På vej mod en teori om Motivational Interviewing

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "På vej mod en teori om Motivational Interviewing"

Transkript

1 Oversat af Tina Haren og Gregers Rosdahl efter Toward a Theory of, American Psychologist, 2009 (64)6, Den vidt udbredte kliniske metode, (MI) (dansk: den motiverende samtale), opstod gennem en sammensmeltning af videnskab og praksis. Udover et stort fundament af kliniske forsøg, er der sket store fremskridt i forståelsen af MI og de underliggende mekanismer gennem hvilke MI påvirker adfærdsændringer. En sådan identifikation af de aspekter fra praksis, som er relevante for resultatet af behandling, er vigtig, både i forhold til teoriudvikling og i forhold til at bidrage med ny viden til praksis samt til den kliniske uddannelse. Her foreslås et udkast til en teori om MI, der har vægt på to specifikke aktive komponenter: en relationel komponent med fokus på empati og MI s relationelle ånd samt en teknisk komponent, der involverer differentieret frembringelse og styrkelse af klientens forandringsudsagn. Som resultat heraf opstår en kausalkædemodel, der forbinder uddannelse af terapeuter med terapeutens adfærd og klientens udsagn i behandlingssessioner med outcome efter endt behandling. I psykologisk videnskab har der været lagt meget vægt på det, som Reichenbach (1938) kaldte the context of justification. Adfærdsforskere har værdsat denne proces, hvor man starter med en teori, udvinder empiriske hypoteser fra denne for så at teste disse hypoteser empirisk. Reichenbach fastholdte, at god videnskab involverer et samspil mellem denne teoritestende proces og the context of discovery, hvorved nye ideer og teorier opstår. Mislykkede forsøg på at bekræfte hypoteser udgør særlig frugtbare muligheder for videnskaben. Hvis uventede fund tages alvorligt, fører de en tilbage til tegnebrættet for nye ideer, så man kan udvikle en bedre teori til videre testning. Denne artikel evaluerer tre årtiers forskning og udvikling af (MI). MI s metode og forskning opstod ud fra en serie af uforklarlige outcomes, der førte til et teoriudkast om de underliggende mekanismer bag denne korte form for psykoterapi. s oprindelse Terapeuteffekt Det var et uventet fund, som ledte opmærksomhed hen på den effekt, som interpersonelle processer har på adfærdsændring. Som en del af forberedelserne til et klinisk forsøg af adfærdsterapi for overforbrug af alkohol (Miller, Taylor, & West, 1980) trænede Miller ni behandlere i adfærdsterapi (Miller & Munoz, 2005) og i den klientcentrerede færdighed akkurat empati (Rogers, 1959). Da behandlerne først var blevet certificerede, observerede tre supervisorer behandlerne, mens de brugte adfærdsinterventionen til selvhenvendte ambulante klienter, og uafhængigt af hinanden rangordnede supervisorerne graden af udvist empatisk forståelse hos behandlerne. Den professionelles empati under terapi prædikterede overraskende to tredjedele af varians i klienternes alkoholforbrug 6 måneder senere (r=.82, p<.0001). Selv 12 og 24 måneder efter behandling fortsatte den professionelles empati med henholdsvis at forklare halvdelen (r=.71) og en fjerdedel (r=.51) af variansen i adfærds-outcome (Miller & Baca, 1983). Effekten af behandlerstil var meget større end forskellene mellem de behandlingsformer, som man sammenlignede. Valle (1981) rapporterede ligeledes, at det var alkoholbehandleres klientcentrede og interpersonelle evner, der forklarede en væsentlig andel af variansen i tilbagefaldsrate med en randomiseret klientgruppe. Efterfølgende studier har ligeledes vist store forskelle i forbrug af stoffer afhængigt af den behandler, som klienterne var randomiseret til (Luborsky, McLellan, Diguer, Woody, & Seligman; 1997; Luborsky, McLellan, Woody, O Brien, & Auerbach, 1985; McLellan, Woody, Luborsky, & Goehl, 1988). En klinisk stil Med disse overraskende fund i bagagen tog Miller på orlov i Bergen, Norge. Hans første artikel om (Miller, 1983) var et uventet produkt af samarbejdet med en gruppe af kollegaer derfra. Han var blevet inviteret til at undervise i adfærdsbehandling af alkoholproblemer og blev samtidig bedt om jævnligt at mødes med en gruppe 1/16

2 og styrkelse af klientens egne verbaliseringer af motivation for forandring. Argumenter i mod forandring ( status quo udsagn, som oprindeligt blev forstået som modstand i MI) repræsenterede den anden side af klientens ambivalens, som den professionelle responderede empatisk på. Dette stod i klar kontrast til den konfronterende stil fra den tids behandling af afhængighed (White & Miller, 2007). At argumentere i mod modstand virkede ofte stik i mod hensigten, idet det frembragte mere forsvar af status quo. Et styrende princip i MI var, at det var klienten, ikke den professionelle, der skulle give udtryk for grundene til forandring. William R. Miller William R. Miller, Center on Alcoholism, Substance Abuse, and Addictions, University of New Mexico; Gary S. Rose, Clinical Psychology Program, Massachusetts School of Professional Psychology. This work was supported in part by Grant K05-AA00133 from the National Institute on Alcohol Abuse and Alcoholism, Grant from the Robert Wood Johnson Foundation, and Grant U10-DA01583 from the National Institute on Drug Abuse. Correspondence concerning this article should be addressed to William R. Miller, Center on Alcoholism, Substance Abuse, and Addictions (CASAA), MSC , University of New Mexico, Albuquerque, NM unge psykologer. Denne gruppe bad ham demonstrere, hvordan han ville reagere på klienter, som de behandlede, og i denne rollespilsproces stoppede de ham ofte for at spørge om, hvorfor han sagde, det han sagde, hvor han var på vej hen, og hvad der styrede hans måde at tænke på. Dette gav ham lejlighed til at verbalisere, hvad der hidtil havde været en implicit model, som guidede hans kliniske praksis en model han ikke havde været bevidst om, og som adskilte sig fra de adfærdsterapiformer, som han ellers underviste i. På baggrund af noter fra denne proces nedskrev Miller en konceptuel model og nogle kliniske guidelines for Motivational Interviewing (MI). Fokus var på at respondere forskelligt på klientudsagn i en generel empatisk og personcentreret stil. Særlig opmærksomhed var rettet mod frembringelse Da Miller beskrev MI, udforskede han lighedspunkter mellem denne konceptuelle tilgang og tidligere psykologiske teorier. Den forandringsfremmende værdi det har at høre sig selv argumentere for forandring var forbundet til Festingers (1957) beskrivelse af kognitiv dissonans og med Bems (1967, 1972) reformulering (af Festingers teori) som self-perception teori. Ligeledes relevant var Rogers' (1959) teori om de nødvendige og tilstrækkelige interpersonelle betingelser for forandring. Den støttende atmosfære beskrevet af Rogers virkede som en ideel, ikke-truende kontekst at udforske klienters ambivalens i og til at frembringe deres egne grunde til forandring. Miller sendte manuskriptet til adskillige kollegaer for at få deres kommentarer. Blandt dem var Ray Hodgson, den daværende redaktør af det Britiske tidsskrift Behavioural Psychotherapy, som overtalte ham til at publicere en forenklet version af den konceptuelle artikel (Miller, 1983). Evaluering af effekten af Motivational Interviewing MI sammen med udredningsfeedback: The Drinker s Check-Up Da Miller vendte tilbage til New Mexico, fortsatte han arbejdet med at udvikle det, der var opstået. Analyse af kliniske forsøg pegede på seks komponenter, der ofte var til stede i effektive korte interventioner (Brien, Miller, & Tonigan, 1993). Disse blev forkortet med forkortelsen FRAMES: Feedback, Råd om forandring, Ansvar for personlig forandring, Menu af valgmuligheder, en Empatisk stil, og Støtte 2/16

3 til mestringsevne. Dette førte til udviklingen af Drinker s Checkup (DCU) (Miller & Sovereign, 1989). DCU en kombinerede MI med personlig feedback af testresultater sammenlignet med populations- eller kliniske normer. Man forventede, at DCU en ville øge engagementet i behandlingen for alkoholproblemer - en effekt tidligere rapporteret af Chafetz et al. (1962). Et randomiseret forsøg viste dog ingen effekt på, hvor mange der søgte behandling i forhold til en kontrolgruppe på venteliste (Miller, Sovereign, Krage, 1988). I stedet viste DCU-gruppen en brat mindskelse af alkoholforbrug, en forandring som man også så hos gruppen på venteliste, da de sidenhen fik en DCU. Dette fund blev gentaget i et yderligere randomiseret forsøg (Miller, Benefield, & Tonigan, 1993). Det virkede til, at DCU en alene formåede at skabe signifikant forandring i forbrug af alkohol. Denne særlige kombination af MI med udredningsfeedback blev senere kaldt motivational enhancement therapy (MET) og er senere blevet udviklet til en manualstyret kort behandling (Miller, Zweben, DiClemente, & Rychtarik, 1992). MI føjet til en anden aktiv behandling De tre næste kliniske forsøg evaluerede MI som indledning til behandling. I alle tre forsøg blev klienter, der påbegyndte misbrugsbehandling, randomiseret til enten at modtage eller til ikke at modtage en enkelt session med MI ved opstart af behandling. I alle tre forsøg viste klienter, der havde fået MI, dobbelt så meget total afholdenhed 3-6 måneder efter behandling i forhold til dem, som fik den samme behandling uden MI ved opstart. Dette var både efter indlæggelse (Brown & Miller, 1993) samt for voksne efter ambulant behandling for voksne (Bien, Miller, & Boroughs, 1993) og hos teenagere (Aubrey, 1998). MI forbedrede også fastholdelse signifikant (Aubrey, 1998) og motivation for forandring bedømt af professionelle uden kendskab til, hvilken gruppe deltagerne tilhørte (Brown og Miller, 1993). Nyt terræn På en orlov i 1989 i Australien mødte Miller Stephen Rollnick, som forklarede ham, at MI var populært i behandling af afhængighed i Storbritannien, og som opfordrede ham til at skrive mere om MI. Dette førte til deres fælles forfatterskab af den første bog om MI (Miller & Rollnick, 1991), som uddybede den kliniske metode (Moyers, 2004). Rollnick fortsatte med at udvikle nye anvendelser af MI inden for sundhedssektoren (Rollnick, Mason, & Butler, 1999; Rollnick, Miller, & Butler, 2008). Mere end 200 kliniske forsøg af MI er blevet publiceret, og effektbedømmelser og metaanalyser begynder (Burke, Arkowitz, & Menchola, 2003; Dunn, Deroo, & Rivara, 2001; Erickson, Gerstle, & Feldstein, 2005; Hettema, Steele, & Miller, 2005; Rubak, Sandbaek, Lauritzen, & Christensen, 2005) at vise positiv effekt inden for en række områder herunder rehabilitering efter hjertekarsygdomme, diabeteshåndtering, kostændring, hypertension, stofmisbrug, reduktion af infektionsrisiko, håndtering af kroniske mentale lidelser, overforbrug af alkohol, ludomani, rygning samt mentale lidelser kombineret med misbrugsproblemer. Overraskende var den specifikke effektstørrelse større (Burke, et al., 2003) og mere vedvarende (Hettema et al., 2005), når MI var føjet til en anden aktiv behandling, et noget kontraintuitivt fund, da man måske kunne forvente større effekt, når konkurrenten er ingen behandling overhovedet. Dette antyder, at der kan opstå en synergieffekt, når MI kombineres med andre behandlingsmetoder. Nylige publikationer har inkluderet bredere anvendelse af MI inden for adfærdsændringer (Miller & Rollnick, 2002), sundhedssektoren (Rollnick et al., 2008) samt inden for behandling af psykologiske problemer (Arkowitz, Westra, Miller, & Rollnick, 2008). Multicenterforsøg Projektet MATCH var det første multicenterforsøg af MET. Der var 9 psykoterapicentre med i forsøget med i alt 1726 klienter (Project MATCH Research Group, 1993). Resultaterne gennem tre års opfølgning var de samme for en 4-sessioners MET og de to 12-sessioners behandlingsmetoder, som MET blev sammenlignet med. Således var MET mere omkostningseffektiv (Babor & Del Boca, 2003; Holder et al., 2000; Project MATCH Research Group, 1997, 1998a). Lignende resultater kom fra et Britisk 3-center forsøg, der sammenlignede MET med en 8-sessioners familieterapi (United Kingdom Alcohol Treatment Trial - UKATT) (Copello et al., 2001; UKATT Research Team, 2005a, 2005b). 3/16

4 The Clinical Trials Network, en del af The U.S. National Institute on Drug Abuse, har gennemført seks multicenterforsøg af MI og MET sammenlignet med standardbehandling for stofmisbrug og afhængighed (Carroll et al., 2002). Man fandt, at MI-baserede interventioner skabte vedholdende reduktioner i alkoholforbrug (Ball et al., 2007) og fremmede fastholdelse i behandling (Carroll et al., 2006). Man fandt også forskelle i effekt afhængigt af center, idet MET viste særlig fordelagtig effekt på nogle centre men ikke på andre (Ball et al., 2007; Winhusen et al., 2008). Blandede resultater Ikke alle forsøg har været positive. Der er blevet rapporteret nulfund for MI, for eksempel med spiseforstyrrelser (Treasure et al., 1998), stofmisbrug og afhængighed (Miller, Yahne, & Tonigan, 2003; Winhusen et al., 2008), rygning (Baker et al. 2006; Colby et al., 1998) og overforbrug af alkohol (Kuchipudi, Hobein, Fleckinger, & Iber, 1990). Selv ved velkontrollerede multicenterforsøg har man fundet, at MI virker på nogle centre og ikke på andre (Ball et al., 2007; Winhusen et al., 2008). Det er tydeligt, at nogle klinikere er signifikant mere effektive end andre til at give den samme MI-baserede behandling (Project MATCH Research Group, 1998b), og selv i forsøg med positive resultater er der selvfølgelig en vis del af klienter, som ikke responderer på MI. Gary S. Rose Effekten af MI kan også variere mellem grupper. I en metaanalyse har man fundet, at effektstørrelsen af MI blev fordoblet, når modtagerne primært var fra minoritetsgrupper sammenlignet med hvide ikke-spanske amerikanere (Hettema et al., 2005). En retrospektiv analyse af data fra projekt MATCH viste, at indianere responderede særlig godt på MET sammenlignet med kognitiv adfærdsterapi eller 12-trins behandling (Villanueva, Tonigan & Miller, 2007). Ligeledes har Clinical Trials Network studier fundet nogen evidens for særligt udbytte af MET hos gravide stofbrugere fra minoritetsgrupper (Winhusen et al., 2008). En sådan variation i resultater mellem og inden for studier, indikerer behovet for at forstå, hvornår og hvordan behandling virker, og de behandlingsforhold, der kan påvirke behandlingens effektivitet. Hvis man skal finde det, som skaber effekt, kræver det, at behandlingens sorte boks åbnes, samt at sammenhængen mellem, hvordan behandlingen leveres og klienters outcome, undersøges - en forskningstilgang, der blev pioneret af Carl Rogers og hans studerende (Truax & Carkhuff, 1967). Evaluering af s underliggende processer Den implicitte kausalkæde, der oprindeligt blev antaget i MI, var relativt ligetil (Miller, 1983). Adfærdsændring blev styrket ved at få klienter til at verbalisere deres grunde for forandring ( change talk ; Miller & Rollnick, 2002). Omvendt ville frembringelse af status quo udsagn favorisere status quo i adfærd. Dette er en teknisk hypotese omkring effekten af MI: kyndig brug af MI s teknikker vil føre til flere forandringsudsagn hos klienter i sessioner og mindske status quo udsagn, hvilket til gengæld vil prædiktere adfærdsændring. En anden faktor, der fra begyndelsen forventedes at være vigtig for effektiviteten af MI, var klient-behandler forholdet og mere specifikt den terapeutiske færdighed empatisk forståelse (Gordon, 1970; Rogers, 1959; Truax & Carkhuff, 1967). Rogers (1959) antog, at akkurat empati, kongruens og positiv anerkendelse er kritiske terapeutiske betingelser, som skaber en atmosfære med tryghed og accept, hvori klienter sættes fri til at udforske og forandre sig. Man antog, at disse relationelle faktorer i sig selv ville forårsage positiv forandring (Miller, 1983). Som beskrevet ovenfor, viste 4/16

5 studier før introduktionen af MI et specifikt og stærkt forhold mellem den professionelles grad af empati og outcomes i forbrug af alkohol (Miller et al., 1980; Valle, 1981). Disse tekniske og relationelle komponenter er ikke rivaler eller inkompatible hypoteser. Psykoterapiforskning har længe hævdet, at det er en kombination of specifikke (tekniske) og generelle eller non-specifikke (relationelle) faktorer, som påvirker outcome. Figur 1 illustrerer en række måder, hvorpå MI kan facilitere adfærdsændring. Resten af denne artikel vil undersøge aktuel empirisk evidens for de forskellige led i denne formodede kæde. Måling af processer i MI og fidelitet Før en gennemgang af MI s procesforskning, er en kort forklaring omkring, hvordan den professionelles fidelitet i MI er blevet vurderet, på sin plads. Vi kender ikke til nogen reliabel og valid måde, hvormed man kan måle fidelitet i MI anden end gennem den direkte kodning af optagelser fra praksis. De professionelles selv-rapporterede færdigheder i MI har vist sig ikke at være relaterede til faktiske vurderinger af praksis fra uddannede kodere (Miller & Mount, 2001; Miller, Yahne, Moyers, Martinez & Pirritano, 2004), og det er de sidstnævnte vurderinger, som prædikterer outcome. Sådanne vurderinger kræver til gengæld træning af kodere, så der nås en inter-rater reliabilitet (ensartede vurderinger koderne i mellem), hvilket i sig selv er en udfordrende proces (Miller, Moyers, Arciniega, Ernst & Forcehimes, 2005). Det første redskab til procesvurdering i MI the Skill Code eller MISC blev udviklet af Miller og Mount (2001) og videreudviklet i efterfølgende kliniske forsøg (Miller et al., 2004; Moyers, Martin, Catley, Harris, & Ahluwalia, 2003). Den oprindelige MISC krævede tre gennemlytninger af samtalen: en til global færdighedsvurdering, en til den professionelles og til klientens udsagn samt en for relativ taletid. Kategorierne og definitionerne blev videreudviklet i takt med erfaring, så koder, der var overflødige eller manglede reliabilitet blev fjernet, og der kom skarpere distinktioner, hvilket gav den nuværende MISC version 2.1 sin form (http://casaa.unm.edu/download/misc. pdf). For at mindske tidsforbrug blev et simplificeret kodningssystem udviklet (MI Treatment Integrity - MITI), der alene har fokus på den professionelles adfærd (Moyers, Martin, Manuel, Hendrickson & Miller, 2005). Sidenhen er en række andre kodningssystemer til MI blevet udviklet og undersøgt (Madsen & Campbell, 2008). Apodaca og Longabaugh (2009) har efter et review af MI s procesforskning konkluderet, at MI adskiller sig pålideligt fra minimale/placebo kontrol betingelser, standardbehandling og andre aktive behandlinger såsom kognitiv adfærdsterapi i antal af både MI-konsistente og MI-inkonsistente udsagn fra den professionelle. MI påvirker forandringsudsagn For at kunne yde støtte til den tekniske hypotese, er det først nødvendigt at vise, at MI påvirker den prædikterede mediator (Baron & Kenny, 1986), som i dette tilfælde er forandringsudsagn - klientudsagn, som taler for forandring. Modstand var til at begynde med beskrevet som det modsatte af forandringsudsagn, nemlig udsagn, der taler for status quo (Miller & Rollnick, 1991). I figur 1 bliver dette forhold mellem MI og klientudsagn vist i sti 1 og 2. I det første studie, der inkorporerede MI procesmål blev klienter som modtog DCU en randomiseret til en af to former Træning i MI 8 9 Behandlerempati og MI s ånd 10 Den professionelles brug af MI-konsistente metoder 2 1 Klientens forberedende forandringsudsagn og mindskede modstand Forpligtelse til adfærdsændring Adfærdsændring 6 Fig. 1. Antagede forbindelser mellem proces- og outcome-variabler i (MI) 5/16

6 for personlig feedback (Miller et al., 1993). I den ene form for feedback forsøgte behandlerne at overbevise klienterne om behovet for forandring og konfronterede samtidig modstand, når det opstod. I modsætning til dette, fokuserede MI behandlere på at forstå klienternes perspektiver ved hjælp af reflekterende lytning og ved at frembringe klienternes egne bekymringer. Det var samme behandlere, som gennemførte begge interventioner. Klienter, der modtog feedback ved hjælp af MI ytrede dobbelt så mange forandringsudsagn og halvt så meget modstand. Denne forskel mellem grupperne lignede den som Patterson og Forgatch (1985) fandt, hvor klientmodstand skiftevis blev øget og mindsket simultant med, at behandlerne undervejs i sessionerne skiftede mellem henholdsvis konfronterende og personcentrerede terapiformer. Disse studier indikerer, at klienters forandringsudsagn og modstand i høj grad er påvirkelige af den professionelles stil. Der kom mere evidens for, at MI påvirker forandringsudsagn fra psykolingvistisk analyse af optagelser fra sessioner før versus efter, at professionelle var blevet trænet i MI. Efter træning i MI viste behandlernes klienter signifikant højere frekvens og styrke af forandringsudsagn, især når behandlernes MI træning havde været af den mere intense slags (Amrhein, Miller, Yahne, Knupsky, & Hochstein, 2004; Houck & Moyers, 2008; Miller et al., 2004). Lignende resultater fandt man efter en intervention med MI træning af ansatte fra psykiatrien (Schoener, Madeja, Henderson, Ondersma, & Janisse, 2006). Moyers og kollegaer (Moyers & Martin, 2006; Moyers, Martin, Christopher, Houck, Tonigan, og Amrhein, 2007) fandt yderligere evidens for sammenhængen mellem MI og forandringsudsagn. Ved hjælp af et sekventielt kodningssystem til klient og behandlerudsagn, analyserede de 38 tilfældigt udvalgte MET sessioner fra projekt MATCH. Da de undersøgte sammenhængene mellem den professionelles MI-konsistente og MI-inkonsistente udsagn samt forandringsudsagn og modstand, fandt de stærk opbakning til den underliggende hypotese. Især MI-konsistente udsagn havde tendens til at blive fulgt op af forandringsudsagn, hvorimod MI-inkonsistente udsagn blev fulgt op af status quo udsagn. Der var tilsyneladende en synergi mellem behandler- og klientudsagn, idet at MI udløste forandringsudsagn, som så efterfølgende øgede sandsynligheden for flere MI-konsistente behandlerudsagn. Samlet set yder disse data stærk støtte til sti 1 og 2 i Figur 1. MI-konsistent praksis øger signifikant forandringsudsagn og mindsker modstand. Forandringsudsagn prædikterer forandring Et andet led i kæden er forholdet mellem klientforandringsudsagn og outcome (sti 3, 4 og 5 i Figur 1). Det som forudsiges her, at adfærdsændringer vil være direkte relaterede til klienternes forandringsudsagn under en MI-session og omvendt relaterede til status quo. Tidlig støtte til dette forhold kom fra analyse af optagelser fra DCU-sessioner (Miller et al., 1993). Frekvensen af klienters modstand i sessioner var en stærk prædiktor for deres forbrug af alkohol efter 6, 12 og 24 måneder; jo mere modstand klienterne havde udvist, jo større alkoholforbrug havde de. Der blev dog ikke observeret nogen signifikant sammenhæng mellem frekvensen af forandringsudsagn og outcome. Dernæst brugte Millers forskningsgruppe kodningssystemet MISC (the Skills Code) til at analysere de første 20 minutter af MI-samtaler fra et klinisk forsøg af MI (Miller et al., 2003). Igen fandt man ingen sammenhæng mellem frekvens af forandringsudsagn og outcome i adfærd et problem for kausalkæden. Psykolingvisten Paul Amrhein foreslog et alternativt klassificeringssystem baseret på hans analyse af det naturlige sprog, som folk bruger til at tale om forandring og forpligtelse (Amrhein, 1992). Ved brug af de samme MI optagelser fra det samme kliniske forsøg, opdelte han forandringsudsagn i lingvistiske underkategorier, der reflekterede forskellige typer af motivation for forandring: ønsker, evner, grunde, nødvendighed og forpligtelse. I stedet for bare at tælle forekomsten af disse talehandlinger, brugte han en etableret taksonomi til at vurdere styrken af udsagn, der 6/16

7 talte for forandring (afholdenhed fra stoffer) eller status quo (fortsat brug af stoffer). De tre år, han brugte på dette arbejde, gav et værdifuldt indblik i processerne i MI. En af de seks lingvistiske kategorier prædikterede direkte og sikkert adfærdsændring: styrken af forpligtelsesudsagn. Styrken af udtrykte ønsker, evner, grunde og nødvendighed af forandring prædikterede alle pålideligt styrken af forpligtelse, men ingen af dem prædikterede adfærdsændring direkte. I den forstand virkede disse til at være forberedende skridt mod forpligtelse. Endvidere var det mønstret i styrken af forpligtelse, der prædikterede outcome: En stigende grad af forpligtelse over MI-sessionen var associeret med afholdenhed det efterfølgende år - med klientudsagn mod slutningen af sessionen som de stærkeste prædiktorer (Amrhein, Miller, Yahne, Palmer, & Fulcher, 2003). Hvorfor var det ikke lykkedes os at finde denne effekt tidligere? Fordi vi rent faktisk havde undersøgt det forkerte parameter (interceptet i stedet for kurven) for det forkerte mål (frekvens i stedet for styrke) for den forkerte variabel (forandringsudsagn i stedet for forpligtelse) fra den forkerte del af sessionen (begyndelsen i stedet for slutningen). Den prognostiske sammenhæng mellem klienters forpligtelsesudsagn og adfærdsændring blev bekræftet igen af efterfølgende forskning, hvor man undersøgte kognitivadfærdsterapi for stofmisbrug (Aharanovich, Amrhein, Bisaga, Nunes og Hasin, 2008). Gennemsnitlig styrke af forpligtelse prædikterede stoffri urinprøver, og en positiv kurve for forpligtelsesstyrke fra sessionerne prædikterede fastholdelse i behandling. Disse resultater fra Amrhein blev repliceret hos mennesker med spilleafhængighed af Hodgins, Ching og McEwen (2009). Forpligtelsesudsagn prædikterede specifikt outcome målt i spilleadfærd efter 12 måneder, hvilket forberedende forandringsudsagn (ønsker, evner, grunde og nødvendighed) ikke gjorde. Disse studier støtter op om robustheden af forpligtelse som et begreb, der prædikterer klient-outcome, ikke bare i MI, men i adfærdsterapi generelt. Implikationen for praksis er, at MI kan frembringe klienters udsagn om ønsker, evner, grunde og nødvendighed af forandring (sti 1 & 2) med øje for frembringelse af tiltagende stærk forpligtelse til forandring (sti 3). Efterhånden som forpligtelsesudsagn opstår, stiger sandsynligheden for adfærdsændring (sti 4). Dette er i tråd med forskning fra kognitiv adfærdsterapi omkring vigtigheden af implementering af intentioner for at fremme adfærdsændring (Gollwitzer, 1999; Gollwitzer & Schaal, 1998). Dette mønster blev allerede antydet i de tidlige beskrivelser af MI, idet MI var beskrevet som havende to faser (Miller & Rollnick, 1991). I den første fase fokuserer intervieweren på at frembringe forandringsudsagn med henblik på at frembringe iboende motivation for forandring. Når det virker til, at der er tilstrækkelig motivation til stede, skifter intervieweren til anden fase, hvor fokus er på at styrke forpligtelse til forandring, således at motivation konverteres til forpligtelse til de specifikke mål og planer for forandring. Nylig forskning replicerer sammenhængen mellem forandringsudsagn og efterfølgende adfærdsændring. Strang og McCambridge (2004) rapporterede, at de professionelles vurderinger af klienters handlingsorienterede forandringsudsagn korrelerede med fald i brugen af cannabis efter en intervention. Guame, Gmel og Daeppen (2008) analysede (ved hjælp af MISC version 2.0) 1055 korte alkoholinterventioner på en skadestue og fandt, at klientens udsagn omkring evne (men ikke forpligtelse) korrelerede med alkoholforbrug 12 måneder senere. Baer, Beadnell, Garrett, Hartzler, Wells, & Peterson (in press) rapporterede, at hos hjemløse teenagere, der blev tilbudt 4 sessioner af en tilpasset form for MI, prædikterede status quo udsagn (fx jeg elsker virkelig at være høj og i øvrigt kan jeg godt styre det ) brug af stoffer ved opfølgning efter 30 og 90 dage; modsat prædikterede verbaliserede grunde for forandring afholdenhed ved opfølgning. Moyers et al. (2007) undersøgte forholdet mellem forandringsudsagn og efterfølgende forbrug af alkohol ved alle tre psykoterapiformer, der blev anvendt på centret i New Mexico i projekt MATCH. Ved alle tre terapiformer prædikterede frekvens af forandringsudsagn og status quo udsagn uafhængigt outcome målt som alkoholforbrug, selv efter der var taget højde for variationer i forandringsparathed og alkoholforbrug ved baseline. I dette studie fungerede forandringsudsagn og status quo udsagn ikke som modsatte punkter på en dimension, men snarere 7/16

8 som uafhængige begreber, der begge bidrog til outcome i alkoholforbrug. I deres resumé af forskning inden for misbrugsområdet alene, fandt Apodaca og Longabaugh (2009), at forandringsudsagn havde en lille til mellemstor effekt på adfærds-outcome. Kan psykolingvistiske analyser også hjælpe os med at forstå, hvad der gik galt i de forsøg, hvor MI ikke virkede? Fejlanalyse bruges til at undersøge studier med nulfund. Datasættet, som gav Amrhein det psykolingviske fund beskrevet ovenfor, kom fra et klinisk forsøg, hvor det ikke lykkedes at vise en hovedeffekt for MI, når det var føjet til behandling af stofafhængighed (Miller et al., 2003). Først brugte Amrhein klyngeanalyse til at adskille behandlingsoutcomes i fire grupper. Klynge 1 klienter (de som skar ned i deres forbrug) brugte stoffer omtrent 80% af alle dagene, da de påbegyndte behandling, men fastholdte høje niveauer af afholdenhed ved opfølgninger. Klynge 2 (de som fastholdte et lavt forbrug) havde lignende gode outcomes, men var ved behandlingsopstart afholdende omtrent 80% af dagene således allerede godt på vej mod forandring. Samlet set udgjorde disse to grupper med tilfredsstillende behandlingsresultater efter 12 måneder 72% af deltagerne. Klynge 3 (de som havde svært ved at skære ned) tog stoffer 80% af alle dagene ved behandlingens start, havde halveret deres forbrug ved opfølgning et år efter. Den fjerde gruppe bestod af de 11 %, hvis selv-rapporterede afholdenhed ikke blev bekræftet i urinprøver screenet for stoffer. Amrhein fortsatte så med at undersøge, hvad klienterne i hver af disse grupper havde sagt under deres MI-session (Amrhein et al., 2003). Sprogmønstrene for de som skar ned i deres forbrug og de som fastholdte et lavt forbrug lignede hinanden ret meget: En stabil stigning gennem sessionen i styrken af forpligtelse til fordel for afholdenhed fra stoffer. Hovedforskellen var i deres udgangspunkter. De som skar ned i deres forbrug (tog stoffer 80% af dage) begyndte sessionen med stærk forpligtelse til fortsat brug af stoffer, hvorimod de som fastholdte et lav forbrug (som ikke tog stoffer 80% af dagene) var mere ambivalente i begyndelsen af sessionen, hvor de hverken forpligtede sig til afholdenhed eller fortsat brug af stoffer. Begge grupper endte sessionen med at udtrykke stærk forpligtelse til afholdenhed. Det kombinerede sprogmønster fra sessionerne for begge to grupper med godt outcome kan ses i Figur 2. Som kontrast havde de som ikke skar ned i deres forbrug et noget anderledes sprogmønster som lignede sprogmønstret fra den fjerde gruppe, som ikke var ærlige, da de skulle angive deres forbrug af stoffer. En opdeling af sessionen i deciler viste, at disse grupper havde en initial stigning i forpligtelse til forandring, som faldt ved decilerne 3-6. Forpligtelse til afholdenhed blev så styrket dramatisk indtil decil 9, men faldt tilbage til nul (ambivalens) ved decil 10. Det kombinerede sprogmønster fra sessionerne for disse to grupper med dårligt outcome kan også ses i Figur 2. Grupperne med henholdsvis godt og dårligt outcome adskilte sig ikke signifikant fra hinanden ved baseline brug af stoffer Forpligtelsesstyrke 2 1,5 1 0,5 0-0,5-1 -1, Godt outcome Dårligt outcome Decilerne i en session Fig. 2. Styrken af klientens forpligtelsesudsagn til brug af stoffer (-) versus afholdenhed (+) i en session: Gode versus dårlige behandlings-outcomes 8/16

9 eller på målinger for motivation for forandring før behandlingsstart. Alligevel var forløbet for deres MI-sessioner, afspejlet i forpligtelsesudsagn, ret forskellige, ligesom også deres outcome i brug af stoffer var. Hvad kan mon forklare det usædvanligt ujævne mønster hos den mindre succesfulde gruppe i Figur 2, hvor der er tydelige fald i klienternes forpligtelse ved decilerne 3 og 10? MET interventionen med en enkelt session var manualiseret, så der var en struktureret sekvens af skridt, der skulle følges. Sessionen begyndte (decil 1-2) med MI, der skulle frembringe forandringsudsagn. Så præsenterede den professionelle personligt feedback fra klientens udredning foretaget før behandlingsstart (omtrent decilerne 3-6), hvorefter den professionelle vendte tilbage til MI (decil 7-9). Endeligt udarbejdede den professionelle i slutningen af sessionen en forandringsplan med klienten og spurgte ind til forpligtelse. I 72% af tilfældene med godt outcome forløb denne sekvens rimeligt glat. For dem med dårligt outcome virkede det dog som om, at de på en eller anden måde ikke var klar til at modtage deres feedback eller til at forlige sig med en forandringsplan. Når den professionelle trods dette pressede på med disse trin, faldt klientens niveau af forpligtelse. En dygtig MI-behandler er opmærksom og responderer på sådanne fluktuationer i forandringsudsagn i sessionen og vil ikke presse på med en plan, hvis klienten ikke er med. Den strukturerede manual, som Miller havde udformet, krævede dog, at den professionelle skulle gennemføre disse trin i en enkelt session. Resultatet var tilsyneladende, at den professionelle ignorerede modstand fra klienten ved disse punkter og dermed faldt styrken af klientens motivation. Sammenfattende kan man sige, at der er en stigning i forskning, som understøtter sti 3-5. Det vil sige, at klienters udsagn prædikterer adfærdsændringer. Yderligere viden vil med sandsynlighed fremkomme fra denne slags forskning i takt med, at pålidelige MI-kodningssystemer videreudvikles (Madson & Campbell, 2008). Ånden i MI og outcome Den relationelle hypotese omkring, hvordan MI virker forudsiger en direkte sammenhæng mellem den professionelles stil og klient-outcome (sti 7 i Figur 1). Rogers (1959) antog, at visse terapeutiske betingelser i sig selv fremmer positiv forandring. Akkurat empati er tilsyneladende en særlig god betingelse (Miller et al., 1980; Najavits & Weiss, 1994; Valle, 1981). Rollnick og Miller beskrev en underliggende ånd i MI som værende afgørende for effekten af MI. Denne ånd: (a) er samarbejdende snarere end autoritær, (b) frembringer klientens egen motivation i stedet for at prøve på at installere den i klienten og (c) honorerer klientens autonomi. Tidlig evidens for sammenhængen mellem ånden i MI og forandringsudsagn samt positivt outcome blev fundet i det førnævnte studie af Miller et al. (1993). Gaume et al. (2008) rapporterede ligeledes en positiv korrelation mellem den professionelles empati og outcome i forbrug af alkohol ved 12-måneders opfølgning. I tråd med dette gennemførte Moyers, Miller og Hendrickson (2005) procesanalyse af et klinisk forsøg af MI (Miller et al., 2004). Som den relationelle hypotese forudsiger, fandt man, at interpersonelle færdigheder korrelerede signifikant med mål for klienters involvering. To undersøgelser med voksne rygere fandt ligeledes positive korrelationer mellem den professionelles færdigheder, klienternes engagement i behandling (Boardman, Catley, Grobe, Little, Ahluwalia, 2006) og intensiteten af den terapeutiske interaktion (Catley, Harris, Mayo, Hall, Okuyemi, Boardman, & Ahluwalia, 2006). Træning i En sidste sammenhæng, der antages i kæden (illustreret i Figur 1), omhandler træning i MI. Ideelt set burde træning af klinikere i MI ændre praksisadfærd og forbedre deres klienters outcomes. En fuldt integreret model, endnu ikke demonstreret, ville vise, at træning former særlige reaktioner hos professionelle, hvilket til gengæld frembringer specifikke svar fra klienter i sessionerne, som prædikterer klient-outcome. To tidlige studier fandt, at professionelle rapportererede høj tilfredsstillelse og betydelige selvopfattede fremskridt i færdighedsniveau efter en workshop i MI (Miller & Mount, 2000; Rubel, Sobell, & Miller, 2000). Dog viste optagelser fra 9/16

10 sessioner med klienter kun moderate forandringer i praksis og ingen forskel i klienters måde at svare på (fx forandringsudsagn). Kort sagt blev de professionelle efter workshoppen overbeviste om, at de havde tilegnet sig gode færdigheder i MI, men deres faktiske praksis ændredes ikke nok til, at det gjorde nogen forskel for deres klienter (Miller og Mount, 2000). Dette indikerede, at professionelle under træning har brug for mere end en enkeltstående workshop for at forbedre deres færdighedsniveau i denne komplekse metode. To typiske pædagogiske virkemidler virkede som gode kandidater til forbedring af træning: løbende individuel feedback og individuel supervision efterfølgende. Den individuelle og kombinerede effekt af disse virkemidler blev evalueret i et randomiseret forsøg med 140 professionelle (Miller et al., 2004). Designet inkluderede også en kontrolgruppe som fik en manual (Miller & Rollnick, 2002) og træningsvideoer (Miller, Rollnick, & Moyers, 1998) til selv-studie. I forhold til optagelser fra før træningen viste professionelle i gruppen med selv-studie ingen forbedring af færdigheder i optagelser fra praksis 4 måneder efter interventionen. Feedback og supervision, både individuelt og kombineret, forbedrede signifikant de professionelles færdigheder i MI ud over effekten fra en 2-dages trænings-workshop. Der var både forbedringer i globale ratings af ånden i MI og empati (sti 8 i Figur 1) samt i specifikke tekniske færdigheder (sti 9). Man kunne også håbe, at når de professionelle lærte og praktiserede MI, så ville det føre til en stigning i klienternes forandringsudsagn (sti 10). I modsætning til gruppen, der kun modtog en enkelt workshop (Miller & Mount, 2001), viste klienter fra deltagere, som havde modtaget den mere udbyggede træning, en signifikant stigning i forandringsudsagn og forpligtelsesudsagn, som indikerer adfærdsændring (Amrhein et al., 2004; Amrhein et al., 2003). Disse forandringer i den professionelles praksis har måske også effekt på andre klient-outcomes, gennem eller udover de medierende forandringsudsagn (sti 6 & 7). En praktisk udfordring ved at træne professionelle i MI ligger således i at hjælpe dem til varig adfærdsændring efter en første workshop, der fejlagtigt kan overbevise dem om, at de allerede har lært metoden en motivationsudfordring ikke ulig den, som handler om at hjælpe klienter med at opnå livsstilsændringer. Diskussion Selvom MI oprindeligt blev udviklet til arbejdet med afhængighed af stoffer (Miller, 1983), er det nu blevet undersøgt over en bred vifte af problemområder. Det har vist sig effektivt til både at reducere uhensigtsmæssig adfærd (fx overforbrug af alkohol, spilleafhængighed, risikoadfærd relateret til HIV) og til at fremme hensigtsmæssige livsstilsændringer (fx motion, kost, medicinsk adhærens). Den kliniske stil og de umiddelbare forandringsmekanismer i MI virker således til at være relaterede til mere generelle processer i menneskelig adfærd og ikke afgrænset til specifikke problemområder. Som diskuteret ovenfor, virker effektiviteten af MI også til at blive forstærket, når MI føjes til andre aktive behandlingsmetoder. Det virker derfor lovende som et klinisk værktøj, der kan integreres med andre evidensbaserede metoder, der kan bruges, når klienters ambivalens og motivation virker til at stå i vejen for forandring. Den professionelles stil og praksis kan i høj grad forbedre eller forværre klient-outcome. Det ses i variationen i effekten af MI på tværs af behandlere, centre og studier. Forskning i MI kaster lys over nogle af de underliggende processer, der meget vel kan være virksomme i mange andre metoder end bare MI specifikt. Moyers og kollegaer (2005, 2006, 2007) har præsenteret data, der indikerer en kompleks sammenhæng mellem behandlerrespons, klientudsagn og efterfølgende adfærdsændring. Både den relationelle (ånden i MI) og de tekniske egenskaber i MI bidrager til outcome medieret af klienters forandringsudsagn. Der er sket fremskridt i forhold til at skabe en kausalkæde, som tydeliggør, hvordan MI påvirker adfærdsændring. En stor effektlitteratur viser, at MI direkte kan påvirke klient-outcomes (sti 6 og 7 i Figur 1). Der er også blevet etableret forbindelse mellem specifik praksisadfærd i MI og klienters forandringsudsagn (sti 1 og 2 i Figur 1), hvilket er en antaget medierende faktor for MI s effekt på adfærdsændring. Styrken af forberedende forandringsudsagn prædikterer efterfølgende styrke af forpligtelse (sti 3) faktorer som har vist sig at prædiktere klient-outcome (sti 4 og 5). Endvidere har man vist, at træning i MI forbedrer behandleres færdighedsniveau i MI (sti 8 og 9), hvilket i sig selv er relateret til klient-outcome (sti 6 og 7) og til en direkte stigning i forandringsudsagn hos 10/16

11 klienter, der har trænede behandlere (sti 10). En uafhængig gennemgang af MI s procesforskning fandt, at implementering af MI er kendetegnet ved MI-konsistent adfærd hos den professionelle, som til gengæld prædikterer klientudsagn i sessioner og behandlings-outcome ved opfølgning på en måde, der er konsistent med den MI teori, som er blevet præsenteret her (Apodaca & Longabaugh, 2009, s. 712). Et åbenlyst næste skridt er evalueringen af komplette medieringsmodeller, som integrerer de mange led i denne kæde (Baron & Kenny, 1986; Longabaugh & Wirtz, 2001). Alligevel er analyser af kausalkæder kun et første skridt mod en forståelse af, hvordan og hvorfor MI påvirker adfærdsændring. Hvis den professionelles empati fremmer forandringsudsagn hos klienter eller på anden måde forbedrer klient-outcome, hvordan gør det så det? Er det virkelig det at ytre forandringsudsagn, der forårsager adfærdsændring? Hvis det at frembringe forandringsudsagn er pålideligt forbundet med forpligtelse og adfærdsændring, hvorfor er det så sådan? Selv hvis man siger højt 100 gange jeg vil forandre mig, jeg vil forandre mig virker det usandsynligt, at det er det, der gør det. Det er derimod sandsynligt, at processerne i MI sætter mere skjulte processer i gang, som resulterer i både stigning i forpligtelsesudsagn og efterfølgende adfærdsændring. I dette tilfælde er det ikke de observerede forpligtelsesudsagn, der i sig selv forårsager forandring, men de repræsenterer et signal om, at de skjulte processer er i gang, og at efterfølgende forandring er sandsynlig. Hvis det er sådan, så er verbaliseringen af forpligtelsesstyrke ikke en nødvendig betingelse for forandring. Hvad kunne disse skjulte processer være? Nogle mulige bud er accept, parathed, eller beslutninger med tilsvarende skift i selvopfattelse. En rimelig analogi er en forlovelse. Når et par bliver forlovet, er de nået frem til en beslutning om, at de er parate til (eller i det mindste forbereder sig på) at forpligte sig til hinanden, hvilket er akkompagneret af skift i deres opfattelser af dem selv og deres forhold. En forlovelse er ofte en følelsesladet og meget betydelig begivenhed, men er i sig selv ikke en forpligtende handling, hvor der er vidner til stede. Den offentlige forpligtelse, det er at blive gift følger efter den private begivenhed, det er blive forlovet. I amerikansk kultur involverer en forlovelse typisk ikke bindende officielle dokumenter. Oftest er det en privat begivenhed, som kan være mere eller mindre formel, og som man selv kan beslutte sig for at offentliggøre eller ej. Der er nogle synlige tegn udadtil på en forlovelse: en ring, at fortælle om det til andre, et fokus af intimiteten på den trolovede. Alligevel er ingen af disse i sig selv iboende i forlovelseshandlingen; de er bare spejlinger af den bagvedliggende begivenhed. Således kan parathed til forandring opstå som et privat, diskret skifte, som åbner døren til en mere officiel forpligtelse. Disse ting er forsat nogle af de interessante krøller, der skal udglattes i MI s stof, såsom rollen af uærlige forandringsudsagn. Det var ikke frekvensen eller det absolutte niveau af forpligtelsesudsagn (interceptet), som prædikterede adfærdsændring, men mere et mønster med en stigning i styrken af forpligtelsesudsagn (positiv kurve) i en session (Amrhein et al., 2003). Styrken af forpligtelsesudsagn i begyndelsen af MI-sessionen signalerede ikke adfærdsændring, og klienter, hvis styrke af forpligtelse ikke steg undervejs i en session, havde mindre sandsynlighed for at afholde sig fra stoffer ved opfølgning. Det følger deraf, at klienter, som starter en session med at erklære et højt niveau af forpligtelse, måske ikke er dem, der har størst sandsynlighed for forandring. Dette rejser til gengæld spørgsmål omkring klienters ærlighed. Folk kan fremkomme med uærlige forandringsudsagn, der signalerer forpligtelse, som de ikke har nogen intentioner om at leve op til. Amrheins psykolingvistiske kodningssystem havde opmærksomhed på nonverbale tegn (såsom et let skuldertræk), som signalerer betydelig nedsat sandsynlighed for reel adfærdsændring, når de optræder sammen med forpligtelsesudsagn. Sådanne subtile tegn bidrager sikkert til professionelles indtryk af klienters ærlighed og motivation, og kan i sig selv være prognostiske for behandlings-outcome (Dunn, Droesch, Johnston & Rivara, 2004). Det er bemærkelsesværdigt, at klienter, som efterfølgende var mere uærlige omkring deres afholdenhed, undervejs i sessioner viste det samme mønster af svingende forpligtelse som dem, der rapporterede forsat brug 11/16

12 af stoffer (Amrhein et al., 2003). Mønstret af deres udsagn i sessionerne røbede sandheden. Videre undersøgelser af typen og mønstret af klientudsagn, såvel som måden, hvorpå intentionaliteten kodes og afkodes i hverdagssamtaler (Malle, 2004) kan måske føre til mere pålidelige markører for uærlighed og intentionalitet omkring adfærdsændring. Betydningen af de relationelle og tekniske komponenter i MI mangler også at blive klarlagt. Hvis professionelle manifesterer et højt relationelt niveau af akkurat empati og ånden i MI, hvor meget øges effekten så ved at tilføje det tekniske fokus på at frembringe forandrings- og forpligtelsesudsagn? Et randomiseret klinisk forsøg (Sellman et al., 2001) undersøgte dette med mennesker med et moderat til alvorligt alkoholforbrug og sammenlignede effekten af ikke-styrende terapi, simpel feedback og MET. MET-interventionen mindskede signifikant forbruget af alkohol hos klienter med et stort forbrug af alkohol end ikke-styrende terapi eller en simpel feedback session gjorde. Dette indikerer en stor effekt associeret med de tekniske elementer fra MI. Karno og Longabaugh (2005) fandt en interaktion mellem klienters vrede, modstand og den professionelles interpersonelle stil; klienter med højt niveau af vrede og modstand klarede sig dårligt med professionelle, som viste adfærd inkonsistent med både ånden og teknikkerne i MI. Således kan svaret på hvilke roller henholdsvis de relationelle versus de tekniske elementer spiller i MI meget vel være kompliceret. Det modsatte spørgsmål hvor meget ånden i MI tilføjer til de tekniske elementer er tilsyneladende sværere at evaluere, dels fordi MI uden den underliggende ånd ikke længere er MI. Et forsøg, hvor MI s teknikker tilsyneladende blev brugt i en overordnet mere autoritær stil (Kuchipudi et al., 1990), viste ingen effekt på adfærds-outcome. Det er også sandsynligt, at man vil finde ud af, at andre faktorer spiller en vigtig rolle i MI s processer og outcome. At få klarlagt disse aktive ingredienser kunne hjælpe med at fokusere træning på de komponenter, som er nødvendige og/eller tilstrækkelige for effekten af MI og dermed klarlægge, hvilke aspekter, der kan modificeres (for eksempel i tværkulturelle adaptioner af MI) uden at kompromittere effekten af MI (Miller, Villanueva, Tonigan, & Cuzmar, 2007; Venner, Feldstein, & Tafoya, 2007). Referat Efter tre årtier med forskning er en psykoterapeutisk metode, som er evidensbaseret, relativ kortvarig, speciférbar, brugbar inden for en række af problemområder, komplementerende til andre aktive metoder samt tilgængelig læringsmæssigt for en bred vifte af professionelle inden for hjælpeprofessionerne. En testbar model for MI s mekanismer er begyndt at forme sig med målbare komponenter, som både er relationelle og tekniske. Dette kan til gengæld klarlægge mere generelle processer, som påvirker outcomes i andre psykoterapier (Aharonovich et al., 2008; Moyers et al., 2007). Referencer Aharonovich, E., Amrhein, P. C., Bisaga, A., Nunes, E. V., & Hasin, D. S. (2008). Cognition, commitment language, and behavioral change among cocaine-dependent patients. Psychology of Addictive Behaviors, 22, Amrhein, P. C. (1992). The comprehension of quasi-performance verbs in verbal commitments: New evidence for componential theories of lexical meaning. Journal of Memory and Language, 31, Amrhein, P. C., Miller, W. R., Yahne, C., Knupsky, A., & Hoch stein, D. (2004). Strength of client commitment language improves with therapist training in motivational interview ing. Alcoholism: Clinical and Experimental Research, 28(5), 74A. Amrhein, P. C., Miller, W. R., Yahne, C. E., Palmer, M., & Fulcher, L. (2003). Client commitment language during motivational interviewing predicts drug use outcomes. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 71, Apodaca, T. R., & Longabaugh, R. (2009). Mechanisms of change in motivational interviewing: A review and preliminary evaluation of the evidence. Addiction, 104, Arkowitz, H., Westra, H. A., Miller, W. R., & Rollnick, S. (Eds.). (2008). Motivational interviewing in treating psychological problems. New York: Guilford Press. Aubrey, L. L. (1998). Motivational interviewing with adolescents presenting for outpatient substance abuse treatment. Unpublished doctoral dissertation, University of New Mexico, Albuquerque. 12/16

13 Babor, T. F., & Del Boca, F. K. (Eds.). (2003). Treatment matching in alcoholism. Cambridge, England: Cambridge University Press. Baer, J. S., Beadnell, B., Garrett, S. B., Hartzler, B., Wells, E. A., & Peterson, P. L. (2008). Adolescent change language within a brief motivational intervention and substance use outcomes. Psychology of Addictive Behaviors, 22, Baker, A., Richmond, R., Haile, M., Lewin, T. J., Carr, V. J., Taylor, R. L., et al. (2006). A randomized controlled trial of a smoking cessation intervention among people with a psychotic disorder. American Journal of Psychiatry, 163, Ball, S. A., Martino, S., Nich, C., Frankforter, T. L., Van Horn, D, Crits-Christoph, P., et al. (2007). Site matters: Multisite randomized trial of motivational enhancement therapy in community drug abuse clinics. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 75, Baron, R. M., & Kenny, D. A. (1986). The moderator mediator variable distinction in social psychological research: Conceptual, strategic, and statistical considerations. Journal of Personality and Social Psychology, 51, Bem, D. J. (1967). Self-perception: An alternative interpretation of cognitive dissonance phenomena. Psychological Review, 74, Bem, D. J. (1972). Self-perception theory. In L. Berkowitz (Ed.), Advances in experimental social psychology (Vol. 6, pp. 1 62). New York: Academic Press. Bien, T. H., Miller, W. R., & Boroughs, J. M. (1993). Motivational interviewing with alcohol outpatients. Behavioural and Cognitive Psychotherapy, 21, Bien, T. H., Miller, W. R., & Tonigan, J. S. (1993). Brief interventions for alcohol problems: A review. Addiction, 88, Boardman, T., Catley, D., Grobe, J., Little, T., & Ahluwalia, J. (2006). Using motivational interviewing with smokers: Do therapist behaviors relate to engagement and therapeutic alliance? Journal of Substance Abuse Treatment, 31, Brown, J. M., & Miller, W. R. (1993). Impact of motivational interviewing on participation and outcome in residential alcoholism treatment. Psychology of Addictive Behaviors, 7, Burke, B. L., Arkowitz, H., & Menchola, M. (2003). The efficacy of motivational interviewing: A meta-analysis of controlled clinical trials. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 71, Carroll, K. M., Ball, S. A., Nich, C., Martino, S., Frankforter, T. L., Farentinos, C., et al. (2006). Motivational interviewing to improve treatment engagement and outcome in individuals seeking treatment for substance abuse: A multisite effectiveness study. Drug and Alcohol Dependence, 81, Carroll, K. M., Farentinos, C., Ball, S. A., Crits-Cristoph, P., Libby, B., Morgenstern, J., et al. (2002). MET meets the real world: Design issues and clinical strategies in the Clinical Trials Network. Journal of Substance Abuse Treatment, 23, Catley, D., Harris, K. J., Mayo, M. S., Hall, S., Okuyemi, K. S., Boardman, T., & Ahluwalia, J. (2006). Adherence to principles of motivational interviewing and client within-session behavior. Behavioural and Cognitive Psychotherapy, 34, Chafetz, M. E., Blane, H. T., Abram, H. S., Golner, J. H., Hastie, E. L., & Meyers, W. (1962). Establishing treatment relations with alcoholics. Journal of Nervous and Mental Disease, 134, Colby, S. M., Monti, P. M., Barnett, N. P., Rohsenow, D. J., Weissman, K., Spirito, A., et al. (1998). Brief motivational interviewing in a hospital setting for adolescent smoking: A preliminary study. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 66, Copello, A., Godfrey, C., Heather, N., Hodgson, R., Orford, J., Raistrick, D., et al. (2001). United Kingdom Alcohol Treatment Trial (UKATT): Hypotheses, design and methods. Alcohol and Alcoholism, 36, Dunn, C., Deroo, L., & Rivara, F. P. (2001). The use of brief interventions adapted from motivational interviewing across behavioral domains: A systematic review. Addiction, 96, Dunn, C., Droesch, R. M., Johnston, B. D., & Rivara, F. P. (2004). Motivational interviewing with injured adolescents in the emergency department: In-session predictors of change. Behavioural and Cognitive Psychotherapy, 32, Erickson, S. J., Gerstle, M., & Feldstein, S. W. (2005). Brief interventions and motivational interviewing with children, adolescents, and their parents in pediatric health settings: A review. Archives of Pediatrics and Adolescent Medicine, 159, Festinger, L. (1957). A theory of cognitive dissonance. Stanford, CA: Stanford University Press. Gaume, J., Gmel, G., & Daeppen, J.-B. (2008). Brief alcohol interventions: Do counsellors and patients communication characteristics predict change? Alcohol and Alcoholism, 43, Gollwitzer, P. M. (1999). Implementation intentions: Simple effects of simple plans. American Psychologist, 54, Gollwitzer, P. M., & Schaal, B. (1998). Metacognition in action: The importance of implementation intentions. Personality and Social Psychology Review, 2, /16

14 Gordon, T. (1970). Parent effectiveness training. New York: Wyden. Hettema, J., Steele, J., & Miller, W. R. (2005). Motivational interviewing. Annual Review of Clinical Psychology, 1, Hodgins, D. C., Ching, L. E., & McEwen, J. (2009). Strength of commitment language in motivational interviewing and gambling outcomes. Psychology of Addictive Behaviors, 23, Holder, H. D., Cisler, R. A., Longabaugh, R., Stout, R. L., Treno, A. J., & Zweben, A. (2000). Alcoholism treatment and medical care costs from Project MATCH. Addiction, 95, Houck, J. M., & Moyers, T. B. (2008). What you do matters: Therapist influence on client behavior during motivational interviewing sessions. Paper presented at the International Addiction Summit, Melbourne, Australia. Karno, M. P., & Longabaugh, R. (2005). An examination of how therapist directiveness interacts with patient anger and reactance to predict alcohol use. Journal of Studies on Alcohol, 66, Kuchipudi, V., Hobein, K., Fleckinger, A., & Iber, F. L. (1990). Failure of a 2-hour motivational intervention to alter recurrent drinking behavior in alcoholics with gastrointestinal disease. Journal of Studies on Alcohol, 51, Longabaugh, R., & Wirtz, P. W. (Eds.). (2001). Project MATCH hypotheses: Results and causal chain analyses (Project MATCH Monograph Series, Vol. 8). Rockville, MD: National Institute on Alcohol Abuse and Alcoholism. Luborsky, L., McLellan, A. T., Diguer, L., Woody, G., & Seligman, D. A. (1997). The psychotherapist matters: Comparison of outcomes across twenty-two therapists and seven patient samples. Clinical Psychology: Science and Practice, 4, Luborsky, L., McLellan, A. T., Woody, G. E., O Brien, C. P., & Auerbach, A. (1985). Therapist success and its determinants. Archives of General Psychiatry, 42, Madson, M. B., & Campbell, T. C. (2008). Measures of fidelity in motivational enhancement: A systematic review. Journal of Substance Abuse Treatment, 31, Malle, B. F. (2004). How the mind explains behavior: Folk explanations, meaning, and social interaction. Cambridge, MA: MIT Press. McLellan, A. T., Woody, G. E., Luborsky, L., & Goehl, L. (1988). Is the counselor an active ingredient in substance abuse rehabilitation? An examination of treatment success among four counselors. Journal of Nervous and Mental Disease, 176, Miller, W. R. (1983). Motivational interviewing with problem drinkers. Behavioural Psychotherapy, 11, Miller, W. R., & Baca, L. M. (1983). Two-year follow-up of bibliotherapy and therapist-directed controlled drinking training for problem drinkers. Behavior Therapy, 14, Miller, W. R., Benefield, R. G., & Tonigan, J. S. (1993). Enhancing motivation for change in problem drinking: A controlled comparison of two therapist styles. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 61, Miller, W. R., & Mount, K. A. (2001). A small study of training in motivational interviewing: Does one workshop change clinician and client behavior? Behavioural and Cognitive Psychotherapy, 29, Miller, W. R., Moyers, T. B., Arciniega, L., Ernst, D., & Forcehimes, A. (2005). Training, supervision and quality monitoring of the COMBINE Study behavioral interventions. Journal of Studies on Alcohol, Supplement 15, Miller, W. R., & Mun oz, R. F. (2005). Controlling your drinking. New York: Guilford Press. Miller, W. R., & Rollnick, S. (1991). Motivational interviewing: Preparing people to change addictive behavior. New York: Guilford Press. Miller, W. R., & Rollnick, S. (2002). Motivational interviewing: Preparing people for change (2nd ed.). New York: Guilford Press. Miller, W. R., Rollnick, S., & Moyers, T. B. (Director). (1998). Motivational interviewing [7-VHS videotape/dvd series]. Available from Miller, W. R., & Sovereign, R. G. (1989). The check-up: A model for early intervention in addictive behaviors. In T. Løberg, W. R. Miller, P. E. Nathan, & G. A. Marlatt (Eds.), Addictive behaviors: Prevention and early intervention (pp ). Amsterdam: Swets & Zeitlinger. Miller, W. R., Sovereign, R. G., & Krege, B. (1988). Motivational interviewing with problem drinkers: II. The Drinker s Check-up as a preventive intervention. Behavioural Psychotherapy, 16, Miller, W. R., Taylor, C. A., & West, J. C. (1980). Focused versus broad spectrum behavior therapy for problem drinkers. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 48, Miller, W. R., Villanueva, M., Tonigan, J. S., & Cuzmar, I. (2007). Are special treatments needed for special populations? Alcoholism Treatment Quarterly, 25(4), Miller, W. R., Yahne, C. E., Moyers, T. B., Martinez, J., & Pirritano, M. (2004). A randomized trial of methods to help clinicians learn motivational interviewing. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 72, Miller, W. R., Yahne, C. E., & Tonigan, J. S. (2003). Motivational interviewing in drug abuse services: A randomized trial. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 71, /16

15 Miller, W. R., Zweben, A., DiClemente, C. C., & Rychtarik, R. C. (1992). Motivational Enhancement Therapy manual: A clinical research guide for therapists treating individuals with alcohol abuse and dependence (Project MATCH Monograph Series, Vol. 2). Rockville, MD: National Institute on Alcohol Abuse and Alcoholism. Moyers, T. B. (2004). History and happenstance: How motivational interviewing got its start. Journal of Cognitive Psychotherapy: An International Quarterly, 18, Moyers, T. B., & Martin, T. (2006). Therapist influence on client language during motivational interviewing sessions: Support for a potential causal mechanism. Journal of Substance Abuse Treatment, 30, Moyers, T. B., Martin, T., Catley, D., Harris, K. J., & Ahluwalia, J. S. (2003). Assessing the integrity of motivational interventions: Reliability of the Skills Code. Behavioural and Cognitive Psychotherapy, 31, Moyers, T. B., Martin, T., Christopher, P. J., Houck, J. M., Tonigan, J. S., & Amrhein, P. C. (2007). Client language as a mediator of motivational interviewing efficacy: Where is the evidence? Alcoholism: Clinical and Experimental Research, 31(Suppl. 3), Moyers, T. B., Martin, T., Manuel, J. K., Hendrickson, S. M. L., & Miller, W. R. (2005). Assessing competence in the use of motivational interviewing. Journal of Substance Abuse Treatment, 28, Moyers, T. B., Miller, W. R., & Hendrickson, S. M. L. (2005). How does motivational interviewing work? Therapist interpersonal skill predicts client involvement within motivational interviewing sessions. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 73, Najavits, L. M., & Weiss, R. D. (1994). Variations in therapist effectiveness in the treatment of patients with substance use disorders: An empirical review. Addiction, 89, Patterson, G. R., & Forgatch, M. S. (1985). Therapist behavior as a determinant for client noncompliance: A paradox for the behavior modifier. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 53, Project MATCH Research Group. (1993). Project MATCH: Rationale and methods for a multisite clinical trial matching patients to alcoholism treatment. Alcoholism: Clinical and Experimental Research, 17, Project MATCH Research Group. (1997). Matching alcoholism treatments to client heterogeneity: Project MATCH posttreatment drinking outcomes. Journal of Studies on Alcohol, 58, Project MATCH Research Group. (1998a). Matching alcoholism treatments to client heterogeneity: Project MATCH threeyear drinking outcomes. Alcoholism: Clinical and Experimental Research, 22, Project MATCH Research Group. (1998b). Therapist effects in three treatments for alcohol problems. Psychotherapy Research, 8, Reichenbach, H. (1938). Experience and prediction. Chicago: University of Chicago Press. Rogers, C. R. (1959). A theory of therapy, personality, and interpersonal relationships as developed in the client-centered framework. In S. Koch (Ed.), Psychology: The study of a science. Vol. 3. Formulations of the person and the social context (pp ). New York: McGraw-Hill. Rollnick, S., Mason, P., & Butler, C. (1999). Health behavior change: A guide for practitioners. New York: Churchill Livingstone. Rollnick, S., & Miller, W. R. (1995). What is motivational interviewing? Behavioural and Cognitive Psychotherapy, 23, Rollnick, S., Miller, W. R., & Butler, C. C. (2008). Motivational interviewing in health care. New York: Guilford Press. Rubak, S., Sandbaek, A., Lauritzen, T., & Christensen, B. (2005). Motivational interviewing: A systematic review and metaanalysis. British Journal of General Practice, 55, Rubel, E. C., Sobell, L. C., & Miller, W. R. (2000). Do continuing education workshops improve participants skills? Effects of a motivational interviewing workshop on substance abuse counselors skills and knowledge. The Behavior Therapist, 23, 73 77, 90. Schoener, E. P., Madeja, C. L., Henderson, M. J., Ondersma, S. J., & Janisse, J. J. (2006). Effects of motivational interviewing training on mental health therapist behavior. Drug and Alcohol Dependence, 82, Sellman, J. D., Sullivan, P. F., Dore, G. M., Adamson, S. J., & MacEwan, I. (2001). A randomized controlled trial of motivational enhancement therapy (MET) for mild to moderate alcohol dependence. Journal of Studies on Alcohol, 62, Strang, J., & McCambridge, J. (2004). Can the practitioner correctly predict outcome in motivational interviewing? Journal of Substance Abuse Treatment, 27(1), 83. Treasure, J. L., Katzman, M., Schmidt, U., Troop, N., Todd, G., & desilva, P. (1998). Engagement and outcome in the treatment of bulimia nervosa: First phase of a sequential design comparing motivational enhancement therapy and cognitive behavioural therapy. Behaviour Research and Therapy, 37, Truax, C. B., & Carkhuff, R. R. (1967). Toward effective counseling and psychotherapy. Chicago: Aldine. 15/16

16 UKATT Research Team. (2005a). Cost effectiveness of treatment for alcohol problems: Findings of the randomized UK Alcohol Treatment Trial (UKATT). British Medical Journal, 331, UKATT Research Team. (2005b). Effectiveness of treatment for alcohol problems: Findings of the randomized UK Alcohol Treatment Trial (UKATT). British Medical Journal, 331, Valle, S. K. (1981). Interpersonal functioning of alcoholism counselors and treatment outcome. Journal of Studies on Alcohol, 42, Venner, K. L., Feldstein, S. W., & Tafoya, N. (2007). Helping clients feel welcome: Principles of adapting treatment cross culturally. Alcoholism Treatment Quarterly, 25, Villanueva, M., Tonigan, J. S., & Miller, W. R. (2007). Response of Native American clients to three treatment methods for alcohol dependence. Journal of Ethnicity in Substance Abuse, 6(2), White, W. L., & Miller, W. R. (2007). The use of confrontation in addiction treatment: History, science, and time for change. Counselor, 8(4), Winhusen, T., Kropp, F., Babcock, D., Hague, D., Erickson, S. J., Renz, C., et al. (2008). Motivational enhancement therapy to improve treatment utilization and outcome in pregnant substance users. Journal of Substance Abuse Treatment, 35, /16

Motivation gennem kommunikation - Den motiverende samtale

Motivation gennem kommunikation - Den motiverende samtale REDSKABER TIL AT MOTIVERE TIL FORANDRING FUA, KUA 25 oktober 2014 Tina Haren, psykolog Motivation gennem kommunikation - Den motiverende samtale 1 Indhold Introduktion til den motiverende samtale (MI)

Læs mere

Ti ting Den Motiverende Samtale ikke er

Ti ting Den Motiverende Samtale ikke er William R. Miller & Stephen Rollnick Oversat af Gregers Rosdahl efter Ten things that MI is not bragt i Behavioural and Cognitive Psychotherapy 2009, 37, 129-140 Indledning Det er 26 år siden, den første

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1.

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. Effektiv træning Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. december 2010 Dean Fixsen Dean Fixsen er leder af The National Implementation Research

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Oplæg på: Alkoholforebyggelse, hvad virker? Wokshop 2: Den korte rådgivende samtale Oprids af evidensen

Oplæg på: Alkoholforebyggelse, hvad virker? Wokshop 2: Den korte rådgivende samtale Oprids af evidensen Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent, ph.d. Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Professionshøjskolen Metropol abgh@phmetropol.dk 7248 9794 Oplæg på: Alkoholforebyggelse,

Læs mere

Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol

Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol 1/7 Indledning Samtale om Alkohol etableres som led i pilotprojektet Tidlig opsporing og Kort rådgivende samtale. Pilotprojektet tager afsæt i Strategi for mere

Læs mere

KL s Misbrugskonference

KL s Misbrugskonference KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

Den motiverende samtale en kort introduktion

Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale har fokus på at finde ressourcer til forandring hos borgeren og støtte hans eller hendes indre motivation. Rådgiverens vigtigste rolle

Læs mere

DEN MOTIVERENDE SAMTALE

DEN MOTIVERENDE SAMTALE DEN MOTIVERENDE SAMTALE - PÅ VELFÆRDSOMRÅDET LINE STAMPE OG LARS NELLEMANN DET VI GERNE VIL Vores afsæt hvorfor står vi her? Hvad er den motiverende samtale? Hvordan arbejder man med den motiverende samtale?

Læs mere

Anette Søgaard Nielsen, phd. Behandlingscenter Odense & Syddansk Universitet

Anette Søgaard Nielsen, phd. Behandlingscenter Odense & Syddansk Universitet Anette Søgaard Nielsen, phd Behandlingscenter Odense & Syddansk Universitet Måden, vi taler på Formidler vores oplevelse Bestyrker vores oplevelse Påvirker vores handlinger Skaber vores verden Patientens

Læs mere

HVAD VISER FORSKNINGEN? At lære Den Motiverende Samtale

HVAD VISER FORSKNINGEN? At lære Den Motiverende Samtale I denne artikel vil jeg præsentere nyeste forskning inden for hvordan man lærer Den Motiverende Samtale. Jeg vil præsentere empiriske undersøgelser og studier, der dokumenterer, at man ikke lærer Den Motiverende

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION? BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

INTRODUKTION Den Motiverende Samtale

INTRODUKTION Den Motiverende Samtale Ofte antager man i motivationsarbejdet, at motivation er noget der skal fyldes på udefra. At man som rådgiver skal overbevise personen om, hvad han/hun skal gøre, og at man skal levere det gode argument,

Læs mere

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition MAS et undersøgelses- og assessment redskab af metakognitive evner University of Copenhagen & Early Psychosis Intervention Center Kompetencecenter for Debuterende Psykose Ulrik Haahr Hanne-Grethe Lyse

Læs mere

Nordisk konference 2013

Nordisk konference 2013 Nordisk konference 2013 Evidensbaseret behandling af børneog ungdomspsykiatriske lidelser Hjørnesten og implementering 12. og 13. juni 2013 Aalborg AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL - PSYKIATRIEN VELKOMMEN

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Mindfulness forskning

Mindfulness forskning http://www.cfmm.dk/mindfulnessforskning Mindfulness forskning Forskning om mindfulness og meditations indvirkning på helbred og fysiologi Forbedret ordning i hjernens funktion EEG betyder Elektroencefalografi.

Læs mere

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis. Faglig Baggrund. Program

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis. Faglig Baggrund. Program Dias 1 Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis Logopæd og faglig konsulent Tine Egebjerg 2. Nordiske konference om stammen og løbsk tale Bergen, Norge, maj 2011 Dias 2

Læs mere

Profession Af Morten Hesse og Liese Recke

Profession Af Morten Hesse og Liese Recke Profession Af Morten Hesse og Liese Recke Psykolog fagligheden bør være i front på misbrugsområdet. Det kræver god organisering, og psykologerne må være specialister på deres område. Men det kniber med

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

UDDANNELSE 2011 Påbegyndt specialistuddannelse

UDDANNELSE 2011 Påbegyndt specialistuddannelse UDDANNELSE 2011 Påbegyndt specialistuddannelse 2011 Autoriseret af Dansk Psykolognævn 2009-2011 Selskab for Adfærds og Kognitiv Terapi (SAKT) 2-årigt efteruddannelsesforløb. 2006-2009 Kandidatgrad I psykologi

Læs mere

Sidder du fast i angstens spil?

Sidder du fast i angstens spil? INDLEDNING Sidder du fast i angstens spil? Det er, som om alt, der er forbundet med mulige og umulige katastrofer, tiltrækker din hjerne som en magnet. Du går i virkeligheden og bekymrer dig om og lægger

Læs mere

- Om systemisk og narrativ terapi i en verden, hvor evidens er. år. Tiderne er skiftet for familieterapifeltet, og vi står som terapeuter og

- Om systemisk og narrativ terapi i en verden, hvor evidens er. år. Tiderne er skiftet for familieterapifeltet, og vi står som terapeuter og Hvordan kan vi dokumentere, at det vi laver virker? - Om systemisk og narrativ terapi i en verden, hvor evidens er blevet en magtfaktor. Af Susanne Bargmann og Laura Tang Jensby Hverdagen for terapeuter

Læs mere

Coachingbaseret vejledning i forhold til overvægt og livsstilsforandring. Praksis. Hvad er coaching? Formål med coaching

Coachingbaseret vejledning i forhold til overvægt og livsstilsforandring. Praksis. Hvad er coaching? Formål med coaching Coachingbaseret vejledning i forhold til overvægt og livsstilsforandring Per Brændgaard, cand.scient. Ankerhus Seminarium Maj 2007 Coaching ud fra et vejledningsperspektiv og i forhold til ændring af sundhedsadfærd

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Danskerne synes følgende er ok:

Læs mere

MULIGE FORKLARINGER PÅ BORGERENS PROBLEMER

MULIGE FORKLARINGER PÅ BORGERENS PROBLEMER FORSTÅELSE, FORANDRING OG MOTIVATIONSSAMTALER, NÅR DER ER ET (FORMODET) ALKOHOLPROBLEM Program for 4. december 2012.Gentofte Jobcenter 10.10 12.00 - Runde med deltagernes forventninger og erfaringer 12.15

Læs mere

Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag.

Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag. Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag. Anette Søgaard Nielsen, cand. phil, phd. Enheden for Klinisk Alkoholforskning ansnielsen@health.sdu.dk

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

DET HELIOTROPISKE PRINCIP

DET HELIOTROPISKE PRINCIP Helios betyder sol på græsk, trope betyder vending Det heliotropiske princip bruges i naturvidenskaben om planter, der vedvarende vender sig mod solen, som f.eks. solsikken I virksomhedssammenhæng bruges

Læs mere

Nyhedsbrev fra Den Motiverende Samtale Sommer 2008 Tema: Motivation og Kommunikation

Nyhedsbrev fra Den Motiverende Samtale Sommer 2008 Tema: Motivation og Kommunikation Læs i dette temanummer om motivation som noget, der opstår i relationen mellem klient og rådgiver. Du kan også læse om efterårets spændende kurser i og vores SundhedsCoach Uddannelse. At kommunikere motiverende

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Modul 5B Intervention i et pædagogisk psykologisk perspektiv Januar 2008 11.983 anslag Gitte Holst Larsen (gl)1372685 Indholdsfortegnelse Modul

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder

Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder Program Præsentation Budskaber og den gravide modtager Forskningsprojektet Livsstil og graviditet Coaching Motivationssamtalen Forandringsspiralen Sammenfatning

Læs mere

Den mo'verende samtale Mo'va'on 'l adfærdsændring i forbindelse med helbredsproblemer og risikoadfærd

Den mo'verende samtale Mo'va'on 'l adfærdsændring i forbindelse med helbredsproblemer og risikoadfærd Den mo'verende samtale Mo'va'on 'l adfærdsændring i forbindelse med helbredsproblemer og risikoadfærd v/psykolog Monica Tafdrup Notkin Klinik for KorAdsterapi, GentoDe Program den mo'verende samtale 9.45

Læs mere

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Samtalens rammer og indhold I hvor stor grad fik du afklaret samtalens rammer (formål,

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk 1 Drop out rates average 47%; 10 22% of clients in care deteriorate. Therapists frequently fail to idenmfy failing cases; Lambert,

Læs mere

FORSKNINGSNYT AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP. Stof 22 www.stofbladet.dk

FORSKNINGSNYT AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP. Stof 22 www.stofbladet.dk FORSKNINGSNYT Får man abstinenser af at holde op med at ryge hash? AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP For ikke så mange år siden betragtede mange hash og pot som stoffer, man ikke kunne blive afhængig

Læs mere

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE PSYKOLOG I PRAKSIS Z SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE BAGGRUND? Ledigheden blandt psykologer har gennem længere tid været høj, og konkurrencen om de få ledige jobs er hård. Som nyuddannet psykolog kan det

Læs mere

Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag.

Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag. Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag. Anette Søgaard Nielsen, cand. phil, phd. Enheden for Klinisk Alkoholforskning ansnielsen@health.sdu.dk

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Introduktion til MITI

Introduktion til MITI Introduktion til MITI Hvad er MITI og hvordan bruges det Gregers Rosdahl, medlem af MINT inq. 13.09.2011 Introduktion til MITI I det følgende beskrives MITI og hvordan MITI bruges Du finder også information

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Udgivet i: Trillingsgaard, T., Trillingsgaard, A., & Webster- Stratton, C. (2014). Assessing the Effectiveness of

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode Inge Larsen, VFAs rejsehold Det sagde deltagerne på WAW Det har en kæmpe betydning hvordan viden bliver formidlet

Læs mere

TEMA 2013 FAKTAARK. Mænds mentale sundhed og problemer

TEMA 2013 FAKTAARK. Mænds mentale sundhed og problemer DK TEMA 2013 FAKTAARK Mænds mentale sundhed og problemer 2 HVORFOR TEMA OM MÆNDS MENTALE SUNDHED? Alt for mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det og kun halvdelen af de mænd, der

Læs mere

Den motiverende samtale i lægepraksis Af cand. psych. Birgit Trembacz og praktiserende læge Kim Bentzen

Den motiverende samtale i lægepraksis Af cand. psych. Birgit Trembacz og praktiserende læge Kim Bentzen 1 Den motiverende samtale i lægepraksis Af cand. psych. Birgit Trembacz og praktiserende læge Kim Bentzen Ændring af livsstilsproblemer såsom rygning, fedme, alkoholafhængighed, hashmisbrug, benzodiazepinmisbrug

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2. Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg

THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2. Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2 1 Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg PLAN FOR DEN NÆSTE TIME: Introduktion til CCC-2 Scoring af CCC-2

Læs mere

Spil og behandlingsprogrammer

Spil og behandlingsprogrammer Spil og behandlingsprogrammer KABS VIDENs konference 2013 "Stofmisbrug 2020" Psykolog Johan Eklund Ishiguro, 2006, p. 328 Antropomorfisering Dehumanisering PPR Hillerød 1) Spils psykologiske virkemidler

Læs mere

PERSONLIG POWER & GENNEMSLAGSKRAFT

PERSONLIG POWER & GENNEMSLAGSKRAFT ARKMANN RAINING ERSONLIG POWER & ENNEMSLAGSKRAFT DIT KONKRETE UDBYTTE EFTER AT HAVE DELTAGET ER BL.A.» Du er langt dygtigere til at lave en god mental forberedelse og sætte dig selv op inden din præsentation.

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI Psykiatrisk Afdeling Middelfart 2015 og frem 10. december VÆRDIER - RELATIONELLE EVNER Vi udfolder Psykiatriens værdier: respekt, faglighed og ansvar, ved at handle i tiltro til,

Læs mere

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller EVIDENS Af Sine Møller Det da evident! Uden dokumentation for effekten risikerer vi, at behandlingen enten ikke virker eller gør mere skade end gavn, påpeger psykolog i Socialstyrelsen. Vi får aldrig garantier,

Læs mere

Psyke og Logos konference Københavns Universitet 18.01.08. Esben Hougaard Psykologisk Institut, Århus Universitet

Psyke og Logos konference Københavns Universitet 18.01.08. Esben Hougaard Psykologisk Institut, Århus Universitet Evidenskravet til psykologisk forskning: Psykoterapiforskning og evidens Psyke og Logos konference Københavns Universitet 18.01.08 Esben Hougaard Psykologisk Institut, Århus Universitet Referencer med

Læs mere

MOTIVATIONSSAMTALEN. Et træningskursus for behandlere i den danske sundhedssektor. Paul Gandil. Joost Alexander

MOTIVATIONSSAMTALEN. Et træningskursus for behandlere i den danske sundhedssektor. Paul Gandil. Joost Alexander MOTIVATIONSSAMTALEN Et træningskursus for behandlere i den danske sundhedssektor Paul Gandil Esplanaden 34 G 123 København K 33152121 www.paulgandil.dk Joost Alexander Sindsvhilevej 13, st. 2000 Frederiksberg

Læs mere

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Aarhus Universitetshospital Definition of ccbt... any computerized information technology that uses patient input to make at least some psychotherapy decisions

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Tilbagefalds Forebyggende Rådgivning (RPC) AH-D321 Norge 2014 HOVEDTELEFON

Tilbagefalds Forebyggende Rådgivning (RPC) AH-D321 Norge 2014 HOVEDTELEFON Tilbagefalds Forebyggende Rådgivning (RPC) AH-D321 Norge 2014 HOVEDTELEFON 1 Kriterier for deltagelse i RPC 1. Problem relateret til misbrug af AoS 2. Stabil og fri af abstinenssymptomer 3. Genkender AoS

Læs mere

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA)

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) Navn: Dato: For hvert spørgsmål bedes du sætte én cirkel om pointværdien ud for det udsagn eller tidspunkt som bedst beskriver

Læs mere

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind HM Psykoterapeut Heilesen & Mygind Uddannelsens formål De studerende på Heilesen & Myginds 4-årige psykoterapeutuddannelse HM Psykoterapeut undervises i Transbiologisk Psykoterapi. et med uddannelsen i

Læs mere

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Person Centered and Experiential Psychotherapy

Person Centered and Experiential Psychotherapy Person Centered and Experiential Psychotherapy Videreuddannelse for psykologer til specialist i psykoterapi 2011-2012 Institut for Personcentreret og Oplevelsesorienteret Psykoterapi (IPCOPT) tilbyder

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Sundhedsloven 141. Kommunalbestyrelsen tilbyder

Læs mere

PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM

PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM Formål Projektets overordnede formål er at forbedre håndteringen af vold og aggressioner på psykiatriske

Læs mere

Mentorgrundkursus. - for dig der arbejder med unge og unge voksne. 3-dags kursus fordelt over 3 mdr.

Mentorgrundkursus. - for dig der arbejder med unge og unge voksne. 3-dags kursus fordelt over 3 mdr. Mentorgrundkursus - for dig der arbejder med unge og unge voksne 3-dags kursus fordelt over 3 mdr. Dato Ryomgård Dag 1 d.11. februar Dag 2 d.17. marts Dag 3 d.14. april Tilmeldingsfrist d. 11. januar 2015)

Læs mere

persolog Personlig Mestringsrapport

persolog Personlig Mestringsrapport persolog Personlig Mestringsrapport Instruktioner til persolog Online Rapporter Personlig Mestring Oversigt over rapportelementer og bestillingsmuligheder: persolog online rapporter Personlig Mestring

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Motivation & Ambivalens

Motivation & Ambivalens Motivation & Ambivalens Samtalen om alkohol Pia Kesmodel & Lisa Lærke Iversen 3. oktober 2011 Motivation og ambivalens. Kan gode råd og løftede pegefingre få nogen til at ændre adfærd? Motivation Består

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle. Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Hvad l rte du mon af denne antologi?

Hvad l rte du mon af denne antologi? Hvad l rte du mon af denne antologi? Af redaktøren Annette Hildebrand Jensen Måske læste du kun et par af artiklerne i denne bog, måske slugte du det hele. Det kan være, at du særligt stak næsen i de udenlandske

Læs mere

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Eksistentiel dynamisk psykoterapi bygger på eksistensfilosofien og henter således inspiration hos tænkere som Søren Kierkegaard, Martin Heidegger, Jean-

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Forældretræningsprogrammer i behandlingen af ADHD hos småbørn:

Forældretræningsprogrammer i behandlingen af ADHD hos småbørn: Forældretræningsprogrammer i behandlingen af ADHD hos småbørn: Forskningsprotokol til et randomiseret kontrolleret effektivitetsstudie af the New Forest Parenting Programme på en klinisk kohorte af danske

Læs mere

Hvad ved vi om HC i Kina?

Hvad ved vi om HC i Kina? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Kinesisk Huntingtons Chorea-netværk lanceret Kinesisk HC-netværk er blevet lanceret. En god nyhed

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

IDEKATALOG TIL LEDELSE AF FORBEDRINGSPROJEKTER

IDEKATALOG TIL LEDELSE AF FORBEDRINGSPROJEKTER IDEKATALOG TIL LEDELSE AF FORBEDRINGSPROJEKTER Idekatalog til ledelse af forbedringsprojekter Version 3, 1. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre?

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? To typer samtaler om alkohol 1. Kort opsporende samtale Systematisk indarbejdet vane Medarbejdere der har

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere