Interview med Signe. I = interviewer. S= Signe. M= Mads, hendes mand. I: Ja. Sådan, så er vi klar. S: Yes.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Interview med Signe. I = interviewer. S= Signe. M= Mads, hendes mand. I: Ja. Sådan, så er vi klar. S: Yes."

Transkript

1 Interview med Signe I = interviewer S= Signe M= Mads, hendes mand I: Ja. Sådan, så er vi klar. S: Yes. I: Så tænkte vi, at du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. S: Ja, altså sådan hvor jeg er opvokset? I: Ja, altså hvor gammel du er og hvad du laver til daglig. S: Ja, jeg er 29 år og studerer HF og skal bagefter studere til sygeplejerske. Ja, jeg bor her med mine to børn og mand.. eller kæreste. Nu har vi været sammen i snart 12 år, så. I: Det er også lang tid. S: Så det er min mand. Ja. I: Hvad med sådan fritidsinteresser eller hobbyer? S: Altså, jeg arbejder også som frivillig i TUBA. Ja, tager til Bornholm og holder foredrag og sådan nogle ting. Det er sådan det, jeg gør. Før i tiden sang jeg og spillede guitar, men ikke så meget mere. I: Okay. Det er iorden. Vi har opdelt interviewet i temaer, som du måske lige så. Nu vil jeg gerne gå igang med tema 1, som handler om opvækst og familieliv. Og der tænkte jeg, om du kunne fortælle lidt om sådan dine familiebånd, søskende, søskendeforhold, forældre osv. S: Men altså jeg har en far, som jeg ikke ser. Jeg har ikke set ham siden, jeg var 18 eller ja 17. Det var i forbindelse med en retssag. Min storesøster meldte ham for incest. Så det var der, jeg så ham sidst. Ja - min mor og stedfar, nej ikke min stedfar, de blev også skilt. Ja, min mor, vi opvoksede på Amager og så flyttede vi herned til Sakskøbing. Ja og de - jeg snakker heller ikke med min mor. Hun render rundt omkring Rødby, tror jeg. I: Okay. Hende sluttede jeg kontakten til for tre år siden. Så har jeg tre søskende - en lillebror, en tvillingesøster og en storesøster. Min storesøster bor stadig inde i København. Jamen til begge mine søskende har jeg et stærkt forhold til dem. Vi er meget tæt knyttet. Det er vi sådan set også til vores lillebror, men han hænger stadig fast til min mor og han har noget misbrug og sådan noget, ja. Han har det stadig svært. Vi prøver sådan og hjælpe ham så godt, vi kan. 1

2 I: Så tænkte jeg, at - bare sådan for at få det skåret helt ud i pap, hvem er personen med misbruget eller er der flere i din familie? Nu sagde du noget med din lillebror, men jeg tænker din mor og far? S: Altså min far, han har aldrig drukket. Altså jo, det har han - men ikke noget overhovedet problematisk. Det var min mor og min stedfar, som drak. I: Okay. Hvordan mærkede du, at din mor og din stedfar drak for meget? Eller misbrugte for meget? S: Jamen, da vi kom herned, der var det jo normalt. Vi fik altid at vide, at vi var den friske familie fra København. Så jeg har aldrig bidt mærke i det før, jeg flyttede hjemmefra. Og før faktisk jeg kom i TUBA. Jeg brugte sådan indgangsbilletten til, at min mor - hun har drukket. Jeg havde ikke forståelsen af, at hun var alkoholiker før, at vi begyndte at snakke, men da jeg åbnede mig op, kunne jeg godt se, at der var nogle problemer. I: Hvad tror du lå i det der friske familie fra København? Hvordan opfattede du det? S: Jamen, vi flyttede fra København og ud på landet, så jeg tror, at det var en måde for mig at komme sådan lidt ind. Så var jeg jo ikke den seje, men altså min mor var sådan bare kom, og der var altid gang i den, så der var altid mange gæster i weekenderne. I: Vil du sige, at der var sådan lidt åbent hus og lidt løs stemning? I: Okay. Hvordan påvirkede det dig egentlig dengang, du blev klar over, at din mor drak for meget? Og stedfar for den sags skyld? S: Jamen, det begyndte jo at gå op for mig, at min mor ikke har været, som jeg måske havde tænkt, at hun var. Altså, vi har altid haft et mærkeligt forhold. Jeg har altid gået meget imod hende og ja, som teenagere gør, så er ens mor bare den værste person i verden. Så det har jeg ikke sådan, men jeg synes, det var hårdt for der var ting, jeg også måtte indse. Nu har jeg jo selv fået to børn, og hvordan vil jeg egentlig have, det skal være for mig. Altså jeg har aldrig sådan været den, der drak og brudt mig om det. Jeg kan ikke se meningen med at tage en øl - sådan en fyraftensøl, som nogen kalder det. Det kan jeg ikke se meningen med. Så det har jeg altid vidst, at det ikke vil være mig. I: Hvad synes du sådan var det sværeste ved - både at blive klar over, at der var et problem med alkohol i familien, og også om du kan give nogle eksempler på, hvad der var det sværeste for dig? S: Det var sværeste var jo, at jeg personligt tog en afstand til min mor, fordi tingene begyndte at gå op for mig, og jeg begyndte at se nogle ting ved min mor, som jeg ikke har set før. Det var nok - det var nok det sværeste, og der har været meget sorg over, at hun ikke har været der, og hun ikke har været den rigtige mor for mig - som hun skulle være. Ja, og det sværeste er jo også, at hun aldrig rigtig ville passe børnene, hun har aldrig rigtigt passet dem. Magnus (ældste søn på 8 år) - en gang. Og det var så også derefter, jeg sluttede kontakten, fordi det var sådan en druk-weekend. Så det har jo også været svært, at mine børn skal undvære deres mormor på grund af druk. Hun har altid løjet rigtig rigtig meget og overdrevet historier helt vildt, så når børnene eller Magnus, han kunne jo huske 2

3 dengang - og han var sådan undrede sig over nogle ting og de fik jo bare sådan en bøtte slik, og så kunne de bare gå ind og sidde med det, og det synes de jo var mega fedt. Og der var jo ikke rigtig noget omsorg. Så det har jeg kæmpet meget med, at min mor ikke var der for mig eller for sine børnebørn. I: Okay. Så man kan sige, at der var noget med prioriteringerne, der var lidt svære? I: Ja. Havde alkoholmisbruget nogen betydning for, hvordan du indgik i familien? Nu tænker jeg måske sådan før, du var 18, eller mens du stadig boede derhjemme? Også nu for den sags skyld, når du havde kontakt med dem, ikke? S: Altså hvordan det foregik? I: Nej, altså hvordan du sådan indgik i familien - jeg tænker for eksempel, om man kan tage nogle forskellige roller på sig eller sådan nogle ting. S: Jamen jeg tror, jeg har været meget den der pleaser. Når jeg kunne mærke, at der var en stemning, der ikke var særlig god, så gjorde jeg alt for at rette det ud eller glatte det ud. Så har jeg altid - jamen, sørget for at børnene, eller ja børnene, mine søskende ikke var irriterende, så de blev sure. Og så har jeg altid gjort rent, ja. Sørget for at det på overfladerne så fint ud. I: Så kan man sige, at du indgik ligesom en udglatter? I: Jeg tænker på, om det her problem i familien påvirker det dig nu? Hvis det gør det, hvordan? S: Altså i forhold til at min mor er alkoholiker? I: Ja altså om det påvirker din hverdag osv.? S: Ja, det gør det jo altså. Hvis min mand, hvis han har lyst til at tage en øl, så kører det hele på mig, fordi jeg kan simpelthen ikke se det - hvorfor, og jeg bliver sur og irriteret på ham og vil ikke have, at børnene ser det. Så ja, der vil jeg nok også prøve på at glatte tingene ud. Det ved jeg ikke, jeg har bare sådan ide om, at hvis der kommer nogle forbi og ser, at han sidder med en øl, så er han alkoholiker, ikke? Og hvis jeg selv gør det - det gør jeg ikke, men ja, hvis jeg sidder en fredag aften med min søster, så kan vi godt drikke et glas vin, men jeg bryder mig ikke om, at der er nogen, der ser det. I: Så synligheden er ikke så god? S: Nej. I: Okay. Nu går jeg videre til at spørge en lille smule direkte. Jeg kunne godt tænke mig at spørge, om du kan føle dig usikker i situationer, hvor du ikke har kontrol? Det gør jeg jo hver dag. Usikker i skole og de forskellige fag, jeg har. Og i forhold til børnene.. jeg har søgt virkelig, virkelig meget vejledning i forhold til børnene - om hvordan 3

4 jeg kunne gøre det bedst muligt. Ja, sådan med ting, jeg siger og gør. Altså så jeg har brug for bekræftigelse - det er okay eller det har du gjort godt. I: Nu kommer du allerede med en slags eksempler, men har du andre eksempler, du godt kunne tænke dig at give på det eller andre eksempler, du lige kan komme i tanke om? S: Især med sådan det i skolen. Altså jeg har altid hadet skolen, men da jeg kom på VUC, fandt jeg ud af, at det er også voksne mennesker - det er ikke nogle, der mobber. Men jeg har alligevel et behov for at vide, at det går godt eller det er en god opgave, du har skrevet. Det kan jeg godt mærke, at det er en udfordring for mig. I: Vil du lige? I: Jeg tænkte bare lige, hvad tror du, den her usikkerhed bunder i? Altså hvor tror du, den sådan lidt kommer fra? S: Jamen jeg har jo aldrig fået opbakning derhjemmefra. Og jeg har mange gange fået at vide, at jeg ikke rigtig kunne blive til noget eller at jeg var dum, og jeg har ikke rigtig fået hjælp til lektierne. Jeg har ikke fået ros for nogle af de ting, jeg har gjort. Ja, det har været.. mange af de ting, jeg har gjort, er bare blevet negligeret og ja, sådan er det bare eller når det gjorde du lige. Så jeg er aldrig sådan blevet anerkendt, og det er jo klart, at det sætter sine spor. I: Nu bed jeg lige mærke i, at du sagde, at når du kom på VUC, så er det jo voksne mennesker, og de mobber jo ikke - har du erfaringer med mobning? S: Ja, jeg har gået på 11 forskellige folkeskoler, fordi jeg blev mobbet. Jamen jeg var jo en stor pige også og meget stille i skolen, så jeg var et let offer. Og hvis der var noget, så flippede min mor ud over i skolen. Til sidst sagde jeg det bare ikke til hende. Jamen jeg er jo blevet slået. Ja, så det tog mig også mange år, at - ja ikke at komme over det, men at det her med at skulle overvinde det med at komme i skole igen, ellers havde jeg faktisk indset, at jeg skal aldrig blive til noget. Det var meget skræmmende. I: Det er da sejt, at du er startet i skole igen så. S: Ja, det er jeg også glad for. I: Nu vil jeg gerne gå videre til tema 2, som handler om relationer. Du har jo været inde på nogle af tingene, så hvis det bliver for gentagende, så må vi springe noget over, men jeg vil gerne starte med at spørge om, hvem dine nærmeste er? S: I familien? I: Ja - venner eller familie, det kan være hvem som helst. Men dine nærmeste relationer. S: Altså det er jo nok min tvillingesøster. Ja, min storesøster - vi har nære relationer i perioder, ja. Nogen gange snakker vi ikke sammen i en periode og sådan, men sådan er det ikke med min tvillingesøster. Vi har et stærkt bånd. Efter at have sluttet kontakten med min mor, havde vi en nabo, som jeg fik et tæt forhold til og som også kalder mig for bonusdatter, ja. Hende bruger jeg rigtig meget til nogle af de ting, min mor skulle bruge mig til eller jeg skulle bruge min mor til. 4

5 I: Sådan for at snakke om forskellige ting og sådan? S: Ellers har jeg ikke. Jeg har sorteret rigtig, rigtig meget. Jeg har ikke andet i familien end mine søskende. I: Og hvis vi taler ud over familien? S: Så har jeg en veninde. I: Ja, okay. Hvad betyder et nært forhold for dig? Sådan hvornår er man i et nært forhold? S: Ja, altså jeg vil jo godt sige det der med ærlighed og tillid. Tillid er jo det vigtigste for mig. Altså, mig og Mads har jo været sammen i mange år, og der har været nogle tillidsbrud, som stadigvæk nager mig, for det er noget af det, som jeg går op i. Så det har taget to år for mig og min terapeut i TUBA for, at vi kunne have noget sammen. Hun har virkelig haft svært ved at komme ind på livet af mig, og det er jo den facade. Der er stadig nogle ting, som Mads ikke helt - altså han ved jo godt, hvad der er sket, men jeg har på et tidspunkt følt, at han blev sur, når jeg fortalte, hvad der foregik hos min far. Og så har jeg bare lukket i eller holdt det for mig selv, fordi jeg ikke ville have, at han blev sur og vred. Altså det er noget, jeg arbejder på at blive bedre til og sige tingene i stedet for at gå og gemme dem. I: Hvad er vigtigt for - ja, nu sagde du jo det med tillid og ærlighed, men er der andre ting, du tænker er vigtigt for et godt forhold både kæresteforhold og venne - eller familieforhold? S: Jamen altså, at det er ægte. Det er jo også en af de ting, jeg afprøver rigtig meget, og som jeg også kan huske, at jeg gjorde hos min terapeut. Fordi mente hun nu de ting, hun sagde, og så hun sådan ud i ansigtet sådan ansigtsudtryk næste gang, jeg siger det til hende eller sådan nogle meget, meget små detaljer, lægger jeg meget mærke til. Jeg ved ikke, jeg vil tro, det er ubevidst - at prøve af og se om det nu kan være rigtigt, de ting hun siger - eller og især siger, når hun roser mig. Det går ikke ind i hvert fald. Der er jeg meget sådan ah rolig. I: Så kan man sige, at sådan noget med ros og måske sådan inituitet, den naturlighed i relationen. Jeg hører dig lidt sige, at det er noget, du rigtig gerne vil have og synes er rigtig vigtigt, men noget der er lidt svært at acceptere eller tro på? I: Nu skal jeg lige se - mener du, at alkoholmisbruget har indflydelse på dine nuværende relationer. Nu siger du jo, at sådan noget med alkohol og alkoholindtagelse kan være lidt svært - men om du havde nogle eksempler på det ellers? S: Altså min tvillingesøster boede på et tidspunkt sammen med, ja hvad var han, en 16 år ældre kæreste, hvor han gik sådan rigtig meget op i dyre vine og forskellige cocktails og sådan noget, og den vogn var hun jo med på. Og hun - det var sådan tit i hverdagene, at hun ringede sådan, ja og ville snakke med mig, og jeg kunne mærke, at hun var fuld, og det blev sådan tiere og tiere. Det bryder jeg mig simpelthen ikke om, og en dag konfronterede jeg hende også med det, og hun blev jo mega sur. Altså jeg lægger jo mærke til det sådan. Hvis Mads åbner en øl den ene dag, og han også gør det den anden dag, så ringer klokkerne åh nej, hvorfor har du brug for det og ja. Det samme var det med min tvillingesøster. Vi har altid haft det meget i familien, at når vi mødes, så skal der være 5

6 alkohol, og det har jeg altid prøvet at komme udenom, fordi jeg ikke synes, det var nødvendigt. Men sådan har det bare altid været, og sådan er det stadigvæk - bare ikke i mit hus, at der skal være en eller anden form for alkohol på bordet om det enten var til kaffen eller rødvin til maden. I: Ja. Tak for det. Hvem bruger du mest tid med i hverdagen eller i fritiden? S: Ja, det er min veninde. Vi ses meget. Hun har også haft det svært, så vi.. I: Så I har noget til fælles? S: Vi bruger hinanden rigtig meget. I: Kan du fortælle lidt om, hvordan I bruger tid sammen? Hvad I laver? S: Vi snakker, altså hun har også to børn på stort set samme alder som mine. Så vi snakker rigtig meget om det her, når der er de perioder, hvor børnene prøver en rigtig meget af. Ja, hvordan kan man gøre og hvad betyder det sådan i overført betydning. Ja - hvorfor gør de lige det og bliver ved. Ja, så kan vi hjælpe hinanden, om det er meget normalt eller prøv det her sådan med andre råd. Det bruger vi hinanden rigtig meget til. Ja og så støtter hinanden. Så tager jeg med hende til - hvad hedder det, lægen for eksempel eller, hun tager med mig til - ikke til terapeut, men kører mig til [by] for eksempel og så er hun der bagefter, når det er lidt svært. I: Kan man sige, at I simpelthen er ret tætte på hinanden og støtter hinanden i de store spørgsmål og de små hverdagslige ting? I: Nu snakkede du lidt omkring børn og at de tester og sådan noget, så tænker jeg, hvordan du egentlig har det med at sætte grænser overfor dig selv og andre sådan i relation til de ting, du har været igennem osv.? S: Jamen altså, grænser - det ved jeg ikke, hvad er. Ej altså, ja - det er også noget, jeg kæmper med, fordi det var også en af grundene til, at jeg blev nødt til at sortere rigtig mange fra, fordi i takt med at jeg også var i terapi, og jeg fik øjnene op for en masse ting - og så mig selv, der opdagede jeg jo også, hvor meget jeg gør for andre. Jeg har jo altid smidt alle tingene, jeg havde i hænderne og skyndt mig til dem, der havde brug for hjælp. Jeg fik jo aldrig rigtig noget selv igen. Ikke fordi jeg forventede det, men til sidst blev det bare sådan en selvfølge - det klarer Signe. Og så mine søskende, de ringer også, hvis der er et eller andet. Det er der rigtig mange, der gør, så jeg har været god til at sætte mig selv til side for at please andres behov. Ja, ja det har været rigtig svært også i dag altså. Ja, selv over for min rigtig gode veninde. Det er simpelthen så svært også lige at sige min mening, eller hvis der er noget, jeg ikke har lyst til. Ja, det lærer jeg vel på et tidspunkt. I: Jeg hører dig jo sige, at du har sorteret en del mennesker fra. Det er jo, som jeg også forstår det, en del af en grænsesætning af forskellige årsager. S: Jo jo, det er det. Ja, og mine børn. Dem skal jeg også sætte grænser for. Det er ikke så lang tid siden, at jeg havde en lang samtale med min terapeut om det. Jeg havde svært ved at sige jamen sådan er det. Ja, det kan jeg sgu ikke - det har jeg det rigtig svært ved. Jeg 6

7 gør det, men jeg græder også indvendigt for deres ansigtsudtryk. Jeg bryder mig ikke om, at de bliver skuffede eller. Men jeg er godt klar over, at det er jeg nødt til, så jeg er nødt til at være den ansvarsfulde overfor dem, så de ikke flagrer rundt omkring. De skal ligesom.. I: Hvorfor tror du, det er svært for dig at sætte grænser for dine børn, hvis jeg må spørge ind til det? S: Jeg tror, det der med at please - jeg kan ikke holde ud, hvis andre er kede af det eller.. det gør ondt. Specielt min datter er god til at, ja hun ved jo godt, at jeg ikke bryder mig om det, så det udnytter hun jo også. I: Ja, det er børn jo gode til. Hvor gamle er de? S: Ja, Melanie (ikke anonymiseret), hun er fem år og Magnus (ikke anonymiseret) er otte. Men så kommer stædigheden heldigvis op i mig, hvor at okay, det er okay, du får en kram - og vi må godt være kede af det over det, men det er stadig et nej. Men det er sådan, min søn, han er - han ved godt, hvad han vil have. Han har været stort set stille og en dejlig dreng, ja det er han jo stadig, men nu er han bare blevet mere selvsikker og ved, hvad han vil - det der tøj skal jeg have på og jeg vil have det der, og det er svært, når han også er bum-stædig. Så det kæmper jeg sådan lidt med at finde ud af, sådan okay, hvordan kan vi gøre det på den bedst mulige måde, så der ikke bliver diskussioner. I: Nu som vi taler om relationer osv. - din omgangskreds, dine venner osv. ved de godt, altså har de kendskab til din opvækst og de alkoholproblemer, du har haft i familien? I: Ja. Det er noget, du er åben om? S: Ja, altså ikke i starten. Det var også efter, jeg kom i TUBA. Ja, også netop fordi, det ikke var noget, jeg så for noget. Det var ikke noget problem for mig dengang. Jeg har altid klandret min far for, at jeg havde det, som jeg havde det. Min far - det handler om vold og incest. Så ham har jeg altid givet skylden. Selvfølgelig bærer han også skylden, men jeg har ikke set min mors problem som noget. Det var normalt. I: Det var en normal ting i din familie? Eller i jeres familie? S: Ja, det var jo overalt i familien. Når vi var ude og sådan, så det har jeg aldrig spekuleret over skulle være noget. I: Jeg tænker på - nu siger du jo, at du ikke har kontakt til din mor, og det har du ikke haft i tre år. Jeg tænker på, om I har talt om din oplevelse af hendes alkoholmisbrug? Om du har konfronteret hende eller om I har fået jer en snak på noget tidspunkt? S: Nej. I: Nej? S: Nej, altså. Hun har hørt det og set det i fjernsynet. Og det resulterede i, at jeg blev ringet op af nogle af hendes veninder og truet, ja. I: Nå for søren. 7

8 S: Det var den måde, hun gjort det på eller reagerede på. Andet - så har jeg fået at vide, at hun er sur på mig. Jeg har ligesom lagt ud, at jeg rigtig gerne vil snakke med hende, men det vil hun ikke. Og jeg ved også, at jeg ikke vil være stærk nok til det, fordi at hele hendes liv har hun øvet sig på at tale udenom, så jeg ved, at hun vil vende den om til, at det ikke er hendes skyld. Altså i alt det med min far, der har - ja i de her ti år har det kørt på, at det var synd for min mor, fordi hun ikke så noget. Altså den har fået vendt om til, at det så er synd for min mor, fordi hun ikke havde opdaget det. I: Det må jeg sgu også lige sige - jeg tænker, at det må være forfærdeligt for dig. Sådan lidt uden for spørgsmålene. Det gør da indtryk, kan jeg godt mærke. Hvis det er okay med dig, så går jeg videre til tema tre, som handler lidt om skole, uddannelse og arbejdsplads. Nu svarede du på det i starten, men jeg tager den lige fra en ende af - hvad er du igang med nu? S: HF I: HF, yes. I: Har du et arbejde ved siden af? S: Nej. I: Nej? Så tænkte jeg på, hvordan dit forhold sådan er til dine studiekammerater? S: Ja, nu vi snakker om grænser. Altså jeg har en, som jeg snakker med. Men ja, altså jeg er ved at rykke mig lidt længere væk fra hende, kan jeg mærke, fordi mine grænser bliver overskredet eller overtrådt. Så ja, jeg er ved at rykke mig længere væk, men alligevel vil jeg også gerne please. Jeg tager mig selv i hele tiden åh nej, nu skal jeg også huske at spørge hende om alt muligt - hvordan har hun det og ja. Jeg får ikke sat grænser, når hun egentlig sidder og sviner mig til. Så ja. I: Kan du uddybe med, hvad det er dine grænser bliver overtrådt med? S: Jamen det. I: Bare et enkelt eksempel, hvis du kan. Der er et par stykker. Men altså, jeg laver kager. Jeg har lige lavet en kage til hende for nogle uger siden til hendes søsters babyshower, og jeg blev enig med mig selv om, at jeg ikke skulle spørge hende hvordan smager den? og er den fin nok?, men selvom jeg går med hende i hverdagene, så har jeg ikke hørt om den kage - overhovedet, ikke engang om den smagte godt eller ej, eller om den var okay. Det var bare hvor skal jeg sende pengene hen?. Der kunne jeg godt mærke, at jeg - ikke blev skuffet, men et eller andet kunne jeg godt høre - det havde jeg brug for. Ja. I: Du snakkede om, at du - nå jo, lige først, hvordan synes du, det er at være en del af en uddannelsesinstitution? Man går der jo hver dag - på HF, ikke? Jeg har også selv gået på HF, så jeg kan huske, at det er sådan ret intensivt i perioder og sådan noget. S: Ja, altså jeg går på den tre årige. 8

9 I: Ja. S: Jeg er ved at afslutte andet år nu. Ja, hvad spurgte du om? I: Bare hvordan det er sådan at have en hverdag i sådan en uddannelsesinstitution for dig? S: Jamen før VUC tog jeg tiende klasse. Og før det har jeg sådan set bare gået hjemme på kontanthjælp. Jamen jeg gik og gemte mig, ville ikke noget, og hvis kommunen kunne godt sende mig ud i noget, men så brød jeg fuldstændig sammen, og det kunne jeg heller ikke. Ja, så det tog selvfølgelig noget tid, før jeg kom ind. Og det var nok på HF, jeg sådan rigtig blev vant til det. Men jeg har et godt forhold til dem i klassen - vi hilser da, og der er god stemning. Og jeg er egentlig glad for at tage afsted om morgenen, men jeg er også glad for at have fri og sådan, når man kommer hjem. Jeg synes faktisk, at det fungerer. I: Ville du sige noget? I: Ja, det er fordi, jeg tænker, at du er sådan 29, og så tænker jeg, hvad der er sket fra tiende til nu? Altså, har du arbejdet eller hvordan, eller hvad har du bedrevet tiden med, hvis man må spørge? S: Altså jeg gik ud af folkeskolen i niende. Og efter, der havde jeg et amfetaminmisbrug, og jeg tror - ja, så kom jeg, jamen det har været sådan i nogle år, inden jeg flyttede hjemmefra, at jeg kontaktede kommunen rigtig mange gange, fordi jeg ikke var tilfreds med det derhjemme. Og jeg sådan stak af hjemmefra en gang imellem, men min mor nåede altid at ringe til sagsbehandleren, så når jeg kom derop, sagde hun: nå men, din mor har ringet, så du bare kan gå hjem igen - hun henter dig eller et eller andet. Så ja, det tror jeg til sidst - jeg ved ikke, om kommunen blev trætte af, at jeg blev ved med at komme derop, så de sendte mig i plejefamilie. Ja, der var jeg 17. Og så - det gik heller ikke. Det var en mærkelig mand, de havde. Så der tog jeg væk derfra, og så boede jeg rundt omkring. Og så kom jeg i støttebolig, som AUC, tror jeg. Og der havde jeg stadigvæk et misbrug, og jeg skulle bo der faktisk for at få kontrolleret mit misbrug eller for at få det væk, men det skete ikke rigtigt. Og så mødte jeg så Mads, og så flyttede vi hjem til min mor. Og det gik så heller ikke. Så flyttede vi ind til [by]. Jeg har ikke lavet noget, altså jeg har haft et par småjobs, men jeg har ikke kunne holde dem. Så det har været sådan noget hist og her, ja. De sidste otte år var jeg på kontanthjælp. Syv år. I: Hvor længe var det, du havde amfetaminmisbruget? I: Sådan cirka? S: 5 -jah sådan 6-7 år -6 år. 6 år ja. I: For at vende lidt tilbage til, ja hvad hedder det, uddannelse, nævnte du noget i starten om, hvad du ville bagefter, når du havde været på HF? S: Ja, sygeplejerske. I: Sygeplejerske! Lige præcis. Kan du fortælle noget om, hvad der ligger til grund for det valg? 9

10 S: Ja, det er meget naturligt, når man har Altså jeg tror det er det der med at, altså jeg vil gerne være sygeplejerske, men jeg vil bruge det til noget. Altså jeg vil, jeg vil rigtig gerne, som jer også, som I også gør, få det her tabu væk. Altså vi skal snakke noget mere om det, og det skal noget mere ud. Så ved jeg ikke, så tror jeg bare, at måske jeg ville være god som sygeplejerske, fordi jeg måske kan spotte nogle ting. Ja, nogen ting som måske andre ikke ser. Ja, en sårbarhed hos børnene, eller, for eksempel. Jeg tror bare, at jeg vil være god til det. I: Ja. Så skal jeg lige se, så går vi videre til tema 4, som handler lidt om TUBA. Kan du fortælle lidt om, hvordan du fik kendskab til TUBA? S: Det var et, et projekt-noget-halløj, jeg var i, i forhold til kommunen, hvor at, det handlede egentlig bare om, at jeg skulle komme en gang om ugen, for at komme ud. Og der var en pædagog der, som, vi sad og snakkede, og så syntes hun, at nogen af de, altså at hun kunne kende nogle af de her kendetegn, og spurgte mig om jeg havde en forælder, der drak, og så sagde jeg jamen min mor, hun drikker da lidt og sådan. Og så gav hun mig den her brochure, hvor at der står nogle stikord i, sådan føler du dig sådan, sådan og sådan, og mange af de ting, kunne jeg jo nikke genkendende til. Men den røg hjem og på hylden, fordi at jeg vidste ikke lige, hvordan jeg skulle tackle det. Så Mads, han så det så også, ja så efter noget tid, så blev vi enige om at ringe sammen og få lavet en aftale sammen. Ja, og det var den måde, jeg fik, jeg havde ikke hørt om dem, men I: Når I ringede sammen, var det med henblik på, at tage derind sammen, eller bare sådan som en støtte-agtig? S: Jamen altså, han ringede, og så, der var to terapeuter, så han ringede og fik en aftale med den ene, og jeg fik en aftale med den anden. I: Okay. Hvornår var det, du startede dit forløb derinde? S: Det har været i 13, nej 12. I: Det er tre år siden, ca.? I: Og hvornår afsluttede du det? S: Ja, det var da de flyttede til [by]. Det er halvandet år siden. I: Okay. Har du lyst til at fortælle om, hvordan sådan et møde inde i TUBA, det forløber? Nu ved jeg ikke, har du været i gruppeterapi? S: Ja, ja altså jeg fik individuel, men det sidste stykke tid, der var jeg med i en gruppe. I: Ja. S: Men det individuelle? I: Ja, begge dele. Altså du behøver ikke fortælle, hvad I snakker om, hvis ikke du har lyst til det, men bare lidt sådan hvordan, det forløber, typisk. 10

11 S: Ja, men altså, ja man får jo selvfølgelig en aftale, og så, det plejer, da jeg gik der, da var det meget hyggeligt, altså en sofa og stearinlys og sådan meget hjemligt, ja et tæppe hvis man frøs, eller et eller andet, jeg blev altid tilbudt noget at drikke. Ja, så sætter man sig ned og så begynder man at Så, jeg har altid kunnet lide, at andre skal spørge mig først, jeg skal ikke sige, jeg har aldrig sådan: Nåh, nu går det sådan og sådan, det Ja, så jeg sad egentlig bare og ventede på, at hun begyndte at spørge mig. Ja, og så kører det bare derudaf. Så sidder man og snakker om alt hvad man lige har på hjerte, og ja. I: Hvad med gruppeterapi, er det på ca. samme måde? Så sidder man sådan, altså nogen sidder i rundkreds og ja, så hvis det er en nystartet, så fortæller man lige lidt om sig selv, og så er der som regel emner. Det kan for eksempel være tillid, så snakker alle sammen om tillid, og ja, så er der, ja bliver åbnet op for ja, hvad betyder tillid for én og I: Så det er typisk sådan ét emne pr. terapisession-agtig? I: Kan du prøve at fortælle lidt om sådan, hvad du får ud af, eller nu er du jo stadig tilknyttet, men især måske når du gik i et forløb derinde, hvad du ligesom fik ud af det? Følte du, om du føler, at de har hjulpet dig? S: Altså siden jeg var 17, der har jeg gået til psykolog, det har jeg gjort i mange år, og der er aldrig rigtig sket noget. Jeg har for det første aldrig rigtig kunnet nå, at snakke om min far, jeg er altid blevet rigtig skidt tilpas. På det tidspunkt der var jeg også midt i mit misbrug, så der var andre ting, der fyldte. Jeg havde ikke overskud til at snakke om min mor og far. Så det, jeg kan ikke, jeg føler ikke, at jeg overhovedet fik noget ud af det. Men jeg tror, at det betød rigtig, rigtig meget, at hun, hende jeg havde, hun var meget rolig og stille og ikke noget med at: Du skal gøre sådan eller Prøv at gøre sådan, men altså hun kom meget med hendes egne erfaringer, og det sådan, det er noget, jeg ser som ægte, altså I: Din individuelle terapeut? Ja, når man sådan kommer med egne erfaringer, ja, og jeg kunne mærke, at hun var glad for, at se mig, og, men ja på de tre år, altså så er jeg kommet i gang med skole og har fået det bedre og har fået mere overskud til børnene og ja. Det har jo hjulpet mig enormt meget. Og især det her med, at jeg har været ude og få lov til at fortælle om mig selv, og, til forsamlinger, hvor at folk også er kommet hen og Hold da op og Det er flot og Hvordan kom du ind? og sådan, og jeg kan hjælpe folk, og rådgive dem, eller ja, sige hvor de kan henvende sig eller et eller andet til TUBA. I: Hvordan er din oplevelse når det er, at du deler din historie til sådan et publikum, eller hvad man skal kalde det? S: Jamen først, så tænker jeg jo Årh nej, nu synes de jo jeg er grim og fed og bare skal skride og de kan ikke lide mig og ja, men så fokuserer jeg som regel på et punkt, ja. Det var også lidt sjovt her i onsdags, der fokuserede jeg ikke på noget, der stod jeg sådan og kiggede på mange forskellige, selvom jeg kunne mærke at min stemme, den rystede og man var nervøs, men jeg følte mig meget mere rolig og altså. Selvfølgelig snakker jeg ikke om de ting som, sådan voldsomme episoder eller, jeg snakker meget overfladisk. Så det var, det 11

12 var super, super fedt bagefter især, når de kommer over, det er nok det fedeste, at de kunne mærke mig og de følte, at det jeg fortalte, det var rigtigt eller ja. I: Kan man sige, at det er en anerkendende oplevelse? Ja altså men min store- nej min tvillingesøster, hun har også gået til psykolog, hun er meget lukket, hun snakker ikke rigtigt om det her. Og det har været, det har sådan set været anderledes for alle os fire børn. Min lillebror har aldrig været udsat for incest og vold, men han har haft det rigtigt hårdt hjemme hos min mor, hvor at han altid har været en lille bøsse og eller, alt muligt altså. Han har haft det rigtig hårdt der. Og min storesøster flyttede tidligt hjemmefra, og det er ikke, det var ikke vores andres fars rigtige datter, men hun har været god for min far, eller hvad kan man sige, men det ved jeg ikke, det var ikke, nej ikke god for min far altså Min far har brugt hende rigtig meget, i forhold til incest. Og min tvillingesøster, jeg ved ikke, altså hun kan ikke rigtig huske noget og der er ikke så meget der tyder på, at hun måske har været igennem det. Men hun er blevet slået i hvert fald. Og jeg kan huske bidder, jeg er ikke i tvivl om, for det jeg kan huske, det er jo også, at der har været noget incest og vold i hvert fald. Så vi har sådan fire forskellige synspunkter, så vi kan ikke, altså... det er svært at sidde og snakke om, fordi vi har de her fire, min storesøster hun er lidt udenfor, og hun er også de her fem år ældre. Ja og min lillebror han er ikke sådan helt klar og han hader min far, og han vil gøre alle mulige ting, og så lukker jeg i, for det er ikke det, jeg har brug for at høre. Ja min tvilling kan ikke sådan rigtig huske det og, så det sådan ikke noget vi rigtig snakker om. I: Ud fra det, du siger, så tænker jeg, om man kan sige at din oplevelse er, at du står sådan lidt alene med mange erindringer? Siden du siger, at din storesøster var fem år ældre, og din tvilling ikke rigtigt kan huske det, og din lillebror han bare er aggressiv, sådan hører jeg det lidt, er det rigtigt forstået eller hvad? Altså jeg boede hjemme hos min far, mig og min lillebror, hvor min tvilling og min storesøster boede hos min mor, så jeg har jo mange oplevelser derfra. Så min far har jo altid været den, der, er nærmest opvoksede på Bakken og i Tivoli og travbanen og Fremmed Amager og sådan det, han har været god til det og tage os ud og give os nyt tøj og sådan nogle ting, vi ikke fik derhjemme og oplevelser, vi ikke fik derhjemme så, og dem har jeg jo også, og dem fokuserer jeg jo også på, at ved godt, at han har været et dumt svin, men han har også været en god far. Og jeg ser måske mere på at, ikke at han ikke kunne gøre for det, men han havde jo et valg, men at der må jo have været nogle ting, der er spillet ind, altså det er jo ikke bare noget, man gør. Så jeg har set meget på, at hans familie og sådan prøvede at finde en forklaring på det. Men sådan ser de andre ikke på det. Så det er bare, han var bare sådan og sådan, ja. I: Det er fordi vi lige har snakket om det der med individuel og gruppeforløb, så tænker jeg på det individuelle, nu ved jeg ikke, om det er for personligt, så må du lige sige fra. Vidste de godt om dit amfetamin misbrug, eller snakkede I om det, eller vidste de overhovedet noget til det, eller var det noget, du sådan holdt lidt for dig selv, eller hvordan? S: I starten holdt, altså jeg var stoppet der, hvor jeg havde fået børn, men på det tidspunkt, hvor jeg startede, da tog jeg det engang imellem. Og det sagde jeg jo til hende, og hvad hedder det, jeg sagde at jamen det kunne jeg sagtens, der var ikke noget, jeg kunne sagtens styre det, og hun sådan Nåh okay, ja ja. Altså hun sagde ikke til mig Det skal du 12

13 ikke gøre. eller hun sagde bare sådan Okay, jamen det er fint og, men jeg skal også fortælle dig, at så længe du er her, så, hvad hedder det, må du ikke have et misbrug. Så, hun fortalte det på sådan en måde, så at det var ikke, det var ikke forkert af mig, men at hun kunne bare ikke tilbyde mig noget, hvis jeg blev ved. Og så af mig selv, så stoppede jeg altså, så tænkte jeg: Nåh okay, det er jo rigtigt. Altså, så hvad hedder det, og det var ikke sådan at jeg tænkte: Åh nej, nu er hun sur over at jeg gør det, eller at Fuck det, så gider jeg ikke komme eller, jeg tror hun sagde det på sådan en måde, at det gav stof til eftertanke, og at jeg tænkte: Ja, det behøver jeg jo egentlig ikke. I: Så det var en god måde, hun sådan gjorde det på? I: Kan jeg gå videre? Det næste tema handler meget om fritid og forhold til alkohol og vi har jo egentlig snakket om de aller fleste spørgsmål, så det tænker jeg slet ikke vi behøver at gentage, jeg har bare ét spørgsmål til det tema der, som hedder om du [skal vi lige, vil du lige sige hej, eller?] S: [Snakker med sin søn?] I: Kan jeg gå videre? I: Det var med, om du kan undgå situationer med alkohol,som kan risikere at minde om noget ubehageligt fra din barndom? Om du har nogle eksempler på det, hvis det er? S: Altså der har været mange eksempler i starten af mig og Mads forhold, der boede vi hos min mor, så der startede han også med at drikke rigtig meget, og han blev sådan ubehagelig, og det, jeg blev hundeangst, hver gang han gjorde det. Og jeg brød mig simpelthen ikke om det. Ja og det, hvad hedder det, fik vi også en snak om, og han stoppede det også, men jeg kan godt, det der med altså Skal vi ikke have noget rødvin til maden? eller et eller andet, hvis der er nogen, der spørger om det, eller så kan det godt lige gå op i mig og lige dreje lidt i maven eller et eller andet, fordi jeg bliver bange, eller jeg ved ikke helt, hvad det er. Ja, det får mig i hvert fald til at tænke på I: Hvad med sådan noget som, sådan helt, hvad skal man sige, standard sådan noget som for eksempel fester, der er der jo mange, der indtager alkohol, er det noget du sådan, kan du godt lide at tage til fester, selvom at du ikke selv drikker så meget, eller hvordan? S: Ja, hvis jeg på en eller anden måde har lidt kontrol. Altså, det skal være sådan, at jeg ved jeg kan komme hjem, enten gå hjem eller selv køre, og så drikker jeg ikke. Det skal ikke være sådan noget hvor at jeg ikke ved, hvem der kommer og Det har det jo været, men, og det har jeg også godt kunne være i, men jeg har det bedst, hvis jeg sådan ved, hvem der er der, fordi så har jeg måske set dem fulde før, så jeg ved hvordan de er og ja. I: Men du undgår ikke sådan nogle situationer helt-agtig, det er mere om at forberede sig? S: Jeg undgår det for eksempel med Dølle-Fjelle, som kommer snart; sådan nogle store pladser, hvor der er rigtig meget gang i den, det bryder jeg mig ikke om. Det er alt for, der er 13

14 for mange mennesker og ja. Sådanne steder, hvor der er meget højt musik og sådan, det prøver jeg også at undgå, men sådan privatfester, det kan jeg godt. I: Så har jeg egentlig ikke mere til det tema, som jeg ikke kan hente ud af det, vi ellers har snakket om, for at sige det sådan. Så det er faktisk det sidste tema vi er kommet til, og det er sådan lidt fremtids perspektivet, hvor at jeg tænker på, om der er situationer, hvor at du kan føle dig lidt usikker, når du skal træffe valg? Både sådan her og nu, og sådan lidt mere fremtidsrettet? S: Der er jo for eksempel den her med sygeplejerske, altså er det nu det, jeg vil, og kan jeg, og jobmuligheder og der er en masse faktorer, der spiller ind. Men jeg tror at jeg har bestemt mig for, at nu gør jeg det. Ja, selvfølgelig bliver jeg usikker, altså jeg tænker meget sådan Okay, hvad hvis jeg ikke får noget job, hvordan klarer vi den så? og Hvad hvis, hvad hvis hele tiden. Men ja, det kan også godt være at jeg ikke kan få et job som sygeplejerske, men jeg er lidt mere rolig, lige der i hvert fald er jeg. Der er jeg sikker på, at det skal nok gå. I: Har du nogen ønsker for fremtiden, sådan generelt? S: Altså i forhold til mig selv, der vil jeg jo rigtig gerne det her med grænserne Ja og hvile lidt mere i mig selv og så Hvad hedder det, jeg har haft det sådan i mange år; jeg spænder hele tiden et eller andet sted, når jeg sidder, altså jeg har en masse problemer med ryggen, det er jo fordi jeg har fået så mange chok, da jeg var barn, så det har ødelagt nogle af hvirvlerne, og altså bare det at være sådan helt rolig og slappe af sådan, rigtig slappe af. Ja og stole mere på mig selv og ja. Blive mere rolig i hvert fald i forhold til mine børn, med at jeg klarer det, altså det går godt og jeg får ros for mine børn og de klarer det rigtig godt. Det kunne jeg også godt tænke mig, at jeg kunne hvile lidt mere i, og være sikker på det. I: Kan man sige, at det handler lidt om selvværd? S: Ja meget. I: Det er lidt det, jeg hører. S: Ja, altså jeg har meget lavt selvværd. I: Okay, ja. Og så tænker jeg på, nu har du jo en dejlig lille familie, men om du har nogen ønsker for din familie og dine familiebånd fremover? Det er det sidste spørgsmål. S: [Taler med familien i baggrunden] Altså på et tidspunkt, der havde jeg det sådan, at okay hvis mine børn selv på et tidspunkt skal gå til psykolog, fordi at selvfølgelig vil der være nogle ting, som jeg ikke kan gøre godt nok, så. Og det håber jeg selvfølgelig ikke de skal igennem, jeg gør hvad jeg kan for at de ikke skal opleve nogle af de ting, som jeg selv har oplevet. Ja, så håber jeg at de, i hvert fald børnene, at de vil, ja kunne stole på mig og se mig som en rollemodel. I: Er der nogen af jer to, der har noget at tilføje? -Jeg tænkte faktisk lidt på, hvad med når dine børn kommer sådan i teenage-alderen, og får lyst til at drikke alkohol? Hvordan vil du? S: Ja, altså det har jeg også snakket meget med min terapeut om, det vil jeg også gerne, fordi jeg vil gerne, hvad hedder det, give dem, altså værktøjer til at håndtere det. Ja, og 14

15 måske også det der med at man kan godt hygge sig uden at være hjernelam altså. Og så stoffer, det er jeg også rigtig bange for, jeg er bange for alle de der ting, når de skal, i det hele taget bare ud og møde verden og prøve af. Så jeg håber, at jeg kan give dem tillid til mig, så de kan komme og snakke med mig om tingene, og komme og spørge til råds og ja. Og så prøver jeg sådan at finde ud af hvordan at jeg kan, hvad hedder det, styrke dem nok til at sige fra. I: Jeg har lige 3-4 spørgsmål [baggrundssnak]. Jeg skal bare lige have bekræftet et af dem, for jeg fik ikke helt fat i det, men du sagde noget om, at du ikke sådan helt betegnede det som om, at din mor og stedfar var inde i et alkoholmisbrug, så du var egentlig meget i tvivl om det egentlig var sådan lidt normalt, eller hvad man skal sige. Hvordan kom du så ind til TUBA, altså hvordan var det med folderen, jeg ved ikke om... S: Jamen jeg brugte jo, altså hvad hedder det, jeg følte lidt, jeg snød, fordi jeg sagde: Nå men min mor hun drikker. og så kunne jeg komme ind og snakke om min far. Det var sådan det, jeg brugte. Men så jo mere vi fik snakket om det med min mor og jo mere at vi fik alle tingene på bordet og oplevelser og, jamen så fandt jeg jo stille og roligt ud af, at okay hun har et misbrug, så det var ikke normalt, de ting hun gjorde og sagde og de undskyldninger hun kom for at drikke, eller hun sagde for at hun kunne få lov til at drikke, det var ikke normalt. Så mere og mere, altså i dag, der har jeg været der på grund af alkohol, men jeg brugte det til at komme ind for at snakke om min far. I: Var det noget du egentlig selv opdagede, eller var det dem, der sagde at det ikke var helt normalt, eller hvordan? S: Ja altså, jeg har jo altid, min mor hun, på et tidspunkt sagde hun manglede jern og sådan noget, og så skulle hun drikke rødvin. Og det har jeg jo bare troet på. Og i dag lyder det også, jamen det var sådan nogle ting hun, altså de drak altid Gammel Dansk og sådan når hun kom hjem fra arbejde, og så kunne hun lige slappe lidt af eller sådan, og jeg tænkte: Nå okay, ja ja. altså med min stedfar har jeg godt vidst at, han har altid drukket rigtig meget, han har aldrig været ubehagelig eller noget, han har bare siddet og drukket. Ja, jeg tror det var det der, jeg beskyttede hende også meget sådan Arh men det er fordi hun mangler jern. eller et eller andet. I: Så du opdagede det faktisk lidt selv sådan lidt eller hvad? S: Ja altså også idet vi snakkede om det, hvor at sådan jeg faktisk kunne høre, hvad jeg selv sagde til terapeuten, ikke, hvor at oh, ja. I: Ja. Men så snakkede du lige på et tidspunkt om, at der altid skal alkohol på bordet, hvorfor er det du tror, at der altid skal det? Hvad tænkte du sådan med det? S: Men det er jo også efter at jeg er blevet voksen, at jeg har tænkt: Hvorfor?. NU også til min søns barnedåb, vi har bestilt, der kørte vi sådan over til Tyskland og købte så meget sprut og øl, og da vi kom hjem med det, der kunne jeg Åh Gud, det er jo en barnedåb, der skal jo slet ikke alt det her! Og det var sådan derfra, at jeg sådan holdt op. Og hvis vi får gæster, mine søskende fra København og sådan noget, ikke min tvillingesøster, hun er begyndt at blive bedre, hun har også fundet sig en ny kæreste, og selv fået barn, men min storesøster og hendes fyr, altså der skal bare; Køber du ikke lige nogle øl? eller, det skal der bare være, og jeg ved det ikke altså, hvorfor. Jeg prøver sådan at komme væk fra det 15

16 og: Amen vi kan jo godt sidde og se en film i aften. eller et eller andet, med det, hver gang vi er derinde, så er det også, så skal man også lige have én til at gå på, eller hvad de siger altså. Ja. Jeg ved ikke hvorfor. Jeg tror det også er normalt for dem, altså hendes mand er også vokset op, altså min storesøsters mand det er ham, min mor er sammen med nu. Så hendes børn, de er sammen med mormor og farfar. I: Undskyld hvad? S: Nej altså min søsters børn; der er mormor og farfar sammen, de er kærester. I: Nårh, så din storesøsters kærestes far er sammen med din mor? I: Okay, nåh så forstår jeg. S: Og der er, jamen det er jo et godt makkerpar, de er også, altså han har også drukket så det er jo også normalt for ham. Så sådan er det bare. Altså, ja. I: Og de drikker stadig, begge to? Din mor og... I: Okay. S: Ja, min stedfar han stoppede fordi han fik simpelthen at vide, at han ville dø. Han var indlagt i lang tid, og får stadig suget sådan noget væske ud af maven og sådan noget. Så han rører ikke noget. I: Det er fordi vi snakkede lidt om, at det kunne have noget med kulturen at gøre nogle gange, altså vi har lidt en alkoholkultur her i Danmark, og det kunne godt influere lidt, altså Ahmen vi skal lige have en lille en. eller sådan, og så er det det med grænser, altså jamen hvornår er man så, altså hvor går grænsen? Hvornår ser man det, så det er derfor jeg sådan lidt S: Jamen det er det helt sikkert, altså min bedstefar, der har jo også altid været forskellige, ikke sådan, Gammel Dansk og sådan noget, der hed Nielsen, sådan har det altid været dér også. Og jeg ser tit med ældre mennesker, at så får de lige sådan én om morgenen, så de lige, det hjælper lidt på et eller andet. Så jeg tror, det er, det er det, som vores generation, vores næste generationer skal prøve at bryde lidt ud af. For jeg tror det, det er normalt altså. Det er jo ikke noget, vi snakker om, det er jo bare: Nåh, henter du lige rødvinen? eller et eller andet. I: Ja. Og så tænkte jeg lige på, nu er det et meget personligt spørgsmål, jeg siger igen; at du siger bare til, hvis det er; men hvordan du selv sådan kom lidt ind i det misbrug du havde, altså hvad gjorde udslaget, eller hvad tænker du, der gjorde udslaget? S: Jamen først var det jo nysgerrighed, og så fandt jeg ud af, at jamen jeg behøvede ikke at tænke på alle de her ting, tror jeg, så. Jeg har altid lidt af hovedpine, og det havde jeg lige pludselig ikke, og ja, jeg fik en masse bekendte og ja. Men det gjorde mig også rigtig hidsig, så jeg var rigtig meget oppe at slås, og det kan jeg jo også se, det kan godt være jeg er sluppet for nogen, imens jeg har været, hvad hedder det, på alt det der, så har jeg måske 16

17 ikke tænkt så meget. Men så har noget andet fået lov til at komme op til overfladen. Jeg ved ikke rigtig om, jeg kan ikke huske, at jeg har taget det: Ej, nu er det bare for meget det hele. eller jo, det har jeg, men ikke sådan: Ej, nu er min mor for meget eller nu Det har ikke været, det har været mere sådan, at jeg var ligeglad med mig selv, og så kunne jeg ligeså godt. I: Fordi nu har jeg ikke den store sådan viden inden for det, men det er fordi jeg tænker; amfetamin, hvad er det det gør? Altså er det den, der kører op, eller den, der afslapper eller? S: Ej, det er det som man bliver frisk af. I: Okay. Og så tænkte jeg bare; aller, aller sidste spørgsmål, undskyld, men hvordan var det egentlig at du mødte din mand? Altså hvordan mødte I hinanden? S: Jamen han boede på et forsorgshjem i [by] hvor han så kom i noget, der hed udslusning, hvor han skulle lære at bo for sig selv. Og han, oprindeligt så flygtede han selv ovre fra [anden by], han fik nok, hans familie er selv derovre fra, og han var også i noget misbrug, så han ville bare væk fra det hele, og det her [nuværende by], det var så det længste sted væk, som han lige kunne komme. Ja, så boede han lige ved siden af den støttebolig. Og så, ja så fandt vi hinanden. Så han har jo også gået i TUBA, og går der stadigvæk. Han har jo også rigtig, rigtig mange ting at kæmpe med. Og han er færdig med pædagogen her, ja han skal i gang med at skrive sin bachelor nu, og det har jo også været en kamp for ham, og været en kamp for os, fordi at jeg har skullet lære at: Okay, jeg kan godt lige være sammen alene med børnene. -det har jeg også haft det svært med, at der ikke lige hele tiden var nogen ved mig, og Jeg kan godt sidde alene. altså uden at han er der. De ting har også været svære, og det har været svært for at fastholde, og jeg har skullet lære også, at det er okay, at han også har sit eget liv, han skal ikke passe på mig, eller han skal ikke være der for mig, så det har været stort for os begge, at, ja, at han har haft sine og jeg har haft mine ting at rode med. Og så tror jeg også, at det er det, der har bundet os sammen; altså han har en far, som har været alkoholiker, så han har ikke oplevet nogen af de ting, som, i forhold til min far, men alligevel er det noget, der binder os sammen, og vi har været igennem rigtig mange ting sammen. Ja, men for os begge, der betyder det rigtig meget, det her med at jamen nu har vi skabt en familie, ikke, der er nogle ting, vores familie ikke skal opleve. Og selvfølgelig er der nogle ting, som vi kæmper med hver især, fordi der er også nogle ting, der kommer fra familien altså, som du ikke kan gøre så meget ved, som man har lært dér. Men vi prøver sådan at; Husk nu lige og Prøv nu lige at se, hvad det er du er ved at gøre nu eller et eller andet. I: Det var sådan set bare det. 17

18 18

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden.

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden. Interview med Agni I = Interviewer A = Agni I: Ok ja, så hvis du vil starte med at fortælle lidt om dig selv, hvor gammel du er og sådan... A: Ja, men jeg er lige blevet færdig som pædagog, her i januar,

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted.

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Philip, 17 år En ung mand Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Det er hans lærer, der kalder på ham, og Philip kommer imod mig fra det fjerneste hjørne i værkstedet, hvor der står en

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Hemmeligheden (Endelig gennemskrivning, januar 2012) 7.1, Helsinge Realskole (Jonathan T. Rasmussen & Caroline T. Pag) Opdiggtet historie.

Hemmeligheden (Endelig gennemskrivning, januar 2012) 7.1, Helsinge Realskole (Jonathan T. Rasmussen & Caroline T. Pag) Opdiggtet historie. Hemmeligheden (Endelig gennemskrivning, januar 2012) Af 7.1, Helsinge Realskole (Jonathan T. Rasmussen & Caroline T. Pag) Opdiggtet historie. SC. 1 INT. S VÆRELSE [PLEASEINSERT\PRERENDERUNICODE{ÂĂŞ}INTOPREAMBLE]

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris:

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Kan du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Chris: Jeg kan prøve. Kom på et sidespor med stofmisbrug og gik de forkerte veje og mødte nogle forkerte mennesker. Så røg jeg hurtigt med

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Interview med pigerne

Interview med pigerne Interview med pigerne Interviewer: M = Michelle og J = Julie Informanter: K = Karla og S = Sofie 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 M: For en god ordens skyld

Læs mere

Bilag A: Interview med Annette

Bilag A: Interview med Annette Bilag A: Interview med Annette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 I: Da du valgte at du skulle igennem det her forløb valgte du så at benytte dig af en anonym eller en

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag G - Sofie 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.10 Sofie: Ja, jamen det er, at jeg står

Læs mere

Bilag 1: Interview med Søren

Bilag 1: Interview med Søren 1 0 1 0 1 Bilag 1: Interview med Søren Søren, år. Søren er en dreng på år, som har boet på Birkedalen i to og et halv år. Søren oplevede, ligesom sin lillebror, at være i klemme mellem forældrene efter

Læs mere

Det sidste der er sket er at hun siger hun tager antabus indtil efter deres sommerferie og så vil hun gå i behandling. (det gør hun ikke)

Det sidste der er sket er at hun siger hun tager antabus indtil efter deres sommerferie og så vil hun gå i behandling. (det gør hun ikke) Charlotte: Jeg er en kvinde på 31 år, jeg vil fortælle om mit liv i en misbrugsfamilie. Jeg er vokset op i en kernefamilie med far, mor og storesøster. Vi har i altid boet i en villa med vovse og bil.

Læs mere

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 4: Elevinterview 3 Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch Interviewguide: Den gode bog: - Vil I ikke fortælle mig om den bedste bog, I har læst? - Hvornår er en bog god? Hvornår er en historie god? - Hvordan vælger I de bøger, som I læser? Læsning i skolen/derhjemme:

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Red Barnets Venskabsfamilier - Dokumentation og evaluering 2008 Bilag 2.3: Interview med xxx Foretaget 26. november 2008 af Mille Buch-Andersen

Red Barnets Venskabsfamilier - Dokumentation og evaluering 2008 Bilag 2.3: Interview med xxx Foretaget 26. november 2008 af Mille Buch-Andersen xxx er 22 år og bor i Ringsted. Han er bror til yyy, som blev interviewet umiddelbart før xxx. De bor 5 minutters gang fra hinanden. xxx bor alene, hans kæreste er flyttet en måneds tid før. Jeg kontaktede

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara. Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

VODKAVENNER. 1. INT. KLASSEVÆRELSE DAG Klokken ringer. Eleverne pakker. Luna (17) og Maria (16) sidder for sig selv og snakker.

VODKAVENNER. 1. INT. KLASSEVÆRELSE DAG Klokken ringer. Eleverne pakker. Luna (17) og Maria (16) sidder for sig selv og snakker. VODKAVENNER 1. INT. KLASSEVÆRELSE DAG Klokken ringer. Eleverne pakker. (17) og (16) sidder for sig selv og snakker. Statist 1 Vi ses til festen i aften,. Jeg er godt nok glad for, at jeg ikke skal med

Læs mere

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet.

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet. Politi Fastelavnsfesten var en fest på skolen. Altså nul alkohol til elever og andre under 18. Forældre som var med de mindre elever kunne købe øl! De kunne også købe kaffe og alt det andet. Jens kunne

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love (FINAL DRAFT2) af Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love SCENE 1: S VÆRELSE Alberte og Lea sidder på Albertes værelse. De hygger sig meget og snakker. (14)

Læs mere

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 Bilag I Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 Kursiv: Indikerer, der er lagt ekstra

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Jeg har min Gud til at se mig

Jeg har min Gud til at se mig Jeg har min Gud til at se mig Denne tekst er egnet som læsetekst fra 5. klasse og op. Tahrir fortæller om at være muslimsk pige i et dansk samfund. Jeg kom til Danmark fra Irak lige på det tidspunkt, hvor

Læs mere

Interview med Charlotte

Interview med Charlotte Interview med Charlotte I = Interviewer + talangivelse = forskellige gruppemedlemmer der taler Charlotte = Charlotte Kasper = hendes mand Hvor Signe fra Bilag 3 bor: er erstattet med: En anden fra TUBA.

Læs mere

Bilag 4: Transskription af interview med Anton

Bilag 4: Transskription af interview med Anton Bilag 4: Transskription af interview med Anton A: Anton N: Natasha S: Stine N: Det var dejligt, du ville komme. A: Jeg synes også, det virker lidt interessant. N og N: Det var godt. Skal jeg sætte den

Læs mere

Nej! Men det er personligheder og det er vores. Tag testen og bliv klogere. The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR

Nej! Men det er personligheder og det er vores. Tag testen og bliv klogere. The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR kæreste sexpartner legekammerat www.erotichotspot.dk Nej! Jeg ser heller ikke så godt ud, og jeg kan heller ikke bare lade mit gode

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan Bilag 7. Transskription af interview. Interview gennemført d. 8. Maj 2014, via Skype Beskrivelse af interview med Jonathan Interviewet med Jonathan blev udført den 09. Maj 2014, som et Skype-interview.

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson To af samme køn By Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson SCENE 1 EXT UDENFOR SKOLEN DAG Anna er i gang med at parkere sin cykel. Hun hører musik. Laura kommer trækkende med sin cykel,

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV TUBA TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkoholmisbrugere. I TUBA kan unge mellem

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskende til børn med epilepsi 1 Emner Information Samtale Følelser Opmærksomhed Aflastning 2 At håndtere sygdom Stille Talende Usynlig Hjælper Flygter Nedtoner osv. 3

Læs mere

Interviewer1: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon:

Interviewer1: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer1: Vil du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Jon: Hvad er det jeg skal fortælle om min baggrund? Interviewer2: Du kan fortælle os lige det du har lyst til, om dig og dit liv. Jon: Jeg

Læs mere

Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing.

Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing. Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing. 5 Først må du gerne lige fortælle dig navn, din alder, hvilken klasse du går i, og hvor du bor. Ja. Jeg hedder Line, og

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Bilag nr. 5: Interview med Adin

Bilag nr. 5: Interview med Adin Bilag nr. 5: Interview med Adin I: Nu skal du se, jeg har den faktisk her (red. Adins tegning). Kan du ikke prøve at fortælle lidt om den? 5 A: Jeg har tegnet Slenderman. I: Slenderman ja. Hvor var det

Læs mere

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 Bilag J Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 Kursiv:

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

UNGE MUSLIMSKE KVINDER, FEST OG RUSMIDLER

UNGE MUSLIMSKE KVINDER, FEST OG RUSMIDLER UNGE MUSLIMSKE KVINDER, FEST OG RUSMIDLER Fest og alkohol som rum for dis-identifikation og opgør med stereotyper PH.D.-STUDERENDE TEMATIKKER: - Dis-identifikation - Social kontrol - Fællesskaber Muslimer

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight.

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. . Rovfisken Jack Jönsson Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. 1 Er du nu sikker på at du kan klare det, sagde hans mor med bekymret

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Professionel vovsemor

Professionel vovsemor Professionel vovsemor Det gør ondt i mit bankende hundehjerte, at så mange hunde keder sig hjemme, siger Nini Karpatoff I flok. Jeg er hundenes vovsemor og deres flokfører, siger Nini Karpatoff, der lufter

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Daniel

Bilag 2 Transskription af interview med Daniel Bilag 2 Transskription af interview med Daniel D (Daniel): Jeg er 27 og læser hf enkeltfag og bor sammen med mine forældre og lillebror. S (interviewer): Men du har ikke altid heddet Daniel jo? D: Nej,

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bog et af serien: Wow Hvad sker der her Side 1/6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 : Godhed kommer efter...3 Kapitel 2 : Rigtig kærlighed er svær at finde...4 Kapitel

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Bilag 5: Interview med Robert, der har en kriminel fortid

Bilag 5: Interview med Robert, der har en kriminel fortid Interviewer1: Kan du starte med at fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Robert: Ja, jeg er 26 år og jeg er blevet løsladt for et halvt år siden. Jeg startede på HF for halvandet år siden og bliver

Læs mere