Ishøj Kommune Trafikhandlingsplan. Debatoplæg. Juli 2004 VIA TRAFIK

Transkript

1 1 Ishøj Kommune Trafikhandlingsplan Debatoplæg VIA TRAFIK Juli

2 Indholdsfortegnelse. Indledning Formål 3. Borgerinddragelse....3 Tidsplan.. 1. Trafikal struktur. 5. Trafikale forhold. 5.1 Tryghed... Trafiksikkerhed. 9.3 Stier og forhold for cyklister og fodgængere.. 1. Lokalvejsområder 18.5 Tilgængelighed 19. Kollektiv Trafik..7 Trafikstøj & -miljø.8 Visuelt miljø. 3.9 Bil- og lastbiltrafikken.

3 3. Indledning Siden erne har Ishøj Kommune lagt vægt på at skabe trafiksikre og gode vejog stiforbindelser for kommunens borgere. I takt med udbygningen af kommunens boligområder blev der således anlagt et system af veje, som lå i passende afstand fra boliger og andre trafikfølsomme områder, og separate stier, der sikrede at de bløde trafikanter kunne færdes trygt og sikkert mellem kommunens boligområder, butikker, institutioner mv. Inden for de sidste år har den generelle trafikstigning imidlertid medført, at stadig flere borgere generes af trafikken, bla. i form af støj og barrierer. Samtidig bliver stinettet i dag mere benyttet af knallerttrafik med høj fart, hvilket skaber utryghed og farlige situationer. Derfor er Ishøj kommune nu gået i gang med at udarbejde en trafikhandlingsplan, hvilket igennem flere år har været et ønske blandt kommunens borgere og politikere..1. Formål Formål med trafikhandlingsplanen er at: skabe overblik over de trafikale forhold på de kommunale veje og stier fastlægge hvordan specielt de lette trafikanters tryghed kan øges prioritere trafikale problemstillinger vedr. trafikafvikling, trafikmiljø mv fastlægge et ambitionsniveau, hvor trafikplanen kan være realiserbar indenfor en årrække, og give borgerne bedre mulighed for indsigt i kommunens arbejde omkring de trafikale forhold Kommunen har valgt at vægte borgernes oplevelse af de trafikale problemer højt, og har derfor gennemført en spørgeskemaanalyse i forhold til en række lokale repræsentanter. Dette debatoplæg beskriver de problemer, der er fremkommet fra repræsentanterne: skoler, institutioner, ældreråd, nærpoliti og beboer - samt grundejerforeninger m.fl., og er således et resultat af en række borgeres oplevelse af de trafikale problemer, men kan ikke betragtes som et fuldstændigt billede. Derfor lægges oplægget nu ud til debat, hvor alle borgere har mulighed for at komme med bemærkninger og forslag. Hensigten med oplægget er efterfølgende at udarbejde en trafikplan, der kan danne grundlag for den fremtidige vurdering og prioritering af trafikale opgaver. Vi håber, at vore borgere vil deltage aktivt i debatten! Mød os også på

4 . Borgerinddragelse BORGERMØDE Om trafikken i Ishøj kommune afholdes d. 1. juni kl i byrådssalen, Rådhuset Her vil de trafikale problemer blive præsenteret og debatteret. Kommunens borgere får lejlighed til at stille spørgsmål og komme med forslag til trafikplanen i forhold til politikere og teknikere. HØRINGSPERIODE 1. juni -. juli Spørgsmål og kommentarer kan sendes til: Ishøj Kommune Teknik & Miljø Rådhuset Store Torv 35 Ishøj Kommentarer Borgernes kommentarer vil indgå i det videre arbejde med trafikhandlingsplanen. Lokale repræsentanter Kommunen har en liste over repræsentanter for beboer- og grundejer-foreninger samt skoler, institutioner og bylaug, og er behjælpelig, hvis du ønsker at viderebringe dine kommentarer via en af de lokale repræsentanter..3 Tidsplan Trafikhandlingsplanarbejdet inddelt i 3 faser Tidsplan 1. Indsamlingsfase vedr. trafikale problemer marts april. Debatfase maj-juni 3. Planfase, trafikplan juli-august Indsamlingsfasen omfatter interview og kortlægning af udvalgte trafikale data. Under nuværende debatfase drøftes problemer, ønsker til prioritering samt indsatsområder. I planfasen udarbejdes selve trafikplanen med målsætninger, forslag til projekter og overordnet prioritering.

