Vedr.: Jernbanebroen over Limfjorden udskiftning af broklap Validering af projekt Notat nr. 2

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vedr.: Jernbanebroen over Limfjorden udskiftning af broklap Validering af projekt Notat nr. 2"

Transkript

1 Transportudvalget TRU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 191 Offentligt LØNBORG Rådgivende ingeniør- og planlægningsfirma a/s NIRAS A/S Sortemosevej Allerød Telefon: Telefax: CVR-nr.: Att.: Christian Von Scholten Dato: Sagsnr.: PLP/ldj Dato: Dato: Vedr.: Jernbanebroen over Limfjorden udskiftning af broklap Validering af projekt Notat nr. 2 Svar og bemærkninger fra Niras er angivet med blå skift. Svar og kommentarer fra anden runde validering fra 3D Structural Design med mørk orange skrift. Undertegnede har, på foranledning af Banedanmark, gennemgået følgende materiale: Materiale stillet til rådighed via Niras s FTP server fra den , som følger: - Beregnings-, Belastnings- og Dimensioneringsgrundlag for sporbærende broer, version 5, dat Beregningsdokumentation, version 1, dat Bro tegn. 001, 010, , version Bro tegn. 010, 016, version Bro tegn , version Projekteringsgrundlag, (PG), inkl. konsekvensskema fremsendt via mail fra Banedanmark, den På grund af tidspres og opgavens faglige karakter, er gennemgangen sket i nært samarbejde med fa. 3D Structural Design ApS, ved Knud H. Nielsen, Hjørring INDLEDNING Projektet omhandler udskiftning af broklap på jernbanebroen over Limfjorden. Der er af Niras A/S udført beregningsdokumentation samt tilhørende beregnings-, belastnings- og dimensioneringsgrundlag. LØNBORG Rådgivende ingeniør- og planlægningsfirma a/s Strandvejen 89, 2. sal Lønstrup 9800 Hjørring

2 Formålet med dette notat er at opsummere kommentarer og spørgsmål som er opstået under gennemgangen. Der er udført FE-modeller for at kunne foretage kontrollerende beregninger. Henvisning til beregningsdokumentation ver. 2 er angivet som BD REFERENCER Der refereres i notatet til følgende: Referencens titel BBD - Beregnings-, Belastnings- og Dimensioneringsgrundlag for nye sporbærende broer. Version 5) BD - (Beregningsdokumentation. Version 1) PG - (Projekteringsgrundlag) 1.3. SPØRGSMÅL Generelt Mange svejsningerne er udført som enten hele eller halve stumpsøm, hvilket medfører større udførselsomkostninger. Er det nødvendigt at benytte stumpsøm så ofte? Samlinger udført som detalje 7, med plader på ydersiden, må kunne konkluderes at besværliggøre inspektion og vedligehold af samlingen mere end nødvendigt? Som eksempel kan udklippet herunder ses. Ved en samling som detalje 4 kan det konkluderes, at der er stor mulighed for ophobning af vand da der ikke er noget afvandingshul? Dette kan ikke være at foretrække, specielt med placeringen på åbent hav samt rustgraden for ståloverfladerne in mente?

3 3. Der er fremsendt revideret tegninger, som viser at er ikke er mulighed for ophobning af fugt (vand) i samlingerne. - med hensyn til vand/fugt ophobning idet der er blevet tilføjet 5 mm lukningsplader overalt ved disse typer samlinger. De valgte samlingsmetoder må stadigvæk konkluderes at vanskeliggøre inspektions-, kontrol- og reparationsmulighederne Dette blev der i svaret på første valideringsnotat ikke kommenteret på. Yderligere har det på grund af manglende produktionstegninger stadigvæk ikke været muligt at kontrollere/kommentere på svejsbarheden af de illustrerede samlinger Opdeling af FE-modeller Tårn og bro er skilt ad i FE-modeller, hvilket har haft følgende konsekvenser: - Ikke faktiske understøtningsbetingelser. - Kræfter i tandkrans og maskineri kan ikke fastlæges, se evt. pkt Lejekræfter kan ikke fastlægges, se evt. pkt I sammenhæng med den overvurderede egenvægt af ballasten angivet i pkt , er det overset at der ikke er ligevægt mellem bro og ballast. - Forkert statisk model ift. dynamiske beregninger, se evt. pkt Tårnet er beregnet i konsekvensklasse CC2 som en permanent konstruktion, mens broen er beregnet iht. konsekvensklasse CC3 som en bro. Ville det ikke give et mere realistisk billede af kraftfordelingen at samle både tårn og bro i én FE model og er det korrekt at opdele den samlede konstruktion i forskellige konsekvens-klasser? - Lejekræfter er blevet formidlet videre til underleverandører. - Der er ligevægt mellem bro og ballast i den beregningsrapport BR 2. Den mindre afvigelse der var før havde ingen betydning for design af bro elementerne. - NIRAS har yderligere lavet en statisk model der indeholder både klapfag og tårn. Afvigelserne fra den statiske model der kun indeholdte klapfaget var minimale. - Tårnet regnes nu i konsekvensklasse CC3 i BR2.

4 4. Se pkt:1.3.3, samt FE model af hævet bro Beregningsrapporten for den hævede model er ikke vedlagt dokumentationen, denne bedes fremsendt. Er der nogen grund til at en situation hvor broen lige netop er blevet hævet ikke er inkluderet i beregningsdokumentationen? Den hævede model er inkluderet i BR2. De påsatte vindlaster for både den netop åbnede og fuldt åbne bro er efter vores mening stadig undervurdere. Se afsnit Desuden afspejler de viste understøtningsbetingelser efter vores mening ikke den faktiske virkemåde af tandkransen, som så vidt vi ved kun er i stand til at optage tangentielle kræfter i eget plan. Se også afsnit samt Kræfter i tandkrans og maskineri Selvom dimensionering af tandkrans og maskineri ikke skal inkluderes i beregningsdokumentationen ville det vel stadig være nødvendigt at inkludere kræfter i disse, da disse skal kunne fremsendes til underleverandør? Belastning af tandkrans og maskineri er ikke en del af MTHs projekt. Kunne der være idé i at undersøge om lejet og maskineriet kan sættes i frigear, sådan at en udmattende last fra et passerende tog ikke vil stå og gnave i tandkransen? Tandkransen bliver undersøgt for skader. FORCE foretog denne undersøgelse og fandt ingen skader på tandkransen. MTH renoverer tandkransen og indbygger den i klapbroen. Maskineriet er ikke en del af MTH entreprise. Kræfter i tandkrans/maskineri bør fremgå af beregningsdokumentationen ide tandkransen anvendes som understøtning, se også Lejer [Afstnit 4.5 i BBD] Selvom lejerne skal dimensioneres af underleverandør, burde der vel have været inkluderet lejekræfter som kan fremsendes underleverandøren? Lejekræfter er tidligere blevet fremsendt til MTH. Disse vedlægges. (i selvstændigt notat) Vi savner et samlet overblik over fordeling af lodrette og vandrette kræfter i lejer og tandkranse. Dette gælder for alle 3 tilfælde; lukket bro / netop åbnet + vind(x og y) / fuldt hævet + vind(x og y).

5 Robusthed [Afstnit 4.5 i BBD] Hvis der er foretaget beregninger som danner grundlag for vurderingerne angivet i afsnittet bedes disse fremsendt. Der er ikke foretaget yderligere beregninger. I henhold til BN skal der redegøres for robusthed iht. DS/EN 1990 NA Annex E som i Punkt (4) dikterer at robustheden dokumenteres for konstruktioner i CC3. I forbindelse med denne dokumentation foreskriver punkt (6) tre mulige scenarier hvormed man kan opfylde denne robusthedsdokumentation. I BBDv6 side 12 og 13 bliver der foretaget nogle robushedsvurderinger, men egentlige eftervisninger er ikke dokumenteret Vindlast [Afstnit i BBD] Vindlasten er i BBD beregnet efter den simplificerede metode angivet i i DS/EN Dette medfører iht. beregningsdokumentationen en vandret resultant på ca. 160 kn totalt. I de kontrollerende beregninger fandtes i stedet en vandret resultant på ca. 440 kn, kan dette skyldes at der ikke er benyttet korrekt referenceareal iht i DS/EN ? For tilfælde hvor broen er hævet er der ikke medtaget tilfælde med vind på tværs af broen. Samtidig er der ikke taget højde for at vinden kan påvirke broen skævt, hvilket specielt i hævet tilstand vil medfører et vrid i lejerne. Er der nogen grund til at der er set bort fra disse lasttilfælde? Der ser ud til at der i regnet med samme karakteristisk hastighedstryk for både den hævede og sænkede bro, bør dette ikke korrigeres for den øgede referencehøjde? Og evt. varieres over broens længde/højde? Er der nogen grænse for maksimal vindhastighed hvorved broen må hæves? Vindlasten er opdateret i BR2, både for lukket og åben bro. Broen bliver regnet for en basisvindhastighed på 24m/s 2, både for lukket og åben bro. Vindlasttilfældet for den lukkede bro er nu rettet til efter Afsnit 8.3 i DS/EN For den netop åbne og fuldt hævede bro har Niras valgt at skifte beregningsmetode fra metode 8.3 (broer) til afsnit 7.11 (gitterkonstruktioner) Dette finder vi ikke korrekt. Metodeskiftet resulterer i at vindlasten på den fuldt hævede broklap og den lukkede bro uden tog (samme geometri, men øget referencehøjde) har en resulterende vandret kraft på respektive 158 kn og 374 kn, altså en reduktion på 216 kn på grund af at broen hæves [BD2 side 14 og 122] Påsejlingslast [Afsnit i BBD] Hvordan skal følgende forstås? - Iht. Banedanmarks Konsekvensskema designes broklappen ikke så den kan klare en påsejling af et skib på 970 NRT

6 6. samt, - Der regnes med skibsstød i ulykkestilfælde for selv broklappen og dens understøtninger. Disse dimensioneres således at broen ikke kan optage et skibsstød på 970 NRT Er uddybet i BBD version Vandret masselast [Afsnit i BBD] Vandret masselast er ikke medtaget som en ulykkeslast, hvad skyldes dette? I forbindelse med dimensionering af kontravægttårnet, kunne det overvejes at øge den procentdel af kontravægtsmassen som medtages i beregning af vandret masselast? Konstruktionen har trods alt en stor masse placeret i toppen, når broen er sænket. Som eksempel regnes der for tribuner, iht. DS/EN 1990, med 15 % af den samlede lodrette last som vandret masselast blandt andet af samme grund. Vandret masselast er mindre end vindlasten for broklappen og derfor ikke relevant. For Tårnet er vandret masselast medtaget i alle lastkombinationer med 1,5 %. for broklap 1,5 % synes stadig lavt Understøtningsforhold i FE-model [Bilag A.2 i BD] Hvor styres understøtningerne i den ende af broen som hæves? Er de modelleret korrekt i FE modellen? For at vise hvad der menes, er den påtalte ende markeret med rødt på illustration på næste side. Opdeling af tårn og bro i to separate modeller gør at understøtningsforholdene omkring lejer bliver forkerte. Ved at modellere disse som simpelt understøttede, forudsættes det at der ikke kan forekommer nogle flytninger, hvilket vil medføre tilsvarende omlejringer af kræfterne er dette realistisk?

7 Understøtningerne er modelleret korrekt. Der er lavet en samlet model denne viser minimale afvigelser fra de to separate modeller. Se punkterne til Lastpåsættelse i FE-model [Bilag A.2 i BD] Ved lasttilfælde med vind på tog, er vinden påsat begge skinner. Ville det ikke være mere reelt at vindlasten kun blev påsat læsidens skinne, samtidig med et tilhørende moment som vil forsøge at løfte toget i luvsiden samt give ekstra nedadrettede kræfter på læsiden? For at illustrere denne problematik, er der herunder vist hvordan vinden tænkes at angribe med røde pile, mens de resulterende kræfter i skinnerne er vist med røde pile. 7. Den ændrede vindangreb er inkluderet i BR Beregning iht. ULS [Bilag A.2 i BD] Der er kun foretaget beregninger iht. ULS for ét sæt lastkombinationer, dvs. 6.10b (1). Hvordan kan det være at følgende sæt lastkombinationer er undladt? a : Egenlast dominerende b (4) : Sidestød (Nosing) dominerende b (8) : Vindlast dominerende Der er kun foretaget beregninger hvor ballasten er påsat med partialkoefficienter svarende til at den virker til gunst. Medfører det ikke at reaktioner ved tårnet undervurderes? De nævnte lastkombinationer er inkluderet i BR2.

8 Ud fra lastkombinationsskemet [BD2 s 50 til 53] ser det ud til at 6.10b (4); Sidestød dominerende stadigvæk er udeladt. Desuden fremgår det af skemaet at der anvendes negative lastfaktorer, hvilket i tilfælde af at Robot anvender superposition af resulter fra basislasttilfælde for at generere lastkombinationers resultater, kan vække bekymring på grund af den ikke lineære analyse. Yderligere er der i BD2 angivet en række lastkombinationer som tvær- og skinnedragere dimensioneres efter, mens resten dimensioneres efter et andet sæt kombinationer - umiddelbart kan disse kombinationer bare ikke findes i det førnævnte skema Beregning iht. SLS [Bilag A.2 i BD] Der er kun foretaget beregninger iht. SLS for ét sæt lastkombinationer, dvs. 6.14b (1). Hvordan kan det være at følgende sæt lastkombinationer er undladt? b (4) : Sidestød (Nosing) dominerende b (8) : Vindlast dominerende Undlades de ovenstående sæt lastkombinationer tages der vel ikke højde for vandrette deformationer? Nævnte lastkombinationer er inkluderet i BR Dynamik [Bilag A.3 i BD] Er den dynamiske beregning tilstrækkelig? Ved gennemgang af denne er følgende noteret: - Forsimplet statisk model er benyttet. - Forkerte understøtningsforhold, reelt set vil kontravægten deltage i bevægelsen og ikke fungere som en fast understøtning? - Ikke korrigeret egenvægt af ballast, således der er balance mellem bro og kontravægt, 370 tons i stedet for 350 tons. - Der ses bort fra påsat gangbro på siden. - Eftervisning af maksimale accelerationshastigheder er undladt. Iht. FE-model udført af 3D Structural Design ApS er følgende egenfrekvenser beregnet. Herunder er de fire første og væsentligste egenfrekvenser listet: - 1. Egenfrekvens = 2.59 Hz medfører rms. acc. på 1.38 m/s 2 >1.0 m/s 2! - 2. Egenfrekvens = 2.79 Hz - 3. Egenfrekvens = 6.54 Hz - 4. Egenfrekvens = 8.09 Hz 8.

9 Egenfrekvenserne viser at det er nødvendigt med en dynamisk analyse, pga. den laveste egenfrekvens. Samtidig bør der tages stilling til følgende fokuspunkter i en dynamisk analyse: - 1. Egensvingningsform : Medfører en gentagende belastning af tandkrans, hvilket der skal tages stilling til Egensvingningsform : Svingningsform, lav participation factor samt frekvens (2.79 Hz), gør at last fra fodgængere på den påsatte gangbro muligvis kan aktivere egensvingningsformen. NIRAS finder laveste egenfrekvens til 2.60Hz (som i øvrigt stort set er den samme for broklap i separat model som i en samlet model af både broklap og tårn). Egenfrekvensen er meget tæt på det nedre krav for dynamisk analyse. NIRAS vurderer, at egenfrekvensen ikke giver anledning til nævneværdige større stødpåvirkninger eller accelerationer i broen og forøgede statiske ækvivalente laster og forringede komfort. Denne vurdering er foretaget på baggrund af en beregning, hvor broen betragtes som en ækvivalent bjælke, der overkøres af en horisontal last. Analysen er lavet for to forskellige egenfrekvenser af broen hhv. 2.6 og 2.8 Hz og der er konservativt set bort fra broens dæmpning. Nedenstående tabel viser forholdet mellem de beregnede stødfaktorer samt accelerationer for de to forskellige brokonfigurationer. Ved beregning af de toginduceret accelerationer er der antaget en strukturel dæmpning på 3% logaritmisk dekrement. 9. Iht. 3D Structural Design ApS kan vi se bort fra deres beregnet bro acceleration på 1.38 m/s 2. Det skal ydermere påpeges, at de maksimale accelerationer for den første bøjningsfrekvens ikke vil være i selve broen men ved kontravægten. I BD2 fremgår kun, at den lille forskel på den for broen beregnede egenfrekvens, og nedreværdien for hvornår dynamisk analyse ikke er nødvendig, ikke har nogen betydning for konstruktionen. Der bør nok foreligge en lidt uddybende version af ovenstående argumentation om hvorfor de dynamiske påvirkninger ikke har nogen betydning for konstruktionen, når det ønskes at omgå normkravet om dynamisk analyse. F.eks. er det for os ikke klart om forholdet på accelerationen ved en hastighed på 40 km/t forøger spændingerne i forhold til den statiske analyse incl. dynamiske lastfaktorer?

10 10. Og har dette forhold noget at sige med hensyn til udmattelsesberegningerne? I denne forbindelse bør normal praksis og accept fra Banedanmark vurderes Åben bro [Bilag A.9 i BD] Den betragtede statiske model er ikke korrekt, se evt. pkt Understøtningsforhold er ikke korrekte, mens egenvægten af ballasten ikke er medtaget i beregningerne det burde den vel have været? Da der ikke er vedlagt nogen form for beregninger på hvordan momentet, M egenvægt, fremkommer ønskes dette belyst. Der er i den beregningsdokumentation som er modtaget ikke vedhæftet momentberegning som danner grundlag for validering af nedbremsningskræfter ved strømsvigt. Er det muligt at få fremsendt følgende? - Memo Limfjordsbroen Kulturbroen, Maskineri, beregningseftervisning af kapacitet, COWI, rev Beregninger for åben bro er opdateret i BR2. Som nævnt tidligere bevirker pseudo understøtningerne i tandkransen nogle fejlbehæftede resultater, især i forbindelse med vindpåvirkning. Se punkterne til Udmattelse [Bilag C i BD] Ved udmattelsesberegninger er der ikke medtaget dynamisk forøgelsesfaktor, Φ 2, samt skadesækvivalent faktor, λ. Medfører udeladelse af disse ikke usikre beregninger? Φ 2 og Φ 3 er medtaget, se venligst rapport. λ anvendes ikke idet der foretages en delskade analyse (metode 2). Beregnes λ findes det endvidere at denne er mindre end 1.0. Ved beregning af udmattelsen i samlingerne er der ikke sammenhæng mellem grafer, diagrammer og tabeller. Diagrammer viser kun halvdelen af den spændingsvidde som grafen gør, mens det er forskelligt om der i tabellen er skrevet en hel eller en halv spændingsvidde som karakteristisk værdi. Der bedes for dokumentationens læsbarhed og overskuelighed skyld om en forklaring på sammenhæng mellem grafer, diagrammer og tabeller. Se venligst opdateret rapport. Samlingen C2, dvs. samlingen på midten af en tværdrager, er forkert klassificeret. Ville det ikke være mere oplagt at klassificere samlingen her som opsvejsninger mellem flanger og

11 krop, til forskel for et egentlig endestød? På underlagsmaterialet fremgår det ikke at der er tale om et endestød. En anden ting som kunne understrege vigtigheden af et udmattelsestjek i samlinger mellem flange og krop er at der i PG, afsnit 5.3, er anført at der på det gamle brofag er fundet revner i netop denne samling. Se venligst opdateret rapport. Skal der ikke tages højde for at broen skal åbnes 5000 gange årligt i udmattelsesberegningerne? Dette kan vel føre til udmattelse andre steder end i lejesamlinger mellem bro og tårn? Se venligst opdateret rapport. Bør følgende samlinger ikke medtages i udmattelsesberegninger? - Samling A: Opsvejsning mellem flange og krop på tværdrager. - Samling B: Mellem skrå diagonaler og knudeplader. - Samling C: Samling mellem langsgående profiler i brodæk og udfligede profiler. 11. Se venligst opdateret rapport.

12 Umiddelbart er der stadigvæk samlinger som ikke er medtaget i udmattelsesberegningerne. F.eks samlingen mellem I-profil og kasseprofil i spærhoved. Detalje 15 i henhold til underlag. Yderligere foreligger der ikke nogen dokumentation på udmattelse af montagestødene Tårn Design hovedelementer [Bilag D i BD] Ved gennemgang af beregningerne af tårnet er følgende noteret: - Forkerte understøtningsforhold, se evt. pkt At fastholde knuder som rent faktisk bevæger sig. - Tårnet er regnet som en permanent konstruktion og ikke som en bro, samt i lavere konsekvensklasse end resten af konstruktionen. - Hvis der ses bort fra egenvægten af ballasten, hvad stammer fladelasten på toppen af vippearmen så fra? - I øvrigt er fladelasten opgivet som 5 kn/m 2, men påsat som 7,7 kn/m 2. - Gennemgang af lasttilfælde er beskrevet meget sparsomt. - De anvendte lastkombinationer svarer ikke overens med lastkombinationer opskrevet i DS/EN 1990 desuden ser det ud til at 45 vind, kombination af de to vindretninger med en faktor 2 ikke har lastkombinationsfaktor 1,65? Vedr. understøtningsforhold så der blevet udarbejdet en samlet model (se 1.3.2). Denne model viser at ubetydelige forskelle på de to modeller. Konsekvensklassen for tårnet er ændret til CC3, BD2. Der er placeret gitteriste op toppe af tårnet, for at give adgang til vedligeholdelse af lejerne. Der er regnet med en nyttelast på 1,5 kn/m 2. Vindlasten er revideret Samlinger [Bilag B i BD] Der er for en del af samlingsberegningerne angivet et (varierende) forhold for kraftfordelingen mellem længdesøm og tværsøm. Hvordan disse forhold beregnes fremgår ikke af dokumentationen og stemmer ydermere ikke overens i forhold til lødig litteratur, f.eks. [Kjeld Thomsen, Stålkonstruktioner Samlingsmetoder]. Kraftfordelingsforholdene i beregningsdokumentationen er praktisk talt omvendte i forhold til litteraturen, hvorved det må forventes at de designede tværsømme er kraftigt overudnyttede. Dette er ikke nødvendigvis et problem i forhold til et samlet brud af samlingen globalt, men i forbindelse med udmattelse må det forventes at give anledning til revner i de enkelte tværsømme. Endeligt er det svært at kontrollere samlingsberegningerne da det kun nogle steder i samlingsdokumentationen fremgår fra hvilken model og lastkombination snitkræfterne er taget KOMMENTARER Designparametre [Afstnit 4.1 i BBD] Faktoren for toglast, α, er sat til 1.00 for udmattelseseberegninger i BBD, men 1.21 i PG. 12.

13 13. α = 1,00 for delskade analyse med virkelige tog Egenlast af ballast [Afstnit 5.1 i BBD] Egenlasten af ballasten er sat til 370 tons i beregningerne, men burde have været ca 350 tons ift. momentligevægtsbetragtningerne mellem bro og kontravægt. Der benyttes den fulde kontravægt (ballast) på 370 tons. Derudover bliver spidsen af broen ballasteret så der opnås det præcise forventede tryk på vederlaget Lasttilfælde i FE model [Bilag A.2 i BD] Der mangler for lasttilfælde 23 i FEM modellen en illustration. Er implementeret i BR Geometri i FE model [Bilag A.2 i BD] Profilerne 29 og 61 er modelleret som gennemgående, på trods af at burde være skilt af hhv. knude 57 og 58. Profilerne 170 og 210 er ændret på underlagstegningerne, hvilket gør at de ikke længere er korrekte i den udførte FE model. Bar 29 og 61 bør være gennemgående. Profilerne 170 og 210 er gjort lidt større, hvilket giver mere kapacitet. Forskellen i snitkræftfordelingen er negligeabelt. Ingen kommentarer Tværsnitsklasse I tilfældet hvor broen er i hævet tilstand forekommer der tryk i gitterfoden, hvilket medfører at denne skal beregnes som tilhørende tværsnitsklasse 4 hvorvidt dette er gjort vides ikke da der ikke foreligger beregningsdokumentation for den hævede bro. Beregninger fra den hævede bro er opdateret i BR2. I øvrigt regnes den korrekte tværsnitsklasse ud i FEM programmet ROBOT.

14 14. Med venlig hilsen LØNBORG Per L. Pedersen (Anerkendt statiker)

Bilag A Validering af projekt Side 1

Bilag A Validering af projekt Side 1 Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 191 Offentligt Jernbanebroen over Limfjorden udskiftning af broklap Validering af projekt Side 1 BILAG A 1. Registreringer ved dagens fælles

Læs mere

3. parts kontrol / Validering

3. parts kontrol / Validering 3. parts kontrol / Validering Carsten Steen Sørensen, 1 Indhold 3. parts kontrol Validering Normer 2 3. parts kontrol Forankret i Byggelovgivning 3. parts kontrol kræves ved CC3 Anerkendt statiker Anerkendte

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast

Læs mere

EN DK NA:2007

EN DK NA:2007 EN 1991-1-6 DK NA:2007 Nationalt Anneks til Eurocode 1: Last på bygværker Del 1-6: Generelle laster Last på konstruktioner under udførelse Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes i dansk

Læs mere

EN 1991-1-7 DK NA:2013 Nationalt Anneks til Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner Del 1-7: Generelle laster Ulykkeslast

EN 1991-1-7 DK NA:2013 Nationalt Anneks til Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner Del 1-7: Generelle laster Ulykkeslast Tillæg broer:2015 Afsnit 4 Stødpåvirkning EN 1991-1-7 DK NA:2013 Nationalt Anneks til Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner Del 1-7: Generelle laster Ulykkeslast Forord I forbindelse med implementeringen

Læs mere

Bilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION

Bilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION Bilag 6 Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION INDLEDNING Redegørelsen for den statiske dokumentation består af: En statisk projekteringsrapport Projektgrundlag Statiske beregninger Dokumentation

Læs mere

Eftervisning af bygningens stabilitet

Eftervisning af bygningens stabilitet Bilag A Eftervisning af bygningens stabilitet I det følgende afsnit eftervises, hvorvidt bygningens bærende konstruktioner har tilstrækkelig stabilitet til at optage de laster, der påvirker bygningen.

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation

Redegørelse for den statiske dokumentation KART Rådgivende Ingeniører ApS Korskildelund 6 2670 Greve Redegørelse for den statiske dokumentation Privatejendom Dybbølsgade 27. 4th. 1760 København V Matr. nr. 1211 Side 2 INDHOLD Contents A1 Projektgrundlag...

Læs mere

Sag nr.: 12-0600. Matrikel nr.: Udført af: Renovering 2013-02-15

Sag nr.: 12-0600. Matrikel nr.: Udført af: Renovering 2013-02-15 STATISKE BEREGNINGER R RENOVERING AF SVALEGANG Maglegårds Allé 65 - Buddinge Sag nr.: Matrikel nr.: Udført af: 12-0600 2d Buddinge Jesper Sørensen : JSO Kontrolleret af: Finn Nielsen : FNI Renovering 2013-02-15

Læs mere

BEF-PCSTATIK. PC-Statik Lodret lastnedføring efter EC0+EC1 Version 2.0. Dokumentationsrapport 2009-03-20 ALECTIA A/S

BEF-PCSTATIK. PC-Statik Lodret lastnedføring efter EC0+EC1 Version 2.0. Dokumentationsrapport 2009-03-20 ALECTIA A/S U D V I K L I N G K O N S T R U K T I O N E R Version.0 Dokumentationsrapport 009-03-0 Teknikerbyen 34 830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr. 7 89 16 www.alectia.com U D V

Læs mere

DS/EN 1991-1-1 DK NA:2013

DS/EN 1991-1-1 DK NA:2013 Nationalt anneks til Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner Del 1-1: Generelle laster Densiteter, egenlast og nyttelast for bygninger Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1991-1-1

Læs mere

STATISKE BEREGNINGER. A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Dato: 15.05.2014 20140513#1_A164_Ørkildskolen Øst_Statik

STATISKE BEREGNINGER. A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Dato: 15.05.2014 20140513#1_A164_Ørkildskolen Øst_Statik STATISKE BEREGNINGER Sag: A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Dato: 15.05.2014 Filnavn: 20140513#1_A164_Ørkildskolen Øst_Statik Status: UDGIVET Sag: A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Side:

Læs mere

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo Statiske beregninger Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar

Læs mere

Rapport Baggrund. 2 Formål. 3 Resumé. Fordeling:

Rapport Baggrund. 2 Formål. 3 Resumé. Fordeling: Rapport 02 Kunde Favrskov Kommune Projektnr. 1023294-001 Projekt Rønbækhallen Dato 2016-11-29 Emne Tagkollaps Initialer PRH Fordeling: 1 Baggrund Natten mellem den 5. og 6. november 2016 er to stålrammer

Læs mere

Eksempel på inddatering i Dæk.

Eksempel på inddatering i Dæk. Brugervejledning til programmerne Dæk&Bjælker samt Stabilitet Nærværende brugervejledning er udarbejdet i forbindelse med et konkret projekt, og gennemgår således ikke alle muligheder i programmerne; men

Læs mere

4 HOVEDSTABILITET 1. 4.1 Generelt 2

4 HOVEDSTABILITET 1. 4.1 Generelt 2 4 HOVEDSTABILITET 4 HOVEDSTABILITET 1 4.1 Generelt 2 4.2 Vandret lastfordeling 4 4.2.1.1 Eksempel - Hal efter kassesystemet 7 4.2.2 Lokale vindkræfter 10 4.2.2.1 Eksempel Hal efter skeletsystemet 11 4.2.2.2

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13 Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13 Dato: 22. Januar 2015 Byggepladsens adresse: Lysbrovej 13 Matr. nr. 6af AB Clausen A/S STATISK DUMENTATION Adresse: Lysbrovej

Læs mere

VEJLEDNING DIMENSIONERING AF STØJSKÆRME OG TILHØRENDE FUNDAMENTER

VEJLEDNING DIMENSIONERING AF STØJSKÆRME OG TILHØRENDE FUNDAMENTER DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 28. maj 2015 14/10726-2 Charlotte Sejr cslp@vd.dk 7244 2340 VEJLEDNING DIMENSIONERING AF STØJSKÆRME OG TILHØRENDE FUNDAMENTER Thomas Helsteds Vej 11 8660 Skanderborg

Læs mere

DS/EN 15512 DK NA:2011

DS/EN 15512 DK NA:2011 DS/EN 15512 DK NA:2011 Nationalt anneks til Stationære opbevaringssystemer af stål Justerbare pallereolsystemer Principper for dimensionering. Forord Dette nationale anneks (NA) er det første danske NA

Læs mere

I den gældende udgave af EN (6.17) angives det, at søjlevirkning kan optræde

I den gældende udgave af EN (6.17) angives det, at søjlevirkning kan optræde Lodret belastet muret væg Indledning Modulet anvender beregningsmodellen angivet i EN 1996-1-1, anneks G. Modulet anvendes, når der i et vægfelt er mulighed for (risiko for) 2. ordens effekter (dvs. søjlevirkning).

Læs mere

Sandergraven. Vejle Bygning 10

Sandergraven. Vejle Bygning 10 Sandergraven. Vejle Bygning 10 Side : 1 af 52 Indhold Indhold for tabeller 2 Indhold for figur 3 A2.1 Statiske beregninger bygværk Længe 1 4 1. Beregning af kvasistatisk vindlast. 4 1.1 Forudsætninger:

Læs mere

Eftervisning af trapezplader

Eftervisning af trapezplader Hadsten, 8. juli 2010 Eftervisning af trapezplader Ståltrapeztagplader. SAG: OVERDÆKNING AF HAL Indholdsfortegnelse: 1.0 Beregningsgrundlag side 2 1.1 Beregningsforudsætninger side 3 1.2 Laster side 4

Læs mere

DS/EN 1990/A1 DK NA:2017 Nationalt Anneks til Eurocode 0: Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner Annex A2 Applications for bridges

DS/EN 1990/A1 DK NA:2017 Nationalt Anneks til Eurocode 0: Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner Annex A2 Applications for bridges Høringsudgave den 7. april 2017 DS/EN 1990/A1 DK NA:2017 Nationalt Anneks til Eurocode 0: Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner Annex A2 Applications for bridges Forord I forbindelse med implementeringen

Læs mere

RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42

RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42 APRIL 2013 AAB VEJLE RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42 A1 PROJEKTGRUNDLAG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2013 AAB VEJLE RENOVERING

Læs mere

NOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST

NOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST pdc/sol NOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Indledning I dette notat

Læs mere

DS/EN DK NA:2012

DS/EN DK NA:2012 Nationalt anneks til Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner Del 1-1: Generelle laster Densiteter, egenlast og nyttelast for bygninger Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision og sammenskrivning

Læs mere

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i stål. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint.

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i stål. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint. Bærende konstruktion Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint. Jens Sørensen 28-05-2010 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... 3 BAGGRUND... 4 DET GENNEMGÅENDE EKSEMPEL...

Læs mere

Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning

Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning AUGUST 2008 Anvisning for montageafstivning af lodretstående betonelementer alene for vindlast. BEMÆRK:

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th Dato: 10. april 2014 Byggepladsens adresse: Tullinsgade 6, 3.th 1618 København V. Matr. nr. 667 AB Clausen A/S

Læs mere

UDVALGTE STATISKE BEREGNINGER IFM. GYVELVEJ 7 - NORDBORG

UDVALGTE STATISKE BEREGNINGER IFM. GYVELVEJ 7 - NORDBORG UDVALGTE STATISKE BEREGNINGER IFM. GYVELVEJ 7 - NORDBORG UDARBEJDET AF: SINE VILLEMOS DATO: 29. OKTOBER 2008 Sag: 888 Gyvelvej 7, Nordborg Emne: Udvalgte beregninger, enfamiliehus Sign: SV Dato: 29.0.08

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke. pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge

Læs mere

Laster. A.1 Brohuset. Nyttelast (N) Snelast (S) Bilag A. 18. marts 2004 Gr.A-104 A. Laster

Laster. A.1 Brohuset. Nyttelast (N) Snelast (S) Bilag A. 18. marts 2004 Gr.A-104 A. Laster Bilag A Laster Følgende er en gennemgang af de laster, som konstruktionen påvirkes af. Disse bestemmes i henhold til DS 410: Norm for last på konstruktioner, hvor de konkrete laster er: Nyttelast (N) Snelast

Læs mere

Dimensionering af samling

Dimensionering af samling Bilag A Dimensionering af samling I det efterfølgende afsnit redegøres for dimensioneringen af en lodret støbeskelssamling mellem to betonelementer i tværvæggen. På nedenstående gur ses, hvorledes tværvæggene

Læs mere

DS/EN DK NA:2013

DS/EN DK NA:2013 Nationalt anneks til Eurocode 1: Last på bygværker - Del 1-7: Generelle laster - Ulykkeslast Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision og sammenskrivning af EN 1991-1-7 DK NA:2007 og DS/EN 1991-1-7

Læs mere

3 LODRETTE LASTVIRKNINGER 1

3 LODRETTE LASTVIRKNINGER 1 3 LODRETTE LASTVIRKNINGER 3 LODRETTE LASTVIRKNINGER 1 3.1 Lodrette laster 3.1.1 Nyttelast 6 3.1. Sne- og vindlast 6 3.1.3 Brand og ulykke 6 3. Lastkombinationer 7 3..1 Vedvarende eller midlertidige dimensioneringstilfælde

Læs mere

Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker)

Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker) Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker) Bøjningsdimensionering af bjælker - Statisk bestemte bjælker - Forankrings og stødlængder - Forankring af endearmering - Statisk ubestemte bjælker Forskydningsdimensionering

Læs mere

EN 1993-5 DK NA:2014 Nationalt Anneks til Eurocode 3: Design of steel structures Del 5: Piling

EN 1993-5 DK NA:2014 Nationalt Anneks til Eurocode 3: Design of steel structures Del 5: Piling EN 1993-5 DK NA:2014 Nationalt Anneks til Eurocode 3: Design of steel structures Del 5: Piling Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes er der udarbejdet: Nationale Annekser til de brospecifikke

Læs mere

A1 Projektgrundlag. Projekt: Tilbygning til Randers Lilleskole Sag: 15.05.111. Dato: 16.03.2016

A1 Projektgrundlag. Projekt: Tilbygning til Randers Lilleskole Sag: 15.05.111. Dato: 16.03.2016 A1 Projektgrundlag Projekt: Tilbygning til Randers Lilleskole Sag: 15.05.111 Dato: 16.03.2016 Indholdsfortegnelse A1 Projektgrundlag... 3 A1.1 Bygværket... 3 A1.1.1 Bygværkets art og anvendelse... 3 A1.1.2

Læs mere

BEREGNING AF BÆREEVNE

BEREGNING AF BÆREEVNE DANSK BRODAG 2010 BEREGNING AF BÆREEVNE - NÅR KNOWHOW ER BILLIGERE END BETON OG STÅL FORSKELLIGE TYPER BÆREEVNEBEREGNING Bæreevnekontrol FORSKELLIGE TYPER BÆREEVNEBEREGNING Screening Hurtigt overblik Få

Læs mere

Murprojekteringsrapport

Murprojekteringsrapport Side 1 af 6 Dato: Specifikke forudsætninger Væggen er udført af: Murværk Væggens (regningsmæssige) dimensioner: Længde = 6,000 m Højde = 2,800 m Tykkelse = 108 mm Understøtningsforhold og evt. randmomenter

Læs mere

Forkortet udgave af Eurocode 1 Last på bærende konstruktioner

Forkortet udgave af Eurocode 1 Last på bærende konstruktioner Forkortet udgave af Eurocode 1 Last på bærende konstruktioner Forkortet udgave af Eurocode 1 Last på bærende konstruktioner DANSK STANDARD 2010 Projektnummer M243332 Grafisk tilrettelæggelse: Dansk Standard

Læs mere

BEF Bulletin No 2 August 2013

BEF Bulletin No 2 August 2013 Betonelement- Foreningen BEF Bulletin No 2 August 2013 Wirebokse i elementsamlinger Rev. B, 2013-08-22 Udarbejdet af Civilingeniør Ph.D. Lars Z. Hansen ALECTIA A/S i samarbejde med Betonelement- Foreningen

Læs mere

Bella Hotel. Agenda. Betonelementer udnyttet til grænsen

Bella Hotel. Agenda. Betonelementer udnyttet til grænsen Image size: 7,94 cm x 25,4 cm Betonelementer udnyttet til grænsen Kaare K.B. Dahl Agenda Nøgletal og generel opbygning Hovedstatikken for lodret last Stål eller beton? Lidt om beregningerne Stabilitet

Læs mere

Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner

Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner OPGAVEEKSEMPEL Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner Indledning: Familien Jensen har netop købt nyt hus. Huset skal moderniseres, og familien ønsker i den forbindelse at ændre på nogle af de bærende

Læs mere

Dimension Plan Ramme 4

Dimension Plan Ramme 4 Dimension Plan Ramme 4 Eksempler August 2013 Strusoft DK Salg Udvikling Filial af Structural Design Software Diplomvej 373 2. Rum 247 Marsallé 38 info.dimension@strusoft.com in Europe AB, Sverige DK-2800

Læs mere

MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC 01.10.06 DOKUMENTATION Side 1

MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC 01.10.06 DOKUMENTATION Side 1 DOKUMENTATION Side 1 Lastberegning Forudsætninger Generelt En beregning med modulet dækker én væg i alle etager. I modsætning til version 1 og 2 beregner programmodulet også vind- og snelast på taget.

Læs mere

Stibro over Ågade i København

Stibro over Ågade i København I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt 1 Projektorganisation Bygherre: Københavns Kommune Konkurrencedesign: Dissing+Weitling, Arkitekt Cowi, Ingeniør Totalentreprenør: Barslund Stålentreprenør:

Læs mere

Bilag A: Beregning af lodret last

Bilag A: Beregning af lodret last Bilag : Beregning af lodret last dette bilag vil de lodrette laster, der virker på de respektive etagers bærende vægge, blive bestemt. De lodrette laster hidrører fra etagedækkernes egenvægt, de bærende

Læs mere

Etablering af ny fabrikationshal for Maskinfabrikken A/S

Etablering af ny fabrikationshal for Maskinfabrikken A/S Etablering af ny fabrikationshal for Dokumentationsrapport for stålkonstruktioner Byggeri- & anlægskonstruktion 4. Semester Gruppe: B4-1-F12 Dato: 29/05-2012 Hovedvejleder: Jens Hagelskjær Faglig vejleder:

Læs mere

DS/EN 1990, Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner Nationalt Anneks, 2 udg. 2007

DS/EN 1990, Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner Nationalt Anneks, 2 udg. 2007 Bjælke beregning Stubvænget 3060 Espergærde Matr. nr. Beregningsforudsætninger Beregningerne udføres i henhold til Eurocodes samt Nationale Anneks. Eurocode 0, Eurocode 1, Eurocode 2, Eurocode 3, Eurocode

Læs mere

LIMFJORDSBROEN: VURDERING AF BÆREEVNE I FORHOLD TIL LETBANE INDHOLD. 1 Indledning. 2 Limfjordsbroens bæreevne. 1 Indledning 1

LIMFJORDSBROEN: VURDERING AF BÆREEVNE I FORHOLD TIL LETBANE INDHOLD. 1 Indledning. 2 Limfjordsbroens bæreevne. 1 Indledning 1 AALBORG KOMMUNE LIMFJORDSBROEN: VURDERING AF BÆREEVNE I FORHOLD TIL LETBANE ADRESSE COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD

Læs mere

Statisk redegørelse. Nedenstående punktliste angiver undertegnedes forudsætninger for udarbejdelse af projektet samt hvilke normer, der er anvendt.

Statisk redegørelse. Nedenstående punktliste angiver undertegnedes forudsætninger for udarbejdelse af projektet samt hvilke normer, der er anvendt. Side 1 af 5 Statisk redegørelse Sagsnr.: 16-001 Sagsadresse: Traneholmen 28, 3460 Birkerød Bygherre: Henrik Kaltoft 1. Projektet I forbindelse med forestående etablering af ny 1.sal på eksisterende ejendom

Læs mere

MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC 01.10.06 DOKUMENTATION Side 1

MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC 01.10.06 DOKUMENTATION Side 1 DOKUMENTATION Side 1 Beregning af murbuer Indledning. Dette notat beskriver den numeriske model til beregning af stik og skjulte buer. Indhold Forkortelser Definitioner Forudsætninger Beregningsforløb

Læs mere

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B?

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1 Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen 13. august 2007 Bjarne Chr. Jensen Side 2 Introduktion Nærværende lille notat er blevet til på initiativ af direktør

Læs mere

Additiv Decke - beregningseksempel. Blivende tyndpladeforskalling til store spænd

Additiv Decke - beregningseksempel. Blivende tyndpladeforskalling til store spænd MUNCHOLM A/S TOLSAGERVEJ 4 DK-8370 HADSTEN T: 8621-5055 F: 8621-3399 www.muncholm.dk Additiv Decke - beregningseksempel Indholdsfortegnelse: Side 1: Forudsætninger Side 2: Spændvidde under udstøbning Side

Læs mere

Nordhavnsvejen, Banekrydsningen - monitering vs numeriske beregninger af byggegrube

Nordhavnsvejen, Banekrydsningen - monitering vs numeriske beregninger af byggegrube Nordhavnsvejen, Banekrydsningen - monitering vs numeriske beregninger af Præsenteret og udarbejdet af: Carsten Lyse, COWI Sabina Brammer, Rambøll SAMSPIL MELLEM JORD OG KONSTRUKTION Aftenens menu Kort

Læs mere

Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 2006

Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 2006 Notat Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 006 Jørgen Munch-Andersen og Jørgen Nielsen, SBi, 007-01-1 Formål Dette notat beskriver og sammenligner normkravene til betonkonstruktioner

Læs mere

GITTERMASTESERIE AP 200

GITTERMASTESERIE AP 200 GITTERMASTESERIE AP 200 AP 200-6 meter og 3 meter sektioner 55020001 BESKRIVELSE/MATERIALE Masteserie AP 200 kan anvendes til forskellige formål, såsom belysningsmast til pladsbelysning og mindre sportsanlæg,

Læs mere

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit Erhvervsakademiet, Århus Bygningskonstruktøruddannelsen, 3. semester Projektnavn: Multihal Trige Klasse: 13bk2d Gruppe nr.: Gruppe 25

Læs mere

DS/EN 1993-1-1 DK NA:2010

DS/EN 1993-1-1 DK NA:2010 Nationalt Anneks til Eurocode 3: Stålkonstruktioner Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner Forord Dette nationale anneks (NA) er en sammenskrivning af EN 1993-1-1 DK NA:2007 og

Læs mere

Schöck Isokorb type KS

Schöck Isokorb type KS Schöck Isokorb type 20 1VV 1 Schöck Isokorb type Indhold Side Tilslutningsskitser 13-135 Dimensioner 136-137 Bæreevnetabel 138 Bemærkninger 139 Beregningseksempel/bemærkninger 10 Konstruktionsovervejelser:

Læs mere

Projekteringsprincipper for Betonelementer

Projekteringsprincipper for Betonelementer CRH Concrete Vestergade 25 DK-4130 Viby Sjælland T. + 45 7010 3510 F. +45 7637 7001 info@crhconcrete.dk www.crhconcrete.dk Projekteringsprincipper for Betonelementer Dato: 08.09.2014 Udarbejdet af: TMA

Læs mere

Athena DIMENSION Plan ramme 3, Eksempler

Athena DIMENSION Plan ramme 3, Eksempler Athena DIMENSION Plan ramme 3, Eksempler November 2007 Indhold 1 Eksempel 1: Stålramme i halkonstruktion... 3 1.1 Introduktion... 3 1.2 Opsætning... 3 1.3 Knuder og stænger... 5 1.4 Understøtninger...

Læs mere

DS/EN DK NA:2012

DS/EN DK NA:2012 DS/EN 1991-1-3 DK NA:2012 Nationalt anneks til Eurocode 1: Last på bygværker Del 1-3: Generelle - Snelast Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1991-1-3 DK NA 2010-05 og erstatter

Læs mere

Plan Ramme 4. Eksempler. Januar 2012

Plan Ramme 4. Eksempler. Januar 2012 Plan Ramme 4 Eksempler Januar 2012 Indhold 1. Eksempel 1: Stålramme i halkonstruktion... 3 1.1. Introduktion... 3 1.2. Opsætning... 3 1.3. Knuder og stænger... 4 1.4. Understøtninger... 7 1.5. Charnier...

Læs mere

BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT

BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT Indledning BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk I dette notat gennemregnes som eksempel et

Læs mere

GSY KOMPOSITBJÆLKE PRODUKTBLAD KONSTRUKTIONSFRIHED TIL KOMPLEKST BYGGERI

GSY KOMPOSITBJÆLKE PRODUKTBLAD KONSTRUKTIONSFRIHED TIL KOMPLEKST BYGGERI GSY KOMPOSITBJÆLKE PRODUKTBLAD KONSTRUKTIONSFRIHED TIL KOMPLEKST BYGGERI GIVE STÅLSPÆR A/S GSY BJÆLKEN 1 GSY BJÆLKEN 3 2 TEKNISK DATA 4 2.1 BÆREEVNE 4 2.2 KOMFORTFORHOLD 9 2.3 BRAND......................................

Læs mere

Projektering af ny fabrikationshal i Kjersing

Projektering af ny fabrikationshal i Kjersing Projektering af ny fabrikationshal i Kjersing Dokumentationsrapport Lastfastsættelse B4-2-F12-H130 Christian Rompf, Mikkel Schmidt, Sonni Drangå og Maria Larsen Aalborg Universitet Esbjerg Lastfastsættelse

Læs mere

Geoteknisk last vs. konstruktionslast, Note 2 (fortsat fra PBHs indlæg)

Geoteknisk last vs. konstruktionslast, Note 2 (fortsat fra PBHs indlæg) DGF høring af Dim.håndbogens baggrundsartikel for Nyt DK NA til EC7-1 Disposition Geoteknisk last vs. konstruktionslast, Note 2 (fortsat fra PBHs indlæg) Eksempler: (ingen tal, kun principper) - Støttekonstruktion

Læs mere

STATISKE BEREGNINGER. A164 - Byhaveskolen - Statik solceller Dato: 15.05.2014 20140515#1_A164_Byhaveskolen_Statik_revA

STATISKE BEREGNINGER. A164 - Byhaveskolen - Statik solceller Dato: 15.05.2014 20140515#1_A164_Byhaveskolen_Statik_revA STATISKE BEREGNINGER Sag: A164 - Byhaveskolen - Statik solceller Dato: 15.05.2014 Filnavn: 20140515#1_A164_Byhaveskolen_Statik_revA Status: REVISION A Sag: A164 - Byhaveskolen - Statik solceller_reva Side:

Læs mere

Beregningstabel - juni 2009. - en verden af limtræ

Beregningstabel - juni 2009. - en verden af limtræ Beregningstabel - juni 2009 - en verden af limtræ Facadebjælke for gitterspær / fladt tag Facadebjælke for hanebåndspær Facadebjælke for hanebåndspær side 4 u/ midterbjælke, side 6 m/ midterbjælke, side

Læs mere

OVERGANG TIL EUROCODES FOR BROER HANS HENRIK CHRISTENSEN CHEFRÅDGIVER

OVERGANG TIL EUROCODES FOR BROER HANS HENRIK CHRISTENSEN CHEFRÅDGIVER OVERGANG TIL EUROCODES FOR BROER HANS HENRIK CHRISTENSEN CHEFRÅDGIVER HVAD ER DEN KORTE VERSION? Fra 1. april 2010 skal broer projekteres og bæreevneberegnes efter Eurocodes De danske konstruktionsnormer,

Læs mere

Lastkombinationer (renskrevet): Strøybergs Palæ

Lastkombinationer (renskrevet): Strøybergs Palæ Lastkobinationer (renskrevet): Strøybergs Palæ Nu er henholdsvis den karakteristiske egenlast, last, vindlast, snelast nyttelast bestet for bygningens tre dele,, eedækkene kælderen. Derfor opstilles der

Læs mere

Murskive. En stabiliserende muret væg har dimensionerne: H: 2,8 m. L: 3,5 m. t: 108 mm. og er påvirket af en vandret og lodret last på.

Murskive. En stabiliserende muret væg har dimensionerne: H: 2,8 m. L: 3,5 m. t: 108 mm. og er påvirket af en vandret og lodret last på. Murskive En stabiliserende muret væg har dimensionerne: H: 2,8 m L: 3,5 m t: 108 mm og er påvirket af en vandret og lodret last på P v: 22 kn P L: 0 kn Figur 1. Illustration af stabiliserende skive 1 Bemærk,

Læs mere

Redegørelse for statisk dokumentation

Redegørelse for statisk dokumentation Redegørelse for statisk dokumentation Nedrivning af bærende væg Vestbanevej 3 Dato: 22-12-2014 Sags nr: 14-1002 Byggepladsens adresse: Vestbanevej 3, 1 TV og 1 TH 2500 Valby Rådgivende ingeniører 2610

Læs mere

Klassificering af vindhastigheder i Danmark ved benyttelse af IEC61400-1 vindmølle klasser

Klassificering af vindhastigheder i Danmark ved benyttelse af IEC61400-1 vindmølle klasser RISØ d. 16 Februar 2004 / ERJ Klassificering af vindhastigheder i Danmark ved benyttelse af 61400-1 vindmølle klasser Med baggrund i definitionen af vindhastigheder i Danmark i henhold til DS472 [1] og

Læs mere

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i træ. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint.

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i træ. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint. Bærende konstruktion Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint. Jens Sørensen 21-05-2010 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... 3 BAGGRUND... 4 DET GENNEMGÅENDE EKSEMPEL...

Læs mere

I-BJÆLKER I TAG Let tag 1 fag

I-BJÆLKER I TAG Let tag 1 fag I-BJÆLKER I TAG Let tag 1 fag Type Bredde øjde s=400 s=6 S=813 s=00 s=1220 200 200 5,1 4,4 3,9 3,6 3,3 220 220 5,5 4,8 4,2 3,9 3,6 240 240 5,9 5,1 4,6 4,2 3,9 250 250 6,1 5,3 4,7 4,4 4,0 300 300 7,1 6,2

Læs mere

Gyproc Brandsektionsvægge

Gyproc Brandsektionsvægge Gyproc Brandsektionsvægge Lovgivning I BR 95, kap. 6.4.1 stk. 2 står der: En brandsektionsvæg skal udføres mindst som BSvæg 60, og den skal under brand bevare sin stabilitet, uanset fra hvilken side væggen

Læs mere

Fuldskala belastnings- og bæreevneforsøg med AKR skadet 3-fags bro

Fuldskala belastnings- og bæreevneforsøg med AKR skadet 3-fags bro Fuldskala belastnings- og bæreevneforsøg med AKR skadet 3-fags bro Christian von Scholten 2011 Brodag 2011 1 Indlæggets indhold Indledning, baggrund og formål Forsøgets gennemførelse Resultater Konklusioner

Læs mere

B. Bestemmelse af laster

B. Bestemmelse af laster Besteelse af laster B. Besteelse af laster I dette afsnit fastlægges de laster, der forudsættes at virke på konstruktionen. Lasterne opdeles i egenlast, nyttelast, snelast, vindlast, vandret asselast og

Læs mere

Froland kommune. Froland Idrettspark. Statisk projektgrundlag. Februar 2009

Froland kommune. Froland Idrettspark. Statisk projektgrundlag. Februar 2009 Froland kommune Froland Idrettspark Statisk projektgrundlag Februar 2009 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Froland kommune Froland Idrettspark

Læs mere

1. Indledning Denne vejledning giver en oversigt over glasvalg ved projektering og udførelse

1. Indledning Denne vejledning giver en oversigt over glasvalg ved projektering og udførelse GLAS TIL ELEVATORER Valg af glas til elevatorstolens vægge, elevatordøre og skaktvægge VEJLEDNING 1. Indledning Denne vejledning giver en oversigt over glasvalg ved projektering og udførelse af elevatorer.

Læs mere

DS/EN 1993 FU:2009 Forkortet udgave af Eurocode 3 Stålkonstruktioner

DS/EN 1993 FU:2009 Forkortet udgave af Eurocode 3 Stålkonstruktioner Forkortet udgave af Eurocode 3 Stålkonstruktioner Forkortet udgave af Eurocode 3 Stålkonstruktioner DANSK STANDARD 2009 Projektnummer M236168 Grafisk tilrettelæggelse: Dansk Standard Omslag: Dansk Standard

Læs mere

Skibsstødssikring. Svend Engelund, COWI SKIBSSTØDSSIKRING

Skibsstødssikring. Svend Engelund, COWI SKIBSSTØDSSIKRING Skibsstødssikring Svend Engelund, COWI 1 Historik (Aggersundbroen) Identifikation af kritiske broer - Aggersundbroen - Limfjordsbroen - Sallingsundbroen - Svendborgsundbroen 2008 Analyse af broens sikkerhed

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Kapacitetsudvidelse København - Ringsted Delopgave A1. Trafikstyrelsen - Teknisk notat

Indholdsfortegnelse. Kapacitetsudvidelse København - Ringsted Delopgave A1. Trafikstyrelsen - Teknisk notat Trafikstyrelsen - Teknisk notat Kapacitetsudvidelse København - Ringsted Delopgave A1 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Trin 2 Konstruktioner

Læs mere

NATIONALT ANNEKS DS/EN DK NA HØRINGSBOG JANUAR 2016

NATIONALT ANNEKS DS/EN DK NA HØRINGSBOG JANUAR 2016 NATIONALT ANNEKS HØRINGSBOG JANUAR 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 GENNEMFØRELSE AF HØRINGEN 3 2 HØRINGSBREV 4 3 RESULTAT AF HØRINGEN 7 4 HØRINGSSVAR 8 4.1 AAU/DTU 8 5 BEMÆRKNINGER TIL HØRINGSSVAR 12 2 Januar

Læs mere

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men

Læs mere

Bygningskonstruktion og arkitektur

Bygningskonstruktion og arkitektur Bygningskonstruktion og arkitektur Program lektion 1 8.30-9.15 Rep. Partialkoefficientmetoden, Sikkerhedsklasser. Laster og lastkombinationer. Stålmateriale. 9.15 9.30 Pause 9.30 10.15 Tværsnitsklasser.

Læs mere

Implementering af Eurocode 2 i Danmark

Implementering af Eurocode 2 i Danmark Implementering af Eurocode 2 i Danmark Bjarne Chr. Jensen ingeniørdocent, lic. techn. Syddansk Universitet Eurocode 2: Betonkonstruktioner Del 1-1: 1 1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner

Læs mere

EUROCODE 2009 HODY. Forskallings- OG. ARMERINGSPLADE FRITSPæNDENDE BETONDæK. Siloetten, silo ombygget til boliger i Løgten, 8541 Skødstrup

EUROCODE 2009 HODY. Forskallings- OG. ARMERINGSPLADE FRITSPæNDENDE BETONDæK. Siloetten, silo ombygget til boliger i Løgten, 8541 Skødstrup HODY Forskallings- OG FORSKALLINGS- Armeringsplade OG til fritspaendende ARMERINGSPLADE betondaek TIL FRITSPæNDENDE BETONDæK EUROCODE 2009 Siloetten, silo ombygget til boliger i Løgten, 8541 Skødstrup

Læs mere

Beregningsopgave om bærende konstruktioner

Beregningsopgave om bærende konstruktioner OPGAVEEKSEMPEL Indledning: Beregningsopgave om bærende konstruktioner Et mindre advokatfirma, Juhl & Partner, ønsker at gennemføre ændringer i de bærende konstruktioner i forbindelse med indretningen af

Læs mere

3.4.1. y 2. 274 Gyproc Håndbog 9. Projektering / Etagedæk og Lofter / Gyproc TCA-Etagedæk. Gyproc TCA-Etagedæk. Dimensionering

3.4.1. y 2. 274 Gyproc Håndbog 9. Projektering / Etagedæk og Lofter / Gyproc TCA-Etagedæk. Gyproc TCA-Etagedæk. Dimensionering Projektering / Etagedæk og Lofter / Dimensionering Dimensioneringstabeller De efterfølgende tabeller 1 og 2 indeholder maksimale spændvidder for Gyproc TCA etagedæk udført med C-profiler. Spændvidder er

Læs mere

ARKITEKTSKOLEN AARHUS

ARKITEKTSKOLEN AARHUS ARKITEKTSKOLEN AARHUS HVEM ER JEG Kåre Tinning Tømrer 1988 Uddannet ingeniør i 1992 fra Ingeniørhøjskolen i Aarhus 23 års erfaring med bærende konstruktioner Sidder nu som afdelingsleder for NIRAS konstruktionsafdelingen

Læs mere

Festtelt, Aluminiumrammer Type 6,0-2,2-3,3 og Type 9,0-2,2-3,8 Statiske beregninger EN 13782:2005

Festtelt, Aluminiumrammer Type 6,0-2,2-3,3 og Type 9,0-2,2-3,8 Statiske beregninger EN 13782:2005 Festtelt, Aluminiumrammer Type 6,0-2,2-3,3 og Type 9,0-2,2-3,8 Statiske beregninger EN 13782:2005 Kibæk Presenning Lyager 11, 6933 Kibæk Udgivelsesdato : Juli 2009 Projekt : 14.7414.07 Rev. : A Udarbejdet

Læs mere

Tillæg 1 til BR 07 Konstruktioner

Tillæg 1 til BR 07 Konstruktioner 10. juli 2007 /ejj Tillæg 1 til BR 07 Konstruktioner Tillæg 1 til bygningsreglement 2007, der endnu ikke er sat i kraft, har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa- Parlamentets og

Læs mere

Konstruktion IIIb, gang 9 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner)

Konstruktion IIIb, gang 9 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Konstruktion IIIb, gang 9 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Materialeparametre ved dimensionering Lidt historie Jernbeton (kort introduktion)

Læs mere

Bilag K-Indholdsfortegnelse

Bilag K-Indholdsfortegnelse 0 Bilag K-Indholdsfortegnelse Bilag K-Indholdsfortegnelse BILAG K-1 LASTER K- 1.1 Elementer i byggeriet K- 1. Forudsætninger for lastoptagelse K-7 1.3 Egenlast K-9 1.4 Vindlast K-15 1.5 Snelast K-5 1.6

Læs mere

SpærSAFE. Montagevejledninng. SpærSAFE. Skal du renovere et gammelt nedslidt tag fra 1970èrne, og gerne vil skifte tagbelægning til tegl eller beton?

SpærSAFE. Montagevejledninng. SpærSAFE. Skal du renovere et gammelt nedslidt tag fra 1970èrne, og gerne vil skifte tagbelægning til tegl eller beton? SpærSAFE Montagevejledninng SpærSAFE Skal du renovere et gammelt nedslidt tag fra 1970èrne, og gerne vil skifte tagbelægning til tegl eller beton? Mange bygninger fra 1970èrne er opført med tagkonstruktioner

Læs mere

Kulturbro Aalborg Fase C Hovedprojekt

Kulturbro Aalborg Fase C Hovedprojekt Fase C Hovedprojekt # 1 Indledning Ny stibro over Limfjorden i glasfiber-komposit fastgjort på den vestlige side af eksisterende jernbanebro over Limfjorden ved Ålborg Bygherren er Aalborg kommune Ejer

Læs mere