På vej mod en teori om Motivational Interviewing

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "På vej mod en teori om Motivational Interviewing"

Transkript

1 Oversat af Tina Haren og Gregers Rosdahl efter Toward a Theory of, American Psychologist, 2009 (64)6, Den vidt udbredte kliniske metode, (MI) (dansk: den motiverende samtale), opstod gennem en sammensmeltning af videnskab og praksis. Udover et stort fundament af kliniske forsøg, er der sket store fremskridt i forståelsen af MI og de underliggende mekanismer gennem hvilke MI påvirker adfærdsændringer. En sådan identifikation af de aspekter fra praksis, som er relevante for resultatet af behandling, er vigtig, både i forhold til teoriudvikling og i forhold til at bidrage med ny viden til praksis samt til den kliniske uddannelse. Her foreslås et udkast til en teori om MI, der har vægt på to specifikke aktive komponenter: en relationel komponent med fokus på empati og MI s relationelle ånd samt en teknisk komponent, der involverer differentieret frembringelse og styrkelse af klientens forandringsudsagn. Som resultat heraf opstår en kausalkædemodel, der forbinder uddannelse af terapeuter med terapeutens adfærd og klientens udsagn i behandlingssessioner med outcome efter endt behandling. I psykologisk videnskab har der været lagt meget vægt på det, som Reichenbach (1938) kaldte the context of justification. Adfærdsforskere har værdsat denne proces, hvor man starter med en teori, udvinder empiriske hypoteser fra denne for så at teste disse hypoteser empirisk. Reichenbach fastholdte, at god videnskab involverer et samspil mellem denne teoritestende proces og the context of discovery, hvorved nye ideer og teorier opstår. Mislykkede forsøg på at bekræfte hypoteser udgør særlig frugtbare muligheder for videnskaben. Hvis uventede fund tages alvorligt, fører de en tilbage til tegnebrættet for nye ideer, så man kan udvikle en bedre teori til videre testning. Denne artikel evaluerer tre årtiers forskning og udvikling af (MI). MI s metode og forskning opstod ud fra en serie af uforklarlige outcomes, der førte til et teoriudkast om de underliggende mekanismer bag denne korte form for psykoterapi. s oprindelse Terapeuteffekt Det var et uventet fund, som ledte opmærksomhed hen på den effekt, som interpersonelle processer har på adfærdsændring. Som en del af forberedelserne til et klinisk forsøg af adfærdsterapi for overforbrug af alkohol (Miller, Taylor, & West, 1980) trænede Miller ni behandlere i adfærdsterapi (Miller & Munoz, 2005) og i den klientcentrerede færdighed akkurat empati (Rogers, 1959). Da behandlerne først var blevet certificerede, observerede tre supervisorer behandlerne, mens de brugte adfærdsinterventionen til selvhenvendte ambulante klienter, og uafhængigt af hinanden rangordnede supervisorerne graden af udvist empatisk forståelse hos behandlerne. Den professionelles empati under terapi prædikterede overraskende to tredjedele af varians i klienternes alkoholforbrug 6 måneder senere (r=.82, p<.0001). Selv 12 og 24 måneder efter behandling fortsatte den professionelles empati med henholdsvis at forklare halvdelen (r=.71) og en fjerdedel (r=.51) af variansen i adfærds-outcome (Miller & Baca, 1983). Effekten af behandlerstil var meget større end forskellene mellem de behandlingsformer, som man sammenlignede. Valle (1981) rapporterede ligeledes, at det var alkoholbehandleres klientcentrede og interpersonelle evner, der forklarede en væsentlig andel af variansen i tilbagefaldsrate med en randomiseret klientgruppe. Efterfølgende studier har ligeledes vist store forskelle i forbrug af stoffer afhængigt af den behandler, som klienterne var randomiseret til (Luborsky, McLellan, Diguer, Woody, & Seligman; 1997; Luborsky, McLellan, Woody, O Brien, & Auerbach, 1985; McLellan, Woody, Luborsky, & Goehl, 1988). En klinisk stil Med disse overraskende fund i bagagen tog Miller på orlov i Bergen, Norge. Hans første artikel om (Miller, 1983) var et uventet produkt af samarbejdet med en gruppe af kollegaer derfra. Han var blevet inviteret til at undervise i adfærdsbehandling af alkoholproblemer og blev samtidig bedt om jævnligt at mødes med en gruppe 1/16

2 og styrkelse af klientens egne verbaliseringer af motivation for forandring. Argumenter i mod forandring ( status quo udsagn, som oprindeligt blev forstået som modstand i MI) repræsenterede den anden side af klientens ambivalens, som den professionelle responderede empatisk på. Dette stod i klar kontrast til den konfronterende stil fra den tids behandling af afhængighed (White & Miller, 2007). At argumentere i mod modstand virkede ofte stik i mod hensigten, idet det frembragte mere forsvar af status quo. Et styrende princip i MI var, at det var klienten, ikke den professionelle, der skulle give udtryk for grundene til forandring. William R. Miller William R. Miller, Center on Alcoholism, Substance Abuse, and Addictions, University of New Mexico; Gary S. Rose, Clinical Psychology Program, Massachusetts School of Professional Psychology. This work was supported in part by Grant K05-AA00133 from the National Institute on Alcohol Abuse and Alcoholism, Grant from the Robert Wood Johnson Foundation, and Grant U10-DA01583 from the National Institute on Drug Abuse. Correspondence concerning this article should be addressed to William R. Miller, Center on Alcoholism, Substance Abuse, and Addictions (CASAA), MSC , University of New Mexico, Albuquerque, NM unge psykologer. Denne gruppe bad ham demonstrere, hvordan han ville reagere på klienter, som de behandlede, og i denne rollespilsproces stoppede de ham ofte for at spørge om, hvorfor han sagde, det han sagde, hvor han var på vej hen, og hvad der styrede hans måde at tænke på. Dette gav ham lejlighed til at verbalisere, hvad der hidtil havde været en implicit model, som guidede hans kliniske praksis en model han ikke havde været bevidst om, og som adskilte sig fra de adfærdsterapiformer, som han ellers underviste i. På baggrund af noter fra denne proces nedskrev Miller en konceptuel model og nogle kliniske guidelines for Motivational Interviewing (MI). Fokus var på at respondere forskelligt på klientudsagn i en generel empatisk og personcentreret stil. Særlig opmærksomhed var rettet mod frembringelse Da Miller beskrev MI, udforskede han lighedspunkter mellem denne konceptuelle tilgang og tidligere psykologiske teorier. Den forandringsfremmende værdi det har at høre sig selv argumentere for forandring var forbundet til Festingers (1957) beskrivelse af kognitiv dissonans og med Bems (1967, 1972) reformulering (af Festingers teori) som self-perception teori. Ligeledes relevant var Rogers' (1959) teori om de nødvendige og tilstrækkelige interpersonelle betingelser for forandring. Den støttende atmosfære beskrevet af Rogers virkede som en ideel, ikke-truende kontekst at udforske klienters ambivalens i og til at frembringe deres egne grunde til forandring. Miller sendte manuskriptet til adskillige kollegaer for at få deres kommentarer. Blandt dem var Ray Hodgson, den daværende redaktør af det Britiske tidsskrift Behavioural Psychotherapy, som overtalte ham til at publicere en forenklet version af den konceptuelle artikel (Miller, 1983). Evaluering af effekten af Motivational Interviewing MI sammen med udredningsfeedback: The Drinker s Check-Up Da Miller vendte tilbage til New Mexico, fortsatte han arbejdet med at udvikle det, der var opstået. Analyse af kliniske forsøg pegede på seks komponenter, der ofte var til stede i effektive korte interventioner (Brien, Miller, & Tonigan, 1993). Disse blev forkortet med forkortelsen FRAMES: Feedback, Råd om forandring, Ansvar for personlig forandring, Menu af valgmuligheder, en Empatisk stil, og Støtte 2/16

3 til mestringsevne. Dette førte til udviklingen af Drinker s Checkup (DCU) (Miller & Sovereign, 1989). DCU en kombinerede MI med personlig feedback af testresultater sammenlignet med populations- eller kliniske normer. Man forventede, at DCU en ville øge engagementet i behandlingen for alkoholproblemer - en effekt tidligere rapporteret af Chafetz et al. (1962). Et randomiseret forsøg viste dog ingen effekt på, hvor mange der søgte behandling i forhold til en kontrolgruppe på venteliste (Miller, Sovereign, Krage, 1988). I stedet viste DCU-gruppen en brat mindskelse af alkoholforbrug, en forandring som man også så hos gruppen på venteliste, da de sidenhen fik en DCU. Dette fund blev gentaget i et yderligere randomiseret forsøg (Miller, Benefield, & Tonigan, 1993). Det virkede til, at DCU en alene formåede at skabe signifikant forandring i forbrug af alkohol. Denne særlige kombination af MI med udredningsfeedback blev senere kaldt motivational enhancement therapy (MET) og er senere blevet udviklet til en manualstyret kort behandling (Miller, Zweben, DiClemente, & Rychtarik, 1992). MI føjet til en anden aktiv behandling De tre næste kliniske forsøg evaluerede MI som indledning til behandling. I alle tre forsøg blev klienter, der påbegyndte misbrugsbehandling, randomiseret til enten at modtage eller til ikke at modtage en enkelt session med MI ved opstart af behandling. I alle tre forsøg viste klienter, der havde fået MI, dobbelt så meget total afholdenhed 3-6 måneder efter behandling i forhold til dem, som fik den samme behandling uden MI ved opstart. Dette var både efter indlæggelse (Brown & Miller, 1993) samt for voksne efter ambulant behandling for voksne (Bien, Miller, & Boroughs, 1993) og hos teenagere (Aubrey, 1998). MI forbedrede også fastholdelse signifikant (Aubrey, 1998) og motivation for forandring bedømt af professionelle uden kendskab til, hvilken gruppe deltagerne tilhørte (Brown og Miller, 1993). Nyt terræn På en orlov i 1989 i Australien mødte Miller Stephen Rollnick, som forklarede ham, at MI var populært i behandling af afhængighed i Storbritannien, og som opfordrede ham til at skrive mere om MI. Dette førte til deres fælles forfatterskab af den første bog om MI (Miller & Rollnick, 1991), som uddybede den kliniske metode (Moyers, 2004). Rollnick fortsatte med at udvikle nye anvendelser af MI inden for sundhedssektoren (Rollnick, Mason, & Butler, 1999; Rollnick, Miller, & Butler, 2008). Mere end 200 kliniske forsøg af MI er blevet publiceret, og effektbedømmelser og metaanalyser begynder (Burke, Arkowitz, & Menchola, 2003; Dunn, Deroo, & Rivara, 2001; Erickson, Gerstle, & Feldstein, 2005; Hettema, Steele, & Miller, 2005; Rubak, Sandbaek, Lauritzen, & Christensen, 2005) at vise positiv effekt inden for en række områder herunder rehabilitering efter hjertekarsygdomme, diabeteshåndtering, kostændring, hypertension, stofmisbrug, reduktion af infektionsrisiko, håndtering af kroniske mentale lidelser, overforbrug af alkohol, ludomani, rygning samt mentale lidelser kombineret med misbrugsproblemer. Overraskende var den specifikke effektstørrelse større (Burke, et al., 2003) og mere vedvarende (Hettema et al., 2005), når MI var føjet til en anden aktiv behandling, et noget kontraintuitivt fund, da man måske kunne forvente større effekt, når konkurrenten er ingen behandling overhovedet. Dette antyder, at der kan opstå en synergieffekt, når MI kombineres med andre behandlingsmetoder. Nylige publikationer har inkluderet bredere anvendelse af MI inden for adfærdsændringer (Miller & Rollnick, 2002), sundhedssektoren (Rollnick et al., 2008) samt inden for behandling af psykologiske problemer (Arkowitz, Westra, Miller, & Rollnick, 2008). Multicenterforsøg Projektet MATCH var det første multicenterforsøg af MET. Der var 9 psykoterapicentre med i forsøget med i alt 1726 klienter (Project MATCH Research Group, 1993). Resultaterne gennem tre års opfølgning var de samme for en 4-sessioners MET og de to 12-sessioners behandlingsmetoder, som MET blev sammenlignet med. Således var MET mere omkostningseffektiv (Babor & Del Boca, 2003; Holder et al., 2000; Project MATCH Research Group, 1997, 1998a). Lignende resultater kom fra et Britisk 3-center forsøg, der sammenlignede MET med en 8-sessioners familieterapi (United Kingdom Alcohol Treatment Trial - UKATT) (Copello et al., 2001; UKATT Research Team, 2005a, 2005b). 3/16

4 The Clinical Trials Network, en del af The U.S. National Institute on Drug Abuse, har gennemført seks multicenterforsøg af MI og MET sammenlignet med standardbehandling for stofmisbrug og afhængighed (Carroll et al., 2002). Man fandt, at MI-baserede interventioner skabte vedholdende reduktioner i alkoholforbrug (Ball et al., 2007) og fremmede fastholdelse i behandling (Carroll et al., 2006). Man fandt også forskelle i effekt afhængigt af center, idet MET viste særlig fordelagtig effekt på nogle centre men ikke på andre (Ball et al., 2007; Winhusen et al., 2008). Blandede resultater Ikke alle forsøg har været positive. Der er blevet rapporteret nulfund for MI, for eksempel med spiseforstyrrelser (Treasure et al., 1998), stofmisbrug og afhængighed (Miller, Yahne, & Tonigan, 2003; Winhusen et al., 2008), rygning (Baker et al. 2006; Colby et al., 1998) og overforbrug af alkohol (Kuchipudi, Hobein, Fleckinger, & Iber, 1990). Selv ved velkontrollerede multicenterforsøg har man fundet, at MI virker på nogle centre og ikke på andre (Ball et al., 2007; Winhusen et al., 2008). Det er tydeligt, at nogle klinikere er signifikant mere effektive end andre til at give den samme MI-baserede behandling (Project MATCH Research Group, 1998b), og selv i forsøg med positive resultater er der selvfølgelig en vis del af klienter, som ikke responderer på MI. Gary S. Rose Effekten af MI kan også variere mellem grupper. I en metaanalyse har man fundet, at effektstørrelsen af MI blev fordoblet, når modtagerne primært var fra minoritetsgrupper sammenlignet med hvide ikke-spanske amerikanere (Hettema et al., 2005). En retrospektiv analyse af data fra projekt MATCH viste, at indianere responderede særlig godt på MET sammenlignet med kognitiv adfærdsterapi eller 12-trins behandling (Villanueva, Tonigan & Miller, 2007). Ligeledes har Clinical Trials Network studier fundet nogen evidens for særligt udbytte af MET hos gravide stofbrugere fra minoritetsgrupper (Winhusen et al., 2008). En sådan variation i resultater mellem og inden for studier, indikerer behovet for at forstå, hvornår og hvordan behandling virker, og de behandlingsforhold, der kan påvirke behandlingens effektivitet. Hvis man skal finde det, som skaber effekt, kræver det, at behandlingens sorte boks åbnes, samt at sammenhængen mellem, hvordan behandlingen leveres og klienters outcome, undersøges - en forskningstilgang, der blev pioneret af Carl Rogers og hans studerende (Truax & Carkhuff, 1967). Evaluering af s underliggende processer Den implicitte kausalkæde, der oprindeligt blev antaget i MI, var relativt ligetil (Miller, 1983). Adfærdsændring blev styrket ved at få klienter til at verbalisere deres grunde for forandring ( change talk ; Miller & Rollnick, 2002). Omvendt ville frembringelse af status quo udsagn favorisere status quo i adfærd. Dette er en teknisk hypotese omkring effekten af MI: kyndig brug af MI s teknikker vil føre til flere forandringsudsagn hos klienter i sessioner og mindske status quo udsagn, hvilket til gengæld vil prædiktere adfærdsændring. En anden faktor, der fra begyndelsen forventedes at være vigtig for effektiviteten af MI, var klient-behandler forholdet og mere specifikt den terapeutiske færdighed empatisk forståelse (Gordon, 1970; Rogers, 1959; Truax & Carkhuff, 1967). Rogers (1959) antog, at akkurat empati, kongruens og positiv anerkendelse er kritiske terapeutiske betingelser, som skaber en atmosfære med tryghed og accept, hvori klienter sættes fri til at udforske og forandre sig. Man antog, at disse relationelle faktorer i sig selv ville forårsage positiv forandring (Miller, 1983). Som beskrevet ovenfor, viste 4/16

5 studier før introduktionen af MI et specifikt og stærkt forhold mellem den professionelles grad af empati og outcomes i forbrug af alkohol (Miller et al., 1980; Valle, 1981). Disse tekniske og relationelle komponenter er ikke rivaler eller inkompatible hypoteser. Psykoterapiforskning har længe hævdet, at det er en kombination of specifikke (tekniske) og generelle eller non-specifikke (relationelle) faktorer, som påvirker outcome. Figur 1 illustrerer en række måder, hvorpå MI kan facilitere adfærdsændring. Resten af denne artikel vil undersøge aktuel empirisk evidens for de forskellige led i denne formodede kæde. Måling af processer i MI og fidelitet Før en gennemgang af MI s procesforskning, er en kort forklaring omkring, hvordan den professionelles fidelitet i MI er blevet vurderet, på sin plads. Vi kender ikke til nogen reliabel og valid måde, hvormed man kan måle fidelitet i MI anden end gennem den direkte kodning af optagelser fra praksis. De professionelles selv-rapporterede færdigheder i MI har vist sig ikke at være relaterede til faktiske vurderinger af praksis fra uddannede kodere (Miller & Mount, 2001; Miller, Yahne, Moyers, Martinez & Pirritano, 2004), og det er de sidstnævnte vurderinger, som prædikterer outcome. Sådanne vurderinger kræver til gengæld træning af kodere, så der nås en inter-rater reliabilitet (ensartede vurderinger koderne i mellem), hvilket i sig selv er en udfordrende proces (Miller, Moyers, Arciniega, Ernst & Forcehimes, 2005). Det første redskab til procesvurdering i MI the Skill Code eller MISC blev udviklet af Miller og Mount (2001) og videreudviklet i efterfølgende kliniske forsøg (Miller et al., 2004; Moyers, Martin, Catley, Harris, & Ahluwalia, 2003). Den oprindelige MISC krævede tre gennemlytninger af samtalen: en til global færdighedsvurdering, en til den professionelles og til klientens udsagn samt en for relativ taletid. Kategorierne og definitionerne blev videreudviklet i takt med erfaring, så koder, der var overflødige eller manglede reliabilitet blev fjernet, og der kom skarpere distinktioner, hvilket gav den nuværende MISC version 2.1 sin form (http://casaa.unm.edu/download/misc. pdf). For at mindske tidsforbrug blev et simplificeret kodningssystem udviklet (MI Treatment Integrity - MITI), der alene har fokus på den professionelles adfærd (Moyers, Martin, Manuel, Hendrickson & Miller, 2005). Sidenhen er en række andre kodningssystemer til MI blevet udviklet og undersøgt (Madsen & Campbell, 2008). Apodaca og Longabaugh (2009) har efter et review af MI s procesforskning konkluderet, at MI adskiller sig pålideligt fra minimale/placebo kontrol betingelser, standardbehandling og andre aktive behandlinger såsom kognitiv adfærdsterapi i antal af både MI-konsistente og MI-inkonsistente udsagn fra den professionelle. MI påvirker forandringsudsagn For at kunne yde støtte til den tekniske hypotese, er det først nødvendigt at vise, at MI påvirker den prædikterede mediator (Baron & Kenny, 1986), som i dette tilfælde er forandringsudsagn - klientudsagn, som taler for forandring. Modstand var til at begynde med beskrevet som det modsatte af forandringsudsagn, nemlig udsagn, der taler for status quo (Miller & Rollnick, 1991). I figur 1 bliver dette forhold mellem MI og klientudsagn vist i sti 1 og 2. I det første studie, der inkorporerede MI procesmål blev klienter som modtog DCU en randomiseret til en af to former Træning i MI 8 9 Behandlerempati og MI s ånd 10 Den professionelles brug af MI-konsistente metoder 2 1 Klientens forberedende forandringsudsagn og mindskede modstand Forpligtelse til adfærdsændring Adfærdsændring 6 Fig. 1. Antagede forbindelser mellem proces- og outcome-variabler i (MI) 5/16

6 for personlig feedback (Miller et al., 1993). I den ene form for feedback forsøgte behandlerne at overbevise klienterne om behovet for forandring og konfronterede samtidig modstand, når det opstod. I modsætning til dette, fokuserede MI behandlere på at forstå klienternes perspektiver ved hjælp af reflekterende lytning og ved at frembringe klienternes egne bekymringer. Det var samme behandlere, som gennemførte begge interventioner. Klienter, der modtog feedback ved hjælp af MI ytrede dobbelt så mange forandringsudsagn og halvt så meget modstand. Denne forskel mellem grupperne lignede den som Patterson og Forgatch (1985) fandt, hvor klientmodstand skiftevis blev øget og mindsket simultant med, at behandlerne undervejs i sessionerne skiftede mellem henholdsvis konfronterende og personcentrerede terapiformer. Disse studier indikerer, at klienters forandringsudsagn og modstand i høj grad er påvirkelige af den professionelles stil. Der kom mere evidens for, at MI påvirker forandringsudsagn fra psykolingvistisk analyse af optagelser fra sessioner før versus efter, at professionelle var blevet trænet i MI. Efter træning i MI viste behandlernes klienter signifikant højere frekvens og styrke af forandringsudsagn, især når behandlernes MI træning havde været af den mere intense slags (Amrhein, Miller, Yahne, Knupsky, & Hochstein, 2004; Houck & Moyers, 2008; Miller et al., 2004). Lignende resultater fandt man efter en intervention med MI træning af ansatte fra psykiatrien (Schoener, Madeja, Henderson, Ondersma, & Janisse, 2006). Moyers og kollegaer (Moyers & Martin, 2006; Moyers, Martin, Christopher, Houck, Tonigan, og Amrhein, 2007) fandt yderligere evidens for sammenhængen mellem MI og forandringsudsagn. Ved hjælp af et sekventielt kodningssystem til klient og behandlerudsagn, analyserede de 38 tilfældigt udvalgte MET sessioner fra projekt MATCH. Da de undersøgte sammenhængene mellem den professionelles MI-konsistente og MI-inkonsistente udsagn samt forandringsudsagn og modstand, fandt de stærk opbakning til den underliggende hypotese. Især MI-konsistente udsagn havde tendens til at blive fulgt op af forandringsudsagn, hvorimod MI-inkonsistente udsagn blev fulgt op af status quo udsagn. Der var tilsyneladende en synergi mellem behandler- og klientudsagn, idet at MI udløste forandringsudsagn, som så efterfølgende øgede sandsynligheden for flere MI-konsistente behandlerudsagn. Samlet set yder disse data stærk støtte til sti 1 og 2 i Figur 1. MI-konsistent praksis øger signifikant forandringsudsagn og mindsker modstand. Forandringsudsagn prædikterer forandring Et andet led i kæden er forholdet mellem klientforandringsudsagn og outcome (sti 3, 4 og 5 i Figur 1). Det som forudsiges her, at adfærdsændringer vil være direkte relaterede til klienternes forandringsudsagn under en MI-session og omvendt relaterede til status quo. Tidlig støtte til dette forhold kom fra analyse af optagelser fra DCU-sessioner (Miller et al., 1993). Frekvensen af klienters modstand i sessioner var en stærk prædiktor for deres forbrug af alkohol efter 6, 12 og 24 måneder; jo mere modstand klienterne havde udvist, jo større alkoholforbrug havde de. Der blev dog ikke observeret nogen signifikant sammenhæng mellem frekvensen af forandringsudsagn og outcome. Dernæst brugte Millers forskningsgruppe kodningssystemet MISC (the Skills Code) til at analysere de første 20 minutter af MI-samtaler fra et klinisk forsøg af MI (Miller et al., 2003). Igen fandt man ingen sammenhæng mellem frekvens af forandringsudsagn og outcome i adfærd et problem for kausalkæden. Psykolingvisten Paul Amrhein foreslog et alternativt klassificeringssystem baseret på hans analyse af det naturlige sprog, som folk bruger til at tale om forandring og forpligtelse (Amrhein, 1992). Ved brug af de samme MI optagelser fra det samme kliniske forsøg, opdelte han forandringsudsagn i lingvistiske underkategorier, der reflekterede forskellige typer af motivation for forandring: ønsker, evner, grunde, nødvendighed og forpligtelse. I stedet for bare at tælle forekomsten af disse talehandlinger, brugte han en etableret taksonomi til at vurdere styrken af udsagn, der 6/16

7 talte for forandring (afholdenhed fra stoffer) eller status quo (fortsat brug af stoffer). De tre år, han brugte på dette arbejde, gav et værdifuldt indblik i processerne i MI. En af de seks lingvistiske kategorier prædikterede direkte og sikkert adfærdsændring: styrken af forpligtelsesudsagn. Styrken af udtrykte ønsker, evner, grunde og nødvendighed af forandring prædikterede alle pålideligt styrken af forpligtelse, men ingen af dem prædikterede adfærdsændring direkte. I den forstand virkede disse til at være forberedende skridt mod forpligtelse. Endvidere var det mønstret i styrken af forpligtelse, der prædikterede outcome: En stigende grad af forpligtelse over MI-sessionen var associeret med afholdenhed det efterfølgende år - med klientudsagn mod slutningen af sessionen som de stærkeste prædiktorer (Amrhein, Miller, Yahne, Palmer, & Fulcher, 2003). Hvorfor var det ikke lykkedes os at finde denne effekt tidligere? Fordi vi rent faktisk havde undersøgt det forkerte parameter (interceptet i stedet for kurven) for det forkerte mål (frekvens i stedet for styrke) for den forkerte variabel (forandringsudsagn i stedet for forpligtelse) fra den forkerte del af sessionen (begyndelsen i stedet for slutningen). Den prognostiske sammenhæng mellem klienters forpligtelsesudsagn og adfærdsændring blev bekræftet igen af efterfølgende forskning, hvor man undersøgte kognitivadfærdsterapi for stofmisbrug (Aharanovich, Amrhein, Bisaga, Nunes og Hasin, 2008). Gennemsnitlig styrke af forpligtelse prædikterede stoffri urinprøver, og en positiv kurve for forpligtelsesstyrke fra sessionerne prædikterede fastholdelse i behandling. Disse resultater fra Amrhein blev repliceret hos mennesker med spilleafhængighed af Hodgins, Ching og McEwen (2009). Forpligtelsesudsagn prædikterede specifikt outcome målt i spilleadfærd efter 12 måneder, hvilket forberedende forandringsudsagn (ønsker, evner, grunde og nødvendighed) ikke gjorde. Disse studier støtter op om robustheden af forpligtelse som et begreb, der prædikterer klient-outcome, ikke bare i MI, men i adfærdsterapi generelt. Implikationen for praksis er, at MI kan frembringe klienters udsagn om ønsker, evner, grunde og nødvendighed af forandring (sti 1 & 2) med øje for frembringelse af tiltagende stærk forpligtelse til forandring (sti 3). Efterhånden som forpligtelsesudsagn opstår, stiger sandsynligheden for adfærdsændring (sti 4). Dette er i tråd med forskning fra kognitiv adfærdsterapi omkring vigtigheden af implementering af intentioner for at fremme adfærdsændring (Gollwitzer, 1999; Gollwitzer & Schaal, 1998). Dette mønster blev allerede antydet i de tidlige beskrivelser af MI, idet MI var beskrevet som havende to faser (Miller & Rollnick, 1991). I den første fase fokuserer intervieweren på at frembringe forandringsudsagn med henblik på at frembringe iboende motivation for forandring. Når det virker til, at der er tilstrækkelig motivation til stede, skifter intervieweren til anden fase, hvor fokus er på at styrke forpligtelse til forandring, således at motivation konverteres til forpligtelse til de specifikke mål og planer for forandring. Nylig forskning replicerer sammenhængen mellem forandringsudsagn og efterfølgende adfærdsændring. Strang og McCambridge (2004) rapporterede, at de professionelles vurderinger af klienters handlingsorienterede forandringsudsagn korrelerede med fald i brugen af cannabis efter en intervention. Guame, Gmel og Daeppen (2008) analysede (ved hjælp af MISC version 2.0) 1055 korte alkoholinterventioner på en skadestue og fandt, at klientens udsagn omkring evne (men ikke forpligtelse) korrelerede med alkoholforbrug 12 måneder senere. Baer, Beadnell, Garrett, Hartzler, Wells, & Peterson (in press) rapporterede, at hos hjemløse teenagere, der blev tilbudt 4 sessioner af en tilpasset form for MI, prædikterede status quo udsagn (fx jeg elsker virkelig at være høj og i øvrigt kan jeg godt styre det ) brug af stoffer ved opfølgning efter 30 og 90 dage; modsat prædikterede verbaliserede grunde for forandring afholdenhed ved opfølgning. Moyers et al. (2007) undersøgte forholdet mellem forandringsudsagn og efterfølgende forbrug af alkohol ved alle tre psykoterapiformer, der blev anvendt på centret i New Mexico i projekt MATCH. Ved alle tre terapiformer prædikterede frekvens af forandringsudsagn og status quo udsagn uafhængigt outcome målt som alkoholforbrug, selv efter der var taget højde for variationer i forandringsparathed og alkoholforbrug ved baseline. I dette studie fungerede forandringsudsagn og status quo udsagn ikke som modsatte punkter på en dimension, men snarere 7/16

8 som uafhængige begreber, der begge bidrog til outcome i alkoholforbrug. I deres resumé af forskning inden for misbrugsområdet alene, fandt Apodaca og Longabaugh (2009), at forandringsudsagn havde en lille til mellemstor effekt på adfærds-outcome. Kan psykolingvistiske analyser også hjælpe os med at forstå, hvad der gik galt i de forsøg, hvor MI ikke virkede? Fejlanalyse bruges til at undersøge studier med nulfund. Datasættet, som gav Amrhein det psykolingviske fund beskrevet ovenfor, kom fra et klinisk forsøg, hvor det ikke lykkedes at vise en hovedeffekt for MI, når det var føjet til behandling af stofafhængighed (Miller et al., 2003). Først brugte Amrhein klyngeanalyse til at adskille behandlingsoutcomes i fire grupper. Klynge 1 klienter (de som skar ned i deres forbrug) brugte stoffer omtrent 80% af alle dagene, da de påbegyndte behandling, men fastholdte høje niveauer af afholdenhed ved opfølgninger. Klynge 2 (de som fastholdte et lavt forbrug) havde lignende gode outcomes, men var ved behandlingsopstart afholdende omtrent 80% af dagene således allerede godt på vej mod forandring. Samlet set udgjorde disse to grupper med tilfredsstillende behandlingsresultater efter 12 måneder 72% af deltagerne. Klynge 3 (de som havde svært ved at skære ned) tog stoffer 80% af alle dagene ved behandlingens start, havde halveret deres forbrug ved opfølgning et år efter. Den fjerde gruppe bestod af de 11 %, hvis selv-rapporterede afholdenhed ikke blev bekræftet i urinprøver screenet for stoffer. Amrhein fortsatte så med at undersøge, hvad klienterne i hver af disse grupper havde sagt under deres MI-session (Amrhein et al., 2003). Sprogmønstrene for de som skar ned i deres forbrug og de som fastholdte et lavt forbrug lignede hinanden ret meget: En stabil stigning gennem sessionen i styrken af forpligtelse til fordel for afholdenhed fra stoffer. Hovedforskellen var i deres udgangspunkter. De som skar ned i deres forbrug (tog stoffer 80% af dage) begyndte sessionen med stærk forpligtelse til fortsat brug af stoffer, hvorimod de som fastholdte et lav forbrug (som ikke tog stoffer 80% af dagene) var mere ambivalente i begyndelsen af sessionen, hvor de hverken forpligtede sig til afholdenhed eller fortsat brug af stoffer. Begge grupper endte sessionen med at udtrykke stærk forpligtelse til afholdenhed. Det kombinerede sprogmønster fra sessionerne for begge to grupper med godt outcome kan ses i Figur 2. Som kontrast havde de som ikke skar ned i deres forbrug et noget anderledes sprogmønster som lignede sprogmønstret fra den fjerde gruppe, som ikke var ærlige, da de skulle angive deres forbrug af stoffer. En opdeling af sessionen i deciler viste, at disse grupper havde en initial stigning i forpligtelse til forandring, som faldt ved decilerne 3-6. Forpligtelse til afholdenhed blev så styrket dramatisk indtil decil 9, men faldt tilbage til nul (ambivalens) ved decil 10. Det kombinerede sprogmønster fra sessionerne for disse to grupper med dårligt outcome kan også ses i Figur 2. Grupperne med henholdsvis godt og dårligt outcome adskilte sig ikke signifikant fra hinanden ved baseline brug af stoffer Forpligtelsesstyrke 2 1,5 1 0,5 0-0,5-1 -1, Godt outcome Dårligt outcome Decilerne i en session Fig. 2. Styrken af klientens forpligtelsesudsagn til brug af stoffer (-) versus afholdenhed (+) i en session: Gode versus dårlige behandlings-outcomes 8/16

9 eller på målinger for motivation for forandring før behandlingsstart. Alligevel var forløbet for deres MI-sessioner, afspejlet i forpligtelsesudsagn, ret forskellige, ligesom også deres outcome i brug af stoffer var. Hvad kan mon forklare det usædvanligt ujævne mønster hos den mindre succesfulde gruppe i Figur 2, hvor der er tydelige fald i klienternes forpligtelse ved decilerne 3 og 10? MET interventionen med en enkelt session var manualiseret, så der var en struktureret sekvens af skridt, der skulle følges. Sessionen begyndte (decil 1-2) med MI, der skulle frembringe forandringsudsagn. Så præsenterede den professionelle personligt feedback fra klientens udredning foretaget før behandlingsstart (omtrent decilerne 3-6), hvorefter den professionelle vendte tilbage til MI (decil 7-9). Endeligt udarbejdede den professionelle i slutningen af sessionen en forandringsplan med klienten og spurgte ind til forpligtelse. I 72% af tilfældene med godt outcome forløb denne sekvens rimeligt glat. For dem med dårligt outcome virkede det dog som om, at de på en eller anden måde ikke var klar til at modtage deres feedback eller til at forlige sig med en forandringsplan. Når den professionelle trods dette pressede på med disse trin, faldt klientens niveau af forpligtelse. En dygtig MI-behandler er opmærksom og responderer på sådanne fluktuationer i forandringsudsagn i sessionen og vil ikke presse på med en plan, hvis klienten ikke er med. Den strukturerede manual, som Miller havde udformet, krævede dog, at den professionelle skulle gennemføre disse trin i en enkelt session. Resultatet var tilsyneladende, at den professionelle ignorerede modstand fra klienten ved disse punkter og dermed faldt styrken af klientens motivation. Sammenfattende kan man sige, at der er en stigning i forskning, som understøtter sti 3-5. Det vil sige, at klienters udsagn prædikterer adfærdsændringer. Yderligere viden vil med sandsynlighed fremkomme fra denne slags forskning i takt med, at pålidelige MI-kodningssystemer videreudvikles (Madson & Campbell, 2008). Ånden i MI og outcome Den relationelle hypotese omkring, hvordan MI virker forudsiger en direkte sammenhæng mellem den professionelles stil og klient-outcome (sti 7 i Figur 1). Rogers (1959) antog, at visse terapeutiske betingelser i sig selv fremmer positiv forandring. Akkurat empati er tilsyneladende en særlig god betingelse (Miller et al., 1980; Najavits & Weiss, 1994; Valle, 1981). Rollnick og Miller beskrev en underliggende ånd i MI som værende afgørende for effekten af MI. Denne ånd: (a) er samarbejdende snarere end autoritær, (b) frembringer klientens egen motivation i stedet for at prøve på at installere den i klienten og (c) honorerer klientens autonomi. Tidlig evidens for sammenhængen mellem ånden i MI og forandringsudsagn samt positivt outcome blev fundet i det førnævnte studie af Miller et al. (1993). Gaume et al. (2008) rapporterede ligeledes en positiv korrelation mellem den professionelles empati og outcome i forbrug af alkohol ved 12-måneders opfølgning. I tråd med dette gennemførte Moyers, Miller og Hendrickson (2005) procesanalyse af et klinisk forsøg af MI (Miller et al., 2004). Som den relationelle hypotese forudsiger, fandt man, at interpersonelle færdigheder korrelerede signifikant med mål for klienters involvering. To undersøgelser med voksne rygere fandt ligeledes positive korrelationer mellem den professionelles færdigheder, klienternes engagement i behandling (Boardman, Catley, Grobe, Little, Ahluwalia, 2006) og intensiteten af den terapeutiske interaktion (Catley, Harris, Mayo, Hall, Okuyemi, Boardman, & Ahluwalia, 2006). Træning i En sidste sammenhæng, der antages i kæden (illustreret i Figur 1), omhandler træning i MI. Ideelt set burde træning af klinikere i MI ændre praksisadfærd og forbedre deres klienters outcomes. En fuldt integreret model, endnu ikke demonstreret, ville vise, at træning former særlige reaktioner hos professionelle, hvilket til gengæld frembringer specifikke svar fra klienter i sessionerne, som prædikterer klient-outcome. To tidlige studier fandt, at professionelle rapportererede høj tilfredsstillelse og betydelige selvopfattede fremskridt i færdighedsniveau efter en workshop i MI (Miller & Mount, 2000; Rubel, Sobell, & Miller, 2000). Dog viste optagelser fra 9/16

10 sessioner med klienter kun moderate forandringer i praksis og ingen forskel i klienters måde at svare på (fx forandringsudsagn). Kort sagt blev de professionelle efter workshoppen overbeviste om, at de havde tilegnet sig gode færdigheder i MI, men deres faktiske praksis ændredes ikke nok til, at det gjorde nogen forskel for deres klienter (Miller og Mount, 2000). Dette indikerede, at professionelle under træning har brug for mere end en enkeltstående workshop for at forbedre deres færdighedsniveau i denne komplekse metode. To typiske pædagogiske virkemidler virkede som gode kandidater til forbedring af træning: løbende individuel feedback og individuel supervision efterfølgende. Den individuelle og kombinerede effekt af disse virkemidler blev evalueret i et randomiseret forsøg med 140 professionelle (Miller et al., 2004). Designet inkluderede også en kontrolgruppe som fik en manual (Miller & Rollnick, 2002) og træningsvideoer (Miller, Rollnick, & Moyers, 1998) til selv-studie. I forhold til optagelser fra før træningen viste professionelle i gruppen med selv-studie ingen forbedring af færdigheder i optagelser fra praksis 4 måneder efter interventionen. Feedback og supervision, både individuelt og kombineret, forbedrede signifikant de professionelles færdigheder i MI ud over effekten fra en 2-dages trænings-workshop. Der var både forbedringer i globale ratings af ånden i MI og empati (sti 8 i Figur 1) samt i specifikke tekniske færdigheder (sti 9). Man kunne også håbe, at når de professionelle lærte og praktiserede MI, så ville det føre til en stigning i klienternes forandringsudsagn (sti 10). I modsætning til gruppen, der kun modtog en enkelt workshop (Miller & Mount, 2001), viste klienter fra deltagere, som havde modtaget den mere udbyggede træning, en signifikant stigning i forandringsudsagn og forpligtelsesudsagn, som indikerer adfærdsændring (Amrhein et al., 2004; Amrhein et al., 2003). Disse forandringer i den professionelles praksis har måske også effekt på andre klient-outcomes, gennem eller udover de medierende forandringsudsagn (sti 6 & 7). En praktisk udfordring ved at træne professionelle i MI ligger således i at hjælpe dem til varig adfærdsændring efter en første workshop, der fejlagtigt kan overbevise dem om, at de allerede har lært metoden en motivationsudfordring ikke ulig den, som handler om at hjælpe klienter med at opnå livsstilsændringer. Diskussion Selvom MI oprindeligt blev udviklet til arbejdet med afhængighed af stoffer (Miller, 1983), er det nu blevet undersøgt over en bred vifte af problemområder. Det har vist sig effektivt til både at reducere uhensigtsmæssig adfærd (fx overforbrug af alkohol, spilleafhængighed, risikoadfærd relateret til HIV) og til at fremme hensigtsmæssige livsstilsændringer (fx motion, kost, medicinsk adhærens). Den kliniske stil og de umiddelbare forandringsmekanismer i MI virker således til at være relaterede til mere generelle processer i menneskelig adfærd og ikke afgrænset til specifikke problemområder. Som diskuteret ovenfor, virker effektiviteten af MI også til at blive forstærket, når MI føjes til andre aktive behandlingsmetoder. Det virker derfor lovende som et klinisk værktøj, der kan integreres med andre evidensbaserede metoder, der kan bruges, når klienters ambivalens og motivation virker til at stå i vejen for forandring. Den professionelles stil og praksis kan i høj grad forbedre eller forværre klient-outcome. Det ses i variationen i effekten af MI på tværs af behandlere, centre og studier. Forskning i MI kaster lys over nogle af de underliggende processer, der meget vel kan være virksomme i mange andre metoder end bare MI specifikt. Moyers og kollegaer (2005, 2006, 2007) har præsenteret data, der indikerer en kompleks sammenhæng mellem behandlerrespons, klientudsagn og efterfølgende adfærdsændring. Både den relationelle (ånden i MI) og de tekniske egenskaber i MI bidrager til outcome medieret af klienters forandringsudsagn. Der er sket fremskridt i forhold til at skabe en kausalkæde, som tydeliggør, hvordan MI påvirker adfærdsændring. En stor effektlitteratur viser, at MI direkte kan påvirke klient-outcomes (sti 6 og 7 i Figur 1). Der er også blevet etableret forbindelse mellem specifik praksisadfærd i MI og klienters forandringsudsagn (sti 1 og 2 i Figur 1), hvilket er en antaget medierende faktor for MI s effekt på adfærdsændring. Styrken af forberedende forandringsudsagn prædikterer efterfølgende styrke af forpligtelse (sti 3) faktorer som har vist sig at prædiktere klient-outcome (sti 4 og 5). Endvidere har man vist, at træning i MI forbedrer behandleres færdighedsniveau i MI (sti 8 og 9), hvilket i sig selv er relateret til klient-outcome (sti 6 og 7) og til en direkte stigning i forandringsudsagn hos 10/16

11 klienter, der har trænede behandlere (sti 10). En uafhængig gennemgang af MI s procesforskning fandt, at implementering af MI er kendetegnet ved MI-konsistent adfærd hos den professionelle, som til gengæld prædikterer klientudsagn i sessioner og behandlings-outcome ved opfølgning på en måde, der er konsistent med den MI teori, som er blevet præsenteret her (Apodaca & Longabaugh, 2009, s. 712). Et åbenlyst næste skridt er evalueringen af komplette medieringsmodeller, som integrerer de mange led i denne kæde (Baron & Kenny, 1986; Longabaugh & Wirtz, 2001). Alligevel er analyser af kausalkæder kun et første skridt mod en forståelse af, hvordan og hvorfor MI påvirker adfærdsændring. Hvis den professionelles empati fremmer forandringsudsagn hos klienter eller på anden måde forbedrer klient-outcome, hvordan gør det så det? Er det virkelig det at ytre forandringsudsagn, der forårsager adfærdsændring? Hvis det at frembringe forandringsudsagn er pålideligt forbundet med forpligtelse og adfærdsændring, hvorfor er det så sådan? Selv hvis man siger højt 100 gange jeg vil forandre mig, jeg vil forandre mig virker det usandsynligt, at det er det, der gør det. Det er derimod sandsynligt, at processerne i MI sætter mere skjulte processer i gang, som resulterer i både stigning i forpligtelsesudsagn og efterfølgende adfærdsændring. I dette tilfælde er det ikke de observerede forpligtelsesudsagn, der i sig selv forårsager forandring, men de repræsenterer et signal om, at de skjulte processer er i gang, og at efterfølgende forandring er sandsynlig. Hvis det er sådan, så er verbaliseringen af forpligtelsesstyrke ikke en nødvendig betingelse for forandring. Hvad kunne disse skjulte processer være? Nogle mulige bud er accept, parathed, eller beslutninger med tilsvarende skift i selvopfattelse. En rimelig analogi er en forlovelse. Når et par bliver forlovet, er de nået frem til en beslutning om, at de er parate til (eller i det mindste forbereder sig på) at forpligte sig til hinanden, hvilket er akkompagneret af skift i deres opfattelser af dem selv og deres forhold. En forlovelse er ofte en følelsesladet og meget betydelig begivenhed, men er i sig selv ikke en forpligtende handling, hvor der er vidner til stede. Den offentlige forpligtelse, det er at blive gift følger efter den private begivenhed, det er blive forlovet. I amerikansk kultur involverer en forlovelse typisk ikke bindende officielle dokumenter. Oftest er det en privat begivenhed, som kan være mere eller mindre formel, og som man selv kan beslutte sig for at offentliggøre eller ej. Der er nogle synlige tegn udadtil på en forlovelse: en ring, at fortælle om det til andre, et fokus af intimiteten på den trolovede. Alligevel er ingen af disse i sig selv iboende i forlovelseshandlingen; de er bare spejlinger af den bagvedliggende begivenhed. Således kan parathed til forandring opstå som et privat, diskret skifte, som åbner døren til en mere officiel forpligtelse. Disse ting er forsat nogle af de interessante krøller, der skal udglattes i MI s stof, såsom rollen af uærlige forandringsudsagn. Det var ikke frekvensen eller det absolutte niveau af forpligtelsesudsagn (interceptet), som prædikterede adfærdsændring, men mere et mønster med en stigning i styrken af forpligtelsesudsagn (positiv kurve) i en session (Amrhein et al., 2003). Styrken af forpligtelsesudsagn i begyndelsen af MI-sessionen signalerede ikke adfærdsændring, og klienter, hvis styrke af forpligtelse ikke steg undervejs i en session, havde mindre sandsynlighed for at afholde sig fra stoffer ved opfølgning. Det følger deraf, at klienter, som starter en session med at erklære et højt niveau af forpligtelse, måske ikke er dem, der har størst sandsynlighed for forandring. Dette rejser til gengæld spørgsmål omkring klienters ærlighed. Folk kan fremkomme med uærlige forandringsudsagn, der signalerer forpligtelse, som de ikke har nogen intentioner om at leve op til. Amrheins psykolingvistiske kodningssystem havde opmærksomhed på nonverbale tegn (såsom et let skuldertræk), som signalerer betydelig nedsat sandsynlighed for reel adfærdsændring, når de optræder sammen med forpligtelsesudsagn. Sådanne subtile tegn bidrager sikkert til professionelles indtryk af klienters ærlighed og motivation, og kan i sig selv være prognostiske for behandlings-outcome (Dunn, Droesch, Johnston & Rivara, 2004). Det er bemærkelsesværdigt, at klienter, som efterfølgende var mere uærlige omkring deres afholdenhed, undervejs i sessioner viste det samme mønster af svingende forpligtelse som dem, der rapporterede forsat brug 11/16

12 af stoffer (Amrhein et al., 2003). Mønstret af deres udsagn i sessionerne røbede sandheden. Videre undersøgelser af typen og mønstret af klientudsagn, såvel som måden, hvorpå intentionaliteten kodes og afkodes i hverdagssamtaler (Malle, 2004) kan måske føre til mere pålidelige markører for uærlighed og intentionalitet omkring adfærdsændring. Betydningen af de relationelle og tekniske komponenter i MI mangler også at blive klarlagt. Hvis professionelle manifesterer et højt relationelt niveau af akkurat empati og ånden i MI, hvor meget øges effekten så ved at tilføje det tekniske fokus på at frembringe forandrings- og forpligtelsesudsagn? Et randomiseret klinisk forsøg (Sellman et al., 2001) undersøgte dette med mennesker med et moderat til alvorligt alkoholforbrug og sammenlignede effekten af ikke-styrende terapi, simpel feedback og MET. MET-interventionen mindskede signifikant forbruget af alkohol hos klienter med et stort forbrug af alkohol end ikke-styrende terapi eller en simpel feedback session gjorde. Dette indikerer en stor effekt associeret med de tekniske elementer fra MI. Karno og Longabaugh (2005) fandt en interaktion mellem klienters vrede, modstand og den professionelles interpersonelle stil; klienter med højt niveau af vrede og modstand klarede sig dårligt med professionelle, som viste adfærd inkonsistent med både ånden og teknikkerne i MI. Således kan svaret på hvilke roller henholdsvis de relationelle versus de tekniske elementer spiller i MI meget vel være kompliceret. Det modsatte spørgsmål hvor meget ånden i MI tilføjer til de tekniske elementer er tilsyneladende sværere at evaluere, dels fordi MI uden den underliggende ånd ikke længere er MI. Et forsøg, hvor MI s teknikker tilsyneladende blev brugt i en overordnet mere autoritær stil (Kuchipudi et al., 1990), viste ingen effekt på adfærds-outcome. Det er også sandsynligt, at man vil finde ud af, at andre faktorer spiller en vigtig rolle i MI s processer og outcome. At få klarlagt disse aktive ingredienser kunne hjælpe med at fokusere træning på de komponenter, som er nødvendige og/eller tilstrækkelige for effekten af MI og dermed klarlægge, hvilke aspekter, der kan modificeres (for eksempel i tværkulturelle adaptioner af MI) uden at kompromittere effekten af MI (Miller, Villanueva, Tonigan, & Cuzmar, 2007; Venner, Feldstein, & Tafoya, 2007). Referat Efter tre årtier med forskning er en psykoterapeutisk metode, som er evidensbaseret, relativ kortvarig, speciférbar, brugbar inden for en række af problemområder, komplementerende til andre aktive metoder samt tilgængelig læringsmæssigt for en bred vifte af professionelle inden for hjælpeprofessionerne. En testbar model for MI s mekanismer er begyndt at forme sig med målbare komponenter, som både er relationelle og tekniske. Dette kan til gengæld klarlægge mere generelle processer, som påvirker outcomes i andre psykoterapier (Aharonovich et al., 2008; Moyers et al., 2007). Referencer Aharonovich, E., Amrhein, P. C., Bisaga, A., Nunes, E. V., & Hasin, D. S. (2008). Cognition, commitment language, and behavioral change among cocaine-dependent patients. Psychology of Addictive Behaviors, 22, Amrhein, P. C. (1992). The comprehension of quasi-performance verbs in verbal commitments: New evidence for componential theories of lexical meaning. Journal of Memory and Language, 31, Amrhein, P. C., Miller, W. R., Yahne, C., Knupsky, A., & Hoch stein, D. (2004). Strength of client commitment language improves with therapist training in motivational interview ing. Alcoholism: Clinical and Experimental Research, 28(5), 74A. Amrhein, P. C., Miller, W. R., Yahne, C. E., Palmer, M., & Fulcher, L. (2003). Client commitment language during motivational interviewing predicts drug use outcomes. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 71, Apodaca, T. R., & Longabaugh, R. (2009). Mechanisms of change in motivational interviewing: A review and preliminary evaluation of the evidence. Addiction, 104, Arkowitz, H., Westra, H. A., Miller, W. R., & Rollnick, S. (Eds.). (2008). Motivational interviewing in treating psychological problems. New York: Guilford Press. Aubrey, L. L. (1998). Motivational interviewing with adolescents presenting for outpatient substance abuse treatment. Unpublished doctoral dissertation, University of New Mexico, Albuquerque. 12/16

13 Babor, T. F., & Del Boca, F. K. (Eds.). (2003). Treatment matching in alcoholism. Cambridge, England: Cambridge University Press. Baer, J. S., Beadnell, B., Garrett, S. B., Hartzler, B., Wells, E. A., & Peterson, P. L. (2008). Adolescent change language within a brief motivational intervention and substance use outcomes. Psychology of Addictive Behaviors, 22, Baker, A., Richmond, R., Haile, M., Lewin, T. J., Carr, V. J., Taylor, R. L., et al. (2006). A randomized controlled trial of a smoking cessation intervention among people with a psychotic disorder. American Journal of Psychiatry, 163, Ball, S. A., Martino, S., Nich, C., Frankforter, T. L., Van Horn, D, Crits-Christoph, P., et al. (2007). Site matters: Multisite randomized trial of motivational enhancement therapy in community drug abuse clinics. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 75, Baron, R. M., & Kenny, D. A. (1986). The moderator mediator variable distinction in social psychological research: Conceptual, strategic, and statistical considerations. Journal of Personality and Social Psychology, 51, Bem, D. J. (1967). Self-perception: An alternative interpretation of cognitive dissonance phenomena. Psychological Review, 74, Bem, D. J. (1972). Self-perception theory. In L. Berkowitz (Ed.), Advances in experimental social psychology (Vol. 6, pp. 1 62). New York: Academic Press. Bien, T. H., Miller, W. R., & Boroughs, J. M. (1993). Motivational interviewing with alcohol outpatients. Behavioural and Cognitive Psychotherapy, 21, Bien, T. H., Miller, W. R., & Tonigan, J. S. (1993). Brief interventions for alcohol problems: A review. Addiction, 88, Boardman, T., Catley, D., Grobe, J., Little, T., & Ahluwalia, J. (2006). Using motivational interviewing with smokers: Do therapist behaviors relate to engagement and therapeutic alliance? Journal of Substance Abuse Treatment, 31, Brown, J. M., & Miller, W. R. (1993). Impact of motivational interviewing on participation and outcome in residential alcoholism treatment. Psychology of Addictive Behaviors, 7, Burke, B. L., Arkowitz, H., & Menchola, M. (2003). The efficacy of motivational interviewing: A meta-analysis of controlled clinical trials. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 71, Carroll, K. M., Ball, S. A., Nich, C., Martino, S., Frankforter, T. L., Farentinos, C., et al. (2006). Motivational interviewing to improve treatment engagement and outcome in individuals seeking treatment for substance abuse: A multisite effectiveness study. Drug and Alcohol Dependence, 81, Carroll, K. M., Farentinos, C., Ball, S. A., Crits-Cristoph, P., Libby, B., Morgenstern, J., et al. (2002). MET meets the real world: Design issues and clinical strategies in the Clinical Trials Network. Journal of Substance Abuse Treatment, 23, Catley, D., Harris, K. J., Mayo, M. S., Hall, S., Okuyemi, K. S., Boardman, T., & Ahluwalia, J. (2006). Adherence to principles of motivational interviewing and client within-session behavior. Behavioural and Cognitive Psychotherapy, 34, Chafetz, M. E., Blane, H. T., Abram, H. S., Golner, J. H., Hastie, E. L., & Meyers, W. (1962). Establishing treatment relations with alcoholics. Journal of Nervous and Mental Disease, 134, Colby, S. M., Monti, P. M., Barnett, N. P., Rohsenow, D. J., Weissman, K., Spirito, A., et al. (1998). Brief motivational interviewing in a hospital setting for adolescent smoking: A preliminary study. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 66, Copello, A., Godfrey, C., Heather, N., Hodgson, R., Orford, J., Raistrick, D., et al. (2001). United Kingdom Alcohol Treatment Trial (UKATT): Hypotheses, design and methods. Alcohol and Alcoholism, 36, Dunn, C., Deroo, L., & Rivara, F. P. (2001). The use of brief interventions adapted from motivational interviewing across behavioral domains: A systematic review. Addiction, 96, Dunn, C., Droesch, R. M., Johnston, B. D., & Rivara, F. P. (2004). Motivational interviewing with injured adolescents in the emergency department: In-session predictors of change. Behavioural and Cognitive Psychotherapy, 32, Erickson, S. J., Gerstle, M., & Feldstein, S. W. (2005). Brief interventions and motivational interviewing with children, adolescents, and their parents in pediatric health settings: A review. Archives of Pediatrics and Adolescent Medicine, 159, Festinger, L. (1957). A theory of cognitive dissonance. Stanford, CA: Stanford University Press. Gaume, J., Gmel, G., & Daeppen, J.-B. (2008). Brief alcohol interventions: Do counsellors and patients communication characteristics predict change? Alcohol and Alcoholism, 43, Gollwitzer, P. M. (1999). Implementation intentions: Simple effects of simple plans. American Psychologist, 54, Gollwitzer, P. M., & Schaal, B. (1998). Metacognition in action: The importance of implementation intentions. Personality and Social Psychology Review, 2, /16

14 Gordon, T. (1970). Parent effectiveness training. New York: Wyden. Hettema, J., Steele, J., & Miller, W. R. (2005). Motivational interviewing. Annual Review of Clinical Psychology, 1, Hodgins, D. C., Ching, L. E., & McEwen, J. (2009). Strength of commitment language in motivational interviewing and gambling outcomes. Psychology of Addictive Behaviors, 23, Holder, H. D., Cisler, R. A., Longabaugh, R., Stout, R. L., Treno, A. J., & Zweben, A. (2000). Alcoholism treatment and medical care costs from Project MATCH. Addiction, 95, Houck, J. M., & Moyers, T. B. (2008). What you do matters: Therapist influence on client behavior during motivational interviewing sessions. Paper presented at the International Addiction Summit, Melbourne, Australia. Karno, M. P., & Longabaugh, R. (2005). An examination of how therapist directiveness interacts with patient anger and reactance to predict alcohol use. Journal of Studies on Alcohol, 66, Kuchipudi, V., Hobein, K., Fleckinger, A., & Iber, F. L. (1990). Failure of a 2-hour motivational intervention to alter recurrent drinking behavior in alcoholics with gastrointestinal disease. Journal of Studies on Alcohol, 51, Longabaugh, R., & Wirtz, P. W. (Eds.). (2001). Project MATCH hypotheses: Results and causal chain analyses (Project MATCH Monograph Series, Vol. 8). Rockville, MD: National Institute on Alcohol Abuse and Alcoholism. Luborsky, L., McLellan, A. T., Diguer, L., Woody, G., & Seligman, D. A. (1997). The psychotherapist matters: Comparison of outcomes across twenty-two therapists and seven patient samples. Clinical Psychology: Science and Practice, 4, Luborsky, L., McLellan, A. T., Woody, G. E., O Brien, C. P., & Auerbach, A. (1985). Therapist success and its determinants. Archives of General Psychiatry, 42, Madson, M. B., & Campbell, T. C. (2008). Measures of fidelity in motivational enhancement: A systematic review. Journal of Substance Abuse Treatment, 31, Malle, B. F. (2004). How the mind explains behavior: Folk explanations, meaning, and social interaction. Cambridge, MA: MIT Press. McLellan, A. T., Woody, G. E., Luborsky, L., & Goehl, L. (1988). Is the counselor an active ingredient in substance abuse rehabilitation? An examination of treatment success among four counselors. Journal of Nervous and Mental Disease, 176, Miller, W. R. (1983). Motivational interviewing with problem drinkers. Behavioural Psychotherapy, 11, Miller, W. R., & Baca, L. M. (1983). Two-year follow-up of bibliotherapy and therapist-directed controlled drinking training for problem drinkers. Behavior Therapy, 14, Miller, W. R., Benefield, R. G., & Tonigan, J. S. (1993). Enhancing motivation for change in problem drinking: A controlled comparison of two therapist styles. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 61, Miller, W. R., & Mount, K. A. (2001). A small study of training in motivational interviewing: Does one workshop change clinician and client behavior? Behavioural and Cognitive Psychotherapy, 29, Miller, W. R., Moyers, T. B., Arciniega, L., Ernst, D., & Forcehimes, A. (2005). Training, supervision and quality monitoring of the COMBINE Study behavioral interventions. Journal of Studies on Alcohol, Supplement 15, Miller, W. R., & Mun oz, R. F. (2005). Controlling your drinking. New York: Guilford Press. Miller, W. R., & Rollnick, S. (1991). Motivational interviewing: Preparing people to change addictive behavior. New York: Guilford Press. Miller, W. R., & Rollnick, S. (2002). Motivational interviewing: Preparing people for change (2nd ed.). New York: Guilford Press. Miller, W. R., Rollnick, S., & Moyers, T. B. (Director). (1998). Motivational interviewing [7-VHS videotape/dvd series]. Available from Miller, W. R., & Sovereign, R. G. (1989). The check-up: A model for early intervention in addictive behaviors. In T. Løberg, W. R. Miller, P. E. Nathan, & G. A. Marlatt (Eds.), Addictive behaviors: Prevention and early intervention (pp ). Amsterdam: Swets & Zeitlinger. Miller, W. R., Sovereign, R. G., & Krege, B. (1988). Motivational interviewing with problem drinkers: II. The Drinker s Check-up as a preventive intervention. Behavioural Psychotherapy, 16, Miller, W. R., Taylor, C. A., & West, J. C. (1980). Focused versus broad spectrum behavior therapy for problem drinkers. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 48, Miller, W. R., Villanueva, M., Tonigan, J. S., & Cuzmar, I. (2007). Are special treatments needed for special populations? Alcoholism Treatment Quarterly, 25(4), Miller, W. R., Yahne, C. E., Moyers, T. B., Martinez, J., & Pirritano, M. (2004). A randomized trial of methods to help clinicians learn motivational interviewing. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 72, Miller, W. R., Yahne, C. E., & Tonigan, J. S. (2003). Motivational interviewing in drug abuse services: A randomized trial. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 71, /16

15 Miller, W. R., Zweben, A., DiClemente, C. C., & Rychtarik, R. C. (1992). Motivational Enhancement Therapy manual: A clinical research guide for therapists treating individuals with alcohol abuse and dependence (Project MATCH Monograph Series, Vol. 2). Rockville, MD: National Institute on Alcohol Abuse and Alcoholism. Moyers, T. B. (2004). History and happenstance: How motivational interviewing got its start. Journal of Cognitive Psychotherapy: An International Quarterly, 18, Moyers, T. B., & Martin, T. (2006). Therapist influence on client language during motivational interviewing sessions: Support for a potential causal mechanism. Journal of Substance Abuse Treatment, 30, Moyers, T. B., Martin, T., Catley, D., Harris, K. J., & Ahluwalia, J. S. (2003). Assessing the integrity of motivational interventions: Reliability of the Skills Code. Behavioural and Cognitive Psychotherapy, 31, Moyers, T. B., Martin, T., Christopher, P. J., Houck, J. M., Tonigan, J. S., & Amrhein, P. C. (2007). Client language as a mediator of motivational interviewing efficacy: Where is the evidence? Alcoholism: Clinical and Experimental Research, 31(Suppl. 3), Moyers, T. B., Martin, T., Manuel, J. K., Hendrickson, S. M. L., & Miller, W. R. (2005). Assessing competence in the use of motivational interviewing. Journal of Substance Abuse Treatment, 28, Moyers, T. B., Miller, W. R., & Hendrickson, S. M. L. (2005). How does motivational interviewing work? Therapist interpersonal skill predicts client involvement within motivational interviewing sessions. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 73, Najavits, L. M., & Weiss, R. D. (1994). Variations in therapist effectiveness in the treatment of patients with substance use disorders: An empirical review. Addiction, 89, Patterson, G. R., & Forgatch, M. S. (1985). Therapist behavior as a determinant for client noncompliance: A paradox for the behavior modifier. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 53, Project MATCH Research Group. (1993). Project MATCH: Rationale and methods for a multisite clinical trial matching patients to alcoholism treatment. Alcoholism: Clinical and Experimental Research, 17, Project MATCH Research Group. (1997). Matching alcoholism treatments to client heterogeneity: Project MATCH posttreatment drinking outcomes. Journal of Studies on Alcohol, 58, Project MATCH Research Group. (1998a). Matching alcoholism treatments to client heterogeneity: Project MATCH threeyear drinking outcomes. Alcoholism: Clinical and Experimental Research, 22, Project MATCH Research Group. (1998b). Therapist effects in three treatments for alcohol problems. Psychotherapy Research, 8, Reichenbach, H. (1938). Experience and prediction. Chicago: University of Chicago Press. Rogers, C. R. (1959). A theory of therapy, personality, and interpersonal relationships as developed in the client-centered framework. In S. Koch (Ed.), Psychology: The study of a science. Vol. 3. Formulations of the person and the social context (pp ). New York: McGraw-Hill. Rollnick, S., Mason, P., & Butler, C. (1999). Health behavior change: A guide for practitioners. New York: Churchill Livingstone. Rollnick, S., & Miller, W. R. (1995). What is motivational interviewing? Behavioural and Cognitive Psychotherapy, 23, Rollnick, S., Miller, W. R., & Butler, C. C. (2008). Motivational interviewing in health care. New York: Guilford Press. Rubak, S., Sandbaek, A., Lauritzen, T., & Christensen, B. (2005). Motivational interviewing: A systematic review and metaanalysis. British Journal of General Practice, 55, Rubel, E. C., Sobell, L. C., & Miller, W. R. (2000). Do continuing education workshops improve participants skills? Effects of a motivational interviewing workshop on substance abuse counselors skills and knowledge. The Behavior Therapist, 23, 73 77, 90. Schoener, E. P., Madeja, C. L., Henderson, M. J., Ondersma, S. J., & Janisse, J. J. (2006). Effects of motivational interviewing training on mental health therapist behavior. Drug and Alcohol Dependence, 82, Sellman, J. D., Sullivan, P. F., Dore, G. M., Adamson, S. J., & MacEwan, I. (2001). A randomized controlled trial of motivational enhancement therapy (MET) for mild to moderate alcohol dependence. Journal of Studies on Alcohol, 62, Strang, J., & McCambridge, J. (2004). Can the practitioner correctly predict outcome in motivational interviewing? Journal of Substance Abuse Treatment, 27(1), 83. Treasure, J. L., Katzman, M., Schmidt, U., Troop, N., Todd, G., & desilva, P. (1998). Engagement and outcome in the treatment of bulimia nervosa: First phase of a sequential design comparing motivational enhancement therapy and cognitive behavioural therapy. Behaviour Research and Therapy, 37, Truax, C. B., & Carkhuff, R. R. (1967). Toward effective counseling and psychotherapy. Chicago: Aldine. 15/16

16 UKATT Research Team. (2005a). Cost effectiveness of treatment for alcohol problems: Findings of the randomized UK Alcohol Treatment Trial (UKATT). British Medical Journal, 331, UKATT Research Team. (2005b). Effectiveness of treatment for alcohol problems: Findings of the randomized UK Alcohol Treatment Trial (UKATT). British Medical Journal, 331, Valle, S. K. (1981). Interpersonal functioning of alcoholism counselors and treatment outcome. Journal of Studies on Alcohol, 42, Venner, K. L., Feldstein, S. W., & Tafoya, N. (2007). Helping clients feel welcome: Principles of adapting treatment cross culturally. Alcoholism Treatment Quarterly, 25, Villanueva, M., Tonigan, J. S., & Miller, W. R. (2007). Response of Native American clients to three treatment methods for alcohol dependence. Journal of Ethnicity in Substance Abuse, 6(2), White, W. L., & Miller, W. R. (2007). The use of confrontation in addiction treatment: History, science, and time for change. Counselor, 8(4), Winhusen, T., Kropp, F., Babcock, D., Hague, D., Erickson, S. J., Renz, C., et al. (2008). Motivational enhancement therapy to improve treatment utilization and outcome in pregnant substance users. Journal of Substance Abuse Treatment, 35, /16

Den Motiverende Samtale

Den Motiverende Samtale Den Motiverende Samtale Gå-hjem møde Nye perspektiver i Den Motiverende Samtale 1. december 2010 Formål Få inspiration, få ideer samt skabe interesse for at videreudvikle Den Motiverende Samtale Præsentere

Læs mere

Den Motiverende Samtale

Den Motiverende Samtale Den Motiverende Samtale En introduktion til metoden og det teoretiske grundlag Gregers Rosdahl cand. mag. i filosofi, medlem af Motivational Interviewing Network of Trainers Indledning og formål At give

Læs mere

Den motiverende samtale i grupper

Den motiverende samtale i grupper REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Den motiverende samtale i grupper Oplæg for temagruppen Sunde Arbejdspladser, Vejle, marts 2016 Malene Andersen og Tina Haren 1 Program Tilgang og teknik

Læs mere

Motivation gennem kommunikation - Den motiverende samtale

Motivation gennem kommunikation - Den motiverende samtale REDSKABER TIL AT MOTIVERE TIL FORANDRING FUA, KUA 25 oktober 2014 Tina Haren, psykolog Motivation gennem kommunikation - Den motiverende samtale 1 Indhold Introduktion til den motiverende samtale (MI)

Læs mere

Ti ting Den Motiverende Samtale ikke er

Ti ting Den Motiverende Samtale ikke er William R. Miller & Stephen Rollnick Oversat af Gregers Rosdahl efter Ten things that MI is not bragt i Behavioural and Cognitive Psychotherapy 2009, 37, 129-140 Indledning Det er 26 år siden, den første

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

Den motiverende samtale Herning den 23. februar 2015

Den motiverende samtale Herning den 23. februar 2015 REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Den motiverende samtale Herning den 23. februar 2015 Helene Foss Kjeldsen, sygeplejerske, MI-træner, medlem af MINT 1 Motivation Kært barn har mange navne

Læs mere

Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering

Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering Skanderborg kommune, 27. januar 2016 Ved Gregers Rosdahl, cand. mag. i filosofi og medlem af MINT 1

Læs mere

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak sr@cepome.au.dk Den motiverende samtale Hvad er Den motiverende samtale Ad modum Miller & Rollnick? Den motiverende samtale 1. Behandleren er facilitator 2. Motivation

Læs mere

Motivationssamtalen i en klinisk kontekst

Motivationssamtalen i en klinisk kontekst Motivationssamtalen i en klinisk kontekst Evidens og adherence Lisbeth Rosenbek Minet Rehabiliteringsafdelingen, OUH At man, når det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted,

Læs mere

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1.

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. Effektiv træning Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. december 2010 Dean Fixsen Dean Fixsen er leder af The National Implementation Research

Læs mere

Det motiverende interview

Det motiverende interview STOF nr. 2, 2003 Det motiverende interview Hvad er MI? Stephen Rollnick, Ph.D. & William, R. Miller, Ph.D. Dette er en forkortet udgave af What is motivational Interviewing først trykt i Behavioural and

Læs mere

Den motiverende samtale og unge hvordan gør man det?

Den motiverende samtale og unge hvordan gør man det? Den motiverende samtale og unge hvordan gør man det? Introduktion til teori og praktik i den motiverende samtale Slagelse 8. maj 2012 Gregers Rosdahl, cand. mag. I filosofi, medlem af Motivational Interviewing

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

Feedback Informed Treatment - Blå Kors d.23.okt.2014

Feedback Informed Treatment - Blå Kors d.23.okt.2014 - Blå Kors d.23.okt.2014 Feedback Informed Treatment Uddannet Cand.psych. fra Københavns Universitet 2007. Jeg har arbejdet med FIT siden 2008. I forhold til individuel terapi, familieterapi, gruppeterapi

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Den motiverende samtale en kort introduktion

Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale har fokus på at finde ressourcer til forandring hos borgeren og støtte hans eller hendes indre motivation. Rådgiverens vigtigste rolle

Læs mere

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens?

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? STOF nr. 3, 2004 Forandring Forandringscirklen Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? af Morten

Læs mere

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION? BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer

Læs mere

IMPLEMENTERING I ORGANISATIONER Den Motiverende Samtale

IMPLEMENTERING I ORGANISATIONER Den Motiverende Samtale Eksempel på implementeringsproces med fokus på medarbejder, leder og organisationsniveau Medarbejder ½ dags kick off 2 dage undervisning ½ dags undervisning ½ dags undervisning Individuel feedback Individuel

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk 1 27/11/15 Effekten af behandling Ø Psykoterapi generelt har en meget stor effekt (effectsize: 0.8 1.2) Ø I RCT s klarer den

Læs mere

Nyhedsbrev fra Den Motiverende Samtale. Forår 2008. Temanummer om Forandringsudsagn

Nyhedsbrev fra Den Motiverende Samtale. Forår 2008. Temanummer om Forandringsudsagn Læs i dette temanummer om klientudsagn og forandringsudsagn. Du kan også læse om vores spændende kurser i Den Motiverende Samtale og om en konference i Den Motiverende Samtale i Schweiz Nyhedsbrevet indledes

Læs mere

Oplæg på: Alkoholforebyggelse, hvad virker? Wokshop 2: Den korte rådgivende samtale Oprids af evidensen

Oplæg på: Alkoholforebyggelse, hvad virker? Wokshop 2: Den korte rådgivende samtale Oprids af evidensen Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent, ph.d. Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Professionshøjskolen Metropol abgh@phmetropol.dk 7248 9794 Oplæg på: Alkoholforebyggelse,

Læs mere

Handouts Den motiverende samtale 9. november 2006. Carl Erik Mabeck. Livsstilscentret Brædstrup Sygehus

Handouts Den motiverende samtale 9. november 2006. Carl Erik Mabeck. Livsstilscentret Brædstrup Sygehus Handouts Den motiverende samtale 9. november 2006 Carl Erik Mabeck Livsstilscentret Brædstrup Sygehus I følge WHO vil livsstilsfaktorer være ansvarlige for 70 % af alle sygdomme i år 2020. Vi arbejder

Læs mere

KL s Misbrugskonference

KL s Misbrugskonference KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

Motivational Interviewing Children and their family

Motivational Interviewing Children and their family Motivational Interviewing Children and their family Motivational Interviewing (MI) børn og familier, hvad skal man overveje Motivational Interviewing Children and their family Evidens MI og børn og familier

Læs mere

DEN MOTIVERENDE SAMTALE

DEN MOTIVERENDE SAMTALE DEN MOTIVERENDE SAMTALE - PÅ VELFÆRDSOMRÅDET LINE STAMPE OG LARS NELLEMANN DET VI GERNE VIL Vores afsæt hvorfor står vi her? Hvad er den motiverende samtale? Hvordan arbejder man med den motiverende samtale?

Læs mere

Hvad gør en god behandler god?

Hvad gør en god behandler god? Hvad gør en god behandler god? Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Ø FIT-Implementering i Danmark, Skandinavien og Europa Ø Undervisning og supervision Ø Terapi med børn, unge og voksne primært

Læs mere

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug STOF nr. 27, 2016 Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug Hvis vi kan finde ud af, hvordan misbruget hjælper dem, så kan vi måske finde noget at erstatte det med. AF MARIE BARSE Vi kan ikke

Læs mere

KOGNITIV TERAPI SKALA

KOGNITIV TERAPI SKALA KOGNITIV TERAPI SKALA (copyright 198 J.E Young & A.T Beck) Terapeut: Dato for Session: Rater: Patient: Tape ID#: Dato for rating: Session# ( ) Videotape ( ) Audiotape ( ) Live Observation Instruktion:

Læs mere

Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen

Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen Indhold Grundlæggende principper Motivation Forandringsprocessen Ambivalens Modstand Udtrykke empati Støtte håbet Samtaleteknikker Stille åbne spørgsmål

Læs mere

år har den empiriske psykoterapiforskning i stigende grad fokuseret på, hvordan terapeutens mere personlige bidrag til den terapeutiske

år har den empiriske psykoterapiforskning i stigende grad fokuseret på, hvordan terapeutens mere personlige bidrag til den terapeutiske Terapeuten Af Carsten René Jørgensen Terapeuten selv og det terapeutiske udbytte Hvordan påvirker terapeutens egen historie og mere personlige karakteristika den terapeutiske proces. Og hvordan kan terapeuten

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)

Læs mere

Motiverende samtaler 2 dages grundkursus

Motiverende samtaler 2 dages grundkursus Motiverende samtaler 2 dages grundkursus Marianne Peter, marpe@odense.dk Helene Kjeldsen, hekj@odense.dk 1 Tre kommunikative stile At følge At vejlede At styre At trøste : Her spiller lytning hovedrollen.

Læs mere

Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol

Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol 1/7 Indledning Samtale om Alkohol etableres som led i pilotprojektet Tidlig opsporing og Kort rådgivende samtale. Pilotprojektet tager afsæt i Strategi for mere

Læs mere

SESSION 2. Effektevaluering af ambulante indsatser over for antisociale misbrugere

SESSION 2. Effektevaluering af ambulante indsatser over for antisociale misbrugere KL S RUSMIDDELKONFERENCE KL S RUSMIDDELKONFERENCE 2015 SESSION 2 Effektevaluering af ambulante indsatser over for antisociale misbrugere Birgitte Thylstrup, lektor, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

En indføring i Den Motiverende Samtale

En indføring i Den Motiverende Samtale Indledning Ofte antager man at motivation er noget der skal fyldes på udefra. At man som rådgiver skal overbevise klienten/borgeren om hvad han/hun skal gøre: at man skal levere det gode argument som klienten

Læs mere

Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England

Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England Effektiv strategi for kort rådgivning med baggrund i den nyeste teori og best practice fra England Implementeres blandt GP *) Engelsk nationalt koncept : VBA

Læs mere

Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst.

Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst. Centrale budskaber Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Kategori: Faglig rådgivning Version: Publiceringsversion Versionsdato: 11.10.2016 Format: PDF ISBN

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

- Hvad er familieterapiens

- Hvad er familieterapiens Systemisk og narrativ terapi i en forandret verden - Hvad er familieterapiens Psykolog fremtid? Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Ø Undervisning og implementeringsprojekter i Danmark, Skandinavien

Læs mere

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis. Faglig Baggrund. Program

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis. Faglig Baggrund. Program Dias 1 Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis Logopæd og faglig konsulent Tine Egebjerg 2. Nordiske konference om stammen og løbsk tale Bergen, Norge, maj 2011 Dias 2

Læs mere

Anette Søgaard Nielsen, phd. Behandlingscenter Odense & Syddansk Universitet

Anette Søgaard Nielsen, phd. Behandlingscenter Odense & Syddansk Universitet Anette Søgaard Nielsen, phd Behandlingscenter Odense & Syddansk Universitet Måden, vi taler på Formidler vores oplevelse Bestyrker vores oplevelse Påvirker vores handlinger Skaber vores verden Patientens

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment 10/09/16 Psykolog Susanne Bargmann 2016 www.susannebargmann.dk 1 FIT NEWS SFI følgeforskning Silkeborg Familiecenter, 2016: Arbejdet med FIT vurderes positivt af familier og behandlere Behandlere fremhæver

Læs mere

Evidens er ikke bare evidens om forskningsparadigmers betydning for vores. Af Susanne Bargmann og Laura Tang Jensby, STOKs forskningsgruppe.

Evidens er ikke bare evidens om forskningsparadigmers betydning for vores. Af Susanne Bargmann og Laura Tang Jensby, STOKs forskningsgruppe. Evidens er ikke bare evidens om forskningsparadigmers betydning for vores forståelse af evidensbegrebet. Af Susanne Bargmann og Laura Tang Jensby, STOKs forskningsgruppe. I sidste nummer af Systemisk Forum

Læs mere

HVAD VISER FORSKNINGEN? At lære Den Motiverende Samtale

HVAD VISER FORSKNINGEN? At lære Den Motiverende Samtale I denne artikel vil jeg præsentere nyeste forskning inden for hvordan man lærer Den Motiverende Samtale. Jeg vil præsentere empiriske undersøgelser og studier, der dokumenterer, at man ikke lærer Den Motiverende

Læs mere

Hvordan kan man forstå effekten af dansk stof og alkoholbehandling. Mads Uffe Pedersen Formidlingsdag

Hvordan kan man forstå effekten af dansk stof og alkoholbehandling. Mads Uffe Pedersen Formidlingsdag Hvordan kan man forstå effekten af dansk stof og alkoholbehandling Mads Uffe Pedersen Formidlingsdag 22-06-2010 Hvem taler jeg om? Specifikke enkelstående problemer Multiple sameksisterende problemer Behov

Læs mere

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition MAS et undersøgelses- og assessment redskab af metakognitive evner University of Copenhagen & Early Psychosis Intervention Center Kompetencecenter for Debuterende Psykose Ulrik Haahr Hanne-Grethe Lyse

Læs mere

Feedback Informed Treatment som pædagogisk redskab i socialarbejde

Feedback Informed Treatment som pædagogisk redskab i socialarbejde Feedback Informed Treatment som pædagogisk redskab i socialarbejde Københavns Kommune Specialkonsulent Bjarke Solkær og Trine Ernø FIT supervisor og sagsbehandler Refleksionsopgave til publikum: Hvordan

Læs mere

INTRODUKTION Den Motiverende Samtale

INTRODUKTION Den Motiverende Samtale Ofte antager man i motivationsarbejdet, at motivation er noget der skal fyldes på udefra. At man som rådgiver skal overbevise personen om, hvad han/hun skal gøre, og at man skal levere det gode argument,

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Notat. Notat vedr. forskellige sundhedspædagogiske metoder Udarbejdet af EBP-Net, Endokrinologisk afdeling M. Kommentarer

Notat. Notat vedr. forskellige sundhedspædagogiske metoder Udarbejdet af EBP-Net, Endokrinologisk afdeling M. Kommentarer Afdeling: Endokrinologisk afdeling M Udarbejdet af: EBP-Net Journal nr.: E-mail: anne.holm.nyland@ouh.regionsyddanmark.dk Dato: 10. oktober 2011 Telefon: 6541-3145 Notat Notat vedr. forskellige sundhedspædagogiske

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Cannabis -psykoser og skizofreni. Carsten Rygaard Hjorthøj Seniorforsker Psykiatrisk Center København Carsten.rygaard.hjorthoej@regionh.

Cannabis -psykoser og skizofreni. Carsten Rygaard Hjorthøj Seniorforsker Psykiatrisk Center København Carsten.rygaard.hjorthoej@regionh. Cannabis -psykoser og skizofreni Carsten Rygaard Hjorthøj Seniorforsker Psykiatrisk Center København Carsten.rygaard.hjorthoej@regionh.dk Cannabis - psykoser og skizofreni Program - Forårsager cannabis-brug

Læs mere

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Samtalens rammer og indhold I hvor stor grad fik du afklaret samtalens rammer (formål,

Læs mere

M I N D F U L N E S S - B A S E R E T S T R E S S R E D U K T I O N ( M B S R )

M I N D F U L N E S S - B A S E R E T S T R E S S R E D U K T I O N ( M B S R ) M I N D F U L N E S S - B A S E R E T S T R E S S R E D U K T I O N ( M B S R ) Jacob Piet, ph.d. Dansk Center for Mindfulness Klinisk Institut, Aarhus Universitet Stressbehandlingskonferencen Københavns

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum

Læs mere

Motivationssamtaler om rygestop

Motivationssamtaler om rygestop Motivationssamtaler om rygestop Et E-learningprogram til konsultationssygeplejersker Forandringsspiralen Forandringsspiralen, eller forandringshjulet, er en teori om hvordan vi mennesker beslutter os for

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

At give og modtage konstruktiv feedback

At give og modtage konstruktiv feedback At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke

Læs mere

Behandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS

Behandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 554 Offentligt Behandling af selvskade Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Behandling af selvskade Selvskade er ingen diagnose Ingen behandling

Læs mere

Fordybende FIT træning

Fordybende FIT træning 08/11/16 Fordybende FIT træning Psykolog Susanne Bargmann & Socialrådgiver Rasmus Møller Susanne Bargmann, Psykolog, ICCE Chief Advisor, og ICCE Certified Trainer Rasmus Møller, Socialrådgiver, FIT konsulent

Læs mere

Ældre og alkohol. v. Adjunkt Randi Bilberg

Ældre og alkohol. v. Adjunkt Randi Bilberg Ældre og alkohol v. Adjunkt Randi Bilberg Disposition Generel tilgang til alkohol herefter specifik på ældre Problemstillinger, som et udtryk for alkoholmisbruget fysiske og psykiske Alkoholbehandlingen

Læs mere

TUBA effekt for 2011. januar 2012

TUBA effekt for 2011. januar 2012 TUBA effekt for 2011 januar 2012 TUBA hjælper unge fra familier med alkoholproblemer til en bedre hverdag. TUBA er særlig god til at hjælpe de unge med symptomer på depression og posttraumatisk stress

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Opkvalificering i et samarbejde den usikre sikkerhed TUP 11, en sikker kommunikation!

Opkvalificering i et samarbejde den usikre sikkerhed TUP 11, en sikker kommunikation! Opkvalificering i et samarbejde den usikre sikkerhed TUP 11, en sikker kommunikation! Simon Schulin, 2013, Adjunkt, Udvikling og Forskning ved Videncenter for Ledelse og Organisationsudvikling Forandring

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Ø FIT-Implementering i Danmark, Skandinavien og Europa Ø Undervisning og supervision Ø Terapi med børn, unge og voksne primært

Læs mere

Acceptance and Commitment Therapy (ACT) Worksshop PC Stolpegård, 26.10.12 Vibeke Hertz, Sasha Horn, Julia Rasmussen

Acceptance and Commitment Therapy (ACT) Worksshop PC Stolpegård, 26.10.12 Vibeke Hertz, Sasha Horn, Julia Rasmussen Acceptance and Commitment Therapy (ACT) Worksshop PC Stolpegård, 26.10.12 Vibeke Hertz, Sasha Horn, Julia Rasmussen Dagsorden 1. Mindfulness-øvelse 2. Teori 3. Oplevelsesorienterede øvelser Teoretisk baggrund

Læs mere

Program. 13:15 Introduktion og præsentation. 13:35 Hvad virker v/ Maia Lindstrøm. 13:50 U-turn v/dan Orbe

Program. 13:15 Introduktion og præsentation. 13:35 Hvad virker v/ Maia Lindstrøm. 13:50 U-turn v/dan Orbe Behandling af stofmisbrug hos unge Workshop ved Maia Lindstrøm, seniorkonsulent SFI Campbell Cecilie Weaterall, forsker SFI og Dan Orbe, Souchef U-turn Københavns Kommune Program 13:15 Introduktion og

Læs mere

Psykologiske forståelser og behandlingsmetoder til børn med ADHD

Psykologiske forståelser og behandlingsmetoder til børn med ADHD Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 321 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets høring om børn og medicin 27. maj 2013 børn med ADHD PSYKOLOGISK PRAKSIS - MICHAEL KASTER

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Kun 10 % er i alkoholbehandling hvordan får vi flere i alkoholbehandling?

Kun 10 % er i alkoholbehandling hvordan får vi flere i alkoholbehandling? Kun 10 % er i alkoholbehandling hvordan får vi flere i alkoholbehandling? Lars Iversen, professor emer. dr med, Statens Institut for Folkesundhed larsiversen1111@gmail.com Hvor mange har alkoholproblemer

Læs mere

RORET. Med klienten ved

RORET. Med klienten ved Klinisk praksis Af Susanne Andersen og Mogens Holme Med klienten ved RORET Spørg klienten, om han synes, der er fremgang i terapien. Udbyttet af den terapeutiske relation handler om meget andet end psykologiske

Læs mere

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan

Læs mere

Behandling og effektivitet

Behandling og effektivitet Behandling og effektivitet Oplæg til temadag 14/3/02 om registrering og dokumentation i misbrugsbehandlingen i Amtsrådsforeningens regi Af Morten Hesse, Frederiksborg Amt & Liese Recke, Århus Amt Indledning

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment 31/03/16 Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Scott D. Miller, Ph.D. Director, International Center for Clinical Excellence Susanne Bargmann, Psychologist ICCE Chief

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

LØSNINGSFOKUS OG RECOVERY

LØSNINGSFOKUS OG RECOVERY LØSNINGSFOKUS OG RECOVERY Henrik Vesterhauge-Petersen SOLUTION www.solutionfocus.dk - de virksomme ingredienser i et samarbejde som lykkes Klientfaktorer / ekstraterapeutiske faktorer (alt hvad der har

Læs mere

Innovation, Science og Inklusion 2015. Slutrapport af ISI 2015

Innovation, Science og Inklusion 2015. Slutrapport af ISI 2015 Innovation, Science og Inklusion 2015 Slutrapport af ISI 2015 Kort rapport Målsætning og succeskriterier ISI 2015 havde i starten som målsætning at forbedre unges færdigheder inden for naturfag samt at

Læs mere

UDDANNELSE 2011 Påbegyndt specialistuddannelse psykoterapi med voksne

UDDANNELSE 2011 Påbegyndt specialistuddannelse psykoterapi med voksne UDDANNELSE 2011 Påbegyndt specialistuddannelse psykoterapi med voksne 2011 Autoriseret af Dansk Psykolognævn 2009-2011 Selskab for Adfærds- og Kognitiv Terapi (SAKT) 2-årigt efteruddannelsesforløb. 2006-2009

Læs mere

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Lisa Korsbek Seniorforsker Region Hovedstadens Psykiatri og styregruppemedlem Peer-Netværket Betydningen af peer-støtte fra et brugerperspektiv

Læs mere

RO PÅ - HJÆLP TIL MENNESKER MED ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE

RO PÅ - HJÆLP TIL MENNESKER MED ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE 1 AARHUS 2016 RO PÅ - HJÆLP TIL MENNESKER MED ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP, CRF, AU DAGEN I DAG 9.00 10.30: Velkomst, om antisocial personlighedsforstyrrelse,

Læs mere

Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning

Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Men først et forbehold Fra et fænomenologisk perspektiv: Det er altid muligt at finde sammenhænge

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Ø Undervisning og implementeringsprojekter i Danmark, Skandinavien og Europa. Ø Terapi med børn, unge og voksne. Familieterapi

Læs mere

Nordisk konference 2013

Nordisk konference 2013 Nordisk konference 2013 Evidensbaseret behandling af børneog ungdomspsykiatriske lidelser Hjørnesten og implementering 12. og 13. juni 2013 Aalborg AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL - PSYKIATRIEN VELKOMMEN

Læs mere

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? 1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? Vedr. hvilken anbefaling man kunne forestille sig: Der vil ikke være tale om en systematisk opsporing. Der

Læs mere

VELUDFØRT KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI HALVERER KRIMINELLES TILBAGEFALD

VELUDFØRT KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI HALVERER KRIMINELLES TILBAGEFALD NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2008 Artiklen bygger på denne Campbell-forskningsoversigt: Mark W. Lipsey, Nana A. Landenberger, Sandra J. Wilson: Effects of Cognitive-Behavioral

Læs mere

Spørgeskema. Hvor klar er jeg til at gøre noget ved mit forbrug?

Spørgeskema. Hvor klar er jeg til at gøre noget ved mit forbrug? Spørgeskema Hvor klar er jeg til at gøre noget ved mit forbrug Instruktion Læs venligst nøje de følgende sætninger. Hver sætning beskriver en måde, du kan have det på (eller ikke have det på) med hensyn

Læs mere

Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011

Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011 TUBA terapi virker Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011 TUBA hjælper unge fra familier med alkoholproblemer til en bedre hverdag.

Læs mere

Afdeling for Generel pædagogik og Pædagogisk filosofi Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET

Afdeling for Generel pædagogik og Pædagogisk filosofi Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET SAMTALETRÆNING I TRIADER I TERAPI, RÅDGIVINING OG VEJLEDNING København og Aarhus 2016 Copyright Anders Dræby The State and University Library Aarhus University Aarhus University Scholarly Publishing DOI:

Læs mere

Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet

Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet Programmet der afprøves i dette projekt er udviklet i Canada og England 1. De er baseret på kognitiv færdighedstræning og har vist sig særdeles

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

5P Undersøg dit Kliniske Mikrosystem

5P Undersøg dit Kliniske Mikrosystem 5P Undersøg dit Kliniske Mikrosystem Kilde: http://dms.dartmouth.edu/cms/ (Worksheets) Hvad er 5P? 5P er en struktureret metode til at danne et fælles billede af det kliniske mikrosystem. Ethvert system

Læs mere

Velkommen til modul 3. Madguides

Velkommen til modul 3. Madguides Velkommen til modul 3 Madguides Dagens Program Kontekst Autopoiese Anerkendende kommunikation Domæne teori Pause Forandrings hjulet Den motiverende samtale Næste gang Hemmeligheden i al Hjælpekunst af

Læs mere