Ingeniørsyn 2013 BYGNING NR Teilumbygningen. EKJ rådgivende ingeniører as Blegdamsvej København Ø Tlf.: Fax:

Transkript

1 Ingeniørsyn 2013 BYGNING NR. 753 Teilumbygningen EKJ rådgivende ingeniører as Blegdamsvej København Ø Tlf.: Fax:

2

3 Bygnings navn: FREDERIK V's VEJ 9-11 Dato: Bygnings nr.: 753 JGJ / AWN / KAS Side: 1.1 INGENIØRSYN 2013 Adresse: Frederik V's Vej 9-11 Matr. nr.: 2641 Udenbys Opførelsesår: 1976 Fakultet: Sundhedsvidenskab Brugere: Retsmedicinsk Institut & UPAI/RH Bygningssynet afholdt den: Deltagere i synet: Troels Toft Nielsen, Campus Service Flemming Johansen, KU, Retsmedicinsk Institut Jørn Christensen, drift, Campus Service, SUND Jon Gjørlund, VVS-ingeniør, EKJ Kasper Thers, El-ingeniør, EKJ, Delvist. Anders Wittrock Nielsen, El-ingeniør, EKJ 1 INDLEDNING Københavns Universitet, Campus Service (CAS) og EKJ rådgivende ingeniører as har, i henhold til bestemmelserne i Boligministeriets "Vedligeholdelsescirkulære" af 11. december 2008, gennemført bygningssyn på: Teilumbygningen Bygningerne er oprindeligt opført i 3 byggeafsnit. Det samlede bygningskompleks udgør ca m². I 2012 er følgende større sager afsluttet: - KU, Teilum, Etablering af HPFI relæer - KU, Teilum, Reetablering af lynsindfangnings anlæg. - KU, Teilum, Ombygning af belysningsanlæg i AUD A+B - KU, Teilum, Etablering af Teleslynger i AUD A+B. - KU, Teilum, Ombygning af Rigshospitalets sektionsstuer (pågår). Følgende projekter er afsluttet på vegne af Retsmedicinsk Institut: - KU, Teilum, Forundersøgelse af ABA problematik. - KU, Teilum, Flyt af adm. Til 6. sal - KU, Teilum, Isolering af Falckrum Følgende projekter er eller skal opstartes på vegne af Retsmedicinsk Institut: - KU, Teilum, Ombygning af sektionsstuer - KU, Teilum, Ombygning af akkrediterede laboratorier. - Ombygning af øjenpatologisk afdeling. - Etablering af antropologisk laboratorium på 1. sal. ESCO projektet er opstartet, projekter der overgår til ESCO vil stadig fremgå af nærværende ingeniørsyn.

4 Bygnings navn: FREDERIK V's VEJ 9-11 Dato: Bygnings nr.: 753 JGJ / AWN / KAS Side: Overordnet beskrivelse af tekniske anlæg: SfB nr: 50 VVS-anlæg, terræn Afløbssystemet er fælles. I fundaments niveau blandes regnvand, spildevand og drænvand. Kloak i fundament/kældergulv og terræn er støbejern. Der er 1 pumpebrønd i underkælderniveau og 2 i kælderniveau. Den sydlige pumpebrønd er skiftet i De øvrige er løbende renoveret/serviceret. Driften foreslår der laves en forundersøgelse af skybrudssikring/pumpebrønde, da disse er eneste sikkerhed mod oversvømmelse af teknikkælderen. Ved skybruddet i 2011 kom der dog ikke oversvømmelse. Regn- og drænvandssystem Alt regnvand føres direkte til ledninger i terræn. Bygningsdræn og gulvafløb fra underkælder er ført til drænpumpebrønd. Ifølge driftsafdelingen er der for nærværende ingen problemer med disse anlæg. Kloak, generelt Ifølge driftsafdelingen er der for nærværende ingen akutte problemer med den udvendige kloak. Men kloaksystemet har ikke været systematisk vedligeholdt de seneste år. I 2001 blev ca. ¼ af kloak installationen (beliggende i den sydøstlige del) spulet. I forbindelse med TV-inspektionen i 2007 blev kloaknettets hovedledninger delvist spulet. Det bør foretages hvert 10 år. Der er i ultimo 2007 udført en TV-inspektion af kloakken på baggrund af kloakkens alder og materiale samt en brøndinspektion af samtlige brønde. Resultatet af TVinspektionen fremgår af nedenstående konklusion. Konklusion på TV-inspektion: Den udførte TV-inspektion angiver, at antallet af skader ikke er højt, når man tager kloakanlæggets alder i betragtning. Der er dog fejl som skal udbedres. Ligeledes er der en del aflejringer (kalk) i kloakledningerne hvor der er tilsluttet vaske. Disse aflejringer anbefaler vi fjernet af hensyn til risici for driftproblemer. Desuden er der konstateret en del skader på brønde, som bør udbedres. Ovenstående bør indarbejdes i udvendigt syn. Udestår UBST. Budgetoverslag kr i henhold til EKJ-notat 2A "Vurdering af TV-rapport samt renoveringsforslag".

5 Bygnings navn: FREDERIK V's VEJ 9-11 Dato: Bygnings nr.: 753 JGJ / AWN / KAS Side: 1.3 SfB nr: 52 Spilde-/ Regn-/ drænvandssystem Afløbssystem i bygningen er Geberit (PEH) undtagen syre-afløb, som er støbejern. Tagvand Tagvandet føres indstøbt i dæk fra tag til faldstammer i skakte i modul 4, , 24 og 28 til kælder og ud i rensebrønde i terræn. Spildevandssystem Indvendig installation for spildevand er generelt i god stand. Alt spildevand fra sal føres direkte til ledninger i terræn, medens spildevand fra kælder og stue samt overfladevand i tilkørselsgård føres til 2 pumpebrønde. Isotopafløb I hver ende af hovedhus er der placeret en faldstamme for isotopafløb, der er ført til hovedledninger, så der opnås stor fortynding. Der er i dag ingen isotoplaboratorier og isotopstinkskabe i Teilumbygningen. Laboratoriespildevand/syreafløb De separate afløbsledninger for laboratoriespildevand er ført til 2 stk. syreneutralisatorer i jord ved modul 1.F og 19.A, hvortil det siden idriftsættelse ikke har været nødvendigt at efterfylde filtermateriale. Syreneutralisator 19.A er tilsluttet afløb som demonteres ved RH-ombygning. I projektet Kommentarer til RH-ombygning har EKJ spurgt om syreneutralisator ligeledes fjernes. Syreneutralisator bibeholdes men er ikke brug. Under RH-ombygningen etableres syreafløb fra rum 4085 og 4087 til ny opsamlingsbeholder ved rampe i gården. Installationen bibeholdes, men driftsafdelingen fjerner skiltet "syreafløb" og orienterer brugerne om, at syre stadig skal afleveres til Kommunekemi. Fedtudskiller Fedtudskiller fra tidligere kantine/ køkken bliver ikke brugt og skal derfor nedlægges. Benzinudskillere Der er i dag 2 stk. vaske, hvis afløb er ført til 2 stk. benzinudskillere i jord ved modul 8.A og 23.A. Installationen bibeholdes, men driftsafdelingen orienterer brugerne om, at benzin m.m. stadig skal afleveres til Kommunekemi.

6 Bygnings navn: FREDERIK V's VEJ 9-11 Dato: Bygnings nr.: 753 JGJ / AWN / KAS Side: 1.4 Det er ved Ingeniørsyn 2005 besluttet, at det nærmere skal undersøges om syreneutralisator og benzinudskiller bør nedlægges, idet der foretages en samlet vurdering af behov, lovgivning og vedligeholdelsesudgifter. Driften har oplyst at benzinudskillere tømmes årligt, det reelle behov bør dog stadig undersøges. Benzinudskiller tømt maj SfB nr: 53 Brugsvand Lodrette stigstrenge for BV og BC i hovedhuset er skiftet til rustfrit Stål i I 2005 er ledninger for BV og BC udskiftet til rustfrit stål på etage 1 og 2 i hovedhus samt i kælderen og resterende ledninger i forhuset. I 2007 er ledninger for BV og BC udskiftet til rustfrit stål i hovedhuset på etage 4, 5 og 6. På 3. sal pågår arbejdet med udskiftning af BK, BV og BC ledninger til rustfrit stål. På 2. sal over nedhængt loft, hvor ledningerne til 3. sal er ført, skal det bemærkes at enkelte loftkonstruktioner er udført som et fastsystem i laboratorier, der er derfor ikke muligt at komme til ledningerne ved en evt. vandskade, uden uhensigtsmæssige store ødelæggelser/gener for brugerne af laboratorierne. EKJ har på vegne af RI af Flemming Johansen udarbejdet projekt vedr. udskiftning af BK, BV, BC og ion-byttet vand på 3. sal. Forsyningen føres som normalt på underliggende etage, men hvor der er fast gipsloft føres brugsvandsrør på samme etage som de forsyner. Det varme brugsvand er reguleret med TA strengreguleringsventiler. BK er udført i Cu-rør. Driften har oplyst at alle sædeventiler på etagerne er udskiftet til kugleventiler i Der er et fælles vandstik ø 80 mm fra nord. Der er et separat sprinklerstik ø 200 mm fra syd. Bøjning på sprinklerhovedrør er udskiftet i 2011 på grund af tæring. Hydroforanlægget er udskiftet ultimo Anlægget er opbygget med 2 pumper på en manifold. Det er fra CTS anlægget muligt at give kommando til start/stop af anlæggene, samt at aftaste fejl. Styringen sørger for alternerende frekvensomformerdrift på begge pumper. Såfremt den frekvensomformerstyrede pumpe ikke kan holde trykket alene, indkobles en ekstra pumpe via almindeligt motorværn. Driftsformen tilsikrer at begge pumper jævnligt er i drift, og afhjælper således problemer med fastgroede motorer samt defekte kontraventiler. Eksisterende varmtvandsbeholdere er med elektrolyse og impulsgivende vandmåler.

7 Bygnings navn: FREDERIK V's VEJ 9-11 Dato: Bygnings nr.: 753 JGJ / AWN / KAS Side: 1.5 VVB er for store til det nuværende forbrug og det anbefales, at VVB udskiftes til mindre dimension, dels på grund af bakterievækst og dels tæringer. Der er blevet oplyst, at der problemer med slam i brugsvandsinstallationer og det anbefales, at der foretages en gennemskylning af de varme brugsvandsrør, når varmtvandsbeholdere udskiftes. Årsagen skyldes manglende udslamning af VVB i varmecentral i længere tid. Driften oplyser, at de jævnligt udslammer anlægget og problemet bliver mindre og mindre. Driften har i 2007/2008 udskiftet alle cisterner i forhus og hovedhus. Desuden er der i forbindelse med renoveringen på 3., 5. og 6. sal foretaget en generel opretning af toiletter, herunder sanitet. Cisterner er i 2010 udskiftet på 1., 2. og 4. sal. Behandlet vand (osmosevand) Laboratorier og opvaskemaskiner er forsynet med afsaltet vand, der leveres af Rigshospitalet. Måler er placeret på stikledning i varmecentral. Installationen er udført i RS, som er svejst sammen i de store dimensioner og presset sammen i mindre. Osmosevandet bruges også til nye anlæg i forbindelse med køletårne, hvor der tilsættes diverse kemikalier for at forebygge algevækst. Det afsaltede vand bruges tillige til spædevand for centralvarmevandet og 6/12C kølevand. Hovedforsyning ført på 6. sal er nedlagt under RI-ombygning, men forsyningen fungerer via øvrige etager. Der pågår etablering af hovedledning i taghus under byggesagen udskifting af vandrør etage 3. Det har været nødvendigt, da ledningen delvist fjernes på 3. sal. SfB nr: 55 Køling Teilum bygningen er forsynet med køling fra 2 kølesystemer hhv. en koldtvandskreds og en brinekreds. Anlæggene er placeret i teknikrum på tag. Koldtvandskredsen: Anlægget er opbygget af 2 stk. kølekompressorer på hver 250 kw køleeffekt, en frikøleveksler på 150 kw samt 2 køletårne. De dimensionerende temperaturer for koldtvandskredsen i vinterdrift er 11 ºC i fremløb og 16 ºC i returtemperatur, koldtvandskredsens kølemedie er vand. Sommerdrift 7 ºC /12 ºC. Anlægget betjener ventilationskøleflader samt fancoils i bygningen. Flere laboratorier i bygningen er forsynet med fancoil, disse er i 2007 registret på 3., 5. og 6. sal ifbm. ombygningen. Retsmedicinsk Institut har i 2011 etableret serverrum i 1012 og Serverer køles med 2 stk. up-flow køleunits og hver enkel har en køleeffekt på 19,4 kw ved et temperatursæt på 11 /16 og en returlufttemperatur på 30. Samlet kan 2 stk. up-flow køleunits yde 35 kw. Rummet er opdelt i en varm - og kold zone.

