Sundhedsprofil 2007 Oktober 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsprofil 2007 Oktober 2007"

Transkript

1 Sundhedsprofil 2007 Oktober 2007

2 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ INDLEDNING BAGGRUND FOR SUNDHEDSPROFIL SPØRGESKEMAETS STRUKTUR DATAINDSAMLING OG BORTFALD INDSATSOMRÅDER RYGNING OPSUMMERING ALKOHOL OPSUMMERING RUSMIDLER OPSUMMERING STRESS OPSUMMERING MOTION OPSUMMERING KOST OPSUMMERING Overvægt OPSUMMERING

3 Resumé Denne rapport har til formål at belyse den generelle sundhedstilstand blandt borgerne i Kerteminde Kommune. Undersøgelsen har fokus på 6 særligt udvalgte indsatsområder, hvoraf hovedresultaterne for hvert område vil blive præsenteret i dette afsnit. Rygning I Kerteminde Kommune er 20 % af borgerne dagligrygere, hvilket er lavere end landsgennemsnittet på 30 %. Hele 32 % har tidligere røget, men er nu holdt op. Andelen af dagligrygere er størst i aldersintervallet år. Andelen af dagligrygere blandt undersøgelsens yngste respondenter (16-24 år) er blot 3 % for mænd og 2 % for kvinder. Hele 58 % af førtidspensionister er dagligrygere mens andelene for ufaglærte og faglærte arbejdere er henholdsvis 33 % og 26 %. Funktionærer og studerende ligger begge under det samlede gennemsnit for kommunen, idet henholdsvis 15 % og 5 % er dagligrygere. En væsentlig større andel af skilte respondenter er dagligrygere end gifte personer. I undersøgelsen er respondenterne blevet bedt om at vurdere deres eget helbred. Ved sammenligning mellem dagligrygere og ikke rygere findes frem til, at dagligrygere ikke vurderer deres eget helbred til at være dårligere end ikke rygerne vurderer deres. Dette er på trods af de kendte skadelige virkninger på helbredet, som rygning har. Næsten halvdelen af alle dagligrygere i Kommunen finder det ikke vigtigt at holde op med at ryge. 3

4 Alkohol Sundhedsstyrelsen anbefaler, at det ugentlige indtag af alkohol ikke overstiger 14 genstande for kvinder og 21 genstande for mænd. 12 % af kvinderne i Kerteminde Kommune overskrider den anbefalede genstandsgrænse. Den tilsvarende andel på landsplan er 9 %. For mændenes vedkomne viser undersøgelsen, at hele 19 % af Kommunens mandlige borgere over 16 år overskrider den anbefalede genstandsgrænse. Den tilsvarende andel på landsplan er 15 %. Hele 29 % af unge kvinder i aldersintervallet år har et overforbrug af alkohol. Blandt de mandlige borgere findes den største andel af respondenter med et overforbrug af alkohol blandt dem over 65 år. Næsten 30 % af de ufaglærte arbejdere har et overforbrug af alkohol. Respondenterne med et overforbrug af alkohol vurderer deres helbred lige så godt, som personer uden et overforbrug af alkohol vurderer deres. Størstedelen af borgerne med et overforbrug af alkohol finder det ikke vigtigt at nedsætte deres forbrug af alkohol, hvilket er på linie med, at 70 % ikke ønskede hjælp. Dem der ønskede hjælp foretrak at modtage hjælp fra deres familie samt fra deres egen praktiserende læge. Rusmidler Der er intet nævneværdigt forbrug af rusmidler ud over hash blandt respondenterne i denne undersøgelse. 15 % af respondenterne har prøvet at ryge hash, heraf har 1 % røget hash indenfor den sidste måned. Det er primært respondenterne i aldersintervallerne under 45 år, der har prøvet at ryge hash. Flere mænd end kvinder har prøvet at ryge hash. 4

5 Stress 6 % af respondenterne føler sig ofte stressede. Den tilsvarende procentsats på landsplan er 9 %. Til gengæld føler 45 % sig stressede af og til. På landsplan er denne procentsats 34 %. Der er altså færre alvorlig stressede personer i Kerteminde Kommune end på landsplan til gengæld oplever en større andel af kommunens borgere at blive stressede en gang imellem end resten af befolkningen. Det er primært i aldersintervallet år, at de stressede respondenter befinder sig. Flere kvinder end mænd i aldersintervallet år er stressede. De stressede respondenter vurderer deres eget helbred dårligere end ikke-stressede respondenter vurderer deres helbred. Motion Sundhedsstyrelsen anbefaler voksne at være fysisk aktive i mindst en halv time om dagen. Under en fjerdedel af respondenterne i undersøgelsen overholder denne anbefaling. Næsten halvdelen formår kun at være aktive 4 dage om ugen eller mindre. 8 % af respondenterne er fysik inaktive, af dem udgør 19 % unge kvinder i aldersgruppen år. Ved sammenligning af selvvurderet helbred mellem fysisk aktive og de inaktive respondenter viser undersøgelsen klart, at fysisk aktive vurderer deres eget helbred bedre end fysisk inaktive tilsvarende vurderer deres helbred. 70 % af alle adspurgte mener, at motion er vigtig. Blandt de fysisk inaktive mener kun 35 %, at motion er vigtig. 5

6 44 % ønsker ikke hjælp til at være mere fysisk aktive. Dem, der gerne vil have hjælp foretrækker Gratis motionstilbud, fx på recept. Kost Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man dagligt spiser frugt og grønt. Kun 14 % af respondenterne spiser frugt hver dag, mens 15 % spiser grønt på daglig basis. På landsplan spiser 50 % frugt hver dag mens 20 % spiser grønt hver dag. Det er primært de unge i aldersintervallet år, der forsømmer at spise frugt, mens det primært er mænd, der forsømmer at spise grønt hver dag. Der er en svag tendens til at, personer med et hyppigere indtag af frugt og grønt, vurderer eget helbred bedre. Overvægt Kostvaner har stor betydning for folkesundheden, ikke mindst i forbindelse med forebyggelse af overvægt. På den baggrund har vi medtaget data omkring overvægt i denne profil. Overvægt måles ved Body Mass Index (BMI), beregnet ud fra en persons vægt og højde. 13 % af befolkningen i Kerteminde Kommune er svært overvægtige. Det tilsvarende landsgennemsnit er 10 %. 43 % af befolkningen i Kerteminde Kommune er let overvægtige. Det tilsvarende landsgennemsnit er 32 %. Der er en tendens til, at jo ældre man bliver desto større er sandsynligheden for, at man er overvægtig. 6 ud af 10 tilfældigt valgte borgere i Kerteminde Kommune, som er ældre end 45 år, er let eller svært overvægtige. 76 % af de overvægtige ønsker at tabe sig. Den hyppigst efterspurgte form for hjælp til vægttab er Gratis kostvejledning og Gratis motion. 6

7 1. Indledning Fra 1. januar 2007 har kommunerne overtaget væsentlige sundhedsopgaver fra amterne og staten. Kommunalreformen og den nye sundhedslov har blandt andet bevirket, at kommunerne har fået hovedansvaret for det lokalt forebyggende og sundhedsfremmende indsatsområde. Med andre ord skal Kerteminde Kommune være med til at fremme sundheden og forebygge sygdomme blandt Kommunens beboere. Kommunen har, for at stå bedre rustet til opgaverne, udarbejdet en sundhedspolitik, som skal være gældende for det fremtidige sundhedsarbejde i kommunen. Sundhedspolitikken er udarbejdet i et samarbejde mellem kommunens sundhedsudvalg, en dertil nedsat styregruppe og forskellige interne og eksterne interessenter. Sundhedspolitikken er således et udtryk for den samlede indsats, som skal iværksættes på hele det sundhedsforbyggende og sundhedsfremmende område og skal tydeliggøre, hvordan de overordnede sundhedspolitiske mål i forbindelse med kommunalreformen skal nås. Sundhedspolitikken er bygget op omkring 6 indsatsområder, som skal have særlig fokus i det fremtidige arbejde. De valgte indsatsområderne er: Rygning Alkohol Rusmidler Stress Motion Kost Indsatsområderne er valgt ud via anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens tidligere udarbejdede sundhedsprofil og input fra forskellige interessenter. I bestræbelserne på at kunne måle effekten af de enkelte indsatser, er det nødvendigt at have kendskab til indbyggernes konkrete sundhedstilstand samt deres holdning til sundhed og sygdom. I Danmark er det et generelt krav til sundhedsindsatsen, at den skal være evidensbaseret. Det betyder, at man skal tage udgangspunkt i viden om befolkningens sundhedstilstand og om de determinanter, 7

8 der spiller en rolle for, om en befolkning (og enkeltindivider) holder sig sund og rask eller bliver syg. Endvidere skal veldokumenteret viden om, hvilke indsatser der er virksomme og omkostningseffektive lægges til grund. Som et led i kortlægningen af Kerteminde Kommunes sundhedstilstand er denne sundhedsprofil blevet udarbejdet. Sundhedsprofilens formål er dermed at give en helhedsbeskrivelse af sundhedsforholdene i kommunen samt at belyse og afdække væsentlige sundhedsproblemer indenfor særligt udvalgte formodede problemområder. Sundhedsprofilen vil ligeledes kunne danne grundlag for fremtidige undersøgelser, hvor det indsamlede datagrundlag vil kunne afsløre effekterne af de valgte indsatser. Der vil således i fremtiden også blive iværksat lignende undersøgelser, hvorved effekten af de valgte initiativer vil kunne måles og evalueres. 8

9 2. Baggrund for sundhedsprofil En sundhedsprofil er en helhedsbeskrivelse af sundhedsforholdene i et lokalområde. Sundhedsprofilen er først og fremmest beskrivende. Der kan typisk indgå følgende elementer i den: Helbredsprofil, der er en beskrivelse af sundhed, sygelighed og dødelighed. En del af disse oplysninger kan fås gennem registeranalyser, andre kræver at borgerne spørges direkte. Livsstilsprofil, der omhandler befolkningens sundhedsvaner fx rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og holdning til sundhed og forebyggelse. Disse oplysninger kan kun fås ved direkte at spørge borgerne. Levekårsprofil, der belyser sociale forhold, bolig, miljø, indkomstforhold. Mange af disse oplysninger kan fremskaffes gennem registeranalyser. Sundhedsvæsensprofil, der rummer oplysning om ressourcerne i sundhedsvæsenet, borgernes forbrug, sundhedsvæsenets målopfyldelse mht. kvalitet, kontinuitet og tilgængelighed. En del af disse oplysninger kan kun fås ved direkte at spørge borgerne. Demografisk profil, der handler om befolkningens fordeling på køn, alder, uddannelse, socioøkonomisk status, urbanisering mv. Næsten alle oplysninger kan fås via registeranalyser. Som udgangspunkt er en sundhedsprofil kvantitativ, men den kan sagtens suppleres med kvalitative elementer. Som angivet kan datagrundlaget både bestå af registerbaserede oplysninger og af oplysninger indsamlet ved spørgeskemaundersøgelser. I praksis varierer indholdet af en sundhedsprofil meget, ligesom den kan have mange forskellige formål. Den kan eksempelvis: Være et overordnet planlægningsværktøj for den borgerrettede og patientrettede forebyggelse og behandlingsindsats på de relevante kommunale områder Afdække sundhedsproblemer, fx alkoholproblemer, høj sygelighed el. lign. Problemerne afdækkes bl.a. ved sammenligning med andre lokalområders sundhedsprofiler eller ved sammenligning med landsdækkende resultater 9

10 Give aktuelle tal og oplysninger om emner og undergrupper i lokalbefolkningen, fx i forbindelse med landsdækkende debatter og problemstillinger. Profilen kan medvirke til at kvalificere og demokratisere debatten Fungere som overvågningsinstrument og alarmklokke i forhold til utilsigtede eller uønskede udviklinger i sundhedstilstanden Bidrage til målretning af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, hvor det er vigtigt at tage udgangspunkt i borgernes aktuelle viden, holdning og adfærd i relation til et givet sundhedsmæssigt problem Bidrage til evaluering af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats Bidrage til at bevidstgøre og engagere kommunens borgere. Figur 1 viser en planlægningscirkel. Cirklen er velegnet til at illustrere, at en sundhedsprofil kan anvendes til flere forskellige formål. Figur 1. Planlægningscirklen Planlægningsprocessen starter typisk med at spørge: Hvor er vi nu? altså en statusbeskrivelse af sundhedstilstanden. Det næste trin i planlægningen er: Hvor skal vi hen? Her kan sundhedsprofilen fungere som udgangspunkt for formulering af målsætninger og prioriteringer af indsatsen, og den kan være grundlag for målretning af den forebyggende indsats, især mht. udpegning af specifikke målgrupper i befolkningen. Sundhedsprofilen kan ikke bidrage til analysen af Hvordan kommer vi derhen? - altså tilrettelæggelsen af den praktiske indsats men kan til gengæld være nyttig som redskab til at evaluere om målsætningerne blev nået: Kom vi derhen? 10

11 Figur 2 er et eksempel på, hvilken viden man kan få fra en spørgeskemaundersøgelse i et repræsentativt udsnit af befolkningen. Det fremgår, at store dele af befolkningen oplever gener og symptomer i hverdagen, at der foregår en omfattende selvbehandlingsaktivitet i befolkningen, og at en stor del af del af generne og symptomerne ikke bliver kendt af den praktiserende læge eller i sygehusvæsenet. Figur 2. befolkningsudvikling gennem 14 dage Figuren viser, hvad der sker i befolkningen i løbet af en 14-dages periode. En stor del oplever at have gener og symptomer inden for en 14-dages periode. I 2000 angav 72 % af voksne danskere at have haft et eller flere symptomer inden for en 14-dages periode, og 34 % at have en eller flere meget generende gener eller symptomer. Hyppigst angives smerter og ubehag fra muskler og skelet, fx fra nakke eller skulder, ryg eller lænd. Dernæst følger hovedpine, træthed, forkølelse og søvnbesvær. I alt 52 % af befolkningen har inden for en 14-dages periode brugt recept- og eller håndkøbsmedicin hyppigst i form af smertestillende medicin. Ligeledes inden for en 14-dages periode har 15 % i befolkningen oplevet at være begrænset i at udføre dagligdags aktiviteter pga. sygdom. Med dagligdags aktiviteter forstås aktiviteter i arbejde, hjem, fritid mv. Endelig har 8% haft kontakt til en læge som følge af generne og symptomerne. Kun en ganske lille del - under 1% - af befolkningen har været indlagt på hospital. Der foregår således en stor egenomsorgs- og selvbehandlingsindsats i befolkningen, og det er begrænset hvor mange mennesker, der søger de professionelle hjælpesystemer. 11

12 2.1 Spørgeskemaets struktur Denne undersøgelse tager udgangspunkt i et modelspørgeskema, der er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed (SIF). SIF gennemfører regelmæssigt undersøgelser af sundheds- og sygelighedstilstanden i befolkningen i daglig tale kaldet SUSY-undersøgelserne. Det er nationale, repræsentative befolkningsundersøgelser, hvor der indsamles personrelaterede oplysninger om bl.a. sundhed og sygelighed, borgerens livsstil og levevilkår, konsekvenser af sygdom og helbredsgener, brug af sundhedsvæsenets ydelser og af alternativ behandling samt en række sociale og demografiske baggrundsoplysninger. Figur 3. Kerneelementerne i sundheds- og sygelighedsundersøgelserne SIF s modelspørgeskema er bygget over samme model som SUSY-undersøgelserne og er i vid udstrækning baseret på samme spørgsmål. Det betyder, at den kommunale sundhedsprofil, udarbejdet på grundlag af modelspørgeskemaet, vil kunne sammenlignes med nationale forhold. Denne sammenligning er naturligvis søgt foretaget i denne sundhedsprofil i den udstrækning det har været relevant og muligt. 12

13 2.2 Dataindsamling og bortfald Denne sundhedsprofil er udarbejdet ud fra en repræsentativ udtrukket stikprøve blandt Kerteminde Kommunes borgere over 16 år pr. 1. juli Stikprøven var på 1000 borgere, som alle er blevet tilfældigt udvalgt gennem en trækning fra KMD. Spørgeskemaet blev udsendt i begyndelsen af august 2007 og indsamlingen er foretaget over en periode på tre uger. Borgerne blev informeret om undersøgelsens relevans gennem Kommunens hjemmeside samt lokale nyhedsmedier. I alt har 459 borgere returneret et udfyldt spørgeskema, hvilket giver en svarprocent på 45,9 %. Tabel 1: Køns- og aldersfordeling for henholdsvis Kerteminde Kommune og respondenter. Kerteminde Respondenter Antal Procent Antal Procent Mænd år % 16 3% år % 43 9% år % 73 16% 65+ år % I alt % % Kvinder år 915 5% 21 5% år % 64 14% år % % 65+ år % 62 14% I alt % % I alt år % år % % år % % 65+ år % I alt Det ses af ovenstående tabel at aldersgrupperne årige samt 65+ er en smule overrepræsenteret i antallet af respondenter i forhold til den faktiske population i Kerteminde Kommune. De væsentligste afvigelser findes blandt midaldrende kvinder i aldersintervallet årige, som er overrepræsenteret i forhold til den virkelige population mens unge mænd i aldersintervallet desværre er en smule underrepræsenteret. Trods afvigelserne kan der ud fra tabellen konkluderes, at antallet af respondenter er tilstrækkelig repræsentativ til at give et retvisende billede af borgerne i Kerteminde Kommune. 13

14 3. Indsatsområder I de følgende afsnit vil den nuværende situation for hvert af de valgte indsatsområder blive gennemgået. Indsatsområderne kan betragtes som livsstilsfaktorer, der alle har stor betydning for den enkelte borgers helbred. Foruden at klarlægge den generelle situation på disse indsatsområder vil der også blive gået i dybden ved at lokalisere de forskellige grupper i samfundet i relation til livsstilsfaktorerne. Faktorerne vil således, hvor det er relevant, blive sammenholdt med køn, alder, uddannelse og selvvurderet helbred. 3.1 Rygning Det første indsatsområde er rygning, der samtidig er den enkeltstående livsstilsfaktor, der giver anledning til flest kroniske sygdomme, og som er direkte årsag til flest dødsfald. Tobaksrygning koster hvert år danskere livet. Samtidig anslås det, at rygere lever i gennemsnit 7-9 år kortere end ikke-rygere. I Kerteminde Kommune fordeler borgerne sig i henhold til nedenstående figur 4 på spørgsmålet om, hvorvidt de ryger: Figur 4. Rygevaner i Kerteminde Kommune 5 45% 4 35% 3 25% 2 15% 5% Ja, dagligt Ja, mindst en gang om ugen Ja, sjældnere Nej, jeg er holdt op Nej, jeg har aldrig røget 14

15 I Kerteminde Kommune er der 20 % der ryger dagligt, hvilket er lavere end landsgennemsnittet på 30 % i Figur 4 illustrerer ligeledes, at hele 32 % er holdt op med at ryge. Andelen af borgere der kun ryger på ugentlig basis eller sjældnere udgør i alt 3 %, mens hele 45 % af indbyggerne aldrig har prøvet at ryge. Nedenstående figur 5 beskæftiger sig kun med dagligrygerne. Figuren illustrerer i hvilke aldersintervaller samt køn, at dagligrygerne befinder sig i. Figur 5. Andel af dagligrygere, fordelt på aldersgrupper og køn 25% 2 15% 5% år år år 65+ år Mand Kvinde Andelen af dagligrygere for begge køn er størst i aldersintervallet år. I dette aldersinterval ryger 23 % af borgerne. Det ses, at de kvindelige rygere er en smule overrepræsenteret i aldersgruppen år, idet hele 17 % af kvinderne ryger mod 10 % af mændene. Andelen af dagligrygere blandt kommunens yngste respondenter er blot 3 % for mændene mens 2 % af kvinderne er dagligrygere. 1 SUSY-undersøgelse

16 I nedenstående figur 6 vises andelen af dagligrygere indenfor de større erhvervsmæssige hovedkategorier. Figur 6. Andel af dagligrygere for hver erhvervsmæssig hovedkategori 25% 2 15% 5% Beskæftiget Arbejdsløs, under aktivering Uddannelsessøgende Pensionister Det ses af figuren, at andelen af rygere for hver af de større erhvervsmæssige grupper er i nærheden af 20 % bortset fra kategorien Uddannelsessøgende. Hvis det formodes, at størstedelen af de uddannelsessøgende er unge i aldersintervallet år bekræfter dette tendensen fra figur 5. Tendensen viser, at den yngre del af befolkningens rygevaner er knap så udbredt som for den resterende del af befolkningen. Andelen af dagligrygere indenfor de erhvervsmæssige hovedkategorier viser en jævn fordeling omkring 20 % med undtagelse af uddannelsessøgende. I nedenstående figur 7 ser vi bort fra hovedkategorierne og illustrerer i stedet andelen af dagligrygere i forhold til udvalgte erhverv. 16

17 Figur 7. Andel af dagligrygere på udvalgte erhverv Førtidspensionist Arbejder ufaglært Arbejder faglært Funktionær, tjenestemand (fx læge, kontorassistent, skolelærer) Studerende Andelen af dagligrygere er knap så jævnt fordelt, når man kigger på udvalgte erhverv frem for på de større hovedkategorier. Undersøgelsen viser, at hele 58 % af førtidspensionister er dagligrygere mens henholdsvis 33 % og 26 % af ufaglærte og faglærte arbejdere er dagligrygere. Samlet for disse tre erhverv kan siges, at de er væsentlig overrepræsenteret i forhold til kommunes andel af dagligrygere, der lød på 20 %. Funktionærer og studerende ligger begge under 20 % med henholdsvis 15 % og 5 %. Figur 8. Andel af dagligrygere i forhold til ægteskabelig stilling 35% 3 25% 2 15% 5% Enke (mand) Gift Registreret partnerskab Skilt Ugift 17

18 Ovenstående figur 8 viser, hvor stor andelen af dagligrygere er i forbindelse med en persons ægteskabelig stilling. Undersøgelsen viser, at skilte borgere oftere er dagligrygere end gifte. Figur 9. Selvvurderet helbred for henholdsvis dagligrygere og ikke dagligrygere Virkelig God God Nogenlunde Meget dårlig Daglig rygere Ikke daglig rygere Det må formodes, at det er almindelig velkendt viden i befolkningen, at rygning er skadeligt for ens helbred, men kan dette faktum således også spores i dagligrygerens selvvurderede helbred? Figur 9 viser ingen tendens til, at dagligrygere vurderer deres eget helbred værre end ikke dagligrygere. Det ses af figur 9, at andelene for hver af svar kategorierne er forbavsende ens for henholdsvis dagligrygere og ikke dagligrygere til trods for, at den ene gruppe daglig udsætter deres helbred for stor fare gennem tobaksrygning. 18

19 Figur 10. Rygestops betydning for dagligrygere 35% 3 25% 2 15% 5% Meget vigtigt Vigtigt Nogenlunde vigtigt Ikke vigtigt Slet ikke vigtigt Af ovenstående figur 10 bekræftes formodningen om, at langt størstedelen af dagligrygerne ikke opfatter, at de har et problem. Blot 16 % af dagligrygerne i Kerteminde Kommune finder det Meget vigtigt at holde op med at ryge mens hele 33 % mener, at det Slet ikke vigtigt. Opsummering 20 % af respondenterne er dagligrygere, hvilket er under landsgennemsnittet på 30 % Andelen af dagligrygere er størst i aldersintervallet år 58 % af førtidspensionister er dagligrygere Der er ikke nævneværdig forskel på hvorledes dagligrygere og ikke rygere vurderer deres helbred. Blot 16 % af dagligrygerne finder det meget vigtigt at holde op med at ryge 19

20 3.2. Alkohol Alkohol er det næste indsatsområde og det anslås, at alkohol er skyld i ca danskeres død om året. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at mænd højst drikker 21 genstande om ugen og kvinder højst 14 genstande om ugen. Figur 11. Kvinders ugentlige alkoholforbrug 5 45% 4 35% 3 25% 2 15% 5% 0-4 genstande 5-9 genstande genstande 15 + genstande Figur 12. Mænds ugentlige alkoholforbrug 3 25% 2 15% 5% 0-4 genstande 5-9 genstande genstande genstande 21+ genstande Det ses af figur 11 at 12 % af kvinderne i Kerteminde Kommune overskrider sundhedsstyrelsens anbefalinger ved at have drukket mere end 14 genstande indenfor en uge. Den tilsvarende procentsats på landsplan var i år % 2. Tilsvarende for mændene i Kerteminde Kommune ses det af figur 12, at 19 % overskrider Sundhedsstyrelsens anbefalinger, idet der er blevet konsumeret 2 Sundhed og sygelighed i Danmark, 2000, M Kjøller og NK Rasmussen, Statens Institut for Folkesundhed 20

21 mere end 21 genstande på en uge. På landsplan havde 15 % af mændene et overforbrug af alkohol i år Nedenstående figur 13 viser, hvorledes andelen med et alkoholoverforbrug fordeler sig på alder. Figur 13. Andel med alkoholoverforbrug, fordelt på køn og alder 3 25% 2 15% 5% år år år 65+ år Mænd Kvinder Undersøgelsen afslører, at 29 % af unge kvinder i aldersintervallet år fra Kerteminde Kommune har et overforbrug af alkohol. Til gengæld har kun 5 % kvinder fra næste aldersinterval; år et overforbrug af alkohol. For mændenes vedkomne er det primært aldersintervallet 65 +, der skiller sig ud. Her er det 23 % af borgerne, der har et overforbrug af alkohol. Nedenstående figur 14 viser antallet af borgere med et overforbrug af alkohol indenfor udvalgte erhvervsgrupper. Næsten 30 % af de ufaglærte arbejdere har et overforbrug af alkohol. Tilsvarende viser undersøgelsen, at en forholdsvis stor del af de kvindelige studerende ligeledes har et overforbrug af alkohol 3 Sundhed og sygelighed i Danmark, 2000, M Kjøller og NK Rasmussen, Statens Institut for Folkesundhed 21

22 Figur 14. Andel af borgere med et overforbrug af alkohol indenfor udvalgte erhverv 35% 3 25% 2 15% 5% Førtidspensionist Arbejder ufaglært Arbejder faglært Funktionær, tjenestemand (fx Mænd Kvinder læge, kontorassistent, skolelærer) Studerende Figur 15. Selvvurderet helbred blandt borgere med og uden alkoholoverforbrug Virkelig God God Nogenlunde Dårlig Meget dårlig Over Genstandsgrænsen Under Gentandsgrænsen Til trods for de skadelige virkninger et overforbrug af alkohol medfører, er der ifølge figur 15 ingen tendens til et dårligere selvvurderet helbred for borgere, der overskrider den anbefalede genstandsgrænse end hos de borgere, der overholder genstandsgrænserne. Faktisk er andelen af borgere, der vurderer deres helbred til at være godt, højere for borgere med et overforbrug af alkohol end deres medborgere, der ikke har et alkoholproblem. 22

23 Figur 16. Vigtigheden af nedsættelse af alkoholforbrug blandt overforbrugere af alkohol Slet ikke vigtigt Ikke vigtigt Nogenlunde vigtigt Vigtigt Meget vigtigt Mænd Kvinder Det ses af figur 16, at størstedelen borgerne i Kerteminde Kommune med et overforbrug af alkohol anser det for Slet ikke vigtigt eller Ikke vigtigt at nedsætte deres overforbrug af alkohol. Samtlige respondenter er blevet spurgt om, hvilken hjælp de kunne tænke sig såfremt de havde et overforbrug af alkohol, og de ønskede at nedsætte deres forbrug. Hertil svarede 70 % af alle respondenterne, at de ikke ønskede hjælp udefra. I figur 17 kan det ses, hvilke valgmuligheder de resterende 30 % gerne så implementeret. 23

24 Figur 17. Ønskede former for hjælp til nedsættelse af et overforbrug af alkohol 35% 3 25% 2 15% 5% Kontakt til alkoholbehandlingscenter Antabusbehandling (evt. gratis) Hjælp og støtte fra min familie Mulighed for at gøre det sammen med andre, der også vil nedsætte deres alkoholforbrug Hjælp fra min praktisrende læge Hele 32 % ønskede hjælp fra deres familie mens 17 % gerne modtog hjælp fra deres praktiserende læge. Fællesskab med andre i lignende situation samt kontakt til et alkoholbehandlingscenter blev ønsket at hver 12 %. Antabusbehandling ønskes kun af 8 %. Opsummering 12 % af de kvindelige respondenter overskrider sundhedsstyrelsen genstandsgrænser 19 % af de mandlige respondenter overskrider sundhedsstyrelsen genstandsgrænser 29 % unge kvinder i aldersintervallet år har et overforbrug af alkohol 29 % af mandlige ufaglærte arbejdere har et overforbrug af alkohol Der er ikke nævneværdig forskel på hvorledes personer med og uden et overforbrug af alkohol vurderer deres helbred. Størstedelen af respondenterne med et overforbrug af alkohol finder det Slet ikke vigtigt eller Ikke vigtigt at nedsætte deres overforbrug af alkohol 24

25 3.3 Rusmidler Nedenstående tabel 2 viser, hvilke erfaringer som borgerne i Kerteminde Kommunes har med brug af rusmidler. Med undtagelse af hash er der stort set intet forbrug af narkotiske stoffer blandt respondenterne i denne undersøgelse, og derfor vil den videre analyse udelukkende koncentrere sig om den andel, der har prøvet at ryge hash. Tabel 2. Forbrug af rusmidler STOFFER N=441 Nej Seneste måned Seneste år Tidligere I alt Hash 85% 1% 14% 10 Amfetamin 98% 2% 10 Ectasy Kokain 99% 1% 10 LSD Heroin Svampe Andre stoffer 99% 1% 10 Tabel 2 viser, at 15 % har prøvet at ryge hash, hvoraf 1 % har prøvet det indenfor den sidste måned. Figur 18. Andel der på et tidspunkt har prøvet at ryge hash, fordelt på alder og køn 5 45% 4 35% 3 25% 2 15% 5% år år år 65+ år Mænd Kvinder 25

26 Der er ingen i aldersintervaller 65+ år, der har prøvet at ryge hash. Derimod er der mere end 40 % af mændene samt 27 % af kvinderne i aldersintervallet år, som har prøvet at ryge hash. For det yngste aldersinterval år har næsten lige mange procent af kønnene prøvet at ryge hash, idet 31 % af mændene og 29 % af kvinder har prøvet at ryge hash. Figur 19. Andelen der på et tidspunkt har prøvet at ryge hash, fordelt på udvalgte erhverv 4 35% 3 25% 2 15% 5% Førtidspensionist Arbejder ufaglært Arbejder faglært Funktionær, tjenestemand (fx læge, kontorassistent, skolelærer) Studerende Når man kigger på den andel, der har prøvet at ryge hash i forhold til udvalgte erhvervsgrupper viser undersøgelsen, at hele 38 % af de faglærte arbejdere har prøvet at ryge hash. Til sammenligning har 24 % af de studerende samt 20 % af funktionærerne prøvet at ryge hash. Opsummering Der er intet nævneværdigt forbrug af rusmidler ud over hash blandt respondenterne 15 % af respondenterne har prøvet at ryge hash, heraf 1 % indenfor den sidste måned Det er primært respondenterne i aldersintervallerne under 45 år, der har prøvet at ryge hash Flere mænd end kvinder har prøvet at ryge hash 26

27 3.4 Stress Stress er en tilstand, der opstår, når man bliver belastet. Kroppen reagerer ved at aktivere særlige dele af nervesystemet, frigive stresshormoner og skrue op for stofskifteprocesser, der frigør energi til muskler og hjernen. Figur 20. Stressniveauet i Kerteminde Kommune 5 45% 4 35% 3 25% 2 15% 5% Ja, ofte Ja, af og til Nej (næsten aldrig) Ved ikke Ud fra figur 20 kan det aflæses, at knap 6 % af respondenterne ofte føler sig stressede. Den tilsvarende procentsats på landsplan er 9 % % føler sig stressede af og til. På landsplan er denne procentsats 34 % 5. Der er altså færre alvorlig stressede personer i Kerteminde Kommune end på landsplan, men til gengæld oplever en større andel af kommunens beboere at blive stressede en gang imellem end resten af befolkningen. 4 Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen Statens Institut for Folkesundhed. 5 Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen Statens Institut for Folkesundhed. 27

28 Figur 21. Andel af de, der er ofte eller af og til er stressede, fordelt på køn og alder år år år 65+ år Mænd Kvinder Det ses af figur 21, at det aldersinterval, hvor flest personer oplever stress er mellem 25 og 44 år. For begge køn gælder, at over 70 % af respondenterne i dette aldersinterval har stress inde på livet. Der er en klar tendens til, at de erhvervsaktive aldersintervaller år og år har de største andele af stressede respondenter. Unge og pensionister skiller sig ud ved at have en markant lavere stressandel end de øvrige to aldersintervaller. 28

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Selvvurderet helbred et spørgeskema

Selvvurderet helbred et spørgeskema Green Network Selvvurderet helbred et spørgeskema Uddrag af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 - Statens Institut for Folkesundhed, august 2006 Juli 2010. Selvvurderet helbred Spørgeskema Generelt:

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Hovedresultater fra sundhedsundersøgelse af voksne borgere over 16 år i Fredericia Kommune 2007

Hovedresultater fra sundhedsundersøgelse af voksne borgere over 16 år i Fredericia Kommune 2007 Hovedresultater fra sundhedsundersøgelse af voksne borgere over 16 år i Fredericia Kommune 2007 Arbejdsnotat udarbejdet af Sundhedssekretariatet Januar 2008 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1

Læs mere

Sammenfatning. Helbred og trivsel

Sammenfatning. Helbred og trivsel Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser.

Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser. Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser. Anne Illemann Christensen 21. september 2010 Disposition Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne Interviewereffekt Sæsonvariation

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Notat vedr. KRAM-profilen

Notat vedr. KRAM-profilen Notat vedr. KRAM-profilen Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 15. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: KRAM-profilen for Faaborg-Midtfyn Kommune - kort fortalt Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune var KRAM-kommune

Læs mere

- 1 - Sundhedspolitik. Forslag til Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord

- 1 - Sundhedspolitik. Forslag til Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord Forslag til Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord Den følgende sundhedspolitik er et udtryk for det fremtidige sundhedsarbejde i Kerteminde Kommune. Politikken skal tydeliggøre, hvordan de overordnede

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune

Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune af - evt. forfatter mm. Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune Evt. yderligere info mm. Evt. yderligere info mm. Evt. yderligere info mm. Evt. yderligere info mm. Sådan står det til i Brønderslev

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Resumé

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Resumé Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Resumé Resumé PLS RAMBØLL Management præsenterer i dette resume resultaterne af en undersøgelse af befolkningens

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Københavnernes Sundhed 2005

Københavnernes Sundhed 2005 Københavnernes Sundhed 2005 Baggrund for undersøgelsen I efteråret 2004 udsendte Sundhedsforvaltningen et spørgeskema til 5.092 tilfældigt udtrukne københavnere på mindst 18 år. 2.946 af disse valgte at

Læs mere

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt

Læs mere

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Middelfart 8. marts 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005.

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005. Sammenfatning Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSYundersøgelserne) har til formål at beskrive status og udvikling i den danske befolknings sundheds- og sygelighedstilstand og de faktorer, der

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Sundhedsprofil 2013 Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Formål Præsentation af nye spørgsmål i profilen 2013 Hvordan opgøres spørgsmålene? Tolkning

Læs mere

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 16. august 2006 Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse Arbejdsnotat Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 1. Materiale og metode 1.1 Indsamling af data Data er

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan

Læs mere

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14 Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I

Læs mere

Sundhed i Kolding 2007

Sundhed i Kolding 2007 Sundhed i Kolding 2007 Sofie Biering-Sørensen, Maria Holst, Trine Honnens de Lichtenberg, Anne Illemann Christensen, Ulrik Hesse. Statens Institut for Folkesundhed fusionerede med Syddansk Universitet

Læs mere

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen.

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen. Forord Børne- Fritids- og Kulturudvalget har onsdag den 13. august 2014 bedt om en undersøgelse af målgruppen 18-24 år. Udvalget ønskede en todelt undersøgelse: 1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode Undersøgelsesdesign Dataindsamlingsprocessen Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode undersøgelsesdesign Det rumlige sundhedsbegreb Bygger på WHO s definition:

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelse Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

Sundhedsprofil for 9 årgang Rudersdal Kommune. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste

Sundhedsprofil for 9 årgang Rudersdal Kommune. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste Sundhedsprofil for årgang - Kommune Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste Formål Formålet med sundhedsprofilen for. årgang er at følge sundhedsadfærden blandt. klasseeleverne

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i aalborg Kommune 2 Udgivet marts 211 af: Aalborg Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Layout & tryk: HolstPLUS.dk

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever. Skoleåret Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh

Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever. Skoleåret Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever Skoleåret 211-212 Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse: Baggrund 3 1.Indskoling Helbredsklager, Skoletrivsel.4 Måltidsvaner

Læs mere

Køge Kommune Trivsels- og sundhedsundersøgelse i 4 områder Tekstrapport

Køge Kommune Trivsels- og sundhedsundersøgelse i 4 områder Tekstrapport Køge Kommune Trivsels- og sundhedsundersøgelse i 4 områder Tekstrapport Maj 2016 Projektkonsulenter Asger H. Nielsen Connie F. Larsen Om MEGAFON MEGAFON er dedikeret til at levere præcise og klare analyser,

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 - sunde rammer hele livet Indhold Forord ved Stén Knuth og Michael Gram Indledning Center for Sundhed og Omsorg Folkesundhed Torvegade 15 4200 Slagelse Fotos: Forside: Lene Holck

Læs mere

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed

FOA-medlemmernes sundhed FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale

Læs mere

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Forebyggelse i gamle dage Forebyggelsespakke 1: Forår: Rens kroppen for at få de dårlige væsker ud Forebyggelsespakke 2: Sommer: Undgå aktiviteter

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn 9. DE UNGES SUNDHED I dette kapitel beskrives udviklingen i sundhedsvaner blandt etnisk danske unge i aldersgruppen 16-24 år, idet der sammenlignes med data fra Hvordan har du det? fra 2010. Unge under

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere