Status på statsligt finansierede hjemløseprojekter

Transkript

1 Status på statsligt finansierede hjemløseprojekter 1. Indledning Definition af hjemløshed Udviklingen i hjemløshed Den aktuelle boligsituation i Randers Færre hjemløse som målsætning i Randers Kommune Deltagelse i hjemløseprojekter i perioden Beskrivelse af målgruppen Resultater af projekterne Andre potentielle effekter af hjemløseindsatsen Hjemløseindsatsen som en investering Implementering og videre udvikling på hjemløseområdet Anbefaling om støtte til implementering af kerneindsatser Igangværende udviklingstiltag finansieret inden for driftsrammen Litteraturhenvisninger... 18

2 1. Indledning Randers Kommune har deltaget i flere projekter finansieret af Socialstyrelsen med henblik på at reducere antallet af hjemløse i kommunen og øge trivslen for en gruppe borgere, som har meget ustabil livssituation. Det er i overensstemmelse med både nationale og lokale mål, eksempelvis nationale mål som regeringens mål for social mobilitet og lokale mål fra virksomhedsplanen for Center for Særlig Social Indsats, bl.a. målet om, at flere skal hjælpes til at komme i uddannelse eller beskæftigelse. Formålet med dette notat er dels at give en status på hjemløseprojekterne, herunder give en karakteristik af målgruppen og en opfølgning på resultaterne af indsatserne fra projektperioden, og dels at beskrive Center for Særlig Social Indsats anbefalinger til implementering samt orientere om igangværende udviklingstiltag. Dette skal ses i lyset af, at flere af de projekter på hjemløseområdet, som Randers Kommune har deltaget i, enten er eller står over for at blive afsluttet 1. Randers Kommunes indsatser over for hjemløse har indtil nu været finansieret dels af driftsbudgettet og dels af puljemidler fra Socialstyrelsen. Puljemidlerne til afvikling af projekterne har beløbet sig til kr , svarende til gennemsnitligt kr kr. årligt. Projektmidlerne er bl.a. blevet anvendt til screeninger, samarbejdsmodel, midlertidige boliger samt ICM- og CTI-bostøtteforløb kombineret med anvendelse af Housing First-tilgangen. Opsamlingen på hjemløseprojekterne viser, at der er gode resultater af de iværksatte kerneindsatser i projekterne: Screeningsværktøj: Der er i projektperioden udviklet og afprøvet et screeningsværktøj til at identificere hjemløse i Randers Kommune. Der er i 2015 og 2016 foretaget 459 screeninger af borgere, der er hjemløse eller i risiko for at blive det. Hovedparten af de borgere, som er blevet screenet, har været hjemløse i en kort periode, specifikt 0-3 måneder. Anvendelsen af screeningsværktøjet har dermed bidraget til tidligt at identificere hjemløse, tilbyde rådgivning og udrede borgere for deres behov for en specialiseret indsats. Derudover har screeningerne også bidraget til en øget opmærksomhed på hjemløshed på tværs af forvaltningerne i Randers Kommune. Samarbejdsmodel for unge under 25 år: Der er i projektperioden afprøvet en samarbejdsmodel, som bl.a. indebærer løbende netværksmøder mellem den unge, fagprofessionelle og den unges netværk. De fleste unge giver udtryk for, at de gennem netværksmøderne får et større overblik over, hvad der skal ske og hvem der gør hvad. De får en oplevelse af, at der er et samarbejde omkring dem. Det hjælper dem, at de kender indgangen til systemet. Derudover opleves det, at inddragelsen af de unge i definitionen af målene, der arbejdes med, er med til at sikre, at de unge får et større engagement efterfølgende. På det professionelle niveau giver samarbejdsmodellen et kendskab til andre faggruppers roller og funktioner. Dette er også med til at optimere indsatsen til gavn for den unge. 1 Forankringsprojektet er udløbet, Ungeprojektet udløbet og Overgangsboligprojektet

3 Bostøttemetoderne ICM og CTI kombineret med Housing First: Der er i projektperioden afprøvet bostøttemetoderne ICM og CTI kombineret med anvendelsen af Housing First-tilgangen. Erfaringerne er, at bostøtteforløbene bidrager til, at mange fastholder bolig i indsatsperioden. Det primære resultatet af hjemløseindsatsen er, at langt hovedparten ved afslutning af bostøtteforløbet har egen bolig. Ud af de afsluttede 33 bostøtteforløb er 27 borgere i egen bolig, når de afslutter CTI- eller ICM-forløbet. I forhold til borgernes øvrige problemområder oplever borgerne varierende progression. Nogle borgere oplever en betydelig progression, mens der for andre er tale om mere beskedne resultater. Det skal ses i lyset af, at der er tale om en meget udfordret målgruppe. Midlertidige boliger for unge under 25 år: Der er afprøvet tilbud om midlertidige boliger til unge under 25 år. Erfaringen er, at tilbuddet bidrager til at stabilisere en gruppe udsatte unges boligsituation, så de undgår at komme på forsorgshjem. Det giver samtidig mulighed for at finde en permanent bolig og til en grundig udredning og afklaring af den unges støttebehov. I takt med at puljemidlerne bortfalder giver det anledning til at overveje, hvordan den fremtidige indsats for hjemløse kan være i Randers Kommune og herunder hvilke indsatser fra projektperioden, som skal implementeres. Det spiller også ind i, at forvaltningen lægger op til, at der i efteråret 2017 udarbejdes en udsatteplan, som sætter strategiske pejlemærker for de fremtidige indsatser for udsatte borgere i kommunen. Socialudvalget forelægges på udvalgsmødet efter sommerferien en procesplan for udarbejdelse af udsatteplanen. Udsatteplanen forventes at blive forelagt udvalget primo Set i lyset af de gode erfaringer fra projekterne anbefaler Center for Særlig Social Indsats, at kerneindsatser for hjemløse forankres i centeret. Hvis der ikke findes midler hertil vil screeninger, samarbejdsmodellen og specialiserede bostøtteforløb for alle hjemløse over 25 årige og de unge hjemløse under 25 år, som ikke har ophold i midlertidige boliger ved Kirkens Korshærs Institutionstilbud (KKI), bortfalde. Dermed vil indsatsen for særligt socialt udsatte alene bestå i værestedet perron 4 ( 104), bostederne Åbo og Blommevej (almene boliger med 85 bostøtte), forsorgstilbud ved Kirkens Korshærs Institutionstilbud ( 110), botilbud ved Ladegården (almene boliger med 85-bostøtte) samt almindelig sagsbehandling og køb af tilbud i form af bostøtte ( 85), midlertidig botilbud ( 107), botilbud ( 108) og forsorgstilbud ( 110). En videreførelse af kerneindsatserne fra projekterne forudsætter fastholdelse af en myndighedsrådgiver og to bostøttemedarbejdere, som i alt vil beløbe sig til kr. 1,3 mio. årligt. Det skal bidrage til, at Randers Kommune fortsat kan være en af de kommuner, som har succes med at hjælpe borgere ud af hjemløshed. 2. Definition af hjemløshed Målgruppen for en hjemløseindsats defineres helt generelt som: borgere, som ikke disponerer over egen (ejet eller lejet) bolig eller værelse, men som er henvist til midlertidige alternativer, eller som bor midlertidigt og uden kontrakt hos familie, venner eller bekendte. Som hjemløse regnes også borgere uden et opholdssted for den kommende nat (Benjaminsen m.fl., 2015: 175). 2

4 Derudover regnes følgende grupper også som hørende til målgruppen: (1) personer, som afsoner og løslades fra fængsel indenfor en måned og mangler en bolig, (2) personer, som udskrives fra hospital/ behandlingstilbud indenfor en måned og mangler en bolig og (3) personer, der råder over en bolig, men som på grund af komplekse psykiske eller sociale problematikker ikke er i stand til at benytte denne og derfor overnatter på gaden/forsorgshjem. Den sidste undergruppe betegnes specifikt som værende funktionelt hjemløse. Følgende personer betegnes som udgangspunkt ikke som hjemløse: Unge, der ønsker at flytte hjemmefra Personer, der er midlertidigt uden bolig på grund af brand eller lignende Personer, som opholder sig på krisecenter Studerende, der flytter til en anden by ved studiestart Personer, der bor i visiterede boformer Personer, der bor i fremlejet bolig, eller som bor varigt hos familie, venner eller bekendte Borgere, der er boligløse eller i risiko for at blive det, alene på grund af økonomi. 3. Udviklingen i hjemløshed SFI s hjemløsetælling peger på, at hjemløsheden i Danmark er steget siden Samlet set er der tale om en stigning på 23 procent fra personer i 2009 til i 2015.For Randers Kommune kommer det til udtryk ved, at SFI s hjemløsetælling i 2009 identificerede 100 hjemløse randersborgere, mens den seneste hjemløsetælling identificerede 117 hjemløse. Dette svarer til en stigning på 17 procent. Dette skal dog ses med det forbehold, at jo bedre vi bliver til at identificere hjemløse, desto flere hjemløse er der også i målingerne. Således kan stigningen også ses som et udtryk for, at kommunerne er blevet bedre til at identificere hjemløse. Samtidig skal man være opmærksom på, at de hjemløse i udslusning (se tabel 1) også tæller med i denne statistisk, selvom de i virkeligheden har fået deres egen bolig med den nødvendige bostøtte via hjemløseprojekterne. Disse borgere tælles med af tekniske årsager i boliglovgivningen. Trækkes disse 15 hjemløse i udslusning ud af statistikken er der således 102 hjemløse randersborgere og derved status quo i forhold til Det er også vigtigt at oplyse, at kategorien Andet og uoplyst indeholder en stor del af udviklingen i hjemløsetallene i forhold til seneste måling. Kategorien dækker bl.a. over borgere, der overnatter i både, kolonihaver og campingvogne. SFI har oplyst, at særligt 10 af disse personer er angivet med uoplyst situation. En del af dem er indberettet af kommunale enheder, hvor der kan være tale om, at enheden ikke ved om borgeren er boligløs, men ikke ved hvor personen befinder sig. Tabel 1. Antal hjemløse fordelt på hjemløsesituation med Randers som hjemkommune i perioden Gaden Natvarmestue Herberg Hotel Familie/ venner Udsluningsbolilyst Kriminalforsorgen Hospital Andet og uop- I alt Note. Opgørelserne baserer sig på SFI s nationale hjemløsetælling for årene 2009, 2011, 2013 og 2015 (Benjaminsen m.fl., 2017). 3

5 Evalueringen af hjemløsestrategien viser, at selvom der har været en stigning i hjemløsheden i samme periode i SFI s opgørelser, så har stigningen været mindre i de 6 kommuner, som havde deltaget i den oprindelige hjemløsestrategi. Det forklares med, at de indsatser, der her blev iværksat var bedre til at imødekomme og forebygge hjemløshed (SFI og Rambøll, 2013a; Benjaminsen m.fl., 2017: 12). For Randers er stigningen i hjemløshed fra 2009 til 2015 også procentvis mindre end den nationale stigning i perioden. SFI s afdækning af hjemløshed i Danmark viser ydermere, at stigningen er størst for unge i alderen årige, men der er også sket en stigning i hjemløse borgere i alderen 50 til 59 årige (Benjaminsen m.fl.,2015). Derudover peger den nationale afdækning af hjemløshed også på, at ca. 80 % af alle hjemløse lider af en psykisk lidelse, har et misbrug eller begge dele. Hjemløshed falder derudover også ofte sammen med en lang række andre sociale problemer som dårlig økonomi, manglende netværk og ringe tilknytning til arbejdsmarkedet (Benjaminsen m.fl., 2015). Der er i uge 6 gennemført endnu en national hjemløsetælling. Det forventes, at resultaterne fra hjemløsetællingen vil blive offentliggjort i september Resultaterne af hjemløsestrategien forelægges efterfølgende socialudvalget. 4. Den aktuelle boligsituation i Randers Boligsituationen i Randers er ikke i samme grad udfordret af mangel på boliger som det er tilfældet for bl.a. Aarhus og København. Der er dog ingen tvivl om, at der også i Randers er mange, der gerne vil have en billig bolig. Imidlertid kan det konstateres, at i de tilfælde, hvor der er behov for en kommunal indsats, virker de hidtidige tiltag til at finde boligløsninger for borgere, herunder bl.a. borgere, der er hjemløse eller i risiko for at blive det. Den aktuelle situation baserer sig bl.a. på, at Randers Kommune i dag har 19 boliger til direkte anvisning til gruppen af unge hjemløse, hvilke må anses for at være et godt fundament til at løse problemerne for de unge. Dertil kommer, at der er et godt samarbejde med boligforeningerne med henblik på at finde boliger til borgere på boliganvisningen. Ligesom en forudsætning for den aktuelle situation også er anvendelse af billige boliger i den private sektor, hvor man politisk har åbnet for enkeltydelser til indskud, og de gode resultater fra Den Boligsociale Enhed. 5. Færre hjemløse som målsætning i Randers Kommune Arbejdet med at reducere antallet af hjemløse baserer sig på både nationale og lokale målsætninger. I regeringens mål for social mobilitet fra 2016 er det et mål, at færre skal være hjemløse. Det begrundes bl.a. med, at hjemløshed er en stor barriere for den enkeltes mulighed for kunne deltage i arbejdsfællesskaber og sociale fællesskaber. Selvom borgerne har mange øvrige problemer regner regeringen en bolig for første skridt mod at få en bedre tilværelse, fordi de fleste mennesker har brug for en tryg base for at have overskud til at håndtere øvrige problemer. I regeringens materiale om hjemløshed fremhæves, at Randers er en af de kommuner, som har haft succes med at hjælpe borgere ud af hjemløshed gennem anvendelse af Housing First (Regeringen, 2016: 26-27). 4

