Selvevalueringsrapport for: Civilingeniør, cand.polyt. i urbant design (Aal) Cand.tech. i urbant design (Aal)

Transkript

1 Dato: 30/06/16 Sagsnr.: Selvevalueringsrappt f: ivilingeniør, cand.polyt. i urbant design (Aal) and.tech. i urbant design (Aal) Studienævn f Arkitektur og Design School of Architecture, Design and Planning Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Aalbg Universitet

2 Indledning Kandidatuddannelsen i Urbant Design er i virkeligheden to uddannelser, og kan gennemføres som enten en cand.polyt.- eller cand.tech. 1 -uddannelse. De to uddannelsesvarianter er ens;; det der adskiller dem, er, at cand.polyt.-uddannelsen typisk fyldes op med studerende fra studienævnets egen Bacheluddannelse i Arkitektur og Design, mens studerende fra andre universiteter i ind- og udland følger cand.tech.-uddannelsen. Kandidatuddannelsen/-erne i Urbant Design tager udgangspunkt i en række aktuelle og fremtidige udfdringer inden f byudvikling og byplanlægning. Den studerende får mulighed f at kombinere arkitektens designkompetencer med ingeniørfaglig viden samt indsigt i sociologiske fhold. Allerede fra 1. semester skal den studerende vælge mellem én af to følgende retninger/specialiseringer: Mobilities and Urban Studies (Mobilitet og Urbane Studier) Urban Architecture (Urban Arkitektur) Kandidatuddannelsen/-erne er internationalt ienteret, og tiltrækker både danske og internationale studerende. Af hensyn til det internationale miljø fegår undervisningen på engelsk. Uddannelsernes studiedninger: Studiedning f civilingeniør, cand.scient.techn. i urbant design 013 Studiedning f civilingeniør, cand.polyt. i urbant design Frem til titelændringen i 014 var cand.tech.-uddannelsens betegnelse cand.scient.tech.

3 Introduktion til selvevalueringskonceptet Udarbejdelsen af selvevalueringsrappten sker som en del af Aalbg Universitets arbejde med løbende og systematisk kvalitetssikring og -udvikling af universitetets uddannelser, herunder universitetets Procedure f selvevaluering og udvikling af Aalbg Universitets uddannelser, der er en del af udmøntningen af universitetets kvalitetssikringspolitik. Fmålet med udarbejdelsen af selvevalueringsrappten er, at der systematisk sættes fokus på den enkelte uddannelses fbedringspotentialer vedrørende dens faglige og uddannelsesmæssige kvalitet og relevans f arbejdsmarkedet ved, at uddannelsesledelsen evaluerer uddannelsen på baggrund af de infmationer, der i fvejen eksisterer fra et bredt spektrum af kilder. Selvevalueringsrappter skal tilvejebringe et solidt grundlag f kvalitetssikring og videreudvikling af uddannelserne på Aalbg Universitet. Arbejdet med rappterne skal medvirke til at sikre, at uddannelsernes styrkesider konsolideres, og at svaghederne reduceres. Selvevalueringsarbejdet bør med andre d fungere som en kilde til indsigt og anledning til refleksion. Arbejdet skal give indsigt i, hvdan det går med at opfylde fskellige kvalitetsparametre samt danne grundlag f refleksioner over hvilke ændringer, der kan være behov f. Det skal bidrage til at styrke en kollektiv bevidsthed blandt undervisere og ledelse om, hvad der fungerer godt og hvdan positive elementer fastholdes. Den færdige selvevalueringsrappt skal fungere som oplæg til et efterfølgende selvevalueringsmøde ved at give et samlet overblik over uddannelsens fbedringspotentialer på de fskellige kvalitetsområder. Rappten skal gøre uddannelsens interessenter, hvaf de mest centrale deltager i det efterfølgende selvevalueringsmøde, i stand til at kunne bidrage med konstruktive refleksioner og fslag vedr. uddannelsens videreudvikling. Efter selvevalueringsmødet skal selvevalueringsrappten og drøftelserne fra selvevalueringsmødet i fælleskab danne grundlaget f studienævnets handlingsplan f videreudviklingen af uddannelsen i løbet af de kommende to år 3. Hvert af de to efterfølgende år udarbejdes der en opfølgning/status på arbejdet med at implementere handlingsplanen (herunder kan handlingsplanen justeres såfremt nøgletal fra studienævnsrappt fra samme efterår giver anledning til det), inden cyklussen f selvevaluering af studienævnets uddannelser (med afsæt i den sidste statusrappt) begynder ffra i starten af det derpå følgende år. Selvevalueringscyklussen er illustreret i figur 1 nedenf. Studieleder, studienævn, institutledelse, fakultetsledelse, aftagerepræsentanter, eksterne faglige eksperter, undervisere samt studerende og dimittender. 3 Handlingsplanen skal omfatte alle studienævnets uddannelser og kan således baseres på flere selvevalueringsrappter og -møder. Derudover skal planen udarbejdes således, at den er i overensstemmelse med skolens uddannelsesstrategi og dermed udmønter denne strategi på et mere konkret niveau. 3

4 Figur I: Selvevalueringscyklussen År 1: Selvevalueringsrappt og selvevalueringsmøde - handlingsplan År 3: Statusrappt vedr. implementering af handlingsplan År : Statusrappt vedr. implementering af handlingsplan Selvevalueringsrappten er grundlæggende opbygget ud fra universitetets otte kvalitetsområder: Kvalitetsområde 1: Nøgletal f kvalitet Kvalitetsområde : Opbygning og fløb Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Kvalitetsområde 4: Fskningsdækning og -miljøer Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling Kvalitetsområde 6: Nøgletal f relevans Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet I bilag 1 er inkluderet en beskrivelse, der giver et indblik i, hvdan selvevalueringsrappten er udarbejdet. 4

5 Indhold Introduktion til selvevalueringskonceptet... 3 Opsummering: ivilingeniør, cand.polyt. og cand.tech. i urbant design... 7 Identificerede fbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter... 7 Uddannelsernes opbygning Kvalitetsområde. Nøgletal f kvalitet (studienævnsrappt) Spørgsmål 1.1: Hvdan har optaget på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Spørgsmål 1.: Hvdan har frafaldet på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Spørgsmål 1.3: Hvdan har andelen af studerende, som har gennemført uddannelsen på nmeret tid + 1 år udviklet sig de seneste fem år? Spørgsmål 1.4: Hvdan har effektiviteten blandt de studerende på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år?... 1 Spørgsmål 1.5: Er der øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsfmanden vurderer, at der bør rettes fokus mod?... Kvalitetsområde. Opbygning og fløb... 3 Spørgsmål.1: Er der sammenhæng mellem adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau?... 3 Spørgsmål.:Hvdan understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? (progression og sammenhæng i kompetenceprofilen læringsmål)... 3 Spørgsmål.3: Hvdan sikres de faglige mindstekrav f uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler?... 3 Spørgsmål.4: Har der de seneste tre år været input fra censfmandskabet vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling samt udvikling af prøve- og eksamenssystemet?... 3 Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet... 4 Spørgsmål 3.1: Har der de seneste tre år været input fra de studerende via undervisnings- og semesterevalueringerne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?... 4 Spørgsmål 3.: Har der i uddannelsesevalueringerne fra de seneste tre år været input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?... 4 Spørgsmål 3.3: Er der input fra underviserne på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?... 4 Spørgsmål 3.4: Har der de seneste tre år været input fra de studerende vedrørende studiemiljøet på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?... 5 Kvalitetsområde 4: Fskningsdækning og -miljøer... 6 Spørgsmål 4.1: Hvilke fskningsmiljøer leverer undervisning til uddannelsen?... 6 Spørgsmål 4.: Hv mange fskningspublikationer har de undervisende VIP er fra de f uddannelsen mest centrale fskningsmiljøer produceret de seneste tre år?

6 Spørgsmål 4.3: Hv mange timers undervisning rekvireres der årligt til uddannelsen, og hv mange undervisere (VIP/D-VIP) er timerne fdelt på? Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling Spørgsmål 5.1: Hvdan sikres det, at institutlederen i samråd med den enkelte videnskabelige medarbejder tager stilling til, hvdan medarbejderen regelmæssigt deltager i pædagogisk kompetenceudvikling i relation til Aalbg Universitets politik f undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling? Spørgsmål 5.: Hvdan sikres det, at der i påkrævet omfang udarbejdes handlingsplaner f videreudvikling af medarbejdernes undervisningskompetencer?... 4 Kvalitetsområde 6: Nøgletal f relevans Spørgsmål 6.1: Kommer uddannelsens dimittender hurtigt i beskæftigelse? Spørgsmål 6.: Finder uddannelsens dimittender relevant beskæftigelse? Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender Spørgsmål 7.1: Er der i den seneste dimittendundersøgelse input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 7.: Har der de seneste tre år været øvrige input fra dimittender via andre platfme, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet Spørgsmål 8.1: Hvilke input har der de seneste tre år været fra skolens aftagerpanel og/eller studienævnets aftagergruppe vedr. uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 8.: Har der de seneste tre år været input fra øvrige aftagere af uddannelsens dimittender vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Bilag 1 Generelle bemærkninger om udarbejdelsen af selvevalueringsrappten Bilag Kategier af publikationer i akkrediteringsrappter fra VBN

7 Opsummering: ivilingeniør, cand.polyt. og cand.tech. i urbant design Identificerede fbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter I tabel X nedenf er de i selvevalueringsrappten identificerede fbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter under de enkelte kvalitetsområder gengivet med henvisning til de afsnit i rappten, hv de enkelte fbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter og deres baggrund er beskrevet. Tabel A: Oversigt over identificerede fbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter Kvalitetsområde Fbedringspotentiale/opmærksomhedspunkt Læs mere 1 Bemandingsproblemer pga. øget optag? Afsnit Frafald på cand.polyt. (010, 011 og især 013) hhv. cand.tech. (01) / tilsvarende gennemførelse Afsnit 1. 6 Employability -tiltag f at mindske ledigheden bland nye kandidater både cand.polyt. og cand.tech. Afsnit 6.1 Samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans and.polyt. og cand.tech. i Urbant Design må på baggrund af vurderingerne under de 8 kvalitetsområder vurderes som uddannelser med kun få og små problemer btset fra især ét punkt: Udsigterne f kandidaterne til at komme hurtigt i relevant beskæftigelse. Det er da også i lyset heraf, at iværksættelsen og planlægningen af en række employability -tiltag f at mindske ledigheden blandt nye kandidater (både cand.polyt. og cand.tech.) skal ses. At uddannelsernes problemer i øvrigt er få og små skal fmentlig ses i lyset af, at der siden 011 i kølvandet på turnusakkrediteringen er gennemført flere større og mindre revisioner af studiedningerne. Revisionerne har i hovedsagen taget sigte på at tydeliggøre og styrke uddannelsernes civilingeniørfokus. Udover ovennævnte må det mere fremadrettet og strategisk anføres som en ambition at fastholde kandidatuddannelsernes fagfelt inden f civilingeniørområdet henset til beskæftigelsessituationen og arbejdsmarkedets efterspørgsel efter relevante kandidater;; men uden at uddannelserne mister deres identitet som en hybrid, der rækker fra det solide tekniske til også at bibringe kandidaterne væsentlige designmæssige kompetencer. En anden strategisk ambition er at fastholde begge uddannelser, men også at tydeliggøre rollefdelingen mellem cand.polyt.- hhv. cand.tech.-uddannelsen. and.polyt.-uddannelsen ønskes i al væsentlighed fbeholdt (retskravs)bachelerne i arkitektur og design af hensyn til at værne om civilingeniørtitlen. På grund af dimensionering optager retskravsbachelerne alligevel automatisk ganske mange af pladserne på cand.polyt. i urbant design. F også at sikre et internationalt studentermiljø af en vis størrelse og en international ientering på uddannelsen er det derf samtidig et ønske at fastholde en cand.tech.-uddannelse i urbant design af en vis størrelse. Erfaringsmæssigt er studentergrupper med 75-80% egne (retskravs)bacheler og 0-5% udefrakommende studerende et godt mix. 7

8 Uddannelsernes opbygning specialisering (cand.scient.techn.) i Urban Architecture 1. til 4. semester (fra studiedning fra 013) Semester Module ETS Assessment Exam 1 P Urban Transfmation and Sustainable Engineering Techniques 10 7-point scale Internal limate and Hydrology of the Dense ity Integrated Design They and Metodology onstructing and Designing Perfmative Urban Environments 5 7-point scale Internal 5 Pass/Fail Internal 10 Pass/Fail Internal A P Designing Urban Mobility 15 7-point scale External P Mobilities: Place and ulture 15 7-point scale External B Simulating and Modeling Urban Flows 5 Pass/Fail Internal Theies of the Netwk ity and its Technologies 5 7-point scale Internal Site Mphology and Landscape Techniques 5 7-point scale Internal Mobilities: Policy, Branding and Place Management 5 Pass/Fail internal Mobilities and Tracking technologies 5 Mobile ulture and ommunication 5 Pass/Fail 7-point scale Internal Internal Mobilities Design: oncept and Diagram 5 7-point scale internal 3 A Methodology and Theies of Science 5 Pass/Fail Internal Project, Design and onstruction Management in 5 Pass/Fail Internal 8

9 P Architecture and Global hallenges and Urban Technologies 0 7-point scale Internal B Methodology and Theies of Science 5 Pass/Fail Internal P Academic Internship 5 7-point scale Internal P Sustainable Mobilities 0 7-point scale Internal Academic Paper Writing 5 Pass/Fail Internal Mobilities Design: Visualisation and Representation Sustainable Mobility Infrastructures and technology 5 7-point scale Internal 5 7-point scale Internal D P Academic Internship 5 7-point scale Internal Academic Paper Writing 5 Pass/Fail Internal E P D Study at another university F P Long Master s Thesis Master s Thesis 30 7-point scale External Total 10 9

10 specialisering (cand.scient.techn.) i Mobilities and Urban Studies 1. til 4. semester (fra studiedning fra 013) Semester Module ETS Assessment Exam 1 P Analysing ontempary Mobilities 10 7-point scale Internal The Mobilities Turn 5 7-point scale Internal Integrated Design They and Metodology Mobility Technologies and Infrastructures Applied Philosophy of Science and Mobile Methods 5 7-point scale Internal 5 Pass/Fail Internal 5 Pass/Fail internal A P Designing Urban Mobility 15 7-point scale External P Mobilities: Place and ulture 15 7-point scale External B Simulating and Modeling Urban Flows 5 Pass/Fail Internal Theies of the Netwk ity and its Technologies 5 7-point scale Internal Site Mphology and Landscape Techniques 5 7-point scale Internal Mobilities: Policy, Branding and Place Management 5 Pass/Fail internal Mobilities and Tracking technologies 5 Mobile ulture and ommunication 5 Pass/Fail 7-point scale Internal Internal Mobilities Design: oncept and Diagram 5 7-point scale internal 3 A Methodology and Theies of Science 5 Pass/Fail Internal 10

11 Project, Design and onstruction Management in 5 Pass/Fail Internal P Architecture and Global hallenges and Urban Technologies 0 7-point scale Internal B Methodology and Theies of Science 5 Pass/Fail Internal P Academic Internship 5 7-point scale Internal P Sustainable Mobilities 0 7-point scale Internal Academic Paper Writing (Akademisk Paper Skrivning) Mobilities Design: Visualisation and Representation Sustainable Mobility Infrastructures and technology 5 Pass/Fail Internal 5 7-point scale Internal 5 7-point scale Internal D P Academic Internship 5 Pass/Fail Internal Academic Paper Writing 5 Pass/Fail Internal E P D Study at another university F P Long Master s Thesis Master s Thesis 30 7-point scale External Total 10 11

12 specialisering (cand.polyt.) i Urban Architecture 1. til 4. semester (fra studiedning fra 013) Semester Module ETS Assessment Exam 1 P Urban Transfmation and Sustainable Engineering Techniques 15 7-point scale Internal onstructing and Designing Perfmative Urban Environments limate and Hydrology of the Dense ity 10 Pass/Fail Internal 5 7-point scale Internal A P Designing Urban Mobility 15 7-point scale External P Mobilities: Place and ulture 15 7-point scale External B Simulating and Modeling Urban Flows 5 Pass/Fail Internal Theies of the Netwk ity and its Technologies 5 7-point scale Internal Site Mphology and Landscape Techniques 5 7-point scale Internal Mobilities: Policy, Branding and Place Management 5 Pass/Fail internal Mobilities and Tracking technologies 5 Mobile ulture and ommunication 5 Pass/Fail 7-point scale Internal Internal Mobilities Design: oncept and Diagram 5 7-point scale internal 3 A Methodology and Theies of Science 5 Pass/Fail Internal Project, Design and onstruction Management in 5 Pass/Fail Internal Architecture and P Global hallenges and Urban Tech- 0 7-point scale Internal 1

13 nologies B Methodology and Theies of Science 5 Pass/Fail Internal P Academic Internship 5 7-point scale Internal P Sustainable Mobilities 0 7-point scale Internal Academic Paper Writing 5 Pass/Fail Internal Mobilities Design: Visualisation and Representation Sustainable Mobility Infrastructures and technology 5 7-point scale Internal 5 7-point scale Internal D P Academic Internship 5 7-point scale Internal Academic Paper Writing 5 Pass/Fail Internal E P D Study at another university F P Long Master s Thesis Master s Thesis 30 7-point scale External Total 10 specialisering (cand.polyt.) i Mobilities og Urban Studies 1. til 4. semester (fra studiedning fra 013) Semester Module ETS Assessment Exam 1 P Analysing ontempary Mobilities 15 7-point scale Internal The Mobilities Turn 5 7-point scale Internal Mobility Technologies and Infrastructures Applied Philosophy of Science and Mobile Methods 5 Pass/Fail Internal 5 Pass/Fail internal 13

14 A P Designing Urban Mobility 15 7-point scale External P Mobilities: Place and ulture 15 7-point scale External B Simulating and Modeling Urban Flows 5 Pass/Fail Internal Theies of the Netwk ity and its Technologies 5 7-point scale Internal Site Mphology and Landscape Techniques 5 7-point scale Internal Mobilities: Policy, Branding and Place Management 5 Pass/Fail internal Mobilities and Tracking technologies 5 Mobile ulture and ommunication 5 Pass/Fail 7-point scale Internal Internal Mobilities Design: oncept and Diagram 5 7-point scale internal 3 A Methodology and Theies of Science 5 Pass/Fail Internal Project, Design and onstruction Management in 5 Pass/Fail Internal Architecture and P Global hallenges and Urban Technologies 0 7-point scale Internal B Methodology and Theies of Science 5 Pass/Fail Internal P Academic Internship 5 7-point scale Internal P Sustainable Mobilities 0 7-point scale Internal Academic Paper Writing 5 Pass/Fail Internal 14

15 Mobilities Design: Visualisation and Representation Sustainable Mobility Infrastructures and technology 5 7-point scale Internal 5 7-point scale Internal D P Academic Internship 5 7-point scale Internal Academic Paper Writing 5 Pass/Fail Internal E P D Study at another university F P Long Master s Thesis Master s Thesis 30 7-point scale External Total 10 15

16 1. Kvalitetsområde. Nøgletal f kvalitet (studienævnsrappt) Spørgsmål 1.1: Hvdan har optaget 4 på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? and.polyt. i urbant design (Aal) Kandidatuddannelsen (cand.polyt.) i urbant design har, jf. Tabel 1.1A, haft et stt optag i 014/15. Tabel 1.1A Kandidatoptag på kandidatuddannelsen (cand.polyt.) i urbant design, AAL Studieår Ekstern Intern Total 10/ / / / / Studienævnsrappt 015 trukket i QlikView, november 015 Studienævnet har i nøgletalsvurderingen f 015 angivet, at der ikke f nuværende er udfdringer i relation til optaget, men at der bliver behov f øget bemanding, hvis stigningen i optaget ftsætter. På mødet med dekanatet om studienævnsrappten og nøgletalsvurderingen f 015 blev der ikke diskuteret specifikke tiltag, men blot konstateret, at uddannelsens optag skulle behandles yderligere i selvevalueringsrappten. I det følgende redegøres der således f, hvdan der konkret arbejdes med at sikre bemandingssituationen på uddannelsen og om der vurderes at være behov f at overveje og gennemføre yderligere tiltag i fbindelse med uddannelsens optag. Studieleder og Studienævnsfmand er løbende i dialog med Institutleder f Arkitektur og Medieteknologi. Det skal endvidere nævnes, at det f ansøgere til kandidatuddannelsen fekommer noget fvirrende, at der ikke i studiedningen skelnes skarpt imellem de to specialiseringer;; ansøgere kommer ofte ufvarende til at sammensætte et lidt ustringent blok af kurser. Dette opdager de pågældende studerende først, når de er startet på uddannelsens 1. semester hvefter de så typisk ønsker at vælge om. Derf ville en klarere skelnen mellem de to specialiseringer være hensigtsmæssig. and.tech. i urbant design, (Aal) and.tech. i urbant design har, jf. Tabel 1.1B, haft et stt optag i 014/15. 4 Definitionen af KOT-optag følger den definition, der anvendes i studienævnsrappterne: antallet af nye bachelstuderende optaget gennem KOT per studienævn og uddannelse, som var aktive d i året. Definitionen af kandidatoptaget følger ligeledes definitionen i studienævnsrappterne: antallet af nye kandidatstuderende opdelt per studienævn og uddannelse. Der er to typer af indgange: Intern - studerende som året før læste på en bacheluddannelse ved AAU og Ekstern - studerende som året før ikke var indskrevet ved AAU. Kategien 'Ekstern' dækker både studerende, som kommer fra andre universiteter og egne studerende (bachel eller kandidat), som vender tilbage efter mindst et års pause. Tal f indeværende år er feløbige. Studieåret er fra 1.10 til

17 Tabel 1.1B Kandidatoptag på cand.tech. i urbant design, AAL Studieår Ekstern Intern Total 10/ / / / / Studienævnsrappt 015 trukket i QlikView, november 015 Studienævnet har i nøgletalsvurderingen f 015 angivet, at der ikke f nuværende er udfdringer i relation til optaget, men at der bliver behov f øget bemanding, hvis stigningen i optag ftsætter. På mødet med dekanatet om studienævnsrappten og nøgletalsvurderingen f 015 blev der ikke diskuteret specifikke tiltag, men blot konstateret, at uddannelsens optag skulle behandles yderligere i selvevalueringsrappten. I det følgende redegøres der således f, hvdan der konkret arbejdes med at sikre bemandingssituationen på uddannelsen og om der vurderes at være behov f at overveje og gennemføre yderligere tiltag i fbindelse med uddannelsens optag. Studieleder og Studienævnsfmand er løbende i dialog med Institutleder f Arkitektur og Medieteknologi. Det skal endvidere nævnes, at det f ansøgere til kandidatuddannelsen fekommer noget fvirrende, at der ikke i studiedningen skelnes skarpt imellem de to specialiseringer;; ansøgere kommer ofte ufvarende til at sammensætte et lidt ustringent blok af kurser. Dette opdager de pågældende studerende først, når de er startet på uddannelsens 1. semester hvefter de så typisk ønsker at vælge om. Derf ville en klarere skelnen mellem de to specialiseringer være hensigtsmæssig. Spørgsmål 1.: Hvdan har frafaldet 5 på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? and.polyt. i urbant design (Aal) Jf. Tabel 1.A ligger frafaldet på kandidatuddannelsen (cand.polyt.) i urbant design i startårgangene 010, 011 og 013 over fakultetets 015-grænseværdi f frafald, der er fastsat til 13 % f kandidatuddannelser. Bemærk at tallene f 013 og frem er feløbige. 5 Definitionen af frafald følger den definition, der anvendes i frafaldsanalysen i studienævnsrappterne: frafaldsanalyse per studienævn, fdelt per uddannelse og startår. Der er fire kategier: (I) Gnf. (Nm tid) er de studerende, som har gennemført uddannelsen inden f deres startstudienævn på nmeret tid, dvs. 3 år f bacheler;; (II) Gnf. (Nm tid+1år) er de studerende, der har gennemført på mere end 3 år men indenf 4 år;; (III) Frafald indenf 4 år er de studerende, som er faldet fra enten via skift til nyt studienævn eller er stoppet indenf 4 år;; samt (IV) Aktive indenf 4 år er de studerende, som er aktive, dvs. indskrevet. Bemærk at de sidste 3 år giver et feløbigt billede af frafald. 17

18 Tabel 1.A Frafald og gennemførsel på kandidatuddannelsen (cand.polyt.) i urbant design, AAL Startår Gnf. (Nm tid) % Gnf. (Nm tid) Gnf. (Nm tid+1år) % Gnf. (Nm tid+1år) Frafald indenf 3 år % Frafald indenf 3 år Aktiv indenf 3 år % Aktiv indenf 3 år Total ,5% 11 84,6% 1 7,7% 1 7,7% ,7% 13 86,7% 13,3% 0 0,0% ,5% 8 7,7% 18,% 1 9,1% ,0% ,0% 0 0,0% 0 0,0% ,3% 7 33,3% 7 33,3% 7 33,3% ,0% 0 0,0% 1 4,8% 0 95,% ,0% 0 0,0% 0 0,0% 8 100,0% 8 Studienævnsrappt 015 trukket i QlikView, november 015 Studienævnet har i nøgletalsvurderingen f 015 angivet, at der er tale om, at få studerende giver et stt udsving i frafaldsprocenten, da der er tale om små årgange. På mødet med dekanatet om studienævnsrappten og nøgletalsvurderingen f 015 påpegede prodekanen, at det er vigtigt at se på årsagerne til frafald i de enkelte tilfælde og vurdere, om der er særlige problemer, der gør sig gældende på de små uddannelser;; og at frafaldet i nogle tilfælde måske ligefrem kan fekomme pga. uddannelsens størrelse. Studielederen ftalte desuden, at der er strammet op ift., at de udenlandske studerende, der optages, nu i højere grad er teknisk ienterede. Det fventes at afhjælpe frafaldet. Der blev ikke på mødet med dekanatet diskuteret yderligere tiltag, men blot konstateret, at uddannelsens frafald skulle behandles yderligere i selvevalueringsrappten. I det følgende redegøres der således f, om der vurderes at være behov f at overveje og gennemføre yderligere tiltag i fbindelse med uddannelsens frafald. I f. m. revision af studiedningen i 011 blev der fetaget et ekstra tjek af studerende på den tidligere studiedning med hængepartier, hvaf nogle efter vejledning om studieegnethed blev udmeldt. Der vurderes ikke at være behov f at gennemføre tiltag i fbindelse med uddannelsens frafald. Dog kunne det overvejes hvis frafaldet ændrer sig i markant negativ retning at gennemføre et telefoninterview med de frafaldne (lige som det er gjt med større eller mindre succes på enkelte af skolens andre uddannelser) f at klarlægge, om der er et mønster i årsagerne til frafald, herunder om der er årsagsfakter, som universitetet bør gøre noget ved. and.tech. i urbant design (Aal) Jf. Tabel 1.B ligger frafaldet på cand.tech. i urbant design i startårgangene 009 og 01 over fakultetets 015-grænseværdi f frafald, der er fastsat til 13 % f kandidatuddannelser. Bemærk at tallene f 013 og frem er feløbige. 18

19 Tabel 1.B Frafald og gennemførsel på cand.tech. i urbant design, AAL Startår Gnf. (Nm tid) % Gnf. (Nm tid) Gnf. (Nm tid+1år) % Gnf. (Nm tid+1år) Frafald indenf 3 år % Frafald indenf 3 år Aktiv indenf 3 år % Aktiv indenf 3 år Total ,0% 1 50,0% 1 50,0% 0 0,0% ,0% 4 80,0% 0 0,0% 1 0,0% ,7% 66,7% 1 33,3% 0 0,0% ,0% 6 100,0% 0 0,0% 0 0,0% ,0% 0 0,0% 0 0,0% ,0% ,0% 0 0,0% 0 0,0% ,0% 16 Studienævnsrappt 015 trukket i QlikView, november 015 På startårgang 009 var der kun tale om én ud af to studerende og på årgang 01 om én ud af tre studerende. Det er generelt vigtigt at se på årsagerne til frafald i de enkelte tilfælde og vurdere, om der er særlige problemer der gør sig gældende på de små uddannelser. Da alle studerende på årgang 013 imidlertid har gennemført uddannelsen på nmeret tid og da de nyeste tal fra marts 016 desuden viser, at der ftsat ikke er frafald på startårgang 014 og blot en enkelt frafalden studerende på startårgang 015, vurderes der ikke at være behov f yderligere redegørelse vedrørende uddannelsens frafald i selvevalueringsrappten. Spørgsmål 1.3: Hvdan har andelen af studerende, som har gennemført 6 uddannelsen på nmeret tid + 1 år udviklet sig de seneste fem år? and.polyt. i urbant design (Aal) Jf. Tabel 1.3A ligger andelen af studerende, der har gennemført kandidatuddannelsen (cand.polyt.) i urbant design på nmeret tid + 1 år i startårgang 011 under fakultetets grænseværdi f gennemførsel på kandidatuddannelser, der er angivet til 80 %. Bemærk at tallene f 013 og frem er feløbige. 6 Gennemførelse er fdelt på uddannelse og startår. Gennemførelse opgøres ud fra gennemførelse på nmeret tid og gennemførelse på nmeret tid plus et år. Disse defineres således: Gnf. (Nm tid) er de studerende, som har gennemført uddannelsen inden f deres startstudienævn på nmeret tid, dvs. 3 år f bacheler;; (II) Gnf. (Nm tid+1år) er de studerende, der har gennemført på mere end 3 år men indenf 4 år. F opgørelsen Gennemført på nmeret tid plus et år er gennemført på nmeret tid en del af opgørelsen. 19

20 Tabel 1.3A Frafald og gennemførsel på kandidatuddannelsen (cand.polyt.) i urbant design, AAL Startår Gnf. (Nm tid) % Gnf. (Nm tid) Gnf. (Nm tid+1år) % Gnf. (Nm tid+1år) Frafald indenf 3 år % Frafald indenf 3 år Aktiv indenf 3 år % Aktiv indenf 3 år Total ,5% 11 84,6% 1 7,7% 1 7,7% ,7% 13 86,7% 13,3% 0 0,0% ,5% 8 7,7% 18,% 1 9,1% ,0% ,0% 0 0,0% 0 0,0% ,3% 7 33,3% 7 33,3% 7 33,3% ,0% 0 0,0% 1 4,8% 0 95,% ,0% 0 0,0% 0 0,0% 8 100,0% 8 Studienævnsrappt 015 trukket i QlikView, november 015 Selvom gennemførslen f startårgang 013 er feløbig, må det desuden bemærkes, at denne startårgang med det tilbageværende antal aktive studerende ikke kan nå en gennemførselsandel på de 80 %, der er fakultetets 015-grænseværdi f gennemførsel. Studienævnet har i nøgletalsvurderingen f 015 angivet, at der siden 011 er strammet op, så der ikke længere kan skrives afgangsprojekt om efteråret samt at relativt få studerende på årgangene hurtigt giver stt procentvis udsving i nøgletallene. Studienævnet har desuden nævnt, at indførelsen af det nye kursus- og projektfmat ( ETS) har øget presset på de studerende. Der blev ikke på mødet med dekanatet diskuteret specifikke tiltag, men blot konstateret, at uddannelsens gennemførsel skulle behandles yderligere i selvevalueringsrappten. I det følgende redegøres der således f, om der er kendte årsager til den lave gennemførsel f startårgang 011 og 013, samt om der vurderes at være behov f at overveje og gennemføre yderligere tiltag i fbindelse med uddannelsens gennemførsel. Studieleder og studienævnsfmand kan ikke udpege konkrete årsager til den lave gennemførsel i 011 og 013. Årsager til den lave gennemførelse i 011 kunne muligvis være, at nogle studerende valgte at tage et helt års praktik inden afgang. Mange studerende føler, de er meget unge, når de bliver kandidater (da de har startet deres uddannelse lige efter gymnasiet) og har følt et behov f at vente lidt inden udtrædelsen på arbejdsmarkedet. Har p.t. ingen bud på årsager f lav gennemførsel i 013. and.tech. i urbant design (Aal) Jf. Tabel 1.3B ligger ligger andelen af studerende, der har gennemført cand.tech. i urbant design på nmeret tid + 1 år i startårgangene 009 og 01 under fakultetets grænseværdi f gennemførsel på kandidatuddannelser, der er angivet til 80 %. Bemærk at tallene f 013 og frem er feløbige. Tabel 1.3B Frafald og gennemførsel på cand.tech. i urbant design, AAL Startår Gnf. (Nm tid) % Gnf. (Nm tid) Gnf. (Nm tid+1år) % Gnf. (Nm tid+1år) Frafald indenf 3 år % Frafald indenf 3 år Aktiv indenf 3 år % Aktiv indenf 3 år Total ,0% 1 50,0% 1 50,0% 0 0,0% ,0% 4 80,0% 0 0,0% 1 0,0% ,7% 66,7% 1 33,3% 0 0,0% ,0% 6 100,0% 0 0,0% 0 0,0% ,0% 0 0,0% 0 0,0% ,0% ,0% 0 0,0% 0 0,0% ,0% 16 0

21 Studienævnsrappt 015 trukket i QlikView, november 015 På startårgang 009 var der kun tale om én ud af to studerende og på årgang 01 om én ud af tre studerende. Det er generelt vigtigt at se på årsagerne til frafald i de enkelte tilfælde og vurdere, om der er særlige problemer, der gør sig gældende på de små uddannelser. Da alle studerende på årgang 013 imidlertid har gennemført uddannelsen på nmeret tid vurderes der ikke at være behov f yderligere redegørelse vedrørende uddannelsens gennemførsel i selvevalueringsrappten. Spørgsmål 1.4: Hvdan har effektiviteten 7 blandt de studerende på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? and.polyt. i urbant design (Aal) Jf. Tabel 1.4A ligger effektiviteten f kandidatuddannelsen i (cand.polyt.) i urbant design i alle de opgjte år over fakultetets 015-grænseværdi på 0,80. Tabel 1.4A Effektivitet på kandidatuddannelsen (cand.polyt.) i urbant design, AAL År STÅ Antal ressourceudløsende studerende Ratio 11/1,30 7 0,83 1/13 19,75 3 0,86 13/14 8, ,85 14/15 38, ,86 Studienævnsrappt 015 trukket i QlikView, november 015 Der er på den baggrund ikke behov f yderligere redegørelse vedrørende uddannelsens effektivitet i selvevalueringsrappten. and.tech. i urbant design (Aal) Jf. Tabel 1.4B ligger effektiviteten f cand.tech. i urbant design i alle de opgjte år over fakultetets 015- grænseværdi på 0,80. Tabel 1.4B Effektivitet på cand.tech. i urbant design, AAL År STÅ Antal ressourceudløsende studerende Ratio 11/1 4,33 5 0,87 1/13 8,17 8 1,0 13/14 8,9 9 0,99 14/15 13, ,98 Studienævnsrappt 015 trukket i QlikView, november Definitionen af effektivitet følger her den definition, der fra og med 014 anvendes i studienævnsrappterne: STÅ pr. ressourceudløsende studerende. 1

22 Der er på den baggrund ikke behov f yderligere redegørelse vedrørende uddannelsens effektivitet i selvevalueringsrappten. Spørgsmål 1.5: Er der øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsfmanden vurderer, at der bør rettes fokus mod? Nej.

23 Kvalitetsområde. Opbygning og fløb Spørgsmål.1: Er der sammenhæng mellem adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau? Kandidaten bygger typisk ovenpå Bachel uddannelsen i Arkitektur og Design (med speciale i Arkitektur og Urbant Design). Den viden, samt de færdigheder og kompetencer, som bachel uddannelsens faglige elementer giver, er som udgangspunkt på et grundlæggende niveau kandidaten i bygger ovenpå med et (mere) avanceret niveau i langt de fleste fagelementer, herunder mere komplekse og større fventninger til projektmodulerne. Spørgsmål.:Hvdan understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? (progression og sammenhæng i kompetenceprofilen læringsmål) Kandidatuddannelsen i tager udgangspunkt i en række aktuelle udfdringer f fremtidens byudvikling og design, hv uddannelsen opøver den studerendes evne til at omsætte en kompleks samfundsfag lig og teknisk problemstilling til stærke rumlige og funktionelle projekter i byens skala fra bebyggelser til byrum. Gennem et solidt fagligt grundlag i teier, metoder og discipliner, der rækker fra bybygningens design og teknologier, over til fmgivningsviden og brugerinvolvering, giver uddannelsen i en bred kompetenceprofil, der sigter på bydesign, byplanlægnings- og byudviklingsprofessionerne, som de findes inden f private tegnestuer, konsulentfirmaer og offentlige fvaltninger. Oparbejdelsen af disse færdigheder og kompetencer finder sted på alle fire semestre, hv 1. semester tager fat i byernes transfmation og klimatiske udfdringer, der opøver den studerendes evne til at håndtere byens udfdringer både teknisk og designmæssigt. Efterfølgende bygger. semester ovenpå med et fokus på mobilitet, hvved kompleksiteten øges med et fokus på byens komplekse og relationelle strømme. 3. semester består af fire valg, som giver mulighed f at skabe et individuelt fløb, f.eks. med et internship i en virksomhed eller et fskningsprojekt sammen med en fsker. På det afsluttende 4. semester demonstreres den fulde kompleksitet ved anvendelse af samtlige viden, færdigheder og kompetencer opøvet gennem uddannelsen. Se i øvrigt uddannelsens opbygning i under afsnittet Opsummering. Spørgsmål.3: Hvdan sikres de faglige mindstekrav f uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler? Ikke relevant. Spørgsmål.4: Har der de seneste tre år været input fra censfmandskabet vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling samt udvikling af prøve- og eksamenssystemet? Ingen input fra censfmanden vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans. 3

24 Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Spørgsmål 3.1: Har der de seneste tre år været input fra de studerende via undervisnings 8 - og semesterevalueringerne 9, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Der har ikke været input, som har krævet større ændringer. Der har været mindre og løbende tilbagemeldinger fra undervisnings- og uddannelsesevalueringer, som de enkelte kodinater og kursusansvarlige har håndteret inden f gældende studiedning. Årsagen til de få input kan måske findes i, at planlægningen, herunder inddragelse af planlægningsgruppe med studerende, og kvalitetsarbejdet med semesterbeskrivelserne er i god gænge og mange spørgsmål bliver rejst af studienævnet inden semestret afvikles. Evalueringer af udenlandsophold fegår gennem løbende diskussioner og dermed evaluering heraf i ADA, som fanger og udveksler vedr. problematiske udlandsophold. Spørgsmål 3.: Har der i uddannelsesevalueringerne 10 fra de seneste tre år været input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Ingen input fra dimittender, som bør overvejes i tilrettelæggelse og/eller videreudvikling af uddannelsen. Årsagen til de få input kan måske findes i, at planlægningen, herunder inddragelse af planlægningsgruppe med studerende, og kvalitetsarbejdet med semesterbeskrivelserne er i god gænge og mange spørgsmål bliver rejst af studienævnet inden semestret afvikles. Spørgsmål 3.3: Er der input fra underviserne på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Semesterkodinat udfylder et skema det såkaldte Bilag 6 på skolens hjemmeside ( med en opsummering på baggrund af både den kvalitative evaluering fra styregruppemøer og den mere kvantitative undervisnings- og uddannelsesevalueringen (i SurveyXact), som efterfølgende drøftes i Studienævnet. P.t. er der ikke input, der giver anledning til større justeringer af tilrettelæggelse eller videreudvikling, blot mindre justeringer som der tages med i planlægningen, næste gang semestret kører. 8 Jf. universitetets Procedure f evaluering af undervisning, semestre og uddannelser, er undervisningsevalueringernes primære fmål at kvalitetssikre og -udvikle undervisningen af de studerende og herigennem også uddannelserne som helhed. Undervisningsevalueringerne kan fetages løbende som afslutning på hver undervisningsaktivitet og/eller ved afslutning på semesteret. 9 Jf. universitetets Procedure f evaluering af undervisning, semestre og uddannelser, fetages der som afslutning på hvert semester en samlet evaluering af semesteret, herunder de studerendes arbejdsindsats, læringsudbytte samt deres studie- og læringsmiljø. 10 Jf. universitetets Procedure f evaluering af undervisning, semestre og uddannelser, skal alle uddannelser evalueres af de dimitterende studerende. Uddannelsesevalueringerne udsendes senest en måned efter den konkrete uddannelses afslutning til dimittenderne. Fmålet med uddannelsesevalueringerne er at vurdere sammenhæng og progression i hele uddannelsen, herunder om uddannelsens kompetenceprofil er opfyldt. 4

25 Spørgsmål 3.4: Har der de seneste tre år været input fra de studerende vedrørende studiemiljøet på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Semesterevaluering ligger i kategien meget tilfredsstillende, tilfredsstillende eller neutralt. 5

26 Kvalitetsområde 4: Fskningsdækning og -miljøer Spørgsmål 4.1: Hvilke fskningsmiljøer leverer undervisning til uddannelsen? Tabel 4.1A: Sammenhæng mellem uddannelsens fagelementer og fskningsmiljøer specialisering (cand.scient.techn.) i Urban Architecture 1.. til 4. semester (fra studiedningen fra 013) Semester Modul Fskningsmiljøer 1 Integrated Design They and Methodology Industriel Design Arkitektur 1 onstructing and Designing Perfmative Urban Environments 1 limate and Hydrology of the Dense ity Sektionen f Vand og Miljø 1 Urban Transfmation and Sustainable Engineering Techniques Sektionen f Vand og Miljø Designing Urban Mobility Eller Mobilities: Place and ulture Simulating and Modeling Urban Flows Theies of the Netwk ity and its Technologies Site Mphology and Landscape Techniques Sektionen f Konstruktioner, Materialer og Geoteknik 6

27 Mobilities: Policy, Branding and Place Management Mobilities and Tracking technologies Mobile ulture and ommunication Mobilities Design: oncept and Diagram 3 Methodology and Theies of Science 3 Project, Design and onstruction Management in Architecture and 3 Global hallenges and Urban Technologies Eller Methodology and Theies of Science 3 Academic Internship Eller Sustainable Mobilities 3 Academic Paper Writing 3 Mobilities Design: Visualisation and Representation 3 Sustainable Mobility Infrastructures and technology Eller Academic Internship 7

28 3 Academic Paper Writing Eller Study at another university - 4 Master s Thesis Sektionen f Trafik og Veje Sektionen f Vand og Miljø Tabel 4.1B: Sammenhæng mellem uddannelsens fagelementer og fskningsmiljøer specialisering (cand.scient.techn.) i Mobilities and Urban Studies 1. til 4. semester (fra studiedning fra 013) Semester Modul Fskningsmiljøer 1 Analysing ontempary Mobilities 1 The Mobilities Turn 1 Mobility Technologies and Infrastructures 1 Applied Philosophy of Science and Mobile Methods Designing Urban Mobility Eller Mobilities: Place and ulture Simulating and Modeling Urban Flows Theies of the Netwk ity and its Technologies Site Mphology and Landscape Techniques Mobilities: Policy, Branding and 8

29 Place Management Mobilities and Tracking technologies Mobile ulture and ommunication Mobilities Design: oncept and Diagram 3 Methodology and Theies of Science 3 Project, Design and onstruction Management in Architecture and 3 Global hallenges and Urban Technologies Eller Methodology and Theies of Science 3 Academic Internship Eller Sustainable Mobilities 3 Academic Paper Writing (Akademisk Paper Skrivning) 3 Mobilities Design: Visualisation and Representation 3 Sustainable Mobility Infrastructures and technology Eller Academic Internship 3 Academic Paper Writing Eller Study at another university - 9

30 Eller Long Master s Thesis 4 Master s Thesis Tabel 4.1: Sammenhæng mellem uddannelsens fagelementer og fskningsmiljøer specialisering (cand.polyt.) i Urban Architecture 1. til 4. semester (fra studiedningen fra 013) Semester Modul Fskningsmiljøer 1 onstructing and Designing Perfmative Urban Environments 1 limate and Hydrology of the Dense ity Sektionen f Vand og Miljø 1 Urban Transfmation and Sustainable Engineering Techniques Sektionen f Vand og Miljø Designing Urban Mobility Eller Mobilities: Place and ulture Simulating and Modeling Urban Flows Theies of the Netwk ity and its Technologies Site Mphology and Landscape Techniques Sektionen f Konstruktioner, Materialer og Geoteknik 30

31 Mobilities: Policy, Branding and Place Management Mobilities and Tracking technologies Mobile ulture and ommunication Mobilities Design: oncept and Diagram 3 Methodology and Theies of Science 3 Project, Design and onstruction Management in Architecture and 3 Global hallenges and Urban Technologies Eller Methodology and Theies of Science 3 Academic Internship Eller Sustainable Mobilities 3 Academic Paper Writing 3 Mobilities Design: Visualisation and Representation 3 Sustainable Mobility Infrastructures and technology Eller Academic Internship 31

32 3 Academic Paper Writing Eller Study at another university - 4 Master s Thesis Sektionen f Trafik og Veje Sektionen f Vand og Miljø Tabel 4.1D: Sammenhæng mellem uddannelsens fagelementer og fskningsmiljøer specialisering (cand.polyt.) i Mobilities og Urban Studies 1. til 4. semester (fra studiedning fra 013) Semester Modul Fskningsmiljøer 1 Analysing ontempary Mobilities 1 The Mobilities Turn 1 Mobility Technologies and Infrastructures 1 Applied Philosophy of Science and Mobile Methods Designing Urban Mobility Eller Mobilities: Place and ulture Simulating and Modeling Urban Flows Theies of the Netwk ity and its Technologies Site Mphology and Landscape Techniques 3

33 Mobilities: Policy, Branding and Place Management Mobilities and Tracking technologies Mobile ulture and ommunication Mobilities Design: oncept and Diagram 3 Methodology and Theies of Science 3 Project, Design and onstruction Management in Architecture and 3 Global hallenges and Urban Technologies Eller Methodology and Theies of Science 3 Academic Internship Eller Sustainable Mobilities 3 Academic Paper Writing (Akademisk Paper Skrivning) 3 Mobilities Design: Visualisation and Representation 3 Sustainable Mobility Infrastructures and technology Eller Academic Internship 33

34 3 Academic Paper Writing Eller Study at another university - Eller Long Master s Thesis 4 Master s Thesis Spørgsmål 4.: Hv mange fskningspublikationer har de undervisende VIP er fra de f uddannelsen mest centrale fskningsmiljøer produceret de seneste tre år? Tabel 4.A: entrale fskningsmiljøers fskningsproduktion ifølge VBN 11 Fskningsmiljøer Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau 1 Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau Peer reviewed tidsskriftsartikel 0 0 Peer reviewed bogbidrag niveau 0 0 Arkitektur (15 VIP er på campus Aalbg) Peer reviewed bogbidrag niveau Peer reviewed bogbidrag Peer reviewed konferencebidrag niveau Peer reviewed konferencebidrag niveau Peer reviewed monografi niveau Peer reviewed monografi niveau Beskrivelse af kategiseringen af de fskellige publikationstyper fremgår af Bilag. 34

35 Øvrige Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau Peer reviewed tidsskriftsartikel Peer reviewed bogbidrag niveau Peer reviewed bogbidrag niveau Peer reviewed bogbidrag 1 0 Industriel Design (1 VIP er på campus Aalbg) Peer reviewed konferencebidrag niveau Peer reviewed konferencebidrag niveau Peer reviewed monografi niveau Peer reviewed monografi niveau Øvrige Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau Peer reviewed tidsskriftsartikel 3 0 Urban design (0 VIP er på campus Aalbg) Peer reviewed bogbidrag niveau 0 4 Peer reviewed bogbidrag niveau 1 Peer reviewed bogbidrag 1 13 Peer reviewed konferencebidrag niveau

36 Peer reviewed konferencebidrag niveau Peer reviewed monografi niveau Peer reviewed monografi niveau Øvrige Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau Peer reviewed tidsskriftsartikel Peer reviewed bogbidrag niveau 0 0 Peer reviewed bogbidrag niveau Sektionen f Konstruktioner, Materialer og Geoteknik Peer reviewed bogbidrag (30 VIP er på campus Aalbg) Peer reviewed konferencebidrag niveau Peer reviewed konferencebidrag niveau Peer reviewed monografi niveau Peer reviewed monografi niveau Øvrige 3 30 Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau 0 9 Sektionen f Vand og Miljø Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau ( VIP er på campus Aalbg) Peer reviewed tidsskriftsartikel Peer reviewed bogbidrag niveau

37 Peer reviewed bogbidrag niveau Peer reviewed bogbidrag Peer reviewed konferencebidrag niveau Peer reviewed konferencebidrag niveau Peer reviewed monografi niveau Peer reviewed monografi niveau Øvrige Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau Peer reviewed tidsskriftsartikel Peer reviewed bogbidrag niveau Peer reviewed bogbidrag niveau Sektionen f Trafik og Veje (9 VIP er på campus Aalbg) Peer reviewed bogbidrag 0 1 Peer reviewed konferencebidrag niveau Peer reviewed konferencebidrag niveau Peer reviewed monografi niveau Peer reviewed monografi niveau Øvrige Bidrag fra Institut f Byggeri og Anlæg Det vurderes, at der generelt er en særdeles god fskningsdækning inden f alle instituttets fskningsområder. Det bemærkes, at fskningen inden f alle områder varetages af grupper, således at intet fskningsom- 37

38 råde er afhængigt af enkeltpersoner. Alle fskningsområder er derf ret robuste. Bidrag fra Institut f Planlægning Fskningsgruppen Land Management og Geoinfmatics udfører fskning indenf en lang række af de emneområder der knytter sig til uddannelsen af landinspektører, kandidater i Geoinfmatik m.v. Fskningen i relation hertil omfatter såvel grundfskning som den mere anvendelsesienterede fskning. Fskningen publiceres i såvel nationale som internationale tidsskrifter og dækker generelt bredt i fhold til fskningsgruppens fagområder. Gruppens fskningsinitiativer understøttes af en fskningsstrategi der løbende revideres og godkendes af Institut f Planlægning. Teknoantropologi og Participation underviser på Problem baseret læring i videnskab, teknologi og samfund (PV). I undervisningen anvendes egen fskning der beskæftiger sig med domæner som videnskabstei, teknologifilosofi, bæredygtighedsbegrebet i et holistisk perspektiv, samtidig anvendes publiceret fskning der fholder sig til det at bygge og bo som et eksistentialistisk problem. Teknoantropologi og participation bedriver ligeledes fskning i bruger- og bgerinddragelse i designprocesser, som de studerende introduceres til. Bidrag fra Institut f Arkitektur og Medieteknologi Fskning ved Institut f Arkitektur og Medieteknologi er ganiseret dels ved instituttets sektioner f arkitektur, urban design, industriel design og medieteknologi og gennem tværgående grupper. Instituttet har et rådgivende fskningsudvalg, der moniterer fskningsperfmance, antal BFI point og ekstern omsætning af de enkelte fskningsgrupper og arbejder med strategi f instituttets fskningsfokus. Alle grupper ligger fuldt på højde med andre miljøer ved det tekniske naturligvidenskabelige fakultet og instituttet bidrager positivt til at gøre Aalbg Universitet til det eneste miljø i Danmark, der er på QS ranging liste indenf arkitektur og det byggede miljø. Det rådgivende fskningsudvalg arrangerer årligt fskningsdage f hhv. adjunkter og postdocs, profess og lekt gruppen og samlede wkshops f alle videnskabelige ansatte. Der er mødepligt til de afholdte wkshops, der blandt andet har inkluderet vurdering af instituttets fskningsprofil ved besøg af den daværende direktør f grundfskningsfonden Thomas Sinkjær. Ved den seneste fskningsdag, hv fokus var på samfundsnytten af instituttets fsknings deltog tidligere rekt f SDU Jens Oddershede og profess Ibo van de Poel fra TUDelf. Således arbejdes der kontinuerligt og målrettet med udvikling af instituttets fskningshøjde, profil og fokus, f at sikre relevant fskningsdækning af den leverede undervisning. Studieleders/studienævnsfmands sammenfattende vurdering Det er på baggrund af ovenstående studieleders/studienævnsfmands sammenfattende vurdering, at uddannelsens bagvedliggende miljøer alle er aktive fskningsmiljøer, der bedriver relevant fskning i fhold til uddannelsens profil. Der er heller ikke i hverken studenterevalueringer eller i dialogen med censer og aftagere indikationer på andet, end at de bagvedliggende fskningsmiljøer samlet set leverer god og relevant fskningsbaseret undervisning. Spørgsmål 4.3: Hv mange timers undervisning rekvireres der årligt til uddannelsen, og hv mange undervisere (VIP/D-VIP) er timerne fdelt på? Jf. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalbg Universitet, må uddannelser under det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet ikke have en VIP/DVIP-ratio på under 7,0 (Fakultetets 015-grænseværdi). Universitetets grænseværdi er fastsat dels på baggrund af fakultetets faktiske ratio i en række år og dels ved at sammenholde denne med den senest opgjte VIP/DVIP-ratio på hovedområde på landsplan, som i 014 lå på 6,3 f Hovedområdet Teknik og Naturvidenskab (Notat om sammenligningsgrundlag, Danmarks Akkrediteringsinstitution, juli 015, pdf). Hvis ratioen f en uddannelse i nogen af nedenstående opgørelser ligger under Fakultetets grænseværdi, skal institutlederen i hvert enkelt tilfælde redegøre f, om dette vurderes at være hensigtsmæssigt (og i så fald 38