Børn og unge og deres sociale problemer i boligområder i Valby

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børn og unge og deres sociale problemer i boligområder i Valby"

Transkript

1 Børn og unge og deres sociale problemer i boligområder i Valby November 2005 Qasim Ali Sikandar

2 CASA Børn og unge og deres sociale problemer i boligområder i Valby November 2005 Qasim Ali Sikandar Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade København K. Telefon Telefax Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 Copenhagen K. Denmark Phone Telefax Homepage:

3 Børn og unge og deres sociale problemer i boligområder i Valby CASA, November 2005 ISBN Elektronisk udgave: ISBN

4 Forord Denne rapport handler om børn og unge og deres sociale problemer i boligområderne i Valby. Der er tale om sociale problemer, som der er behov for bliver nærmere belyst og afdækket. Der findes meget lidt forskning på området, og en gennemgang af litteratur på området viser, at der stort set ikke findes noget materiale omkring sociale problemstillinger blandt unge i boligområderne i Valby. Det er denne mangel på konkret faktuel viden omkring børn og unges sociale problemstillinger, der er anledningen til denne rapport om børn og unge i Valby. Rapporten bygger på interview med aktører på ungeområdet samt indberetninger til Børnefamilieteamet i Valby angående børn og unge, der har forskellige sociale problemer. Der kan være tale om begyndende kriminalitet, problemer i skolen, unge med misbrugsproblemer, eller hvor der i familien er misbrugsproblemer. Men selvom der er tale om vidt forskellige problemstillinger, står det relativt klart, at der for en række sager omkring unge drenge i alderen år er nogle meget tydelige fællestræk. Fællestræk, som hænger sammen med de boligområder, de unge kommer fra, samt familiens situation og vilkår. Disse forhold præger børnenes opvækstvilkår og deres sociale problemer. Der er tale om træk, som ved indberetninger til Børnefamilieteamet får alarmklokkerne til at ringe, fordi erfaringen er, at man næsten alene ved at se på de pågældende drenges adresser kan tegne en profil af dem. Som det fremgår af denne undersøgelse, er der tale om virkelig tunge problemstillinger, som ikke kan løses uden et klart og præcist overblik. Det fordrer, at man får klargjort problemstillingerne, før man overhovedet kan tænke på at løse dem. Og det sidste er påtrængende. Rapporten er skrevet af Qasim Ali Sikandar, der er cand.mag. i historie, og siden maj 2004 har været ansat som teammedarbejder i Børnefamilieteamet Valby. Et børnefamilieteam tager sig af sociale problemstillinger i familier med særlige behov og er typisk delt op i et børneteam (som tager sig af børnefamilier mellem 0-13 år) og et ungeteam (som tager sig af børn og unge samt deres familier i alderen år). Som ansat i Børnefamilieteamet er medarbejdernes arbejdsopgaver meget forskellige. I nogle sager er medarbejderne fx sagsførende, i andre støtte-

5 kontaktperson for enten den unge eller hele familien. I andre sager undersøges det, om der er behov for sociale foranstaltninger etc. Qasim Ali Sikandar har henvendt sig til CASA og spurgt, om vi ville offentliggøre rapporten. Det er hermed gjort. Rapporten er læst igennem og redigeret af Finn Kenneth Hansen, CASA. CASA November

6 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning Valbys socialt belastede områder Sensationspresse og fordrejning af sandheder Den hårde kerne af unge De unge og de sociale problemer De unges sociale problemer i boligområderne Belastede boligområder og ressourcesvage familier De fremtidige problemer Hvem har ansvaret? Valby: Hovedstadens landsby Valby den næststørste bydel De forskellige kvarterer Vigerslev Carl. Th. Dreyersvej/Akacieparken Lykkebo De sociale problemer for de unge Datamaterialet Baggrundsoplysninger for de unge Børn og unge og misbrug af hash Kriminalitetstruede unge Psykiske problemstillinger Det sociale arbejde i forhold til de unge hvor står vi? Boligsociale problemer Arbejdet med de etniske minoriteter Socialt arbejde lig familiearbejde Konklusion Valbys ungekultur og sociale problemer...45 Bilag

7 4

8 1 Sammenfatning 1.1 Valbys socialt belastede områder Valby er Københavns næststørste bydel med ca. 9 % af kommunens indbyggertal. Valby har ikke overraskende mange svære sociale problemstillinger. Valby har altid været karakteriseret ved svære problemstillinger, kendetegnet som bydelen er med socialt hårdt belastede områder og kvarterer med problemer blandt de unge. Problemer som kriminalitet, stofmisbrug, ringe skolegang (hvis overhovedet) er desværre alle traditionelt set forbundne til de pågældende områder, og de er med til at producere en vedvarende årgang af svage unge. De mest fremtrædende af Valbys socialt belastede områder er Lykkebo, Vigerslev og Akacieparken. Disse tre områder er kendetegnet ved relativt store grupper af unge, som enten er i kontakt med politiet, er i fare for at komme det eller bare er i politiets søgelys. Men selvom alle taler om problemerne, og der efterhånden er handleplaner på stort set alle kriminalitetstruede børn og unge i Valby, og alle er klar over situationens alvor, er der ikke altid et præcist overblik over, hvor og ikke mindst hvorfor, problemerne opstår og ofte eskalerer. Det er det, denne undersøgelse først og fremmest skal forsøge at råde bod på ved at sætte fokus på, hvilke tendenser der kan spores i Valbys ungekultur i boligområderne. Ud fra samtaler og interview med forskellige aktører på børne- og ungeområdet repræsenterende forskellige institutioner skoler, fritidshjem, ungdomsklubber, socialforvaltningen samt Børnefamilieteamets erfaringer samt et konkret sagsmateriale fra Børnefamilieteamet vil der blive foretaget en belysning af de unges sociale problemer i boligområderne. Det konkrete sagsmateriale udgør en stikprøve på ca. 50 sager fra Børnefamilieteamet. Det er undersøgelsens arbejdsmateriale. Ud fra disse 50 sager vil de unges problemer blive forsøgt kategoriseret og kortlagt. Dvs. hvem de unge er, hvad deres problemer er, og hvor de bor. Og herigennem hvad der er fælles karakteristika. 1.2 Sensationspresse og fordrejning af sandheder Valby har inden for det seneste år fået meget negativ omtale i medierne. Der er dog tale om en medieeksponering, som mildest talt er sensationalistisk og til tider direkte falsk. Sagen om overfaldene på de blinde, som prydede Ekstrabladets forside samt TV2 Lorry i sommeren 2004, var ikke en 5

9 sag om unge, religiøst motiverede indvandrerdrenges terrorisering af blinde, som både det blinde offer og medierne fremlagde det. Da sagen blev nærmere efterforsket, viste det sig at være et par etnisk danske drenge, og ofrene var først og fremmest én person, som længe har været i clinch med efterhånden mange drenge i Valby. Et andet eksempel på, at sensationspressen uhensigtsmæssigt har bragt Valby i søgelyset, er BTs dækning af sagen om to drenges afpresning af en 13 årig skoleelev på Vigerslev Allé Skole. Heller ikke denne sag er helt, som den blev fremstillet i avisen. Ofret kendte igen de to gerningsmænd, og historien er langt fra så ensidig, som BT gerne ville gøre den til. Det er i det hele taget meget svært at finde eksempler på 1) meningsløs vold mod sagesløse, som det desværre er tilfældet nogle gange i Indre By, og 2) der er ikke nogen decideret bandevirksomhed blandt unge i Valby. Ifølge politiets rapport om gadebander betegnes en bande som: en gruppe af børn og/eller unge, der på gadeplan udøver kriminalitet og/eller anden uroskabende og aggressiv adfærd, og som af omgivelserne og sig selv opfattes som en gruppe. Rapporten fortsætter med: Ofte består gadebander af børn og unge af fremmed herkomst, hvor den etniske baggrund synes at være et kriterium for tilhørsforholdet til gadebanden. Men der findes også gadebander, som udelukkende består af danske børn og unge, ligesom der findes gadebander, som består af børn og unge, der finder sammen på tværs af national oprindelse. I Valby er der p.t. flere grupper af unge, som har de citerede karakteristika, men det er klart opfattelsen, at ordet bande i forbindelse med ungegrupper i Valby er misvisende. For de grupper, der pr. definition bliver betegnet som bander, er reelt kun en lille flok drenge omgivet af en større flok medløbere, som desværre tiltrækker sig meget negativ opmærksomhed. 1.3 Den hårde kerne af unge Det vi står overfor, er derimod flere mindre grupperinger, som desværre (utilsigtet) nogle gange ender i mediernes søgelys. De mest fremtrædende af Valbys socialt belastede områder i 2003/2004 har været de almene boligområder ved Vigerslev, Lykkebo og Akacieparken. Alle områder, som er kendetegnet ved relativt store grupper af unge, som enten er i kontakt med politiet, er i fare for at komme det eller bare er i politiets søgelys. Helt konkret er der tale om ca drenge i aldersgruppen år fra de tre områder, der skaber det meste af postyret. Men det skal med det samme siges, at det ikke er alle drenge, der er egentligt utilpassede. I stort set alle sådanne drengegrupper, som desværre oftere og oftere betegnes som 6

10 bander, er der nemlig oftest tale om en drengegruppe på 10, men hvoraf der er en hård kerne på 3-4 unge og med de andre som perifere medløbere. Det er den hårde kerne, der med sin ekstremt atypiske karakter, går hen og bliver toneangivende og derfor også problematisk for resten af nærmiljøet. At det forholder sig sådan kan ses ved, at Vigerslev Allé Skole, som med sine 421 elever er en forholdsvis stor skole, i 2003/2004 primært havde problemer med ca. 3-4 drenge. Der er med andre ord tale om en procent af deciderede ballademagere blandt skolens samlede elevtal og området omkring Vigerslev generelt. Hvad angår de to øvrige kvarterer, Lykkebo og Akacieparken er det reelt det samme mønster, der gør sig gældende. Også her er der tale om grupper på 10 drenge, men hvor det kun er 3-4, der decideret er utilpassede. Selvom den hårde kerne i hver gruppe kun udgøres af 3-4 drenge, er medløberne hele tiden i fare for også at blive en del af den egentlige gruppe. De stopklodser, medløberne har i forhold til den hårde kerne, kan og vil med tiden udviskes, hvis ikke de bliver forhindret i det af hjemmet, de sociale myndigheder, skolen m.v. For Vigerslev-området kan det således meget klart og tydeligt ses, hvordan den præventive indsats har virket. En indsats, som først og fremmest har været funderet i og omkring Spejderhytteprojektet (nu kaldet Væksthytten). Først har der været tale om et samarbejde mellem Børnefamilieteamet og den lokale klub, August Wimmersvej, samt med støtte fra skolen, SSP, Københavnerteamet og andre, og siden januar 2005 af Lokalcentret alene. 1.4 De unge og de sociale problemer At der ikke direkte er tale om bander, skal ikke forstås på den måde, at der ingen problemer er i Valby. Det er der. Baggrunden for denne undersøgelse er det stigende antal store, tidskrævende og alvorlige sager, som efterhånden vælter ind dagligt til Børnefamilieteamet i Valby. Alle lader til at være enige om, at der er ved at blive for mange sager og herved også for lidt tid til at tage sig af dem. Og der er vel og mærke tale om tunge sager, der omhandler unge med hashmisbrug i en tidlig alder, kriminalitet, omsorgssvigt og meget sparsom skolegang og skolefærdigheder. Alle er enige om, at der er ved at opstå et mønster i ungekulturen i Valby. Et mønster, som forstærkes af de unge selv gennem forherligelse og dyrkelse af de negative sider blandt visse unge ledertyper eller alfahanner. Endvidere virker det ikke, som om de eksisterende behandlingstilbud har den ønskede virkning: De eksisterende døgninstitutioner, skoler og praktikpladser er simpelthen ikke gearet til at kunne håndtere de forhåndenværen- 7

11 de samt kommende ungeproblemer. Tit og ofte må de modtagende instanser melde ud, at det pågældende barn er for tung til, at de kan tage imod. Et signal, der ganske klart og tydeligt viser alvoren i den nuværende og højst sandsynlig fremtidige situation. Det er som sagt på grund af stor bekymring for de unges sociale problemer og det forhold, at ovenstående tendenser ikke lader sig knække i den nærmeste fremtid, at denne rapport bliver skrevet. Ud fra egne og øvrige kollegers betragtninger i Børneteamet er den nuværende situation kun en forsmag på, hvad de næste par år kan (og højst sandsynligt vil) byde på. 1.5 De unges sociale problemer i boligområderne Ved at se på, hvilke sager der er tale om, og hvor de kommer fra, kan denne undersøgelse give et nogenlunde billede af, hvilke problemer der er, og hvor de kan forventes at optræde i den nærmeste fremtid. Ved at dykke ned og undersøge de tre særligt udsatte områder i Valby Vigerslev-området, Akacieparken og Lykkebo er der to iøjnefaldende temaer, der går igen: Nemlig de unges hashmisbrug og de deraf følgende problemer med loven. Vigerslev-området består af flere bebyggelser, hvor boligerne er karakteriseret ved mindre lejligheder med lave huslejer, men med væsentlige mangler. Mange af boligerne har fx stadig ikke bad. Området er kendt for mange familier på overførselsindkomster, mange stofmisbrugere og sælgere, alkoholproblemer og ressourcesvage indvandrerfamilier. De fysiske rammer påvirker børnene i området og i stedet for at blive stimuleret positivt, bliver de konfronteret med al slags dårligdomme i deres hverdag. Der er en forholdsvis stor gruppe kriminelle og kriminalitetstruede unge. Det er opfattelsen, at området ikke oplever stigende problemer, men problemerne er blevet tungere. En af bekymringerne er det stigende antal unge hashbrugere i området også blandt børn helt ned til 12 års alderen. Ud over at hashforbruget og dets omfang er alarmerende, er det mindst lige så alarmerende, at hashforbruget er tæt forbundet med kriminalitet. Akacieparken er kendetegnet som et af Valbys mere belastede og omtalte kvarterer. Mens der i hele Valby er ca indvandrere eller efterkommere svarende til 10 % af den samlede befolkning, er det næsten det omvendte tal, der gælder for Akacieparken. Mens den gennemsnitlige husstørrelse i Valby er på 3,7, er dette tal næsten dobbelt så stort for mange af husstandene i Akacieparken. Akacieparken er et meget kompakt kvarter, og denne kompakthed forstærkes gennem kvarterets fysiske beliggenhed i udkanten af Valby. Akaciepar- 8

12 ken har efterhånden ry for at være noget særligt i Valby, og blandt mange, især drengegrupperinger i Valby, er der nærmest en følelse af, at dem fra Akacieparken er dem, de andre ikke vil lege med. Et af de største problemer for de unge i Akacieparken er det, som betegnes som kulturracismen de enkelte etniske grupperinger imellem. En stor del af den til tider negative stemning i kvarteret skyldes ofte familiesladder og rygtespredning blandt de forskellige etniske forældregrupper. Konflikter, som desværre i svære tilfælde bliver overtaget af de unge. Men den måske største vanskelighed med at arbejde med de mest synlige af områdets unge er det store hashmisbrug, som ligger tungt over området. En stor del af de unge har været eller er i fare for at komme i en eller anden form for negativ kontakt med politiet. Et andet bekymrende aspekt ved især de større drenges hashmisbrug er, at det kan have en smittende effekt på de yngre drenge den såkaldte lillebrorgruppe. Området er karakteriseret ved nogle af de mest ressourcesvage familier overhovedet. Mange børn i klubberne er på indtægtsbaserede fripladser, og for nogle af de svageste familier som de somaliske, gælder det, at op mod 80 % af børnene kommer fra skilsmissehjem, hvor der kun er en enlig mor til at tage sig af op til 8 børn. De somaliske familier illustrerer i det hele taget ganske tydeligt de svære sociale problemstillinger, der findes i området, og fortæller også meget om den opgave, der højst sandsynligt venter alle involverede parter i området. Lykkebo dækker over området mellem den nye S-togstation Vigerslev og Vigerslevvej, afgrænset af henholdsvis Folehaven og villakvartererne. Betegnelsen Lykkebo skyldes, at det er omkring Lykkebo Skole og Lykkebo Ungdomsklub, at langt størstedelen af børn og unge er samlet. Områdets børn og unge har det seneste års tid været meget synlige i en negativ forstand, idet der er kommet indberetninger fra såvel skole, klub og politiet i forbindelse med områdets unge. Distriktsskolen, Lykkebo Skole med 550 elever (hvoraf % er tosprogede) er en hårdt belastet skole i den forstand, at en stor del af elevernes familier er socialt belastede: De kæmper med misbrug og arbejdsløshed, og ofte består familierne af enlige mødre. Den altoverskyggende grund til bekymring er det markante hashmisbrug blandt eleverne (hvorved forstås elever, som ryger 3-4 gange om ugen og har et misbrug, der i sig selv bunder i elevernes hjemlige forhold). Skolens dystre billede af områdets børn og unge både underbygges og forstærkes af fritids- og ungdomsklubben Lykkebo. Klubben har i alt 80 medlemmer, hvoraf ca. 40 er medlemmer i ungdomsklubben. Der er primært 9

13 tale om unge med dansk baggrund (kun 5 af klubbens medlemmer har anden etnisk baggrund), og i modsætning til eksempelvis Vigerslev og Akacieparken er det danske unge, der er de toneangivende utilpassede i Lykkebo-området. Det, man står overfor i Lykkebo-området med hensyn til de mest toneangivende problembørn og unge, er den negative sociale arv. Området har i mange år været kendt for netop ovenstående sociale problemer, og det lader ikke til, at denne cirkel er ved at brydes. Problemerne eskalerer i dag, fordi drengene nu er i et miljø, som ud over at være kendetegnet ved dårligt stillede familier med stor arbejdsløshed og misbrugsproblemer er stærkt belastet af hash. 1.6 Belastede boligområder og ressourcesvage familier De problemer, som kendetegner de unge i boligområderne, bekræftes af det sagsmateriale fra Børnefamilieteamet, som indgår i denne undersøgelsen Ud fra denne undersøgelse fremgår det, at børn og unge i boligområderne Vigerslev, Akacieparken og Lykkebo har 85 % risiko for at komme på kant med loven. En risiko, der kommer sig af, at 70 % af de selv samme unge også har et hashmisbrug! På tværs af boligområderne viser der sig følgende fællestræk. De virkeligt massive og opmærksomhedskrævende sager er alle fra nogle traditionelt set belastede boligområder og ressourcesvage familier, og familierne i de pågældende områder har ingen udsigt til, at de ved egne ressource alene kan komme ud af dette dystre mønster. Problemerne i områderne er de seneste år blevet mere synlige og mere krævende ved, at mange af de nye sager nu kommer fra familier med etnisk baggrund, men det ændrer ikke ved det forhold, at der er tale om områder, der altid har været kendetegnet ved store sociale problemer. Som undersøgelsen viser, er problemerne stort set ens for de berørte børn og unge. I Vigerslev, Lykkebo og Akacieparken er det ikke den etniske baggrund, der afgør karakteren eller omfanget af de unges sociale problemer. I disse områder er risikoen for, at et barn eller en ung bliver kriminalitetstruet, hashmisbrugende eller psykisk dårlig den samme dårlige fysiske rammer og ressourcesvage familier. For børn og unge i Valbys større belastede områder er der tale om en eskalering af de i forvejen eksisterende sociale problemer, der traditionelt set er forbundet med netop disse områder og de beboere, der udgør befolkningen i de selv samme områder. Det er kendetegnende for de unge, at de er skils- 10

14 missebørn, der bor alene med deres mødre, har forældre med misbrugsproblemer (både alkohol og hash), og at mange af forældrene er arbejdsløse eller har et arbejde, der er kendetegnet ved skiftende småjob eller sort arbejde. 1.7 De fremtidige problemer Skoler og fritids- og ungdomsklubber melder alle ud, at der i langt højere grad skal satses på de årige, end det er tilfældet i dag. En problemstilling som er væsentlig, ikke mindst på baggrund af, at de problemer, som afspejler sig i boligområderne i Valby, kendetegner en tendens i mange boligområder. Der går efterhånden ikke en dag uden, at aviser eller tv har endnu en bekymrende og deprimerende historie om unge, der hærger, stofmisbruger, stjæler, røver eller stikker med kniv. Og der går ikke en dag uden, at forskellige politikere tordner op om, at nu må det være nok og, at der skal tages hånd om problemerne hurtigst muligt. Hvis man bruger denne undersøgelses konklusioner som målestok for, hvor de sociale problemer kan tænkes at optræde, vil det være oplagt allerede nu at fokusere på områder som fx Sjælør og Folehaven. Der er den samme demografiske sammensætning som i Lykkebo, Akacieparken og Vigerslev, og endelig hører disse områder også til de traditionelt set belastede områder. At der så har været forholdsvis roligt i de senere år, bør ikke lulle nogen ind i en falsk sikkerhed. At tale om overfokusering af de 3 behandlede områder er i det hele taget misvisende. Gennem hele 2003/2004 har det været unge fra især Vigerslev, Lykkebo og Akacieparken, som har været mest synlige. Det er herfra de fleste indberetninger er modtaget fra politiet. Det er unge herfra, der oftest har været retssager omkring, og det er unge fra disse områder, som oftest bliver omtalt af SSP. Men når det er sagt, skal det naturligvis holdes for øje, at der vitterlig også er problemer, og at der i den kommende tid kan komme endnu flere problemer fra andre belastede områder i Valby. Her tænkes især på boligområderne ved Sjælør Station og helt op til Valbygårdsvej. For på trods af, at der har været overraskende få indberetninger og meldinger fra AKB- og AABbebyggelserne omkring Sjælør Station, skal denne overraskende stilhed ses i lyset af, at den næste gruppe af eksempelvis kriminalitetstruede unge først er ved at blive teenagere i netop de kommende år. I SSPs årsplan for 2005 nævnes området omkring Sjælør Boulevard da også i forbindelse med ungegrupper, der er engageret i småkriminalitet i form af tyverier, indbrud, trusler, vold og røverier. For Folehave-området har SSP de samme bekymringer, og ud fra Børnefamilieteamets observationer kan disse tendenser til en vis grad også spores i 11

15 forhold til børn og unge på såvel Lukretiavej som Valbygårdsvej. Og dette bringer diskussionen ind på et andet centralt område, hvad angår en kortlægning eller undersøgelse af ungekulturen i Valby; nemlig at ungeproblemerne er utrolig mobile, og at de hele tiden flytter sig. 1.8 Hvem har ansvaret? Men hvad der derimod ikke er mobilt eller foranderligt, er det forhold, at der i dag for de traditionelt set større belastede områder er en stor risiko for, at hash og kriminalitetstrusler stiger i takt med årgangen af unge. Det er det, der ses i netop Vigerslev, Lykkebo og Akacieparken. For at imødekomme denne udvikling er man nødt til at tilrettelægge en boligsocial indsats, og her er spørgsmålet, hvad Børnefamilieteamet kan gøre? Hvor meget er skolernes ansvar, og hvor meget er familiernes ansvar og i hvilket omfang? I denne forbindelse peger undersøgelsen på boligområderne og familien som de to væsentligste faktorer, Det er disse forhold, som skaber rammerne og former de pågældende børn og unge, og det er ikke mindst her, der skal ske ændringer. 12

16 2 Valby: Hovedstadens landsby 2.1 Valby den næststørste bydel Med sine indbyggere er Valby den næststørste bydel i Københavns Kommune. Et tal, der svarer til ca. 9 % af kommunens samlede befolkning. Ifølge befolkningsprognoser vil tallet vokse med ca. 5 % frem til 2015 til ca Hvad der er særligt interessant for Børnefamilieteamet i denne sammenhæng er, at meget af denne stigning vil finde sted i aldersgruppen 0-18 år. En aldersgruppe, der i forvejen er forholdsvis stor med ca børn og unge. Det er ikke kun befolkningsmæssigt, at Valby er en stor bydel. Også arealmæssigt er byen stor. Som følge heraf er Valby opdelt i en række adskilte områder eller kvarterer. Den fysiske inddeling/afgrænsning er af stor betydning for en kortlægning af ungesamfundet i Valby: De velkendte og omtalte ungeproblemer har ikke overraskende ofte direkte sammenhæng med kvaliteten af såvel boligområderne som de boliger, der udgør det pågældende boligområde. Ifølge OECD måles levevilkår objektivt som individets rådighed over ressourcer, goder eller udsathed for onder. Heri rummes både materielle og immaterielle forhold. Levevilkårsbetragtningen er relevant, når man skal analysere forholdene i Valby og de ungeproblemer, der manifesterer sig i øjeblikket. I stort set alle de belastede boligkvarterer ser vi en stor overvægt af ressourcesvage familier, hvoraf mange er på overførselsindkomster. Familiernes manglende ressourcer er desværre ofte baggrunden for, at disse familier har svært ved alene at hjælpe deres børn videre. Sammenhængen med boligkvartererne viser sig på den måde, at man nærmest kan anvende kvarterernes og boligernes kvalitet som indikator for, hvor levekårsproblemerne og de ressourcesvage familier optræder, i hvilken grad de optræder, og hvad vi kan forvente af problemer i den nærmeste fremtid. I det følgende vil vi belyse de sociale problemstillinger i boligkvartererne med henblik på de unge og deres sociale problemer. 2.2 De forskellige kvarterer Valby er som sagt en stor bydel med tilsvarende store boligkvarterer. Der er boliger i Valby, hvoraf er almene boliger, er andelsbo- 13

17 liger, og er private boliger. 36 % af disse lejligheder har en størrelse på mellem 60-80m 2, og 34 % er større end 80m 2. Eftersom de mest fremtrædende af Valbys områder/kvarterer er almene boligbyggerier, vil der i det følgende blive fokuseret på disse almene boligområder. En interessant observation i den forbindelse er, at det procentvise største antal børn og unge i Valby i et specifikt område ikke findes i de almene områder, men i villakvarteret placeret i området omkring Vigerslevvej og Hanssted Skole, som huser 11 % af Valbys børn og unge. De fleste almene boliger findes i Folehavekvarteret (950 boliger). Herefter følger Hornemanns/Vigerslev Vænge, som ofte bliver benævnt som Lykkebo (600 boliger), Carl Th. Dreyersvej bedre kendt som Akacieparken (ca. 400) og Høffdingsvej, som her har fået betegnelsen Vigerslev (ca. 400). Alle områder er socialt belastede områder med omfattende problemer blandt de unge. De mest fremtrædende af Valbys socialt belastede områder er p.t. de almene boligområder ved Lykkebo, Vigerslev og Akacieparken. Disse tre områder er kendetegnet ved relativt store grupper af kriminalitetstruede unge; dvs. unge, som enten er i kontakt med politiet, er i fare for at komme det eller bare er i politiets søgelys. Men ud over de ovennævnte tre områder er der også andre belastede eller potentielt belastede områder såsom Lukretiavej, Valbygårdsvej og Sjælør/- Carl Jacobsensvej. Men fordi de fleste af sagerne det seneste år er fra de tre ovenstående områder (se nedenfor), er det disse, som vil blive fremhævet og behandlet i dybden. For at give et uddybende og ikke mindst udtømmende billede af den aktuelle situation i de pågældende områder er der valgt at fokusere på informationer fra de lokale skoler, klubber, boligsociale indsatser og ikke mindst fra Børnefamilieteamets observationer. Informationer og observationer, som er indhentet gennem interview med de professionelle folk, der arbejder i områderne. Det er interessant at sammenholde disse oplysninger med de sager, Børneteamet har fra de pågældende områder. Eftersom jeg selv har arbejdet i en årrække i fritids- og ungdomsklubben August Wimmersvej og efterfølgende i Væksthytten, der ligger i hjertet af Vigerslev, vil jeg begynde her. 2.3 Vigerslev Der har i den seneste tid været meget fokus på Høffdingsvej og den tilstødende gade Wilhelm Thomsens Allé, dvs. Vigerslev-området. Kvarteret består af flere større bebyggelser opført i henholdsvis 1933 og Med hensyn til boligernes stand er der tale om mindre lejligheder med lave huslejer, men med væsentlige mangler. Mange af boligerne har fx stadig ikke bad. 14

18 Området er kendt for mange familier på overførselsindkomster, mange stofmisbrugere og sælgere, familier med store alkoholproblemer, enlige mødre uden arbejde, ressourcesvage indvandrerfamilier og en forholdsvis stor gruppe af kriminelle og kriminalitetstruede unge. En af denne kortlægnings teser er, at ovenstående sociale problemer i næsten alle tilfælde har en direkte sammenhæng med kvarterets generelle fysiske rammer, der omgiver og udgør kvarteret, og her er Vigerslev-området næsten et mønstereksempel. For udover, at boligerne er af meget dårlig kvalitet, er der ikke mange fritidstilbud til de unge. På trods af, at boligbyggeriet er inddelt i karréer med tilhørende gårdmiljøer, indeholder disse gårdmiljøer ingen nævneværdige fritidstilbud til børn og unge. De to fodboldbaner, der ligger i kvarteret, tilhører fritidshjemmet på Vilhelm Thomsens Allé og fritids- og ungdomsklubben August Wimmersvej, som dog efter lukketid bliver benyttet af kvarterets børn og unge. Et andet foruroligende aspekt ved de fysiske rammer er, at børnene i stedet for at blive positivt stimuleret af deres nærområde, i stedet bliver konfronteret med al slags dårligdomme i deres hverdag. Kvarterets mange alkoholikere, stofmisbrugere og pushere er således på gaden fra tidlig morgen til sent ud på aftenen, og grundet de dårlige (læs snævre) boligforhold gælder dette også børnene. Reelt er der kun et åndehul i området for børnene og det er fritids- og ungdomsklubben August Wimmersvej. Fritids- og ungdomsklubben August Wimmersvejs medlemmer giver et meget repræsentativt billede af børn og unges kår og situation i området. Fordi klubben er placeret midt imellem de to gader, henholdsvis Høffdingsvej og Vilhelm Thomsens Allé, er mange af klubbens medlemmer også herfra. Af fritidsklubbens 100 medlemmer har 58 børn delvis eller fuld friplads, hvoraf langt hovedparten er fra nærområdet. Det skal i denne forbindelse nævnes, at der ikke er tale om så meget som én pædagogisk friplads, som også er en dispensationsgrund. Fripladserne skyldes derfor udelukkende, at forældrene som regel er på overførselsindkomster. Men selvom man herved kunne foranlediges til at opfatte børnenes problemer udelukkende fra en økonomisk vinkel, giver afdelingsleder Flemming Schrøder alligevel udtryk for, at mange af de 58 fripladser ligeså vel kunne være givet udfra (sociale) pædagogiske vinkler 1. Ifølge Flemming Schrøder er problemernes sociale karakter i dag ikke større end for 10 år siden. I stedet er problemernes omfang blevet mere synligt, især i kraft af Væksthytte-projektet. Dette hænger sammen med, at mange af de børn, der er sværest belastede, tidligere ikke blev set af pædagogerne, 1 Interview med afdelingsleder F. Schrøder, december

19 da de ikke kom i klubben. Børn, som pga. det gratis og på mange måder mere rummelige Væksthyttetilbud, er nu mere i de professionelles søgelys. Men selvom problemernes omfang ikke er stigende, så virker det alligevel som om, at der er blevet flere børn og unge at bekymre sig om. I denne forbindelse hæfter Flemming Schrøder sig ved, at hvad angår indsatsen, bliver de offentlige aktører nødt til at lægge vægt på en langt tidligere indsats bare for at bevare status quo. Selvom Vigerslev Allé Skole med sine 421 elever fra klasse er en stor skole, og langt hovedparten af eleverne bor på enten Høffdingsvej eller Vilhelm Thomsens Allé, mener heller ikke skolen, at problemerne med de unge er stigende. Men det, som skolen derimod hæfter sig ved, er, at der nu generelt blandt forældrene stilles højere krav til såvel de faglige som sociale sider i skolen. Forældre reagerer tidligere og oftere på andre problembørn og ser oftere andre problembørn. Det betyder, at mange af de velfungerende børn bliver taget ud og efterlader derved skolen med en andelsmæssig større gruppe svage børn. Skolen erkender, at der er sket visse bekymrende ændringer i børnenes adfærd og sprog de senere år. Især de tosprogede udviser mindre respekt i deres adfærd over for såvel skolen som andre elever. De tosprogede drenge grupperer sig mere og definerer sig udfra deres anderledeshed i forhold til de øvrige elever. En tendens, som endvidere kan spores tidligere og tidligere, og ifølge skolen er der generelt langt flere problemer blandt de yngre elever, hvor skolen meget tidligt begynder at blive uinteressant. Det betyder, at skolen i sidste ende står med en potentiel stor gruppe uden nogen ambitioner med hensyn til skolegang og uddannelse 2. I denne forbindelse medtages en skrivelse fra Vigerslev Allé Skole fra d (skrevet af studievejleder Ingrid Lerche), som kort og præcist opsummerer de problemer, skolen står over for. Ingrid Lerche skriver som følger: En stor del af børnene i indskolingen bh.kl., 1. og 2. klasse er meget urolige, udadvendte og aggressive med lav tolerance over for hinanden. Det er i indskolingen, at skolen har de største adfærdsproblemer, og der bruges mange ressourcer på at afhjælpe sociale problemer og få et godt forældresamarbejde i gang. Det virker som om, det handicap en svag social baggrund, en del af eleverne kommer med, når de begynder i skolen, aftager op gennem skoleforløbet for derefter at blive synligt igen i forbindelse med udskolingen. 2 Interview med studievejleder Ingrid Lerche. 16

20 Det er karakteristisk for disse børn og unge, at de har svært ved at få fodfæste i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Der er i deres familier ingen traditioner for uddannelse, og deres netværk/forbindelser til uddannelse og arbejde er sparsomt eller slet ikke til stede. Typisk vil disse unge begynde på første del af en faglig uddannelse på en teknisk skole eller en handelsskole for derefter at falde fra efter ½-1 år, enten fordi skolen virker for uoverskuelig, eller fordi det er svært at finde praktikplads. I modsætning til andre unge er disse unge vanskelige at motivere til uddannelse på grund af manglende tradition og opbakning fra hjemmet. I de senere år har skolen fået en del tosprogede elever, de udgør for øjeblikket 26 % af elevtallet. Desværre er en del af disse bosat i det socialt belastede boligområde, og det præger især de tosprogede drenge, som har overtaget områdets normer og derved udviser samme adfærd som de danske elever fra dette boligområde. Med hensyn til spørgsmålet om kriminalitet, mener skolen, at problembørnene først og fremmest er udefra kommende. Dvs. der er ikke tale om børn, der gennem hele deres skolegang har gået på Vigerslev Allé Skole, men er overflyttet fra andre skoler. Og grundet de i forvejen belastede og kriminalitetstruede børn har skolen ikke ressourcer nok til også at håndtere de nyankomne problembørn. Selvom skolen således mener, at problemerne ikke er stigende, giver den meget tydeligt udtryk for en bekymring om, at denne situation meget vel kan ændre sig drastisk og hurtigt, såfremt der ikke bliver fokuseret på den yngre generation. En anden bekymrende udvikling i området, som skolen og klubben deler, er det stigende antal unge hashmisbrugere. Det er et gennemgående træk for områdets børn og unge helt ned til 12 års alderen, at der bliver røget meget hash. Både i weekenderne og i hverdagene. Selvom området traditionelt set er kendt for meget hashsalg, kan der nu spores en tendens til, at det snarere er reglen end undtagelsen, at områdets større børn og unge ryger eller eksperimenterer med hash. Det er en påstand, som kommer fra bl.a. mit eget arbejde i Væksthytten, hvor jeg har erfaret, at børn og unge, næsten uden undtagelse, har et decideret hashmisbrug, hvor de ryger op til flere gange om ugen. Ud over at hashmisbruget og dets omfang er alarmerende (se nedenfor), er det mindst lige så alarmerende, at hashmisbruget ofte er tæt forbundet med kriminalitet. De to tendenser går næsten hånd i hånd. Fordi der reelt er tale om børn med hashmisbrug, dækkes det dyre hashmisbrug ofte gennem kriminalitet såsom indbrud, tyverier og i værste fald gaderøverier. Begge påstande, som vil blive belyst i analysen af arbejdsmaterialet og ved at sammenholde disse påstande med den information, vi har fra eksempelvis Akacieparken. 17

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot Hotspot -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010 www.kk.dk/hotspot Hotspotprogrammet Det kortsigtede formål med Hotspot er At genskabe oplevelsen af tryghed

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Social Pædagogisk Indsats Team. "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?"

Social Pædagogisk Indsats Team. Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole? Social Pædagogisk Indsats Team "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?" 1. Indledning SPIT har som en del af vores kontinuerlige udvikling besluttet at afholde jævnlige læringsmøder, som primært

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 11 Unge og kriminalitet Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 195 1. Indledning Dette kapitel belyser endnu et område, der har stor bevågenhed i offentligheden: unges kriminalitet.

Læs mere

Kriminalitet blandt børn og unge i Københavns Kommune - en spørgeskemaundersøgelse

Kriminalitet blandt børn og unge i Københavns Kommune - en spørgeskemaundersøgelse Kriminalitet blandt børn og unge i Københavns Kommune - en spørgeskemaundersøgelse November 2005 Henning Hansen CASA Kriminalitet blandt børn og unge i Københavns Kommune - en spørgeskemaundersøgelse November

Læs mere

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Statistisk analyse Maj 2008 Jørgen Møller Christiansen og Henning Hansen CASA Førtidspension og psykiske lidelser blandt

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive i nattelivet er der foretaget et særudtræk blandt de knivsager, der indgik i DKR-rapporten Knivsager i Danmark: Bag

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Faxe Kommune, Center for Børn & Familie. Analyse SSP

Faxe Kommune, Center for Børn & Familie. Analyse SSP Faxe Kommune, Center for Børn & Familie Analyse SSP Center for Børn & Familie 19-09-2013 Indhold Indledning:...2 Analysens opbygning:...3 Data:...3 Hvor mange er der tale om?...4 De unges basisoplysninger:...5

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Tekstslide Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Målgruppe: Vejning af data og materialets sammensætning: Offentliggørelse af resultater:

Tekstslide Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Målgruppe: Vejning af data og materialets sammensætning: Offentliggørelse af resultater: Naboskab til alle Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Undersøgelsen er gennemført i perioden 25. - 29. juni 2015 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet. Der er gennemført 1.006

Læs mere

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk

Læs mere

Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013

Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013 Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013 Indledning Dette er en tillægsrapport til Ishøj Kommunes fælles mål og grundlæggende principper for den sammenhængende kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende

Læs mere

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne.

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne. Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 284 Offentligt Det talte ord gælder. Jeg blev lige som de fleste andre bekymret, da jeg så 21 Søndags indslag om hashmisbruget på Nexus. Derfor

Læs mere

Danskernes forestillinger om kriminalitet

Danskernes forestillinger om kriminalitet Danskernes forestillinger om kriminalitet Det Kriminalpræventive Råd Epinion Januar 2013 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik 2014-2018 Indhold Handleplanens overordnede indsatser... 3 Aktivitetsoversigt... 5 Forebyggende arbejde... 5 Tværfagligt samarbejde... 8 Kompetenceudvikling

Læs mere

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!!

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Hvad definerer mig? Står på 4 søjler Illeris Modkvalificeringens pædagogik Spillerummet Empowerment Fremtidsværkstedsmodel Ung til ung

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

Oversigt over mulige kriminalitetsforebyggende tiltag og handlinger (foreløbigt udkast)

Oversigt over mulige kriminalitetsforebyggende tiltag og handlinger (foreløbigt udkast) Oversigt over mulige kriminalitetsforebyggende tiltag og handlinger (foreløbigt udkast) Denne oversigt er tænkt som en form for katalog, hvor man som fagperson kan få inspiration til, hvordan man i forskellige

Læs mere

integration vs. inklusion

integration vs. inklusion integration vs. inklusion Produktionsskolernes mange formål Produktionsskolen skal forberede til uddannelse. Produktionsskolen som en arbejdspraktisk oplæringsvirksomhed. Produktionsskolen som socialpædagogisk

Læs mere

STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund. www.albertslund.dk

STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund. www.albertslund.dk STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund www.albertslund.dk 1 STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS INDHOLDSFORTEGNELSE Den kriminalpræventive indsats

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010. BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3

JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010. BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3 JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010 BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3 1 Indholdsfortegnelse DGI-BYEN 29. JANUAR 2010 BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE... 1

Læs mere

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor -

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor - Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014 - Ramme for investeringer i den almene sektor - Oktober 2014 Regeringens udspil til Boligaftale 2014 Sammenfatning Regeringen har siden tiltrædelsen

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde TRYGGE BOLIGOMRÅDER Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde 1 Inspiration til at arbejde med tryghed og kriminalpræventive indsatser i boligområderne BolivVejle har

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Denne undersøgelse er udarbejdet på baggrund af i alt 1581 gennemførte interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover,

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder 1 ICH BIN, DU BIST... 1 Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskeligt ved dansk stil, tyske gloser og

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

Trivselslæseplan for 10. klasse

Trivselslæseplan for 10. klasse Trivselslæseplan for 10. klasse Voksen næsten! SKANDERBORG REALSKOLE Fokus på trivsel Denne læseplan er endnu et led i Skanderborg Realskoles bestræbelse på at sætte fokus på vigtigheden af elevernes trivsel.

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Halmtorvet - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Af Maria Kristiansen, Tue Clausen og Lars Salomonsson Christensen Målet med dette evalueringsprojekt er at undersøge, om intentionerne bag byfornyelsen

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Antimobbestrategi 2013

Antimobbestrategi 2013 God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Opfølgning på Årsmødet 2006. den mangfoldige frivillige eller manglen på en stereotyp

Opfølgning på Årsmødet 2006. den mangfoldige frivillige eller manglen på en stereotyp Opfølgning på Årsmødet 2006 den mangfoldige frivillige eller manglen på en stereotyp Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde December 2006 DEN MANGFOLDIGE FRIVILLIGE ELLER MANGLEN PÅ EN STEREOTYP Hvorfor

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere Holdninger til socialt udsatte - svar fra 1.11 danskere Epinion og Rådet for Socialt Udsatte, oktober 13 1 Introduktion Hvordan ser den danske befolkning på socialt udsatte er der socialt udsatte, hvem

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Konsekvenser i et socialt perspektiv ved brug af hash og alkohol

Konsekvenser i et socialt perspektiv ved brug af hash og alkohol fri hash? Konsekvenser i et socialt perspektiv ved brug af hash og alkohol Center for Rusmiddelforskning har i en stor ny undersøgelse set på unge, der misbruger rusmidler. I denne artikel fokuseres der

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Oversigt over nabohenvendelser

Oversigt over nabohenvendelser Oversigt over nabohenvendelser Adresse Stibjergvej 14 Stibjergvej 16 KFUK og KFUM Spejderne Svenstrup Strandvej 1 Svenstrup Strandvej 2 Resume af bemærkning/indsigelse Er der lokalplan på ejendommen og

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN. Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN. Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Forord ! "! # # $!#% &%# ## '! #(#) ( '#!##! #! (#! !" # % & , # ( #, ''&-, *! 1# 1#

Forord ! ! # # $!#% &%# ## '! #(#) ( '#!##! #! (#! ! # % & , # ( #, ''&-, *! 1# 1# Forord! "! $!% &% '! () ( '!! * *(! (! ( +!" $ % &,!( (, ''&-, (+,.',/(0 *! 1 1 ** ** 2"+3 2"+'3 Indhold Ulighed i børns livschancer''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''' Høj andel

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Trivselslæseplan for 9. klasse

Trivselslæseplan for 9. klasse Trivselslæseplan for 9. klasse Selvstændig stillingtagen SKANDERBORG REALSKOLE Fokus på trivsel Denne læseplan er endnu et led i Skanderborg Realskoles bestræbelse på at sætte fokus på vigtigheden af elevernes

Læs mere

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning.

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Kære forældre. Skolebestyrelsen har i de sidste to år haft fokus på mobning, og hvad forældre og skole kan gøre i fællesskab for at forebygge,

Læs mere

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Ungeanalyse En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Indledning Målet med målgruppeanalysen har været at få et overblik over ungegruppen i Roskilde

Læs mere

Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012

Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012 Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012 Formål Skolens har først og fremmest brug for en seksualpolitik for at forebygge krænkelser og seksuelle overgreb, men også for give personalet på skolen

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Anbringelsesstatistik 2007 Døgninstitutionen Birkely

Anbringelsesstatistik 2007 Døgninstitutionen Birkely Anbringelsesstatistik 007 Døgninstitutionen Birkely År 007 har på mange måder været et skælsættende år. Året har også budt på mange opgavemæssige udfordringer og åbnet mulighed for at afprøve nye løsninger

Læs mere

Danmarks Statistiks faglige modspil er efter min mening deres kerneydelse

Danmarks Statistiks faglige modspil er efter min mening deres kerneydelse Profilanalyser et præcist portræt af danskerne Med en profilanalyse kan både private og offentlige organisationer få præcise oplysninger om deres kunder. Det har bl.a. Skanderborg Kommune og Landsbyggefonden

Læs mere

Røde Kors i Danmarks holdning til korruption

Røde Kors i Danmarks holdning til korruption GODKENDT AF HOVEDBESTYRELSEN 31. JANUAR 2013 Røde Kors i Danmarks holdning til korruption RødeKors.dk INDHOLD 1 Indledning... 3 2 Hvad er korruption?... 3 3 Standpunkt angående korruption... 4 4 Tilgang

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

HOTSPOT INDRE NØRREBRO

HOTSPOT INDRE NØRREBRO HOTSPOT INDRE NØRREBRO Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot Indre Nørrebro Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Det åbne tilbud Skelbækgård Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Bakkegården Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Læs mere

Amager Øst Lokaludvalg vil meget gerne modtage en tilbagemelding, når endelig politisk behandling har fundet sted.

Amager Øst Lokaludvalg vil meget gerne modtage en tilbagemelding, når endelig politisk behandling har fundet sted. Børne- og Ungeforvaltningen 1. september 2011 Vedr.: høringssvar - Skoledistriktsændringer 2012-2013 Hermed fremsendes høringssvar vedr. Skoledistriktsændringer 2012-2013 Høringssvaret er udarbejdet af

Læs mere