Århus kommune. Analysegrundlag til planstrategi
|
|
- Rebecca Johnsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Århus kommune Analysegrundlag til planstrategi August 2010
2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammendrag og konklusion 3 2. Detailhandelen i Århus kommune 7 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Århus kommune Handelsbalance og opland Beskæftigelsen i detailhandelen samt hotel- og restaurationsbranchen i Århus 23
3 Sammendrag og konklusion Sammendrag og konklusion 3
4 Sammendrag og konklusion Sammendrag og konklusion ICP er af Århus Kommune blevet bedt om at analysere og vurdere detailhandelsudviklingen i Århus kommune , herunder beskrive udviklingen i omsætning, forbrug, handelsbalance og beskæftigelse. Analyserne ICP har foretaget vurderingerne bl.a. på baggrund af oplysninger om butikkernes omsætning, der er indhentet via Danmarks Statistiks Regnskabsstatistik. Desuden er der foretaget en beregning af det nuværende og fremtidige forbrug af detailhandelsvarer i kommunen. Som udgangspunkt for beregning af forbruget er anvendt aktuelle befolkningstal fra Århus Kommune. Omsætning I Århus kommune var der i 2009 en dagligvareomsætning på ca. 8,4 mia. kr. inkl. moms og en udvalgsvareomsætning på 12,3 mia. kr. inkl. moms. Heraf udgjorde omsætningen i Midtbyen henholdsvis 1,9 mia. kr. og 5,4 mia. kr. på dagligvarer og udvalgsvarer. Figur 1.1 Omsætningsudvikling (mio. kr. incl. moms) I 2007 var omsætningen i Århus kommune 8,1 mia. på dagligvareområdet og 12,9 mia. på udvalgsvareområdet. Dagligvareomsætningen er således steget med ca. 3,5 % og udvalgsvareomsætningen er til gengæld faldet med ca. 4,5 %. Dette fald er dog langt mindre end det fald på ca. 10 %, der har kunnet konstateres på landsplan. Forbrug Det potentielle dagligvareforbrug i Århus kommune var i 2009 ca. 7,7 mia. kr. inkl. moms. Dagligvareforbruget er steget godt 2 % i perioden
5 Sammendrag og konklusion Denne stigning er udtryk for et mindre fald i forbruget, der dog opvejes af en stigning i kommunens befolkningstal. Figur 1.2 Omsætningsudvikling (mio. kr. incl. moms) Inden for udvalgsvarer var forbruget i 2009 ca. 7,5 mia. kr. Dette svarer til et fald på ca. 7 %. Faldet dækker over et betragteligt fald i forbruget pr. person, som det har kunnet opleves også på landsplan, mens befolkningsfremgangen på godt 3 % i kommunen til en vis grad har opvejet dette. Handelsbalance På trods af en begrænset stigning i omsætningen inden for dagligvarer og et direkte fald i udvalgsvareomsætningen, er forholdet mellem omsætning og forbrug på inden for dagligvarer steget fra 108 % til 109 % for Århus kommune, mens forholdet på udvalgsvaresiden er steget fra 160 % til 164 %. Figur 1.3 Udvikling i handelsbalance
6 Sammendrag og konklusion Disse tal viser, at forbrugere i oplandet beløbsmæssigt især inden for udvalgsvarer - køber mere ind i butikkerne i Århus kommune end forbrugerne fra kommunen køber ind i butikker uden for kommunen. Tallene viser, at Århus trods krisen, især på udvalgsvareområdet har formået at udbygge sin position som det væsentligste udbudspunkt vest for Storebælt. Århus har trods det, at man i 2007 havde en meget betydelig oplandseffekt, formået at løfte denne frem til Fremadrettet vil især etableringen af Ikea og de planlagte udvidelser i City Syd i Aalborg sætte Århus position under pres. Planer om etablering af større butikscentre i både Horsens, Skanderborg og Silkeborg vil ligeledes kunne medføre, at detailhandelens oplandseffekt i Århus vil blive sat under pres. Beskæftigelsen i detailhandel og inden for hotel og restaurationsområdet i Århus kommune Beskæftigelsen inden for detailhandel steg i Århus kommune i perioden 1. jan til 1. jan 2009 med mere end personer. Dette svarer til en vækst på mere end 20 %. Dette svarer stort set til det dobbelte af væksten på landsplan. Inden for hotel- og restaurationsområdet har beskæftigelsen i Århus Kommune ikke udvist samme vækst som detailhandelen. Frem til 1. jan 2008 lå væksten i Århus kommune på knap 600 personer, svarende til knap 11 %. HK Handel Øst vurderer, at beskæftigelsen i dag ligger på et højere niveau end pr. 1. jan F Århus vurderer omvendt, at beskæftigelsen indenfor hotel og restauration er faldet siden 1. jan
7 Detailhandelen i Århus kommune Detailhandelen i Århus kommune 7
8 Detailhandelen i Århus kommune Detailhandelen i Århus kommune I dette afsnit beskrives udviklingen i perioden 2007 til 2009 for så vidt angår omsætningen i detailhandelen i Århus kommune. Ligesom i ICP s rapport fra 2008, hvor en opgørelse af detailhandelsomsætningen for 2007 indgik, er omsætningen opgjort på baggrund af Regnskabsstatistikken fra Danmarks Statistik. Omsætningen er fordelt på daglig- og udvalgsvarer. Geografisk er omsætningen udspecificeret på lokalsamfund. Områderne City, Havnen, Frederiksbjerg, Vesterbro og Trøjborg er sammenlagt til ét område (benævnt Midtbyen) for at skabe sammenhæng med den geografiske inddeling i ICP s rapport udarbejdet i På samme måde er områderne Christiansbjerg og Skejby-Lisbjerg langt sammen til ét område. Figur 2.1 Århus kommune inddelt i lokalsamfund. 8
9 Detailhandelen i Århus kommune Omsætning Den samlede daglig- og udvalgsvareomsætning er udspecificeret på hvert af de 23 1 lokalsamfund. Oplysningerne er indhentet fra Danmarks Statistiks regnskabsstatistik. Denne indeholder oplysninger om butikkernes omsætning i 2008, hvorfor disse er fremskrevet til 2009-niveau med baggrund i den pris- og mængdemæssige udvikling. Omsætningstallene sammenholdes med 2007-omsætningstallene fra den seneste rapport. I regnskabsstatistikken er den enkelte butiks omsætning tillagt én branchegruppe. ICP her derfor skønsmæssigt fordelt alle de større dagligvarebutikkers omsætning (f.eks. discountbutikker, supermarkeder og varehuse) mellem daglig- og udvalgsvarer. Desuden er tankstationernes salg af brændstof fratrukket, ligesom byggemarkedernes skønsmæssige engrossalg er holdt ude. Af tabet 2.1 fremgår butikkernes samlede dagligvareomsætning i hvert af de 23 lokalsamfund. Der er enheder i samtlige områder, men i to områder er der så få butikker, at omsætningen ikke kan vises. Dette valg er truffet af Danmarks Statistik og ICP for at sikre de enkelte butikkers anonymitet. Århus er blevet styrket på flere felter siden Et eksempel er Guldsmedgade, der har fået en nyindrettet Føtex Food og det meget attraktive modekoncept, Monki. Begge åbnede i I forhold til rapporten fra 2008 er antallet af lokalsamfund reduceret fra 24 til 23. Dette skyldes, at Lisbjerg er lagt sammen med Christiansbjerg-Skejby. 9
10 Detailhandelen i Århus kommune Tabel 2.1 Dagligvareomsætning i mio. kr. inkl. moms (2007 og 2009) Lokalsamfund Dagligvareomsætning 2007 Dagligvareomsætning 2009 Forskel i % 1. Beder-Malling % 2. Brabrand % 3. Christiansbjerg-Skejby NA Lisbjerg 2 4. Hasle % 5. Højbjerg-Holme-Skåde % 6. Lystrup % 7. Midtbyen % 8. Skæring-Egå % 9. Solbjerg % 10. Tilst % 11. Tranbjerg % 12. Vejlby-Risskov % 13. Viby % 14. Åby % 15. Harlev % 16. Hasselager-Kolt % 17. Hjortshøj % 18. Hårup 12 * * 19. Trige % 20. Mårslet % 21. Sabro % 22. Skødstrup-Løgten % 23. Stavtrup * * * Århus kommune i alt % Som det fremgår af tabellen, lå den samlede dagligvareomsætning i butikkerne i Århus kommune på knap 8,4 mia. kr. i 2009, hvilket er en stigning på ca. 3 % i forhold til omsætningen i Det ses ligeledes af tabel 2.1, at dagligvareomsætningen er størst i Midtbyen efterfulgt af lokalsamfundet Christiansbjerg-Skejby-Lisbjerg. ICP har endvidere undersøgt, hvorvidt der er kommet nye større dagligvarebutikker til siden Der er især åbnet en række discountbutikker (både flere Rema 1000, Netto, Fakta og Lidl), mens kun få er lukket. Der har været en væsentlig netto-tilgang af discountbutikker, hvilket dog et stykke hen ad vejen afstedkommer en omfordeling af dagligvareomsætningen blandt kommunens butikker. Andre butikker er omdannet til nye koncepter, hvilket alt andet lige gør butikken mere tidssvarende og ofte helt nyindrettet. 2 Lisbjerg var ikke indeholdt i område 3 i 2007-opgørelsen, men figurerede som selvstændigt lokalsamfund (dog med anonymiserede omsætningstal). 10
11 Detailhandelen i Århus kommune I tabel 2.2 ses udviklingen i udvalgsvareomsætningen i de 23 områder i perioden 2007 til Tabel 2.2 Udvalgsvareomsætning i mio. kr. inkl. moms (2007 og 2009) Lokalsamfund Udvalgsvareomsætning 2007 Udvalgsvareomsætning 2009 Forskel i % 1. Beder-Malling % 2. Brabrand % 3. Christiansbjerg-Skejby % Lisbjerg 3 4. Hasle % 5. Højbjerg-Holme-Skåde % 6. Lystrup % 7. Midtbyen % 8. Skæring-Egå % 9. Solbjerg % 10. Tilst % 11. Tranbjerg % 12. Vejlby-Risskov % 13. Viby % 14. Åby % 15. Harlev 1 * * 16. Hasselager-Kolt 65 * * 17. Hjortshøj * * * 18. Hårup * * * 19. Trige 3 * * 20. Mårslet 1 * * 21. Sabro * * * 22. Skødstrup-Løgten 7 * * 23. Stavtrup * * * Århus kommune i alt % Butikkerne i Midtbyen står for lidt under halvdelen af den samlede udvalgsvareomsætning i kommunen. Dernæst følger Christiansbjerg-området og Tilst. Generelt er omsætningen gået lidt tilbage i løbet af den 2-årige periode, men faldet er lavere end de ca. 10 %, som udvalgsvareforbruget er gået tilbage på landsbasis, jf. Danmarks Statistiks forbrugstal. I Århus kommune betragtet under ét er faldet ca. 5 %. I Midtbyen holdes 2007-omsætningen også i Lisbjerg var ikke indeholdt i område 3 i 2007-opgørelsen, men figurerede som selvstændigt lokalsamfund (dog med anonymiserede omsætningstal). 11
12 Detailhandelen i Århus kommune ICP vurderer, at en så relativt set positiv udvikling i forhold til landsgennemsnittet skyldes, at især Midtbyen fortsat udvikles og styrkes med attraktive udvalgsvarekoncepter. Stormagasinet Magasin blev ombygget i 2008 og modekonceptet Monki er åbnet for blot at nævne et par. Desuden har Århus oplevet en befolkningsfremgang i perioden (jf. figur 3.2), ligesom byen fortsat styrker sin betydning i regionen i kraft af det største og mest vidtfavnende butiksudbud, kultur- og restaurationsliv samt tilbud til unge. Også uden for Midtbyen kommer nye stærke koncepter til, om end der selvfølgelig også kan observeres en række butikslukninger, ofte grundet vanskeligheder med generationsskifte eller på beliggenheder, der ikke længere er så attraktive som tidligere. Et stærkt koncept som Illums Bolighus kom til Århus sidst i 2008, hvilket vurderes at kunne skubbe udviklingen langs Viborgvej i området nord for Hasle Ringvej i en gunstig retning. De største shoppingcentre i Århus En række større shoppingcentre er beliggende i Århus, et enkelt Bruuns Galleri i bymidten og omkring en håndfuld større centre fordelt i byens øvrige lokalsamfund. Dertil kommer byens to attraktive stormagasiner Magasin og Salling. Bruuns Galleri i Midtbyen er byens største shoppingcenter og har ligeledes den højeste omsætning og flest besøgende årligt. I den forbindelse skal det nævnes, at Bruuns Galleri ligger i direkte tilknytning til banegården, hvilket alt andet lige smitter af på såvel besøgstal som omsætning. Shoppingcentrene City Vest og Storcenter Nord er også af en størrelse og med et butiksudbud, der kan tiltrække kunder fra et lidt større opland. I tabel 2.3 er de største shoppingcentre i Århus listet, ligesom antallet af butikker, butiksarealet og det årlige besøgstal er angivet. Tabel 2.3 De største shoppingcentre i Århus kommune Shoppingcenter Antal butikker Butiksareal til udlejning (m 2 ) Besøgende i mio. ( 09) Bruuns Galleri ,7 City Vest ,0 Storcenter Nord ,5 Viby Centret ,3 Veri Centret NA Skejby Centret NA Målt alene på antal butikker er Bruuns Galleri blandt de ti største shoppingcentre i Danmark. Ingen af centrene er etableret eller udbygget i perioden , men udbygningen og renoveringen af Storcenter Nord var først endeligt tilendebragt i Omsætningsudviklingen i de 6 shoppingcentre er vist i tabel
13 Detailhandelen i Århus kommune Storcenter Nord efter udbygningen, hvor hovedindgangen blev flyttet længere ud mod Paludan Müllers Vej. Tabel 2.4 Omsætningsudvikling i de største shoppingcentre i Århus kommune (mio. kr. inkl. moms) Shoppingcenter Omsætning 2007 Omsætning 2009 Forskel i % Bruuns Galleri % City Vest % Storcenter Nord % Viby Centret % Veri Centret % Skejby Centret % Alle centrene har oplevet en omsætningsfremgang i perioden, ikke mindst Viby Centret, hvor omsætningen i henhold til de tilgængelige oplysninger er steget med 11 % eller 57 mio. kr. Også Bruuns Galleri, Storcenter Nord og Skejby Centret er gået en del frem, mens City Vest og Veri Centret kun er gået en smule frem. ICP vurderer, at fremgangen der går i modsatte retning af Danmarks Statistiks forbrugsberegninger for perioden skyldes en fortsat øget søgning mod shoppingcentrene, der relativt øger deres omsætningsmæssige betydning i detailhandelen. 13
14 Befolknings- og forbrugsforhold i Århus kommune Befolknings- og forbrugsforhold i Århus kommune 14
15 Befolknings- og forbrugsforhold i Århus kommune Befolknings- og forbrugsforhold Som en del af planlægningsgrundlaget indgår en belysning af størrelsen af forbruget blandt borgerne i Århus kommune. Forbruget af såvel dagligvarer som udvalgsvarer er beregnet. Forbrugsberegningerne er gennemført for hvert enkelt lokalsamfund dog er områderne City, Havnen, Frederiksbjerg, Vesterbro og Trøjborg sammenlagt til ét område benævnt Midtbyen for at skabe sammenhæng med den geografiske inddeling i ICP s rapport udarbejdet i På samme måde er områderne Christiansbjerg og Skejby-Lisbjerg lagt sammen til ét område. Af figur 3.1 ses Århus kommune inddelt i lokalsamfund. Figur 3.1 Århus kommune inddelt i lokalsamfund. 15
16 Befolknings- og forbrugsforhold i Århus kommune Datagrundlag Der er ved beregningen af forbruget anvendt ICP s bearbejdning af Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser ligesom oplysninger om bl.a. indkomstniveau også er trukket fra Danmarks Statistik. Desuden har Århus Kommune bidraget med data omkring bl.a. befolkningstal og antallet af husstande i de enkelte lokalsamfund samt for kommunen betragtet under ét. De forskellige tal sammenlignes endvidere med resultaterne i ICP s rapport fra Befolknings- og indkomstforhold Figur 3.2 viser udviklingen i befolkningstallet for de forskellige lokalsamfund samt for Århus kommune under ét sidstnævnte er illustreret med en rød søjle. Der er knap indbyggere i Århus kommune. Flest bor der i Viby og i Vejlby-Risskov, mens der bor færrest i Hårup-Mejlby. Befolkningstallet er øget godt 3 % siden 2007, hvor det samlede befolkningstal lå på knap personer. Figur 3.2 Folketal fordelt på lokalområder 16
17 Befolknings- og forbrugsforhold i Århus kommune Niveauer for husstandsindkomst og størrelse Forbruget i den enkelte husstand afhænger bl.a. af husstandens indkomstniveau samt antallet af personer pr. husstand. Niveauet for den gennemsnitlige husstandsindkomst i Århus kommune ligger på kr. (2008, nyeste tal). Dette er lidt under landsgennemsnittet på ca kr. ICP har ikke kunnet nedbryde den gennemsnitlige husstandsindkomst på lokalsamfunds-niveau. Antallet af personer pr. husstand indvirker også på husstandens forbrug og dermed det samlede private forbrug af detailhandelsvarer i et område. Niveauet for den gennemsnitlige husstandsstørrelse i de forskellige lokalsamfund samt i Århus kommune under ét fremgår i figur 3.3. Som reference skal det nævnes, at landsgennemsnittet ligger på 2,16 personer pr. beboede bolig. Mindst er husstandene i Midtbyen og i Viby, mens vi finder de største husstande i Mårslet. En gennemsnitlig husstand i Århus kommune er på 2,14 personer og dermed meget tæt på landsgennemsnittet. Figur 3.3 Gennemsnitlige husstandsstørrelser 17
18 Befolknings- og forbrugsforhold i Århus kommune Forbrugsforhold På baggrund af ovenstående oplysninger om befolknings- og indkomstforholdene samt ICP s specialtabeller fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser, er forbruget for 2009 beregnet. I figurerne vises også forbruget i 2007, der blev beregnet i forbindelse med rapporten fra Dagligvareforbruget hos borgerne i de forskellige lokalsamfund samt i Århus kommune i alt ses i figur 3.4. Som det fremgår af figuren, er dagligvareforbruget i kommunen under ét beregnet til ca. 7,66 mia. kr. for Dette er lidt højere end de ca. 7,5 mia. kr., som ICP beregnede 2007-forbruget til i rapporten fra Størrelsen af forbruget i de forskellige lokalsamfund svinger i takt med antallet af borgere. Størst er forbruget i Midtbyen og dernæst i Viby, mens vi finder det mindste forbrug i Hårup. Ifølge data fra Danmarks Statistik er det årlige dagligvareforbrug faktisk faldet omkring 1 % på landsbasis i perioden 2007 til Befolkningstilvæksten i Århus kommune lå som nævnt på ca. 3 % i perioden, hvilket afstedkommer en vækst i dagligvareforbruget i kommunen i alt. Figur 3.4 Forbrug af dagligvarer i Århus kommune (mio. kr. inkl. moms i 2007 og 2009) 18
19 Befolknings- og forbrugsforhold i Århus kommune Figur 3.5 Forbrug af udvalgsvarer i Århus kommune (mio. kr. inkl. moms i 2007 og 2009) Af figur 3.5 fremgår forbruget af udvalgsvarer i lokalsamfundene i Århus kommune. I kommunen under ét er udvalgsvareforbruget i 2009 beregnet til godt 7,5 mia. kr. Dette er lidt lavere end de ca. 8,1 mia. kr., som ICP beregnede forbruget til i rapporten fra 2008, men faldet er mindre drastisk end udviklingen på landsplan. Udvalgsvareforbruget er ifølge Danmarks Statistiks tal gået omkring 10 % tilbage i perioden 2007 til I Århus kommune gør befolkningstilvæksten, at tilbagegangen i forbruget afbøjes lidt og at udvalgsvareforbruget i alt kun går ca. 7 % tilbage. 19
20 Handelsbalance og opland Handelsbalance og opland 20
21 Handelsbalance og opland Handelsbalance og opland Ved at sætte omsætningen i butikkerne i Århus kommune i forhold til forbruget i kommunen fås et udtryk for dækningsgraden eller hvor stor en del af det potentielle forbrug i kommunen, der svarer til omsætningen i kommunens butikker i Dækningsgraden afspejler således ikke, hvorledes omsætningen er sammensat af køb fra lokale forbrugere og forbrugere bosat i andre områder, men er alene udtryk for, om der er overskud eller underskud på handelsbalancen. I det følgende er forholdet mellem omsætningen og forbruget af henholdsvis daglig- og udvalgsvarer beregnet for de 23 lokalsamfund i Århus kommune. Tabel 4.1 Omsætning/forbrug i Århus kommune i 2007 og 2009 (mio. kr. inkl. moms) Lokalsamfund Dagligvarer Udvalgsvarer I alt Beder-Malling Brabrand Christiansbjerg-Skejby Lisbjerg 1 4. Hasle Højbjerg-Holme-Skåde Lystrup Midtbyen Skæring-Egå Solbjerg Tilst Tranbjerg Vejlby-Risskov Viby Åby Harlev * * 31 * 16. Hasselager-Kolt * 38 * 17. Hjortshøj * * * * 18. Hårup 24 * * * * * 19. Trige * * 23 * 20. Mårslet * * 29 * 21. Sabro * * * * 22. Skødstrup-Løgten * * Stavtrup * * * * * * Århus kommune i alt Lisbjerg var ikke indeholdt i område 3 i 2007-opgørelsen, men figurerede som selvstændigt lokalsamfund (dog med anonymiserede omsætningstal). Handelsbalancen for 2009 er derfor ikke sammenlignelig med
22 Handelsbalance og opland Som det fremgår af tabel 4.1 er omsætningen i forhold til forbruget i 2007 også listet. Derved kan det konkluderes, om omsætning i forhold til forbrug er øget eller svækket i perioden 2007 til Handelsbalance I hele Århus kommune var der på dagligvarer et forhold mellem omsætning og forbrug i 2009 på 110 %, mens forholdet på udvalgsvaresiden var 164 %. Disse 2 tal viser, at forbrugerne fra kommunens opland beløbsmæssigt køber mere ind i butikkerne i Århus, end forbrugere fra Århus kommune køber ind i butikker uden for kommunen. Dette gælder for dagligvarer, men især for udvalgsvarer. Tallene viser også når de ses i forhold til 2007 at Århus er styrket en smule siden Da forholdet på udvalgsvareområdet er gået 4 procentpoint frem (fra 160 til 164), har byen øget sin betydning i oplandet. Som det fremgår af tabel 4.1 er der store forskelle i handelsbalancen de 23 lokalsamfund imellem. Det er især butikskoncentrationerne i Christiansbjerg-Skejby-Lisbjerg og i Tilst samt Midtbyen, der giver det væsentlige overskud. Midtbyen og en række af de store udvalgsvarebutikker i de øvrige lokalsamfund, såsom IKEA, har et meget stort opland. Siden 2007 er f.eks. Illums Bolighus åbnet, et eksempel på en butik med en stor oplandseffekt. Midtbyens butiksudbud er unikt for Jylland, da der her er et meget dybt sortiment af især modebutikker både velkendte kædebutikker i såvel shoppingcentrene og gågaderne, men også mange specielle modebutikker i bl.a. byens latinerkvarter. Dertil kommer stormagasinerne Magasin og Salling. Forskellene de 23 lokalsamfund imellem er tydeligvis noget mindre i relation til dagligvarer. Generelt kører man sjældent rigtig langt efter dagligvarer forbrugernes adfærd afstedkommer hyppigere køb og køb tættere på bopæl eller arbejde. En lang række dagligvarekoncepter findes i mange af de 23 lokalsamfund. Udvikling 2007 til 2009 Sætter man lighedstegn mellem succesfuld detailhandel og en høj omsætning i forhold til forbrug, er lokalsamfundene Harlev, Hjortshøj, Trige, Sabro og Skødstrup-Løgten gået en del frem på dagligvareområdet siden 2007, mens det er gået tilbage i Solbjerg. Udviklingen virker som en naturlig virkning af, at der er kommet én eller flere nye, større dagligvarebutikker (f.eks. Rema 1000, Netto mv.) i alle de områder, der har oplevet en bedring. På udvalgsvareområdet er især Hasle gået frem, hvilket vurderes at skyldes etableringen af bl.a. Illums Bolighus på Vintervej. Forholdet mellem omsætning og forbrug på udvalgsvareområdet er stabilt i de fleste lokalsamfund i perioden , om end især en del af de omsætningsmæssigt mindre lokalsamfund er gået lidt tilbage. Det gælder f.eks. Højbjerg-Holme-Skåde og Lystrup. 22
23 Beskæftigelsen inden for detailhandel og hotel og restauration Beskæftigelsen i detailhandelen samt hotel- og restaurationsbranchen i Århus 23
24 Beskæftigelsen inden for detailhandel og hotel og restauration Udviklingen i beskæftigelsen For yderligere at beskrive udviklingen i detailhandelen og i andre kunde- og oplevelsesorienterede erhverv, er udviklingen i beskæftigelsen i detailhandelen og hotel- og restaurationsbranchen beskrevet for Århus Kommune og sammenlignet med andre større danske kommuner. I 2009 overgik den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik fra Danmarks Statistik til at anvende e-indkomst som datagrundlag. Det betyder, at der er et databrud i statistikken og at beskæftigelsen pr. 1. jan 2009 er lavere end hvis det hidtidige datagrundlag var blevet anvendt. Detailhandel Beskæftigelsen inden for detailhandel steg i Århus kommune i perioden 1. jan til 1. jan 2009 med mere end personer. Dette svarer til en vækst på mere end 20 %. Der er ganske vist etableret en del butikker i denne periode, men stigningen skal også i høj grad ses som udtryk for en stigning i aktiviteten i de enkelte butikker. Figur 5.1 Udviklingen i antal beskæftigede i detailhandelen i Århus kommune pr. 1. jan. Der foreligger endnu ikke tal fra Danmarks Statistik, der beskriver udviklingen frem til 1. jan Efter 1. jan 2009 må det antages, at finanskrisen har betydet, at antallet af beskæftigede i detailhandelen er faldt markant. HK Handel i Østjylland bekræfter dette. Man vurderer dog på baggrund af ledighedsudviklingen blandt medlemmerne af HK, at beskæftigelsen efter et markant dyk i 2009, i dag ligger på et niveau, der er højere end niveauet 1. jan
25 Beskæftigelsen inden for detailhandel og hotel og restauration Ser man på udviklingen fra 1. jan 2006 til 1. jan 2009 har Århus kommune haft en udvikling i beskæftigelsen inden for detailhandel, der ligger væsentligt over både landsgennemsnittet samt over væksten i andre større kommuner i Danmark. Figur 5.2 Beskæftigelsen i detailhandelen i udvalgte kommuner, regioner samt i hele Danmark. Denne udvikling bekræftes af den positive udvikling, der har været i Århus betydning i markedsområdet, hvor forholdet mellem omsætning og forbrug er steget især inden for udvalgsvarer. 25
26 Beskæftigelsen inden for detailhandel og hotel og restauration Hotel- og restaurationsbranchen Som en yderligere indikator for aktiviteten i de oplevelses- og i vid udstrækning bymidteorienterede erhverv er udviklingen i antallet af beskæftigede i hotel- og restaurationsbranchen beskrevet. Figur 5.3 Udviklingen i antal beskæftigede i hotel- og restaurationsbranchen i Århus Kommune pr. 1. jan. Beskæftigelsen inden for hotel- og restaurationsområdet har ikke udvist samme vækst som detailhandelen. Frem til 1. jan 2008 lå væksten i Århus kommune på knap 600 personer, svarende til knap 11 %. 26
27 Beskæftigelsen inden for detailhandel og hotel og restauration Figur 5.4 Beskæftigelsen indenfor hotel- og restaurationsbranchen i udvalgte kommuner, regioner samt i hele Danmark. Frem til 2008 steg antallet af beskæftigede i hotel- og restaurationsbranchen i Århus kommune med ca. 11 %. Herefter er der sket et fald, så man stort set er på status quo i 2009 i forhold til Som der fra Danmarks Statistiks side gøres opmærksom på, er der et skift i opgørelsesmetoden, der undervurderer tallene for Derfor må det antages, at man pr. 1. jan 2009 ligger et stykke over index 100. I forhold til eksempelvis København og Region Hovedstaden, er antallet af beskæftigede inden for hotel og restauration i Århus kommune ikke faldet nær så markant. 3F Århus vurderer, at beskæftigelsen er faldet inden for hotel og restauration siden 1. jan Dette underbygges bl.a. af, at man stadig ser mange konkurser på området. 27
Rema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik
Rema 1000, Farum Hovedgade 50 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik August 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Læs mereSorgenfri bymidte. Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker
Sorgenfri bymidte Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker Februar 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 11 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Læs mereELF Development A/S. VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen
ELF Development A/S VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen 29. oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Detailhandelsmæssige konsekvenser af butikker i Irma-byen 3 2. Konkurrencesituationen
Læs mereKonsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø
Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø 1 1.0. Indledning ICP er af Reitan Ejendomsudvikling A/S blevet bedt om at udarbejde en redegørelse for de planlægningsmæssige forhold i Lokalcenter Søbækken
Læs mereSkal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres?
Rødovre, den 2. september 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Reitan Ejendomsudvikling A/S har bedt Institut for Center-Planlægning (ICP) om at uddybe Notat af 24. juli 2013
Læs mereRedegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune
BLST Miljøcenter Odense Bilag 1 marts 2011 Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune I forbindelse
Læs mereInnovater A/S. Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev
Innovater A/S Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev 23. maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Omsætningsmuligheder for to dagligvarebutikker i Haderslev 3 2. Dagligvarehandelen i den nordlige
Læs mereTaastrup, Kuldysssen. Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup
Taastrup, Kuldysssen Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup November 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvenser ved etablering af en Lidl dagligvarebutik ved Kuldyssen i Taastrup
Læs mereREMA 1000 ved Strib Landevej 75. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik
REMA 1000 ved Strib Landevej 75 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik September 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 7 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Læs mereVVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17
VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 Baggrundsrapporter Teknisk Forvaltning Indhold Baggrundsrapporter til VVM-redegørelse og miljøvurdering for butikscenter på Herlev Hovedgade 17. 1. ICP
Læs mereSolrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik
Solrød Center Konsekvenser af etablering af discountbutik Juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Solrød kommune 10 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Solrød
Læs mereDETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE. Formålet med undersøgelsen var: 2) at vurdere det fremtidige behov for butiksarealer.
Notat DETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE 6. juni 2012 Projekt nr. 206436 Version 4 Dokument nr. 123057003 Version 4 Udarbejdet af MST Kontrolleret af PFK Godkendt af RD NIRAS har i vinteren
Læs mereRoskildevej 340, Rødovre. Vurderinger af og konsekvenser ved etablering af dagligvarebutik
Roskildevej 340, Rødovre Vurderinger af og konsekvenser ved etablering af dagligvarebutik 23. januar 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 9 3. Befolknings-
Læs mereRema 1000, Kvistgård. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik
Rema 1000, Kvistgård Konsekvenser ved etablering af en discountbutik Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold 12
Læs mereFuresø Kommune. Analyse af detailhandelen
Furesø Kommune Analyse af detailhandelen Juni 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Furesø kommune 2013 12 3. Udviklingen i detailhandelen i Furesø kommune 22 4.
Læs mereAnalyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune
Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Konklusioner, vurderinger og anbefalinger fra ICP, Institut for Center-Planlægning, februar 2016 Dramatisk fald i antallet af handelsbyer i Danmark I de kommende
Læs mereOdense Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser af detailhandelen
Odense Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser af detailhandelen August 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Odense 23 3. Befolknings-
Læs mereNOTAT. Etablering af nyt bydelscenter på Nordens areal. Projektet. Bydelscenter. Befolkningsgrundlag
1 Etablering af nyt bydelscenter på Nordens areal Projektet I nærværende notat undersøges mulighederne for at etablere et bydelscenter til detailhandel på maskinfabrikken Nordens areal nord for Mølholmvej
Læs mereKøge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park
Køge Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park Oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 11 3.
Læs mereAREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.
HOLBÆK KOMMUNE AREALBEHOV NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Resultat og fremtidig planlægning 1 2 Grundlag og forudsætninger
Læs mereRudersdal Kommune. Detailhandelsanalyse
Rudersdal Kommune Detailhandelsanalyse August 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Rudersdal kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 27 4. Handelsbalance
Læs mereFOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I VISSENBJERG
FOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I For- og bagside: Panorama af hjørnet ved Søndersøvej og Middelfartvej. 2 Indhold OMRÅDE TIL LOKALCENTER VED DUEDALEN I INDHOLD Oversigtskort........................................................................................
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juni 2009 Familier og husstande i Århus Kommune, 1. januar 2009 Det samlede antal familier i Århus Kommune pr. 1. januar 2009 udgør 167.021, hvilket er
Læs mereNY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND
NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND KOMMUNE NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND
Læs mereNYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2. 3 Forbrugsforhold i Rønne Øst 2
REMA 1000 NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2
Læs mereHvidovre Kommune. Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune
Hvidovre Kommune Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune 19. december 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Hvidovre kommune 19 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Læs mereANTAL FAMILIER I ÅRHUS KOMMUNE 1. JANUAR 2000
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.07 August 2000 ANTAL FAMILIER I ÅRHUS KOMMUNE 1. JANUAR 2000 x En familie består af en eller flere voksne personer samt børn under 18 år med samme
Læs mereIndholdsfortegnelse. Tilpasning af busdriften ved etablering af letbanens anden etape. Midttrafik. Teknisk notat. 1 Indledning
Midttrafik Tilpasning af busdriften ved etablering af letbanens anden etape Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse
Læs mereInterviewundersøgelse i Faaborg
Interviewundersøgelse i Faaborg Analyse af borgernes brug af Faaborgs butikker og strøgområde November 2008 COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Interview
Læs mereAllerød Kommune. Konsekvensanalyse af varehusetablering
Allerød Kommune Konsekvensanalyse af varehusetablering på Posthus-grunden August 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvenser af varehusetablering 3 2. Detailhandelen i Allerød Kommune 11 3. Befolknings- og
Læs mereVurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca m 2 i Fårevejle Kirkeby
Rødovre, den 16. januar 2017 Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca. 1.000 m 2 i Fårevejle Kirkeby Odsherred Kommune har bedt ICP gennemføre en vurdering af hvilke konsekvenser
Læs mereLandsplandirektiv om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker
1 Forslag til Landsplandirektiv om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m² Høringsfrist til 13. juni 2008 Forslag til Landsplandirektiv om
Læs mereKonkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015
Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Resumé: Samlet gik 4.029 virksomheder konkurs i 2015. Dermed er konkurstallet stort set identisk med 2014, hvor 4.049 virksomheder gik konkurs. Det viser udtræk fra
Læs mereANTAL FØDTE BØRN I ÅRHUS KOMMUNE,
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Februar 2004 ANTAL FØDTE BØRN I ÅRHUS KOMMUNE, 1994-2003 x I 2003 blev der i Århus Kommune født 4.092 børn mod 3.992 i 2002. En stigning på 2,5%. x I forhold
Læs mereFAMILIER OG HUSSTANDE I ÅRHUS KOMMUNE 1. JANUAR 2002
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.07 April 2002 FAMILIER OG HUSSTANDE I ÅRHUS KOMMUNE 1. JANUAR 2002 x En familie består af en eller flere voksne personer samt børn under 18 år med
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juli 7 Folke- og førtidspensionister, 3-7 x Personer, der er født før 1.7.1939, kan få folkepension som 67-årige. Personer, der er født den 1.7.1939 og
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Marts 2006 Antal fødte børn i Århus Kommune, 1997-2006 I 2006 blev der i Århus Kommune født 3.954 børn mod 3.924 i 2005. En lille stigning på 0,8 %. I
Læs mereMarkante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland
Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,
Læs mereSchaumann Development A/S. Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted
Schaumann Development A/S Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted September 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger 3 2. Konkurrencesituationen 8 3. Befolknings- og forbrugsforhold 14 Vurderinger 3 Vurderinger
Læs mereBetydning af e-handel i Lyngby- Taarbæk kommune
Betydning af e-handel i Lyngby- Taarbæk kommune April 2014 ICP s forventninger til den fremtidige e-handel Dagligvarer Inden for dagligvarer er det vanskeligt at spå om udviklingen. På den ene side har
Læs mereLouise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012
Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012 ICP A/S Eksempler påp investorer og entreprenører rer Aareal Bank Cargill Carlsberg Grontmij Carl Bro Ceraco DADES/DATEA Dan-Ejendomme DSB ECE Projektmanagement
Læs mereAMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008
AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt
Læs mereVordingborgvej 78-82. Konsekvenser for detailhandelen og bylivet
Vordingborgvej 78-82 Konsekvenser for detailhandelen og bylivet Juli 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Den nuværende og fremtidige konkurrencesituation 13 3. Befolknings- og
Læs mereLolland kommune. Analyse af detailhandelen
Lolland kommune Analyse af detailhandelen Oktober 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Lolland kommune 17 3. Statistisk bymidteafgrænsning 25 4. Befolknings-
Læs mereVærløse Bymidte. Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen
Værløse Bymidte Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen September 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udvikling af detailhandelen i Værløse 3 2. Detailhandelen i Værløse 18 3. Nuværende og fremtidig konkurrencesituation
Læs mereStorbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet
Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at der i fremtiden vil være et stort behov for flere boliger i storbyerne, da danskerne fortsat
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal februar 2015
Status på udvalgte nøgletal februar 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Endnu en måned med blandet udvikling i de forskellige nøgletal fortæller,
Læs mereLandsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2
Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over
Læs mereOdense 12. juni 2015
Louise Tarp Odense 12. juni 2015 Eksempler kommuner og ministerier Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rødovre Kommune Brøndby Kommune Aalborg Kommune Aarhus Kommune Odense
Læs mereDetailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5
Detailhandelsplan Kommuneplantillæg nr. 5 Sydfalster Kommune 2003 Kommuneplantillæg nr. 5 Detailhandel/butiksstruktur i Sydfalster Kommune REDEGØRELSE Indledning I 1997 vedtog Folketinget en ændring af
Læs mereFor at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015.
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 9: Detailhandelsudviklingen i København 2008-2014 Udviklingen inden for den fysiske detailhandel har de seneste år været præget
Læs mereAMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm
AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015
Læs mereGladsaxe Kommune 4. september 2014
Jens Chr. Petersen Gladsaxe Kommune 4. september 2014 Udviklingstendenser Udviklingen i antal butikker i DK 1969 til 2010 Mængdemæssig udvikling i udvalgsvareomsætningen i DK E-handel mangler i denne statistik
Læs mereHørsholm Konsekvenser ved etablering af nye butikker i bymidten. Februar 2019
Hørsholm Konsekvenser ved etablering af nye butikker i bymidten Februar 2019 Hørsholm bymidte Vurdering af konsekvenserne ved etablering af et urbant knudepunkt med butikker i krydset Usserød Kongevej
Læs mereKøge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park
Køge Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park November 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 13 3.
Læs mereDetailhandelsanalyse Skanderborg Kommune
4 Detailhandelsanalyse Detailhandelsanalyse 5 Sammenfatning Der er gennemført analyser af detailhandlen i Skanderborg Kommune i 1997, 2003, 2008 og i 2014. Skanderborg Kommune har gennem perioden gradvist
Læs mereØkonomisk barometer for Region Nordjylland, marts 2013
Økonomisk barometer for, marts 2013 AF KONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA, MA & PRAKTIKANT CHRISTOFFER RAMSDAL HANSEN, STUD. SCIENT. POL Nøgletal for Danmark oplevede i 2012 en recession
Læs mereRegionalt barometer for Region Hovedstaden, oktober 2013
alt barometer for, oktober 2013 AF KONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE CAND. SCIENT. POL., MA, MA har ligesom resten af landet mærket til de seneste års krise, men har alligevel oplevet en noget bedre økonomisk
Læs mereLetbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1.
Letbaner i Århus Afdelingsleder Rigmor Korsgaard; Århus Kommune Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI A/S Hvad er en letbane? Begrebet letbane dækker over et bredt spekter fra de traditionelle sporvogne
Læs mereRegional udvikling i beskæftigelsen
Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk
Læs mereStigende pendling i Danmark
af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig
Læs mereLandet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser
1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra
Læs mereJobfremgang på tværs af landet
1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K
Læs mere!"!! #$% &!' &'#" & #,+* # #$4 + 5&"'&!&5'&!&5'"&-' &!' +) *+ # ! " # * * * !*' 0 0!*'*1 ,*'#- +'# "#$ %$%!
!"!! #$% &!' &'#" ( )&+)&!'+#, +" +#,++#+-" & #,+ #./#&(&0.123%$ #$4 + 5&"'&!&5'&!&5'"&-' &!' +) + #.& &+$%! " # 2'#34',$'!' 0 0!'1,'# 0./$','#- +'# &') $&'( "#$ %$%! $!%& ' Dansk Indvandrere Efterkommere
Læs mereBefolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023
Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen
Læs mereDetailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring
Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring Odense Kommune har fremlagt forslag til temaplantillæg om detailhandel i offentlig høring i perioden
Læs mereLandsplanafdelingen, Miljøministeriet
Landsplanafdelingen, Miljøministeriet Synergieffekter mellem bymidter og eksterne centre December 2005 1. Interviewanalyser For at belyse i hvor stort et omfang, der er synergieffekter imellem større
Læs mereDanskernes udespisevaner i 2012
Økonomisk analyse fra HORESTA september 213 Danskernes udespisevaner i Danskerne aflagde i knap 253 mio. besøg på danske restauranter, cafeer, pizzeriaer, burgerbarer, værtshuse, diskoteker m.v. Dermed
Læs mereHalsnæs kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008
Halsnæs kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Halsnæs kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24 4. Handelsbalance
Læs mereUDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE
UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune
Læs mereBOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1
BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 9 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL 215 Sammenfatning For første gang ser Boligøkonomisk
Læs mereNovember 2013 Effekter af frikommuneforsøg viborg kommune Detailhandel
November 2013 Detailhandel 2 Effekter ved frikommuneforsøg 3 Indhold 4 Sammenfatning 7 Metode 8 0-alternativet 10 Udvidelse af viborg bymidte 18 store udvalgsvarebutikker i viborg bymidte 22 Ny centerstruktur
Læs merePendlermønstre. Favrskov Kommune pr. 01.01.2013
Pendlermønstre Favrskov Kommune pr. 01.01.2013 Notat Pendlermønstre Favrskov Kommune er i høj grad en pendlerkommune. 6 ud af 10 beskæftigede bevæger sig hver dag til arbejde uden for kommunen. Samtidig
Læs mere4. IT-serviceydelser og -handel
IT-serviceydelser og -handel 61 4. IT-serviceydelser og -handel 4.1 Indledning Dette kapitel omhandler en afgrænset del af IT-erhvervene, nemlig IT-konsulentvirksomhederne og detailhandel med IT-produkter.
Læs mereKonkurser og jobtab 2013
14.814 tabte arbejdsplader ved konkurser i 2013 Efter et konstant konkursniveau i 2011 og 2012 faldt antallet af konkurser igen i 2013. Der kan samtidig konstateres et beskedent fald i antal tabte fuldtidsstillinger,
Læs mereBefolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022
Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen
Læs mereSeptember 2014 Detailhandelsanalyse
September 2014 Rapport 2 3 Indhold 5 Sammenfatning 12 Butiksanalyse 32 forbrugsudvikling og arealbehov 38 Detailhandel ved Horsens Havn 42 ordforklaring 44 Branchefortegnelse 4 5 Sammenfatning Der er gennemført
Læs mereNotat, for Syddjurs Kommune - Om grundlaget for en dagligvarebutik ved Vibæk Strandvej
Notat, for Syddjurs Kommune - Om grundlaget for en dagligvarebutik ved Vibæk Strandvej Retail Institute Scandinavia A/S Hasselager Centervej 29 DK-8260 Viby J. Tlf.: + 45 70 23 30 10 Fax: +45 59 36 50
Læs mereØget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer
Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Den stigende fattigdom i Danmark forekommer ikke kun i yderkantsområderne. Storbyerne København, Århus og Odense er alle relativt opdelte byer, hvor de
Læs mereStørst forbrugsvækst blandt personer over 60 år
Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Personer over 60 år har haft den største fremgang i forbruget de seneste ti år. Mens den reale vækst i forbruget for personer over 60 år har været på 13-15
Læs mereReferat Udvalget for Teknik & Miljø tirsdag den 25. august 2015
Referat tirsdag den 25. august 2015 Kl. 17:20 i Rådssalen, Allerslev Afbud: Ivan Mott (Ø) Indholdsfortegnelse 1. TM - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU/TM - Placeringer til dagligvarebutik i Hvalsø...2
Læs mereBegreb Anvendte definitioner Bemærkninger Butik Definition 1:
Begreb Anvendte definitioner Bemærkninger Butik Definition 1: Butiksbegrebet omfatter salgsog udleveringsteder, herunder selv-stændige boder og stadepladser Definition 2: En butik er et sted, hvorfra der
Læs mereArbejdsmarkedet i Ringsted kommune
Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ringsted Kommune. I beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og i det arbejdskraftopland,
Læs mereFOLKE- OG FØRTIDS- PENSIONISTER, 2000-2004
Information fra Århus Kommunes Budgetkontor Sept. 4 FOLKE- OG FØRTIDS- PENSIONISTER, -4 x Det samlede antal personer i Århus Kommune, der modtager sociale pensioner (inkl. beboere på plejehjem), er pr.
Læs mere,, 34 procent har. ,, Danskere står for. ,, I de første fem. Hotellerne går frem. oplevet en omsætningsfremgang. på mindst 6 procent
Økonomisk analyse fra HORESTA juli 2006,, 34 procent har oplevet en omsætningsfremgang på mindst 6 procent Hotellerne går frem De danske hoteller har oplevet en positiv udvikling i såvel omsætning som
Læs mereE-handlen godt fra start i 2016
1. KVARTAL APRIL 2016 E-handlen godt fra start i 2016 AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, MA, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND. SCIENT. POL. E-handlen med dankort lagde stærkt
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mereDistributionskanal. Detaillist (f.eks. SuperBest) Rynkeby A/S producent af juice. Grossist af dagligvarer (f.eks. Dagrofa) Forbrugere
Distributionskanal Rynkeby A/S producent af juice Grossist af dagligvarer (f.eks. Dagrofa) Detaillist (f.eks. SuperBest) Forbrugere Fig. 22.1 Distributionskanal for Rynkeby juice. Distribution Distribution
Læs mereIndhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning
Indhold Resume 1. Indledning Formål og baggrund Overordnet om undersøgelsen 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning 2. Taxivognmændenes
Læs mereAMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn
AMK-Syd 20-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er
Læs mereDETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted
DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.
Læs mereForslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020
1 Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020 Ændring af detailhandelsbestemmelser Marts 2012 INDLEDNING 2 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanen indeholder en overordnet hovedstruktur for
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik september 6 Folke- og førtidspensionister, 2-6 x Personer, der er født før 1.7.1939, kan få folkepension som 67-årige. Personer, der er født den 1.7.1939
Læs mereBEDRE Overblik. Temperaturmåling på erhvervsudviklingen i Aalborg. Tema: Aalborgs detailhandel
BEDRE Overblik Temperaturmåling på erhvervsudviklingen i Aalborg Tema: Aalborgs detailhandel nr. 1 2018 Nye virksomheder 2,8% flere nye CVR-numre 2017 sammenlignet med 2016 Iværksættere i rådgivning 601
Læs mere12, ,
12,8 696.700 milliarder kroner omsætter Aalborgs detailhandel for om året. Det er en stigning på knap to milliarder kroner over 10 år. Udvalgsvarer udgør 54 procent af omsætningen og er med en stigning
Læs mereNY DAGLIGVAREBUTIK I KOLDING
JANUAR 2015 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK I KOLDING OPLANDSANALYSE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2015 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK
Læs mereRegionalt barometer for Region Nordjylland, oktober 2013
alt barometer for, oktober 2013 AF KONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE CAND. SCIENT. POL., MA, MA Dansk økonomi blev ramt hårdt, da den økonomiske krise satte ind i 2008, og siden har danske økonomi oplevet
Læs mereHalsnæs Kommune. Vurderinger og konsekvenser af ny dagligvarebutik på Høje Tøpholm i Hundested
Halsnæs Kommune Vurderinger og konsekvenser af ny dagligvarebutik på Høje Tøpholm i Hundested Marts 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen i markedsområdet
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Nettotilgangen til ledighed har siden 21 været tæt på nul
Læs mereValg mellem statsgaranti og selvbudgettering
Valg mellem statsgaranti og I lighed med tidligere år, skal byrådet ved dets 2. behandling af budgettet tage stilling til, om Viborg Kommune vælger at budgettere indtægter fra skatter, tilskud og udligning
Læs mere