PÆDAGOGIK GØR EN FORSKEL METODER TIL EN UNDERVISNINGSPRAKSIS DER VIRKER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PÆDAGOGIK GØR EN FORSKEL METODER TIL EN UNDERVISNINGSPRAKSIS DER VIRKER"

Transkript

1 PÆDAGOGIK GØR EN FORSKEL METODER TIL EN UNDERVISNINGSPRAKSIS DER VIRKER Stephanie Stoll Dalton Center for Research on Education, Diversity & Excellence

2 Over sat af Karen Tommerup Jensen fra Pedagogy Matters: Standards for Effective Teaching Practice Stephanie Stoll Dalton Researcher Center for Research for Education, Diversity & Excellence 1998 Forskningsrapport nr. 4 Center for Research on Education, Diversity and Excellence Centeret er grundlagt af USA's Department of Education for afhjælpe landets meget forskellige typer af elevers risiko for ikke at opnå tilfredsstillende faglige resultater. Centret er placeret ved University of California, Santa Cruz og virker gennem universitetets statslige forskningsprojekt om sproglige minoriteter og i samarbejde med andre institutioner over hele USA. Centret skal sørge for at fremdrage emner som risiko, forskellighed og dygtighed til diskussion i forbindelse med forskning i undervisning, politik og praksis. Centralt i centrets arbejde skal dets forskning og udvikling fokusere på kritiske områder indenfor uddannelsen af elever fra kulturelle mindretal og elever som på grund af race, fattigdom og geografisk placering er i risikogrupper. CREDEs forskning er baseret indenfor en sociokulturel ramme, der er opmærksom på forskelle i kultur og sprog, men som også fremhæver de mange fælles ting, der forener mennesker. CREDE har 31 forsknings projekter under 6 programoverskrifter: Forskning i sprogindlæring, der synliggør eksemplariske undervisningsforløb og praksiser Forskning i professionel udvikling, der undersøger god praksis hos lærere, ikke-uddannede undervisere og ledere Forskning i samspillet mellem familien, kammerater, skolen og samfundet, der undersøger påvirkningerne på elever, der er i risikogrupper Forskning i undervisning i en kontekst, der undersøger undervisning, der tager udgangspunkt i elevernes, familiernes og de lokale samfunds erfaringer, viden og værdier. Der lægges vægt på områder indenfor naturvidenskab og matematik Forskning i integrerede skole reformer, der synliggør og dokumenterer vellykkede initiativer Forskning i evaluering og vurdering, der undersøger alternative metoder til evaluering af de faglige resultater hos elever fra sproglige mindretal Oplysning og spredning af viden er en nøgleaktivitet for centret, der udarbejder to forskellige typer af er. Forskningsrapporter (Research Reports) der beskriver den løbende forskning eller præsenterer resultaterne af afsluttede forskningsprojekter. De bliver først og fremmest skrevet for forskere, der studerer de forskellige sider af undervisningen af elever, der har risiko for et uheldigt udfald på deres uddannelse. er og uddannelsesmæssig praksis (Educational Practice Reports) behandler forskningsresultater og deres praktiske anvendelse i den daglige undervisning. De er først og fremmest udarbejdet med henblik på lærere, administratorer og politikere, der er ansvarlige for uddannelsen af elever med forskellige baggrunde.

3 Abstrakt Denne rapport præsenterer fem metoder til undervisning, der virker, og som kan anvendes på tværs af klassetrin, elevgrundlag og fagligt indhold. De fem metoder er fælles produktiv aktivitet, sproglige færdigheder (literacy), sammenhænge, udfordrende aktiviteter og læringsdialog. Disse metoder er opstået af forskellige undervisningspraksiser, som har vist sig at have succes i forskellige undervisnings- og indlæringsmæssige sammenhænge i de sidste tiår. Der bliver introduceret kendetegn for hver metode, der påpeger de forskellige dele af metoderne og deres funktion i undervisning og læring. Illustrationer og eksempler på metoderne og deres kendetegn bliver præsenteret gennem et bredt spektrum af undervisningssituationer for at understøtte påstanden om, at metoderne kan bruges i alle sammenhænge i hele skoleforløbet til undervisning af både sproglige majoriteter og minoriteter. Formålet er at fremme reformer af undervisningsmetoder, der i sig selv anbefaler, at pædagogik har en central plads i al indlæring hos elever.

4 Indledning Dette tiårs metode-baserede reform understreger, at det vigtigste i forbedringen af elevernes resultater er undervisning. Rapporterne fra the National Commission on Teaching and America's Future (NCTAF) (1996) angiver, at sagkyndig undervisning er den enkelt mest betydningsfulde faktor til højnelsen af amerikanske elevers faglige resultater. Forskning og rapporter om god praksis bekræfter det kritiske sammenspil mellem, hvad lærerne kan og gør, og hvad eleverne lærer. (NCTAF, 1996; Darlig-Hammond, 1997). Ud fra dette er der udarbejdet metoder til støtte for en "kompetent, omsorgsfuld og kvalificeret" undervisning med hensyn til pensum og læseplaner, elevernes præstationer, muligheder for læring og evaluering (NCTAF, 1996; Darling-Hammond, 1997; McLaughlin & Shepard, 1995). Men disse metoder fokuserer mere på at angive, hvad eleverne burde vide og være i stand til at gøre, og mindre på at angive, hvordan lærerne skal gøre, for at eleverne opfylder kravene. Faktisk har udtalelser, synspunkter og metoder der direkte handler om god undervisning og pædagogik været perifere i undervisningsreformen (McLaughlin & Shepard, 1995; Noddings, 1997). Denne rapport præsenterer fem veldefinerede metoder til undervisning, som kan anvendes på tværs af klassetrin, elevgrundlag og fagligt indhold. Disse metoder er opstået af forskellige undervisningspraksiser, som har vist sig at have succes for både sproglige majoriteter og minoriteter i forskellige undervisnings- og indlæringsmæssige sammenhænge i adskillige tiår. Der bliver introduceret kendetegn for hver metode, der påpeger de forskellige dele af metoderne og deres funktion i undervisning og læring. Illustrationer og eksempler på metoderne og deres kendetegn bliver præsenteret gennem et bredt spektrum af undervisningssituationer for at understøtte påstanden om, at metoderne kan bruges i alle sammenhænge i hele skoleforløbet til undervisning. Hvad er problemet? Der er opstået et krav om forbedret undervisning som en metode til at forbedre skoler, opfylde de nationale mål for uddannelse og til at sikre, at alle elever får en vellykket skolegang. Men Noddings (1997) synspunkt er, at den nuværende reform gentager tidligere reformers fejltagelser ved at negligere, hvordan definitionerne i metoderne besvarer lærernes vigtigste spørgsmål - hvordan hjælper man eleverne med at lære alt det, de antages at skulle kunne. Han siger, at reformen stadig fokuserer på, hvad eleverne har brug for at lære, men overser lærernes problemer med, hvordan de hjælper dem med at lære det. Erfarne lærere kæmper med dette spørgsmål lige så meget som nyuddannede lærere, men der er kun utilstrækkelig, pædagogisk hjælp til begge parter. Rapporter viser, at pædagogiske principper og deres forbindelse til teorier om undervisning og læring generelt mangler og sjældent bliver omtalt i hele forløbet af uddannelsen af lærere, fra "preservice" til "inservice" (Dalton & Moir, 1992, 1996; NCTAF, 1996). Dette er påvist i statistikker, der afslørede, at en fjerdedel af nyansatte lærere i 1991 ikke var uddannet til at gennemføre almindelig god undervisning, med en højere andel i byskoler og isolerede skoler på landet, der havde minoritetselever i risikogrupper (Darling-Hammond & Falk, 1997) Lærere fortæller, at deres professionelle videreudvikling sædvanligvis bliver rettet mod nye reformmål, men det store antal emner og et forvirrende skift af praktikanter vanskeliggør deres muligheder for at udvikle mere kompleks færdigheder (Goertz, Floden & O'Day, 1996) Nationale undersøgelser og enkeltundersøgelser af reformer viser, at når skolereformer prøver at forbedre den daglige undervisning, er anstrengelserne sædvanligvis tilfældige og ikke systematiske og målrettede (Shields & Knapp, 1997).

5 Samtidig med eksisterer der underbygget forskning, analyser af og offentliggørelser om effektiv pædagogik, først og fremmest om undervisning af nationens elever i risikogrupper. Manglen på fokus på dette område af viden skyldes sandsynligvis det faktum, at undervisning i USA mest har handlet om det store flertal af elever, som har engelsk som modersmål, selvom antallet af ikkeengelsksprogede er forøget med mindst en million de sidste ti år (August & Hakuta, 1997). Fordi denne gruppe elever fortsat bliver behandlet som undtagelser fra de almindelige vejledninger, er der kun lille forståelse for at gyldige, universelle vejledninger kun kan uddrages fra hele spektret af Amerikas forskellige befolkning. Dette betyder, at generelle vejledninger om god pædagogik skal bygge på og få viden ved at undersøge de elever, der er blevet svigtet mest af amerikanske skoler, de elever hvis kultur, sprog eller dialekt afviger mest fra det store flertal af elever og lærere. Dette omfatter spansktalende og asiatiske immigranter, sorte amerikanere, mennesker der taler Hawaiisk og engelske dialekter fra de appalachiske bjerge, indianere og lavindkomst elever over hele landet. Historisk set har en vellykket skolegang været afhængig af de fordele, som familie og lokale institutioner har givet børn fra fødslen. Mange minoriteter og lavindkomst grupper har kun haft få sproglige, boglige og kulturelle resurser i deres familier og lokalsamfund, som forberedte dem på en vellykket skolegang i USA. Men når skolerne forbedrer deres undervisning, forbedrer eleverne - alle eleverne - deres læring. Det er umiskendeligt klart, hvilke former for pædagogik, der virker, og hvilke der ikke gør, når man underviser elever, der ikke har haft den samme forberedelse som almindelige, middelklasse elever. Pædagogiske principper, der er kendt for at forøge risikoelevers succes, er lige så effektive for alle elever; men for risikogruppeeleverne er de vitale. Hvad er pædagogik? Lige siden Borgerkrigen har den almindelige tradition i amerikansk undervisning været "overhøringstimer", hvor læreren gav lektier for, vurderede elevernes læring, gav nye lektier for, præsterede korte tilbagevendende vurderinger af præstationerne i en undervisning, der blev ledet med fast hånd af læreren med lille eller ingen medvirken fra eleverne (Hoetker & Ahlbrand, 1969; Tharp & Gallimore, 1988). Tidligt i 1900-tallet var individuelt elevarbejde - udført i stor stil under lærerens ledelse - rettet mod at producere fabriksarbejdere (Linder-Scholer, 1996). Som århundredet passerede sit midte blev der gjort store anstrengelser for at forøge elevernes udbytte gennem reviderede læseplaner, udvidet standardiseret testning, forskellige lokalt kontrollerede initiativer og massiv statslig støtte for at fremme retfærdighed og lighed i mulighederne for uddannelse ved siden af et udvalg af andre programmatiske og regulerende tiltag (Darling-Hammond, 1998). På samme tid blev der gjort flere overvejelse om de sociale interaktioner og kulturelle sammenhænge uden for skolen, der har indflydelse på udviklingen af menneskers tale og tænkning (Brown, Stein & Forman, 1996; Cobb 1994; Piaget, 1971; Tharp & Gallimore, 1988). Det blev klart, at den fælles tradition bygger på erkendelse og sproglig udvikling udenfor skolen, i børnenes hjem eller i samfundets institutioner som kirke, spejdere, klubber eller i kredse, der beskæftigede sig med læsning og løsning af problemer. Uden den slags tidlig udvikling udefra er de fleste elever ikke i stand til at lære fra den traditionelle "lektieskole" (Tharp, 1997). Beviset på dette er stærkt i Harst & Risleys (1995) undersøgelse, der sammenligner sproglig udvikling og vellykket skolegang hos børn fra lavere og højere socialklasse. Undersøgelse viste de katastrofale konsekvenser af en minimal tid til voksen/børn interaktion for udbyttet af skolegangen for lavindkomst børnene. Effekterne af fattigdom bliver forstærket for elever, hvis kultur lægger mindre vægt på at kunne læse og skrive, og som ikke kommer i skole med fuld beherskelse af engelsk.

6 Vægtningen af samarbejde, kommunikation og fællesskab i undervisning og læring har forstærket fokus på den rolle, som sociale og kulturelle faktorer spiller på elevernes resultater (Brown & Campione 1994, 1996; Cobb, 1994, Rogoff, Matusov & White, 1996; Tharp & Gallimore, 1988; Vygotsky, 1978). Ud over det har sociokulturelle teorier og aktivitetspædagogiske teorier udvidet definitionerne af undervisning og læring ved at understrege de sociale, kulturelle, sproglige og politiske sammenhænge (Leont'ev, 1981; Moll, 1990; Rogoff et. al., 1996; Tharp & Gallimore, 1988; Vygotsky, 1978). I følge disse teorier er læring en proces med aktivt samarbejde om at udvikle viden, der finder sted i interaktionen mellem lærer og elev, indenfor de sociale strukturer i klassen og i den større institution, skolen. Mere end nogensinde før betyder undervisning og pædagogik, at læreren hjælper eleverne kontinuerligt gennem interaktion og aktivitet i det fortløbende sociale rum i klassen. For eksempel ligger mundtlig sproglig udvikling under alle replikskifter, lærerne har med deres elever ikke bare i timerne. Pædagogik betyder også, at læreren lærer om sine elevers hjem og samfund for at kunne forstå, hvordan man kan trække på lokal viden til brug for faglig læring. Moderne pædagogik anvender begreber og forskningsresultater, der viser gode muligheder for alle elevers resultater, som læringsfællesskab, sproglig udvikling, medbestemmelse, fremspirende literacy, vidensforråd, kulturel forenelighed og læringsdisloger (Brown & Campione, 1994; Cobb, 1994; Gonzáles et. al., 1993; McLaughlin & Talbert, 1993; Purcell-Gates, 1995; Rogoff et. a., 1996;Tharp & Gallimore, 1998; Vogt, Jordan & Tharp, 1992). Disse pædagogiske tilgange er - ligesom alle andre nyskabelser og fremskridt - virkningsfulde eller virkningsløse alt efter tilstedeværelsen af resurser og støtte til lærernes muligheder for at lære, eksperimentere og reflektere over planer og omstruktureringer. Denne pædagogiske bevægelse, som det er demonstreret i mange klasser, komplementerer indsatsen af den metode-baserede reform. For eksempel anbefaler Darling-Hammond (1997) store forandringer, der skulle "opfordre til at danne grupperingsstrukturer, der skaber udvidede, forstærkede lærer/elev relationer". Faktisk er principperne for at gennemføre sådanne reformer kendte og anvendte, idet de er udsprunget af fuldt udviklet forskning og teoretisk litteratur, udviklet nok til at bruges som metoder, om hvilke pædagogisk reformarbejde kan samle sig. De pædagogiske metoder, der skal belyses her, kommer fra forskning i undervisning og gængs praksis, der anbringer undervisningen i selve klasseværelset; uddannelse må ikke mere være afhængig af undervisning, der foregår andre steder end i skolen. Derfor er løftet fra de nye metoder, at alle elever får en vellykket skolegang med fagligt udbytte, fordi skolen nu påtager sig at undervise i alt, hvad eleverne har brug for at vide. Hvad er metoder? De pædagogiske metoders øjeblikkelige status Det er ubestrideligt, at lærere skal have stor faglig viden, hvad enten de underviser i specielle fag eller i alle fag i en klasse på yngstetrinnet. Men god undervisning, der udvikler fagligt udbytte hos alle elever, kræver mere end ekspertise i fagligt indhold, børnenes udvikling og evnen til at motivere (Darling-Hammond, 1997). Pædagogik betyder ligeså meget. I McLaughlin og Shepards (1995) rapport om den nuværende metode-baserede reform til forbedring af uddannelserne, citerer de reformatorernes forslag til pædagogik. Et eksempel fremfører, at sammenkædning af "indholdsmetoder med præstationsmetoder vil være mest brugbar ved vejledning i undervisningen". I et andet bliver præstationsmetoder rost for at være mere konkrete end indholdsmetoder og hjælper derved "til at klarlægge og forklare den undervisning og læring

7 der er hensigten med indholdsmetoderne". I den slags udtalelser bliver pædagogik kommunikeret mere gennem paralleliseringer og følgeslutninger, end gennem definitioner og vejledninger. I vejledninger der er udarbejdet til brug for lærere, der skal undervise ikke-engelsktalende elever i engelsk, er hvad lærerne faktisk skal gøre, skjult af betoningen af, hvad eleverne skal kunne. For eksempel bliver læreren rådet til "i stigende grad at udvikle... forståelse af og evne til at interagere med det engelsktalende, amerikanske samfund gennem beherskelse af kommunikative kompetencer i engelsk, som det anvendes i det engelsktalende samfund" ved at hjælpe eleverne til at opnå beherskelse, bevidsthed og viden. Dominansen af, hvad eleverne skal kunne, forviser pædagogikken til anden- eller tredjepladsen; den bliver spredt ud over metodedefinitionerne. Udtyndingen mellem alle metodedefinitionerne skaber et usammenhængende og tilfældigt indtryk, der på en dårlig måde repræsentere styrken i pædagogikkens samordnende kraft i alle elevers nuancerede læring. Metoder der anerkender pædagogikkens centrale rolle, fx the National Science Education Standards, giver entydig vejledning til lærerne om, hvordan man skal undervise, hvordan man skel introducere et emne, hvordan man opmuntrer elevernes spørgsmål og kommentarer, hvordan man involverer eleverne i faglige aktiviteter, og hvordan man løbende evaluerer elevernes fremskridt (National Research Council, 1996). Brugbare vejledninger om, hvad matematiklærere skal gøre, er også omhandlet men ikke specielt fremhævet i the National Council of Teachers of Mathematics (1991). Metoder til metoder (Standarder for standarder) Linder-Scholer (1996) siger, at "metoder (standarder) " ikke behøver at betyde skabeloner, der skal kopieres eller forhindringer, der skal overkommes, men at de kan forstås i den oprindelige betydning af ordet - som et banner (standard) der viser vej forrest i processionen. Denne opfattelse af metoder (standarder) understreger deres brede fundament og natur af konsensus, en konsensus om idealer og principper, der skal gennemføres i lokale sammenhæng gennem lokal deltagelse. Selvfølgelig vil strategier og aktiviteter for at gennemføre metoderne være forskellige fra den ene lokale situation til den anden. Men alle indgangsvinkler deler den fælles intention at rette undervisningspraksis ind efter de tydelige vejledninger i metoderne. I denne vision om reform giver metoder generel vejledning til lærere, skoler, læreuddannelser og andre, der er interesserede i pædagogik og dens effekt på læring. Dette er ikke lyn-opskrifter til undervisningen, men vejledninger om idealer som lærerne kan stræbe efter, og som lærerne kan nå gennem refleksioner, praksis, interaktion, konstruktiv feedback og fortsat lærdom om lokale betingelser. I de følgende afsnit bliver processen med at omforme kendte principper for god undervisning til pædagogiske metoder præsenteret gennem definitioner, begrundelser og eksempler. Formålet er, at få en metode-baseret reform til at virke som en anbefaling af, at pædagogik indtager en central plads, der afspejler dens rolle i elevernes læring.

8 Pædagogiske metoder I bredest forstand sammenfatter dette hæfte, hvad der vides om udbytterig undervisning og læring for alle elever og præsenterer denne viden som de fem metoder, med kendetegn og eksempler på deres virkning i ægte undervisning. Disse ligesom andre metoder er blevet udviklet gennem en proces af fælles enighed efter mange års forskning og udvikling. Det meste af den egentlige forskning, der rettede sig mod at udvikle, forfine, undersøge og samvittighedsfuldt afprøve metoderne, er blevet gennemført af forskere, der er knyttede (både formelt og uformelt) til Center for Research for Education, Diversity & Excellence (CREDE) og dets forgænger, the National Center for Research on Cultural Diversity and Second Language Learning, the Kamehameha Early Education Program (KEEP) og til KEEP's andel i læreruddannelsen i det alternative læreuddannelsesprogram, Preservice Education for Teachers of Minorities (PETOM) ved Iniversity of Hawaii, Manoa, College of Education. Den fælles proces omfattede en analyse af litteraturen om undervisning og læring, der var blevet skrevet af forskere og udviklere om undervisning af hele USA's majoritets- og minoritetselever på alle klassetrin. Metoderne blev uddraget fra denne litteratur som udsagn om hvilke, der var enighed om virkningen på tværs af disse spredtliggende og forskellige befolkninger. Fordi disse generelle fremstillinger er baseret på den størst mulige spredning i forskelle, har de universel gyldighed og kan bruges på tværs af klassetrin, fagligt indhold, læreplaner, kulturer og sproggrupper. Det er ikke en færdig liste, og en fuldstændig forståelse af deres virkninger er endnu ikke opnået. Der er en høj grad af konsensus om metoderne, og den fælles proces er udviklet over mere end de sidste ti år. Processen har omfattet publicering af flere på hinanden følgende versioner og forklaringer (Dalton & Sytoddard, 1998; Dalton & Youpa, 1998; Hilberg, Doherty, Dalton, Yuopa & Tharp, 1998; Tharp, 1989, 1992, 1993, 1997; Tharp, dalton & Yarmauchi, 1994). Samtidigt har forskere og praktikere i samarbejde gennemført et national program med mundtlige præsentationer og diskussioner, hvor der har været inviteret til kritik af og indsigelser mod metoderne. Disse møder har strakt sig fra landsdækkende telefonprogrammer over satellit til små konferencer med forskere og politikere og har omfattet foredrag for praktikere på skoler over hele landet og fokusgrupper af lærere og forældre. I forløbet med udviklingen af metoderne har seminariestuderende, nye lærere og erfarne lærere med almindelige, forskellige og risikogruppe elever implementeret metoderne med succes (Daltin, 1986; Dalton, Blaine & Tharp, 1987; Dalton & Sison, 1994; Dalton & Stoddart, 1998; Dalton & Youpa, 1998; Hilberg, 1998). Der findes en stor grad af overensstemmelse mellem disse fem metoder og andre, der er udarbejdede af andre nationale grupper i det omfang, som de andre behandler pædagogik (fx the Professional Standards of the National Council og Teachers og Mathematics; th National Board of Professional Teaching Standards), dette forstærker den tillid, med hvilken vi påstår, at disse fem metoder repræsenterer den klareste nationale konsensus.

9 Fem metoder til undervisning, der virker De fem metoder til undervisning, der virker, deres kendetegn og eksempler, der illustrere dem, bliver her præsenteret i den følgende del af hæftet. Kendetegnene vejleder forberedelserne til at implementere hver metode, angiver en fremgangsmåde til observationer af undervisning og fremmer overvejelser om praksis, individuelt eller sammen med kolleger. Metode I Metode II Fælles produktiv aktivitet Lærer og elever arbejder sammen om et fælles produkt Fremmer læring gennem læreres og elevers fælles produktive aktivitet Sproglige færdigheder Udvikling af sprog og læse- og skrivefærdighed (literacy) på tværs af læreplaner Udvikler sproglige kompetence gennem tværfaglig undervisning Metode III Sammenhænge Skabe forbindelse mellem elevens livserfaringer og skoleerfaringer Skaber sammenhæng mellem undervisning og elevens erfaringer og færdigheder fra hjemmet og lokalsamfundet Metode IV Udfordrende aktiviteter Undervisning i nuanceret og kompleks tænkning Udfordrer eleverne til erkendelsesmæssige kompleksitet Metode V Læringsdialog Undervisning gennem samtale Engagerer eleverne gennem samtale, særligt i læringsdialog

10 Tilsammen beskriver metoderne en undervisning, der inddrager eleverne i et frugtbart samarbejde i forskellige rammer for at lede elevernes læring i en meningsfuld retning, I diagrammet repræsenterer hver af stjernes arne en metode, og stjernens krop sammensætter dem til en gennemgående undervisning, der virker. Hver metode påvirker de andre. For eksempel påvirker den fælles kreative aktivitet organisationen og opgaveplanlægningen, hvilket efterfølgende støtter de fire andre metoder. En forøgelse af variationen og forskelligartetheden af de fælles produktive aktiviteter som fx små grupper, giver muligheder for større sammenhæng, fordi mindre grupper giver lærerne bedre muligheder for at tale med eleverne og lære noget om deres oplevelser indenfor og udenfor skolen. Fælles produktive aktiviteter gør også sproglig udvikling mere sandsynlig, fordi eleverne er villige til at udtrykke sig mundtligt og på andre måder, fx gennem tegning og skrivning, når de arbejder sammen med lærerne. Fælles kreativ aktivitet får også eleverne til at tænke mere nuanceret, fordi en lærer, der kender eleverne gennem interaktion og fælles arbejde, kan individualisere niveauet for undervisningen mere omhyggeligt og kan aktivisere resurser hos kammeraterne, når der er alternativer til klasseundervisning. Fælles produktiv aktivitet muliggør også læringsdialog, fordi læreren kan føre samtalen hen på faglige områder sammen med en udvalgt gruppe af elever, mens de andre deltager selvstændigt i forskellige andre fælles produktive aktiviteter. Selvom metoderne helt klart fungerer afhængigt af hinanden, anbefales det, at begyndere anvender dem i rækkefølge begyndende med fælles produktiv aktivitet og sproglige færdigheder. Læringsdialog er det bedst at udvikle, efter men har fået erfaringer med de andre fire metoder især den sproglige udvikling. Classroom management og organisation er nøglen til en vellykket implementering af metoderne. Disse områder bliver kort berørt her og bliver præsenteret grundigt andre steder (Dalton, Stoddart & Tharp 1997; Tharp, Estrada, Dalton & Yamauchi, under trykning).

11 Metode I Fælles produktiv aktivitet Lærer og elever arbejder sammen om et fælles produkt Fremmer læring gennem læreres og elevers fælles produktive aktivitet Kendetegn Læreren: planlægger undervisningsaktiviteter, der stiller krav til elevsamarbejde for at gennemføre et fælles projekt afpasser kravene til den fælles produktive aktivitet efter den tid, der er til rådighed. indretter klasseværelset, så det opfylder elevernes behov for at kommunikere individuelt og i grupper og for at arbejde sammen. deltager sammen med eleverne i fælles produktive aktiviteter. opdeler eleverne i forskellige grupper, fx efter venskaber, blandede faglige færdigheder, sprog, projekter eller interesser for at fremme interaktion. planlægger sammen med eleverne, hvordan man skal arbejde i grupperne og bevæge sig fra en aktivitet til en anden, fx fra instruktion i en stor gruppe til aktiviteter i små grupper, ved oprydning, afslutning og den slags. styrer elevers og lærers adgang til materialer og teknologi for at lette den fælles produktive aktivitet. overvåger og vejleder elevernes samarbejde på en positiv måde. Eksempler på fælles produktive aktiviteter med kendetegn To grundregler: del din viden og arbejd Første, anden og tredje klasse I en byskole i sydvest USA med lav- og middelindkomst elever (60 % ikke engelsksprogede) gennemført en lærer og hendes 25 første-, anden- og tredjeklasse elever en fælles produktiv computeraktivitet. I følge læreren hjalp to fælles regler om brug af computere eleverne til at forstå, hvordan samarbejde kunne hjælpe dem til at blive selvstændige, kreative og til at vurdere sig selv. Regel 1 stillede krav om, at eleverne delte deres viden og hjalp hinanden ved computeren. Læreren demonstrerede tit samarbejde med elever ved computeren og gjorde opmærksom på elever, der arbejdede godt sammen. Regel 2 stillede krav om et produkt af elevernes arbejde ved computeren. "Kreative mennesker anstrenger sig," sagde læreren. Produkter og partnere var ofte efter eget valg; tilbagevendende arbejde som at skrive klassens nyheder gik efter tur. (Chisholm, )

12 Når øvede og begyndere arbejder sammen hen mod et fælles mål eller produkt og har mulighed for at tale sammen om aktiviteten (Moll, 1990; Tharp & Gallimore, 1988; Wertsch, 1985) er læring et sandsynligt resultat. Forskning i læring gennem samarbejde viser, at farvede elever, som samarbejder på tværs af racer, forbedrer deres faglige udbytte, motivation, slevværd og indfølingsevne (August & Hakuta, 1997). Lærere hjælper elever til at betragte hverdagsoplevelser på mere nuanceret måde, når eleverne bliver bedt om at relatere deres aktiviteter hjemme og i lokalsamfundet til emnerne i undervisningen. Aktiviteter som fx at skære en vandmelon i stykker, sådan at så mange børn som muligt kan få lige store stykker eller at regne ud, hvor meget det koster at købe den nøjagtige længde blonde til dansekjolen, kan udvikle løsningen på et hverdagsproblem til et mere kompleks niveau. I fælles produktive aktiviteter er produktet også nødvendigt for dets evne til at motivere læring. Et eksempel fra en skole for mellemtrinnet i Kentucky kan illustrere det. Eleverne spørger ikke længere matematik- og naturfagslærerne: "Hvornår skal vi nogensinde bruge det her?" Mellemtrinnet På en skole for mellemtrinnet i Kentucky sagde lærerne: "Vi ville gerne have vores elever til at forstå relevansen af naturfag og matematik til deres verden." Lærerne har ændret undervisning og læring i deres klasser gennem støtte fra National Alliance for Restructuring Education (NARE) og teknologi fra Apple Computer. Lærerne fortæller, at de skiftede fra "eksperten ved katederet" - undervisning til at vejlede eleverne i at producere, ordentlige produkter baseret på læreplanen. "Vi planlagde, at eleverne skulle gennemføre deres egne undersøgelser, lave eksperimenter de selv havde planlagt og anvende det, de havde lært til at besvare spørgsmål, der inddrog matematik og naturfag fra deres egen verden. Vi blev vores elevers vejledere, kom med udfordrende spørgsmål, viste dem forskellige former for teknologi, som de kunne bruge og sikrede os, at læreplanen blev opfyldt. Vi ville ikke have, at teknologien selv skulle overskygge det faglige indhold eller få eleverne til at lave arbejde, som så godt ud, men som ikke indeholdt nogen ægte læring. Når elever bruger teknologiens redskaber, ser deres produkter professionelle ud, ligesom det voksne producerer. Produktet er meget motiverende, og elever som sædvanligvis ikke ville færdiggøre et arbejde, fortsætter med at rette og arbejde indtil et ordentligt produkt er nået." (Schempp, ) Indvirkningen fra resultaterne af fælles produktiv aktivitet på elevers motivation og forståelse bliver tit observeret. De følgende eksempler er beviser på gennemslagskraften på elever, lærere og skoler.

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Cooperative Learning i børnehaveklassen.

Cooperative Learning i børnehaveklassen. Cooperative Learning i børnehaveklassen. Af Jette Stenlev Første gang offentliggjort i Skolestart nr. 1, 2007 Flere og flere lærere også i skolens yngste klasser begynder at anvende Cooperative Learning

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole.

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole. Danskuddannelse 3 på VUF - modulbeskrivelse 1 Modul 1 Du lærer at beskrive, fortælle og kommunikere om hverdagssituationer i et meget enkelt sprog både skriftligt og mundtligt, og du kan til sidst forstå

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Konference om byggeri af fremtidens skole 2014 1. oktober 2014. It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole

Konference om byggeri af fremtidens skole 2014 1. oktober 2014. It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole Konference om byggeri af fremtidens skole 2014 1. oktober 2014 It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

Vurdering ved hjælp af portfolio

Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering ved hjælp af portfolio Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

A New Life Pioneers in the American West

A New Life Pioneers in the American West A New Life Pioneers in the American West Den jyske hede var i århundreder et tyndbefolket område, hvor befolkningen møjsommeligt tjente til livets ophold på den næringsfattige jord. I 1850 ankom tusind

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Forord til dansk udgave:

Forord til dansk udgave: RUSK op I DIN KREATIVITET 5 Forord til dansk udgave: Du behøver ikke at læse bogen fra ende til anden. Du kan anvende den som opslagsbog og udvælge afsnit og kaste dig over den beskrevne kreative teknik.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Om dette hæfte 2 Mange undersøgelser har vist, at børn og unges sociale og økonomiske baggrund har betydning for, hvordan

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014

Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014 Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014 1. Indledning Gennemførelsesprocenten på heldagsskoleholdene ligger i de fleste tilfælde højere

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Læring gennem dialog og samarbejde

Læring gennem dialog og samarbejde 9/30/09 side 1 Læring gennem dialog og samarbejde Det flerstemmige og dialogiske klasserum Cooperative Learning Lisbeth Pedersen - konsulent ved UC Lillebælt, konsulent ved IFPR Lektor ved IBC Kolding

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Regneark hvorfor nu det?

Regneark hvorfor nu det? Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med

Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med Workshop 7 Flersproglighed som resurse Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med Faglige og sproglige mål udvikling af fag og sprog følges ad * Deltagerne får ideer til at inddrage

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham

Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham konference 22.10.14 som led i plan for kompetenceudvikling i Aabenraa kommune www.challenginglearning.com www.jamesnottingham.co.uk www.visiblelearningplus.com

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data fra interview

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Dansk Naturvidenskabsfestival

Dansk Naturvidenskabsfestival EVALUERING AF DANSK NATURVIDENSKABS- FESTIVAL 2013 Dansk Naturvidenskabsfestival Dansk Naturvidenskabsfestival bliver afholdt hvert år i uge 39. Festivalen er non-kommerciel og koordineres af festivalsekretariatet

Læs mere

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Kære læsevejledere Så er alle børnebillederne væk, og I får som lovet de kedelige slides. I fik undervisningsforløbet udleveret, så her er næsten kun

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Sådan består du Prøve i dansk 3

Sådan består du Prøve i dansk 3 Sådan består du Prøve i dansk 3 Denne vejledning skal hjælpe dig med at forberede dig til Prøve i dansk 3. (Danskprøve, højt niveau). Grundlaget for vejledningen er Skapagos erfaringer med elever, der

Læs mere

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Dansk natur-teknikundervisning. på engelsk

Dansk natur-teknikundervisning. på engelsk VIA University College 45 Dansk natur-teknikundervisning på engelsk Tekst og fotos: Lise Knattrup og Rikke Vestergaard, lærere Det er på mange måder en helt almindelig onsdag. Rikke, 2.b s natur- og tekniklærer,

Læs mere

Active Learning in Lectures

Active Learning in Lectures Active Learning in Lectures Centre for Science Education Aarhus University Spørgsmål 1 Har du brugt clickere i din undervisning? 1. Ja, meget 2. Ja, lidt 3. Nej 4. Jeg underviser ikke Information til læreren

Læs mere

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Side 1 CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Lektor, Mph & sygeplejerske Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Navn Navnesen Titel Afdelning 10 august 2009 Cooperative Learning

Læs mere

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling?

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Program for eftermiddagen Den rigtige bog til det rigtige barn - En kort teoretisk gennemgang af børns læseudvikling med eksempler på materialer,

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Læsning er en aktiv proces!

Læsning er en aktiv proces! Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt?

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt? Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkommen til Sprogpakken Introduktion Præsentation af Sprogpakken Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige, sociale begrundelser: Sproget styrker barnets personlige,

Læs mere

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin

Læs mere

MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Såning i skolehaven

MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Såning i skolehaven SIDE 1 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN MATEMATIK Såning i skolehaven SIDE 2 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 3 MATEMATIK Såning i skolehaven INTRODUKTION I dette forløb skal

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Formative Assessment: Improving Learning in Secondary Classrooms. Formativ Evaluering: Forbedring af indlæring i 5.-10. klasse

Formative Assessment: Improving Learning in Secondary Classrooms. Formativ Evaluering: Forbedring af indlæring i 5.-10. klasse Formative Assessment: Improving Learning in Secondary Classrooms Summary in Danish Formativ Evaluering: Forbedring af indlæring i 5.-10. klasse Sammendrag på dansk Evaluering hænger unægteligt sammen med

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere