23"%)'%3")4+53(,-$%).(/)&+,6778)% 9'('"&'"&:+,6)'63!"#$%&'()*%)+"+,-$%).(/)+0111 ;3<+0=<++>=<+(848&'+0111

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "23"%)'%3")4+53(,-$%).(/)&+,6778)% 9'('"&'"&:+,6)'63!"#$%&'()*%)+"+,-$%).(/)+0111 ;3<+0=<++>=<+(848&'+0111"

Transkript

1 23"%)'%3")4+53(,-$%).(/)&+,6778)% 9'('"&'"&:+,6)'63!"#$%&'()*%)+"+,-$%).(/)+0111 ;3<+0=<++>=<+(848&'+0111

2 Bilbestanden i 2000 Lotte Buchbjerg Petersen Tlf.: Indledning Statistisk Kontor bringer hermed tal for bilejerskab og bilbestanden i, Hovedstadsregionen og hele landet pr. 1. januar Artiklen belyser desuden befolkningens ejerskab af privatbiler efter forskellige socioøkonomiske forhold. Bilbestanden er opgjort for bydele i s Kommune 1. januar Befolkningens bilrådighed er opgjort efter husstandens socioøkonomiske forhold 1. januar Opgørelserne af bilbestanden samt bilrådigheden baseres på data fra Danmarks Statistik. Beskrivelse af afgrænsning og begreber findes i afsnit 4. Datagrundlag og definitioner. Tidligere opgørelse for bilbestanden 1. januar 1994, 1. januar 1997 samt 1. januar 1999 er ligeledes offentliggjort i serien Orientering. Opgørelserne kan hentes på kontorets hjemmeside med internetadressen: Statistisk Kontor råder desuden over data for bilbestanden i på rodeniveau. Opgørelsen i tabel 1 viser samtlige indregistrerede biler 1. januar fra 1971 til 2000 pr indbyggere. Udviklingen er illustreret i figuren på bagsiden, hvoraf det fremgår, at trods en relativ stor stigning de senere år stadig befinder sig på et langt lavere niveau end både Hovedstadsregionen og hele landet. 2. Udviklingen Tabel 2 giver en detaljeret oversigt over bilbestanden pr. 1. januar 2000 for henholdsvis, Hovedstadsregionen samt hele landet. Tabellen inddeler bilerne i hovedgrupperne personbiler, busser, vare- og lastbiler, sættevognstrækkere samt andre køretøjer. Udviklingen i bilbestanden fra vises i tabel 3. Det fremgår, at antal biler i fra 1990 til 2000 er steget med 24 pct. I Hovedstadsregionen og hele landet har stigningen i samme periode været på henholdsvis 15 og 13 pct. I er antallet af personbiler steget fra knap i 1999 til i 2000, svarende til en stigning på godt 6 pct. Stigningen er ligeligt fordelt mellem personbiler til privatbrug (privatbiler) og personbiler til erhvervsmæssigt brug. Hvor der i 1999 var godt privatbiler, er antallet i 2000 over , stigningen er beregnet til godt 6 pct. Personbiler til erhvervsmæssig brug er ligeledes steget med 6 pct. over samme periode. Udviklingen i bestanden af personbiler pr indbyggere i det seneste år er mere markant i end i regionen og landet som helhed. Biltrafikken er opgjort i tabel 4 dels i form af faktiske motorkøretøjer, som passerer et tællepunkt, og dels i form af et beregnet indeks baseret på trafiktællinger adskillige steder i s Kommune. På hverdage mellem kl og var der i biler, som passerede amtsgrænsen mellem s Kommune og s Amt. Trafikken er i 1999 steget til , hvilket svarer til en stigning på biler eller 18 pct. over 9 år. Fra 1998 til 1999 har stigningen været på godt 2 pct. Udviklingen i trafikken til og fra Indre By er mere moderat. Siden 1990 er antal motorkøretøjer, som passerer til og fra Indre By vokset med 3 pct. 3. Privatbiler Tabel 5 og 6 kategoriserer husstandene i, Hovedstadsregionen og hele landet efter henholdsvis husstandstype og bruttoindkomst, hvorefter de fordeles efter, hvorvidt de har rådighed over én bil, mere end to biler eller ingen. I er der godt en fjerdedel af alle husstande, som har adgang til en bil. Heraf var der i enlige uden børn, som ikke havde en bil til deres rådighed, svarende til 87 pct. af alle enlige uden børn. I gruppen "Par med to børn" har mere end 60 pct. en eller flere biler. Generelt gælder det, at par med to børn er den husstandstype, som har den højeste frekvens af bilrådighed. 2 Orientering 2000 nr. 25

3 Opdeles husstandene i indkomstgrupper (tabel 6) fremkommer en klar positiv sammenhæng mellem bruttoindkomst og bilejerskab. De københavnske husstande har generelt færre biler end de tilsvarende indkomstgrupper i både Hovedstadsregionen og hele landet. F.eks. ses det, at ud af de husstande i med en indkomst over kr. har alene 10 pct. 2 eller flere biler. I Hovedstadsregionen er den tilsvarende andel på godt 24 pct., og kun 17 pct. har ingen bil. For hele landet gælder, at det kun er 11 pct. af de bedrestillede hustande, som ikke har bil, mens 27 pct. har to eller flere. Af tabel 7 fremgår fordelingen af privatbiler efter husstandsoverhovedets socioøkonomiske status. Husstandsoverhovedet er defineret som den person i hustanden, der har den højeste bruttoindkomst. Privatbilerne er yderligere fordelt efter vægt i tabel 8, hvor det fremgår, at 22 pct. af privatbilerne i er under 801 kg. De lette biler er mest udbredt blandt pensionister og arbejdsløse, de tungeste blandt de selvstændige erhvervsdrivende. I Hovedstadsregionen og hele landet er 18 pct. af bilerne i kategorien "lette biler". Det fremgår endvidere, at Hovedstadsregionen har den største andel tunge biler. Opgørelsen i tabel 9 viser igen privatbiler efter husstandsoverhovedets socioøkonomiske status, denne gang fordelt på bilfabrikat. Det fremgår, at Ford stadig er det mest populære mærke i både og Hovedstadsregionen, mens hovedparten af de privatbiler, som kører rundt i hele landet er af mærket Opel. Tabel 10 viser privatbilerne fordelt på s 15 bydele. Pr. 1. januar 2000 var der indregistreret personbiler til privatbrug (privatbiler). Bydelene Vanløse og Brønshøj-Husum har det højeste bilejerskab med henholdsvis 228 og 217 privatbiler pr indbyggere. Det er knap dobbelt så mange, som der findes på Vesterbro og Indre Nørrebro med henholdsvis 118 og 120 privatbiler pr indbyggere eller henholdsvis 212 og 219 privatbiler pr boliger. 4. Datagrundlag og definitioner 4.1. Datagrundlag Opgørelserne af bilbestanden foretages af Danmarks Statistik på basis af Bilregisteret, der er et udtræk af Centralregistret for Motorkøretøjer Biler Indregistrerede biler omfatter alle køretøjer, der er registreret i Centralregistret for Motorkøretøjer, dog undtaget påhængsvogne, sættevogne, motorcykler, campingvogne og traktorer mv. Biler opdeles i tre kategorier: Erhvervsbiler, dvs. personbiler til erhvervsmæssig brug og privatbiler, som er personbiler til privatbrug. Erhvervsbilerne omfatter busser, vare- og lastbiler (herunder brandbiler). De henføres til ejers eller brugers SE-nr. og dermed hovedadressen for et firma eller en institution. Dette medfører en kraftig overrepræsentation af erhvervsbiler i, som har mange firma- og institutionshovedsæder. I tabel 1 og 3 omfatter personbiler alle biler beregnet til persontransport. Herunder indgår biler til udlejning, køreskole, sygekørsel, samt taxaer mv. For personbiler til erhvervsbrug er ejers eller brugers identifikation et SE-nr., og for personbiler til privatbrug (privatbiler) er ejer eller brugers identifikation et CPR-nr. Opgørelsen af privatbiler i tabel 10 omfatter alle personbiler, minibusser og varebiler til privatbrug. For personbilerne til erhvervsmæssig brug gælder det samme som for erhvervsbilerne, at de er overrepræsenteret i som følge af de mange hovedsæder. Opgørelsen af antal privatbiler modsvarer befolkningens bilejerskab. Opgørelsen af bilbestanden i tabel 3 omfatter samtlige biler opgjort efter ejers adresse og svarer dermed til de traditionelle tidsserier siden starten af 1970'erne. Orientering 2000 nr. 25 3

4 Opdelingen af personbiler på privat- henholdsvis erhvervsbrug i tabel 1 og 3 er baseret på en undersøgelse fra Danmarks Statistik for perioden Undersøgelsen danner grundlag for beregning af tallene i tabel 3 for perioden frem til 1995 samt for 1999 og Opgørelserne er ekskl. privates rådighed over firmabil. Kun i tabel 5 og 6 indgår også husstandenes rådighed over firmabil, hvilket svarer til ca biler. Tabel 1. Samtlige biler Biler pr indbyggere Hovedstadsregionen Hele landet Hovedstadsregionen Hele landet Hovedstadsregionen Hele landet Anm.: Opgørelsen omfatter samtlige indregistrerede biler inkl. vare- og lastbiler mv. 4 Orientering 2000 nr. 25

5 Tabel 2. Bilbestand mv. i, Hovedstadsregionen og hele landet Bilbestand Hoved- hele stads- regionen landet Bilbestand pr indbyggere Københavstads- Hoved- hele landet regionen Biler i alt Personbiler i alt heraf: Privatbrug (privatbiler) Erhvervsbrug i alt heraf: Hyrevogne Udlejningsvogne Skolekørsel Sygekørsel mv Busser i alt heraf: Rutekørsel Turistkørsel Brand- og redningskøretøjer Vare- og lastbiler i alt heraf: Små varebiler, under 2 tons Store varebiler, 2-3,5 tons Lastbiler, over 3,5 tons Sættevognstrækkere i alt Andre køretøjer i alt heraf: Sættevogne i alt Påhængsvogne i alt Motorcykler i alt Knallert Traktorer i alt Campingvogne Anm.: Biler omfatter personbiler, busser, brand- og redningskøretøjer, vare- og lastbiler samt sættevognstrækkere. Personbiler inkluderer firmabiler (dvs. biler til erhvervsbrug, udlejningsbiler mv.). Privatbiler er opgjort ekskl. firmabiler og ekskl. privates rådighed over firmabil. Tallene for privatbiler for perioden frem til 1995 samt for 1999 og 2000 er beregnet på basis af en undersøgelse for årene Orientering 2000 nr. 25 5

6 Tabel 3. Bilbestand pr Biler indregistreret pr Biler i alt heraf: Vare-, lastbiler busser mv Personbiler heraf: til privat brug (privatbiler) til erhvervsbrug Indeks 1990=100 Biler i alt Biler pr indbyggere Biler i alt Personbiler Privatbiler Indeks 1990=100 Biler i alt Personbiler Privatbiler Hovedstadsregionen Biler pr indbyggere Biler i alt Personbiler Indeks 1990=100 Biler i alt Personbiler Hele landet Biler pr indbyggere Biler i alt Personbiler Privatbiler Indeks 1990=100 Biler i alt Personbiler Anm.: Personbiler inkluderer firmabiler (dvs. biler til erhvervsbrug), udlejningsbiler mv. Privatbiler er opgjort ekskl. firmabiler og ekskl. privates rådighed over firmabil. Tallene for privatbiler for perioden frem til 1995 samt for 1999 og 2000 er beregnet på basis af en undersøgelse for perioden Kilde: s Politi; Vejafdelingen; Vejdirektoratet; Danmarks Statistik, Samfærdsel og turisme (S.E.) samt særkørsel i Danmarks Statistik. 6 Orientering 2000 nr. 25

7 Tabel 4. Biltrafik i, hverdage kl. 6-18, Antal biler pr. dag 1 Til og fra: s Amt Indre By Biltrafikindex, 1990= Omfatter samtlige motorkøretøjer i begge retninger ekskl. knallerter. 2 Beregnet antal kørte kilometer på det københavnske vejnet. Figur 1. Indeks for henholdsvis samtlige biler indregistreret i og biltrafik i. Indeks 1990 = Samtlige biler indregistreret i Biltrafik i Orientering 2000 nr. 25 7

8 Tabel 5. Husstande efter husstandstype og antal privatbiler Biler i husstanden I alt Biler i husstanden ingen bil 1 bil 2 biler og derover ingen bil 1 bil 2 biler og derover Husstandstype antal husstande pct Enlige med børn ,3 16,3 1,4 Enlige uden børn ,8 12,4 0,8 Husstande med 2 el. flere familier ,8 25,1 7,2 Par med 1 barn ,0 48,3 7,6 Par med 2 børn ,8 55,3 7,8 Par med 3 børn og flere ,9 50,1 8,0 Ægtepar uden børn ,8 39,3 5,0 I alt ,6 23,4 3,0 Hovedstadsregionen Enlige med børn ,3 28,8 3,9 Enlige uden børn ,3 20,3 1,4 Husstande med 2 el. flere familier ,7 33,9 19,4 Par med 1 barn ,9 55,9 22,2 Par med 2 børn ,1 61,0 22,9 Par med 3 børn og flere ,2 57,6 20,2 Ægtepar uden børn ,4 55,5 13,1 I alt ,6 38,4 10,0 Hele landet Enlige med børn ,1 36,2 5,7 Enlige uden børn ,9 26,5 1,6 Husstande med 2 el. flere familier ,3 37,8 23,9 Par med 1 barn ,1 59,8 26,1 Par med 2 børn ,5 66,2 24,3 Par med 3 børn og flere ,4 64,8 22,8 Ægtepar uden børn ,7 63,8 13,5 I alt ,1 46,9 12,0 Figur 2. Andel husstande med privatbil efter husstandstype i og hele landet, Pct Hele landet Enlige med børn Enlige uden børn Husstande med 2 eller flere familier Par med 1 barn Par med 2 børn Par med 3 børn og derover Ægtepar uden børn 8 Orientering 2000 nr. 25

9 Tabel 6. Husstande efter bruttoindkomst og antal privatbiler Biler i husstanden I alt Biler i husstanden ingen bil 1 bil 2 biler og derover ingen bil 1 bil 2 biler og derover antal husstande pct kr ,0 3,8 0, kr ,9 8,7 0, kr ,7 13,6 0, kr ,6 22,1 1, kr ,3 35,5 3, kr. og derover ,6 53,6 10,8 I alt ,6 23,4 3,0 Hovedstadsregionen kr ,7 5,8 0, kr ,9 14,5 0, kr ,1 24,6 1, kr ,1 35,4 2, kr ,3 50,5 6, kr. og derover ,9 58,9 24,2 I alt ,6 38,4 10,0 Hele landet kr ,0 9,5 0, kr ,4 25,5 1, kr ,5 39,3 2, kr ,3 49,6 4, kr ,5 62,4 10, kr. og derover ,6 62,2 27,2 I alt ,1 46,9 12,0 Figur 3. Andel husstande med en eller flere privatbiler efter bruttoindkomst, og hele landet, Pct. 100 Hele landet 80 2 biler og dero. 2 biler og dero bil 1 bil kr kr kr kr kr kr. og derover Orientering 2000 nr. 25 9

10 Tabel 7. Privatbiler efter husstandsoverhovedets arbejdsstilling hele landet Hovedstadsregionen Biler i Hovedstadsregionen hele landet Arbejdsstilling antal pct Arbejdsløse ,7 2,2 2,2 Ledere og lønmodtagere på højeste niveau ,9 22,4 16,3 Lønmodtagere på grundniveau ,2 26,6 31,8 Lønmodtagere på mellemniveau ,7 15,3 12,2 Pensionister mv ,8 14,2 16,6 Selvstændige og medarb. ægtefælle ,3 8,1 9,6 Øvrige lønmodtagere ,5 8,3 8,8 Øvrige uden for arbejdsstyrken ,9 2,9 2,5 Samtlige husstande Figur 4. Privatbiler efter husstandsoverhovedets arbejdsstilling Procentvis fordeling. Pct Hovedstadsreg. Hele landet 0 Arbejdsløse Ledere og lønmodt. på højeste niveau Lønmodtagere på grundniveau Øvrige lønmodtagere Lønmodtagere på mellemniveau Pensionister mv. Øvrige uden for arbejdsstyrken Selvstændige og medarb. ægtef. 10 Orientering 2000 nr. 25

11 Tabel 8. Privatbiler efter husstandsoverhovedets arbejdsstilling og bilstørrelse Bilens egenvægt I alt Bilens egenvægt I alt 801- over over kg pct Arbejdsløse ,9 58,3 14,8 100 Ledere og lønmodtagere på højeste niveau ,3 59,4 22,3 100 Lønmodtagere på grundniveau ,7 63,5 14,8 100 Lønmodtagere på mellemniveau ,4 61,2 18,3 100 Pensionister mv ,3 59,1 8,6 100 Selvstændige og medarb. ægtefælle ,0 50,3 34,7 100 Øvrige lønmodtagere ,7 61,6 17,7 100 Øvrige uden for arbejdsstyrken ,1 60,2 15,6 100 I alt ,0 60,2 17,7 100 Hovedstadsregionen Arbejdsløse ,6 61,1 16,3 100 Ledere og lønmodtagere på højeste niveau ,8 57,1 28,1 100 Lønmodtagere på grundniveau ,8 64,0 18,2 100 Lønmodtagere på mellemniveau ,6 59,6 23,8 100 Pensionister mv ,7 62,3 11,0 100 Selvstændige og medarb. ægtefælle ,7 48,4 38,9 100 Øvrige lønmodtagere ,7 62,5 19,8 100 Øvrige uden for arbejdsstyrken ,2 60,7 19,0 100 I alt ,0 60,0 22,0 100 Hele landet Arbejdsløse ,4 62,7 14,9 100 Ledere og lønmodtagere på højeste niveau ,9 57,1 28,0 100 Lønmodtagere på grundniveau ,0 65,2 17,9 100 Lønmodtagere på mellemniveau ,8 59,3 24,0 100 Pensionister mv ,3 62,5 10,2 100 Selvstændige og medarb. ægtefælle ,1 52,3 35,6 100 Øvrige lønmodtagere ,5 65,4 17,1 100 Øvrige uden for arbejdsstyrken ,8 63,1 16,1 100 I alt ,1 61,4 20,5 100 Orientering 2000 nr

12 Tabel 9. Privatbiler efter husstandsoverhovedets arbejdsstilling og fabrikat Hele landet arbejdsløse ledere og lønmodt. på højeste niveau lønmodt. på grundniveau arbejdsstilling lønmodtsio- pen- på ni- mellem ster mv. niveau selvstændige og medarb. ægtefælle øvrige lønmodtagere øvr. uden for arb.- styrken i alt Hovedstadsregionen antal biler pct Fabrikat Audi ,1 1,3 1,4 Austin ,1 0,1 0,1 BMW ,0 1,9 1,7 Citroen ,5 5,1 4,7 Daihatsu ,8 0,8 0,7 Fiat & Seat ,3 7,2 6,1 Ford ,7 11,2 12,1 Honda ,6 1,6 1,4 Lada ,0 0,7 1,0 Mazda ,0 8,0 7,8 Mercedes ,1 2,1 1,7 Mitsubishi ,1 2,4 2,3 Morris ,3 0,2 0,2 Nissan & Datsun ,5 4,9 4,4 Opel ,3 10,9 14,2 Peugeot ,6 5,6 5,9 Renault ,2 2,2 1,9 Skoda ,6 2,9 2,4 Saab ,8 1,0 1,2 Talbot/Simca/ Sunbeam ,2 0,3 0,3 Toyota ,1 10,8 11,4 Volvo ,1 4,3 4,0 VW ,7 10,1 9,6 Diverse og uoplyst ,2 4,3 3,6 I alt Orientering 2000 nr. 25

13 Tabel 10. Privatbiler efter s bydele Privatbiler Personer Boliger Privatbiler pr personer boliger Bydel Indre By Christianshavn Indre Østerbro Ydre Østerbro Indre Nørrebro Ydre Nørrebro Vesterbro Kongens Enghave Valby Vanløse Brønshøj-Husum Bispebjerg Sundby Nord Sundby Syd Vestamager I alt ¹ ¹ Inkl personer uden for inddeling. Orientering 2000 nr

14 Figur 5. Privatbiler pr personer januar 2000 efter bydele. Indre By Christianshavn Indre Østerbro Ydre Østerbro Indre Nørrebro Ydre Nørrebro Vesterbro Kongens Enghave Valby Vanløse Brønshøj-Husum Bispebjerg Sundby Nord Sundby Syd Vestamager Biler pr personer Hele byen 250 Figur 6. Privatbiler pr boliger januar 2000 efter bydele. Indre By Christianshavn Indre Østerbro Ydre Østerbro Indre Nørrebro Ydre Nørrebro Vesterbro Kongens Enghave Valby Vanløse Brønshøj-Husum Bispebjerg Sundby Nord Sundby Syd Vestamager Biler pr boliger Hele byen Orientering 2000 nr. 25

15 Figur 7a. Privatbiler pr personer januar 2000 i s bydele Frederiksberg Indre By Christianshavn Indre Østerbro Ydre Østerbro Indre Nørrebro Ydre Nørrebro Vesterbro Kongens Enghave Valby Vanløse Brønshøj-Husum Bispebjerg Sundby Nord Sundby Syd Vestamager Privatbiler pr personer i alt 172 privatbiler pr personer Figur 7b. Privatbiler pr boliger januar 2000 i s bydele Frederiksberg Indre By Christianshavn Indre Østerbro Ydre Østerbro Indre Nørrebro Ydre Nørrebro Vesterbro Kongens Enghave Valby Vanløse Brønshøj-Husum Bispebjerg Sundby Nord Sundby Syd Vestamager Privatbiler pr boliger i alt 305 privatbiler pr boliger Orientering 2000 nr

