Styrk Mestring - Bryd Mønstre. Nyt fra Børne- og Uddannelsesforvaltningen

Transkript

1 KOLDING KOMMUNE 9. MAJ 2011 Styrk Mestring - Bryd Mønstre Nyt fra Børne- og Uddannelsesforvaltningen Nr Bestilling eller afmelding af personligt eksemplar af Nyt fra Børne- og Uddannelsesforvaltningen: ibha@kolding.dk

2 Indholdsfortegnelse Hvis sten kunne tale... 3 En appelsin i turbanen til Christiansfeld... 5 Ny befolkningsprognose Omlægning af den faglige specialundervisning... 6 Krav til straffeattester ved brug af private vikarbureauer... 7 Tysk i 6. klasse... 7 Ansøgninger om forsøg under udfordringsretten... 8 Årsrapport vedrørende tosprogede elever... 9 Budgetlægningen 2012 er i gang... 9 Nedlæggelse af institution Uddannelsesudvalgets skolevision Ændring af skoledistrikter Flere underretninger fra skolerne til de sociale myndigheder Sådan ligger Kolding Ressourcer til PALS- skolerne Sponsorordninger Fritidsbrug af kommunale lokaler Personale Nyttige links

3 Hvis sten kunne tale Ungdommen er historieløs. Ungdommen kender ikke baggrunden for de danske helligdage og de danske historiske mærkedage. Dette synspunkt er lige så selvfølgeligt som årets gang taget op i den offentlige debat igen i år. Man har fundet et par unge, der ikke kunne huske, hvorfor vi fejrer Langfredag. Nogle unge der ikke lige kan huske, hvorfor vi markerer 9. april og festligholder 5. maj. Det er selvfølgeligt vigtigt, at vi har kendskab til nogle af de datoer, der har haft markant betydning for Danmarks historie. Men mon det kun er de unge, der har problemer i den retning? Prøv selv med disse datoer, der har haft helt afgørende betydning i forhold til vores selvforståelse og den geografi, vi kender i dag. Datoer der handler om Danmarks overlevelse som nation: 10. februar, 18. april, 23. april, 5. maj, 29. juni og 10. juli. Inden jeg giver svaret på disse datoer, så først lige lidt om Danmarks krigshistorie de sidste cirka 150 år. En krigshistorie der har stor betydning for, at Danmarks overhovedet stadig eksisterer som nation. Krigshistorien i sig selv er ikke interessant. Men krigshistoriens politiske betydning i fortid, nutid og fremtid for os som danskere er interessant. Ikke mindst er det interessant at se på, hvordan krigshistorien har haft betydning for vores danske selvforståelse. Det er disse perspektiver ungdommen gerne skulle have en forståelse for. Det er vigtigere end paratviden om datoer. Den første krig, jeg vil nævne, er Treårskrigen Treårskrigen gav danske politikere og befolkningen et forfærdeligt urealistisk overmod. Man troede, at man havde vundet over oprørerne fra hertugdømmerne og deres hjælpere fra de tyske stater. Sandheden er, at stormagterne ikke ville have, at Danmark skulle ligge geostrategisk åbent. Derfor greb stormagterne ind så Danmark ikke tabte. Krigen gav os den selvforherligende sang om Den tapre landsoldat. Kolding spillede en lille rolle i denne krig, idet der var et slag ved Kolding 23. april Et af de få slag som Danmarks tabte i denne krig. Overalt i Kolding Kommune er det muligt at tage elever ud og se mindesten fra dette slag og slaget er levendegjort i et stort maleri i opgangen til byrådssalen.. Den næste afgørende krig er 1864-krigen. Krigen der for altid forandrede Danmark. Fra at være en europæisk nation af mellemstørrelse og med regional betydning, blev vi en lilleputnation. Fra denne krig stammer udtrykket hvad udad tabes, skal indad vindes. Udtrykket er et symbol på den forandring, der skete med de tilbageværende landsdele, efter vi havde mistet de store landområder syd for Kongeåen. Heden blev brækket op. Søer og fjorde blev afvandet. Danmarks natur blev gennemkultiveret. Moderne våben som bagladegeværer og riflede kanoner medførte enorme blodbad på Dybbøl Banke den 18. april 1864 og ligefrem massakre af danske soldater i slaget på Als den 29. juni samme år. Slagene udstillede danske politikeres manglende realitetssans, vægelsind og overmod. Man forsømte helt at tage i mod de mindelige ordninger stormagterne tilbød, så man kunne have bevaret et Danmark helt til umiddelbart syd for byen Slesvig. Et område der også ville have været i overensstemmelse med befolkningens nationale tilhørsforhold. Danmarks holdt sig neutral i 1. verdenskrig , hvor dansksindede sønderjyder deltog i så forfærdelige blodbade, at vi slet ikke kan forestille os det. Blodbade der kostede millioner og atter millioner af mennesker livet og som gjorde, at de fleste af de overlevende aldrig blev hele mennesker igen. Man kan forvisse sig om, hvor forfærdeligt det var ved at læse den korrespondance de dansksindede sønderjyder sendte hjem til deres koner og familier. Se mindestenene i de sønderjyske landsbyer og på kirkegårde- 3

