STOFMISBRUGERES ØKONOMISKE BELASTNING PÅ DEN OFFENTLIGE SEKTOR I DANMARK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STOFMISBRUGERES ØKONOMISKE BELASTNING PÅ DEN OFFENTLIGE SEKTOR I DANMARK"

Transkript

1 STOFMISBRUGERES ØKONOMISKE BELASTNING PÅ DEN OFFENTLIGE SEKTOR I DANMARK Speciale, sommer 2012 Medicin med industriel specialisering Aalborg Universitet Klaus Meyer Møller

2

3 Projekttitel:++ Stofmisbrugeres-økonomiske-belastning-på-den-offentlige-sektor-i-Danmark- Projektperiode: ; Forfatter:+ - Klaus-Meyer-Møller++ Studienummer: Vejleder:++ Lars-Ehlers- Antal+kopier:+ -4- Antal+sider: Rapportens*indhold*er*frit*tilgængeligt,*men*offentliggørelse*(med*kildeangivelse)*må*kun*ske*efter*aftale*med*forfatterne.-

4

5 Abstract Introduction The focus of this project has been to investigate the economic burden that drug addicts have on the public sector in Denmark. The last 10 years has shown a significant rise in persons with an addiction to illicit drugs. Substance abuse often leads to marginalization of the person, which causes societal problems, that not only has an impact on the individual, but also in big proportion to the family, friends and society in general. Substance abuse can force the addict into making critical decisions, which would not have been the case with an absence of the addiction. Drug addicts tend to commit crime for which they get punished, they cannot take care of their children, who will be placed with a foster family and they cannot hold down a job and thereby not be able to provide for them self and their family. These facts are just a few out of many, where addiction takes over the life of the individual. The interest in this project has been formulated as a research question: What are the costs in the public Danish sector to drug addiction in whole of 2010 This question is important to answer, since it will provide valuable knowledge to decision makers whether to increase the effort for prevention and treatment of drug addiction. A systematic litterateur review showed that there is a great lack of analysis on the topics, why this project only is a small step in the big progress. Method The methodology used in this project was the principles of a cost-of-illness analysis, where costs are identified, measured and valued and, in relation to the research question, all had a resource consumption with an origin from the public sector. Result The results showed public costs between billion DKK, which were calculated for only a segment of the actual population of drug addicts. Estimates from a Swedish study showed costs adding up to 7.8 billion DKK, calculated for the same segment of the total population. Discussion All estimated values in this project were considered conservative calculated and any dominating sensitivity would only increase the total costs. Thus, framing the problem of drug addiction to have a very high economic impact on the costs in the public sector. Further analysis is needed in the area to establish a solid ground for decision-making and this project only sends a message about the extent of the problem.

6

7 Indholdsfortegnelse 1! INDLEDNING( 1! 2! INTRODUKTION( 2! 2.1! OMFANGET(AF(STOFMISBRUGET(I(DANMARK( 2! 2.2! EUFORISERENDE(STOFFERS(BIOLOGI(OG(AFHÆNGIGHED( 3! 3! PROBLEMFORMULERING( 6! 3.1! AFGRÆNSNING(OG(FORMÅLSBESKRIVELSE( 6! 4! METODE(FOR(ESTIMERING(AF(OMKOSTNINGER(OG(RESSOURCEFORBRUG( 7! 4.1! COST?OF?ILLNESS( 7! 4.2! ESTIMERING(AF(RESSOURCEFORBRUG( 7! 4.3! IDENTIFIKATION(AF(RESSOURCEFORBRUG( 8! 4.4! OPGØRELSE(AF(RESSOURCEFORBRUG( 9! 4.5! VÆRDISÆTNING(AF(RESSOURCEFORBRUG( 10! 5! LITTERATURSØGNING( 11! 5.1! SØGESTRATEGI( 11! 5.2! RESULTAT(AF(LITTERATURSØGNING( 12! 6! OPGØRELSE(AF(OFFENTLIGE(OMKOSTNINGER( 14! 6.1! IDENTIFIKATION(AF(POPULATION( 14! 6.2! IDENTIFIKATION(AF(RESSOURCEFORBRUG( 15! 6.3! OPGØRELSE(AF(RESSOURCEFORBRUG( (HVAD(ER(BLEVET(GENNEMFØRT( 18! 6.4! OPGØRELSE(AF(RESSOURCEFORBRUG( (HVAD(ER(OPTIMALT(OG(HVAD(ER(REALISTISK( 23! 6.5! VÆRDISÆTNING(AF(RESSOURCEFORBRUG( 26! 6.6! ESTIMAT(FRA(SVENSK(STUDIE( 28! 7! RESULTATER( 29! 8! DISKUSSION( 31! 9! REFERENCELISTE( 34!

8 1 INDLEDNING I de sidste 10 år er der set en stigning i antallet af stofmisbrugere i Danmark. Stofmisbrug har ikke kun store konsekvenser for den enkelte misbruger, men påvirker også samfundet i høj grad. Afhængighedssyndromet er defineret af World Health Organisation og omfatter mange euforiserende stoffer, og det er påvist at graden af afhængighed er forskellig fra eksempelvis heroin til cannabis. Et misbrug kan i værste fald føre en person ud i meget ekstreme situationer, hvor vedkommende er villig til at gå til yderligheder for at skaffe penge til sit næste fix, selv hvis det er på bekostning af sin familie, venner og medborgeres ve og vel. En stor del af gruppen af stofmisbrugere er socialt udsatte og bevæger sig i et meget hårdt miljø forbundet med hård kriminalitet, vold og sundhedsskadelig adfærd. Regeringen har i stor grad sat større fokus på behandlingen og forebyggelse af stofmisbrug i Danmark, men i lyset af den store økonomiske udfordring, som Danmark har stået overfor de sidste mange år, så er der udarbejdet overraskende få analyser på stofmisbrugsområdet, både i et socialfagligt og økonomisk perspektiv. Formålet med nærværende analyse er derfor at belyse den økonomiske byrde, som stofmisbrugere har på den offentlige sektor i det danske samfund, men er kun et spædt skridt mod at belyse problemstillingen i et større perspektiv. Problemstillingen var ideel at afdække gennem en registerbaseret analyse, idet et stor omfang af oplysninger om stofmisbrugere i behandling, er blevet registeret siden Specialeforløbet blev derved tilrettelagt efter et datatræk fra Sundhedsstyrelsens og Danmarks Statistiks registre, som skulle danne rammen om et stærkt datagrundlag. Efter utallige mailkorrespondancer, telefonsamtaler og misforståelser viste det sig, at det ikke var muligt at få adgang til data inden for den afsatte tidsramme for specialet. Denne møjsommelige proces er relevant at dele med kommende specialestuderende, da det kan være umuligt at få adgang til enkelte registre inden for den afsatte tid til et speciale, samt at nogle registre slet ikke er mulige at trække data fra, hvis ansøgeren kun er på specialeniveau. Til stort held er det lykkedes at estimere den økonomiske konsekvens af stofmisbrug, ved hjælp af årlige publikationer fra Sundhedsstyrelsen, men det er klart at datagrundlaget ikke står mål med det datatræk fra registre, som var hensigten. Nærværende speciale er udarbejdet med medicinalfirmaet Reckitt Benckiser, som sparringspartner. Firmaet har et FDA-godkendt præparat, Suboxone, på markedet i Danmark, som Sundhedsstyrelsen anbefaler til førstevalg i substitutionsbehandling af personer med et opioid stofmisbrug. På trods af Sundhedsstyrelsens anbefalinger vælger lægerne på misbrugscentrene alligevel ikke at benytte Suboxone, som behandlingspræparat. Reckitt Benckiser har derfor stor interesse i at belyse de økonomiske og socialfaglige problemstillinger ved stofmisbrug i Danmark, da det vil øge fokus på den mere effektiv behandlingsindsats, som der kan opnås ved brug af Suboxone. 1

