Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Transkript

1 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 1. Sociale forhold Det sociale sikringssystem i Danmark har flere formål: Œ Œ Œ At sikre befolkningen økonomisk ved fx sygdom, ledighed og alderdom i form af indkomsterstattende ydelser, at yde støtte til nedbringelse af udgifter til fx bolig og børnepasning i form af supplerende tilskudsordninger, at sørge for passende tilbud om fx børnepasning, ældreomsorg, omsorg for handicappede, sundhedspleje og hjemmehjælp i form af institutioner og serviceydelser. Sociale udgifter på 379 milliarder kr. De samlede udgifter til sociale formål var 379 mia. kr. i 2001, hvilket svarer til kr. pr. indbygger. Heraf var de 279 mia. kr. offentlige udgifter til sociale ydelser. Det svarer til 41 pct. af de samlede offentlige udgifter. Den største sociale post er udgifter til alderdom og omfatter bl.a. pensioner, plejehjem og hjemmehjælp til ældre. Figur 1 Udgifter til sociale ydelser fordelt på formål 2001 Alderdom 144 mia kr. Sygdom og sundhed 77 mia kr. Familier 50 mia kr. Arbejdsløshed og beskæftigelse 38 mia kr. Invaliditet og revalidering 47 mia kr. Kontanthjælp og andre sociale ydelser 14 mia kr. Boligstøtte 9 mia kr. Sociale udgifter udgjorde 29 pct. af BNP i 2001 Målt i forhold til bruttonationalproduktet udgjorde udgifterne til sociale ydelser 29 pct. i Det er et fald på 1,5 pct. point i forhold til De sociale udgifter er bredt defineret og inkluderer også udgifter til sundhedsvæsenet og arbejdsmarkedsordningerne. Danmark på en fjerdeplads i international sammenligning Med en andel på 29 pct. i 2000 placerer Eurostat Danmark på en fjerdeplads blandt de 15 EU-lande, hvad angår de sociale udgifters andel af BNP. Danmark lå på en tredjeplads i Sverige havde de højeste udgifter med 32 pct. i 2000, mens Frankrig og Tyskland var nummer to og tre med 30 pct. Irland lå i bunden af skalaen med en andel på 14 pct. Opgørelsen tager ikke højde for forskelle i indkomstbeskatning af de sociale ydelser og i modtagernes betaling af moms og indirekte afgifter mv. i de enkelte lande. Internationale sammenligninger er som regel vanskelige. Det gælder også ved sammenligning af de sociale udgifter. Statistisk Årbog 2003 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 163

2 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen Figur 2 Sociale udgifter som andel af BNP Procent Sverige Frankrig Tyskland Danmark Østrig Holland Storbritannien Belgien Grækenland Finland Italien Portugal Luxembourg Spanien Irland Anm. Opgørelsen er baseret på Eurostats fælles klassificering (ESSPROS) og i denne er udgifterne opgjort brutto. Kilde: EUROSTAT, Social protection - Expenditure and receipts Personaleforbruget mere end fordoblet siden 1975 Det samlede personaleforbrug i sociale institutioner og servicetilbud var årsværk i Det svarer til ca ansatte. Heri indgår såvel offentlige som private institutioner. På grund af ændring af opgørelsesmetode omfatter tallene for 2002 ikke personer i jobtræning og i 2000 kun personer i jobtræning i de sociale institutioner. Til sammenligning var der i 1995 ca personer i jobtræning, målt som årsværk. Siden 1975 er personaleforbruget i den sociale sektor mere end fordoblet. Figur 3 Ansatte i den sociale sektor 2002 Andre foranstaltninger for børn og unge Antal Procent Børnepasning, skolefritidsordninger, klubber mv Ældre- og voksenomsorg mv Personaleforbruget steg mest inden for børnepasning Stigningen i personaleforbrug hænger sammen med flere forskellige faktorer, herunder udviklingen i befolkningens størrelse og sammensætning og udviklingen på arbejdsmarkedet. Personaleforbruget er steget mest inden for børnepasning. Personalet er 2,6 gange større i 2002 end i Inden for området ældre- og voksenomsorg er personalet næsten fordoblet. En del af stigningen skyldes således, at flere børn passes i daginstitutioner og dagpleje og går i skolefritidsordninger. Antallet 164 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen Statistisk Årbog 2003

3 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen af børn i alderen 0-9 år er 10 pct. mindre i dag end i 1975, men en langt større andel passes ude. Flere ældre Inden for ældreområdet hænger det stigende personaleforbrug i høj grad sammen med befolkningsudviklingen. Fra 1975 til 2002 er vi blevet 6 pct. flere i Danmark, men antallet af ældre på 67 år og derover er steget med 23 pct. Antallet af ældre på 80 år og derover er steget 82 pct. og endelig er antallet af de ældste (90 år og derover) steget med 200 pct. Der er derfor også et meget større behov for hjemmehjælp og døgnpleje. Flere sociale og sundhedsmæssige ordninger Men der er også i perioden oprettet nye sociale og sundhedsmæssige ordninger, såsom forebyggende hjemmebesøg, bofællesskaber for voksne handicappede samt kontaktperson- og ledsageordninger mv. Fra midten af 1980'erne er ældreområdet blevet omstruktureret betydeligt med en satsning på ældre i eget hjem og en udbygning af ældreboligmassen som erstatning for nedlæggelse af plejehjemspladser. Der findes i dag ældreboliger og henholdsvis og boliger i plejehjem og beskyttede boliger. Stigende personaleforbrug Det stigende personaleforbrug hænger på den måde sammen med samfundsudviklingen og udviklingen på arbejdsmarkedet, herunder især kvindernes stigende arbejdstid. Fra 1981 til 2002 faldt andelen af deltidsbeskæftigede kvinder fra 34 til 17 pct. I samme periode steg andelen af deltidsansatte mænd fra 7 til 12,5 pct. I samme periode steg arbejdsstyrken med 13 pct. for kvinder og 1,5 pct. for mænd. Disse forhold har samlet set bevirket et større behov for pasning af børn. 2,2 millioner personer modtager indkomsterstattende ydelser I 2001 modtog 2,2 mio. personer i Danmark indkomsterstattende ydelser. Modtagerne er belyst i statistiske opgørelser hver for sig, fx arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, barselsdagpenge og kontanthjælp. Modtagerne bliver placeret under den dominerende ydelse, dvs. den ydelse, der er modtaget i længst tid inden for et år. Ydelserne opdeles i midlertidige og varige. Af de ca. 2,2 millioner modtagere af indkomsterstattende ydelser var de mænd, mens var kvinder. Fordelingen på midlertidige og varige ydelser og på kvinder og mænd ses i figur 4 og 5. Figur 4 Mænd Modtagere af indkomsterstattende ydelser - midlertidige ydelser 2001 Ledighedsydelse Revalidering AF-aktivering Kommunal aktivering Orlovsydelser Barselsdagpenge Kontanthjælp Sygedagpenge Arbejdsløshedsdagpenge Kvinder Statistisk Årbog 2003 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 165

4 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen Figur 5 Mænd Modtagere af indkomsterstattende ydelser - varige ydelser 2001 Efterløn/overgangsydelse Førtidspension Folkepension Kvinder Flere kvinder end mænd modtager indkomsterstattende ydelser Flere kvinder end mænd modtog i 2001 indkomsterstattende ydelser. For folkepension har dette en naturlig forklaring, idet 59 pct. af befolkningen over 66 år er kvinder. Også blandt modtagere af orlovsydelser og barselsdagpenge er der en stor kvindeandel. Men der er også mange kvinder i den personkreds, ordningen er tiltænkt at være til fordel for. Der var også størst kvindeandel blandt modtagere af arbejdsløshedsdagpenge og førtidspension, men størst mandeandel blandt modtagere af sygedagpenge. Blandt de supplerende tilskudsordninger kan nævnes, at husstande i alt modtog 185 millioner kr. i boligsikring i december 2002, mens pensionisthusstande i alt modtog 599 millioner kr. i boligydelse. Den samlede udgift til boligsikring og boligydelse var henholdsvis knap 2 og knap 7 mia. kr. i familier fik børnefamilieydelse og heraf fik familier yderligere en eller flere former for børnetilskud i 4. kvartal De samlede udgifter til børnefamilieydelser og børnetilskud var 13 mia. kr. i Børnepasning I alt børn under 10 år blev passet i dagpleje, daginstitutioner og skolefritidsordninger. Det svarer til 77 pct. af alle børn under ti år i marts Andelen af børn i offentlig pasning var størst i børnehavealderen, dvs. 3-5 år. I denne aldersklasse blev 94 pct. af alle børn passet i dagpleje og daginstitutioner. Andelen af børn, der passes, var 58 pct. for børn i vuggestue- og dagplejealderen, dvs årige og 80 pct. for 6-9-årige. I 1992 var dækningsgraderne henholdsvis 49 pct. for 0-2-årige, 79 pct. for 3-5-årige og 50 pct. for 6-9-årige. Flere og flere børn bliver passet ude For alle børn under ti år er dækningsgraden steget fra 58 pct. i 1992 til 77 pct. i Størst er stigningen for børn i indskolingsalderen (dvs. 6-9 år - svarende til fra børnehaveklasse til 3. klasse). Dækningsgraden er steget med 58 pct. point. Størsteparten af disse børn (69 pct.) går i skolefritidsordninger, der blev indført i Ældreomsorg Ud af i alt ca personer over 66 år i Danmark modtog ca hjemmehjælp, mens boede i plejehjemsboliger, beskyttede boliger eller ældreboliger i marts Andelen af befolkningen, der bor i disse boliger, er stigende med alderen. Det er tilfældet for 24 pct. af alle mellem 85 og 89 år og for mere end 40 pct. af alle på 90 år og derover. 166 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen Statistisk Årbog 2003

5 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2. Sundhed Danskerne blandt dem med lavest middellevetid i Vesteuropa Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men i de senere år har der igen været en positiv udvikling. Danmark er dog fortsat blandt de lande i Vesteuropa, der har den laveste middellevetid. Der findes ingen enkel forklaring på danskernes stagnerende levetid. Forskere peger på, at årsagerne sandsynligvis skal findes både i danskernes livsstil med hensyn til rygning, alkoholforbrug, kost- og motionsvaner, i levevilkår som fx omfanget af arbejdsløshed og i sundhedsvæsenets indsats. Danske kvinder ryger meget Andelen af befolkningen, der er rygere, er faldet fra ca. 60 pct. i begyndelsen af 50'erne til 28 pct. i Danmark er dog fortsat et af de lande i Europa, hvor der ryges mest. I 2000 var der således 29 pct. af de danske kvinder, der var rygere, mens de tilsvarende tal for fx finske og svenske kvinder var henholdsvis 20 og 21 pct. Figur 6 Andelen af dagligrygere i forskellige lande 2000/2001 Norge Holland Danmark Storbritannien Frankrig Mænd Kvinder Sverige Finland Italien Kilde: OECD Procent Forbruget af sundhedsydelser Ud over middellevetiden bliver forbruget af sundhedsydelser ofte brugt som et indirekte mål for befolkningens sundhed. Oplysninger om befolkningens sygehusbenyttelse og brug af sygesikringen findes i administrative registre, hvilket giver gode muligheder for statistiske opgørelser. Fald i antallet af sygehuse I 2000 var der 64 almindelige og 12 psykiatriske sygehuse i Danmark. Det er et fald på henholdsvis 26 og 4 sygehuse på 10 år. En del af faldet skyldes sammenlægninger af sygehuse. I alt var der i 2000 ca sengepladser på sygehusene, heraf ca på de somatiske sygehuse. Sammenlagt lå patienterne i disse senge i 6,6 mio. dage, hvilket svarer til en belægningsprocent på 91. På de psykiatriske sygehuse var belægningsprocenten 95. Der sker over 1 mio. indlæggelser på sygehusene om året. Hertil kommer ca. 1 mio. besøg på skadestuerne og næsten 1,4 mio. ambulante forløb. Statistisk Årbog 2003 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 167

6 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 11 pct. af befolkningen indlagt Ca personer eller omkring 11 pct. af befolkningen er årligt indlagt én eller flere gange på et sygehus. Andelen er højest for kvinder pga. deres indlæggelser i forbindelse med graviditet, fødsel og abort. Andelen, der har været indlagt, er lavest blandt de 5-14-årige - ca. 5 pct. - og stiger herefter med alderen, så ca. en tredjedel af befolkningen på 85 år og derover er indlagt mindst én gang i løbet af et år. Også det gennemsnitlige antal sengedage stiger med alderen: Ca. 4 dage for de 5-14-årige og ca. 17 dage for personer på 85 år og derover. Diagnosemønsteret Sygdomme i kredsløbsorganer samt legemsbeskadigelse og forgiftninger er med henholdsvis og eller pct. af de indlagte, de hyppigste årsager til sygehusindlæggelser, når der ses bort fra indlæggelser i forbindelse med fødsel mv. Der er dog stor forskel på de enkelte aldersgrupper: Fx er 41 pct. af de indlagte 1-4-årige drenge og 36 pct. af de 1-4-årige piger indlagt pga. sygdomme i åndedrætsorganer og ca. 16 pct. af de årige er indlagt pga. svulster. Sociale forskelle betinger sygehusforbruget Det har vist sig, at sygehusforbruget afhænger af de sociale forhold. Fx har voksne personer med en lang videregående uddannelse et sygehusforbrug, der ligger ca. 35 pct. under gennemsnittet for alle, mens personer uden erhvervsuddannelse har et forbrug, der ligger knap 20 pct. over gennemsnittet. Også for børnene har de sociale forhold betydning for sygehusforbruget. Fx har børn, der bor i familier, der har modtaget kontanthjælp i mindst 6 måneder et sygehusforbrug, der ligger en tredjedel over gennemsnittet for alle børn. Børn, der bor i familier, der ikke har modtaget nogen former for sociale ydelser, har omvendt et forbrug ca. 15 pct. under gennemsnittet. Figur 7 Indlæggelseshyppigheder fordelt efter familiens dominerende sociale ydelse Indeks, Alle = Drenge Piger Førtidspension Arbejdsløshedsdagpenge Sygedagpenge Kontanthjælp Ingen ydelser Anm. Børn fra 0-17 år 168 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen Statistisk Årbog 2003

7 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen Den offentlige sygesikring Alle personer med bopæl i Danmark er omfattet af den offentlige sygesikring og kan dermed få udgifterne forbundet med besøg hos praktiserende læge, speciallæge, tandlæge, kiropraktor, fodterapeut, fysioterapeut mv. dækket helt eller delvist. Det benyttede knap 5 mio. personer eller ca. 93 pct. af befolkningen sig af i Lidt flere kvinder end mænd, især i aldersgruppen år, modtog sygesikringsydelser. Ca. 4,5 mio. havde kontakt med en praktiserende læge og ca. 2,7 mio. med en tandlæge. Både øjenlæger og ørelæger blev kontaktet af 0,5 mio. personer og kiropraktorerne af ca personer. I gennemsnit havde de 5 mio., der benyttede sygesikringen, 11 kontakter til læger, tandlæger mv. Forekomsten af sygdomme I Danmark findes der forskellige registre med oplysninger om nye tilfælde og forekomst af sygdomme; det gælder fx for kræft, sclerose og hjertesygdomme. Der er desuden anmeldelsespligt for en række smitsomme sygdomme. Det er derfor muligt at beskrive forekomsten og udviklingen af en række sygdomme: Kræft I 1999 blev der registreret ca nye tilfælde af kræft og ved udgangen af 1999 var der ca , der levede med en kræftsygdom. Blandt de nyregistrerede tilfælde var brystkræft den hyppigste kræftform blandt kvinderne og kræft i kategorien anden hudkræft den hyppigste blandt mændene. Det samme mønster gælder for de personer, der levede med en kræftsygdom pr. 31. december Figur 8 Udviklingen i udvalgte kræftformer. Nye tilfælde pr indbyggere. Mænd Lungekræft Anden hudkræft Prostatakræft Mavekræft /50 71/75 95/ /50 71/75 95/ /50 71/75 95/ /50 71/75 95/99 Anm. Antal nye tilfælde pr indbyggere er standardiseret til den danske befolkningssammensætning i Kilde: Sundhedsstyrelsen I løbet af det sidste halve århundrede er det årlige antal nye kræfttilfælde, målt i forhold til befolkningens størrelse og alderssammensætning, steget med 54 pct. for kvindernes og med 78 pct. for mændenes vedkommende. Også for 50 år siden var brystkræft den hyppigste form blandt nye kræfttilfælde for kvindernes vedkommende. For mændene var det derimod kræft i maven. Statistisk Årbog 2003 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 169

8 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen Figur Udviklingen i udvalgte kræftformer. Nye tilfælde pr indbyggere. Kvinder Brystkræft Anden hudkræft Lungekræft Livmoderhalskræft /50 71/75 95/ /50 71/75 95/ /50 71/75 95/ /50 71/75 95/99 Anm. Antal nye tilfælde pr indbyggere er standardiseret til den danske befolkningssammensætning i Kilde: Sundhedsstyrelsen Aids/hiv I perioden blev der i alt diagnosticeret personer med aids. Af disse var de døde pr. 31. december Antallet af diagnosticerede toppede i 1993 med 239 og har herefter været konstant faldende, bortset fra en stigning i I 2002 blev der diagnosticeret 38 personer. Registreringen af hivpositive personer begyndte først i august Frem til udgangen af 2002 blev der i alt anmeldt hiv-positive personer. Også her har der været tale om et næsten konstant fald, dog med stigninger i 1999 og Antallet af anmeldte hivpositive mænd i 1992 var 291, mens det i 2002 var 174. Kønssygdomme Forekomsten af gonoré er faldet væsentligt i det seneste årti. Mens der i 1989 blev påvist over tilfælde var antallet i 2002 nede på 346. Det laveste antal forekom i 1996, hvorefter der har været en vis stigning. En stigende andel af tilfældene forekommer blandt mænd; i 2002 var det 84 pct. For klamydia er det omvendt: Ca. 70 pct. af tilfældene forekommer blandt kvinder. For både mænd og kvinder forekommer hovedparten af klamydiatilfældene hos unge under 30 år. Figur 10 Mænd Kvinder Udviklingen i antal tilfælde af gonoré og aids/hiv Laboratoriepåvist gonoré Aids-patienter Hiv-positive Kilde: Statens Serum Institut Sociale forhold, sundhed og retsvæsen Statistisk Årbog 2003

9 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen Hvor mange bruger medicin? Ca. en tredjedel af befolkningen bruger regelmæssigt medicin og ca. halvdelen har anvendt medicin inden for en 14-dages periode. Der er flere blandt kvinderne end blandt mændene, der bruger medicin, og medicinforbruget stiger med alderen. De hyppigst anvendte former for receptmedicin er blodtrykssænkende medicin og smertestillende medicin mod muskel- og skeletbesvær. Smertestillende medicin er den hyppigst anvendte håndkøbsmedicin. I alt blev der i 2002 omsat for 11 mia. kr. medicin. Heraf udgjorde omsætningen af nervemedicin 3,2 mia. og af hjerte- og kredsløbsmedicin 2,0 mia. 3. Retsvæsen Figur 11 Straffelovsanmeldelser Tusinde Kriminalitet og retspleje Statistikområdet retsvæsen omfatter statistik om kriminalitet og retspleje. Opgørelserne om retsplejen viser domstolenes afgørelser af strafferetlige og civilretlige sager. Kriminaliteten i Danmark opgøres som både anmeldelser og strafferetlige afgørelser for overtrædelser af enten straffeloven, færdselsloven eller særlovene, samt fra 2001 tillige antallet af ofre for visse straffelovsovertrædelser. De strafferetlige afgørelser, der bl.a. kan være bøder men fx også frihedsstraf eller frifindelse - omfatter dog ikke bøder under kr., hvis overtrædelsen gælder færdselsloven eller de fleste af særlovene. Endelig omfatter kriminalstatistikken kun den anmeldte kriminalitet, dvs. alene de lovovertrædelser, der er anmeldt til politiet, mens omfanget af den skjulte kriminalitet (mørketallet) ikke er belyst. Markant flere anmeldelser og afgørelser gennem de sidste år Både antallet af anmeldelser og antallet af strafferetlige afgørelser er steget betydeligt i de sidste år. Inden for de sidste 20 år er antallet af strafferetlige afgørelser pr indbyggere således steget fra afgørelser i 1980 til godt i Figur 12 Anmeldte ejendomsforbrydelser Tusinde Anmeldelsesantallet er stagneret Politiet modtager i dag under anmeldelser årligt om overtrædelser af straffeloven. Det er færre anmeldelser end i første halvdel af 1990-erne, hvor antallet lå mellem og Set over en længere årrække er det årlige antal anmeldelser dog steget og er mere end firedoblet inden for de sidste 50 år. I dag er der anmeldelser pr indbyggere (over 15 år), mens antallet var i 1950'erne. Anmeldte straffelovsovertrædelser omfatter primært ejendoms-, volds- og sædelighedsforbrydelser. Ejendoms- og berigelsesforbrydelser Langt den overvejende del af de årlige anmeldelser er ejendoms- og berigelsesforbrydelser (fx tyveri, indbrud, dokumentfalsk og røveri), som udgør pct. af det årlige anmeldelsestal. Antallet af ejendomsforbrydelserne er steget betydeligt. Fra knapt anmeldelser i 1950 til over i 1993, svarende til en femdobling af anmeldelsestallet inden for de seneste 50 år. Siden 1998 har antallet af anmeldte ejendomsforbrydelser dog været faldende og lå i 2002 på I 2002 var fire ud af fem ejendomsforbrydelser enten indbrud, tyveri eller brugstyveri af køretøjer. I alt var der indbrud og tyverier - herunder indbrud i villaer og lejligheder, tyverier af biler og tyverier af cykler. Indenfor de seneste 10 år er der sket et fald i antallet af indbrud og en stigning i antallet af tyverier. Statistisk Årbog 2003 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 171

10 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen Figur 13 Anmeldte volds- og sædelighedsforbrydelser Sædelighedsforbrydelser Voldsforbrydelser Voldsforbrydelser Anmeldelsestallet for vold (fx drab, vold mod privatperson eller mod offentlig myndighed) er steget betydeligt i perioden efter 2. verdenskrig. Fra anmeldelser i 1950 til i I alt udgør voldsanmeldelser omkring 3 pct. af det samlede årlige anmeldelsestal for straffelovsovertrædelser. Lidt under to tredjedele (61 pct.) af de anmeldte voldstilfælde drejer sig om vold mod privatperson, mens resten hovedsagelig fordeler sig mellem vold o. lign. mod offentlig myndighed (13 pct.) og trusler (20 pct.). Vold mod privatperson inddeles efter voldens karakter i grupperne: Simpel vold, alvorligere vold og særlig alvorlig vold. Den "simple vold" (9.000 anmeldelser i 2002 mod i 1990), som omfatter korporlige angreb på andre personer eller slagsmål, uden rå eller brutale overtoner, er mest udbredt (87 pct.) og er steget knapt 33 pct. siden Den "alvorligere vold", der omfatter anmeldelser i 2002 er fordoblet siden 1990, men omfatter kun 13 pct. Den "særlig alvorlige vold", hvor volden både er meget rå og meget brutal og dermed af særlig farlig karakter, er langt mindre almindelig og lå i 2002 på under 0,4 pct., men er også steget (46 pct.) siden Drab eller forsøg på drab lå i 2002 på 199 anmeldelser og i 1990 på 234 anmeldelser og for begge år var omkring en fjerdedel heraf drab. Sædelighedsforbrydelser Sædelighedsforbrydelserne (fx voldtægt eller blufærdighedskrænkelse) faldt derimod i sidste halvdel af 60'erne, sammenfaldende med ophævelsen af pornografiloven og har siden ligget fast på anmeldelser årligt. Sædelighedsforbrydelser udgør ca. 0,6 pct. eller under 1 pct. af de samlede anmeldelser mod 3 pct. i De fleste anmeldelser drejer sig i dag om blufærdighedskrænkelser (knapt 60 pct.), mens voldtægt omfatter under en femtedel. Antallet af anmeldte sædelighedsforbrydelser er steget 16 pct. siden Knapt hver femte anmeldelse resulterer i en sigtelse Overfor knapt en femtedel af de lidt under årlige anmeldelser rejses der sigtelse - mod én eller flere personer. Sigtelsesprocenten varierer efter forbrydelsens alvorlighed eller art. Således rejses der gennemsnitligt sigtelser overfor knapt 80 pct. af voldsforbrydelserne og lidt over 60 pct. af sædelighedsforbrydelserne, mens gennemsnitlig kun 14 pct. af ejendomsforbrydelserne får rejst sigtelse. Omkring 90 pct. af narkotikaforbrydelserne får rejst sigtelse mod 1 pct. af cykeltyverierne Strafferetslige afgørelser På baggrund af de anmeldelser hvor politiet har rejst sigtelser og efterforskningen er afsluttet, træffes der i dag årligt omkring strafferetlige afgørelser, hvor den sigtede kan idømmes enten bøde, frihedsstraf eller frifindelse. Knapt afgørelser angik i 2001 straffeloven og af de resterende afgørelser angik færdselsloven og øvrige særlove (fx lov om euforiserende stoffer, politivedtægten, miljøloven, våbenloven eller dyreværnsloven). De afgørelser i 2001 omfattede i alt kriminelle forhold eller sigtelser, begået af knapt forskellige personer - dvs. at flere personer har modtaget mere end én afgørelse i løbet af året, ligesom nogle afgørelser omfatter mere end ét forhold. 172 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen Statistisk Årbog 2003

11 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen Hovedparten af sanktionerne er bøder Af de afgørelser i 2001 var langt de fleste, eller i alt ca bødeafgørelser, hvor knapt 75 pct. hidrørte fra færdselslovsovertrædelser afgørelser var frihedsstraffe (hæfte eller fængsel), og de resterende afgørelser omfatter tiltale undladt, tiltalefrafald eller frifindelse eller under halvdelen af frihedsstraffene var i 2001 ubetingede frihedsstraffe mod ca. 50 pct. i 2000 og ca. 60 pct. i Baggrunden for faldet i antal ubetingede frihedsstraffe er, at mange, der er dømt for spirituskørsel efter 1. juli 2000, vælger fx alkoholistbehandling kombineret med betinget frihedsstraf i stedet for den ubetingede frihedsstraf. Figur 14 Strafferetlige afgørelser i alt, samt afgørelser med bøde og frihedsstraf Frihedsstraf Bødestraf Afgørelser i alt Overtrædelser af færdselsloven næsten fordoblet siden 1980 Hvor antallet af frihedsstraffe har ligget ret konstant siden 1980, er antallet af bødeafgørelser fordoblet i perioden. Sammenfaldende med stigningen i bødeantallet er antallet af færdselslovsovertrædelser steget fra i 1980 til i En stigning der primært skyldes overtrædelser af hastighedsbestemmelserne. Flere kvinder overtræder lovene Langt hovedparten eller 85 pct. af de strafferetlige afgørelser angår mænd. Men kvindernes andel er stigende, idet den i 1980 lå på 8 pct. mod 15 pct. i Kvindernes andel er ikke steget så voldsomt i forbindelse med straffelovsovertrædelser, idet andelen lå på 15 pct. i 1980 mod 18 pct. i Derimod er stigningen større inden for færdselsloven, hvor andelen i 1980 lå på 6 pct. mod 15 pct. i Mens antallet af kvinder med strafferetlige afgørelser i perioden steg med næsten 30 pct. og antallet af domme til frihedsstraf faldt 20 pct, er antallet af kvinder med voldsdomme i perioden mere end fordoblet, ligesom antallet med voldsdom til frihedsstraf er tredoblet. Hvor gamle er lovovertræderne? Lovovertrædernes gennemsnitsalder på gerningstidspunktet er steget med 5 år inden for de seneste 20 år. Således ligger gennemsnitsalderen i dag på lidt over 34 år. De kvindelige lovovertrædere er gennemsnitlig nogle år ældre end de mandlige - 37 år for kvinder mod 34 år for mænd i Statistisk Årbog 2003 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 173

12 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen Kriminaliteten falder med alderen. Kriminalitetsfrekvensen for de årige lå i 2001 på strafferetlige afgørelser pr indbyggere, mens den for aldersgrupperne på 30 år og derover lå på afgørelser pr indbyggere. Dvs. kriminalitetsfrekvensen var dobbelt så højt for de årige, som for hele gruppen over 30 år. Næsten hver anden med frihedsstraf havde også en tidligere frihedsstraf For personer med frihedsstraf i 2001, havde 45 pct. eller næsten halvdelen også fået en tidligere frihedsstraf inden for de seneste 5 år. Af knapt personer i 2001 med tidligere frihedsstraf, havde to tredjedel haft en tidligere frihedsstraf inden for de seneste 2 år. Ofre for straffelovsforbrydelser 90 pct. af ofrene for sædelighedsforbrydelserne i 2001 var kvinder, mens stort set alle forbrydelserne blev begået af mænd. Derimod var to trediedel af voldsofrene mænd, men også her blev over 90 pct. af forbrydelserne begået af mænd. Gennemsnitsalderen for de kvindelige ofre for sædelighedsforbrydelser var 21 år, og lidt over 10 pct. under 10 år. For de mandlige voldsofre lå gennemsnitsalderen på 30 år og for de kvindelige ofre på 33 år. Kun én pct. af voldsofrene var enten under 10 år eller over 70 år. Udover sædeligheds- og voldsforbrydelser omfatter statistikken om ofre også enkelte andre straffelovsforbrydelser, som fx taske- og lommetyverier, trick-tyverier og røverier. Ofrene for disse berigelsesforbrydelser er gennemsnitligt ældre, idet knapt 15 pct. var 70 år eller derover. For tricktyverier lå gennemsnitsalderen for kvindelige ofre på 79 år i 2001 og på 73 år for mandlige ofre. Det var overvejende kvinder, der var ofre for de tasketyverier i 2001 og det samme gjaldt ofrene for trick-tyverier, mens tre fjerdedel af ofrene for røverier var mænd. Figur 15 Ofre for straffelovsforbrydelser Mænd Kvinder Sædelighedsforbrydelser Voldsforbrydelser Ejendomsforbrydelser Andre forbrydelser 174 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen Statistisk Årbog 2003

13 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen Kriminaliteten i forskellige lande Sammenlignes nogle af kriminalitetsformerne i en række forskellige europæiske lande (kilde: Interpol, International crime statistics), viser der sig meget tydelige forskelle i kriminalitetshyppighederne. Figur 16 Manddrab og voldtægt pr indbyggere i udvalgte lande Manddrab Kilde: Interpol. International crime statistics. Voldtægt Danmark Finland Frankrig Storbritannien Letland Spanien Ungarn Udover faktiske forskelle landene imellem med hensyn til kriminalitet, kan forklaringen på de store forskelle være, at der herudover kan være tale om forskelle med hensyn til lovgivning, anmeldelsespraksis og ikke mindst opgørelsesmåde. Fx omfatter Interpols angivelse af manddrab for Danmarks vedkommende både manddrab og forsøg på manddrab, hvor manddrab udgør en fjerdedel af det angivne antal. Internationale sammenligninger bør derfor altid tages med et vist forbehold. Figur 17 Tyveri og indbrud samt narkokriminalitet pr indbyggere i udvalgte lande Denmark Finland France United Kingdom Lithunia Spain Hungaria Theft Burglaries Drugs Anm. Interpol har ingen oplysninger om indbrud i Finland Kilde: Interpol, lnternational crime statistics Statistisk Årbog 2003 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 175

14 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen Kriminaliteten i forskellige lande Sammenlignes nogle af kriminalitetsformerne i en række forskellige europæiske lande (kilde: Interpol, International crime statistics), viser der sig meget tydelige forskelle i kriminalitetshyppighederne. Figur 16 Manddrab og voldtægt pr indbyggere i udvalgte lande Manddrab Kilde: Interpol. International crime statistics. Voldtægt Danmark Finland Frankrig Storbritannien Letland Spanien Ungarn Udover faktiske forskelle landene imellem med hensyn til kriminalitet, kan forklaringen på de store forskelle være, at der herudover kan være tale om forskelle med hensyn til lovgivning, anmeldelsespraksis og ikke mindst opgørelsesmåde. Fx omfatter Interpols angivelse af manddrab for Danmarks vedkommende både manddrab og forsøg på manddrab, hvor manddrab udgør en fjerdedel af det angivne antal. Internationale sammenligninger bør derfor altid tages med et vist forbehold. Figur 17 Tyveri og indbrud samt narkokriminalitet pr indbyggere i udvalgte lande Tyveri Indbrud Narko Anm. Interpol har ingen oplysninger om indbrud i Finland Kilde: Interpol, lnternational crime statistics Danmark Finland Frankrig Storbritannien Letland Spanien Ungarn Statistisk Årbog 2003 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 175

15 Tabel 170 Sociale institutioner og serviceydelser 2002 Antal institu- Indskrevne Personale 1 tioner Brugere Beboere Ansatte 2 I alt Børnepasning mv Dagpleje Vuggestuer Børnehaver Aldersintegrerede institutioner Fritidshjem Skolefritidsordninger Klubber Legestuer Andre foranstaltninger for børn og unge Særlige daginstitutioner og klubber Døgninstitutioner for børn og unge Institutioner for stofmisbrugere Rådgivningscentre for børn og unge Familiecentre Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge Sundheds- og tandpleje Kommunal sundhedstjeneste Kommunal tandpleje Ældre- og voksenomsorg Ældreomsorg Varig hjemmehjælp Pleje- og daghjem Beskyttede boliger Ældreboliger Andre boliger for ældre Dagcentre Socialpædagogisk bistand og behandlingsmæssige tilbud Botilbud til personer med særlige behov Botilbud til personer med nedsat funktionsevne Forsorgshjem mv Revalideringsinstitutioner Revalidering mv. udenfor institutioner Kontaktperson- og ledsagerordninger Hjælpemidler mv. og pasning af døende 140 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner Personaleoplysningerne er foreløbige. 2 Omregnet til fuldtidsbeskæftiget, 37 timer pr. uge. 3 Ekskl. indskrevne i tandplejen. 4 Antal familier. 5 Omfatter personale i integrerede ordninger, hjemmehjælp, hjemmesygepleje, beskyttede boliger, ældreboliger, dagcentre, forebyggende hjemmebesøg og omsorgsarbejde samt socialpædagogisk bistand og behandlingsmæssige tilbud. 6 Antallet af hjemmehjælpsmodtagere omfatter også klienter i døgnpleje. 7 Antal bebyggelser. 8 Inkl. personale ved familiecentre. 9 Omfatter personale ved rådgivningscentre for børn og unge, hjælpemiddelcentraler mv. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort oktober Sociale forhold, sundhed og retsvæsen Statistisk Årbog 2003

16 Tabel 171 Sociale udgifter 2001 Udgifter Kontante Natural I alt ydelser ydelser mio. kr. Ydelser fordelt efter formål Sociale udgifter i alt Administration Sygdom Dagpenge udbetalt af arbejdsgivere Dagpenge udbetalt af kommunerne Sygesikring Hospitals- og sundhedsvæsen Medicin Andet Invaliditet og handicap Førtidspension Andet Alderdom Folke-, alm. førtids- og delpension Efterløn mm ATP og SP Tjenestemandspensioner Arbejdsmarkedspensioner Institutioner, hjemmehjælp mv Efterlevende Familier og børn Dagpenge, graviditet og fødsel Orlov til børnepasning Børnetilskud og børnefamilieydelse Forskud på børnebidrag Daginstitutioner, dagpleje Døgninstitutioner o.l Andet Arbejdsløshed Arbejdsløshedsdagpenge Uddannelsesorlov Aktivering Boliger Boligsikring Boligydelse Andet Andre sociale ydelser Bistandshjælp Lønmodtagernes Garantifond Andet Sociale ydelser i alt Anm. De sociale udgifter er opgjort efter et system for sammenlignende sociale udgifter for EU-landene. 1 Udgifter til administration er så vidt muligt udskilt fra driftsudgifter til ydelser og samlet i én post. 2 Omfatter statslige og kommunale tjenestemandspensioner og statens supplementydelse til afgåede funktionærer. 3 Dvs. pensionskasser og livsforsikringsselskaber under Finanstilsynet. 4 Inklusive omsorgsarbejde og hjemmehjælp for pensionister. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort december 2003 Statistisk Årbog 2003 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 177

17 Tabel 172 Satser for kontante, sociale ydelser Børnetilskud 1/ / kr./kvartal Ordinært pr. barn Særligt, forældreløse børn Særligt, børn af enker og enkemænd med flere Ekstra, pr. familie, maksimum Flerbørnstilskud Børnefamilieydelse, pr. barn 0-2 år Børnefamilieydelse, pr. barn 3-6 år Børnefamilieydelse, pr. barn 7-17 år Normalbidrag kr./år Faders-/moders bidrag Dagpenge 1 kr./uge (7 dage) Ved sygdom, fødsel og adoption, maks kr./uge (5 dage) Ved arbejdsløshed, maksimum: Fuldtidsforsikrede Deltidsforsikrede Nyuddannede, heltidsforsikrede E fterløn 2 kr./år Indtil 2½ år, maksimum Derefter, maksimum Sociale pensioner kr./md. Ægtepar, begge pension, til hver ægtefælle: Grundbeløb, maksimum Pensionstillæg, maksimum Invaliditetsbeløb Erhvervsudygtighedsbeløb, når begge er berettigede Enlige og gifte, når kun den ene ægtefælle er pensionist: Grundbeløb, maksimum Pensionstillæg, maksimum Pensionstillæg, reelt enlige Invaliditetsbeløb Erhvervsudygtighedsbeløb Delpension, maksimum Samlet pension, højeste beløb Højeste førtidspension: Ægtepar, begge berettigede, til hver Andre Folkepension: Ægtepar, begge berettigede, til hver Andre Begravelseshjælp kr. Begravelseshjælp 16 (maksimum) Personer under 18 år (maksimum) Dagpenge udgør 90 pct. af hidtidig løn eller indkomst, men maksimalt de anførte beløb. 2 Efterløn til årige, beregnes som dagpenge ved arbejdsløshed, men nedtrappes som anført. Til den første periode medregnes evt. forudgående arbejdsløshed. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort juni Kilde: Socialministeriet 178 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen Statistisk Årbog 2003

18 Tabel 173 Indkomsterstattende ydelser år år år år 67 år + I alt Gns. udbetalt beløb antal personer kr. I alt Mænd Kvinder Inklusive personer med uoplyst eller uden beløb, som ikke indgår i beregningen af det gennemsnitlige udbetalte beløb. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort juli Tabel 174 Indkomsterstattende ydelser fordelt efter ydelsesart år år år år 67 år + I alt antal helårsmodtagere I alt Dominerende ydelse: Midlertidig i alt Arbejdsløshedsdagpenge Sygedagpenge Barselsdagpenge Kontanthjælp Revalidering Kommunal aktivering AF-aktivering Orlovsydelser Ledighedsydelse Varig i alt Folkepension Førtidspension Efterløn/ overgangsydelse pct. Pct. af befolkningen i aldersgruppen 11,3 20,2 21,3 66,0 97,0 37,2 Nye tal til tabellen forventes offentliggjort juli Statistisk Årbog 2003 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 179

19 Tabel 175 Forskudsvis udbetalte børnebidrag Børn i alt 1 Bidragsberettigede forsørgere Udbetalt af kommunerne Indbetalt af bidragspligtige Kommunale tilgodehavender ultimo året antal mio. kr. Hele landet , , , , , ,5 Københavns Kommune ,1 136,9 158,7 164,3 442,0 441,0 Frederiksberg Kommune ,8 17,4 19,4 19,6 66,0 65,8 Københavns Amt ,8 186,9 156,6 166,6 380,5 347,0 Frederiksborg Amt ,5 99,6 86,8 89,9 186,0 192,4 Roskilde Amt ,4 75,4 59,3 60,8 111,8 106,4 Vestsjællands Amt ,5 111,5 99,2 102,3 206,1 200,5 Storstrøms Amt ,5 98,3 88,8 91,8 177,8 181,9 Bornholms Amt ,5 17,0 14,3 14,7 31,9 31,2 Fyns Amt ,9 149,4 135,9 139,0 300,2 302,2 Sønderjyllands Amt ,3 78,9 64,5 65,9 155,9 151,1 Ribe Amt ,3 61,3 53,3 56,2 130,7 134,1 Vejle Amt ,0 103,2 94,3 96,6 210,0 205,9 Ringkøbing Amt ,2 69,1 61,1 63,5 111,3 112,6 Århus Amt ,8 183,6 155,8 158,7 449,8 446,6 Viborg Amt ,9 66,3 56,1 57,6 104,9 106,2 Nordjyllands Amt ,6 148,3 126,1 130,8 260,1 253,6 1 Alder ved årets udgang. 2 Kommunernes tilgodehavender indeholder ud over forskudsvis udbetaling af underholdsbidrag til børn også andre typer af bidrag (fx ægtefællebidrag og uddannelsesbidrag), da disse beløb rent administrativt ikke kan udskilles. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort maj 2003 Tabel 176 Bistand til børn og unge 2001 Pr. 31. december 0-6 år 7-14 år år 18 år + Fordelt efter alder Drenge Piger I alt Med bistand i alt (netto) Anbringelser uden for hjemmet Lovgrundlag: Frivillig anbringelse Tvangsanbringelse Foreløbig anbringelse Forlængelse af hjemtagelsesperioden Anbringelsessted: Familiepleje Døgninstitution Socialpædagogisk opholdssted Kostskole og lignende Eget værelse mv Andet 1 og uoplyst Forebyggende foranstaltninger Beskikkelse af personlig rådgiver Fast kontaktperson Aflastningsophold for barn/ung med ophold i hjemmet Økonomisk støtte til ophold på kost/efterskole Formidling af praktikophold Etableret udslusningsordning i det hidtidige anbringelsessted Anbragt på sygehus eller i skibsprojekt. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort oktober Sociale forhold, sundhed og retsvæsen Statistisk Årbog 2003

20 Tabel 177 Børnefamilieydelser og børnetilskud 4. kvartal 2002 Antal Antal Udbetalte Udbetalt familier børn beløb beløb pr. tusinde kr.familie i gnsn. kr. Børneydelser i alt Børnefamilieydelse Ordinært børnetilskud Ekstra børnetilskud Særligt børnetilskud Flerbørnstilskud Antal familier og børn i alt er opgjort netto, dvs. som det antal, der modtog en eller flere former for tilskud. 2 Det lavere antal end børneydelser i alt skyldes, at tilskudsmodtageren ikke er skattepligtig, bor i udlandet, eller hvis tilskudsmodtageren er faderen, skal der ansøges. 3 Stigningen skyldes til dels tillæg til særligt børnetilskud, grundbeløb, dels særligt børnetilskud til uddannelsessøgende forældre med børn, som blev indført pr. januar Nye tal til tabellen forventes offentliggjort februar Tabel 178 Børnepasning 2002 Indskrevne Indskrevne pr. 100 i pågældende alder 0-2 år 3-5 år 6-9 år år I alt 0-2 år 3-5 år 6-9 år år I alt I alt ,6 93,6 79,7 11,5 59,3 Dagpleje ,9 3, ,1 Vuggestuer ,9 0, ,0 Børnehaver ,1 54,1 5,4-13,6 Aldersintegrerede institutioner ,7 34,0 9,3 0,7 13,0 Fritidshjem ,2 10,3 1,9 3,7 Skolefritidsordninger ,5 54,6 8,8 19,0 Nye tal til tabellen forventes offentliggjort oktober Tabel 179 Ældreomsorg 2002 Antal indskrevne Indskrevne pr. 100 i pågældende alder Under år + I alt Under år + I alt 67 år år år 67 år 1 år år I alt ,6 4,4 18,4 43,2 3,6 Pleje- og daghjem beboere ,2 1,1 6,4 19,7 1,2 Pleje- og daghjem brugere (dag) ,1 0,6 1,8 2,6 0,4 Beskyttede boliger ,2 0,9 2,2 0,2 Ældreboliger ,3 2,5 9,3 18,7 1,8 1 Beregnet for aldersklassen år. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort oktober Statistisk Årbog 2003 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 181

21 Tabel 180 Modtagere af kontanthjælp 2001 Under 18 år Modtagerens alder 1 Familietype Personer i alt år + Ægtepar Øvrige 2 Heraf inklusive år år år enlige uoplyste kvinder med børn antal personer Modtagere i alt netto Hjælp til underhold i alt Hjælp til underhold, forsørgere Hjælp til underhold, ikke-forsørgere Kt. hjælp til personer uden social pension og til asylansøgere Hjælp til unge Særlig støtte Hjælp til flygtninge Hjælp til uddannelse mv. i alt Revalideringsydelse Støtte til særlige udgifter og merudgifter til bolig under revalidering Kontanthjælp under forrevalidering Løntilskud ved optræning el. uddannelse Tilskud til selvstændig virksomhed Hjælp til værktøj og arbejdsredskaber Hjælp til flygtninge Aktiverede kontanthjælpsmodtagere Hjælp i særlige tilfælde Hjælp vedr. samværsret mv Hjælp til sygebehandling mv Hjælp til enkeltudgifter Merudgiftsydelse til børn med nedsat funktionsevne Hjælp til voksne med nedsat funktionsevne Tabt arbejdsfortjeneste ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne Efterlevelseshjælp Særlig hjælp til flygtninge Alderen er pr. 31. december i tællingsåret. 2 Omfatter alle personer der ikke er ægtefæller, dvs. enlige, samboende, samlevende par samt ikke-hjemmeboende børn under 18 år. 3 Tallet er mindre end summen af de enkelte ydelser, da samme person kan have modtaget flere ydelser. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort juni Sociale forhold, sundhed og retsvæsen Statistisk Årbog 2003

22 Tabel 181 Modtagere af hjælp til forsørgelse 2001 Antal modtagere Antal helårsmodtagere Gns. antal måneder med hjælp pr. person Gns. udbetalt beløb pr. måned Udbetalt i alt personer måneder kr.mio.kr. Hjælp til forsørgelse , Hjælp til underhold mv , Underhold, forsørgere , Underhold, ikke forsørgere , Hjælp til uddannelse mv , Revalidering , Aktiverede kontanhjælpsmodtagere , Anm. Forsørgelseshjælp omfatter hjælp til underhold mv., hjælp til uddannelse mv. og aktiverede kontanthjælpsmodtagere. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort juni Tabel 182 Boligstøtte december 2002 Husstande med boligstøtte Udbetalt boligstøtte Boligstøtte pr. husstand antal tusinde kr.kr. Boligstøtte i alt Boligsikring i alt Almindelig boligsikring Byfornyelse Bofællesskaber Boligydelse i alt Lejere i alt Almindelige lejligheder Ældreboliger Ejere Andelshavere Bofællesskaber Nye tal til tabellen forventes offentliggjort februar Statistisk Årbog 2003 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 183