8 Bygnings navn: FREDERIK V's VEJ 9-11 Dato: Bygnings nr.: 753 JGJ / AWN / KAS Side: 1.6 Brinekredsen: Anlægget er opbygget af 2 stk. kølemaskiner på hver 70kW. Kølemaskinerne er tilsluttet koldtvandskredsen på glykolsiden. Temperatursættet for brinekredsen er -8 ºC /-3 ºC. Brinekredsen betjener kølerum for opbevaring af lig (morgue-rum). I kølerummene opretholdes ca. 4 ºC, dog 2 ºC, I rum K217. Anlægget er overdimensioneret, hvorfor der kommer mange start/stop hvilket medfører nedbrud. Undersøgelse skal fastlægge det egentlige behov og en fremtidig løsning. Binekredsen kunne være interessant i forbindelse med ESCO-projekter. Der er opstået skimmelsvamp på væggen mod Falckrummet, hvilket skyldes at væggen ikke er isoleret og Falckrummet er nedkølet med brineanlægget. Falckrummet er i 2012 renoveret, så det fremstår som et kølerum med isolerede vægge. Falckrummet er stadig kølet med brineanlægget. Frostrum i Det anbefales et paralleltanlæg eller tiltag, der ved nedbrud af eksisterende frostanlæg eller i værste tilfælde svigt af brineanlæg, gør det muligt at rede opbevarede genstande i frostrum Anskaffelse af ekstern reserve frysekapacitet anbefales som løsning. SfB nr: 56 Varme og fjernvarme Dampforsyning Teilum bygningen er forsynet med fjernvarmedamp fra Københavns Energi. Dampen aftages fra hoveddampledningen i tekniktunnel efter Rigshospitalet hovedmåler. Der er separat kondensatmåler for bygningen i varmecentralen i kælderen. Varmeenergien veksles i 5 stk. dampvekslere til centralvarmeanlægget der via blandesløjfer forsyner ventilationsvarmeflader og radiatorer med vandbåren varme. Driften har oplyst at der maksimalt er 3 stk. vekslere i drift. Vekslere indkobles efter varmebehovet i bygningen. Der er i 2008 indbygget manuelle og motoriserede afspærringsventiler i vekslere, således at disse kan ind- og udkobles via CTS-anlægget eller manuelt i nødstilfælde. Kondensatet fra varmevekslere afkøles i en kondensatkøler, der leverer varmt brugsvand. Kondensatet opsamles i en fælles kondensatbeholder, inden det pumpes retur til Københavns Energi. 3 stk. vekslere er renset i 2009, og det anbefales, at det sker igen i 2013 af hensyn til tilkalkning. Da evaporatoranlæg og flere varmtvandsbeholdere ikke længere anvendes bør disse demonteres. Det anbefales derfor, at der udføres en sanering af de tekniske installatio-

9 Bygnings navn: FREDERIK V's VEJ 9-11 Dato: Bygnings nr.: 753 JGJ / AWN / KAS Side: 1.7 ner i varmecentralen, med henblik på at fjerne nedlagte komponenter, der ikke anvendes. Damp-installationen til indblæsningsanlæg dels i kælderen og dels i taghuset til dyrestaldsanlæggene er fjernet tilbage til varmecentral i ultimo Der forefindes således kun damp i varmecentralen. Autoklaven ved sektionsstuerene i forhuset forsynes med damp fra indbygget dampkedel og osmosevand. Sekundærsiden Ca m 2 fællesareal i stueetagen (auditorier og foyer) er opvarmet med ventilationsanlæg. I stedet bør der installeres radiatoranlæg. Anvendelse af Foyer er ændret lidt, idet den nu også i et vist omfang bruges til forberedelsesområde for de studerende. Som en del af ombygningen på 5. og 6. etage i 2007 blev foyeren indrettes til opholdsrum for interne service. Af hensyn til indeklimaet anbefales det at undersøge muligheden for at etablere radiatoranlæg langs facaden mod gården dels for at undgå træk gener fra store glasfacader og dels for at kunne opretholde et godt indeklima. Der er for øjeblikket ikke problemer med slam i anlægget, og der er beskedne mængder slam i filtrene. Styring af pumpe for nyere delstrømsfilter foregår via CTS-anlæg. Den oprindelige filtertank er meget stor og svær at servicere. Det bør overvejes om den kan tages ud af systemet, idet den i øjeblikket stort set kun fungerer som en unødvendig ekstra modstand. Der er i alt 8 blandesløjfer for centralvarme. I forhus er der 1 blandesløjfe for hver af de 2 etager. I hovedhuset er der 1 blandesløjfe for hver af de 4 facader/gavle. Herudover er der 1 blandesløjfe for mellembygning/forbindelsesbro og 1 for tidligere kantine i stueetagen. Radiatoranlægget er opbygget som 1-strengsanlæg, hvilket betyder at der ved en konvertering til fjernvarme, formentlig i 2017 ikke vil være tilstrækkelig kapacitet i radiatorer på grund af lavere fremløbstemperaturer og krav til afkøling. Der er derfor medtaget en undersøgelse af disse forhold i ingeniørsynet. Til CTS-anlægget er der koblet en vejrstation med bl.a. vindmåler, men der styres alene på traditionel vis efter udetemperaturen. Driften har oplyst at Krüger udtager årligt prøver af centralvarmevandet. SfB nr: 57 Proces- / komfortventilation Der er i ultimo 2005 foretaget en gennemgang af ventilatorer og motorer på anlæg med 2 hastigheder, trukket af 2 motorer med hver sit remtræk. Der er udarbejdet projektmateriale for renovering af disse anlæg til et niveau der sikrer stabil drift i de næste 3-5 år. Arbejderne er udført i 2006.

10 Bygnings navn: FREDERIK V's VEJ 9-11 Dato: Bygnings nr.: 753 JGJ / AWN / KAS Side: 1.8 På baggrund af ovenstående nødtørftig renovering af anlæggende anbefales det, at der de kommende år holdes ekstra opsyn med anlæggende. Derudover anbefales det, at der etableres trykstyring og frekvensomformere på anlæggende i takt med udskiftningen. Driften oplyser, at alle anlæg er udskiftet. Ved ombygningen af sektionsstuer undersøges muligheden for nedlæggelse af eksisterende små ventilationsanlæg som så samles i et stort ventilationsanlæg Generelt er ventilationssystemet udført således at al indblæsning sker via indtagskammer i kælder og al udsugning sker via tagetagen. På grund af disse bygningsmæssige forhold er omfanget af genvinding meget ringe. Under ombygningen i 2007 er dyrestaldsanlæggene udskiftet med 2 nye komfortanlæg IK32/U32 og IK34/U34. De nye aggregater placeret i taghus er med roterende veksler og betjener 6. sals RH-facade. Driften oplyser, at der er problemer med at genstarte anlæggene efter strømudfald/service, hvorfor der i synet er medtaget en undersøgelse af styringen. Enkelte centralsug for stinkskabe er stadig som oprindelige. Der er kun et centralsug USC01, der betjener etage 1, 2 og 3 i hovedhus. Det meste af procesventilationen er renoveret i år 2000, idet der har været et stigende behov for luft. Specielt på 4. og 5. sal er der et stort behov for luft. I forbindelse med renoveringen blev komfort- og procesanlæg slået sammen. Reguleringsspjæld på indblæsningen aktiveres når f.eks. stinkskabe startes. Der findes ældre tegninger visende restkapacitet på etageniveau. Det anbefales at eksisterende tegninger sammenholdes med en registrering i bygningen og der derefter oprettes et sæt nye principtegninger for bygningen der angiver: anlægs nr., disponible luftmængder, forbrugte luftmængder samt automatik og reguleringsudstyr i kanalnettet. Tegninger udføres som principtegninger fra Panum Instituttet. Der er CTS på alle størrerventilationsanlæg. I aud. B og C er varme og ventilation forbundet styringsmæssigt. Der ligger en energibesparelse i en adskillelse som bør undersøges. Projektet bør indarbejdes i syns nr , Renovering af belysningsanlæg i auditorium B og C Ved Rigshospitals ombygning på 3. og 4. sal etableres der et nyt ventilationsanlæg (I35/U35) i taghus med væskekoblet varmegenvinding til forsyning af 4. sal. Anlægget tilsluttes CTS. På 3. sal sker forsyningen med eksisterende anlæg. Ventilationsanlægget I35/U35 på 22000m3/h kan ikke slukkes da det fungerer som procesventilation udover komfort anlæg. Stinkskabe og kemikalieskabe vil gå i alarm hvis anlægget slukkes. Stinkskabe og punktudsugninger

11 Bygnings navn: FREDERIK V's VEJ 9-11 Dato: Bygnings nr.: 753 JGJ / AWN / KAS Side: 1.9 Der er installeret et stort antal procesudsugningsanlæg, som primært betjener stinkskabe og punktudsugninger. Fordelt på flere anlæg. Der i alt installeret ca. 80 stinkskabe og punktsug. Det foreslås at undersøge, om det er rentabelt at nedlægge alle enkelt udsugningsanlæg i taghatten og etablerer et nyt fælles trykstyret procesudsugningsanlæg med væskekoblet varmegenvinding sammen med indblæsningsanlæg i kælderen. Ved synet i 2007, kom det frem at driften generelt er positivt stillet for den eksisterende løsning, idet der er en forsyningssikkerhed ved en enkelt ventilator til et enkelt stinkskab samt at det er en forholdsvis lille omkostning, at udskifte en enkelt stinkskabsventilator. Ovenstående forslag vil kunne undersøges nærmere i det forestående ESCO-projekt for bygningen. Der er registreret en del støv mv. i taghusets eksisterende installationer. Det bør overvejes at igangsætte en teknisk rengøring af installationer og motorer samt en generel rengøring. Rengøringen vil betyde en længere levetid på motorer og installationer. Til at ventilere 10KV transformerrum i kælder, er der monteret et ventilationsanlæg der ikke overvåges af hverken KU eller RH. Anlægget forsynes fra tavle tilhørende Teilum, hvorfor der er her cts overvågningen skal ske. Driften har i 2012 etableret overvågning på ventilationsanlægget til transformerrummet. SfB nr: 54 Luft, gas og trykluftanlæg Hovedforsyningen af trykluft kommer fra Rigshospitalet, som også har egen backup. Egen trykluftkompressor er ikke i drift, men lufttørrer kører. Det skal undersøges nærmere om egen forsyning kan lukkes helt ned, idet der skal tages hensyn til at denne i et vist omfang fungerer som ekstra backup for Rigshospitalet (køkken, bygning 1). Trykluft bruges til meget få kritiske processer. Både kompressor og lufttørrer er nu ude af drift og der er etableret by pass. Trykluftkompressor til sektionsstuer er nedlagt i 2002, men aldrig fjernet. Det anbefales at undersøge, om der fremover er behov for trykluftinstallationen til forhuset. En evt. bortskaffelse bør foretages under ombygningen af sektionsstuer. Der er et fælles stik for gasforsyningen. Mindre måler er placeret i varmecentral. Gassen distribueres til forbrugsstederne via et rørsystem udført i stålrør, dog er rørsystemet Cu ud til de enkelte forbrugssteder. RH har lukket for gasforsyningen til Teilum. Gasinstallationen herunder afspærringsventiler er den oprindelige installation, hvorfor vedligeholdelse må påregnes i fremtiden. Der bør indenfor de nærmeste år udtages systematiske prøver for at fastslå den generelle tilstand af membraner i afspærringsventilerne.

12 Bygnings navn: FREDERIK V's VEJ 9-11 Dato: Bygnings nr.: 753 JGJ / AWN / KAS Side: 1.10 Medicinske gasser Der er et lokalt system for medicinske gasser (Helium, Nitrogen og Hydrogen) på 3. sal. Flasker er dog placeret i kælder. Systemet vedligeholdes af de enkelte brugere. Da der typisk er tale om forskning i bygningen, hvor man ofte anvender et stort antal gasarter, men i relativt små mængder vil det generelt være uhensigtsmæssigt at etablere et centralanlæg. Der er derfor et betydeligt omfang af decentralt placerede gas/trykflasker på etagerne i laboratorier m.v. I takt med at behovet for medicinske gasser stiger i bygningen, bør det undersøges om der mulighed for, at etablere et fællessystem eller om der skal etableres endnu flere decentrale systemer. Af hensyn til servicering af systemerne må det set udfra et drifts- og vedligeholdelsesmæssigt synspunkt være mest attraktivt med et fællessystem. Ifbm. ombygningen i 2007 er eksisterende medicinske gasser (Nitrogen N 2-5.0, Hydrogen H og Helium He BIP-5.5 ) ført fra 3. sal til laboratorier på 6. sal, i skakt ved modul 17. I skakt i modul 28 er ført RH-Nitrogen ligeledes fra 3. salen. På 6. sal er der etableret en hydrogen pyrifirer der renser hydrogenen fra renhedsklasse 2.6 til 5.5. Der forefindes i dag ikke tegninger af det komplette rengassystem, hvorfor der ved synet i 2009 var enighed om, at disse skulle oprettes både aht. servicering af anlægget og aht. fremtidige ombygninger.

13 Bygnings navn: FREDERIK V's VEJ 9-11 Dato: Bygnings nr.: 753 JGJ / AWN / KAS Side: 1.11 SfB nr: 58 Sprinkling Sprinklerinstallationen er opdelt på 3 hovedgrupper (Hovedhus en i hver ende af bygningen og én til forhuset). Hovedhuset (undtagen tagetage og underkælder) er sprinklet. Forhus er delvis sprinklet, idet sektionsstuer ikke er sprinklede. Arealerne er alene sprinklede som vådt system. Generelt er der monteret selvvirkende sprinklerhoveder i de sprinklede arealer. Teknikarealer i underkælder og taghus er udført som termogrupper, hvor der alene gives en alarmering om brand. Flowswitches testes hver 14. dag af driftspersonalet. Overordnet afprøvning og service på anlægget udføres af LH Rørbyg SfB nr: 58 Teknisk isolering og rørmærkning Teknisk isolering Isoleringen er generelt i god stand. Enkelte mangler er konstateret. Isolering omkring damprør bør undersøges i varmecentral, da denne kan være nedbrudt grundet den langvarige påvirkning med høj temperatur Rørmærkning De tekniske rørsystemer og komponenter er systematisk opmærket. Enkelte mangler er konstateret. SfB nr: 63 Stærkstrømsinstallation Hovedforsyning Bygningen er forsynet via 3 stk. egne 10 KV transformere, drift og vedligeholdelse af anlæggene varetages pt. af RH. Driftsleder ansvaret for 10 KV anlægget er uddelegeret til RH Fra hovedfordelingstavler placeres i kælderen forsynes gruppetavler placeret på de enkelte etager. Forsyningssystemet til gruppetavlerne er udført redundant og omfatter: - A forsyning, der er alm. by forsyning. - B forsyning, der er Short-break forsyning. - L forsyning, der er 24 V forsyning, denne anvendes primært til overvågning. RH er pt i gang med at etablere ny 10KV nøddiesel forsyning der medfører at eksisterende A-forsyning beskrevet ovenfor vil overgå til at være B-forsyning. Anlægget er færdigt men mangler udførelse af 100% afprøvning, tidshorisont er ukendt. Forsyningssystemet er udført som TN-S, med sikringer som beskyttelse mod indirekte berøring. Tavleanlæg

14 Bygnings navn: FREDERIK V's VEJ 9-11 Dato: Bygnings nr.: 753 JGJ / AWN / KAS Side: 1.12 El-tavlerne på Teilum er de oprindelige LK domino tavler, tilstanden af tavlerne er meget forskellig, Mange tavler er udvidet med nye grupper maksimalt og kan ikke udvides yderligere, derudover mangler flere tavler oplysninger om max. værdi for sikringer samt forsyningsoplysninger. I forbindelse med renovering af etagerne 5 og 6 er tavlerne på disse etager udskiftet med nye pladekapslede tavler med fejlstrømsafbrydere. I 2011/2012 er der etableret fejlstrømsafbrydere i samtlige eltavler. Relæer m.m. er ligeledes udskiftet. Enkelte tavler er i forbindelse med HPFI projektet udskiftet nye pladekapslede eltavler. Tavlen der forsyner sektionsstue området er ikke ombygget med HPFI relæer. Udskiftning af denne tavle afventer ombygning af sektionsstuerne. Lysinstallation I 2004 er 90 % af armaturerne på Teilum udskiftet til nye T5 armaturer. I 2011 er belysning i auditorier udskiftet til LED retrofit. Lysstyringssystemet er opgraderet til KNX-lysstyring inkl. nyt betjeningspanel. I 2010 er belysningen i kapelgården udskiftet til LED belysning styret af bevægelses detektorer. Belysningsanlægget på trapperne i både for- og hovedhus bør renoveres pga. blandede installationer der hyppigt udkobler grundet isolationsfejl. Nød og Panikbelysning Der er etableret nød- og panikbelysning i gangarealer, forsynet via B forsyning fra RH. I forbindelse med HPFI projektet er der på etage 1 til 4 i hovedhuset etableret 3 stk. stedsebrændende belysningsarmaturer på hver gang. Kraftinstallationer Kraftinstallationerne på Teilum er generelt i udmærket stand. Installationerne på Teilum er udført som delvis skærmet installationer, kombineret med en opdeling af stikkontakter i hospitalsstik og traditionelle stik. Det anbefales at få revurderet installationsformerne og dokumenteret dem i en installationsvejledning. Det skal bemærkes, at krav til anvendelse af hospitalsstikkontakter er skærpet i 2006, således at anvendelse af hospitalsstikkontakter og stikpropper kun er tilladt på hospitalet. Derudover pointeres at hospitalsstikpropper kun må anvendes i hospitalsstikkontakter og ikke i traditionelle stikkontakter, da disse ikke er konstrueret til de specielle stikpropper. I forbindelse med ombygningen af etage 5 og 6 er der etableret nye kraftinstallationer på de to etager, herunder gennemført en udskiftning af hospital stikkontakterne til traditionelle stikkontakter. På etage 3 er der gennemført en delvis renovering af kraftinstallationer, og delvis udskiftning af sygehus stikkontakter. RH har ved deres ombygning af 3. og 4. sal valgt at etablere hospitalsstikkontakter. Lynaflederanlæg Der er etableret lynafleder anlæg på hele Teilum bygningen, kombineret med et omfangsfuldt udligningssystem imellem ledene anlægsdele i teknikrum.

15 Bygnings navn: FREDERIK V's VEJ 9-11 Dato: Bygnings nr.: 753 JGJ / AWN / KAS Side: 1.13 Indfangningsnettet på bygning 1 er i 2008 udskiftet. Nedledere er tilsluttet til indfangningsnettet i 2012, flere nedledere er dog defekte, 13 ud af 18stk. er aktive, og deres tilstand vurderes som nedslidt. Det anbefales at udfører nyt nedleder system. Det anbefales ligeledes at indgå service aftale med entreprenør om drift og vedligeholdelse af anlægget. ABA Der er etableret et delvis dækkende ABA anlæg i bygningskomplekset, overvåget fra RH s overvågningscentral. I forbindelse med ombygningen af etage 5 og 6 er der etableret et fulddækkende ABA anlæg på etage 6 med varsling. Da centraludstyr mm er placeret på RH, har driften på Teilum ingen muligheder for at overvåge anlægget ej heller får de alarmer. Det er et ønske at der etableres en alarm/ log printer på Teilum. Der er i 2012 udført notat vedr. løsning på separering af ABA anlæg fra RH, CAS har udført projekt på opgaven, kører uden om I-syn Detektorer mm. er opgraderet i I 2007 er der etableret et Inergenanlæg i serummet på 2 sal. I 2010 er der etableret et Inergen rumslukningsanlæg i serverrummet på 1. sal (rum 1012/1013) SfB nr: 64 Svagstrømsinstallation Solafskærmning Der er i år 2003 foretaget en renovering af eksisterende persienneanlæg, Der er etableret ny komplet Somfy persiennestyring inkl. 4 separate vejrstationer, en pr. facade. Solafskærmning bør sektioneres både horisontalt og vertikalt, grundet hensyn til arbejdsmiljø. Dørtelefon/kaldeanlæg: Det eksisterende kaldeanlæg til morgueområdet er alt for ustabilt og der kan ikke længere skaffes reservedele. RH anvender i 2012 stadig anlægget så dette kan kun delvist demonteres. SfB nr: 66 Elevator Der er 4 person-/godselevatorer i bygningen. Elevator og er i 2004 renoveret. Renoveringen omfattede styringer, dørmaskiner og spil.

16 Bygnings navn: FREDERIK V's VEJ 9-11 Dato: Bygnings nr.: 753 JGJ / AWN / KAS Side: 1.14 Elevator nr og er i 2005 renoveret. Renovering omfattede pumpe, styring og elevatorstol.

17 Bygnings navn: Frederik V's Vej 9-11 / Teilumbygningen Dato: Rådgiver: Bygnings nr: 753 Side: EKJ JGJ VEDLIGEHOLDELSESSYN 50 VVS-anlæg, terræn ( Prioritet 1 ) Bygn.: 1 Forundersøgelse af skybrudssikring/pumpebrønde, bygn Driften foreslår at der udarbejdes en forundersøgelse af skybrudssikring/pumpebrønde, idet disse er eneste sikkerhed mod oversvømmelse af teknikkælderen. 52 Spilde-/ Regn-/ drænvandssystem ( Prioritet 1 ) Bygn.: 1 Etablering af lukket rør gennem fedtudskillere, bygn Afløb fra tidligere køkken i stuen er ført til 2 stk. fedtudskillere i jord ved modul 26.A. I dag er der kun tilsluttet enkelte køkkenunits og håndvaske. Det blev aftalt, at myndighederne søges om tilladelse til at sløjfe disse ved etablering af lukket rør gennem disse. Fedtudskillerne er blevet oprenset i Brugsvand ( Prioritet 1 ) Bygn.: 1 Nye VVB'er samt indbygning af dampveksler, således at opvarmning af VVB'er ændres fra damp til vand, bygn Fremstillingen af BV sker i dag i 1 stk. kondensatkøler og 2 stk. VVB opvarmet via damp (oprindeligt 3 - en beholder er taget ud af drift pga. tæring). Forbruget af BV i Teilumbygningen er meget lavere end forudsat ved dimensioneringen af varmtvandsbeholderne. Beholderne er samtidigt præget af tæring, og driftsafdelingen oplyser, at Arbejdstilsynet har halveret synsperioden fra normalt 4 år til 2 år. Det foreslås derfor, at der installeres nyt system til fremstilling af varmt brugsvand. På forespørgsel har firma RECI udarbejdet et forslag til nyt VVB-system. Alle eksisterende beholdere og kondensatkøler fjernes (kondensatkølerne er d.d. sat ud af drift). Der monteres 2 stk. 1 m³ VVB til vekslende drift. Størrelsen af de nye varmtvandsbeholdere betyder, at de tømmes ca. 3 til 4 gange i døgnet. Opvarmning af varmtvandsbeholder ændres fra damp til vand, ved at der indbygges en dampveksler afstemt i størrelse med vandforbruget. Installationen kobles til CTS ( Prioritet 3 ) Bygn.: 1 Renovering af sanitet, bygn Da saniteten og brugsvandsarmaturer er over 25 år, bør der udføres en generel genopretning af toiletter. Toiletter på 3., 5. og 6. sal i bygn. 1 er renoveret i Toiletskåle udskiftet på 1., 2. og 4. sal, bygn. 1.

18 Bygnings navn: Frederik V's Vej 9-11 / Teilumbygningen Dato: Rådgiver: Bygnings nr: 753 Side: EKJ JGJ ( Prioritet 1 ) Bygn.: 1 Renovering af brønd til havevandsinstallation, bygn Ifbm. etablering af byggeplads for renovering af 5. og 6. sal er der konstateret utætheder i brønden til havevandet ( Prioritet 3 ) Bygn.: 1 Generel udskiftning af udtjente rørinstallationer i bygn. 1 og 2. Da rørene i bygning 1 og 2 har udtjent deres levetid må der forventes store vedligeholdelsesudgifter og rørbrud i fremtiden. Følgende rør er medtaget: faldstammer, varmerør, BK, brine samt 6/12 kølerør, bygn Luft, gas og trykluftanlæg ( Prioritet 1 ) Bygn.: 1 Fjernelse af nedlagt trykluftinstallation, bygn I underkælder er eksisterende trykluftkompressor for sektionsstuer placeret. Kompressoren er nedlukket i 2000 og ikke anvendt siden, hvorfor installationen bør fjernes. 55 Køling ( Prioritet 1 ) Bygn.: 1 Forundersøgelse af funktion af brineanlæg, bygn Der foretages en gennemgang på stedet med driften. Driften har oplyse, at anlægget ikke fungerer korrekt da anlægget kører med mange start og stop. Der udarbejdes en rapport med angivelse af evt. forslag til nærmere undersøgelser. Der er medtaget beløb til mindre entreprenørundersøgelser. 56 Varme og fjernvarme ( Prioritet 2 ) Bygn.: 1 Undersøgelse af varmeforhold, stueetagen, bygn og Gennemgang af varme- og ventilationsanlæg med henblik på at vurdere muligheden for at etablere radiatoranlæg i auditorie og foyer. Undersøgelse af bygningsmæssige forhold og kapaciteter m.v. samt udarbejdelse af notat. Projektet afventer en afklaring af bygningens fremtidige brug ( Prioritet 1 ) Bygn.: 1 Sanering af varmecentral, bygn Da flere varmtvands- og kondensatbeholdere ikke længere bruges pga. dels udtjent levetid og dels et mindre vandforbrug i bygningen fjernes disse udtjente og nedlagte komponenter.

19 Bygnings navn: Frederik V's Vej 9-11 / Teilumbygningen Dato: Rådgiver: Bygnings nr: 753 Side: EKJ KLX ( Prioritet 1 ) Bygn.: 1 Forundersøgelse af konvertering til fjernvarme, bygn Projektet indeholder en forundersøgelse for konvertering af dampvarmecentral til fjernvarmecentral. Forundersøgelsen vil indeholde en redegørelse for omfang af demontering samt omfang af nye komponenter og princip for indretning af ny varmecentral. I forundersøgelsen skal det fastlægges om eksisterende radiatoranlæg kan bibeholdes med et evt. nyt temperatursæt. Københavns Energi vil blive kontaktet, således at tidsplan og evt. økonomisk tilskud fastlægges. Forundersøgelsen udmunder i et notat, hvori den samlede anlægsøkonomi er beskrevet. Københavns Energi forventer at konvertering skal ske i ( Prioritet 2 ) Bygn.: 1 Konvertering til fjernvarme, bygn I projektet er medtaget udgift for konvertering af eksisterende dampcentral til ny fjernvarmecentral. Beløbet tager udgangspunkt i, at KU selv skal betale hele udgiften for konverteringen. Afhængig af forundersøgelsen kan der evt. fratrækkes et tilskud fra København Energi, såfremt denne betragter konverteringen som en "tvangs konvertering". Projektet indeholder ikke udgift for evt. ændring af eksisterende radiatoranlæg. 57 Proces- / komfortventilation ( Prioritet 1 ) Bygn.: 1 Opretning af nye principdiagrammer for opbygning/kapaciteter af ventilationsanlæg, bygn og Det anbefales at eksisterende tegninger sammenholdes med en registrering i bygningen og der derefter oprettes et sæt nye principtegninger for bygningen der angiver: anlægs nr., disponible luftmængder, forbrugte luftmængder samt automatik og reguleringsudstyr i kanalnettet. Principtegninger udføres efter "Panum modellen" ( Prioritet 2 ) Bygn.: 1 Etablering af trykstyring og frekvensomformere på ventilatorer, bygn Ventilator IK1/U1, IK2/U2, U3, I6/U6, I9/U9, I10/U11, IL20/U20, IL21/U21, IL22/U22 og IL23/U23 der blev nødtørftigt renoveret i 2006 bør i takt med deres udskiftning etableres med trykstyring og frekvensomformere for bedre drift og indregulerings mulighed. Kanaltryk og frekvensomformer fejl skal overføres til CTSanlæg (SCADA) ( Prioritet 1 ) Bygn.: 1 Rengøring af tekniske installationer i taghus, bygn Efter gentagne ombygninger og manglende rengøring, er der konstateret store mængder støv mv. på stinkskabsventilatormotorer og installationer generelt. Det foreslås der udføres en teknisk rengøring af installationerne.

20 Bygnings navn: Frederik V's Vej 9-11 / Teilumbygningen Dato: Rådgiver: Bygnings nr: 753 Side: EKJ KLX ( Prioritet 1 ) Bygn.: 1 Undersøgelse af ventilationsstøj på 6. sal bibliotek/kantine, bygn Der foretages en gennemgang på stedet og udarbejdes notat. Der er medtaget beløb til mindre entreprenørundersøgelser ( Prioritet 1 ) Bygn.: 2 Optimering af ventilation for auditorium A og B, bygn I auditorium A og B undersøges muligheden for adskillelse af ventilation med zonespjæld, således at anlægget kun ventilerer auditorie som bliver benyttet. Ventilation i auditorium aktiveres via eksisterende PIR-sensor. Projektet indarbejdes i syns.nr "Renovering af belysningsarmaturer i auditorium A og B". Zonespjæld/VAV spjæld indbygges. Nye CO2-følere placeres i rummene og regulerer VAV-spjæld sammen med temperaturføler ( Prioritet 2 ) Bygn.: 1 Demontering af ventilationsanlæg I36, bygn Demontering og bortskaffelse af ventilationsanlæg I36. Kanaler i tagrum demonteres og bortskaffes samt afproppes ved skakte og opmærkes ( Prioritet 1 ) Bygn.: 1 Opretning og opfølgning af eksisterende installaltioner, bygn Løbende vedligeholdelse og tilpasning af installationer i forbindelse med mindre omfangsrige sager ( Prioritet 1 ) Bygn.: 1 Forundersøgelse af ventilationsstyring i hovedhus, bygn Driften foreslår, at der udarbejdes en forundersøgelse af ventilationsstyringen i hovedhus ( Prioritet 1 ) Bygn.: 1 Undersøgelse af styring på ventilationsanlæg, bygn Driften oplyser, at der er problemer med at genstarte anlæggene efter strømudfald/service, og derfor udføres en undersøgelse af styringen. 58 Teknisk isolering, rørmærkning, asbest ( Prioritet 3 ) Bygn.: 1 Reetablering af isolering og rørmærkning, bygn Der er konstateret manglende isolering enkelte steder. Endvidere er der tegn på at isoleringen på udsugningen fra kølerum ikke er udført tilstrækkeligt, da der er fugtskjolder. Ved forskellige ombygninger er rørmærkningen ikke etableret fuldt ud.

21 Bygnings navn: Frederik V's Vej 9-11 / Teilumbygningen Dato: Rådgiver: Bygnings nr: 753 Side: EKJ JGJ ( Prioritet 1 ) Bygn.: 1 Undersøgelse af isolering på damprør i varmecentral, bygn Da isoleringen af damprør er fra huset oprindelse, bør den kontrolleres da det har vist sig, at isoleringen bliver porøs ved langvarig påvirkning af høj temperatur, hvorved isoleringsevnen mindskes. Driften har indhentet tilbud på isoleringsarbejde i varmecentral. EKJ gennemgår projektet med entreprenører, udfører kontraktarbejde samt tilsyn. 63 Stærkstrøminstallation ( Prioritet 1 ) Bygn.: 1 Udskiftning af armaturer til pendler med kompaktrør i auditorium E, bygn Grundet lavt belysningsniveau anbefales det at udskifte armaturer i auditorium E til downlight. Prøveopsætning er i øvrigt ophængt i rummet ( Prioritet 1 ) Bygn.: 1 Lysstyring i foyer, bygn Belysningsanlægget i foyeren styres i dag manuelt og er enten tændt 100 % eller slukket. Anlægget er forberedt for tilslutning til CTS anlægget, således at der kan etableres en dagslys- og behovsstyret regulering af anlægget ( Prioritet 1 ) Bygn.: 1 Forundersøgelse etablering af varslingsanlæg/strateginotat, bygn ( Prioritet 2 ) Bygn.: 1 Etablering af nye sikkerhedsafbrydere foran ventilationsmotorer, bygn ( Prioritet 1 ) Bygn.: 1 Servicering af 10 kv-forsyningsanlæg, bygn Gennemgang, måling og servicering af 10 kv-brydere samt 10 W transformere ( Prioritet 1 ) Bygn.: 1 Udskiftning af hospitalsstikkontakter, bygn Det anbefales, jf. nye skærpede krav El-rådsmeddelelse nr til anvendelse af hospitalsstikkontakter at udskifte disse til traditionelle stikkontakter. Derudover er mange af stikkontakterne ødelagt bl.a. forårsaget af forsøg med at tilslutte traditionelle stikpropper i stikkontakterne. I projektet er vedtaget udskiftning af stikpropper.

22 Bygnings navn: Frederik V's Vej 9-11 / Teilumbygningen Dato: Rådgiver: Bygnings nr: 753 Side: EKJ AWN ( Prioritet 1 ) Bygn.: 1 Termografering af eltavler, 2014, bygn ( Prioritet 1 ) Bygn.: 1 Renovering af belysning på trapper, bygn Renovering af belysningsanlæg og tilhørende el-installationer på trapper i for- og hovedhus, udført med dynamisk lysstyring og PIR-sensorer ( Prioritet 2 ) Bygn.: 1 Renovering af nedledere for lynindfangningsanlæg, bygn Udskiftning af eksisterende nedledere for lynindfangsningsanlæg, jf. EKJ sag , notat Svagstrømsinstallation ( Prioritet 1 ) Bygn.: 1 Renovering af styring for solgardiner, bygn Automatik for solafskærmning bør renoveres grundet APV krav. Der bør etableres ekstra vindfølere samt udføres en sektionering vertikalt mellem 3. og 4. etage samt pr. facade.

23 Bygnings navn: Frederik V's Vej 9-11 / Teilumbygningen Dato: Rådgiver: Bygnings nr: 753 Side: EKJ AWN MYNDIGHEDSKRAV 63 Stærkstrøminstallation ( Prioritet 1 ) Bygn.: 1 Renovering af låger foran el-tavler, bygn Renovering af tavle låger. Etagetavlerne i for- og baghus er placeret bag træfoldevægge. Beslag og glideskinner er nedslidte. Således er det meget svært at åbne skydedørene. Det anbefales at gennemføre en hovedrenovering.

24 Bygnings navn: FREDERIK V's VEJ 9-11 Dato: Bygnings nr.: 753 JGJ / AWN Side: MILJØFORHOLD 4.1 Drøftelse af alle aktuelle sager vedrørende miljøpåbud med et bygnings teknisk anlægsmæssigt forhold: Ingen bemærkninger. 4.2 Tilsynets iagttagelser og forslag: Ingen bemærkninger. 4.3 Indsamling af brugeroplysninger om, hvor der findes restasbest i forbindelse med tekniske anlæg: Flemming Brømsøe Ibsen er asbestregistrator på bygningen. 4.4 Vurdering af asbestens tilstand/indkapslingen heraf: Der er ikke registret asbest i de tekniske installationer. 4.5 Vurdering af mærkningen/advarselsskiltningen: Ingen bemærkninger.

25 Bygnings navn: Frederik V's Vej 9-11 / Teilumbygningen Dato: Rådgiver: Bygnings nr: 753 Side: EKJ JGJ ARBEJDSMILJØ 57 Proces- / komfortventilation Bygn.: 1 Adskillelse af U33 og procesudsugning, bygn Driften ønsker U33 og procesudsugning adskilt på grund af støj og træk i kontorer. 63 Stærkstrøminstallation Bygn.: 1 Etablering af et fælles evakueringsanlæg, bygn Der er ønske om etablering af et fælles evakueringsanlæg udført med højttalere, således at der kan afgives stemmestyret evakuerings informationer Bygn.: 1 APV krav jf plan, bygn Svagstrømsinstallation Bygn.: 1 Renovering af styring for solgardiner, bygn Automatik for solafskærmning bør renoveres grundet APV krav. Der bør etableres ekstra vindfølere samt udføres en sektionering vertikalt mellem 3. og 4. etage samt pr. facade.

26 Bygnings navn: FREDERIK V's VEJ 9-11 Dato: Bygnings nr.: 753 JGJ / AWN Side: ØVRIGE FORHOLD DRØFTET UNDER SYNET 6.1 Det skal påpeges, at ved fremtidige føringer gennem etagedæk mv., skal den enkelte entreprenør altid lukke efter sig med en certificeret brandlukning. Dette er også gældende ved mindre bygningsarbejder på KU's bygninger. Det skal indskærpes for fremtidige el-entreprenører, at tavleafdækninger altid skal påsættes el-tavlen efter endt arbejde. Ligeledes skal der foretages korrekte lukninger ved indføringer af nye kabler i el-tavler. 6.2 Der er på KU SUND i foråret 2009 gennemført en omfattende APV på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Det har ikke været muligt til Bygningssyn 2010 at have detaljerede informationer om, præcis i hvilke rum-numre og lokationer der er gener og problemer, som skal vurderes og derefter kan medføre drifts- og vedligeholdsaktiviteter. På denne baggrund sættes i Bygningssyn 2010 arbejdsmiljø-aktiviteter ind, der inden gennemgår APV-materialet, lokaliserer de anførte problemer, vurderer relevansen og giver forslag til specifikke og værdisatte arkitekt- og ingeniør-tiltag på den enkelte bygning. Afventer konklusion på APV. Der er modtaget klage fra bruger over støj fra taghus i IT-kontorer på 6. sal. Der er modtaget klage fra bruger over lugtgener fra morguen i gangområder på 6. sal. Der er modtaget klage fra brugere over funktion af solafskærmning.

27 SfbNr Syns nr. Bygnnr. SynsBeskriv Overslag Alle beløb er kr. x eksl. moms.

28 Alle beløb er kr. x eksl. moms.