4 ne. Det var efter denne forfærdelige krig, at udtrykket aldrig mere krig opstod. Og bøger som Remarques Intet nyt fra Vestfronten blev udgivet med en stærk advarsel til ungdommen om ikke at glorificere krigen. Tysklands sammenbrud foranstaltede, at stormagterne gennemførte en folkeafstemning i forhold til grænsedragningen mellem Tyskland og Danmark. Afstemningen blev holdt 10. februar 1920 og samme år den 10. juli red kongen ind i det genvundne land, der hvor nu Den Gamle Grænsekro ligger mellem Kolding og Christiansfeld. Her ligger nu et meget spændende Grænse- og Genforeningsmuseum, og det er muligt at gå et lille stykke langs grænsen fra På trods af 1. verdenskrigs forfærdelige blodbad stod verden allerede igen i 1940 over for en forfærdelig verdenskrig, hvor ikke blot soldater sloges, men hvor der blev iværksat industrielle udryddelsesprogrammer, hvor man ønskede at skaffe sig af med bestemte befolkningsgrupper ud fra devisen, at nogen mennesker er mere værd en andre. Danmark blev besat den 9. april 1940 og blev først frit igen den 5. maj Rundt om i hele kommunen står der mindesten for alle disse begivenheder. Tag eventuelt en cykeltur med børnene rundt og se på disse sten eller tag en gåtur og find frem til nogle af minderne fra disse forfærdelige tider. Mindestenene får os til at mindes alle dem, der i fortiden, i nutiden og desværre nok også i fremtiden har mistet eller mister i kampen for friheden. Med en lille smule forberedelse kan stenene komme til at tale om vigtigheden af frihed og demokrati, og at frihed og demokrati ikke er noget en gang givet, men dagligt må holdes i live. Samtidig er stenene vores fælles erindring om fortidens indsats for at bevare og udbygge vores frihed og demokrati. Mindestenene taler til os og udtrykker dyb sympati for dem, der i fortid, nutid og desværre nok også i fremtiden har mistet eller vil miste det dyrebareste, vi har. Nemlig førlighed, velfærd og ind i mellem også livet. Læs mere Mindesmærker i Kolding Kommune. Svarene på datoerne i indledningen er givet undervejs. Med venlig hilsen Ib Hansen, børne- og uddannelsesdirektør / / ibha@kolding.dk 4

5 En appelsin i turbanen til Christiansfeld Et sjældent helstøbt skoleprojekt og ikke mindre end en arkitektonisk og pædagogisk gave til Christiansfeld. Sådan omtaler bedømmelsesudvalget vinderprojektet i den konkurrence, der netop er afgjort i forhold til en renovering og udbygning af Christiansfeld Skole på Gammel Kongevej 3 i Christiansfeld. Vinderne af konkurrencen blev en gruppe bestående af følgende: Totalentreprenør: Hoffmann A/S Arkitektfirma: Kjær & Richter A/S Ingeniørfirma: Alectia A/S Landskabsarkitektfirma: GBL Gruppen A/S Bedømmelsesudvalget sparer ikke på roserne: Den indre gård fores med en ny udbygning i slyngende former, en formgivning der fortæller om bevægelse og forandring. Her står vi ikke stille, her udvikler vi os, vi er i en smuk bevægelse. Vinderprojektet er en totaloplevelse og gennemarbejdet rum for rum med forståelse for nye læringsmetoder og kommunikation på mange niveauer. Det indre rums hierarki har store læringspotentialer. Dette både frie og komprimerede sæt op kan være med til en fornyelse af fremtidens læringsmiljø. Den samlede bevilling til projektet er 85 mio. kr. Byggeriet forventes at være færdigt til skolestart august Læs mere Hoffmann A/S skal udvide Christiansfeld skole Ny befolkningsprognose Byrådet har vedtaget en ny befolkningsprognose for årene Fra prognosen kan blandt andet peges på følgende vigtige informationer med særlig betydning for børne- og uddannelsesområderne: Folketallet ventes at stige med mellem 0,2 og 0,8 % pr. år i årene Størst stigning (763 indbyggere svarende til 0,8 %) ventes i 2018, hvilket bl.a. hænger sammen med, at det planlagte byggeri af parcel- og rækkehuse er stort dette år. Antallet af fødsler ventes at ligge meget stabilt i prognoseperioden (omkring årligt). 5

6 Balancen mellem tilflyttere og fraflyttere ventes at være positiv i alle prognoseårene, med undtagelse af 2011, men der er stor variation i antallet af nettotilflyttere, som følge af forskelle i antallet af nye boliger Antal 0-2 årige (dagpleje og vuggestue) stiger med 3,1 % frem til 2024, mens stigningen for Danmark (DK) er 5,1 % Antal 3-6 årige (børnehaver) stiger med 6,7 % frem til 2014, mens der er et fald i DK med 1,3 % Antal 7-16 årige (skoler og SFO) stiger med 3 % frem til 2024, mens der er et fald i DK med 6,6 % Kolding Danmark Alder Forskel Udvikling Forskel Udvikling 0-2 år ,1 % ,1 % 3-6 år ,7 % ,3 % 7-16 år ,0 % ,6 % år ,2 % ,6 % år ,9 % ,4 % år ,5 % ,9 % år ,4 % ,9 % 75+ år ,8 % ,0 % I alt ,7 % ,7 % Læs mere Endelig befolkningsprognose word (inkl. rettelses på side 22) - Kolding Omlægning af den faglige specialundervisning Byrådet har for at fremme inklusionen af flere elever i normalundervisningen besluttet at foretage en omlægning af den faglige specialundervisning af elever med generelle indlæringsvanskeligheder i specialskoler og specialklasser. Omlægningen berører ikke handicappede elevers specialundervisning i centerklasserækker. Omlægningen er udgiftsneutralt, da de frigjorte midler forudsættes anvendt til støtte for de elever, der nu skal have særlig støtte i normalskolesystemet. Hensigten er, at færre elever fremover ekskluderes fra normalskolesystemet. Konkret indebærer beslutningen følgende: 6

7 At specialklassetilbuddet værkstedsklasserne ved Christiansfeld Skole nedlægges pr. 30. juni 2012 og eleverne overflyttes til Parkskolen, Vester Vamdrup Skole eller Skanderup-Hjarup Forbundsskole, at der fra forslagets vedtagelse som hovedregel ikke længere kan visiteres til 0., 1. og 2. klasse ved samtlige specialklassetilbud, idet dog Skanderup-Hjarup Forbundsskoles tilbud i 0., 1. og 2. klasse fortsat kan tilbydes til elever fra hele kommunen med helt særlige behov, som ikke ville kunne inkluderes i normalskolen, at provenuet på ca. 2 mio. kr. fordeles til almenskolerne, øremærket til visiterede enkeltelever, for derved at tilgodese almenskolerne, da disse fremover skal inkludere flere specialklasseelever, at Skanderup-Hjarup Forbundsskoles specialklasserække bibeholdes som det tilbud, skolen har i dag, idet skolen pålægges at udarbejde en beskrivelse af det pædagogiske koncept, dette tilbud omfatter, med henblik på at der kan ske løbende evaluering af konceptet, så der kan videndeles med kommunens øvrige skoler om inklusionsstrategier. Læs mere Krav til straffeattester ved brug af private vikarbureauer Byrådet har vedtaget nogle krav til straffeattester, såfremt der gøres brug af private vikarbureauer. Beslutningen indebærer, at private vikarbureauer skal indhente en privat straffeattest for de vikarer, der eventuelt skal afløse i Kolding Kommune. Kravet om straffeattest stilles i forbindelse med, at der indgås en aftale med et privat vikarbureau, eller hvis en opgave sendes i udbud. Læs mere Tysk i 6. klasse Byrådet har besluttet, at Harte Skole fremover kan tilbyde tysk fra 6. klasse. Harte Skole vil således fremover i lighed med f.eks. Dyrehaveskolen, V. Nebel Skole og Alminde-Viuf Fællesskole tilbyde tysk fra 6. klasse, hvor folkeskoleloven ellers generelt forudsætter, at dette først sker i 7. klasse. Læs mere 7

8 Ansøgninger om forsøg under udfordringsretten Kolding kommune fik ikke imødekommet sin ansøgning om at blive frikommune. Økonomiudvalget har i stedet besluttet, at Kolding Kommune skal gøre brug af mulighederne i udfordringsretten. Meningen med udfordringsretten, er at kommunerne kan ansøge Sundheds- og Indenrigs-ministeriet om at få dispensation til at gøre tingene på en anden og mindre bureaukratisk måde end de af lovgivningen og ministerierne regelfastlagte måder. Formålet med lovgivningen skal fortsat overholdes og borgernes retssikkerhed må ikke ændres. Børneudvalget har forinden endelig indstilling til Byrådet vedtaget at sende følgende forslag til høring i Handicaprådet og samtlige forældrebestyrelser: Godkendelse eller afslag af private daginstitutioner kan hvile på andre kriterier end dem, som fremgår af forarbejderne til dagtilbudsloven, f.eks. kan kommunens aktuelle forsyningssituation vægtes ved vurdering af, om der skal gives godkendelse eller afslag. Forsøget omfatter også selvejende daginstitutioner. Mulighed for forældre af tilkøb af ikke-kommunale ydelser i dagpasning. Forsøget omfatter også selvejende daginstitutioner i kommunen. Uddannelsesudvalget har forinden endelig indstilling til Byrådet vedtaget at sende følgende forslag til høring i Handicaprådet og samtlige skolebestyrelser: Flytning af kompetencen fra Byrådet til skolebestyrelserne vedrørende undervisning i andre praktiske eller kunstnerisk betonede fag eller emner og med mulighed for at gennemføre egne kommunale prøver. Kompetence til skolelederne til at sammensætte pædagogisk råd. Mulighed for Byrådet til at beslutte, hvordan skolebestyrelsens forældrevalgte medlemmer vælges. Mulighed for Byrådet til at beslutte procedure og frist for behandling af kvalitetsrapporter (folkeskolen). Byrådet træffer beslutning om rammer for det frie skolevalg, så der ved beslutning om ønske om frit skolevalg kan indgå både økonomiske, kapacitetsmæssige, fordelingsmæssige og pædagogiske overvejelser. Den konkrete udmøntning af rammerne kan delegeres til skoleniveau. Frit metodevalg (mundtligt eller skriftligt), når forældre skal underrettes om resultaterne af test efter folkeskoleloven. Mulighed for Byrådet til at beslutte elev- og uddannelsesplaner (folkeskolen). Læs mere og 8

9 Årsrapport vedrørende tosprogede elever Uddannelsesudvalget har godkendt årsrapport 2009/10 for skolevæsenets arbejde i forhold til tosprogede elever. Der fremgår af rapporten, at skolerne gør et forbilledligt fornemt arbejde, men at der stadig er udfordringer i forhold til at sikre de tosprogede elevers faglige resultater. Dette til trods for, at de faglige resultater har udviklet sig positivt som følge af den ihærdige indsats. Fra rapporten kan der nævnes mange ting. Nyhedsbrevets omfang indebærer, at der her alene nævnes nogle få ting: o o Der er mellem 900 og tosprogede elever i Kolding Kommunes folkeskoler. Det svarer til cirka 10 % af alle elever. Flere og flere tosprogede elever i Kolding Kommune går på en folkeskole uden for deres eget skoledistrikt: Skoleåret 2009/10: 389 elever Skoleåret 2008/09: 360 elever Skoleåret 2007/08: 336 elever Det er fortsat vigtigt, at der gøres en indsats for at så mange elever som muligt deltager i undervisningen i kristendomskundskab. Faget er et kundskabsfag, der samtidig er kulturbærende og afgørende for indsigt i Danmarks og Verdens historie. Ikke mindst af hensyn til elevernes fremtid i det videre uddannelsessystem er det derfor vigtigt, at de deltager i undervisningen. Antallet af elever, der får fritagelse er faldet fra 129 elever i 2006/07 til 92 elever i 2009/10. Baggrunden er en ihærdig oplysningsindsats fra skolernes side. o Pr. 1. juni 2010 var der 227 tosprogede børn i alderen 3 6 år. Heraf har 116 børn i skoleåret 2009/10 fordelt på 23 institutioner, modtaget sprogstøtte af en sprogpædagog, der er kommet i børnehaven en til to gange om ugen. Læs mere Årsrapport for tosprogede elever i Kolding Kommune skoleåret 2009/10 og Budgetlægningen 2012 er i gang Uddannelsesudvalget har fået en orientering om budgetlægningen Som udgangspunkt forventer Børne- og uddannelsesforvaltningen, at de politisk fastlagte rammer for budgetlægningen kan overholdes. Byrådet har besluttet, at de enkelte decentrale bevillingshavere og budgetansvarlige (ledere af skoler, daginstitutioner, ungdomsskoler m. v) skal finde effektiviseringsudgifter for 0,2 % i 2012 stigende med 0,2 % - point pr. år. Det vil sige 0,4 % i 2013, 0, 6 % i 2014 og 0,8 % i Dette indebærer, at uddannelsespolitikken har en besparelsesramme på 1,8 mio. kr. i

10 stigende til 7 mio. kr. i Besparelsen fordeles forholdsmæssigt til de decentrale enheder, som så sørger for konkret udmøntning. Konsekvenserne for en stor skole henholdsvis en lille skole fremgår af efterfølgende: 0,2 % s besparelse pr. år hele kr. - Stor skole Lille Skole Herudover er der for den del Direktionen er blevet pålagt at fremsende effektiviseringsforslag for fremsendt følgende til behandling i Økonomiudvalget 16. maj 2011: Uddannelsespolitik hele kr. - Kolding Ungdomsskole Inventar (fælleskonto) Undlade genbesættelse af ledig stilling som bevægelseskonsulent. Opgaven fordeles på øvrige konsulenter. I alt Nedlæggelse af institution Uddannelsesudvalget har efter høring af skolebestyrelsen ved Ødis Sogneskole besluttet at indstille til Byrådet, at børnehaven Vores børnehave Børnene fra Vores Børnehave tilbydes plads i andre børnehaver, herunder i Ødis Børnehave og Vuggestue. Uddannelsesudvalgets skolevision Uddannelsesudvalget har efter høring af alle skolebestyrelserne og efter offentlig høring på facebook vedtaget skolevisionen for Som følge af høringen er der sket justering af dokumentet. Det er blevet præciseret, at vi får den stolte skole ved at leve op til følgende grundsyn. Grundsynet er blevet præciseret til følgende: Det er en politisk vision at folkeskolen i Kolding Kommune hele tiden er i udvikling i forhold til de skiftende samfundsmæssige udfordringer med særlig vægt på design, innovation og globalt udsyn. Elever, medarbejdere og forældre 10

11 inddrages løbende i denne proces. Endvidere er der fastlagt nogle tegn, som man frem til 2014 ville kunne iagttage i forhold til skolevisionens gennemførelse. Tegnene er opdelt inden for følgende områder: Udfordrende læring, Plads til alle samt Dannelse og Uddannelse. Endelig afsluttes med en tilkendegivelse af, at styring og samarbejde i Kolding Kommunale Skolevæsen på alle niveauer skal gennemføres ud fra en overordnet tilgang om Frihed i Fællesskab Ændring af skoledistrikter Byrådet har besluttet at flytte det nye boligområde Birkesøen fra Lyshøjskolens distrikt til Eltang Skole og Børnehaves distrikt. Uddannelsesudvalget har endvidere besluttet, at der skal udarbejdes forslag til ændring af nogle af skoledistrikternes afgrænsning. Udvalget har derfor anmodet børne- og uddannelsesdirektøren til et følgende møde at fremkomme med forslag til en anden skoledistriktsmæssig placering af den del af Dyrehaveskolens distrikt, der er afgrænset af Fynsvej, Nordre Ringvej, Marielundsvej, Troldhedestien og Bramdrupskovvej grænsende ind til Bramdrup Skoles distrikt. Endvidere har udvalget anmodet om at få forelagt et forslag, der flytter den del af Harte Skoles distrikt der er placeret mellem Vejlevej i Bramdrupdam og sognegrænsen mellem Harte og Bramdrup Sogne. Flere underretninger fra skolerne til de sociale myndigheder Antallet af underretninger om børns mistrivsel til de sociale myndigheder er stærkt stigende. Samlet er antallet af underretninger til de sociale myndigheder i Kolding Kommune steget fra 539 i 2009 til 855 i Det svarer til en stigning 58,6 %. Heraf udgør folkeskolernes og privatskolernes underretninger 145 i 2009 og 170 i Det svarer til en stigning på 17,2 %. 11

12 Sådan ligger Kolding Uddannelsesudvalget har ønsket en orientering om nogle nøgletal på skoleområdet. Indenrigs- og sundhedsministeriet publicerer en nøgletalsdatabase. Denne nøgletalsdatabase, gør nøgletallene op på lidt forskellige måder. Enten udgifter til folkeskolen pr. indbygger eller udgifter til folkeskolen pr indskrevet elev i folkeskolen. Uanset hvilke af disse tal man tager udgangspunkt i, ligger Kolding under landsgennemsnittet. I alle tilfælde af de forskellige måder at opgøre nøgletallene på er Kolding placeret i den laveste tredjedel blandt landets 98 kommuner. Tallene afspejler den reduktion, der er blevet gennemført af budgetterne gennem de seneste år. Lærerlønsudgiften i folkeskolens normalundervisning er fra 2009/10 til 2011/12 faldet med 37,4 mio. kr. årligt. Antallet af fuldtidsansatte lærere er faldet med 85 samtidig med, at elevtallet er steget med 1 %. Nettoudgiften til SFO er fra 2009 til 2010 faldet med 5,4 mio. kr. årligt. Virkningerne af omlægningen af SFO-arbejdet fra og med skoleåret 2011/12 er ikke indregnet. Hvis man ser på Kolding Kommunes samlede nettodriftsudgift til alle kommunale politikområder under et (uddannelses-, børnepasnings-, ældre-, kultur-, fritids-, vej-, socialpolitik m.m.) er Kolding placeret som nr. 61 ud af landets 98 kommuner med en samlet nettodriftsudgift pr. indbygger på kr. mod landsgennemsnittets kr. Endelig kan nævnes, at Kolding Kommune i forhold til administrative udgifter ligger som nr. 82 ud af landets 98 kommuner med en udgift pr. indbygger på kr. mod landsgennemsnittets kr. Ressourcer til PALS- skolerne Byrådet har besluttet at afsætte midler til arbejdet med PALS-projektet på yderligere 5 skoler. PALS står for Positiv Adfærd i Læring og Samspil. Byrådet har afsat 0,5 mio. kr. årligt. Disse midler går til finansiering af en PALS-vejleder med 0,2 mio kr. og en PMTOterapeut med 0,2 mio. kr.. PMTO står for Parent Management Training Oregon og er et behandlingstilbud for familier med børn med problemadfærd. PMTO-terapeuten skal hjælpe skolerne med de problemstillinger, de ikke kan klare i forhold til det enkelte barn eller dets familie. Herudover har Børne- og uddannelsesforvaltningen til hver PALS- skole afsat yderligere 300 timer årligt. Denne pulje er øremærket til PALS-projektet og tildeles oveni den møde- og forberedelsestid som generelt er tildelt skolerne. Formålet med PALS er at styrke elevernes læringsparathed og forbedre lærernes og pædagogernes arbejdsmiljø. 12

13 Sponsorordninger Undervisningen i folkeskolen skal være vederlagsfri. Det er udgangspunktet ifølge Grundlovens 76. Folkeskoleloven åbner så mulighed for på konkrete områder at opkræve en passende forældrebetaling. Det kan for eksempel være til lejrskoler/ekskursioner. Her kan der opkræves et beløb til elevernes forplejning svarende til det, det gennemsnitligt ville have kostet, såfremt eleverne havde spist i hjemmet. Hvis en kreds af forældre eller skolen etablerer en sponsorordning, er dette også en mulighed. Ordningen skal fremstå som fuldt frivillig og den enkelte elevs deltagelse i vederlagsfri undervisning må ikke sættes i sammenhæng med eller betinges af forældrenes eventuelle sponsorbidrag. Derfor bør forældres sponsorbidrag være anonyme, mens for eksempel firmabidrag godt kan synliggøres. Det sidste kræver, at eksponeringen står i et rimeligt forhold til bidraget, og at firmaets produkter falder inden for det, der sædvanligvis anses som passende i forhold til børns udvikling og trivsel. Reglerne om sponsorbidrag er også gældende i forhold til f.eks. daginstitutioner og andre kommunale institutioner. Fritidsbrug af kommunale lokaler Uddannelsesudvalget ønsker, at lokalsamfundene i højere grad kan benytte skolernes lokaler. Mulighederne skal kunne udnyttes så smidigt som muligt ved direkte henvendelse til skolerne. Uddannelsesudvalget har pålagt børne- og uddannelsesdirektøren til et kommende møde at fremkomme med forslag til retningslinjer for udleje/lån af skolelokaler. Som reglerne er nu er det sådan, at skolerne råder over skolens lokaler frem til kl Efter kl og i weekenderne stilles lokalerne til rådighed for foreningslivet efter regler med grundlag i Folkeoplysningsloven og vedtaget af Byrådet. Herudover har kredse af borgere mulighed for at låne skolelokaler til at samles om særlige interesser. Udlån af lokaler kan dog ikke ske til arrangementer, der har rent privat karakter som f.eks. privatfester eller arrangementer af kommerciel karakter. Disse regler gælder også i forhold til personalets brug af lokaler. Skole- og daginstitutionslokaler kan ikke af personalet bruges til fester af ren privat karakter som f.eks. fødselsdagsfester. Personale Tina Küster er pr. 1. maj 2011 startet i Børne- og uddannelsesforvaltningens administrationsområde. Tina Küster kommer fra en stilling i Byrådssekretariatet. 13

14 Nyttige links - Tidligere Nyhedsbreve fra Børne- og uddannelsesforvaltningen Vejledning om sikkerhed og kriseberedskab på undervisningsinstitutioner - Forebyggelse og håndtering af ulykkes- og sikkerhedsrisici på danske uddannelsesinstitutioner - Børnemiljøvurdering og undervisningsmiljøvurdering - Kolding Kommunes sundhedsordning for personalet Job Ledige job ved Kolding Kommune - Børne- og Uddannelsesforvaltningens vidensbank Beredskabsplanen - UU- Ungdommens Uddannelsesvejledning, Kolding om Pædagogisk Center og Kolding Naturskole Børne og uddannelsesforvaltningens intranet med administrative oplysninger. Er for ansatte og kræver opkobling til Kolding Kommunes administrationsintranet, Hercules Tidligere udgaver af PERSONALEINFORMATION, Børne og Uddannelsesforvaltningen Såfremt nyhedsbrevets links ikke er levende, så prøv at trykke samtidig på Alt og F9 på computeren. 14