Børn og unge og deres sociale problemer i boligområder i Valby

Transkript

1 Børn og unge og deres sociale problemer i boligområder i Valby November 2005 Qasim Ali Sikandar

2 CASA Børn og unge og deres sociale problemer i boligområder i Valby November 2005 Qasim Ali Sikandar Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade København K. Telefon Telefax casa@casa-analyse.dk Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 Copenhagen K. Denmark Phone Telefax casa@casa-analyse.dk Homepage:

3 Børn og unge og deres sociale problemer i boligområder i Valby CASA, November 2005 ISBN Elektronisk udgave: ISBN

4 Forord Denne rapport handler om børn og unge og deres sociale problemer i boligområderne i Valby. Der er tale om sociale problemer, som der er behov for bliver nærmere belyst og afdækket. Der findes meget lidt forskning på området, og en gennemgang af litteratur på området viser, at der stort set ikke findes noget materiale omkring sociale problemstillinger blandt unge i boligområderne i Valby. Det er denne mangel på konkret faktuel viden omkring børn og unges sociale problemstillinger, der er anledningen til denne rapport om børn og unge i Valby. Rapporten bygger på interview med aktører på ungeområdet samt indberetninger til Børnefamilieteamet i Valby angående børn og unge, der har forskellige sociale problemer. Der kan være tale om begyndende kriminalitet, problemer i skolen, unge med misbrugsproblemer, eller hvor der i familien er misbrugsproblemer. Men selvom der er tale om vidt forskellige problemstillinger, står det relativt klart, at der for en række sager omkring unge drenge i alderen år er nogle meget tydelige fællestræk. Fællestræk, som hænger sammen med de boligområder, de unge kommer fra, samt familiens situation og vilkår. Disse forhold præger børnenes opvækstvilkår og deres sociale problemer. Der er tale om træk, som ved indberetninger til Børnefamilieteamet får alarmklokkerne til at ringe, fordi erfaringen er, at man næsten alene ved at se på de pågældende drenges adresser kan tegne en profil af dem. Som det fremgår af denne undersøgelse, er der tale om virkelig tunge problemstillinger, som ikke kan løses uden et klart og præcist overblik. Det fordrer, at man får klargjort problemstillingerne, før man overhovedet kan tænke på at løse dem. Og det sidste er påtrængende. Rapporten er skrevet af Qasim Ali Sikandar, der er cand.mag. i historie, og siden maj 2004 har været ansat som teammedarbejder i Børnefamilieteamet Valby. Et børnefamilieteam tager sig af sociale problemstillinger i familier med særlige behov og er typisk delt op i et børneteam (som tager sig af børnefamilier mellem 0-13 år) og et ungeteam (som tager sig af børn og unge samt deres familier i alderen år). Som ansat i Børnefamilieteamet er medarbejdernes arbejdsopgaver meget forskellige. I nogle sager er medarbejderne fx sagsførende, i andre støtte-

5 kontaktperson for enten den unge eller hele familien. I andre sager undersøges det, om der er behov for sociale foranstaltninger etc. Qasim Ali Sikandar har henvendt sig til CASA og spurgt, om vi ville offentliggøre rapporten. Det er hermed gjort. Rapporten er læst igennem og redigeret af Finn Kenneth Hansen, CASA. CASA November

6 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning Valbys socialt belastede områder Sensationspresse og fordrejning af sandheder Den hårde kerne af unge De unge og de sociale problemer De unges sociale problemer i boligområderne Belastede boligområder og ressourcesvage familier De fremtidige problemer Hvem har ansvaret? Valby: Hovedstadens landsby Valby den næststørste bydel De forskellige kvarterer Vigerslev Carl. Th. Dreyersvej/Akacieparken Lykkebo De sociale problemer for de unge Datamaterialet Baggrundsoplysninger for de unge Børn og unge og misbrug af hash Kriminalitetstruede unge Psykiske problemstillinger Det sociale arbejde i forhold til de unge hvor står vi? Boligsociale problemer Arbejdet med de etniske minoriteter Socialt arbejde lig familiearbejde Konklusion Valbys ungekultur og sociale problemer...45 Bilag

7 4

8 1 Sammenfatning 1.1 Valbys socialt belastede områder Valby er Københavns næststørste bydel med ca. 9 % af kommunens indbyggertal. Valby har ikke overraskende mange svære sociale problemstillinger. Valby har altid været karakteriseret ved svære problemstillinger, kendetegnet som bydelen er med socialt hårdt belastede områder og kvarterer med problemer blandt de unge. Problemer som kriminalitet, stofmisbrug, ringe skolegang (hvis overhovedet) er desværre alle traditionelt set forbundne til de pågældende områder, og de er med til at producere en vedvarende årgang af svage unge. De mest fremtrædende af Valbys socialt belastede områder er Lykkebo, Vigerslev og Akacieparken. Disse tre områder er kendetegnet ved relativt store grupper af unge, som enten er i kontakt med politiet, er i fare for at komme det eller bare er i politiets søgelys. Men selvom alle taler om problemerne, og der efterhånden er handleplaner på stort set alle kriminalitetstruede børn og unge i Valby, og alle er klar over situationens alvor, er der ikke altid et præcist overblik over, hvor og ikke mindst hvorfor, problemerne opstår og ofte eskalerer. Det er det, denne undersøgelse først og fremmest skal forsøge at råde bod på ved at sætte fokus på, hvilke tendenser der kan spores i Valbys ungekultur i boligområderne. Ud fra samtaler og interview med forskellige aktører på børne- og ungeområdet repræsenterende forskellige institutioner skoler, fritidshjem, ungdomsklubber, socialforvaltningen samt Børnefamilieteamets erfaringer samt et konkret sagsmateriale fra Børnefamilieteamet vil der blive foretaget en belysning af de unges sociale problemer i boligområderne. Det konkrete sagsmateriale udgør en stikprøve på ca. 50 sager fra Børnefamilieteamet. Det er undersøgelsens arbejdsmateriale. Ud fra disse 50 sager vil de unges problemer blive forsøgt kategoriseret og kortlagt. Dvs. hvem de unge er, hvad deres problemer er, og hvor de bor. Og herigennem hvad der er fælles karakteristika. 1.2 Sensationspresse og fordrejning af sandheder Valby har inden for det seneste år fået meget negativ omtale i medierne. Der er dog tale om en medieeksponering, som mildest talt er sensationalistisk og til tider direkte falsk. Sagen om overfaldene på de blinde, som prydede Ekstrabladets forside samt TV2 Lorry i sommeren 2004, var ikke en 5

9 sag om unge, religiøst motiverede indvandrerdrenges terrorisering af blinde, som både det blinde offer og medierne fremlagde det. Da sagen blev nærmere efterforsket, viste det sig at være et par etnisk danske drenge, og ofrene var først og fremmest én person, som længe har været i clinch med efterhånden mange drenge i Valby. Et andet eksempel på, at sensationspressen uhensigtsmæssigt har bragt Valby i søgelyset, er BTs dækning af sagen om to drenges afpresning af en 13 årig skoleelev på Vigerslev Allé Skole. Heller ikke denne sag er helt, som den blev fremstillet i avisen. Ofret kendte igen de to gerningsmænd, og historien er langt fra så ensidig, som BT gerne ville gøre den til. Det er i det hele taget meget svært at finde eksempler på 1) meningsløs vold mod sagesløse, som det desværre er tilfældet nogle gange i Indre By, og 2) der er ikke nogen decideret bandevirksomhed blandt unge i Valby. Ifølge politiets rapport om gadebander betegnes en bande som: en gruppe af børn og/eller unge, der på gadeplan udøver kriminalitet og/eller anden uroskabende og aggressiv adfærd, og som af omgivelserne og sig selv opfattes som en gruppe. Rapporten fortsætter med: Ofte består gadebander af børn og unge af fremmed herkomst, hvor den etniske baggrund synes at være et kriterium for tilhørsforholdet til gadebanden. Men der findes også gadebander, som udelukkende består af danske børn og unge, ligesom der findes gadebander, som består af børn og unge, der finder sammen på tværs af national oprindelse. I Valby er der p.t. flere grupper af unge, som har de citerede karakteristika, men det er klart opfattelsen, at ordet bande i forbindelse med ungegrupper i Valby er misvisende. For de grupper, der pr. definition bliver betegnet som bander, er reelt kun en lille flok drenge omgivet af en større flok medløbere, som desværre tiltrækker sig meget negativ opmærksomhed. 1.3 Den hårde kerne af unge Det vi står overfor, er derimod flere mindre grupperinger, som desværre (utilsigtet) nogle gange ender i mediernes søgelys. De mest fremtrædende af Valbys socialt belastede områder i 2003/2004 har været de almene boligområder ved Vigerslev, Lykkebo og Akacieparken. Alle områder, som er kendetegnet ved relativt store grupper af unge, som enten er i kontakt med politiet, er i fare for at komme det eller bare er i politiets søgelys. Helt konkret er der tale om ca drenge i aldersgruppen år fra de tre områder, der skaber det meste af postyret. Men det skal med det samme siges, at det ikke er alle drenge, der er egentligt utilpassede. I stort set alle sådanne drengegrupper, som desværre oftere og oftere betegnes som 6

10 bander, er der nemlig oftest tale om en drengegruppe på 10, men hvoraf der er en hård kerne på 3-4 unge og med de andre som perifere medløbere. Det er den hårde kerne, der med sin ekstremt atypiske karakter, går hen og bliver toneangivende og derfor også problematisk for resten af nærmiljøet. At det forholder sig sådan kan ses ved, at Vigerslev Allé Skole, som med sine 421 elever er en forholdsvis stor skole, i 2003/2004 primært havde problemer med ca. 3-4 drenge. Der er med andre ord tale om en procent af deciderede ballademagere blandt skolens samlede elevtal og området omkring Vigerslev generelt. Hvad angår de to øvrige kvarterer, Lykkebo og Akacieparken er det reelt det samme mønster, der gør sig gældende. Også her er der tale om grupper på 10 drenge, men hvor det kun er 3-4, der decideret er utilpassede. Selvom den hårde kerne i hver gruppe kun udgøres af 3-4 drenge, er medløberne hele tiden i fare for også at blive en del af den egentlige gruppe. De stopklodser, medløberne har i forhold til den hårde kerne, kan og vil med tiden udviskes, hvis ikke de bliver forhindret i det af hjemmet, de sociale myndigheder, skolen m.v. For Vigerslev-området kan det således meget klart og tydeligt ses, hvordan den præventive indsats har virket. En indsats, som først og fremmest har været funderet i og omkring Spejderhytteprojektet (nu kaldet Væksthytten). Først har der været tale om et samarbejde mellem Børnefamilieteamet og den lokale klub, August Wimmersvej, samt med støtte fra skolen, SSP, Københavnerteamet og andre, og siden januar 2005 af Lokalcentret alene. 1.4 De unge og de sociale problemer At der ikke direkte er tale om bander, skal ikke forstås på den måde, at der ingen problemer er i Valby. Det er der. Baggrunden for denne undersøgelse er det stigende antal store, tidskrævende og alvorlige sager, som efterhånden vælter ind dagligt til Børnefamilieteamet i Valby. Alle lader til at være enige om, at der er ved at blive for mange sager og herved også for lidt tid til at tage sig af dem. Og der er vel og mærke tale om tunge sager, der omhandler unge med hashmisbrug i en tidlig alder, kriminalitet, omsorgssvigt og meget sparsom skolegang og skolefærdigheder. Alle er enige om, at der er ved at opstå et mønster i ungekulturen i Valby. Et mønster, som forstærkes af de unge selv gennem forherligelse og dyrkelse af de negative sider blandt visse unge ledertyper eller alfahanner. Endvidere virker det ikke, som om de eksisterende behandlingstilbud har den ønskede virkning: De eksisterende døgninstitutioner, skoler og praktikpladser er simpelthen ikke gearet til at kunne håndtere de forhåndenværen- 7

11 de samt kommende ungeproblemer. Tit og ofte må de modtagende instanser melde ud, at det pågældende barn er for tung til, at de kan tage imod. Et signal, der ganske klart og tydeligt viser alvoren i den nuværende og højst sandsynlig fremtidige situation. Det er som sagt på grund af stor bekymring for de unges sociale problemer og det forhold, at ovenstående tendenser ikke lader sig knække i den nærmeste fremtid, at denne rapport bliver skrevet. Ud fra egne og øvrige kollegers betragtninger i Børneteamet er den nuværende situation kun en forsmag på, hvad de næste par år kan (og højst sandsynligt vil) byde på. 1.5 De unges sociale problemer i boligområderne Ved at se på, hvilke sager der er tale om, og hvor de kommer fra, kan denne undersøgelse give et nogenlunde billede af, hvilke problemer der er, og hvor de kan forventes at optræde i den nærmeste fremtid. Ved at dykke ned og undersøge de tre særligt udsatte områder i Valby Vigerslev-området, Akacieparken og Lykkebo er der to iøjnefaldende temaer, der går igen: Nemlig de unges hashmisbrug og de deraf følgende problemer med loven. Vigerslev-området består af flere bebyggelser, hvor boligerne er karakteriseret ved mindre lejligheder med lave huslejer, men med væsentlige mangler. Mange af boligerne har fx stadig ikke bad. Området er kendt for mange familier på overførselsindkomster, mange stofmisbrugere og sælgere, alkoholproblemer og ressourcesvage indvandrerfamilier. De fysiske rammer påvirker børnene i området og i stedet for at blive stimuleret positivt, bliver de konfronteret med al slags dårligdomme i deres hverdag. Der er en forholdsvis stor gruppe kriminelle og kriminalitetstruede unge. Det er opfattelsen, at området ikke oplever stigende problemer, men problemerne er blevet tungere. En af bekymringerne er det stigende antal unge hashbrugere i området også blandt børn helt ned til 12 års alderen. Ud over at hashforbruget og dets omfang er alarmerende, er det mindst lige så alarmerende, at hashforbruget er tæt forbundet med kriminalitet. Akacieparken er kendetegnet som et af Valbys mere belastede og omtalte kvarterer. Mens der i hele Valby er ca indvandrere eller efterkommere svarende til 10 % af den samlede befolkning, er det næsten det omvendte tal, der gælder for Akacieparken. Mens den gennemsnitlige husstørrelse i Valby er på 3,7, er dette tal næsten dobbelt så stort for mange af husstandene i Akacieparken. Akacieparken er et meget kompakt kvarter, og denne kompakthed forstærkes gennem kvarterets fysiske beliggenhed i udkanten af Valby. Akaciepar- 8

12 ken har efterhånden ry for at være noget særligt i Valby, og blandt mange, især drengegrupperinger i Valby, er der nærmest en følelse af, at dem fra Akacieparken er dem, de andre ikke vil lege med. Et af de største problemer for de unge i Akacieparken er det, som betegnes som kulturracismen de enkelte etniske grupperinger imellem. En stor del af den til tider negative stemning i kvarteret skyldes ofte familiesladder og rygtespredning blandt de forskellige etniske forældregrupper. Konflikter, som desværre i svære tilfælde bliver overtaget af de unge. Men den måske største vanskelighed med at arbejde med de mest synlige af områdets unge er det store hashmisbrug, som ligger tungt over området. En stor del af de unge har været eller er i fare for at komme i en eller anden form for negativ kontakt med politiet. Et andet bekymrende aspekt ved især de større drenges hashmisbrug er, at det kan have en smittende effekt på de yngre drenge den såkaldte lillebrorgruppe. Området er karakteriseret ved nogle af de mest ressourcesvage familier overhovedet. Mange børn i klubberne er på indtægtsbaserede fripladser, og for nogle af de svageste familier som de somaliske, gælder det, at op mod 80 % af børnene kommer fra skilsmissehjem, hvor der kun er en enlig mor til at tage sig af op til 8 børn. De somaliske familier illustrerer i det hele taget ganske tydeligt de svære sociale problemstillinger, der findes i området, og fortæller også meget om den opgave, der højst sandsynligt venter alle involverede parter i området. Lykkebo dækker over området mellem den nye S-togstation Vigerslev og Vigerslevvej, afgrænset af henholdsvis Folehaven og villakvartererne. Betegnelsen Lykkebo skyldes, at det er omkring Lykkebo Skole og Lykkebo Ungdomsklub, at langt størstedelen af børn og unge er samlet. Områdets børn og unge har det seneste års tid været meget synlige i en negativ forstand, idet der er kommet indberetninger fra såvel skole, klub og politiet i forbindelse med områdets unge. Distriktsskolen, Lykkebo Skole med 550 elever (hvoraf % er tosprogede) er en hårdt belastet skole i den forstand, at en stor del af elevernes familier er socialt belastede: De kæmper med misbrug og arbejdsløshed, og ofte består familierne af enlige mødre. Den altoverskyggende grund til bekymring er det markante hashmisbrug blandt eleverne (hvorved forstås elever, som ryger 3-4 gange om ugen og har et misbrug, der i sig selv bunder i elevernes hjemlige forhold). Skolens dystre billede af områdets børn og unge både underbygges og forstærkes af fritids- og ungdomsklubben Lykkebo. Klubben har i alt 80 medlemmer, hvoraf ca. 40 er medlemmer i ungdomsklubben. Der er primært 9

13 tale om unge med dansk baggrund (kun 5 af klubbens medlemmer har anden etnisk baggrund), og i modsætning til eksempelvis Vigerslev og Akacieparken er det danske unge, der er de toneangivende utilpassede i Lykkebo-området. Det, man står overfor i Lykkebo-området med hensyn til de mest toneangivende problembørn og unge, er den negative sociale arv. Området har i mange år været kendt for netop ovenstående sociale problemer, og det lader ikke til, at denne cirkel er ved at brydes. Problemerne eskalerer i dag, fordi drengene nu er i et miljø, som ud over at være kendetegnet ved dårligt stillede familier med stor arbejdsløshed og misbrugsproblemer er stærkt belastet af hash. 1.6 Belastede boligområder og ressourcesvage familier De problemer, som kendetegner de unge i boligområderne, bekræftes af det sagsmateriale fra Børnefamilieteamet, som indgår i denne undersøgelsen Ud fra denne undersøgelse fremgår det, at børn og unge i boligområderne Vigerslev, Akacieparken og Lykkebo har 85 % risiko for at komme på kant med loven. En risiko, der kommer sig af, at 70 % af de selv samme unge også har et hashmisbrug! På tværs af boligområderne viser der sig følgende fællestræk. De virkeligt massive og opmærksomhedskrævende sager er alle fra nogle traditionelt set belastede boligområder og ressourcesvage familier, og familierne i de pågældende områder har ingen udsigt til, at de ved egne ressource alene kan komme ud af dette dystre mønster. Problemerne i områderne er de seneste år blevet mere synlige og mere krævende ved, at mange af de nye sager nu kommer fra familier med etnisk baggrund, men det ændrer ikke ved det forhold, at der er tale om områder, der altid har været kendetegnet ved store sociale problemer. Som undersøgelsen viser, er problemerne stort set ens for de berørte børn og unge. I Vigerslev, Lykkebo og Akacieparken er det ikke den etniske baggrund, der afgør karakteren eller omfanget af de unges sociale problemer. I disse områder er risikoen for, at et barn eller en ung bliver kriminalitetstruet, hashmisbrugende eller psykisk dårlig den samme dårlige fysiske rammer og ressourcesvage familier. For børn og unge i Valbys større belastede områder er der tale om en eskalering af de i forvejen eksisterende sociale problemer, der traditionelt set er forbundet med netop disse områder og de beboere, der udgør befolkningen i de selv samme områder. Det er kendetegnende for de unge, at de er skils- 10

14 missebørn, der bor alene med deres mødre, har forældre med misbrugsproblemer (både alkohol og hash), og at mange af forældrene er arbejdsløse eller har et arbejde, der er kendetegnet ved skiftende småjob eller sort arbejde. 1.7 De fremtidige problemer Skoler og fritids- og ungdomsklubber melder alle ud, at der i langt højere grad skal satses på de årige, end det er tilfældet i dag. En problemstilling som er væsentlig, ikke mindst på baggrund af, at de problemer, som afspejler sig i boligområderne i Valby, kendetegner en tendens i mange boligområder. Der går efterhånden ikke en dag uden, at aviser eller tv har endnu en bekymrende og deprimerende historie om unge, der hærger, stofmisbruger, stjæler, røver eller stikker med kniv. Og der går ikke en dag uden, at forskellige politikere tordner op om, at nu må det være nok og, at der skal tages hånd om problemerne hurtigst muligt. Hvis man bruger denne undersøgelses konklusioner som målestok for, hvor de sociale problemer kan tænkes at optræde, vil det være oplagt allerede nu at fokusere på områder som fx Sjælør og Folehaven. Der er den samme demografiske sammensætning som i Lykkebo, Akacieparken og Vigerslev, og endelig hører disse områder også til de traditionelt set belastede områder. At der så har været forholdsvis roligt i de senere år, bør ikke lulle nogen ind i en falsk sikkerhed. At tale om overfokusering af de 3 behandlede områder er i det hele taget misvisende. Gennem hele 2003/2004 har det været unge fra især Vigerslev, Lykkebo og Akacieparken, som har været mest synlige. Det er herfra de fleste indberetninger er modtaget fra politiet. Det er unge herfra, der oftest har været retssager omkring, og det er unge fra disse områder, som oftest bliver omtalt af SSP. Men når det er sagt, skal det naturligvis holdes for øje, at der vitterlig også er problemer, og at der i den kommende tid kan komme endnu flere problemer fra andre belastede områder i Valby. Her tænkes især på boligområderne ved Sjælør Station og helt op til Valbygårdsvej. For på trods af, at der har været overraskende få indberetninger og meldinger fra AKB- og AABbebyggelserne omkring Sjælør Station, skal denne overraskende stilhed ses i lyset af, at den næste gruppe af eksempelvis kriminalitetstruede unge først er ved at blive teenagere i netop de kommende år. I SSPs årsplan for 2005 nævnes området omkring Sjælør Boulevard da også i forbindelse med ungegrupper, der er engageret i småkriminalitet i form af tyverier, indbrud, trusler, vold og røverier. For Folehave-området har SSP de samme bekymringer, og ud fra Børnefamilieteamets observationer kan disse tendenser til en vis grad også spores i 11

15 forhold til børn og unge på såvel Lukretiavej som Valbygårdsvej. Og dette bringer diskussionen ind på et andet centralt område, hvad angår en kortlægning eller undersøgelse af ungekulturen i Valby; nemlig at ungeproblemerne er utrolig mobile, og at de hele tiden flytter sig. 1.8 Hvem har ansvaret? Men hvad der derimod ikke er mobilt eller foranderligt, er det forhold, at der i dag for de traditionelt set større belastede områder er en stor risiko for, at hash og kriminalitetstrusler stiger i takt med årgangen af unge. Det er det, der ses i netop Vigerslev, Lykkebo og Akacieparken. For at imødekomme denne udvikling er man nødt til at tilrettelægge en boligsocial indsats, og her er spørgsmålet, hvad Børnefamilieteamet kan gøre? Hvor meget er skolernes ansvar, og hvor meget er familiernes ansvar og i hvilket omfang? I denne forbindelse peger undersøgelsen på boligområderne og familien som de to væsentligste faktorer, Det er disse forhold, som skaber rammerne og former de pågældende børn og unge, og det er ikke mindst her, der skal ske ændringer. 12

16 2 Valby: Hovedstadens landsby 2.1 Valby den næststørste bydel Med sine indbyggere er Valby den næststørste bydel i Københavns Kommune. Et tal, der svarer til ca. 9 % af kommunens samlede befolkning. Ifølge befolkningsprognoser vil tallet vokse med ca. 5 % frem til 2015 til ca Hvad der er særligt interessant for Børnefamilieteamet i denne sammenhæng er, at meget af denne stigning vil finde sted i aldersgruppen 0-18 år. En aldersgruppe, der i forvejen er forholdsvis stor med ca børn og unge. Det er ikke kun befolkningsmæssigt, at Valby er en stor bydel. Også arealmæssigt er byen stor. Som følge heraf er Valby opdelt i en række adskilte områder eller kvarterer. Den fysiske inddeling/afgrænsning er af stor betydning for en kortlægning af ungesamfundet i Valby: De velkendte og omtalte ungeproblemer har ikke overraskende ofte direkte sammenhæng med kvaliteten af såvel boligområderne som de boliger, der udgør det pågældende boligområde. Ifølge OECD måles levevilkår objektivt som individets rådighed over ressourcer, goder eller udsathed for onder. Heri rummes både materielle og immaterielle forhold. Levevilkårsbetragtningen er relevant, når man skal analysere forholdene i Valby og de ungeproblemer, der manifesterer sig i øjeblikket. I stort set alle de belastede boligkvarterer ser vi en stor overvægt af ressourcesvage familier, hvoraf mange er på overførselsindkomster. Familiernes manglende ressourcer er desværre ofte baggrunden for, at disse familier har svært ved alene at hjælpe deres børn videre. Sammenhængen med boligkvartererne viser sig på den måde, at man nærmest kan anvende kvarterernes og boligernes kvalitet som indikator for, hvor levekårsproblemerne og de ressourcesvage familier optræder, i hvilken grad de optræder, og hvad vi kan forvente af problemer i den nærmeste fremtid. I det følgende vil vi belyse de sociale problemstillinger i boligkvartererne med henblik på de unge og deres sociale problemer. 2.2 De forskellige kvarterer Valby er som sagt en stor bydel med tilsvarende store boligkvarterer. Der er boliger i Valby, hvoraf er almene boliger, er andelsbo- 13

17 liger, og er private boliger. 36 % af disse lejligheder har en størrelse på mellem 60-80m 2, og 34 % er større end 80m 2. Eftersom de mest fremtrædende af Valbys områder/kvarterer er almene boligbyggerier, vil der i det følgende blive fokuseret på disse almene boligområder. En interessant observation i den forbindelse er, at det procentvise største antal børn og unge i Valby i et specifikt område ikke findes i de almene områder, men i villakvarteret placeret i området omkring Vigerslevvej og Hanssted Skole, som huser 11 % af Valbys børn og unge. De fleste almene boliger findes i Folehavekvarteret (950 boliger). Herefter følger Hornemanns/Vigerslev Vænge, som ofte bliver benævnt som Lykkebo (600 boliger), Carl Th. Dreyersvej bedre kendt som Akacieparken (ca. 400) og Høffdingsvej, som her har fået betegnelsen Vigerslev (ca. 400). Alle områder er socialt belastede områder med omfattende problemer blandt de unge. De mest fremtrædende af Valbys socialt belastede områder er p.t. de almene boligområder ved Lykkebo, Vigerslev og Akacieparken. Disse tre områder er kendetegnet ved relativt store grupper af kriminalitetstruede unge; dvs. unge, som enten er i kontakt med politiet, er i fare for at komme det eller bare er i politiets søgelys. Men ud over de ovennævnte tre områder er der også andre belastede eller potentielt belastede områder såsom Lukretiavej, Valbygårdsvej og Sjælør/- Carl Jacobsensvej. Men fordi de fleste af sagerne det seneste år er fra de tre ovenstående områder (se nedenfor), er det disse, som vil blive fremhævet og behandlet i dybden. For at give et uddybende og ikke mindst udtømmende billede af den aktuelle situation i de pågældende områder er der valgt at fokusere på informationer fra de lokale skoler, klubber, boligsociale indsatser og ikke mindst fra Børnefamilieteamets observationer. Informationer og observationer, som er indhentet gennem interview med de professionelle folk, der arbejder i områderne. Det er interessant at sammenholde disse oplysninger med de sager, Børneteamet har fra de pågældende områder. Eftersom jeg selv har arbejdet i en årrække i fritids- og ungdomsklubben August Wimmersvej og efterfølgende i Væksthytten, der ligger i hjertet af Vigerslev, vil jeg begynde her. 2.3 Vigerslev Der har i den seneste tid været meget fokus på Høffdingsvej og den tilstødende gade Wilhelm Thomsens Allé, dvs. Vigerslev-området. Kvarteret består af flere større bebyggelser opført i henholdsvis 1933 og Med hensyn til boligernes stand er der tale om mindre lejligheder med lave huslejer, men med væsentlige mangler. Mange af boligerne har fx stadig ikke bad. 14

18 Området er kendt for mange familier på overførselsindkomster, mange stofmisbrugere og sælgere, familier med store alkoholproblemer, enlige mødre uden arbejde, ressourcesvage indvandrerfamilier og en forholdsvis stor gruppe af kriminelle og kriminalitetstruede unge. En af denne kortlægnings teser er, at ovenstående sociale problemer i næsten alle tilfælde har en direkte sammenhæng med kvarterets generelle fysiske rammer, der omgiver og udgør kvarteret, og her er Vigerslev-området næsten et mønstereksempel. For udover, at boligerne er af meget dårlig kvalitet, er der ikke mange fritidstilbud til de unge. På trods af, at boligbyggeriet er inddelt i karréer med tilhørende gårdmiljøer, indeholder disse gårdmiljøer ingen nævneværdige fritidstilbud til børn og unge. De to fodboldbaner, der ligger i kvarteret, tilhører fritidshjemmet på Vilhelm Thomsens Allé og fritids- og ungdomsklubben August Wimmersvej, som dog efter lukketid bliver benyttet af kvarterets børn og unge. Et andet foruroligende aspekt ved de fysiske rammer er, at børnene i stedet for at blive positivt stimuleret af deres nærområde, i stedet bliver konfronteret med al slags dårligdomme i deres hverdag. Kvarterets mange alkoholikere, stofmisbrugere og pushere er således på gaden fra tidlig morgen til sent ud på aftenen, og grundet de dårlige (læs snævre) boligforhold gælder dette også børnene. Reelt er der kun et åndehul i området for børnene og det er fritids- og ungdomsklubben August Wimmersvej. Fritids- og ungdomsklubben August Wimmersvejs medlemmer giver et meget repræsentativt billede af børn og unges kår og situation i området. Fordi klubben er placeret midt imellem de to gader, henholdsvis Høffdingsvej og Vilhelm Thomsens Allé, er mange af klubbens medlemmer også herfra. Af fritidsklubbens 100 medlemmer har 58 børn delvis eller fuld friplads, hvoraf langt hovedparten er fra nærområdet. Det skal i denne forbindelse nævnes, at der ikke er tale om så meget som én pædagogisk friplads, som også er en dispensationsgrund. Fripladserne skyldes derfor udelukkende, at forældrene som regel er på overførselsindkomster. Men selvom man herved kunne foranlediges til at opfatte børnenes problemer udelukkende fra en økonomisk vinkel, giver afdelingsleder Flemming Schrøder alligevel udtryk for, at mange af de 58 fripladser ligeså vel kunne være givet udfra (sociale) pædagogiske vinkler 1. Ifølge Flemming Schrøder er problemernes sociale karakter i dag ikke større end for 10 år siden. I stedet er problemernes omfang blevet mere synligt, især i kraft af Væksthytte-projektet. Dette hænger sammen med, at mange af de børn, der er sværest belastede, tidligere ikke blev set af pædagogerne, 1 Interview med afdelingsleder F. Schrøder, december

19 da de ikke kom i klubben. Børn, som pga. det gratis og på mange måder mere rummelige Væksthyttetilbud, er nu mere i de professionelles søgelys. Men selvom problemernes omfang ikke er stigende, så virker det alligevel som om, at der er blevet flere børn og unge at bekymre sig om. I denne forbindelse hæfter Flemming Schrøder sig ved, at hvad angår indsatsen, bliver de offentlige aktører nødt til at lægge vægt på en langt tidligere indsats bare for at bevare status quo. Selvom Vigerslev Allé Skole med sine 421 elever fra klasse er en stor skole, og langt hovedparten af eleverne bor på enten Høffdingsvej eller Vilhelm Thomsens Allé, mener heller ikke skolen, at problemerne med de unge er stigende. Men det, som skolen derimod hæfter sig ved, er, at der nu generelt blandt forældrene stilles højere krav til såvel de faglige som sociale sider i skolen. Forældre reagerer tidligere og oftere på andre problembørn og ser oftere andre problembørn. Det betyder, at mange af de velfungerende børn bliver taget ud og efterlader derved skolen med en andelsmæssig større gruppe svage børn. Skolen erkender, at der er sket visse bekymrende ændringer i børnenes adfærd og sprog de senere år. Især de tosprogede udviser mindre respekt i deres adfærd over for såvel skolen som andre elever. De tosprogede drenge grupperer sig mere og definerer sig udfra deres anderledeshed i forhold til de øvrige elever. En tendens, som endvidere kan spores tidligere og tidligere, og ifølge skolen er der generelt langt flere problemer blandt de yngre elever, hvor skolen meget tidligt begynder at blive uinteressant. Det betyder, at skolen i sidste ende står med en potentiel stor gruppe uden nogen ambitioner med hensyn til skolegang og uddannelse 2. I denne forbindelse medtages en skrivelse fra Vigerslev Allé Skole fra d (skrevet af studievejleder Ingrid Lerche), som kort og præcist opsummerer de problemer, skolen står over for. Ingrid Lerche skriver som følger: En stor del af børnene i indskolingen bh.kl., 1. og 2. klasse er meget urolige, udadvendte og aggressive med lav tolerance over for hinanden. Det er i indskolingen, at skolen har de største adfærdsproblemer, og der bruges mange ressourcer på at afhjælpe sociale problemer og få et godt forældresamarbejde i gang. Det virker som om, det handicap en svag social baggrund, en del af eleverne kommer med, når de begynder i skolen, aftager op gennem skoleforløbet for derefter at blive synligt igen i forbindelse med udskolingen. 2 Interview med studievejleder Ingrid Lerche. 16

20 Det er karakteristisk for disse børn og unge, at de har svært ved at få fodfæste i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Der er i deres familier ingen traditioner for uddannelse, og deres netværk/forbindelser til uddannelse og arbejde er sparsomt eller slet ikke til stede. Typisk vil disse unge begynde på første del af en faglig uddannelse på en teknisk skole eller en handelsskole for derefter at falde fra efter ½-1 år, enten fordi skolen virker for uoverskuelig, eller fordi det er svært at finde praktikplads. I modsætning til andre unge er disse unge vanskelige at motivere til uddannelse på grund af manglende tradition og opbakning fra hjemmet. I de senere år har skolen fået en del tosprogede elever, de udgør for øjeblikket 26 % af elevtallet. Desværre er en del af disse bosat i det socialt belastede boligområde, og det præger især de tosprogede drenge, som har overtaget områdets normer og derved udviser samme adfærd som de danske elever fra dette boligområde. Med hensyn til spørgsmålet om kriminalitet, mener skolen, at problembørnene først og fremmest er udefra kommende. Dvs. der er ikke tale om børn, der gennem hele deres skolegang har gået på Vigerslev Allé Skole, men er overflyttet fra andre skoler. Og grundet de i forvejen belastede og kriminalitetstruede børn har skolen ikke ressourcer nok til også at håndtere de nyankomne problembørn. Selvom skolen således mener, at problemerne ikke er stigende, giver den meget tydeligt udtryk for en bekymring om, at denne situation meget vel kan ændre sig drastisk og hurtigt, såfremt der ikke bliver fokuseret på den yngre generation. En anden bekymrende udvikling i området, som skolen og klubben deler, er det stigende antal unge hashmisbrugere. Det er et gennemgående træk for områdets børn og unge helt ned til 12 års alderen, at der bliver røget meget hash. Både i weekenderne og i hverdagene. Selvom området traditionelt set er kendt for meget hashsalg, kan der nu spores en tendens til, at det snarere er reglen end undtagelsen, at områdets større børn og unge ryger eller eksperimenterer med hash. Det er en påstand, som kommer fra bl.a. mit eget arbejde i Væksthytten, hvor jeg har erfaret, at børn og unge, næsten uden undtagelse, har et decideret hashmisbrug, hvor de ryger op til flere gange om ugen. Ud over at hashmisbruget og dets omfang er alarmerende (se nedenfor), er det mindst lige så alarmerende, at hashmisbruget ofte er tæt forbundet med kriminalitet. De to tendenser går næsten hånd i hånd. Fordi der reelt er tale om børn med hashmisbrug, dækkes det dyre hashmisbrug ofte gennem kriminalitet såsom indbrud, tyverier og i værste fald gaderøverier. Begge påstande, som vil blive belyst i analysen af arbejdsmaterialet og ved at sammenholde disse påstande med den information, vi har fra eksempelvis Akacieparken. 17