16 i 2000 Pr. 1. januar 2000 var der i s Kommune indregistreret biler (inkl. vare- og lastbiler mv.) svarende til 276 biler pr indbyggere. De tilsvarende tal for Hovedstadsregionen og hele landet var på henholdsvis 375 og 419 biler pr indbyggere. Udviklingen i det samlede antal biler fra 1999 til 2000 viser, at der i s Kommune er sket en stigning på godt 6 pct. I Hovedstadsregionen er stigningen på godt 3 pct., mens den i hele landet har været på omkring 2 pct. I 1999 var der biler, som passerede grænsen til og fra Indre By hver dag, og som passerede grænsen til s Amt. Kun godt 25 pct. af husstandene i s Kommune råder over en bil heraf 3 pct. mere end én bil. På landsplan er de tilsvarende tal henholdsvis 49 pct. og 12 pct. Af de københavnske hustande med en bruttoindkomst over kr. er der 36 pct., som ikke har bil eller rådighed over en. Den tilsvarende andel for hele landet ligger på 11 pct. I de københavnske bydele er privatbiler mest udbredt i bydelene Vanløse og Brønshøj-Husum. Det mindste antal privatbiler pr indbyggere findes på Vesterbro, men også Indre- og Ydre Nørrebro har få bilejere. Samtlige biler pr indbyggere. Biler pr indbyggere s Kommune Hovedstadsregionen Hele landet Orientering og andre af Statistisk Kontors publikationer kan ses på internettet. Herfra kan artiklen udskrives magen til papirudgaven (PDF-format), eller tabellerne kan hentes som regneark (Excel) til viderebearbejdning. Ekspedition og abonnement: s Statistiske Kontor Vester Voldgade V. ISSN Telefon: Telefax: Internet:

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Bilbestanden i København 1999

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Bilbestanden i København 1999 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Bilbestanden i København 1999 Nr. 31. 20. december 1999 Bilbestanden i København 1999 Lotte Buchbjerg Petersen Tlf.: 33 66 28 23 1. Indledning Statistisk

Læs mere

Bilbestanden i København 1998

Bilbestanden i København 1998 Nr. 22. 23. september 1998 INDHOLD...Side Eventuel henvendelse tlf.: 33 66 28 39 Bilbestanden i 1998... 1 Peter Krygell... 33 66 28 17 Bilbestanden i 1998 Pr. 1.1. 1998 var der i indregistreret i alt næsten

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Sammenhængende socialstatistik 2001

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Sammenhængende socialstatistik 2001 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Sammenhængende socialstatistik 2001 Nr. 2. 25. februar 2004 Sammenhængende socialstatistik 2001 Christine Halckendorff Tlf.: 33 66 28 36 Pia Kjærulff

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Fertiliteten 2004 Amter og kommuner i Hovedstadsregionen, bydele i København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Fertiliteten 2004 Amter og kommuner i Hovedstadsregionen, bydele i København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Fertiliteten 2004 Amter og kommuner i Hovedstadsregionen, bydele i København Netpublikation 23. september 2005 Fertiliteten 2004 Amter og kommuner i

Læs mere

Orientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i Kµbenhavn 1. januar 2002

Orientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i Kµbenhavn 1. januar 2002 Orientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i Kµbenhavn 1. januar 2002 Nr. 7. 22. februar 2002 Befolkning 1. januar 2002 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Datagrundlag og definitioner

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Levendefødte børn efter i København 1992-1998 Nr. 27. 1. september 2 Levendefødte efter Levendefødte børn opgjort efter moderens nationalitet. København

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i København 1. januar 2005 Nr. 4. 29. april 2005 Befolkning 1. januar 2005 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Indhold Datagrundlag og

Læs mere

Figur 1. Samlet fertilitet og antal fødte børn. København. Levendefødte. Levendefødte børn pr kvinder Samlet fertilitet

Figur 1. Samlet fertilitet og antal fødte børn. København. Levendefødte. Levendefødte børn pr kvinder Samlet fertilitet Nr. 13. 2. juni 1999 INDHOLD...Side Eventuel henvendelse tlf.: 33 66 28 39 Levendefødte børn i 1997 opgjort efter moderens alder i kommunerne i Hovedstadsregionen... 1 Martha M. Kristiansen... 33 66 28

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Folkeregisteropgørelse primo oktober 2014 Københavns bydele

Folkeregisteropgørelse primo oktober 2014 Københavns bydele 24. november 2014 Folkeregisteropgørelse primo oktober 2014 Københavns bydele Folkeregisteropgørelse Københavns bydele, primo oktober 2014. Bydele: Danske statsborgere 1. Indre By 2. Østerbro 3. Nørrebro

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkningen efter herkomst i København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkningen efter herkomst i København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkningen efter herkomst i København 1.1.1994-2003 Nr. 21. 24. september 2003 Befolkningen efter herkomst i København 1.1.1994-2003 Martha Kristiansen

Læs mere

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold 2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under

Læs mere

Flere arbejdspladser i København Andel blandt årige med kun grundskole og som ikke er under uddannelse. København, 1. januar 2005.

Flere arbejdspladser i København Andel blandt årige med kun grundskole og som ikke er under uddannelse. København, 1. januar 2005. 2006:5 Orientering Statistisk Kontor 13. juni 2006 Flere arbejdspladser i København Københavns arbejdsmarked er i fremdrift. Efter nedgangsår i 2002 og 2003 viser nye tal, at der i 2004 blev skabt 3.000

Læs mere

Orientering. Befolkning i København 1. januar 2006. Statistisk Kontor. Netpublikation: 7. april 2006

Orientering. Befolkning i København 1. januar 2006. Statistisk Kontor. Netpublikation: 7. april 2006 2006 Orientering Statistisk Kontor Netpublikation: 7. april 2006 Befolkning i København 1. januar 2006 Den 1. januar 2006 boede der 501.158 personer i København. I løbet af 2005 faldt folketallet med 1.204

Læs mere

BLITZ - APRIL 2008. Faldende forventninger til nybilsalget. Ny metode giver større præcision. Fortsat fald i forbrugernes forventninger

BLITZ - APRIL 2008. Faldende forventninger til nybilsalget. Ny metode giver større præcision. Fortsat fald i forbrugernes forventninger April 2008 Indhold - Faldende forventninger til nybilsalget - Fortsat fald i forbrugernes forventninger - Er der et marked for privatleasing? - Københavnerne mest åbne over for privatleasing - 60 pct.

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Der bliver kørt flere kilometer Medlemmerne har i 2016 svaret, at de gennemsnitligt kører 32.900 erhvervskilometer årligt, hvilket er en lille stigning i forhold til 2015. Den private kørsel ligger på

Læs mere

Transport. Transport. 1. Vejtransport. Statistisk Årbog 2004 Transport 351

Transport. Transport. 1. Vejtransport. Statistisk Årbog 2004 Transport 351 Transport Transport 1. Vejtransport Figur 1 Vejnettet Der var 71.951 km offentlig vej i Danmark pr. 1. januar 2003, hvoraf 84 pct. var kommuneveje. Længden af det offentlige vejnet er steget med næsten

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Baggrund Business Danmark gennemfører hvert år en undersøgelse om medlemmernes kørselsmønstre og holdninger til adfærd i trafikken. Sælgere bruger generelt meget tid i deres biler. Derfor er det interessant

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2012 Pr. 1. januar 2012 var der 175.528 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i København 2. kvartal 1999

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i København 2. kvartal 1999 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i København 2. kvartal 1999 Nr. 29. 13. december 1999 Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i København

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Procent af befolkningen Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Arbejdsstyrke og erhvervsfrekvenser i Aarhus Kommune, 2013 Andelen af personer i arbejdsstyrken af hele befolkningen er i Aarhus

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Areal og inddelinger - A.1

Areal og inddelinger - A.1 Areal og inddelinger - A.1 14 Areal og inddelinger Area and divisions Nr. (No.) Side (Page) Areal og inddelinger (tekst) Area and divisions (text) 15 Inddelinger Divisions A 1.1 Bydele i København pr.

Læs mere

Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2015

Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2015 20. august 2015 Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2015 Den 1. januar 2015 boede der 580.184 personer i København. I løbet af 2014 steg folketallet med 10.627 personer

Læs mere

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005 Udvikling i nye danske personbilers CO 2 udledning og energiforbrug årgang 2005 December 2006 Indholdsfortegnelse POLITISKE RAMMER 3 EU-Strategi 3 DANSK INDSATS 4 Oplysningsarbejde 4 Grøn ejerafgift 4

Læs mere

Areal og inddelinger - A.1

Areal og inddelinger - A.1 Areal og inddelinger - A.1 14 Areal og inddelinger Area and divisions Nr. (No.) Side (Page) Areal og inddelinger (tekst) Area and divisions (text) 15 Inddelinger Divisions A 1.1 Statistikdistrikter i København,

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Der bliver kørt flere kilometer Medlemmerne har gennemsnitligt kørt 32.200 erhvervskilometer i 2015, hvilket er et lille fald i forhold til 2014, men ellers på niveau med de foregående år. Den private

Læs mere

Areal og inddelinger - A.1

Areal og inddelinger - A.1 Areal og inddelinger - A.1 14 Areal og inddelinger Area and divisions Nr. (No.) Side (Page) Areal og inddelinger (tekst) Area and divisions (text) 15 Inddelinger Divisions A 1.1 Bydele i København pr.

Læs mere

Orientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor. Udenlandske statsborgere

Orientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor. Udenlandske statsborgere Orientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor Udenlandske statsborgere 1.1.2001 Nr. 24. 23. november 2001 Udenlandske statsborgere i København 1. januar 2001 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Miljøbevidst projektering EFFEKTIVISERING AF VOGNPARK?

Miljøbevidst projektering EFFEKTIVISERING AF VOGNPARK? Miljøbevidst projektering EFFEKTIVISERING AF VOGNPARK? Indhold Prolog...4 Indledning...6 Effektivisering af vognparken?...8 Konklusion...12 Disclaimer Som en del af Energihjulsordningen har e optimo udarbejdet

Læs mere

Bilindustrien og bilforhandlernes syn på elbiler og fremtidens transport

Bilindustrien og bilforhandlernes syn på elbiler og fremtidens transport René Tønder Nielsen Bilindustrien og bilforhandlernes syn på Branchedirektør René Tønder Nielsen Indhold DI Bilindustrien; hvor er vi så nu? Bilmarkedet Kunderne Fremtiden? (også gerne undervejs) 2 DI

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2008 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2007 1. januar 2007 pendlede 50.438 personer til Århus Kommune, mens 26.899 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 199 172 371 185 154 339

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Anerkendelse hos andre. Holdbarhed. Design. Støjniveau i kabinen Holdbarhed Sikkerhedsudstyr Holdbarhed. Pris ift. kvalitet

Anerkendelse hos andre. Holdbarhed. Design. Støjniveau i kabinen Holdbarhed Sikkerhedsudstyr Holdbarhed. Pris ift. kvalitet Bilejernes vurdering af den enkelte bilmodel er omregnet til en skala på 0 1000 indekspoint. De tre parametre, der forholdsvis har scoret mest og mindst, står i prioriteret rækkefølge i skemaet. Kilde:

Læs mere

Tryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2011

Tryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2011 Tryg Tryg heds heds indeks indeks køben havn 2011 S. 03 INDLEDNING S. 04 SÅDAN HAR VI MÅLT S. 06 RESULTATER ØGET TRYGHED I KØBENHAVN S. 12 BORGERNES OPLEVELSE AF TRYGHED I DAG- OG AFTENTIMER S. 14 KRIMINALITET

Læs mere

Boliger og byggeri - A.4

Boliger og byggeri - A.4 Boliger og byggeri - A.4 72 Boliger og byggeri Dwellings and construction Nr. (No.) Side (Page) Boliger og byggeri (tekst) Dwellings and construction (text) 73 Boliger Dwellings A 4.1 Boligforhold 1880-2002

Læs mere

Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015

Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015 Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015 Indhold Forord ved overborgmester Frank Jensen... 2 Indledning... 4 Hele København/hovedresultater... 5 Bydele i København... 12 Amager Vest... 12 Amager Øst...

Læs mere

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Oktober 2012 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Forord Kvartalsstatistikken for oktober 2012 er en statistisk

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

FAMILIER OG HUSSTANDE I ÅRHUS KOMMUNE 1. JANUAR 2003

FAMILIER OG HUSSTANDE I ÅRHUS KOMMUNE 1. JANUAR 2003 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.07 juni 2003 FAMILIER OG HUSSTANDE I ÅRHUS KOMMUNE 1. JANUAR 2003 x En familie består af en eller flere voksne personer samt børn under 18 år med

Læs mere

Indkomsterne er fordoblet på Østerbro, mens Tingbjerg står i stampe

Indkomsterne er fordoblet på Østerbro, mens Tingbjerg står i stampe Indkomsterne er fordoblet på Østerbro, mens Tingbjerg står i stampe København bliver i stigende grad en opdelt by, hvor de rigeste områder stikker af fra resten af byen. Mens de tre rigeste områder har

Læs mere

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler Energi Registrerede motorkøretøjer Fortsat stigning i antallet af personbiler Antallet af personbiler stiger fortsat, og rundede sidste år 4.000 registrerede. Ved årsskiftet pr. 1. januar 2015 var der

Læs mere

Tryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2010

Tryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2010 Tryg Tryg heds heds indeks indeks køben havn 2010 Udgivet af : Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Bernstorffsgade 17 1592 København V Telefon 3317 3317 www.bif.kk.dk Foto:

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2012 1. januar 2012 (ultimo 2011) pendlede 52.614 personer til Aarhus Kommune, mens 29.664 pendlede ud af kommunen.

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 233 af 30. april. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 233 af 30. april. /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 233 Offentligt J.nr. 2008-518-004040 Dato: 29. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 233 af 30. april.

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2010=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - ultimo november 2014 Ultimo november 2014 var der 183.928 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2006 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2005 1. januar 2005 pendlede 45.926 personer til Århus Kommune, mens 24.993 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2002 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 1. januar 2001 var der 170.014 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

Til toppen. Lovbekendtgørelse nr. 185 af 18. februar 2014 om vægtafgift af motorkøretøjer mv.

Til toppen. Lovbekendtgørelse nr. 185 af 18. februar 2014 om vægtafgift af motorkøretøjer mv. Lovbekendtgørelse nr. 185 af 18. februar 2014 om vægtafgift af motorkøretøjer mv. Link til lovbekendtgørelsen mv. i Retsinformation (åbner i nyt vindue) Se også Den juridiske vejledning afsnit E.A.8.4

Læs mere

Befolkning og folkekirke Hover Sogn

Befolkning og folkekirke Hover Sogn Befolkning og folkekirke Tabel 1-2014 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 233 189 422 223 182 405 05-09 år

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2004 1. januar 2004 pendlede 45.587 personer til Århus Kommune, mens 23.706 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE 21. oktober 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE Forslaget om et skattefrit år for de 64-årige giver næsten en mia. kr. i skattelettelse til de rigeste

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2013 1. januar 2013 (ultimo 2012) pendlede 54.009 personer til Aarhus Kommune, mens 31.011 pendlede ud af kommunen.

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Februar 2008 Indkomstforhold i Århus Kommune, 2004-2006 Udskrivningsgrundlaget (incl. kommuneskattefordelingen) for 2006 forventes at andrage 38.955 mio.

Læs mere

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Besvarelse af uddybende spørgsmål fra Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen ang. lighedsudredning Sagsbeskrivelse Økonomiudvalget

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2003 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 1. januar 2002 var der 171.716 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2016

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2016 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2016 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE 17 Introduktion s. 3 Forord s. 4 Indledning s. 5 Sammenfatning af hovedresultaterne s. 6 Resultater for hele København Københavns Bydele s. 14 Amager Vest s. 20

Læs mere

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsopgørelse: Juli 2011 Center for / Videnscenter for Tallene i denne kvartalsopgørelse inkluderer døgnanbringelser i Københavns Kommune pr. 1.

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik december 26 Indkomstforhold i Århus Kommune, 23-25 Udskrivningsgrundlaget (incl. kommuneskattefordelingen) for 25 forventes at andrage 36.891 mio. kr.

Læs mere

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER i:\november 99\prisudviklingen-grupper-mh.doc Af Martin Hornstrup 23. november 1999 RESUMÉ PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER Dette notat udregner prisudviklingen for forskellige socioøkonomiske grupper

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1243 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1243 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1243 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 4. september 2014 Kontor: Færdselskontoret Sagsbeh: Christina

Læs mere

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler REGISTRERINGSAFGIFT: Registreringsafgiften vil falde, i takt med at brændstoføkonomien bliver bedre. Det er konklusionen på en analyse af

Læs mere

Dokumentation af serviceopgave

Dokumentation af serviceopgave Dokumentation af serviceopgave Datagrundlag Anvendte registre Befolkning pr. 2 kvartal. 2015 http://www.dst.dk/da/statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/befo lkningen.aspx Vejregistret for valgdistrikterne

Læs mere

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år Energi Registrerede motorkøretøjer Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år Ved årsskiftet 2013-2014 kørte der mere end ti gange så mange personbiler rundt på de grønlandske veje som for knap 50

Læs mere

vejtrafikkens udvikling

vejtrafikkens udvikling vejtrafikkens udvikling >>> Trafikindikatorer for på de næste sider er samlet 11 forskellige indikatorer, som giver et aktuelt overblik over vejtrafikkens udvikling i det seneste kvartal. HOVEDTENDENSER

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE . august af Jonas Schytz Juul direkte tlf. Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE Regeringens skatteforslag giver skattelettelser til de rigeste på næsten. kr., mens de fattigste ti procent får

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Maj 1 Folke- og førtidspensionister, 6-1 x Det samlede antal personer i Århus Kommune, der modtager sociale pensioner (inkl. beboere på plejehjem), er

Læs mere

Optageområde og befolkningsunderlag V. direktør Martin Lund

Optageområde og befolkningsunderlag V. direktør Martin Lund Optageområde og befolkningsunderlag V. direktør Martin Lund Møde i Psykiatri- og Handicapudvalget den 13. december 2010 Organisationen afspejler den fysiske struktur Direktion Stabe Psykiatri Børne- og

Læs mere

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsopgørelse: Maj 2011 Center for / Videnscenter for Tallene i denne kvartalsopgørelse inkluderer døgnanbringelser i. Dagindskrivninger på døgninstitutioner,

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

Tilfredshed: 800 point

Tilfredshed: 800 point Tilfredshed: 817 point Tilfredshed: 800 point Tilfredshed: 785 point HVAD ER AUTOINDEX? AutoIndex 2012 er gennemført i perioden januar-marts, og mere end 27.000 danske privatbilejere har svaret på 120

Læs mere

Vejtransporten. - i tal og tekst

Vejtransporten. - i tal og tekst Vejtransporten - i tal og tekst De Danske Bilimportører, september 2007-49. årgang 2007 Vejtransporten - i tal og tekst Vejtransporten - i tal og tekst 2007 Udgivet af De Danske Bilimportører September

Læs mere

Statistisk oversigt over Vollsmose

Statistisk oversigt over Vollsmose Statistisk oversigt over Vollsmose Statistisk oversigt over Vollsmose 2012 2012 Udgives af: Odense Kommune Økonomi og Organisationsudvikling Tlf. 65 51 11 13 www.odense.dk Indholdsfortegnelse Tabel IE001.

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juli 2012 Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2011 Pr. 1. januar 2011 var der 176.359 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune.

Læs mere

Vejtransporten. - i tal og tekst

Vejtransporten. - i tal og tekst Vejtransporten - i tal og tekst De Danske Bilimportører, september 2009-51. årgang 2009 Vejtransporten - i tal og tekst 1 Vejtransporten - i tal og tekst 2009 Udgivet af De Danske Bilimportører Forord/Preface

Læs mere

Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år

Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Personer over 60 år har haft den største fremgang i forbruget de seneste ti år. Mens den reale vækst i forbruget for personer over 60 år har været på 13-15

Læs mere

Urolige områder i København 3. kvartal 2011 sammenfatning

Urolige områder i København 3. kvartal 2011 sammenfatning Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København 3. kvartal 2011 sammenfatning København Uddybende læsevejledning

Læs mere

Velstillede børnefamilier indtager København

Velstillede børnefamilier indtager København Velstillede børnefamilier indtager København Siden midten af 9 erne er der kommet langt flere småbørnsfamilier i København. Særligt i brokvarterene og i Indre by bliver børnefamilierne i højere grad boende

Læs mere

SOCIOØKONOMISKE FAKTORER I GRUNDSKOLEN

SOCIOØKONOMISKE FAKTORER I GRUNDSKOLEN SOCIOØKONOMISKE FAKTORER I GRUNDSKOLEN Dansk Friskoleforening besluttede januar 2009 at indhente data fra Danmarks Statistik, som kan danne grundlag for at vurdere de socioøkonomiske faktorer hos eleverne

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Færdselsuheld 2004. Road traffic accidents

Færdselsuheld 2004. Road traffic accidents Færdselsuheld 2004 Road traffic accidents Færdselsuheld 2004 Udgivet af Danmarks Statistik September 2005 72. årgang Oplag: 325 Danmarks Statistiks trykkeri ISBN 87-501-1484-0 ISSN 0070-3516 Pris: 126,00

Læs mere