Sundhedsprofil 2007 Oktober 2007

Transkript

1 Sundhedsprofil 2007 Oktober 2007

2 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ INDLEDNING BAGGRUND FOR SUNDHEDSPROFIL SPØRGESKEMAETS STRUKTUR DATAINDSAMLING OG BORTFALD INDSATSOMRÅDER RYGNING OPSUMMERING ALKOHOL OPSUMMERING RUSMIDLER OPSUMMERING STRESS OPSUMMERING MOTION OPSUMMERING KOST OPSUMMERING Overvægt OPSUMMERING

3 Resumé Denne rapport har til formål at belyse den generelle sundhedstilstand blandt borgerne i Kerteminde Kommune. Undersøgelsen har fokus på 6 særligt udvalgte indsatsområder, hvoraf hovedresultaterne for hvert område vil blive præsenteret i dette afsnit. Rygning I Kerteminde Kommune er 20 % af borgerne dagligrygere, hvilket er lavere end landsgennemsnittet på 30 %. Hele 32 % har tidligere røget, men er nu holdt op. Andelen af dagligrygere er størst i aldersintervallet år. Andelen af dagligrygere blandt undersøgelsens yngste respondenter (16-24 år) er blot 3 % for mænd og 2 % for kvinder. Hele 58 % af førtidspensionister er dagligrygere mens andelene for ufaglærte og faglærte arbejdere er henholdsvis 33 % og 26 %. Funktionærer og studerende ligger begge under det samlede gennemsnit for kommunen, idet henholdsvis 15 % og 5 % er dagligrygere. En væsentlig større andel af skilte respondenter er dagligrygere end gifte personer. I undersøgelsen er respondenterne blevet bedt om at vurdere deres eget helbred. Ved sammenligning mellem dagligrygere og ikke rygere findes frem til, at dagligrygere ikke vurderer deres eget helbred til at være dårligere end ikke rygerne vurderer deres. Dette er på trods af de kendte skadelige virkninger på helbredet, som rygning har. Næsten halvdelen af alle dagligrygere i Kommunen finder det ikke vigtigt at holde op med at ryge. 3

4 Alkohol Sundhedsstyrelsen anbefaler, at det ugentlige indtag af alkohol ikke overstiger 14 genstande for kvinder og 21 genstande for mænd. 12 % af kvinderne i Kerteminde Kommune overskrider den anbefalede genstandsgrænse. Den tilsvarende andel på landsplan er 9 %. For mændenes vedkomne viser undersøgelsen, at hele 19 % af Kommunens mandlige borgere over 16 år overskrider den anbefalede genstandsgrænse. Den tilsvarende andel på landsplan er 15 %. Hele 29 % af unge kvinder i aldersintervallet år har et overforbrug af alkohol. Blandt de mandlige borgere findes den største andel af respondenter med et overforbrug af alkohol blandt dem over 65 år. Næsten 30 % af de ufaglærte arbejdere har et overforbrug af alkohol. Respondenterne med et overforbrug af alkohol vurderer deres helbred lige så godt, som personer uden et overforbrug af alkohol vurderer deres. Størstedelen af borgerne med et overforbrug af alkohol finder det ikke vigtigt at nedsætte deres forbrug af alkohol, hvilket er på linie med, at 70 % ikke ønskede hjælp. Dem der ønskede hjælp foretrak at modtage hjælp fra deres familie samt fra deres egen praktiserende læge. Rusmidler Der er intet nævneværdigt forbrug af rusmidler ud over hash blandt respondenterne i denne undersøgelse. 15 % af respondenterne har prøvet at ryge hash, heraf har 1 % røget hash indenfor den sidste måned. Det er primært respondenterne i aldersintervallerne under 45 år, der har prøvet at ryge hash. Flere mænd end kvinder har prøvet at ryge hash. 4

5 Stress 6 % af respondenterne føler sig ofte stressede. Den tilsvarende procentsats på landsplan er 9 %. Til gengæld føler 45 % sig stressede af og til. På landsplan er denne procentsats 34 %. Der er altså færre alvorlig stressede personer i Kerteminde Kommune end på landsplan til gengæld oplever en større andel af kommunens borgere at blive stressede en gang imellem end resten af befolkningen. Det er primært i aldersintervallet år, at de stressede respondenter befinder sig. Flere kvinder end mænd i aldersintervallet år er stressede. De stressede respondenter vurderer deres eget helbred dårligere end ikke-stressede respondenter vurderer deres helbred. Motion Sundhedsstyrelsen anbefaler voksne at være fysisk aktive i mindst en halv time om dagen. Under en fjerdedel af respondenterne i undersøgelsen overholder denne anbefaling. Næsten halvdelen formår kun at være aktive 4 dage om ugen eller mindre. 8 % af respondenterne er fysik inaktive, af dem udgør 19 % unge kvinder i aldersgruppen år. Ved sammenligning af selvvurderet helbred mellem fysisk aktive og de inaktive respondenter viser undersøgelsen klart, at fysisk aktive vurderer deres eget helbred bedre end fysisk inaktive tilsvarende vurderer deres helbred. 70 % af alle adspurgte mener, at motion er vigtig. Blandt de fysisk inaktive mener kun 35 %, at motion er vigtig. 5

6 44 % ønsker ikke hjælp til at være mere fysisk aktive. Dem, der gerne vil have hjælp foretrækker Gratis motionstilbud, fx på recept. Kost Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man dagligt spiser frugt og grønt. Kun 14 % af respondenterne spiser frugt hver dag, mens 15 % spiser grønt på daglig basis. På landsplan spiser 50 % frugt hver dag mens 20 % spiser grønt hver dag. Det er primært de unge i aldersintervallet år, der forsømmer at spise frugt, mens det primært er mænd, der forsømmer at spise grønt hver dag. Der er en svag tendens til at, personer med et hyppigere indtag af frugt og grønt, vurderer eget helbred bedre. Overvægt Kostvaner har stor betydning for folkesundheden, ikke mindst i forbindelse med forebyggelse af overvægt. På den baggrund har vi medtaget data omkring overvægt i denne profil. Overvægt måles ved Body Mass Index (BMI), beregnet ud fra en persons vægt og højde. 13 % af befolkningen i Kerteminde Kommune er svært overvægtige. Det tilsvarende landsgennemsnit er 10 %. 43 % af befolkningen i Kerteminde Kommune er let overvægtige. Det tilsvarende landsgennemsnit er 32 %. Der er en tendens til, at jo ældre man bliver desto større er sandsynligheden for, at man er overvægtig. 6 ud af 10 tilfældigt valgte borgere i Kerteminde Kommune, som er ældre end 45 år, er let eller svært overvægtige. 76 % af de overvægtige ønsker at tabe sig. Den hyppigst efterspurgte form for hjælp til vægttab er Gratis kostvejledning og Gratis motion. 6

7 1. Indledning Fra 1. januar 2007 har kommunerne overtaget væsentlige sundhedsopgaver fra amterne og staten. Kommunalreformen og den nye sundhedslov har blandt andet bevirket, at kommunerne har fået hovedansvaret for det lokalt forebyggende og sundhedsfremmende indsatsområde. Med andre ord skal Kerteminde Kommune være med til at fremme sundheden og forebygge sygdomme blandt Kommunens beboere. Kommunen har, for at stå bedre rustet til opgaverne, udarbejdet en sundhedspolitik, som skal være gældende for det fremtidige sundhedsarbejde i kommunen. Sundhedspolitikken er udarbejdet i et samarbejde mellem kommunens sundhedsudvalg, en dertil nedsat styregruppe og forskellige interne og eksterne interessenter. Sundhedspolitikken er således et udtryk for den samlede indsats, som skal iværksættes på hele det sundhedsforbyggende og sundhedsfremmende område og skal tydeliggøre, hvordan de overordnede sundhedspolitiske mål i forbindelse med kommunalreformen skal nås. Sundhedspolitikken er bygget op omkring 6 indsatsområder, som skal have særlig fokus i det fremtidige arbejde. De valgte indsatsområderne er: Rygning Alkohol Rusmidler Stress Motion Kost Indsatsområderne er valgt ud via anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens tidligere udarbejdede sundhedsprofil og input fra forskellige interessenter. I bestræbelserne på at kunne måle effekten af de enkelte indsatser, er det nødvendigt at have kendskab til indbyggernes konkrete sundhedstilstand samt deres holdning til sundhed og sygdom. I Danmark er det et generelt krav til sundhedsindsatsen, at den skal være evidensbaseret. Det betyder, at man skal tage udgangspunkt i viden om befolkningens sundhedstilstand og om de determinanter, 7

8 der spiller en rolle for, om en befolkning (og enkeltindivider) holder sig sund og rask eller bliver syg. Endvidere skal veldokumenteret viden om, hvilke indsatser der er virksomme og omkostningseffektive lægges til grund. Som et led i kortlægningen af Kerteminde Kommunes sundhedstilstand er denne sundhedsprofil blevet udarbejdet. Sundhedsprofilens formål er dermed at give en helhedsbeskrivelse af sundhedsforholdene i kommunen samt at belyse og afdække væsentlige sundhedsproblemer indenfor særligt udvalgte formodede problemområder. Sundhedsprofilen vil ligeledes kunne danne grundlag for fremtidige undersøgelser, hvor det indsamlede datagrundlag vil kunne afsløre effekterne af de valgte indsatser. Der vil således i fremtiden også blive iværksat lignende undersøgelser, hvorved effekten af de valgte initiativer vil kunne måles og evalueres. 8

9 2. Baggrund for sundhedsprofil En sundhedsprofil er en helhedsbeskrivelse af sundhedsforholdene i et lokalområde. Sundhedsprofilen er først og fremmest beskrivende. Der kan typisk indgå følgende elementer i den: Helbredsprofil, der er en beskrivelse af sundhed, sygelighed og dødelighed. En del af disse oplysninger kan fås gennem registeranalyser, andre kræver at borgerne spørges direkte. Livsstilsprofil, der omhandler befolkningens sundhedsvaner fx rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og holdning til sundhed og forebyggelse. Disse oplysninger kan kun fås ved direkte at spørge borgerne. Levekårsprofil, der belyser sociale forhold, bolig, miljø, indkomstforhold. Mange af disse oplysninger kan fremskaffes gennem registeranalyser. Sundhedsvæsensprofil, der rummer oplysning om ressourcerne i sundhedsvæsenet, borgernes forbrug, sundhedsvæsenets målopfyldelse mht. kvalitet, kontinuitet og tilgængelighed. En del af disse oplysninger kan kun fås ved direkte at spørge borgerne. Demografisk profil, der handler om befolkningens fordeling på køn, alder, uddannelse, socioøkonomisk status, urbanisering mv. Næsten alle oplysninger kan fås via registeranalyser. Som udgangspunkt er en sundhedsprofil kvantitativ, men den kan sagtens suppleres med kvalitative elementer. Som angivet kan datagrundlaget både bestå af registerbaserede oplysninger og af oplysninger indsamlet ved spørgeskemaundersøgelser. I praksis varierer indholdet af en sundhedsprofil meget, ligesom den kan have mange forskellige formål. Den kan eksempelvis: Være et overordnet planlægningsværktøj for den borgerrettede og patientrettede forebyggelse og behandlingsindsats på de relevante kommunale områder Afdække sundhedsproblemer, fx alkoholproblemer, høj sygelighed el. lign. Problemerne afdækkes bl.a. ved sammenligning med andre lokalområders sundhedsprofiler eller ved sammenligning med landsdækkende resultater 9

10 Give aktuelle tal og oplysninger om emner og undergrupper i lokalbefolkningen, fx i forbindelse med landsdækkende debatter og problemstillinger. Profilen kan medvirke til at kvalificere og demokratisere debatten Fungere som overvågningsinstrument og alarmklokke i forhold til utilsigtede eller uønskede udviklinger i sundhedstilstanden Bidrage til målretning af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, hvor det er vigtigt at tage udgangspunkt i borgernes aktuelle viden, holdning og adfærd i relation til et givet sundhedsmæssigt problem Bidrage til evaluering af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats Bidrage til at bevidstgøre og engagere kommunens borgere. Figur 1 viser en planlægningscirkel. Cirklen er velegnet til at illustrere, at en sundhedsprofil kan anvendes til flere forskellige formål. Figur 1. Planlægningscirklen Planlægningsprocessen starter typisk med at spørge: Hvor er vi nu? altså en statusbeskrivelse af sundhedstilstanden. Det næste trin i planlægningen er: Hvor skal vi hen? Her kan sundhedsprofilen fungere som udgangspunkt for formulering af målsætninger og prioriteringer af indsatsen, og den kan være grundlag for målretning af den forebyggende indsats, især mht. udpegning af specifikke målgrupper i befolkningen. Sundhedsprofilen kan ikke bidrage til analysen af Hvordan kommer vi derhen? - altså tilrettelæggelsen af den praktiske indsats men kan til gengæld være nyttig som redskab til at evaluere om målsætningerne blev nået: Kom vi derhen? 10

11 Figur 2 er et eksempel på, hvilken viden man kan få fra en spørgeskemaundersøgelse i et repræsentativt udsnit af befolkningen. Det fremgår, at store dele af befolkningen oplever gener og symptomer i hverdagen, at der foregår en omfattende selvbehandlingsaktivitet i befolkningen, og at en stor del af del af generne og symptomerne ikke bliver kendt af den praktiserende læge eller i sygehusvæsenet. Figur 2. befolkningsudvikling gennem 14 dage Figuren viser, hvad der sker i befolkningen i løbet af en 14-dages periode. En stor del oplever at have gener og symptomer inden for en 14-dages periode. I 2000 angav 72 % af voksne danskere at have haft et eller flere symptomer inden for en 14-dages periode, og 34 % at have en eller flere meget generende gener eller symptomer. Hyppigst angives smerter og ubehag fra muskler og skelet, fx fra nakke eller skulder, ryg eller lænd. Dernæst følger hovedpine, træthed, forkølelse og søvnbesvær. I alt 52 % af befolkningen har inden for en 14-dages periode brugt recept- og eller håndkøbsmedicin hyppigst i form af smertestillende medicin. Ligeledes inden for en 14-dages periode har 15 % i befolkningen oplevet at være begrænset i at udføre dagligdags aktiviteter pga. sygdom. Med dagligdags aktiviteter forstås aktiviteter i arbejde, hjem, fritid mv. Endelig har 8% haft kontakt til en læge som følge af generne og symptomerne. Kun en ganske lille del - under 1% - af befolkningen har været indlagt på hospital. Der foregår således en stor egenomsorgs- og selvbehandlingsindsats i befolkningen, og det er begrænset hvor mange mennesker, der søger de professionelle hjælpesystemer. 11

12 2.1 Spørgeskemaets struktur Denne undersøgelse tager udgangspunkt i et modelspørgeskema, der er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed (SIF). SIF gennemfører regelmæssigt undersøgelser af sundheds- og sygelighedstilstanden i befolkningen i daglig tale kaldet SUSY-undersøgelserne. Det er nationale, repræsentative befolkningsundersøgelser, hvor der indsamles personrelaterede oplysninger om bl.a. sundhed og sygelighed, borgerens livsstil og levevilkår, konsekvenser af sygdom og helbredsgener, brug af sundhedsvæsenets ydelser og af alternativ behandling samt en række sociale og demografiske baggrundsoplysninger. Figur 3. Kerneelementerne i sundheds- og sygelighedsundersøgelserne SIF s modelspørgeskema er bygget over samme model som SUSY-undersøgelserne og er i vid udstrækning baseret på samme spørgsmål. Det betyder, at den kommunale sundhedsprofil, udarbejdet på grundlag af modelspørgeskemaet, vil kunne sammenlignes med nationale forhold. Denne sammenligning er naturligvis søgt foretaget i denne sundhedsprofil i den udstrækning det har været relevant og muligt. 12

13 2.2 Dataindsamling og bortfald Denne sundhedsprofil er udarbejdet ud fra en repræsentativ udtrukket stikprøve blandt Kerteminde Kommunes borgere over 16 år pr. 1. juli Stikprøven var på 1000 borgere, som alle er blevet tilfældigt udvalgt gennem en trækning fra KMD. Spørgeskemaet blev udsendt i begyndelsen af august 2007 og indsamlingen er foretaget over en periode på tre uger. Borgerne blev informeret om undersøgelsens relevans gennem Kommunens hjemmeside samt lokale nyhedsmedier. I alt har 459 borgere returneret et udfyldt spørgeskema, hvilket giver en svarprocent på 45,9 %. Tabel 1: Køns- og aldersfordeling for henholdsvis Kerteminde Kommune og respondenter. Kerteminde Respondenter Antal Procent Antal Procent Mænd år % 16 3% år % 43 9% år % 73 16% 65+ år % I alt % % Kvinder år 915 5% 21 5% år % 64 14% år % % 65+ år % 62 14% I alt % % I alt år % år % % år % % 65+ år % I alt Det ses af ovenstående tabel at aldersgrupperne årige samt 65+ er en smule overrepræsenteret i antallet af respondenter i forhold til den faktiske population i Kerteminde Kommune. De væsentligste afvigelser findes blandt midaldrende kvinder i aldersintervallet årige, som er overrepræsenteret i forhold til den virkelige population mens unge mænd i aldersintervallet desværre er en smule underrepræsenteret. Trods afvigelserne kan der ud fra tabellen konkluderes, at antallet af respondenter er tilstrækkelig repræsentativ til at give et retvisende billede af borgerne i Kerteminde Kommune. 13

14 3. Indsatsområder I de følgende afsnit vil den nuværende situation for hvert af de valgte indsatsområder blive gennemgået. Indsatsområderne kan betragtes som livsstilsfaktorer, der alle har stor betydning for den enkelte borgers helbred. Foruden at klarlægge den generelle situation på disse indsatsområder vil der også blive gået i dybden ved at lokalisere de forskellige grupper i samfundet i relation til livsstilsfaktorerne. Faktorerne vil således, hvor det er relevant, blive sammenholdt med køn, alder, uddannelse og selvvurderet helbred. 3.1 Rygning Det første indsatsområde er rygning, der samtidig er den enkeltstående livsstilsfaktor, der giver anledning til flest kroniske sygdomme, og som er direkte årsag til flest dødsfald. Tobaksrygning koster hvert år danskere livet. Samtidig anslås det, at rygere lever i gennemsnit 7-9 år kortere end ikke-rygere. I Kerteminde Kommune fordeler borgerne sig i henhold til nedenstående figur 4 på spørgsmålet om, hvorvidt de ryger: Figur 4. Rygevaner i Kerteminde Kommune 5 45% 4 35% 3 25% 2 15% 5% Ja, dagligt Ja, mindst en gang om ugen Ja, sjældnere Nej, jeg er holdt op Nej, jeg har aldrig røget 14

15 I Kerteminde Kommune er der 20 % der ryger dagligt, hvilket er lavere end landsgennemsnittet på 30 % i Figur 4 illustrerer ligeledes, at hele 32 % er holdt op med at ryge. Andelen af borgere der kun ryger på ugentlig basis eller sjældnere udgør i alt 3 %, mens hele 45 % af indbyggerne aldrig har prøvet at ryge. Nedenstående figur 5 beskæftiger sig kun med dagligrygerne. Figuren illustrerer i hvilke aldersintervaller samt køn, at dagligrygerne befinder sig i. Figur 5. Andel af dagligrygere, fordelt på aldersgrupper og køn 25% 2 15% 5% år år år 65+ år Mand Kvinde Andelen af dagligrygere for begge køn er størst i aldersintervallet år. I dette aldersinterval ryger 23 % af borgerne. Det ses, at de kvindelige rygere er en smule overrepræsenteret i aldersgruppen år, idet hele 17 % af kvinderne ryger mod 10 % af mændene. Andelen af dagligrygere blandt kommunens yngste respondenter er blot 3 % for mændene mens 2 % af kvinderne er dagligrygere. 1 SUSY-undersøgelse

16 I nedenstående figur 6 vises andelen af dagligrygere indenfor de større erhvervsmæssige hovedkategorier. Figur 6. Andel af dagligrygere for hver erhvervsmæssig hovedkategori 25% 2 15% 5% Beskæftiget Arbejdsløs, under aktivering Uddannelsessøgende Pensionister Det ses af figuren, at andelen af rygere for hver af de større erhvervsmæssige grupper er i nærheden af 20 % bortset fra kategorien Uddannelsessøgende. Hvis det formodes, at størstedelen af de uddannelsessøgende er unge i aldersintervallet år bekræfter dette tendensen fra figur 5. Tendensen viser, at den yngre del af befolkningens rygevaner er knap så udbredt som for den resterende del af befolkningen. Andelen af dagligrygere indenfor de erhvervsmæssige hovedkategorier viser en jævn fordeling omkring 20 % med undtagelse af uddannelsessøgende. I nedenstående figur 7 ser vi bort fra hovedkategorierne og illustrerer i stedet andelen af dagligrygere i forhold til udvalgte erhverv. 16

17 Figur 7. Andel af dagligrygere på udvalgte erhverv Førtidspensionist Arbejder ufaglært Arbejder faglært Funktionær, tjenestemand (fx læge, kontorassistent, skolelærer) Studerende Andelen af dagligrygere er knap så jævnt fordelt, når man kigger på udvalgte erhverv frem for på de større hovedkategorier. Undersøgelsen viser, at hele 58 % af førtidspensionister er dagligrygere mens henholdsvis 33 % og 26 % af ufaglærte og faglærte arbejdere er dagligrygere. Samlet for disse tre erhverv kan siges, at de er væsentlig overrepræsenteret i forhold til kommunes andel af dagligrygere, der lød på 20 %. Funktionærer og studerende ligger begge under 20 % med henholdsvis 15 % og 5 %. Figur 8. Andel af dagligrygere i forhold til ægteskabelig stilling 35% 3 25% 2 15% 5% Enke (mand) Gift Registreret partnerskab Skilt Ugift 17

18 Ovenstående figur 8 viser, hvor stor andelen af dagligrygere er i forbindelse med en persons ægteskabelig stilling. Undersøgelsen viser, at skilte borgere oftere er dagligrygere end gifte. Figur 9. Selvvurderet helbred for henholdsvis dagligrygere og ikke dagligrygere Virkelig God God Nogenlunde Meget dårlig Daglig rygere Ikke daglig rygere Det må formodes, at det er almindelig velkendt viden i befolkningen, at rygning er skadeligt for ens helbred, men kan dette faktum således også spores i dagligrygerens selvvurderede helbred? Figur 9 viser ingen tendens til, at dagligrygere vurderer deres eget helbred værre end ikke dagligrygere. Det ses af figur 9, at andelene for hver af svar kategorierne er forbavsende ens for henholdsvis dagligrygere og ikke dagligrygere til trods for, at den ene gruppe daglig udsætter deres helbred for stor fare gennem tobaksrygning. 18

19 Figur 10. Rygestops betydning for dagligrygere 35% 3 25% 2 15% 5% Meget vigtigt Vigtigt Nogenlunde vigtigt Ikke vigtigt Slet ikke vigtigt Af ovenstående figur 10 bekræftes formodningen om, at langt størstedelen af dagligrygerne ikke opfatter, at de har et problem. Blot 16 % af dagligrygerne i Kerteminde Kommune finder det Meget vigtigt at holde op med at ryge mens hele 33 % mener, at det Slet ikke vigtigt. Opsummering 20 % af respondenterne er dagligrygere, hvilket er under landsgennemsnittet på 30 % Andelen af dagligrygere er størst i aldersintervallet år 58 % af førtidspensionister er dagligrygere Der er ikke nævneværdig forskel på hvorledes dagligrygere og ikke rygere vurderer deres helbred. Blot 16 % af dagligrygerne finder det meget vigtigt at holde op med at ryge 19

20 3.2. Alkohol Alkohol er det næste indsatsområde og det anslås, at alkohol er skyld i ca danskeres død om året. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at mænd højst drikker 21 genstande om ugen og kvinder højst 14 genstande om ugen. Figur 11. Kvinders ugentlige alkoholforbrug 5 45% 4 35% 3 25% 2 15% 5% 0-4 genstande 5-9 genstande genstande 15 + genstande Figur 12. Mænds ugentlige alkoholforbrug 3 25% 2 15% 5% 0-4 genstande 5-9 genstande genstande genstande 21+ genstande Det ses af figur 11 at 12 % af kvinderne i Kerteminde Kommune overskrider sundhedsstyrelsens anbefalinger ved at have drukket mere end 14 genstande indenfor en uge. Den tilsvarende procentsats på landsplan var i år % 2. Tilsvarende for mændene i Kerteminde Kommune ses det af figur 12, at 19 % overskrider Sundhedsstyrelsens anbefalinger, idet der er blevet konsumeret 2 Sundhed og sygelighed i Danmark, 2000, M Kjøller og NK Rasmussen, Statens Institut for Folkesundhed 20

21 mere end 21 genstande på en uge. På landsplan havde 15 % af mændene et overforbrug af alkohol i år Nedenstående figur 13 viser, hvorledes andelen med et alkoholoverforbrug fordeler sig på alder. Figur 13. Andel med alkoholoverforbrug, fordelt på køn og alder 3 25% 2 15% 5% år år år 65+ år Mænd Kvinder Undersøgelsen afslører, at 29 % af unge kvinder i aldersintervallet år fra Kerteminde Kommune har et overforbrug af alkohol. Til gengæld har kun 5 % kvinder fra næste aldersinterval; år et overforbrug af alkohol. For mændenes vedkomne er det primært aldersintervallet 65 +, der skiller sig ud. Her er det 23 % af borgerne, der har et overforbrug af alkohol. Nedenstående figur 14 viser antallet af borgere med et overforbrug af alkohol indenfor udvalgte erhvervsgrupper. Næsten 30 % af de ufaglærte arbejdere har et overforbrug af alkohol. Tilsvarende viser undersøgelsen, at en forholdsvis stor del af de kvindelige studerende ligeledes har et overforbrug af alkohol 3 Sundhed og sygelighed i Danmark, 2000, M Kjøller og NK Rasmussen, Statens Institut for Folkesundhed 21

22 Figur 14. Andel af borgere med et overforbrug af alkohol indenfor udvalgte erhverv 35% 3 25% 2 15% 5% Førtidspensionist Arbejder ufaglært Arbejder faglært Funktionær, tjenestemand (fx Mænd Kvinder læge, kontorassistent, skolelærer) Studerende Figur 15. Selvvurderet helbred blandt borgere med og uden alkoholoverforbrug Virkelig God God Nogenlunde Dårlig Meget dårlig Over Genstandsgrænsen Under Gentandsgrænsen Til trods for de skadelige virkninger et overforbrug af alkohol medfører, er der ifølge figur 15 ingen tendens til et dårligere selvvurderet helbred for borgere, der overskrider den anbefalede genstandsgrænse end hos de borgere, der overholder genstandsgrænserne. Faktisk er andelen af borgere, der vurderer deres helbred til at være godt, højere for borgere med et overforbrug af alkohol end deres medborgere, der ikke har et alkoholproblem. 22

23 Figur 16. Vigtigheden af nedsættelse af alkoholforbrug blandt overforbrugere af alkohol Slet ikke vigtigt Ikke vigtigt Nogenlunde vigtigt Vigtigt Meget vigtigt Mænd Kvinder Det ses af figur 16, at størstedelen borgerne i Kerteminde Kommune med et overforbrug af alkohol anser det for Slet ikke vigtigt eller Ikke vigtigt at nedsætte deres overforbrug af alkohol. Samtlige respondenter er blevet spurgt om, hvilken hjælp de kunne tænke sig såfremt de havde et overforbrug af alkohol, og de ønskede at nedsætte deres forbrug. Hertil svarede 70 % af alle respondenterne, at de ikke ønskede hjælp udefra. I figur 17 kan det ses, hvilke valgmuligheder de resterende 30 % gerne så implementeret. 23

24 Figur 17. Ønskede former for hjælp til nedsættelse af et overforbrug af alkohol 35% 3 25% 2 15% 5% Kontakt til alkoholbehandlingscenter Antabusbehandling (evt. gratis) Hjælp og støtte fra min familie Mulighed for at gøre det sammen med andre, der også vil nedsætte deres alkoholforbrug Hjælp fra min praktisrende læge Hele 32 % ønskede hjælp fra deres familie mens 17 % gerne modtog hjælp fra deres praktiserende læge. Fællesskab med andre i lignende situation samt kontakt til et alkoholbehandlingscenter blev ønsket at hver 12 %. Antabusbehandling ønskes kun af 8 %. Opsummering 12 % af de kvindelige respondenter overskrider sundhedsstyrelsen genstandsgrænser 19 % af de mandlige respondenter overskrider sundhedsstyrelsen genstandsgrænser 29 % unge kvinder i aldersintervallet år har et overforbrug af alkohol 29 % af mandlige ufaglærte arbejdere har et overforbrug af alkohol Der er ikke nævneværdig forskel på hvorledes personer med og uden et overforbrug af alkohol vurderer deres helbred. Størstedelen af respondenterne med et overforbrug af alkohol finder det Slet ikke vigtigt eller Ikke vigtigt at nedsætte deres overforbrug af alkohol 24

25 3.3 Rusmidler Nedenstående tabel 2 viser, hvilke erfaringer som borgerne i Kerteminde Kommunes har med brug af rusmidler. Med undtagelse af hash er der stort set intet forbrug af narkotiske stoffer blandt respondenterne i denne undersøgelse, og derfor vil den videre analyse udelukkende koncentrere sig om den andel, der har prøvet at ryge hash. Tabel 2. Forbrug af rusmidler STOFFER N=441 Nej Seneste måned Seneste år Tidligere I alt Hash 85% 1% 14% 10 Amfetamin 98% 2% 10 Ectasy Kokain 99% 1% 10 LSD Heroin Svampe Andre stoffer 99% 1% 10 Tabel 2 viser, at 15 % har prøvet at ryge hash, hvoraf 1 % har prøvet det indenfor den sidste måned. Figur 18. Andel der på et tidspunkt har prøvet at ryge hash, fordelt på alder og køn 5 45% 4 35% 3 25% 2 15% 5% år år år 65+ år Mænd Kvinder 25

26 Der er ingen i aldersintervaller 65+ år, der har prøvet at ryge hash. Derimod er der mere end 40 % af mændene samt 27 % af kvinderne i aldersintervallet år, som har prøvet at ryge hash. For det yngste aldersinterval år har næsten lige mange procent af kønnene prøvet at ryge hash, idet 31 % af mændene og 29 % af kvinder har prøvet at ryge hash. Figur 19. Andelen der på et tidspunkt har prøvet at ryge hash, fordelt på udvalgte erhverv 4 35% 3 25% 2 15% 5% Førtidspensionist Arbejder ufaglært Arbejder faglært Funktionær, tjenestemand (fx læge, kontorassistent, skolelærer) Studerende Når man kigger på den andel, der har prøvet at ryge hash i forhold til udvalgte erhvervsgrupper viser undersøgelsen, at hele 38 % af de faglærte arbejdere har prøvet at ryge hash. Til sammenligning har 24 % af de studerende samt 20 % af funktionærerne prøvet at ryge hash. Opsummering Der er intet nævneværdigt forbrug af rusmidler ud over hash blandt respondenterne 15 % af respondenterne har prøvet at ryge hash, heraf 1 % indenfor den sidste måned Det er primært respondenterne i aldersintervallerne under 45 år, der har prøvet at ryge hash Flere mænd end kvinder har prøvet at ryge hash 26

27 3.4 Stress Stress er en tilstand, der opstår, når man bliver belastet. Kroppen reagerer ved at aktivere særlige dele af nervesystemet, frigive stresshormoner og skrue op for stofskifteprocesser, der frigør energi til muskler og hjernen. Figur 20. Stressniveauet i Kerteminde Kommune 5 45% 4 35% 3 25% 2 15% 5% Ja, ofte Ja, af og til Nej (næsten aldrig) Ved ikke Ud fra figur 20 kan det aflæses, at knap 6 % af respondenterne ofte føler sig stressede. Den tilsvarende procentsats på landsplan er 9 % % føler sig stressede af og til. På landsplan er denne procentsats 34 % 5. Der er altså færre alvorlig stressede personer i Kerteminde Kommune end på landsplan, men til gengæld oplever en større andel af kommunens beboere at blive stressede en gang imellem end resten af befolkningen. 4 Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen Statens Institut for Folkesundhed. 5 Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen Statens Institut for Folkesundhed. 27

28 Figur 21. Andel af de, der er ofte eller af og til er stressede, fordelt på køn og alder år år år 65+ år Mænd Kvinder Det ses af figur 21, at det aldersinterval, hvor flest personer oplever stress er mellem 25 og 44 år. For begge køn gælder, at over 70 % af respondenterne i dette aldersinterval har stress inde på livet. Der er en klar tendens til, at de erhvervsaktive aldersintervaller år og år har de største andele af stressede respondenter. Unge og pensionister skiller sig ud ved at have en markant lavere stressandel end de øvrige to aldersintervaller. 28