VIA UC Psykomotorikuddannelsen Kvalitetssikring og -udvikling

Transkript

1 Indhold Indledning og baggrund... 2 Vision og værdier... 2 Formål med kvalitetssikringssystemet... 3 Kvalitetsmål for uddannelsen... 3 Strategi og overblik over evaluering på uddannelsen... 3 Principper for evaluering... 5 Evaluering og kvalitetssikring af undervisningen... 6 Evaluering og kvalitetssikring af praktik... 9 Kvalitetsarbejde i VIA Metaevaluering af kvalitetssikringssystemet Bilag: 1. Oversigt over kvalitetssikringssystemet informanter, ansvarlig og dokumentation (intern) Kvalitetsmål for Psykomotorikuddannelsen Kvalitetssikringssystemet - ansvarsbeskrivelse Frekvenstabel for modulevaluering, uge uge Skabelon til resumé efter undervisernes faglige evaluering/spotevaluering Skabelon til resumé af modulevaluering Skabelon til indkald af kommentarer på moduler, der ikke evalueres med spørgeskema udgave, november 2011

2 Indledning og baggrund På VIA UC Psykomotorikuddannelsen ønsker vi at kvalitetssikre og udvikle uddannelsen. Siden 2006 har der været et formaliseret og systematisk system, der samler op på alle centrale områder for uddannelsen. Systemet blev revideret i efteråret 2011 efter en række drøftelser, og denne udgave af evalueringssystemet er således en videreudviklet udgave af systemet fra Både og 2011-udgaven er udarbejdet i et samarbejde mellem evalueringskoordinator, undervisere og ledelse og har i processen været i høring i Studierådet, hvor repræsentanter fra de studerende og undervisere har haft mulighed for at kommentere ændringerne. Fundamentet for systemet er udarbejdelsen af en række kvalitetsmål inden for centrale områder på uddannelsen (uddannelsen, undervisere, studerende, undervisningen, administrationen, faciliteter, professionsforankring og forskningstilknytning). Disse kvalitetsmål er udarbejdet med baggrund i uddannelsens værdier og mål beskrevet i Studieordningen og diverse strategier. Derudover er de udarbejdet, så de er i overensstemmelse med Bekendtgørelsen af 26. april 2010 om uddannelsen til professionsbachelor i afspændingspædagogik og psykomotorik og Undervisningsministeriets kriterier for akkreditering af professionsbacheloruddannelsen. Psykomotorikuddannelsen er en del af den sundhedsfaglige højskole i VIA University College, og som en naturlig konsekvens heraf indgår vi i fælles strategier, kvalitetssikringstiltag og formaliserede evalueringer. Der er stræbt efter en fornuftig størrelse på evalueringsarbejdet, der på den ene side sikrer kvalitet og på den anden side samtidig er ressourcemæssigt overskueligt. Vision og værdier Psykomotorikuddannelsen ønsker at udbyde et uddannelsesforløb af høj kvalitet, og derfor arbejder vi målrettet med kvalitetssikring og udvikling. Vision Det overordnede formål med kvalitetssikrings og -udviklingsarbejdet er, at løbende og systematiske kvalitetsvurderinger danner grundlag for udvikling af uddannelsen, herunder undervisernes kompetencer, de studerendes læringsproces, samspillet mellem teori og praksis, organisation og ledelse samt samarbejde med aftagere, uddannelsesinstitutioner og faglige miljøer regionalt, nationalt og internationalt for derigennem at kunne udbyde et dokumenteret fagligt kvalitativt højt niveau, der til stadighed udvikles. Derudover ønsker vi at synliggøre for eksterne og interne parter, at Psykomotorikuddannelsen er i stand til at løse opgaven med at uddanne mennesker til kompetent at udøve praksis som psykomotorisk terapeut. Desuden ønsker vi at kunne dokumentere kvaliteten af uddannelsen i relation til de kvalitetskrav, der stilles af Undervisningsministeriet til professionsbacheloruddannelser og til University Colleges. Værdier Selve kvalitetssikringssystemet bygger på fire centrale psykomotoriske kerneværdier: helhedssyn, tillid, dialog og faglighed. Det betyder, at vi i systemet søger at sikre og udvikle alle aspekter af uddannelsen, at systemet er bygget op i tillid til, at medarbejdere, ledelse og studerende arbejder sammen mod det samme mål, at vi arbejder med dialog som udviklingsmetode og at systemets opbygning sikrer en høj faglighed i uddannelsen. 2

3 Desuden har VIAs grundlæggende værdier åbenhed, mangfoldighed og originalitet været afsæt for den videre udvikling af systemet i Som grundlag for kvaliteten af uddannelsen er der på Psykomotorikuddannelsen vedtaget fælles kvalitetsmål, og sammen med love og bekendtgørelser udgør de den fælles referenceramme for, hvad kvalitet i uddannelsen er. Formål med kvalitetssikringssystemet Kvalitetssikringssystemet er udarbejdet med det formål at sikre, at vi arbejder hen imod opfyldelsen af de kvalitetsmål, vi har opstillet for uddannelsen. Vi har ønsket at skabe en praksis, der på en enkel og gennemskuelig måde sikrer dels en systematisk og meningsfyldt dataindsamling og dels dialog og samspil mellem studerende, medarbejdere og eksterne parter. Centralt i VIA foregår der også kvalitetsarbejde, og vi har i udviklingen af vores lokale kvalitetssikringssystem ønsket at vores lokale kvalitetsarbejde indgår i en meningsfuld sammenhæng med VIAs kvalitetssikringsmodel og det fælles kvalitetsarbejde i VIA. Kvalitetsmål for uddannelsen Et vigtigt element i sikring og udvikling af kvaliteten af uddannelsen er evaluering, og eftersom kvalitet i uddannelser ikke er entydigt defineret, er det nødvendigt at formulere, hvad vi på uddannelsen anser som god kvalitet. Kvalitetsmålene danner baggrund for udarbejdelsen af evalueringssystemet og de enkelte evalueringsredskaber, hvor det vurderes i hvilken grad disse mål er nået. Kvalitetsmålene dækker områderne Uddannelsen (overordnet specificeret i nedenstående områder) Undervisere Studerende Undervisningen Studieadministrationen Faciliteter Forankring i profession, erhverv og faglige miljøer regionalt, nationalt og internationalt Forskningstilknytning Kvalitetsmålene findes i bilag 2. Strategi og overblik over evaluering på uddannelsen På Psykomotorikuddannelsen arbejder vi med et kvalitetssikringssystem, der indeholder følgende fire overordnede elementer: De systematiske interne evalueringer Disse er forankret i uddannelsen som et fælles ansvar for leder, undervisere og studerende og indeholder følgende hovedelementer: Evaluering af uddannelsen Undervisernes evaluering o forberedelse, planlægning og evaluering af undervisning o fagevaluering/spotevaluering modulevaluering (inklusiv praktikevaluering) slutevaluering frafaldsundersøgelse 3

4 Evaluering af internationale udvekslinger evaluering af vejledning, mentorforløb og lignende ad hoc tiltag Lovpligtige evalueringer Arbejdspladsvurderinger (gennemføres af VIA UC) Undervisningsmiljøvurderinger (gennemføres af VIA UC) Øvrige Intern statistik MUS-samtaler De systematiske eksterne evalueringer Disse er forankret i samspillet og dialogen mellem uddannelsen og profession, erhverv og faglige miljøer og indeholder følgende hovedelementer: Tilbagemeldinger Censorkorpsevalueringer Samarbejde med praktiknetværk og aftagerfora Undersøgelser Dimittendundersøgelser Beskæftigelsesundersøgelser Aftagerundersøgelser Øvrige systematiske undersøgelser Studiestartsundersøgelse (gennemføres af VIA UC) Åbent Hus-undersøgelse (gennemføres af VIA UC) De systematiske evalueringer er beskrevet nærmere senere og ses desuden i oversigtsform i skemaet oversigtsskema over evalueringsformer, bilag 1. Diskussionsfora Sideløbende med de formaliserede og systematiske evalueringer foregår der en række evalueringsdrøftelser, som alle er en integreret del af uddannelsens organisering og kultur. De er: Undervisermøder og pædagogiske dage Personalemøder Studieråd Uddannelsesudvalg Møder mellem modulansvarlige og de studerende (f.eks. Klassens Time) Stormøde, hvor uddannelseslederen mødes med de studerende Samarbejds- og arbejdsmiljøgruppen Professionsudvalg Dialogmøder med det strategiske ledelsesteam i den sundhedsfagslige højskole i VIA Desuden foregår der på uddannelsen, der qua sin størrelse, ikke har langt mellem studerende, medarbejder og leder mange uformelle drøftelser og hurtig feedback. Denne viden indgår som baggrund for de formelle drøftelser i de forskellige fora. Evalueringsfora På uddannelsen har vi organiseret noget af evalueringsarbejdet i en række fora. De tre primære er: 4

5 Evalueringsmøde Årets resultater analyseres, vurderes og behandles årligt på det samlende evalueringsmøde, Som hovedregel udarbejder den evalueringsansvarlige i samarbejde med uddannelseslederen et kort introduktion til årets resultater, der udsendes til alle medarbejdere sammen med en dagsorden for evalueringsmødet. Dagsordenen er blevet udarbejdet af uddannelseslederen og den evalueringsansvarlige i fællesskab. Spotmøde Underviserne gennemfører årligt en faglig evaluering af egen undervisning, kaldet spotevaluering, og resultaterne heraf drøftes efterfølgende i fællesskab i undervisergruppen. Modulevaluering Modulevalueringer drøftes, når det er relevant, på de enkelte hold samt på møder med de undervisere, der underviser på de enkelte hold. Der udover foregår der løbende: Mindre evalueringsfora Der er løbende undervisermøder, mindre evalueringsmøder, pædagogiske dage, uformelle fora og drøftelser, hvor evaluering af uddannelsen overordnet samt specifikke problemstillinger drøftes og evalueres. Studieråd samt Uddannelsesudvalg Årets resultater præsenteres for Studierådet (hvor studerende og undervisere er repræsenteret) samt, hvis det er relevant, for Uddannelsesudvalget (hvor aftagere, studerende, undervisere og højskoleledelse er repræsenteret). Dialogmøder med det strategiske ledelsesteam i den sundhedsfaglige højskole (SFH) i VIA To gange årligt mødes medarbejderne med det strategiske ledelsesteam i SFH for at drøfte aktuelle emner og strategier. Metaevaluering Vi foretager desuden en evaluering af kvalitetssikringssystemet for at sikre, at kvalitetssikringssystemet giver anledning til kritisk drøftelse af kvaliteten på uddannelsen og derigennem kvalitetsforbedring af uddannelsen. På baggrund af drøftelser, råd og forslag fra årets møder og dialogfora foretager uddannelseslederen endelige afgørelser om, hvilke ændringer og tiltag, der skal iværksættes. Denne beslutningsproces er en kontinuerlig proces, og ændringer kan således indføres løbende. Principper for evaluering Navngivne evalueringer På Psykomotorikuddannelsen har vi valgt, at der på alle evalueringsformer, hvori der anvendes skriftligt materiale, skal angives navn. Der kan dog være situationer, hvor vi vurderer, at det er hensigtsmæssigt at det foretages anonymt. I disse tilfælde drøftes det med uddannelseslederen. Kravet om navn på evalueringer skyldes dels praktiske hensyn med udsendelse af rykkere, men også at det ligger i forlængelse af de psykomotoriske værdier, hvor ansvar for egen læring og dermed også at stå ved sine meninger er i fokus. Vi vurderer desuden, at risikoen for at nogle studerende undlader at deltage i evalueringerne på grund af kravet om navn er forholdsvis lille. Der ud over har vi erfaring for at få en forholdsvis høj svarprocent på vores evalueringer. Etiske principper Som udgangspunkt ønsker vi stor åbenhed om resultaterne i vores kvalitetsarbejde. 5

6 Hvis der i evalueringerne er udsagn, der er direkte møntet på medarbejdere, eller hvor man med kendskab til uddannelsen nemt kan identificere medarbejderen, behandles oplysningerne med fortrolighed af dem, der har adgang til data, og udsagnene tages ud af materialet, inden det behandles videre på uddannelsen. Den pågældende medarbejder samt uddannelseslederen får materialet, og disse drøfter det og beslutter eventuelle tiltag. Offentliggørelse I henhold til loven om gennemsigtighed og åbenhed af 19. september 2005 og uddannelsens eget ønske om at demonstrere, hvordan vi systematisk arbejder med kvalitetssikring og udvikling offentliggør vi en del af dokumentationen fra det kvalitetssikringsarbejde, der foregår på uddannelsen. Resuméer fra undervisernes evaluering af undervisningen bruges som et internt redskab i det pædagogiske arbejde og udvikling af undervisningen og offentliggøres ikke Resuméer fra de øvrige interne og eksterne evalueringer og undersøgelser offentliggøres på i en af følgende former o selvstændige resuméer o referat fra evalueringsmødet - I forbindelse med APV og UMV udarbejdes en rapport med handleplan, der drøftes af henholdsvis Samarbejds- og arbejdsmiljøgruppen og studierådet. Rapporterne er efterfølgende tilgængelige på Referater fra Studieråd og Samarbejds- og arbejdsmiljøgruppen findes på uddannelsens intranet. Referater fra uddannelsesudvalg findes på En samlet oversigt over afgivne karakterer ved eksterne eksaminer findes på På uddannelseshjemmeside findes eksempler på standardiserede spørgeskemaer. Ledelsesopgaver Uddannelseslederen er den overordnede ansvarlige for kvalitetssikrings- og udviklingsarbejdet på uddannelsen. Nærmere beskrivelse af hvem, der løser hvilke opgaver findes i ansvarsbeskrivelsen, bilag 3. Lederen er desuden ansvarlig for at forholde sig til resultater fra drøftelser, tilbagemeldinger, statistik, evalueringer og lignende samt at iværksætte relevante handlinger, hvis dette kræves. Studievejlederens opgaver Studievejlederen sikrer behandling af studievejlederrelevante evalueringer som frafaldsundersøgelser, studiestartsundersøgelser og mentorevalueringer. Evaluering og kvalitetssikring af undervisningen Kvalitetsarbejde på uddannelsen ses som et cyklisk projekt, hvor vi sikrer en kontinuerlig kvalitetssikring og -udvikling af uddannelsen. Evaluering er således en naturlig del af den pædagogiske planlægning og gennemførelse af undervisning og efterbearbejdelse af undervisning. Selve evalueringsprocessen starter ved planlægningen af aktiviteten, idet der opsættes mål for aktiviteten, og det er disse, der efterfølgende evalueres. Nærmere om undervisernes egen evaluering 6

7 Forud for gennemførelsen af de enkelte moduler planlægger og offentliggør den enkelte underviser undervisningsplaner med beskrivelse af forløb, indhold og pensum. Herefter følger undervisning, som følges op af evaluering, der igen danner baggrund for planlægningen af næste undervisningsforløb Drøftelser af resultater og anvendelse af disse til planlægning Undervisnings planlægning Evaluering af undervisning gennemførelse af undervisning Nærmere om undervisernes udveksling og samarbejde Alle undervisere på Psykomotorikuddannelsen er bekendt eller gør sig bekendt - med Him og Hippes didaktiske relationsmodel. Derfor er det naturligt ved samarbejde og evaluering omkring undervisningsmoduler eller andre fælles elementer, hvor underviserne arbejder sammen, at man tager afsæt i denne model. Modellen lægger vægt på, at undervisning og læring betragtes som en helhed, og at didaktikken omfatter både planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. 7

8 Hiim, Hilde og Else Hippe: Læring gennem oplevelse, forståelse og handling. En studiebog i didaktik. Gyldendal, Nærmere om modulevaluering Alle moduler har en modulansvarlig med det overordnede ansvar for modulets afvikling. Det er denne, der koordinerer planlægning og udførelse af modulet. Udvalgte moduler evalueres af de studerende ved hjælp af et elektronisk spørgeskema. Den modulansvarlige drøfter efterfølgende resultaterne med de studerende, hvis det skønnes relevant. Temaerne for modulevalueringerne er: Forberedelse og indsats Det faglige indhold Læring Personlig proces Teori og praksis Praktik Pensum Underviserne I bilag 4 ses, hvilke moduler, vi evaluerer med spørgeskema. Efter end undervisning på de moduler, der ikke evalueres via skema, skriver den modulansvarlige til de studerende og giver mulighed for kommentarer. Tilbagemeldinger drøftes på undervisermøde med den modulansvarlig, relevante undervisere samt leder. På denne baggrund besluttes eventuelle ændringer i modulbeskrivelser, litteratur eller planlægning af næste afvikling af modulet. Den modulansvarlige udarbejder efter drøftelser på undervisermødet et samlet resumé af resultaterne og bearbejdningen af disse og lægger det på uddannelsens intranet. Ud over de formaliserede modulevalueringer har undervisere, leder og modulansvarlige mulighed for i løbet af modulet at få specifikke emner fra de enkelte moduler og undervisningen taget op på undervisermøder Med udgangspunkt i ønsket om at finde en fagligt og ressourcemæssigt fornuftig frekvens for modulevalueringer, udfører vi modulevalueringer med fastlagt frekvens, som fremgår af bilag 4. Underviserens Faglige evaluering spot på undervisningen En gang årligt laver alle undervisere en faglig evaluering, i et bestemt tidsrum fastlagt af evalueringskoordinator og uddannelsesleder, så alle moduler og alle undervisere får en mulighed for feedback. Temaerne er: Pædagogisk kvalitet Læringsmijlø Undervisningsmetoder Læringsproces i relation til faget Metodevalg Passer indholdet (litteratur/øvelser) til tiden? Kompetencer Professionskompetencer/kvalifikationer i forhold til faget 8

9 Litteratur (sværhedsgrad og mængde) Teori/praksis-sammenhæng/kobling (inddrages andre fag på en relevant måde?) Viden udviklingsarbejde, forskning Er undervisningen tro mod de psykomotoriske værdier? Engagement og formidling Formidling Fungerer underviseren som rollemodel Planlægning af undervisning undervisningsplaner/moduler giver det mening? Studerendes engagement Har dit eget engagement/forberedthed haft indflydelse på dit udbytte af undervisningen? Formen vælges af den enkelte undervisere og kan være skriftlig med efterfølgende dialog, mundtlig dialog med studerende eller kreativ i alle former (kropsligt, med kreative materialer eller andet). Når evalueringen af gennemført, udarbejder underviseren et resumé med styrker og udfordringer. Dette sendes til uddannelseslederen og er et internt dokument, som ikke offentliggøres. Uddannelseslederen bruger det til at planlægge det opsamlende spotmøde, og den enkelte underviser kan bruge det som forberedelse til dette samt til planlægning af videre undervisning. Derudover kan underviseren altid gennemføre korte, mundtlige eller skriftlige evalueringer, hvis det skønnes nødvendigt/brugbart i forhold til et undervisningsforløb og med henblik på ændringer i undervisningsplan. Fælles evalueringsdrøftelser i undervisergruppen Undervisernes faglige spotevalueringer opfølges af en spot-evalueringsdag (½ dag) for alle undervisere, hvor der arbejdes med vidensdeling og drøftelse af temaer fra evalueringerne. Spotevalueringsdagen planlægges af uddannelseslederen eventuelt i samarbejde med en underviser/evalueringskoordinatoren afhængigt af de temaer, der viser sig i resultaterne. Evaluering og kvalitetssikring af praktik Evaluering af praktikforløbene i uddannelsen varetages gennem modulevalueringerne. Der er særligt praktik på modulerne 3, 7, 9 og 12. Udover de studerendes evaluering af praktikken i uddannelsen, indhenter vi også praktikstedernes evaluering af forløbene. Disse behandles sammen med de studerendes evalueringer på undervisermøder, hvor den modulansvarlige, de relevante undervisere og leder deltager. Desuden behandles det på møder med praktikvejlederne. Evaluering og kvalitetssikring af øvrige dele af uddannelsen Vi gennemfører løbende en række øvrige evalueringer/undersøgelser. Disse er: Frafaldsundersøgelse Gennemføres med alle frafaldne studerende. Vi spørger ind til forkundskab, forventninger til studiet og årsager til frafald. Undersøgelsen gennemføres telefonisk. International udveksling Gennemføres med alle studerende, der enten er i udveksling hos os eller fra os. Gennemføres som elektronisk spørgeskema. Slutevaluering Gennemføres som elektronisk spørgeskema med alle studerende, når de er dimitteret. 9

10 Der spørges til oplevelsen af det samlede studieforløb. Alternativt gennemføres de som kvalitative undersøgelser. Projektevaluering Ved projekter gennemføres evaluering, når det vurderes relevant. Eksempelvis mentorordning. Censorevaluering Censorerne udfylder efter endt eksamen en censorevaluering, der berører det faglige niveau og praktiske forhold. Disse sendes til undervisere og censorformand. Censorformanden udarbejder på baggrund af disse en årlig censorrapport, som uddannelsen forholder sig til sammen med enkelte censortilbagemeldinger på det årlige evalueringsmøde. Kvalitetsarbejde i VIA Nogle af de systematiske evalueringer, vi gennemfører på uddannelsen, udføres i samarbejdet med VIA UC. Disse er: Tilfredshedsundersøgelser, undervisningsmiljøvurdering VIA gennemfører hvert andet år en fælles tilfredshedsundersøgelse blandt de studerende. Fra resultaterne genereres der rapporter på udbudsniveau. Kvalitetsafdelingen i VIA har ansvaret for, i samarbejde med uddannelserne, at tilrettelægge og gennemføre tilfredshedsundersøgelserne. Undersøgelsen måler den overordnede tilfredshed med uddannelsen på følgende områder: Organisering af uddannelsen Undervisningen Udstyr og materialer Fysisk miljø Socialt miljø Uddannelsens relevans og brugbarhed Praktik Eksaminer og prøver Resultaterne drøftes i Studierådet, som laver handlingsplan på baggrund af drøftelserne. I Studierådet er studerende, medarbejdere, aftagere og ledelse repræsenteret. Arbejdspladsvurdering, Arbejdspladsvurdering VIA gennemfører hvert andet år en fælles arbejdspladsvurdering blandt medarbejderne i VIA, og denne opgøres blandt andet på højskoleniveau og på udbudsniveau. Kvalitetsafdelingen i VIA har ansvaret for, i samarbejde med uddannelserne, at tilrettelægge og gennemføre tilfredshedsundersøgelserne. Undersøgelsen måler den overordnede tilfredshed med arbejdspladsen på en række områder, blandt andet: Anderkendelse Nærmeste leder Indflydelse Mening i arbejdet Krav i arbejdet Socialt arbejdsmiljø Fysisk arbejdsmiljø Resultaterne drøftes i den lokale samarbejds- og arbejdsmiljøgruppe og arbejdsmiljøudvalget på Campus, som laver handlingsplan på baggrund af drøftelserne. I den lokale samarbejds- og arbejdsmijøgruppe er medarbejdere og ledelse repræsenteret. Dimittendundersøgelser 10

11 Vi gennemfører årlige dimittendundersøgelser, hvor vi afdækker beskæftigelsessituation, arbejdsområder og dimittendernes vurdering af uddannelsens relevans og anvendelighed. Resultaterne behandles som beskrevet tidligere. Udover deltagelse i dimittendundersøgelserne opfordrer vi alle dimittender i Jylland til at lade sig registrere i vores database over psykomotoriske terapeuter i Jylland. Her registrerer de ud over kontaktinformationer også deres arbejdssteder, arbejdsområder og erfaring med udviklingsarbejde. Vi bruger databasen til at kontakte dimittender med særlige kompetencer eller faglig erfaring, invitere til arrangementer på uddannelsen samt til udsendelse af nyhedsbreve fra uddannelsen. Vi indhenter desuden tal om beskæftigelsesgrad hos arbejdsløshedskassen. VIA har desuden indgået en aftale med Danmarks Statistik om levering af data vedr. dimittenders arbejdssituation og videreuddannelsesfrekvens. Selvevaluering Psykomotorikuddannelsen gennemfører årlige selvevalueringsforløb. Disse er et centralt element i VIAs kvalitetsmodel og afvikles i samarbejde med VIAs kvalitetsafdeling ved at medarbejdere mødes i en selvevalueringsworkshop. I VIAs kvalitetsmodel opereres der med fem kerneprocesser (at udvikle uddannelse, at undervise, at udvikle viden, at formidle viden og at yde konsulentbistand), og vi vælger, hvilken kerneproces, vi vil fokusere på i den enkelte selvevalueringsworkshop. Ved hjælp af en spørgeramme udviklet i samarbejde mellem kvalitetsafdelingen og uddannelsen arbejder deltagerne i selvevalueringen gennem det valgte emne med fokus på evaluering og konkrete tiltag. Øvrige undersøgelser gennemført af VIA-UC Studiestartsundersøgelse Åbent Hus-undersøgelse Metaevaluering af kvalitetssikringssystemet Vi har besluttet, at vi arbejder efter det reviderede kvalitetssikringssystem i tre år, hvor vi tager en grundigere drøftelse af systemets styrker og svagheder. Indtil da vil der på det årlige evalueringsmøde være mulighed for at drøfte behov for umiddelbare rettelser, ligesom der også er mulighed for løbende mindre justeringer, hvis det viser sig at være nødvendigt. 11

12 Bilag 1: Oversigt over kvalitetssikringssystemet informanter, ansvarlig og dokumentation (intern) Evalueringstype Informanter Ansvarlig Dokumentation Aftagerundersøgelser Arbejdsgivere med psykomotoriske terapeuter ansat Uddannelsesleder/evalueringskoordinator Referat fra Fagligt Forum/uddannelsesudvalg Aftagerundersøgelse APV Medarbejdere Uddannelsesleder APV-rapport Beskæftigelsesundersøgelse Pt. DAP Uddannelsesleder/evalueringskoordinator Undersøgelse Censortilbagemelding Censorer Censorformand Tilbagemelding Censorrapport Censorformand/censorer Censorformand Rapport C.V. Undervisere Underviser C.V. Dimittendundersøgelse Dimittender Evalueringskoordinator Evalueringsrapport Eksamen/prøver Eksaminator, censor og Eksaminator/underviser Bedømmelse/evaluering underviser Fagevaluering/spotevaluering Studerende Underviser Resumé Frafaldsundersøgelse Studerende og Evalueringskoordinator Evalueringsrapport Studievejleder Modulevaluering (inklusiv Studerende Modulansvarlig Resumé praktik) MUS-samtale Medarbejdere Uddannelsesleder Internt fortroligt referat Praktikevaluering Praktiksteder, Modulansvarlige Modulevaluering praktikvejledere Projektevaluering Afhængigt af projektet Projektansvarlige Afhængigt af projektet Samarbejdsaftaler opgørelse Uddannelsen Uddannelsesleder/evalueringskoordinator Evalueringsmøderesumé Slutevaluering Studerende Evalueringskoordinator Evalueringsresumé Udveksling Udvekslingsstuderende International Resumé koordinator/evalueringskoordinator UMV Studerende VIA UC/evalueringskoordinator UMV-rapport 12

13 Diskussionsfora Deltagere Ansvarlig Dokumentation Studieråd Samarbejds- og arbejdsmiljøgruppe Undervisermøder og pædagogiske dage Studerende, undervisere og uddannelsesleder samt repræsentanter fra praksisfeltet Uddannelsesleder Referat Tillidsrepræsentanten, Uddannelsesleder Referat arbejdsmiljørepræsentanten, medarbejderrepræsentant og uddannelsesleder Undervisere Uddannelsesleder Referat Personalemøder Medarbejdere Uddannelsesleder Referat Professionsudvalg Psykomotoriske terapeuter, Uddannelsesleder og Referat aftagere samt uddannelsesleder og underviserrepræsentant underviser Uddannelsesudvalg Undervisere, studerende, højskoledirektør, DAP, praksisrepræsentanter, rep. fra uni, gymnasier og aftagerfeltet, uddannelsesleder Direktør i SFH Referat Statistik Ansvarlig Dokumentation Ansøgertal Studiesekretær Indberetning Beskæftigelsesgrad Evalueringskoordinator FTF-A s hjemmeside Gennemførsel/frafald Evalueringskoordinator Oversigt Hjemmeside besøgstal Hjemmesideansvarlig Evalueringsmødereferat Karakterer Evalueringskoordinator Karakterstatistik STÅ-tal Studiesekretær Indberetning 13

14 Bilag 2 Kvalitetsmål for Psykomotorikuddannelsen Uddannelsen Overordnet set er målet, at Psykomotorikuddannelsen (PMU) uddanner psykomotoriske terapeuter af et højt kvalitativt fagligt niveau i overensstemmelse med uddannelsens formål, profil og faglige grundlag jf. studieordningen og bekendtgørelse. Dette er konkretiseret i følgende kvalitetsmål: 1. Uddannelsen udvikler og udveksler værdier, viden og færdigheder med professionen 2. Erfaringer fra praksis og videnskabeligt og teoretisk funderede studier understøtter hinanden med professionsudøvelsen som mål 3. Uddannelsen indeholder såvel undervisning, der formidler relevant viden og kundskab som undervisning, der lægger op til selvoplevelse og sigter mod udvikling af kropsbevidsthed, selvindsigt og relationskompetence hos de studerende 4. Uddannelsen anvender eksamensformer, der dækker det psykomotoriske virkefelt 5. Uddannelsen udbyder praktikforløb med klart definerede mål, der udvikler de studerendes professionelle kompetencer og skaber sammenhæng mellem teori og praksis 6. Uddannelsen bruger undervisningsmateriale og udbyder et pensum, der er relevant, opdateret, forsknings- og udviklingsbaseret samt pædagogisk tilrettelagt, så det understøtter samspillet mellem psykomotorisk praksis og teori og videnskabelig metode samt uddannelsens formål 7. PMU skaber de bedste tilbud og fornyelse af samme gennem tværgående samarbejde, udvikling, praksisnærhed og forskning med udgangspunkt i professionsmæssige, uddannelsesmæssige, efter- og videreuddannelses- og forskningsmæssige ressourcer 8. Uddannelsen efterlever Undervisningsministeriets akkrediteringsniveau for professionsbacheloruddannelser 9. Uddannelsen giver forudsætninger for videreuddannelse, for eksempel masteruddannelser og særlige kandidatuddannelser 10. PMU har et godt omdømme, kendetegnet ved god kvalitet, hvor ledelse, organisation og undervisere faciliterer de studerendes læringsproces, fremmer samspillet mellem teori og praksis og sikrer et attraktivt studiemiljø 11. PMU er en kendt og anerkendt uddannelsesinstitution med en klar profil inden for uddannelse og udvikling regionalt, nationalt og internationalt 12. PMU er en god arbejdsplads, præget af dialog, åbenhed og gensidig respekt og skaber rammerne for engagement og personlig og faglig udvikling for medarbejderne 13. Uddannelsen foretager løbende og systematiske kvalitetsvurderinger for at sikre kvaliteten og udviklingen af denne. Disse overordnede mål for hele uddannelsen er konkretiseret i følgende kvalitetsmål for de enkelte dele af organisationen: Undervisere Overordnet set ønsker vi, at kompetente og kvalificerede undervisere fremmer en læringskultur, hvor fokuspunkterne er de studerendes ansvar for egen læring, og at de studerende lærer praksisfagene gennem udvikling af egne kropslige og personlige kompetencer. Således er underviserne med til at skabe rammer og indhold, der er fagligt og menneskeligt dannende og virker motiverende for de studerende. Dette er konkretiseret i følgende kvalitetsmål: 1. Inden for de psykomotoriske fag har underviserne en psykomotorisk uddannelse, solid professionserfaring, omfattende erfaring med selvudvikling og i videst muligt omfang et akademisk/master niveau. Desuden besidder de relevante it-færdigheder og har i videst muligt omfang 14

15 erfaring med forsøgs- og udviklingsarbejde eller er villige til at erhverve sig disse erfaringer og færdigheder. Inden for alle andre fag har underviserne en faglig relevant uddannelse på akademisk/masterniveau, dokumenterede pædagogiske kompetencer og i videst muligt omfang erfaring med samarbejde omkring eller relation til psykomotorisk arbejde. Desuden har de erfaring med personlig udvikling, erfaring med forsøgs- og udviklingsarbejde, forskningserfaring eller forskningstilknytning og relevante itfærdigheder. For alle undervisere gælder det, at de deltager aktivt i opgaver, udviklings- og forsøgsarbejde, konferencer og pædagogiske dage 2. Alle undervisere formidler på en kvalificeret (som ovenfor beskrevet) og engageret måde deres fagområder til de studerende, så indholdets relevans begrundes i forhold til uddannelsen og/eller udøvelsen af professionen. Underviseren angiver og/eller diskuterer indholdets videnskabelige grundlag med de studerende og vægter fagets håndværksmæssige færdigheder og deres teoretiske begrundelser. Desuden er underviseren sig bevidst, at undervisningen er vedkommendes ansvar, mens de studerende har medindflydelse og forventes at deltage aktivt 3. Alle undervisere sikrer undervisningens pædagogiske kvalitet ved at udfordre de studerende og tilrettelægge fleksible læringsmiljøer med nutidige og relevante undervisningsmåder, der faciliterer de studerendes læringsproces jf. den ovenfor beskrevne læringskultur. Desuden begrunder underviseren sine metodevalg og evaluerer og har dialog med sine undervisningsforløb sammen med de studerende 4. Alle undervisere har sat sig ind i studieordningen og modulbeskrivelser og dette ses i praksis i deres undervisning 5. Undervisere i praksisfagene fungerer som rollemodel, så de understøtter situeret læring 6. Undervisere inden for de afspændingspædagogiske og psykomotoriske fag har uddannelses- og professionsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der ligger over niveauet for professionsbacheloruddannelsen. Studerende Overordnet set ønsker vi engagerede og kompetente studerende, der uddanner sig til kompetente og kvalificerede psykomotoriske terapeuter. Dette er konkretiseret i følgende kvalitetsmål: 1. De studerende deltager aktivt og ansvarligt i uddannelsen og undervisningen, og jf. studieordningen skal de studerende lære at tage ansvar for egen læring og at lære praksisfagene gennem tilegnelse af dels viden og dels via personlige og kropslige udviklingsprocesser, at udvikle gruppedynamisk forståelse og relationskompetence og at tillære sig den psykomotoriske terapeuts kundskabsgrundlag og metoder. Desuden lever de op til forventninger om fremmøde, forberedthed, aktiv deltagelse og benyttelse af mulighederne for medindflydelse 2. De studerende sætter sig ind i uddannelsens studieordning, modulbeskrivelser, bedømmelsesgrundlaget ved eksaminer og i regler og retningslinjer ved institutionen. Desuden benytter de sig af de forskellige støttetilbud til undervisningen (f.eks. studievejledning, bibliotek, temadage) 3. De studerende medvirker til at skabe et godt studiemiljø ved at tage initiativ til og bakke op om initiativer til socialt og fagligt samvær både på uddannelsen og på tværs af uddannelserne i Campus. Desuden engagerer de sig i det repræsentative demokrati i De Studerendes Råd, Danske Psykomotoriske Terapeuters studenterudvalg, Studierådet, Uddannelsesudvalget og VIAs Studerendes Råd 15

16 4. De studerende tilegner sig it-færdigheder og kompetencer inden for informationssøgning og skriftlig/mundtlig formidling, så disse kompetencer kan understøtte et højt fagligt niveau Undervisningen Overordnet set ønskes der formidling af professionsfagligt relevant indhold på højt niveau, og at det er tilrettelagt pædagogisk hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med uddannelsens formål, profil og faglige grundlag. Dette er konkretiseret i følgende kvalitetsmål: 1. Undervisningen er tro mod de psykomotoriske værdier om helhedssyn, tillid og dialog samt faglighed og det psykomotoriske grundsyn beskrevet i studieordning og faciliterer og understøtter således en faglig og personlig udviklingsproces for den enkelte studerende 2. Undervisningen er så vidt muligt forskningsbaseret og inddrager udviklingsarbejde både i teoretiske og praktiske fag 3. Samspillet mellem teori og praksis sikrer de studerendes læringsproces og evne til refleksion, og således er der tydelige koblinger fagene imellem og mellem fagene og praktikken 4. Undervisningen byder på forskellige relevante undervisningsformer, der er studenteraktiverende og understøtter faget og de studerendes forudsætninger 5. Der er klare målsætninger for hvert fag og modul, og derfor er der for hvert modul beskrevet læringsmål, indhold, undervisningsformer, opgaver, prøver og eksamen 6. It inddrages, hvor det er relevant Studieadministrationen Studieadministrationen på uddannelsen rammesættes primært af den fælles studieadministrative enhed i VIA og den fælles studieadministrative leder på Campus. Vi ønsker en studieadministration, der understøtter et højt fagligt niveau internt og eksternt. Dette er konkretiseret i følgende kvalitetsmål: 1. Uddannelsen samarbejder med relevante parter omkring det studieadministrative område 2. Administrationen er serviceorienteret og støttende omkring de studerendes læring og studiemiljøet 3. Administrationen hjælper med at sikre et højt informationsniveau mellem uddannelsens parter 4. Administrationen arbejder fleksibelt og er imødekommende over for nye situationer og krav Faciliteter De fysiske og elektroniske ressourcer vi kan tilbyde på uddannelsen er bestemt af en række faktorer: dels vores egne krav og ønsker, dels fælles krav og ønsker i campus og i VIA. Derfor samarbejder vi med relevante parter (eksempelvis VIAs it-afdeling, Bygning og Service, Biblioteksfunktionen) omkring de fysiske og elektroniske rammer. Overordnet set ønsker vi at tilbyde de bedst mulige fysiske rammer for en uddannelse på et højt kvalitativt fagligt niveau. Dette er konkretiseret i følgende kvalitetsmål: 1. PMU har de fysiske rammer, der fremmer et aktivt og kreativt studiemiljø og god læring 2. Biblioteket fremmer og underbygger uddannelsens faglighed 3. Alle studerende har passende kompetencer i informationssøgning og har derfor modtaget undervisning i dette. Alle studerende anvender egne computere 16

17 4. Uddannelsen har en opdateret hjemmeside og intranet med en overskuelig struktur og et relevant og informativt indhold til brug for henholdsvis potentielle studerende og interessenter samt til nuværende studerende og medarbejdere Forankring i profession, erhverv og faglige miljøer regionalt, nationalt og internationalt. Det overordnede mål med professionsforankring i uddannelsen er at sikre, at uddannelsen til stadighed er rettet mod professionen og dennes udvikling, faglighed og behov. Dette er konkretiseret i følgende kvalitetsmål: 1. Der er klare og fungerende samarbejdsaftaler med relevante parter (faglige og fagpolitiske miljøer, regioner og kommuner) for at give en øget og givende kontakt til professionen 2. Underviserne inden for de afspændingspædagogiske og psykomotoriske fag deltager i videst muligt omfang aktivt i relevante vidensgruppers arbejde, fagkurser, jobdag og andet fagrelevant arbejde for at etablere og støtte vidensudveksling og vidensdeling mellem uddannelsen og profession 3. Der skabes kontakt til og viden om professionen gennem etablering af praktiknetværk og Fagligt Forum, dialog med praktikvejledere og gennem dimittendundersøgelser og aftagerundersøgelser (i DAPregi). 4. Uddannelsen er forankret i international udvikling af profession og uddannelse gennem de psykomotoriske organisationer EFP (Europæisk Forum for Psykomotorik), OIPR (Organisation Internationale de Psychomototricité et Relaxation) og gennem de internationale uddannelsesprogrammer under Undervisningsministeriet, heriblandt eksempelvis Erasmus (studenterog underviserudveksling). Forskningstilknytning Overordnet set ønsker vi forskning eller deltagelse i forskningssammenhænge for at kvalitetsudvikle uddannelsen. Dette er konkretiseret i følgende kvalitetsmål: 1. Vi har tværgående samarbejde med relevante forskningsinstitutioner, og forskningsresultater, forskningsbaseret viden og metoder indgår i den løbende dialog, praksisudøvelse og faglige udvikling af uddannelsen 2. Forskningsresultater og forskningsbaseret viden indgår i arbejdet på uddannelsen og i den løbende dialog mellem uddannelsen og profession, erhverv og faglige miljøer 17

18 Bilag 3 Kvalitetssikringssystemet - ansvarsbeskrivelse Underviserne Underviseren evaluerer egen undervisning Underviseren laver spotevaluering med efterfølgende drøftelser med undervisere Underviseren opdaterer sit CV til den årlige MUS-samtale. Underviseren deltager i undervisermøder Underviseren forbereder sig til og deltager på evalueringsmøder Underviseren indgår i udviklingsarbejde Underviserne udarbejder referat fra lærermøder Modulansvarlig Modulansvarlig gennemfører og følger op på modulevaluering efter vedtaget rulleskema Modulansvarlig evaluerer praktikforløb med praktikvejledere og praktiksteder Uddannelseslederen Uddannelseslederen er ansvarlig for strategier for uddannelsen samt at sikre det overordnede samarbejde med SFH og VIA vedr kvalitetssikring Uddannelseslederen er ansvarlig for afholdelse af undervisermøderne Uddannelseslederen inddrager viden fra Professionsudvalget og Uddannelsesudvalget og viderebringer relevante resultater og drøftelser til Uddannelsesudvalget og studierådet Uddannelseslederen er sammen med evalueringskoordinatoren ansvarlig for evalueringsmøderne Studiesekretæren Studiesekretæren stiller materiale til rådighed for evalueringskoordinatoren i forhold til statistik for optag, frafald, gennemførelse osv. Studiesekretæren udarbejder STÅ-tal og indberetter disse Studiesekretæren indberetter ansøgertal Studiesekretæren indhenter censortilbagemeldinger Studievejlederen Sikrer drøftelse af resultater fra studievejlederrelevante evalueringer og undersøgelser Studerende Studerende deltager i faglige evalueringer, modulevalueringer, slutevaluering, dimittendundersøgelser, UMV samt andre relevante undersøgelser og evalueringer og evt. frafaldsundersøgelse. Evalueringskoordinatoren Evalueringskoordinatoren er ansvarlig for det administrative arbejde ved slutevaluering, frafaldsundersøgelse og dimittendundersøgelse og står for at lave udkast til resuméer til uddannelseslederen Evalueringskoordinatoren indhenter eventuelle aftagerundersøgelser fra DAP 18

19 Evalueringskoordinatoren indhenter eventuelle beskæftigelsesundersøgelse fra DAP Evalueringskoordinatoren er ansvarlige for at koordinere APV, UMV og andre undersøgelser fra VIA. Evalueringskoordinatoren er ansvarlig for udarbejdelse af resuméer til slutevaluering, frafaldsundersøgelse, dimittendundersøgelse Evalueringskoordinatoren opgør samarbejdsaftaler Evalueringskoordinatoren er ansvarlig for det administrative arbejde ved APV og UMV. Evalueringskoordinatoren melder årligt om besøgstal på hjemmesiden Evalueringskoordinatoren er sammen med uddannelseslederen ansvarlig for evalueringsmøderne Evalueringskoordinatoren samler al intern statistik i oversigtsform til evalueringsmødet Evalueringskoordinatoren tager referat af evalueringsmøderne Evalueringskoordinatoren samler censortilbagemeldinger samt censorformandens rapport til evalueringsmødet Evalueringskoordinatoren står for det administrative ved modulevalueringer 19

20 Bilag 4 Frekvenstabel for modulevaluering, uge uge Tidspunkt (uge og år) 45, , , , , , , , , , 2014 Modul M1 x x M2 x x M3 X x M4 X X X M5 X x x M6 x X M7 x x M8 x X M9 X x X M10 X x M11 x X M12 x X M13 X x x M14 X X Felter med grå markerer, hvilke perioder modulet gennemføres. X betyder, at vi evaluerer modulet ved hjælp af et standardiseret spørgeskema. Efter resten af modulerne indbydes til feedback/kommentarer i kortere form. Undervisere, studerende eller uddannelsesleder kan altid ønske en dialog om/evaluering af modulet. 20

21 Bilag 5 Skabelon til resumé efter undervisernes faglige evaluering/spotevaluering Efter endt spotevaluering udfylder underviseren dette resumé, som afleveres til uddannelseslederen og bruges på den efterfølgende spotevalueringsdag. Må max fylde en side. Navn: Fag: Modul: Dato: Hvad optog de studerende mest i evalueringen Hvad var vigtigt for mig i evalueringen 3 styrker i min undervisning 3 udfordringer i min undervisning 21

22 Bilag 6 Skabelon til resumé af modulevaluering Efter endt modulevaluering og afholdt modulevalueringsmøde udfylder den modulansvarlige denne skabelon, som offentliggøres på Studienet. Må max fylde en side. Modul: Dato: Hvad er lykkes særligt godt i modulet? Er der noget, der har været problematisk? Hvilke konkrete ændringer er besluttet? 22

23 Bilag 7 Skabelon til indkald af kommentarer på moduler, der ikke evalueres med spørgeskema Følgende tekst sendes af den modulansvarlige til de studerende. Den modulansvarlige opsamler kommentarerne og vurderer behovet for tiltag/ændringer. Tekst Hej Nu er modul X slut, og vi har på uddannelsen besluttet, at dette modul ikke evalueres med et elektronisk spørgeskema. Har du dog nogle særlige kommentarer/forslag til modulet, er du velkommen til at sende dem til mig inden den XX.XX.XXXX Mvh NN Modulansvarlig 23