5 5 1. Trafikal struktur Ishøj Kommunes trafikale struktur er karakteriseret ved at omfatte motorveje, der gennemskærer kommunen som en pil mod spidsen mod syd. Midt i dette skæringspunkt er kommunens industriområde godt placeret. En -sporet trafikvej på tværs af kommunen skaber vejforbindelse mod Høje- Taastrup. Trafikvejen bringer trafikken ud til motorvejene og mod øst til Ishøj Strandvej, der løber langs kysten til Vallensbæk og videre mod nord samt til Køge mod syd. Centrum af Ishøj er rammet ind af disse trafikveje samt jernbanen med forbindelse til Hundige og København m.v. Ud over den tætte bystruktur omkring det stationsnære Ishøj Bycenter, er der en lang række rekreative og grønne områder samt strand og havn mod øst. Vest for motorvejsstrukturen ligger de små populære landsbyer som perler på en snor ud mod vest. Skolerne ligger primært i centrum af Ishøj. Dog er Ishøj Skole beliggende i Ishøj Landsby. Ishøj er danmarksberømt for sit planlagte separate stisystem, der er unikt. På dette færdes fodgængere, cykler og knallerter integreret, hvilket giver mange fordele men også nogle trafikale problemer i form af utryghed og uheldsrisiko. Det separate stisystem omfatter i øvrigt ikke f.eks. landsbyerne og de ældre boligområder, hvor der mangler foranstaltninger for de lette trafikanter herunder skolebørn.. Trafikale problemer Bil- og lastbiltrafikken har generelt gode vilkår i Ishøj, hvor der ikke er registreret fremkommelighedsproblemer, bortset fra motorvejsnettet; herunder ved op- og nedkørslerne i myldretiden 1. Til gengæld giver dette gener for beboere i form af f.eks. trafikstøj. Det separate stisystem har betydet et generelt lavt uheldsantal her er der f.eks. kun 1 dræbt på 5 år. Dog viser interviewanalysen, at stisystemet rummer mange problemer. Efterfølgende er de trafikale problemer i Ishøj beskrevet som de er fremkommet gennem interview med skoler, institutionerne, ældreråd, politi og lokale repræsentanter for boligområder/landsbyer. Dette er suppleret med resumé af problemområder som er afdækket gennem en teknisk kortlægning af de trafikale forhold i kommunen. Interviewanalysen har givet følgende prioritering af trafikale problemer i Ishøj: 1 Nærmere beskrevet under afsnit om bil- og lastbilstrafikken.

6 1. Tryghed. Trafiksikkerhed 3. Generelle forhold for cyklister/fodgængere. Lokalvejsområder 5. Tilgængelighed. Kollektiv trafik 7. Trafikstøj 8. Miljøforhold 9. Visuelt miljø 1. Bil- og lastbiltrafikken De emner, som prioriteres højest er således tryghed, trafiksikkerhed, stier og lokalvejsområder, der hver har fået tildelt mellem points. Emnerne tilgængelighed, trafikstøj og kollektiv trafik har i størrelsesordenen points. Miljøforhold, visuelt miljø og bil-/lastbilstrafikken har fået laveste pointtal; nemlig Debatoplægget er opbygget efter denne prioritering. De stedfæstede problemfelter, der er fremkommet ved interviewene er indtegnet på kortbilag og er delvist medtaget i teksten under de 1 trafikale emner, der er behandlet..1 Tryghed Trafikal tryghed kan beskrives som den oplevede risiko ved at færdes på veje og stier m.v. Den er af betydning for menneskers ønske, vilje og muligheder for at færdes på egen hånd. Trafikal utryghed kan indskrænke f.eks. børn og færdselsbesværende bevægelsesfrihed og mobilitet i nærmiljøet. Stor tryghed kan derimod fastholde eller øge lyst og mulighed til fysisk udfoldelse og transport på cykel og som fodgænger, hvilket i det store perspektiv gavner folkesundheden og velfærd. Emnerne tryghed og trafiksikkerhed kan ikke helt adskilles. Se derfor også afsnit 3. Trafiksikkerhed Hvilke steder giver efter din mening utryghed for trafikanter/beboere? Vejkryds Vejstrækninger Stikrydsninger Busterminal Stistrækninger Skoler Parkeringspladser Tunneller Broer Pladser Andet, angiv: Centerområdet Figur 1: Interviewanalyse Problemsteder med utryghed.

7 7 Hovedparten af de interviewede har angivet, at utryghed er det største trafikale problem i Ishøj Kommune. Det er især vej- og stikrydsninger der giver utryghed, men også vej- og stistrækninger mellem Ishøj og landsbyerne samt i lokalvejsområderne rangerer højt på listen. Trafik omkring skoler samt tunnellerne giver også anledning til utryghed. Høj hastighed og knallerttrafik topper som hovedårsagerne til utryghed. Sammenblanding af trafik samt relativt store trafikmængder giver også utryghed. Dårlige oversigtsforhold betyder naturligvis usikre trafikale beslutninger, og medfører ligeledes utryghed. Nogle gange kan oversigtsforhold etableres for næsten ingen penge. Dette er f.eks. tilfældet, de steder hvor det skyldes høje hække eller skilte m.m. Utryghed opleves til gengæld ikke forbundet med færdsel ved centerområdet, pladser og broer. De adspurgte har angivet en række konkrete steder med utryg færdsel:.1.1 Stier Ishøjstien Banestien Skyttestien Jægerstien Lundestien i Strandgårdsparken Tranegildestien Sti gennem Strandgårdsskolen Tunneller Det angives bl.a. at mange knallerter kører med høj hastighed, og at der ofte er - på hver knallert, og at knallerttrafikken medfører, at især mindre børn på cykel føler utryghed. Mere synligt politi samt fartdæmpning på stierne er nævnt som mulige virkemidler til at mindske utrygheden som følge af knallertkørsel. Borgerrepræsentanter henstiller således til, at tryghedsskabende foranstaltninger prioriteres højt af politikerne, og at de i trafikplanarbejdet melder klart ud med løsningsforslag, til at komme knallertproblemerne til livs; samt gennemfører drøftelser med politiet om mulige foranstaltninger. Der er fremkommet forslag fra borgerrepræsentant om knallertforbud, hvilket i givet fald skulle udføres som forsøg. Der er også fremkommet spørgsmål om, hvorvidt der kan anlægges chikaner for nedsættelse af knallerters hastighed, men at dette skal afvejes i forhold til investering og afledt chikane af øvrige trafikanter som cyklister og fodgængere m.v. Der er iøvrigt fremkommet ønsker om øget kontrol med knallerters lovlighed og hastighed m.v. og evt. anvendelse af nye metoder hvad angår politiet. Øde strækninger, dårlige oversigtsforhold og manglende belysning medvirker også til utrygheden.

8 8 Konkret for Strandgårdskolen, er stien gennem hele skolen et problem. Cykling er ikke tilladt i dagtimerne, men forbudet overholdes ikke, og der er særligt mange omkring mødetid kl. 8, og enkelte cyklende i løbet af skoledagen. Strandgårdsskolen foreslår bedre skiltning, etablering af bomme el. anden foranstaltning, og/eller der evt. helt forbydes cykling. Utrygheden på stier og tunneler skyldes også overfald og vold. Det beskrives også, at gæster til Arken "terroriseres" af knallertkørsel på den anviste vej mellem Arken og stationen. Veje og kryds I interviewskemaerne har repræsentanterne også konkret fremhævet en række veje og kryds, der er forbundet med utryghed. Torslundevej Skovvej Solvej Ishøj Centrum Vejlebrovej Ishøj Boulevard Ishøj Søvej Strandvangen Ishøj Parkvej og krydset ved Ishøj Søpark + udkørsel fra Pilegårds Vænge Retlinede veje i Tranegilde Krydset Tåstrup Valbyvej/Ishøj Stationsvej Krydset Køgevej/Hveen Boulevard Krydset Tranegilde Strandvej/Ishøjvej Krydset Ishøj Søvej/Ishøj Boulevard Krydset Ishøj Stationsvej/Vejlebrovej (mgl. fodgængerovergang) Ishøj Stationsvej (mere generelt) - især ved kryds Høj hastighed og meget trafik giver utryghed, og for det sidst nævnte kryds angives øget trafik, tung trafik og lange lige strækninger som problemet. I det sidste tilfælde er høj hastighed anført som problem. Problemet i Torslunde er af særlig betydning, idet et stort antal skolebørn er henvist til at benytte vejen, idet der ikke findes cykelsti. M.h.t. Ishøj Boulevard, Ishøj Søvej og Ishøj Parkvej giver lange lige strækninger samt at de benyttes som smutveje, problemer. Dette medrører høj hastighed og uvedkommende gennemfartstrafik. Endvidere benyttes krydset Ishøj Søvej/Ishøj Boulevard som vendeplads for tunge køretøjer. I krydset er der desuden mange, der svinger til de modkørendes vognbane, når de svinger fra Ishøj Søvej til venstre ad Ishøj Boulevard. Transittrafik (uvedkommende) på Ishøj Parkvej mod Hundige angives at være stærkt øget; og det foreslås, at hastighedsgrænsen nedsættes fra 7 til 5 km/t, og at vejen er oplagt for politiets gennemførelse af hastighedskontrol. Oversigtsforhold ved udkørsel fra Pilegårds Vænge til Ishøj Parkvej bør undersøges nærmere, da der er tendenser til at trafikanterne er næsten ude på Ishøj Parkvej inden de stopper.

9 9 På Vejlebrovej er det manglende udsyn ved udkørsel fra grusbanen til Vejlebrovej 99 samt stiudkørsel overfor nr. 99 der medfører problemer (hækken er for høj). Desuden mangler belysning ved Vejlebrovej Beboerne i Strandområdet oplever øget trafik på en række veje, bl.a. Strandvangen og Pileskovvej, efter etablering af bump på Tranegilde Strandvej. På denne baggrund ønsker beboerne fartdæmpning på nogle af de øvrige veje..1.3 Skoleveje Vibeholmskolen og Vibeholms Vænge samt Strandgårdskolen Manglende stier i og til landsbyer (f.eks. Torslunde Torslundevej) Skolebørnene færdes på Vejlebrovej, Gildbrovej, Vejledalen og Vibeholmsvænge frem for at benytte de separate stier, som findes parallelt med vejene. Dette giver især problemer i krydset Vejlebrovej/Gildbrovej. Skolen nævner bl.a. manglende cykelsti på Vibeholms Vænge som et problem - samt meget trafik og høj hastighed ved skolerne i forbindelse med forældrekørsel ved mødetid. Problemer med manglende stier til landsbyerne giver utryghed (se nærmere i de følgende afsnit om trafiksikkerhed og forhold for cyklister og fodgængere)..1. Kollektiv Trafik S-togsstationen nævnes som utryg (især efter mørkets frembrud). Trafiksikkerhed Trafiksikkerhed er af afgørende betydning. Ud over tab af menneskeliv og velfærd, medfører uheld med personskader store udgifter for kommunen. Hver personskade koster i gennemsnit 5. kr. i offentlige udgifter til behandling og pleje samt tab af arbejdsevne. Heraf betaler kommunen mindst 1. kr. Ved at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken, kan kommunen spare ressourcer og øge borgernes livskvalitet. Dette kan ske gennem en målrettet indsats. Hastighed er et særdeles vigtigt element i forhold til trafiksikkerheden. Selv små reduktioner i hastigheden kan medføre, at eventuelle uheld er af langt mindre alvorsgrad. Hastighedskortlægning viser, at der køres med for høj hastighed i specielt Torslunde, Ishøj Landsby og nogle af vejene i Strandområdet, hvor der er foretaget en række målinger. Industriområdet udviser en ekstrem forskel mellem hastighedsbegrænsning og reel hastighed. Her er der således en ringe overensstemmelse mellem vejenes udformning og hastighedsklassifikation. Trafiksikkerheden vurderes også ud fra uheldsanalyser, og kommunen har derfor gennemført en statistisk bearbejdning af uheldsdata.

10 1..1. Uheld I perioden er der på samtlige veje (incl. Stats-og Amtsveje) i Ishøj Kommune sket uheld. Heraf 95 personskadeuheld og 9 materielskadeuheld. De øvrige er ekstrauheld (under 1. kr.). Uheldene har medført 5 dræbte, 77 alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne (ikke korrigeret) % af personskadeuheldene hhv. materielskadeuheldene er sket på de kommunale veje. Uheld på kommunale veje i Ishøj Kommune personskade materielskade Figur : Uhelds fordeling over 5-årsperiode På de kommunale veje, er der i 5-årsperioden sket 119 uheld svarende til uheld om året. 3 % af uheldene har været med personskader. Antal tilskadekomne på det kommunale vejnet Dræbte Alvorligt tilskadekomne (korrigeret) Let tilskadekomne (korrigeret) Figur 3: Tilskadekomst. Antallet af tilskadekomne på det kommunale vejnet har været 5. Heraf 3 alvorligt tilskadekomne.

11 11 Fordeling på kryds- og strækningsuheld kommunale veje % 8% % % strækningsuheld krydsuheld % % Personskadeuheld Materielskadeuheld Figur : Kryds- og strækningsuheld. Der er sket lige mange kryds- og strækningsuheld ( hhv. 59 uheld). Størsteparten af uheldene med personskader er dog sket på strækninger, mens omkring % af uheldene med materielskade er sket i kryds. Tilskadekomst i kryds og på strækninger - kommunale veje Dræbte Alvorligt tilskadekomne (korrigeret) Let tilskadekomne (korrigeret) Kryds Strækning Figur 5: Tilskadekomst i kryds- og på strækninger. Det fremgår, at langt størsteparten af de alvorligt tilskadekomne har været impliceret i et strækningsuheld, mens der er nogenlunde lige mange let tilskadekomne i kryds- og strækninger. En analyse af hoveduheldssituationer viser, at 1/ af samtlige uheld sker med krydsende færdsel uden svingning, og at 1 % er eneuheld, mens 11 % er uheld med fodgænger. Hvis personskadeuheldene alene betragtes, er langt størsteparten af uheldene sket ved en situation med trafik af fodgænger (3 % af personskadeuheldene) og 13 % er eneuheld. 11 % kan beskrives som en uheldssituation med ligeudkørende på samme vej og med modsat kurs og svingning. Lige så stor en andel udgør uheldssituationen med krydsende trafikanter uden svingning.

12 1 Sprituheld på kommunale veje Hele amtet ift. Ishøj Kommune 1% 8% % % % % hele amtet Ishøj Ikke-sprit Sprit Figur : Sprituheld -. På de kommunale veje i hele amtets kommune, har der i gennemsnit være en andel af uheld med spiritus på 7 %, mens der i Ishøj er tale om en høj andel på 33 %. Tilskadekomnes fordeling på køn (dræbte, alvorligt- & let tilskadekomne) på kommunale veje Kvinde Mand Figur 7: Tilskadekomst og fordeling på køn. Langt de fleste tilskadekomne er mænd. Således har 75-8 % af de tilskadekomne været mænd, bortset fra i år, hvor hovedparten var kvinder. Tilskadekomne fordelt på aldersgrupper på kommunale veje over 75 Figur 8: Tilskadekomst og fordeling på alder.

13 13 Aldersgrupperne 5-5 og -17-årige udgør størsteparten af tilskadekomne. Som det fremgår, er der dog stor variation over 5-årsperioden. Tilskadekomne fordelt på trafikantkategorier - kommunale veje Knallert 18% Bilist 38% Fodgænger 3% Cyklist 1% Figur 9: Tilskadekomst og fordeling på trafikantkategorier. Den procentuelle fordeling af antal tilskadekomne, viser at knallerter, cyklister og fodgængere hver står for ca. 1/5 og bilisterne for /5. Antal tilskadekomne personer Bilist Trafikantkategori for tilskadekomne på de kommunale veje Cyklist Fodgænger Knallert Let tilskadekomne (korrigeret) Alvorligt tilskadekomne (korrigeret) Figur 1: Tilskadekomstgrad og fordeling på trafikantkategorier. Flest tilskadekomne er bilister, men blandt cyklister, fodgængere og knallertkørere er en stor andel med alvorlig tilskadekomst.

14 1 Tilskadekomne på knallert på de kommunale veje Antal tilskadekomne personer Let tilskadekomne (korrigeret) Alvorligt tilskadekomne (korrigeret) Figur 11: Tilskadekomne på knallert. Der er ikke noget entydigt billede af udviklingen af knallertuheld, der er af størrelsesordenen 1- tilskadekomne pr. år. Antallet af tilskadekomne på knallert er relativt stort med i alt 1 tilskadekomne. Ca. 3/ med alvorlig tilskadekomst. Ud af et samlet antal tilskadekomne på 55 udgør knallertkørere ca. 1/5. Hvad siger borgerne? I interviewundersøgelsen, er der spurgt til, hvor borgerne oplever uheldsrisiko Hvilke steder mener du, giver anledning til uheld eller risiko for uheld? Vejkryds Vejstrækninger Stikrydsninger Stistrækninger Busterminal Parkeringspladser Skoler Tunneller Broer Pladser Centerområdet Andet, angiv: Figur 1: Interviewanalyse steder med uheldsrisiko.

15 15 Trafiksikkerheden i vejkryds opleves som det største problem. Ved stikrydsninger, skolerne og på sti- og vejstrækninger opleves også betydelige trafiksikkerhedsproblemer. Institutionerne påpeger, at Gildbrostien og Vibeholmskolens parkeringsplads udgør trafiksikkerhedsmæssige problemer, og skolerne tilføjer de manglende cykelstier i Torslunde og Ishøj Landsby. I Torslunde opleves det, at skolebørnenes trafiksikkerhed er i fare i ikkebymæssig bebyggelse på den åbne vejstrækning, hvor der køres med høj hastighed. Ønsker at der etableres trafiksikker skolevej. Strandgårdskolen oplyser, at Vejleåparken giver sikkerhedsmæssige problemer i samfærdslen mellem fodgængere og cyklister (se tillige problem med cykling gennem skolens område under afsnit.1.1.om utryghed). Stikrydsningen Banestien/Tranegildestien og Banestien ved stationen (overgangen) opleves at være forbundet med uheldsrisiko. Uheldsrisiko ved vandrehjemmet på Ishøj Strandvej (hegn) er også fremhævet. Ishøj Stationsvej/Ishøj Strandvej samt ved Tåstrup Valbyvej krydset angives af borgerrepræsentanter som trafiksikkerhedsmæssigt farlige kryds. I krydset Tåstrup Valbyvej/Ishøj Stationsvej opleves problemer med rødkørsel af trafikanter på Ishøj Stationsvej. Borgerrepræsentanter angiver, at etablering af rundkørsel muligvis kunne være en løsning. På Tåstrup Valbyvej er der problemer med hastighed og uvedkommende gennemkørsel. Hvad angår strækningen nord for Ishøj Stationsvej, foreslår beboerne afmærkning med dobbelt midterstribe samt nedsættelse af nuværende hastighed (er i dag 7 km/t). På Ishøj Stationsvej i krydset Køgevej/Hveen Boulevard er lysreguleringen begyndt at volde problemer, efter at skift til grønt for fodgængere i fodgængerfeltet forudsætter aktivering. Borgerrepræsentant foreslår, at reguleringssystemet ændres tilbage, eller at der etableres en nedtællingsfunktion, således at bilisterne kan nå at reagere. Ishøj Parkvejs indsnævring fra til spor opfattes af nogle borgere som trafiksikkerhedsmæssig farlig. Der foreslås chikaner. Der er også bragt forslag om ombygning af Ishøj Parkvej til spor. En grundejerforening mener, at det bør vurderes, om der kan/skal etableres afkørsel fra motorvej direkte til Ishøj Stationsvej. Det anføres af Grundejerforeningen Strandgårdsparken, at ombygning fra til spor vil afstresse trafikafviklingen i forhold til Godsvej, der udgør forlængelsen af Ishøj Parkvej. Hermed anfører foreningen, at usikkerhed ved den nuværende indsnævring fjernes, at hastigheden nedsættes, og at mængden af tung og støjende trafik nedbringes.

16 1 Nærpolitiet oplyser, at der er problemer med fodgængerovergang på Ishøj Centervej ud for Bilkaindgang (Lille Torv). Foreslår km/t hastighedsbegrænsning. Der mangler advarselstavle på Vejlebrovej (Skole-tavle). Nærpolitiet foreslår videre km/t på Vejlebrovej ved Teknisk Skole samt på Gildbrovej ved Gildbroskolen. I tunnellerne under Ishøj Strandvej ligger ristene under niveau, hvilket gør det usikkert for cyklister at passere. Manglende overholdelse af elementære færdselsregler på stierne er af flere angivet som årsag til utryghed/manglende trafiksikkerhed på stisystemet (se i øvrigt afsnit 3.3. vedrørende cykel- og fodgængerforhold). Det anføres også, at kun få anvender cykelhjelm, hvilket øger risiko for alvorligere uheld. Krydset Ishøj Stationsvej/Vildtbanevej påtænkes af amtet ombygget af trafiksikkerhedsmæssige årsager. Derud over har amtet følgende lysregulerede kryds i kikkerten: Ishøj Stationsvej/ Vejlebrovej Ishøj Stationsvej/ Industribuen Ishøj Stationsvej/ Tåstrup Valbyvej Ishøj Stationsvej/ Køgevej Derimod er krydset Ishøj Stationsvej/Ishøj Strandvej ikke medtaget. Dette står i kontrast til, at krydset lokalt opleves som problematisk. En sammenligning mellem skoleveje uden stier og de 19 ikke-sikrede stikrydsninger sammenholdt med borgernes angivelse af manglende trafiksikkerhed viser mange sammenfald. Trafiksikre stier og sikrede stikrydsninger medvirker til at skoleelever selv kan transportere sig på cykel til skole. Dette kan samtidig reducere et større eller mindre trafikalt kaos omkring skolerne ved mødetid..3 Stier forhold for cyklister og fodgænger Hovedstinettet skal forbinde de enkelte bydele og bysamfund indbyrdes, og skabe forbindelse til de omkringliggende kommuner. Desuden skal hovedstinettet give adgang til de større offentlige institutioner og til stationen m.m. ligesom der skal tilstræbes at skabe sikre stikrydsninger og cykelparkering. Hvad siger borgerne? Langt hovedparten af de interviewede fortæller, at det er manglende overholdelse af færdselsregler på stierne, knallerter med høj hastighed, der udgør hovedproblemerne i stisystemet.

17 17 Manglende cykelparkering (herunder aflåst) og manglende sikring af stikrydsninger giver også problemer, fortæller de adspurgte repræsentanter. Generelle forhold for cyklister og fodgængere - Hvilke problemer/mangler finder du væsentlige i Ishøj Kommune? Andet, angiv: For få anvender cyklen Mgl. overhold. færdselsregler Belysning Belægning Information Trapper/ramper Placering af cykel-p Mgl. aflåst cykel-p Uoverdækk. cykel p-pladser Mgl. cykel-parkering Mgl. sikre stikrydsninger Mgl. stier Figur 13: Interviewanalyse steder med uheldsrisiko Cykelparkeringsproblemet er præciseret til det stationsnære område. Der mangler stier i f.eks. Torslunde. Her er der blot et fortov, som iøvrigt er i dårlig stand. Torslunde Bylaug har angivet, at Torslunde er den bydel i kommunen med flest børn. Disse er henvist til at benytte Torslundevej. Ishøj Bygade er uden cykelsti, hvilket for skolerne er et problem i forhold til selvtransport og i forbindelse med ture. Stisystems forbindelse i yderkanten kunne være bedre. F.eks. til Albertslund og Taastrup. Det er forbundet med omvejskørsel at komme til City på cykel fra Ishøj. Asfalt er ødelagt (p.g.a. trærødder) på cykelsti mellem strandområde og Arken og Havnen udgør også et problem. Tilsvarende er der dårlig og beskadiget belægning i Strandgårdsparken. Ørnekærs Vænge har problemer med dårligt fortov (belægning?) på delstrækninger. Skiltningen nævnes af flere, at være et problem. F.eks. manglende skiltning for retning mod Ishøj Landsby m.v., hvor cyklister nemt farer vild.

18 18 På Vejlebrovej foreslås fodgængerfelt overfor stationen. På sti syd om Vejlebroskolen, cykler mange for tæt på skolen. Foreslås at der byttes om på gang- og cykelsti. Flere steder i stisystemet er der desuden dårlige oversigtsforhold og store omveje.. Lokalvejsområder Lokalvejsområder omfatter typisk boligområder, men er i dette også anvendt for lokalveje omkring skoler og institutioner. Her er det ofte hastighed, trafikmængder og støjniveau samt veje og stiers udformning og anvendelse der har betydning. Allerede i afsnittet om tryghed og sikkerhed, er der nævnt en række trafikale problemer som omfatter lokalområderne. Lokalvejsområder/skole/inst. - Hvilke problemer finder du væsentlige i det lokalområde du repræsenterer? Høj hastighed Uvedkommende/gennemkørende trafik For meget trafik Manglende/Uhensigtsmæssig parkeringsanlæg Parkerede køretøjer der hindrer lette trafikanters udsyn Adgangsforhold eller oversigtsforhold Figur 1: Interviewanalyse Problemer i lokalvejsområder. Sammenblanding af trafikanter Information Belægninger Belysning Andet, angiv Interviewene viser at høj hastighed og uvedkommende, gennemkørende trafik udgør de største problemer i lokalområder. Sammenblanding af trafikantgrupper medvirker også til et dårligt trafikmiljø i lokalområder.

19 19 Der findes flere metoder til reduktion af hastigheden. En af disse er naturligvis hastighedsdæmpende foranstaltninger i form af chikaner, hvorefter der kan indføres hastighedszone i boligområder til f.eks. km/t. Vejlukninger og andre virkemidler kan også tages i anvendelse. Nogle borgere har foreslået gennemkørselsforbud for køretøjer, der vejer mere end 3,5 t..5 Tilgængelighed Tilgængelighed er afgørende for at en række borgere kan færdes på egen hånd. I særlig grad gælder dette færdselsbesværede og handicappede samt andre trafiksvage som f.eks. børn. Tilgængelighed - Hvor er der problemer med tilgængeligheden i Ishøj Kommune? Ved erhvervsområder Ved butiksområde (Ishøj Bycenter) Ved boligområder Andet, angiv: Ved grønne/rekreative områder Ved offentlige kontorer/funktioner Ved institutioner/skoler Figur 15: Interviewanalyse Problemer med tilgængelighed. Interviewanalysen viser, at problemer med tilgængeligheden primært opleves ved skoler, institutioner, boligområder og Bycentret. En del har også angivet adgangen til offentlige kontorer som problematisk.

20 Tilgængelighed - Hvilke forhold skal forbedres for at sikre tilgængelighed? Andet, angiv Afmærkning Beplantning Toiletter Belysning Belægning Information Hvilemuligheder Busstoppesteder Indretn./plac. p-pladser (inval... Udformning af fortove/stier Overgange/krydsningsmulig... Trapper/problematiske ramper Vanskelige adgangsforhold Figur 1: Interviewanalyse Forbedringsbehov i forhold til tilgængelighed. De interviewede har peget på barrierer som manglende information, hindrende beplantning, manglende invalide- og alm. parkeringspladser samt problemer ved fortove og stier. Manglende busstoppesteder giver lange gangafstande. Modsat giver høj tilgængelighed mulighed for at benytte den almindelige kollektive trafik i stedet for f.eks. bekostelig handicap-, læge- og sygehuskørsel. Hvilesteder og tilgængelige toiletter er også opført som væsentlige barrierer ift. tilgængeligheden. Følgende konkrete problemer er beskrevet af ældreråd og grundejerforeninger: Manglende servicebusser for kørestolsbrugere Indgang til S-tog (forbedres formentlig ved ombygningen) Kørestolslift mangler ved Egely Vejlebroskolen beskriver afsætningsmuligheder som problematiske Hvilemuligheder mangler. F.eks. bænke, som ikke kan bruges til mere "permanent" ophold På Vildtbanevej er stoppested svært tilgængeligt for handicappede Ishøj Bycenter er svært at finde for fremmede i bil og på cykel.. Kollektiv Trafik Ishøj Kommune har en centralt beliggende S-togsstation ved bycentret, hvor også busterminalen er beliggende. Overvejelser om letbane kan også få betydning for den kollektive trafik i Ishøj på sigt.

21 1 I interviewanalysen er der fremkommet en række problemer omkring den kollektive trafik. Det drejer sig primært om manglende busbetjening og koordinering mellem bus og tog samt de fysiske forhold ved stationen; herunder cykelparkeringsforhold. Kollektiv trafik - Hvilke problemer finder du væsentlige i Ishøj? Andet, angiv: Manglende stationsnære cykel... Manglende stationsnære p-pla... Belysning Information Siddemulighed i bus Skifteafstande Ventefaciliteter ved busstoppes... Ventefaciliteter stationen Manglende stoppesteder Koordinering mellem bus/bus el... Manglede betjening med busruter Figur 17: Interviewanalyse Problemer med kollektiv Trafik. Desuden nævnes problemer som: De lokale ruter - uhensigtsmæssigt tilrettelagt Ikke-stoppende/gennemkørende kollektiv trafik Landsbyer (Torslunde) finder ikke busbetjeningen tilfredsstillende for børn der skal hjem fra fritidsaktiviteter i den bymæssige del af Ishøj. Busser er koordineret med de langsomtkørende A-tog i stedet for de hurtigtkørende E-tog Der er for lidt plads på stationen (overdækket/venterum) og på busterminalen ved f.eks. S-busserne At der ikke er opsat erstatningscykelparkering ved stationen under ombygningen Læskur ved Tranegilde Strandvej ligger for langt fra stoppested (bus 11 mod Kbh./stop ) Manglende aflåselige cykelparkeringspladser ved stationen Manglende belysning ved Åparken Manglende betjening af bus 17 til Åparken Manglende stoppested ved Granlunden eller Ishøj Søvej på rute S. Manglende stoppested for rute S, så Torsbo og Vestervang kan betjenes i aftentimerne og hele weekenden. Række af fliser ønskes fra stoppested til Ørnekærs- & Vibeholm Vænge Busservice i yderområderne udgør en vigtig livsnerve for unge og ældre, især når stisystemet opleves som utrygt at benytte. Grundejerforening henstiller til, at der trods nedskæringer i HUR søges bevaret så god busservice som muligt, og at der også søges kreative løsninger. Nogle stoppesteder

22 kunne f.eks. betjenes i aftentimer og weekender, hvor der er tid som følge af færre stop i industrikvarter. Der er fremkommet forslag om at erstatte busdrift med teletaxa samt cykelsti i Torslunde..7 Trafikstøj og - miljø Trafikstøj kan skyldes faktorer som store trafikmængder, tunge køretøjer og høj hastighed m.m., og kan ved større gener betyde et nedsat eller forringet udendørsliv eller gener indendørs i boliger m.v. Trafikstøj - Hvillke forhold giver støjproblemer? Andet, angiv: Særlige foranstaltninger Knallerter Tog Tunge køretøjer/lastbiler Støj specielt forårsaget af busser Lokale problemer Generelt i Kommunen Figur 18: Interviewanalyse Problemer med trafikstøj. I Ishøj angiver borgerne, at knallerter og tunge køretøjer - herunder busser - udgør de største trafikstøjproblemer. Toget og motorvejene giver også støjgener. Det er karakteristisk, at knallerttrafikken ikke alene forårsager utryghed, men også opleves som det væsentligste støjproblem. Det oplyses konkret, at: Der mangler støjvolde langs motorvej i retning mod Vallensbæk. Ishøj Skole og Ørnekærs Vænge samt Tranegilde og Ishøj Landsby oplever støjgener fra motorvej. Ishøj Strandvej har støjgener primært af busser og tunge køretøjer. Den eksisterende støjvold mellem de parallelle veje Jægerbuen og Ishøj Strandvej er med tiden blevet lavere og dermed mindre effektiv. Knallerter på Jægerstien - og generelt på stisystemet - er en betydelig årsag til støjgener. Vibeholmskolen har støjproblemer. Dette påvirker hele bebyggelsen (3 m. støjvold oven på eksisterende foreslås). Torslundevej generet pga. høj hastighed og tunge køretøjer. Ishøj Søvej Ishøj Boulevard samt Ishøj Parkvej er støjbelastet pga. høj hastighed, tung trafik og gennemkørende busser. Belægning måtte gerne være støjdæmpende. Også miljøproblemer som energiforbrug og rystelser fremgik af spørgeskemaet.

23 3 Miljøproblemer - Hvillke miljøproblemer er væsentlige? Rystelser/vibrationer i bygninger Energiforbrug og CO-udslip Figur 19: Interviewanalyse Miljøproblemer. Mens støj har fået godt points som betydeligt miljøproblem, er der 17 som angiver energiforbrug som væsentligt problem..8 Visuelt miljø Det visuelle miljø har betydning i forhold til trivsel og æstetik i både landskab og nærmiljø. Et velfungerende visuelt miljø kan oftest indtænkes ved indretning af veje, stier og byrum. De interviewede i Ishøj Kommune finder, at lokalområder, belægninger og beplantning menes at have størst behov for forbedringer. Udstyr, belysning og pladser/byrum vægtes også højt. Visuelt miljø - På hvillke områder, er et bedre visuelt miljø tiltrængt? Andet, angiv: Belysning Belægning Udstyr Beplantning Lokalområder Pladser/byrum Figur : Interviewanalyse Problemer med det visuelle miljø.

24 Der nævnes bl.a. Bedre visuelt miljø tiltrængt omkring Ishøj Landsby Banestien langs banelinien Renholdelse af arealer Fortovene i Torslunde Beplantning og belysning i boligområde Problemer med alm. pasning og vedligehold af grønne arealer/anlæg (flere gartnere?) Belægning.9 Bil- & lastbiltrafikken Vejene skaber forbindelse til omkringliggende byer, bydele, boliger landsbysamfund og arbejdspladser samt servicefunktioner. Faktorer som fremkommelighed, oversigtsforhold og parkeringsmuligheder kan have betydning for vejnettets funktionalitet. Bil- og lastbilstrafikken - hvilke problemer er der for bilister? Mgl. p-pladser andre steder Mgl. p-pladser ved Bycentret Dårlige oversigtsforhold Problematiske kryds Omvejskørsel Kødannelser Ringe fremkommelig - bilister Andet, angiv: For lav hastighedsgrænse For høj hastighed Belysning Belægning Information Uhensigtsm.parkering (tung ktj) Figur 1: Interviewanalyse Problemer ved bil- og lastbilstrafikken. Det fremgår af interviewundersøgelsen, at bl.a. fremkommelighed, information, belægning og omvejskørsel ikke opleves som problematisk i Ishøj Kommune. Hastigheden opleves at være for høj, og der er uhensigtsmæssig parkering og problematiske kryds. Desuden nævnes begrænsede parkeringsmuligheder ved Bycentret som et problem. Vejlebroskolen har generelt problemer med afsætningsforhold.

25 5 Problemer er koncentreret ved parkeringsplads, rundkørsel og idrætshaller omkring skolens mødetid kl , hvor forældrene i bil afleverer børn med og uden cykler. Skolen foreslår bedre gangforhold fra p-plads (ved hallerne) til skolen samt etablering af afsætningsp-plads i grøn rabat ved skolens parkeringsplads. Vejlebroskolen oplyser endvidere, at afhentning af affaldscontainere har uheldigt sammenfald med mødetid. Der omtales i øvrigt fremkommelighedsproblemer på Ishøj Stationsvej ved motorvejsop- og nedkørslerne i myldretiden. Få lastvogne kan f.eks. forårsage lang kø fra Vejleåvej og op over Motorring ved nedkørsel til motorvejen, idet venstresvingsbanen er relativ kort. Dette medfører tilbagestuvning også ved opkørsel fra motorvejen til Ishøj Stationsvej, hvilket medfører trafiksikkerhedsmæssig risiko for hamonikasammenstød. Under vejarbejdet var der etableret vognbaneskift over en strækning på 3- m samtidig med at hastigheden var tvunget ned med hastighedsbegrænsning og inddragelse af den ene vognbane. Dette gav en glidende trafikafvikling samt hensynsfuldhed mellem trafikanterne. Grundejerforening foreslår derfor at dette system gøres til genstand for nærmere studier.