>*/)&$)*/&:+,*% 23()&4%5&#+2166"&)?$%$/#$/#0+21&$1*

Transkript

1 >*/)&$)*/&:+,*% 23()&4%5&#+2166"&)?$%$/#$/#0+21&$1*!"##$%&'#(%#)*)$+,-.$$)#$%$/#$/0+,1* 23()&4%5&#+2166"&)+/ /:,1*41-')&)+,3*+1:+),$)*+,-.$&/&:)&

2 Husstandsbaseret flyttestatistik for Københavns Kommune i 1999 Boligforholdene før og efter Christine Halckendorff Tlf.: Indledning I april 2002 udkom den første husstandsbaserede flyttestatistik for Københavns Kommune. I publikationen analyserede vi, efter en kort sammenholdning med de grundliggende personflytninger, de flyttede husstande på en række karakteristika. Alle oplysningerne om de fraflyttede husstande afspejlede situationen før fra, hvorimod alle oplysningerne om de tilflyttede husstande afspejlede situationen efter til. Men der var ingen sammenkædning af forholdene før og efter for de enkelte husstande. I dette hæfte vil analysen gå et skridt videre, idet oplysningerne før og efter bliver kædet sammen især for at belyse, hvilke boligforhold, der flyttes fra og til, samt om der er særlige forhold, der kan tænkes at have indflydelse på. Vi vil koncentrere os om de hele husstandsflytninger, hvor alle husstandsmedlemmerne er flyttet. Dette vil blive opgjort for hver af de fire følgende familietyper: uden. med. uden. med. Statistikken ser bort fra husstande, der består af: Flere familier samt udeboende under 18 år. Familier med voksne hjemmeboende. Familier, der bor i sommerboliger, fælleshusholdninger eller med uoplyste boligforhold. En stor del af flytningerne skyldes ændringer i husstandssammensætningen. I denne publikation belyser vi alene de flytninger, hvor der ikke har været ændringer i husstanden. I en efterfølgende publikation vil vi analysere flyttemønstret for de opløste parhusstande. De uændrede hustande vil være karakteriseret af de husstande, hvor kernen i husstanden er intakt, dvs. det kan være en enlig eller et par, der flytter. Et par, der i forbindelse med får et barn, betragtes også som en uændret husstandsflytning. Modsat den tidligere flyttestatistik, der alene beskrev de mellemkommunalt flyttede husstande, omfatter analysen her samtlige hele flytninger, dvs. inklusive de interne flytninger i Københavns Kommune. Analysen beskriver derved også oprykningen på boligmarkedet i København. Hæftet beskriver flytningerne i Københavns Kommune fra primo til ultimo Datagrundlag og begreber Statistikken er udarbejdet på baggrund af et flyttedatasæt, der er leveret af Danmarks Statistik. Datasættet er bygget op ved at sammenligne to efterfølgende befolkningsopgørelser. Ved at sammenligne personkredsen på de enkelte adresser med et års mellemrum er alle husstande, hvor beboerne er flyttet i løbet af året, identificeret. Datasættet indeholder tillige oplysninger om de flyttede personer med hensyn til følgende relevante baggrundsoplysninger: Alder. Køn. Husstandstype. Familietype. Antal. Bruttoindkomst. Boligens art (antal værelser, ejerforhold og boligart). 2 Orientering 2003 nr. 1

3 Flytningerne kan opdeles i to hovedgrupper: Helt flyttede husstande: Omfatter husstande, hvor alle personer i husstandene er tilflyttet/fraflyttet. Delvist flyttede husstande: Omfatter husstande, hvor kun nogle personer i husstanden er tilflyttet/fraflyttet. I datasættet er det endvidere muligt at udskille de husstande, hvor der har været en ændring i husstandssammensætningen i løbet af året. En enlig eller et par, der i forbindelse med får et barn, vil stadigvæk her betragtes som en uændret familie. Fra side 9 bringes de mere specificerede tabeller, som publikationens figurer og tabeller er udarbejdet fra. 3. Hele flytninger, hvor der ikke er sket ændringer i familien Analysen vil koncentrere sig om de helt flyttede husstande, hvor der ikke er sket ændringer i familiesammensætningen i forbindelse med. I det efterfølgende vil vi analysere den del af de helt flyttede husstande, der omfatter én familie, som forbliver uændret i forbindelse med. Dette drejer sig kun om en mindre mængde af de husstande, der fraflyttede eller tilflyttede København, eller som flyttede internt i København (samlet 41 pct.). Flyttede efter familietype Figur 1 beskriver alle helt flyttede husstande efter familietype. De enlige står for langt hovedparten af de internt flyttede og tilflyttede fra andre kommuner. Størstedelen af de der flyttede fra København består af par, hvoraf hovedparten har. Figur 1. Helt flyttede husstande i 1999 efter familietype, København. Familier Tilflyttede Internt flyttede Fraflyttede Alle helt flyttede husstande Tabel 1 viser alle de helt flyttede husstande efter husstandstype. En hel husstandsflytning karakteriseres som en flytning, hvor husstanden fraflytter eller tilflytter en tom bolig Tabellen medtager alle husstandstyper samt de familier, der bor i sommerboliger, fællesboliger eller med uoplyste boligforhold. 0 Uden Med Uden Med Tabel 1. Helt flyttede husstande i 1999 efter flyttetype og husstandstype. Familier med voksne uden med uden med hjemmeboende enlige par 2 el. 3 familier Flyttede til København Flyttede fra København Internt flyttede Indvandring Udvandring Fastboende ultimo Anm.: En hel husstandsflytning er defineret ved, at boligen bliver helt til- eller fraflyttet. Orientering 2003 nr. 1 3

4 Tabel 2. Personer i helt flyttede husstande i 1999 efter alder. Tilflyttede København Internt flyttede Fraflyttede København antal pct. antal pct. antal pct. 0-2 år , , ,3 3-5 år , , , år , , , år ,8 77 0,6 26 0, år , , , år , , , år , , ,4 60 år og derover , , , Det mønster afspejler sig også i aldersfordeling blandt de flyttede, der er illustreret i tabel 2. Her er andelen af tilflyttede i alderen år langt større end for de internt flyttede og de, der flyttede fra København. Dette hænger formentlig sammen med, at en stor del af de tilflyttede er unge, der flytter til København for at uddanne sig grundet Københavns mange uddannelsesinstitutioner. Omvendt er procentdelen af samt personer i alderen år blandt de, der flyttede fra København større end for de, der flyttede til. Det skyldes, at størstedelen af de fraflyttede er familier og her især par med. De internt flyttede spreder sig noget mere. Her er der dog forholdsvis flere på 60 år og derover, der flytter samt i alderen 6-15 år. Endelig var der flest af gruppen enlige med, der flyttede internt. Flyttede familier og antallet af før og efter Det er en udbredt tese, at en del flytninger sker i forbindelse med ændringer i familien i form af ændringer i etallet, hvilket igen forårsager et ændret boligbehov. Tabel 3 beskriver de flyttedes familietype primo 1999 og ultimo Derved kan man se, om der er nogle familier, der i forbindelse med har fået. Tabel 3. Helt flyttede husstande i 1999 efter familietype før og efter. Familietype ultimo 1999 Familietype primo 1999 enlige par uden med uden med Tilflyttede København uden med uden med Internt flyttede uden med uden med Fraflyttede København uden med uden med Orientering 2003 nr. 1

5 For de enlige sker der stort set ikke nogen ændringer i antallet af i forbindelse med, for de flyttede par har antallet af en større betydning. For de par, der flyttede til København, er der kommet flere til i forbindelse med i 7 pct. af de flyttede familier. Blandt de par, der flyttede fra København er der familieforøgelser i 19 pct. af de flyttede parfamilier, hvor de fleste parfamilier flyttede fra København i forbindelse med det første eller det andet barns ankomst. For de internt flyttede par, er der sket familieforøgelser i 14 pct. af de flyttede parfamilier. I den videre analyse af de helt flyttede familier, tages der udgangspunkt i husstandstypen ultimo I figur 2 vises, hvorfra de tilflyttede kommer og hvor de, der fraflytter København, flytter hen. Det ses, at hovedparten af de tilflyttede husstande tilflytter fra Københavns Amt samt Danmark uden for Hovedstadsregionen. For de fraflyttede familier skete den største fraflytning til Københavns Amt. 22 pct. af de enlige fraflytter til Frederiksberg Kommune. Den høje andel enlige, der flytter både fra eller til København skyldes, at Frederiksberg har nogenlunde samme boligstruktur som København med mange etageboliger, der er velegnet til enlige. Af parfamilierne flyttede 22 pct. til Frederiksborg Amt. En større andel af de enlige flytter til eller fra Danmark uden for Hovedstadsregionen, hvorimod parfamilierne oftere flytter til eller fra omegnen af København. Dette skyldes, at enlige tit er langt mere mobile end parfamilierne. Figur 2. Til-/fraflyttede familier i 1999 efter til-/fraflytningsområde, København. Familier Tilflyttede København Uden for Hovedstadsreg. Roskilde amt Frederiksborg amt Københavns amt Frederiksberg Fraflyttede København Uden Med Uden Med Uden Med Uden Med Orientering 2003 nr. 1 5

6 Ændringer i boligens størrelse (opgjort som antal værelser) i forbindelse med Mange familier vælger at flytte på grund af et ændret boligbehov f.eks. på grund af familieforøgelser eller af arbejdsmæssigt bestemte grunde. Men da København kun udgør centrum for det storkøbenhavnske arbejdsmarked, viser analysen, at den arbejdsmæssige faktor ikke har indflydelse på flyttemønstret. I figur 3 er de flyttede familier inddelt efter, om de har fået flere, samme eller færre antal værelser i forbindelse med. Af de familier, der fraflyttede København, er der markant flere, der flytter til en bolig med flere rum. 71 pct. af de fraflyttede par med flyttede til en bolig med flere rum, og 67 pct. af parrene uden flyttede til en bolig med flere rum. For de internt flyttede gør det samme sig gældende, hvor størstedelen af parfamilierne flyttede til en bolig med flere rum. Dette hænger formentlig sammen med, at andelen af familier, hvor der skete ændringer i familiestørrelsen i form af s tilkomst var størst for de, der flyttede fra København og de, der flyttede internt i kommunen. For de tilflyttede familier til København er der en større andel, der tilflytter en bolig med færre rum end den, de kommer fra, hvilket uden tvivl hænger sammen med de mange små boliger i København, samt at priserne på større boliger i København er markant højere end i det øvrige land. Samtidig kommer hovedparten af tilflytterne fra det øvrige Danmark (uden for Hovedstadsregionen), og de flytter eventuelt først til en bolig, der ikke matcher familiens krav fuldkomment, men som der efterfølgende kan rykkes videre fra. Figur 3. Til-, fra- og internt flyttede familier i 1999 efter ændring i boligstørrelsen i forbindelse med, København. Familier Tilflyttede Internt flyttede Fraflyttede Flere værelser Samme antal vær. Færre værelser Uden Med Uden Med Uden Med Uden Med Uden Med Uden Med 6 Orientering 2003 nr. 1

7 Flyttede familier efter boligart før og efter Figur 4 beskriver, hvilken boligart de flyttede familier flyttede fra og til. Det ses, at størstedelen af de familier, der flyttede til København flytter fra en etagebeboelse til en anden etagebeboelse. For de internt flyttede er flyttestrømmen kendetegnet af, at flytterne i endnu højere grad flyttede fra én etagebeboelse til en anden etagebeboelse. Dette skal ses i sammenhæng med, at størstedelen af boligmassen i København består af etagebeboelse. Blandt de familier, der flyttede fra København, er der langt flere, der tilflyttede et énfamiliehus end der fraflyttede denne boligtype. Det der kendetegner de fraflyttede familier er derfor, at de i høj grad fraflyttede en etagebeboelse for at tilflytte et énfamiliehus. Figur 4. Til-, fra- og internt flyttede familier i 1999 efter boligart før og efter, København. Pct. 100 Tilflyttede Internt flyttede Fraflyttede cel-, rækkeog kædehuse Etagebeboelse Kollegier og anden helårsbeboelse Før Efter Før Efter Før Efter Orientering 2003 nr. 1 7

8 Flyttede familier efter boligens ejerforhold før og efter Figur 5 illustrerer boligens ejerforhold før og efter. 41 pct. af familierne, der flyttede til København, flyttede ind i en privat udlejningsbolig. Samtidig var der 24 pct., der tilflyttede en ejerbolig (beliggende i etagebeboelse 20 pct. og énfamiliehuse 4 pct.) og 24 pct., der tilflyttede en andelsbolig. Af de tilflyttede familier kom 49 pct. fra en privat udlejningsbolig uden for København, mens 20 pct. var fraflyttet en ejerbolig, og kun 6 pct. en andelsbolig. Sidstnævnte skyldes, at andelsboligformen er noget mere udbredt i København end i det øvrige land. Til gengæld er der 22 pct., der fraflyttede en almenbolig. Af de familier, der flyttede fra København, tilflyttede 53 pct. en ejerbolig, 26 pct. tilflyttede en privat udlejningsbolig og 7 pct. tilflyttede en andelsbolig. 35 pct. af familierne, der flyttede fra København, flyttede fra en privat udlejningsbolig, 29 pct. flyttede fra en andelsbolig og 23 pct. flyttede fra en ejerbolig. Konklusioner vedr. familiernes boligvalg Sammenfattende bærer flyttemønstret præg af, at størstedelen af de familier, der flyttede til København, flyttede ind i en mindre privat udlejningslejlighed og fra en privat udlejningslejlighed. Samtidig var der 19 pct., der fraflyttede et parcel-, række- eller kædehus og 22 pct., der kom fra en almenbolig. Derimod flytter kun 9 pct. af de tilflyttede familier ind i en almenbolig i København. For de internt flyttede hele familier, hvor der ikke er sket ændringer i familien, er boligmønstret præget af, at der er sket et ryk fra de mindre lejligheder til de større. Herudover er der flere, der tilflytter en almenbolig (23 pct.) end der fraflytter (18 pct.). Herved bliver en del af de mindre private udlejningslejligheder lediggjort via den interne flytning. 54 pct. af de familier, der flyttede fra København, bosatte sig i et parcel-, række- eller kædehus, der skal sammenholdes med, at hovedparten af de familier, der flyttede fra København består af par med. Samtidig fraflyttede størstedelen af familierne, der forlod København, en privat udlejningslejlighed (35 pct.) eller en andelsbolig (29 pct.). Figur 5. Til-, fra- og internt flyttede familier i 1999 efter boligens ejerforhold før og efter, København. Pct Tilflyttede Internt flyttede Fraflyttede Stat/komm. Almen bolig Privat udlejn. Andelsbolig Ejerbolig 20 0 Før Efter Før Efter Før Efter 8 Orientering 2003 nr. 1

9 Ændringer i familiernes samlede bruttoindkomst i forbindelse med En del af flytningerne kan skyldes, at familierne flytter på grund af forbedrede indtjeningsmuligheder. I figur 6 er de flyttede familier grupperet efter, om de har fået en højere, samme eller mindre bruttoindkomst i forbindelse med. Der er taget udgangspunkt i bruttoindkomsten før og indkomsten efter reguleret med et skøn for den almindelige lønregulering (5 pct.). For de husstande, der flyttede til København, var andelen, der oppebar en højere indkomst efter generelt større end for de husstande, der flyttede fra København eller internt i kommunen. Derimod bærer bruttoindkomsten for de internt flyttede og de familier, der flyttede fra København, præg af, at langt over halvdelen oppebærer den samme indkomst før og efter, mens ca. 15 pct. fik en mindre og omkring 30 pct. en større indkomst samtidig med. Figur 6. Til-, fra- og internt flyttede familier i 1999 efter ændringer i indkomsten i forbindelse med, København. Pct. 100 Tilflyttede Internt flyttede Fraflyttede Højere indk. 40 Samme indk. Lavere indk Uden Med Uden Med Uden Med Uden Med Uden Med Uden Med Orientering 2003 nr. 1 9

10 Bilagstabel 1. Helt flyttede husstande efter flyttetype og antal før og efter. Husstandstype primo 1999 enlige uden 1 barn Husstandstype ultimo 1999 enlige med par par med 2 3 uden barn 4 eller fl. 4 eller fl. Tilflyttede København uden med 1 barn eller flere uden med 1 barn eller flere Internt flyttede uden med 1 barn eller flere uden med 1 barn eller flere Fraflyttede København uden med 1 barn eller flere uden med 1 barn eller flere Orientering 2003 nr. 1

11 Tilflyttede København Bilagstabel 2. Helt til- og fraflyttede husstande i 1999 efter familietype og fra- og tilflytningsområde. Tilflyttede København fra Frederiksberg Roskilde Amt Københavns Amt Frederiksborg Amt Uden Med Uden Med Tilflyttede i alt Fraflyttede København områder uden for Hovedstadsregionen Procentvis fordeling Uden... 12,9 32,7 7,7 4,8 41,9 100 Med... 19,7 25,6 11,1 3,4 40, ,3 32,3 7,9 4,8 41,8 100 Uden... 16,0 25,1 8,4 6,3 44,2 100 Med... 29,4 22,3 7,2 3,0 38, ,7 24,3 8,0 5,4 42,6 100 Tilflyttede i alt... 15,4 29,7 8,0 5,0 42,0 100 Fraflyttede København til Frederiksberg Roskilde Amt Københavns Amt Frederiksborg Amt områder uden for Hovedstadsregionen Uden Med Uden Med Fraflyttede i alt Procentvis fordeling Uden... 21,9 30,8 7,6 4,7 34,9 100 Med... 12,5 36,4 10,8 6,3 34, ,0 31,3 7,9 4,9 34,9 100 Uden... 12,7 39,2 14,8 10,8 22,5 100 Med... 6,0 39,6 20,3 11,2 22, ,1 39,4 17,8 11,0 22,7 100 Fraflyttede i alt... 13,2 36,6 14,3 8,9 26,9 100 Orientering 2003 nr. 1 11

12 Bilagstabel 3a. Helt flyttede husstande efter flyttetype og antal værelser. Værelser primo 1999 Tilflyttede København Værelser ultimo vær. 2 vær. 3 vær. 4 vær. 5 vær. 6 vær. og dero. uden 1 værelse værelser værelse værelser værelser vær. og derover med 1 værelse værelser værelse værelser værelser vær. og derover uden 1 værelse værelser værelse værelser værelser vær. og derover med 1 værelse værelser værelse værelser værelser vær. og derover Tilsammen Orientering 2003 nr. 1

13 Bilagstabel 3b. Helt flyttede husstande efter flyttetype og antal værelser. Værelser primo 1999 Internt flyttede Værelser ultimo vær. 2 vær. 3 vær. 4 vær. 5 vær. 6 vær. og dero. uden 1 værelse værelser værelse værelser værelser vær. og derover med 1 værelse værelser værelse værelser værelser vær. og derover uden 1 værelse værelser værelse værelser værelser vær. og derover med 1 værelse værelser værelse værelser værelser vær. og derover Tilsammen Orientering 2003 nr. 1 13

14 Bilagstabel 3c. Helt flyttede husstande efter flyttetype og antal værelser. Værelser primo 1999 Fraflyttede København Værelser ultimo vær. 2 vær. 3 vær. 4 vær. 5 vær. 6 vær. og dero. uden 1 værelse værelser værelse værelser værelser vær. og derover med 1 værelse værelser værelse værelser værelser vær. og derover uden 1 værelse værelser værelse værelser værelser vær. og derover med 1 værelse værelser værelse værelser værelser vær. og derover Tilsammen Inkl. 1 uoplyst værelsesantal. 14 Orientering 2003 nr. 1

15 Bilagstabel 4a. Helt flyttede husstande efter flyttetype og boligens art. Boligens art primo 1999 Tilflyttede København parcel-, rækkeog kædehuse Boligens art ultimo 1999 etagebeboelse kollegier og anden helårsbeboelse uden cel-, række- og kædehuse Etagebeboelse Kollegier og anden helårsbeboelse med cel-, række- og kædehuse Etagebeboelse Kollegier og anden helårsbeboelse uden cel-, række- og kædehuse Etagebeboelse Kollegier og anden helårsbeboelse med cel-, række- og kædehuse Etagebeboelse Kollegier og anden helårsbeboelse Tilsammen Orientering 2003 nr. 1 15

16 Bilagstabel 4b. Helt flyttede husstande efter flyttetype og boligens art. Boligens art primo 1999 Internt flyttede parcel-, rækkeog kædehuse Boligens art ultimo 1999 etagebeboelse kollegier og anden helårsbeboelse uden cel-, række- og kædehuse Etagebeboelse Kollegier og anden helårsbeboelse med cel-, række- og kædehuse Etagebeboelse Kollegier og anden helårsbeboelse uden cel-, række- og kædehuse Etagebeboelse Kollegier og anden helårsbeboelse med cel-, række- og kædehuse Etagebeboelse Kollegier og anden helårsbeboelse Tilsammen Orientering 2003 nr. 1

17 Bilagstabel 4c. Helt flyttede husstande efter flyttetype og boligens art. Boligens art primo 1999 Fraflyttede København parcel-, rækkeog kædehuse Boligens art ultimo 1999 etagebeboelse kollegier og anden helårsbeboelse uden cel-, række- og kædehuse Etagebeboelse Kollegier og anden helårsbeboelse med cel-, række- og kædehuse Etagebeboelse Kollegier og anden helårsbeboelse uden cel-, række- og kædehuse Etagebeboelse Kollegier og anden helårsbeboelse med cel-, række- og kædehuse Etagebeboelse Kollegier og anden helårsbeboelse Tilsammen Orientering 2003 nr. 1 17

18 Bilagstabel 5a. Helt flyttede husstande efter flyttetype og boligens ejerforhold. Ejerforhold primo 1999 Tilflyttede København privat udlejning Ejerforhold ultimo 1999 almene boliger ejerboliger andelsboliger stat/ kommune uden Ejerboliger Privat udlejning Almene boliger Andelsboliger Stat/kommune med Ejerboliger Privat udlejning Almene boliger Andelsboliger Stat/kommune uden Ejerboliger Privat udlejning Almene boliger Andelsboliger Stat/kommune med Ejerboliger Privat udlejning Almene boliger Andelsboliger Stat/kommune Tilsammen Orientering 2003 nr. 1

19 Bilagstabel 5b. Helt flyttede husstande efter flyttetype og boligens ejerforhold. Ejerforhold primo 1999 Internt flyttede privat udlejning Ejerforhold ultimo 1999 almene boliger ejerboliger andelsboliger stat/ kommune uden Ejerboliger Privat udlejning Almene boliger Andelsboliger Stat/kommune med Ejerboliger Privat udlejning Almene boliger Andelsboliger Stat/kommune uden Ejerboliger Privat udlejning Almene boliger Andelsboliger Stat/kommune med Ejerboliger Privat udlejning Almene boliger Andelsboliger Stat/kommune Tilsammen Orientering 2003 nr. 1 19

20 Bilagstabel 5c. Helt flyttede husstande efter flyttetype og boligens ejerforhold. Ejerforhold primo 1999 Fraflyttede København privat udlejning Ejerforhold ultimo 1999 almene boliger ejerboliger andelsboliger stat/ kommune uden Ejerboliger Privat udlejning Almene boliger Andelsboliger Stat/kommune med Ejerboliger Privat udlejning Almene boliger Andelsboliger Stat/kommune uden Ejerboliger Privat udlejning Almene boliger Andelsboliger Stat/kommune med Ejerboliger Privat udlejning Almene boliger Andelsboliger Stat/kommune Tilsammen Orientering 2003 nr. 1

21 Bilagstabel 6. Helt flyttede husstande i 1999 efter flyttetype og ændring i indkomsten før og efter. Højere indkomst Samme indkomst Lavere indkomst Tilflyttede København uden med uden med Procentvis fordeling uden... 27,6 59,6 12,8 100 med... 14,5 70,9 14,5 100 uden... 37,5 46,7 15,8 100 med... 36,2 45,7 18, ,3 55,7 14,0 100 Internt flyttede uden med uden med Procentvis fordeling uden... 17,9 68,4 13,7 100 med... 13,8 76,8 9,4 100 uden... 31,6 53,4 15,0 100 med... 29,0 52,4 18, ,0 63,6 14,4 100 Fraflyttede København uden med uden med Procentvis fordeling uden... 19,5 63,9 16,6 100 med... 11,9 71,6 16,5 100 uden... 37,0 49,1 13,9 100 med... 32,5 49,1 18, ,0 54,5 16,4 100 Orientering 2003 nr. 1 21

22 Publikationsoversigt 2002 Publikationer udgivet af Statistisk Kontor i 2002 Alle publikationerne er tilgængelige via internettet på Statistisk Kontors hjemmeside Københavns Statistiske Årbog 2002 (Pris: kr. 200,- inkl. moms). Denne publikation indeholder de nyeste tal fra de sider af bysamfundets liv, som det er muligt at belyse talmæssigt. Særlige afsnit giver oplysninger om samtlige kommuner i Hovedstadsregionen, kommunerne i Øresundsregionen samt en række sammenlignende tal for de nordiske storbyer. Afsnittet om Hovedstadsregionen udarbejdes i samarbejde med Hovedstadens Udviklingsråd. I tilslutning til årbogen udgives 3 foldere med de vigtigste københavnske tal: "Statistiske oplysninger", "Statistical Information" og "Statistische Informationen". København i tal Dette hæfte giver i lommeformat summariske oplysninger om Københavns Kommune i tabeller og figurer. Hæftet udgives også i en engelsk udgave. København i tal Copenhagen in figures TAL fra Københavns Kommune, Statistisk Kontor (Pris: kr inkl. moms). I denne serie bringes detaljerede materialesamlinger, som med få ledsagende kommentarer behandler arbejdsmarkeds-, befolknings- og boligforhold. Endvidere udgives årligt en statistisk beskrivelse af de 15 københavnske bydele. 1. Befolkningen i København 1. januar Boliger i København januar Arbejdsløsheden i København Københavns bydele 2002 (bind 1). 5 Københavns bydele 2002 (bind 2). 6 Københavns bydele 2002 (bind 3). Københavns Kommune, Statistisk tiårsoversigt (Pris: kr inkl. moms). I denne publikation anskueliggøres for en tiårig periode udviklingen i Københavns Kommune på en række vigtige områder ved hjælp af tabeller og figurer. Publikationen udgives også i en engelsk udgave. Københavns Kommune, Statistisk tiårsoversigt Copenhagen City, Statistical ten-year review Orientering 2003 nr. 1

23 Publikationsoversigt 2002 Orientering fra Københavns Kommune, Statistisk Kontor (Abonnementspris pr. år: kr. 75,- inkl. moms). Sagområde Nr. Arbejdsløshed Arbejdsløsheden i Arbejdsløsheden maj-oktober Arbejdsløsheden november-december Arbejdsløsheden januar-februar Arbejdsløsheden marts-juni Arbejdsløsheden juli-august Arbejdsløsheden september-oktober Nye tendenser i arbejdsløsheden juni Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i København 1. og 2. kvartal Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i København 3. kvartal Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i København 4. kvartal Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i København 1. kvartal Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i København 2. kvartal Arbejdspladser, beskæftigelse og pendling Arbejdspladser, beskæftigelse og pendling Befolkning Befolkning i København 1. januar Folkeregisteropgørelse i Københavns bydele, primo januar Folkeregisteropgørelse i Københavns bydele, primo april Folkeregisteropgørelse i Københavns bydele, primo juli Folkeregisteropgørelse i Københavns bydele, primo oktober Folketal i bydele 1. januar Udenlandske statsborgere Befolkningens bevægelser Befolkning og bevægelser i juli kvartal Befolkning og bevægelser i oktober kvartal Befolkning og bevægelser i januar kvartal Befolkning og bevægelser i april kvartal Fertilitet efter herkomst København Fertiliteten Amter og kommuner i Hovedstadsregionen, bydele i København Husstandsbaseret flyttestatistik for Københavns Kommune i Indkomt og formue Kommunal indkomst- og ejendomsbeskatning. Satser for Hovedstadsregionen Indkomstforhold i København bydele Københavnertal 9, 20, 28 Publikationsoversigt Sociale forhold Sociale forhold i Københavns bydele Sammenhængende socialstatistik Særudgave Brugerundersøgelse af Københavns Statistiske Kontors virksomhed febr. Valg BR-valget den 20. november 2001 (rettelsesblad)... 1 Orientering 2003 nr. 1 23

24 for Københavns Kommune i 1999 Boligforholdene før og efter Dette er den anden husstandsbaserede flyttestatistik for Københavns Kommune vedrørende Artiklen sammenholder boligforholdene før og efter og omfatter i lighed med det første hæfte alene de hele husstandsflytninger, dvs. husstande, hvor hele husstanden tilflytter eller fraflytter en tom bolig. Herudover beskæftiger analysen sig med samtlige til- og fraflytninger, dvs. inklusive alle interne husstandsflytninger i København. 2/3 af både de hele husstandsflytninger til København og de interne københavnske husstandsflytninger udgøres af enlige voksne hovedsageligt uden. Omvendt består 2/3 af de husstandsflytninger fra København af parfamilier, hvoraf hovedparten har. En del af husstandsflytningerne er foranlediget af familieforøgelser. Blandt tilflytterne til København er der kommet flere til i 7 pct. af de flyttede parfamilier, mens der blandt fraflytterne forekommer familieforøgelse i hele 19 pct. af de flyttede parfamilier. For de internt flyttede er der sket familieforøgelse i 14 pct. af de flyttede parfamilier. For de tilflyttede familier er der 29 pct., der flyttede til en bolig med færre rum, mens 38 pct. flyttede til en større bolig. Blandt de par med, der fraflyttede København, var der 71 pct., der flyttede til en større bolig. Stort set samme forhold gør sig gældende for par med, der flyttede internt. Størstedelen af de familier, der flyttede til København, flyttede ind i en mindre privat udlejningslejlighed. For de internt flyttede familier er boligmønstret præget af, at der sker et ryk fra de mindre lejligheder til de større. Herudover er der flere, der tilflytter en almenbolig, end der fraflytter. Således bliver en del af de mindre private udlejningslejligheder lediggjort via den interne flytning. Det, der kendetegner de familier, der flyttede fra København, er, at over halvdelen (54 pct.) tilflyttede et énfamiliehus, hvilket skal ses i sammenhæng med, at størstedelen af familierne, der flyttede fra København, består af par med. Til-, fra- og internt flyttede familier i 1999 efter boligart før og efter, København. Pct. Tilflyttede Internt flyttede Fraflyttede 100 cel-, række- 80 og kædehuse Etagebeboelse Kollegier og anden helårsbeboelse 0 Før Efter Før Efter Før Efter Orientering og andre af Statistisk Kontors publikationer kan ses på internettet. Herfra kan artiklen udskrives magen til papirudgaven (PDF-format), eller tabellerne kan hentes som regneark (Excel) til viderebearbejdning. Ekspedition og abonnement: Københavns Statistiske Kontor Vester Voldgade København V. ISSN Telefon: Telefax: sk@of.kk.dk Internet: