Den gode arbejdsdag og arbejdsmiljøet

Transkript

1 Tag vare på... Den gode arbejdsdag og arbejdsmiljøet Branchevejledning for mindre butikker uden sikkerhedsorganisation

2 Forord Indhold På baggrund af den danske arbejdsmiljølovgivning er der oprettet 11 branchearbejdsmiljøråd (BAR) - herunder Branchearbejdsmiljørådet for detailhandelsområdet (BAR Handel). BAR Handel har til formål at medvirke ved løsning af sikkerheds- og sundhedsspørgsmål og derved understøtte arbejdsmiljøindsatsen i butikkerne inden for detailhandelen. BAR Handel giver konkret vejledning om aktuelle arbejdsmiljøproblemstillinger inden for branchen i form af f.eks. branchevejledninger, kampagnemateriale og afholdelse af temadage. BAR Handel er sammensat af repræsentanter for arbejdsgiver-, leder- og arbejdstagerorganisationer inden for detailhandelsområdet. Holdningerne, der udtrykkes i BAR Handels forskellige former for vejledning, viser disse parters fælles opfattelse af, hvad der er god arbejdsmiljøstandard inden for branchen. Arbejdstilsynet har BAR Handels branchevejledninger til gennemsyn. Arbejdstilsynet finder denne vejledning i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Alle værdsætter en god arbejdsdag...1 Alle skal samarbejde om arbejdsmiljøet... 2 Medarbejderne... 2 Arbejdslederen... 2 Arbejdsgiveren... 2 Butikkens arbejdsmiljøopgaver... 3 Vær løbende opmærksom på arbejdsmiljøet... 3 Gennemfør Arbejdspladsvurdering... 4 Inddrag arbejdsmiljø i planlægningen... 5 Undersøg eventuelle arbejdsskader... 5 Viden om arbejdsmiljø... 7 Anden relevant litteratur... 8 BAR Handel vil gerne rette en særlig tak til de butikker, som har bidraget med citater og inspiration til denne branchevejledning.

3 Alle værdsætter en god arbejdsdag Mange forhold spiller ind på oplevelsen af den gode arbejdsdag et godt arbejdsmiljø er et af dem Dagligdagen i butikken er ofte præget af travlhed - og service over for kunderne er i fokus. Et godt arbejdsmiljø er en af forudsætningerne for at kunne yde denne service. I små butikker er der ofte et tæt samarbejde mellem arbejdsgiveren og medarbejderne. Samarbejdet er uformelt - og er der noget, der skal ændres, bliver det gjort her og nu. I dagligdagen bliver der talt og samarbejdet om, for eksempel hvordan arbejdsopgaverne skal løses, hvordan der sikres en god kommunikation, og hvordan butikken skal indrettes. Uden at der nødvendigvis bliver tænkt over det, er alle i butikken herved med til at sikre en god arbejdsdag og det gode arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø er således en naturlig del af det daglige arbejde, og hvis arbejdsmiljøopgaverne bliver løst, lever butikken op til arbejdsmiljøloven. sikres, at der er personlig kontakt mellem arbejdsgiveren, en eventuel arbejdsleder og medarbejderne. Denne branchevejledning henvender sig til mindre butikker uden sikkerhedsorganisation. Den beskriver de arbejdsmiljøopgaver butikken har, og giver et bud på, hvordan opgaverne kan løses. Arbejdet med arbejdsmiljø er det arbejde, butikken udfører for at undgå ulykker, sygdom og nedslidning som følge af arbejdet. Resultatet af et godt arbejdsmiljø er færre arbejdsskader, tilfredse medarbejdere og hermed mindre sygefravær og personaleomsætning. Tilfredse medarbejdere yder også bedre service, hvilket giver mere tilfredse kunder. Et godt arbejdsmiljø har således også indflydelse på butikkens image og økonomiske forhold. Vi taler meget om tingene. Hvis der opstår et problem også hvis det drejer sig om en kunde - så spørger vi hinanden til råds. Jane Dons Pedersen, butiksassistent, Skoringen Alle butikker uanset størrelse har, ifølge arbejdsmiljøloven, de samme arbejdsmiljøopgaver, og samarbejdet herom skal i alle butikker foregå mellem arbejdsgiveren, arbejdsledere og medarbejdere. I mindre butikker er der ingen formelle krav om, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljøopgaverne skal foregå. Det skal dog Når man tænker over det, går det op for én, at man altid har beskæftiget sig med arbejdsmiljø - nu er der bare sat navn på det. Trille Folkvardsen, ekspeditrice, P. Hertz 1

4 Alle skal samarbejde om arbejdsmiljøet Det kræver noget af alle at sikre det gode arbejdsmiljø at tage vare på hinanden og et godt samarbejde er forudsætninger for det gode arbejdsmiljø Alle i butikken har et ansvar for deres eget og hinandens arbejdsmiljø men hvem skal egentlig gøre hvad? Hver især har ifølge arbejdsmiljøloven deres rolle i arbejdet med arbejdsmiljø. Medarbejderne Medarbejderne skal være med til at sikre, at arbejdsmiljøet er i orden i butikken og deltage aktivt i samarbejdet om arbejdsmiljø. Arbejdsgiveren Arbejdsgiveren har ansvaret for, at arbejdsmiljøet er i orden. Det indebærer, at arbejdsgiveren skal sikre, at medarbejderne får instruktion i, hvordan arbejdet udføres og at følgende arbejdsmiljøopgaver bliver gennemført i samarbejde med medarbejderne. Medarbejderne skal i hverdagen overholde arbejdsmiljøloven og de regler og anvisninger, der eventuelt er i butikken. Er der arbejdsmiljøforhold, der ikke er i orden, og som medarbejderne ikke selv kan rette op på, skal medarbejderne give arbejdsgiveren eller en eventuel arbejdsleder besked herom. Arbejdslederen Er der en arbejdsleder i butikken, skal arbejdslederen også være med til at sikre et godt arbejdsmiljø. Får arbejdslederen kendskab til arbejdsmiljøforhold, der ikke er i orden, og som arbejdslederen i samarbejde med medarbejderne ikke kan rette op på, skal arbejdslederen give arbejdsgiveren besked herom. 2

5 Butikkens arbejdsmiljøopgaver Butikkens overordnede arbejdsmiljøopgave er at sikre det gode arbejdsmiljø ved at overholde arbejdsmiljøloven I butikken skal følgende arbejdsmiljøopgaver løses: Vær løbende opmærksom på arbejdsmiljøet Gennemfør Arbejdspladsvurdering (APV) Inddrag arbejdsmiljø i planlægningen Undersøg eventuelle arbejdsskader Vær løbende opmærksom på arbejdsmiljøet I butikken skal der føres kontrol med, at arbejdsmiljøet er i orden. Kontrol betyder ikke, at arbejdsmiljøet konstant skal overvåges, men at butikken bør have en fornemmelse af, hvordan det står til med arbejdsmiljøet. Det er ikke et spørgsmål om at opsøge problemer, men have fingeren på pulsen. Det indebærer, at der skal være en løbende opmærksomhed på arbejdsmiljøet, herunder om arbejdsmiljøloven bliver overholdt, og om der er ved at opstå eller er opstået arbejdsmiljøproblemer inden for følgende områder: Fysiske forhold, f.eks. oprydning, varme/ kulde, træk, fugt, belysning, støv, støj, gulvbelægning, pladsforhold og indretning Ergonomiske forhold, f.eks. gentagne løft, tunge løft, skub/træk og arbejdsstillinger Psykiske forhold, f.eks. voldsrisiko, alenearbejde og chikane/mobning Kemiske og biologiske forhold, f.eks. stoffer og materialer, bakterier og svampe, rengøring og hudgener Ulykkesfarer, f.eks. sikkerhed ved brug af maskiner, skæreredskaber og tekniske hjælpemidler, intern transport og færdsel En måde at sikre dette på er, at alle i det daglige holder et vågent øje med ovenstående forhold og efter behov drøfter dem med hinanden - og får gjort noget ved forholdene, hvis de forringer arbejdsmiljøet. Arbejdsmiljø kan også tages op på morgenmøder eller på et andet tidspunkt, hvor butikkens personale er samlet. Med denne løbende opmærksomhed på arbejdsmiljøet kan mange forhold ændres, inden de bliver et problem, eller der opstår en arbejdsskade. Den løbende opmærksomhed gør det samtidig nemmere at gennemføre og opdatere butikkens APV, som blandt andet omfatter en kortlægning af ovenstående arbejdsmiljøforhold. I en lang årrække har vi haft morgenmøder, hvor vi i fred og ro taler om, hvordan det går i forretningen, og har man et eller andet på hjerte, så kommer man altså frem med det. Trille Folkvardsen, ekspeditrice, P. Hertz 3

6 I denne branche går man ikke og tænker på sig selv, da der er kunder m.m. Men APV fik os til at tænke mere rationelt og tænke mere på os selv. Karina Veggerby, butikschef, Joy Umiddelbart virker APV besværligt, men det er bare at få startet, så får man noget ud af det. Vi tog APV op som et punkt på vores personalemøde, hvor jeg fortalte lidt om, hvad APV gik ud på, og hvorfor vi skulle lave den. Jeg gennemgik også checklisten ganske kort. På mødet kom der et enkelt problem på banen. Vi diskuterede, hvad årsagen kunne være, og fandt derefter også en løsning på problemet. Gennemfør Arbejdspladsvurdering Alle butikker, der har medarbejdere, skal gennemføre en APV, som er et simpelt værktøj, der giver overblik over, hvordan det står til med butikkens arbejdsmiljø - hvad fungerer godt, og hvor er der eventuelle problemer. Et overblik, der også gør det nemmere at planlægge og prioritere arbejdsmiljøtiltag i sammenhæng med butikkens øvrige aktiviteter, drift og udvikling. APV er et lovgivningskrav, men der er metodefrihed. Det vil sige, at loven ikke stiller krav om, hvordan butikken skal gennemføre sin APV. En APV skal dog indeholde: Kortlægning af arbejdsmiljøforholdene har vi nogle arbejdsmiljøproblemer? Vurdering af problemerne hvad er årsagen til problemerne, og hvordan kan vi løse dem? Handlingsplan for løsning hvordan, hvornår og af hvem skal problemerne løses? Opfølgning på løsningerne er problemerne blevet løst? I en lille butik har alle ofte en fornemmelse af, hvordan det står til med arbejdsmiljøet. Derfor kan APV en eventuelt gennemføres og løbende opdateres på morgenmøder eller lignende. I BAR Handels branchevejledning om APV findes en APVcheckliste og et APV-skema, som kan lette APV-arbejdet. APV en skal ikke munde ud i en omfattende dokumentation. Omfanget afhænger af mange faktorer, blandt andet af arbejdsmiljøproblemernes art, alvor og omfang. For eksempel vil en APV, hvor arbejdsmiljøproblemerne bliver løst under kortlægningen, ofte være kortfattet. Når APV en er gennemført én gang, skal den efterfølgende opdateres, når der sker væsentlige ændringer, som har en betydning for arbejdsmiljøet, f.eks. ved om- eller nybygninger. En APV skal dog gennemføres hvert tredje år, men når APV en er gennemført én gang og i de mellemliggende år er blevet opdateret, er dette ikke en omfattende opgave, da eventuelle arbejdsmiljøproblemer allerede står i APV-handlingsplanen. Jannick Ikov, personaleleder, mr. harris Jeans & Sportswear 4

7 Inddrag arbejdsmiljø i planlægningen Butikken kan fortsat sikre det gode arbejdsmiljø, og en mindre omfattende APV ved at inddrage arbejdsmiljøaspekter allerede under planlægningen af væsentlige ændringer, som kan få betydning for arbejdsmiljøet, f.eks.: Udvidelse og ombygning af butikken Anskaffelse og ændringer af maskiner og tekniske hjælpemidler Indkøb af stoffer og materialer Ændringer i arbejdsgange og arbejdsmetoder Når butikken skal i gang med væsentlige ændringer, er det derfor en god idé at drøfte arbejdsmiljøhensyn så tidligt som muligt i planlægningsfasen, f.eks. ved at indhente viden fra de personer, som ændringerne vil berøre. Det er deres hverdag, det drejer sig om, hvorfor de ofte kan bidrage med viden om arbejdsmiljøet. Der kan også indhentes erfaringer fra andre butikker, som har gennemført lignende ændringer. Derudover er det en god idé at teste ændringerne i en periode, så det kan sikres, at funktions- og arbejdsmiljøkravene er opfyldt. På denne måde sikres et bedre beslutningsgrundlag og hermed færre fejlinvesteringer, arbejdsmiljøproblemer og arbejdsskader. Ifølge arbejdsmiljøloven har leverandører af maskiner, udgangskasser, rengøringsmidler mv. pligt til at udarbejde en dansk brugsanvisning, som også indeholder oplysninger om arbejdsmiljø. Undersøg eventuelle arbejdsskader Er uheldet ude, og der sker en arbejdsskade, skal årsagen til uheldet findes. Ved en grundig undersøgelse af årsagerne er det ofte muligt at finde de forhold, som skal ændres for at undgå, at den samme situation opstår igen. En hurtig konklusion vil ofte være, at det for eksempel var et hændeligt uheld - men det er vigtigt at undersøge årsagen nærmere. Det kan for eksempel være en god idé at tage kontakt til den person, der er kommet til skade, og andre, der har set skaden ske, for at høre nærmere om, hvordan og hvorfor skaden skete. Ud fra en vurdering af den enkeltes adfærd, virksomhedens procedurer og indretningen af arbejdspladsen, kan årsagen/-erne ofte findes. Vi skal snart til at bygge om i butikken. Da tegningerne blev udarbejdet, talte vi ikke direkte om arbejdsmiljø, men det har alligevel været en naturlig del af planlægningn. Vi får nu flere øer med varer og hermed færre høje reoler og lange gange. Der er også taget hensyn til smutveje, så vi ikke længere skal gå omveje i butikken, når vi bliver kaldt op til kassen. Stig Jepsen, uddeler, LokalBrugsen 5

8 Når årsagen/-erne og løsningen er fundet, bør der findes en person, der sørger for, at løsningen bliver gennemført, og at der sker en opfølgning på, om løsningen har afhjulpet problemet. Derudover bør det undersøges, om der er andre steder i butikken, hvor lignende arbejdsskade kan ske. Hvis en river sig lidt på f.eks. en løs liste på fryseren, tager vi en snak om, hvorfor det er sket, f.eks. fordi man med rundpallen er stødt på fryseren. Vi går ofte også længere tilbage og holder hinanden op på, at hvis man støder på noget, så giver man lige en melding, enten mundtligt eller i vores personalebog, så vi kan få det lavet hurtigst muligt. En arbejdsskade (arbejdsulykke/arbejdsbetinget lidelse) skal anmeldes. Arbejdsulykker skal dog kun anmeldes, såfremt personen ikke er i stand til at arbejde mindst en dag, ud over den dag, skaden skete. Arbejdsulykker anmeldes af arbejdsgiveren til Arbejdstilsynet, forsikringsselskabet og Arbejdsskadestyrelsen. Arbejdsbetingede lidelser anmeldes af egen læge. Det er en god idé at sætte fokus på tilløb til arbejdsskader, så der kan blive rettet op på eventuelle forhold, inden skaden sker. Stig Jepsen, uddeler, LokalBrugsen 00

9 Viden om arbejdsmiljø Med sund fornuft kan mange arbejdsmiljøproblemer løses, men det er en god idé at have en vis basal viden om arbejdsmiljø Viden om arbejdsmiljø fås blandt andet gennem arbejdsmiljøloven, branchevejledninger, bøger, tidsskrifter og hjemmesider. Nedenfor listes, hvor denne viden kan hentes. Branchearbejdsmiljørådet for detailhandelsområdet BAR Handel giver konkret vejledning om aktuelle arbejdsmiljøproblemstillinger inden for branchen i form af f.eks. branchevejledninger, kampagnemateriale og afholdelse af temadage. Holdningerne, der udtrykkes i BAR Handels forskellige former for vejledning, viser organisationernes fælles opfattelse af, hvad der er god arbejdsmiljøstandard inden for branchen. Organisationerne Arbejdsgiver-, arbejdsleder- og arbejdstagerorganisationer har hver især kompetence til at rådgive om arbejdsmiljø. Rådgivningen sker gennem personlig kontakt, kurser og skriftligt materiale. Arbejdstilsynet Arbejdstilsynet er den danske myndighed på arbejdsmiljøområdet, som fører tilsyn med virksomhederne og udgiver information om arbejdsmiljø. Informationen kan rekvireres på Arbejdtilsynets hjemmeside, hvor også arbejdsmiljøloven, bekendtgørelser og Arbejdstilsynets vejledninger (At-vejledninger) findes. I arbejdsmiljøloven findes de generelle bestemmelser om arbejdsmiljøet. Loven er bindende for butikken. Det kan medføre straf, hvis reglerne overtrædes. Loven er udmøntet i bekendtgørelser, der også er bindende for butikken. Det kan medføre straf, hvis bekendtgørelserne overtrædes. At-vejledninger beskriver, hvordan Arbejdstilsynet tolker bekendtgørelserne. Vejledninger er ikke bindende for butikken, men de bygger på love og bekendtgørelser, der er bindende. Arbejdstilsynet vil ikke foretage sig mere i de situationer, hvor f.eks. en butik har fulgt en At-vejledning. At-vejledninger erstatter de tidligere At-anvisninger og At-meddelelser. 7

10 Arbejdsmiljørådets Service Center Hos ASC kan der købes bøger, pjecer og videoer om arbejdsmiljø. ASC udgiver blandt andet Det ny ABF med informationer om nye bekendtgørelser, At-vejledninger og andet nyt inden for arbejdsmiljøområdet. ASC udgiver også bladet Arbejdsmiljø, der indeholder aktuelle artikler om arbejdsmiljø. Konsulentvirksomheder I nogle tilfælde kan der være arbejdsmiljøproblemer, som kan være svære at løse, enten fordi de stiller krav om en særlig ekspertise, eller fordi der mangler nye synsvinkler og ideer på problemstillingen. I sådanne tilfælde kan det være relevant at hente hjælp udefra. Det er muligt, mod betaling, at rekvirere sagkyndig bistand hos forskellige konsulentvirksomheder, f.eks. Bedriftssundhedstjenesten (BST), rådgivende ingeniører, arkitekter, teknologiske serviceinstitutter og arbejdsmedicinske klinikker. Anden relevant litteratur Love, bekendtgørelser og vejledninger Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 om lov om arbejdsmiljø, samt ændringer der følger af lov nr. 437 af 10. juni 2002 Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, samt ændringer der følger af bekendtgørelse nr. 491 af 20. juni 2002 At-anvisning nr af april 1999 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde Branchevejledninger BAR Handels branchevejledning om APV APV? der kan man bare se! BAR Handels branchevejledning om APV APV-abc 8

11 Tjek

12 Alle værdsætter den gode arbejdsdag og alle vil også gerne være med til at gøre en indsats for arbejdsmiljøet men hvor skal der tages fat, og hvem skal gøre hvad i butikken? Denne branchevejledning henvender sig til arbejdsgiver, arbejdsleder og medarbejdere i mindre butikker uden sikkerhedsorganisation. Vejledningen beskriver, hvilke lovpligtige arbejdsmiljøopgaver butikkerne har, og hvordan de kan løses i det daglige arbejde. BAR Handel Fællessekretariatet Dansk Handel & Service Vester Farimagsgade København V Tlf.: Fax: [email protected] Faglige spørgsmål kan rettes til partssekretariaterne: Arbejdstagersekretariatet HK/HANDEL Weidekampsgade 8 Postboks København C Tlf.: [email protected] Arbejdsgiversekretariatet Dansk Handel & Service Vester Farimagsgade København V Tlf.: Fax: [email protected] Sekretariatet for ledere Ledernes Hovedorganisation Vermlandsgade København S Tlf.: Fax: [email protected] Branchevejledningen kan købes hos: Arbejdsmiljørådets Service Center Tlf.: ASC varenummer: Layout: Gorm Larsen & Partners Tryk: 1. udgave, 1. oplag ISBN HK-varenummer: