ANALYSE ARBEJDSINDVANDRING I DANMARK

Transkript

1 Til Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Dokumenttype Rapport Dato juni 2012 ANALYSE ARBEJDSINDVANDRING I DANMARK

2 ANALYSE ARBEJDSINDVANDRING I DANMARK Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F

3 ARBEJDSINDVANDRING I DANMARK INDHOLD 1. Indledning 1 2. Sammenfatning 3 3. Den demografiske og beskæftigelsesmæssige udfordring Den demografiske udvikling Udvikling i arbejdsudbuddet Den demografiske udvikling i landene omkring os 8 4. Den nuværende arbejdskraftindvandring Arbejdskraftindvandringens omfang og udvikling Arbejdskraftindvandringens karakteristika Medfølgende ægtefæller Studerende med lønarbejde Varighed af ophold og beskæftigelse Scenarier for fremtidig arbejdskraftindvandring Centrale forudsætninger bag fremskrivningerne Fremskrivningens metode Opstilling af alternativscenarier Scenariernes konsekvenser for befolkningens størrelse og arbejdsudbuddet Scenariernes konsekvenser for forsørgerbyrde Scenariernes betydning for BNP og de offentlige finansers holdbarhed 29 BILAG Bilag 1 Supplerende tabeller

4 1 1. INDLEDNING I denne rapport beskrives den nuværende arbejdsindvandring til Danmark samt resultaterne af en række analyser, der søger at vurdere betydningen af en øget arbejdsindvandring for de demografiske og økonomiske udfordringer i Danmark i de kommende år. Analysen bygger på en ny kilde til oplysninger om arbejdsindvandringen til Danmark. Der er tale om et datasæt, som indeholder oplysninger om alle udenlandske statsborgere med lønindkomst i Danmark 1. Datasættet dækker perioden fra januar 2008 til og med juni Det er dermed for første gang muligt at få et dækkende overblik over udlændinges bidrag til det danske arbejdsmarked på tværs af landegrupper og opholdgrundlag. Selv om der i de senere års lavkonjunktur har været stigende ledighed og mindre mangel på arbejdskraft, giver den mere langsigtede, demografiske udvikling i arbejdskraftudbuddet fortsat anledning til at fastholde et fokus på udenlandsk arbejdskraft som et muligt bidrag til den danske arbejdsstyrke på længere sigt. Den langsigtede udfordring består primært i den aldrende befolkning og den deraf følgende forskydning af befolkningen fra personer i den arbejdsdygtige alder over mod personer i aldersgrupper, der typisk har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Med mindre der sker en betydelig udsættelse af den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder, vil dette medføre en stigende forsørgerbyrde og deraf følgende udfordring for de offentlige finanser i årene fremover. I rapporten vurderes det, i hvilket omfang en øget indvandring af personer, som opnår beskæftigelse i Danmark, kan bidrage til at løse de økonomiske holdbarhedsudfordringer, som den demografiske udfordring giver. Det er vigtigt at påpege, at rapportens udgangspunkt er en analyse af arbejdskraftindvandringens karakteristika og betydning. Arbejdskraftindvandringen er netop kendetegnet ved, at det er den del af indvandringen, som er i beskæftigelse. De konsekvenser, der i rapporten vises af arbejdsindvandringen og de eventuelle, fremtidige gevinster ved en øget arbejdsindvandring, forudsætter således, at det er en beskæftiget indvandrergruppe, som ligner de nuværende arbejdsindvandrere. Boks 1: Definition af arbejdsindvandrere Arbejdsindvandrere defineres i analysen som ikke-danske statsborgere, der har en lønindkomst fra en arbejdsgiver i Danmark. Hermed indgår alle udenlandske statsborgere, som er aktive på det danske arbejdsmarked i opgørelsen, uanset om de er bosat i Danmark eller er grænsependlere, uanset om de har opholdgrundlag til arbejde eller et andet opholdgrundlag og uanset omfanget og varigheden af deres arbejde i Danmark. Udenlandske statsborgere, som hverken er grænsependlere eller har et opholdsgrundlag til erhverv og studie, indgår dog kun i populationen, såfremt de var mindst 18 år ved udstedelsen af cpr-nummeret. Dvs. såfremt de er kommet til landet i en erhvervsaktiv alder. Rapportens opbygning Efter sammenfatningen af rapportens hovedkonklusioner i kapitel 2 præsenterer kapitel 3 rammen for analysen. Kapitlet belyser demografiske og beskæftigelsesmæssige udfordringer, som Danmark og de fleste andre vestlige lande forventes at stå over for i de kommende årtier, som følge af en faldende andel personer i den arbejdsdygtige alder. Kapitel 4 tegner et billede af den nuværende arbejdsindvandring til Danmark. Dvs. hvor kommer indvandringen fra, hvordan er sammensætningen på køn og alder, hvilken beskæftigelsesmæssig baggrund har arbejdsindvandringen, hvad er varigheden af opholdet osv. Arbejdsindvandringen 1 Samme datakilde ligger til grund for opgørelserne over udenlandsk arbejdskraft på

5 2 deles i analyserne i tre hovedkategorier afhængig af nationalitet: 1) Arbejdsindvandring fra Norden, 2) arbejdsindvandring fra EU (uden de nordiske medlemmer) og 3) arbejdsindvandring fra 3. lande 2. Resultaterne af kapitel 4 lægger fundamentet for kapitel 5, hvor der opstilles og regnes på en række scenarier vedrørende perspektiverne for arbejdskraftindvandringen til Danmark samt indvandringens betydning for det fremtidige arbejdsudbud, BNP-vækst og den økonomiske holdbarhed frem mod Disse beregninger bygger på en særkørsel i DREAM-modellen. 2 Mere specifikt kan de tre hovedkategorier af nationaliteter beskrives ved: 1) Nordiske lande, 2) EU/EØS/EFTA ekskl. de nordiske lande samt 3) resten af verden under fællesbetegnelsen: 3. lande.

6 3 2. SAMMENFATNING Denne rapport beskriver den nuværende arbejdsindvandring til Danmark samt betydningen af en øget arbejdsindvandring for de demografiske og økonomiske udfordringer, som Danmark forventes at stå over for i de kommende år. Nedenfor er de vigtigste konklusioner opsummeret. Færre skal forsørge flere i fremtiden Den demografiske udvikling skaber en baggrund for en potentiel situation med mangel på arbejdskraft på det danske arbejdsmarked frem mod Den aldrende, danske befolkning betyder, at der i 2040 vil være ca færre personer i den arbejdsdygtige alder, mens der vil være over flere over 65 år. Denne forskydning i befolkningens aldersprofil betyder, at færre erhvervsaktive skal forsørge flere uden for arbejdsmarkedet, hvilket alt andet lige vil have en negativ indflydelse på såvel vækst som offentlige finanser. Arbejdsindvandringen er interessant som en mulig kompensation for den faldende arbejdsstyrke, men man skal være opmærksom på, at mange af landene omkring os, hvorfra den største del af arbejdsindvandringen traditionelt er kommet, står over for en demografisk udfordring, der i større eller mindre grad ligner den danske udfordring. Stabilt niveau af arbejdsindvandrere men nytilgang varierer med konjunkturer I de senere år har der i gennemsnit været ca arbejdsindvandrere i Danmark, hvilket svarer til ca. 5 pct. af beskæftigelsen. Dette tal har i store træk været stabilt i perioden fra 2008 til Nytilgangen af arbejdsindvandrere har derimod været mere svingende i perioden og har i store træk fulgt konjunkturcyklussen. I perioder med relativt stor vækst i bruttonationalproduktet (BNP) er der således kommet forholdsvis mange nye arbejdsindvandrere til landet, mens det omvendte har været tilfældet i lavvækstperioder. Flest mænd og flest beskæftigede i industri samt rengøring og anden operationel service Hovedparten af arbejdsindvandrerne (ca. 56 pct.) er mænd. For arbejdsindvandringen fra lande uden for Norden og EU er kønsfordelingen dog Arbejdsindvandrerne arbejder særligt inden for industri samt rengøring og anden operationel service. Således er ca. hver fjerde arbejdsindvandrer beskæftiget inden for en af disse to brancher. Arbejdsindvandrerne besætter dermed i høj grad stillinger inden for brancher, der er kendetegnet ved en relativt stor brug af ufaglært arbejdskraft, om end arbejdsindvandrernes stillingsbetegnelser ikke kendes. For kvindernes vedkommende er det dog udover rengøring og anden operationel service social- og sundhedssektoren, som beskæftiger mange arbejdsindvandrere. Ca. 1 ud af 5 arbejdsindvandrere er pendler Ca. 22 pct. af arbejdsindvandrerne er pendlere. Dvs. personer, som arbejder, men ikke bor, i landet. Således bidrager pendlerne til produktiviteten i det danske samfund, uden dog at være bosat i landet. Godt hver 10. arbejdsindvandrer er gift med en anden arbejdsindvandrer Blandt de 78 pct. af arbejdsindvandrerne, som er bosat i Danmark, har lidt mere end hver tiende en partner, som også er udlænding og i beskæftigelse i Danmark. Dvs. de er gift med en person, som også kategoriseres som arbejdsindvandrer. Høj beskæftigelsesgrad særligt i starten af opholdet Over halvdelen af arbejdsindvandrerne er i alderen år, hvilket er den alder, hvor mange har de mest produktive år på arbejdsmarkedet. Arbejdsindvandrerne har også en høj, gennemsnitlig beskæftigelsesgrad på ca. 82 pct. Mens den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for arbejdsindvandrere fra Norden og EU stort set har været uændret fra 2008 til 2011, er den blevet væsentligt større for arbejdsindvandrere fra de 3. lande i perioden. Større arbejdsudbud ved øget arbejdsindvandring Som en del af analysen er foretaget en fremskrivning af betydningen af en eventuel fremtidig stigning i arbejdsindvandringen. Fremskrivningerne tager udgangspunkt i et basisscenarie der svarer til DREAM modellens grundforløb, hvilket vil sige at det inkluderer befolkningsprognosen

7 4 inkl. en prognose for indvandring, som antager en stabil bruttoindvandring 3. En stigning i nettoarbejdsindvandringen i omfanget til personer årligt vil, under forudsætning af at de ekstra arbejdsindvandrere har samme karakteristika som den eksisterende arbejdsindvandring, have meget betydelige, positive konsekvenser for både arbejdsudbuddet og de offentlige finanser. Således vil arbejdsudbuddet i 2040 i et scenarie med ekstra årlige nettoindvandrere være ca personer, eller ca. 4,1 pct., større end basisscenariet, der antager en uændret bruttoindvandring. Arbejdsindvandring mindsker den negative udvikling i forsørgerbyrden Grundet arbejdsindvandringens fordeling med relativt mange i arbejdsstyrken og relativt få uden for vil en øget arbejdsindvandring også mindske den negative udvikling i forsørgerbyrden. Faktisk forventes en ekstra arbejdsindvandring på personer årligt i vidt omfang, men ikke fuldt ud, at kunne udligne stigningen i forsørgerbyrden frem mod Med andre ord kan en ekstra nettoarbejdsindvandring på ca personer årligt næsten skabe stabilitet i balancen mellem personer i og uden for arbejdsstyrken. Forbedret holdbarhed En øget arbejdsindvandring vil have betydelige, positive konsekvenser for holdbarheden målt ved overskuddet på de offentlige finanser. Således forventes den ekstra nettoarbejdsindvandring på eller personer samlet set at føre til nettogevinster på de offentlige finanser i størrelsesordenen 1,7 og 3,3 pct. af BNP på det offentlige budget i Disse forbedringer skyldes i overvejende grad den forventede øgede beskæftigelse med deraf følgende skatteindtægter, som fremkommer, uden at der sker en tilsvarende øgning af de offentlige udgifter. De beregnede konsekvenser er dog under forudsætning af at arbejdsindvandringen også fremadrettet vil have en høj beskæftigelsesgrad og produktivitet, på linje med det der har været tilfældet i de senere år. 3 Basisscenariet har indregnet den forventede effekt af de vedtagne velfærds- og tilbagetrækningsreformer frem til ultimo 2011, således at den forventede udfordring med faldende arbejdsudbud nu er betydelig mindre end i tidligere prognoser.

8 5 3. DEN DEMOGRAFISKE OG BESKÆFTIGELSESMÆSSIGE UDFORDRING I den danske arbejdsmarkedspolitiske og generelle samfundsøkonomiske debat har der igennem en længere årrække været fokus på den udfordring, der venter i de kommende ca. 30 år som følge af en betydelig forskydning af befolkningens alderssammensætning, således at der bliver flere ældre og færre i den arbejdsdygtige alder 4. En udfordring, som også de fleste andre vestlige lande står over for. Omfanget af ledighed henholdsvis eventuel arbejdskraftmangel i årene fremover afhænger af såvel udbuds- som efterspørgselsfaktorer. Efterspørgselsfaktorerne afhænger primært af den nationale og internationale konjunkturudvikling og ligger uden for denne rapports genstandsfelt. Udbuddet af arbejdskraft påvirkes primært af demografi, arbejdsindvandring/-udvandring, erhvervsaktivitet og arbejdstid. Blandt disse faktorer udgør den demografiske udvikling den helt centrale udfordring på grund af den forventede aldrende befolkning i perioden Den demografiske udvikling Et overblik over omfanget af den aldrende befolkning er illustreret i Figur 3-1. Figuren viser, hvorledes personer over 64 år vil udgøre et stadigt stigende antal og dermed også en stigende andel af befolkningen, da befolkningen i den erhvervsaktive alder (15-64 år, begge år inkl.) forventes at være svagt faldende i årene frem mod 2040, mens antallet af børn under 15 år er stort set konstant igennem perioden. Figur 3-1: Udviklingen i antallet af personer bosiddende i Danmark fordelt på aldersgrupper, Befolkning (1.000) Antal over 64 år Antal under 15 år Antal mellem år Note: Den erhvervsaktive alder er her defineret som år (begge år inkl.) frem for år, grundet aldersfordelingen for oplysninger om erhvervsfrekvenser. Andre opgørelser definerer den erhvervsaktive alder som år. Kilde: Danmarks Statistik (Statistikbanken) og Rambølls beregninger. Ifølge befolkningsfremskrivningerne vil antallet af personer mellem 15 og 64 år falde fra 3,63 mio. i 2011 til 3,52 mio. i Samtidig forventes antallet af personer over 64 år at stige fra 0,93 mio. i 2011 til ca. 1,47 mio. i Dette betyder, at ca. hver fjerde dansker forventes at være over 64 år i Samlet set betyder denne udvikling i befolkningens alderssammensæt- 4 Dette var fx en af hovedbegrundelserne for nedsættelsen af Velfærdskommissionen og Arbejdsmarkedskommissionen, som også behandler problemstillingen indgående i deres respektive betænkninger. 5 Der er tale om befolkningsfremskrivningerne, som de så ud ultimo I løbet af analysens udarbejdelse er der kommet en ny befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik.

9 ning, at andelen af befolkningen i den erhvervsaktive alder falder fra ca. 65 pct. af befolkningen i 2011 til ca. 58 pct. i Problematikken er ligeledes illustreret i Figur 3-2, der også indeholder udviklingen i forsørgerkvoten. Forsørgerkvoten viser forholdet mellem antallet af personer under 15 år og over 64 år i forhold til antallet af personer i den erhvervsaktive alder, der her er defineret som år 6. Fra 2011 til 2040 forventes forsørgerkvoten at stige fra 53 pct. til 72 pct. Dvs. der bliver færre og færre erhvervsaktive til at forsørge flere og flere uden for arbejdsmarkedet. Figur 3-2: Andel af befolkningen mellem 15 og 64 år, over 64 år samt forsørgerkvoten, % 70% Andel af befolkningen 60% 50% 40% 30% 20% 10% Befolkningen år Befolkningen over 64 år Forsørgerkvoten Note: Den erhvervsaktive alder er her defineret som år (begge år inkl.) frem for år, grundet aldersfordelingen for oplysninger om erhvervsfrekvenser. Andre opgørelser definerer den erhvervsaktive alder som år. Kilde: Danmarks Statistik (Statistikbanken) og Rambølls beregninger. 3.2 Udvikling i arbejdsudbuddet Arbejdsudbuddet defineres som antallet af personer i den erhvervsaktive alder, som står til rådighed for arbejdsmarkedet (dvs. beskæftigede og ledige). Den forventede udvikling i arbejdsudbuddet som følge af den demografiske udvikling, der er beskrevet ovenfor, afhænger således i høj grad af erhvervsfrekvensen. Hvis man antager, at erhvervsfrekvensen for alle aldersgrupper forbliver på 2011-niveauet og indarbejder de forventede effekter af velfærdsaftalens tilbagetrækningsreform, fås en forventet stigning i arbejdsudbuddet på personer fra 2011 til Til sammenligning nåede Velfærdskommissionen i 2006 frem til et fald i arbejdsudbuddet på knap i samme periode 7. Forskellen på de to opgørelser skyldes blandt andet forskelle i erhvervsfrekvenserne, der indgår i de to beregninger. Mens Velfærdskommissionen anvendte erhvervsfrekvenserne fra 2005, anvendes i nærværende analyse de aktuelle erhvervsfrekvenser for Dvs. forskellen mellem de to tal skyldes blandt andet, at forventningerne til de fremtidige erhvervsfrekvenser i den ene analyse tager udgangspunkt i en højkonjunktur, som i 2005, og i den anden i en lavkonjunktur, som i Dette understreger, hvor følsomme fremskrivninger af arbejdsudbuddet er over for forventninger til erhvervsfrekvenserne. Hertil kommer naturligvis, at velfærdsaftalens tilbagetrækningsreform ikke er medtaget i Velfærdskommissionens beregninger, men er inkluderet i beregningerne i nærværende analyse. 6 Forsørgerkvoten er opgjort som:. 7 Velfærdskommissionen (2006), Fremtidens velfærd vores valg, Del 1, Kap. 3 Velfærdssamfundets makroøkonomiske udfordringer, s. 100.

10 7 Boks 2: Centrale arbejdsmarkedsbegreber Arbejdsudbud/arbejdsstyrke Antallet af personer i den erhvervsaktive alder, som står til rådighed for arbejdsmarkedet (dvs. beskæftigede og ledige). Uden for arbejdsstyrken Personer, der af forskellige årsager hverken er beskæftigede eller ledige f.eks. førtidspensionister. Beskæftigelsesfrekvens (generelt) Antallet af beskæftigede personer i forhold til antallet af personer i hele populationen. "Beskæftigelsesgrad" (specifikt for arbejdsindvandrere i kapitel 4 og 5) Den samlede tid arbejdsindvandrerne er i beskæftigelse i forhold til den samlede mulige arbejdstid (opgjort på månedsbasis). Erhvervsfrekvens Antallet af personer i arbejdsstyrken i forhold til antallet af personer i hele populationen. Forsørgerkvote Antallet af personer under 15 år eller over 64 år i forhold til antallet af personer mellem 15 og 64 år. Forsørgerbyrde Antallet af personer uden for arbejdsstyrken i forhold til antallet af personer i arbejdsstyrken. Ældrekvoten Antallet af personer over 64 år i forhold til antallet af personer mellem 15 og 64 år. Den demografiske udvikling med relativt flere personer uden for den erhvervsaktive alder forventes isoleret set at resultere i et faldende arbejdsudbud i de kommende årtier. Dette opvejes dog af den forventede effekt af velfærdsaftalens tilbagetrækningsreform. Dermed vil den strukturelle beskæftigelse ikke påvirkes i nedadgående retning, som det var tilfældet i tidligere fremskrivninger, der ikke indregnede de vedtagne reformers effekter 8. Herunder blandt andet Velfærdskommissionens beregninger. Tværtimod forventes der som nævnt nu en stigning i arbejdsstyrken frem mod 2040, jf. Figur 3-3. Antallet af personer uden for arbejdsstyrken vil dog fortsat stige mere end arbejdsstyrken frem mod 2040, således at forsørgerbyrden fortsat vil være stigende, om end mindre udpræget end tilfældet ville være uden de indregnede effekter af velfærdsaftalens tilbagetrækningsreform. Forsørgerbyrden viser antallet af personer uden for arbejdsstyrken 9 i forhold til antallet i arbejdsstyrken (beskæftigede og ledige) og fremgår ligeledes af Figur Se fx 9 Personer uden for arbejdsstyrken inkluderer i denne opgørelse børn og pensionister såvel som personer i den arbejdsdygtige alder, som står uden for arbejdsstyrken.

11 Figur 3-3: Fremskrivning af arbejdsudbuddet og udviklingen i forsørgerbyrden (medregnet velfærdsaftalens tilbagetrækningsreform), personer 106% 104% 102% % % 96% Forsørgerbyrde 94% 92% Samlet arbejdsstyrke (venstre akse) Forsørgerbyrde i pct. (højre akse) Kilde: Rambølls beregninger på baggrund af DREAM-modellens befolkningsregnskab. I 2011 var der ca. 0,98 person uden for arbejdsmarkedet pr. person i arbejdsstyrken, mens tallet forventes at stige til 1,05 i 2035 og derefter at falde svagt. Tages der højde for, at beskæftigede personer reelt også skal forsørge ledige og personer på andre former for overførselsindkomster, som også indgår i arbejdsstyrken, vil presset på de offentlige finanser forventeligt blive endnu større, end hvad stigningen i forsørgerbyrden indikerer. 3.3 Den demografiske udvikling i landene omkring os Arbejdsindvandring kan som nævnt være en medvirkende kilde til at sikre et tilstrækkeligt arbejdsudbud i årene fremover. Under den seneste højkonjunktur frem til 2008 bidrog en betydelig arbejdskraftindvandring således til at understøtte den høje økonomiske aktivitet. Som det vil fremgå af kapitel 4, kommer en stor del af arbejdsindvandringen fra landene omkring os. Mange af disse lande vil imidlertid også stå over for de samme demografiske udfordringer som Danmark. Dette illustreres i Figur 3-4, hvor udviklingen i den såkaldte ældrekvote i en række udvalgte europæiske lande er skitseret. Ældrekvoten er her defineret som antallet af personer over 64 år i forhold til antallet af personer mellem 15 og 64 år. Med en stigende ældrekvote stiger også sandsynligheden for, at den indenlandske efterspørgsel efter arbejdskraft kan opsuge arbejdsudbuddet i de respektive lande. Samtidigt reducerer den strukturelle lavvækst med relativt lave lønstigningstakster til følge incitamenterne til at søge arbejde i udlandet. Det bliver med andre ord sværere at tiltrække udlændinge til det danske arbejdsmarked. Figur 3-4 viser, at samtlige udvalgte lande står over for en demografisk ændring med relativt færre i den erhvervsaktive alder og relativt flere ældre. Niveaumæssigt er ældrekvoten i Danmark lavere end i både Finland, Holland og Tyskland, og generelt på niveau med Sverige og EU som helhed. Norge, Island og Storbritannien har til gengæld en lidt mindre forventet stigning i ældrekvoten end Danmark.

12 9 Figur 3-4: Ældrekvoten i udvalgte europæiske lande, % EU27 Denmark Tyskland Holland Finland Sverige Storbritannien Island Norge Note: Ældrekvoten er defineret som antallet af personer over 64 år i forhold til antallet af personer mellem 15 og 64 år. Kilde: OECD (Europop2008 convergence scenario: Den procentvise stigning i ældrekvoten fra 2010 til 2040 er ca. 69 pct. for Danmarks vedkommende, mens den er knap 76 pct. for EU som helhed. Forskellen skal især tilskrives udviklingen efter 2025, hvor stigningstaksten i Danmark reduceres, mens den for EU fortsætter relativt uændret. Generelt forventes det altså, at landene omkring os, hvorfra en stor del af den nuværende arbejdsindvandring til Danmark kommer, vil opleve tilsvarende eller større demografiske forskydninger i de kommende årtier. Dette indikerer, at sammensætningen af den fremtidige arbejdsindvandring i Danmark i forhold til oprindelsesland muligvis vil blive anderledes i fremtiden, så arbejdsindvandrere fra lande uden for EU vil komme til at udgøre en større andel af arbejdsindvandringen sammenlignet med i dag. Endvidere er det forventeligt, at antallet af pendlere samtidigt vil falde, da pendlere, som det vil fremgå i det følgende kapitel, typisk kommer fra lande, der vil stå over for samme demografiske udfordringer som Danmark i de kommende år.

13 10 4. DEN NUVÆRENDE ARBEJDSKRAFTINDVANDRING I dette kapitel beskrives den nuværende arbejdsindvandring til Danmark, dels i forhold til personlige karakteristika, og dels i forhold til opholdsgrundlag, beskæftigelse og varighed af ophold. 4.1 Arbejdskraftindvandringens omfang og udvikling Indledningsvis illustrerer Figur 4-1 bestanden af arbejdsindvandrere i Danmark fra januar 2008 til juni Set over hele perioden udgjorde bestanden af arbejdsindvandrere i gennemsnit personer pr. måned. Dette antal svarer til knap 5 pct. af beskæftigelsen i Danmark ifølge den seneste registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS). Figur 4-1: Udvikling i bestanden af arbejdsindvandrere efter oprindelsesland, januar 2008-juni Antal Norden EU 3. lande Note: Landegruppen EU er ekskl. de nordiske medlemslande, Finland og Sverige, der er inkluderet i landegruppen Norden. Det årlige fald i bestanden af arbejdsindvandrere går igen i andre opgørelser. En forklaring på disse mønstre er undersøgt, uden at en forklaring dog kan fastslås med sikkerhed. En plausibel årsag kan være registreringspraksis. Kilde: Rambølls beregninger på baggrund af data fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Arbejdsindvandrere fra andre EU-lande (ekskl. Finland og Sverige) udgør den største gruppe med et gennemsnit på knap personer, eller ca. 47 pct. af det samlede antal arbejdsindvandrere i hele den betragtede periode. Arbejdsindvandrere fra de nordiske lande udgør den mindste gruppe med en andel på i gennemsnit 18 pct., mens den midterste gruppe, bestående af arbejdsindvandrere fra 3. lande, udgør de resterende 35 pct. Set over hele perioden har udviklingen i bestanden af arbejdsindvandrere fra de tre landekategorier, Norden, EU (ekskl. Finland og Sverige) samt 3. lande, været meget stabil. Analyseres nytilgangen af arbejdsindvandrere har udviklingen derimod været mere svingende. Nytilgangen defineres som arbejdsindvandrere, som har fået et cpr-nummer efter 2007, og som har den første lønindkomst hos en arbejdsgiver i Danmark i den pågældende måned, opgjort fra og med januar Som det fremgår af Figur 4-2, synes udviklingen i antallet af nytilkomne arbejdsindvandrere generelt at følge den økonomiske aktivitet, opgjort ved BNP pr. capita. Således faldt nytilgangen af

14 11 arbejdsindvandrere markant, efter finanskrisens indtraf i efteråret Afmatningen i økonomien sker generelt før reduktionen i nytilgangen af arbejdsindvandrere, hvilket også fremgår af figuren. Set over hele perioden kom der i gennemsnit nye arbejdsindvandrere til Danmark i kvartalet med et højdepunkt i 2. kvartal 2008 på personer og et foreløbigt lavpunkt på lige under personer i 1. kvartal Figur 4-2: Udvikling i nytilgang af arbejdsindvandrere og BNP pr. capita, 1. kvartal kvartal Kr. pr. cap. Antal personer BNP pr. cap. (venstre akse) Nytilgang (højre akse) Note: Nytilgangen defineres her som arbejdsindvandrere, som har fået et cpr-nummer efter 2007, og som ikke har haft en lønindkomst hos en arbejdsgiver i Danmark før den pågældende måned (opgjort fra og med januar 2008). Kilde: Rambølls beregninger på baggrund af data fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, Danmarks Statistik (Statistikbanken). En implikation af ovenstående kombineret med den relativt stabile bestand er blandt andet, at den geografiske mobilitet blandt arbejdsindvandrere under en økonomisk afmatning er relativt lav, forstået på den måde, at relativt færre arbejdsindvandrere søger til Danmark, samtidig med at de eksisterende arbejdsindvandrere søger at fastholde deres beskæftigelse og i mindre grad rejser tilbage til deres hjemland. 4.2 Arbejdskraftindvandringens karakteristika For at beskrive arbejdsindvandringens karakteristika tages udgangspunkt i den seneste bestand af arbejdsindvandrere, der på analysetidspunktet kunne opgøres til og med juni Det er blandt andet beskrivelserne af den nuværende bestand, der former forudsætningerne for modelberegningerne af de fremtidige perspektiver for arbejdsindvandringen og dennes betydning for dansk økonomi i kapitel 5. Oprindelsesland og nuværende bopæl I juni 2011 var der arbejdsindvandrere i Danmark. Heraf kommer næsten 2/3 fra de nordiske lande og EU, jf. Figur 4-3. I Bilag 1 ses en landsspecifik opgørelse over bestanden af arbejdsindvandrere efter oprindelsesland. Heraf fremgår det blandt andet, at arbejdsindvandrerne især kommer fra Danmarks nabolande, Tyskland og Sverige. Ca. hver femte arbejdsindvandrer kommer således fra et af disse to lande. Polen topper dog listen over arbejdsindvandrernes nationalitet. Således har knap 13 pct. af arbejdsindvandrerne, svarende til personer, et polsk statsborgerskab.

15 12 Figur 4-3: Arbejdsindvandrernes fordeling på oprindelsesland, juni % 49% EU Norden 3. lande 16% Note: Landegruppen EU er ekskl. de nordiske medlemslande, Finland og Sverige, der er inkluderet i landegruppen Norden. Kilde: Rambølls beregninger på baggrund af data fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, Danmarks Statistik (Statistikbanken). Af de arbejdsindvandrere er ca. 22 pct., svarende til personer, dog bosiddende uden for Danmark. Dvs. der er tale om pendlere. Denne gruppe er interessant i forhold til arbejdsindvandringens fremtidige betydning for forsørger- og skattebyrde, idet deres ophold i landet ikke i samme omfang som den øvrige arbejdsindvandring er forbundet med et træk på det danske velfærdssystem, hvilket uddybes i kapitel 5. Andelen af pendlere i forhold til det samlede antal arbejdsindvandrere er især høj for de nordiske lande. Således kommer ca. 16 pct. af arbejdsindvandrerne fra de nordiske lande, mens gruppens andel af alle pendlere er over dobbelt så høj, nemlig 36 pct. Opgjort i absolutte termer kommer de fleste pendlere dog fra EU, herunder særligt fra Polen og Tyskland, jf. Figur 4-4. Af figuren ses endvidere, at antallet af arbejdsindvandrer med bopæl i Danmark er omtrent lige stort for EUborgere og arbejdsindvandrere fra 3. lande.

16 13 Figur 4-4: Arbejdsindvandrernes fordeling efter bopæl, juni EU Norden 3. lande Bopæl i Danmark Ikke bopæl i Danmark Note: Landegruppen EU er ekskl. de nordiske medlemslande, Finland og Sverige, der er inkluderet i landegruppen Norden. Kilde: Rambølls beregninger på baggrund af data fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Opholdsgrundlag Arbejdsindvandrernes fordeling på opholdgrundlag er illustreret nedenfor i Tabel 4-1. Som det fremgår af tabellen er der store forskelle på opholdgrundlaget for de forskellige landegrupper, hvilket i vidt omfang skyldes de forskellige regler for indvandrere fra landegrupperne. Kategorien Øvrige med lønindkomst indeholder statsborgere, som har haft lønindkomst i Danmark, men som ikke har fået udstedt et opholdsgrundlag til erhverv eller studie i perioden fra januar 2004 og frem. I denne kategori indgår således statsborgere, der har andre opholdsgrundlag end til erhverv og studie samt statsborgere, der ikke behøver et opholdsgrundlag. For nordiske statsborgere kræves der således ikke opholds- og arbejdstilladelse, hvorfor arbejdsindvandrere fra de nordiske lande alle falder i kategorien "Øvrige med lønindkomst". For EU-borgere ses også en betydelig andel af arbejdsindvandrere i kategorien "Øvrige med lønindkomst" (ca. 65 pct.), mens knap 30 pct. har opholdsgrundlag til erhverv, hvilket omfatter dels registreringsbeviser samt arbejdstilladelser til EU-borgere som følge af lønnet beskæftigelse eller selvstændigt erhverv, dels personer med familietilknytning til personer med opholdstilladelse til erhverv, personer med tilstrækkelige midler, folkepensionister mv. Endelig har en mindre andel arbejdsindvandrere fra EU opholdgrundlag som studerende. Blandt arbejdsindvandrere fra tredjelande ses også en meget stor andel personer i kategorien "Øvrige med lønindkomst". Dette er således personer, der har beskæftigelse i Danmark men ikke har en opholdstilladelse til erhverv udstedt fra 2004 og frem. Der kan være tale om flygtninge eller familiesammenførte, der er i beskæftigelse, ligesom der kan være personer med andre ikke erhvervsrettede opholdgrundlag eller personer, der har fået permanent ophold i Danmark før Ca. 11 pct. af arbejdsindvandrerne falder under kategorien Lønarbejde og ophold til erhverv, hvilket omfatter personer med dels familietilknytning til personer med opholdstilladelse til erhverv, dels personer med tilstrækkelige midler, folkepensionister mv. Godt 7 pct. har opholdstilladelse til uddannelse, men arbejder således ved siden af studierne eller i ferier. Når man ser på de forskellige adgangsordninger for arbejdstagere fra tredjelande målrettet tiltrækning af kvalificeret, udenlandsk arbejdskraft, udgør disse samlet ca. 10 pct. af arbejdsindvandrerne fra tredjelande. Beløbsordningen er den af disse ordninger, der fylder mest i opgørelsen (3,2 pct.) efterfulgt af praktikanter og greencard.

17 14 Tabel 4-1: Arbejdsindvandrernes opholdsgrundlag efter oprindelsesland, juni 2011 Opholdsgrundlag Antal % % EU % Norden % 3. lande Lønarbejde og ophold til erhverv ,6% 50,4% 11,0% Øvrige med lønindkomst ,8% 48,9% 100,0% 70,7% Uddannelse ,6% 0,3% 7,3% Praktikanter ,1% 0,4% 2,7% Beløbsordningen ,1% 3,2% Green Card ,9% 2,6% Andet ,8% 2,4% I alt Note: Landegruppen EU er ekskl. de nordiske medlemslande, Finland og Sverige, der er inkluderet i landegruppen Norden. Andet dækker over positivlisten, specialister, koncernopholdstilladelse samt trainees. Kilde: Rambølls beregninger på baggrund af data fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Sammenlignes bestanden af arbejdsindvandrere med de arbejdsindvandrere, som er kommet til landet inden for det seneste år, bemærkes det, at der er relativt flere i nytilgangen end i bestanden, som har et opholdgrundlag specifikt til erhverv. For arbejdsindvandrere fra tredjelande fylder de forskellige adgangsordninger for arbejdstagere fra tredjelande målrettet tiltrækning af kvalificeret, udenlandsk arbejdskraft således ca. 25 pct. i nytilgangen mod godt 10 pct. i bestanden. Omvendt udgør "Øvrige med lønindkomst" 49,5 pct. i nytilgangen mod 70,7 pct. i bestanden. Denne større andel af erhvervsrettede opholdgrundlag i nytilgangen afspejler formentlig dels den ændrede sammensætning af indvandringen i en mere erhvervsrettet retning i de senere år og de øgede muligheder for at få erhvervsrettede opholdgrundlag, og dels at arbejdsindvandrerne formentlig er mere mobile og i gennemsnit opholder sig færre år i Danmark end personer med flygtningestatus og den familierelaterede indvandring. Tabel 4-2: Arbejdsindvandrernes opholdsgrundlag efter oprindelsesland, nytilgang juli 2010 juni 2011 Opholdsgrundlag Antal % % EU % Norden % 3. lande Lønarbejde og ophold til erhverv ,1% 45,9% 11,6% Øvrige med lønindkomst ,4% 54,0% 100,0% 49,5% Uddannelse 271 3,4% 0,1% 13,8% Praktikanter 249 3,1% 0,0% 12,9% Beløbsordningen 34 0,4% 1,8% Green Card 192 2,4% 10,0% Andet 11 0,1% 0,6% I alt Note: Landegruppen EU er ekskl. de nordiske medlemslande, Finland og Sverige, der er inkluderet i landegruppen Norden. Andet dækker over positivlisten, specialister, koncernopholdstilladelse samt trainees Kilde: Rambølls beregninger på baggrund af data fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Køn og alder Der er en overvægt af mandlige arbejdsindvandrere i Danmark. Således var 56 pct. af de arbejdsindvandrere i juni 2011 mænd, mens 44 pct. var kvinder. Forskellen kan primært tilskrives en overrepræsentation af mænd fra EU (ekskl. Finland og Sverige). For arbejdsindvandrere fra Norden og fra 3. lande er kønsfordelingen relativt lige, jf. Figur 4-5.

18 15 Figur 4-5: Arbejdsindvandrernes fordeling på køn og oprindelsesland, juni % 64% 60% 50% 52% 48% 50% 50% 44% 56% 40% 30% 36% Kvinde Mand 20% 10% 0% EU Norden 3. lande I alt Note: Landegruppen EU er ekskl. de nordiske medlemslande, Finland og Sverige, der er inkluderet i landegruppen Norden. Kilde: Rambølls beregninger på baggrund af data fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Aldersfordelingen for arbejdsindvandrerne er relativt ens på tværs af landekategorier. Hovedparten af arbejdsindvandrerne er således mellem 26 og 45 år, jf. Tabel 4-3. Generelt er arbejdsindvandrere fra EU (ekskl. Finland og Sverige) dog omkring et år yngre end arbejdsindvandrere fra Norden og 3. lande. Tabel 4-3: Arbejdsindvandrernes aldersfordeling fordelt efter oprindelsesland, juni 2011 Alder EU Norden 3. lande 25 år eller derunder 18 % 15 % 10 % år 38 % 38 % 43 % år 27 % 27 % 32 % år 14 % 15 % 12 % år 3 % 5 % 2 % over 65 år 0 % 0 % 0 % I alt 100 % 100 % 100 % Gennemsnitsalder (år) 35,13 36,55 36,03 Note: Landegruppen EU er ekskl. de nordiske medlemslande, Finland og Sverige, der er inkluderet i landegruppen Norden. Kilde: Rambølls beregninger på baggrund af data fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Branche Arbejdsindvandrerne er hovedsageligt beskæftiget inden for industri samt operationelle serviceydelser, herunder rengøring. Lidt mere end hver fjerde arbejdsindvandrer er således ansat i en af disse to brancher. Afhængigt af oprindelsesland er der dog enkelte forskelle i branchefordelingen. Eksempelvis skiller arbejdsindvandrere fra Norden sig ud ved i relativt stort omfang at være beskæftiget inden for handel samt social- og sundhedssektoren, jf. Tabel 4-4. Omvendt er en relativt stor del af arbejdsindvandrerne fra EU ansat i industrien. Overordnet set er det dog de samme brancher, som er dominerende i alle tre landekategorier.

19 16 Tabel 4-4: Arbejdsindvandrernes fordeling efter branche for det primære arbejdssted (sorteret efter brancher med den største andel), juni 2011 EU Norden 3. lande I alt Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Industri Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service Handel Sundhed og socialvæsen Hoteller og restauranter Landbrug, skovbrug og fiskeri Uoplyst aktivitet Transport Undervisning Videnservice Bygge og anlæg Information og kommunikation Offentlig administration, forsvar og politi Andre serviceydelser Finansiering og forsikring Kultur og fritid Ejendomshandel og udlejning Råstofindvinding Vandforsyning og renovation Energiforsyning Private husholdninger med ansat medhjælp Internationale organisationer og ambassader I alt Note: Landegruppen EU er ekskl. de nordiske medlemslande, Finland og Sverige, der er inkluderet i landegruppen Norden. Det primære arbejdssted er defineret som arbejdsstedet, hvor personen arbejdede mest i den pågældende måned. Kilde: Rambølls beregninger på baggrund af data fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. På tværs af køn er forskellene i arbejdsindvandrernes fordeling på brancher ligeledes relativt lille. Dette fremgår af Tabel 4-5, der viser de ti største brancher for henholdsvis kvindelige og mandlige arbejdsindvandrere. Der er stort set sammenfald mellem brancher i top 10 for de to køn. Dog er relativt mange kvindelige arbejdsindvandrere ansat inden for sundhed og socialvæsen samt i den offentlige sektor, mens transport samt bygge- og anlægssektoren beskæftiger relativt mange mandlige arbejdsindvandrere. Branchefordelingen med industri og rengøring som de største sektorer indikerer, at udenlandsk arbejdskraft i høj grad dækker behovet for ufaglært arbejdskraft. Da det alene er branchetilknytningen - og ikke stillingsbetegnelserne - for arbejdsindvandrerne, der er oplysninger om, er dette netop kun en indikation. Arbejdsindvandrere i industrien kan således også godt tælle ingeniører mv.

20 17 Tabel 4-5: Arbejdsindvandrernes fordeling efter de ti største brancher for primære arbejdssted og køn, juni 2011 Kvinder Mænd Branche Pct. Branche Pct. Rejsebureauer, rengøring og anden 1 16 Industri 17 operationel service 2 Sundhed og socialvæsen 15 Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service 3 Uoplyst aktivitet 10 Handel 10 4 Handel 9 Transport 9 5 Industri 9 Landbrug, skovbrug og fiskeri 9 6 Hoteller og restauranter 8 Hoteller og restauranter 8 7 Undervisning 7 Bygge og anlæg 6 8 Offentlig administration, forsvar og politi 5 Uoplyst aktivitet 5 9 Landbrug, skovbrug og fiskeri 5 Undervisning 5 10 Videnservice 5 Videnservice 5 Andre brancher 13 Andre brancher 15 Pct. i alt Antal personeri alt Antal personer i alt Note: Primære arbejdssted er defineret som arbejdsstedet, hvor personen arbejdede mest i den pågældende måned. Kilde: Rambølls beregninger på baggrund af data fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Beskæftigelsesgrad Knap 5 pct. af beskæftigelsen i Danmark udgøres af arbejdsindvandrere. Figur 4-6 viser, hvor meget arbejdsindvandrerne udgør af kommunens samlede antal beskæftigede. Kortet viser tydeligt, hvordan det især er grænseområdet mod syd samt København og omegn, som beskæftiger en stor del af arbejdsindvandringen. Det er i forlængelse heraf relevant at bemærke, at ca. hver femte arbejdsindvandrer er pendler. Pendlerne er særligt beskæftiget i grænseområderne. Ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt er pendlere en særlig gruppe arbejdsindvandrere, idet de bidrager til produktiviteten i Danmark uden at være bosiddende i landet. 12

21 18 Figur 4-6: Arbejdsindvandrernes andel af den samlede beskæftigelse i de enkelte kommuner, juni 2011 Kilde: Rambølls beregninger på baggrund af data fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, Danmarks Statistik (Statistikbanken). Arbejdsindvandrernes beskæftigelsesgrad er generelt høj, dvs. de er generelt produktive under deres ophold. Figur 4-7 viser arbejdsindvandrernes gennemsnitlige, samlede beskæftigelsesgrad i perioden fra januar 2008 til juni Den samlede beskæftigelsesgrad for arbejdsindvandrerne er i gennemsnit 82 pct. i den betragtede periode. Opgøres beskæftigelsesgraden alene efter det primære arbejdssted i måneden, reduceres beskæftigelsesgraden med to procentpoint til ca. 80 pct. Det er vigtigt at bemærke, at beskæftigelsesgraden i denne analyse er defineret som andelen af den samlede mulige arbejdstid, hvor arbejdsindvandrerne var i beskæftigelse, opgjort på månedsbasis. Beskæftigelsesgraden er generelt relativt ens på tværs af landekategorier. Dog synes beskæftigelsesgraden at være en lille smule højere for arbejdsindvandrere fra Norden og 3. lande end EU. Således var den gennemsnitlige samlede beskæftigelsesgrad for arbejdsindvandrere fra de nordiske lande knap 84 pct., mens den var 83 pct. i 3. lande og 81 pct. i EU (ekskl. Finland og Sverige).

22 19 Figur 4-7: Arbejdsindvandrernes samlede beskæftigelsesgrad, gennemsnit pr. måned, januar 2008-juni % 86% 84% 82% 80% 78% Alle EU Norden 3. lande 76% 74% 72% Note: Landegruppen EU er ekskl. de nordiske medlemslande, Finland og Sverige, der er inkluderet i landegruppen Norden. Med samlet beskæftigelsesgrad skal her forstås beskæftigelsen hos alle arbejdsgivere i den pågældende måned. Kilde: Rambølls beregninger på baggrund af data fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. 4.3 Medfølgende ægtefæller En del arbejdsindvandrere, som bosætter sig i Danmark, tager deres familie med. I nogle tilfælde vil en medfølgende ægtefælle også vælge at udbyde sin arbejdskraft. Ud af de i alt knap arbejdsindvandrere med bopæl i Danmark i juni 2011 havde personer, svarende til knap 13 pct., en ægtefælle, som også karakteriseres som arbejdsindvandrer. Det vil sige, at der var ca gifte par blandt arbejdsindvandrerne i Danmark med bopæl i Danmark i juni Gennemsnitsalderen for disse personer er ca. 37 år. Det er særligt arbejdsindvandrere fra EU (ekskl. Finland og Sverige) samt gruppen af 3. lande, der har en partner, som også er beskæftiget i Danmark. For disse grupper har 14 pct. en partner der også er beskæftiget i Danmark. Omvendt gælder dette kun for ca. 7 pct. af arbejdsindvandrerne fra Norden, jf. Figur 4-8. Dette kan skyldes, at arbejdsindvandrere fra Norden tæller relativt mange med kortere ophold i Danmark, samt at de kortere afstande gør at færre flytter familien med i forbindelse med et job i Danmark. En del af arbejdsindvandrerne kan have en medfølgende ægtefælle, som ikke er i beskæftigelse. Disse ikke beskæftigede personer er ikke medtaget i opgørelsen, idet datagrundlaget alene bygger på personer, som kan karakteriseres som arbejdsindvandrere.

23 20 Figur 4-8: Andel af arbejdsindvandrere med bopæl i Danmark med ægtefælle, som også er arbejdsindvandrer, juni % 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% 14% 14% 7% EU Norden 3. lande Note: Landegruppen EU er ekskl. de nordiske medlemslande, Finland og Sverige, der er inkluderet i landegruppen Norden. Kilde: Rambølls beregninger på baggrund af data fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Ægtefæller er identificeret gennem cpr-registeret. 4.4 Studerende med lønarbejde Knap arbejdsindvandrere er kommet til Danmark som studerende. Dvs. de har fået ophold som følge af uddannelse eller studier i Danmark og har lønarbejde ved siden af studierne eller i forlængelse heraf. De studerende er i gennemsnit 28 år og tæller lige mange mænd og kvinder. Næsten alle med det første opholdsgrundlag som studerende kommer fra tredjelande. Ca. hver tyvende studerende kommer fra EU, jf. Figur 4-9. Figur 4-9: Antal personer med ophold til uddannelse eller studier med beskæftigelse i Danmark efter oprindelsesland, juni Antal personer EU 3. lande Note: Der kræves ingen opholdsgrundlag for studerende fra nordiske lande, hvorfor der ikke er oplysninger om studerende. Kilde: Rambølls beregninger på baggrund af data fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. De studerende finder primært beskæftigelse inden for hotel og restauration og serviceerhverv jf. Figur 4-10 nedenfor.

24 21 Figur 4-10: Studerende blandt arbejdsindvandrere efter primær branche, juni 2011 Hoteller og restauranter Rejsebureauer, rengøring mv. Uoplyst aktivitet Handel Transport Undervisning Sundhed og socialvæsen Videnservice Industri Offentlig administration, forsvar og politi Information og kommunikation Andre serviceydelser Kultur og fritid Ejendomshandel og udlejning Finansiering og forsikring Bygge og anlæg Landbrug, skovbrug og fiskeri Energiforsyning Private husholdninger med ansat medhjælp Råstofindvinding Note: En studerende defineres som en arbejdsindvandrer med et opholdsgrundlag til uddannelse eller øvrige ophold til studier. Kilde: Rambølls beregninger på baggrund af data fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. 4.5 Varighed af ophold og beskæftigelse I analysen af varigheden af arbejdsindvandrernes ophold og beskæftigelse i Danmark tages udgangspunkt i gruppen af arbejdsindvandrere i det seneste år, som der findes oplysninger for, dvs. fra og med juli 2010 til og med juni Dette svarer til unikke personer. Tabel 4-6 viser fordelingen af disse personer efter varigheden af opholdet i Danmark. De relativt mange personer med et ophold på 11 år eller derover skyldes, at året for cpr-nummerudstedelsen er angivet til 2000 for arbejdsindvandrere, som fik et cpr-nummer i 2000 eller tidligere. Generelt viser tabellen, at relativt mange arbejdsindvandrere har været i landet i relativt kort tid. Således har over halvdelen af arbejdsindvandrerne (55 pct.) været i Danmark i fire år eller mindre. På den anden side viser tabellen også, at mere end hver femte arbejdsindvandrer, som kom til landet for første gang for 11 år siden eller mere, stadig er aktiv på arbejdsmarkedet i dag. Tabel 4-6: Fordeling af varighed af ophold for arbejdsindvandrere i juli 2010-juni 2011 CPR-nummerudstedelse Antal år i Danmark Antal personer Fordeling 2011 Under 1 år % år % år % år % år % år % år % år % år % år % år % 2000 eller før 11 år eller mere % I alt % Kilde: Rambølls beregninger på baggrund af data fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.

25 22 Beskæftigelsesgraden blandt de nuværende arbejdsindvandrere er stort set den samme som beskæftigelsesgraden for de arbejdsindvandrere, som arbejdede i Danmark i Dog er der sket en relativt stor stigning i beskæftigelsesgraden blandt arbejdsindvandrere fra 3. lande. Beskæftigelsesgraden for arbejdsindvandrere fra Norden er omvendt faldet en smule i perioden, mens beskæftigelsesgraden for arbejdsindvandrere fra EU har været relativt stabil. Figur 4-11: Gennemsnitlig beskæftigelsesgrad for arbejdsindvandrere i 2008 og 2011, opgjort i forhold til den samlede varighed af ophold i Danmark opgjort fra udstedelsen af cpr-nummeret 95% 90% 85% 80% 85,0% 84,7% 89,1% 87,3% 79,8% 79,9% 75% 74,3% 70% 66,9% 65% 60% EU Norden 3. lande Alle Note: Landegruppen EU er ekskl. de nordiske medlemslande, Finland og Sverige, der er inkluderet i landegruppen Norden. Beskæftigelsesgraden er opgjort på årsbasis, dvs. som antal år med beskæftigelse i forhold til antal år med ophold, og er derfor mindre præcis og ikke direkte sammenlignelig med den meget præcise, månedlige opgørelse i Arbejdsmarkedsstyrelsens statistik fra januar 2008 til juni Kilde: Rambølls beregninger på baggrund af data fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, DREAM. Faktorer af betydning for varighed Det er ofte en kombination af flere forskellige faktorer, der er afgørende for, hvor lang tid arbejdsindvandrerne vælger at opholde sig i Danmark, og under hvor lang tid af opholdet de i så fald er i beskæftigelse. Således er det også forbundet med meget stor usikkerhed at vurdere, hvor lang tid en ny arbejdsindvandrer med nogle givne karakteristika kan forventes at opholde sig i landet. Analyseres den nuværende bestand af arbejdsindvandrere, kan der dog peges på en række karakteristika hos de personer, som har befundet sig i Danmark i relativt lang tid inden for de sidste 11 år. Eksempelvis fremgår det, at de kvindelige arbejdsindvandrere i gennemsnit har været i landet i knap et år mere end mændene. Således er det ca. 7,5 år siden, at den gennemsnitlige kvindelige arbejdsindvandrer, der var beskæftiget i juni 2011 fik sit cpr-nummer, mod 6,7 år for den gennemsnitlige mandlige arbejdsindvandrer (opgjort fra 2000). I forlængelse heraf kan indskydes, at arbejdsindvandrere med medfølgende ægtefæller, der ligeledes er beskæftiget i Danmark, ikke synes at opholde sig i længere tid i landet end arbejdsindvandrere, som ikke har en medfølgende partner i beskæftigelse. Faktisk er den gennemsnitlige varighed af de to gruppers ophold stort set ens. Her skal man naturligvis have in mente, at analysen ser på arbejdsindvandrere med en ægtefælle der er beskæftiget i Danmark overfor hele den øvrige del af arbejdsindvandrerne. Blandt den øvrige del af arbejdsindvandrerne vil der være en del som ikke er gift, eller som har en partner der er blevet i hjemlandet. Men der er også en del, som har en medfølgende ægtefælle, som ikke er i beskæftigelse, og som derfor ikke fremgår 10 Beskæftigelsesgraden er opgjort på årsbasis, dvs. som antal år med beskæftigelse i forhold til antal år med ophold, og er derfor mindre præcis og ikke direkte sammenlignelig med den meget præcise, månedlige opgørelse i Arbejdsmarkedsstyrelsens statistik fra januar 2008 til juni Da det er året for cpr-nummerudstedelsen, som bestemmer længden af ophold, vides f.eks. ikke, om arbejdsindvandreren er rejst hjem i kortere eller længere perioder siden indrejsen til Danmark.