6 I Randers Kommune er der da også gennem flere år arbejdet strategisk med at reducere hjemløshed bl.a. gennem tidligere deltagelse i Hjemløsestrategien i perioden og senere i deltagelse af flere afledte projekter, som beskrives i dette notat. I Randers Kommune er arbejdet for at reducere antallet af hjemløse i kommunen ligeledes indarbejdet som et særskilt budgetmål i budget (Randers Kommune, 2016: 104ff). Det skal også ses som et udtryk for Social og Arbejdsmarkeds arbejde med visionen om, at vi understøtter alle borgere i at deltage aktivt i fællesskabet og udnytte deres personlige ressourcer. 6. Deltagelse i hjemløseprojekter i perioden Randers Kommune har deltaget i følgende tre projekter finansieret af Socialstyrelsen: 1. Forankring og udbredelse af hjemløsestrategien (projektperiode: og efterfølgende forankringsstøtte til og med Puljemidler: kr , dvs. gennemsnitligt kr pr. år) 2. En styrket sammenhængende og helhedsorienteret indsats til unge med særlig fokus på forebyggelse og tidlig indsats (projektperiode: Puljemidler: kr , dvs. gennemsnitligt kr pr. år) 3. Midlertidige overgangsboliger til unge hjemløse mellem år (projektperiode: Puljemidler: kr , dvs. gennemsnitligt kr pr. år) Formålet med projekterne har været at nedbringe antallet af hjemløse og øge trivslen for en gruppe borgere, som har meget ustabil livssituation. Projekterne baserer sig på både borgerrettede indsatser og organisatoriske tiltag med henblik på at styrke sammenhængen i indsatser og samarbejdet på tværs af forvaltninger og enheder. Projekterne indebærer arbejde med at udbrede Housing First-tilgangen kombineret med afprøvning af bostøttemetoderne ICM og CTI. Derudover er der også særlige indsatser over for målgruppen af unge hjemløse, som undersøgelser peger på er stigende i disse år. Det forholder sig specifikt til tilbud om midlertidige overgangsboliger og afprøvning af en samarbejdsmodel. 6.1 Beskrivelse af målgruppen I foråret 2017 er der i Social og Arbejdsmarked lavet en intern opsamling på de borgere, der har modtaget bostøtte i form af CTI- eller/og ICM-forløb i projektperioden. Dette afsnit samler op på karakteristika ved denne målgruppe for parametrene alder, køn, forsørgelsesgrundlag og belastninger. Generelt set viser opsamlingen på målgruppen, at to ud af tre borgere er mænd. Derudover viser opsamlingen, at to ud af tre er under 25 år. Borgernes forsørgelsesgrundlag er for størstedelen uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Der er primært tale om borgere, der er klassificeret som aktivitetsparate. Karakteristikken af målgruppen viser ydermere, at borgerne typisk er belastede på flere parametre end hjemløshed, herunder særligt psykisk sårbarhed, misbrug og/eller økonomiske problemer. Alder og køn I forhold til målgruppens alder viser registreringerne, at 39 af de borgere, der har modtaget et bostøtteforløb i projektperioden, var under 25 år ved opstart, mens 27 borgere var over 25 år. Dette skal ses i lyset af, at der har været iværksat særlige indsatser for unge gennem to af projekterne. 5

7 Tabel 2. Borgernes alder ved opstart af bostøtteforløb. Opdelt efter aldersgruppering. Antal. Aldersfordeling Antal borgere år 39 Over 24 år 27 I alt 66 Note. Opgørelsen baserer sig på bostøtternes registreringer til projektledelsen i marts I forhold til kønsfordelingen for borgere, der har modtaget et bostøtteforløb i projektperioden, viser opgørelser, at cirka to ud af tre borgere er mænd. Således har 45 mænd modtaget et bostøtteforløb mod 21 kvinder. Dette er i overensstemmelse med SFI s hjemløsetælling, som viser, at hovedparten af de hjemløse er mænd (Benjaminsen m.fl. 2015: 62). Tabel 3. kønsfordeling for borgere, der har modtaget bostøtte. Antal. Aldersfordeling Antal borgere Mand 45 Kvinde 21 I alt 66 Note. Opgørelsen baserer sig på bostøtternes registreringer til projektledelsen i marts Forsørgelsesgrundlag Borgernes forsørgelsesgrundlag er blevet afdækket for marts 2017 gennem udtræk fra Facit. Udtrækket viser, at de fleste borgere modtager kontanthjælp eller uddannelseshjælp. Det er i overensstemmelse med billedet i den seneste hjemløsetælling (Benjaminsen m.fl. 2015: 52). Specifikt viser udtrækket jf. tabel 4, at 28 borgere modtager uddannelseshjælp, heraf er 21 kategoriseret som aktivitetsparate og 7 som uddannelsesparate. Derudover modtager 9 borgere kontanthjælp, heraf er 8 kategoriseret som aktivitetsparate og 1 som jobparat. Der er også eksempler på borgere, der modtager dagpenge, ledighedsydelse og ressourceforløbsydelse. For 24 af borgerne er målgruppen og dermed også forsørgelsesgrundlaget uoplyst. Tabel 4. Borgernes forsørgelsesgrundlag i marts Antal. Forsørgelsesgrundlag Antal borgere Uddannelseshjælp - Aktivitetsparat 21 - Uddannelsesparat 7 Kontanthjælp - Aktivitetsparat - Jobparat 8 1 Dagpenge 1 Ressourceforløbsydelse 2 Ledighedsydelse 1 Uoplyst 24 Note. Opgørelserne baserer sig på udtræk fra Facit på de borgere, som har modtaget bostøtte i projektperioden. Det bør bemærkes, at udtræk på borgernes forsørgelsesgrundlag baserer sig på status i marts På dette tidspunkt kan borgerne være vidt forskellige steder i deres bostøtteforløb indkomst er uoplyst ud fra opgørelsen. Nogle borgere har været afsluttet i en længere periode, mens andre netop er startet i et bostøtteforløb. Derudover bør det bemærkes, at en forholdsvis stor gruppe borgeres forsørgelsesgrundlag er uoplyst. På den baggrund er der lavet en yderligere opfølgning herpå, som viser at der er eksempler på borgere, der er flyttet til andre kommuner (5), borgere, der modtager uddannelseshjælp (3), borgere, der modtager førtidspension (3), en borger, der modtager sygedagpenge, en borger uden forsørgelse og en borger, der er afgået ved døden. Det reducerer antallet af uoplyste til 10 borgere. 6

8 Beskrivelse af borgeres belastninger Opgørelser over borgernes situation ved indskrivning peger på, at borgerne er belastede på flere områder udover hjemløshed. Opgørelserne viser specifikt, at en stor del af borgerne også er belastede af misbrug, psykisk sårbarhed eller/og økonomiske problemer. Det er i overensstemmelse med det billede, der fremgår af den seneste hjemløsetælling (Benjaminsen m.fl. 2015: 106). Registreringerne fra bostøtteforløbene i Randers Kommune viser også, at en del borgere ligeledes er involveret i kriminalitet samt er belastet af kognitive vanskeligheder og fysiske helbredsproblemer. Tabel 5. Overblik over borgeres belastninger ved opstart af bostøtteforløb. Belastninger Antal borgere Misbrug - Aktuelt misbrug 42 - Tidligere misbrug 6 - Intet misbrug 18 Psykiske sårbarheder - Psykiske sårbarheder - Ingen psykiske sårbarheder Andre belastninger - Økonomiske problemer - Kriminalitet - Kognitive vanskeligheder - Fysiske helbredsproblemer - Seksuelt misbrug - Ludomani - Prostitution Note. Opgørelserne baserer sig på registreringer fra bostøtterne til projektledelsen i marts Bemærk, at bostøtterne er blevet bedt om at angive om borgerne har psykiske problemer og misbrug. Derudover har de haft mulighed for at angive borgeres andre problemstillinger/belastninger. Som det fremgår af tabel 5 viser registreringer, at 42 ud af 66 borgere vurderes at have misbrug ved opstart, dertil kommer at 6 borgere tidligere har haft misbrug. Der kan være tale om misbrug af såvel alkohol, medicin, hash og/eller andre stoffer. Derudover viser opgørelsen også, at hovedparten af borgerne er belastede af psykisk sårbarhed. Det vurderes således, at 47 borgere er psykisk sårbare ved opstart af bostøtteforløbet. Der er tale om forskellige problemstillinger, herunder kan bl.a. nævnes ADHD, depression, angst, PTSD, skizofreni, personlighedsforstyrrelser mv. For nogle af borgerne er der tale om diagnosticerede sygdomme, men det gælder ikke alle borgere. Det skyldes bl.a., at nogle borgere ikke diagnosticeres på grund af aktivt misbrug eller borgerne har haft vanskeligt ved at gennemføre forløb med henblik på diagnosticering. Opgørelsen viser også, at hovedparten af borgerne vurderes at være belastet i forhold til økonomi, når de opstarter deres bostøtteforløb. 44 borgere har således problemer med at styre egen økonomi, eksempelvis har nogle borgere svært ved at overskue deres økonomi, åbner ikke breve eller beskeder i e-boks, andre borgere har store gældsposter bl.a. som følge af misbrug og tidligere boliger. Når der ses på borgernes kombinationer af belastninger er den mest udbredte kombination borgere, der er belastede af både misbrug, psykisk sårbarhed og økonomiske problemer. Der er således tale om en gruppe, som er massivt belastet på tværs af flere områder. Den næstmest udbredte kombination af belastninger er borgere, der er psykiske sårbare og har økonomiske problemer. 7

9 6.2 Resultater af projekterne Dette afsnit opsummerer resultatet af indsatserne, der er iværksat i projektperioden, herunder særligt screeningerne, samarbejdsmodellen, midlertidige boliger og bostøtteforløbene. Screeninger Et centralt element i indsatsen over for hjemløse i projektperioden har været at udføre screeninger af hjemløse på tværs af kommunens forvaltninger og enheder (bl.a. fra UUR, UU, Kriminalforsorgen, Ydelseskontoret, Produktionsskolen, Hjørnestenen, Rusmiddelcenter, SKP, andre bostøtter). Screeningerne er indsendt til elektronisk postkasse, som forvaltes af hjemløseenheden i Center for Særlig Social Indsats. Der er i perioden december 2014 til og med december 2016 foretaget 459 screeninger. Tabel 6. Overblik over gennemførte screeeninger i perioden kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal I alt I alt Note. Baserer sig på hjemløseenhedens løbende registreringer af antal screeninger Screeningerne har bidraget til at skabe opmærksomhed omkring hjemløshed på tværs af forvaltninger og enheder i kommunen og til at identificere borgere, der er hjemløse eller i risiko for at blive det. Således viser opsamling på screeningerne, at hovedparten har været hjemløse i en kort periode, specifikt 0-3 måneder. Identifikation af denne målgruppe gennem screeningerne har gjort det muligt at tilbyde borgere, der er boligløse bedre adgang til råd og vejledning igennem afvikling af personlig og telefonisk rådgivning og hurtigere udredning af, om borgeren har brug for en yderligere hjemløseindsats i Center for Særlig Social Indsats. Borgere, der ikke hører under målgruppen, er henvist til anden rådgivning eller informationsmateriale, ligesom borgere, der i forvejen har en rådgiver, er henvist hertil. Frem til medio december 2016 er screeningerne blevet gennemført på alle aldersgrupper. Erfaringen med screeningerne var, at de over 25 årige ofte var kendte i kommunen i forvejen og derfor blev de henvist til eksisterende rådgiver. Derfor er vurderingen i hjemløseenheden, at screeningsværktøjet særligt er anvendeligt for de under 25 årige borgere, som ofte vil være ukendte i Center for Særlig Social Indsats. På baggrund af denne erfaring er efterfølgende alene gennemført screeninger for unge under 25 år. I 1. kvartal 2017 er der således modtaget 13 screeninger for unge, der er hjemløse eller i risiko for at blive det. I forbindelse med ændringen af screeningen til kun at omfatte de under 25 årige er der desuden blevet udarbejdet et revideret screeningsværktøj med flere forklaringer for at sikre en mere ensartet udfyldelse af skemaerne. Med ændringen bliver de over 25 årige i stedet tilbudt en almindelig udredning og evt. efterfølgende visitation i myndighedsafdelingen under Center for Særlig Social Indsats. 8

10 Samarbejdsmodellen Et andet centralt element, som vedrører målgruppen af unge under 25 år, har været arbejdet med samarbejdsmodellen. Anvendelse af samarbejdsmodellen indebærer, at borgeren tilknyttes en koordinator, der har ansvar for at skabe sammenhæng i borgeren forløb. Derudover indebærer modellen også tværgående netværksmøder mellem borger, koordinator og et tværgående team med relevante fagpersoner samt personer fra borgerens netværk. På netværksmøderne laves der forpligtende aftaler om mål med den unge. De fleste unge giver udtryk for, at de gennem netværksmøderne får et større overblik over, hvad der skal ske og hvem der gør hvad. De får en oplevelse af, at der er et samarbejde omkring dem. Det hjælper dem, at de kender indgangen til systemet. Derudover opleves det, at inddragelsen af de unge i definitionen af målene, der arbejdes med, er med til at sikre, at de unge får et større engagement efterfølgende. På det professionelle niveau giver samarbejdsmodellen et kendskab til andre faggruppers roller og funktioner. Dette er også med til at optimere indsatsen til gavn for den unge. Alle aktører bliver ved netværksmøderne mere bevidst om de forskellige tilbud, sagsgange og muligheder for den unge. Dette kan bidrage til større viden og forståelse, som kan bruges i det daglige arbejde med udsatte borgere. De forskellige aktører på netværksmødet kan også ligge inde med relevant viden om den unge, eksempelvis udredninger. Man sparer derved ressourcer på grund af en større gennemsigtighed og vidensdeling. Man undgår derved også, at der laves dobbeltarbejde og at der ikke indhentes oplysninger, som allerede er et andet sted i kommunen. På den baggrund er der bred enighed blandt samarbejdspartnere om, at samarbejdsmodellen er virksom i forhold til at styrke helhedsorienterede indsatser for unge. Midlertidige boliger Der er i projektperioden tilbudt unge hjemløse midlertidige boliger for at undgå at de tager ophold på et forsorgshjem. Siden oktober 2014 har omkring 45 unge hjemløse 2 benyttet sig af tilbud om midlertidig overgangsbolig eller akutbolig. Tilbud om midlertidig overgangsbolig er en del af projekt midlertidig overgangsboliger. Her tilbydes unge en bolig i op til 6 måneder. I den periode modtager de unge bostøtte med henblik på at støtte den unge i at komme ud af hjemløshed og styrke borgers situation i forhold til uddannelse og job. Der sker i den 6 måneders periode en udredning, hvor der også arbejdes på at finde en permanent bolig. Tilbud om akutboliger for unge er en del af projektindsatserne under ungeprojektet. Der er tale om et lignende tilbud, hvor det som udgangspunkt også tilsigtes ophold i op til 6 måneder, men hvor det lovgivningsmæssigt er tilladt at bo i op til 2 år. Under ophold i akutbolig arbejdes der også for at stabilisere den unges livssituation og finde mere permanente boligløsninger gennem tilbud om bostøtte. 2 Opgørelse fra Kirkens Korshærs Institutionstilbud, april

11 Erfaringerne fra arbejdet med midlertidige boliger i form af overgangsboliger og akutboliger er, at tilbuddene er med til at stabilisere situationen for en gruppe udsatte unge hjemløse, som ellers ville have haft en meget ustabil boligsituation. På den måde bidrager tilbuddet til at holde unge ude af forsorgshjemmene, som har været et overordnet mål fra Hjemløsestrategien. I takt med at borgernes situation bliver stabiliseret er erfaringen, at der skabes bedre rammer for at lave en grundig udredning for borgeren og dermed få iværksat den rette støtte, så den unge får en stabil bolig- og livssituation og de rette betingelser for på sigt at bliver i stand til at komme i uddannelse og beskæftigelse. Bosøtteforløbene Der er i projektperioden arbejdet med en Housing First-tilgang, som indebærer, at borgere hurtigt tilbydes permanent bolig, kombineret med tilbud om intensiv støtte i form af bostøtteforløb, specifikt fra metoderne Intensive Case Management (ICM) eller Critical Time Intervention (CTI). Registreringerne fra bostøtterne i marts 2017 viser, at 66 borgere har modtaget et bostøtteforløb i projektperioden. Som det fremgår af nedenstående tabel har 19 borgere modtaget et CTI-forløb, 41 borgere et ICM-forløb og 6 borgere har modtaget både et CTI- og et ICM-forløb. Tabel 7. Antal igangsatte og gennemførte bostøtteforløb i projektperioden. Bostøtteforløb Antal forløb CTI-forløb 19 ICM-forløb 41 CTI- og ICM-forløb 6 I alt 66 Note. Opgørelsen baserer sig på bostøtternes registreringer til projektledelsen marts Af de 66 borgere, som har modtaget bostøtte er der i øjeblikket 33 igangværende forløb, mens der er afsluttet 33 forløb. Årsager til afslutning er bl.a. borger er overgået til anden støtte, borger er flyttet, borger har ønsket at stoppe eller at der er enighed mellem borger, bostøtte og rådgiver om afslutning. Det primære resultatet af hjemløseindsatsen er, at langt hovedparten ved afslutning af bostøtteforløbet har egen bolig. Ud fra tabellen fremgår det således, at 27 borgere har egen bolig ved afslutning af bostøtteforløbet, 2 bor ved familier/venner, 1 på forsorgshjem efter flytning til anden kommune og tre borgers boligsituation er ukendt. Tabel 8. Boligforhold ved afslutning af bostøtteforløb. Boligforhold Antal borgere Egen bolig 27 Familie/venner 2 Forsorgshjem 1 Ukendt 3 I alt 33 Note. Registreringerne baserer sig på bostøtternes opgørelser til projektledelsen i marts Resultaterne underbygger dermed, at anvendelsen af Housing First-tilgangen sammen med bostøtte kan hjælpe borgere ud af hjemløshed, idet de i indsatsperioden har formået at fastholde boligen. Det bør bemærkes, at der er tale om en opgørelse ved afslutning af indsatsforløb. Dermed kan der dog ikke konkluderes noget om den længerevarende effekter på boligsituationen ud fra registreringerne fra bostøtterne. 10

12 Resultaterne fra Randers er i overensstemmelse med de nationale resultater fra evalueringerne af Hjemløsestrategien og Implementerings- og Forankringsprojektet (Benjaminsen m.fl., 2017: 12). Derudover er resultaterne i overensstemmelse med forskningslitteraturens fund. Studier fra især USA, men også bl.a. lande som Canada og Frankrig peger på, at etablering af en boligløsning i starten af et evidensbaseret bostøtteforløb bevirker, at en stor andel af hjemløse er i stand til at fastholde bolig og således komme ud af hjemløshed (Tsemberis, Gulcur og Na- kae, 2004; Coldwell og Bendner, 2007; Nelson, Aubry & Lafrance, 2007; Busch-Geertsema m.fl., 2010; Pleace, 2011; Busch-Geertsema, 2013; Goering m.fl., 2014). I forhold til andre problemer end boligsituationen viser gennemgang af bostøtteforløbene, at der er stor forskel på borgernes progression i indsatsperioden. Det er det samme billede, som tegner sig i evalueringen af implementerings- og forankringsprojektet (Benjaminsen m.fl., 2017). Tabel 9 eksemplificerer nogle konkrete resultater af bostøtteforløbene: Tabel 9 Resultater af bostøtteforløb på forskellige områder Misbrug Psykisk Hverdagsliv Økonomi Uddannelse / beskæftigelse Reduktion af misbrug Fællesskaber/ netværk og relationer Benytte andre tilbud/aktiviteter fx psykiatriens hus, Ombold Opstart/deltagelse i misbrugsbehandling Antabusbehandling Stoppe misbrug Stabilisering af medicin Henvist/opstart af forløb i regionspsykiatrien, f.eks. klinik for angst Bearbejdning af depression Sorgbearbejdelse Henvist/opstart af forløb i lokalpsykiatrien Opstart privat praktiserende psykiater Overblik over hverdagen Prioritere opgaver og håndtering af stress Struktur og rutiner for post/e- Boks Vende døgnrytme Forståelse for hverdagsopgaver og kompetencer til selv at gøre dem fx oprydning, tøjvask, indkøb Overholde aftaler Gode spisevaner Bedre overblik og struktur på økonomi Udarbejdelse af administrationsaftaler med Ydelseskontoret Overgang fra administration til selv at varetage økonomi Opstart af opsparing til indskud Påbegyndt afbetaling af gæld Opstart af forløb ved forskningscenter for ludomani Udarbejdelse af plan for uddannelse, herunder fx tilmelding til uddannelse, praktikforløb Praktikforløb Jobmentor Møde stabilt i aktivering Forbedring af professionelt netværk Opstart af læreplads Aftaler med Parat til Uddannelse (PTU) Øvelse i at være sammen med andre på hensigtsmæssig måde Tillid til voksne Udtrykke behov for hjælp og selv tage kontakt til bostøtte Note. Tabellen tematiserer resultater af bostøtteindsatsen. Resultaterne baserer sig på opgørelse over borgernes udvikling fra bostøtterne i marts Det gælder både borgere som har aktuelle og afsluttede bostøtteforløb i regi af projekterne. Forskellene i borgernes progression kommer til udtryk ved, at nogle borgere oplever stor progression på tværs af mange problemområder. Der er blandt andet eksempler på, at 11

13 borgere er kommet i gang med uddannelse eller job. For andre borgere er der tale om progression på enkelte områder, mens de på andre områder fortsat har meget store udfordringer. Der er også eksempler på borgere, som har en uændret situation og på borgere, der afbryder forløbet uden progression og efterfølgende ikke er kontaktbare. Nedenstående eksempler illustrerer forskellene i borgernes udvikling. Eksempler fra bostøtteforløb: Mand, under 25 år: Borger havde ved opstart et forbrug af hash, men ikke et egentlig misbrug. Borger havde ingen diagnose, men var påvirket af psykisk sårbarheder, bl.a. selvmordstanker. Borger havde svært ved at forstå breve og håndtere sin økonomi. Det kom bl.a. til udtryk gennem gæld til det offentlige og inkassofirmaer. Borger havde ustabilt fremmøde til møder med kommunen og generel mistillid til andre mennesker. I løbet af bostøtteforløbet blev der lavet administrationsaftale med Ydelseskontoret for logi og boligopsparing. Borger fik støtte til at læse sine breve og e-boks. Borger stoppede helt med at ryge hash. Borger fik et arbejde og har fastholdt dette arbejde i snart seks måneder. Borger har efterfølgende fået hjælp med at tyde lønsedler og snakke med sin ledelse. Mand, over 25 år: Da bostøtteforløbet opstartes fortæller borger, at han tidligere har haft massivt misbrug af hash og svampe. Borgeren fortæller derudover, at han har gæld fra tidligere boliger og forbrugslån i forbindelse med misbrug. Bostøttemedarbejderen hjælper borgeren til at få et bedre overblik over økonomi og udvidet sit professionelle netværk. I løbet af bostøtteforløbet overgår borger fra administration ved Ydelseskontoret til selv at administrere sin økonomi. Kvinde, under 25 år: Borger har misbrugsproblemer i form af misbrug af amfetamin, varierende misbrug af alkohol og andre stoffer. Borger er diagnosticeret med ADHD og social angst. Borger er mærket af tidligere seksuelt misbrug og vil derfor helst forblive i lejlighed. Derudover har hun dårlige spisevaner. Bostøtten har meget svært ved at komme i kontakt med borger. Bostøtteforløbet er fortsat i gang, men udviklingen er meget svingende. I en periode er der en forbedring, efterfulgt af tilbagefald. Borger er dog blevet mere kontaktsøgende i forhold til bostøttemedarbejder end ved opstart De betydelige forskelle i resultater af indsatsen på andre fronter end bolig skal ses i lyset af, at der er tale om en gruppe borgere med komplekse problemstillinger. Arbejdet med hjemløse eller mennesker i risiko for at blive hjemløse er et arbejde med de allermest udsatte og sårbare, som det også fremgår af målgruppebeskrivelsen. Det er særligt tilfældet for den gruppe af borgere, som både oplever problemer med hjemløshed, økonomi, misbrug og psykisk sårbarhed. Det er mennesker, som kommunen enten ville have ingen eller meget ringe kontakt med, eller borgere, som vil have vanskeligt ved at fastholde kontakten med kommunen. Hjemløseindsatsen arbejder med at fastholde og udbygge kontakten med borgerne. På sigt arbejdes der med udvikling henimod at komme ud af sit misbrug, blive udredt og få behandling for de psykiske problemer samt at komme i uddannelse eller job, men det kan for nogle borgere være en lang proces, som ikke løses i løbet et forholdsvist kort støtteforløb. I de nationale opgørelser fremgår det, at en gennemsnitlig CTI-forløb varer 0,75 år (svarende til 9 måneder), mens et gennemsnitligt ICM-forløb har en varighed af 1,4 år (SFI og Rambøll, 2013b). 12

14 En opsamling på borgernes nuværende situation i marts 2017 peger også på, at en gruppe borgere fortsat modtager støtte inden for socialområdet i Randers Kommune efter afslutning af indsatsforløbet. Udtræk fra AS2007 viser, der er tale om tilbud som bostøtte samt alkohol- og stofmisbrugsbehandling. Tabel 10. Støttetilbud efter afsluttet hjemløseindsats. Støttetilbud Antal borgere 85 bostøtte 8 85 bostøtte klippekort 2 85 bostøtte (ICM) stofmisbrug dagbehandling alkoholbehandling ambulant substitutionsbehandling 1 Ingen registrerede støtte i AS Note. Udtræk fra AS2017 for marts Bemærk, kan ikke summeres op, da en borger kan modtage flere ydelser. Der er efterfølgende lavet opfølgning på afsluttede borgere, som viser, at en borger er afgået ved døden, tre er flyttet til en anden kommune. Derudover viser opfølgningen også, at yderligere to borgere modtager fortsat støtte. En borger er overgået til CTI-forløb og en anden til 85 bostøtte klippekort. 6.3 Andre potentielle effekter af hjemløseindsatsen Udover de direkte resultater for den enkelte borger, der har modtaget et indsatsforløb kan der også være andre indikatorer for udbyttet af indsatsen. Et centralt udgangspunkt for Housing First-tilgangen er hurtigt at få borgere ud af hjemløshed. Specifikt har målet med den oprindelige hjemløsestrategi været, at undgå at borgere i særdeleshed unge kommer og har lange ophold på forsorgshjem. Udviklingen i personer med ophold på 110-tilbud kan indikere, at man er lykkedes med dette. Det baserer sig på, at der i projektperioden har været et fald i antallet af personer, som har haft et ophold på et forsorgshjem. Således havde 187 unikke borgere været indskrevet på et 110-tilbud i 2013, mens der i 2016 var 166 borgere. Dette er i en periode, hvor der ellers ifølge SFI s hjemløsetælling har været en stigning i hjemløsheden (Benjaminsen m.fl.,2015). Tabel 11. Antal unikke personer, som har modtaget et 110-botilbud i perioden tilbud Unikke personer Note. Tallene stammer fra udtræk fra prisme den 15. marts Prismeudtrækket er afgrænset til bogføring vedr. indeværende år samt beløb > 0. Bemærk, at der ikke er fuld overensstemmelse mellem opgørelsen for 2015 og 2016 i Prisme og i AS2017. På den måde har der ifølge opgørelsen i AS2007 været flere borgere i disse år. Det kan skyldes, 1) at borger figurerer i AS2007 i ét år, men bogføres i et andet og 2) bogføringsfejl. Der er alligevel valgt at anvende opgørelsen fra Prisme, da der i dette system kan laves udtræk fra før Hjemløseindsatsen som en investering Et centralt udgangspunkt for hjemløseindsatserne er, som beskrevet, en investeringstankegang, som indebærer prioritering af tidlige forebyggende indsatser for at undgå at borgere ender i hjemløshed i en årrække. Der er i maj 2013 udarbejdet samfundsøkonomisk analyse af specifikke bostøttemetoder fra hjemløsestrategien (SFI & Rambøll 2013b). Undersøgelsen viser, at CTI-metoden er en rentabel investering allerede det første år efter indsatsen. Der vil være et større afkast for 13

15 kommunen, hvis bostøttemetoden er forankret i regi af en 110-boform end hvis den er forankret som 85-bostøtte i kommunen på grund af forskellige refusionsregler. Undersøgelsen peger på, at besparelsen fremkommer som følge af reducerede udgifter til ophold på boformer og lavere medfinansiering af psykiatri (SFI & Rambøll 2013b: 23-24). Undersøgelsen viser også, at ICM-metoden ikke er lige så hurtig rentabel i et samfundsøkonomisk perspektiv som CTI. Det skyldes, at ICM-metoden er væsentlig mere omkostningsfuld end CTI bl.a. som følge af, at 1) indsatsen typisk forløber over en længere periode og 2) målgruppen for denne bostøttemodel typisk er mere udsat. I analysen er borgerne alene fulgt det første år efter indsatsen. Såfremt der er de samme effekter de følgende år forventer undersøgelsen, at ICM er samfundsøkonomisk rentabel i løbet af det andet år. For staten forventes der at være en økonomisk gevinst ved ICM allerede året efter indsatsen, mens det forventes at tage over to år for kommunen. Indretningen af indsatsen vil igen have betydning som følge af refusionsreglerne (SFI og Rambøll 2013b: 21-23). Socialstyrelsen oplyste på rejseholdsbesøg i Randers i marts 2017, at der er ved at blive udarbejdet en opdateret samfundsøkonomisk analyse, som samler op på de længerevarende effekter af bostøttemetoderne. Socialstyrelsen forventer, at undersøgelsen vil blive udgivet i 1. halvår Rapporten forventes at kunne give indblik i de længerevarende effekter af investeringen. 7. Implementering og videre udvikling på hjemløseområdet I takt med at puljemidlerne til hjemløseprojekterne er ved at udløbe giver den anledning til at overveje, hvordan den fremadrettede hjemløseindsats i Randers Kommune kan se ud. Det spiller sammen med, at forvaltningen lægger på til at der udarbejdes en udsatteplan for Randers, som skal sætte strategiske pejlemærker for de fremtidige indsatser for udsatte borgere i kommunen. Dette afsnit beskriver for det første, hvilke kerneindsatser fra hjemløseprojekterne, som Center for Særlig Social Indsats anbefaler, at der implementeres gennem tilførsel af midler til området. Derudover beskriver afsnittet yderligere udviklingstiltag, der arbejdes med i centeret inden for den eksisterende økonomiske ramme. 7.1 Anbefaling om støtte til implementering af kerneindsatser Center for Særlig Social Indsats anbefaler i lyset af de gode erfaringer fra projekterne, at kerneindsatser for hjemløse forankres i centeret ved at fastholde en myndighedsrådgiver og to bostøttemedarbejdere til at varetage specialiserede indsatser for hjemløse. Hvis der ikke findes midler hertil vil screeninger, samarbejdsmodellen og specialiserede bostøtteforløb for alle hjemløse over 25 årige og de unge hjemløse under 25 år, som ikke har ophold i midlertidige boliger ved KKI, bortfalde. Videreførelsen af indsatserne fra projekterne vil beløbe sig til kr. 1,3 mio. årligt. De konkrete indsatser, som anbefales forankret fremgår af følgende tre underafsnit: Fortsættelse af arbejdet med screeninger for unge under 25 år Center for Særlig Social Indsats anbefaler, at der også fremadrettet udarbejdes screeninger for unge under 25 år. Det baserer sig på, at screeningerne bidrager til en hurtig identificering, rådgivning og igangsættelse af indsatser for unge med hjemløseproblemstillinger. Såfremt screeningerne skal fortsætte i den nuværende model skal der være en bestyrer af postkassen (udenhjem@randers.dk), der forholder sig til de screeninger, der er indkommet. Det vil sige en myndighedsrådgiver, som tager kontakt borgere, giver rådgivning 14

16 eller videresender til anden rådgivning i kommunen og udreder, om borgeren har behov for særlige hjemløseindsatser. I dag varetages dette arbejde af den myndighedsrådgiver, som er ansat af projektmidlerne til ungeprojektet. Fortsættelse af arbejdet med samarbejdsmodellen Der er bred enighed blandt samarbejdspartnere om, at samarbejdsmodellen er et godt redskab til at sikre, at alle aktører forpligter sig, og ved hvilken relation og opgave, som de har i forhold til borgeren. Det er en udfordring at få placeret opgaven som tovholder på samarbejdsmodellen efter endt projektperiode, idet funktionen er relativt ressourcekrævende. Hvis indsatsen fortsætter efter projektperioden og der bevilliges en myndighedsrådgiver er det vedkommende, der skal varetage tovholderfunktionen i forhold til samarbejdsmodellen. Der er i øjeblikket pilotafprøvning i gang på Min Plan. Såfremt der er gode erfaringer hermed, kan det overvejes om konceptet for samarbejdsmodellen skal kobles eller tilpasses denne model. Fortsættelse af bostøtteindsatsen På baggrund af erfaringerne og resultaterne af de gennemførte forløb anbefaler Center for Særlig Social Indsats, at man fortsætter med at tilbyde bostøtteforløb for denne målgruppe. Bostøtteforløbene i regi af Kirkens Korshærs Institutions tilbud (KKI) er finansieret 3. Det vil sige bostøtteforløb for de unge under 25 år, som er tilknyttet akut bolig eller overgangsbolig her. Det er dog ikke tilfældet for de specialiserede hjemløseindsatser, som i dag tilbydes for de over 25 årige og de unge under 25 år, som ikke har ophold i midlertidige boliger. Såfremt der ikke findes midler hertil vil disse tilbud i Center for Særlig Social Indsats bortfalde. Derfor anbefaler centeret, at der ansættes to bostøttemedarbejdere til at varetage denne opgave. Bostøttemedarbejdere skal tilbyde bostøtteforløb inspireret af bostøttemetoderne ICM og CTI. Som det fremgår er der tale om en investering at tilbyde borgere disse tilbud, som kan se ud til at være rentabel over tid ifølge de samfundsøkonomiske analyser af bostøttemetoderne. Der skal ske en tilpasning af indsatsforløbene til en kommunal kontekst uden projektmidler og det bør i denne proces overvejes, om der skal ske en opjustering af det antal af borgere, som den enkelte bostøtte er tilknyttet, så flere borgere kan få støtte. Det er dog usikkert, hvad det vil betyde for effekten for borgerne. Omvendt kan man forvente, at investeringen herved hurtigere hentes ind. Det forslås ydermere, at en af bostøttemedarbejderne skal fungere som flyverbostøtte eller akut bostøtte for borgere, der her og nu har brug for støtte. Med en sådan funktion vil det være muligt endnu tidligere at arbejde på at stabilisere hjemløse borgeres situation ind til de er færdigudredte og kan overgå til at modtage ordinære indsatser i centeret. Derudover vil det herved potentielt også være muligt at stabilisere nogle af de mindst belastede borgere i en grad, så de ikke får brug for mere indgribende indsatser. 3 Jf. socialudvalgets beslutning a 10. oktober

17 7.2 Igangværende udviklingstiltag finansieret inden for driftsrammen Center for Særlig Social Indsats er aktuelt i gang med at arbejde med flere tiltag, som skal bidrage til udvikling af hjemløseområdet. Dette afsnit beskriver konkret udviklingstiltag, som er finansieret inden for den eksisterende økonomiske ramme: Etablering af modtagecentre for borgere over 25 år Center for Særlig Social Indsats har planer om at etablere tre modtagesteder for hjemløse over 25 år. Dette skal ses som en del af implementeringen af den nye bostøttemodel. Der er konkret planer om at etablere modtagecentre på Perron 4, værestedet Slotsgården samt forsorgshjemmet Hjørnestenen. Når en borger har behov for hjælp på grund af udsathed er det mund til mund metoden, der får borgere til at opsøge et af de nævnte steder Modtagestederne får ansvaret for at koordinere indsatsen indtil de rette aktører er på banen. Stederne er valgt, fordi de har eller får kendskab til de fleste hjemløse over 25 år. Etablering af rusfrit kontakt- og rådgivningssted for unge Center for Særlig Social Indsats er derudover ved at afsøge mulighederne for at etablere et rusfrit kontakt- og rådgivningssted for unge, hvilket også kan ses som et initiativ, der spiller ind i implementeringen af den nye bostøttemodel. Bostøtterne giver udtryk for, at de oplever, at flere unge er ensomme og har svært ved at etablere netværk, når de får egen bolig. De oplever, at de unge har brug for et rusfrit sted, hvor de kan få rådgivning uden for almindelig arbejdstid, opbygge netværk med andre unge og deltage i aktiviteter. Samtidig fortæller bostøtterne også, at unge, der er udskrevet af hjemløseindsatsen fortsat opsøger bostøtterne for at få hjælp. På den måde kan et kontakt- og rådgivningssted for unge også fungere som efterværn for unge, der er udskrevet af hjemløseindsatsen. Det kan potentielt bidrage til at reducere tilbagefald til hjemløshed og afkorte bostøtteforløbene, idet der er et konkret støttetilbud at henvise borgerne til efterfølgende. Stedet kan etableres som uvisteret tilbud i eksisterende lokaler i Café Rusfri. På den måde sikres det, at de unge også fremadrettet holdes væk af forsorgshjemsmiljøet. I takt med, at stedet forventeligt kan etableres i eksisterende lokaler og medarbejder omkostninger potentielt kan dækkes ind ved omlægning af nogle bostøttetimer samt frivillige er det centerets forventning, at omkostninger forbundet med at etablere tilbuddet alene forholder sig til mindre driftsomkostninger. Samarbejdsaftaler Evalueringen af udbredelses- og implementeringsprojektet peger på, at samarbejdsaftaler kan være et godt redskab til at understøtte den fortsatte forankring i kommunen. I evalueringen af implementerings- og forankringsprojektet fremgår det således, at udbredelsen af Housing First stiller en række organisatoriske krav til samarbejdet på tværs af forvaltninger og enheder for at skabe en sammenhæng i indsatsen for hjemløse borgere og for at skaffe boliger. Evalueringen peger på, at der er en klar tendens til, at de kommuner, som har indgået samarbejdsaftaler, som er forankret på ledelsesplan, oplever et bedre tværgående samarbejde og er bedre i stand til at håndtere problematikker, der løbende opstår (Benjaminsen m.fl., 2017: 19-20). På den baggrund er det besluttet, at der som et forsøg udarbejdes og afprøves samarbejdsaftale mellem Center for Særlig Social Indsats samt Jobcenter og Ydelseskontoret. 16