Prisindex på fast ejendom
|
|
- Karina Pia Ipsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PRAKTISK CASE: SCENARIER FOR BOLIGMARKEDET Denne praktiske case er udarbejdet ved indgangen til Den indeholder grundlaget for udarbejdelsen af scenarierne og selve scenarierne i en forkortet udgave. FREMTIDENS BOLIGØKONOMI GYSER ELLER LYSTSPIL? Boligøkonomi ordet dufter af hengemt handelshøjskole, støvede teoretikere og en tankegang, der ligger meget langt væk fra almindelige menneskers. Alligevel spiller det en stadig større rolle for de fleste familiers liv og levestandard. Vi er en nation af småspekulanter, der gennem heldige pengeanbringelser i mursten (ejerlejligheder huse og sommerhuse) er i stand til at forbruge langt ud over vores indtjening ved ærligt arbejde. Vi har de seneste år tjent meget på værdistigningerne på fast ejendom. Der kører i øjeblikket en stor del af den danske bilpark rundt belånt med 30-årige realkreditlån. Det er friværdi på hjul! Vi har omsat Prisindex på fast ejendom K1 1993K1 1994K1 1995K1 1996K1 1997K1 1998K1 1999K1 2000K1 2001K1 2002K1 2003K1 Enfamiliehuse Sommerhuse Ejerlejligheder værdistigningerne i fast ejendom til øjeblikkeligt forbrug. Men i udkanten af forbrugsfesten høres højere og højere de hengemte økonomer, der efterhånden i kor påpeger, at det ikke kan gå længere. Prisernes himmelflugt på fast ejendom
2 vil stoppe. Enten vil renten, en økonomisk krise eller manglen på købedygtige yngre i familiealderen få priserne ned på jorden med en flad mavelanding eller i værste tilfælde i et frit fald mod afgrunden. Men hvad er op og ned i disse fremtidsudsigter. Lad os puste støvet af begrebet og tage et dyk ned i boligøkonomien for at få nogle realistiske svar på fremtiden. EJERBOLIGFOLKET I Danmark er ejerboligen den dominerende boligform. Langt den største del af befolkningen bor i egen bolig på det tidspunkt i livet, hvor man har familie med børn, og i senior-årene. Den generation i danmarkshistorien, der har haft den største ejerandel, er generationen født i fyrrerne, 68 generationen. Godt på vej i livet omkring de 45 år ejede over 75 % af denne generation deres bolig. Dertil kom sommerhusejere, der boede til leje i deres vinterbolig. De efterfølgende generationer ejer også deres egen bolig, men i lidt mindre grad end 68- generationen. Når man alligevel kan udnævne danskernes foretrukne boligform som ejerboligen, hænger det sammen med drømmen om egen bolig. Det er kun i de unge år, at de fleste ikke ønsker at eje deres egen bolig. Om denne dominerende boligform har der gennem årene udviklet sig en række kutymer og sædvaner med hensyn til belåning, handel, prisfastsættelse, forsikring og en lang række andre forhold. De fleste af områderne er også reguleret ved lov: ejendomsmæglerbranchen, hushandler, realkreditbelåning, tinglysning, byggetilladelse, nabohøring, hegnsret, grundejerforeninger og deres normalvedtægt, lokalplaner, vejskat med mange flere. Dertil kommer, at den private ejendomsret er sikret i grundloven, så vi er tæt på det danske hjerteblod, når vi taler om ejerboligen. HVAD KOSTER EN BOLIG?
3 Ejendomsmarkedet er i økonomøjne ikke et rigtigt marked. Det er et såkaldt imperfekt marked, hvor køberne ikke har overblik over alle udbudte varer og priser, og der ikke er mange sælgerne, der faldbyder den samme eller næsten samme vare. Der er så godt som ingen ens boliger på samme marked, og der er en masse delmarkeder efter de enkelte byer og kvarterer i disse byer. Det betyder, at prisen ikke ligger fast, og at markedet ikke regulerer sig selv til balance mellem udbud og efterspørgsel. Der er dog enkelte næsten perfekte dele af markedet. F.eks. koster en ejerlejlighed på Frederiksberg en fast kvadratmeterpris næsten uanset stand og størrelse. Det gør det let at overskue lige netop dette marked. Men på resten af boligmarkedet har man på grund af det imperfekte marked brug for en mægler. Det er en person eller virksomhed, der kan forbinde køber og sælger. Det er mæglernes opgave at skabe et salg. Det er nøjagtig som på antikvitetsmarkedet og kunstmarkedet. Prisen på en bolig er den pris, hvortil der inden for en rimelig periode kan findes en køber. Perioden varierer efter sted og konjunkturer. Nogle gange er liggetiden for en bolig, der er sat til salg, på maks. 1 måned, og til andre tider er den nærmere 6 måneder. Så hvis et hus sættes til salg til 2 mio. kr., og der kommer en køber og slår til, så er prisen 2 mio. kr. Måske var der også kommet en køber ved 2,3 mio. kroner, eller også var heldet med sælger, der uden den specielle køber måske skulle have sat prisen ned til 1,7 mio. kr. for at få boligen solgt. Prisen på en ejerbolig er i langt de fleste tilfælde en pris med en usikkerhed på 10 % til begge sider - mindst. Hvad får køber til at acceptere prisen? Det er ikke beløbets størrelse, der som regel er afgørende. Det afgørende er, om køber kan betale den månedlige ydelse. Fast ejendom sælges i Danmark hovedsagligt på den månedlige ydelse. Det er afgørende for boligøkonomien i den enkelte husstand. Det har naturligvis indflydelse på prisen. Eksempel: Et hus til 2 mio. kroner koster måske kr. pr. måned at sidde i. Nu lader vi renten stige til det dobbelte. Huset koster stadig 2 mio. kroner, men har nu ingen købere, da man ikke vil betale kr. om måneden for at sidde i huset. I stedet vil man være nødt til at sætte prisen ned til ca. 1. mio. kroner, så ydelser med renter og vand, varme mv. bliver på kr. pr. måned. Så er der igen købere i markedet.
4 Sammenhængen mellem rente og boligpriser er dermed klar, højere rente betyder lavere priser, og lavere renter betyder højere priser. Boligskatter virker på helt samme måde højere skatte, lavere priser og omvendt. Faldende skat på bolig får priserne til at stige. Miljøafgifter, oliepriser og andre udgifter til driften af en ejerbolig virker på samme måde. Det var de gamle dage. De ophørte 1. oktober Der er sket noget med belåningen af fast ejendom. I dag kan man få gammeldags fastforrentede lån, flexlån med rentetilpasning hvert år eller op til hvert 5. år og som det helt nye afdragsfrie lån. Lad os se på konsekvenserne: Et hus til 2 mio. kroner koster om måneden kr. at sidde i med gammeldags annuitetslån. Men det koster kun kr med flexlån og med afdragsfrie lån. Så hvad koster huset egentlig? Ja, det ved vi ikke rigtigt. Der går ged i markedet, når der er forskellige priser på den samme vare! Når det i forvejen var et imperfekt marked, så er den helt gal. Nogle køber på den ene belåning, andre på den anden, og forvirringen er stor. Siden indførelsen af afdragsfrie lån er ca. halvdelen af alle bolighandler blevet gennemført med disse lån. Omkring 15 % af den cirkulerende masse af realkreditlån til private er nu afdragsfrie lån. Det er sket på bare 9 måneder. Der er ved at ske en revolution på boligmarkedet. Men revolutioner ses ikke bare fra dag til dag de er længe undervejs, før der for alvor sker noget. Også i dette tilfælde. LIBERALISERINGEN AF BELÅNINGEN - DEN 20-ÅRIGE HISTORIE Liberaliseringen af realkreditbelåningen begyndte 1. maj Her blev nogle gamle bestemmelser om formål til belåning afskaffet. Op gennem firserne og halvfemserne fortsatte denne liberalisering. Først med 30-årige lån til brugte huse, dernæst med bedre mulighed for nye låntyper og endelig med muligheden for afdragsfrie lån fra 1. oktober Der var en enkelt opbremsning undervejs med kartoffelkuren fra efteråret 1986 dengang man indførte mixlån, men efter dette tilbageslag fortsatte liberaliseringen igen fra Kommentar [P1]: Rettelse til figuren: Enhedsprioritetsobligationer.
5 Obligationsrenten på realkreditlån og Nationalbankens korte rente 1985M M M M M M M M M M M M05 Nationalbankens udlåns- og indskudsbevisrente Enhedspriotitetsobligationer Igennem hele denne periode har renten også stor set hele tiden været faldende. Der er nogle mindre udsving, men retningen er klar nedad. Så liberaliseringen har fundet sted samtidig med en faldende rente. Nu er der ikke mere at liberalisere, og renten ser ud til at være på vej op. Den amerikanske er allerede steget. Så pludselig står vi med en situation, der er helt ny: Prisen på huse er blevet tvivlsom, renten kan (nok) ikke falde mere, og der er ikke mere brændstof til prisstigninger i yderligere liberaliseringer af realkreditlovgivningen. RENTE OG ØKONOMISK VÆKST Fra de tørre økonomiske lærebøger er det kendt, at stigende rente hører sammen med stigende inflation, og at faldende rente hører sammen med lav økonomisk vækst og faldende eller meget lav inflation. Logikken er sådan: Når økonomien kører i højt gear, vil priserne blive presset i vejret af stor efterspørgsel. Det skaber inflation, der betyder, at man vil have en højere pris for at låne penge ud så derfor stiger renten. Når det går nedad, er det lige omvendt. Men i de senere år har vi i en amerikansk sammenhæng oplevet historisk lave renter samtidig med økonomisk vækst og stigende inflation. Vi har også i Europa for år tilbage været
6 igennem en periode, der blev kaldt stagflation høj inflation, høj rente og så godt som ingen økonomisk vækst. Så den normale sammenhæng mellem rente, økonomisk vækst og inflation er i visse situationer forsvundet. Økonomien bygger i dag på forventninger. Når vi forventer større økonomisk vækst, så begynder vi også at forvente inflation og stigende rente. For at bekæmpe dette sætter Centralbankerne renten i vejret! Det var jo det, man ville undgå, men i forventningsøkonomien signalerer en stigende rente, at væksten vil tage af og inflationen derfor gå ned. Hvis inflationen går ned, så falder renten. Så når renten sættes op, så falder renten! Godt nok ikke med det samme, men formålet er faktisk at få den ned igen. Det er ikke Ebberød Bank, men den nye økonomi! Vi kan ikke være sikre på, at det blot vil gå, som de tørre bøger foreskriver. For hvis renten stiger i Danmark, skulle det være, fordi økonomien var i vækst. Under vækst vil vi forvente stigende huspriser, fordi alle bliver rigere. Det vil blive holdt lidt nede af den stigende rente, så huspriserne nok stiger, men ikke ud over den almindelige udvikling. Men hvad nu, hvis renten stiger på grund af vækst i Euro-området, mens vi i Danmark har krise eller stagnation? Eller den situation, vi har oplevet de senere år med relativ høj vækst i Danmark sammenlignet med Eurolandene, og derfor meget lav rente sammenlignet med væksten? Der er stor usikkerhed om den fremtidige udvikling under forventningsøkonomien. Blandt andet fordi vi ikke ved, hvor langt frem vi skal regne forventningerne. I den situation skal man bruge scenarier til at beskrive de mulige udfald. Derfor tre mulige scenarier for boligøkonomien i fremtiden: SCENARIE 1: KATASTROFESCENARIET Det går galt. Når man kører mod afgrunden på første klasse, er der meget længere ned end på de øvrige klasser. Det danske boligmarked blev sammen med det engelske klassificeret som
7 overpriced af tidsskriftet The Economist i juni Renten i Danmark stiger uden en økonomisk vækst som baggrund, men fordi økonomierne i Euroområdet begynder at vokse. Europas vækst er allerede på højde med USA s, når man fraregner effekten af Tysklands genforening, der stadig volder kvaler. Det fortsætter med fremgang, og renten ender på 9-10 % for realkreditlån og omkring 6,5 % for en flexlånsrente. Samtidig kommer den danske økonomi i tilbagegang. Vi formår ikke at følge med økonomierne i Europa, men har vores sædvanlige faseforskydning med nedgange, når de andre går op, og opgange under de andre europæiske økonomiers nedgang. En cocktail af høj rente og lav økonomisk vækst er gift for boligmarkedet. Det kommer til at minde om , men med den forskel, at der ikke er mere liberalisering tilbage, der kan sætte skub i boligmarkedet igen. Priserne falder i hovedstadsområdet på 2 år med 40 % i gennemsnit for ejerlejligheders vedkommende med 55 % i gennemsnit. Andre steder i landet er prisfaldet kun på 30 %. En villa i Gentofte på 180 m 2 kan i 2010 fås for 2,5 millioner kroner. Prisfaldet er højest i de dyreste områder. De forskellige muligheder for belåning gør prisfaldet større, da ingen rigtig kan finde ud af, hvad prisen skal være på en bolig. Hvis vi når at få en regering, der øger ejendomsbeskatning, inden priserne begynder at falde, går det ekstra galt. Man skal ikke hælde benzin på bålet, hvis man vil slukke branden. Konsekvenserne er, at danskerne flygter fra ejerboligsektoren. Det bliver dyrere at leje et hus end at købe det. Der kommer en risikopræmie på det at eje en bolig, da den mest sandsynligt falder i værdi. Tvangsauktioner præger boligmarkedet, og specielt huse og lejligheder købt med afdragsfrie lån er udsatte. Der er ikke betalt en krone af på gælden, renten er steget, og nu kan man hverken betale renter og blive boende eller sælge huset til det beløb, det er belånt for. Den almene sektor har masser af nye kunder på ventelister til en lejebolig. De, der køber stort ind i den periode, hvor priserne bunder, bliver fremtidens rige!
8 SCENARIE 2: OG DE LEVEDE LYKKELIGT AF VÆRDITILVÆKSTEN I MANGE ÅR Træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen, men alligevel Danskernes boligøkonomiske fremtid bliver lys. Renten forbliver lav under det kommende europæiske opsving, da den i forvejen inden opsvinget var relativt høj. Faktisk nåede renten på realkreditlån at falde i løbet af efteråret 2004! Danmark oplever en højere vækst end andre europæiske lande. I USA har man strammet pengepolitikken lidt og bekæmper underskuddet i forhold til udlandet. Det fører til større pengerigelighed i verden og holder renten i ave, selv om væksten fortsat er høj i Østen: Kina, Tigerlandene og Indien. Med denne vækst i økonomien vokser også boligefterspørgslen. Vi bliver rigere og forbruger især mere bolig. Danskerne får flere kvadratmeter til rådighed. Det betyder, at huspriserne fortsætter med at stige i hovedstaden og de større byer, ja, selv i de mindre byer bliver udviklingen med nedadgående priser brudt. Efter 5 år med afdragsfrie lån er vi kommet til en situation, hvor boliger handles på deres kontante pris. Det er prisen, der er afgørende, ikke belåningen. I den situation er det op til den enkelte at finde en gunstig finansiering af boligen. Udviklingen hen mod kontanthandel er en revolution. I denne revolution er det priserne, der bærer ændringerne i sig. Med de afdragsfrie lån fik priserne i to år i træk et rigtigt højt ryk opad. Når man kunne købe et hus til 3 millioner og betale under kr. pr. måned på lånet, så kunne mange lige pludselig få råd til et dyrt hus. Så mæglerne satte naturligvis priserne op og køberne fulgte med. I 2009 er priserne steget med 60 % siden De mange milliarder ekstra i friværdi i boligen hos de nuværende boligejere gør det i fremtiden muligt for dem at leve et ubekymret økonomisk liv i mange, mange år. Og de nye på boligmarkedet må sidde hårdt i det og håbe på fortsatte stigninger. De rige er de midaldrende og gamle i ejerboligerne. En bolig skal købes billigt, og derefter kan man nyde frugterne af en god investering. De unge er til gengæld ilde stedt og må drømme om drømmeboligen i mange år.
9 SCENARIE 3: DET USANDSYNLIGE SCENARIE - DET GÅR TRODS ALT Renten stiger vi ved det godt. Men det kommer heldigvis langsomt. Nationalbankerne verden over har lært den nye økonomi at kende, så det lykkes at fintune renten, udlånet og væksten, så der opstår en balance med relativt lave renter set i forhold til væksten. Den korte realkreditrente runder i Danmark 4,5 % og topper nær 5 %. I andre perioder er den nede på 3,5 %. Den lange realkreditrente runder 7 %- men holder sig mest omkring 6-6,5 %. Boligefterspørgslen vokser stille og roligt som i mange år. Priserne oplever et kraftigt hop op på grund af afdragsfrie lån i 2004, men bliver bremset af rentestigningen i Det er så heldigt, at rentestigningen tager toppen af prisstigning uden at ødelægge markedet. Det betyder, at der bliver nogenlunde ro i markedet, mens man vænner sig til kontante priser i stedet for kun at se på ydelsen pr. måned. Man skulle tro, at den europæiske centralbank har en hotline til det danske boligmarked, for hver gang markedet var ved at gå amok, kom der en tilpas rentestigning, og hver gang udsigterne var dystre, kom der en lettelse. Der var i realiteten sket det, at den danske økonomi var kommet i synkronisering med den europæisk efter mange år ude af trit med denne. Det var det, der reddede boligøkonomien. I 2009 er prisstigninger målbare i forhold til Der har været stigninger på 25 % i gennemsnit noget over inflationen, men ikke alt for meget. Det er gået bedst i de større byer, men på landet og i udkantsområderne har man ikke haft katastrofale prisfald. Der har været enkelte tilfælde af overmod, der er blevet straffet. Et hus til 3 millioner kroner købt på afdragsfrie lån af en relativt almindelig familie gør det svært at overleve den ene ægtefælles arbejdsløshed eller en skilsmisse. Så der har naturligvis været tvangsauktioner og tab, men ikke nogen katastrofal udvikling. Boligøkonomien er landet uden problemer efter den helt store lufttur.
10 PRAKTISK EKSEMPEL PÅ SCENARIE FOR DETAILHANDLEN På baggrund af en lang række analyser af detailhandlen og forbrugere i fremtiden er der for et par år siden blevet udarbejdet 4 scenarier for fremtidens detailhandel i Danmark. De fire scenarier bærer følgende overskrifter: SCENARIE 4: SCENARIE 1: VÆKST UNDER FORBRUGS-FRIHED KONTROL SCENARIE 3: SCENARIE 2: BENHÅRD STATUS QUO LIBERALISERET STILSTAND Nedenfor er scenarie 4 beskrevet i detaljer: SCENARIE 4: VÆKST UNDER KONTROL Forbruget steg kraftigt Her i 2015 kan vi se tilbage på en række år med en meget gunstig udvikling i privatforbruget. Op gennem årene steg forbruget hvert år, og de danske forbrugere brugte stort set, hvad de kunne på indkøb og merforbrug. Årsagerne til denne udvikling var mangefoldige. Der var perioder med god økonomisk vækst, de internationale konjunkturer og energipriser hjalp også til, mens skatter, afgifter og andre store poster på det privatøkonomiske
11 budget ikke har gjort stort indhug på forbrugsmulighederne de seneste 10 år. Ingen liberalisering På lovgivningsområdet var liberaliseringen af lukkeloven i 2004/2005 den sidste liberalisering i denne omgang. Den politiske tendens har været, at kontrol er bedre end tillid, og at regulering har et formål. Så planlovgivningen er stadig den samme i dag som før strukturreformen. Det er blevet de nye store kommuner, der administrerer planloven, men det sker under kraftig statslig kontrol, hvor der næsten aldrig bliver givet dispensationer fra de generelle regler. Reguleringen af detailhandlen er kommet for at blive i Danmark, der herved adskiller sig en del fra resten af EU. Situationisme & og forbrugsflytning Forbrugerne har reageret på de udvidede forbrugsmuligheder ved at blive langt mere tilfældige i deres forbrugsmønstre. Det er situationen, der styrer forbrugslysten. Man køber det, man lige får lyst til i bestemte situationer. Det betyder, at events, iscenesættelser af specielle dage og tidspunkter samt store begivenheder i centre og bymidter trækker kunder til. Kultur og shopping forenes ofte i disse begivenheder. Mere forbrug er i dag rykket fra detailhandlen over til andre medier. På ferier og under andre rejser i udlandet købes stadig mere ind. Shopping på arbejdspladsen er også blevet større de senere år, og mange køber i stigende grad ind på internettet, der efterhånden har en større markedsandel på svært tilgængelige produkter og de serviceydelser, man tidligere købte eller bestilte pr. telefon. Det er de reguleringsmæssige snævre bånd om detailhandlens udbygning, der får handlen til at flytte væk fra detailbutikkerne. Ny arbejdsdeling I dette marked har discountbutikkerne fortsat deres ekspansion, men det er kun i mindre grad sket på supermarkedernes og lavprisvarehusenes bekostning. Disse har været hurtige til at ekspandere ind i nye varegrupper, der giver højere dækningsbidrag. Det har været nødvendigt, da de ikke har kunnet udvide butiksarealerne i det ønskede omfang. Derfor har det ikke været en ulempe, at discountbutikkerne, der har haft fri adgang til
12 etablering med deres traditionelle størrelse, har overtaget handlen med mange dagligvarer fra supermarkederne og lavprisvarehusene. Flere nye specialiserede lavprisvarehuse er opstået og konkurrerer via et særligt vareudbud med faghandlen på nogle udvalgte områder arealbegrænsningen udnyttes derved til specialisering. Struktureffekt Struktureffekten har været, at mange bestående store butikker er blevet omdannet og har fået nyt vareudvalg. De små detaillister overlever for tiden på forskellige måder. Specialisering har været mulig på nye områder, og en del mindre butikker lever faktisk rigtigt godt i dag. De har udviklet nye koncepter inden for de nye shoppinguniverser og fundet gode indtjeningsmuligheder i dette. De frivillige kæder har derimod haft problemer med at følge med i forbrugsfesten. Det har ofte været svært at blive enige om nye koncepter for hele kæden, og specialiseringen blandt lavprisvarehusene har gjort konkurrencen meget uhomogen landet over. Det har betydet manglende fælles vilkår med manglende enighed til følge. Brancheglidning Brancheglidningen har været udpræget på alle faghandlens områder. Der findes i dag flere butikker indrettet efter de nye shoppinguniverser end efter de traditionelle brancheopdelinger. De vigtigste konkurrenceparametre i en butik er i dag vareudvalget det særlige miks og butikkens indretning. Der skabes hele tiden nye nicher for nye butikker gennem specialisering inden for de nye shoppinguniverser. Man kan bygge en butik op om hjemmet med et særligt touch, hvor der godt kan opnås gode priser for varer, der egentlig er helt normale, men i det særlige miks i butikken tilføres ekstra værdi for forbrugerne. Det er butikker, der tilfører varen værdi, ikke det konkrete brand eller mærke på varen. Åbningstider Processen er gået meget hurtigt, da der gennem forbrugsudvidelsen hele tiden er plads til at afprøve noget nyt.
13 Der er sket et stort skifte i åbningstiderne i centre, bymidter og gode strøg, mens sidegader og små byer ikke rigtigt er fulgt med. I dag er torsdag aften, lørdag eftermiddag og de udvalgte søndage de vigtigste åbningstider, og formiddagen anvendes i stigende grad til at holde lukket. Når de mindre byer og sidestrøgene ikke har kunnet holde trit med udviklingen i åbningstiderne, skyldes det primært manglende enighed. Showtime inc. De vigtigste begreber på hovedstrøgene og i centrene er showtime, primetime og slowtime. Forbrugerne var hurtige til at lære de nye begreber og er i dag indstillede på noget særligt, når der er show i gaden eller i centret. Butikkerne har taget det til sig i en sådan grad, at der i dag udarbejdes planer og arbejdes med kreative indfald i en systematisk form. Den danske gågade omdannes nu i løbet af dagen med løbende sceneskift. Morgenen er til nødvendigheder på vej til arbejde, ved middagstid stilles om til behovsindkøb og de mindre fristelser til indkøb i middagspausen, mens eftermiddagen er de helt unges bedste shoppingtid. Her stiller man op med særlig iscenesættelse til dem. Sidst på eftermiddagen er det familieforbrugeren på vej hjem, der har en tidsperiode på 2 timer, mens aftenen kan være til mere omfattende shopping afhængigt af ugedagen. Mediet i centrum Parallelle uddannelsessystemer Butikkens indretning og anvendelse af butikken som medie betyder lige så meget som prioriteringen af åbningstiderne. For de mindre og mellemstore detaillister er anvendelse af butikken som signalsender afgørende. Det er mikset i butikken, signalerne i indretningen, omskifteligheden efter tiden og personalets adfærd, der betinger succesen. Der skal også arbejdes bag linjerne med logistik, alternativer til udsalg etc. På arbejdsmarkedet anvender detailhandlen i dag mange nye medarbejdertyper. De nye flexmedarbejdere er en betingelse for anvendelse af showtime, primetime og slowtime i den gennemførte form. Så mange detaillister går uden om deres organisationers krav om fortsat langvarig uddannelse som baggrund for at arbejde i detailhandlen. De store kædesystemer har udviklet deres egne uddannelser yderligere. Så selv om det faglige uddannelsessystem er blevet bevaret de seneste 10 år, er
14 søgning til disse uddannelser ringe. Derfor er der begyndende arbejdskraftmangel i de traditionelle butikker med de traditionelle åbningstider. Det er let at rekruttere flexmedarbejdere til de nye iscenesatte butikker med ændrede åbningstider. Generationsskifte Generationsskiftet i detailhandlen forløber rimeligt smertefrit. Med en god beliggenhed kan bygningen indbringe en god pris som detailhandelshus. Ofte omdannes butikken til et nyt koncept, men nogle detaillister har været på omdannelsesbølgen i detailhandlen og har opbygget butikskoncepter, der kan sælges til en god pris. De har måske udvidet butikken og indrettet den efter nye principper og har derigennem sikret sig en højere pension end andre detaillister. I sidestrøg og i små byer koster bygninger med butikker typisk det, en alternativ anvendelse er værd. Der får man ikke penge for goodwill. Shoppingcentrene har klaret sig godt i konkurrencen de senere år men har ikke ekspanderet stærkt. Reguleringen af bygningen af nye shoppingcentre og udbygning af de bestående har betydet, at Danmark stadig er afvigende med hensyn til shopping-struktur. Vi har færre og mindre centre end i andre lande. Begrænset centervækst For de almindelige butikker og butikskæder har det betydet, at man i stort omfang selv har kunnet bestemme sin fremtid. Mindre butikker kan gøres konkurrencedygtige med både centre, kæder og andre konkurrenter, men det kræver en indsats. Nogle har klaret sig rigtig godt, mens andre har undladt at udvikle butikken. Byernes kamp Imellem byerne har der været en kamp om at skabe så attraktive indkøbsområder som muligt. Det har været de enkelte nye større kommuner, der har udviklet strøg, bymidter og kulturtilbud i forbindelse med shopping samt generel underholdning. Centrene er også blevet understøttet af hjemkommunen. De sammenlagte kommuner søger også at addere størrelser, som reguleringen egentlig ikke tillader. De første fik tilgivelse, men i dag er reguleringen strammet til.
15 Omgåelse af reguleringen Omgåelse af den danske detailhandelsregulering finder også sted i udlandet. Der er blevet opbygget to meget store danske shoppingcentre i Sydsverige lige op ad Øresundsbroen og ved motorvejen ud for Flensborg. Disse centre trækker meget handel, da de har en størrelse, der er ukendt i Danmark. Shoppingrejser vinder også frem. Danskerne tager på indkøbsrejser flere gange om året, og ofte bliver flybilletten betalt af centre på destinationen. Netshopping tager også markedsandele fra detailhandlen. Derved generobrer vareproducenterne noget af den magt, de gennem årene har afgivet til detaillisterne, der tidligere sad massivt på kundestrømmen. Danskeren har så store forbrugsmuligheder, at der kommer et overløb fra den regulerede detailhandel til andre indkøbsmuligheder.
Boligmarkedet er stadigvæk varmt
Boligmarkedet er stadigvæk varmt Boligpriserne bevæger sig stadig op på tværs af hele landet. Efter et vinterhalvår med moderat udvikling er der igen en vis fart på priserne til trods for, at der handles
Læs mereNotat 25. april 2017 MSB / J-nr.: /
Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: 87091 / 2388024 Et boligmarked i forårshumør Der er fremgang på boligmarkedet med både øget salg, kortere liggetider og flere nybyggerier. Der vil fortsat være efterspørgsel
Læs mereStadig sund fornuft i at købe andelsboliger
14. august 2008 Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger Det giver stadig god mening at købe en andelsbolig. Men med den seneste udvikling på boligmarkedet er der grund til at tænke sig ekstra godt
Læs mereDetailhandel i vejle amt i fremtiden
Detailhandel i vejle amt i fremtiden Privat forbrug 1846-2004 i Danmark Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857 1868 1879 1890 1901 1912 1923 1934 1945 1956 1967 1978 1989 2000
Læs mere. Sommerhuset købes tæt på bopælen
20. maj 2014. Sommerhuset købes tæt på bopælen Vi har i denne analyse set nærmere på hvem, der typisk ejer et sommerhus og hvordan de finansiere sommerhuset. Analysen er alene baseret på baggrund af data
Læs mere. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån?
22.oktober 2012. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån? Årets største rentetilpasningsauktion står snart for døren. Samlet set skal realkreditinstitutterne refinansiere lån for over 450 milliarder
Læs mereTILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER
84 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER BOLIGPRISER De svenske boligpriser mindre attraktive for danskere Billigere boliger, mere og bedre bolig for pengene var drivkraften bag den flyttestrøm af danskere,
Læs mereVores anbefaling: Udnyt den lave rente
11. oktober 2017. Rentetilpasning af FlexLån : Har du stadig det rette lån? Nu er det atter tid til rentetilpasning af dit FlexLån. Meget kan være sket i dit liv siden, du optog lånet eller sidst rentetilpassede
Læs mereNØGLETALSNYT BNP-tal bekræfter dansk opsving
ØKONOMISKE NØGLETAL - UGE 39 NØGLETALSNYT BNP-tal bekræfter dansk opsving AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, ØKONOM JONAS SPENDRUP MEYER OG ØKONOM KRISTIAN SKRI- VER SØRENSEN I den seneste uge har vi fået reviderede
Læs mereFremgang på boligmarkedet sender friværdierne til vejrs
15. december 2016 Fremgang på boligmarkedet sender friværdierne til vejrs Boligpriserne har generelt været i fremgang siden 2012, og fremgangen på boligmarkedet gik for alvor et gear eller to op i 2015
Læs merePositive takter på boligmarkedet
NR. 3 MARTS 2015 Positive takter på boligmarkedet Det kan godt være, at foråret har bragt positive nøgletal med sig, men danskerne tænker sig alligevel godt om, før de går i markedet efter en ejerbolig.
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling
Læs mereDanskernes boligpris i bedre match med indkomsten
30. september 2013 Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten Danmarks Statistik har for nyligt i en større publikation gjort status over indkomsterne i Danmark. Dykker man ned i publikationen,
Læs mereHandelsaktiviten i fremgang for fjerde år i træk
16. december 2015 Handelsaktiviten i fremgang for fjerde år i træk Handelsaktiviteten løftede sig betydeligt i 2015 i forhold til 2014. Meget tyder på, at det samlede antal frie handler af parcelhuse,
Læs mereDanmark. Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten. Makrokommentar 20. august 2013
Makrokommentar 20. august 2013 Danmark Relaterede publikationer Makroøkonomi: Økonomisk Oversigt Danmark, maj 2013 Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten Det danske boligmarked har
Læs mereVi runder snart 6 års fremgang på boligmarkedet men hvordan ser opturen ud i et historisk perspektiv?
1938 1944 1947 10 13 16 19 1962 1965 1971 1977 1980 1983 1986 1989 1992 19 1998 2001 2004 2007 2010 2013 2016 17. september 2018 Vi runder snart 6 års fremgang på boligmarkedet men hvordan ser opturen
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Handelskrig et skridt nærmere
NØGLETAL UGE 24 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Handelskrig et skridt nærmere Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom I den forgangene uge kom der nye meldinger fra ECB. Her annoncerede Mario Draghi
Læs mereDetailbarometer, oktober 2013
2005M01 2005M04 2005M07 2005M10 2006M01 2006M04 2006M07 2006M10 2007M01 2007M04 2007M07 2007M10 2008M01 2008M04 2008M07 2008M10 2009M01 2009M04 2009M07 2009M10 2010M01 2010M04 2010M07 2010M10 2011M01 2011M04
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Hut-li-hut for beskæftigelsen
NØGLETAL UGE 25 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Hut-li-hut for beskæftigelsen Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom I den forgangene uge fik vi tal, der bekræftede, at udviklingen i den danske
Læs merePULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4
PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Stærke nøgletal i en svær tid
NØGLETAL UGE 36 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Stærke nøgletal i en svær tid Af: Kristian Skriver, økonom & Tore Stramer, cheføkonom I den forgangne uge har der været meget stille med nøgletal på udviklingen
Læs mereFremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner
22. maj 2014 Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner Danskernes friværdier i ejerboligerne er i øjeblikket på 1.022 mia. kroner. Friværdierne har overordnet set været i fremgang over det
Læs mereDanske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år
Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.
Læs mereDen danske sommerhusejer
11. april 2011 Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Anders Friis Binzer abin@rd.dk Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring
Læs mereDenne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet.
BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 5 VIDENCENTER BOLIGPRISERNE I 1. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for 4. gang et prisindeks for boliger. Indekset har det særlige kendetegn, at ændringer i sammensætningen
Læs mereRenteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund
12. august 214 Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund Adgangen til boligmarkedet ser fornuftig ud for førstegangskøberne i øjeblikket. Den såkaldte boligbyrde er på landsplan langt under det
Læs mereIndholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...
Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5
Læs mereRisiko for brud i fødekæden på boligmarkedet
NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,
Læs mereBetydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked
9. marts 2012 Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked De usikre tider på både boligmarkedet og arbejdsmarkedet har gennem de seneste år bevirket til, at flere
Læs mereDemografi giver medvind til københavnske huspriser
2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold
Læs mereViden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015
Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 For spørgsmål eller kommentarer kontakt: Kim Fæster 89 89 71 67/60 75 62 90 kf@jyskebank.dk
Læs mereLave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet
12. maj 214 Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet Polariseringen på det danske boligmarked tog til i 213, hvor handelsaktiviteten lå langt under normalt i mange områder af landet, mens
Læs mereMakroøkonomi: Det danske boligmarked
Makroøkonomi: Det danske boligmarked den 23. januar 2017 Prisen på lejligheder er på det højeste niveau nogensinde, mens prisen på huse nærmer sig toppen i 2007 Det københavnske lejlighedsmarked udgør
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Fremragende vækst i dansk økonomi
NØGLETAL UGE 35 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Fremragende vækst i dansk økonomi Af: Kristian Skriver, økonom Den forgangne uge fik vi fremragende tal for væksten i dansk økonomi i 2. kvartal. Det er særlig
Læs mereDet økonomiske opsving har ikke sat det store aftryk på boligejernes investeringsplaner
28. november 2018 Det økonomiske opsving har ikke sat det store aftryk på boligejernes investeringsplaner Hvis danskerne skal investere i deres bolig, er det oftest enten et nyt køkken eller et nyt badeværelse,
Læs mereSpecielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris
NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal december 2010
Status på udvalgte nøgletal december 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Lille stigning i bruttoledigheden Bruttoledigheden steg med 1.2 personer, således at der i oktober var
Læs mereEksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån
19.oktober 2009 Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån Flere og flere danskere vælger at finansiere deres bolig med et rentetilpasningslån. Det har bragt andelen af boligejere med en renteafhængig
Læs mere. Lav rente og høj grad af sikkerhed. FlexLån T er den oversete tredje vej for boligejere
25.april 2015. Lav rente og høj grad af sikkerhed. FlexLån T er den oversete tredje vej for boligejere Lånevarianten FlexLån T er overset på realkreditmarkedet. Men med kombinationen af høj sikkerhed for
Læs mereBOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1
BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 9 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL 215 Sammenfatning For første gang ser Boligøkonomisk
Læs mereØkonomisk vejr- og boligudsigt
Økonomisk vejr- og boligudsigt Scandic Odense den 25. januar 2017 Troels Theill Eriksen, Dansk Ejendomsmæglerforening Dagsorden Stor usikkerhed med Trump, Brexit og Kina Dansk økonomi væksten der kom tilbage
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal Januar 2014
Status på udvalgte nøgletal Januar 214 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Et nyt år er skudt ind, og i statsministerens nytårstale blev der talt om økonomisk stemningsskifte.
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Øget risiko for global recession
NØGLETAL UGE 33 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Øget risiko for global recession Af: Kristian Skriver, økonom Den forgangne uge fik vi fremragende tal for udviklingen i dansk økonomi, der viste vækst på hele
Læs mereUndgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen
NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er
Læs mereStigende friværdier men hvad vil vi bruge dem til?
1.kvt.1998 1.kvt.2000 1.kvt.2002 1.kvt.2004 1.kvt.2006 1.kvt.2008 1.kvt.2010 1. kvt.2012 1. kvt.2014 1. kvt.2016 1. kvt.2018 3. september 2018 Stigende friværdier men hvad vil vi bruge dem til? Boligejernes
Læs mereEjendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d.
Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Privat forbrug Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857 1868 1879 1890 1901 1912 1923
Læs mereMarkedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling
Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores
Læs mereAndelslån via realkreditten kan koste foreningen livet
19. februar 2009 Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet Lavere renter til andelshaverne og dermed lavere boligomkostninger. Det lyder tillokkende og kan også blive til virkelighed for danske
Læs mereKan du fortsætte med at bo i din bolig som pensionist?
Kan du fortsætte med at bo i din bolig som pensionist? Har du råd til at blive boende i dit hus eller lejlighed, når du bliver pensionist? Vi har regnet på, hvordan økonomien ser ud for et par og en single,
Læs mereAfdragsfrihed er oftest midlertidig
NR. 9 DECEMBER 2013 Afdragsfrihed er oftest midlertidig Godt 40 pct. af låntagere med afdragsfrihed planlægger at betale afdrag når 10-årsperioden udløber. Ny undersøgelse foretaget for Realkreditforeningen
Læs mereFørste fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år
5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal December 2013
Status på udvalgte nøgletal December 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Tallene for den danske økonomiske vækst i 3. kvartal viste, at økonomien voksede,4 procent.
Læs mereFlexLife. Et lån du kan forme, som du vil Her er et realkreditlån, du kan tilpasse dit liv, dine planer og dine drømme.
FlexLife Et lån du kan forme, som du vil Her er et realkreditlån, du kan tilpasse dit liv, dine planer og dine drømme. Du kan tilpasse FlexLife, i takt med at livet ændrer sig og det kan livet nå at gøre
Læs mereFlexLife. Et nyt lån du kan forme, som du vil. Her er et nyt realkreditlån, du kan tilpasse dit liv, dine planer og dine drømme.
FlexLife Et nyt lån du kan forme, som du vil Her er et nyt realkreditlån, du kan tilpasse dit liv, dine planer og dine drømme. Du kan tilpasse FlexLife i takt med, at livet ændrer sig og det kan livet
Læs mereRentefølsomhed og lånefordelingen - Parcelhuse vs ejerlejligheder og København vs Aarhus
15. april 2016 Rentefølsomhed og lånefordelingen - Parcelhuse vs ejerlejligheder og København vs Aarhus Priserne på ejerlejligheder er som bekendt steget væsentligt mere end på resten af boligmarkedet
Læs mereFinansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt
Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over
Læs mereFriværdiernes fordeling status primo 2009
14. februar 2009 Friværdiernes fordeling status primo 2009 Friværdierne i Danmark er nu faldet med næsten 400 milliarder kroner siden de toppede i 3. kvartal 2006. Det svarer til et fald på 20 %, og betyder
Læs mereBoligmarkedet nu og fremover
Boligmarkedet nu og fremover V. cheføkonom Jens Christian Nielsen BRFkredit e-mail: chr@brf.dk 25. november 2004 Vi vil forsøge at besvare følgende spørgsmål: Kan vi forklare de seneste års prisstigninger
Læs mereA Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at
A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land
Læs mereBoligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv
NR. 2 FEBRUAR 2011 Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv Sædvanligvis har sælgere og købere et nogenlunde præcist billede af forholdene på boligmarkedet. Ejendomsmæglerne rammer
Læs mereStor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet
23. november 2015 Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet Fremgangen på boligmarkedet gennem 2015 sætter sine tydelige positive spor i danskernes friværdier. Alene i årets første halvår
Læs mereFlexLån har sparet dig for kroner eller 11 år
2. november 2009 FlexLån har sparet dig for 150.000 kroner eller 11 år Så er det endnu engang ved at være tid til at mere end ½ mio. danske boligejere og virksomheder skal have en ny rente. Langt de fleste
Læs mereLEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN
LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget
Læs mereMarkedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED!
Nyhedsbrev Kbh. 2. dec. 2015 Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! November blev en forholdsvis rolig måned med stigende aktier og en styrket dollar ift. til euroen. Det resulterede
Læs mereMindre optimistiske forbrugere
NØGLETAL UGE 51 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Mindre optimistiske forbrugere Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge er der kommet nye tal, der er med til at tegne det aktuelle
Læs mereHvor foregår jobvæksten?
2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.
Læs mereBekymring tynger boligmarkedet
NR. 8 OKTOBER 2014 Bekymring tynger boligmarkedet Kun 2,7 pct. af danskerne overvejer at købe hus, ejerlejlighed eller fritidsbolig det næste halve år. Dermed er købsinteressen nede på et af de laveste
Læs mereSucces med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned
NR. 4 MAJ 2013 Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned I 2010 begyndte flere realkreditinstitutter at sprede deres refinansieringsauktioner fra december
Læs mereRegional boligprisprognose prisfald til alle
13. november 28 Regional boligprisprognose prisfald til alle Boligmarkedet er i ubalance. Udbudet af boliger til salg er steget kraftigt, samtidig med at antallet af handler er faldet markant. Udviklingen
Læs mereSMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane
SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter
Læs mereUdgiver. 5. december 2012. Redaktion Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring
5. december 2012. FlexLån og afdragsfrihed drives af høj indkomst Vi hører det så tit alt for mange danskere har FlexLån i forhold til deres risikoprofil. Derudover er der rigtig mange låntagere, der benytter
Læs mereDet peger op for renten
Det peger op for renten Renterekorderne lever på lånt tid. Siden finanskrisen har den europæiske centralbank, ECB, holdt de europæiske renter, herunder danske boligrenter, rekordlave. Formålet har været
Læs mereBOLIGØKONOMISK VIDENCENTER
BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen
Læs mereDEN SIMPLE GUIDE TIL BOLIGLÅN
DEN SIMPLE GUIDE TIL BOLIGLÅN DEN SIMPLE GUIDE TIL BOLIGLÅN BLIV KLAR TIL DIT BOLIGKØB 2 HVORDAN LÅNER JEG PENGE TIL MIN BOLIG 3 Realkreditlån - 80% 4 Banklån - 15% 5 Udbetaling - 5% 5 HVILKEN TYPE BOLIGLÅN
Læs mereBOLIG&TAL 11 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1
BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 11 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL 216 Indhold - opdatering af BVC-indeks samt
Læs mereKonverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner
6. august 2008 Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner Går du med flytteplaner, har du et 4 % eller 5 % lån og tror på, at renten falder? Så bør du konvertere nu. Årsagen er, at renterne ikke skal
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Faldende aktiemarked
01-10-2017 01-11-2017 01-12-2017 01-01-2018 01-02-2018 01-03-2018 01-04-2018 01-05-2018 01-06-2018 01-07-2018 01-08-2018 01-09-2018 01-10-2018 NØGLETAL UGE 41 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Faldende aktiemarked
Læs mereAndelsboligforeningerne mindsker risikoen i lånevalget - og i endnu højere grad end boligejerne
4. december 2017 Andelsboligforeningerne mindsker risikoen i lånevalget - og i endnu højere grad end boligejerne Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Andelsboligmarkedet har over de senere år
Læs mereNØGLETALSNYT Industriproduktionen under pres
NØGLETALSNYT Industriproduktionen under pres AF STEEN BOCIAN, JONAS SPENDRUP MEYER OG KRISTIAN SKRIVER SØRENSEN Den seneste uge har været rimeligt stille på nøgletalsfronten. Det mest interessante nøgletal
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal november 2010
Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Vi skal være glade for 1 pct.
NØGLETAL UGE 39 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Vi skal være glade for 1 pct. Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge gav en bekræftelse på, at det økonomiske opsving ikke buldrer
Læs mereKom i gang med at bruge din friværdi
Kom i gang med at bruge din friværdi Overvejer du at bruge din boligs friværdi som et supplement til pensionsindtægten, skal du planlægge det i god tid. Læs her, hvordan du nedsparer. Har du en solid friværdi
Læs mereAERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET
4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning
Læs mereNotat August 2019 J-nr.: /
Notat August 2019 J-nr.: 87098 / 2657627 Danskernes appetit på fritidshuse stiger Danskernes lyst til at kaste sig over sommerhuslivet har tydeligvis været stigende i den senere årrække. Den generelt øgede
Læs mereVi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen
1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere
Læs mereBoligmarkedet siden Lehman Brothers-konkurs
Boligmarkedet siden Lehman Brothers-konkurs ØKONOMISK SEKRETARIAT 15. september 2016 Det er nu otte år siden Lehman Brothers konkursbegæring den 15. september 2008. Finanskrisen har løbende sat sine spor
Læs mereGrenå som shoppingdestination i fremtiden
Grenå som shoppingdestination i fremtiden De nye forbrugere, de nye muligheder og balancen mellem den fysiske butik og netsalget Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Privat forbrug
Læs mereBoligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån
Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån 2011 Boligejerne anvender deres afdragsfrihed med omtanke - og mest af alt til investeringer, opsparing og nedbringelse af anden gæld. Boligejerne
Læs mereBegyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter
Læs mereStilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013
Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen Kemi & Life Science Generalforsamling Korsør 12. marts 2013 Stilstand fordi vi er ramt af Tillidskrise Finanspolitisk stramning Høje oliepriser Ny regulering
Læs mere5, 10 eller 15 år til pension: Det skal du overveje
5, 10 eller 15 år til pension: Det skal du overveje Planlægning er nøgleordet for at få det liv som pensionist, man drømmer om. Læs her, hvad du bør gribe fat i allerede nu. Livet som pensionist kan være
Læs mere31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-
31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden
Læs merehome - en del af Danske Bank koncernen
home - en del af Danske Bank koncernen Danmarks mest kendte ejendomsmæglerkæde Siden starten i 1990 har home præget den danske ejendomsmæglerbranche med innovative produkter, der gør det trygt at købe
Læs mereEr det nu du skal konvertere dit FlexLån?
27. august 2010 Er det nu du skal konvertere dit FlexLån? I sommerens løb er kursen på de 30-årige fastforrentede 4 % lån steget ganske pænt. I skrivende stund ligger kursen på den 30-årige 4 % obligation
Læs mereBoligmarkedet og boligfinansieringen i årene efter finanskrisen. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker
Boligmarkedet og boligfinansieringen i årene efter finanskrisen Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader
Læs mereFriværdierne i bedring
23. november 21 Friværdierne i bedring Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 28 Kgs. Lyngby Risikostyring & funding Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Rune Larsen rular@rd.dk Udgiver Realkredit
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Overvurderer vi væksten?
NØGLETAL UGE 9 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Overvurderer vi væksten? Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom & Steen Bocian, cheføkonom. Den forgangne uge har vi fået tal for både bilsalget,
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Sol og højere forbrug i maj
jan-16 mar-16 maj-16 jul-16 sep-16 nov-16 jan-17 mar-17 maj-17 jul-17 sep-17 nov-17 jan-18 mar-18 maj-18 NØGLETAL UGE 23 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Sol og højere forbrug i maj Af: Kristian Skriver, økonom
Læs mereKonjunkturNYT - uge 18
KonkturNYT - uge 8. april. maj Dank Faldende huspriser i februar Lille stigning i detailomsætningsindekset i ts Internationalt USA: Stigning i erhvervstilliden i fremstillingssektoren Euroområdet: Stigning
Læs mere