1.b Anbefalinger fra skoleområdet...20

Transkript

1

2 Forord...4 Læsevejledning...5 Initiativer affødt af helhedsvurderingen og anbefalingerne fra 2. generations kvalitetsrapport...5 Metode og proces a Sammenfattende helhedsvurdering a.1 De pædagogiske processer a.2 Kommunalt besluttede indsatsområder a.3 Den specialpædagogiske bistand a.4 Dansk som andetsprog a.5 Skolernes tre største udfordringer a.6 Synspunkter som Byrådet opfordres til at tænke ind i det videre arbejde a.7 Skolelederens vurdering af egen skoles faglige niveau a.8 Skolebestyrelsernes udtalelse til den samlede beskrivelse a.9 MED - udvalgets udtalelse til den samlede beskrivelse b Anbefalinger fra skoleområdet b.1 Kommunalt besluttede indsatsområder b.2 Specialområdet og dansk som andetsprog b.3 It udvikling, medier og kommunikation b.4 Rammebetingelser b.5 Inklusion og rummelighed b.6 Elevernes afgangsprøveresultater b.7 Overgange til ungdomsuddannelserne b.8 Kompetenceudvikling og uddannelse af medarbejdere på skoleområdet Rammebetingelser for Assens Kommunes samlede skolevæsen...26 Tabel 2.1. Antal spor pr. klassetrin Tabel 2.2. Antal elever fordelt på skoler Tabel 2.3 Antal elever på specialskoler eller i specialpædagogisk tilbud Tabel 2.4 Antal elever i ungdomsskolen Tabel 2.5 Antal elever i specialklasser Tabel 2.6 Antal elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Tabel 2.7 Andelen af elever i procent i SFO i forhold til det samlede antal elever på de klassetrin, hvor der tilbydes SFO, Tabel 2.8 Den gennemsnitlige klassekvotient Tabel 2.9 Gennemsnitlig klassekvotient i heltidsundervisningen i Ungdomsskolen Tabel 2.10 Gennemsnitligt holdantal i undervisning og fritidsaktiviteter i Ungdomsskolen Tabel 2.11 Antal elever pr. lærer Tabel 2.12 Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. elev fordelt på fraværstyper

3 Tabel 2.13 Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. elev fordelt på fraværstyper Tabel 2.14 Antal elever pr. nyere computer (under 5 år) med netadgang Tabel 2.15 Gennemsnitlig udgift pr. elev Tabel 2.16 Gennemsnitlig udgift pr. elev i Tabel 2.17 Gennemsnitlig udgift pr. elev i kommunale specialskoler Tabel 2.18 Gennemsnitlig udgift pr. elev i heltidsundervisningen i Ungdomsskolen Tabel 2.19 Gennemsnitlig udgift pr. elev i ungdomsklub i Ungdomsskolen Tabel 2.20 Gennemsnitlig udgift pr. elev til undervisningsmidler Tabel 2.21 Planlagte timer, jf. Folkeskolelovens paragraf Tabel 2.22 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning Tabel 2.23 Lærernes linjefags- eller tilsvarende kompetencer fordelt på fag i procent Tabel 2.24 Antal læse- og matematikvejledere Tabel 2.25 Gennemført, planlagt undervisning i procent i Tabel 2.26 Initiativer anvendt til erstatning af den direkte undervisning i normalklasser Tabel 2.27 Initiativer anvendt til erstatning af special- eller støtteundervisning Tabel 2.28 Initiativer anvendt til erstatning af undervisning i dansk som andetsprog Tabel 2.29 Skolernes egen vurdering af uddannelsesbehov Tabel 2.30 Gennemsnitlig udgift i kroner pr. lærer til efter/videreuddannelse Tabel 2.31 Gennemsnitligt timetal pr. lærer til efter/videreuddannelse Tabel 2.32 Elever henvist til undervisning i specialklasser og specialskoler Tabel 2.33 Elever henvist til undervisning i specialklasser og specialskoler Skoler med udvidet SFO...45 Tabel 2.34 Antal børn i børnehaven/den udvidede SFO Tabel 2.35 Antal børn pr. fuldtidsmedarbejder i børnehaven Tabel 2.36 Antal børn pr. uddannet fuldtidspædagog i børnehaven Tabel 2.37 Antal børn henvist til PPR i børnehavedelen Tabel 2.38 Andelen af børn i % fordelt på køn med udsat skolestart i Tabel 2.39 Andel af børn i %, der forventes at udsætte skolestart i Tabel 2.40 Antal uddannede fuldtidspædagoger i % af den samlede medarbejderstab i børnehaven/den udvidede SFO Tabel 2.41 Andel i % af fuldtidsansatte medarbejdere med anden uddannelse Tabel 2.42 Ungdomsskolens medarbejdere De pædagogiske processer Kommunalt besluttede indsatsområder Science Samordnet indskoling Opbygning af evalueringskultur, herunder arbejdet med elevplaner

4 3.1.4 Lokale fokusområder Den specialpædagogiske bistand Dansk som andetsprog Ungdomsskolen Resultater Karakterer ved afgangsprøver Nationale test Andre typer af evaluering Tilmeldt til ungdomsuddannelser Tabel Antal elever fordelt på uddannelsesvalg efter 9. klasse Tabel Antal elever fordelt på uddannelsesvalg efter 10. klasse Tabel Elevers uddannelsesvalg i procent efter 9. skoleår Tabel Elevers uddannelsesvalg i procent efter 10. skoleår Tabel Elevers uddannelsesvalg i procent sammenlignet med hele landet og region Syddanmark Vurdering af hvordan elever, der modtager specialpædagogisk bistand, klarer sig i forhold til elever set under et Vurdering af hvordan elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, klarer sig i forhold til elever set under et Klager over kommunen til Klagenævnet for Vidtgående Specialundervisning Bilag 1: De tre største udfordringer for skolerne...63 Bilag 2: Synspunkter som Byrådet opfordres til at tænke ind i det videre arbejde...68 Bilag 3: Skolelederens vurdering af den enkelte skoles faglige niveau...78 Bilag 4: Skolebestyrelsens udtalelse til den samlede beskrivelse...91 Bilag 5: MED-udvalgets udtalelse til den samlede beskrivelse

5 Forord Loven om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af skoleområdet trådte i kraft den 3. marts Denne rapport er Assens Kommunes 3. generation kvalitetsrapport på skoleområdet for skoleåret 2008/2009. Rapporten er blevet til på baggrund af 15 folkeskolers, 1 specialskole, 1 heldagsskole og Ungdomsskolen i Assens bidrag, hvis indhold er struktureret ud fra den udarbejdede skabelon, som knytter sig til bekendtgørelsens punkter. Der er i det forgangne år blevet taget forskellige initiativer til opfølgning på anbefalingerne i kvalitetsrapporten 2007/2008. Der er blandt andet gennemført skolesamtaler, udviklet et selvevalueringssystem til skolelederens vurdering af egen skoles faglige niveau samt adskillige opfølgningsinitiativer direkte afledt af helhedsvurderingen og anbefalingerne. Alle disse initiativer understøtter udviklingen af kvaliteten i de pædagogiske tiltag i det samlede skolevæsen, og giver et billede af et skolevæsen, hvor den enkelte skole i en decentral struktur understøtter medarbejdernes og skolens potentialer og muligheder. De enkelte skolers kvalitetsrapporter er tilgængelige på skolernes hjemmesider. God læselyst. Esben Krægpøth Dagtilbuds og skolechef 4

6 Læsevejledning Skolernes Kvalitetsrapport , 3. generation, kan inddeles i to læseafsnit: Det første læseafsnit omhandler de initiativer, der er taget på baggrund af helhedsvurderingen og anbefalingerne i Skolernes Kvalitetsrapport , 2. generation, rapportens metodegrundlag, helhedsvurderingen af det faglige niveau i det samlede skolevæsen herunder opsummeringen på enkeltelementer, der indgår i denne vurdering og skoleområdets anbefalinger til det videre arbejde i det kommende skoleår. Dette læseafsnit er fra side 1 23 i rapporten. Det andet læseafsnit er dybdegående analyseafsnit af skolernes rammebetingelser, pædagogiske processer og arbejdet med de fælleskommunale indsatsområder og lokale fokusområder samt resultater. Dette læseafsnit er fra side Rapporten afsluttes med bilag fra de enkelte skolerapporter. Initiativer affødt af helhedsvurderingen og anbefalingerne fra 2. generations kvalitetsrapport Projekt - og procesudvikling af 3. generations kvalitetsrapport Skolernes Kvalitetsrapport indgår i en tre - årig udviklingsproces, der afsluttes med den politiske godkendelse af Skolernes Kvalitetsrapport , 3. generation. Herefter overgår rapporten til fagområdets administrative drift, dog stadig med mulighed for mindre ændringer og justeringer. I det forløbne projekt år er der, foruden justering af skabelonen, været særligt fokus på dialogformer mellem de forskellige led i organisationen, herunder skolesamtalerne og dialogmødet, implementering af bekendtgørelsespunktet Vurdering af den enkelte skoles faglige niveau samt udarbejdelsen af talmaterialet til afsnittet: Rammebetingelser. Dialogmøde Med udgangspunkt i Skolernes Kvalitetsrapport og dets konklusioner og anbefalinger, blev der afholdt dialogmøde mellem skolebestyrelser og politikere fra Børne og Undervisningsudvalget i november I mindre café - grupper blev arbejdsspørgsmålet Hvad skaber bæredygtighed og kvalitet på skoleområdet? drøftet, og resultatet fra denne aften blev sammenskrevet og senere anvendt som et skriftligt udgangspunkt på to områder: Materialet indgik som en del af arbejdet med Vurdering af den enkelte skoles faglige niveau (se nedenstående beskrivelse) samt i sammenhæng med udarbejdelsen af principper for bæredygtighed på skoleområdet, delrapport 1 i Masterplanen for Børn og Kultur. Skolesamtaler I efteråret 2008 besøgte skolechefen og den pædagogisk administrative konsulent alle skoler og gennemførte samtaler med den samlede skoles ledelse. Samtalerne tog udgangspunkt i en samtaleskabelon, der blandt andet bevæger sig omkring, hvorledes Skolernes Kvalitetsrapport er implementeret i skolens organisation, den enkelte skoles faglige niveau samt lokale udviklingsprojekter og udfordringer. På baggrund af disse samtaler blev der udarbejdet statusreferater fra samtalerne. Disse tjener som interne udviklingsdokumenter i forbindelse med kommende års skolesamtaler. 5

7 Samtaleskabelonen er efterfølgende blevet revideret og indgår som en del af vejledningen til Skolernes Kvalitetsrapport , 3. generation. Vurdering af den enkelte skoles faglige niveau Bekendtgørelseskravet Vurderingen af den enkelte skoles faglige niveau blev i efteråret 2008 drøftet i en arbejdsgruppe bestående skoleledere samt i den samlede skolelederforsamling. Arbejdet resulterede i beskrivelsen af forskellige elementer, der i dialektisk samspil indgår i det at skabe faglighed og kvalitet i skolens samlede pædagogiske virksomhed. Målet er, at den enkelte skoles ledelse skal anvende disse elementer i en selvevalueringsproces omkring det at vurdere egen skoles faglige niveau, og vurderingen vil indgå i den enkelte skoles kvalitetsrapport som en samlet, overordnet vurdering. Den enkelte skoles selvevaluering vil efterfølgende blive drøftet i forbindelse med skolesamtalerne omkring skolernes kvalitetsrapporter. Kommunalt besluttede indsatsområder Elevplaner Elevplaner som fælleskommunalt indsatsområde indgik som del af det fælleskommunale indsatsområde Opbygning af evalueringskultur. Der er en fælleskommunal ansøgning til udfordringsretten omkring skolernes arbejde med elevplaner og bekendtgørelsens krav om antallet af fag under udarbejdelse. Det planlagte evaluerings og erfaringsudvekslingstiltag for interesserede medarbejdere blev på grund af en administrativ omfordeling af arbejdsopgaver affødt af arbejdet med Masterplanen for Børn og Kultur udskudt til efteråret Den samordnede indskoling Den samordnede indskoling er fastholdt som fælleskommunalt indsatsområde. Det planlagte evaluerings og erfaringsudvekslingstiltag for interesserede medarbejdere blev på grund af en administrativ omfordeling af arbejdsopgaver affødt af arbejdet med Masterplanen for Børn og Kultur udskudt til efteråret Opbygning af evalueringskultur Opbygning af evalueringskultur udviklede sig som fælleskommunalt indsatsområde med titlen: Opbygning af evalueringskultur herunder arbejdet med elevplaner. 6

8 Science Science blev etableret som et fælleskommunalt udviklingsprojekt på baggrund af anbefalingerne i Skolernes Kvalitetsrapport , 2. generation. Skoleåret har således været det første år med scienceprojekter på de enkelte skoler. På fælleskommunalt plan har der været følgende tiltag: Efter - og videreuddannelse På det udannelsesmæssige område har 41 lærere deltaget i et 30 timers kursusforløb med titlen: Det skal krible i fingrene innovativ scienceundervisning og 4 lærere er i gang med linjefagsuddannelsen i natur/teknik. Science inspirations og idéudveksling 36 lærere deltog den 13. marts i den første inspirationsdag, der planlægges at afholdes årligt. Science - event Størstedelen af skolerne i Assens Kommune deltog i Science - eventet 09, der blev afholdt i Højfynshallen på Tommerup Skole. Her konkurrerede skoler, klasser og elever om at præsentere de mest innovative og velbeskrevede scienceprojekter, og der var fælles kemi underholdning ved kemishow fra Syddansk Universitet. Der deltog 530 elever og 30 lærere i dagen. Netværk Naturfagslærere har mødtes første gang i det nyetablerede netværk. Der har været afholdt 3 netværksmøder i skoleåret, og der vil i de kommende skoleår blive afholdt et tilsvarende antal Partnerskabsguiden Der er etableret et selvstændigt udviklingsprojekt mellem skoler, virksomheder, foreninger, Børn og Kultur, Herning Kommune og selvstændighedsfonden. Formålet er at udarbejde en guide for, hvordan parterne i samarbejdet kan etablere en fælles platform, der kan understøtte udviklingen af børn og unges entreprenørielle og kreative/innovative kompetencer. Tre ledere har deltaget i en studietur til Norge om entreprenørskab og partnerskaber, og 22 ledere og lærere har deltaget i en inspirationsdag i Tommerup Erhvervspark. I projektet deltager i dette skoleår 4 skoler, og projekterne gennemføres i løbet af efteråret Sciencecamp I samarbejde med Vestfyns Gymnasium har der været gennemført en ScienceCamp for elever i 8. og 9. klasse. Der deltog 120 folkeskoleelever i de fem workshop, hvor gymnasieelever og gymnasielærere stod for planlægning og undervisning af folkeskoleeleverne. 7

9 Specialområdet Videreudvikling af helhedsorienterede løsninger og udvikling af det tværfaglige arbejde er foregået på følgende områder: - Der er udarbejdet et arbejdsgrundlag for de tværfaglige team i Assens Kommune, og der er etableret 8 tværfaglige team. Blandt de tværfaglige team er der valgt en teamleder, som indgår i et fælleskommunalt erfaringsudvekslings og videndelingsnetværk. - Sundhedsnetværket med repræsentanter fra Børn og Kultur samt Sundhed og Handicap er velkonsolideret og arbejder fremadrettede med nye udviklingstiltag. - Projekt De kære drenge.. herunder forsøgene med familieklasser og samspil med familiearbejdet dokumenterer positiv inklusionseffekt. Anbefalingerne fra evalueringsrapporten bearbejdes på administrativt og politisk niveau i efteråret På AKT området er der etableret et netværk for AKT vejledere og netværket for specialklasse og specialskoleledere arbejder fremadrettet med efter og videreuddannelsestiltag for deres medarbejdere. Dansk som andetsprog Konklusionerne fra notatet og afdækningen vedrørende tosprogsområdet blev politisk behandlet i Børne og Undervisningsudvalget den 28. april 2008 og taget til efterretning. Det har med udgangspunkt i den økonomiske situation i Assens Kommune ikke været muligt at implementere de anbefalinger, der kræver yderligere økonomisk tildeling. Der er i foråret 2009 blevet udarbejdet en matematisk ressourcefordelingsmodel, der medfører en mindre reduktion i tildelingen til supplerende danskundervisning og førskole sprogstimulering men med fastholdelse af tildelingen til basisdanskundervisning. Ungdomsuddannelsessøgning for elever, der har modtaget undervisning i dansk som andetsprog i folkeskolen i Assens Kommune er blevet opgjort i forbindelse med Skolernes Kvalitetsrapport , 3. generation, og den viser et positivt resultat. Se venligst afsnittet resultater s. 58 i denne rapport. IT udvikling, medier og kommunikation I det forløbne skoleår er der blevet arbejdet på flere områder, både pædagogisk udviklingsmæssigt samt It - teknisk med klargøring og opkobling af skolerne til det fælles styresystem KMD Pil. Pædagogisk It På det It pædagogiske område er der blevet etableret et fælles intranet, der giver alle skoler samt det administrative fagområde mulighed for at dele viden og erfaringer. Fællesnettet er konference for blandt andet it-vejledere og skolebibliotekarer samt andre fælleskommunale netværk. Udarbejdelse af en It strategi for området er påbegyndt. der er blevet udarbejdet en ansvars og forventningsafklaring mellem skole It gruppen, skole It administratoren og skoleafdelingen, og der har været afholdt temamøder for henholdsvis It vejledere og skolebiblioteksnetværket med temaerne Computerspil og Læring samt Skolebiblioteket som pædagogisk læringscenter. Teknisk It 8

10 Alle skoler har fået deres lokale it-infrastruktur udbedret i forbindelse med klargøring til KMD-pil, og alle skoler har nu optimale forhold til at køre en central driftsløsning. Der har ligeledes været tekniske investeringer på flere skoler for at tilgodese det pædagogiske behov for at kunne koble et stigende antal elevers bærbare computere på skolernes trådløse netværk. Med henblik på at reducere den store mængde af forskellige pc-typer og derved lette administrationen og vedligeholdelsen af disse, har skolerne kunnet købe 1 type bærbar, stationær pc og 1 type skærm. Der var i efteråret 2008 en kommunal 50/50 puljeordning til udskiftning af ældre pc'er, og gennem en fordelagtig 1-årig indkøbsaftale med Dell A/S, har de fleste skoler benyttet sig af ordningen. Skolernes rammebetingelser Talmaterialet til skolernes kvalitetsrapport Den administrative håndtering af talmaterialet til afsnittet rammebetingelser i Skolernes Kvalitetsrapport har ændret sig væsentligt i forhold til de foregående års arbejde med dette område. Da det ikke viste sig muligt gennem det kommunalt indkøbte program KMD Essentia at udarbejde talmateriale til Skolernes Kvalitetsrapport, er talmaterialet i stedet fremkommet i en forenklet administrativ proces: a) Skoleafdelingen trækker primært taloplysninger i KMDMatrix og KMDElev b) Skolerne besvarer et mindre elektronisk spørgeskema med de oplysninger, der ikke kan trækkes i KMDMatrix og KMDElev c) Skoleafdelingen udarbejder talmaterialet og skolerne kvalitetssikrer de talmæssige oplysninger Skolernes tilbagemeldinger på denne proces har været positiv, da det har forenklet den administrative proces og forbruget af administrative arbejdstimer både på skolerne og i fagområdet. Økonomisk analyse af skolerne I Skolernes Kvalitetsrapport , 2. generation, anførte 9 skoler i afsnittet synspunkter, som Byrådet opfordres til at tænke ind i det videre arbejde, områder der relaterede sig til den økonomiske tildeling af økonomiske ressourcer i skolevæsenet. Der er efterfølgende blevet udarbejdet en skoleanalyse med udgangspunkt i 6 skolers økonomi. Skolernes økonomi er analyseret og sammenlignet ud fra skolestørrelse og målet med analysen er at uddrage konklusioner og anbefalinger, der kan være eksemplariske i forhold til fremadrettede tiltag på området. Skoleanalysen del 1 samt konklusioner og anbefalinger er tilgængelige på Aksen under fagområdet Børn og Kultur, - Børnehaver og Skoler. 9

11 Inklusion og rummelighed Inklusionsindsatsen er i det forløbne skoleår blevet styrket gennem følgende tiltag: - der har været afholdt en temadag omkring inklusion, hvor deltagere fra flere fagområder samt skoleledelser og deres medarbejdere på inklusionsområdet drøftede fremtidens inklusionsindsats i Assens Kommune. - inklusionsprojektet De kære drenge. Fremtidens inklusion, kompetenceudvikling og samspil med familiearbejdet er blevet projektevalueret med positive resultater. Fremtidens arbejde med inklusion, herunder udeskolearbejdet 1 i den samordnede indskoling og familieklasser i kommunen vil blive drøftet politisk i efteråret To folkeskoler i kommunen deltager sammen med 7 andre kommuner i Kommunernes Landsforenings projekt I folkeskolen lykkes alle børn. Projektet er målrettet elever, der ikke fagligt opnår tilfredsstillende faglige resultater igennem deres skoleforløb, og projektet søger gennem opsamling af skolernes arbejde og resultater, at evidensbasere hvad der har positiv effekt på denne problemstilling. - Undervisningsministeriet har etableret en pulje til skoleudvikling, og en skole i kommunen har fået tildelt et forsøg med undervisningsassistenter 2, der løber i det kommende skoleår. Overgang til ungdomsuddannelser Børne- og undervisningsudvalget har igangsat udviklingsprojektet Uddannelse til alle unge i Assens kommune. Projektet skal skabe et fælles overblik over de unge årige i Assens Kommune, skabe overblik over uddannelses- og aktivitetstilbud i - og uden for Assens Kommune for målgruppen samt på baggrund af disse to indsatser tydeliggøre og beskrive alle snitflader og barrierer/dilemmaer. Endelig skal der foretages en vurdering af, hvor de største udfordringer er. Skabelse af et fælles overblik over de unge er i sin sidste fase. Afdækningen vil i efteråret blive politisk behandlet og konklusioner og anbefalinger fra afdækningen vil sammen med overblik over uddannelses- og aktivitetstilbud indgå i planen for det videre arbejde. Undervisningsministeriet har ændret den administrative sagsgang i forhold til elevernes uddannelsessøgning. Dette foregår nu gennem den elektroniske optagelsesportal, hvor de enkelte skoler og Ungdommens Uddannelsesvejledning Odense kan hente elektroniske opgørelser. Fagområdet og UUO vil fremadrettet samarbejde om at tilvejebringe oplysninger om elevernes uddannelsessøgning til Skolernes Kvalitetsrapport. 1 Ude - skoler er en pædagogisk metode, hvor undervisningen foregår udenfor skolens sædvanlige rammer, eksempelvis ved et kommunalt shelter og bålplads i skoven eller i skolens nærområde. Metoden søger at øge børn læring og motivation gennem den praksisorienterede tilgang til læring i det ude - pædagogiske rum. 2 Undervisningsassistenter er et nyt fænomen i den danske skoletradition. Formålet med at anvende undervisningsassistenter er at øge fagligheden i den daglige undervisning ved at have en ekstra person til blandt andet at håndtere elever, der er fremmede for skolekulturen. 10

12 Kompetenceudvikling På kompetenceudviklingsfeltet har der i det forløbne på fælleskommunalt plan været efter og videreuddannelsestiltag i flere forbindelser. Der er oprettet fællekommunale erfarings og videndelings netværk indenfor inklusionsprojektet De kære drenge. Fremtidens inklusion, kompetenceudvikling og samspil med familiearbejdet, både for udeskolemedarbejdere og familieklassemedarbejdere. Der har i samarbejde med Faaborg Midtfyn Kommune været afholdt introduktionskursus for nyansatte familieklassemedarbejdere, og familieklassenetværket har haft en intern efteruddannelsesdag omkring systemiske metoder. Udeskolenetværket har haft fællekursus omkring færden i naturen i samarbejde med Naturvejlederfunktionen i Assens Kommune, og netværket afholder fællespædagogisk dag på Baagø den 2. oktober 2009 med ekstern kursusholder. Der er med udgangspunkt i projekt Kroppen på Toppen etableret et fælleskommunalt skoleidræts og bevægelsesfagligt udvalg, og der er blevet afholdt et kursus omkring bevægelse i undervisningen for 75 medarbejdere i kommunens folkeskoler. Der er i forbindelse med regeringens efter og videreuddannelsespuljer 12 studerende på den pædagogiske diplomuddannelse i læsevejledning samt 2 studerende på linjefagsuddannelsen i natur og teknik. Der er blevet afholdt skoleledelsesseminar for kommunens samlede skoleledelser ultimo november 2008 med titlen: Det nye ledelsesrum - dagens tolkning af den nye arbejdstidsaftale/overenskomst. Seminaret blev blandt andet gæstet af formanden for skolelederforeningen Anders Balle, formanden for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen og Steen Rasmussen, overenskomstforhandlingsleder på SFO - pædagogområdet fra Kommunernes Landsforening. Endvidere deltog Peter Ettrup Larsen, international dirigent med oplægget Musisk Kommunikation og filosof Jørgen Husted med oplægget Værdier i den danske skoletradition. Der er afholdt Skoletræf for alle medarbejdere, ledere og politikere i BUU i Assens Kommune. Skoletræffet blev gæstet af professor fra Danmarks Pædagogiske Universitet Per Fibæk Laursen, der talte om Den autentiske lærer samt fremtidsforsker Jesper Bo Jensen, der gav et bud på fremtidens kompetencekrav og pædagogiske tiltag i fremtidens folkeskole. Andre initiativer på skoleområdet Den skolepolitiske vision godkendelse og udmøntning Den skolepolitiske vision blev politisk godkendt i november 2008 med visionen: Vi vil udvikle et skolevæsen, hvor faglighed går hånd i hånd med læringslyst, sundhedsfremme og trivsel. Udmøntningen af visionen med forslag til konkrete handlingstiltag er påbegyndt på følgende områder: Mål og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger og arbejdet med pædagogiske læreplaner Med udgangspunkt i den skolepolitiske vision samt den nye bekendtgørelse omkring Mål - og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger er der etableret et 3- årigt kommunalt udviklingsprojekt med en arbejdsgruppe med deltagere fra fire ledere af skolefritidsordninger i kommunen. Der er etableret en styregruppe med en repræsentant fra skolelederforsamlingen, skolechefen og konsulenten fra fagområdet. 11

13 Resultatet fra arbejdet i projektet er materialet: Mål og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger og arbejdet med pædagogiske læreplaner, og materialet vil blive politisk behandlet i BUU i efteråret Masterplansproces for skoleområdet Masterplansprojektet for Børn og Kultur området i Assens Kommune er blevet etableret, og skolernes fysiske rammer er blevet afdækket som en del af den skolepolitiske visions afsnit Skolens fysiske rammer. Afdækningen af de fysiske rammer kan læses i Udviklingsplan for Dagtilbud, Skoler og Sports - og fritidsfaciliteter 2009 på Assens Kommunes hjemmeside. Der er endvidere udarbejdet en 1. delrapport med analyser og affødte principper på skoleområdet, der i dialektisk samspil skaber fagligt og økonomisk bæredygtige skoler. I forbindelse med projektets første fase er der etableret en arbejdsgruppe med fokus på udarbejdelsen af Principper for ledelse på skoleområdet bestående af SFO afdelings vice og skoleledere. Den pædagogisk administrative konsulent fra fagområdet deltager i den administrative projektgruppe omkring Masterplanen for Børn og Kultur. Udviklingsstrategi for Assens Ungdomsskole Der er igangsat et udviklingsarbejde omkring en kommunal udviklingsstrategi for Assens ungdomsskole. Udviklingsstrategien, der forventes politisk behandlet i foråret 2010, skal søge at afdække fremtidens visioner og konkrete handlingstiltag for ungdomsskolevirksomheden i Assens Kommune og denne strategi indgår fremadrettet i den skolepolitiske vision. Internationalt samarbejde Afsnittet Skolen og omverdenen beskriver skolevæsenets vision i forhold til internationalisering af uddannelsesområdet. I samarbejde med CIRIUS, Undervisningsministeriets styrelse for europæisk uddannelsessamarbejde, har tre administrative medarbejdere deltaget i europæiske studiebesøg. Titlerne på studiebesøgene var: Project Management: learning from successes and failures of educational projects, Quality assurance in education and vocational training og Improving Methodology and Teaching Techniques through ICT 3. Assens Kommune vil i foråret være vært for et europæisk studiebesøg i det fælleskommunale udviklingstiltag Science. Her vil 13 deltager fra forskellige europæiske lande besøge Assens Kommune og få et større indblik i dette udviklingsprojekt, og medarbejdere fra interesserede skoler vil få mulighed for at erfaringsudveksle omkring Science i et internationalt forum. Skoleidræt og bevægelse Med udgangspunkt i visionsafsnittet Den sunde skole, trivsel og arbejdsglæde for alle er projekt Kroppen på Toppen etableret og afviklet i det forløbne skoleår, herunder tilvejebragt eksterne fondsmidler fra Nordea Danmark fonden. En nærmere beskrivelse af projektets indhold samt projektevaluering kan læses på Aksen under fagområdet. 3 Titlerne på dansk: Projektledelse: at lære af succeser og fejl i uddannelsesprojekter, Kvalitetssikring i almene - og erhvervsuddannelsesprojekter samt Forbedring af metoder og undervisningsteknikker gennem intelligente kommunikationsteknologier 12

14 Den nye arbejdstidsaftale og overenskomst på lærerområdet Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening har indgået en ny arbejdstidsaftale, der blandt andet har til formål at give lærerne øget fleksibilitet og ejerskab til egen arbejdstid samt udvide den enkelte skoleleders ledelsesrum i dagligdagen. Skoleledernes forhandlingsudvalg har efterfølgende beregnet et forhandlingsgrundlag og opstartet forhandlingerne med Vestfyns Lærerkreds. Forhandlingerne er endnu ikke tilendebragt på området. Udfordringsretten Velfærdministeriet og Undervisningsministeriet har igangsat muligheden for regelforenkling og afbureaukratisering på de store velfærdsområder, herunder skoleområdet. Der er i Assens Kommune igangsat ansøgningsarbejde omkring skolernes arbejde med elevplaner, hvor der søges om muligheden for, at lade det være op til den enkelte skole at vurdere antallet af fag, der skal indgå i den individuelle elevplan. Det forventes, at der også på sigt vil blive udarbejdet flere ansøgninger til udfordringsretten indenfor skoleområdet. Ansøgningen vedr. elevplaner vil blive drøftet politisk i Børne og Undervisningsudvalget i efteråret Sprogvurderinger i børnehaveklassen Bekendtgørelsen omkring obligatoriske sprogvurderinger i børnehaveklassen, som udkom i juni 2009, indgår som en del af lovændringen i forbindelse med den obligatoriske børnehaveklasse. Der er i Assens Kommune igangsat et udviklingsarbejde i samarbejde med kommunens tale hørekonsulenter omkring afholdelsen af et inspirationsmøde for alle børnehaveklassemedarbejdere i kommunen samt udviklingen af et vejledende materiale til brug på området. Værdiregelsæt på skoleområdet Kravet om den enkelte skoles værdiregelsæt udkom i juni 2009, og der er iværksat en afdækning af, hvorledes skolerne allerede på nuværende tidspunkt opfylder bekendtgørelsens punkter gennem lokale trivselspolitikker og anti mobbestrategier. 13

15 Metode og proces Opbygningen af denne 3. generations kvalitetsrapport tager sit udgangspunkt i bekendtgørelsen om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen. Den samlede rapport er opbygget efter bekendtgørelsens punkter, og den er tids - og procesmæssigt tilrettelagt, så den følger bekendtgørelsens tidsfrister for politisk behandling. Analysemetodemæssigt er de 15 folkeskolers, en specialskole, en heldagsskole og ungdomsskolens kvalitetsrapporter gennemlæst og oplysninger er uddraget via sammenligninger af de enkelte skolers delområder. Hvor det har været relevant, er der blevet lavet kvantitative opsamlinger på eksempelvis afsnittet Signaler til Byrådet. Dette er for at lave en vurdering af den kvantitative vægtning i forhold til et enkelt budskab. Som sikring af reliabilitet og validitet er der omkring budskabsafsnittene og vurderingen af den enkelte skoles faglige niveau tilføjet bilag 1-5, hvor læseren selv kan vurdere budskabernes betydninger. I forbindelse med organisationsændringen i Børn og Kultur er Heldagsskolen Ådalen overgået til fagområdet Børn og Unge, og det specialpædagogiske område 0 til 18 år er overgået til afdelingen Tværfaglighed og Sundhedsfremme. Cheferne for Børn og Unge samt Tværfaglighed og Sundhedsfremme har således deltaget i udarbejdelsen af analyser, anbefalinger og afsnit, der vedrører disse områder. Taloplysningerne i rammebetingelserne er primært hentet hos UNI-C, i KMD - Matrix og KMD - Elev programmerne og via skolernes besvarelser af et mindre elektronisk spørgeskema. Talmaterialet er blevet udarbejdet administrativt i skoleafdelingen, og har efterfølgende været til gennemsyn og kvalitetssikring hos skolelederne, der har korrigeret eventuelle indtastningsfejl. Den sammenfattende helhedsvurdering og herunder delområderne er udfærdiget som en overordnet analyse, der vægter resultaterne fra vurderingen af den enkelte skoles faglige niveau, de pædagogiske processer, rammebetingelserne og resultaterne ligeværdigt. Hvor det er relevant inddrages informationer fra den foregående kvalitetsrapport, 2. generation 2007/2008, i analyserne. Den reviderede skabelon til skolernes kvalitetsrapporter Skabelonen til brug ved skolernes kvalitetsrapporter, er i forbindelse med 3. generation blevet revideret. Med udgangspunkt i en administrativ forenkling af håndtering af talmaterialet til afsnittet rammebetingelser, er skolernes talmateriale placeret samlet i den fælles Skolernes Kvalitetsrapport , 3. generation, og ikke i de enkelte skolers kvalitetsrapporter. Der er udarbejdet kvantitative oplysninger omkring serviceniveauet i børnehavedelen på skoler med udvidet SFO med inspiration fra Dagtilbudsloven og Kvalitetsaftalen på Dagtilbudsområdet. Der er udfærdiget en vejledning og tidsplan til brug på skolerne. Vejledningen indeholder definitionen på analyseelementer til vurdering af den enkelte skoles faglige niveau samt samtaleskabelonen til brug ved administrationens skolebesøg. 14

16 1.a Sammenfattende helhedsvurdering Sammenfattende kan det ud fra denne rapports oplysninger omkring skolerne i Assens Kommune konkluderes, at skolernes faglige niveau samlet set er tilfredsstillende. Skolernes samlede rammebetingelser samt resultater giver ikke anledning til nogen bemærkninger ud over de, der allerede er gjort i kommentarer under diagrammer og tabeller i afsnittene. 1.a.1 De pædagogiske processer Skolernes arbejde med pædagogiske processer baserer sig på lokal udmøntning af de fælleskommunale indsatsområder samt de lokale fokusområder. De pædagogiske processer giver et samlet billede af et skolevæsen i udvikling og fremdrift med en varietet af tiltag både indenfor de fælleskommunale indsatsområder samt de lokale fokusområder. 1.a.2 Kommunalt besluttede indsatsområder De femten folkeskoler samt Specialskolen Pilehaveskolen arbejder fremadrettet med de fælleskommunale indsatsområder Science, Samordnet indskoling og Opbygning af evalueringskultur, herunder arbejdet med elevplaner. Heldagsskolen Ådalen har som behandlingsinstitution valgt andre indsatsområder i sit pædagogiske arbejde og Ungdomsskolen i Assens arbejder fortrinsvis med undervisning og klubaktiviteter som fritidstilbud til unge, og har derfor heller ikke de tre fælleskommunale indsatsområder i sit lokale udviklingsfokus. Science Børne - og Undervisningsudvalget godkendte den 3. december 2007 naturfagsstrategien om, at Assens Kommune indgår i Science kommuneprojektet sammen med 19 andre kommuner. Skoleåret har således været det første år med scienceprojektet som fælleskommunalt indsatsområde på de enkelte skoler. Analysen af science som fælleskommunalt indsatsområde i skolernes kvalitetsrapport viser, at 10 skoler arbejder på andet år med scienceprojekter i skolens organisation, at 5 skoler er godt på vej med fuldt formulerede udviklingsprojekter og 1 folkeskole endnu ikke har igangsat arbejdet med science. Skolerne har sat fokus på science på følgende måder: Nogle skoler tilfører området flere undervisningstimer og har etableret lokale studiegrupper og fagudvalg. Der er etableret en sciencecafé og fagdage, en skole har haft en fælles udflugt for elever, forældre og medarbejdere til Danfoss Universe og generelt dokumenterer skolernes kvalitetsrapporter, at eleverne oplever øget motivation i forhold til naturfagsundervisningen. Skolerne arbejder for at få science - tænkning ind i den daglige undervisning i et tværfagligt perspektiv, og en enkelt skole har et særligt fokus på at skabe sammenhæng i skolens naturfagspædagogik både i de pædagogiske læreplaner i dagtilbuddet og i skoledelen. Endvidere deltager 2 skoler i et netværk for entreprenørskab og innovation sammen med andre kommuner i region Syd og Science Sild klubben var et valgfagstilbud i Assens Ungdomsskole. Samordnet indskoling Der har været etableret samordnet indskoling på alle kommunens skoler siden august 2007, og det er tredje gang at den samordnede indskoling evalueres som et fælleskommunalt indsatsområde i Skolernes Kvalitetsrapport , 3. generation. Den samordnede indskoling er i den treårige udviklingsproces på vej til at være konsolideret i sin organisationsform i den enkelte skole. Flere skoler har således i skoleåret haft fokus på en yderligere tilrettelæggelse og strukturering af mødevirksomheden, og flere skoler har 15

17 skemalagt planlægningssamarbejdet i hverdagen for lærerne og pædagogerne. Der har endvidere været behov for afklaring og synliggørelse af rollefordelingen mellem lærere og pædagoger i forbindelse med undervisningens udførelse. Der er dokumenteret effekter af den samordnede indskoling gennem skolernes evalueringer, og den samordnede indskoling medvirker blandt andet til at der med flerfaglige medarbejdere i undervisningen gives mulighed for anvendelse af varierede pædagogiske metoder som eksempelvis værkstedsarbejde. Dette giver også anledning til undervisningsdifferentiering og brug af holddeling i dagligdagen. Elevernes trivsel og læring øges og der er i højere grad fokus på at støtte børn i deres udvikling af relationskompetencer. Fagligheden i forbindelse med skole - hjem samarbejdet er styrket gennem den fælles udarbejdelse af elevplanerne mellem lærere og pædagoger, og der er skabt sammenhæng mellem skolens undervisningsdel og fritidsdel ved at den pædagogiske medarbejder er gennemgangsfigur i skole og SFO. Samarbejdet mellem de to faggrupper er i dagligdagen udgangspunkt for pædagogiske refleksioner og drøftelser med udgangspunkt i et helhedsorienteret syn på eleven. 3 skoler har valgt at sætte yderligere fokus på inklusionen af de vilde drenge og de stille piger i den samordnede indskoling ved at oprette udeskoler. Opbygning af evalueringskultur, herunder arbejdet med elevplaner I Skolernes Kvalitetsrapport blev det anbefalet, at arbejdet med elevplanerne fremadrettet ses som en del af den enkelte skoles evalueringskultur. Der er i analysen af dette område udarbejdet en trinvis model, der beskriver udviklingen af en evalueringskultur, spændende fra den enkelte medarbejders daglige evaluering af undervisning samt skolens samlede evaluering af egen organisation. Resultatet af denne analyse viser følgende: Ingen skoler i Assens Kommune har en evalueringskultur der baserer sig udelukkende på testning. Fem skoler har etableret en evalueringskultur, hvor der både bruges test indenfor læsning og matematik samt portefølje - evaluering og andre metoder til medarbejderens egen refleksion over undervisningens faglighed og kvalitet og syv skoler anvender varierede evalueringsmetoder, herunder test, på alle niveauer i skolens organisation samt reflekterer over skolens og undervisningens faglighed og evalueringsmetodernes anvendelighed generelt. Ingen skoler beskriver i det fælleskommunale indsatsområde opbygning af evalueringskultur, hvorledes skolen som organisation bringer evaluering i anvendelse i forhold til overordnede overvejelser i et samfundsmæssigt og pædagogisk perspektiv. Endvidere arbejder tre skoler med at evaluere og videreudvikle elevplansskabelonen, så den giver mening i dagligdagen som et dialogredskab mellem skole og hjem. I den forbindelse udvikles der elektroniske porteføljer og forældre intranet. Sammenligningen med analysen af det fælleskommunale indsatsområde i Skolernes Kvalitetsrapport generation viser, at overvægten i forhold til test som evalueringsmetode er mindsket. Der er generelt et bredere perspektiv på - og der anvendes flere metoder til evaluering af effekten af undervisningen og andre pædagogiske tiltag på skolerne. Det fremgår endvidere for flere skolers vedkommende, hvorledes evalueringskulturen breder sig til flere led i organisationen. Enkelte skoler arbejder på videreudviklingen af elevplansskabelonen, og dette ses som finjusteringer, da alle skoler i Assens Kommune på nuværende tidspunkt har elevplansskabeloner, der fungerer i dagligdagen. 1.a.3 Skolernes lokale fokusområder Skolerne har i deres rapporter både beskrevet status på skoleåret lokale fokusområder, samt hvilke tiltag denne evaluering har givet anledning til. Herefter har skolerne 16

18 beskrevet visioner og handlingstiltag for det kommende skoleårs lokale udviklingsprojekter. I begge afsnit har skolerne mulighed for at vise op til 3 udviklingsprojekter. Status på skoleåret , lokale fokusområder viser, at skolerne arbejder med udvikling, dokumentation og udvikling. Der er en nogenlunde ligelig fordeling mellem lokale fokusområder, der videreføres i det kommende skoleår, , og nye udviklingstiltag på skolen. I det kommende års lokale fokusområder har 6 skoler fokus på at arbejde med elevers og medarbejderes sundhed og trivsel, 5 skoler arbejder i særlig grad med rummelighed og inklusion, 3 skoler udvikler skolens læsestrategi og 3 skoler arbejder med udviklingen af skole hjemsamarbejdet gennem anvendelsen af digitale kommunikationsmidler. Yderligere 23 forskellige udviklingsprojekter er repræsenterede blandt de 15 folkeskoler, 2 special og heldagsskoler samt ungdomsskolens lokale fokusområder. 1.a.3 Den specialpædagogiske bistand I Assens Kommune er der i alt 398 elever, der modtager undervisning i specialklasser, -AKT, og heldagsklasser samt specialskoler i, eller udenfor kommunen. Procentvis udgør dette antal elever 8,1 % af det samlede antal elever i Assens kommune. Af de 398 elever er 207 elever i special, - AKT, og heldagsklasser, hvilket svarer til 4,15 % af det samlede antal elevtal i Assens Kommune. 60 elever går på specialskoler, Pilehaveskolen eller Heldagsskolen Ådalen, hvilket svarer til 1,2 % af det samlede antal elever, og 14 elever, 0,3 %, modtager andre skoletilbud. De resterende 117 elever er henvist til specialskoler eller andre tilbud udenfor kommunen. Den talmæssige udvikling indenfor området viser, at der er en stigning på 14 elever, der modtager undervisning i specialklasser, AKT og heldagsklasser samt specialskoler i,- og udenfor kommunen i skoleåret Den procentvise andel er således steget fra 7,4 % i skoleåret til 8,1 % i skoleåret Eleverne i kommunens specialklasser fortsætter for 90 % vedkommende i et videre uddannelsesforløb, enten i form af et 10. specialklasses tilbud, efterskoleophold, produktionsskoleophold eller erhvervsuddannelse. Kun enkelte elever påbegynder et arbejde efter 10. klasse. 1.a.4 Dansk som andetsprog Gennemgang af uddannelsessøgningen for elever, der har modtaget undervisning i dansk som andetsprog viser, at alle 5 elever efter folkeskolens afgangsprøve FSA 9. klasse fortsætter i en ungdomsuddannelse eller et 10. skoleår. Det må således vurderes, at disse elever klarer sig på lige fod med elever set under et. Assens Kommune har i år haft 3 elever, der som sent ankomne unge har afsluttet et sprogundervisningsforløb. Af disse er én ung fortsat på produktionsskolen, én har fået arbejde og én er flyttet fra Assens Kommune. Denne ungegruppe klarer sig samlet set dårligere i forhold til elever set under et, hvilket tilskrives den unges sene ankomst til Danmark og de livsudfordringer den unge har haft under eksempelvis flygtninge vilkår. 1.a.5 Skolernes tre største udfordringer Følgende er et sammendrag af skolernes tre største udfordringer. Den fulde version af skolernes tre største udfordringer kan læses i bilag 1. I beskrivelsen af skolernes tre største udfordringer, fordeler disse sig således: 17

19 10 skoler anfører udfordringer, der relaterer sig til den økonomiske tildeling og den heraf følgende udfordring i forhold til at fastholde den faglige bæredygtighed i form af eksempelvis det vejledende timetal, efter og videreuddannelsesmuligheder for medarbejdere og udviklingsprojekter. 10 skoler anfører udfordringer omkring inklusion og rummelighed, herunder behovet for at gøre den almene undervisning varieret i sin form, så den tilgodeser behovet for individualiseret undervisning, holddeling og niveaudeling. 4 skoler anfører arbejdet med arbejdsglæde og trivsel for både elever og medarbejdere som udfordringer i dagligdagen og 4 skoler anfører skolens pladsforhold og fysiske rammer som en udfordring. Særligt specialskolen og heldagsskolen i kommunen oplever udfordringer i den forbindelse. Endvidere beskrives 19 forskelligartede udfordringer, der bevæger sig fra implementering af det digitale kommunikationsværktøj forældre - intra i dialogen mellem skole og hjem til etablering af madordning på skole med udvidet SFO. 1.a.6 Synspunkter som Byrådet opfordres til at tænke ind i det videre arbejde Følgende er et sammendrag af sammenfaldende signaler til Byrådet. Den fulde version af skolernes signaler til Byrådet kan læses i bilag 2. Samlet set anføres der i skolernes signaler til Byrådet 17 elementer, der vedrører skolernes økonomiske rammebetingelser. Af disse relaterer 3 sig til udfordringen i forhold til bevarelse af serviceniveauet omkring det vejledende timetal, 2 relaterer sig til ændringer i økonomisystemer og indførelsen af opus, 1 omhandler specialskolens økonomiske tildeling og 1 opretholdelsen af serviceniveauet på ungdomsskoleområdet. Endvidere foreslår 3 skoler en udvidelse af tildelingen til den samordnede indskoling til også at omfatte 3. årgang eller hele skoleforløbet. 9 skoler anfører signaler der relaterer sig til Masterplanen for Børn og Kultur. Her beskrives Masterplanen som en mulighed for skolevæsenet til at sikre en kommende skolestruktur, der tilgodeser de mindre landsbyskolers elevtal og medvirker til at skabe bæredygtige lokaleområder. Specialskolen anfører muligheden for bygning af ny specialskole og heldagsskolen fremfører skolens behov for afklaring af skolens fysiske rammer og fremtidige placering i kommunen. 6 signaler omhandler den tværfaglige løsning i forhold til børn og unge samt deres familier med socio - emotionelle problemstillinger. Endvidere sendes der 19 forskelligartede signaler. 18

20 1.a.7 Skolelederens vurdering af egen skoles faglige niveau Med udgangspunkt i elementer der i dialektisk samspil skaber faglig bæredygtighed og kvalitet i skolen, har skolelederen som ansvarlig for skolens - og undervisningens kvalitet vurderet egen skoles faglige niveau. Alle skoler i Assens Kommune vurderer deres skoles faglige niveau som tilfredsstillende, og denne vurdering bygger på skoleledernes analyser af følgende elementer: medarbejdernes faglige kompetencer til undervisning i det pågældende fag, fleksibilitet i skolens organisering og muligheden for holddeling samt teamudviklingen for skolens medarbejdere og ledelse. Elevernes undervisningsmiljøvurderinger og faglige resultater samt medarbejderes arbejdspladsvurderinger og skolens arbejde med forskellige inklusionstiltag vægtes ligeledes i vurderingerne. Andre elementer indgår i vurderingerne i mindre grad. Vurderingen af skolens faglige niveau og den heraf affødte selvevaluering har resulteret i forskellige handlingstiltag på den enkelte skole. Vurderingerne har eksempelvis været anledning til at iværksætte fælles forberedelse for medarbejdere, etablering af nye metoder til inklusion, faglige tiltag i forhold til læseudvikling og brug af holddeling i udvalgte fag og i udskolingen. Der er handlingstiltag som beskriver skolens yderligere fokus på anvendelsen af pædagogiske metoder i undervisningen, yderligere ledelsessamarbejde og revidering af metoderne til afholdelse af medarbejdersamtaler samt andre tiltag. De samlede vurderinger af den enkelte skoles faglige niveau samt handlingstiltag, som den enkelte vurdering har givet anledning til, kan læses i bilag 3. 1.a.8 Skolebestyrelsernes udtalelse til den samlede beskrivelse Skolebestyrelserne udtrykker tilfredshed med de enkelte skolers beskrivelser. De samlede udtalelser berører enkelte sammenfaldende synspunkter: 8 udtalelser vedrører skolernes økonomiske rammebetingelser, herunder 4 der vedrører muligheden for undervisning efter det vejledende timetal, 2 vedrørende den gennemsnitlige lærerløns beregning i den økonomiske tildelingsmodel samt 2 udtalelser omkring det fælles økonomisystem Opus. De samlede udtalelser fra skolebestyrelserne kan læses i bilag 4. 1.a.9 MED - udvalgets udtalelse til den samlede beskrivelse De lokale MED - udvalg udtrykker tilfredshed med de enkelte skolers beskrivelser samt processen omkring udarbejdelsen af kvalitetsrapporterne på skolerne. De samlede udtalelser fra MED udvalgene kan læses i bilag 5. 19

21 1.b Anbefalinger fra skoleområdet 1.b.1 Kommunalt besluttede indsatsområder Science som fælleskommunalt indsatsområde Børne - og Undervisningsudvalget godkendte den 3. december 2007 naturfagsstrategien om, at Assens Kommune indgår i Science kommuneprojektet sammen med 19 andre kommuner. Skoleåret har således været det første år med scienceprojektet som fælleskommunalt indsatsområde på de enkelte skoler. Analysen af science som fælleskommunalt indsatsområde i skolernes kvalitetsrapport viser, at 10 skoler arbejder på andet år med scienceprojekter i skolens organisation, at 5 skoler er godt på vej med fuldt formulerede udviklingsprojekter og 1 folkeskole endnu ikke har igangsat arbejdet med science. Anbefalinger Skoleområdet anbefaler, at scienceprojektet fortsætter sin positive udvikling både gennem den enkelte skoles scienceprojekter og gennem de fælleskommunale tiltag, herunder partnerskaber mellem skoler, ungdomsuddannelser, kommuner, det private erhvervsliv og Selvstændighedsfonden 4. Udvikling af evalueringskultur herunder arbejdet med elevplaner Udviklingen af skolernes evalueringskultur og arbejdet med elevplaner har været et fælleskommunalt indsatsområde i tre år. Sammenligningen med analysen af det fælleskommunale indsatsområde i Skolernes Kvalitetsrapport generation viser, at overvægten i forhold til test som evalueringsmetode er mindsket, og der generelt er et bredere perspektiv på - og der anvendes flere metoder til evaluering af effekten af undervisningen og andre pædagogiske tiltag på skolerne. Det fremgår endvidere for flere skolers vedkommende, hvorledes evalueringskulturen breder sig til flere led i organisationen. Udviklingen af evalueringskulturen har dog stadig samlet set brug for faglig opmærksomhed fra skoleområdet, før alle skoler i Assens Kommune i praksis har en evalueringskultur på alle niveauer i organisationen. Anbefalinger Skoleområdet anbefaler, at det fælleskommunale indsatsområde Udvikling af evalueringskultur herunder arbejdet med elevplaner fortsættes som fælleskommunalt indsatsområde i skoleåret Der anbefales, at interesserede skoler støttes i et skoleudviklingsforsøg med anvendelsen af udfordringsretten i forhold til elevplansbekendtgørelsen og kravet om årlige elevplaner i alle fag. Der anbefales ligeledes, at der etableres kompetenceudviklingsforløb for lærere omkring målsætning, evaluering og dokumentation i den daglige undervisning. 4 Selvstændighedsfonden er en fond, der blandt andet samarbejder med Undervisningsministeriet og Erhvervs og Byggestyrelsen omkring udvikling af innovation og entreprenørskab i folkeskolen, blandt andet gennem fondsstøttede udviklingsprojekter på skoler og i kommuner. 20