Arbejdsmiljø vigtigere. end arbejdsløshed

Transkript

1 LO SNYHEDSBREV Fagbevægelsens opgaver i 1998 I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Arbejdsmiljø vigtigere end arbejdsløshed Når LO-medlemmerne prioriterer fagbevægelsens hovedopgaver, er indsatsen for et bedre arbejdsmiljø vigtigst. Det viser en ny Gallup-undersøgelse, LO har fået gennemført. Aktive midler bruges passivt...3 LO-sekretær Harald Børsting frygter, at de regionale arbejdsmarkedsråds mindreforbrug i 1997 ligger i en størrelsesworden på en mia. kr. Pengene må overføres til dette års budget og sikre en forstærket indsats. Moms saboterer uddannelsesindsats Told- og skatteregion København har præsenteret Grafisk uddannelsessekretariat for en momsregning på 4,5 mio. kr. Sagen bliver netop nu prøvet i Toldog Skattestyrelsen. Går afgørelsen imod Grafisk uddannelsessekretariat, kan konsekvenserne blive en fordyrelse på op mod 25 mio. kr. om året for alle uddannelsessekretariaterne. Holdningen: Solidariteten er i højsædet hos LO-medlemmerne af LO s formand Hans Jensen Arbejdsmiljø vigtigere end arbejdsløshed Opsvinget og den stærkt faldende ledighed sætter sig nu også spor i LO-medlemmernes holdninger. I hvert fald når indsatsen mod arbejdsløsheden kun op på en andenplads på en top-12 over fagbevægelsens vigtigste opgaver i det nye år. Topscoren er indsatsen for et bedre arbejdsmiljø Et bedre arbejdsmiljø. Det er suverænt det arbejdsområde, som LO's medlemmer mener, er vigtigst for fagbevægelsen at kaste sig over i det nye år. Ikke mindre end 60 pct. mener, at arbejdet for at sikre et bedre arbejdsmiljø er meget vigtigt. Det fremgår af en ny undersøgelse, som Gallup Instituttet har gennemført for LO. Undersøgelsen er gennemført i perioden fra den 20. december 1997 til 4. januar og baserer sig på 600 telefoninterview med repræsentativt udvalgte LO-medlemmer. I undersøgelsen blev de adspurgte bedt om at vægte en række opgaver som enten meget vigtig, vigtig, ikke så vigtig, slet ikke vigtig eller ved ikke. Hovedresultatet er altså, at to ud af tre LO-medlemmer vurderer arbejdsmiljøindsatsen, som meget vigtig. Gruppen der svarede, at det var vigtigt, udgør 38 pct. 98 pct. af LO-medlemmerne sender dermed et klart signal til fagbevægelsen om at prioritere arbejdsmiljøet endnu højere, end tilfældet er i dag. Først på andenpladsen over fagbevægelsens opgaver i 1998 kommer bekæmpelsen af arbejdsløsheden, som hvert andet LO-medlem mener, er meget vigtig. I alt 51 pct. mener, at bekæmpelsen af ledigheden er meget vigtig. Da LO i 1992 gennemførte den store APL-undersøgelse om medlemmernes holdninger og meninger, var billedet lige omvendt. Dengang var den vigtigste opgave i følge medlemmerne at bekæmpe ledigheden. Hele 71 pct. var dengang enige i, at kampen mod arbejdsløsheden var det vigtigste, mens 69 pct. så arbejdsmiljøet som den vigtigste opgave. H ø j e re løn vægtes lavt En af fagbevægelsens traditionelle opgaver nemlig at skaffe medlemmerne en højere løn vægtes i undersøgelse relativt lavt. Kun 29 pct. mener, at det er en meget vigtig opgave for fagbevægelsen. Denne arbejdsopgave placerer medlemmerne på en Top 12-liste kun på en sjetteplads. Behovet for skånejob, pensionsordninger, uddannelsesmuligheder, bekæmpelse af ledighed og indsatsen for et bedre arbejdsmiljø er alle højere placeret. Januar 1998 Nyhedsbrevet Udspil udgives af Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 DK 1634 København V. Tlf Fax: dialog@lo.dk Ansvarshavende redaktør: Hans Jensen I Redaktion: Claus M. Mikkelsen(DJ), Michael Bræmer(DJ), Trine Hammershøy, Dorte Monggaard(DJ), Peder Munch(DJ), Susse Maria Holst og Jens Chr. Pedersen. Layout og illustration: Skønvirke I SSN-nr.:

2 LO-medlemmernes prioritering af fagbevægelsens opgaver Meget vigtig Vigtig Ikke så vigtig Slet ikke vigtig Ved ikke Cirka hvert fjerde LO-medlem mener desuden, at det er meget vigtigt, at fagbevægelsen arbejder med at skabe en bedre sammenhæng mellem arbejds- og familielivet, samt at arbejde for at gøre arbejdet mere interessant. I bunden af listen ligger arbejdsopgaverne med at skaffe medlemmerne en kortere arbejdstid og spørgsmålet om, hvorvidt fagbevægelsen skal udgive aviser. Kun fem pct. af medlemmerne finder, at det er en meget vigtig opgave, mens 24 pct. mener, udgivelsen af aviser er vigtig. Øget behov for integration af flygtninge Overraskende - i hvert fald set i lyset af sidste års debat om flygtninge og indvandrere - er det, at 60 pct. af LO's medlemmer mener, det er vigtigt, at fagbevægelsen arbejder for en bedre integration af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. Interessant er det tillige, at undersøgelsen viser, at kun fem pct. af LO-medlemmerne ikke mener, det er en vigtig opgave. Undersøgelsen må gengives med LO og Gallup som kilde. Yderligere information: LO-konsulent Claus M. Mikkelsen på telefon Yderligere kommentarer: LO-formand Hans Jensen på telefon Kilde: Gallup Instituttet for LO Gallups undersøgelse er gennemført i perioden og er baseret på telefoninterview med 727 r e p r æ s e n tativt udvalgte LO - m e d l e m m e r. Side 2

3 Aktiveringsmidler Aktive midler bruges passivt De regionale arbejdsmarkedsråd har ikke været i stand til at bruge de budgetterede 7,4 mia. kr. til aktivering af ledige. Mere end 600 mio. kr. står ubrugte hen. Det er ikke manglende vilje, men derimod manglende styring, der er årsag til problemet Ikke mindre end 600 mio. kr., som kunne have været anvendt til aktivering af ledige sidste år, står ubrugte hen på grund af upræcise økonomiske styringsredskaber og manglende økonomisk frihed i regionerne, der hindrer en effektiv prioritering inden for den enkelte regions ramme. Og tallet kan vise sig at være endnu højere. I København alene er der tale om et mindreforbrug på over 300 mio. kr., som kunnet have finansieret aktivering af yderligere ledige. I Vestsjællands amt viser Arbejdsmarkedsstyrelsens tal, at der har været et mindre forbrug end budgetteret. I august måned viste styrelsens økonomiredegørelse et samlet mindre-forbrug på ca. en mio. kr. Tre måneder senere var dette tal steget til 50 mio. kr. I dag hedder tallet 75 mio. kr., og jeg frygter, at det endelige mindre-forbrug vil ende omkring de 100 mio. kr., siger Birgit Jørgensen, KAD, der er næstformand for Det regionale Arbejdsmarkedsråd i Vestsjællands amt. Når de endelige tal for forbruget i 1997 foreligger, frygter LO sekretær Harald Børsting, at tallet snarere ligger i nærheden af en mia. kroner i stedet for de 600 mio. kr., som der tales om i dag. Et af problemerne er, at der opstår en større risiko for flaskehalse, når der ikke tilstrækkeligt effektivt sættes ind på de områder, hvor der er udsigt til mangel på arbejdskraft. Mindreforbruget er et generelt billede for hele landet. Årsagen til mindreforbruget kan skyldes flere forhold. Først og fremmest kan det skyldes, at enkelte regionale arbejdsmarkedsråd bevidst har valgt at overføre midler til det kommende budgetår, fordi de nye fordelingskriterier betyder, at enkelte regioner har færre midler til rådighed i år. Også af denne grund kan det være fornuftigt at lægge lidt til side for at sikre kontinuitet i indsatsen. Men det er vigtigt at fastholde, at et mindreforbrug i aktiveringsindsatsen på måske en mia. kr. i 1997 er bekymrende, siger Harald Børsting. Samspillet mangler re g i o n a l t Dét, der går galt, er samspillet i det regionale led. Sidste år fik vi af regionschefen at vide, at vi var direkte uansvarlige, hvis vi opretholdt et så højt ambitionsniveau for vort arbejde det var der simpelthen ikke økonomi til, blev vi fortalt. Og så står vi nu ved årsskiftet med mindst 75 mio. ubrugte kroner, siger Birgit Jørgensen og fortsætter: Hertil kommer, at nogle af de succesprojekter, som vi har gennemført - eksempelvis jobrotationsprojekter - kunne vi have satset endnu mere på, hvis vi havde fået et mere præcist økonomisk grundlag at handle ud fra, siger Birgit Jørgensen. Side 3

4 Et grundlæggende problem for arbejdsmarkedsrådene er, at de upræcise økonomiske styringsredskaber fører til en skæv indsats hen over året. Forårsmånederne er tamme, mens efteråret er mere hektisk. Det kan føre til en risiko for, at efterårets projekter bliver af mere filantropisk karakter. I år vil Birgit Jørgensen i Vestsjællands amt i hvert fald ikke slå sig til tåls med ugennemsigtige økonomiske oversigter. Først og fremmest vil LO-gruppen i Vestsjællands amt satse endnu mere på den tidlige indsats over for de ledige. Vi ved jo, at det er vigtigt med en indsats inden for de første tre til seks måneder af en ledighedsperiode. Vi vil kvalificere indsatsen og sikre mere målrettede vejledningsforløb. Eksempelvis i form af et tre-dages indledende forløb, hvor de, der har formulerede beskæftigelsesmål, kan hjælpes hurtigere på vej, og derfor frigive ressourcer til de ledige, hvor der er behov for længerevarende indsats, siger Birgit Jørgensen. Den økonomiske udvikling frem til november 1997 Aktiveringsbevilling 1997 Forventet afvigelse i kr. og % ved økonomiredegørelse 2 Forventet afvigelse i kr. og % ved økonomiredegørelse 3 Region mio. kr. mio. kr. % mio. kr. % Når der tales om et mindreforbrug på ca. 600 mio. kr. i 1997, skyldes det, at mindreforbruget accelererede i løbet af december måned. København alene tegner sig for 300 mio. kr. København (1.764,4) 1.679,4 85,0 5,1 0 0 Frederiksborg 404,4 0,0 0-9,0-2,2 Roskilde 291,3 5,0 1,7-9,1-3,1 Vestsjælland 441,0-1,0-0,2-50,1-11,4 Storstrøm 448,7 15,8 3,5 0 0 Bornholm 72,8 0,5 0,6-3,7-5,1 Fyn 662,0-28,0-4,2-44,6-6,7 Sønderjylland 304,8 0,0 0-21,8-7,2 Ribe 262,0-33,6-12,8-60,2-23,0 Vejle (398,6) 378,6 20,0 5,3 0 0 Ringkøbing 290,0-30,9-10,7-43,0-14,8 Århus 901,4 0,0 0-12,6-1,8 Viborg 228,8 0,3 0,1-0,2-0,1 Nordjylland 891,3-3,2-0,4 0,1 0 Hele landet (7.361,5) 7.256,5 29,9 0,4-254,3-3,5 Kilde. Arbejdsmarkedsstyrelsen Side 4

5 M i d l e rne må overf ø res til nyt budgetår LO-sekretær Harald Børsting er enig med Birgit Jørgensen fra Vestsjællands amts regionale arbejdsmarkedsråd. Meningen med aktiveringsmidlerne er jo ikke, at man sidst på året skal iværksætte mere eller mindre filantropiske aktiviteter bare for at bruge pengene. Men omvendt må der heller ikke være uløste arbejdsmarkedspolitiske opgaver, hvis der er penge på kistebunden, siger Harald Børsting og fortsætter: Problemet er jo desværre ikke nyt. Tidligere år har også vist problemer med at opfylde målsætningerne på grund af manglende økonomisk styring. Godt nok er pengene overført til næste budgetår, men ikke som et forøget budget. I 1997 står mindst 600 mio. kr. ubrugte hen. Tallet frygter jeg er snarere tættere på en milliard kroner. Disse penge må anvendes til en endnu stærkere indsats i år. Konsekvensen af et konstant mindreforbrug er en indirekte besparelse på midlerne til den aktive arbejdsmarkedspolitik. Harald Børsting mener, at det giver et uheldigt indtryk, hvis det år efter år synes som om, de arbejdsmarkedspolitiske opgaver kan klares og alligevel stå tilbage med mere end en halv mia. kroner på kistebunden. Man kan vel heller ikke fortænke politikerne i at ville spare på næste års bevilling, hvis det var tilfældet. Derfor må vi ganske enkelt have bedre styr på pengene i dette system, hvis ikke vi skal have rigsrevisorer og konsulentfirmaer rendende. Det er det arbejdsmarkedspolitiske systems troværdighed, der er på spil her. Og der er stadig uløste problemer tilbage. LO advarede allerede sidste sommer om problemerne og påpegede, at der var behov for at få mere damp på kedlerne. Vi kan ganske enkelt ikke leve med, at der er uløste problemer, der øger risikoen for flaskehalse. Det er værd at bemærke sig, at fagbevægelsen jo accepterede en nedsættelse af dagpengeperioden fra syv til fem år i forventning om, at aktivering og uddannelse kunne bringe de ledige tilbage til arbejdsmarkedet. Hvis det nu viser sig, at de ledige ikke får de forventede tilbud på grund af rod i regnskaberne, er det jo helt galt, siger Harald Børsting, der forventer, at de regionale arbejdsmarkedsråd starter året med et meget højt aktivitetsniveau. Desuden rejser han spørgsmålet, om det er særligt hensigtsmæssigt, at det er AF-systemet, der har ansvaret for regnskaberne, mens det er de regionale arbejdsmarkedsråd, der har ansvar for de budgetter, der disponeres ud fra. Alt andet lige er det nemmere at finde skurken, hvis det er én og samme institution, der har ansvaret for såvel regnskab som budget. Der bør være en klar sammenhæng mellem de organer, der udfører de arbejdsmarkedspolitiske opgaver og dem, der har det økonomiske ansvar, slutter Harald Børsting. Yderligere information: LO-konsulent Michael Valentin på telefon Yderligere kommentarer: LO-sekretær Harald Børsting på telefon Side 5

6 Uddannelse Moms sabotere r u d d a n n e l s e s i n d s a t s Med en principiel prøvesag risikerer myndighederne at svække den store indsats, arbejdsmarkedets parter gør på uddannelsesområdet. Prisen for stadig mindre indflydelse kan blive for høj, vurderer LO Told- og Skatteregion København har præsenteret Grafisk Uddannelsessekretariat for et momskrav på i alt 4,5 mio. kroner for perioden I en vurdering, der bryder med hidtidig praksis på området, sidestiller regionen sekretariatets arbejde med almindelig momspligtig administration, der kan udføres af enhver privat virksomhed. Den vurdering er man langt fra enig i Grafisk Uddannelsessekretariat, der har anket sagen og nu venter en afgørelse af Told- og Skattestyrelsen. Der er ikke tale om, at vi leverer egentlige administrationsydelser. Vores arbejde er en integreret og nødvendig del af tilrettelæggelsen og udviklingen af de faglige grafiske uddannelser. Det er kun repræsentanter for de faglige organisationer, der kan tilrettelægge uddannelserne. Det kan ikke gøres af tilfældige konsulenter, og derfor er det usagligt at tale om, at momsfritagelse skaber konkurrenceforvridning, mener uddannelseschef i Grafisk Efteruddannelsessekretariat, Preben Hansen. Grafisk Uddannelsessekretariat består af Grafisk Faglig Udvalg og Grafisk Efteruddannelsesudvalg, der beskæftiger sig med henholdsvis erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser. Uddannelsessekretariatets drift betales af de organisationer, der er repræsenteret i udvalget, dvs. Grafisk Forbund og Grafisk Arbejdsgiverforening. Kan koste op til 25 mio. kr. Der er i alt ca. 100 udvalg, hvor arbejdsmarkedets parter i fællesskab planlægger og administrerer en uddannelsesindsats på forskellige faglige områder. Sagen har derfor stor principiel betydning for de mange uddannelsessekretariater, som LO's forbund er medfinansierende af. Konsulent i LO, Peter Høier, vurderer, at det kan komme til at koste 25 mio. årligt i moms, hvis Told- og Skatteregion Københavns nye praksis vinder hævd. Han har imidertid svært ved at se, hvordan Told- og Skatteregion København skal kunne få medhold af en højere instans. Administration af kurser er momsfritaget ifølge en afgørelse fra I den aktuelle sag er der tale om, at sekretariatet yder lovbestemte støttefunktioner til de grafiske skoler - ikke administration. Der er jo heller ikke tale om, at sekretariatet leverer ydelser mod vederlag eller på nogen måde arbejder med økonomisk gevinst for øje. Alene derfor kan man ikke sidestille dets arbejde med erhvervsmæssig virksomhed, påpeger han. Som parallel kan man også pege på, at administration af A-kasserne er momsfri, og EU-domstolen har afgjort, at ydelser, der indgår som en væsentlig del af momsfrie aktivite- Side 6

7 ter, er fritaget for moms. Endelig er det jo absurd at tale om konkurrerende virksomhed al den stund, sekretariatets ydelser alene kan varetages i tæt tilknytning til de parter, der har overenskomst på området, siger Peter Høier. Han mener, at det vil få parterne på arbejdsmarkedet til at tænke sig grundigt om, hvis afgørelsen i Told- og Skattestyrelsen trods alt skulle give Told- og Skatteregion København medhold. I forvejen oplever vi, at de faglige udvalgs indflydelse på uddannelserne bliver svækket. Så hvis regningen bliver større, kan der opstå et misforhold, der ikke er til at leve med. Men i en tid, hvor alle skriger på mere uddannelse, har jeg svært ved at tro, at staten vil modarbejde egne interesser ved at belægge organisationernes frivillige indsats med moms, siger han. Yderligere information: LO-konsulent Peter Høier på telefon Yderligere kommentarer: LO-sekretær Harald Børsting på telefon Side 7

8 Holdningen Solidariteten er i højsædet hos LO-medlemmern e Af LO's formand Hans Jensen Undersøgelsen af LO-medlemmernes prioritering af fagbevægelsens opgaver i 1998 er på mange måder opløftende læsning. Først og fremmest er det glædeligt at konstatere, at der er overensstemmelse mellem de opgaver, fagbevægelsen rent faktisk løser, og så medlemmernes forventninger. De af LOmedlemmerne højtprioriterede emner som arbejdsmiljø, bekæmpelse af ledighed og uddannelse, er helt centrale i fagbevægelsens arbejde i disse år. Det er også positivt, at LO-medlemmerne i lighed med fagbevægelsen prioriterer arbejdets indhold højere end nogen sinde tidligere. Det gælder eksempelvis arbejdsmiljø og sammenhængen mellem familie- og arbejdsliv. Mest glædeligt er det dog, at der ikke er meget hold i de ofte hørte påstande om, at danskerne er blevet mere egoistiske. 91 pct af LO-medlemmerne mener, at bekæmpelse af arbejdsløsheden er en vigtig eller meget vigtig arbejdsopgave for fagbevægelsen. Hele 89 pct af LO-medlemmerne finder, at det at få etableret skånejob er en vigtig eller meget vigtig opgave for fagbevægelsen. Ifølge LO-medlemmerne har disse opgaver højere prioritet end at forhandle sig frem til en højere løn. Også integrationen af flygtninge og indvandrere er et emne, der optager LO-medlemmerne. Kun 15 pct. af LO-medlemmerne finder ikke, at denne opgave er vigtig for fagbevægelsen. LO har i 1997 opfordret regeringen til at igangsætte trepartsdrøftelser om henholdsvis arbejdsmarkedsreformen og det rummelige arbejdsmarked. Målet er at skabe forudsætningen for at få flere i beskæftigelse. Og undersøgelsen viser med al tydelighed, at der er opbakning til fagbevægelsens arbejde med at skabe et arbejdsmarked med plads til flere. Det er af afgørende betydning, at det netop er LO-medlemmerne, der er villige til at bakke op om denne indsats. For selv om der kan gøres meget fra centralt hold i form af bestemmelser i lovgivning og overenskomster, er det på arbejdspladsen, der kan skabes rum til en kollega, der måske ikke har fuld erhvervsevne, og det er på arbejdspladsen, man skal give plads til de nye danskere. Og det viser undersøgelsen, at der er vilje til blandt LO-medlemmerne. Solidaritet er bestemt ikke et fænomen, der er gået af mode her i 100-året for stiftelsen af LO. Side 8