RAPPORT. Evaluering af Qnet - kvindenetværket i Røde Kors. - inklusiv status 2012 MAJ Anne Karen Ursø Cecilia Hegnsvad. RødeKors.

Transkript

1 RAPPORT MAJ 2013 Evaluering af Qnet - kvindenetværket i Røde Kors - inklusiv status 2012 Anne Karen Ursø Cecilia Hegnsvad RødeKors.dk Forsidefoto: Peter Sørensen

2 2 Forsidefoto: Peter Sørensen

3 Jeg har brug for at fastholde mig selv på det her ærlige sted - og det her er mit ærlige sted [...] fremtidsmæssigt er det jo det eneste, der er - altså det eneste sted, hvor vi har den fællesnævner, hvor vi kan blive ved med at komme, ikk. Kvinde i Qnet A place where people can meet and learn more things, train somebody for something - yes it's ok. Before I came here, my problems was so so difficult, so I just needed somewhere to go out. Before I was at home alone thinking what is next, where should I go, what will happen to me? Kvinde i Qnet 3

4 INDHOLD Forord... 6 Resumé... 7 Indledning... 8 Beskrivelse af Qnet... 9 Formål og målgruppe... 9 Tilbud... 9 Organisering Uddannelse af de frivillige Afgrænsning af aktiviteterne Behovet for Qnet Qnet i tal status Røde Kors-afdelinger med Qnet Aktiviteter Hvor ofte afholdes aktiviteterne? Deltagere Frivillige Fra deltager til frivillig Økonomi Samarbejdspartnere Fortalerarbejde Resultater og virkninger Tryghed i samvær Relationen med de frivillige Støtte i hverdagen Frirummet det ærlige sted Børnene nyder godt af samværet Mere overskud og flere handlemuligheder Styrket netværk - fællesskab Fokus på at inddrage kvinderne Oplevelse af ny læring

5 Konklusion Opmærksomhedspunkter Metode Forandringsteori som fundament Kvalitative interviews Spørgeskemaer (kvalitative) Spørgeskemaer (kvantitative) Litteratur Bilag Forandringsteori for Qnet 5

6 FORORD Røde Kors har siden 2003 støttet voldsudsatte kvinder gennem en frivillig indsats baseret på en-tilen-relationer og netværksarrangementer. Denne rapport formidler resultaterne af en evaluering, som er gennemført i løbet af Formålet med evalueringen er at skabe indblik i betydningen af Røde Kors Qnet som grundlag for at videreudvikle aktiviteten. En stor tak til kvinderne, som har stillet op til interviews, til de frivillige, som har besvaret spørgeskemaer og til alle aktivitetslederne, som har besvaret den årlige survey angående Qnet. Vi er blevet mødt med stor imødekommenhed og interesse for at bidrage til undersøgelsen. Ud over at evalueringen er et brugbart redskab for den interne udvikling og synliggørelse af Qnet, retter den sig også mod frivillige i aktiviteten, krisecentre, som allerede samarbejder med Røde Kors, eller som ønsker at indgå et samarbejde, samt til alle andre, der måtte have interesse for Røde Kors Qnet. God læsning. Foto: Peter Sørensen 6

7 RESUMÉ Evalueringens fokus er på den selvoplevede virkning af tilbuddene i Røde Kors Qnet for de kvinder, som deltager. Formålet med Qnet er igennem medmenneskelig støtte at mindske ensomhed og sårbarhed hos voldsudsatte kvinder og deres børn og styrke deres sociale netværk. Overordnet viser evalueringen, at kvinderne, som har deltaget i undersøgelsen, er meget positive i forhold til Qnet og mener, at deres deltagelse i netværket har haft en positiv virkning i deres liv. Noget af det, kvinderne i denne undersøgelse fremhæver som mest betydningsfuldt, er bevidstheden om, at der altid er nogle frivillige, de kan kontakte, og som er klar til at lytte og sparre med dem og yde hjælp til praktiske udfordringer. Desuden sætter kvinderne gennemgående stor pris på den tryghed og ærlighed, de oplever, ved at spejle sig og udveksle med andre kvinder, som også har været udsat for vold. Kvinderne giver udtryk for, at også børnene finder et rum for fortrolighed og udveksling i netværket. Mange af kvinderne fortæller endvidere, at de i Qnet kan holde fast i en nyfunden tro på sig selv, som de også kan tage med sig og gøre brug af uden for netværket. Styrket tro på sig selv er afgørende for det langsigtede udbytte af deltagelse i Qnet lige som et styrket socialt netværk. Over halvdelen af kvinderne fortæller, at de har dannet venskaber, som de også dyrker uden for Qnet-regi. Socialt bruges Qnet imidlertid på forskellig måde af kvinderne afhængigt af deres behov og det sted, de er i processen væk fra volden. For nogle fungerer Qnet først og fremmest som et rum, hvor de kan styrke deres sociale kompetencer i trygge rammer. Anslået har Qnet i 2012 støttet knap 20 % af de ca kvinder, som årligt har ophold på et krisecenter. Fremadrettet er der potentiale for, at Qnet kan nå endnu flere voldsudsatte kvinder ved at brede samarbejdsfladen ud. I øjeblikket samarbejder Qnet hovedsageligt med krisecentre - en meget vigtig samarbejdspartner for Qnet. Voldsudsatte kvinder, som har været i kontakt med andre myndigheder og organisationer kan imidlertid også have gavn af Qnets tilbud om social og praktisk støtte. 7

8 INDLEDNING I Danmark bliver godt kvinder årligt udsat for vold af deres partner børn under 15 år oplever årligt vold i familien (Statens Institut for Folkesundhed, 2012). Konsekvenserne for kvinderne af at leve i et voldeligt forhold mange gange igennem flere år er bl.a. tab af selvfølelse og af socialt netværk. Psykisk såvel som fysisk vold underminerer følelsen af selvværd og selvtillid samtidig med at kvinden ofte tillægger sig selv skyld i partnerens voldelige adfærd. Meget ofte isolerer kvinden sig pga. skam over den voldelige relation og mandens jalousi og mister størstedelen af sin sociale omgangskreds (bl.a. Boligfondens Krisecenter, 2005, Clemmesen, 2005 og SFI, 2010). For børnene er det ofte meget traumatisk at opleve sine to nærmeste omsorgspersoner have voldelige konflikter. Det er lige så skadeligt for børn at overvære vold i familien som selv at blive udsat for vold. Utryghed, angst og stress er nogle af de tilstande, der kan føre til mistrivsel hos børnene. Hvor meget børnene påvirkes og hvordan børnene reagerer, kommer helt an på, hvor gamle de er, deres erfaringer, støttende netværk, voldens varighed, om de selv er blevet udsat for volden direkte mm. (bl.a. Servicestyrelsen, 2011 og Boligfondens Krisecenter, 2005). Omkring 2000 kvinder og lige så mange børn har årligt ophold på et krisecenter i Danmark (LOKK og Socialstyrelsen, 2011). Krisecentrene tilbyder kvinder og børn støtte og sikkerhed bl.a. ophold, samtaler, juridisk støtte og socialrådgivning. Undersøgelser viser, at det for de allerfleste kvinder tager lang tid at komme på fode igen efter at have levet i et voldeligt forhold. Ud over en traumatisk bagage er en af de store udfordringer for kvinderne, at de ofte står meget alene uden eller med et meget begrænset socialt netværk. Kommunerne har pligt til at stille en familierådgiver til rådighed for kvinder med børn på krisecenter indtil hun er etableret i egen bolig. Her ud over tilbyder nogle krisecentre efterværn for kvinderne, når de er flyttet fra krisecentret, andre gør ikke. Indhold og varighed af efterværnet varierer meget, men består ofte af socialrådgivning, samtaleforløb og/eller juridisk rådgivning i en afgrænset periode (bl.a. Mandag Morgen og Tryg Fonden, 2011 og SFI, 2010). Qnet kvindenetværket i Røde Kors støtter voldsudsatte kvinder, når de er flyttet ud af krisecentrene. Qnet supplerer det professionelle efterværn ved at tilbyde sociale relationer baseret på medmenneskelighed. Den frivillige støttes varighed og indhold tilpasses den enkelte kvindes behov hvad angår sparring, praktisk hjælp, følgeskab som bisidder, kendskab til nærområdet mm. Qnet giver desuden kvinderne og børnene mulighed for at mødes, udveksle og danne netværk med andre i samme situation som dem selv. På tidspunktet for denne evaluering var der 21 Qnet fordelt ud over landet. Evalueringen fokuserer på de deltagende kvinders opfattelse af Qnet hvilken betydning Qnet har for dem og deres børn. Det er kvindernes selvoplevede virkning af at deltage i Qnet, som er kernen i evalueringen. Den giver et indblik i, hvilke relationer og aktiviteter i Qnet, som kvinderne mener støtter dem videre i deres liv og også, hvor der er plads til forbedringer. Den viden, som evalueringen genererer, skal være med til at udvikle Qnet og dokumentere indsatsen. Undersøgelsen er primært kvalitativt funderet. Den baserer sig hovedsageligt på interviews foretaget med kvinder, som er deltagere i Qnet, og støtter sig her ud over op ad udsagn fra frivillige, som er indsamlet ved hjælp af spørgeskemaer. Derudover indgår resultater fra en årlig kvantitativ survey i rapporten indsamlet via de frivillige aktivitetsledere i Qnet. Evalueringen er udarbejdet i et samarbejde mellem analysekonsulent i Røde Kors afdeling for national support og udviklingskonsulenten for Qnet. 8

9 BESKRIVELSE AF QNET I det følgende præsenteres Qnets overordnede formål, målgruppe og organisering. Formål og målgruppe Qnet kvindenetværket i Røde Kors - har til formål at mindske ensomhed og sårbarhed hos voldsudsatte kvinder og deres børn. Med udgangspunkt i den enkelte kvindes behov yder frivillige i Qnet social, medmenneskelig og praktisk støtte og medvirker til at udbygge kvindens netværk. Målgruppen er hovedsageligt kvinder, som flytter fra et krisecenter ud i egen bolig, men også voldsudsatte kvinder henvist via kommuners socialforvaltning. Har kvinden børn, betragtes familien som en enhed, og aktiviteterne retter sig derfor både mod kvinderne og deres børn. Med tiden er de forskellige Qnet rundt omkring i landet kommet i kontakt med kvinder, som har haft behov for netværk og støtte, men ikke har været udsat for vold. Selv om langt størstedelen af deltagerne i Qnet har været udsat for vold, så er der nu udbredt åbenhed over for at inkludere andre kvinder, som kan have gavn af Qnets tilbud. Tre af de 21 Qnet i landet har ikke samarbejde med et krisecenter og henvender sig derfor mod en bredere målgruppe af kvinder i en udsat livssituation. Denne evaluering har fokus på de Qnet, som hovedsageligt henvender sig til den oprindelige målgruppe. Tilbud Den frivillige støtte til de voldsudsatte kvinder er drevet af medmenneskelighed. Ønsket og viljen til at mødes er motivationen for at være del af Qnet for både de frivillige og deltagende kvinder og børn. Alle frivillige arbejder inden for Røde Kors overordnede værdier og rammer (se evt. En-til-en støtte Formålet imødekommes via en-til-en-relationer, hvor de voldsudsatte kvinder matches med en frivillig kvinde. Den frivillige kan være en fortrolig samtalepartner, en sparringspartner, en at følges med og en, der kan assistere med praktisk hjælp. Relationen sammensættes under hensyntagen til kvindernes ønsker, herunder alder, etnisk baggrund og familieforhold, og indledes ideelt set mens kvinden endnu er på krisecenteret. Aktiviteten er baseret på princippet om hjælp til selvhjælp. Netværksaktiviteter En-til-en-relationen suppleres med netværksaktiviteter, hvor kvinderne (med deres eventuelle børn) og de frivillige mødes på tværs af de enkelte relationer. Netværksaktiviteterne har som udgangspunkt en social funktion, men kan også have oplysende, underholdende eller debatskabende karakter. Netværksmøderne planlægges i samråd med deltagerne, men det vil typisk være de frivillige, som står for organiseringen. Fleksibilitet Hvor lang periode, en kvinde har behov for tilknytning til netværket, afhænger helt af hendes situation. Der er derfor i princippet ingen bagkant i forhold til, hvor længe en kvinde kan være tilknyttet Qnet. Men der lægges dog vægt på, at endemålet er, at kvinderne når der til, at de ikke mere oplever, at de har behov for tilbuddene i Qnet. Kvinden kan vælge at deltage i både en-til-en relation og i netværksaktiviteter eller bare en af delene som hun synes, passer hende bedst. I praksis 9

10 vælger de fleste begge tilbud. På denne måde tilpasses varighed og indhold af indsatsen så vidt muligt den enkelte kvindes og hendes børns behov. Organisering Røde Kors nationale arbejde foregår hovedsageligt i de 220 lokalafdelinger fordelt over hele landet. Det er de lokale afdelinger, der gennem egne bestyrelser og aktivitetsledere står for det frivillige arbejde, Røde Kors udfører i Danmark. Det er de enkelte afdelingers overordnede opgave at opfylde Røde Kors formål. Rammen for afdelingernes arbejde er Røde Kors principper, vision og strategi. Qnet er forankret i organisationens lokale struktur og er en aktivitet ejet og drevet af den lokale afdelingsbestyrelse. Det betyder, at det er den lokale Røde Kors-afdeling, som indgår en samarbejdsaftale med det lokale krisecenter og/eller kommunens socialforvaltning. Med støtte fra Røde Kors landskontor, rekrutterer afdelingen en eller to aktivitetsledere, som i det daglige er ansvarlige for Qnet. Aktivitetsledernes opgaver er at stå som bindeled mellem gruppen af frivillige i Qnet, den lokale afdelingsbestyrelse, kontaktpersonen på krisecenteret/kommunen og Røde Kors landskontor. Det er desuden deres opgave at stå for matchning af de frivillige og kvinderne, som ønsker at deltage i Qnet, administration af midler og i det hele taget sammen med frivilliggruppen stå for udviklingen af aktiviteten lokalt med støtte fra landskontorets konsulenter. Landskontoret dækker alle udgifter i etableringsfasen det første år ved hjælp af indsamlede midler fra eksterne donorer. Herefter påhviler det den enkelte afdelingsbestyrelse at skaffe de fornødne midler til at sikre aktivitetens videreførelse. I praksis er det dog oftest aktivitetslederne, som afsøger lokalområdet og er særligt opmærksomme på lokale fonde. Uddannelse af de frivillige De frivillige i Qnet har en meget forskelligartet uddannelses- og erhvervsmæssig baggrund. Røde Kors stiller ikke krav til de frivillige om en særlig uddannelse, erfaring m.m. Kravene til de frivillige er snarere af menneskelig karakter de frivillige skal have en vis modenhed (som rettesnor skal de være 25 år og der over), de skal være rummelige, gode til at lytte og psykisk stabile. De samme krav stiller vi til aktivitetslederne, hvor vi dog her ud over forudsætter en vis erfaring med ledelse. Røde Kors tilbyder de frivillige diverse introduktion og læring: Alle frivillige tilbydes kurset Medmenneskelighed i praksis, som er et grundkursus i psykosocial metode (fire moduler à fire timer). Aktivitetsledernes uddannelse varetages af landskontorets konsulenter og består overordnet i en introduktion til Røde Kors principper og værdier, ledelse af frivillige, rammer for Qnet, roller og opgaver som aktivitetsleder og administrative opgaver. Den enkelte frivillige får introduktion til det konkrete arbejde af aktivitetslederne: Røde Kors principper og værdier, rammer for Qnet, opgaver i netværket mm. Her ud over afholder konsulenter fra landskontoret hvert år to temadage og et årsmøde for de frivillige i Qnet, hvor relevante emner tages op (for eksempel kulturmøder, inddragelse af målgruppen, børn i voldsudsatte familier). 10

11 Afgrænsning af aktiviteterne Qnet er et supplement til fagligt baserede tilbud og det hverken kan eller skal erstatte eksempelvis krisecentrenes efterværnstilbud eller kommunale tilbud. De frivillige i Qnet kan og skal ikke løse opgaver, som er i modstrid med Røde Kors principper og retningslinjer, eller som normalt betragtes som lønnet beskæftigelse herunder sagsbehandling, juridisk rådgivning, sundhedspleje, terapeutisk behandling eller tolkning. Behovet for Qnet Qnet startede i 2003, hvor der igennem nogle år i forskning og medier havde været stigende opmærksomhed på vold i hjemmet (bl.a. Christensen & Koch-Nielsen, 1992 og Råkil, 2002). Og efter dialog med bl.a. Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK) vurderede Røde Kors, at der var et behov for støtte for voldsudsatte kvinder efter ophold på krisecenter. Flere nyere undersøgelser peger ligeledes på, at overgangen fra ophold på et krisecenter til livet i egen bolig er svær (bl.a. Boligfondens Krisecenter, 2005, SFI, 2010). I følge Witting og Christensen (2010) har over halvdelen af kvinderne, som har været på krisecenter, negative eller blandede oplevelser med at flytte fra centret. Den negative oplevelse er især begrundet ved angst, frygt for ikke at kunne løfte ansvaret for eget og børnenes liv og ensomhed. En af kvinderne i Qnet formulerer det sådan her: Det er jo også en proces, du skal igennem. [...] Jeg er gået fra at tage det første skridt nogensinde i hele mit liv for at prøve at redde mit eget liv og så ramme wak bottom og skal se en psykiater. For os kvinder, der har været på et krisecenter, er det det første skridt at tage for at komme ud af et voldeligt forhold både fysisk og psykisk - det er én ting. Men der følger bare kolo-enormt meget bag efter. Og hold da fest, man skal være stærk. Nej, men man tror bare, at man tager det der skridt, og så går man bare videre, men så kommer alle de der ting bare som en lavine oven i hinanden. Kvinde på 32 år med to børn på 2 og 4 år Statens Institut for Folkesundhed og Rambøll (2013) har undersøgt behovene for støtte hos voldsudsatte kvinder. De finder, at der er behov for beskyttelse, rådgivning (juridisk mm.) og behandling (psykologisk mm.). Her ud over er der behov for øget støtte til re-orientering efter den første akutte fase støtte, som er møntet på at hjælpe den udsatte til en ny tilværelse. Der bliver især peget på behov for: - at tale med andre, der har været udsat for vold - praktisk støtte i forbindelse med at finde og etablere sig i ny bolig - hjælp til at søge job - sociale aktiviteter - støtte til at danne netværk - bisidder ved møder hos myndigheder Re-orienteringen er i den fase, hvor Qnet kan have en vigtig rolle at spille ved at tilbyde støtte til praktisk hjælp, netværksdannelse, sociale arrangementer og følgeskab i rollen som bisidder. Ved at komme kvindernes behov for støtte til re-orientering i møde er det intentionen på længere sigt at være med til at styrke kvindernes og børnenes selvværd samt styrke båndene til det omgivende samfund. 11

12 QNET I TAL STATUS 2012 I november 2012 fik aktivitetslederne for Røde Kors 18 afdelinger med Qnet tilsendt et spørgeskema. Alle aktivitetsledere har besvaret spørgeskemaet. Spørgsmålene fokuserede på kvantitative data, som eksempelvis antallet af deltagere i de enkelte kvindenetværk, typen af tilbud i netværkene, og hvem de frivillige er, som organiserer og udvikler aktiviteterne i Røde Kors kvindenetværk. I det følgende præsenteres resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen, som tegner et billede af Røde Kors kvindenetværk, Qnet. Røde Kors-afdelinger med Qnet 18 ud af Røde Kors 220 afdelinger havde i 2012 et eller flere Qnet. Det svarer til 8 % af Røde Korsafdelingerne. Det er en stigning på tre afdelinger i forhold til Figur 1. Oversigt over Røde Kors-afdelinger med Qnet i 2012 Afdeling Startår 1 Århus Esbjerg Fåborg Halsnæs Horsens Hovedstadens Røde Kors Hvidovre Kalundborg Lyngby-Taarbæk Næstved Odense Randers Ringkøbing Ringsted Roskilde Solrød-Greve Svendborg Vejle 2010 I Hovedstadens Røde Kors er der fire selvstændige netværk. Der var således i 2012 i alt 21 Qnet. 12

13 Aktiviteter Figuren nedenfor viser, hvor mange afdelinger, der har hvilke tilbud under Qnet. Den mest typiske aktivitet i Røde Kors Qnet er en-til-en samvær/besøg, som 14 ud af de 16 afdelinger med Qnet tilbød i Dernæst kommer udflugter, tilbud om bisidder (f.eks. følgeskab og støtte ved møder i kommunen eller besøg hos læge) og netværksarrangementer (f.eks. fællesspisning eller foredrag). Kategorien Andre tilbud dækker bl.a. over cafétilbud, en litteraturgruppe, en walk&talk gruppe og en række andre sociale arrangementer. Figur 2. Fordeling af aktiviteter i Røde Kors Qnet Antal afdelinger 13

14 I forhold til 2011 er der sket en stigning i antallet af det samlede antal tilbud, som bliver tilbudt under Qnet. I grafen nedenfor ses, at antallet af alle typer af tilbud under Qnet er steget, bortset fra netværksarrangementer, som færre afdelinger med Qnet har tilbudt i 2012 i forhold til Dette hænger sammen med, at andre tilbud er steget, da det bl.a. afspejler, at flere afdelinger har ændret netværksarrangementer til cafétilbud. Cafétilbuddene er typisk et mere åbent tilbud, som afholdes hver eller hver anden uge. Figur 3. Sammenligning med fordelingen af afdelingernes tilbud under Qnet

15 Hvor ofte afholdes aktiviteterne? Mange af aktiviteterne under Qnet afholdes ofte og regelmæssigt. Over halvdelen af aktiviteterne afholdes en gang om måneden eller oftere. Figur 4. Hvor ofte afholdes tilbuddene i Røde Kors Qnet? To eller flere gange om ugen 3% En gang om året 19% En gang om ugen To eller flere gange om ugen 19% En gang om ugen Ca. hvert halve år 25% En gang om måneden 24% Flere gange om måneden 10% Flere gange om måneden En gang om måneden Ca. hvert halve år En gang om året Sjældnere De aktiviteter, som afholdes oftest, er typisk en-til-en samvær/besøg og netværksarrangementer. De aktiviteter, der afholdes sjældnere er udflugter, weekendture og familielejre, som typisk afholdes hvert halve år eller en gang om året. 15

16 Deltagere Røde Kors Qnet havde i 2012 i alt 697 deltagere. Det svarer til en stigning på 21 % fra 2011, hvor Qnet havde 576 deltagere. Mange netværk har fået flere deltagere sammenlignet med året før, ligesom flere af de Qnet, der afholder netværksarrangementer, tiltrækker en del deltagere til de enkelte arrangementer. Af de 697 deltagere var 503 kvinder og 194 børn. Det svarer til 72 % kvinder og 28 % børn. 259 deltagere havde anden etnisk baggrund end dansk. Det svarer til 37 %. De fleste af de børn, som deltog i Røde Kors Qnet i 2012, var mellem 0-5 år. Der var færrest børn i alderen år. Når vi fratrækker det anslåede antal kvinder i Qnet, som er udsat af en anden årsag end vold, så viser statussens data, at Qnet i 2012 har støttet knap 20% af de 2000 kvinder, som årligt opholder sig på krisecenter. Figur 5. Aldersfordeling blandt de deltagende børn år 5% år 15% 0-5 år 41% 0-5 år 6-10 år år år 6-10 år 39% På det adspurgte tidspunkt havde Qnet i to Røde Kors-afdelinger i alt ni kvinder på venteliste til deres tilbud. Størstedelen i Hovedstadens Røde Kors, hvor kvinder stod på venteliste til at få tilbud om entil-en kontakt og deltagelse i netværksaktiviteterne. 16

17 I figuren nedenfor ses fordelingen af deltagere på de enkelte tilbud i hhv og Generelt afspejler fordelingen stigningen i antallet af deltagere, idet antallet af deltagere er steget for alle tilbud bortset fra weekendture. Tallene stemmer overens med udviklingen i antallet af afdelinger, som udbyder de forskellige tilbud, dog med undtagelse af netværksarrangementerne, som færre afdelinger tilbyder, men hvor der samtidig har været en stigning i antallet af deltagere. En forklaring kan være, at nogle af de afdelinger, som tilbyder netværksarrangementer, tiltrækker rigtig mange deltagere (f.eks. til foredrag, udflugter o. lign.) ved f.eks. at invitere alle kvinder, som bor eller har boet på krisecentret, og i nogle tilfælde også deltagere, som falder i en bredere målgruppe af kvinder i en udsat livssituation. Figur 6. Fordeling af deltagere på de enkelte tilbud Antal deltagere 2012 Antal deltagere

18 I nedenstående figur ses fordelingen af kvinder og børn på de enkelte tilbud. På de fleste tilbud fordeler børn og voksne sig ligeligt, hvilket afspejler, at aktiviteterne er fælles aktiviteter for mor og barn. Enkelte tilbud netværksarrangementer og andre tilbud (typisk cafétilbuddene) har en overvægt af de voksne deltagere, idet nogle af tilbuddene i disse kategorier er særligt rettet mod de voksne uden deltagelse af børn. Figur 7. Fordeling af kvinder og børn i de enkelte tilbud 100% 90% 80% 70% 44% 36% 50% 49% 61% 30% 23% 60% 50% 100% 40% 30% 20% 56% 64% 50% 51% 39% 70% 77% 10% 0% Kvinder Børn 18

19 Frivillige I 2012 var der 175 frivillige i Røde Kors Qnet. Heraf var to mænd. I forhold til 2011 er der sket en stigning på 38 frivillige. 24 af de frivillige i 2012 havde anden etnisk baggrund end dansk. Det er over dobbelt så mange som året før. Størstedelen af de frivillige i Qnet er mellem år, men som det ses i figuren nedenfor, så har Røde Kors Qnet en bred skare af frivillige i alle aldre. Figur 8. Aldersfordeling frivillige år 1% år 31% Til og med 29 år 11% år 16% Til og med 29 år år år år år år år 19% 80 år og opefter år 22% Tre afdelinger havde på adspurgte tidspunkt potentielle frivillige på venteliste til at indgå i afdelingens Qnet. Fra deltager til frivillig Der er seks ud af de 18 afdelinger, der angiver, at i alt otte kvinder, som tidligere har været deltager i Røde Kors Qnet, er blevet frivillige i Røde Kors. Det kan være tidligere deltagere i Qnet, som nu selv er blevet frivillige i netværket eller en anden lokal Røde Kors aktivitet. Det er i sig selv et positivt resultat af det frivillige arbejde, at tidligere deltagere af Røde Kors aktiviteter bliver frivillige, når de har overskud og ressourcer til det. At de har lyst til at være frivillige i Røde Kors, kan tolkes som et udtryk for, at de anser den hjælp og støtte, de selv har fået i Røde Kors, som relevant og derfor har lyst til at give andre samme støtte og hjælp. 19

20 Økonomi I 2012 brugte lokalafdelingerne til sammen kroner på Røde Kors Qnet. Det svarer til, at hver afdeling i gennemsnit har brugt ca kroner. Det varierer dog meget fra afdeling til afdeling, hvor mange penge, der bruges på aktiviteten, alt efter typerne af tilbud i aktiviteten og størrelsen af netværkerne. Hovedstadens Røde Kors trækker gennemsnittet op, idet de har fire netværk i afdelingen. Undlader man Hovedstadens Røde Kors i beregningen af et gennemsnit, har de øvrige afdelinger gennemsnitligt brugt ca kroner på tilbuddene i Qnet. Pengene bruges typisk på fællesspisning, undervisere, udflugter, weekendture, familielejre og andre sociale arrangementer. Syv afdelinger med Qnet har angivet, at der er bevilget støtte til aktiviteten lokalt, eksempelvis 18- midler fra kommunen eller bevillinger fra private fonde. Samarbejdspartnere Aktivitetsledere fra alle Qnet svarer, at de har faste samarbejdspartnere. Det er typisk et eller flere krisecentre, som afdelingen samarbejder med omkring Qnet. Derudover samarbejder flere afdelinger med kommunen (f.eks. socialrådgivere eller andre i socialforvaltningen) og Ungdommens Røde Kors, hvor der er gode erfaringer med at samarbejde med de unge frivillige om aktiviteter for børnene, som deltager i netværkene. Figur 9. Antal afdelinger med faste samarbejdspartnere Antal afdelinger Kategorien Andre dækker blandt andre over samarbejde med Mødrehjælpen, en psykiatrisk afdeling og lokale sponsorer. Aktivitetsledere fra otte ud af de 18 afdelinger med Qnet svarer, at der er indgået skriftlige samarbejdsaftaler med en eller flere eksterne samarbejdspartnere. Samarbejdsaftalerne er typisk indgået med krisecentre og kommuner. 20

21 Fortalerarbejde Hver eneste dag gør Røde Kors en forskel for sårbare gennem vores sociale indsatser. Men vores indsatser kan ikke stå alene. Derfor søger vi også indflydelse på de politiske beslutninger, der skaber rammer og vilkår for de sårbare. Det gør vi, med udgangspunkt i den viden og erfaring, vi har opnået fra vores sociale aktiviteter som en aktiv del af lokalsamfundet, og med udgangspunkt i Røde Kors principper om upartiskhed, uafhængighed og neutralitet. Det er fortalerarbejde, når Røde Kors ser et behov og forsøger at påvirke embedsmænd eller politikere til at komme med konkrete forbedringer for en sårbar gruppe. I 2012 var der i tre Røde Kors-afdelinger eksempler på fortalerarbejde inden for Qnet. Frivillige fra kvindenetværkene har rettet henvendelse til lokale politikere (udvalgsformænd og øvrige politikere) og embedsmænd (forvaltningschefer og afdelingsledere) for at styrke samarbejdet og synliggøre problemstillinger knyttet til målgruppen, og én afdeling har forsøgt at etablere samarbejder omkring kontakt til virksomheder (jobmuligheder). Foto: Peter Sørensen 21

22 RESULTATER OG VIRKNINGER Evalueringen af Qnet er baseret på målsætningerne for resultater og virkninger, som de er formuleret i projektets forandringsteori (se bilag). I evalueringen fokuseres på indsatsens umiddelbare resultater for kvinderne i Qnet og på deres oplevede kortsigtede virkninger af tilbuddene i Qnet. De langsigtede virkninger - som f.eks. hvorvidt Qnet har nogen længerevarende indvirkning på kvindernes selvværd og langsigtede inklusion i samfundet vil kræve en evaluering, som følger kvinderne over flere år efter, at de har modtaget hjælpen via Qnet. De forventede virkninger på lang sigt er derfor ikke undersøgt i denne evaluering, men emnet berøres under de enkelte temaer. I det følgende præsenteres og analyseres resultaterne af den kvalitative del af undersøgelsen, som besår af data fra: Kvalitative interviews med 20 kvinder fra fem Qnet. Spørgeskemaer med kvalitative data, besvaret af 15 frivillige fra fire Qnet. (se mere om metoden på side 30) Analysen belyser på forskellig vis målsætningerne, som er beskrevet i projektets forandringsteori. Tryghed i samvær Den vigtigste forudsætning for, at de voldsudsatte kvinder vil deltage og få noget positivt ud af at deltage i Qnet er, at de føler sig trygge og har tillid til de frivillige og øvrige deltagere i netværket. Et trygt grundlag giver basis for at udvide sin sociale omgangskreds og tage imod støtte (bl.a. Clemmesen, 2005 og SFI, 2010). Relationen med de frivillige Som regel er de første, kvinderne møder, når de ønsker en kontaktperson fra Qnet, en eller to frivillige, som tager en samtale med kvinden på krisecentret eller noget sjældnere i hendes hjem. Kvinden kan også møde op til et fællesarrangement, hvor hun bliver modtaget af de frivillige. Helt generelt giver kvinderne udtryk for, at de har tillid til de frivillige: Jeg synes, de er utrolig åbenhjertige, det er det første ord, der falder mig ind, og det er nødvendigt, for man er jo ny og man er jo udsat og følsom og... ja, rigtig varme, hjertevarme. Kvinde på 32 år med tre børn på 2, 3 og 11 år Det skaber denne her tryghed og hygge og varme, at der er nogle, som tænker på andre end sig selv. Kvinde på 38 år med to børn på 11 og 13 år 22

23 Jeg kan godt lide at være her jeg er sådan rolig, når jeg er her. Kan være mig selv og jeg stoler på dem, ikk [de frivillige]. De lytter til én og bakker én op, og de spørger til, hvordan man har det, og de kan se det på én, ikk. Fordi det er ikke kun den frivillige, man har, som spørger til en, det er også de andre. Kvinde på 32 år med to børn (alder ikke oplyst) Dette indtryk stemmer overens med, hvad de frivillige gennem spørgeskemaerne generelt giver udtryk for, at de gerne vil give kvinderne, og som de også synes, at de lykkes med at give. Nogle af de ofte nævnte ord hos de frivillige i forbindelse med relationen er tryghed, nærvær, åbenhed, glæde og omsorg. Det er en følge af mange voldelige parforhold, at kvinden i større eller mindre grad mister evnen til at være sig bevidst om og reagere på egne behov (bl.a. Clemmensen, 2005 og Ørbæk og Vestergård, 2010). Ved at være lyttende og empatiske kan de frivillige få en forståelse af kvindernes og børnenes behov og reagere på dem. Ud over at kvinderne får hjælp til det, de faktisk har behov for (af praktisk, social mv. karakter), så får kvinderne herved også mulighed for en styrket fornemmelse for egne behov (bl.a. Formidlingscentret for Socialt Arbejde, 2003). Noget af det, kvinderne lægger mest vægt på, når de omtaler de frivillige, er bevidstheden om, at der er nogle mennesker, de kan kontakte, og som er klar til at støtte dem. Unfortunately we are not family, but I think of them as my family. If I need something, I can call on them and they can help me, they are very nice. Kvinde på 29 år med to børn på 9 år og 9 mdr. Selv om man er kommet videre i sit liv, for det er jeg jo, så kan der godt være nogle ting, som man synes åh, hvordan gør man lige det, hvordan tackler man lige det her så er det, at man lige tænker, at det kan være, at man lige kan få vendt det her med en nede på krisecentret [Qnet-café på krisecentret].[...] Og det er næsten lige meget, hvem det er selvfølgelig vil vi vende den med dig. Og sådan noget, det synes jeg simpelt hen, det er guld værd Kvinde på 53 år (med tre voksne børn) Støtte i hverdagen Praktiske udfordringer, kendskab til nærområdet og følgeskab af en bisidder er nogle af de områder, hvor mange kvinder, som flytter fra et krisecenter, har behov for støtte i hverdagen - og hvor de frivillige i Qnet kan hjælpe (om behovene bl.a. Statens Institut for Folkesundhed og Rambøll, 2013 og Witting og Christensen, 2010). 14 ud af de 20 interviewede kvinder har eller har haft en kontaktperson i Qnet en frivillig, som de er blevet matchet med, og som de mødes med en-til-en. De øvrige er enten relativt nye i Qnet og er 23

24 derfor endnu ikke blevet matchet med en frivillig eller har ikke ønsket en kontaktperson, som de ses med uden for fælles-arrangementerne. Ud over det positive ved bevidstheden om, at der altid er en (eller flere) frivillige, kvinderne kan kontakte og få talt med om det, der fylder, så bliver den praktiske hjælp også nævnt som væsentlig: Hun [frivillig] har hjulpet mig rigtig meget, da jeg boede på krisecentret med at samle ting til mig, for jeg havde ingenting. Ingenting ikke engang tøj til ungerne eller... ingenting, jeg havde bare ingenting. Og hun har støttet mig rigtig meget. Og så da jeg kom der første gang i april [...] så hjalp de mig bare med at samle ting til mig, da jeg skulle flytte til juli måned, og de har bakket mig så meget op. Kvinde på 33 år med to børn (alder ikke oplyst) Det er så relativt nyt [at have en kontaktperson], men det har jeg gode forventninger til. Og også rigtig meget brug for, for jeg står og skal flytte ud og uh! Det er sådan hårdt ik, så det er godt med lidt støtte [...] Det er det praktiske, der er fuldstændig overvældende lige nu. Kvinde på 51 med to børn på 11 og 17 år Indflytning og etablering i ny bolig er det, som de fleste af kvinderne nævner som en stor udfordring i hverdagen, hvor de har fået hjælp af de frivillige i Qnet. En enkelt kvinde nævner bisidderstøtte i en retssag, og af den kvantitative survey fremgår det, at kvinderne i Qnet jævnligt får denne form for støtte (i ni ud af de 21 netværk, se s. 12). Men arten af hjælp til hverdagens udfordringer, som de frivillige varetager, spænder i øvrigt vidt. Følgeskab mere generelt, transport, læsning af breve fra det offentlige og sproglig forståelse er områder, hvor de frivillige har støttet de interviewede kvinder. Jeg har [frivillig]. Hun kommer hos mig, og hun har hjulpet mig rigtigt meget, fordi der var sådan samvær med faren, mit barns far, og det var sådan et landsted [...] og jeg har ikke bil eller kørekort, og så skulle vi være der klokken 16 hver 14. dag, så hun har hjulpet mig virkelig meget. Hun kører mig dertil og så kører hun mig hjem. Jeg har haft hende nu i fire måneder. Hun kommer hos mig to gange om ugen eller en gang. Når jeg har brug for en eller anden hjælp, så ringer jeg bare til hende. Jeg er rigtig glad. Kvinde på 29 med et barn (alder ikke oplyst) Mange af de frivillige i undersøgelsen nævner ligeledes hjælpen til udfordringer i hverdagen og lige som hos kvinderne ligger vægten på indflytningshjælp, bisidderstøtte, kontakt med myndigheder og transport. Overblik og hjælp med prioritering i en kaotisk periode af deres liv. Jeg kan bl.a. hjælpe med at skabe kontakt til rådgivere, myndigheder, uddannelsesinstitutioner, skaffe indbo m.v. og ikke mindst evt. deltage i møder som et par ekstra ører Frivillig i Qnet, Roskilde 24

25 Frirummet det ærlige sted Selvom der de seneste år er blevet mere fokus på vold i nære relationer, så er det stadig meget tabubelagt. Det betyder bl.a., at kvinder, som udsættes for vold, eller har været udsat for vold, mange gange har svært ved at tale om deres oplevelser selv med den nærmeste omgangskreds (se bl.a. Boligfondens Krisecenter, 2005 og lokk.dk). Derfor kan det være en befrielse for kvinderne at være sammen med nogle, hvor de kan mærke en umiddelbar forståelse for deres nuværende situation og forhistorien. Man [går] jo ikke ud og siger, at man har været sammen med en voldelig mand, vel? For det er også sådan en form for tabu, eller... og man føler også selv at (suk) hvorfor er man ikke brudt ud af det, og hvorfor er man så dum, at man bare er blevet i det og der er mange ting omkring det, ikke også, og så ved man nå ja, de andre har også været i det, ikke også, og så snakker man måske lige med de andre om det kort, men det er ikke fordi, vi sådan sidder og drøfter historierne. Kvinde på 53 år (med tre voksne børn) Noget af det, som fylder meget for de interviewede kvinder, er oplevelsen af at blive set og forstået i netværket af de frivillige, men i høj grad også af de andre kvinder, som har haft samme oplevelser, som dem selv. Som en af kvinderne udtrykker det: Sådan et ærligt sted, hvor man kan blive spejlet lidt, ikk? (Kvinde på 32 år med tre børn på 2, 3 og 11 år). En sådan spejling kan betyde, at kvinderne kan udveksle og bruge af hinandens erfaringer, men også, at de kan se andre kvinder, som er forskellige steder i processen væk fra volden, hvilket kan være med til at give dem tro på, at det kan lykkes at komme videre i livet. Jeg kan også huske den gang, jeg kom, den første uge der hvor er jeg henne om to år, ikke, hvordan er ens fremtid, hvad løber man ind i og der er så mange tanker, der bare kører rundt, og det er så svært at få styr på alle de tanker der. Så det er også rart, hvis der sidder en og siger, jamen ved du hvad, jeg har været på samme sted, og se mig i dag. Og ved du hvad, der er lys forude. Men det er klart, at det tager tid. Kvinde på 53 år (med tre voksne børn) To af de interviewede kvinder kommer ind på, at det også ind imellem kan være hårdt at være sammen med andre kvinder og børn, som har været udsat for vold de bliver mindet om deres egen historie, og at mange andre kvinder og børn vil komme til at gennemleve det samme. På en måde, så bliver man også lidt ked af det, hver gang, man ser nye kvinder, at de er i samme situation, som os [...] Ja, og så kigger man også på de børn og så bliver man ked af det det gør jeg i hvert fald. Kvinde på 38 år med to børn på 11 og 13 år 25

26 En gennemgående tendens er, at kvinderne skelner mellem det rum og den stemning, der skabes i Qnet, og så verden udenfor. Men flere giver også udtryk for, at de kan bruge noget af den forståelse, de oplever i netværket, når de er udenfor netværket. Ude i den virkelige verden, som vi kalder den, eller på den anden side, der er det sådan, at folks reaktioner på, hvad man har været udsat for, den kan være splittet. Den ene det kan være: Gud nej, hvor forfærdeligt, og den anden kan være: Hvorfor gik du ikke fra ham? Og her jamen, der er ikke de spørgsmål. Her er du simpelt hen fri for at skulle stå til ansvar for dit liv. Så her har jeg lært, at her behøver jeg ikke være utryg, jeg behøver ikke have skam, jeg behøver ikke at forklare her, der kan jeg bare være mig på lige fod med alle andre. Og det er jeg super glad for, og det har jeg lært rigtig meget af, for så behøver jeg heller ikke at gemme mig i den virkelige verden. Kvinde på 32 år med to børn på 2 og 4 år Jamen, der er en grund til, at jeg vægter det så højt, som jeg gør, altså [Qnet][...] Nu er jeg en af dem, der vender tilbage til forhold med vold i, altså, og jeg behøver ikke stikke mig selv blår i øjnene, og jeg ved også, at om tre år, så er jeg milelangt fra det, hvis jeg ikke har et sted, hvor jeg kan være ærlig, og hvor der bliver holdt fast. Kvinde på 32 år med to børn på 2, 3 og 11 år Enkelte nævner, at det gode ved at kunne komme i netværket og vende de ting, der fylder, er, at så behøver de ikke belaste deres venner med det: Når jeg er sammen med mine veninder, så vil jeg gerne være positiv og ikke fortælle mine problemer. Når jeg er her, så kan jeg være mig selv. (Kvinde på 34 år med to børn på 4 og 7 år) Udtryk som frirum og fortrolighed fylder meget i de frivilliges svar på, hvad de mener, Qnet kan give kvinderne hvilket støtter helt op om kvindernes egen oplevelse af netværket. Mange af de frivillige giver altså udtryk for at anerkende den støtte, der ofte ligger i relationen mellem deltagerne i Qnet. Børnene nyder godt af samværet Børn, som har oplevet vold i hjemmet, er mindst lige så hårdt ramt som deres mødre, som har været udsat for vold. De har været ude for traumatiske oplevelser, og lige som kvinderne har de ofte mistet deres sociale netværk (bl.a. Servicestyrelsen, 2011 og Boligfondens Krisecenter, 2005). I denne undersøgelse har vi ikke interviewet børnene, men spurgt til kvindernes opfattelse af Qnets betydning for deres børn. Helt overordnet siger kvinderne, at børnene glæder sig til at komme i Qnet. 26

27 Ja, det er simpelthen højdepunktet på måneden, når mor fortæller, at i morgen, der skal vi i kvindenetværket. Så fortæller de om det i både børnehaven og i skolen. Mine børn, de nyder at komme her. Kvinde på 32 år med to børn på 2 og 4 år Det, kvinderne lægger mest vægt på er, at børnene nyder at være sammen med de andre børn i netværket og flere siger, at det har betydning, at de andre børn har haft samme oplevelser som dem selv. De kommer her og kan se, at der er mange børn lige som dem, og samtidig har de samme alder som [navn] s børn, så de kan lege sammen. Og jeg tror nok at børn, når de er alene, så small-talker de også sammen [...] For de kan ikke fortælle andre legekammerater i skolen eller i børnehaven om det, for de har ikke oplevet det selv. Men her ved de, at de har været i samme situation, så de åbner op. Kvinde på 34 år med to børn på 4 og 7 år Jeg synes i hvert fald, at jeg kunne mærke det på mine børn at de havde et tilhørsforhold, at de havde nogle, som havde været i samme situation, og at man kunne snakke om det. Kvinde på 33 år med to børn på 6 og 8 år I den situation, kvinderne står i med mange udfordringer i hverdagen, kan det være svært også at have overskud til at få positive oplevelser sammen med sine børn. Flere af kvinderne nævner det at være sammen med deres børn om en aktivitet som vigtigt: Jeg tror, at det betyder noget, at vi laver noget sammen her er et sted sammen (Kvinde på 33 år med to børn (alder ikke oplyst)). Udflugter og weekendture opleves af alle de af kvinderne, som har været af sted på de ture med deres børn, som en stor glæde for begge parter. De her middage og de ture, vi kommer på en gang imellem [...] dem holder jeg meget fast i, fordi det giver mig og børnene en mulighed for at komme ud og være sociale med andre børn og med andre kvinder og få den her ro, der bliver skabt af de frivillige. Kvinde på 32 år med to børn på 2 og 4 år Flere af kvinderne formulerer sig meget positivt om de unge frivillige fra Ungdommens Røde Kors, som seks Qnet samarbejder med om aktiviteter for børnene. 27

28 Mere overskud og flere handlemuligheder Qnet træder til med støtte i en periode for de voldsudsatte kvinder og børn, hvor praktiske og sociale udfordringer for mange kan virke uoverskuelige, og hvor kvinderne også psykisk er mærket af deres oplevelser. For Qnet er det i sidste ende målet at medvirke til at kvinderne oplever, at de har ressourcer, handlemuligheder og tro på egen dømmekraft, så de ikke mere har brug for Qnet som støttende netværk og at deres inklusion i samfundet styrkes (om bl.a. empowerment Ørbæk & Vestergaard, 2010). Tryghed og samvær i netværket kan styrke kvindernes selvfølelse mv., men her ud over er det intentionen i Qnet også at arbejde med hjælp til selvhjælp og på at understøtte og styrke kvindens ressourcer. Styrket netværk - fællesskab Et vigtigt formål for Qnet er at styrke de voldsudsatte kvinders sociale netværk i form af fællesskabet i Qnet. Der ligger også her i et ønske om at medvirke til at danne venskaber og bekendtskaber, som kan række ud over Qnet-regi, så kvinderne også på længere sigt har et støttende netværk. Over halvdelen af de kvinder, som indgår i denne undersøgelse svarer ja til, at de har fået nye venner gennem Qnet, som de også ser udenfor netværket. Det er vigtigt, for jeg har ikke noget familie her i [by]. Jeg har boet her et år, jeg har ikke noget netværk, så det er rigtigt vigtigt for mig at de frivillige kommer her også for mine børn Interviewer: Synes du, at du har fået nogle nye bekendte ved at komme her? Ja, veninder, også frem i tiden. Jeg kender [navn] og vi snakker samme sprog. Jeg kender hende her fra, det er jeg rigtig glad for, hun er virkelig sød. Kvinde på 32 år med to børn (alder ikke oplyst) Jeg flyttede fra [sted] her til, der kendte jeg jo ikke nogen, du ved, ikk flygtede. Så det her har betydet meget, og jeg har også fået mere mod på at møde flere folk, ikk [...] [Frivillig] hun havde bare sagt, der er en, hende skal du bare møde [...] og hende ser jeg jo også privat, ikk, og vi har et godt forhold sammen også. Så jeg har faktisk fået veninder her mere, end hvad jeg havde. Kvinde på 33 med to børn (alder ikke oplyst) Et par af kvinderne nævner endvidere netværket som en måde at videreføre venskaber skabt på krisecentret. Mange kvinder, som har været på krisecenter, oplever en tilknytning til stedet et sted, hvor de har fået støtte i en vigtig periode af deres liv (Witting og Christensen, 2010). For andre er fællesarrangementerne mere afgrænset til en mulighed for at være med i et socialt fællesskab ved selve arrangementerne eller i det hele taget for at komme ud af sit hjem og se 28

29 andre mennesker. På den måde bliver Qnet snarere et sted, hvor sociale kompetencer kan styrkes i en tryg atmosfære. Det var måden, jeg kom ud, i hvert fald. Hvis jeg ikke havde været med, så havde jeg stadig siddet derhjemme bag mine vægge [...] Men jeg havde også meget angst og sådan noget for at møde nye mennesker, men det hjalp [frivillig] mig med, og så kom jeg her ned. Og så har vi bare hygget os siden. Kvinde på 31 år med to børn (alder ikke oplyst) Der er ikke nogen, jeg ses med udenfor, eller som jeg ses privat med [...] Vi har ikke udvekslet nogen telefonnumre, så jeg vil sige nej, ikke nye venner. Vi ser hinanden her, og så er det det. Kvinde på 36 år med tre børn på 2, 7 og 10 år) To af kvinderne forklarer, at de har valgt venskab uden for arrangementerne fra: Jeg kunne sagtens få det [venner], men jeg må indrømme, at jeg valgte det lidt fra, fordi jeg syntes, at det var for sårbart. Altså fordi at når man skal være venner med en eller flere, så skal man også have det godt med sig selv og have overskud, og det følte jeg bare ikke, at jeg havde, så jeg trak mig. Og så havde jeg bare valgt en af de frivillige og have kontakt med. Kvinde på 53 år (med tre voksne børn) Interviewene med kvinderne viser, at fællesarrangementerne er noget af det, de helt gennemgående sætter stor pris på. Der er ofte meget at tænke på for kvinderne, som flytter i egen bolig efter krisecenterophold af praktisk, juridisk og følelsesmæssig karakter, så ofte er der ikke overskud til også få fælles oplevelser og glæde sammen med børnene eller til tid til at tænke på glæder for sig selv. Det, som bliver nævnt som de vigtigste goder ved arrangementerne, er fællesskabet at snakke/more sig sammen med de andre kvinder og at få nogle oplevelser sammen med børnene. Her ud over er det at nogle tager sig af børnene, så kvinderne får mulighed for lidt kvindetid og så at få ny læring. En af kvinderne fortæller om en weekendtur: Der har her fra kvindenetværket været et tilbud om at komme på feriecenter. Det var jo simpelthen det var så dejligt, det var så fedt. Hold da op, hvor vi havde det sjovt, og vi hyggede [...] Og ansigtsmaling og bål til børnene, og det var simpelthen... og det der med, at vi var så mange, så der var hele tiden nogle, der havde øje på ungerne, så man lige kunne få et pusterum. Kvinde på 32 år med to børn på 2 og 4 år 29

30 Der er dog også enkelte aktiviteter, som nogle af kvinderne ikke er så glade for eller synes, at der er for lidt variation. Som en kvinde formulerer det: Altså for mit vedkommende hjælper fire gange i streg med kunst mig bare ikke. Altså, det er sådan noget der (pyh), der slap jeg denne gang. (Kvinde på 32 med tre børn på 2, 4 og 11 år). Ønsket om at give kvinderne gode oplevelser og samvær er noget, der går igen i så godt som samtlige af de frivilliges besvarelser på spørgeskemaerne. En af dem skriver f.eks.: Jeg ønsker at give kvinderne og børnene positive oplevelser og hjælpe dem til at finde deres eget netværk. Frivillig i Qnet, Kalundborg Fokus på at inddrage kvinderne I Qnet er en vigtig måde at nå målsætningen om at styrke kvindernes tro på sig selv og deres muligheder for at handle at have øje for kvindernes og børnenes behov og ikke mindst for deres ressourcer (om fokus på ressourcer se bl.a. Clemmesen, 2005). Der er derfor i Qnet en målsætning om at yde hjælp til selvhjælp og inddrage kvinderne i planlægning af aktiviteter mm. Kvinderne gav alle udtryk for, at de oplevede, at de kunne få indflydelse på aktiviteterne i netværket, hvis de ville have det. Man er med til at have indflydelse på, hvad man skal lave hernede. Jeg foreslog så, at nu når jeg går til linedance, at jeg kunne undervise i noget linedance. Og der var vi nogle stykker, og det havde vi meget sjov med. Og så var der også en eller anden gang, hvor vi skulle have haft et eller andet, men det blev så aflyst, og så siger [frivillig], hvad kunne I så tænke jer? Kvinde på 53 år (med tre voksne børn) Vi havde sagt noget om udflugter, noget om pleje til voksne, altså, at der skulle komme nogle og fortælle om nogle ting. Og det har der været og de har været gode til at tage imod vores forslag. Kvinde på 33 år med to børn (alder ikke oplyst) For nogle virker det dog ikke som et udtalt ønske at blive involveret i planlægning eller komme med input til arrangementer mv. i Qnet. En kvinde sagde, da hun blev spurgt, om hun følte, at hun havde mulighed for at foreslå aktiviteter mm.: Sig mig, tror du vi har overskud til det? (Kvinde på 32 år med to børn på 2 og 4 år). Flere lægger snarere vægt på Qnet som en aflastning eller et åndehul i hverdagen, hvor de netop ikke behøver at tage ansvar og planlægge. 30

31 Indtrykket af interviewene med kvinderne i Qnet er overordnet, at kvinderne har mulighed for at komme med forslag og også deltage i at arrangere aktiviteter, men at det ikke kræves af dem eller stilles som en forventning. Det er samtidig vigtigt for kvinderne, at de kan sige fra over for aktiviteter, de ikke har lyst til at deltage i. Der var en eller anden dag, hvor der kom en man skulle finde sig selv [...] Nåh, men jeg kunne slet ikke... mit hoved var propfyldt med alle mulige problemer og alle mulige ting, og jeg kunne slet ikke være med på alt det der, og sådan noget. Så der, der kunne jeg godt sige, at jeg ikke ville være med. Så jeg gik bare hen og var sammen med børnene. Så det kunne man sagtens. Kvinde på 31 år med to børn (alder ikke oplyst) Der har vi faktisk aftalt, at der vil altid være åbent i værestedet [Qnet café], og der kan man altid være, hvis man er mere snakkesalig lige den dag, ikk, så det synes jeg faktisk var rigtig godt [...] så os, der ikke gider det [aktivitet ud af huset], vi kan da bare blive tilbage. Kvinde på 32 med tre børn på 2, 3 og 11 år Kvinderne giver altså generelt udtryk for, at det er legitimt at sige fra at der ikke ligger et pres på dem for at deltage i aktiviteter, de ikke har lyst til. Af de frivilliges besvarelser fremgår fokus på kvindernes ressourcer og inddragelse ikke som et væsentligt element, når de skal beskrive den støtte, de giver. Flere nævner dog, at de forsøger at gøre kvinderne i stand til selv at tage hånd om hverdagens udfordringer (hjælp til selvhjælp). Det er jo en lang proces, og det er dem selv, som skal finde ud af tingene frem for at få det hele foræret. Frivillig i Qnet, Vejle Oplevelse af ny læring De interviewede i denne undersøgelse gav på flere måder udtryk for, at de havde lært noget nyt ved at være del af Qnet. Størstedelen af kvinderne udtrykker, at de har fået mere selvindsigt bl.a. gennem spejling i de andre kvinder i netværket. Mange af kvinderne nævner også helt konkret ny viden via oplægsholdere/undervisere ved fællesarrangementer. Begge dele kan medvirke til at give kvinderne mere overskud selvtillid og opmærksomhed på egne kompetencer. Ja, jeg har lært når jeg kigger på de andre kvinder, så kan jeg se, hvor tålmodige de er, selvom de har haft et rigtig hårdt liv, så kan de sidde og snakke og støtte hinanden. Jeg ved ikke jeg har lært også at sidde og støtte de andre, som de støtter mig. Det er, hvad jeg har lært. Kvinde på 38 år med to børn på 11 og 13 år 31

32 Flere af de interviewede kvinder fortæller, at de oplever at have lært at åbne mere op overfor andre og lært sig selv bedre at kende. Det, jeg har lært ved at være sammen med andre kvinder, det er ikke at have skam over, hvordan mit liv har været. Her behøver jeg ikke at være offer, og jeg behøver ikke at være uintelligent eller noget andet her her er jeg kvinde på lige fod med andre [...] Altså, når jeg har været her, så får jeg sådan et boost et par dage efter. Så får jeg sådan en opløftning af, at jeg også er et ok menneske. At jeg ikke er helt til rotterne. (Kvinde på 32 år med to børn på 2 og 4 år) At lære om sig selv, lære sig selv at kende igen. Det gør man jo ikke, når man spiller skuespil hele tiden i flere år. Kvinde på 33 år med to børn på 6 og 8 år Flere af de interviewede kvinder giver også udtryk for, at de oplever at være blevet bedre til at tage imod hjælp fra andre, og blandt kvinderne med anden etnisk baggrund end dansk lægger flere endvidere vægt på, at de er blevet bedre til det danske sprog ved at deltage i netværket. Den læring, kvinderne har fået gennem oplægsholdere, undervisere m.fl. er meget vidtfavnende og varierer fra det ene Qnet til det andet. Kvinderne nævner bl.a. bevægelse, sundhed, kunst, førstehjælp, wellness, smykkefremstilling og børneopdragelse. Uha, ja, man har lært, at man kan, ja, det synes jeg. For eksempel sådan noget som det der yoga der og nogle andre ting [...] Vi har haft en afspændingspædagog her nogle gange, og det har bare været rigtig godt hvor man får lært nogle teknikker, sådan hvordan man slapper af, hvis man er stresset eller, ja, det har bare været rigtig godt. Det synes jeg. Kvinde på 32 år med tre børn på 2, 3 og 11 år 32

33 KONKLUSION Denne rapport har præsenteret resultaterne af en mindre evaluering af Qnet i Røde Kors gennemført primo Evalueringen kombinerer kvalitative resultater fra interviews med 20 kvinder, som deltager i Qnet, spørgeskemaer med kvalitative resultater fra 15 frivillige og kvantitative resultater fra en årlig statusopgørelse. Evalueringen har fokus på, hvilken selvoplevet virkning, Qnet har for kvinderne, som deltager i Qnet. Overordnet viser evalueringen af Qnet, at kvinderne, som har deltaget i undersøgelsen, er meget positive i forhold til Qnet og mener, at deres deltagelse i netværket har haft en positiv virkning i deres liv som et trygt rum, hvor de kan være ærlige over for sig selv og hinanden og få sparring og læring fra de frivillige og de andre kvinder i Qnet. Det er desuden gennemgående, at kvinderne giver udtryk for, at den støtte og læring, de får gennem Qnet, også giver dem mere overskud i hverdagen uden for netværket. For at opnå de ønskede virkninger af tilbuddene i Qnet er opbygningen af tillid og tryghed internt i Qnet afgørende. Helt generelt giver kvinderne udtryk for, at de har tillid til de frivillige og de øvrige deltagere i netværket. En hyppig konsekvens af at have levet i et voldeligt parforhold er, at kvinderne har mistet forbindelsen til størstedelen af deres venner og familie. Derfor er en vigtig intention med Qnet at fungere som støttende netværk for kvinderne. Noget af det, kvinderne i denne undersøgelse sætter mest pris på, er bevidstheden om, at der er nogle frivillige, de kan kontakte, og som er klar til at støtte dem. Det er særligt vigtigt at have mulighed for at få drøftet de tanker og udfordringer, som dukker op i hverdagen. En-til-en-relationen nævnes her som specielt værdifuld, men flere fortæller, at de oplever at kunne få støtte fra lige meget hvem af de frivillige i gruppen, de kontakter. Her ud over fremhæver mange af kvinderne hjælpen, de har fået af de frivillige, til praktiske udfordringer. Hjælp til indflytning og etablering i ny bolig træder særligt frem i kvindernes svar, men også bisidderstøtte, hjælp til transport, sprog, læsning af breve fra det offentlige, generelt følgeskab mm. Helt gennemgående får kvinderne desuden meget udbytte af at spejle sig og udveksle med andre kvinder, som også har været udsat for vold. Fællesarrangementerne i netværket betegnes som et frirum og et ærligt sted, hvor kvinderne oplever en umiddelbar forståelse for deres nuværende situation og forhistorien. Dette rum giver altså mulighed for udveksling af erfaringer, men også for at holde fast i en ny-funden tro på sig selv, som de også kan tage med sig og bruge uden for netværket. Lige som for kvinderne selv mener de interviewede kvinder, at også børnene finder et rum for fortrolighed og ærlighed i Qnet. Mødrene vurderer, at børnene helt generelt er meget glade for samværet i netværket og de oplevelser, de får sammen med dem, gennem udflugter og andre aktiviteter. Qnet s bidrag til at kvinderne på længere sigt vil føle større tro på sig selv og styrket inklusion i samfundet er at danne grobund for styrket socialt netværk, bringe kvindernes egne ressourcer og kompetencer i spil og arrangere diverse aktiviteter (læring, oplevelser). Over halvdelen af kvinderne fortæller, at de har dannet venskaber, som de også dyrker uden for Qnet-regi. Socialt bruges Qnet imidlertid på forskellig måde af kvinderne afhængigt af deres behov og det sted, de er i processen væk fra volden. For nogle fungerer Qnet først og fremmest som et rum, hvor de kan styrke deres sociale kompetencer i trygge rammer. 33

34 Fællesaktiviteterne er en vigtig del af Qnet for kvinderne udflugter, oplæg, bevægelse mm. både for deres egen læring og selvindsigt og som mulighed for at få nogle fælles oplevelser med deres børn. De fleste af kvinderne oplever at blive hørt og have mulighed for at få indflydelse på aktiviteterne i Qnet. Enkelte synes dog ikke, at de har overskud til at tænke i nye idéer, udvikling af aktiviteter eller lignende. Det er heller ikke alle kvinderne, som er lige interesserede i alle de aktiviteter, som netværket, de er tilknyttet, tilbyder. Men de giver udtryk for, at de har mulighed for at sige fra over for deltagelse i disse aktiviteter. OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER Fastholdelse og styrkelse af tilbuddene At være opmærksom på vigtigheden for deltagerne af spejlingen i og udvekslingen med andre kvinder og børn, som står i en tilsvarende situation og med en lignende historie som dem selv. Der har i Qnet været stigende åbenhed for at inkludere kvinder, som står i en udsat livssituation, men som ikke har været udsat for vold. Dette vil imødekomme et behov hos de pågældende kvinder og vil evt. brede mulighederne for netværksdannelse ud blandt deltagerne. Men da evalueringen viser, at de interviewede kvinder lægger stor vægt på netop den genkendelighed og det frirum, det giver, at være i et fællesskab med andre kvinder, som har været udsat for vold, så vil det fortsat være en målsætning for Qnet at rette tilbuddene hovedsageligt mod voldsudsatte kvinder. At styrke fokus på deltagernes ressourcer og inddragelse i Qnet. Evalueringen viser, at deltagerne i Qnet generelt har mulighed for at få indflydelse på fællesaktiviteter i netværket, og flere frivillige giver udtryk for, at de bruger hjælp til selvhjælp i deres støtte til de deltagende kvinder begge dele er måder at bringe kvindernes ressourcer i spil. Gennemgående lagde de frivillige ikke vægt på involvering af kvindernes ressourcer i deres besvarelser. Der kan arbejdes endnu mere på at tydeliggøre virkninger, metoder og begrænsninger i forhold til at inddrage deltagernes ressourcer - gennem drøftelser og udveksling mellem konsulenter, frivillige og deltagere. At fastholde deltagernes mulighed for inddragelse i beslutninger angående fællesaktiviteter. Som det kan uddrages af nogle af kvindernes udsagn, så kan det være svært med en aktivitet for hele gruppen af frivillige og deltagere i Qnet at ramme en fælles interesse og til alles tilfredshed. Men Qnet kan tilstræbe at dække behov og ønsker hos så mange deltagere som muligt ved at sørge for inddragelse. Samtidig er det vigtigt at inddragelse sker tilpasset den enkelte deltagers formåen og ønske om graden af involvering. Fremadrettede tiltag At støtte flere voldsudsatte kvinder, som ikke har været på krisecenter. Samarbejdet med krisecentrene er meget afgørende for Qnet i forhold til at få en god kontakt med kvinderne, og mange steder også med hensyn til at hente sparring og støtte for de frivillige. Vigtigheden af et godt samarbejde med krisecentret fremgår af de fleste af de frivilliges besvarelser af spørgeskemaet. Mange kvinder, som har været udsat for vold, kommer dog ikke på krisecenter, men vil kunne have gavn af den støtte og det netværk, Qnet tilbyder. Der vil derfor være potentiale for at nå flere voldsudsatte kvinder ved at satse på en bredere samarbejdsflade flere kommuner, andre organisationer (f.eks. Mødrehjælpen, Dialog mod vold) m.fl. At virkningen af Røde Kors Qnet fremadrettet kan tydeliggøres. En fremadrettet mere systematisk indsamling og bearbejdning af viden vil kunne være med til at tydeliggøre sammenhænge og sandsynliggøre de forventede virkninger. Det gælder særligt i forhold til at udvikle metoder til at opsamle viden omkring de langsigtede virkninger, Qnet har for kvinder og børn, som har deltaget i Qnet. 34

35 METODE Evalueringen er baseret på følgende metodeelementer: Kvalitative interviews med 20 kvinder fra fem Qnet. Alle interviewede kvinder var deltagere i Qnet og i alderen år. Spørgeskemaer med kvalitative data, besvaret af 15 frivillige fra fire Qnet. Spørgeskemaer om kvantitative data (survey - statusopgørelse 2012) besvaret af aktivitetsledere i de 21 Qnet i landet. Således har i alt 35 personer bidraget til den kvalitative del af undersøgelsen. I det følgende redegøres for evalueringens metoder og design. Forandringsteori som fundament Evalueringen tager afsæt i en forandringsteori (se bilag), som er udviklet i en proces med frivillige fra to Qnet forud for evalueringen. Forandringsteorien beskriver de forventede sammenhænge mellem indsats og virkning. Grundantagelsen er, at resultater og de kortsigtede virkninger vil føre til virkningerne på lang sigt, som er projektets overordnede formål for målgruppen om at lindre ensomhed, styrke selvværd og bidrage til en styrket integration i samfundet. Denne evaluerings ærinde er at skabe viden om de umiddelbare resultater og virkninger. Det er vigtigt at understrege, at der ikke arbejdes ud fra en forståelse af at kunne bevise virkninger af projektets indsats, da det kan være vanskeligt med sikkerhed at konkludere, hvilke virkninger der udelukkende skyldes Røde Kors indsats. Vi arbejder derimod ud fra målet om at tydeliggøre sammenhænge og sandsynliggøre bestemte virkninger. Vi søger ikke at levere endegyldige beviser, men derimod skabe en viden om praksis (Frederiksen & Hjære, 2009). Kvalitative interviews Der er foretaget kvalitative interviews med 20 kvinder i alderen år. Interviewene blev foretaget i forbindelse med fællesarrangementer i netværkerne, hvor alle kvinder, børn og frivillige var til stede. Alle steder på nær et blev interviewene foretaget i et tilstødende lokale for at skabe lidt ro omkring det. Der blev foretaget interviews med to eller tre kvinder ad gangen. Et enkelt sted dog som et gruppeinterview med seks deltagende kvinder. Alle kvinderne havde været udsat for vold af deres partner og havde opholdt sig på krisecenter i en kortere eller længere periode og herigennem fået kendskab til Qnet. Af de 20 interviewede kvinder havde 18 mellem et og fire børn, som også deltog i Qnet. Ud af de 20 interviewede kvinder havde syv anden etnisk baggrund end dansk. Udvælgelsen af interviewpersonerne er sket ud fra kriterierne om spredning i alder og etnicitet. Køn har ikke været et kriterium, da der udelukkende deltager kvinder og deres børn i Qnet. Derudover har vi søgt at sikre spredning af interviewene i forskellige Qnet 1, så der på den måde er repræsenteret deltagere fra Qnet, som varierer i forhold til typer af aktiviteter, frekvensen af fællesarrangementer 1 Qnet i Kalundborg, Næstved, Randers, Roskilde og Vejle. 35

36 mm. Sidst har et afgørende kriterium været, at kvinderne skulle have lyst til at stille op til et anonymt interview og indvillige i, at interviewet blev optaget på diktafon. Kontakten til interviewpersonerne er etableret gennem de frivillige aktivitetsledere i de pågældende Qnet. Generelt har der været stor åbenhed og imødekommenhed omkring undersøgelsen. Stort set alle de kvinder, vi har spurgt, om ville deltage, har sagt ja. Interviewene med kvinderne omhandlede relationen til de frivillige og de andre deltagere i Qnet, aktiviteterne i netværket og den selvoplevede virkning. Interviewene er foretaget som semistrukturerede kvalitative interviews, dvs. de tog udgangspunkt i en interviewguide, der angav en række overordnede temaer, men også gav plads til åbenhed overfor at lytte til og forfølge spontane fortællinger, som temaerne kunne give anledning til. Interviewene fik på den måde også varierende karakter både i forhold til længde og indhold. Alle interviews varede mellem ½ og 1 time. Alle interviews er blevet transskriberet, anonymiseret og efterfølgende tematiseret med udgangspunkt i aktivitetens forandringsteori. Spørgeskemaer (kvalitative) I de Qnet, hvor vi foretog interviewene, delte vi samtidig spørgeskemaer ud til de frivillige. Af disse har vi fået 15 udfyldte skemaer tilbage. Med disse svar ønskede vi at supplere de deltagende kvinders opfattelse af resultater og virkninger med de frivilliges få en fornemmelse af, hvorvidt der er overensstemmende opfattelser eller divergerende. Spørgsmålene til de frivillige omhandler tilbuddene til kvinderne hvad de ønsker at give kvinderne og børnene, på hvilken måde, og om de synes, det lykkes at give dem det. Endvidere er de blevet spurgt til deres vurdering af, hvordan kvinderne opfatter de frivillige samt deres opfattelse af samarbejdet med krisecentret. Spørgeskemaer (kvantitative) Der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt de frivillige aktivitetsledere i Qnet. Spørgeskemaet blev i november 2012 udsendt til de 21 Qnet, hvoraf alle har svaret, dvs. en svarprocent på 100 %. Spørgeskemaet er en udvidet version af det spørgeskema, som blev brugt til at udarbejde statusrapport for Qnet i Det indeholder spørgsmål, der er gennemgående for lignende spørgeskemaer, som udsendes hvert år til aktivitetsledere i alle de sociale aktiviteter i Røde Kors. Spørgsmålene i spørgeskemaerne fokuserer primært på kvantitative data, der har til formål at give et samlet billede af Qnet i Der spørges til antal deltagende kvinder og børn samt frivillige, karakteristik af deltagere og frivillige, forhold omkring organiseringen og samarbejdet omkring det enkelte Qnet. 36

37 LITTERATUR Boligfondens Krisecenter (2005): Man kan ikke blive stærk så hurtigt erfaringer fra efterværn for børn og deres mødre på krisecenter. Boligfondens Krisecenter Center for Integration (2006): Kvinde til kvinde evaluering af Dansk Røde Kors Kvindenetværk. Center for Integration. Christensen, Else & Inger Koch-Nielsen (1992): Vold ude og hjemme. En undersøgelse af fysisk vold mod kvinder og mænd. Socialforskningsinstituttet. Clemmesen, Pia Rovsing (2005): Den rette hjælp til voldsramte kvinder. Frydenlund Formidlingscentret for Socialt Arbejde (2003): Hvordan kommer vi den voldsramte familie i møde? Formidlingscenteret for Socialt Arbejde. Frederiksen, Morten & Mette Hjære (2009): Viden og virkning en håndbog om dokumentation af frivilligt socialt arbejde. Center for frivilligt socialt arbejde. LOKK Landsorganisationen af Kvindekrisecentre & Socialstyrelsen (2012): Årsstatistik 2011, kvinder og børn på krisecener. Socialstyrelsen. Mandag Morgen & Trygfonden (2011): Ud af familiens vold debat om indsatsen mod vold i nære relationer. Mandag Morgen. Rambøll & Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet (2013): Kortlægning af erfaringer med efterværn og behov for nye støttemuligheder. Rambøll. Råkil, Marius (2002): Menns vold mot kvinner. Universitetsforlaget, Oslo. Servicestyrelsen (2011): Børn i familier med vold behandlingsmodeller. Servicestyrelsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (2010): Efterværn for voldsudsatte kvinder krisecentrenes støtte og hjælp til kvinder, som flytter fra centrene. SFI. Statens Institut for Folkesundhed, Karin Helweg-Larsen & Ministeriet for Ligestilling og Kirke (2012): Vold i nære relationer omfang, karakter, udvikling og indsats i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Witting, Solveig & Susanne Skovgaard Christensen (2010): Tiden efter En vidensindsamling om behovet for udslusning ved udflytning fra krisecentre. Ørbæk, Iben Beltoft & Betina Vestergaard (2010): Voldsramte kvinder - som udsættes for vold fra nuværende eller tidligere partner. Aalborg Universitet. Links

38 38