Forsvarsministeriet, AG FRIVUN. Undersøgelse af Frivilligområdet

Transkript

1 Capacent

2 Indhold Summary 1 1. Indledning Baggrund Analysens formål Metode Frivilligbegrebet i redningsberedskabet Baggrund Beredskabsstyrelsens frivilligområde Ressourcer og organisering Aktiviteter Uddannelse af frivillige Operative opgaver Udgifter pr. frivillig Erfaringer med at anvende frivillige Vurderinger og anbefalinger Frivillige i kommunerne Antal frivillige De frivilliges opgaver Operative opgaver Forebyggende opgaver Erfaringer med rekruttering, fastholdelse og anvendelse af frivillige Rekruttering og fastholdelse af frivillige Erfaringer med at anvende frivillige Fremtidig anvendelse af frivillige Uddannelse af frivillige og enhedstimebetaling Kommunernes uddannelse af frivillige Introduktion til enhedstimebetalingssystemet Kommunernes brug af enhedstimebetaling Kommunernes uddannelse af frivillige på statens beredskabscentre Vurderinger og anbefalinger 45

3 5. Beredskabsforbundet Beredskabsforbundets hovedopgaver og ressourceforbrug Organisation af frivillige Formål og økonomi Beredskabsforbundets samarbejde med kommuner, beredskabscentre og frivillige Information Formål og økonomi Befolkningskurser Formål Befolkningskurser kursusadministration m.v Vurderinger og anbefalinger 67 A. Bilag 69 A.1 Uddannelse af kommunale frivillige på Beredskabsstyrelsens skoler 69 A.2 Beredskabsforbundets nettoregnskab 2006 og A.3 Detaljeret beskrivelse af Beredskabsforbundets opgaver 71 A.3.1 Organisation af frivillige 71 A.3.2 Information 73 A.3.3 Uddannelse 75 A.4 Administration af befolkningskurser 75 A.4.1 Introduktion til befolkningskurser 75 A.4.2 Regler for administration, tilrettelæggelse og gennemførelse af befolkningskurserne 76 A.5 Oversigt over Beredskabsforbundets kurser på Beredskabsstyrelsens skoler i

4 Summary Capacents undersøgelse af frivilligområdet er et bidrag til AG FRIVUN's arbejde med at undersøge effekten af de økonomiske ressourcer, staten anvender til frivillige inden for redningsberedskabet. De økonomiske ressourcer på frivilligområdet og antal frivillige I 2007 har staten anvendt 40,3 mio.kr. til frivilligområdet (ekskl. en særbevilling på 0,6 mio. kr. til gennemførelse af befolkningskurser på småøer). Beredskabsstyrelsen (15,6 mio.kr.) Beredsskabstyrelsens uddannelse til kommuner og Beredsskabsforbundet (4 mio.kr.) Statens enhedstimebetaling til kommunerne (8,2 mio.kr.) Beredskabsforbundet (12,5 mio.kr.) Figur 0.1 Fordeling af 40,3 mio.kr. til frivilligområdet

5 Antal frivillige i redningsberedskabet er pr opgjort til frivillige fordelt med i 62 kommuner og 510 i Beredskabsstyrelsens centre. Det er samlet set et fald på 17% siden 2002, hvor Frivilligenheden vurderede, at der på lidt længere sigt var et betydeligt potentiale for at øge antal frivillige i såvel det statslige som det kommunale beredskab. Udviklingen dækker over to meget forskellige udviklingstendenser. Antal frivillige i kommunerne er faldet med 24% fra 2002 til 2007, hvorimod antal frivillige i statens centre er steget med 46% i samme periode. Samlet set viser undersøgelsen (spørgeskemaundersøgelsen og de opfølgende interview) imidlertid, at der er potentiale for at øge antal frivillige og behov for at anvende de nuværende frivillige mere og gerne til opgaver, som opleves relevante og meningsfulde af de frivillige. Capacent har på grundlag af undersøgelsen skønnet antal indsatstimer og de samlede omkostninger til frivillige i kommunerne. Hertil kommer de tilsvarende tal for beredskabsstyrelsens frivilligområde. I tabellen nedenfor ses en samlet opgørelse. Udgiften pr. indsatstime for frivillige opgjort 2007 Indsatstimer Indsatstimer pr. frivillige Mio.kr. i samlet udgift til frivilligområdet Udgift pr. indsatstime Kommunerne Ca timer*) Ca. 12 timer mio.kr.**) Ca kr. Beredskabsstyrelsens centre timer 31 timer 14,4 mio.kr. 910 kr. *) Skøn baseret på Frivilligenhedens rapport Informationen er modtaget fra AG FRIVUN. **) Heraf udgør statens andel 8 mio.kr. til enhedstimebetalingen og 3 mio.kr. til uddannelse af frivillige fra kommunerne på Beredskabsstyrelsens skoler, i alt 11 mio.kr. Der er tale om skønnede tal, jf. afsnit Tabel 0.1 Udgift pr. frivillig indsatstime 2007 Tabellen viser, at udgiften pr. indsatstime i 2007 er i størrelsesordenen kr. i kommunerne og 910 kr. i Beredskabsstyrelsens centre. Tallene i kommunerne er behæftet med en del usikkerhed, men angiver en størrelsesorden for udgiften pr. indsatstime. Ikke flere frivillige men bruge de frivillige mere Capacents vurderinger og forslag Beredskabscentrene Frivillige til løsning af egentlige operative opgaver i fredstid er en relativ nyskabelse i Beredskabsstyrelsens regi. Fra stort set ikke at have frivillige ved årtusindskiftet har Beredskabsstyrelsen således i dag kontrakt med 510 frivillige. Hertil kommer de 65 frivillige med kommunal baggrund, der er tilknyttet DFI i Herning. Antallet frivillige på Beredskabsstyrelsens centre er i de senere år svagt stigende. Anvendelsesgraden af de frivillige i beredskabscentrene målt på antal indsatstimer ligger noget under anvendelsesgraden i kommunerne og Frivilligcenter Hedehusene. Capacent ser derfor sna- 2

6 rere et behov for at anvende de nuværende frivillige mere end et behov for at tegne kontrakt med flere frivillige. Uddannelsen af kommunale frivillige på Beredskabsstyrelsens skoler bør i højere grad rettes mod de frivilliges operative opgaver og ikke som nu, hvor en stor del af kursustiden anvendes til at uddanne frivillige eksempelvis som indsatsledere, uagtet at kommunerne ikke dimensionerer med frivillige indsatsledere. Kommunerne Antal frivillige i kommunerne er faldet med 24% over de sidste fem år. Undersøgelsen af frivilligområdet indikerer, at der er potentiale for flere frivillige i kommuner, særligt i de kommuner, som ikke har kontrakt med frivillige. Generelt er der god tilfredshed i kommunerne med at anvende frivillige især til opgaver, der kan varsles, og som ikke kræver stor erfaring med brug af specialudstyr m.v. Flere frivilligmiljøer på tværs af kommunegrænser Stordriftsfordele ved at samarbejde om grundog efteruddannelse af frivillige Ændring af enhedstimebetalingssystemet Capacent anbefaler selv om det er uden for opgavens område at kommunerne overvejer at etablere grupper af frivillige på tværs af kommunegrænser for derigennem at etablere nogle større frivilligmiljøer. Det er en løsning, der er anvendt i Frivilligcenter Hedehusene, i de kommuner, der har sammenlagt redningsberedskaber, i Det frivillige Redningsberedskab Bornholm og i DFI Herning. Analysen viser, at kommuner med mange frivillige har lettere ved at rekruttere frivillige ned kommuner med få frivillige. Der er mange faktorer, som kan være årsag til denne sammenhæng, herunder kultur og ledelse, og det bør der fokuseres på, hvis det vælges at etablere større kommunale frivilligmiljøer. Halvdelen af de kommuner, der har kontrakt med frivillige, står selv for grund- og efteruddannelsen af de frivillige. Capacent vurderer, at der er mulighed for at opnå stordriftsfordele, hvis kommunerne i højere grad går sammen om at uddanne frivillige eller i højere grad gør brug af uddannelsestilbud fra Beredskabsstyrelsens centre. Enhedstimebetalingen, der udgør 8,0 mio.kr. i 2006 og 8,2 mio.kr. i 2007, er kommunernes adgang til at opnå økonomisk støtte fra staten til frivilligområdet. Selv om systemet ifølge hovedparten af kommunerne stort set fungerer tilfredsstillende, foreslår Capacent tre forskellige måder til justering eller ændring af enhedstimebetalingssystemet: Hvis enhedsbetalingssystemet i hovedtræk bevares, som det er, foreslår Capacent, at Beredskabsstyrelsen i samarbejde med kommuner, der repræsenterer forskellige grader af tilfredshed med systemet, drøfter behov for ændringer i systemet. Formålet er at udvikle systemet i samarbejde med brugerne. Graduering af satserne, således at grund- og funktionsuddannelserne får tildelt en højere sats end vedligeholdelsesuddannelserne. Hermed sættes fokus på at understøtte grunduddannelse af nye frivillige og opkvalificering af nuværende frivillige. Modsat vil der være et incitament i kom- 3

7 Forslag: Registrering af frivilligtimer i ODIN Forslag: Uddannelse af frivillige til relevante operative opgaver munerne til at begrænse vedligeholdelsesuddannelserne til de frivillige, der har brug for færdighederne i praksis. Dermed sikres højere grad af sammenhæng mellem arten af de ansøgte uddannelsestimer og de opgaver, som uddannelsen skal bruges til at håndtere. Ændring af systemet, således at den ene halvdel af puljen bruges til at støtte grund- og funktionsuddannelserne, og den anden halvdel af puljen fordeles til kommunerne på grundlag af, hvor mange indsatstimer kommunen har brugt de frivillige. Formålet er at støtte grund- og videreuddannelse af frivillige og at give kommunerne et smidigt incitament til at bruge de frivillige i praksis. Denne halvdel af puljen anvendes efter kommunens vurdering på den måde, der gavner frivilligområdet mest, f.eks. til materiel til de frivillige, sociale aktiviteter, vedligeholdelsesuddannelse m.v. Kommunerne bør bruge ODIN til registrering af de timer, som de frivillige anvender til operative opgaver. Dette vil give en større viden om, hvilke opgaver de frivillige faktisk løser. Uddannelsen af de frivillige bør i højere grad være rettet mod de operative opgaver, som de frivillige udfører. Det kan i denne sammenhæng undre, at så mange frivillige uddannes til opgaver, som kommunerne svarer, at de frivillige ikke egner sig til at løse, eksempelvis uddannelser i indsats, redning og redningshundefører. Redningshunde er så specialiseret, dyrt og sjældent anvendt, at det bør overgå til få statslige beredskabscentre. Bevæggrunde for at uddanne de frivillige i områder, som de ikke anvendes til, kan være (ej eftervist): - At styrke redningsberedskabets robusthed - At fastholde de frivillige i redningsberedskabet ved at give dem uddannelser, som de synes er spændende - At uddanne frivillige for efterfølgende at rekruttere disse til det kommunale redningsberedskab. Beredskabsforbundet Beredskabsforbundet modtog i 2006 en bevilling på 11,2 mio.kr. Bevillingen anvendes med nogenlunde lige store beløb til organisation af frivillige, information om redningsberedskabet og befolkningskurser. Styrkelse af regions- og kredsorganisationen Regions- og kredsorganisationen er forenklet som følge af et ønske fra Beredskabsforbundet om at modsvare kommunegrænserne og regionerne. Beredskabsforbundet gør til daglig en stor indsats for at udbygge kredsorganisationen til at dække alle kommuner. Der er imidlertid en tredjedel af kommunerne, som ikke har frivillige, og den decentrale kredsstruktur ses ikke at styrke brugen af frivillige. Capacent foreslår derfor, at forbundet styrker kredsorganisationen, f.eks. ved: Gennemførelse af lederuddannelse af kredsledelserne med det formål, at personerne kan nyttiggøre den modtagne lederuddannelse Styrke regionslederfunktionen, så den bliver endnu mere aktiv i de kredse, hvor der er behov for det 4

8 Sammenslutning eller fusion af kredse, således at hver tilbageværende kreds er bæredygtig i forhold til fagligt at kunne matche beredskabscheferne. Forslag til større samarbejde med andre aktører på frivilligområdet I undersøgelsen af frivilligområdet har flere nævnt, at Beredskabsforbundet med fordel kunne inddrage såvel kommunerne som Beredskabsstyrelsen i processen med at udforme brochurer og publikationer og ved gennemførelse af kampagner. Beredskabsforbundet får af nogle skyld for at køre et sololøb på disse områder, og at et samarbejde og en arbejdsdeling med andre ville professionalisere og effektivisere indsatsen. Capacent foreslår derfor, at Beredskabsforbundet i højere grad end nu indgår i et praktisk og professionelt samarbejde med kommunerne og Beredskabsstyrelsen om at gennemføre information på frivilligområdet. Forslag: Befolkningskurser afskaffes, og bevillingen bruges på andet inden for frivilligområdet Befolkningskurserne må ud fra en vurdering af det samlede ressourceforbrug betegnes som en aktivitet, hvor ressourceforbruget er på niveau med tilsvarende kurser uden statstilskud. Med statstilskuddet er kurserne væsentlig billigere for borgerne end konkurrenternes kurser. Men i betragtning af, at der er mange udbydere af førstehjælpskurser, kan man stille spørgsmål ved, om det fortsat er en statsopgave at give støtte til nogle få udbydere. Hertil kommer, at de instruktører, der gennemfører befolkningskurserne for ASF Dansk Folkehjælp, Røde Kors og Beredskabsforbundet, får honorar for det, og denne aktivitet har derfor ikke noget at gøre med frivilligområdet, der er kendetegnet ved, at opgaver udføres ulønnet. Capacent foreslår derfor, at bevillingen til befolkningskurser anvendes til andre dele af frivilligområdet. 5

9 På den baggrund bør Beredskabsforbundet ikke uddanne førstehjælpsinstruktører gratis på Beredskabsstyrelsens skoler, da disse ikke anvendes til frivilligindsatsen, men til Beredskabsforbundets befolkningsuddannelser. 6

10 1. Indledning Politisk målsætning, at frivillige udgør reel operativ del af beredskabet Arbejdsgruppe skal afdække, om styrket indsats har virket 1.1 Baggrund Den politiske målsætning for frivilligområdet er, at de frivillige skal udgøre en reel, operativ del af beredskabet, således at de frivillige indgår som en integreret ressource lokalt, regionalt, centralt og internationalt. Forsvarsministeriet har nedsat en tværgående arbejdsgruppe, AG FRIVUN, som med udgangspunkt i Frivilligenhedens arbejde afdækker erfaringerne fra de senere års indsats for styrkelse af frivilligområdet. Arbejdsgruppen tager bl.a. udgangspunkt i eksisterende analyser fra Frivilligenheden: Frivilligenhedens Handlingsplan: "Initiativer til øget anvendelse af frivillige i redningsberedskabet", december Handlingsplanen rummer 29 initiativer fordelt på fem områder. Frivilligenhedens Eksempelsamling: "Sådan kan frivillige anvendes i redningsberedskabet", august Oprindelig vurdering: Betydeligt potentiale for flere frivillige Det var i 2002 Frivilligenhedens vurdering, at der på lidt længere sigt ville være et betydeligt potentiale for at øge antallet af frivillige i såvel det kommunale som statslige beredskab. For det statslige område blev der fastsat et måltal på 600 frivillige. Dette måltal er dog senere frafaldet. Analyse af effekten af statens økonomiske ressourcer til frivilligområdet 1.2 Analysens formål Formålet med AG FRIVUN's analyse er angivet i Forsvarsministeriets kommissorium for undersøgelse af frivilligområdet, dateret august Det fremgår, at formålet er at undersøge effekten af de økonomiske ressourcer, staten anvender til frivillige inden for redningsberedskabet, henholdsvis 7

11 til Beredskabsstyrelsen, til Beredskabsforbundet og til kommunerne i form af enhedstimebetaling. Capacents analyse af frivilligområdet indgår som led i arbejdsgruppens arbejde med at besvare kommissoriet for at imødekomme ønsket om en fortsat styrket operativ anvendelse af frivillige i redningsberedskabet. For at kunne gennemføre en fokuseret analyse er det nødvendigt at foretage en række præciseringer og konkretiseringer. Dette gøres nedenfor. Hvad får man for pengene? Analyse af aktiviteter Tre aktører Bredt anlagt vurdering af effekter Vi anvender forskellige typer data Formålets to centrale parametre er henholdsvis "økonomiske ressourcer" og "effekter". At undersøge forholdet mellem disse to vil på godt dansk sige: Hvad får man for pengene? Det er entydigt, hvad der menes med "økonomiske ressourcer", nemlig penge. Hvad der menes med "effekter", kan tolkes mere eller mindre bredt. Her anlægges en bred tolkning, som ikke alene vil være baseret på talmæssige opgørelser. Mellem analysens to poler (økonomi og effekter) ligger der en mængde forskellige aktiviteter, som Beredskabsstyrelsen, Beredskabsforbundet og kommunerne udfolder for at nå effekterne. Analysen må nødvendigvis omfatte disse aktiviteter. Analysen må endvidere angå Beredskabsstyrelsen, Beredskabsforbundet og udgifterne til kommunerne. Vi har fundet det naturligt at gøre det separat. Hvad effekter angår, så er de ultimative effekter (outcome) dem, der angår de effekter, som de frivillige afstedkommer via deres operative aktiviteter (øget sikkerhed på festivaler, slukkede brande, oppumpning af vand, forplejning m.v.). Vi vil som effekter se på de frivillige og deres aktiviteter. Vi vil f.eks. belyse, hvilke opgaver de frivillige indgår i, hvor mange timer de anvender operativt på forskellige typer af opgaver, hvilke kompetencer de frivillige besidder, hvor mange frivillige der har været over tid fordelt på kategorier m.v. Generelt vil vi søge at koble de formål, der ligger bag aktørernes aktiviteter, med de opnåede effekter (resultater, udbytte). Vi vil så vidt muligt anvende data, der er validerede og kvantitative for at karakterisere effekterne, da dette giver den største præcision og objektivitet. Vi vil dog også benytte vurderinger fra vores spørgeskemaundersøgelse. Vi vil især forsøge at opnå økonomiske nøgletal for effekterne, f.eks. den effektive timepris for frivilliges operative arbejde. Bag effekterne ligger en mængde aktiviteter i form af uddannelse, bladudgivelser, møder, information osv. Vi vil analysere disse aktiviteter på flere forskellige måder. Temaer i analysen af effekter Styrende temaer eller spørgsmål i analysen er: Hvilke effekter har de angivne aktiviteter til formål at fremme? Er der belæg for og/eller argumenter for, at aktiviteterne fremmer de pågældende formål? 8

12 Er der aktiviteter, der ikke forekommer at have noget effekt overhovedet eller meget ringe effekt i forhold til relevante effekter? Er der andre aktiviteter, der helt er udeladt, og som kunne være relevante? Kan eksisterende aktiviteter udføres på en måde, der er mere måleffektiv end den eksisterende? Er der andre relevante aktører, der kunne udføre opgaverne bedre og/eller billigere? Vi vil også, hvad aktiviteterne angår, så vidt muligt operere med objektive data. Vi vil forsøge at opnå estimater af aktiviteternes økonomiske dimension (f.eks. omkostninger pr. enhed). Vi vil beregne estimater af tidsforbruget på forskellige aktivitetstyper. Input: Økonomi Udgangspunktet er det økonomiske input til de gennemførte processer og effekter. Vi vil her søge at operere med regnskabstal, således at de svarer til relevante aktivitetstyper. Analysens grundlæggende logik er illustreret med nedenstående figur. Beredskabsstyrelsen Input Økonomi Aktiviteter Output Effekter Beredskabsforbundet Input Økonomi Aktiviteter Output Effekter Figur 1.1 Model: Input aktiviteter Output/effekter Kommuner Enhedstakstsystemet Input Økonomi Aktiviteter Output Effekter Rapporten er disponeret med fem kapitler og et appendiks: Kapitel 1: Indledning. Kapitel 2: Baggrund. Kapitel 3: Beredskabsstyrelsens frivilligområde. Kapitel 4: Frivillige i kommunerne. Kapitel 5: Beredskabsforbundet. Appendiks A: Bilag. 9

13 Frivillige i redningsberedskabet Spørgeskemaundersøgelse med stor deltagelse 1.3 Metode Effekten for beredskabet er bl.a. kortlagt gennem en spørgeskemaundersøgelse, som Capacent har gennemført med kommunerne og de statslige beredskabscentre som respondenter. I alt 96% af kommunerne har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Vedrørende antal frivillige er undersøgelsen blevet suppleret med data fra de fire kommuner, der ikke har deltaget, således at antal frivillige er baseret på informationer fra samtlige 98 kommuner. Desuden har de fem statslige beredskabscentre og Frivilligcenter Hedehusene deltaget i spørgeskemaundersøgelsen. Undersøgelsen viser, at de seks statslige centre og 56 kommunale redningsberedskaber 1 har kontrakt med frivillige. Spørgeskemaundersøgelsen er dokumenteret i et separat dokument. Dele af undersøgelsens resultater er anvendt i denne rapport. Kvalitative interview har givet supplerende information Efterfølgende har Capacent gennemført opfølgende kvalitative interview med Beredskabsforbundet, otte kommunale beredskabschefer, tre chefer for statslige beredskabscentre og 12 frivillige 2 fordelt på et beredskabscenter og fem kommuner. Resultatet af interviewene indgår som en del af de informationer, som Capacent har lagt til grund ved vurderinger af effekten. Det lovmæssige grundlag 1.4 Frivilligbegrebet i redningsberedskabet 3 I henhold til beredskabslovens 6 kan forsvarsministeren indgå aftale med foreninger, organisationer og private personer om, at disse bistår ved udførelsen af opgaver inden for det statslige redningsberedskab. På tilsvarende måde kan kommunalbestyrelserne indgå aftaler om udførelse af opgaver inden for kommunens redningsberedskab. Ved begrebet "frivillig" forstås i beredskabslovens forstand en person, som i henhold til en kontrakt med de statslige eller kommunale myndigheder indgår i det statslige eller kommunale redningsberedskab, og som ikke aflønnes for sin deltagelse i redningsberedskabet Af de 56 kommunale redningsberedskaber dækker tre af dem over to kommuner, således at svarene på spørgeskemaet dækker 59 kommuner. Oprindeligt var planlagt gennemført et e-survey blandt frivillige, men i samråd med arbejdsgruppen blev det besluttet i stedet at lade Capacent gennemføre et mindre antal kvalitative interview med udvalgte frivillige. Dette er nærmere beskrevet i kapitel 2 i AG FRIVUN's notat vedrørende undersøgelse af frivilligområdet. 10

14 Beredskabsloven indeholder ikke en nærmere regulering af, hvilke opgaver frivillige kan udføre i det statslige eller kommunale redningsberedskab. Det er op til forsvarsministeren og kommunalbestyrelsen at fastsætte de opgaver, der kan løses af frivillige. Kommunerne bestemmer Andre typer frivillige, som ikke indgår i undersøgelsen Beredskabsloven indeholder ikke hjemmel til at pålægge kommunerne at anvende frivillige. Det er således op til den enkelte kommunalbestyrelse som led i det kommunale selvstyre at bestemme, dels om kommunen ønsker at anvende frivillige i det kommunale rednings beredskab, dels hvilke opgaver de kommunale frivillige i givet fald skal anvendes til. Der er også andre frivillige end frivillige i redningsberedskabet. "Forbundsfrivillig" er en betegnelse for personer, som alene har indgået kontrakt med frivilligorganisationen Beredskabsforbundet om frivillig tjeneste i forbundets regi, og som ikke lønnes for deres deltagelse i forbundets arbejde. Undersøgelsen omfatter ikke forbundsfrivillige. Undersøgelsen omfatter ikke de frivillige, der er tilknyttet de Frivillige Sønderjyske Brandværn. 11

15 2. Baggrund I dette kapitel sættes fokus på input til frivilligområdet i form af penge og på, hvor mange frivillige der er ansat i det statslige og kommunale redningsberedskab. Økonomiske ressourcer til frivilligområdet Statens udgifter til frivilligområdet i 2006 og 2007 i mio.kr. 4 Staten bidrager til finansiering af de frivillige i redningsberedskabet ved at afsætte midler til Beredskabsstyrelsens frivilligområde, Beredskabsforbundet og kommunerne (i form af statens udgifter til enhedstimebetalingen). Nedenfor ses statens udgifter til frivilligområdet i 2006 og Beredskabsstyrelsen (frivilligområdet) 19,1 5 19,6 Enhedstimebetalingen til kommunerne 8,0 8,2 Beredskabsforbundet (bevilling til organisatorisk ståsted, information og hvervning) 7,2 8,5 Beredskabsforbundet (nettobevilling til befolkningskurser, herunder ø-kurser) 4,0 4,0 Beredskabsforbundet (særbevilling til ø-kurser) 0,6 6 I alt 38,3 40, Kilde: Beredskabsstyrelsen og Beredskabsforbundet. Heraf bruger Beredskabsstyrelsen 3 mio.kr. til uddannelse af frivillige i kommunerne og 1 mio.kr. til uddannelse af kursister fra Beredskabsforbundet. Kilde: AG FRIVUN Kapitel 4. Der er i 2007 afsat en ekstraordinær bevilling til kurser i førstehjælp på danske øer på i alt 1 mio.kr., der anvendes over to år. Således er 0,6 mio. kr. afsat til disse ø-kurser i

16 Tabel 2.1 Statens udgifter til frivilligområdet 2006 og 2007 Tabellen viser, at staten i 2006 anvendte 38,3 mio.kr. på frivilligområdet og i 40,9 mio. kr. i Bevillingen til Beredskabsforbundet er todelt, således at det ene beløb er tilskud til aktiviteter vedrørende at være det foreningsmæssige ståsted for frivillige og til information. Det andet beløb dækker instruktørhonorar, kursusmaterialer m.v. og Beredskabsforbundets administrationsomkostninger ved gennemførelse af befolkningskurser i førstehjælp m.v. I alt frivillige Antal frivillige i redningsberedskabet Spørgeskemaundersøgelsen har vist, at kommunerne ultimo 2007 har kontrakt med frivillige (inkl. 85 frivillige i tre kommuner, der ikke har deltaget i undersøgelsen). De statslige beredskabscentre har kontrakt med 510 frivillige. Dvs. at de kommunale og statslige myndigheder i alt har kontrakt med frivillige. Set over de seneste fem år har antallet af frivillige med kontrakt med en kommune udviklet sig i nedadgående retning med 24%. Selv om der i samme periode er kommet 46% flere frivillige i statsligt regi, er denne stigning mere end modsvaret af et fald i det kommunale frivilligantal. Oversigt over antal frivillige i myndighedsberedskabet 2002, 2005, 2006 og Ændring fra 2002 til 2007 Kommunerne Ca % over 5 år Beredskabscentrene Ca. 350 Ca. 450 Ca % over 5 år I alt Ca Ca Ca % over 5 år Tabel 2.2 Udvikling i antal frivillige fra 2002 til 2007 Antallet af frivillige er således samlet faldet med 17%, siden Frivilligenhedens handlingsplan blev initieret i Dog dækker udviklingen som før nævnt over to modsatrettede udviklingstendenser. I forhold til Frivilligenhedens ambition i 2002 om vækst i antal frivillige er udviklingen gået den modsatte vej. Tallene siger ikke noget om årsagen til reduktionen i antallet af frivillige i kommunerne. Men der kan tænkes flere årsager. En forklaring kan være, at der er sket en udskiftning blandt frivillige, således at de nuværende men 7 8 Opgørelsen er baseret på informationer fra Beredskabsstyrelsens notat til AG FRIVUN og den af Capacent i 2008 gennemførte spørgeskemaundersøgelse om frivilligområdet. Kilde: Frivilligenhedens Handlingsplan, december 2002, side

17 færre frivillige i højere grad end tidligere indgår som en reel aktiv del af det operative beredskab. Det er en forklaring, som Capacent har fået af nogle af de beredskabschefer og frivillige, som er blevet interviewet, men som der dog ikke findes data, der kan verificere. En anden forklaring på nedgangen kan være, at det er blevet vanskeligere at rekruttere frivillige. Se mere om dette i kapitlet om frivillige i kommunerne. En tredje forklaring kan være, at kommunernes arbejde med kommunalreformen og risikodimensionering har medført et mindre fokus end tidligere på hvervning. Dette mindre fokus og miljøskiftet i frivilligmiljøerne i forbindelse med kommunesammenlægningerne kan have betydning for faldet i antallet af frivillige. Forskydningen mellem kommunale frivillige og statslige frivillige er bl.a. en følge af, at den kommunale organisation af frivillige "Beredskab Storkøbenhavn" blev lukket i 2004, og at Frivilligcenter Hedehusene blev etableret som en statslig frivilligenhed med niveau 3-redningsopgaver. En del af de frivillige fra Beredskab Storkøbenhavn indgår i Frivilligcenter Hedehusene. Nedenfor vises et grafisk billede af udviklingen i antal frivillige. Der er ikke tal for 2004, men i tilfælde af, at disse var tilgængelige, ville kurven ses at knække i 2004, i forbindelse med at frivilligenheden under Beredskab Storkøbenhavn blev lukket, og Frivilligcenter Hedehusene blev oprettet. Antal frivillige i myndighedsberedskabet Antal frivillige Frivillige i kommunerne Frivillige i Beredskabscentrene Frivillige i alt År Figur 2.1 Udviklingen i antal frivillige fra 2002 til

18 3. Beredskabsstyrelsens frivilligområde Beredskabsstyrelsen har bl.a. ansvaret for de operative centre, der efter anmodning yder støtte til kommunerne, politiet, andre myndigheder og assisterer i internationale opgaver. I dette kapitel sættes fokus på fem statslige beredskabscentre og Frivilligcenter Hedehusene. 3.1 Ressourcer og organisering Beredskabsstyrelsen har forskellige hovedopgaver Introduktion Beredskabsstyrelsen leder det statslige redningsberedskab og forestår koordineringen af den civile sektors beredskab. Endvidere varetager Beredskabsstyrelsen bl.a. opgaver i relation til Forsvarsministeriets departement, tilsyns- og rådgivningsopgaver i relation til de kommunale redningsberedskaber og andre myndigheder m.fl., generel udvikling på det beredskabsfaglige område og en række operative opgaver. Beredskabsloven er det lovmæssige grundlag for Beredskabsstyrelsens virke. Ifølge beredskabslovens 1 er redningsberedskabets hovedopgave at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljø såvel ved ulykker og katastrofer i hverdagen som ved eventuelle krigshandlinger. Beredskabsstyrelsen hører under Forsvarsministeriet. Styrelsen består af en tilsyns- og rådgivningsafdeling, en operativ afdeling, en administrativ afdeling og et direktionssekretariat. Styrelsens centrale del er placeret i Birkerød. Herudover er der ni decentrale afdelinger fem beredskabscentre, tre skoler og et frivilligcenter. Som en del af det operative beredskab opretholder styrelsen også et kemisk og et nukleart beredskab. Der er ca. 600 ansatte i Beredskabsstyrelsen. 15

19 Styrelsens nettoudgiftsbevilling er i 2006 på 448,4 mio.kr. I 2007 er bevillingen på 461,2 mio.kr. Beredskabsstyrelsen har beregnet, at styrelsens udgifter til frivilligområdet (egne udgifter 19,1 mio.kr. + enhedstimebetalingen til kommunerne 8 mio.kr.) udgør 27,1 mio.kr., hvilket udgør 6% af årets bevilling. Af Beredskabsstyrelsens udgift på 19,1 mio.kr. vedrører de 15,1 mio.kr. Beredskabsstyrelsens centre og de 4 mio.kr. uddannelse af frivillige fra kommunerne (3 mio.kr.) og Beredskabsforbundet (1. mio.kr.) på Beredskabsstyrelsens skoler. Fem beredskabscentre og et frivilligcenter Beredskabsstyrelsens centre Beredskabsstyrelsens fem beredskabscentre udfører operative opgaver på niveau 2 og 3 og assisterer således niveau 1. Hertil kommer et frivilligcenter, der udgør et supplement til centrenes operative indsatskapacitet. Det er ikke beredskabscentrenes opgave at udføre opgaver, der har et forebyggende sigte. Disse opgaver løses, jf. beredskabsloven, af kommunerne. De fem beredskabscentre er beliggende i Nordjylland, Midtjylland, Sydjylland, på Sjælland og Bornholm og har alle frivillige. Hertil kommer Den Frivillige Indsatsstyrke, herunder Frivilligcentret, som er beliggende i Hedehusene og i tilknytning til beredskabscentret i Herning. DFI Herning DFI Hedehusene Den Frivillige Indsatsstyrke i Herning er en fælles statslig og kommunal indsatsstyrke, som kan virke på tværs af kommunerne i det midtjyske område. Dette giver en mere fleksibel enhed af frivillige, end hvis den var bundet til de enkelte kommuner i området. Den Frivillige Indsatsstyrke i Herning blev efter en forsøgsperiode gjort permanent med midtvejsevalueringen af den politiske aftale om redningsberedskabet efter Beredskabsstyrelsens Frivilligcenter Hedehusene blev etableret af staten i Frivilligcentret har ud over de nationale opgaver også til opgave at stille mandskab og materiel til rådighed for indsatser i internationale redningsoperationer. Hvor Beredskabsstyrelsens beredskabscentre har uddannelse af værnepligtige som hovedformål, er frivilligcentret i Hedehusene alene et center for frivillige. Beredskabsstyrelsens Frivilligcenter Hedehusene er hjemsted for den frivillige indsatsstyrke Øst, for Beredskabsstyrelsens Mobile Nødhospital og Videncenter Frivillige (rådgivning). Centrenes opgaver og materiel De statslige beredskabscentre og Frivilligcenter Hedehusene er et assistanceberedskab, der kan rekvireres af kommunerne, politiet eller andre myndigheder ved større, længerevarende eller mandskabskrævende indsatser, eller hvor der kræves specialmateriel. Herudover har beredskabscentrene til opgave at uddanne værnepligtige og assistere i internationale opgaver. Beredskabscentrene råder over specialkøretøjer og specialmateriel, herunder firehjulstrukne udrykningskøretøjer, materiel til indsats ved kemikalieuheld, 16

20 kraftige lænsepumper, moderne kommunikationsudstyr, specialister og ledelseskapacitet. Bemanding døgnet rundt Beredskabscentrene er døgnbemandede, således at udrykning kan ske inden for fem minutter og være fremme i alle dele af landet inden for ca. to timer. Beredskabsstyrelsens Frivilligcenter har en tilkaldeordning, hvorefter en indsatsenhed, som antalsmæssigt svarer til beredskabscentrenes udrykningsvagt, kan afgå fra centret inden for 30 minutter. Ved særligt store hændelser kan Beredskabsstyrelsen efter regeringens beslutning indkalde et ekstraberedskab til beredskabscentrene inden for 48 timer i form af i alt 500 tidligere værnepligtige og reservebefalingsmænd. Beredskabscentrene er bemandet med tre kategorier af medarbejdere: Fast ansatte, værnepligtige og frivillige, der ofte er tidligere værnepligtige. Frivilligcenter Hedehusene er bemandet med fastansatte og frivillige, hvoraf kun en mindre del er tidligere værnepligtige. Nedenfor ses fordelingen af medarbejderkategorier pr på de fem statslige beredskabscentre og Frivilligcenter Hedehusene. Medarbejdere på de statslige beredskabscentre pr Medarbejderkategorier Statslige beredskabscentre Fastansatte* Værnepligtige** Frivillige I alt Nordjylland Midtjylland *** Sydjylland Sjælland Bornholm **** Beredskabscentrene Frivilligcenter Hedehusene I alt *Angivet i årsværk dækkende centrets samlede årsværksforbrug i 2007 **Det nøjagtige antal svinger afhængigt af frafaldet under uddannelsen. ***Hertil kommer ca. 65 kommunale frivillige, som indgår i DFI. ****Bornholms Regionskommune samarbejder med Beredskabscenter Bornholm i "Det frivillige Redningsberedskab Bornholm". Ud over de 29 statslige frivillige er der 70 kommunale frivillige Tabel 3.1 Ansatte på beredskabscentrene og Frivilligcenter Hedehusene Tabellen viser, at de tre personalekategorier på beredskabscentrene har nogenlunde samme fordeling fra center til center. Personalesammensætningen på Frivilligcenter Hedehusene afviger markant fra beredskabscentrenes bemanding ved ikke at have værnepligtige og mange flere frivillige. 17