9 2 INTRODUKTION 2.1 OMFANGET AF STOFMISBRUGET I DANMARK Der er set en stigning i antallet af stofmisbrugere siden 1996, det viser Sundhedsstyrelsens skøn over det samlede antal af stofmisbrugere i Danmark i 2009 og tilbage til 1996, se Figur 1. Prævalensen af stofmisbrugere skønnes i 2009 til at være på personer, hvoraf er hashmisbrugere og er aktive injektionsmisbrugere. I Figur 1 ses det at antallet af stofmisbrugere i behandling også steget i samme periode, mens antallet af personer, som er indskrevet i behandling i samme år er uændret. Antallet af personer, som bliver udskrevet fra behandling er dermed faldende ! ! Antal( ! ! ! ! 5.000! Samlet!skøn!i!DK! I!behandling!pågældende!år! Indskrevet!i!behandling! pågældende!år! 0! Figur 1: Antallet af stofmisbrugere, stofmisbrugere i behandling og stofmisbrugere indskrevet i behandling i pågældende år i Danmark fra 1996 til BESKRIVELSE AF POPULATION Stofmisbrugere er en meget belastede samfundsgruppe, hvilket også fremgår af nogle udvalgte baggrundsvariabler for personer indskrevet i behandling i 2010, se Figur 2. Personer indskrevet i Sundhedsstyrelsens Register for stofmisbrugere i behandling 10 giver data for det samlede antal af stofmisbrugere i behandling i det pågældende år. Disse populationer vil blive beskrevet senere i analysen. Gruppen består af en overvægt af mænd, hvor gennemsnitsalderen ligger på 31 år for begge køn. Stofmisbrugerne er gengangere i behandlingen, idet kun omkring 1/3 ikke tidligere har været i behandling. Socialt set er halvdelen på kontanthjælp og kun 2/3 af dem har selvstændig bolig, hvor 4 % er egentlig boligløs. Børn af denne gruppe er væsentligt socialt udsatte og 406 børn var i 2010 anbragt uden for hjemmet. Hvis dette holdes op mod det samlede antal af børn anbragt uden for hjemmet i Danmark i , så er denne lille gruppe på 5336 stofmisbrugere årsag til over 3 % af de samlede anbringelser af børn uden for hjemmet. 1 2

10 77%! 35%! 50%! 59%! 7%! Mænd! Ikke!tidligere! Kontanthjælp! Selvstændig!bolig! Udenlandsk! behandlet! statsborgerskab! Figur 2: Udvalgte baggrundsvariable for personer indskrevet i stofmisbrugsbehandling i 2010 (n = 5336) EUFORISERENDE STOFFERS BIOLOGI OG AFHÆNGIGHED World Health Organisation benytter termen afhængighedssyndrom (Dependence Syndrome), som en fælles betegnelse for en række fysiologiske, adfærdsmæssige og kognitive fænomener, hvoraf et stof eller stofgruppe optager en højere prioritet for et individ, end handlinger der tidligere havde større værdi. Afhængighedssyndromet er klassefiseret efter ICD-10, hvor flere faktorer skal være gældende for at diagnosen kan stilles. 12 Et stof kan kun betegnes, som et rusmiddel, hvis det udvikler afhængighed 13. Omfanget af ulovlige euforiserende stoffer er vidtrækkende og kan kategoriseres efter flere forskellige principper. I dette afsnit vil kategoriseringen tage udgangspunkt i stoftypens virkning i kroppen og afgrænses til opioider, centralstimulerende stoffer og cannabis. Den farmakologiske effekt af stoffet vil blive beskrevet samt graden af afhængighed, som stoffet medfører. Indledende er det oplagt at beskrive nogle grundlæggende begreber om stoffer. 13 Biotilgængeligheden Mængden af det aktive stof, som når frem til bestemmelsesstedet. Høj biotilgængelighed er lig med effektiv virkning. Kan påvirkes ved ændring af administrationsruten fra peroralt til injektion. 13 Potens Hvor kraftigt et stof virker på kroppen gennem receptoraktiver. Kan defineres, som receptoraktivering pr. tidsenhed. Jo højere potens, jo kraftigere virkning. Hurtigere etablering af psykisk afhængighed har endvidere vist at have et sammenhæng med høj potens ved et stof. 13 Administrationsrute Ruten hvormed stoffet kommer ind i kroppen. De 4 typiske ruter er intravenøs injektion, peroralt, rygning eller snifning. 13 Fedtopløselighed En vigtig kemisk egenskab, som de fleste euforiserende stoffer har. Stoffet kan nemmere optages og deponeres i fedtvævet, hvor det stille frigives til kroppen. 13 3

11 2.2.1 OPIOIDER Opioider udvindes af råopium og kendes bedst i sin naturlige form, som morfin og kodein og i sin syntetisk fremstillede form, som heroin, ketogan og metadon Virkningen Stoffet virker på centralnervesystemet og giver en sløvende effekt. Fedtopløseligheden gør det nemt at nå frem til det bestemmelsesstedet og inducere sin virkning. Heroin har en større potens end morfin og ved intravenøs administration medfører det en højere biotilgængelighed, hvilket gør heroin til det fortrukne for opioide stofmisbrugere Afhængigheden Opioider anses i samfundet for at være et stærkt vandedannende stof, men betragtes den mængde af opioide smertebehandlinger, som foretages på hospitalerne, så er det en overraskende lille andel, som udvikler afhængighed set i forhold til den samlede mængde opioidbrugere/-misbrugere Konsekvensen Sundhedsmæssigt er stiknarkomaner meget udsatte og har en høj mortalitets og morbiditetsrate. Mange dør af overdoseringer af både heroinen i sig selv, men også i stor grad ved blanding med andre stoffer. Gruppen er højt disponerede for HIV og hepatitis, der typisk smitter, når flere deler samme kanyler. Der er tale om en stor psykisk afhængighed, som sammen med behovet for et fix tre til fire gange om dagen til en pris på kr. pr. gram heroin 1, gør det markant svært for misbrugeren at leve et normalt liv CENTRALSTIMULERENDE STOFFER De centralstimulerende stoffer (CSS) omfatter amfetamin, kokain og ecstasy og er typisk fremstillet i laboratorier, men findes også i naturlig form Virkningen Stoffernes farmakologiske virkning er forskellig alt efter hvilken receptor, som de binder sig til, men den opkvikkende effekt er den samme. Amfetamin og kokain øger mængden af dopamin i centralnervesystemet, mens ecstasy øger mængden af serotonin i centralnervesystemet. Stofferne indtages typisk ved at snifning, peroralt eller ved injektion Afhængigheden Psykisk afhængighed optræder i stor grad, da lystfølelsen og eufori optræder ved kraftig stimulering af ens belønningscenter. Misbrug af CSS ses ikke, som et konstant dagligt misbrug. Stofferne har en meget opkvikkende effekt over længere tid, hvilket giver mindre trang til søvn. Der ses derfor et mønster, hvor der indtages CSS over nogle dage efterfulgt af nogle dages pause, for senere igen at optage indtagelsen. Ved misbrug af CSS ses ofte toleransudvikling over tid og store daglige mængder kan være nødvendig for at tilfredsstille ens behov Konsekvensen CSS kan give mange psykiske og følelsesmæssige forstyrrelser, hvor personen kan hallucinere, se og høre ting, som ikke er der samt føle sig forfulgt. Manglen på søvn og nedsat appetit har stor indvirkning på kroppen og vægttab kan forekomme. Ved misbrug af CSS kan forekomme livstruende tilstande, hvor kroppen overophedes af den markante stimulering af receptorer, som forekommer. Dette kan føre til blodkoagulation i hele kroppen og dermed udvikling af 4

12 blodpropper. I en anden tilstand stimuleres arterierne så kraftigt at blodtrykket stiger markant og dermed øger risikoen for aneurisme. Ved især amfetaminmisbrug ses en højere tendens til umotiverede vold, da vedkommende er fuld af energi og har svært ved at kontrollere sine følelser gode som dårlige CANNABIS Cannabis er også bedre kendt, som hash eller marihuana og er et rent naturprodukt. Cannabis ryges typisk, men kan også indtages peroralt Virkningen Det psykoaktive stof betegnes THC og virker ved at aktivere cannbinolreceptorer i mellemhjernen, specielt hippocampus. Stoffet har en døsende effekt og giver en tilfredshedsfølelse Afhængigheden Der findes meget lidt viden omkring den psykiske og fysiske afhængighed af cannabis og afhængigheden tilskrives i stor stil mere miljøet, som personen bevæger sig i Konsekvensen Cannabis påvirker i stor grad områder i hjernen, som står for hukommelsen, hvorfor cannabismisbrugere oplever en svækkelse af korttidshukommelsen. På lang sigt kan det have indvirkning på ens indlæring og forståelse. Cannabis virker sløvende på de områder i hjernen, som styrer kroppens motoriske funktion og misbrugeren vil opleve at kroppen bliver langsom og bevægelserne upræcis i perioden, hvor misbruget står på. Langtidsvirkningen af cannabis har ikke vist nogen deciderede skade på organer. 13 5

13 3 PROBLEMFORMULERING Det stigende problem med stofmisbrug i Danmark er blevet afdækket i introduktionen. Gruppen af stofmisbrugere er yderste udsatte og deres afhængighed af stoffer har stor indflydelse på deres liv. Det er derfor interessant at undersøge i hvilket omfang det har indflydelse på samfundet. Til dette er opstillet følgende problemformulering. Hvad er omkostningerne i den offentlige sektor til stofmisbrugere for 2010 i Danmark? Til at belyse denne problemstilling udarbejdes en cost-of-illness(coi)-analyse, da denne metode giver det bedste billede af problemets omfang på nuværende tidspunkt. 3.1 AFGRÆNSNING OG FORMÅLSBESKRIVELSE Formålet er at afdække, hvor stor en belastning stofmisbrugeres afhængighed har på de offentlige udgifter i det danske samfund på et år. Stofmisbrugere påvirker et bredt omfang af områder i samfundet, og analysen tager derfor udgangspunkt i et bredt samfundsmæssigt perspektiv i Danmark, dog med det forbehold, at det pågældende ressourcetræk kan føres tilbage til udbetalingen fra det offentlige budget. Med valg af dette perspektiv antages det, at den identificerede offentlige omkostning udgør et træk på samfundets samlede offentlige ressourcer, som kunne have været anvendt med et alternativt formål i samfundet. Indirekte og uhåndgribelige omkostninger, som eksempelvis tabt arbejdsfortjeneste og forringet livskvalitet, vil ikke blive inddraget. Omkostninger for pårørende, plejefamilier m.fl. opgøres heller ikke. Ressourceforbruget vil udelukkende blive gjort op på baggrund af registerdata og værdisætningen af ressourceforbruget vil blive opgjort ud fra et gross-costing perspektiv, da det vil gøre det generaliserbart på et nationalt niveau. Tidsperspektivet sættes til et år og opgøres for 2010, idet at det mest opdaterede data senest findes for dette år. 6

14 4 METODE FOR ESTIMERING AF OMKOSTNINGER OG RESSOURCEFORBRUG Det følgende skal danne baggrund for principperne i en COI. Inden den analytiske del påbegyndes er det vigtigt at få defineret principperne bag ressourceforbrug, omkostninger og udgifter, samt baggrunden for valg af COI. Afsnittet skal danne baggrund for hvert enkelt af de trin i metoden til estimering af omkostningerne forbundet med stofmisbrug. En samfundsøkonomisk analyse af stofmisbrug er meget omfattende og omstændelig at gennemgøre. Som tidligere beskrevet i dette projekt, så har der været stor forskel på hvad der er optimalt at udarbejde i forhold til hvad der er realistisk at gennemføre for tidsperioden for et speciale og slutteligt hvad der rent faktisk er blevet gennemført i dette projekt. Denne problematik er vigtig at belyse, da det endelige resultat af en omkostningsanalyse helst skal afspejle det bedste og mest realistiske bud. Fokus igennem analysen vil derfor være et skøn over, hvad der er blevet gennemført i dette speciale, og sideløbende give et bud på, hvad der kunne være udarbejdet. 4.1 COST-OF-ILLNESS Til at bestemme den økonomiske belastning benyttes principperne i en COI-analyse, som har til formål at beskrive og måle den økonomiske byrde for samfundet ved en sygdom. Analysetilgangen er en metode til estimering af omkostninger og ressourceforbruget ved en bestemt sygdom og sammenligner ikke alternativer til en nuværende behandling. Metoden er grundlæggende en deskriptiv økonomisk analysemetode, hvor opgørelserne giver information til beslutningstageren om forbrugte ressourcer og potentielle ressourcetab, som konsekvens af en sygdom og er anbefalet, som en god basis for andre omkostningsanalyser Det er essentielt at identificere og opgøre de omkostninger og det ressourceforbrug, der er en direkte konsekvens af en given sygdom og som ikke ville have været der hvis sygdommen ikke var indtruffet. Dette princip er dog svært at håndtere, da alle personer eksempelvis alligevel ville have haft et forbrug af hospitalsydelser uden at en bestemt sygdom var indtruffet. I forlængelse heraf, er COI-analysen anvendelig til at sammenligne samfundsmæssige omkostninger mellem samfundsgrupper, eksempelvis stofmisbrugere over for ikkestofmisbrugere og dermed give et billede af potentielle meromkostninger ved den ene gruppe i forhold til den anden. 14, ESTIMERING AF RESSOURCEFORBRUG I en omkostningsanalyse opgøres omkostninger og ressourceforbrug i tre trin: 1. Identifikation af ressourcetype (type) 2. Opgørelse af ressourceforbrug (mængde) 3. Værdisætning af ressourceforbrug (pris) Inden for hvert trin behandles de forudsætninger og principper, som skal sikre at resultatet af analysen bliver så sikkert som muligt. Overordnet findes to tilgange til bestemmelse af 7

15 omfanget af ressourceforbrug; micro-costing og gross-costing. Valg af tilgangen afhænger derfor, meget sigende, af om der skal/kan opgøres på et meget præcist niveau i forhold til at benytte en mere generel opgørelsesmetode. Hvert af de tre trin til estimering af ressourceforbrug vil i det følgende bliver uddybet og sat i relation til stofmisbrugere i Danmark IDENTIFIKATION AF RESSOURCEFORBRUG Udarbejdelse af omkostningsanalyser i samfundet kan fungere i flere forskellige perspektiver og på flere forskellige niveauer. Perspektivet indikerer fra hvilket synspunkt analysen udarbejdes og er afgørende for analysen forløb, resultater samt hvilke omkostningselementer, som skal inkluderes. Alt efter hvilket formål, som analysen har, så kan der analyseres fra et samfundsmæssigt perspektiv helt ned til en enkelt hustand eller lignende. Valg af et samfundsmæssigt perspektiv i økonomisk analyser anbefales, da det giver det bredest mulige billede af sygdomspåvirkningen på hele samfundet. 14 I nærværende analyse er der valgt et bredt samfundsmæssigt perspektiv, idet stofmisbrugere påvirker adskillige sektorer i et samfund. Det samfundsmæssige perspektiv inddrager samtlige omkostninger, i dette tilfælde i det offentlige, og vil dermed give det mest sigende grundlag for beslutningstagning. Omkostninger og ressourceforbrug inddeles i tre typer; direkte omkostninger, indirekte omkostninger og uhåndgribelige omkostninger DIREKTE OMKOSTNINGER De direkte omkostninger udgør den væsentlige del af de samlede omkostninger, som følge af en sygdom. Direkte omkostninger opgøres i alle sektorer inden for det valgte perspektiv og kan være udgifter til medicin, bolig eller konsultation ved praktiserende læge. Det er vigtigt at berøre udgifter i denne sammenhæng, da nogle af opgørelserne i denne analyse bliver baseret på udgifter. Udgifter repræsenterer ikke nødvendigvis et ressourcetræk, men er relaterede til udbetaling på et budget. 14 Et godt eksempel er statens udgift til behandling af stofmisbrugere. Kommunen er ansvarlig for behandlingen, mens staten afsatte midler hvert år. Ressourceforbruget er ikke statens udgift til behandling, men kommunernes reelle behandlingsarbejde foretaget af de ansatte og det faktiske ressourcetræk kan derfor være større eller mindre INDIREKTE OMKOSTNINGER De indirekte omkostninger vedrører det produktivitetstab, som følger af en sygdom. Humankapitalmetoden er en velegnet tilgang til brug i omkostningsanalyser på stofmisbrugsområdet. Mortalitet og morbiditet medfører nedsat gavn eller deciderede tab af arbejdsevne og medfører dermed tabt profit, tabt privat indtjening/løn og tabte skatteindtægter 19. De indirekte omkostninger påvirker i stor grad både samfundet og den enkelte borger. For stofmisbrugere er dette væsentligt, da mange ikke er tilgængelige for arbejdsmarkedet, er syge og dør tidligere 1. Flere udenlandske COI-analyser inddrager også den tabte produktionsværdi 16-18, men den vil ikke blive inddraget i denne analyse, da det ikke har været muligt at opgøre. De fremtidige omkostninger og gevinster, som kan opstå hvis stofmisbrugere kommer ud af deres misbrug vil samtidig heller ikke blive taget i betragtning pga. tidsperspektivet. Nogle studier identificerer stofmisbrug, fængselsstraf og vold, som indirekte omkostninger 19-20, mens andre identificerer dem som direkte omkostning 16, i denne analyse vil de blive identificeret, som direkte omkostninger. 8

16 4.3.3 UHÅNDGRIBELIGE OMKOSTNINGER Uhåndgribelige omkostninger vedrører de menneskelige omkostninger forårsaget af en sygdom. Her kan den sygdomsramte borger eksempelvis opleve forringelse af livskvalitet i form af fysisk eller psykisk smerte eller pårørende kan opleve sorg ved sygdom eller død. De uhåndgribelige omkostninger er tit besværlige og omstændelige at opgøre, hvorfor de også udelades i nærværende analyse. Samtidig er det mere passende at inddrage disse omkostninger, som en ikke-monetær enhed, hvorfor de er mere passende at bruge, som et effektmål i en costeffective/utility-analyse OPGØRELSE AF RESSOURCEFORBRUG Opgørelse af ressourceforbruget vedrører bestemmelse af mængden af det identificerede ressourceforbrug. Principper angående dette vil blive behandlet i det følgende og sat i relation til nærværende analyse PRÆVALENS/INCIDENS-BASERET PERSPEKTIV Der skelnes mellem to omkostningsopgørelsesmetoder; den prævalensbaserede og den incidensbaserede. Den prævalensbaserede metode estimerer de totale økonomiske omkostninger, som en konsekvens af en sygdom over en bestemt tidperiode eksempelvis et år. Her bliver de direkte og indirekte omkostninger der følger af sygdommen tilskrevet hele det år. Den incidensbaserede tilgang er baserede på udregning af sygdommens totale livstidsomkostninger og estimerer de samlede omkostninger som en sygdomsramt har til samfundet i hele sit liv. Den incidensbaserede opgørelsesmetode er modsat prævalensmetoden afhængig af tidspunktet for sygdommen indtræden, da den kun medtager nye sygdomstilfælde, som indtræder i løbet af den givne periode. I nærværende analyse er valgt den prævalensbaserede tilgang, da denne kræver en mindre detaljeringsgrad af dataindsamlinger og producerer et hurtigere resultat. 14, PROSPEKTIV/RETROSPEKTIV DATAINDSAMLING Dataindsamling kan foregå efter to metoder; den prospektive og den retrospektive. Gennem den prospektive metode indsamles data løbende, eksempelvis i forbindelse med et klinisk studie. Ved retrospektiv dataindsamling indsamles data bagudrettet, eksempelvis gennem udsendelse af spørgeskemaer, interviews eller udtræk fra registre. Den prospektive er fordelagtig, da data bliver opgjort løbende og typisk af kvalificerede personale. Modsat er den retrospektive metode i højere grad forbundet med bias, da individer bliver bedt om at opgøre data fra episoder, som allerede har fundet sted og tit på vegne af andre. Den retrospektive er dog væsentligt mindre ressourcekrævende og nogle præcise estimater kan opnås ud fra registerbaserede dataudtræk hvorfor den tilgang også er valgt i dette projekt DETERMINISTISK/PATIENTSPECIFIK DATA Alt efter hvor præcist et estimat der ønskes opnået samt tilgængeligheden af data, kan der vælges at opgøre data i et deterministisk eller patientspecifik perspektiv. Ved den deterministiske tilgang antages ressourceforbruget at være ens for alle patienter, mens der ved patientspecifikt data medregnes variationer patienterne i mellem. Det kan være en fordel at kombinere de to metoder, da patientspecifik data ikke altid er tilgængelig, hvorfor bedste skøn opgøres i stedet. Data vil primært blive opgjort efter deterministisk princip i nærværende analyse. 14 9

17 4.5 VÆRDISÆTNING AF RESSOURCEFORBRUG Værdisætning af ressourcer udføres ofte på baggrund af humankapitalmetoden. En person anses for værende en producerende enhed og arbejdskraften værdisættes til dens markedsværdi, dvs. lønnen. Baggrunden herfor er, at lønnen afspejler den værdi arbejdsmarkedet alternativt vil give for den pågældendes tid, eksempelvis ved sygdom 19. Grundlæggende set skal prisen på ressourceforbruget afspejle alternativomkostningen, hvilket ikke altid er tilfældet på eksempelvis sundhedsområdet. Her kan eksisterer monopoltilstande samtidig med direkte markedspriser ikke eksisterer, hvorfor der alternativ kan benyttes takster

18 5 LITTERATURSØGNING Stofmisbrug er et stort nationalt og internationalt problem, hvorfor det er vigtigt at drage erfaringer fra andre undersøgelser foretaget både i Danmark og udlandet. Til at afdække dette er der foretaget en systematisk litteratursøgning på danske og udenlandske studier og publikationer. 5.1 SØGESTRATEGI PubMed og Cochranes databaser formidler og distribuerer sundhedsrelateret publikationer, hvorfor en systematisk litteratursøgning er gennemført heri. Litteratur der allerede er publiceret vil være at finde inden for de tre overordnede fokusområder stofmisbrug, ulovlige stoffer og omkostningsanalyser. For disse tre fokusområder er de relevante MeSH-termer identificerede, således søgningen ensartes, se Tabel 1. Endvidere kan søgningen genskabes ud fra oplysningerne i Tabel 2. For at sikre at alle relevante artikler er indfanget i søgningen er der ikke sat nogle filterbegrænsninger. Foruden brugen af MeSH-termer, er der også foretaget strukturerede søgning i PubMed og Cochranes databaser med samme søgeord uden brug af MeSH-termer. Meget litteratur er ikke at finde i PubMed og Cochranes databaser og det er nødvendigt at udvide søgningen til fritekstsøgning på Google og Google Scholar. I Danmark findes flere styrelser, ministerier, institutter og centre, som forsker og udgiver publikationer inden for stofmisbrugsområdet. Litteratursøgninger er derfor foretaget gennem følgende danske organisationer: Sundhedsstyrelsen (www.sst.dk) Socialstyrelsen (www.servicestyrelsen.dk) Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (www.sum.dk) Center for Rusmiddelforskning (www.crf.au.dk) Kriminalforsorgen (www.kriminalforsorgen.dk) Dansk Sundhedsinstitut (www.dsi.dk) Danmarks Statistik (www.dst.dk) (www.statistikbanken) Der er i den identificerede litteratur endvidere fundet referencer til andre relevante publikationer, som også er blevet gennemgået og taget i betragtning. 11

19 Relevant søgeord Ilicit drugs Drug abuse/drug addiction/harmful use Costs/Social costs/public costs Heroin addiction Cocaine addiction Amphetamine addiction MeSH-term Street drugs Substance-related disorders (SRD) Costs and cost analysis (CCA) Heroin dependence (HD) Cocaine-related disorders (CRD) Amphethamine-related disorders (ARD) Tabel 1: Identificerede MeSH-termer i forhold til deres relevante søgeord. Database Søgning Pubmed (("Street Drugs"[Mesh]) AND "Costs and Cost Analysis"[Mesh]) AND "Substance-Related Disorders"[Mesh] (("Heroin Dependence"[Mesh]) AND "Costs and Cost Analysis"[Mesh]) AND "Street Drugs"[Mesh] (("Street Drugs"[Mesh]) AND "Costs and Cost Analysis"[Mesh]) AND "Cocaine-Related Disorders"[Mesh] (("Street Drugs"[Mesh]) AND "Costs and Cost Analysis"[Mesh]) AND "Amphetamine-Related Disorders"[Mesh] Cochrane Street drugs + Costs and cost analysis + Substance-related disorders Street drugs + Costs and cost analysis + Heroin dependence Street drugs + Costs and cost analysis + Cocaine-related disorders Street drugs + Costs and cost analysis + Amphethamine-related disorders Tabel 2: Søgninger på PubMed og Cochrane med MeSH-termer. 5.2 RESULTAT AF LITTERATURSØGNING MESH-SØGNING PUBMED/COCHRANE Resultatet af litteratursøgningen fremgår af Figur 3. Ud af søgningerne blev der kun identificerede 8 relevante artikler med publikationsår, som strækker sig fra 1987 til Publikationerne omhandler i store træk de samfundsmæssige omkostninger for stofmisbrug, alkohol og tobak i Australien, Tyskland og USA, samt diskussion af brugen af COI i sådanne analyser. 12

20 Street! drugs! Street! drugs! CCA! SRD! CCA! HD/CRD/ARD! PubMed:!! 82(8)! Cochrane:!! 19(0)! PubMed:!! 8/4/4(0)! Cochrane:!! 19/4/0(0)! Figur 3: Resultater af søgning med MeSH-termer på PubMed og Cochrane. Rødt tal i parentes indikerer antallet af udvalgte relevante artikler. Figur til højre illustrerer søgninger på tre forskellige stofgrupper HD, SRD og ARD. CCA: Cost and cost analysis, HD: Heroin dependence, SRD: Substance related disorders, CRD: Cocaine-related disorders, ARD: Amphetamine-related disorders FRITEKSTSØGNING GOOGLE/GOOGLE SCHOLAR/PUBMED/COCHRANE Fritekstsøgninger på Google, Google Scholar, PubMed og Cochrane gav mange interessante og relevante publikationer fra både indland og udland. Der blev fundet samfundsøkonomiske analyser af stofmisbrug for Sverige 18, USA 20, Canada 16, Australien 21, Tyskland 22 og England 17. Flere af analyserne beskriver også fordelingen af hvordan behandlingen og forebyggelse bliver finansieret i det pågældende land FRITEKSTSØGNING DANSKE ORGANISATIONER En systematisk søgning i danske organisationers databaser gav ingen resultater på en deciderede samfundsøkonomisk analyse af stofmisbrug i Danmark, som det er set i andre lande. Der blev dog fundet flere nye og opdaterede opgørelser, beskrivelser og handlingsplaner for stofmisbrugssituationen i Danmark. Herunder de mest relevante Narkotikasituationen i Danmark 03, 04, 05, 06, 07, 08, 09, 10 og og Kampen mod Narko I og II

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen Sløvende downer Stimulerende - upper Alkohol Benzodiazepiner Stesolid, Flunipam Fantacy -GHB og GLB Hash Skunk, Nol, Ryste Opioider Heroin, Metadon, Ketogan

Læs mere

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Fup eller fakta Oversigt Definitioner Misbrug i befolkningen Misbrug i psykiatrien Misbrug i kriminalforsorgen Misbrug i retspsykiatrien Kriminalitet og misbrug

Læs mere

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 338 Offentligt Til Socialstyrelsen Dokumenttype Notat Dato Juni 2013 OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

A A R H U S U N I V E R S I T E T AU A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Juli 2010 EuropASI Det europæiske misbrugs-belastnings-index eksklusiv tillæg www.crf.au.dk 2 EuropASI 1. Alkohol-forbrug Antal dage hvor

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

Version 1.0 November 2011. Indberetningen til Tilbudsportalen. Indberetning af ydelser på stofmisbrugsområdet

Version 1.0 November 2011. Indberetningen til Tilbudsportalen. Indberetning af ydelser på stofmisbrugsområdet Indberetningen til Tilbudsportalen Indberetning af ydelser på stofmisbrugsområdet INDHOLD 1. Indledning... 3 1.1. Hvornår overføres data fra Tilbudsportalen til Stofmisbrugsdatabasen?... 3 1.2 Særlige

Læs mere

Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder.

Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder. Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder. 6. Samlivssituation Enlig Samlevende Gift 7. Samlet doms

Læs mere

Cannabis i et biologisk perspektiv. Henrik Rindom overlæge i psykiatri

Cannabis i et biologisk perspektiv. Henrik Rindom overlæge i psykiatri Cannabis i et biologisk perspektiv Henrik Rindom overlæge i psykiatri Cannabinol Cannabinol I Cannabinol er der fundet mindst 60 forskellige cannabinoler, hvor de to vigtigste er: 1. THC = Tetra-hydro-cannabinol

Læs mere

Rusmidlerne og konsekvenserne

Rusmidlerne og konsekvenserne Rusmidlerne og konsekvenserne Henrik Rindom Overlæge i Lænkeambulatorierne Stofrådgivningen Kriminalforsorgen rindom@dadlnet.dk Afhængighed Aktiv dosis / dødelig dosis Hvor skadelige er stofferne 40 L

Læs mere

Intern undersøgelse af omfanget

Intern undersøgelse af omfanget Intern undersøgelse af omfanget 2014 af borgere med misbrug på de socialpsykiatriske botilbud i Københavns Kommune Drift og Udviklingskontor for Udsatte og Psykiatri Københavns Kommune, Socialforvaltningen

Læs mere

Ansøgningsskema Mælkebøtten CSU nr.. (skal ikke udfyldes)

Ansøgningsskema Mælkebøtten CSU nr.. (skal ikke udfyldes) Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: Dansk: Andet 4. Sprog / / 5. Alder. OBS! Kontaktperson: Tlf.: Dato:.. 6. Samlivssituation

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

Narkotikasituationen i Danmark 2013 : https://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2013/11nov/narkotikasitdk2013emcdda.pdf 2

Narkotikasituationen i Danmark 2013 : https://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2013/11nov/narkotikasitdk2013emcdda.pdf 2 Målgruppe DATO: 20.april 2015 Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på misbrugsområdet. Analysen er udarbejdet til brug for Psykologkampagnen,

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i behandling 2003 2004:7

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i behandling 2003 2004:7 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Stofmisbrugere i behandling 2003 2004:7 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

STOFMISBRUGERE I BEHANDLING 2005

STOFMISBRUGERE I BEHANDLING 2005 STOFMISBRUGERE I BEHANDLING 2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 13 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Belønningscenteret % of Basal DA

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

A A R H U S U N I V E R S I T E T Bilag B 1 A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Januar 2008 EuropASI (European Addiction Severity Index) Det europæiske misbrugs-belastnings-index inklusiv tillæg Benyttet af

Læs mere

Udenforskabets pris. Samfundsøkonomisk beregning af potentialet ved forebyggende indsatser. København, september 2014.

Udenforskabets pris. Samfundsøkonomisk beregning af potentialet ved forebyggende indsatser. København, september 2014. Udenforskabets pris Samfundsøkonomisk beregning af potentialet ved forebyggende indsatser København, september 2014 I samarbejde med: Skandia modellen Udenforskabets pris 72,3 milliarder kroner. Det er

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

SAUL 4 Follow-up 6 mdr. efter afsluttet efterbehandling...3

SAUL 4 Follow-up 6 mdr. efter afsluttet efterbehandling...3 INDHOLDSFORTEGNELSE: SAUL-4 SAUL 4 Follow-up 6 mdr. efter afsluttet efterbehandling...3 Generelt om gennemførelse af SAUL 4... 3 1. ADMINISTRATIVE OPLYSNINGER... 4 Institutionsnummer... 4 Journalnummer...

Læs mere

TIDLIG INDSATS BETALER SIG!

TIDLIG INDSATS BETALER SIG! TIDLIG INDSATS BETALER SIG! SAMFUNDSØKONOMISKE KONSEKVENSER AF TIDLIG INDSATS PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE MAJBRITT SKOV OG LOUISE FINDSEN RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING A/S INDHOLD Baggrund for

Læs mere

Ansøgningsskema til alkoholbehandling

Ansøgningsskema til alkoholbehandling Ansøgningsskema til alkoholbehandling Ansøgningsskemaet udfyldes så vidt muligt i samarbejde med en kontaktperson. Udfyldes af kontaktperson på nuværende institution Dato for udfyldelse: Kontaktperson:

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet?

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Neuroleptica bloker afgiften af DOPAMIN 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4.

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4. Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl. Retsudvalget (L 175 - bilag 9) (Offentligt) Besvarelse af spørgsmål nr. 3-11 af 13. og 16. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

August 2003 CRF. EuropASI. (European Addiction Severity Index) Det europæiske misbrugs-belastnings-index inklusiv tillæg

August 2003 CRF. EuropASI. (European Addiction Severity Index) Det europæiske misbrugs-belastnings-index inklusiv tillæg August 2003 CRF EuropASI (European Addiction Severity Index) Det europæiske misbrugs-belastnings-index inklusiv tillæg 2 Kommer fra JA NEJ 1. Fængsel 2. Somatisk hospital 3. Psykiatrisk hospital 4. Ambulant

Læs mere

Vi ser misbruget men hvad ligger der bag

Vi ser misbruget men hvad ligger der bag Vi ser misbruget men hvad ligger der bag Henrik Rindom Overlæge i Lænkeambulatorierne Psykiatrisk center Hvidovre Stofrådgivningen rindom@dadlnet.dk Sociale stressfaktorer ændre hjernens dopamin funktion

Læs mere

De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede?

De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede? De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede? Analysen er baseret på en registersamkørsel med data fra Danmarks Statistik og viser, at de indsatte i de danske fængsler har en markant anderledes

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 2 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 2 af 8 Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Børne- og Kulturforvaltningen XXXX Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse Kvalitetsstandard

Læs mere

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Introduktion Stigende brug af registre Infrastruktur forbedret Mange forskningsspørgsmål kan besvares hurtigt

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Lovgrundlag Det er kommunens pligt efter Lov om Social Service 101, at tilbyde behandling af stofmisbrug hos voksne borgere.

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug

Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug æ æ å Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug å æ 50 40 Underordnet Dominant 30 20 * * 10 0 S.003.01.03.1 Cocaine (mg/kg/) Morgan, D. et al., Nature Neuroscience, 2002. Posttraumatisk

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Børne- og Kulturforvaltningen Marts 2012 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune Side 1 Kvalitetsstandard for

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Misbrug og behandlingssystemet i København. Helle Petersen Socialoverlæge Socialforvaltningen, Københavns Kommune April 2013

Misbrug og behandlingssystemet i København. Helle Petersen Socialoverlæge Socialforvaltningen, Københavns Kommune April 2013 Misbrug og behandlingssystemet i København Helle Petersen Socialoverlæge Socialforvaltningen, Københavns Kommune April 2013 1 2 Danmark Infrastruktur 5 regioner Ansvar for sundhedssystem (somatiske og

Læs mere

SAUL 3 Interview ved afslutning af efterbehandling...3

SAUL 3 Interview ved afslutning af efterbehandling...3 INDHOLDSFORTEGNELSE: SAUL-3 SAUL 3 Interview ved afslutning af efterbehandling...3 Generelt om gennemførelse af SAUL 3... 3 1. ADMINISTRATIVE OPLYSNINGER... 4 Institutionsnummer... 4 Journalnummer... 4

Læs mere

FÆLLESINDHOLD FOR REGISTRERING AF STOFMISBRUGERE I BEHANDLING

FÆLLESINDHOLD FOR REGISTRERING AF STOFMISBRUGERE I BEHANDLING FÆLLESINDHOLD FOR REGISTRERING AF STOFMISBRUGERE I BEHANDLING 2010 Fællesindhold for registrering af stofmisbrugere i behandling Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S sst@sst.dk

Læs mere

Center for Social & Beskæftigelse

Center for Social & Beskæftigelse Center for Social & Beskæftigelse Kvalitetsstandard for rådgivning og stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer med et ønske om behandling

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

RESULTATER AF BEHANDLINGEN. Del 1. Del 6. Del 2. Hovedrapport. Del 5. Del 3. Del 4 09:18 MAREN SØRENSEN KATRINE BUCHHOLT PEDERSEN

RESULTATER AF BEHANDLINGEN. Del 1. Del 6. Del 2. Hovedrapport. Del 5. Del 3. Del 4 09:18 MAREN SØRENSEN KATRINE BUCHHOLT PEDERSEN Den sociale stofmisbrugsbehandling RESULTATER AF BEHANDLINGEN Del 6 Del 1 Del 2 Hovedrapport 09:18 Del 5 Del 4 Del 3 MAREN SØRENSEN KATRINE BUCHHOLT PEDERSEN 09:18 DEN SOCIALE STOFMISBRUGSBEHANDLING RESULTATER

Læs mere

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 Åben for alle Rusmidler Uhensigtsmæssigt forbrug RusmiddelRådgivning er et tilbud til borgere over 18 år, som søger ambulant behandling for at ændre på brugen af alkohol eller

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed Lovforslag nr. L 34 Folketinget 2014-15 Fremsat den 9. oktober 2014 af ministeren for sundhed og forebyggelse (Nick Hækkerup) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner

Læs mere

Redegørelse vedrørende fordele og ulemper ved at udvide ordningen med lægeordineret heroin med lægeordineret kokain

Redegørelse vedrørende fordele og ulemper ved at udvide ordningen med lægeordineret heroin med lægeordineret kokain Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 473 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K Sendt per e-mail Redegørelse vedrørende fordele og ulemper

Læs mere

Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN. Belønnings centeret

Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN. Belønnings centeret Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Belønnings centeret Tilbagefaldshyppighed ved alkoholafhængighed og andre kroniske sygdomme 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50 til 70 % Alkohol Sukkersyge Hjerte

Læs mere

FORSKNINGSNYT AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP. Stof 22 www.stofbladet.dk

FORSKNINGSNYT AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP. Stof 22 www.stofbladet.dk FORSKNINGSNYT Får man abstinenser af at holde op med at ryge hash? AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP For ikke så mange år siden betragtede mange hash og pot som stoffer, man ikke kunne blive afhængig

Læs mere

Når rusmidlerne sætter kursen - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri

Når rusmidlerne sætter kursen - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Når rusmidlerne sætter kursen - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Belønningscenteret

Læs mere

Notat vedr. narkorelaterede dødsfald i Svendborg Kommune i perioden 2007 og 2009-2012. 3. juli 2014

Notat vedr. narkorelaterede dødsfald i Svendborg Kommune i perioden 2007 og 2009-2012. 3. juli 2014 Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Notat vedr. narkorelaterede dødsfald i Svendborg Kommune i perioden 2007 og 2009-2012 Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk

Læs mere

Årsrapport 2011 Retspsykiatrisk OP-team Psykiatrisk Center Glostrup

Årsrapport 2011 Retspsykiatrisk OP-team Psykiatrisk Center Glostrup Årsrapport 211 Retspsykiatrisk OP-team Psykiatrisk Center Glostrup 1 Retspsykiatrisk OP team Årsrapport 211 Det retspsykiatriske OP er startet som et satspuljeprojekt i sommeren 21, teamet blev endeligt

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Projekt Over Muren. 2. kvartalsrapport 2014. August 2014

Projekt Over Muren. 2. kvartalsrapport 2014. August 2014 Projekt Over Muren 2. kvartalsrapport 2014 August 2014 Opsummering 2. kvartalsrapporten minder i store træk om foregående opgørelser af projektets behandlingsindsats. En lang række tidligere udviklingstendenser

Læs mere

ELEKTRONISK INDBERETNING SIB 5/5 2010 VERSION 1.21

ELEKTRONISK INDBERETNING SIB 5/5 2010 VERSION 1.21 ELEKTRONISK INDBERETNING SIB 5/5 2010 VERSION 1.21 Indhold Indhold... 2 Introduktion... 3 Datamodel... 4 SIB XML Schema... 4 SIB Beskrivelse... 6 SIB_Grundoplysninger... 6 SIB_Behandlingsforlob... 14 SIB_MedfolgendeBorn...

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Anbringelsesstatistik 2007 Døgninstitutionen Birkely

Anbringelsesstatistik 2007 Døgninstitutionen Birkely Anbringelsesstatistik 007 Døgninstitutionen Birkely År 007 har på mange måder været et skælsættende år. Året har også budt på mange opgavemæssige udfordringer og åbnet mulighed for at afprøve nye løsninger

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark

Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark Katrine Schepelern Johansen Post.doc Institut for Antropologi Københavns Universitet Dias 1 Hvad er heroinbehandling?

Læs mere

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller

Læs mere

Vejledning i udfyldning af EuropASI skemaet

Vejledning i udfyldning af EuropASI skemaet September 2007 Vejledning i udfyldning af EuropASI skemaet Center for Rusmiddelforskning 1. Stofferne 1. Alkohol-forbrug Forbrug af alkohol de sidste 30 dage inden indskrivning på institution. Alkoholforbrug

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 30. april 2013.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 30. april 2013. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på stofmisbrugsområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 5 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

MIDDELFART. Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin

MIDDELFART. Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin MIDDELFART Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin Misbrugsbehandlingens årtier Opiat Overlevelse Stabilisering Kronicitet Livskvalitet Årti 1970 erne 1980 erne 1990 erne 00 erne 10 erne

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Behandlingsarbejdet i KRB og. Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser!

Behandlingsarbejdet i KRB og. Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser! Behandlingsarbejdet i KRB og Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser! Dansk Psykologforening Tabel 411. Skøn over stofmisbrugere i Danmark, 1996-2009 1996 1998 2001 2003 2005 2009 20.284

Læs mere

Dødelighed og dødsårsager blandt stofmisbrugere indskrevet i behandling i 1996

Dødelighed og dødsårsager blandt stofmisbrugere indskrevet i behandling i 1996 Dødelighed og dødsårsager blandt stofmisbrugere indskrevet i behandling i Kontaktperson: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Stofmisbrugere i behandling Hermed foreligger resultatet af en ny landsdækkende

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

Almen medicin 2010. Misbrug og behandling. Århus Kommune Center for Misbrugsbehandling Socialforvaltningen

Almen medicin 2010. Misbrug og behandling. Århus Kommune Center for Misbrugsbehandling Socialforvaltningen Almen medicin 2010 Misbrug og behandling dagsorden De forskellige stoffer/symptomer Brug misbrug afhængighed Psykiatri/Misbrug Hvem er det der søger behandling Cases Lidt paragraffer Organisation/Struktureret

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere Beslutningsforslag nr. B 52 Folketinget 2009-10 Fremsat den 12. november 2009 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Jonas Dahl (SF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

Misbrug. Psykolog Allan Fohlmann allan@fohlmann.dk 15.30

Misbrug. Psykolog Allan Fohlmann allan@fohlmann.dk 15.30 Misbrug Psykolog Allan Fohlmann allan@fohlmann.dk 15.30 1 Hvad er misbrug Der er tale om misbrug, når n r man ikke kan lade være v med at indtage noget, som er skadeligt for én. Misbrug af diverse stoffer

Læs mere

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Misbrug Fysioterapiuddannelsen Forår 2011 PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Rusmidler generelt En urgammel tradition alkohol, opium, svampe De seneste 100 år syntetiske stoffer Prisen på designerdrugs

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i medfør af 139 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Den lægelige behandling af stofmisbrugere i kommunerne

Den lægelige behandling af stofmisbrugere i kommunerne Den lægelige behandling af stofmisbrugere i kommunerne STOFMISBRUG 2020 status og fremtid for behandlingen 200313 Ulrik Becker Statens Institut for Folkesundhed, SDU Gastroenheden, Hvidovre Hospital ulrik.becker@hvh.regionh.dk

Læs mere

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne.

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. STOF nr. 4, 2004 Rekreativt brug Rekreativt stofbrug Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. AF JOHANNE KORSDAL

Læs mere

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner Misbrugspolitik for Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2014 2018 1 Kære medborgere, Rusmidler er noget, de fleste kender til i dag. Om det er et glas rødvin til aftensmaden eller en øl fredag aften, så har langt

Læs mere

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Pos 1: Pos 2: Pos 3: Pos 4: Pos 9: Beboer nr.: Laveste nr. = først indflyttet Der indgår 12 beboere i det statistiske

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET JUNI 2009 AMBULANT STOFBRUGSBEHANDLING I DE DANSKE FÆNGSLER - HVOR MEGET OG HVORDAN? ingsdag. Formidl

AARHUS UNIVERSITET JUNI 2009 AMBULANT STOFBRUGSBEHANDLING I DE DANSKE FÆNGSLER - HVOR MEGET OG HVORDAN? ingsdag. Formidl AMBULANT STOFBRUGSBEHANDLING I DE DANSKE FÆNGSLER - HVOR MEGET OG HVORDAN? ingsdag Formidl 1 CRF FORSKNING CRF stort forskningsprojekt: behandlere, indsatte, fængselsbetjente Se hjemmeside Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 09. november 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:30-15:05 Peer Thisted, Formand (A) Birgitte Josefsen (V) Jette Ramskov (A) Johnny Sort Jensen

Læs mere

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Fra 15 amter til 98 kommuner fra 2007 15 amter og 270 kommuner 1970-2006 98 kommuner Københavns

Læs mere

Green Care: Status from Denmark

Green Care: Status from Denmark AARHUS UNIVERSITET Karen Thodberg 27. juni 2012 Green Care: Status from Denmark Senior scientist Karen Thodberg, Institute of Animal Science, Aarhus Universitet, og Carsten Ørting Andersen, Grøn Omsorg

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere