PÆDAGOGIK GØR EN FORSKEL METODER TIL EN UNDERVISNINGSPRAKSIS DER VIRKER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PÆDAGOGIK GØR EN FORSKEL METODER TIL EN UNDERVISNINGSPRAKSIS DER VIRKER"

Transkript

1 PÆDAGOGIK GØR EN FORSKEL METODER TIL EN UNDERVISNINGSPRAKSIS DER VIRKER Stephanie Stoll Dalton Center for Research on Education, Diversity & Excellence

2 Over sat af Karen Tommerup Jensen fra Pedagogy Matters: Standards for Effective Teaching Practice Stephanie Stoll Dalton Researcher Center for Research for Education, Diversity & Excellence 1998 Forskningsrapport nr. 4 Center for Research on Education, Diversity and Excellence Centeret er grundlagt af USA's Department of Education for afhjælpe landets meget forskellige typer af elevers risiko for ikke at opnå tilfredsstillende faglige resultater. Centret er placeret ved University of California, Santa Cruz og virker gennem universitetets statslige forskningsprojekt om sproglige minoriteter og i samarbejde med andre institutioner over hele USA. Centret skal sørge for at fremdrage emner som risiko, forskellighed og dygtighed til diskussion i forbindelse med forskning i undervisning, politik og praksis. Centralt i centrets arbejde skal dets forskning og udvikling fokusere på kritiske områder indenfor uddannelsen af elever fra kulturelle mindretal og elever som på grund af race, fattigdom og geografisk placering er i risikogrupper. CREDEs forskning er baseret indenfor en sociokulturel ramme, der er opmærksom på forskelle i kultur og sprog, men som også fremhæver de mange fælles ting, der forener mennesker. CREDE har 31 forsknings projekter under 6 programoverskrifter: Forskning i sprogindlæring, der synliggør eksemplariske undervisningsforløb og praksiser Forskning i professionel udvikling, der undersøger god praksis hos lærere, ikke-uddannede undervisere og ledere Forskning i samspillet mellem familien, kammerater, skolen og samfundet, der undersøger påvirkningerne på elever, der er i risikogrupper Forskning i undervisning i en kontekst, der undersøger undervisning, der tager udgangspunkt i elevernes, familiernes og de lokale samfunds erfaringer, viden og værdier. Der lægges vægt på områder indenfor naturvidenskab og matematik Forskning i integrerede skole reformer, der synliggør og dokumenterer vellykkede initiativer Forskning i evaluering og vurdering, der undersøger alternative metoder til evaluering af de faglige resultater hos elever fra sproglige mindretal Oplysning og spredning af viden er en nøgleaktivitet for centret, der udarbejder to forskellige typer af er. Forskningsrapporter (Research Reports) der beskriver den løbende forskning eller præsenterer resultaterne af afsluttede forskningsprojekter. De bliver først og fremmest skrevet for forskere, der studerer de forskellige sider af undervisningen af elever, der har risiko for et uheldigt udfald på deres uddannelse. er og uddannelsesmæssig praksis (Educational Practice Reports) behandler forskningsresultater og deres praktiske anvendelse i den daglige undervisning. De er først og fremmest udarbejdet med henblik på lærere, administratorer og politikere, der er ansvarlige for uddannelsen af elever med forskellige baggrunde.

3 Abstrakt Denne rapport præsenterer fem metoder til undervisning, der virker, og som kan anvendes på tværs af klassetrin, elevgrundlag og fagligt indhold. De fem metoder er fælles produktiv aktivitet, sproglige færdigheder (literacy), sammenhænge, udfordrende aktiviteter og læringsdialog. Disse metoder er opstået af forskellige undervisningspraksiser, som har vist sig at have succes i forskellige undervisnings- og indlæringsmæssige sammenhænge i de sidste tiår. Der bliver introduceret kendetegn for hver metode, der påpeger de forskellige dele af metoderne og deres funktion i undervisning og læring. Illustrationer og eksempler på metoderne og deres kendetegn bliver præsenteret gennem et bredt spektrum af undervisningssituationer for at understøtte påstanden om, at metoderne kan bruges i alle sammenhænge i hele skoleforløbet til undervisning af både sproglige majoriteter og minoriteter. Formålet er at fremme reformer af undervisningsmetoder, der i sig selv anbefaler, at pædagogik har en central plads i al indlæring hos elever.

4 Indledning Dette tiårs metode-baserede reform understreger, at det vigtigste i forbedringen af elevernes resultater er undervisning. Rapporterne fra the National Commission on Teaching and America's Future (NCTAF) (1996) angiver, at sagkyndig undervisning er den enkelt mest betydningsfulde faktor til højnelsen af amerikanske elevers faglige resultater. Forskning og rapporter om god praksis bekræfter det kritiske sammenspil mellem, hvad lærerne kan og gør, og hvad eleverne lærer. (NCTAF, 1996; Darlig-Hammond, 1997). Ud fra dette er der udarbejdet metoder til støtte for en "kompetent, omsorgsfuld og kvalificeret" undervisning med hensyn til pensum og læseplaner, elevernes præstationer, muligheder for læring og evaluering (NCTAF, 1996; Darling-Hammond, 1997; McLaughlin & Shepard, 1995). Men disse metoder fokuserer mere på at angive, hvad eleverne burde vide og være i stand til at gøre, og mindre på at angive, hvordan lærerne skal gøre, for at eleverne opfylder kravene. Faktisk har udtalelser, synspunkter og metoder der direkte handler om god undervisning og pædagogik været perifere i undervisningsreformen (McLaughlin & Shepard, 1995; Noddings, 1997). Denne rapport præsenterer fem veldefinerede metoder til undervisning, som kan anvendes på tværs af klassetrin, elevgrundlag og fagligt indhold. Disse metoder er opstået af forskellige undervisningspraksiser, som har vist sig at have succes for både sproglige majoriteter og minoriteter i forskellige undervisnings- og indlæringsmæssige sammenhænge i adskillige tiår. Der bliver introduceret kendetegn for hver metode, der påpeger de forskellige dele af metoderne og deres funktion i undervisning og læring. Illustrationer og eksempler på metoderne og deres kendetegn bliver præsenteret gennem et bredt spektrum af undervisningssituationer for at understøtte påstanden om, at metoderne kan bruges i alle sammenhænge i hele skoleforløbet til undervisning. Hvad er problemet? Der er opstået et krav om forbedret undervisning som en metode til at forbedre skoler, opfylde de nationale mål for uddannelse og til at sikre, at alle elever får en vellykket skolegang. Men Noddings (1997) synspunkt er, at den nuværende reform gentager tidligere reformers fejltagelser ved at negligere, hvordan definitionerne i metoderne besvarer lærernes vigtigste spørgsmål - hvordan hjælper man eleverne med at lære alt det, de antages at skulle kunne. Han siger, at reformen stadig fokuserer på, hvad eleverne har brug for at lære, men overser lærernes problemer med, hvordan de hjælper dem med at lære det. Erfarne lærere kæmper med dette spørgsmål lige så meget som nyuddannede lærere, men der er kun utilstrækkelig, pædagogisk hjælp til begge parter. Rapporter viser, at pædagogiske principper og deres forbindelse til teorier om undervisning og læring generelt mangler og sjældent bliver omtalt i hele forløbet af uddannelsen af lærere, fra "preservice" til "inservice" (Dalton & Moir, 1992, 1996; NCTAF, 1996). Dette er påvist i statistikker, der afslørede, at en fjerdedel af nyansatte lærere i 1991 ikke var uddannet til at gennemføre almindelig god undervisning, med en højere andel i byskoler og isolerede skoler på landet, der havde minoritetselever i risikogrupper (Darling-Hammond & Falk, 1997) Lærere fortæller, at deres professionelle videreudvikling sædvanligvis bliver rettet mod nye reformmål, men det store antal emner og et forvirrende skift af praktikanter vanskeliggør deres muligheder for at udvikle mere kompleks færdigheder (Goertz, Floden & O'Day, 1996) Nationale undersøgelser og enkeltundersøgelser af reformer viser, at når skolereformer prøver at forbedre den daglige undervisning, er anstrengelserne sædvanligvis tilfældige og ikke systematiske og målrettede (Shields & Knapp, 1997).

5 Samtidig med eksisterer der underbygget forskning, analyser af og offentliggørelser om effektiv pædagogik, først og fremmest om undervisning af nationens elever i risikogrupper. Manglen på fokus på dette område af viden skyldes sandsynligvis det faktum, at undervisning i USA mest har handlet om det store flertal af elever, som har engelsk som modersmål, selvom antallet af ikkeengelsksprogede er forøget med mindst en million de sidste ti år (August & Hakuta, 1997). Fordi denne gruppe elever fortsat bliver behandlet som undtagelser fra de almindelige vejledninger, er der kun lille forståelse for at gyldige, universelle vejledninger kun kan uddrages fra hele spektret af Amerikas forskellige befolkning. Dette betyder, at generelle vejledninger om god pædagogik skal bygge på og få viden ved at undersøge de elever, der er blevet svigtet mest af amerikanske skoler, de elever hvis kultur, sprog eller dialekt afviger mest fra det store flertal af elever og lærere. Dette omfatter spansktalende og asiatiske immigranter, sorte amerikanere, mennesker der taler Hawaiisk og engelske dialekter fra de appalachiske bjerge, indianere og lavindkomst elever over hele landet. Historisk set har en vellykket skolegang været afhængig af de fordele, som familie og lokale institutioner har givet børn fra fødslen. Mange minoriteter og lavindkomst grupper har kun haft få sproglige, boglige og kulturelle resurser i deres familier og lokalsamfund, som forberedte dem på en vellykket skolegang i USA. Men når skolerne forbedrer deres undervisning, forbedrer eleverne - alle eleverne - deres læring. Det er umiskendeligt klart, hvilke former for pædagogik, der virker, og hvilke der ikke gør, når man underviser elever, der ikke har haft den samme forberedelse som almindelige, middelklasse elever. Pædagogiske principper, der er kendt for at forøge risikoelevers succes, er lige så effektive for alle elever; men for risikogruppeeleverne er de vitale. Hvad er pædagogik? Lige siden Borgerkrigen har den almindelige tradition i amerikansk undervisning været "overhøringstimer", hvor læreren gav lektier for, vurderede elevernes læring, gav nye lektier for, præsterede korte tilbagevendende vurderinger af præstationerne i en undervisning, der blev ledet med fast hånd af læreren med lille eller ingen medvirken fra eleverne (Hoetker & Ahlbrand, 1969; Tharp & Gallimore, 1988). Tidligt i 1900-tallet var individuelt elevarbejde - udført i stor stil under lærerens ledelse - rettet mod at producere fabriksarbejdere (Linder-Scholer, 1996). Som århundredet passerede sit midte blev der gjort store anstrengelser for at forøge elevernes udbytte gennem reviderede læseplaner, udvidet standardiseret testning, forskellige lokalt kontrollerede initiativer og massiv statslig støtte for at fremme retfærdighed og lighed i mulighederne for uddannelse ved siden af et udvalg af andre programmatiske og regulerende tiltag (Darling-Hammond, 1998). På samme tid blev der gjort flere overvejelse om de sociale interaktioner og kulturelle sammenhænge uden for skolen, der har indflydelse på udviklingen af menneskers tale og tænkning (Brown, Stein & Forman, 1996; Cobb 1994; Piaget, 1971; Tharp & Gallimore, 1988). Det blev klart, at den fælles tradition bygger på erkendelse og sproglig udvikling udenfor skolen, i børnenes hjem eller i samfundets institutioner som kirke, spejdere, klubber eller i kredse, der beskæftigede sig med læsning og løsning af problemer. Uden den slags tidlig udvikling udefra er de fleste elever ikke i stand til at lære fra den traditionelle "lektieskole" (Tharp, 1997). Beviset på dette er stærkt i Harst & Risleys (1995) undersøgelse, der sammenligner sproglig udvikling og vellykket skolegang hos børn fra lavere og højere socialklasse. Undersøgelse viste de katastrofale konsekvenser af en minimal tid til voksen/børn interaktion for udbyttet af skolegangen for lavindkomst børnene. Effekterne af fattigdom bliver forstærket for elever, hvis kultur lægger mindre vægt på at kunne læse og skrive, og som ikke kommer i skole med fuld beherskelse af engelsk.

6 Vægtningen af samarbejde, kommunikation og fællesskab i undervisning og læring har forstærket fokus på den rolle, som sociale og kulturelle faktorer spiller på elevernes resultater (Brown & Campione 1994, 1996; Cobb, 1994, Rogoff, Matusov & White, 1996; Tharp & Gallimore, 1988; Vygotsky, 1978). Ud over det har sociokulturelle teorier og aktivitetspædagogiske teorier udvidet definitionerne af undervisning og læring ved at understrege de sociale, kulturelle, sproglige og politiske sammenhænge (Leont'ev, 1981; Moll, 1990; Rogoff et. al., 1996; Tharp & Gallimore, 1988; Vygotsky, 1978). I følge disse teorier er læring en proces med aktivt samarbejde om at udvikle viden, der finder sted i interaktionen mellem lærer og elev, indenfor de sociale strukturer i klassen og i den større institution, skolen. Mere end nogensinde før betyder undervisning og pædagogik, at læreren hjælper eleverne kontinuerligt gennem interaktion og aktivitet i det fortløbende sociale rum i klassen. For eksempel ligger mundtlig sproglig udvikling under alle replikskifter, lærerne har med deres elever ikke bare i timerne. Pædagogik betyder også, at læreren lærer om sine elevers hjem og samfund for at kunne forstå, hvordan man kan trække på lokal viden til brug for faglig læring. Moderne pædagogik anvender begreber og forskningsresultater, der viser gode muligheder for alle elevers resultater, som læringsfællesskab, sproglig udvikling, medbestemmelse, fremspirende literacy, vidensforråd, kulturel forenelighed og læringsdisloger (Brown & Campione, 1994; Cobb, 1994; Gonzáles et. al., 1993; McLaughlin & Talbert, 1993; Purcell-Gates, 1995; Rogoff et. a., 1996;Tharp & Gallimore, 1998; Vogt, Jordan & Tharp, 1992). Disse pædagogiske tilgange er - ligesom alle andre nyskabelser og fremskridt - virkningsfulde eller virkningsløse alt efter tilstedeværelsen af resurser og støtte til lærernes muligheder for at lære, eksperimentere og reflektere over planer og omstruktureringer. Denne pædagogiske bevægelse, som det er demonstreret i mange klasser, komplementerer indsatsen af den metode-baserede reform. For eksempel anbefaler Darling-Hammond (1997) store forandringer, der skulle "opfordre til at danne grupperingsstrukturer, der skaber udvidede, forstærkede lærer/elev relationer". Faktisk er principperne for at gennemføre sådanne reformer kendte og anvendte, idet de er udsprunget af fuldt udviklet forskning og teoretisk litteratur, udviklet nok til at bruges som metoder, om hvilke pædagogisk reformarbejde kan samle sig. De pædagogiske metoder, der skal belyses her, kommer fra forskning i undervisning og gængs praksis, der anbringer undervisningen i selve klasseværelset; uddannelse må ikke mere være afhængig af undervisning, der foregår andre steder end i skolen. Derfor er løftet fra de nye metoder, at alle elever får en vellykket skolegang med fagligt udbytte, fordi skolen nu påtager sig at undervise i alt, hvad eleverne har brug for at vide. Hvad er metoder? De pædagogiske metoders øjeblikkelige status Det er ubestrideligt, at lærere skal have stor faglig viden, hvad enten de underviser i specielle fag eller i alle fag i en klasse på yngstetrinnet. Men god undervisning, der udvikler fagligt udbytte hos alle elever, kræver mere end ekspertise i fagligt indhold, børnenes udvikling og evnen til at motivere (Darling-Hammond, 1997). Pædagogik betyder ligeså meget. I McLaughlin og Shepards (1995) rapport om den nuværende metode-baserede reform til forbedring af uddannelserne, citerer de reformatorernes forslag til pædagogik. Et eksempel fremfører, at sammenkædning af "indholdsmetoder med præstationsmetoder vil være mest brugbar ved vejledning i undervisningen". I et andet bliver præstationsmetoder rost for at være mere konkrete end indholdsmetoder og hjælper derved "til at klarlægge og forklare den undervisning og læring

7 der er hensigten med indholdsmetoderne". I den slags udtalelser bliver pædagogik kommunikeret mere gennem paralleliseringer og følgeslutninger, end gennem definitioner og vejledninger. I vejledninger der er udarbejdet til brug for lærere, der skal undervise ikke-engelsktalende elever i engelsk, er hvad lærerne faktisk skal gøre, skjult af betoningen af, hvad eleverne skal kunne. For eksempel bliver læreren rådet til "i stigende grad at udvikle... forståelse af og evne til at interagere med det engelsktalende, amerikanske samfund gennem beherskelse af kommunikative kompetencer i engelsk, som det anvendes i det engelsktalende samfund" ved at hjælpe eleverne til at opnå beherskelse, bevidsthed og viden. Dominansen af, hvad eleverne skal kunne, forviser pædagogikken til anden- eller tredjepladsen; den bliver spredt ud over metodedefinitionerne. Udtyndingen mellem alle metodedefinitionerne skaber et usammenhængende og tilfældigt indtryk, der på en dårlig måde repræsentere styrken i pædagogikkens samordnende kraft i alle elevers nuancerede læring. Metoder der anerkender pædagogikkens centrale rolle, fx the National Science Education Standards, giver entydig vejledning til lærerne om, hvordan man skal undervise, hvordan man skel introducere et emne, hvordan man opmuntrer elevernes spørgsmål og kommentarer, hvordan man involverer eleverne i faglige aktiviteter, og hvordan man løbende evaluerer elevernes fremskridt (National Research Council, 1996). Brugbare vejledninger om, hvad matematiklærere skal gøre, er også omhandlet men ikke specielt fremhævet i the National Council of Teachers of Mathematics (1991). Metoder til metoder (Standarder for standarder) Linder-Scholer (1996) siger, at "metoder (standarder) " ikke behøver at betyde skabeloner, der skal kopieres eller forhindringer, der skal overkommes, men at de kan forstås i den oprindelige betydning af ordet - som et banner (standard) der viser vej forrest i processionen. Denne opfattelse af metoder (standarder) understreger deres brede fundament og natur af konsensus, en konsensus om idealer og principper, der skal gennemføres i lokale sammenhæng gennem lokal deltagelse. Selvfølgelig vil strategier og aktiviteter for at gennemføre metoderne være forskellige fra den ene lokale situation til den anden. Men alle indgangsvinkler deler den fælles intention at rette undervisningspraksis ind efter de tydelige vejledninger i metoderne. I denne vision om reform giver metoder generel vejledning til lærere, skoler, læreuddannelser og andre, der er interesserede i pædagogik og dens effekt på læring. Dette er ikke lyn-opskrifter til undervisningen, men vejledninger om idealer som lærerne kan stræbe efter, og som lærerne kan nå gennem refleksioner, praksis, interaktion, konstruktiv feedback og fortsat lærdom om lokale betingelser. I de følgende afsnit bliver processen med at omforme kendte principper for god undervisning til pædagogiske metoder præsenteret gennem definitioner, begrundelser og eksempler. Formålet er, at få en metode-baseret reform til at virke som en anbefaling af, at pædagogik indtager en central plads, der afspejler dens rolle i elevernes læring.

8 Pædagogiske metoder I bredest forstand sammenfatter dette hæfte, hvad der vides om udbytterig undervisning og læring for alle elever og præsenterer denne viden som de fem metoder, med kendetegn og eksempler på deres virkning i ægte undervisning. Disse ligesom andre metoder er blevet udviklet gennem en proces af fælles enighed efter mange års forskning og udvikling. Det meste af den egentlige forskning, der rettede sig mod at udvikle, forfine, undersøge og samvittighedsfuldt afprøve metoderne, er blevet gennemført af forskere, der er knyttede (både formelt og uformelt) til Center for Research for Education, Diversity & Excellence (CREDE) og dets forgænger, the National Center for Research on Cultural Diversity and Second Language Learning, the Kamehameha Early Education Program (KEEP) og til KEEP's andel i læreruddannelsen i det alternative læreuddannelsesprogram, Preservice Education for Teachers of Minorities (PETOM) ved Iniversity of Hawaii, Manoa, College of Education. Den fælles proces omfattede en analyse af litteraturen om undervisning og læring, der var blevet skrevet af forskere og udviklere om undervisning af hele USA's majoritets- og minoritetselever på alle klassetrin. Metoderne blev uddraget fra denne litteratur som udsagn om hvilke, der var enighed om virkningen på tværs af disse spredtliggende og forskellige befolkninger. Fordi disse generelle fremstillinger er baseret på den størst mulige spredning i forskelle, har de universel gyldighed og kan bruges på tværs af klassetrin, fagligt indhold, læreplaner, kulturer og sproggrupper. Det er ikke en færdig liste, og en fuldstændig forståelse af deres virkninger er endnu ikke opnået. Der er en høj grad af konsensus om metoderne, og den fælles proces er udviklet over mere end de sidste ti år. Processen har omfattet publicering af flere på hinanden følgende versioner og forklaringer (Dalton & Sytoddard, 1998; Dalton & Youpa, 1998; Hilberg, Doherty, Dalton, Yuopa & Tharp, 1998; Tharp, 1989, 1992, 1993, 1997; Tharp, dalton & Yarmauchi, 1994). Samtidigt har forskere og praktikere i samarbejde gennemført et national program med mundtlige præsentationer og diskussioner, hvor der har været inviteret til kritik af og indsigelser mod metoderne. Disse møder har strakt sig fra landsdækkende telefonprogrammer over satellit til små konferencer med forskere og politikere og har omfattet foredrag for praktikere på skoler over hele landet og fokusgrupper af lærere og forældre. I forløbet med udviklingen af metoderne har seminariestuderende, nye lærere og erfarne lærere med almindelige, forskellige og risikogruppe elever implementeret metoderne med succes (Daltin, 1986; Dalton, Blaine & Tharp, 1987; Dalton & Sison, 1994; Dalton & Stoddart, 1998; Dalton & Youpa, 1998; Hilberg, 1998). Der findes en stor grad af overensstemmelse mellem disse fem metoder og andre, der er udarbejdede af andre nationale grupper i det omfang, som de andre behandler pædagogik (fx the Professional Standards of the National Council og Teachers og Mathematics; th National Board of Professional Teaching Standards), dette forstærker den tillid, med hvilken vi påstår, at disse fem metoder repræsenterer den klareste nationale konsensus.

9 Fem metoder til undervisning, der virker De fem metoder til undervisning, der virker, deres kendetegn og eksempler, der illustrere dem, bliver her præsenteret i den følgende del af hæftet. Kendetegnene vejleder forberedelserne til at implementere hver metode, angiver en fremgangsmåde til observationer af undervisning og fremmer overvejelser om praksis, individuelt eller sammen med kolleger. Metode I Metode II Fælles produktiv aktivitet Lærer og elever arbejder sammen om et fælles produkt Fremmer læring gennem læreres og elevers fælles produktive aktivitet Sproglige færdigheder Udvikling af sprog og læse- og skrivefærdighed (literacy) på tværs af læreplaner Udvikler sproglige kompetence gennem tværfaglig undervisning Metode III Sammenhænge Skabe forbindelse mellem elevens livserfaringer og skoleerfaringer Skaber sammenhæng mellem undervisning og elevens erfaringer og færdigheder fra hjemmet og lokalsamfundet Metode IV Udfordrende aktiviteter Undervisning i nuanceret og kompleks tænkning Udfordrer eleverne til erkendelsesmæssige kompleksitet Metode V Læringsdialog Undervisning gennem samtale Engagerer eleverne gennem samtale, særligt i læringsdialog

10 Tilsammen beskriver metoderne en undervisning, der inddrager eleverne i et frugtbart samarbejde i forskellige rammer for at lede elevernes læring i en meningsfuld retning, I diagrammet repræsenterer hver af stjernes arne en metode, og stjernens krop sammensætter dem til en gennemgående undervisning, der virker. Hver metode påvirker de andre. For eksempel påvirker den fælles kreative aktivitet organisationen og opgaveplanlægningen, hvilket efterfølgende støtter de fire andre metoder. En forøgelse af variationen og forskelligartetheden af de fælles produktive aktiviteter som fx små grupper, giver muligheder for større sammenhæng, fordi mindre grupper giver lærerne bedre muligheder for at tale med eleverne og lære noget om deres oplevelser indenfor og udenfor skolen. Fælles produktive aktiviteter gør også sproglig udvikling mere sandsynlig, fordi eleverne er villige til at udtrykke sig mundtligt og på andre måder, fx gennem tegning og skrivning, når de arbejder sammen med lærerne. Fælles kreativ aktivitet får også eleverne til at tænke mere nuanceret, fordi en lærer, der kender eleverne gennem interaktion og fælles arbejde, kan individualisere niveauet for undervisningen mere omhyggeligt og kan aktivisere resurser hos kammeraterne, når der er alternativer til klasseundervisning. Fælles produktiv aktivitet muliggør også læringsdialog, fordi læreren kan føre samtalen hen på faglige områder sammen med en udvalgt gruppe af elever, mens de andre deltager selvstændigt i forskellige andre fælles produktive aktiviteter. Selvom metoderne helt klart fungerer afhængigt af hinanden, anbefales det, at begyndere anvender dem i rækkefølge begyndende med fælles produktiv aktivitet og sproglige færdigheder. Læringsdialog er det bedst at udvikle, efter men har fået erfaringer med de andre fire metoder især den sproglige udvikling. Classroom management og organisation er nøglen til en vellykket implementering af metoderne. Disse områder bliver kort berørt her og bliver præsenteret grundigt andre steder (Dalton, Stoddart & Tharp 1997; Tharp, Estrada, Dalton & Yamauchi, under trykning).

11 Metode I Fælles produktiv aktivitet Lærer og elever arbejder sammen om et fælles produkt Fremmer læring gennem læreres og elevers fælles produktive aktivitet Kendetegn Læreren: planlægger undervisningsaktiviteter, der stiller krav til elevsamarbejde for at gennemføre et fælles projekt afpasser kravene til den fælles produktive aktivitet efter den tid, der er til rådighed. indretter klasseværelset, så det opfylder elevernes behov for at kommunikere individuelt og i grupper og for at arbejde sammen. deltager sammen med eleverne i fælles produktive aktiviteter. opdeler eleverne i forskellige grupper, fx efter venskaber, blandede faglige færdigheder, sprog, projekter eller interesser for at fremme interaktion. planlægger sammen med eleverne, hvordan man skal arbejde i grupperne og bevæge sig fra en aktivitet til en anden, fx fra instruktion i en stor gruppe til aktiviteter i små grupper, ved oprydning, afslutning og den slags. styrer elevers og lærers adgang til materialer og teknologi for at lette den fælles produktive aktivitet. overvåger og vejleder elevernes samarbejde på en positiv måde. Eksempler på fælles produktive aktiviteter med kendetegn To grundregler: del din viden og arbejd Første, anden og tredje klasse I en byskole i sydvest USA med lav- og middelindkomst elever (60 % ikke engelsksprogede) gennemført en lærer og hendes 25 første-, anden- og tredjeklasse elever en fælles produktiv computeraktivitet. I følge læreren hjalp to fælles regler om brug af computere eleverne til at forstå, hvordan samarbejde kunne hjælpe dem til at blive selvstændige, kreative og til at vurdere sig selv. Regel 1 stillede krav om, at eleverne delte deres viden og hjalp hinanden ved computeren. Læreren demonstrerede tit samarbejde med elever ved computeren og gjorde opmærksom på elever, der arbejdede godt sammen. Regel 2 stillede krav om et produkt af elevernes arbejde ved computeren. "Kreative mennesker anstrenger sig," sagde læreren. Produkter og partnere var ofte efter eget valg; tilbagevendende arbejde som at skrive klassens nyheder gik efter tur. (Chisholm, )

12 Når øvede og begyndere arbejder sammen hen mod et fælles mål eller produkt og har mulighed for at tale sammen om aktiviteten (Moll, 1990; Tharp & Gallimore, 1988; Wertsch, 1985) er læring et sandsynligt resultat. Forskning i læring gennem samarbejde viser, at farvede elever, som samarbejder på tværs af racer, forbedrer deres faglige udbytte, motivation, slevværd og indfølingsevne (August & Hakuta, 1997). Lærere hjælper elever til at betragte hverdagsoplevelser på mere nuanceret måde, når eleverne bliver bedt om at relatere deres aktiviteter hjemme og i lokalsamfundet til emnerne i undervisningen. Aktiviteter som fx at skære en vandmelon i stykker, sådan at så mange børn som muligt kan få lige store stykker eller at regne ud, hvor meget det koster at købe den nøjagtige længde blonde til dansekjolen, kan udvikle løsningen på et hverdagsproblem til et mere kompleks niveau. I fælles produktive aktiviteter er produktet også nødvendigt for dets evne til at motivere læring. Et eksempel fra en skole for mellemtrinnet i Kentucky kan illustrere det. Eleverne spørger ikke længere matematik- og naturfagslærerne: "Hvornår skal vi nogensinde bruge det her?" Mellemtrinnet På en skole for mellemtrinnet i Kentucky sagde lærerne: "Vi ville gerne have vores elever til at forstå relevansen af naturfag og matematik til deres verden." Lærerne har ændret undervisning og læring i deres klasser gennem støtte fra National Alliance for Restructuring Education (NARE) og teknologi fra Apple Computer. Lærerne fortæller, at de skiftede fra "eksperten ved katederet" - undervisning til at vejlede eleverne i at producere, ordentlige produkter baseret på læreplanen. "Vi planlagde, at eleverne skulle gennemføre deres egne undersøgelser, lave eksperimenter de selv havde planlagt og anvende det, de havde lært til at besvare spørgsmål, der inddrog matematik og naturfag fra deres egen verden. Vi blev vores elevers vejledere, kom med udfordrende spørgsmål, viste dem forskellige former for teknologi, som de kunne bruge og sikrede os, at læreplanen blev opfyldt. Vi ville ikke have, at teknologien selv skulle overskygge det faglige indhold eller få eleverne til at lave arbejde, som så godt ud, men som ikke indeholdt nogen ægte læring. Når elever bruger teknologiens redskaber, ser deres produkter professionelle ud, ligesom det voksne producerer. Produktet er meget motiverende, og elever som sædvanligvis ikke ville færdiggøre et arbejde, fortsætter med at rette og arbejde indtil et ordentligt produkt er nået." (Schempp, ) Indvirkningen fra resultaterne af fælles produktiv aktivitet på elevers motivation og forståelse bliver tit observeret. De følgende eksempler er beviser på gennemslagskraften på elever, lærere og skoler.

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen

Læs mere

- Forskning! - Kognitiv kapacitet! - Evidens! - Eksempler

- Forskning! - Kognitiv kapacitet! - Evidens! - Eksempler Hvad vil jeg undervise i? - Forskning - Kognitiv kapacitet - Evidens - Eksempler - Pædagogikken - Elevcenteret undervisning - Bloom taksonomi - Konstruktivisme (Piaget) - akkomodation og assimilation.

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, klassetrin

Kompetencemål for Matematik, klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, klassetrin

Kompetencemål for Matematik, klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Møder med eleven i centrum

Møder med eleven i centrum Møder med eleven i centrum Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie på 4

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Fælles - om en god skolestart

Fælles - om en god skolestart Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Forord til dansk udgave:

Forord til dansk udgave: RUSK op I DIN KREATIVITET 5 Forord til dansk udgave: Du behøver ikke at læse bogen fra ende til anden. Du kan anvende den som opslagsbog og udvælge afsnit og kaste dig over den beskrevne kreative teknik.

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse.

Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse. Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse. FRA FORENKLEDE FÆLLES MÅL Kommunikation vedrører det at udtrykke sig med og om matematik og at sætte sig ind i og fortolke andres udtryk med og om

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig?

Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig? VIDENSKONSTRUKTION Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig? Oversigt Mange skoleaktiviteter kræver, at eleverne lærer og gengiver de oplysninger, de modtager. Det

Læs mere

AT UNDERVISE I MATEMATIK PÅ ET FREMMESPROG 1

AT UNDERVISE I MATEMATIK PÅ ET FREMMESPROG 1 AT UNDERVISE I MATEMATIK PÅ ET FREMMESPROG 1 Indledende bemærkninger Dette arbejdsdokument har til hensigt at simplificere refleksionerne over undervisning i matematik på et fremmesprog, især inden for

Læs mere

01-02-2012. Struktureret tematisk sprogarbejde. Hvad kan tematisk sprogarbejde? Sprogpakken. Struktureret tematisk sprogarbejde

01-02-2012. Struktureret tematisk sprogarbejde. Hvad kan tematisk sprogarbejde? Sprogpakken. Struktureret tematisk sprogarbejde Struktureret tematisk sprogarbejde Sprogpakken Struktureret tematisk sprogarbejde Struktureret tematisk sprogarbejde er det nyt? Pædagoger i dagtilbud har altid arbejdet med emner i kortere eller længere

Læs mere

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk 1 Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skoles formål, målsætning og værdigrundlag. Skolens formål. Øresunds

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog. Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen

Læs mere

Kvalitet i m2 kort fortalt

Kvalitet i m2 kort fortalt KØ B E N H AV N S U N I V E R S I T E T 2013 Kvalitet i m2 kort fortalt Hvorfor dette papir?: Formålet er at give et hurtigt overblik over emnet: kvalitet i m2 og give inspiration til emner indenfor samspillet

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Cooperative Learning i børnehaveklassen.

Cooperative Learning i børnehaveklassen. Cooperative Learning i børnehaveklassen. Af Jette Stenlev Første gang offentliggjort i Skolestart nr. 1, 2007 Flere og flere lærere også i skolens yngste klasser begynder at anvende Cooperative Learning

Læs mere

Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med

Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med Workshop 7 Flersproglighed som resurse Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med Faglige og sproglige mål udvikling af fag og sprog følges ad * Deltagerne får ideer til at inddrage

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Visuel NAT/TEK/MAT på Søndermarkskolen

Visuel NAT/TEK/MAT på Søndermarkskolen Et eksempel på en visuel præsentation i forbindelse med forløbet Hjælp - der er rod i geometrien Skoleafdelingen Att.: Mads Egsholm Forsøgs- og udviklingsmidler 2011/2012 Børne- og Ungeområdet Rådhuset

Læs mere

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Lektor Ole Goldbech Vestergårdsvej 7 DK - 3630 Jægerspris +45 47 52 33 36 ole.goldbech@skolekom.dk 28. maj 2004 Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Evalueringen omfatter dels

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014 Forenklede Fælles Mål Aalborg 30. april 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Formål med nye mål Målene bruges ikke tilstrækkeligt i dag Fælles Mål skal understøtte fokus på elevernes læringsudbytte ikke aktiviteter

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Dansk natur-teknikundervisning. på engelsk

Dansk natur-teknikundervisning. på engelsk VIA University College 45 Dansk natur-teknikundervisning på engelsk Tekst og fotos: Lise Knattrup og Rikke Vestergaard, lærere Det er på mange måder en helt almindelig onsdag. Rikke, 2.b s natur- og tekniklærer,

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Brenda Taggart inspiration (Udsendes den 1. i hver måned i et år fra august 2016 til juni 2017)

Brenda Taggart inspiration (Udsendes den 1. i hver måned i et år fra august 2016 til juni 2017) Brenda Taggart inspiration (Udsendes den 1. i hver måned i et år fra august 2016 til juni 2017) Mail 1: Dagtilbud er ekstremt betydningsfulde Brenda Taggart har siden 1997 sammen med et større forskerteam

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Vurdering ved hjælp af portfolio

Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering ved hjælp af portfolio Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016

Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016 Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016 Problemformulering: Dragør skolevæsen er i gang med at finde gode måder at implementere folkeskolereformens forskellige hensigter og elementer, for at sikre

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål

Læs mere

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen!

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Susanne Christensen, pædagog og pædagogisk leder Børnenes Kontors Daginstitution Fra en dag i førskolegruppen, september 2016: Børnene sidder på deres

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16 Hovedformål med faget De forskellige danskfaglige dimensioner skal i stigende grad integreres i arbejdet med sprog og alle typer tekster i afgangsklasserene, inden for de fire kompetenceområder: Læsning,

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham

Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham konference 22.10.14 som led i plan for kompetenceudvikling i Aabenraa kommune www.challenginglearning.com www.jamesnottingham.co.uk www.visiblelearningplus.com

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler

Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1 Parat til DESIGN FORMÅL & INDHOLD Parat til design // & indhold 1 INDHOLD Målgruppe Elever med erhvervs- og husholdningsfaglig interesse for design og sund livsstil 3 Parat til Design vil gøre eleven mere

Læs mere

Implicitte svar. betydningen af lærerens feedback for elevers (og kursisters) læringsmuligheder

Implicitte svar. betydningen af lærerens feedback for elevers (og kursisters) læringsmuligheder Implicitte svar betydningen af lærerens feedback for elevers (og kursisters) læringsmuligheder Anna-Vera Meidell Sigsgaard, PhD Faculty of Social Science and Pedagogy Department of Education Tosprogede

Læs mere

A New Life Pioneers in the American West

A New Life Pioneers in the American West A New Life Pioneers in the American West Den jyske hede var i århundreder et tyndbefolket område, hvor befolkningen møjsommeligt tjente til livets ophold på den næringsfattige jord. I 1850 ankom tusind

Læs mere

Praktikdokument 1. praktik

Praktikdokument 1. praktik Praktikdokument 1. praktik Efterår 2013 Matilde Clemmensen Studerendes navn Hold I13 Efterår 2013 1 Praktikdokument 15, stk.1. Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument.

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Forskningsbaserede principper for at undervise i kompleks og nuanceret tænkning

Forskningsbaserede principper for at undervise i kompleks og nuanceret tænkning Fra barnestol til gymnasium Forskningsbaserede principper for at undervise i kompleks og nuanceret tænkning Forestil dig et klasseværelse - eller hvis du er heldig, husk et - som dette: Lærere og elever

Læs mere