Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Transkript

1 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 1. Sociale forhold Det sociale sikringssystem i Danmark har flere formål: Œ Œ Œ At sikre befolkningen økonomisk ved fx sygdom, ledighed og alderdom i form af indkomsterstattende ydelser, at yde støtte til nedbringelse af udgifter til fx bolig og børnepasning i form af supplerende tilskudsordninger, at sørge for passende tilbud om fx børnepasning, ældreomsorg, omsorg for handicappede, sundhedspleje og hjemmehjælp i form af institutioner og serviceydelser. Sociale udgifter på 358 milliarder kr. De samlede udgifter til sociale formål var 358 mia. kr. i 2000, hvilket svarer til kr. pr. indbygger. Heraf var de 262 mia. kr. offentlige udgifter til sociale ydelser. Det svarer til 40 pct. af de samlede offentlige udgifter. Den største sociale post er udgifter til alderdom og omfatter bl.a. pensioner, plejehjem og hjemmehjælp til ældre. Figur 1 Udgifter til sociale ydelser fordelt på formål 2000 Alderdom 138 mia kr. Sygdom og sundhed 68 mia kr. Familier 48 mia kr. Arbejdsløshed og beskæftigelse 38 mia kr. Invaliditet og revalidering 43 mia kr. Kontanthjælp og andre sociale ydelser 14 mia kr. Boligstøtte 9 mia kr. Sociale udgifter udgjorde 27 pct. af BNP i 2000 Målt i forhold til bruttonationalproduktet udgjorde udgifterne til sociale ydelser 27 pct. i Det er et fald på 2 pct. point i forhold til De sociale udgifter er bredt defineret og inkluderer også udgifter til sundhedsvæsenet og arbejdsmarkedsordningerne. Danmark på en fjerdeplads i international sammenligning Med en andel på 29 pct. i 1999 placerer Eurostat Danmark på en fjerdeplads blandt de 15 EU-lande, hvad angår de sociale udgifters andel af BNP. Danmark lå på en tredjeplads året før. Sverige havde de højeste udgifter i denne opgørelse med 33 pct., mens Frankrig og Tyskland var nummer to og tre med 30 pct. (henholdsvis 30,3 og 29,6 pct.). Irland lå i bunden af skalaen med en andel på 15 pct. Opgørelsen tager ikke højde for forskelle i indkomstbeskatning af de sociale ydelser og i Statistisk Årbog 2002 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 163

2 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen modtagernes betaling af moms og indirekte afgifter mv. i de enkelte lande. Internationale sammenligninger er som regel vanskelige. Det gælder også ved sammenligning af de sociale udgifter. Figur 2 Sociale udgifter som andel af BNP Procent Sverige Frankrig Tyskland Danmark Østrig Belgien Holland Storbritannien Finland Grækenland Italien Portugal Luxembourg Spanien Irland Anm. Opgørelsen er baseret på Eurostats fælles klassificering (ESSPROS) og i denne er udgifterne opgjort brutto. Kilde: EUROSTAT, Social protection expenditure and receipts Personaleforbruget mere end fordoblet siden 1975 Det samlede personaleforbrug i sociale institutioner og servicetilbud var årsværk i Det svarer til ca ansatte. Heri indgår såvel offentlige som private institutioner. Administrativt ansatte i centraladministrationen og i kommunernes og amtskommunernes sociale forvaltninger indgår ikke. Siden 1975 er personaleforbruget i den sociale sektor mere end fordoblet. Figur 3 Ansatte i den sociale sektor 2000 Andre foranstaltninger for børn og unge Antal Procent Børnepasning, skolefritidsordninger, klubber mv Ældre- og voksenomsorg mv Personaleforbruget steg mest inden for børnepasning Stigningen i personaleforbrug hænger sammen med flere forskellige faktorer, herunder udviklingen i befolkningens størrelse og sammensætning og udviklingen på arbejdsmarkedet. Personaleforbruget er steget mest inden for børnepasning. Personalet er 2,7 gange større i 2000 end i Inden for området ældre- og voksen- 164 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen Statistisk Årbog 2002

3 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen omsorg er personalet næsten fordoblet. En del af stigningen skyldes således, at flere børn passes i daginstitutioner og dagpleje og går i skolefritidsordninger. Antallet af børn i alderen 0-9 år er 10 pct. mindre i dag end i 1975, men en langt større andel passes ude. Flere ældre Inden for ældreområdet hænger det stigende personaleforbrug i høj grad sammen med befolkningsudviklingen. Fra 1975 til 2000 er vi blevet 5,5 pct. flere i Danmark, men antallet af ældre på 67 år og derover er steget med 23 pct. Antallet af ældre på 80 år og derover er steget 75 pct. og endelig er antallet af de ældste (90 år og derover) steget med 182 pct. Der er derfor også et meget større behov for hjemmehjælp og døgnpleje. Flere sociale og sundhedsmæssige ordninger Men der er også i perioden oprettet nye sociale og sundhedsmæssige ordninger, såsom forebyggende hjemmebesøg, bofællesskaber for voksne handicappede samt kontaktperson- og ledsageordninger mv. Fra midten af 80'erne er ældreområdet blevet omstruktureret betydeligt med en satsning på ældre i eget hjem og en udbygning af ældreboligmassen som erstatning for nedlæggelse af plejehjemspladser. Stigende personaleforbrug Det stigende personaleforbrug hænger på den måde sammen med samfundsudviklingen og udviklingen på arbejdsmarkedet, herunder især kvindernes stigende arbejdstid. Fra 1981 til 2000 faldt andelen af deltidsbeskæftigede kvinder fra 34 til 17 pct. I samme periode steg andelen af deltidsansatte mænd fra 7 til 11 pct. I samme periode steg arbejdsstyrken med 11 pct. for kvinder og 1,5 pct. for mænd. Disse forhold har samlet set bevirket et større behov for pasning af børn. 2,2 millioner personer modtager indkomsterstattende ydelser I 2000 modtog 2,2 mio. personer i Danmark indkomsterstattende ydelser. Modtagerne er belyst i statistiske opgørelser hver for sig, fx arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, barselsdagpenge og kontanthjælp. Modtagerne bliver placeret under den dominerende ydelse, dvs. den ydelse, der er modtaget i længst tid inden for et år. Ydelserne opdeles i midlertidige og varige. Af de ca. 2,2 millioner personer, der modtog indkomsterstattende ydelser, var de ca mænd, mens ca var kvinder. Fordelingen på midlertidige og varige ydelser og på kvinder og mænd ses i figur 4 og 5. Figur 4 Modtagere af indkomsterstattende ydelser - midlertidige ydelser 2000 Mænd Revalidering AF-aktivering Kommunal aktivering Orlovsydelser Barselsdagpenge Kontanthjælp Sygedagpenge Arbejdsløshedsdagpenge Kvinder Statistisk Årbog 2002 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 165

4 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen Figur 5 Mænd Modtagere af indkomsterstattende ydelser - varige ydelser 2000 Efterløn/overgangsydelse Førtidspension Folkepension Kvinder Flere kvinder end mænd modtager indkomsterstattende ydelser Flere kvinder end mænd modtog i 2000 indkomsterstattende ydelser. For folkepension har dette en naturlig forklaring, idet 59 pct. af befolkningen over 66 år var kvinder. Også blandt modtagere af orlovsydelser og barselsdagpenge var der en stor kvindeandel. Men der er også mange kvinder i den personkreds, ordningen er tiltænkt at være til fordel for. Der var også størst kvindeandel blandt modtagere af arbejdsløshedsdagpenge og førtidspension, men størst mandeandel blandt modtagere af sygedagpenge. Blandt de supplerende tilskudsordninger, såsom tilskud til fx bolig- og børnepasning samt børnefamilieydelser, kan nævnes, at husstande i alt modtog 172 millioner kr. i boligsikring i december 2001, mens pensionisthusstande i alt modtog 578 millioner kr. i boligydelse. Den samlede udgift til boligsikring og boligydelse var henholdsvis knap 2 og knap 7 mia. kr. i familier fik børnefamilieydelse og heraf fik familier yderligere en eller flere former for børnetilskud i 4. kvartal De samlede udgifter til børnefamilieydelser og børnetilskud var 13 mia. kr. i Børnepasning I alt børn under 10 år blev passet i dagpleje, daginstitutioner og skolefritidsordninger. Det svarer til 77 pct. af alle børn under ti år i marts Andelen af børn i offentlig pasning var størst i børnehavealderen, dvs. 3-5 år. I denne aldersklasse blev 92 pct. af alle børn passet i dagpleje og daginstitutioner. Andelen af børn, der passes, var 57 pct. for børn i vuggestue- og dagplejealderen, dvs årige og 79 pct. for 6-9-årige. I 1991 var dækningsgraderne henholdsvis 48 pct. for 0-2-årige, 78 pct. for 3-5-årige og 45 pct. for 6-9-årige. Flere og flere børn bliver passet ude For alle børn under ti år er dækningsgraden steget fra 56 pct. i 1991 til 77 pct. i Størst er stigningen for børn i indskolingsalderen (dvs. 6-9 år - svarende til fra børnehaveklasse til 3. klasse). Dækningsgraden er steget med 75 pct. Størsteparten af disse børn (67 pct.) går i skolefritidsordninger, der blev indført i Ældreomsorg Ud af i alt ca personer over 66 år i Danmark modtog ca hjemmehjælp, mens boede i plejehjemsboliger, beskyttede boliger eller ældreboliger i marts Til sammenligning modtog personer over 66 år varig hjemmehjælp i 1991, mens boede i de nævnte former for ældre- og plejeboliger. 166 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen Statistisk Årbog 2002

5 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2. Sundhed Danskerne blandt dem med lavest middellevetid i Vesteuropa Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men i de senere år har der igen været en positiv udvikling. Danmark er dog fortsat blandt de lande i Vesteuropa, der har den laveste middellevetid. Der findes ingen enkel forklaring på danskernes stagnerende levetid. Forskere peger på, at årsagerne sandsynligvis skal findes både i danskernes livsstil med hensyn til rygning, alkoholforbrug, kost- og motionsvaner, i levevilkår som fx omfanget af arbejdsløshed og i sundhedsvæsenets indsats. Danske kvinder ryger meget Andelen af befolkningen, der er rygere, er faldet fra ca. 60 pct. i begyndelsen af 50 erne til 31 pct. i Danmark er dog fortsat et af de lande i Europa, hvor der ryges mest. I 2000 var der således 29 pct. af de danske kvinder, der var rygere, mens de tilsvarende tal for fx finske og svenske kvinder var henholdsvis 20 og 19 pct. Figur 6 Andelen af dagligrygere i forskellige lande 1999/2000 Norge Holland Danmark Mænd Kvinder Island Tyskland Finland Sverige Italien Procent Kilde: OECD Forbruget af sundhedsydelser Ud over middellevetiden bliver forbruget af sundhedsydelser ofte brugt som et indirekte mål for befolkningens sundhed. Oplysninger om befolkningens sygehusbenyttelse og brug af sygesikringen findes i administrative registre, hvilket giver gode muligheder for statistiske opgørelser. Fald i antallet af sygehuse I 2000 var der 64 almindelige og 12 psykiatriske sygehuse i Danmark. Det er et fald på henholdsvis 26 og 4 sygehuse på 10 år. En del af faldet skyldes sammenlægninger af sygehuse. I alt var der i 2000 ca sengepladser på sygehusene, heraf ca på de somatiske sygehuse. Sammenlagt lå patienterne i disse senge i 6,6 mio. dage, hvilket svarer til en belægningsprocent på 91. På de psykiatriske sygehuse var belægningsprocenten 95. Der sker over 1 mio. indlæggelser på sygehusene om året. Hertil kommer ca. 1 mio. besøg på skadestuerne og næsten 1,4 mio. ambulante forløb. Statistisk Årbog 2002 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 167

6 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 11 pct. af befolkningen indlagt Ca personer eller omkring 11 pct. af befolkningen er årligt indlagt én eller flere gange på et sygehus. Andelen er højest for kvinder pga. deres indlæggelser i forbindelse med graviditet, fødsel og abort. Andelen, der har været indlagt, er lavest blandt de 5-14-årige - ca. 5 pct. - og stiger herefter med alderen, så ca. 30 procent af befolkningen på 85 år og derover er indlagt mindst én gang i løbet af et år. Også det gennemsnitlige antal sengedage stiger med alderen: Ca. 4 dage for de 5-14-årige og ca. 17 dage for personer på 85 år og derover. Diagnosemønsteret Sygdomme i kredsløbsorganer samt legemsbeskadigelse og forgiftninger er med henholdsvis og eller ca. 13 pct. af de indlagte, de hyppigste årsager til sygehusindlæggelser, når der ses bort fra indlæggelser i forbindelse med fødsel mv. Der er dog stor forskel på de enkelte aldersgrupper: Fx er 39 pct. af de indlagte 1-4-årige drenge og 33 pct. af de 1-4-årige piger indlagt pga. sygdomme i åndedrætsorganer og ca. 16 pct. af de årige er indlagt pga. svulster. Sociale forskelle betinger sygehusforbruget Det har vist sig, at sygehusforbruget afhænger af de sociale forhold. Fx har voksne personer med en lang videregående uddannelse et sygehusforbrug, der ligger pct. under gennemsnittet for alle, mens personer uden erhvervsuddannelse har et forbrug, der ligger ca. 17 pct. over gennemsnittet. Også for børnene har de sociale forhold betydning for sygehusforbruget. Fx har børn, der bor i familier, der har modtaget kontanthjælp i mindst 6 måneder et sygehusforbrug, der ligger ca. 30 pct. over gennemsnittet for alle børn. Børn, der bor i familier, der ikke har modtaget nogen former for sociale ydelser, har omvendt et forbrug ca. 15 pct. under gennemsnittet. Figur 7 Indlæggelseshyppigheder fordelt efter familiens dominerende sociale ydelse Indeks, Alle = Drenge Piger Førtidspension Arbejdsløshedsdagpenge Sygedagpenge Kontanthjælp Ingen ydelser Anm. Børn fra 0-17 år 168 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen Statistisk Årbog 2002

7 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen Den offentlige sygesikring Alle personer med bopæl i Danmark er omfattet af den offentlige sygesikring og kan dermed få udgifterne forbundet med besøg hos praktiserende læge, speciallæge, tandlæge, kiropraktor, fodterapeut, fysioterapeut mv. dækket helt eller delvist. Det benyttede ca. 4,9 mio. personer eller ca. 93 pct. af befolkningen sig af i Lidt flere kvinder end mænd, især i aldersgruppen år, modtog sygesikringsydelser. Ca. 4,5 mio. havde kontakt med en praktiserende læge og ca. 2,7 mio. med en tandlæge. Både øjenlæger og ørelæger blev kontaktet af 0,5 mio. personer og kiropraktorerne af ca personer. I gennemsnit havde de 4,9 mio., der benyttede sygesikringen, 10 kontakter til læger, tandlæger mv. Forekomsten af sygdomme I Danmark findes der forskellige registre med oplysninger om nye tilfælde og forekomst af sygdomme; det gælder fx for kræft, sclerose og hjertesygdomme. Der er desuden anmeldelsespligt for en række smitsomme sygdomme. Det er derfor muligt at beskrive forekomsten og udviklingen af en række sygdomme: Kræft I 1998 blev der registreret ca nye tilfælde af kræft og ved udgangen af 1998 var der ca , der levede med en kræftsygdom. Blandt de nyregistrerede tilfælde var brystkræft den hyppigste kræftform blandt kvinderne og kræft i kategorien anden hudkræft den hyppigste blandt mændene. Det samme mønster gælder for de personer, der levede med en kræftsygdom pr. 31. december Figur 8 Udviklingen i udvalgte kræftformer. Nye tilfælde pr indbyggere. Mænd Lungekræft Anden hudkræft Prostatakræft Mavekræft /50 71/75 94/ /50 71/75 94/ /50 71/75 94/ /50 71/75 94/98 Anm. Antal nye tilfælde pr indbyggere er standardiseret til den danske befolkningssammensætning i Kilde: Sundhedsstyrelsen I løbet af det sidste halve århundrede er det årlige antal nye kræfttilfælde, målt i forhold til befolkningens størrelse og alderssammensætning, steget med ca. 50 pct. for kvindernes og med 75 pct. for mændenes vedkommende. Også for 50 år siden var brystkræft den hyppigste form blandt nye kræfttilfælde for kvindernes vedkommende. For mændene var det derimod kræft i maven. Statistisk Årbog 2002 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 169

8 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen Figur Udviklingen i udvalgte kræftformer. Nye tilfælde pr indbyggere. Kvinder Brystkræft Anden hudkræft Lungekræft Livmoderhalskræft /50 71/75 94/ /50 71/75 94/ /50 71/75 94/ /50 71/75 94/98 Anm. Antal nye tilfælde pr indbyggere er standardiseret til den danske befolkningssammensætning i Kilde: Sundhedsstyrelsen Aids/hiv I perioden blev der i alt diagnosticeret personer med aids. Af disse var de døde pr. 31. december Antallet af diagnosticerede toppede i 1993 med 239 og har herefter været konstant faldende indtil I 2001, hvor der blev diagnosticeret 71 personer, er der tale om en stigning igen. Registreringen af hiv-positive personer begyndte først i august Frem til udgangen af 2001 blev der i alt anmeldt hiv-positive personer. Også her har der været tale om et næsten konstant fald, dog med stigninger i 1999 og Antallet af anmeldte hiv-positive mænd i 1992 var 291, mens det i 2001 var 211. Kønssygdomme Forekomsten af gonoré er faldet væsentligt i det seneste årti. Mens der i 1989 blev påvist over tilfælde var antallet i 2001 nede på 309. Det laveste antal forekom i 1996, hvorefter der har været en vis stigning. En stigende andel af tilfældene forekommer blandt mænd; i 2001 var det 84 pct. For klamydia er det omvendt: Ca. 70 pct. af tilfældene forekommer blandt kvinder. For både mænd og kvinder forekommer hovedparten af klamydiatilfældene hos unge under 30 år. Figur 10 Mænd Kvinder Udviklingen i antal tilfælde af gonoré og aids/hiv Laboratoriepåvist gonoré Aids-patienter Hiv-positive Kilde: Statens Serum Institut Sociale forhold, sundhed og retsvæsen Statistisk Årbog 2002

9 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen Hvor mange bruger medicin? Ca. en tredjedel af befolkningen bruger regelmæssigt medicin og ca. halvdelen har anvendt medicin inden for en 14-dages periode. Der er flere blandt kvinderne end blandt mændene, der bruger medicin, og medicinforbruget stiger med alderen. De hyppigst anvendte former for receptmedicin er blodtrykssænkende medicin og smertestillende medicin mod muskel- og skeletbesvær. Smertestillende medicin er den hyppigst anvendte håndkøbsmedicin. I alt blev der i 2001 omsat for 10 mia. kr. medicin. Heraf udgjorde omsætningen af nervemedicin 3,0 mia. og af hjerte- og kredsløbsmedicin 1,7 mia. 3. Retsvæsen Kriminalitet og retspleje Statistikområdet retsvæsen omfatter statistik om kriminalitet og retspleje. Opgørelserne om retsplejen viser domstolenes afgørelser af strafferetlige og civilretlige sager. Kriminaliteten i Danmark opgøres som både anmeldelser og strafferetlige afgørelser for overtrædelser af enten straffeloven, færdselsloven eller særlovene. De strafferetlige afgørelser kan fx være bøde, frihedsstraf eller frifindelse. Statistikken omfatter dog ikke bøder under kr. ved overtrædelse af færdselsloven eller de fleste særlove. Ligesom kriminalstatistikken kun omfatter de politianmeldte lovovertrædelser, mens den skjulte kriminalitet eller mørketallet (dvs. den ikke anmeldte kriminalitet) ikke er opgjort. Både antallet af anmeldelser og antallet af strafferetlige afgørelser er steget betydeligt i de sidste år, og antallet af strafferetlige afgørelser pr indbyggere har været stigende fra afgørelser pr indbyggere i 1980 til godt i Men til trods for stigningen er der ikke sket de store indbyrdes forskydninger mellem de forskellige hovedgrupper af forbrydelser. Således udgør voldsforbrydelser fortsat omkring 3 pct. og ejendomsforbrydelser fortsat mere end 90 pct. af det samlede årlige antal straffelovsanmeldelser. Figur 11 Straffelovsanmeldelser Statistisk Årbog 2002 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 171

10 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen Anmeldelsesantallet er stagneret Politiet modtager i dag knapt anmeldelser årligt om overtrædelser af straffeloven. Det er færre anmeldelser end i første halvdel af 1990-erne, hvor antallet lå omkring Set over en længere årrække er det årlige antal anmeldelser dog steget og er mere end firedoblet inden for de sidste 50 år. I dag er der knapt anmeldelser pr indbyggere (over 15 år), mens antallet var i 50'erne. Anmeldte straffelovsovertrædelser omfatter primært ejendoms-, volds- og sædelighedsforbrydelser. Figur 12 Anmeldte ejendomsforbrydelser Figur 13 Anmeldte volds- og sædelighedsforbrydelser Sædelighedsforbrydelser Voldsforbrydelser Ejendomsforbrydelser Langt den overvejende del af de årlige anmeldelser er ejendomsforbrydelser (fx tyveri og indbrud). De udgør pct. af det årlige anmeldelsestal. Med en stigning fra knapt anmeldelser i 1950 til næsten i 2001 har ejendomsforbrydelserne den største samlede stigning i antallet af anmeldelser siden Antallet af anmeldte ejendomsforbrydelser er dog faldet med anmeldelser i de seneste år, specielt inden for indbrud og tyveri. I 2001 var fire ud af fem ejendomsforbrydelser enten indbrud, tyveri eller brugstyveri af køretøjer. I alt var der indbrud og tyverier - herunder indbrud i villaer og lejligheder samt tyverier af biler og af cykler. Voldsforbrydelser Anmeldelsestallet for vold (fx drab, vold mod privatperson eller offentlig myndighed) er steget betydeligt i perioden efter 2. verdenskrig. Fra anmeldelser i 1950 til i Men antallet af voldsanmeldelser udgør fortsat omkring 3 pct. af det samlede årlige anmeldelsestal for straffelovsovertrædelser. Næsten to tredjedele af de anmeldte voldstilfælde drejer sig om vold mod privatperson, mens resten hovedsagelig fordeler sig mellem vold o. lign. mod offentlig myndighed (12 pct.) og trusler (19 pct.). Vold mod privatperson inddeles efter voldens karakter i grupperne simpel vold, alvorligere vold og særlig alvorlig vold. Den "simple vold" (8.800 anmeldelser i 2001 mod i 1990), som omfatter korporlige angreb på andre personer eller slagsmål, uden rå eller brutale overtoner, er mest udbredt (87 pct.) og er steget mere end 30 pct. siden Det samme gælder den "alvorligere vold", der dog kun om fatter ca. 10 pct. Derimod er den "særlig alvorlige vold", hvor volden både er meget rå og meget brutal og dermed af særlig farlig karakter, langt mindre almindelig og lå i 2001 på under 3 pct. Drab eller forsøg på drab lå i 2001 på 199 anmeldelser og i 1990 på 234 anmeldelser og for begge år var omkring en fjerdedel heraf drab. Sædelighedsforbrydelser Sædelighedsforbrydelserne (fx voldtægt eller blufærdighedskrænkelse) faldt derimod i sidste halvdel af 60'erne, sammenfaldende med ophævelsen af pornografiloven og har siden ligget fast på anmeldelser årligt. De fleste anmeldelser drejer sig i dag om blufærdighedskrænkelser (knapt 60 pct.). Sædelighedsforbrydelser udgør ca. 0,6 pct. af de samlede anmeldelser mod tre pct. i Knapt hver femte anmeldelse resulterer i en sigtelse Overfor knapt en femtedel af de ca årlige anmeldelser rejses der sigtelse - mod én eller flere personer. Sigtelsesprocenten varierer typisk alt efter, hvor alvorlig forbrydelsen betragtes. Således rejses der gennemsnitligt sigtelser overfor 172 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen Statistisk Årbog 2002

11 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen knapt 80 pct. af voldsforbrydelserne og knapt 60 pct. af sædelighedsforbrydelserne, mens gennemsnitlig kun 15 pct. ejendomsforbrydelserne får rejst sigtelse. Strafferetslige afgørelser På baggrund af de anmeldelser hvor politiet har rejst sigtelser og efterforskningen er afsluttet, træffes der i dag årligt omkring strafferetlige afgørelser, hvor den sigtede kan idømmes enten bøde, frihedsstraf eller frifindelse. Knapt afgørelser angik i 2000 straffeloven og de resterende afgørelser angik færdselsloven og de forskellige særlove; med anmeldelser til færdselsloven og til særlovene (fx lov om euforiserende stoffer, politivedtægten, miljøloven, våbenloven eller dyreværnsloven). De afgørelser i 2000 omfattede i alt kriminelle forhold eller sigtelser, begået af knapt forskellige personer - dvs. at flere personer har mere end én afgørelse i løbet af året, ligesom nogle afgørelser omfatter mere end ét forhold. Hovedparten af sanktionerne er bøder Af de årlige afgørelser i 2000 var langt de fleste, i alt ca , bødeafgørelser hovedsagelig for færdselslovsovertrædelser afgørelser var frihedsstraffe (hæfte eller fængsel), og de resterende ca afgørelser omfatter tiltaleundladt, tiltalefrafald eller frifindelse. Omkring halvdelen af frihedsstraffene var i 2000 ubetingede frihedsstraffe mod ca. 60 pct. i Baggrunden er, at mange, der er dømt for spirituskørsel efter 1. juli 2000, vælger fx alkoholistbehandling kombineret med betinget frihedsstraf i stedet for den ubetingede frihedsstraf. Figur 14 Strafferetlige afgørelser i alt, samt afgørelser med bøde og frihedsstraf Frihedsstraf Bødestraf Afgørelser i alt Overtrædelser af færdselsloven næsten fordoblet siden 1980 Hvor antallet af frihedsstraffe har ligget ret konstant siden 1980, er antallet af bødeafgørelser fordoblet i perioden, sammenfaldende med stigningen i antallet af færdselslovsovertrædelser. Således steg antallet af færdselslovsovertrædelser fra i 1980 til i 2000 og udgjorde hermed over 70 pct. af de i alt bødeafgørelser i En stigning der primært skyldes overtrædelser af hastighedsbestemmelserne. Statistisk Årbog 2002 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 173

12 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen Flere kvinder overtræder lovene Langt hovedparten af de strafferetlige afgørelser angår mænd. Over 80 pct. af lovovertræderne er mænd, men kvindernes andel er stigende, idet kvindernes andel er gået fra 8 til 16 pct. fra 1980 til Ser man alene på straffeloven lå andelen af kvinder, der overtrådte loven i 1980 på 15 pct., mens den i 2000 var steget til 19 pct., så kvinderne udgør nu næsten en femtedel af overtræderne inden for straffeloven, mod en sjettedel inden for færdselsloven, hvor andelen var steget til 16 pct. i 2000 fra 6 pct. i Hvor gamle er lovovertræderne? Lovovertrædernes gennemsnitsalder på gerningstidspunktet er steget med 5 år inden for de seneste 20 år. Således ligger gennemsnitsalderen i dag på lidt over 34 år. De kvindelige lovovertrædere er gennemsnitlig nogle år ældre end de mandlige - 37 år for kvinder mod 34 år for mænd i Kriminaliteten falder med alderen. Kriminalitetsfrekvensen for de årige har ligget på strafferetlige afgørelser pr indbyggere siden 1980, mens grupperne over 30 år har ligger mellem knapt pr indbyggere i 1980 og lidt over i Næsten hver anden med frihedsstraf havde også en tidligere frihedsstraf For knapt af de personer med frihedsstraf i 2000, havde 47 pct. eller næsten halvdelen også en tidligere frihedsstraf inden for de seneste 5 år. Af de lidt under personer i 2000 med tidligere frihedsstraf, havde over to tredjedel haft en tidligere frihedsstraf inden for de seneste 2 år. Figur 15 Personer med frihedsstraf i 2000 og tidligere frihedsstraf i Frihedsstraf Heraf tidligere frihedsstraf I alt Straffelov Sædelighed Vold Ejendomsforbrydelser Andre Færdselslov Særlove Kriminaliteten i forskellige lande Sammenlignes nogle af kriminalitetsformerne i en række udvalgte europæiske lande, er der tydelige forskelle i kriminalitetshyppighederne. Der er især forskel i antallet af voldtægter, tyveri og indbrud, mens landene mht. manddrab og narkokriminalitet ligger mere på linie. 174 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen Statistisk Årbog 2002

13 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen Figur 16 Manddrab og voldtægt pr indbyggere i udvalgte lande Manddrab Kilde: Interpol. International crime statistics for Voldtægt Danmark Norge Frankrig Tyskland Polen Spanien Grækenland Forskellen i kriminaliteten i de forskellige lande, som fx fremgår af internationalt indsamlede opgørelser (her Interpol), afspejler også de store forskelle landene imellem, som bl.a. kommer til udtryk i forskelle i lovgivning, anmeldelsespraksis og ikke mindst opgørelsesmåde. Således omfatter Interpols angivelse af manddrab for Danmarks vedkommende både manddrab og forsøg på manddrab. Internationale sammenligninger bør derfor altid tages med et vist forbehold. Figur 17 Tyveri og indbrud samt narkokriminalitet pr indbyggere i udvalgte lande Tyveri Indbrud Narko Danmark Norge Frankrig Tyskland Polen Spanien Grækenland Anm. Interpol har ingen oplysninger om indbrud i Norge Kilde: Interpol, International crime statistics for Statistisk Årbog 2002 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 175

14 Tabel 170 Sociale institutioner og serviceydelser Antal institu- Indskrevne Personale 2 tioner Brugere Beboere I alt I alt Børnepasning mv Dagpleje Vuggestuer Børnehaver Aldersintegrerede institutioner Fritidshjem Skolefritidsordninger Klubber Legestuer Andre foranstaltninger for børn og unge Særlige daginstitutioner og klubber Døgninstitutioner for børn og unge Institutioner for stofmisbrugere Rådgivningscentre for børn og unge Familiecentre Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge Sundheds- og tandpleje Kommunal sundhedstjeneste Kommunal tandpleje Ældre- og voksenomsorg Ældreomsorg Varig hjemmehjælp Pleje- og daghjem Beskyttede boliger Ældreboliger Andre boliger for ældre Dagcentre Socialpædagogisk bistand og behandlingsmæssige tilbud Botilbud til personer med særlige behov Botilbud til personer med nedsat funktionsevne Forsorgshjem mv Revalideringsinstitutioner Revalidering mv. udenfor institutioner Kontaktperson- og ledsagerordninger Hjælpemidler mv. og pasning af døende 127 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner Personaleoplysningerne er for år Omregnet til fuldtidsbeskæftiget, 37 timer pr. uge. 3 Ekskl. indskrevne i tandplejen. 4 Tallet er beregnet ud fra oplysninger fra Undervisningsministeriet. 5 Antal familier. 6 Omfatter personale i integrerede ordninger, hjemmehjælp, hjemmesygepleje, beskyttede boliger, ældreboliger, dagcentre, forebyggende hjemmebesøg og omsorgsarbejde samt socialpædagogisk bistand og behandlingsmæssige tilbud. 7 Antallet af hjemmehjælpsmodtagere omfatter også klienter i døgnpleje. 8 Antal bebyggelser. 9 Inkl. personale ved familiecentre. 10 Omfatter personale ved rådgivningscentre for børn og unge, hjælpemiddelcentraler mv. 176 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen Statistisk Årbog 2002

15 Tabel 171 Sociale udgifter 2000 Udgifter Kontante Natural I alt ydelser ydelser mio. kr. Ydelser fordelt efter formål Sociale udgifter i alt Administration Sygdom Dagpenge udbetalt af arbejdsgivere Dagpenge udbetalt af kommunerne Sygesikring Hospitals- og sundhedsvæsen Medicin Andet Invaliditet og handicap Førtidspension Andet Alderdom Folke-, alm. førtids- og delpension Efterløn ATP Tjenestemandspensioner Arbejdsmarkedspensioner Institutioner, hjemmehjælp mv Efterlevende Familier og børn Dagpenge, graviditet og fødsel Orlov til børnepasning Børnetilskud og børnefamilieydelse Forskud på børnebidrag Daginstitutioner, dagpleje Døgninstitutioner o.l Andet Arbejdsløshed Arbejdsløshedsdagpenge Uddannelses- og sabbatorlov Aktivering Boliger Boligsikring Boligydelse Andet Andre sociale ydelser Bistandshjælp Lønmodtagernes Garantifond Andet Sociale ydelser i alt Anm. De sociale udgifter er opgjort efter et system for sammenlignende sociale udgifter for EU-landene. 1 Omfatter statslige og kommunale tjenestemandspensioner og statens supplementydelse til afgåede funktionærer. 2 Dvs. pensionskasser og livsforsikringsselskaber under Finanstilsynet. 3 Inklusive omsorgsarbejde og hjemmehjælp for pensionister. 4 Udgifter til administration er så vidt muligt udskilt fra driftsudgifter til ydelser og samlet i én post. Statistisk Årbog 2002 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 177

16 Tabel 172 Satser for kontante, sociale ydelser Børnetilskud 1/ / kr./kvartal Ordinært pr. barn Særligt, forældreløse børn Særligt, børn af enker og enkemænd med flere Ekstra, pr. familie, maksimum Flerbørnstilskud Børnefamilieydelse, pr. barn 0-2 år Børnefamilieydelse, pr. barn 3-6 år Børnefamilieydelse, pr. barn 7-17 år Normalbidrag kr./år Faders-/moders bidrag Dagpenge 1 kr./uge (7 dage) Ved sygdom, fødsel og adoption, maks kr./uge (5 dage) Ved arbejdsløshed, maksimum: Fuldtidsforsikrede Deltidsforsikrede Nyuddannede, heltidsforsikrede E fterløn 2 kr./år Indtil 2½ år, maksimum Derefter, maksimum Sociale pensioner kr./md. Ægtepar, begge pension, til hver ægtefælle: Grundbeløb, maksimum Pensionstillæg, maksimum Invaliditetsbeløb Erhvervsudygtighedsbeløb, når begge er berettigede Enlige og gifte, når kun den ene ægtefælle er pensionist: Grundbeløb, maksimum Pensionstillæg, maksimum Pensionstillæg, reelt enlige Invaliditetsbeløb Erhvervsudygtighedsbeløb Delpension, maksimum Samlet pension, højeste beløb Højeste førtidspension: Ægtepar, begge berettigede, til hver Andre Folkepension: Ægtepar, begge berettigede, til hver Andre Begravelseshjælp kr. Begravelseshjælp 16 (maksimum) Personer under 18 år (maksimum) Dagpenge udgør 90 pct. af hidtidig løn eller indkomst, men maksimalt de anførte beløb. 2 Efterløn til årige, beregnes som dagpenge ved arbejdsløshed, men nedtrappes som anført. Til den første periode medregnes evt. forudgående arbejdsløshed. Kilde: Socialministeriet 178 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen Statistisk Årbog 2002

17 Tabel 173 Indkomsterstattende ydelser år år år år 67 år + I alt Gns. udbetalt beløb antal personer kr. I alt Mænd Kvinder Inklusive personer med uoplyst eller uden beløb, som ikke indgår i beregningen af det gennemsnitlige udbetalte beløb. Tabel 174 Indkomsterstattende ydelser fordelt efter ydelsesart år år år år 67 år + I alt antal helårsmodtagere I alt Dominerende ydelse: Midlertidig i alt Arbejdsløshedsdagpenge Sygedagpenge Barselsdagpenge Kontanthjælp Revalidering Kommunal aktivering AF-aktivering Orlovsydelser Varig i alt Folkepension Førtidspension Efterløn pct. Pct. af befolkningen i aldersgruppen 11,3 20,1 21,5 66,7 97,1 37,2 1 Inklusive overgangsydelse til årige. Statistisk Årbog 2002 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 179

18 Tabel 175 Forskudsvis udbetalte børnebidrag Børn i alt 1 Bidragsberettigede forsørgere Udbetalt af kommunerne Indbetalt af bidragspligtige Kommunale tilgodehavender ultimo året antal mio. kr. Hele landet , , , , , ,5 Københavns Kommune ,1 136,9 158,7 164,3 442,0 441,0 Frederiksberg Kommune ,8 17,4 19,4 19,6 66,0 65,8 Københavns Amt ,8 186,9 156,6 166,6 380,5 347,0 Frederiksborg Amt ,5 99,6 86,8 89,9 186,0 192,4 Roskilde Amt ,4 75,4 59,3 60,8 111,8 106,4 Vestsjællands Amt ,5 111,5 99,2 102,3 206,1 200,5 Storstrøms Amt ,5 98,3 88,8 91,8 177,8 181,9 Bornholms Amt ,5 17,0 14,3 14,7 31,9 31,2 Fyns Amt ,9 149,4 135,9 139,0 300,2 302,2 Sønderjyllands Amt ,3 78,9 64,5 65,9 155,9 151,1 Ribe Amt ,3 61,3 53,3 56,2 130,7 134,1 Vejle Amt ,0 103,2 94,3 96,6 210,0 205,9 Ringkøbing Amt ,2 69,1 61,1 63,5 111,3 112,6 Århus Amt ,8 183,6 155,8 158,7 449,8 446,6 Viborg Amt ,9 66,3 56,1 57,6 104,9 106,2 Nordjyllands Amt ,6 148,3 126,1 130,8 260,1 253,6 1 Alder ved årets udgang. 2 Kommunernes tilgodehavender indeholder ud over forskudsvis udbetaling af underholdsbidrag til børn også andre typer af bidrag (fx ægtefællebidrag og uddannelsesbidrag), da disse beløb rent administrativt ikke kan udskilles. Tabel 176 Bistand til børn og unge december 0-6 år 7-14 år år 18 år + Fordelt efter alder Drenge Piger I alt Med bistand i alt (netto) Anbringelser uden for hjemmet Lovgrundlag: Frivillig anbringelse Tvangsanbringelse Foreløbig anbringelse Anbringelsessted: Familiepleje Døgninstitution Socialpædagogisk opholdssted Kostskole og lignende Eget værelse mv Andet 1 og uoplyst Forebyggende foranstaltninger Beskikkelse af personlig rådgiver Fast kontaktperson Aflastningsoph. for barn/ung med ophold i hjemmet Økonomisk støtte til ophold på kost/efterskole Anbragt på sygehus eller i skibsprojekt. 180 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen Statistisk Årbog 2002

19 Tabel 177 Børnefamilieydelser og børnetilskud 4. kvartal 2001 Antal Antal Udbetalte Udbetalt familier børn beløb beløb pr. tusinde kr. familie i gns. kr. Børneydelser i alt Børnefamilieydelse Ordinært børnetilskud Ekstra børnetilskud Særligt børnetilskud Flerbørnstilskud Antal familier og børn i alt er opgjort netto, dvs. som det antal, der modtog en eller flere former for tilskud. 2 Det lavere antal end børneydelser i alt skyldes, at tilskudsmodtageren ikke er skattepligtig, bor i udlandet, eller hvis tilskudsmodtageren er faderen, skal der ansøges. 3 Stigningen skyldes til dels tillæg til særligt børnetilskud, grundbeløb, dels særligt børnetilskud til uddannelsessøgende forældre, som blev indført pr. januar Tabel 178 Børnepasning 2001 Indskrevne Indskrevne pr. 100 i pågældende alder 0-2 år 3-5 år 6-9 år år I alt 0-2 år 3-5 år 6-9 år år I alt I alt ,5 92,4 79,3 11,0 59,1 Dagpleje ,2 4, ,5 Vuggestuer ,7 0, ,0 Børnehaver ,9 53,2 5,7-13,7 Aldersintegrerede institutioner ,8 32,9 9,7 0,7 12,9 Fritidshjem ,2 10,5 1,9 3,6 Skolefritidsordninger ,3 53,4 8,3 18,3 Tabel 179 Ældreomsorg 2001 Antal indskrevne Indskrevne pr. 100 i pågældende alder Under år + I alt Under år + I alt 67 år år år 67 år 1 år år I alt ,6 4,4 18,4 42,1 3,6 Pleje- og daghjem beboere ,2 1,3 6,9 20,6 1,3 Pleje- og daghjem brugere (dag) ,1 0,6 1,9 2,8 0,4 Beskyttede boliger ,2 1,0 2,1 0,2 Ældreboliger ,3 2,4 8,7 16,6 1,7 1 Beregnet for aldersklassen år. Statistisk Årbog 2002 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 181

20 Tabel 180 Modtagere af kontanthjælp 2000 Under 18 år Modtagerens alder 1 Familietype Personer i alt år år år 68 år + Ægtepar Øvrige 2 Heraf enlige kvinder med børn inklusive uoplyste antal personer Modtagere i alt netto Hjælp til underhold i alt Hjælp til underhold, forsørgere Hjælp til underhold, ikke-forsørgere Kt. hjælp til personer uden social pension og til asylansøgere Hjælp til unge Særlig støtte Hjælp til flygtninge Hjælp til uddannelse mv. i alt Revalideringsydelse Støtte til særlige udgifter og merudgifter til bolig under revalidering Kontanthjælp under forrevalidering Løntilskud ved optræning el. uddannelse Tilskud til selvstændig virksomhed Hjælp til værktøj og arbejdsredskaber Hjælp til flygtninge Aktiverede kontanthjælpsmodtagere Hjælp i særlige tilfælde Hjælp vedr. samværsret mv Hjælp til sygebehandling mv Hjælp til enkeltudgifter Merudgiftsydelse til børn med nedsat funktionsevne Hjælp til voksne med nedsat funktionsevne Tabt arbejdsfortjeneste ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne Efterlevelseshjælp Særlig hjælp til flygtninge Alderen er pr. 31. december i tællingsåret. 2 Omfatter alle personer der ikke er ægtefæller, dvs. enlige, samboende, samlevende par samt ikke-hjemmeboende børn under 18 år. 3 Tallet er mindre end summen af de enkelte ydelser, da samme person kan have modtaget flere ydelser. 182 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen Statistisk Årbog 2002

21 Tabel 181 Modtagere af hjælp til forsørgelse 2000 Antal modtagere Antal helårsmodtagere Gns. antal måneder med hjælp pr. person Gns. udbetalt beløb pr. måned Udbetalt i alt personer måneder kr. mio. kr. Hjælp til forsørgelse , Hjælp til underhold mv , Underhold, forsørgere , Underhold, ikke forsørgere , Hjælp til uddannelse mv , Revalidering , Aktiverede kontanhjælpsmodtagere , Anm. Forsørgelseshjælp omfatter hjælp til underhold mv., hjælp til uddannelse mv. og aktiverede kontanthjælpsmodtagere. Tabel 182 Boligstøtte december 2001 Husstande med boligstøtte Udbetalt boligstøtte Boligstøtte pr. husstand antal tusinde kr. kr. Boligstøtte i alt Boligsikring i alt Almindelig boligsikring Byfornyelse Bofællesskaber Boligydelse i alt Lejere i alt Almindelige lejligheder Ældreboliger Ejere Andelshavere Bofællesskaber Statistisk Årbog 2002 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 183

22 Tabel 183 Sygesikring 2000 Antal sygesikringsydelser Antal modtagere Udgifter år år år 60 år + I alt 0-14 år år år 60 år + I alt tusinde ydelser tusinde personer mio. kr. I alt 8 237, , , , ,5 811,2 888, , , , ,1 Mænd 4 271, , , , ,8 414,2 425, ,8 457, , ,0 Kvinder 3 965, , , , ,7 397,1 463, ,3 597, , ,2 Almenlægehjælp i alt 6 324, , , , ,0 792,5 815, ,0 980, , ,1 Mænd 3 243, , , , ,0 404,6 366,4 873,0 417, , ,0 Kvinder 3 080, , , , ,0 387,9 448, ,0 563, , ,0 Speciallægehjælp i alt 1 386, , , , ,7 263,2 220,5 636,6 435, , ,5 Mænd 747,9 363, ,7 892, ,7 137,4 85,4 244,2 170,5 637,4 627,1 Kvinder 638,6 721, , , ,0 125,8 135,1 392,4 264,9 918,3 990,4 Tandlægehjælp i alt , , , ,1-490, ,7 571, , ,4 Mænd - 967, , , ,4-222,2 791,8 258, ,8 495,1 Kvinder , , , ,7-268,3 877,9 312, ,2 551,3 Øvrige ydelser i alt 526, , , , ,8 46,6 153,9 490,7 259,3 950,5 896,2 Mænd 280,5 729, , , ,8 23,8 56,0 202,8 99,8 382,3 325,8 Kvinder 245, , , , ,1 22,8 97,9 288,0 159,5 568,2 570,4 Anm. Antal personer netto, dvs. antal af personer, der har modtaget en eller flere ydelser. 1 Ekskl. basishonorar mv. ved almen lægehjælp (1.725 mio. kr.), udgifter til medicin (4.561 mio. kr.) og udgifter til rejsesygeforsikring og briller mv. Medregnes disse udgifter, som ikke kan fordeles på modtagere, fås en samlet udgift til sygesikring på mio. kr. Tabel 184 Dagpenge ved sygdom eller fødsel 2001 Udgifter i alt 1 Dagpengeuger Mænd Kvinder I alt 2 mio. kr. tusinde antal personer 3 I alt Sygdom i alt Lønmodtagere i alt Første 2 uger Efter 2 uger Børnepasning Fleksjob Selvstændige i alt Første 2 uger Efter 2 uger Børnepasning Graviditet, fødsel eller adoption i alt Graviditet ð Fødsel, adoption Omfatter alle udbetalinger i året, dvs. i både afsluttede sager og sager, der var løbende ved årets udgang. 2 En dagpengeuge dækker udbetaling til 1 person for 7 kalenderdage uanset antal arbejdsdage. 3 Antal personer er opgjort netto, dvs. at en person ved overgang fra en fraværstype til en anden inden for en gruppe kun regnes med en gang. 4 Dagpengesager, hvor det offentlige har overtaget arbejdsgiverens pligt til at udbetale dagpenge. Perioden hvor arbejdsgiverne skal udbetale sygedagpenge (arbejdsgiverperioden) er 2 uger. 184 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen Statistisk Årbog 2002

23 Tabel 185 Modtagere af folkepension 2002 Grundbeløb I alt 1. januar Fuldt beløb Reduceret beløb Intet beløb antal Modtagere i alt år år år år Mænd i alt år år år år Kvinder i alt år år år år Tabel 186 Modtagere af førtidspension 2002 Førtidspension I alt 1. januar Højeste Mellemste Almindelig/ forhøjet almindelig antal Modtagere i alt år år år år år år Mænd i alt år år år år år år Kvinder i alt år år år år år år Statistisk Årbog 2002 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 185