Skive Kommune. Konsekvenser ved etablering af bydelscenter på Slagterigrunden

Transkript

1 Skive Kommune Konsekvenser ved etablering af bydelscenter på Slagterigrunden August 2010

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvensanalyse og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Skive by 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold Nuværende og fremtidige konkurrencesituation 18

3 Konsekvensanalyse og -vurderinger 1. Konsekvensanalyse og vurderinger Indledning ICP er af Skive kommune blevet bedt om at vurdere de omsætningsmæssige konsekvenser af en butiksbebyggelse på den tidligere slagterigrund ved Viborgvej/ Brårupgade i Skive by. Grundlaget for disse vurderinger er den detailhandelsanalyse, som ICP udarbejdede for Skive kommune tilbage i Dengang blev samtlige butikker besøgt, ligesom oplysninger om bl.a. butikkernes omsætning for kalenderåret 2007 blev indsamlet. I nærværende analyse er de enkelte butikkers omsætning fremskrevet til niveau med den pris- og mængdemæssige udvikling i detailhandelen 2007 til Butikker, der er lukket i løbet af perioden, er udeladt, ligesom ICP har vurderet omsætningen for de nye butikker. Butikkerne uden for Skive byflade er ikke rekognosceret, men blot omsætningsmæssigt fremskrevet med den pris- og mængdemæssige udvikling. Se endvidere kort over den rekognoscerede byflade i figur 2.1. Konsekvensanalyse og - vurdering Konsekvenserne for den eksisterende detailhandel er vurderet for såvel 2015 hvor bebyggelsen på slagterigrunden kan have første fulde driftsår og 2020, hvor butikkerne forventes at være fuldt indarbejdet. Forudsætninger: Butiksbebyggelsen på slagterigrunden vil få karakter af et bydelscenter og maksimalt få et samlet bruttoareal til detailhandel på m 2. De m 2 disponeres til én dagligvarebutik (supermarked/varehus) med 400 m 2 disponeret til udvalgsvarer. 300 m 2 disponeres til andre dagligvarebutikker m 2 disponeres til udvalgsvarehandel. Hertil kommer de 400 m 2 i supermarkedet/varehuset. Der etableres en Netto discountbutik på ca m 2 i rammeområde 1.5.C1. Der etableres ikke nye shoppingcentre i hverken Holstebro eller Viborg frem mod

4 Konklusion, vurderinger og anbefalinger At detailhandelen i øvrigt tilpasses og udvikles med hensyn til butikkernes størrelse og sortiment. Forudsætninger i øvrigt ICP regner i sin forbrugsprognose frem til 2020 med en årlig stigning i forbruget pr. person på ca. 0,25 % for dagligvarer og 1,25 % for udvalgsvarer. Handel via internettet især for en række udvalgsvaregrupper vil betyde en reduktion i den omsætning, der genereres i den traditionelle detailhandel. I dag omsættes skønsmæssigt 5-10 % af alle udvalgsvarer over nettet. Det vurderes, at også nethandel med dagligvarer vil være stigende. Den generelle tendens inden for detailhandelen er, at omsætningen pr. m 2 er faldende. Denne tendens er der taget hensyn til i vurderingerne. Den ventede tilbagegang i folketallet i Skive kommune på ca. 2 % frem mod 2020 betyder dog, at forbruget blandt kommunens borgere kun vil stige ganske svagt for dagligvarernes vedkommende. For udvalgsvarernes vedkommende vurderes den øgede årlige vækst at afstedkomme en forbrugsvækst på knap 13 % frem mod Metode Med udgangspunkt i omsætninger og forbrug i 2009 udarbejdes, på grundlag af vurderinger og erfaringer fra lignende analyser, et indkøbsmønster for 2009 for Skive byflade (se figur 2.1) og for Skive kommune i øvrigt. I denne model indlæses forbrugsforudsætningerne for 2015 og 2020 og der fås derved en omsætning i de relevante områder for 2015 og Denne omsætning ville være opnået, såfremt forbrugernes indkøbsmønster havde været uændret fra 2009 frem til Derefter vurderes betydningen af ændringerne i detailhandelsstrukturen (bl.a. etableringen af de førnævnte projekter) og den generelle forventning til forbrugernes indkøbsorientering frem til 2015 og videre til På denne baggrund fremkommer omsætningen i de relevante områder uden etablering af detailhandelsarealet på den tidligere slagterigrund. Med udgangspunkt i denne beregning foretages en vurdering af, i hvor høj grad etableringen af bebyggelsen vil påvirke dette indkøbsmønster og omsætningen i de relevante områder. 4

5 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Konsekvenser for dagligvareomsætningen Tabel 1.1 og 1.2 viser udviklingen i dagligvareomsætningen fra 2009 til henholdsvis 2015 og Tabellerne viser omsætningen i 2009, samt hvad omsætningen vurderes at være i både 2015 og i 2020 uden og med etableringen af udbuddet på den tidligere slagterigrund. Sammenholdes tabel 1.1 og tabel 1.2 fremgår det, at konsekvenserne ved etablering af dagligvaredetailhandel vurderes at være kraftigst for Skive byflade uanset om der vurderes for 2015 eller ICP vurderer ikke, at dagligvarehandelen i kommunen i øvrigt vil opleve helt så stor en omsætningsnedgang på grund af projektet på slagterigrunden. Dagligvarehandelen i Skive kommune i øvrigt vil primært fortsat være under pres fra koncentrationen af handelen i de større udbudspunkter (Skive by i særdeleshed). Dagligvareomsætningen i vurderes at være ca mio. kr. i 2015, projektets første hele driftsår. I 2020 vurderes butikkerne i projektet at være fuldt indkørt. Dagligvareomsætningen i 2020 vurderes her at være mio. kr. Tabel 1.1 Udviklingen i dagligvareomsætningen frem mod 2015 ved etablering af bydelscenter på den tidl. Slagterigrund (mio. kr. inkl. moms i 2009-priser) Omsætning 2009 Omsætning i 2015 UDEN etablering Omsætning i 2015 MED etablering Konsekvens (mio. kr.) Konsekvens (%) Tidl. slagterigrund Skive byflade Skive kom. i øvr Tabel 1.2 Udviklingen i dagligvareomsætningen frem mod 2020 ved etablering af bydelscenter på den tidl. Slagterigrund (mio. kr. inkl. moms i 2009-priser) Omsætning 2009 Omsætning i 2020 UDEN etablering Omsætning i 2020 MED etablering Konsekvens (mio. kr.) Konsekvens (%) Tidl. slagterigrund Skive byflade Skive kom. i øvr

6 Konklusion, vurderinger og anbefalinger punkter styrkes og udbygges, mens udvalgsvaredetailhandelen er blevet svækket kraftigt i de mindre byer og lokalsamfund. Tabel 1.3 og 1.4 viser udviklingen i udvalgsvareomsætningen fra 2009 til henholdsvis 2015 og Tabellerne viser omsætningen i 2009, samt hvad omsætningen vurderes at være i både 2015 og i 2020 uden og med etableringen af udbuddet på den tidligere slagterigrund. Af tabel 1.3 ses det, at udvalgsvareomsætningen for butikkerne i projektområdet er beregnet til mio. kr. i første hele driftsår (2015), mens omsætningen vurderes at nå mio. kr. i Andre faktorer spiller også ind. ICP vurderer, at en lidt større andel af dagligvareomsætningen dækkes af butikker beliggende uden for kommunen samt af nethandel. At omsætningen i Skive byflade vurderes at stige fra 2009 og frem til både 2015 og 2020, mens omsætningen i Skive kommune i øvrigt vurderes at falde, er et udtryk for denne centralisering af detailhandelen i færre udbudspunkter. Tendensen vurderes at være mere udtalt på udvalgsvareområdet, om end store dele af denne centraliseringsproces reelt allerede er gennemført: de største udbuds- Tabel 1.3 Udviklingen i udvalgsvareomsætningen frem mod 2015 ved etablering af bydelscenter på den tidl. Slagterigrund (mio. kr. inkl. moms i 2009-priser) Omsætning 2009 Omsætning i 2015 UDEN etablering Omsætning i 2015 MED etablering Konsekvens (mio. kr.) Konsekvens (%) Tidl. slagterigrund Skive byflade Skive kom. i øvr Ca Tabel 1.4 Udviklingen i udvalgsvareomsætningen frem mod 2020 ved etablering af bydelscenter på den tidl. Slagterigrund (mio. kr. inkl. moms i 2009-priser) Omsætning 2009 Omsætning i 2020 UDEN etablering Omsætning i 2020 MED etablering Konsekvens (mio. kr.) Konsekvens (%) Tidl. slagterigrund Skive byflade Skive kom. i øvr <5 <5 6

7 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Denne omsætning tages især fra detailhandelen i Skive byflade, men vil også alt andet lige kunne holde en smule mere omsætning hjemme i kommunen. Også en smule omsætning fra Skive kommune i øvrigt vil på kort sigt flyttes til projektområdets udvalgsvarebutikker. Bemærk, at uanset om der etableres detailhandel på slagterigrunden eller ej, vurderes udvalgsvareomsætningen i Skive kommune i øvrigt at falde. Dette skyldes, at især udvalgsvarehandelen koncentreres i større udbudspunkter (bymidter, shoppingcentre, storbutiksområder mv.) på bekostning af landsbyer og distrikter. ICP vurderer endvidere, at nethandelen kan blive en væsentlig aktør på en række udvalgsvaregrupper, om end lang fra på alle. Dertil kommer, at den nuværende koncentrationstendens vurderes at fortsætte. Dette kan gavne de store udbudspunkter i oplandet til Skive. Konklusionen på tabel 1.3 og 1.4 er, at en etablering af udvalgsvarehandel på den tidligere slagterigrund vil holde en smule mere omsætning hjemme i Skive kommune og give en vis omflytning af omsætningen inden for Skive kommune. På lang sigt (2010) vurderes projektet ikke at påvirke Skive kommune i øvrigt væsentligt, da udvalgsvaredetailhandelen her i højere grad vil blive udsat for konkurrence fra større byer. Langt den største del af udvalgsvareomsætningen i projektet vil komme fra Skive byflade, der i 2020 vurderes at måtte afgive mio. kr. (se tabel 1.4). Butiksudbuddet på slagterigrunden vil ikke være af en attraktion, der kan tiltrække væsentligt flere udefrakommende kunder til Skive og vil kun i begrænset omfang kunne holde mere udvalgsvareomsætning inden for kommunen. Afrunding Etableres der detailhandel på den tidligere slagterigrund, vil omsætningen i de nye butikker i projektet næsten udelukkende resultere i en omfordeling af omsætningen inden for Skive kommune. På dagligvareområdet er kommunen allerede i dag fint dækket ind med en omsætning i forhold til forbrug på 88 % synes der ikke at være underkapacitet på dagligvareområdet. Dertil kommer, at der etableres en ny Netto i byens vestlige del. En fordel er dog, at etableringen kan give nye, tidssvarende butikslokaler for koncepter, der måtte ønske at komme til Skive. Butikker, der i dag ligger på mindre attraktive placeringer, får endvidere en mulighed mere for at flytte til nye lokaler. 7

8 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Omvendt kan man med etablering af detailhandel i størrelsesordenen m 2 på den tidligere slagterigrund risikere, at dryppe udviklingen af detailhandelen ud på for mange solitært placerede destinationer i byen. Der er ikke optimal sammenhæng mellem bymidten, Søndercentret, butikskoncentrationen ved Holstebrovej (Rema 1000, Jysk m.fl.) og et eventuelt bydelscenter på den tidligere slagterigrund. Spredes detailhandelen for meget, vil synergien udeblive, hvilket især vil påvirke bymidten. 8

9 Detailhandelen i Skive by 2. Detailhandelen i Skive by I dette afsnit beskrives detailhandelen i Skive by helt overordnet. ICP har i juli 2010 rekognosceret hele Skive by med henblik på at registrere samtlige butikker og forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper. Rekognosceringen er sket med udgangspunkt i det analysegrundlag, som ICP udarbejdede i forbindelse med detailhandelsanalysen for Skive kommune tilbage i Dengang blev samtlige butikker besøgt, ligesom oplysninger om bl.a. butikkernes omsætning for kalenderåret 2007 blev indsamlet. I nærværende analyse er de enkelte butikkers omsætning fremskrevet til niveau via den pris- og mængdemæssige udvikling, detailhandelen har oplevet i perioden 2007 til Butikker, der er lukket i løbet af perioden, er naturligvis udeladt, ligesom ICP har vurderet omsætningen for de nye butikker. For at give en karakteristik af butiksudbuddet har ICP endvidere vurderet de enkelte butikkers attraktionsværdi i forhold til forbrugerne. Desuden er butikkernes størrelse i forhold til normen i branchen vurderet. Butikkerne er kategoriseret i hovedbranchegrupperne dagligvarer, beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer på baggrund af deres hovedaktivitet. Butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper, er behandlet særskilt senere i dette afsnit. Har en butik aktiviteter inden for flere hovedbranchegrupper, er omsætningen fordelt inden for disse. Bemærk, at ICP medtager omsætningen til private fra rene møbelforretninger, planteforhandlere, byggemarkeder samt butikker med udstyr til camping og både, selvom planloven definerer disse grupper som særligt pladskrævende. Dette skyldes, at disse varegrupper indgår i de senere forbrugsberegninger. Rene møbelbutikker, planteforhandlere, byggemarkeder samt forhandlere af campingvogne og både tæller dog kun med én gang, hvilket sker under forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper. Det rekognoscerede område (Skive byflade) fremgår af kortet i figur 2.1. Området udgøres i vid udstrækning af de områder, der i rapporten fra 2008 er benævnt Brårup, Resen, Skivehus, Åkjær, Dalgas og til dels den vestlige del af Nord Fjends. 9

10 Detailhandelen i Skive by Figur 2.1 Det rekognoscerede område (Skive by) afgrænset af den røde linje Tabel 2.1 Butikker i Skive byflade fordelt på branchegrupper Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Skive byflade Antal butikker Af tabel 2.1 ses antallet af butikker inden for de respektive branchegrupper i Skive byflade. Butikkerne er især koncentreret i Nørregade og Adelgade, ligesom der er en koncentration i Søndercentret. En del af de større og overvejende nyere udvalgsvarebutikker ligger langs Viborgvej, Søndre Boulevard og Holstebrovej. Ca. 2/3 af butikkerne i byfladen er udvalgsvarebutikker. 10

11 Detailhandelen i Skive by Butikkernes attraktion For at give en karakteristik af butiksudbuddet, har ICP i forbindelse med rekognosceringen af butikkerne foretaget en overordnet bedømmelse af hver enkelt butiks attraktion efter følgende skala: Som det fremgår af tabellen, ligger den gennemsnitlige attraktion omkring et middel niveau. De gennemsnitlige attraktioner afspejler en vis spredning. I figur 2.2 ses attraktionens spredning for de 179 butikker i Skive 5: Meget høj 4: Høj 3: Middel 2: Lav 1: Meget lav byflade. Fordelingen er i høj grad koncentreret omkring midten med stort set lige mange butikker i den høje og lave ende. Dette er normen for byer af Skives størrelse med såvel nye butikskoncentrationer med store, kendte kædekoncepter inden for mange brancher og ældre, mindre og måske sekundært beliggende butikker. I vurderingen er der bl.a. taget hensyn til kvaliteten og bredden i butikkens sortiment, butikkens størrelse i forhold til sortimentet og branchen samt disponeringen af arealerne. Vurderingen skal derfor opfattes som en forbrugers bedømmelse af den enkelte butiks attraktion. I tabel 2.2 vises den gennemsnitlige attraktion for hhv. daglig- og udvalgsvarebutikkerne. Figur 2.2 Attraktionens spredning i % Skive by 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 3% Meget lav 25% 45% 26% 1% Lav Middel Høj Meget høj Skive by Tabel 2.2 Butikkernes gennemsnitlige attraktion fordelt på brancher Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Skive byflade 3,0 3,0 3,1 2,9 3,0 3,0 11

12 Detailhandelen i Skive by Kædetilknytning Kædebutikkerne har fået en stadigt større betydning for forbrugernes valg af indkøbssted. En bymidtes styrke kan således blandt andet udtrykkes i den andel af butikkerne, som enten er del af en kapitalkæde eller en frivillig kæde. I figur 2.3 er illustreret, hvorledes kædefordelingen er i Skive byflade. Størrelse i forhold til branchen Der er endvidere foretaget en vurdering af butikkernes størrelse i forhold til normen i den enkelte butiks branchegruppe. Dette siger noget om kapaciteten i Skive by og giver attraktionsvurderingerne en yderligere dimension. ICP har kategoriseret butikkerne ud fra følgende skala: Figur 2.3 Kædeandel i Skive by 19% 46% 35% Frivillig Kapital Uafhængig 5: Meget stor 4: Stor 3: Middel 2: Lille 1: Meget lille Ligesom for attraktionens vedkommende, fordeler den gennemsnitlige størrelsesprofil sig omkring et middel niveau. Dette betyder dog ikke, at alle butikkerne er af en Over halvdelen af butikkerne er en del af en kæde. 35 % er en del af en kapitalkæde. størrelse, som følger normen i branchegruppen som det fremgår af figur 2.4, er 1/3 af butikkerne enten mindre eller større end normen i den enkelte butiks branchegruppe. Tabel 2.3 Butiksstørrelse i forhold til branchegruppen Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Skive byflade 2,9 3,0 3,1 3,1 3,0 3,0 12

13 Detailhandelen i Skive by Figur 2.4 Butiksstørrelsens spredning i % Skive by 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 1% Meget lille 16% 64% 18% 1% Lille Middel Stor Meget Stor Skive by Omsætning I forbindelse med ICP s udarbejdelse af detailhandelsanalysen i 2008, blev tal for butikkernes omsætning (for kalenderåret 2007) indhentet ved direkte henvendelse til de enkelte butiksindehavere. For de butikker, der ikke ønskede at medvirke i undersøgelsen, måtte ICP skønne omsætningen. Disse omsætningstal er nu fremskrevet med såvel den pris- som mængdemæssige udvikling til 2009-niveau. Som nævnt indledningsvist, er butikker lukket i løbet af perioden udeladt, ligesom ICP har vurderet omsætningen for de nye butikker. Af tabel 2.4 fremgår omsætningen i Skive byflade fordelt på hovedbranchegrupper. Den samlede omsætning i detailhandelen er beregnet til godt 1,5 mia. kr., hvoraf ca. halvdelen er udvalgsvareomsætning. Kapaciteten i Skive by hænger naturligvis også sammen med andelen af ledige lejemål, ledige arealer udlagt til detailhandel og en række andre faktorer. Generelt har omsætningen været vigende siden 2007, om end kun i meget ringe grad på dagligvareområdet. Butikker der forhandler særlig pladskrævende varegrupper Der er foretaget en opgørelse af antallet af butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper. Der er her tale om butikker der forhandler planter, biler, campingvogne, lystbåde samt bygge- og trælastartikler til private. Tabel 2.4 Omsætning i mio. kr. inkl. moms (2009-priser) Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Skive byflade

14 Detailhandelen i Skive by Som det fremgår af tabellen, koncentrerer forhandlerne af særlig pladskrævende varegrupper sig udelukkende på bilforhandlere og forhandlere af byggeartikler. Tabel 2.5 Antallet af butikker der forhandler særlig pladskrævende varegrupper Antal Bilforhandlere 12 Byggemarkeder og materialer Forhandlere af campingvogne 2 1 Plantecentre 1 Skive byflade i alt 16 I Skive byflade er der i alt 16 forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper. De fleste er lokaliseret i grupper, f.eks. flere bilforhandlere langs Viborgvej og Holstebrovej/Herningvej-området. Bemærk, at forhandlere af biler, både og campingvogne skal have et egentligt udstillingslokale for at indgå i denne opgørelse. 14

15 Befolknings- og forbrugsforhold 3. Befolknings- og forbrugsforhold Til brug for vurderinger af udviklingsmulighederne for detailhandelen i Skive kommune, belyses størrelsen af det nuværende og fremtidige forbrug af daglig- og udvalgsvarer i kommunen. Datagrundlag og horisontår Der er ved beregningen af forbruget anvendt ICP s bearbejdning af Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser samt oplysninger om bl.a. indkomst-, bolig- og befolkningsforhold, ligeledes fra Danmarks Statistik. Beregningerne og opgørelserne knytter sig til 2009 samt horisontårerne 2015 og Befolknings- og indkomstforhold Figur 3.1 viser udviklingen i befolkningstallet i Skive kommune. Der bor personer i kommunen i dag, men i 2010 ventes dette tal at være faldet med knap 2 % til ca personer. Figur 3.1 Udvikling i folketal i Skive kommune frem mod

16 Befolknings- og forbrugsforhold Niveauer for husstandsindkomst og -størrelse Forbruget i den enkelte husstand afhænger bl.a. af husstandens indkomstniveau samt antallet af personer pr. husstand. Niveauet for den gennemsnitlige husstandsindkomst i Skive kommune ligger på godt kr., hvilket er lidt lavere end det nuværende landsgennemsnit på ca kr. Antallet af personer pr. husstand indvirker også på husstandens forbrug og dermed på det samlede private forbrug af detailhandelsvarer i et område. Niveauet for den gennemsnitlige husstandsstørrelse i Skive kommune er ca. 2,18 personer pr. husstand. Landsgennemsnittet er på 2,15. Forbrugsforhold På baggrund af ovenstående oplysninger om befolknings- og indkomstforholdene samt ICP s specialtabeller fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser, er forbruget for 2009, 2015 og 2020 beregnet. Udviklingen i det årlige forbrug af henholdsvis daglig- og udvalgsvarer ses i figur 3.2. Figur 3.2 Udvikling i dagligvare- og udvalgsvareforbrug i Skive kommune frem mod

17 Befolknings- og forbrugsforhold Det årlige dagligvareforbrug fra borgerne i Skive kommune er meget stabilt frem mod Dette skyldes bl.a., at der ventes en lille vækst i husstandenes gennemsnitlige dagligvareforbrug, der er stor nok til at sikre et svagt stigende forbrug trods et let vigende folketal. Det samlede dagligvareforbrug ligger på knap 1,2 mia. kr. årligt over hele perioden. For udvalgsvareforbrugets vedkommende ligger forbruget noget lavere end dagligvarerne målt i kr. Dette har især været tilfældet i På landsplan er forbruget af udvalgsvarer gået ca. 10 % tilbage i perioden 2007 til 2009, hvilket skyldes krisen og de deraf følgende forringede forbrugsmuligheder og måske især de mere negative forventer, der bl.a. afspejles i forbrugertillidsindikatoren. Set over en meget lang årrække er forbruget af udvalgsvarer dog steget i en højere takt end dagligvareforbruget. ICP har beregnet udvalgsvareforbruget fra husstandene i Skive kommune til godt 900 mio. kr. i 2009, hvilket ventes at stige med knap 13 % til 1,05 mia. kr. i

18 Konkurrencesituation 4. Nuværende og fremtidige konkurrencesituation I dette afsnit beskrives og vurderes den nuværende og fremtidige konkurrencesituation i forhold til byerne Viborg og Holstebro. Skive er igennem de senere år blevet styrket på især storbutiksområdet med en større butikskoncentration (Jysk, T-hansen m.fl.) ved Holstebrovej og et antal større butikker og bilforhandlere ved Elskjærsbakken og Katkjærvej. Nye butikker er også kommet til langs Søndre Boulevard. Derudover er bykernen kraftigt opdateret med ny belægning og gadeudstyr. Udviklingen er heller ikke stået stille i de konkurrerende udbudspunkter, men ovennævnte tiltag har gjort det muligt for forbrugerne i Skive at besøge en række butikskoncepter, som de tidligere var nødt til at køre udenbys for at handle i. I den kommende tid styrkes Nørregade med en større, nybygget Inspiration, ligesom byen sandsynligvis tilføres en ny Netto discountbutik syd for Holstebrovej (rammeområde 1.5.C1). Derudover kan et eventuelt bydelscenter på slagterigrunden (Viborgvej/Brårupgade) tilføre yderligere op til m 2 detailhandel, som vurderes at kunne være i drift tidligst i løbet af

19 Konkurrencesituation Holstebro I den centrale del af bymidten i Holstebro er der i alt cirka 120 butikker. Tyngden i detailhandelen ligger i Nørregade, hvor også Nørreport Centret ligger. Dette center har knap 30 enheder. Centret blev renovering og udbygget med ca m 2 i 2007 og 2008, hvilket ligeledes forbedrede parkeringsmulighederne. Nørreport Centret byder bl.a. på H&M, Vero Moda, Bog & Ide, Intersport og Gamestop. Inden for de senere år er byen også blevet styrket med et Elgiganten elektronikvarehus. Der har i en årrække været planer om at bygge et shoppingcenter på Hostrupvej øst for Holstebros bymidte, men det er endnu uvist, hvorvidt planerne realiseres, da bl.a. Miljøministeriet har gjort indsigelser over for projektet. Planen har været at opføre et shoppingcenter med ca. 30 udvalgsvarebutikker og en større dagligvarebutik. Der har tidligere i 2010 været forlydender om et shoppingcenter på en mere central placering (Enghaven), men også dette projekt har der været stille omkring. Skitse af et projekt på Enghaven i Holstebro. Der har dog været stille om projektet i noget tid. Holstebro er en stærk handelsby, der med sit butiksudbud tiltrækker kunder fra de omkringliggende kommuner. Realiseres et eller flere af de nævnte projekter, vil Holstebro blive styrket yderligere detailhandelsmæssigt. Viborg Viborg er detailhandelsmæssigt en endnu stærkere by end Holstebro og er samtidig beliggende en smule tættere på Skive. Viborg midtby byder på lidt færre end 200 butikker, hvoraf koncentrationen er stærkest i gågaderne omkring shoppingcentret Sct. Mathias Centret. Byen opnår nogle fordele ved at have et shoppingcenter beliggende direkte i bymidten, hvilket øger afvekslingen mellem ude- og indemiljø, det brede og det lidt smallere sortiment, kæder 19

20 Konkurrencesituation og ikke kæder osv. på én og samme indkøbstur. I sig selv er Sct. Mathias Centret dog ikke et af de stærkeste i regionen. Centret er kun godt m 2 og huser omkring 25 butikker. Viborg er også et stærkt udbudspunkt i relation til de større udvalgsvarebutikker. Området langs Holstebrovej (vest for Viborg bymidte) er blevet styrket i flere omgange. En koncentration kaldet Center Vest byder bl.a. på BoConcept, Idé Møbler og flere andre stærke koncepter. Det har i flere omgange været på tale at etablere et større shoppingcenter i Viborg by, hvoraf Toldbodcentret der er planlagt til at skulle opføres på den tidligere slagterigrund i byen sydvestlige del synes at være det mest realistiske. Sidst i 2009 blev plangrundlaget vedtaget af byrådet, men det forlyder, at kreditkrisen har udskudt projektet på ubestemt tid. Det er også uvist hvor stor en andel af byggeriet, der bliver udnyttet til detailhandel. Skitse af Toldbodcentret på den tidligere slagterigrund i Viborg. Projektets endelige omfang og realisering er endnu uvis. Afrunding Ovenstående gennemgang har ikke afsløret konkrete tiltag i Holstebro og Viborg, som for alvor vil forrykke balancen i regionen, om end byerne uden tvivl vil blive styrket, hvis projekterne realiseres. En række af de kædekoncepter, som Skives borgere tidligere kørte til netop Viborg for at besøge, findes efterhånden også i Skive, hvilket alt andet lige gør, at mere handel kan holdes hjemme. En by som Viborg er dog fortsat et større udbudspunkt med den variation og tiltrækning det giver. Holstebro er stærkere end Skive på f.eks. elektronikområdet, hvor en butik som Elgiganten utvivlsomt tiltrækker mange handlende fra Skive by og naturlige opland. Skives placering langt fra Århus er derimod en styrke, for den relativt lange køre- 20

21 Konkurrencesituation afstand til Jyllands største og mest attraktive detailhandelsmæssige udbudspunkt gør turene hertil længere og mere tidskrævende. I dén henseende er f.eks. Viborg, Randers og Silkeborg mere udsatte. 21