Ishøj kommune. Analyse af detailhandelen

Transkript

1 Ishøj kommune Analyse af detailhandelen April 2009

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Ishøj kommune Forbrug i Ishøj kommune Handelsbalance og opland 28 Bilag 1: Branchefortegnelse

3 Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3

4 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Indledning ICP er af Ishøj Kommune blevet bedt om at gennemføre en detailhandelsanalyse. Analysen giver en status for detailhandelen og vurderer udviklingsmulighederne i Ishøj kommune. Analyserne ICP har primo 2009 foretaget en rekognoscering af alle butikker i Ishøj kommune, herunder opgjort de enkelte butikkers bruttoareal samt indsamlet informationer om omsætningen i Der er endvidere foretaget en beregning af det nuværende og fremtidige forbrug af detailhandelsvarer i kommunen. Butikkerne I Ishøj kommune var der primo butikker med et samlet bruttoareal på ca m 2 og en omsætning i 2008 på knap 1,8 mia. kr. inkl. moms. Godt halvdelen af butikkerne er placeret i Ishøj Bycenter, som er et overdækket butikscenter. Butikkerne fordeler sig på et samlet bruttoareal på ca m 2 og omsatte i 2008 for godt 1,0 mia. kr. Dette svarer til knap 60 % af den samlede omsætning i kommunen. I Ishøj Bycenter er 75 % udvalgsvarebutikker. I den øvrige del af Ishøj kommune er 31 butikker placeret, heraf er 11 af butikkerne placeret i Det Store Erhvervsområdet. Her er der hovedsageligt tale om store udvalgsvarebutikker. I kommunen i øvrigt findes primært dagligvarebutikker. Forbrug Det samlede detailhandelsforbrug i Ishøj kommune var i 2008 knap 1,0 mia. kr. inkl. moms fordelt med ca. 485 mio. kr. på dagligvarer og ca. 473 mio. kr. på udvalgsvarer. Set i lyset af at befolkningstallet for kommunen ventes at stige med 1 %, ventes dagligvareforbruget i Ishøj kommune at stige med omkring 4 % i perioden 2008 til Udvalgsvareforbruget forventes at stige ca. 18 % i samme periode. Således forventes det samlede detailhandelsforbrug i Ishøj kommune at være knap 1,1 mia. kr. i 2021 fordelt med ca. 500 mio. kr. på dagligvarer og 560 mia. kr. på udvalgsvarer. Handelsbalance Der var på dagligvarer et forhold mellem omsætning og forbrug på 150 % for Ishøj kommune, mens forholdet på udvalgsvaresiden var 225 %. Det vil sige, at der i butikkerne i Ishøj kommune er en dagligvareomsætning, der er 50 % højere end dagligvareforbruget i kommunen. Hermed må forbrugerne fra kommunens opland få dækket en del af deres dagligvareforbrug ved køb i Ishøj kommune. Niveauet er relativt højt, når man tager konkurrencesituationen i området i betragtning. Derfor kan det ikke ventes, at handelsbalancen fremover forbliver på samme niveau. Udvalgsvareomsætningen er 125 % højere end udvalgsvareforbruget i kommunen. Det vil sige, at der er en stor indhandling fra forbrugere bosat udenfor Ishøj kommune. Etableringen af Bauhaus vil betyde, at niveauet for udvalgsvarer hæves yderligere. 4

5 Konklusioner, vurderinger og anbefalinger Oplandet På baggrund af ovenstående er det vor vurdering, at oplandet til dagligvarebutikkerne lokaliseret uden for byområdet i Ishøj kommune i høj grad udgøres af husstandene i de nærområder, butikkerne er placeret i. Dagligvarebutikkerne i Ishøj Bycenter, i særdeleshed Bilka, har et opland, der rækker uden for kommunen. Bl.a. vurderes husstandene i især Vallensbæk, det nordøstlige Brøndby og dele af Vallensbæk at tiltrækkes af udbuddet i Ishøj. På udvalgsvareområdet er det ICP s vurdering, at størstedelen af udvalgsvareforbruget fra borgerne fra Ishøj kommune bliver dækket ved køb i kommunen. Der er dog visse brancher, som i mindre grad er repræsenteret i kommunen, f.eks. segmenter inden for beklædning. Oplandet til udvalgsvarehandelen er vanskeligt at beskrive under ét, da især ILVA og køkkenbutikkerne mv. vurderes at have et endog meget stort opland. Det skal dog bemærkes, at dette opland nok er reduceret en smule igennem de seneste 10 år i takt med at nettet af en række populære storbutikskoncepter er blevet mere fintmasket. Udviklingsmuligheder og anbefalinger I det følgende gennemgås ICP s anbefalinger i relation til arealudlæg for detailhandel frem mod Ishøj kommunes struktur I mange kommuner er den store udfordring at definere rollefordelingen mellem udbudspunkterne. Det er typisk lettere at udstikke de helt overordnede ønsker til udviklingen, når kommunen har ét entydigt hovedcenter. Udover Ishøj Bycenter, der fungerer som kommunens hovedcenter, har Ishøj kommune en række mindre lokalcentre; Vildtbanegård, Vejleåparken, Gadekæret og Ishøj Centrum, der fungerer som en del af borgernes daglige forsyning af dagligvarer. Disse lokalcentre fungerer i høj grad som oprindeligt tiltænkt, dvs. til et lokalområdes nærforsyning med dagligvarer. Udviklingsmuligheder for detailhandelen Det overordnede mål for detailhandelen i Ishøj kommune bør være at sikre en bæredygtig detailhandel, der i samme grad som i dag sikrer, at kommunens forbrugere lægger den største del af deres indkøb både indenfor dagligvarer og udvalgsvarer i kommunen. 5

6 Konklusioner, vurderinger og anbefalinger Det er derfor ICP s vurdering, at man primært bør satse på at styrke Ishøj Bycenter yderligere. En satsning på Ishøj Bycenter behøver ikke at begrænse detailhandlens muligheder i den øvrige del af kommunen, da den øvrige centerstruktur udfylder en anden funktion. Lokalcentrernes funktion er at forsyne lokalområderne med dagligvarer. Man bør derfor satse på, at beholde Ishøj Bycenter som et attraktivt indkøbssted for både dagligvarer og udvalgsvarer. I tabel 1.1 præsenteres detailhandelens styrker, svagheder, muligheder og trusler i Ishøj kommune. Efterfølgende uddybes en række af udsagnene, ligesom udviklingsmulighederne beskrives. Styrker Veletableret indkøbssted Ishøj Bycenter Detailhandelen i kommunen dækker et bredt spektrum af butikker Sammenhængende storbutiksområde, Det Store Erhvervsområde Positiv handelsbalance God dagligvareforsyning Mange gode beliggenheder i forhold til motorvejsnettet god trafikal tilgængelighed Muligheder Større udbud af udvalgsvarebutikker, især indenfor beklædning i Ishøj Bycenter Man skal søge målrettet at tiltrække flere kædekoncepter Sikre at butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper, placeres så koncentreret som muligt, evt. i Det Store Erhvervsområde Svagheder Få beklædningsbutikker Mangler bymidtemiljø Trusler Alle større udbudspunkter opruster Generel skærpet konkurrence mellem de større udbudspunkter Forbrugerne bliver mere mobile ændrede indkøbsvaner Problemer omkring generationsskifte i butikkerne Tabel 1.1 SWOT-opsummering (styrker, svagheder, muligheder og trusler) Ishøj Bycenter Ishøj Bycenter er i dag kommunens primære hovedcenter. Centret har gennemgået en betydelig renovering og udvidelse i Centret er sammenbygget med Ishøj Station og derved har ca mennesker sin daglige gang i centret. Generelt har Ishøj Bycenter et attraktivt udbud med mange gode butikker og servicefunktioner. Udover detailhandelsbutikker findes der i centret en lang række andre funktioner som f.eks. rådhus, bibliotek, bespisning, banker, klinikker og turistkontor. Overordnet set er det tilstedeværelsen af profilerede damebeklædningsbutikker, der afgør, hvor attraktivt et indkøbssted er. Indkøb af dametøj er i stor udstrækning styrende for husstandens indkøb af udvalgsvarer i øvrigt. En fastholdelse af forbrugerne forudsætter således, at der som minimum ligger flere profilerede dametøjsbutikker i et indkøbssted. Ishøj Bycenter har i dag et godt udbud af dametøjsbutikker med en del af de væsentligste kædebutikker. Samtidigt er H&M en væsentlig styrke for Ishøj Bycenter. Det er ligeledes vigtigt, at et udbudspunkt kan adskille sig fra øvrige udbudspunkter, med butikker der ikke ligner alle andre. I kraft af at Ishøj ikke har et egentlig gågadesystem, men at bymidten primært består af Ishøj Bycenter, mangler byen et egent- 6

7 Konklusioner, vurderinger og anbefalinger lig bymidtemiljø med de lidt mere skæve butikker, som bl.a. findes i latinerkvarterer og sidegader i større byer. Ishøj Bycenter er i dag det største udbudspunkt i det primære markedsområde, men i forhold til de regionale konkurrenter City 2, Hundige Storcenter, Fields og Fisketorvet har Ishøj Bycenter færre udvalgsvarebutikker og er som udgangspunkt svagere end dem. Især på beklædning har de øvrige centre markant flere butikker. Både City 2 og Hundige Storcenter planlægger renoveringer og udvidelser, hvilket vil øge konkurrencen om forbrugerne. Dette må formodes at skabe en yderligere konkurrence til Ishøj Bycenter. Den største trussel mod Ishøj Bycenter er den fortsatte øgede konkurrence mellem de større udbudspunkter i markedsområdet. Samtlige væsentlige udbudspunkter har planer om at opruste i kampen om at tiltrække forbrugerne. Dette betyder, at den største udfordring for Ishøj kommune fortsat er, at kunne tilbyde forbrugerne et attraktivt udbud. Derfor bør en evt. udbygning af Ishøj Bycenter i høj grad fokusere på at øge centrets detailhandelsmæssige tyngde, især indenfor beklædning og andre udvalgsvarer for at kunne fastholde sin position i det primære markedsområde. På den måde kan Ishøj Bycenter fremover bedre klare sig i konkurrencen med de andre shoppingcentre. Der arbejdes med planer om et nyt projekt i størrelsesordenen på m 2 på Stationsforpladsen. Byggeriet skal formodentlig indeholde detailhandel, bolig og liberal erhverv. Etablering af nyt butikscenter på Stationsforpladsen kræver, at der etableres et udbud, der i sin karakter og butiksmix adskiller sig fra udbuddet i Ishøj Bycenter. ICP vurderer, at det vil være mest hensigtsmæssigt at samle detailhandelen på samme side af jernbanen som Ishøj Bycenter og optimere Ishøj Bycenter frem for at satse på et nyt. Derved koncentreres detailhandelen og Ishøj Bycenters position styrkes. Alternativt skal det nye butikscenter på Stationsforpladsen hænge sammen med Ishøj Bycenter, evt. med en underjordisk passage med butikker på begge sider, så det hænger kommercielt sammen. Hvis der udbygges med detailhandel på Stationforpladsen, vil det få omsætningsmæssige konsekvenser for Ishøj Bycenter. Etableres der et varehus, eks. Kvickly, i byggeriet, vil det have konsekvenser for dagligvareomsætningen i Ishøj Bycenter. Samtidigt vil det givetvis påvirke udvalgsvareomsætningen, da kundestrømmen i bycentret vil blive mindre. Hvis der derimod etableres en discountbutik, vil denne forsyne nærområdet med dagligvarer, uden at medføre større konsekvenser for den øvrige detailhandel i kommunen. Etableres der kun få udvalgsvarebutikker i byggeriet, vil dette ikke yde forbrugerne særlig stor attraktionsværdi. Udbuddet vil være for lille. Endvidere vil investorer sandsynligvis kræve en relativ høj leje, samt lang bindingsperiode. Disse vilkår vil kun større profilerede kædebutikker kunne honorere. Disse kædebutikker vil i højere grad være interesserede i ligge i selve centret. 7

8 Konklusioner, vurderinger og anbefalinger Det Store Erhvervsområde I Det Store Erhvervsområdet findes kommunens storbutiksområde med primært møbelbutikker, køkkenbutikker og byggemarkeder. Kommunen kan med fordel udlægge arealer til særlig pladskrævende varegrupper i Det Store Erhvervsområdet, hvor kommunens storbutikker i forvejen findes. Disse butikstyper skal tænkes ind i arealudlægget samt overvejelserne omkring den fysiske beliggenhed i den eksisterende struktur. Butikker og nye butiksformer vil også fremover generelt søge sammen med andre, hvor de kan udnytte den synergieffekt, en koncentration giver. Dertil skal det sikres, at fremtidige forhandlere af pladskrævende varegrupper har nem og rigelig parkering. Det Lille Erhvervsområde I Det Lille Erhvervsområde findes der på nuværende tidspunkt kun dagligvarebutikken Lidl samt tre bilforhandlere. Der er interesse for at etablere et bydelscenter på optil m 2 ved Ishøj Strandvej. Uanset hvor i kommunen man placerer en udbygning, skal man være opmærksom på, at der vil være tale om en konkurrent til kommunens hovedcenter, Ishøj Bycenter. Det er markedsmæssigt muligt at etablere et bydelscenter, men det vil få omsætningsmæssige konsekvenser for den øvrige detailhandel i kommunen. Set i lyset af den skærpede konkurrencesituation, vurderer ICP, at det vil være fordelagtigt at styrke hovedcentret, frem for at etablere et bydelscenter. Kommunen i øvrigt Dagligvareforsyningen i kommunen består primært af lavprisvarehuset Bilka samt et par discountbutikker. Der er ingen dagligvareforsyning i kommunens landsbyer, men dagligvarebutikkerne i byområdet (bl.a. Netto, Aldi og Lidl) forsyner tilstrækkeligt forbrugerne. Derudover er der planer om Netto ved Jysk på Industribuen og Rema1000 på Ishøj Strandvej. Derudover findes der dagligvarebutikker i kommunens lokalcentre, der yder en god decentral forsyning til lokalområdets borgere. Det er vigtigt, at Ishøj kommune fortsat opretholder denne decentrale forsyning af lokalområderne. Samtidigt er det vigtigt at styrke de eksisterende centre, ikke ved nødvendigvis at etablere nye butikker, men ved bl.a. at sikre gode tilkørselsforhold, gode parkeringsmuligheder, samt tillade udvidelser af eksisterende dagligvarebutikker. I området ved Gadekæret udlægges m 2 til dagligvarer. Dette vil tilføre området en bedre lokalforsyning. Det ønskes at skabe et mere bymæssigt havnemiljø på Ishøj Havn. ICP anser det ikke som værende realistisk og bæredygtigt at udlægge større arealer til detailhandel. Derimod er det oplagt at placere servicefunktioner som cafeer og restauranter på havnen for at skabe et mere livligt miljø. Hvis der udlægges detailhandelsarealer i begrænset omfang, til f.eks. dagligvarer, vil disse butikker ikke influere på kommunens nuværende butikker. Generelle anbefalinger Den vigtigste udfordring for Ishøj er at skabe et udbudspunkt, der kan konkurrere med de omkringliggende shoppingcentre. Derfor anbefaler ICP at styrke kommunens største udbud i Ishøj Bycenter og styrke de eksisterende lokalcentre, frem for at udbygge med nye centre. 8

9 Konklusioner, vurderinger og anbefalinger Det fremtidige arealbehov til detailhandel frem til 2021 Frem til 2021 ventes det, at forbruget i Ishøj kommune vil stige med 4 % for så vidt angår dagligvarer og med 18 % for udvalgsvarer. Forventningen på dagligvareområdet skal ses i lyset af forventningen om en begrænset stigning i forbruget af dagligvarer pr. person samt forventningen om en stagnation i indbyggertallet i Ishøj kommune frem til Nye arealudlæg til detailhandel skal dels styres af en beregning, der tager udgangspunkt i de nuværende forhold, men det er samtidig væsentligt, at kommunen sikrer, at forbrugerne har attraktive indkøbsforhold, relativt tæt på hvor de bor. Således bør ønsket om at styrke de største udbudspunkters position på detailhandelsområdet også være en væsentlig parameter i planlægningen og arealudlægget. Mål for detailhandelsudviklingen Den reviderede planlov fastholder ønsket om, at den fremtidige udvikling skal foregå i bymidterne. Hensigten er at fortætte byerne og bevæge sig væk fra solitært beliggende butikskoncentrationer og indfaldsvejenes lange, men smalle bælter af især storbutikker. Det er vor vurdering, at udlægget skal foregå, så det i videst mulige omfang styrker det nuværende udbud. Det vil sige især i bymidten. Arealer til butiksformål skal udlægges således, at mulighederne for en løbende tilpasning af butiksstrukturen sikres. En tilpasning der sikrer, at man har mulighed for at etablere de nyeste koncepter. En arealramme for nyt butiksareal styres dels af en forbrugsberegning dels af ønsket om at styrke handelscentrenes (her kommunens eneste hovedcenter, Ishøj Bycenter) position på detailhandelsområdet. Det er ligeledes væsentligt, at man i planlægningen tilfører detailhandelen i Ishøj kommune mulighed for dynamik. Samtidig er det væsentligt, at større butikker etableres så centralt som muligt og med parkeringsmuligheder direkte i forbindelse med butikkerne. Helt overordnet er det vor vurdering, at der på dagligvareområdet i fremtiden vil være efterspørgsel på areal især inden for discountsektoren, men også til dels fra supermarkeds- og fra varehuskoncepter. I især bymidten har man dog allerede i dag en god kapacitet på dagligvareområdet. På udvalgsvareområdet skal arealudlægget dels sikre, at forbrugerne har tilfredsstillende indkøbsforhold, dels bevare Ishøj Bycenters position på Vestegnen. I tabel 1.2 vises, hvad rammen for nyt butiksareal i kommunen minimum bør være. Bemærk, at udlægget følger den planlægningsmæssige struktur med ét hovedcenter og en række lokalcentre, og altså ikke samme opdeling som i kapitel 2 og 3. 9

10 Konklusioner, vurderinger og anbefalinger Arealudlæg (m 2 bruttoareal) Område Dagligvarer Udvalgsvarer Ishøj Bymidte Vildtbanegård - - Vejleåparken - - Bydelen ved Gadekæret Ishøj Centrum - - Kommunen i øvrigt Ishøj kommune Tabel 1.2 Forslag til udlæg af nyt butiksareal frem til 2021 (bruttoareal) Rammen skal lægges til det areal, der fysisk var til rådighed for butikkerne primo Således indgår f.eks. restrummelighed, den nuværende ubrugte arealramme, planlagte og projekterede, men ikke åbnede butikker også i ovenstående tabel. Der kan i den enkelte kommune være behov for, at det minimale arealudlæg tillægges en buffer, der skal sikre dynamik og fleksibilitet i planlægningen. Man bør derfor kun udlægge arealer, der sikrer muligheden for en løbende tilpasning af butiksstrukturen og mulighed for at etablere de nyeste koncepter inden for dagligvareområdet i bydels- og lokalcentrene. I øvrigt vurderes det, at lokalforsyningen af dagligvarer generelt imødekommer forbrugernes efterspørgsel tilstrækkeligt, og at butikkerne er placeret, hvor der markedsmæssigt er efterspørgsel. Indenfor udvalgsvarer vurderes det, at kommunens hovedcenter, Ishøj Bycenter, bør styrkes, så det kan opretholde den regionale status, det har i dag. Derfor foreslås et arealudlæg på m 2 frem til Det kan overvejes, hvorvidt der bør åbnes op for nye muligheder for etablering af havneorienterede detailhandel på Ishøj Havn. På baggrund af ICP s erfaring, er det vor opfattelse, at der kun i begrænset omfang er basis for detailhandel i lystbådehavnen, men at servicefunktioner som restauranter og cafeer kan skabe et livligt og atmosfærefyldt liv på havneområdet. Hvad angår butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper gør de samme argumenter sig gældende som for udvalgsvarer. Nye butikker bør ligge, hvor de styrker det eksisterende udbud bedst. Det er vor vurdering, at det især vil være i Ishøj Bymidte og i Det Store Erhvervsområde, at større butikker vil være interesserede i at etablere sig. Dette bør i videst muligt omfang ske i tilknytning til de eksisterende butikker. Planlovens bestemmelser Vurderingen er foretaget med udgangspunkt i planlovens bestemmelser om butikkernes størrelse og lokalisering samt under hensyntagen til de retningslinjer som Landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet udstikker. Således må dagligvarebutikker maksimalt have et samlet bruttoareal på m 2 og udvalgsvarebutikker m 2. I byfingrene i det ydre storbyområde i hovedstadsområdet må bydelscentre maksimalt have et bruttoareal til detailhandel på m 2. Lokalcentre må maksimalt være m 2. Den største butik i et lokalcenter må ikke være over m 2 og der skal som udgangspunkt minimum være 500 meter til et andet lokalcenter. Det kunne måske være ønskeligt at udvikle det eksisterende storbutiksområde i kommunen Det Store Erhvervsområde men med mindre dette område allerede er 10

11 Konklusioner, vurderinger og anbefalinger indeholdt i en afgrænsning af Ishøj bymidte, må der, ifølge Planloven, her alene udlægges nye arealer til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. Disse varegrupper er udtømmende defineret i Planloven som butikker, der alene forhandler biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt møbler. Bemærk, at der med møbelbutikker menes rene møbelbutikker. Øvrige møbelbutikker hører i dag, ligesom køkkenbutikkerne, under gruppen udvalgsvarer. Således kan der i det nuværende Det Store Erhvervsområde alene opføres udvalgsvarebutikker til eksempelvis tæpper, hvidevarer, elektronik og værktøj, såfremt der er uudnyttede rammer. Arealudlæg til forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper I dag er der 7 butikker, der forhandler særligt arealkrævende varegrupper i Ishøj kommune. Disse har samlet set et bruttoareal på ca m 2. Der er især tale om bilforhandlere samt en bådforhandler, en møbelbutik og et byggemarked. Butikkerne er beliggende i Det Store Erhvervsområde primært langs Industrivangen og Industribuen. Disse butikker sørger i dag primært beliggenheder, hvor de kan ligge sammen med andre butikker og opnå en synergieffekt og tiltrække flere kunder. Facadegrundene langs landets motorveje er i de seneste år blevet populære lokaliseringer, dels på grund af synligheden og eksponeringen dels på grund af den trafikalt gode beliggenhed i forhold til kunder med bil. Også i Ishøj kommune er enhederne beliggende samlet i nærheden af motorvejen i området ved Ishøj Stationsvej, Motorring 4 og Køge Bugt motorvejen. Arealudlæg Denne hovedvaregruppe er i den nugældende planlov begrænset i forhold til den tidligere planlov. Køkkenbutikker kategoriseres eksempelvis som udvalgsvarer. Efter afklaring med By- og Landskabsstyrelsen er dette nu også gældende for møbelbutikker, der forhandler andet end møbler f.eks. boligtilbehør som puder, plaider etc. Ligeledes er det nu præciseret, at tømmerhandler med tilknyttet byggemarked kategoriseres som udvalgsvarebutikker, såfremt byggemarkedsdelen er større end m 2 eller byggemarkedsdelen udgør mere end 1/3 af det samlede areal. Dette betyder, at der generelt ikke i så vid udstrækning som hidtil er et væsentligt arealbehov til butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varer. 11

12 Konklusioner, vurderinger og anbefalinger Arealudlæg (m 2 bruttoareal) Nuværende areal (m 2 ) Nyudlæg (m 2 ) Ishøj kommune * *): incl. ny Bauhaus Ovenstående arealudlæg er vurderet under hensyntagen til den regionale balance. Butiksstørrelser Ifølge Planloven skal det vurderes, hvor store butikker der kan udlægges til særligt pladskrævende varer, uden at disse forrykker den regionale balance. ICP har vurderet dette under hensyntagen til det fremtidige arealudlæg, den nuværende detailhandelsstruktur, vestegnskommunernes indbyrdes styrkeforhold, en forventning om, at butikker generelt vil blive en smule større i fremtiden samt konkurrencesituationen. Biler Planter Camping/både Tømmerh. med byggemarked Møbler Ishøj Der er et andet indkøbsmønster for særlig arealkrævende varer såsom biler, både og campingvogne, end der er for andre udvalgsvarer. Forbrugerne er højt involverede, da produkterne opfattes som uhomogene. Mærkepræferencen er høj, hvilket sammen med stor økonomisk betydning og en ofte stor interesse for selve produktet, afstedkommer høj involvering. Dette gælder dog i noget mindre grad for byggemarkedsog planteskoleartikler. Langt de fleste kunder kommer i bil til forhandlerne af de pladskrævende varegrupper, hvilket sammen med kravet om parkering lige ved butikkerne giver nogle udfordringer. 12

13 Detailhandelen i Ishøj kommune 13

14 Detailhandlen i Ishøj kommune Detailhandelen i Ishøj kommune I nærværende afsnit vil detailhandelen i Ishøj kommune blive beskrevet. ICP har i februar 2009 foretaget en opgørelse over antallet af butikker i kommunen samt indsamlet oplysninger om butikkernes omsætning for 2008, ligesom den enkelte butiks bruttoareal er opgjort. For at give en karakteristik af butiksudbuddet har ICP endvidere vurderet de enkelte butikkers attraktionsværdi i forhold til forbrugerne. Afrapportering af analyseresultater Butikkerne er kategoriseret i hovedbranchegrupperne dagligvarer og udvalgsvarer (for definition se bilag 1). Butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper, er behandlet særskilt sidst i dette afsnit. Har en butik aktiviteter inden for flere hovedbranchegrupper, er omsætningen fordelt inden for disse. Bemærk, at ICP medtager omsætningen til private fra møbelforretninger, der alene sælger møbler, planteforhandlere, byggemarkeder, samt butikker med udstyr til camping og både, selvom planloven definerer disse grupper som særligt arealkrævende. Dette skyldes, at disse varegrupper indgår i de senere forbrugsberegninger. Rene møbelforretninger, planteforhandlere, byggemarkeder samt forhandlere af campingvogne og både tæller dog kun med én gang, hvilket sker under forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper. Geografisk opdeling af Ishøj kommune Geografisk er resultaterne af undersøgelsen af detailhandelen opdelt efter de 4 hovedområder (se figur 2.1), der opereres med i Ishøj kommune. Disse hovedområder er Ishøj Bycenter, Det Lille Erhvervsområde, Det Store Erhvervsområde og Ishøj i øvrigt. Figur 2.1 Ishøj kommune opdelt på 4 hovedområder. 1. Ishøj Bycenter 2. Det Lille Erhvervsområde 3. Det Store Erhvervsområde 4. Ishøj i øvrigt 14

15 Detailhandlen i Ishøj kommune Antal butikker I Ishøj kommune blev der registreret 63 butikker ved ICP s rekognoscering, hvoraf godt 57% er udvalgsvarebutikker. Godt halvdelen af kommunens butikker findes i Ishøj Bycenter. Her er 32 butikker registreret, hvoraf de 24 er udvalgsvarebutikker. Det er altså her, at knap 70 % af kommunens udvalgsvarebutikker findes. I Det Lille Erhvervsområde findes én dagligvarebutik og i Det Store Erhvervsområde findes 11 storbutikker med udvalgsvarer. I Ishøj i øvrigt findes primært dagligvarebutikker, der har til formål at yde en god lokalforsyning. Kommunens udvalgsvarebutikker fordeler sig ligeligt mellem beklædnings-, boligudstyrs- og øvrige udvalgsvarebutikker. Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Ishøj Bycenter Det Lille Erhvervsområde Det Store Erhvervsområde Ishøj i øvrigt Ishøj kommune Tabel 2.1 Antal butikker primo 2009 fordelt på brancher og områder Butikkernes attraktion For at give en karakteristik af butikkerne i kommunen har ICP i forbindelse med rekognosceringen foretaget en overordnet bedømmelse af hver enkelt butiks attraktion. I vurderingen er der bl.a. taget hensyn til kvaliteten og bredden i butikkens sortiment, butikkens størrelse i forhold til sortimentet og branchen, disponeringen af arealerne samt butikkens indretning og fremtoning herunder skilte og facader. Følgende skala er anvendt: 5: Meget høj 4: Høj 3: Middel 2: Lav 1: Meget lav Af tabel 2.2 fremgår den gennemsnitlige attraktionsværdi for butikkerne i de 2 hovedbranchegrupper. For at imødekomme anonymitetskravene er de to erhvervsområder og kommunen i øvrigt sammenlagt i afrapporteringen. Som det fremgår, ligger den gennemsnitlige attraktion på middel, når kommunen betragtes under et. Samtidigt ses det, at der er væsentlige forskelle de enkelte områder og branchegrupper imellem. 15

16 Detailhandlen i Ishøj kommune Dagligvarer Udvalgsvarer Detailhandel i alt Ishøj bycenter 3,1 2,9 3,0 Det Lille Erhvervsområde Det Store Erhvervsområde 2,7 3,7 3,1 Ishøj i øvrigt Ishøj kommune 2,8 3,1 3,0 Tabel 2.2 Butikkernes gennemsnitlige attraktion primo 2009 fordelt på brancher og områder. I Ishøj Bycenter ligger attraktionsværdiernes gennemsnit både indenfor dagligvarer og udvalgsvarer på middel, selvom der overordnet set er forskel på butikkernes attraktion. Samlet set findes de højeste attraktionsværdier i Det Store Erhvervsområde. Det er endvidere helt normalt, at storbutiksområder scorer en høj score. I Ishøj kommune er de store møbelbutikker særlig attraktive for forbrugerne. Helt overordnet er Ishøj Bycenter alene i kraft af sin størrelse og butiksudbud kommunens klart mest attraktive udbudspunkt. Det er også her, at vi finder kommunens største udbud af attraktive butikker og kædekoncepter indenfor dagligvarebutikker, men også især indenfor beklædning. Butikkerne i Ishøj Bycenter yder stor tiltrækning på forbrugerne i kommunen 16

17 Detailhandlen i Ishøj kommune For at illustrere baggrunden for forskellene i den gennemsnitlige attraktion i kommunens største udbudspunkt Ishøj Bycenter og i Ishøj kommune betragtet under ét, er attraktionens spredning vist i figurerne 2.2 og 2.3. Det skal nævnes, at hver enkelt butik vægter lige meget i den gennemsnitlige attraktion. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Ishøj Bycenter 50% 28% 19% 0% 3% Meget lav Lav Middel Høj Meget høj Figur 2.2 Attraktionens spredning i % i Ishøj Bycenter 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Ishøj kommune 52% 25% 19% 2% 2% Meget lav Lav Middel Høj Meget høj Figur 2.3 Attraktionens spredning i % i Ishøj kommune Som det fremgår af figur 2.2, fordeler butikkernes attraktion i Ishøj Bycenter sig omkring et middel niveau. 22 % af butikkerne har en Høj eller Meget høj attraktion, mens 28 % har en Lav eller Meget lav attraktion. Dette er lidt lavere attraktionsværdier end i centre af samme karakter som Ishøj Bycenter. Betragtes Ishøj kommune under ét (figur 2.3), ligner attraktionsspredningen fordelingen for Ishøj Bycenter. I kommunen er fordelingen også i høj grad centreret omkring et Middel niveau. Kædetilknytning Kædebutikkerne har fået en stadigt større betydning for forbrugernes valg af indkøbssted. En bymidtes styrke kan således blandt andet udtrykkes i den andel af butikker, som enten er del af en kapitalkæde eller en frivillig kæde. 17

18 Detailhandlen i Ishøj kommune I figur 2.4 og 2.5 er illustreret, hvordan kædefordelingen er i Ishøj Bycenter og Ishøj kommune betragtet under ét. Sammenholdes de to figurer, fremgår det, at fordelingen næsten er identisk i Ishøj Bycenter og Ishøj kommune. Til trods for at der i butikscentre oftest er en høj andel af kædeprofilerede butikker, har Ishøj kommune samlet set også en høj kædeandel. Dette skyldes bl.a., at der i Ishøj i øvrigt er en overvægt af dagligvarebutikker, hvoraf størstedelen er del af enten en frivillig kæde eller kapitalkæde. Desuden er der en ¼ af butikkerne i Ishøj Bycenter, som ikke er en del af en kæde. 75 % af butikkerne i Ishøj Bycenter er en del af en frivillig kæde eller en kapitalkæde. Betragtes hele kommunen under ét, fremgår det, at kædeandelen er næsten identisk med kædefordelingen i Ishøj Bycenter. Generelt er andelen af kædebutikker højere end med kommuner af tilsvarende karakter. 25% 13% Frivillig Kapital Uafhængig 62% Figur 2.4 Andel af kædebutikker i % i Ishøj Bycenter 27% 14% Frivillig Kapital Uafhængig 59% Figur 2.5 Andel af kædebutikker i % i Ishøj kommune 18

19 Detailhandlen i Ishøj kommune Bruttoarealer ICP har endvidere foretaget en grov opmåling af bruttoarealerne i butikkerne i kommunen. Bruttoarealerne er defineret som det samlede areal, der hører til butikken, hvilket vil sige salgsareal og eventuelle kontorer samt lager- og personalerum. Eventuelle lokaler i kælderetager indgår heri. Endvidere er fællesarealet i Ishøj bycenter medregnet i bruttoarealet. Tabel 2.3 viser bruttoarealerne i Ishøj kommune og opgøres efter butikkens hovedbranche f.eks. har en række dagligvarebutikker aktiviteter inden for både dagligog udvalgsvarer. Dagligvarer Udvalgsvarer Detailhandel i alt Ishøj bycenter Det Lille Erhvervsområde Det Store Erhvervsområde Ishøj i øvrigt Ishøj kommune Tabel 2.3 Bruttoarealer fordelt på områder og brancher (m 2 ). Det samlede bruttoareal i Ishøj kommune er opgjort til m 2. Heraf udgør m 2 dagligvareareal (46 %), mens de resterende 54 % er disponeret til udvalgsvarer. Det største bruttoareal findes i Ishøj Bycenter, svarende til 44 % af det samlede bruttoareal i kommunen. Herefter følger Det Store erhvervsområdet med en andel på 43 % af kommunens samlede bruttoareal. Det er boligudstyrsbutikkerne, der udgør den største andel af udvalgsvarebutikkernes samlede bruttoareal mens der er en næsten ligelig arealfordeling mellem beklædnings- og de øvrige udvalgsvarebutikker. Omsætning Tal for butikkernes omsætning i 2008 er indhentet ved direkte henvendelse til de enkelte butiksindehavere. For de butikker, der ikke har ønsket at medvirke i undersøgelsen, har ICP måttet skønne omsætningen. Af tabel 2.4 fremgår de indsamlede daglig- og udvalgsvareomsætninger i de forskellige områder af kommunen. Af anonymitetshensyn er der kun opgivet tal for den samlede omsætning i Ishøj Bycenter, mens de resterende områder er lagt sammen. Dette skyldes, at anonymitetshensynene træder i kraft, hvor der enten er for få butikker, eller hvor enkelte butikker har en meget stor del af omsætningen. Dagligvarer Udvalgsvarer Detailhandel i alt Ishøj bycenter * * Det Lille Erhvervsområde Det Store Erhvervsområde * * 752 Ishøj i øvrigt Ishøj kommune Tabel 2.4 Omsætning 2008 fordelt på områder (mio. kr. inkl. moms). 19

20 Detailhandlen i Ishøj kommune Samlet detailhandelsomsætning på knap 1,8 mia. kr. i Ishøj kommune Det fremgår af tabel 2.4, at den samlede omsætning lå på mio. kr. i Ishøj kommune betragtet under ét. Heraf kan mio. kr. eller 58 % - henføres til detailhandelen i Ishøj Bycenter. Betragtes kommunen under ét, er ca. 40 % af omsætningen dagligvarer. Det er boligudstyrsbutikkerne, der genererer den største del af den samlede udvalgsvareomsætning. Omsætningen fra forhandlere af særlig pladskrævende varer indgår Bemærk, at selvom forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper antals- og arealmæssigt behandles særskilt sidst i dette kapitel, så indgår omsætningen til private i tabel 2.4. Den største omsætning genereres i kommunens boligudstyrsvarebutikker Forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper Der er foretaget en opgørelse over antallet af butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper. Der er her tale om butikker, der forhandler planter, biler, campingvogne, lystbåde samt bygge- og trælastartikler. Desuden indgår møbelbutikker, der alene sælger møbler. I kommunen er der 7 forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper, som tilsammen har et bruttoareal på m 2. Antal Areal Bilforhandlere Bådforhandlere Møbelbutikker Byggemarkeder, trælast og byggemat Ishøj kommune Tabel 2.5 Antallet af butikker der forhandler særlig pladskrævende varegrupper samt deres bruttoareal (m 2 ). Bauhaus er inkluderet i bruttoarealet. 20

21 Detailhandlen i Ishøj kommune Som det fremgår af tabellen, udgør godt halvdelen af de opgjorte butikker bilforhandlere. Bemærk, at forhandlere af biler skal have et egentligt udstillingslokale for at indgå i denne opgørelse. Derudover findes der ét byggemarked, én bådforhandler samt én møbelforhandler i kommunen. 21

22 Forbrug i Ishøj kommune 22

23 Forbrug i Ishøj kommune Befolknings- og forbrugsforhold Til brug for vurderinger af udviklingsmulighederne for detailhandelen i Ishøj kommune belyses størrelsen af det nuværende og fremtidige forbrug af detailhandelsvarer i kommunen. Forbruget er beregnet for dagligvarer og udvalgsvarer, hvor sidstnævnte indeholder branchegrupperne beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. Figur 3.1 Ishøj kommune opdelt på 4 områder. I dette kapitel afrapporteres forbrugsforholdene dog i et samlet tal for hele Ishøj kommune. Datagrundlag og horisontår Der er ved beregningen af forbruget anvendt ICPs bearbejdning af Danmarks Statistiks forbrugsunderersøgelser samt oplysninger om bl.a. indkomst-, bolig- og befolkningsforhold, ligeledes fra Danmarks Statistik. Beregningerne og opgørelserne knytter sig til 2008 samt horisontåret Befolknings og indkomstforhold Som det fremgår af figur 3.2, der viser befolkningstallet for Ishøj kommune, bor der knap personer i kommunen i Folketallet i Ishøj kommune ventes at være stigende frem mod Der ventes en stigning i folketallet der svarer til 1 %. 23

24 Forbrug i Ishøj kommune Figur 3.2 Udvikling i folketal frem mod 2021 Niveauer for husstandsindkomst og størrelse Forbruget i den enkelte husstand afhænger bl.a. af husstandens indkomst samt antallet af personer pr. husstand. Niveauet for den gennemsnitlige husstandsindkomst i Ishøj kommune ligger på kr., hvilket er lidt højere end landsgennemsnittet (ca kr.). Antallet af personer pr. husstand indvirker også på husstandens forbrug og dermed det samlede private forbrug af detailhandelsvarer i et område. Niveauet for den gennemsnitlige husstandsstørrelse i Ishøj kommune er ca. 2,38 personer pr. husstand. Landsgennemsnittet er på 2,05. Forbrugsforhold På baggrund af ovenstående oplysninger om befolknings- og indkomstforholdene samt ICP s specialtabeller fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser, er forbruget for 2008 og 2021 beregnet. Dagligvareforbruget hos borgerne i Ishøj kommune fremgår af figur 3.3. Som det fremgår, er dagligvareforbruget i Ishøj kommune beregnet til 484 mio. kr. i 2008, hvilket ventes at være steget med ca. 19 mio. kr. til 503 mio. kr. i Dette svarer til en stigning på 4 % i fast pris. 24

25 Forbrug i Ishøj kommune Figur 3.3 Forbrug af dagligvarer (mio. kr. inkl. moms i 2008-priser) Af figur 3.4 fremgår forbruget af udvalgsvarer i Ishøj kommune. Forbruget af udvalgsvarer ligger lidt lavere end ved dagligvarer i 2008, men ventes at overgå dagligvareforbruget i 2021 og derved ligge højere. Samtidigt er den procentvise vækst i udvalgsvareforbruget fra 2008 til 2021 lidt højere. Således ligger udvalgsvareforbruget i Ishøj kommune på knap 473 mio. kr. i 2008, hvilket ventes at være steget med godt 18 % til godt 560 mio. kr. i Figur 3.4 Forbrug af udvalgsvarer (mio. kr. inkl. moms i 2008-priser) 25

26 Forbrug i Ishøj kommune Af nedenstående figur fremgår det samlede forbrug af detailhandelsvarer, dvs. daglig- og udvalgsvarer under ét. Det fremgår heraf, at der ventes en samlet forbrugsstigning i Ishøj kommune på 106 mio. kr. svarende til 11 %. Figur 3.5 Forbrug af detailhandelsvarer i alt (mio. kr. inkl. moms i 2008-priser) De kommende 3 grafer viser forbrugsudviklingen for de tre udvalgsvaregrupper beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. Det er således disse forbrugstal, der tilsammen udgør forbruget af udvalgsvarer vist i figur 3.4. Den største forbrugsstigning ventes at ske indenfor boligudstyr, hvor forbruget vil stige med 21 % fra 2008 til Forbrugsudviklingen indenfor beklædning og øvrig udvalgsvarer ventes at stige med 14 %. Figur 3.6 Forbrug af beklædning (mio. kr. inkl. moms i 2008-priser) 26

27 Forbrug i Ishøj kommune Figur 3.7 Forbrug af boligudstyr (mio. kr. inkl. moms i 2008-priser) Figur 3.8 Forbrug af øvrige udvalgsvarer (mio. kr. inkl. moms i 2008-priser) 27

28 Handelsbalance og opland 28

29 Handelsbalance og opland Handelsbalance og opland Ved at sætte den realiserede omsætning i butikkerne i Ishøj kommune i forhold til forbruget i kommunen fås et udtryk for dækningsgraden eller hvor stor en del af det potentielle forbrug i kommunen, der svarer til omsætningen i kommunens butikker i Dækningsgraden afspejler således ikke, hvorledes omsætningen er sammensat af køb fra lokale forbrugere og forbrugere bosat i andre områder, men er alene udtryk for, om der er overskud eller underskud på handelsbalancen. I det følgende er forholdet mellem omsætningen og forbruget af henholdsvis dagligog udvalgsvarer beregnet for Ishøj kommune. Handelsbalance I Ishøj kommune var der på dagligvarer et forhold mellem omsætning og forbrug på 150 %, mens forholdet på udvalgsvaresiden var 225 %. Disse 2 tal viser, at dagligvareomsætningen i butikkerne i Ishøj kommune er 50 % højere end det samlede forbrug indenfor dagligvarer i kommunen. Ligeledes er omsætningen indenfor udvalgsvarer 125 % højere end det samlede forbrug i kommunen. Derfor må der være en del forbrugere bosat i udenfor Ishøj kommune, der handler i butikkerne i kommunen. Udvalgsvarer Dagligvarer Detailhandel i alt Ishøj kommune Dagligvarer Handelsbalancen indenfor dagligvarer er lavere end for udvalgsvarer. Dog er handelsbalancen stadig høj. Dette skyldes til dels, at forbrugerne sjældent kører rigtig langt efter dagligvarer indkøbsture med hovedvægten på dagligvarer sker med en højere frekvens, typisk flere gange ugentligt og tættere på bopælen. Ishøj Bycenter, hvor der er et bredt og varieret udbrud af dagligvarebutikker (primært lavprisvarehuset Bilka), tiltrækker forbrugere fra hele kommunen, samt de omkringliggende kommuner, primært Vallensbæk, Brøndby og til dels Høje Taastrup og Greve. Det er tydeligt, at det er Ishøj bycenter, der er kommunens væsentligste handelscenter med flest butikker og størst dagligvareomsætning, om end der er enkelte dagligvarebutikker i kommunen i øvrigt. Helt overordnet set betyder en handelsbalance for Ishøj kommune på 150 % for dagligvarernes vedkommende, at der må ske betydelig indhandling altså indkøb fra forbrugere bosat udenfor kommunen. Ishøj kommune grænser bl.a. op til Høje Taastrup - og Greve kommune. Både detailhandelen i City 2 med Kvickly Xtra og Føtex og Hundige Storcenter med Bilka har stor tiltrækning på forbrugerne i Ishøj kommune. Udvalgsvarer Det fremgår tydeligt af tabellen, at handelsbalancen for udvalgsvarernes vedkommende er bemærkelsesværdig høj, når Ishøj kommune betragtes under ét. Dette 29

30 Handelsbalance og opland skyldes primært, at der i kommunen findes et par store udvalgsvarebutikker indenfor boligudstyr, der også tiltrækker kunder udenfor kommunen. Det vurderes, at især ILVA og Bilka trækker en meget stor andel af udvalgsvareforbruget fra borgere udenfor kommunen. Hvor dagligvarer primært købes hyppigere og nærmere bopælen, er forbrugerne oftest villigere til at køre længere efter det store udbud af udvalgsvarer. Derved har ILVA et stort opland, der strækker sig over hele Sjælland. Ishøj kommune er forholdsvis svag på beklædningsbutikker. Det store, varierede og dybe udbud findes i højere grad i City 2 og i Hundige Storcenter. Det vurderes, at udvidelsen af Hundige Storcenter vil få mærkbare konsekvenser for butikkerne i Ishøj Bycenter. Også København yder en tiltrækningskraft på forbrugerne i Ishøj kommune, hvor der findes mange mærker og varetyper, som ikke fås i kommunens butikker. I tillæg til ovenstående skal det også erindres, at handel via internet også indvirker og dækker en stadig større andel af forbruget. ICP har gennemført en lang række analyser, der indikerer, at køb af detailhandelsvarer, f.eks. elektronik, bøger og musik, via netbutikker fortsat er begrænset, men voksende. 30

31 Bilag 1 Branchefortegnelse

32 1. DAGLIGVARER Fremstilling af friske bageriprodukter Servicestationer med kiosksalg Købmænd og døgnkiosker Supermarkeder Discountforretninger Varehuse. Selvbetjeningsbutikker med fuldt fødevaresortiment, hvor omsætningen af non-food-varer udgør mere end 20% af den samlede omsætning og hvor salgsarealet udgør mindst 1.500m Frugt- og grøntforretninger Anden detailhandel med fødevarer i specialforretninger Fiskeforretninger Detailhandel med brød, konditori- og sukkervarer Chokolade- og konfektureforretninger Vinforretninger Tobaksforretninger Osteforretninger Helsekostforretninger Detailhandel med føde- drikke- og tobaksvarer fra specialforretninger i øvrigt Apoteker Detailhandel med medicinske og ortopædiske artikler Parfumerier Materialister Blomsterforretninger Udlejning af videobånd Bilag 1 Side 2

33 2. BEKLÆDNING Stormagasiner Detailhandel med kjolestoffer, garn, broderier mv Dametøjsforretninger Herretøjsforretninger Herre- og dametøjsforretninger (blandet) Babyudstyrs- og børnetøjforretninger Skotøjsforretninger Forhandlere af brugt tøj Detailhandel fra postordreforretninger Bilag 1 Side 3

34 3. BOLIGUDSTYR El-installatører med butikshandel VVS-installatører og blikkenslagerforretninger Detailhandel med tæpper, vægbeklædning og gulvbelægning Glarmesterforretninger med butikshandel Møbelforretninger *) Boligtekstilforretninger Detailhandel med køkkenudstyr, glas, porcelæn, bestik, vaser, lysestager m.v Detailhandel med belysningsartikler samt husholdningsartikler i.a.n Detailhandel med elektriske husholdningsapparater Radio- og tv-forretninger Isenkramforretninger Byggemarkeder og værktøjsmagasiner Farve- og tapetforretninger Forhandlere af gaveartikler og brugskunst Kunsthandel og gallerivirksomhed Detailhandel med computere, ydre enheder og software Detailhandel med telekommunikationsudstyr Antikvitetsforretninger Detailhandel med brugte varer i forretninger Detailhandel fra postordreforretninger Detailhandel med køkken og badeværelseselementer Låsesmede hvis salgslokale Udlejning af edbmaskiner hvis salgslokale Udlejning af kontormaskiner hvis salgslokale *) Planloven definerer visse møbelforretninger og tømmerhandler med tilknyttet byggemarked som særligt pladskrævende varegruppe. ICP behandler omsætningsmæssigt både møbelforretninger og byggemarkedsdelen i en tømmerhandel som boligudstyr. Bilag 1 Side 4

35 4. ØVRIGE UDVALGSVARER Detailhandel med reservedele og tilbehør til biler mv. (autoudstyrsforretninger) Detailhandel med motorcykler, reservedele og tilbehør Lædervareforretninger Pladeforretninger Forhandlere af musikinstrumenter Detailhandel med bøger Detailhandel med ure, smykker og guld- og sølvvarer Optikere Fotoforretninger Frimærke- og møntforretninger Forhandlere af sports- og campingudstyr Detailhandel med spil og legetøj Cykel- og knallertforretninger Dyrehandel Pornobutikker Detailhandel med andre varer, barnevogne, børstevarer, skumgummi, ovne og pejse, skibsproviantering med butikshandel Bogantikvariater Andre forhandlere af brugte varer Detailhandel fra postordreforretninger - hvis salgslokale Bilag 1 Side 5

36 5. BUTIKSTYPER DER FORHANDLER SÆRLIGT PLADSKRÆVENDE VAREGRUPER Detailhandel med biler Detailhandel med campingvogne mv Planteforhandlere og havecentre Møbelforretninger *) Forhandlere af lystbåde og udstyr hertil Tømmerhandler og butikker med større bygningsmaterialer *) *) Planloven definerer visse møbelforretninger og tømmerhandler med tilknyttet byggemarked som særligt pladskrævende varegruppe. ICP behandler detailhandelsomsætningen i både møbelforretninger og byggemarkedsdelen i en tømmerhandel som boligudstyr. Bilag 1 Side 6