Murersektionens generalforsamling 2010

Transkript

1 Murersektionens generalforsamling 2010 Formandens beretning Fredag, den 9. april 2010 på Munkebjerg Hotel ved Vejle

2 Indholdsfortegnelse: Indledning v/formanden side 3 Strategi- og handlingsplan side 3 Kommunernes erhvervsvenlighed side 3 Offentlige betalere side 4 Klima og energi side 4 Arbejdsmiljø side 5 Arbejdsmarked side 5 Uddannelsesforhold side 5 Efteruddannelse side 6 AB-Forbrugere side 6 Nye affaldsregler side 6 Det Digitale Byggeri side 6 Multimedieskat side 7 Byggeriets Ankenævn side 7 Overenskomster 2010 side 7 Murersektionen medlemsforhold side 8 Praktikpladser side 8 Praktikpladspræmier side 8 Murerarbejdsmandsuddannelsen side 8 Arbejdsmiljø på murerområdet side 8 Autorisationsordning og kontrolordning for vådrum side 10 Kommentar til vådrumsanvisning side 10 Dagens detalje til MURERnyt side 10 Konference med 3F side 11 Toleranceprojektet side 11 Teglpjece 37 side 11 Medlemsrådgivning side 11 Udvalg om in-situ beton side 12 Facadepudsgruppen side 12 Udlandsk arbejdskraft side 13 MURO orientering side 14 2

3 Formandens beretning var et bask år for branchen. Her i starten af 2010 ser vi nogle spæde positive tegn, men de er usikre, og konjunkturerne vender sandsynligvis først for alvor i Derfor bruger Dansk Byggeri meget energi på at få sat en række nødvendige fodaftryk i den offentlige debat. Sidste år var vores pres medvirkende til etablering af renoveringspuljen, som gav en øget aktivitet i midten af det forgangne år. Vores pres var også med til at sikre, at de offentlige investeringer blev fremrykket midt i Og vores pres bidrog til, at finansloven for 2010 indeholdt en række nye aktiviteter - herunder investeringer for 5 mia. kroner i perioden frem til Der er blandt andet tale om en forstærket vedligeholdelse af statens veje, fremrykket vedligeholdelse af sygehuse og energirenoveringer i statens bygninger. Strategi- og handlingsplan Dansk Byggeris nye Strategi- og Handlingsplan blev vedtaget på sidste års Repræsentantskabsmøde. Formået er at fremtidssikre Dansk Byggeri, så der også i fremtiden er en stærk organisation, der taler bygge- og anlægsbranchens sag. En stærk organisation, der formår at sætte de nødvendige aftryk på den erhvervspolitiske debat. En stærk organisation, der prioriterer nærhed og identitet i forholdet til medlemsvirksomhederne. Et af elementerne i denne strategi er, at vi også i sektionerne arbejder i den retning. Derfor skal vores aktiviteter medvirke til at nå målet om øget erhvervspolitisk indflydelse, synlighed samt nærhed og identitet i forhold til virksomhederne Vores arbejde skal være med til at styrke den faglige og branchemæssige profil i forhold til virksomhederne, fx via netværk, nyhedsbreve, kurser og møder, så virksomhederne oplever nærhed og identitet. Og vores arbejde skal koordineres med Dansk Byggeris generelle erhvervspolitiske aktiviteter. Som de fleste nok ved er der også blevet mulighed for at etablere branchefællesskaber på tværs af sektionerne. Første skud på stammen er Anlægsentreprenørerne, som har til formål at sikre, at området for anlæg og infrastruktur får større synlighed og gennemslagskraft. Der er mulighed for at etablere branchefællesskaber inden for andre områder også. Kommunernes erhvervsvenlighed Op til kommunalvalget 17. november satte Dansk Byggeri fokus på kommunernes serviceniveau, erhvervsvenlighed og økonomi, der er under stort pres. Det er vigtigt at finde løsninger på, hvordan vi fremadrettet får kommuner til at levere en både effektiv, fair og kvalitetssikker service for færrest mulig penge. Et af de områder, der har været særligt meget under luppen, er kommunernes behandling af byggesager. Formålet har været at få lettet sagsbehandlingstiderne og gjort det mere enkelt og gennemskueligt, når virksomhederne skal have en byggetilladelse. Dansk Byggeri deltog i forhandlinger med Erhvervs- og Byggestyrelsen om den ændring af byggeloven, der trådte i kraft 1. januar 2009, som blandt andet sikrer større 3

4 gennemsigtighed - og skal sikre, at gebyrerne i højere grad afspejler kommunernes reelle omkostninger. Der er oprettet en portal på Dansk Byggeris hjemmeside, hvor man løbende kan følge med i analyserne og kommentarer på området. Offentlige betalere Det offentlige er fortsat dårlig til at overholde betalingsfristerne. Det viser en analyse gennemført af Dansk Byggeri i december. Sidste forår indgik Dansk Byggeri sammen med Dansk Erhverv en aftale med KL om at gøre en fælles indsats for at få kommunerne til at betale elektroniske fakturaer til tiden. Hele 75 procent af de deltagende virksomheder i analysen mener, at det offentlige ikke har forbedret sig inden for det seneste år. Dansk Byggeri vil derfor igen tage kontakt med KL for at finde en løsning. Det er uholdbart - også i en økonomisk vanskelig situation - at offentlige myndigheder presser leverandørerne på likviditeten og dermed kan være medvirkende til at lukke sunde virksomheder. Klima og energi Klima og energi fyldte rigtig meget sidste år. Og uanset resultatet af Klimatopmødet, er der ingen tvivl om, at emnet også fremover vil komme til at optræde hyppigt - også på byggeriets dagsordener. Et af elementerne i Finansloven for 2010 er som tidligere nævnt en pulje til energirenovering af statens bygninger. Det er positivt, at regeringen har lyttet til de mange opfordringer til, at staten påtager sig en mere aktiv rolle på dette område, og selv går i gang med at omsætte ord til handling. Men det kniber stadig med at få gang i markedet for energirenovering af den bestående bygningsmasse. Derfor presser Dansk Byggeri hele tiden på for at få konkrete krav ind i bygningsreglementet og for at få politikerne til at gøre brug af økonomiske gulerødder, sådan som det fx var tilfældet med renoveringspuljen. Derfor er vi godt tilfredse med, at regeringens strategiplan for energieffektivisering af bygninger rummer en plan, der rækker helt frem til Men strategiplanen gør det ikke alene. Der skal arbejdes med initiativer på mange fronter, og det vil Dansk Byggeri blive ved med at minde politikerne om. Vi kan altså imødese en række nye krav, som kræver, at vi løbende udvikler vores produkt og tilegner os ny viden. Også efter pres fra Dansk Byggeri har Energistyrelsen taget initiativ til at forbedre den hidtidige energimærkningsordning for bygninger. Forhåbentlig vil en markant forbedring af ordningen sætte skub i fremtidens energirenoveringer af bygninger. Dansk Byggeri har også arbejdet aktivt for oprettelsen af det nye Videncenter for energibesparelser i bygninger. Videnscentret er oprettet på Teknologisk Institut, og det er byggeriets udførende virksomheder, der er den centrale målgruppe. Det er et vigtigt initiativ, som kan være med til at sikre, at byggevirksomhederne bliver i stand til at udnytte det voksende marked for energirenoveringer og energiforbedringer. Energivejlederuddannelsen blev oprettet af Dansk Byggeri og Tekniq i fællesskab. Og det har været en stor succes. Ved årsskiftet havde godt 50 deltaget på det tredages-kursus, som skal klæde de udførende bedre på til den dialog, der ofte er med bygningsejere om mulige energiforbedrende tiltag. Og der afholdes kurser hver uge i her i foråret med ganske stor tilslutning. 4

5 Energivejlederuddannelsen er central, da undersøgelser har vist, at bygningsejere ofte spørger deres håndværker eller installatør til råds, når de overvejer at energiforbedre deres bolig. Derfor kan viden på dette område være nøglen til et nyt spirende marked. Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet stod også i 2009 højt på dagsordenen i Dansk Byggeri. For hvis vi ikke er i stand til at passe på vores medarbejdere, så kan vi heller ikke tiltrække den nødvendige arbejdskraft i fremtiden. Det er ingen tvivl om, at politikerne på Christiansborg har deres øjne rettet mod vores branche. De kan simpelthen ikke forstå, at der ikke sker forbedringer i branchen, og de vil ikke acceptere det. Det betyder, at Arbejdstilsynet i år vil foretage flere besøg på byggepladser og anlægsarbejder end sidste år. Samtidigt har Arbejdstilsynet fået besked på at give påbud ved alle overtrædelse - og bliver altså mere myndighed end vejledning. Dansk Byggeri arbejder målrettet på at få gjort bygherrer, rådgivere og projekterende bevidst om deres ansvar på området. Og samtidig arbejder vi på at få Arbejdstilsynet til at have større fokus på de samme grupper, sådan at vi kan løse arbejdsmiljøproblemerne ved nældens rod - frem for på byggepladserne. Arbejdsmarked Sikring af arbejdskraft er og bliver en vigtig dagsorden for Dansk Byggeri. Selv om der for tiden kommer færre ordrer ind, så skal vi stadig arbejde for, at der også vil være rig adgang til arbejdskraft, når det næste opsving kommer. Uddannelsesforhold Nedgangen i beskæftigelsen har også betydet et lavere antal uddannelsesaftaler. Vi har inden for det sidste års tid oplevet et fald på omkring 40 procent i indgåede aftaler. Der skal fra Dansk Byggeri lyde en opfordring om at fortsætte med at tage lærlinge. Det er vigtigt at prioritere uddannelse af nye folk til branchen - også selv om opgaverne bliver færre. Vi skal sikre, at der er velkvalificeret faglært arbejdskraft klar den dag, hvor konjunkturen vender. Dansk Byggeri har derfor sat aktiviteter i gang for at sikre, at også de virksomheder, der i dag ikke tager lærlinge, bliver opmærksomme på muligheden. Skal vi sikre flere lærepladser i en krisetid, så må alle give en hånd med. I november indgik regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre forlig om Ungepakken. Det betød blandet andet en forhøjelse praktikpladspræmien til i alt kr. frem til udgangen af Det kan forhåbentlig sætte skub i antallet af praktikaftaler. Præmien er et godt bidrag til, at startomkostningerne ved at tage en lærling bliver reduceret. Det er det, vi har brug for i en situation med økonomisk krise. Dansk Byggeri foreslog tidligere på året en genåbning af muligheden for, at unge, som ikke har fundet en praktikplads i en virksomhed, kan komme i skolepraktik. Man har nu fra politisk side valgt at udvide skolepraktikken, hvilket vi selvfølgelig er tilfredse med. I 2010 vil der være mulighed for skolepraktik på murer- og maleruddannelserne og på tømrer-, snedker- og struktøruddannelserne i en begrænset kvote. 5

6 Ungepakken indebar også, at erhvervsuddannelserne over de næste tre år får 400 millioner kr. mere til kvalitetsforbedringer i uddannelserne. Der er også godt, at der er sat fokus på, at alle unge ikke nødvendigvis er klar til at påbegynde en erhvervsuddannelse. Fremover er det en forudsætning for at starte på en erhvervsuddannelse, at den enkelte unge af vejlederne er vurderet uddannelsesparat. Det er et skridt i den rigtige retning. Efteruddannelse Dansk Byggeris nye Kursus og Udviklingsafdeling har stor succes med Byggeriets Lederuddannelse. Som noget nyt udbydes uddannelsen nu også som turboforløb på fire intensive uger, fordelt over syv måneder. Det første turboforløb skydes i gang den 26. april 2010 på Toppen af Ebeltoft - det nye navn for Entreprenørskolen. Når det gælder efteruddannelsen af de faglærte og ufaglærte medarbejdere i virksomhederne, så har aktiviteten på AMU-kurserne været meget høj det første halve år af Bygge- og anlægsbranchens Udviklingsfond løb tør og måtte stoppe sine udbetalinger mellem juni og oktober sidste år. Nu giver den 35 kr. i timen i tilskud til AMU-kurser, og hver medarbejder kan max. få til 15 dage pr. år. Penge fra fonden kan søges på hjemmesiden AB-Forbruger Ved årsskiftet trådte den nye AB - en AB-Forbruger - i kraft. Det er et frivilligt aftalegrundlag udarbejdet af Økonomi- og Erhvervsministeriet, Dansk Byggeri, Tekniq og Forbrugerrådet. Fuldstændig ligesom det gælder med AB 92, skal AB-Forbrugere være aftalt mellem parterne for at være gældende. AB-Forbruger kan findes på Dansk Byggeris hjemmeside. Der er også en standardaftaleformular, der kan bruges ved indgåelse af aftaler med forbrugere. Nye affaldsregler Den 1. januar trådte den nye affaldsbekendtgørelse i kraft, og vi har dermed fået en række nye regler på affaldsområdet. Nøgleordene er: Liberalisering, regelforenkling og adgang til de kommunale genbrugspladser. Der er både gode og dårlige ting i de nye regler. Desuden er der en del uklarhed her i starten. Så der vil nok gå et par måneder, inden alle parter - herunder også kommunerne! - har fuld klarhed over de nye regler, og hvordan de skal bruges i praksis. Hvis man er i tvivl om, hvordan man skal forholde sig, bør man kontakte affaldskontoret i sin kommune. Det Digitale Byggeri Som led i Det Digitale Byggeri blev der fra 1. januar 2009 indført et krav om, at en offentlig bygherre skal foretage digitalt udbud med mængder overfor for de udførende, der ønsker at byde på en opgave. 6

7 Intentionerne er gode, men mange virksomheder oplever, at det desværre ikke er detaljeret nok endnu, ligesom der mangler softewaresystemer, der kan understøtte den digitale kommunikation. Derfor er der en række forsøgsprojekter i gang i øjeblikket, hvor der blandet andet arbejdes med detaljeringsgraden i udbud med mængder. Multimedieskat Det er oplagt at komme ind på en af de ting, der vakte stor opstandelse sidste år - og som stadig præger medierne - nemlig multimedieskatten. Dansk Byggeri har været meget synlig i denne debat og blandt andet pointeret, at vi i branchen er afhængig af at kunne kommunikere effektivt og godt. Det foregår ofte via mobiltelefonen og den bærbare pc, der efterhånden er en naturlig del af værktøjskassen. Udviklingen i forhold til bedre kommunikation og samarbejde mellem alle aktører kræver, at disse værktøjer er til rådighed. Multimedieskatten bremser denne udvikling. Dansk Byggeris pres var medvirkende til, at det oprindelige udspil blev ændret, så alle telefonregninger ikke skal tjekkes, men kun 20 %. Selvom multimedieskatten er trådt i kraft her ved nytår, arbejder vi fortsat for at få den ændret, så den ikke modarbejder den teknologiske udvikling, men det er vanskeligt, for den bidrager med over 500 mio. kr. i skatteindtægter. Byggeriets Ankenævn I 2009 indkom der i alt 606 klagesager til Byggeriets Ankenævn. Det svarer til et fald på 20 % i forhold til året før. Sagerne er indkommet jævnt over hele året, med en svag stigning mod slutningen af året. Klagerne fordeler sig inden for de forskellige fag som tidligere år, og der er heller ikke afvigelser med hensyn til, hvordan afgørelserne er faldet ud i forhold til tidligere år. Overenskomster 2010 Dette forår har i høj grad været præget af overenskomstforhandlingerne. I starten af marts måned indgik Dansk Byggeri forlig med forbundene i bygge- og anlægsbranchen om en fornyelse af overenskomsterne for en 2-årig periode. Forhandlingsresultatet indgår i et mæglingsforslag, som Forligsmanden fremsatte den 26. marts. Først når mæglingsforslaget er godkendt, er overenskomstresultatet gældende. Afstemningsforslaget forventes at foreligge den 20. april. Efter Generalforsamlingen vil Hans Ulrik Jensen orientere om forløbet. 7

8 Sektionsforhold: Medlemsforhold Murersektionen havde den 6. april 2010 i alt 1846 medlemsvirksomheder, hvilket er godt 100 færre end sidste år ved samme tid. Praktikpladser Det markante fag i beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen som følge af den økonomiske krise har medført, at antallet af indgåede uddannelsesaftaler inden for murerfaget er faldet med 41 % i 2009 i forholdet til Det betyder, at der i 2009 blev oprettet ca. 517 uddannelsesaftaler i murerfaget, hvilke svarer til niveauet i år Praktikpladspræmier På baggrund af det store fald i antallet af indgåede uddannelsesaftaler er der iværksat nye praktikpladspræmier af to omgange. Den første blev vedtaget i maj med en præmie på kr. pr. lærling. I november hævede politikerne på Christiansborg igen præmien, så den udløser kr. i præmie. Endvidere gives der yderligere en præmie til lærlinge, der uforskyldt har mistet deres praktikplads. Dansk Byggeri har påpeget, at flere praktikpladser grundlæggende kræver, at der kommer en øget aktivitet i branchen. Men vi erkender, at det i krisetider kan være fornuftigt at belønne virksomheder, der løfter et uddannelsesansvar. Vi har påpeget, at den eksisterende praktikpladspræmie på kr. også til korte uddannelsesaftaler kan medføre misbrug. Vi ønsker en præmieringsordning, hvor præmien står i forhold til længden af uddannelsesaftalen og gerne, så den bliver givet, som en færdiggørelsespræmie ved afslutningen af lærlingens uddannelse. Murerarbejdsmandsuddannelsen Murerarbejdsmandsuddannelsen er på baggrund af konjunkturen gået ned i antallet af elever. Det skyldes helt klart den økonomiske krise. Vi forventer, at uddannelsen kommer op at stå igen, når konjunkturerne vender. Arbejdsmiljø på murerområdet Arbejdsmiljø ligger Murersektionen stærk på sinde. Det er en klar målsætning, at vore medarbejdere skal kunne komme helskindet hjem fra arbejde hver dag, men helbredet skal også kunne holde til arbejdet på langt sigt, så også de ergonomiske forhold skal være i orden. Og netop ergonomien er der særligt fokus på i øjeblikket. Det har det i øvrigt været siden 2000, hvor påbuddene om at undgå opmuring over skulderhøjde og under knæhøjde startede 80-stens sagaen. Lad mig i den forbindelse erindre om, at parternes overgangsaftale med Arbejdstilsynet om trallerne udløber den 1. januar 2011, hvorefter der skal benyttes lettere traller. Udarbejdelsen af branchevejledningen om opmuring har betydet et så godt samarbejde med 3F om arbejdsmiljø, at der er oprettet en murergruppe i BAR. Sektionens 8

9 arbejdsmiljøudvalg har derfor valgt at holde sine møder i dette regi, hvor 3F også deltager. Dette skyldes en erkendelse af, at alle de nye påbud om brug af tekniske hjælpemidler, der ofte kræver udvikling af nye hjælpemidler, nødvendigvis må foregå i samarbejde med arbejdstagerne, for at kunne opnå fornuftige overgangsordninger hos Arbejdstilsynet. Udvalget er gået aktivt ind i dette samarbejde på en række nye områder som fx fundablokke og multiplader, hvor der er igangsat samarbejde med leverandørerne om at finde en fornuftig og praktisk anvendelig løsning. For forhåbentlig sidste gang vil jeg lige nævne 80-stenshovederne. Det er nu muligt at få leveret 80-stenshoveder fra samtlige teglværker. Nogle forlanger ekstrabetaling herfor, andre ikke, så hvis bygherrer forlanger en stentype, der kun kan fås mod ekstrabetaling, kan man jo forsøge at overtale ham til at benytte en af de billigere sten, ellers må han betale merprisen. Det er fortsat ikke alle, der bruger 80-stens hovederne, og det er fortsat nødvendigt ved bestilling at kræve stenene leveret sådan. Jeg vil gerne her opfordre alle til at bakke op og benytte den nye fremgangsmåde i overensstemmelse med branchevejledningen. Alle er blevet informeret grundigt herom ved de 14 landsdækkende møder, som i BAR-regi blev holdt på murerskolerne i efteråret, samt ved sektionens formandsmøder. Dette kan samtidig forhindre, at man får påbud fra Arbejdstilsynet, som udelukkende går frem efter branchevejledningen, når de kommer på tilsyn. Chancen - eller risikoen, hvis man hellere vælger den terminologi - for at modtage tilsynsbesøg vil fremover være større end tidligere, da der løbende holdes razziaer både lokalt og landsdækkende. Og der er plads til forbedringer hos sektionens medlemmer, hvilket vores overrepræsentation i rækken af reaktioner fra Arbejdstilsynet ved den sidste landsdækkende razzia i 2009 er et klart bevis for. Her var der hovedsageligt strakspåbud i forbindelse med nedstyrtningsfare, der skinnede i øjnene, og hovedsageligt hos virksomheder med under 20 ansatte. Jeg vil her opfordre alle til at få gjort noget ved holdningerne til arbejdsmiljø, så vi kan få minimeret risiciene. Det kommer os alle til gavn. Jeg vil i den forbindelse opfordre til, at man konsulterer Byggeriets Arbejdsmiljøbus, der vil kunne sætte gang i processen - og så er det oven i købet gratis. Murergruppen arbejder i øjeblikket målrettet på at få udviklet en forhøjet palle til 80- stenshovederne, så vi fremover kan slippe for den lidt besværlige omladning af hovederne. Der er med støtte fra Forebyggelsesfonden udviklet en prototype, der nu bliver prøvet af i samarbejde med et stort teglværk på Fyn. Der er meget sund fornuft og god økonomi for alle parter heri, så vi håber snart at kunne præsentere de første mursten leveret på forhøjet palle. I øjeblikket er et regeludvalg under Arbejdsmiljørådet ved at lægge sidste hånd på de revisioner af bl.a. bygherrebekendtgørelsen, der ikke kom med i den første fase, der trådte i kraft den 1. januar Blandt de nye ting skal her nævnes, at bygherren fremover får pligt til at holde opstartsmøder med alle udførende virksomheder, samt afholde runderinger (BS-målinger eller Mønsterrunder) hver 14. dag. I sektionen glæder vi os over denne udvikling, og vi forventer nu, at ikke mindst Arbejdstilsynet fremover vil sikre, at alle bygherrer og projekterende lever op til deres forpligtelser. 9

10 At dette endnu ikke helt er tilfældet, vidner opringningen fra et af vore nordjyske medlemmer om: Han ville gerne vide, om det kunne være rigtigt, at han som fagentreprenør kunne blive udpeget til at være projektkoordinator med henblik på at udarbejde planen for sikkerhed og sundhed. Da dette skete på tidspunktet for byggepladsens start og ikke ved starten af projekteringen, som loven foreskriver, må vi erkende, at nogle bygherrer/projekterende nok har hørt om nye regler, men de har ikke forstået, hvad de indebærer, så også her er der rigelig plads til forbedringer, og dem ser vi frem til med forventning. Autorisationsordning og kontrolordning for vådrum Spørgsmålet om autorisation af medlemsvirksomhederne blev rejst på generalforsamlingen den 30. marts Murersektionens bestyrelse har drøftet sagen og har ikke fundet det politisk muligt at etablere en egentlig autorisationsordning, men bestyrelsen har undersøgt mulighederne for at etablere en kontrolordning på vådrumsområdet. Efterfølgende har sagen været drøftet i Murersektionens Tekniske Udvalg. De medlemsvirksomheder, der deltager i en eventuelt ordning, vil få mulighed for at hæve virksomhedens kvalitetsniveau og styrke sin markedsføring. De medlemsvirksomheder, der vælger at stå udenfor ordningen, vil omvendt stå svagere i forhold til de medlemsvirksomheder, der deltager. Mange af de kontrolordninger vi kender i dag, f.eks. Byggeriets Kvalitetskontrol A/S og Gulvbranchens Vådrums Kontrol er etableret, fordi der har været kvalitetsproblemer på områderne. Hvad angår de tunge vådrum, rapporterer Byggeskadefondene ikke om væsentlige tæthedsproblemer. En sådan ordning kan derfor opfattes mere som markedsføring end som kvalitetssikring. Hertil kommer, at der er omkostninger forbundet med en sådan ordning, og at disse omkostninger kun kan betales af de medlemsvirksomheder, der deltager i ordningen. Er det markedsføring, der ønskes, så vil de ressourcer en sådan ordning kræver, sikkert kunne bruges bedre på en markedsføringskampagne for tunge vådrum eller på en generel markedsføringsindsats for det murede byggeri. Alt i alt har bestyrelsen ikke fundet, at tiden er moden til at etablere en kontrolordning på vådrumsområdet. Kommentarer til vådrumsanvisningen I foråret 2010 vil Teknisk Udvalg indgive kommentarer til vådrumsanvisningen fra Statens Byggeforskningsinstitut. Den nugældende anvisning er udgivet i Der er sket en del udvikling på området siden da, og anvisningen er desuden uklart formuleret på nogle områder. Der er behov for en revision, og ved at bidrage med kommentarer håber vi, at kunne medvirke til, at anvisningen bliver revideret. Dagens detalje til MURERnyt I MURERnyt, der udkommer hvert kvartal, bringer Teknisk Udvalg Dagens murværksdetalje. Det er målet at bringe detaljer, hvor der er noget nyt at berette. I det seneste nummer har der været bragt en detalje om niveaufri adgang, og i de kommende numre af MURERnyt vil der være fokus på murede sålbænke og fugtspærre over muråbninger. Har I ideer til disse detaljer, er I meget velkommen til at henvende jer til sekretariatet. 10

11 Konference med 3F Den 6. maj 2009 blev der afholdt en konference med 3F på Toppen af Ebeltoft tidligere Entreprenørskolen. Seminaret omhandlede de kommende overenskomstforhandlinger samt kvalitet og holdninger, herunder emner som: Overholdelse af mødetider, pauser og gå hjem tider Arbejdsindsats Sygefravær Omhu og finish i arbejdet Oprydning Respekt for andres arbejde Respekt for værktøj og materialer Seminaret var nyttigt, og der fremkom mange gode diskussioner om de emner, som vi alle tumler med i det daglige. Toleranceprojektet Under konferencen med 3F viste det sig bl.a., at der var ringe kendskab til Dansk Byggeris tolerancehåndbøger. Håndbøgerne udstikker fælles retningslinjer for faget, og der er lagt mange ressourcer i deres udarbejdelse. Det er derfor beklageligt, at der ikke er større kendskab til tolerancehåndbøgerne. Teknisk Udvalg har drøftet, hvad der kan gøres for at øge kendskabet til tolerancehåndbøgerne. Udvalget finder, at følgende muligheder foreligger: at tolerancehåndbøgerne uddeles på fagskolerne at der oplyses om tolerancehåndbøgerne i 3F s fagblad at tolerancehåndbøgerne sendes til medlemmerne af 3F Teknisk Udvalg vil i den kommende tid overveje hvilke af disse skridt, der skal tages for at udbrede kendskabet til tolerancehåndbøgerne. Teglpjece 37 Murersektionen har siden 2007 deltaget i redaktionsudvalget for Teglpjece 37 ved Henning Østergaard Jørgensen fra bestyrelsen og Carsten Pedersen fra Dansk Byggeris sekretariatet. Arbejdet foregår i MURO-regi i samarbejde med 3F og Kalk- og Teglværksforeningen. Teglpjece 37 er en anvisning i korrekt udførelse af blankt murværk. Pjecen skal beskrive de tekniske forhold, der i praksis giver anledning til tvister. Manuskriptet til Teglpjece 37 er endnu ikke færdiggjort. Jeg ved, at der stadig pågår nogle diskussioner om indholdet, men ud fra de efterretninger jeg modtager fra vores medlemmer i redaktionsudvalget, er det mit håb, at Teglpjece 37 kan udkomme senere i år. Medlemsrådgivning I det forgangne halvandet år har Murersektionen styrket den tekniske medlemsservice og har i den forbindelse bragt den sekretariatsmæssige betjening i en mere fast struktur. Sekretariatet har etableret en konsulentgruppe med Ib Mechlenborg og 11

12 Kjeld Søgaard, der med Carsten Pedersen som faglig leder varetager medlemskontakten på det tekniske område. Siden september 2008 har konsulenterne registreret alle murertekniske medlemshenvendelser. Formålet med registreringen har været at danne sig overblik over omfanget og typen af de spørgsmål, som optager medlemmerne. Hermed kan det afgøres, om der er spørgsmål, der kræver en informationsindsats til medlemmerne eller spørgsmål, der fordrer en udviklingsindsats. Det har vist sig, at antallet af medlemshenvendelser ikke er så stort, som vi havde forventet, da vi påbegyndte registreringen, og at der kun forekommer ganske få henvendelser fra medlemmer, der har spørgsmål angående opståede tvister. Medlemshenvendelserne har typisk karakter af rådgivning om regler og krav, f.eks. om vådrumsanvisningens krav eller om de nye regler i Bygningsreglementet, så som byggeskadeforsikring og forenklet byggesagsbehandling. Murersektionens medlemmer er således dygtige til selv at håndtere arbejdsopgaverne på det tekniske område. Har I spørgsmål, kommentarer eller erfaringer på det tekniske område, vil jeg opfordre jer til at kontakte en af de tre konsulenter. Udvalg om in-situ beton Murersektionen og Bygningsentreprenørsektionen har nedsat et fællesudvalg med det formål at samle, formidle og udvikle viden indenfor området om in-situ beton. Det fælles udvalg har afholdt det første møde og drøftet mulige indsatsområder. På teknikområdet overvejes det at udvikle en portal med IT-værktøjer og relevant litteratur og på overenskomstområdet at sikre, at udvalget repræsenteres, når der forhandles på bygge- og anlægsområdet samt på uddannelsesområdet at medvirke til at nye tiltag implementeres i uddannelserne. Udvalget vil på det førstkommende møde udarbejde en handlingsplan for det kommende år. Sluttelig vil jeg gerne invitere jer til at kontakte sekretariatet eller medlemmerne af Teknisk Udvalg, hvis I har spørgsmål, kommentarer eller erfaringer på det tekniske område. Facadepudsgruppe Indenfor det sidste år har facadepudsgruppen arbejdet med følgende: Gruppen har drøftet problematikkerne om brugen af stilladser i forbindelse med facadeisolering og -puds. I mange udbud står der, at stilladser skal opstilles efter gældende regler, men det efterleves ikke af mange hovedentreprenører og bygherrer. For at imødegå ovenstående har gruppen i samarbejde med arbejdsmiljøafdelingen arbejdet med at få nogle fælles retningslinjer. Dette har resulteret i, at der er lavet et Faktablad i samarbejde med BAR, om stilladser til brug for opsætning af facadeplader/-lameller og efterfølgende pudsning. Dette blad kan findes på Murersektionens hjemmeside. Britta Helseby fra Dansk Byggeris juridiske afdeling har arbejdet med at få lavet nogle faglige forbehold, som tager hensyn til denne gruppes arbejdsforhold. De kan rekvireres i servicebutikken og ligger også på Murersektionens hjemmeside. 12

13 Gruppen var 3 dage i Tyskland i februar Turen gik til KNAUFs domicil i Ibhofen lidt uden for Frankfurt, hvor der blev orienteret om blandere og pumper, og deltagerne fik en fabriksrundgang samt en tur ind i minerne. Der deltog i alt 13 personer. Den 20. april holdes en Temadag i samarbejde med tre leverandører. Det er Maxit, Rockwool og STO Scandinavia, som kommer og fortæller om bl.a. BR2010 og betydningen for markedspotentiale, fokus på kvalitet, nye trends på markedet og uddannelse af håndværkere, rådgivere og bygherrer. Udenlandsk arbejdskraft Udenlandsk arbejdskraft var et af de helt store punkter under overenskomstforhandlingerne. Fagforeningerne kom ikke igennem med deres krav om kædeforpligtigelse, men vi underskrev et protokollat, hvor vi forpligter os sammen med fagforeningerne at være meget mere aktive for, at udenlandske underentreprenører kommer til at arbejde iflg. gældende LO-overenskomster. Status er, at ingen ved præcis, hvor mange udenlandske håndværkere der direkte er ansat i danske virksomheder, men trods stor arbejdsløshed blandt danske murersvende, især i København og Århus området, så arbejder der fortsat mange tyske og polske murere hos danske murermestre, og der ansættes løbende nye, og vi må konstatere, at især de tyske murere er blevet en naturlig del af det danske arbejdsmarked. Ingen ved heller ikke, hvor mange udenlandske bygge- og anlægsvirksomheder der direkte er aktive på det danske marked, men den 19. februar 2010 var der aktive udenlandske bygge- og anlægsvirksomheder med et aktivt momsnummer i Danmark og hertil kommer dem, som arbejder under omvendt momsordning og derfor ikke skal have et momsnummer. De skønnes til at udgøre cirka 600 virksomheder, så alt i alt er der cirka små 3000 udenlandske bygge- og anlægsvirksomheder, der pt. har aktivitet i Danmark. Heraf kommer de cirka 1500 fra Tyskland, godt 700 fra Polen, cirka 140 fra Sverige og resten er fordelt på 23 forskellige andre lande lige fra Grønland i nord til Portugal i syd. Det er jo et betragteligt antal, og derfor har vi naturligvis en interesse i at sikre, at så mange af dem som muligt følger de danske overenskomster og betaler skat og afgifter efter de gældende regler, samt ikke udfører social dumpning, således at vi kan opretholde fair konkurrencevilkår på det danske marked. Reglerne for RUT-registrering af de udenlandske underentreprenører bliver skærpet pr. 1. juni, og herefter bliver det bl.a. også hvervgiverens ansvar, at den udenlandske underentreprenør er ordentlig registreret i RUT-registeret, således at myndighederne har en chance for at kontrollere, at alt går ordentlig til. Har I spørgsmål om udenlandsk arbejdskraft eller samarbejde med udenlandske underentreprenører, så ret dem til Søren Lange Nielsen i Dansk Byggeri, som meget gerne er behjælpelig med at forklare regelsættene. 13

14 MURO orientering Byggefagene i bevægelse Digitalt undervisningsmateriale for træfagene, murer-, stenhugger- og stukkatørfaget samt struktør-, brolægger- og tagdækkerfaget er under udvikling i et projekt delvist støttet af Realdania. Projektet danner grundlaget for et efterfølgende udviklingsprojekt i forbindelse med efteruddannelse på byggepladser og i virksomheder. MURO deltager i styregruppe og forestår projektets formidling. Samarbejde med det Faglige Fællesudvalg for Murer-, Stenhugger- og Stukkaturfaget. Her er MURO s opgaver blandt andet redigering og korrekturlæsning af svendeprøver, produktion af grafisk identitet og avis for DM i håndværk 2011, samt vedligeholdelse af hjemmesiden en database indeholdende kontaktinformationer m.m. for samtlige murerfaglærere i Danmark med angivelse af den enkeltes faglige kvalifikationer. Siden søges udbygget med en række funktioner i foråret 2010, herunder etablering af digitale rum for intern kommunikation brugerne imellem og etablering af grundlaget for digitaliseringen af afholdelse af svendeprøver m.v. Murerfagets Uddannelsespulje Uddannelsespuljen er etableret og administreret af MURO. Bedømmelsesudvalget består af repræsentanter for Dansk Byggeri, 3F, KT 93, MURO, de tekniske skoler og Fællesudvalget. Udvalget vurderer løbende ansøgninger til puljen og kan med puljens midler yde støtte til udviklingstiltag til støtte for mureruddannelsen. Midlerne i puljen er doneret af KT 93 og stammer fra 10 øre pr. mursten solgt til brug i uddannelsen. Det er blandt andet MURO s opgave én gang årligt at indhente den fornødne dokumentation herfor. Murværkskonference MURO planlægger afholdelse af konference/seminar også omfattende uddelingen af Murværksprisen Samarbejde med uddannelserne MURO er aktiv i forbindelse med uddannelserne på arkitektskolerne, Byg-DTU og Erhvervsakademierne gennem forelæsninger, censorvirksomhed og anden hjælp i undervisningen. I forbindelse med den forestående sammenlægning af Kunstakademiets Arkitektskole og Danmarks Designskole er MURO blevet opfordret til at deltage i et samarbejde om værkstedsprojekter ved CINARK, Center for Industriel Arkitektur; MURO håber på her at kunne etablere en tværfaglig dialog mellem uddannelsen, forskere, udøvere og producenter - og de arkitektstuderende, murerlærlingene og de designstuderende - gennem etableringen af muligheder for hands-on erfaring og materialelære, værksteds- og materialeeksperimenter, skitseopgaver, virksomhedsbesøg/ophold, international udveksling m.v. Forskningsprojekter MURO følger fortsat arkitekt Mette Jerls erhvervsph.d.-projekt: Revitalisering af teglmuren. Forskningsprojektet forløber henholdsvis hos CINARK, Center for Industriel Arkitektur, og hos arkitektfirmaet Lundgaard og Tranberg. Der lægges fremover vægt på udviklingen af nye murstensprodukter som for eksempel den opskummede 14

15 teglsten, den translucente teglsten, mangehullede bredsten og kompositstenen; en artikel om fletmurværk af blok- og mursten er publiceret i marts 2010 i Tidsskriftet Tegl. Viden om byggeri MURO vedligeholder og opdaterer hjemmesiden og står som administrator af foreningen VOB, som også i efteråret foretog en havnerundfart med sine medlemmer og andre interesserede, ca. 100 deltagere i alt. MURO s nyhedsbrev, MURO informerer MURO informerer udkommer som elektronisk nyhedsbrev. Nyhedsbrevet udsendes løbende og indeholder typisk oplysninger af interesse for faget, herunder oplysninger om arrangementer, kurser, relevante produkter, lovgivning m.m., og lejlighedsvis en omtale af aktuelle byggerier af særlig interesse. MURO er i nyhedsbrevet ofte formidler af andre organisationers og instansers informationer; de pågældende er dog selv ansvarlige for rigtigheden af det videreformidlede. Hjemmesider for andre virksomheder MURO tilbyder små og mellemstore virksomheder opbygning af hjemmesider til en overkommelig pris. Ekskursioner MURO har besøgt bl.a. Grundtvigskirken, Bispebjerg Bakke, Skuespilhuset og Operaen, Folketinget, Ørestaden og Sydhavnen i selskab med især lærlinge og murerfaglærere fra hele landet. Endvidere har besøgende fra de øvrige nordiske lande været vist rundt på Christiania. Personale I marts 2010 er informationsmedarbejder cand. ling. merc. Cathrine Heidemann ansat, idet Miriam Sommer fratrådte december Studerende på Grafisk Højskole, Mads Pilgaard Bjerre, er blevet tilknyttet forlaget. Tegl 37 Tegl 37 Udførelse af blankt murværk er under udarbejdelse ved Erik Kjær og styregruppe, og udgivelse forventes medio 2010 efter grafisk og redaktionel behandling hos MURO/Forlaget Tegl. TOR Grafisk produktionsarbejde i forbindelse med opslagsbøger er udført for Tagbranchens Oplysningsråd. Bygningskultur Danmark og Landsbyggefonden Bygningskultur Danmark og Landsbyggefonden har i marts afholdt debatarrangementet Fremtidssikring af 40 ernes og 50 ernes almene boliger med fokus på den 15

16 kommende energioptimering af byggerier og bebyggelser fra denne periode. MURO har på opfordring bidraget med oplæg ved arrangementet. Utraditionelt murværk MURO/Forlaget Tegl arbejder med oplæg til en publikation om murværk anvendt eller placeret i nye eller utraditionelle sammenhænge med utraditionelt eller nyt udtryk i kraft af særlig opmuringsteknik, mønster, transparens, klimateknisk relevans eller andet. Publikationen skal indeholde eksempler fra både ind- og udland til inspiration for både fagfolk og lægmand og tænkes hovedsageligt baseret på billedmateriale. Publikationen forventes udgivet medio/ultimo Tidsskriftet Tegl Ny grafisk identitet, navnetræk, layout og format er udarbejdet i samarbejde med grafiker Andreas Weiland, og MURO/Forlaget Tegl har indgået aftale med nyt abonnementsstyringsfirma. Tidsskriftet vil fremover have blandt andet bæredygtighed og tegl set i relation til den aktuelle udvikling af nye byggematerialer på dagsordenen. Informationstjeneste Set i lyset af globale klimaforandringer, eksisterende og nye bygningsreglementer, den aktuelle finansielle situation og den udvikling, som alle disse faktorer forventes at medføre, virker MURO fremover som oplysende formidler også indadtil, d.v.s. i forhold til producenter og fagets øvrige udøvere indenfor teglbranchen. Med afsæt i MURO s deltagelse i blandt andet aktuelle forelæsninger ved Dansk Arkitektur Center og med afsæt i materiale fra danske og internationale afhandlinger, seminarer, publikationer o.s.v., som dagligt tilfalder MURO pr. post og mail, så står det klart, at der i disse år globalt set finder et meget intensivt forskningsarbejde sted i forbindelse med udviklingen af nye materialer til anvendelse i klimaskærmen. Den del af en bygning, der traditionelt set i Danmark opføres med udpræget anvendelse af tegl og mørtel. MURO vil fremme den rolle, som tegl i den fremtidige energioptimerede klimaskærm kan komme til at spille, og vil fremover fortrinsvis via mail informere, formidle og videndele med kontaktpersoner i branchen i forbindelse med relevante seminarer, møder, forelæsninger, bøger, hjemmesider, nyhedsbreve o.s.v. om især udviklingen i og forskningen af eksisterende, nye og genanvendelige byggematerialer. MurerNyt Ny grafisk identitet, navnetræk, layout og format er udarbejdet, idet Dansk Byggeris publikation MurerNyt fremover udelukkende udkommer i digital form. Publikationen fremsendes som nyhedsbrev i en fast frekvens og indhold, research, layout, vedligehold m.v. udføres af MURO. Masseovne MURO/Forlaget Tegl har modtaget henvendelse om en mulig udgivelse af en publikation om masseovne; historie, hvordan man bygger, anvender og vedligeholder o.s.v. En aftale forventes at være indgået i

17 Middelalderbyggeri MURO deltager i en styregruppe nedsat i efteråret 2009 af bl. a. repræsentanter for Nationalmuseet og Kirkeministeriet i forbindelse med en publikation vedrørende restaurering af murværk m.v. i middelalderlige kirker. Virksomhedsbesøg MURO besøger Egernsund Tegl i april til en samtale om branchen og branchens ønsker og forventninger til bl. a. MURO s virke. Faste årlige udgivelser Tidsskriftet Tegl (4 gange om året) MURO informerer (løbende) nyhedsbrev MurerNyt (4 gange om året) nyhedsbrev udgivet for Dansk Byggeris murersektion Murerhåndbogen 2010/2011 (årligt) Det var beretningen, og jeg vil slutte af med at takke sektionens bestyrelse, sektionens medlemmer i råd nævn og udvalg og Dansk Byggeris embedsmænd for deres arbejde i Murersektionen. 17