HASTIGHEDSBAROMETER. Indledning. Formål med et hastighedsbarometer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HASTIGHEDSBAROMETER. Indledning. Formål med et hastighedsbarometer"

Transkript

1 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. december 2008 HASTIGHEDSBAROMETER Indledning Hastighedsbarometeret skal på en enkel måde beskrive hastighedsudviklingen for et begrænset antal af vejtyper. Barometeret er inspireret af trafikindekset samt af VD s tidligere hastighedsindeks, som senest blev publiceret i Som noget nyt er data renset for timeperioder med meget langsom kørsel, hvad enten denne er forårsaget af trængsel eller af usædvanlige vej-, trafik eller vejrforhold. Hastighedsbarometeret publiceres på og det opdateres hver måned, således at hastighedsudviklingen på vejene kan følges løbende. I barometeret indgår hastigheder fra januar 2002 og frem. Formål med et hastighedsbarometer Hastighedsbarometeret skal først og fremmest beskrive udviklingen i gennemsnitshastigheden over tid, og barometeret skal give et indtryk af hastighedsniveauet på forskellige typiske vejtyper. Der er lagt vægt på, at barometeret i betydeligt omfang skal afspejle trafikanternes eget hastighedsvalg, således at tallene kan anvendes som en indikator for trafikantadfærden. Derfor er der lagt vægt på at finde en metode, som gør det muligt at frasortere timeperioder, hvor trafikanternes mulighed for frit hastighedsvalg er stærkt begrænset. Niels Juels Gade København K EAN Postboks 9018 Telefon vejdirektoratet.dk SE

2 SIDE 1 Med barometeret vil man derfor få et godt billede af, hvordan hastighedsudviklingen er på de forskellige vejtyper. Og der vil være en rimelig sikkerhed for, at eventuelle fald i gennemsnitshastighederne ikke skyldes øgede trængselsproblemer eller andre forhold, som utilsigtet sænker hastigheden. Det forventes bl.a. at barometerudviklingen kan anvendes som forklarende variabel ved analyser af uheldsdata, og ved prioriteringen og evalueringen af politi- og kampagneaktiviteter. Barometerudviklingen vil også kunne give en indikation af effekten af forskellige lovændringer (eksempelvis 130 km/t på motorveje og indførelsen af klippekortet ). Da hastighedsudviklingen normalt har pressens bevågenhed, vil resultaterne ligeledes være værdifulde i Vejdirektorats betjening af medierne. Barometeret vil yderligere være et godt værktøj ved konkrete henvendelser om hastighedsudviklingen fra borgere, myndigheder og medier. I den valgte udformning af barometeret er der potentielle formål, som ikke kan opfyldes: Først og fremmest skal det slås fast, at barometeret ikke kan give et præcist mål for det faktiske hastighedsniveau for de forskellige vejtyper. Det skyldes, at vi er meget langt fra at kunne vælge et antal repræsentative målestationer til hver kategori (fordi antallet af hastighedsmålestationer er for beskedent, og fordi målestationerne typisk er placeret med andre formål end at opnå repræsentative hastighedsmålinger). Dette til trods er barometerenheden km/t og ikke blot et indeks. Vi mener, at det trods alt er forsvarligt at oplyse den faktiske gennemsnitshastighed for de målestationer som indgår, og vi forudser endvidere, at der vil være så stor interesse for at kende niveauet, at det under alle omstændigheder vil være nødvendigt at offentliggøre det målte niveau. Men der vil i formidlingen blive lagt vægt på, at barometerets formål og styrke er at beskrive hastighedsudviklingen over tid. Barometeret kan heller ikke beskrive hvordan trængselssituationen udvikler sig. Tværtimod frasorteres de målinger, hvor hastigheden er betydeligt påvirket af trafikmængden (se senere). Der vil derfor kunne opstå en situation, hvor man på en vejkategori (eksempelvis de københavnske motorveje) i praksis oplever stigende trængselsproblemer, og dermed faldende hastigheder for en stor del af vejens brugere, uden at dette afspejles i barometerudviklingen. Dette er et tilsigtet forhold, da formålet netop er at beskrive hastighedsudviklingen i de perioder, hvor trafikanterne selv har betydelig indflydelse på den kørte hastighed. Fra starten vil barometeret alene belyse gennemsnitshastighederne for person- og varebiler. Dermed udelades andre væsentlige hastighedsmål som eksempelvis den andel, der overskrider hastighedsgrænsen eller andre hastighedsniveauer samt hastigheder for større køretøjer. Målene er i første omgang fravalgt for at gøre udviklingen og præsentationen af barometeret så enkel som mulig. Målene kan indgå i særanalyser, eller på et senere tidspunkt inddrages i det månedlige barometer. Indholdet i barometeret Præsentationsform Hastighedsbarometeret udarbejdes hver måned til offentliggørelse på hjemmesiden. Målsætningen er, at barometeret fra en given måned skal være offentliggjort inden udgangen af den efterfølgende må-

3 SIDE 2 ned. Desuden kan der hvert år udarbejdes et års-tal, som eventuelt kan være mere detaljeret. Hastighedsbarometeret vil ikke blive udgivet på papir. Barometerets indhold Hastighedsbarometeret skal (i sin basisform) vise udviklingen i gennemsnitshastigheden måned for måned for de udvalgte vejkategorier. Dataserien starter i Tallene bliver angivet i km/t og vist i tabel og kurveform. Af hensyn til det månedlige ressourceforbrug beregnes der fra starten kun gennemsnitshastigheder og kun for én køretøjskategori (se senere). Én gang årligt kan der eventuelt foretages specialanalyser (andel af biler over/under forskellige hastighedsniveauer, og hastighed for lastbiler mv.). I nedenstående figur er vist et eksempel på hvordan barometeret på kurveform præsenteres for landeveje i Jylland. Figur 1: Landeveje i Jylland. Hastighedsudviklingen for person- og varebiler km/t 89 Landeveje i Jylland Jan Feb Marts April Maj Juni Juli Aug Sept Okt Nov Dec Der indgår fem målestationer i beregningerne. Det anførte hastighedsniveau er et gennemsnit for disse fem. Eventuelle perioder med trængsel/kødannelse samt perioder med usædvanligt lave hastigheder er udeladt. For marts og april 2004 mangler data fra en enkelt målestation. Data fra disse måneder er korrigerede.

4 SIDE 3 Opdelingen på vejtyper Hastighedsbarometeret skal afspejle hastighedsniveau og -udvikling på forskellige vejtyper. I afgrænsningen af vejkategorier har der skullet findes en passende balance mellem ønsket om højt detaljeringsniveau og kravene om overskuelighed samt begrænsningen i ressourceforbrug. Opdelingen er yderligere bestemt af, hvilke målesteder der har været tilgængelige. Følgende vejkategorier indgår i barometeret fra starten i november 2005: Store byer - trafikveje (Århus, Odense og Ålborg) Øvrige byer - trafikveje (fem købstæder) Landeveje i Jylland Landeveje på øerne Motorveje med 130 km/t Motorveje i Københavnsområdet Øvrige motorveje med 110 km/t Listen er først og fremmest begrænset af ressourceforbruget i forbindelse med at udvikle og drive barometeret. Listen vil dog senere kunne udvides med yderligere vejkategorier. Eksempelvis kunne der være en kategori for by-veje i Københavnsområdet, boligveje i mindre byer / landsbyer, motortrafikveje med videre. De fleste vejkategorier er dannet af mindst fem målesteder. Ved udvælgelsen af målesteder til de enkelte kategorier, er der lagt vægt på, at der er et ensartet præg over hastighed og trafik på de steder, som indgår i samme kategori. Endvidere er der valgt målesteder, som har fungeret stabilt i en længere periode, og hvor man ikke kan forudse kommende betydelige trafikale eller vejmæssige ændringer. Det skal dog nævnes, at udvalget af egnede målesteder er begrænset, hvorfor det i visse situationer ikke har været muligt at opfylde alle kriterier fuldt ud. Køretøjskategorier Det månedlige barometer har fra starten kun omfattet hastigheder for køretøjer under 5,8 meter. Disse køretøjer er traditionelt blevet betegnet som person- og varebiler. Alle indgående hastigheder er baseret på målinger fra permanente målestationer, hvor der foretages en inddeling af køretøjerne i tre længdeklasser: 0-5,8; 5,8-12,5 og 12,5-22 meter og ultimo 2008 også modulvogntog, dvs meter. For at skabe størst mulig enkelhed og entydighed blev det fra starten besluttet, at der ikke skulle offentliggøres hastighedstal omfattende mere end én køretøjs-gruppe i samme barometer. Samtidig blev barometeret i første omgang begrænset til én køretøjs-kategori af hensyn til ressourceforbruget. Data er udtrukket på en sådan måde, så det er muligt at lave tilsvarende barometre for de to andre køretøjskategorier. Mellemgruppen (5,8-12,5 meter) er i praksis sammensat at så mange forskellige køretøjstyper, at der næppe vil blive brugt ressourcer på at foretage en opgørelse for denne gruppe. En eventuel opgørelse for gruppen 12,5-22,5 meter (lastbilvogntog) vil blive foretaget på helt samme måde som opgørelsen for person- og varebiler, og vil derfor ikke blive beskrevet nærmere.

5 SIDE 4 Det skal dog bemærkes, at afgrænsningen i timetrafik (jf. figur 2) foretages ud fra den samlede trafik i sporet (omregnet til personbil-enheder) mens hastighedsafgrænsningen alene foretages ud fra hastigheden af person- og varebiler. Præcis samme afgrænsning vil blive brugt for lastbilvogntog, hvorfor opgørelsen vil være baseret på trafikken i de samme timer. Frasortering af målesteder med for få data, samt håndtering af permanente udfald Det kan ikke undgås, at enkelte målestationer er ude af drift i kortere eller længere tid eller eventuelt permanent må udgå af barometeret (fx som følge af betydelige vejombygninger). Det er uhensigtsmæssigt, hvis sådanne ændringer i datagrundlaget fører til spring i de beregnede hastigheder for den pågældende vejkategori. Generelt forlanges, at der i en måned er valide data fra en 14-dages periode for hvert af de målesteder, som indgår i en vejkategori. I modsat fald udelades stationen fra månedens barometer, og der korrigeres som beskrevet nedenfor. Ikke-permanente udfald takles som følger: På baggrund af beregningerne fra de tidligere måneder kendes bidraget til gennemsnitshastigheden fra den udgående station. På dette grundlag laves en korrektion/justering af den gennemsnitshastighed, som kan beregnes med de tilbageværende målestationer. Hvis der en måned ikke er valide data fra mindst tre målestationer i en vejkategori udgår denne kategori af månedens barometer. Hvordan permanente udfald skal håndteres og afklares i den aktuelle situation. Der skal først og fremmest tages stilling til, om der skal findes en anden målestation eller om man permanent kan undvære stationen. Hvis stationen udelades permanent kan den hidtidige tidsserie ændres, således at også de beregninger, der vedrører perioden inden udfaldet, alene er baseret på de tilbageværende stationer. Det samme kan ske, hvis der tilføjes en anden station, hvorfra der er data tilbage i tiden. Hvis der ikke er historiske data kan det blive nødvendigt at acceptere et dataspring. Frit hastighedsvalg - afgrænsning af myldretidstrafik Hastighedsbarometeret skal først og fremmest beskrive hastighedsudviklingen som en indikator for trafikanternes frie hastighedsvalg. Det er derfor væsentligt, at de hastighedsmålinger, som indgår i barometeret, er foretaget under forhold, hvor trafikanterne i betydeligt omfang har haft mulighed for selv at vælge hastighed. Samtidig skal der dog også tages hensyn til, at der skal være tale om trafiksituationer og trafikanter, som i et vist omfang kan forventes at være repræsentative for de undersøgte strækninger. Hvis man besluttede udelukkende at se på situationer, hvor der er tale om reelt frit hastighedsvalg, ville man på mange veje ende med næsten udelukkende at inddrage nathastigheder og andre tidspunkter med usædvanlig trafik. På baggrund af ovenstående er der valgt en afgrænsningsform, som tager udgangspunkt i den faktiske trafiksituation, frem for eksempelvis en tidsmæssig afgrænsning. I behandlingen af data anvendes timehastigheder for hvert kørespor, hvilket er den mest detaljerede dataform, som er tilgængelig. Den konkrete afgrænsning foretages på følgende måde: For hvert spor, som indgår i beregningerne, fastsættes en øvre grænse for trafikmængden. Denne grænse fastsættes med udgangspunkt i idealkapaciteten, som denne er defineret i Kapacitet og serviceniveau, Vejregelforslag, Vejdirektoratet juli Som udgangspunkt fastsættes grænsen ved 65 % af idealkapaciteten. På de fleste motorveje er idealkapaciteten eksempelvis personbilsenheder (PE beregnet ud fra anvisningerne i

6 SIDE 5 samme vejregelforslag, hvor de store køretøjer vægtes højere end person- og varebiler) pr. kørespor pr. time. Afgrænsningen vil således blive foretaget ved ca PE pr. spor pr. time på motorvejene. Dette er en situation med tæt trafik hvor hastigheden er påvirket af trafikmængden, men hvor det dog er muligt at vælge en højere hastighed end de fleste trafikanter. På visse vejstrækninger fastsættes afgrænsningen ved et lavere niveau end 65 % af idealkapaciteten. Det sker typisk på steder, hvor der længere fremme optræder en flaskehals, som indebærer, at kapaciteten på målestedet i praksis er lavere. Et enkelt by-målested ligger eksempelvis i nærheden af et signalreguleret kryds. I spidsbelastningsperioderne sker der en ophobning ved krydset, hvilket resulterer i markant lavere hastigheder ved målestedet. På sådanne steder fastsættes en individuel afgrænsning ud fra en undersøgelse af speed-flow diagrammer fra lokaliteten. Kun timer, hvor trafikmængden i alle vejens spor er under den grænse, som er fastsat for hvert af sporene, indgår i beregningen af barometerhastigheden. Hvis blot et enkelt spor udgår på grund af trafikmængden, udgår hele vejen af beregningen i den aktuelle time. Den fastsatte grænse vil som udgangspunkt ligge fast for hvert spor i alle fremtidige barometerberegninger. I praksis har afgrænsningen af myldretidstrafikken stor betydning for de hastigheder, som beregnes på motorvejene ved København. Der sker også en vis frasortering på andre målesteder, men betydningen for de beregnede hastigheder er begrænset. Usædvanligt lave hastigheder Hastighederne vil i perioder være usædvanligt lave - fx ved vejarbejde, snevejr og uheld. Sådanne hastigheder skal heller ikke indgå i beregningerne, idet medtagelse vil vanskeliggøre forståelsen/ fortolkningen af barometeret. Der er valgt en afgrænsning, således at hastigheder under 85 % af gennemsnitshastigheden (for de perioder, hvor trafikken ikke overstiger den fastsatte kapacitetsgrænse ) i pågældende spor udelades. Hvis timehastigheden i et enkelt spor er under grænsen udelades timen for den aktuelle vej. I nedenstående figur er en sådan afgrænsning illustreret kombineret med afgrænsningen efter timetrafikken.

7 SIDE 6 Figur 2: Køge Bugt Motorvejen ved Hundige. Hurtige spor mod København. Afgrænsning efter timetrafik og hastighed. August Haf gr1m PE1m I figuren er det illustreret, hvorledes afgrænsningen af data til barometeret foretages. Den lodrette røde streg markerer antalsafgrænsningen, som her er sat til personbilsenheder pr. time. Man kan se, at hastigheden ved højere timetrafik falder betydeligt. Den vandrette streg markerer afgrænsningen ved 85 % af gennemsnitshastigheden for de timer, hvor timetrafikken ikke overstiger PE (dvs. gennemsnitshastigheden af de observationer, der ligger til venstre for den lodrette afgrænsning). Figuren er baseret på målinger i august år De røde streger inddeler figuren i fire felter, som er nummererede med blå tal. Felt 1 indeholder de time-målinger, som overholder de fastsatte grænser, og dermed skal indgå i barometeret forudsat at de samme timer fra de øvrige kørespor i snittet også ligger i felt 1. Til belysning af afgrænsningens betydning skal nævnes, at gennemsnitshastigheden for de observationer der ligger i felt 1 er 125,3 km/t, mens gennemsnitshastigheden for alle observationerne er 115,8 km/t. For hele snittet (gennemsnit af seks spor) indebærer afgrænsningen, at gennemsnitshastigheden ændres fra 105,2 km/t til 115,8 km/t. Med udeladelsen af myldretidstrafik samt usædvanligt langsomme hastigheder sker der på denne lokalitet således en betydelig ændring i den beregnede gennemsnitshastighed

8 SIDE 7 Beregning af månedshastigheden for en vejtype Det er tidligere beskrevet, hvorledes man i hvert kørespor afgrænser myldretidstrafik og langsom trafik i øvrigt. I barometerberegningerne indgår kun timer, hvor trafikken/hastigheden i alle kørespor ligger inden for de fastsatte grænser. For de timer, der ligger inden for afgrænsningen, beregnes der en gennemsnitshastighed hor hele snittet/målestedet for hele måneden. Gennemsnitshastigheden beregnes som det vægtede gennemsnit af timemiddelhastigheden i hvert spor. Der vægtes med antallet af køretøjer (person- og varebiler) i pågældende spor og time. Når der er beregnet en månedshastighed for hvert enkelt målested beregnes månedshastigheden for vejtypen som et simpelt gennemsnit af de benyttede målesteder. I de tilfælde, hvor der mangler data fra et enkelt målested, sker der som tidligere nævnt en korrektion: Den manglende værdi estimeres ud fra dette målesteds sædvanlige bidrag til vejtypens gennemsnitshastighed, og den estimerede værdi indgår på sædvanlig vis i gennemsnitsberegningen.

Hastighedsbarometer. Indledning. Formål med et hastighedsbarometer

Hastighedsbarometer. Indledning. Formål med et hastighedsbarometer Hastighedsbarometer Indledning Hastighedsbarometeret beskriver på en enkel måde hastighedsudviklingen for et begrænset antal vejtyper. Barometeret er inspireret af trafikindekset samt af Vejdirektoratets

Læs mere

Notat om Motorvejshastigheder. Status efter seks måneder med 130 km/t.

Notat om Motorvejshastigheder. Status efter seks måneder med 130 km/t. Notat om Motorvejshastigheder Status efter seks måneder med 130. Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 3341 3333 Fax 3315 6335 vd@vd.dk www.vejdirektoratet.dk Notat Motorvejshastigheder

Læs mere

Foreløbige ulykkestal oktober 2015

Foreløbige ulykkestal oktober 2015 Dato 23. november 2015 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 15/03328-10 Side 1/12 Foreløbige ulykkestal oktober 2015 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244

Læs mere

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Effekt på hastighed Lene Herrstedt Poul Greibe 9. juli 2012 tec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Introduktion...

Læs mere

Serviceniveau for til- og frakørsler på motorveje

Serviceniveau for til- og frakørsler på motorveje Vurdering af beregningsmetode Februar 2006 Poul Greibe Scion-DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Indledning...3 Baggrund...3 Formål...3 Dataindsamling...4 Trafik- og hastighedsmålinger...4

Læs mere

Foreløbige ulykkestal marts 2016

Foreløbige ulykkestal marts 2016 Dato 21. april 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-3 Side 1/12 Foreløbige ulykkestal marts 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333

Læs mere

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 27. september 2013 13/06643-5 René Juhl Hollen rhp@vd.dk MIDTVEJSSTATUS FORSØG MED DIFFERENTIEREDE HASTIGHEDER PÅ HOVEDLANDEVEJSNETTET Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg

Læs mere

Brug af høj tavlevogn

Brug af høj tavlevogn Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

MÅLING AF INDSATSER KEY PERFORMANCE INDICATORS (KPI) En af Vejdirektoratets overordnede strategiske målsætninger er, at sætte trafikanten i centrum.

MÅLING AF INDSATSER KEY PERFORMANCE INDICATORS (KPI) En af Vejdirektoratets overordnede strategiske målsætninger er, at sætte trafikanten i centrum. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 8. november 2012 Vejforum 2012 Jan Holm/Lene Torrild lett@vd.dk 7244 3058 MÅLING AF INDSATSER KEY PERFORMANCE INDICATORS (KPI) En af Vejdirektoratets overordnede

Læs mere

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden?

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Af Poul Greibe Seniorkonsulent Tlf: 2524 6734 Email: pgr@trafitec.dk Trafitec Scion-DTU, Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Adfærdsparametre i prioriterede vejkryds

Adfærdsparametre i prioriterede vejkryds Adfærdsparametre i prioriterede vejkryds Kritisk interval og passagetid Belinda la Cour Lund Per Bruun Madsen Poul Greibe Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk December 2010 Indhold Resumé...

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

Æ10-belastning på andre veje ved blot at registrere trafikken opdelt på de typiske køretøjsarter og så gange trafiktallene med Æ10 -faktorerne.

Æ10-belastning på andre veje ved blot at registrere trafikken opdelt på de typiske køretøjsarter og så gange trafiktallene med Æ10 -faktorerne. Dato Sagsbehandler Mail Telefon Dokument Side 26. januar 2016 Inger Foldager IFO@vd.dk +45 7244 3333 15/17211-3 1/5 Nye Æ10 faktorer i Mastra fra 2016 Vejdirektoratet har i 2015 gennemført en analyse med

Læs mere

Fotovogne - Holdninger - Adfærd. Trafikdage 2015 Søren Troels Berg Rådet for Sikker Trafik

Fotovogne - Holdninger - Adfærd. Trafikdage 2015 Søren Troels Berg Rådet for Sikker Trafik Fotovogne - Holdninger - Adfærd Trafikdage 2015 Søren Troels Berg Rådet for Sikker Trafik Agenda Politiets TV Spot og kampagne Befolkningens holdning til ATK Kontrol APP Fartkontrol.nu Kommunikationsindsats

Læs mere

Information om SpeedMap

Information om SpeedMap september 2012 Information om SpeedMap Præsentation Speedmap anvender GPS målinger fra flåder af køretøjer i trafikken til at beregne hvilke hastigheder, der typisk køres med på vejene. Værktøjet giver

Læs mere

2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser. Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen

2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser. Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser MANGE BLIVER PÅVIRKET

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

AP-PARAMETRE TIL UHELDS- MODELLER

AP-PARAMETRE TIL UHELDS- MODELLER DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 22. oktober 2012 Stig R. Hemdorff srh@vd.dk 7244 3301 AP-PARAMETRE TIL UHELDS- MODELLER BASERET PÅ DATA FOR 2007 2011 UDEN FIGURER Niels Juels Gade 13 1022 København

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Hastighedszoner Analyse. NOTAT 10. september 2009 mkk/sb

UDKAST. Dragør Kommune. Hastighedszoner Analyse. NOTAT 10. september 2009 mkk/sb UDKAST Dragør Kommune Hastighedszoner Analyse NOTAT 10. september 2009 mkk/sb 0 Indholdsfortegnelse 0 Indholdsfortegnelse... 2 1 Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 1.2 Konklusion... 4 2 Inddeling

Læs mere

Kapacitet af motorveje

Kapacitet af motorveje Kapacitet af motorveje af Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Indledning Formål Trafikmængden på de danske motorveje er steget væsentligt i løbet af de senere år, og det må forventes at udbygningen af

Læs mere

UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN

UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 26. september 2013 13/19058-1 Stig R. Hemdorff srh@vd.dk 7244 3301 UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN SEPTEMBER 2013 Niels Juels Gade 13 22 København K vd@vd.dk

Læs mere

1 - Problemformulering

1 - Problemformulering 1 - Problemformulering I skal undersøge, hvordan fart påvirker risikoen for at blive involveret i en trafikulykke. I skal arbejde med hvilke veje, der opstår flest ulykker på, og hvor de mest alvorlige

Læs mere

I browserens adressefelt skrives www.imastra.dk. Der logges ind på vanlig vis med brugernavn og password til imastra.

I browserens adressefelt skrives www.imastra.dk. Der logges ind på vanlig vis med brugernavn og password til imastra. December 2014 Vejarbejdsansvarlige modul i Mastra til analyse af trafik Kort vejledning 1. Formål Mastra er et system til lagring, efterbehandling og udtræk af trafiktællinger. Trafiktællinger er grundlaget

Læs mere

Opdatering af stræknings-trafiktallene i vejman.dk

Opdatering af stræknings-trafiktallene i vejman.dk Opdatering af stræknings-trafiktallene i vejman.dk Stræknings-trafiktallene opdateres én gang årligt - den kan gøres tiere, men det normale vil være, at det foregår årlig efter at forrige års tællinger

Læs mere

Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav

Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav... 1 Baggrund og forudsætninger Assens Kommune har bedt Tetraplan om at vurdere de trafikale konsekvenser ved etablering af en grusgrav

Læs mere

Hastighedsmålinger på Gurrevej

Hastighedsmålinger på Gurrevej juli 2005 Belinda la Cour Lund Lene Herrstedt Poul Greibe Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Indledning...3 Hastighedsmålinger på Gurrevej...4 2

Læs mere

Fremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet

Fremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet Fremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet af civ.ing. Steen Lauritzen, Vejdirektoratet, Danmark I 1997 idriftsatte Vejdirektoratet et system til dynamisk indsamling, behandling og formidling af

Læs mere

TRIM Rejsetid Nyt trafikledelsessystem på motorveje

TRIM Rejsetid Nyt trafikledelsessystem på motorveje TRIM Rejsetid Nyt trafikledelsessystem på motorveje Finn Krenk og Jens Toft Wendelboe Vejdirektoratet Trafikal drift Baggrund Vejdirektoratets anvendelse af trafikledelse har hidtil været mest fokuseret

Læs mere

Automatisk hastighedskontrol. Paper til. Trafikdage på Aalborg Universitet

Automatisk hastighedskontrol. Paper til. Trafikdage på Aalborg Universitet Automatisk hastighedskontrol - Evaluering Paper til Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 Projektleder Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 811 Denne paper beskriver erfaringerne med forsøget med Automatisk

Læs mere

Accelerations- og decelerationsværdier

Accelerations- og decelerationsværdier Accelerations- og decelerationsværdier for personbiler Baseret på data fra testkørsler med 20 testpersoner Poul Greibe Oktober 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Introduktion...

Læs mere

Foreløbige ulykkestal august 2016

Foreløbige ulykkestal august 2016 Dato 22. august 2016 Sagsbehandler Lartey G. Lawson Mail lal@vd.dk Telefon 7244 3027 Dokument 16/03107-8 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal august 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333

Læs mere

REGISTRERING AF TRÆNGSEL

REGISTRERING AF TRÆNGSEL REGISTRERING AF TRÆNGSEL MED BLUETOOTH Finn Normann Pedersen Jens Peder Kristensen Management Konsulent, KeyResearch Direktør, KeyResearch fnp@keyresearch.dk jpk@keyresearch.dk +45 29 89 31 16 +45 22 23

Læs mere

Foreløbige ulykkestal april 2016

Foreløbige ulykkestal april 2016 Dato 19. maj 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-4 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal april 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333 vd@vd.dk

Læs mere

Foreløbige ulykkestal maj 2016

Foreløbige ulykkestal maj 2016 Dato 23. juni 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-5 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal maj 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333 vd@vd.dk

Læs mere

ELEMENTBESKRIVELSER LVD DRI HEGN BILAG Benedikte Piil

ELEMENTBESKRIVELSER LVD DRI HEGN BILAG Benedikte Piil DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 ELEMENTBESKRIVELSER LVD DRI HEGN BILAG 7.13 Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk EAN 5798000893450 Postboks

Læs mere

EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE

EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE Til Vejdirektoratet Dato December 2015 EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE Revision 1 Dato 2015-12-04 Udarbejdet

Læs mere

Vejr og vejkapacitet. Thomas C. Jensen

Vejr og vejkapacitet. Thomas C. Jensen Vejr og vejkapacitet Thomas C. Jensen Baggrund Stigende opmærksomhed på klimatilpasning også på transportområdet varmere vejr, flere skybrud osv. DTU klimacenter har finansieret Bortledning af vand fra

Læs mere

Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej

Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej 1 Værløse Kommune Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej Hovedrapport August 1999 Dokument nr. 44438-001 Revision nr. 1 Udgivelsesdato August 1999 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt MSD 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Trafikale konsekvenser for dig i anlægsfasen Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

Brugervejledning. Sortpletudpegning i vejman.dk

Brugervejledning. Sortpletudpegning i vejman.dk Brugervejledning Sortpletudpegning i vejman.dk Brugervejledning Version 1 Marts 2009 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 7244 3333 Fax 3315 6335 vd@vd.dk www.vd.dk Notat

Læs mere

Hastighedstilpasning. Evaluering af forsøg med brug af VMS- tavler. 20. december 2006. Lene Herrstedt Belinda la Cour Lund

Hastighedstilpasning. Evaluering af forsøg med brug af VMS- tavler. 20. december 2006. Lene Herrstedt Belinda la Cour Lund Hastighedstilpasning Evaluering af forsøg med brug af VMS- tavler 20. december 2006 Lene Herrstedt Belinda la Cour Lund Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

2-sporede rundkørsler

2-sporede rundkørsler 2-sporede rundkørsler Vurdering af kapacitet i tilfartssporet Juli 2006 Marts 2007 Poul Greibe Belinda la Cour Lund Scion-DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Indledning...3

Læs mere

TRIM Rejsetid Ny trafikantinformation

TRIM Rejsetid Ny trafikantinformation Finn Krenk og Jens Toft Wendelboe fik@vd.dk og jens@vd.dk Vejdirektoratet Trafikal drift Trafikproblemerne har de seneste år bredt sig til en større del af det overordnede vejnet i Danmark, bl.a. til Trekantsområdet

Læs mere

Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor

Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor Årsager til og effekter af trængsel Definition af trængsel Trængsel er et udtryk for trafikanternes nedsatte bevægelsesfrihed

Læs mere

3. Giver de nuværende trafikmængder grund til at revurdere prognoserne for trafikmængden fremadrettet på Marselis Boulevard og en evt. tunnel?

3. Giver de nuværende trafikmængder grund til at revurdere prognoserne for trafikmængden fremadrettet på Marselis Boulevard og en evt. tunnel? Udtalelse Til Byrådsservice Den 28. marts 2012 Udtalelse til forespørgsel fra SF vedr.: Forbedret vejforbindelse til Aarhus Havn - trafikprognose og dimensioner for Marselistunnelen. SF har sendt en skriftlig

Læs mere

Erfaringer med udpegning af målestrækninger

Erfaringer med udpegning af målestrækninger Erfaringer med udpegning af målestrækninger Civilingeniør Dorte Billskog Hansen, Vestsjællands Amt, dhanse@vestamt.dk Teknisk assistent Ruth Møgelvang og civilingeniør Dorte Kristensen, Holbæk Kommune,

Læs mere

Bilag 1C: Brostatistik

Bilag 1C: Brostatistik Vejdirektoratet Side 1 Bilag 1C: Brostatistik Bilag 1C: Brostatistik 1. Bro statistik for Storebæltsbroen I midtvejsrapporten fra foråret 2010, var der i det daværende bilag 1B vist de tal, som Storebælt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Følsomhedsberegninger - rejsetid og rejseafstand. Region Midtjylland. Teknisk notat. 1 Baggrund. 2 Grundlag for beregninger

Indholdsfortegnelse. Følsomhedsberegninger - rejsetid og rejseafstand. Region Midtjylland. Teknisk notat. 1 Baggrund. 2 Grundlag for beregninger Region Midtjylland Følsomhedsberegninger - og rejseafstand Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund

Læs mere

3. Trafik og fremkommelighed

3. Trafik og fremkommelighed 3. Trafik og fremkommelighed 3.1 Trafik Fra 1998 til 1999 konstateredes en stigning på 3,6 pct. i trafikarbejdet, dvs. det samlede antal kørte km, på vejnettet i Danmark. En del af stigningen (ca. 1 pct.)

Læs mere

Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten

Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten Af Informationsmedarbejder Sofie Ottesen og projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet. Den 1. oktober 2002 udbredes den automatiske trafikkontrol

Læs mere

kommunen skjuler det reelle ønske, hvilket er at bevare flest mulige veje på private hænder for at spare penge

kommunen skjuler det reelle ønske, hvilket er at bevare flest mulige veje på private hænder for at spare penge Peter Rydder Trondhjemsgade 8 8200 Aarhus N Dato 16. november 2015 Sagsbehandler Søren Peter Kongsted Mail spk@vd.dk Telefon +45 7244 3113 Dokument 15/08838-17 Side 1/7 Afslag på trafiktælling på Oslogade

Læs mere

Evaluering af gul svelle

Evaluering af gul svelle Evaluering af gul svelle Undersøgelse af trafikantadfærd ved benyttelse af gul svelle med påsat N42 afmærkning på M60 Skærup-Vejle. Belinda la Cour Lund Puk Kristine Andersson 10. August 2012 Scion-DTU

Læs mere

Afmærkning af vejarbejde

Afmærkning af vejarbejde Afmærkning af vejarbejde Hastighed og indfletning Adfærdsundersøgelse August 2005 Lene Herrstedt Poul Greibe Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold

Læs mere

Forsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm. Michael Bloksgaard, Århus Kommune. Karen Marie Lei, COWI A/S. Indlægsholdere:

Forsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm. Michael Bloksgaard, Århus Kommune. Karen Marie Lei, COWI A/S. Indlægsholdere: Forsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm Indlægsholdere: Michael Bloksgaard, Århus Kommune Karen Marie Lei, COWI A/S # 1 9. dec. 2010 Vejforum 2010 3 forsøgsprojekter Variable tavler for cyklister

Læs mere

Foreløbige ulykkestal oktober 2016

Foreløbige ulykkestal oktober 2016 Dato 23. november 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-10 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal oktober 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244

Læs mere

SIGNAL PÅ ROSENØRNS ALLÉ VED FORUM?

SIGNAL PÅ ROSENØRNS ALLÉ VED FORUM? DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 22. november 2012 Adriaan Schelling ahs@vd.dk 7244 3462 SIGNAL PÅ ROSENØRNS ALLÉ VED FORUM? EN UDTALELSE FRA VEJDIREKTORATET, SIKKERHEDSAFDELINGEN Niels Juels Gade

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Vejtrafikkens udvikling

Vejtrafikkens udvikling Vejtrafikkens udvikling Trafikindikatorer, I nyhedsbrevet er samlet 11 forskellige indikatorer, som giver et aktuelt overblik over vejtrafikkens udvikling i det seneste kvartal. Vejtrafikkens udvikling

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hastighedsplan for Svendborg Kommune. Svendborg Kommune. Strategi for hele kommunen og realisering i Svendborg By.

Indholdsfortegnelse. Hastighedsplan for Svendborg Kommune. Svendborg Kommune. Strategi for hele kommunen og realisering i Svendborg By. Svendborg Kommune Hastighedsplan for Svendborg Kommune Strategi for hele kommunen og realisering i Svendborg By COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle Telefon 76 42 64 00 Telefax 76 42 64 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Sammenhæng mellem hastighed og trafikmængde Stor uforudsigelighed Baggrundsfigur; Kilde Vejdirektoratet og Christian Overgaard Hansen

Læs mere

Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde

Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde Hvorfor trafikforsøg i Vestergade

Læs mere

TRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN

TRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN TRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN Af civilingeniør Charlotte Vithen, afdelingen for Trafikal Drift, Vejdirektoratet. Artikel bragt i Dansk Vejtidsskrift Oktober 2002. I forbindelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger Hørsholm Kommune Trafikanalyse af Lågegyde COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 2 Forudsætninger 1 3 Grundlag

Læs mere

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17 VEJDIREKTORATET TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK HOVEDRAPPORT

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Færdselsulykker NOTAT 8. april 2016 JKD/SB

UDKAST. Dragør Kommune. Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Færdselsulykker NOTAT 8. april 2016 JKD/SB UDKAST Dragør Kommune NOTAT 8. april 2016 JKD/SB Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1 Indledning... 1 2 Trafikulykker 2010-2014... 2 2.1 Kirkevej / Hartkornsvej... 5 2.2 Fælledvej/Sdr. Kinkelgade/Brydevej/Søndergade...

Læs mere

Adfærd og kapacitet på cykelstier

Adfærd og kapacitet på cykelstier Adfærd og kapacitet på cykelstier Et cykelpuljeprojekt Thomas Skallebæk Buch Poul Greibe Baggrund og formål Cykeltrafikken er voksende (flere specialcykler) Øget trængsel Eksisterende viden (ind- og udland)

Læs mere

Vognbaneskift ved vejarbejde

Vognbaneskift ved vejarbejde Lene Herrstedt, Direktør, Civilingeniør Ph.D. Trafitec lh@trafitec.dk VEJFORUM 2007-11-07 Vognbaneskift ved vejarbejde Undersøgelse af trafikanters adfærd med hensyn til vognbaneskift i forbindelse med

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

Sammenhængende systemer Enkeltstående tavler

Sammenhængende systemer Enkeltstående tavler BILAG 3 VISNINGSBIBLIOTEK FOR VARIABLE TAVLER INDLEDNING Visningsbiblioteket er en liste over godkendte visninger for variable. I nærværende udgave indeholder visningsbiblioteket kun rene tekstvisninger,

Læs mere

Morgenspidstimen skal ligge helt inden for intervallet fra kl. 06 til 10. Eftermiddagspidstimen skal ligge helt inden for intervallet fra 14 til 18.

Morgenspidstimen skal ligge helt inden for intervallet fra kl. 06 til 10. Eftermiddagspidstimen skal ligge helt inden for intervallet fra 14 til 18. Trafikbegreber og deres håndtering i Mastra Spidstimer Der findes to spidstimer, en morgen-spidstime og en eftermiddagsspidstime. Spidstimerne angiver den største taltet trafikmængde i en time for en given

Læs mere

ARBEJDSBESKRIVELSE OG VILKÅR

ARBEJDSBESKRIVELSE OG VILKÅR DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 13. januar 2014 ARBEJDSBESKRIVELSE OG VILKÅR BEREDSKAB NY LILLEBÆLTSBRO OG VESTFYN Akutberedskab for bjærgning af køretøjer > 3.500 kg Niels Juels Gade 13 1022

Læs mere

Vejtrafikkens udvikling

Vejtrafikkens udvikling Vejtrafikkens udvikling Trafikindikatorer, I nyhedsbrevet er samlet 11 forskellige indikatorer, som giver et aktuelt overblik over vejtrafikkens udvikling i det seneste kvartal. Vejtrafikken Overordnet

Læs mere

Brugervejledning til HASTRID

Brugervejledning til HASTRID Brugervejledning til HASTRID 1 2 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 3341 3333 Fax 3315 6335 vd@vd.dk www.vd.dk Notat Dato Forfatter Udgiver AFJ, JE1, HOL Vejdirektoratet

Læs mere

Afmærkning af vejarbejde

Afmærkning af vejarbejde Afmærkning af vejarbejde Vognbaneskift Adfærdsundersøgelse 28. marts 2007 Lene Herrstedt Poul Greibe Belinda la Cour Lund Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

Vejdirektoratets afgørelse på klage over hastighedsbegrænsning på Vesterkærsvej ud for Digevej

Vejdirektoratets afgørelse på klage over hastighedsbegrænsning på Vesterkærsvej ud for Digevej Dato 9. august 2016 Sagsbehandler Freshta Amiri Mail fam@vd.dk Telefon +45 7244 3038 Dokument 16/00173-18 Side 1/8 Vejdirektoratets afgørelse på klage over hastighedsbegrænsning på Vesterkærsvej ud for

Læs mere

RUTE 18 HERNING - HOLSTEBRO

RUTE 18 HERNING - HOLSTEBRO - AKT 131834 - BILAG 1 - [Rute18kommissorium udkast 2011-1 ] DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 26. april 2011 11/01297- Leif Hald Pedersen lhp@vd.dk 7244 3606 RUTE 18 HERNING - HOLSTEBRO KOMMISSORIUM

Læs mere

Bilag 7: Støjbelastning

Bilag 7: Støjbelastning Vejdirektoratet Side 1 Forsøg med modulvogntog Førsituationsrapport Førsituationsrapport 1 INDLEDNING Sideløbende med det igangværende forsøg med modulvogntog undersøges de støjmæssige konsekvenser. For

Læs mere

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR INDRAPPORTER GRATIS PÅ 8020 2060 VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØRER FUNGERER SOM OBSERVATØRER PÅ DET RUTENUMMEREREDE VEJNET, OG SÅ SNART DER

Læs mere

FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER

FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER HØJRESVING FOR RØDT - HVORFOR? Transportministeriet arbejder med at formulere en ny national cykelstrategi. Visionen er, at hele Danmark skal op på cyklen.

Læs mere

Diff. hastigheder 10 strækninger

Diff. hastigheder 10 strækninger Forelæggelse til godkendelse Diff. hastigheder 10 strækninger Ind Ud Id-nr.: 107188 Sagsnr: Frist: Indstilling Sagsfremstilling Besked til sagsstyringsenheden Vedlagte dokumenter: Differentierede hastigheder

Læs mere

AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND

AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND Til Aabenraa Kommune Dokumenttype Hastighedsplan Dato Februar 2015 AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND Revision 02 Dato 2015-02-25 Udarbejdet af

Læs mere

I din e-mail af 27. april 2011 har du klaget over Kommunens afslag af 31. marts 2011 på dispensation fra vejbyggelinje.

I din e-mail af 27. april 2011 har du klaget over Kommunens afslag af 31. marts 2011 på dispensation fra vejbyggelinje. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. oktober 2012 11/07286 AFSLAG PÅ DISPENSATION FRA VEJBYGGELINJE I din e-mail af 27. april 2011 har du klaget over Kommunens afslag af 31. marts 2011 på dispensation

Læs mere

TRAFIKULYKKER FORELØBI- GE MÅNEDSTAL

TRAFIKULYKKER FORELØBI- GE MÅNEDSTAL DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 21. februar 2013 13/02313-? Stig R. Hemdorff srh@vd.dk 7244 3301 TRAFIKULYKKER FORELØBI- GE MÅNEDSTAL OPDATEREDE MÅNEDSFAKTORER 2013 Niels Juels Gade 13 1022 København

Læs mere

1 Projektets baggrund og formål

1 Projektets baggrund og formål MEMO TITEL Rejsetid og forsinkelser igennem Ribe DATO 29. oktober 2013 TIL Vejforum 2013 FRA Ole Svendsen, Vejdirektoratet og Jonas Olesen, COWI ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45

Læs mere

Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet

Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet Sammenfatningsrapport Thomas Skallebæk Buch Poul Greibe 4. februar 2015 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Introduktion...

Læs mere

Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010

Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010 Notat Til: Vedrørende: Bilag: MPU Trafiksanerende foranstaltninger A Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Side 1/9 Kontaktperson Indledning...2 Skiltning...2 Fysiske foranstaltninger...3

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 15. juni 2011 10/16469 Lovligheden af ændring af ordning om renholdelse og vintervedligeholdelse Vejdirektoratet har behandlet klage af 16. marts 2011 fra A over

Læs mere

Bilag 3A: Spørgeskemaundersøgelse fra Dansk Cyklist

Bilag 3A: Spørgeskemaundersøgelse fra Dansk Cyklist Vejdirektoratet Side 1 Forsøg med modulvogntog Slutrapport Bilag 3A: Spørgeskemaundersøgelse fra Dansk Cyklist Forbund Bilag 3A: Spørgeskemaundersøgelse fra Dansk Cyklist Forbund På Dansk Cyklist Forbunds

Læs mere

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler Trafikantadfærd i -sporede rundkørsler Sporbenyttelse og konfliktende adfærd Indsæt foto så det fylder rammen ud Belinda la Cour Lund Poul Greibe 4. marts 008 Scion-DTU Diplomvej 376 800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Baggrund Siden 2001 har en række bilister hjulpet Københavns Kommune med at måle trængslen ved at have en GPS-enhed installeret i bilen.

Baggrund Siden 2001 har en række bilister hjulpet Københavns Kommune med at måle trængslen ved at have en GPS-enhed installeret i bilen. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik Til TMU og ØU NOTAT 22-09-2011 Trængselsindeks for perioden 2001-2010 Baggrund Siden 2001 har en række bilister hjulpet Københavns Kommune

Læs mere

Vejdirektoratets planer for ITS

Vejdirektoratets planer for ITS Vejdirektoratets planer for ITS Vej- og trafikchef Charlotte Vithen Udvikling i trafikken Motorvejsnettet afvikler en stadig større andel af trafikken Stigende trafik har ført til trængsel og fremkommelighedsproblemer

Læs mere

Flådedata og fremkommelighed / trængsel

Flådedata og fremkommelighed / trængsel Civilingeniør Michael Knørr Skov, COWI A/S Baggrund og formål I Transport- og Energiministeriets "Projekt Trængsel" (2004) blev det anbefalet, at analyser af trængsel og fremkommelighed baseres på tidsstemplede

Læs mere

MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde

MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde Afdelingsleder BIRGITTE HENRIKSEN PROGRAM Kl. 19.00 Velkomst og Introduktion Afdelingsleder Birgitte Henriksen, Vejdirektoratet VVM-redegørelse

Læs mere

De trafikale effekter af selvkørende biler Christian Juul Würtz, cjw@vd.dk Vejdirektoratet. Abstrakt

De trafikale effekter af selvkørende biler Christian Juul Würtz, cjw@vd.dk Vejdirektoratet. Abstrakt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere