Aarhus byrådsmøde onsdag 29. april Sag 5: Indstilling om regnskab 2014

Transkript

1 Sag 5: Indstilling om regnskab 2014 Klokken den er blevet 19 og vi er klar til at genoptage byrådsmødet, så mens byrådsmedlemmerne indfinder sig på deres pladser og indstiller snakken, så kan vi komme i gang med dagsordenen igen. Vi er nået til sag nummer 5 på byrådets dagsorden, som er indstilling om regnskab Og der skal jeg bede om indtegnede under Hans Halvorsen, Socialdemokraterne. Værsgo. Hans Halvorsen (S): Tak for det. Vi har med den her indstilling at gøre med kommunens regnskab for 2014, og jeg kan på vegne af Socialdemokratisk byrådsgruppe siger, at vi umiddelbart kan støtte indstillingen. Også med den bemærkning, at vi også kan støtte, at 19 bliver sendt bliver til fornyet høring, det påvirker sådan set ikke vores indstilling til det samlede regnskab. Regnskabet viser jo, og jeg synes faktisk det er et flot regnskab, at det viser et overskud på 157 millioner kroner. Budgettet sagde 164 millioner kroner, og med de tal, vi opererer med her i Aarhus, så må jeg sige, at det er meget, meget tæt på det budgetterede. Jeg synes også at vi kan notere, at der i regnskabet opereres med mindre udgifter på driften på 407 millioner kroner, om end de bliver opvejet af merudgifter på anlægsområdet på 403 millioner kroner. Jeg synes også, det er værd at hæfte sig ved, at regnskabet forbedrer vores egenkapital med cirka 80 millioner kroner, så også det bærer i den rigtige retning. Og det er værd at hæfte sig ved, at med den måde vi opgør egenkapitalen på nu med den nye regnskabspraksis, så har kommunen faktisk en positiv egenkapital på 17,5 milliard kroner, som jeg også synes at det er værd at hæfte sig ved. Endelig vil jeg sige, at vi har haft en rigtig god drøftelse i Økonomiudvalget omkring regnskabet for 2014, inden den blev oversendt til byrådets behandling. Det kan da godt være, at vi skal tage en ny omgang, det må vi jo høre i de kommende ordførerrunder, en ny omgang i Økonomiudvalget. Socialdemokraterne har ikke behov for det, som sagt indledningsvist så kan vi umiddelbart tiltræde indstillingen. Så er det Gert Bjerregaard, Venstre. Gert Bjerregaard (V): Ja tak. Jo men skulle vi starte med det positivt, så overordnet set har man jo ramt det man forventede: 157 millioner cirka i overskud i forhold til det budgetterede, lidt mindre godt nok, 164 millioner. Vi har været forbi de udfordringer, jeg forstår magistraten har peget på, og det glæder os selvfølgelig i Venstre, at borgmesteren har lyttet på de overordnede bekymringer, der har været i forhold til køb og salg af de arealer, selv de mindre restarealer, og der nu er sendt til udtalelse i forskellige magistratsafdelinger. Det kunne jo selvfølgelig have været gjort først, så vi kunne have behandlet regnskabet under et. Nuvel, nu forstår jeg, at byrådet møder det senere, og nu tager vi så den her del af sagen, som er lagt frem på byrådets bord i aften. Jeg kan sige, at Venstre ønsker at få sagen sendt i Økonomiudvalget. I Venstre mener vi, at der er en række af de her beslutninger, der ikke direkte har med regnskabet at gøre, men som alligevel har sneget sig ind i regnskabet. For os at se, der skal det være mere tydeligt i forhold til det niveau af beslutninger at der skal

2 træffes i regnskabet. Og vi synes faktisk ikke, at det er i orden, at der er en række punkter, som vi behandler i regnskabet, som vi mener er budgetforligsstof. Jeg har nævnt den del omkring restarealerne, der har borgmesteren kvitteret for, at det nu bliver sendt til udtalelse i magistratsafdelingerne. Men også investeringsmodeller vedrørende mellemkommunal betaling, bevillingen af ekstra medarbejdere til magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse. Det mener vi måske heller ikke skulle have været en regnskabsbeslutning, vi træffer her i aften. Lige sådan synes vi, at forslaget omkring en permanentgørelse af de investeringsmodeller der er på sygedagpengeområdet. Det synes vi er budgetforligsstof og ikke en regnskabsaflæggelse og beslutning i forhold til det. Og lige sådan i forhold til permanentgørelse af kontrolgrupper i forhold til magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice, burde det ikke også være budgetforligsstof? Tilretning af model for regulering af vintertjeneste, burde det ikke også være budgetforligsstof? Det mener vi i Venstre, vi synes, at det er en uskik, at der bliver sneget flere ting ind i regnskabet, som ikke bør være her. Derimod synes vi, at det skal lægges frem i budgetforligskredsen, sådan at partierne åbent kan gå ind i drøftelse om, hvordan mener man, at det er gået i forhold til de pågående ting, men også hvordan er retningen fremadrettet. Derfor ønsker vi at diskutere de principper i Økonomiudvalget. Vi ønsker også på de pågældende områder, jeg har nævnt her, og få en mere tydelig gennemgang af de områder - om at det ikke skal løftes ud og rettes hen til budgetforligspartierne? Lige sådan vil jeg følge op med nogle ekstra spørgsmål, der også ligger på samme linje i forhold til det nævnte. Så er det Jette Jensen, Enhedslisten / De Rød-Grønne. Jette Jensen (EL): Nogle, eller to af de punkter vi gerne vil tage fat i handler om noget af det samme, som Venstres ordfører har været inde på. Vi er glade for, at ad punktet 19, det der handler om provenuet for salg af mindre restarealer, at det nu er til udtalelse i magistratsafdelingerne. Vi synes faktisk ikke, at det er et punkt, der hører hjemme i en regnskabsaflæggelse. Det gør, at vi kommer til at træffe rigtig, rigtig mange beslutninger i forbindelse med regnskabsaflæggelsen, som godt kan gå hen og gemme sig lidt bag hinanden. Vi synes faktisk, at det vil være rigtigst, hvis vi træffer beslutningerne, kan man sige både med åbne øjne og med de dagsordenspunkter det i givet fald så skulle høre under, frem for at gøre det under en indstilling om regnskab. På samme måde måske med den næste, som er ad 14, den handler om takstnedsættelser på hele dagsinstitutions- og SFO-området. Som udgangspunkt er vi gevaldigt glade for takstnedsættelser, den her er så en af de mindre af slagsen ganske vist, vi havde gerne set nogle lidt større takstnedsættelser. Men det vi godt lige ved hæfte os ved her, det er selvfølgelig for det første, at baggrunden for takstnedsættelserne jo er en noget kedelig baggrund. Det handler faktisk om, at de offentlige ansattes organisationer ikke har været gode nok, kan vi se, til at kæmpe nogle ordentlige overenskomster igennem for de offentlige ansatte, så det der var budgetteret med, det har de altså ikke formået at kæmpe hjem. Og det betyder, at der stå er ekstra penge i Aarhus kommune, men det betyder jo samtidigt at samtlige ansatte i Aarhus kommune jo åbenbart ikke får helt som Kommunernes Landsforening mener, at de har fortjent.

3 Og så kommer vi så til det, som handler om takstændringerne. Vi synes som sagt, det er positivt med takstnedsættelser, men vi tænker altså det kunne have været en god ide, om rådmanden havde drøftet det her med sit udvalg. Det kunne jo være, der var andre ting at pege på, det kunne jo være, at der var andre forslag eller gode ideer i udvalget. Det kommer lidt som en bombe for udvalget, at det får man fremlagt i forbindelse med aflæggelse af regnskab. Spørgsmålet er for os at se, om det er sådan noget, der hører hjemme i en regnskabsaflæggelse? Så er det Knud N. Mathiesen, Dansk Folkeparti. Knud N. Mathiesen (DF): Vi kan også tilslutte os indstillingen, men som alle kan se har vi sendt et ændringsforslag, og det har vi ud fra den betragtning, at vi kan se i regnskabet, at der er et rimelig stort overskud i socialforvaltningen omkring 102 millioner. Og det er ikke nogen hemmelighed, at vi har haft stor fokus på handicapområdet, og derfor smerter de selvfølgelig også igen og igen, at der ikke er styr på butikken. Et underskud på 40 millioner kroner, det synes vi er voldsomt, og vi synes, det er trælst, og vi synes også, at det er uacceptabelt. Jeg synes, det er på tide, at rådmanden får styr på butikken, men vi ved godt, at det tager tid. Derfor foreslår vi rådmanden denne sidste gang at betale underskuddet på voksenhandicapområdet ved at bruge opsparingen i rådmandens egen butik. Så en kraftig opfordring til, at der kommer styr på det område, det kan vi selvfølgelig ikke fortsætte på den her måde. Så det håber jeg på, at der kan være tilslutning til. Og så har jeg en lille bøn til. At vi er jo ikke alle sammen regnskabsprofessorer, og vi har heller ikke sat i byrådet igennem en menneskealder, vi er trods alt nogen, der er forholdsvis nye. Når man sådan et ( ) værk som det her, hvert fald hvor man kan sige rent regnskab på 622 sider, det er som fritidspolitiker, det er voldsomt. Ydermere så er der næsten 300 A4 sider mere. Jeg vil godt ønske, at man ville, og jeg vil opfordre til, at man holder et møde omkring det her regnskab inden det går i byrådet, hvor man kan få stillet nogle spørgsmål og få nogle svar på det, som kan være vanskelige at overskue. Og læse 900 sider igennem, det bliver man nødt til at erkende, det er jo overvældende, det gør man jo ikke bare lige sådan en onsdag aften. Så derfor vil jeg opfordre til her i byrådet, at fremover der bliver der afholdt et møde. Dem som ikke mener, at man har behov for at deltage i sådan et møde, jamen det er fint nok for dem, de behøver så ikke komme. Men alle vi andre, som måske kunne have behov for det, der synes jeg, det ville være rigtig godt, at vi kunne få belyst sådan et regnskab og få stillet nogle spørgsmål, hvor vi finder de enkelte ting, som interesser os. For nu har jeg jo sat i flere dage og kigget på det her, og der er masser af ting jeg ikke kan finde. Lige nøjagtigt det omkring Socialudvalget, det er selvfølgelig nok fordi jeg sidder i Socialudvalget, at jeg ser sådan noget som det her. Ellers kan jeg hverken se hoved eller hale i 900 sider. Så hvis det var sådan, at vi kunne få lov til fremover at få indkaldt vores økonomidirektør til at få en gennemgang af regnskabet, det synes jeg vil være rigtig, rigtig godt, fordi det må også være tilfredsstillende for hele byrådet, at de 31 mennesker, der sidder her, at de har en forståelse for det. Det mener jeg er det primære, det er at vi alle sammen har forståelse for, hvordan Aarhus økonomi den hænger sammen. Men ellers så må jeg tilstå så kan vi også udmærket tilslutte os. Tak for ordet.

4 Selv tak. Så er det Thomas Medom, SF. Thomas Medom (SF): Helt grundlæggende er der en fin overordnet balance i kommunens økonomi, og det er selvfølgelig hovedbudskabet i det her. Fra SFs side der har vi nogle forskellige opmærksomhedspunkter. Først og fremmest de forskellige centrale opsparinger. Vi er jo lidt optaget af, at byrådet kommer lidt tættere på, hvad det er for nogle planer, der er for de her opsparinger, og også hvordan det er de endeligt skal bruges. Særligt må vi sige, at kommunens mindste driftsafdeling, Borgmesterens Afdeling, der har nu har en opsparing på over 100 millioner kroner, men altså også både Sundhed og Omsorg, og Børn og Unge, som ligger på over 100 millioner og 150 millioner kroner centralt synes vi det er relevant at dykke videre ned i i en udvalgsbehandling. Fordi det kan være en lille smule svært at gennemskue, hvad det er planerne er for de her opsparinger i det omfang at der er planer om det. Noget af det kan man læse ud af regnskabsbemærkningerne, men vi vil godt kunne tænke os at få skabt yderligere klarhed omkring de store beløb. Som er vi som Enhedslisten også optaget af det her med takstnedsættelser. Vi er med på, at der er en beslutning om, at på dagsinstitutionsområdet må man højest opkræve 25 procent, men i SFO og på klubområdet har vi jo ikke den samme begrænsning. Og der er det altså vores udgangspunkt, at pengene skal bruges til pædagoger og normeringer og ikke til skattelettelser. Så lægger en række forskellige gode afrapporteringer på alle mulige forskellige indsatser, og der ligger også en række justeringer af forskellige budgetmål. Vi er tilfredse med, at afrapporteringerne og også de konsekvenser der drages af dem. Det gælder blandt andet i Kultur og Borgerservice, hvor man ændrer på en del af budgetmålene, blandt andet er mere ambitiøs på besøgstallet på Moesgaard og i eksponeringen af Kulturhovedstads-projektet. Så har vi nogle særlige opmærksomhedspunkter, særligt i forhold til Sundhed og Omsorg, hvor vi jo kan se, at tilfredsheden med den praktiske hjælp er faldende, endda ret dramatisk, at medarbejdernes tid sammen med borgerne er faldet og lever langt fra op til målsætningen, og at de pårørende til plejeboligerne oplever i alt for lav grad at blive inddraget. Vi vil i hvert fald gerne have særligt opmærksomhed på de tre punkter fremadrettet for at hjælpe rådmanden med at få vendt udviklingen. Og jeg vil bare sige til ændringsforslaget fra Knud N. Mathiesen, nu tror jeg Knud Mathiesen fik sagt, at han ikke var ekspert på området, og det afspejler forslaget måske en lille smule, der er jo ikke på nogen måde tale om, at der er en central opsparing på 102 millioner kroner i MSB, ikke engang tilnærmelsesvis, der er en opsparing på på beskæftigelsesområdet, og der er altså også et etcifret millionbeløb på socialområdet. Så hvis man gjorde det her, så ville det altså være den decentrale opsparing, så vil det være de handicappede, de psykisk syge og alle mulige andres penge man gik ud og tog op af lommen. Det tænker jeg vil være rigtig, rigtig uklogt, det vil også betyde, at man vil skulle tilbagebetale både satspuljemidler og en lang, lang række andre ting. Så det er rigtig usundt, hvis byrådet begynder at forgribe sig på decentral opsparing. Og så kan jeg altså heller ikke genkende beskrivelsen af de økonomiske udfordringer på nogen af handicapområderne. Det er rigtigt, der er nogle strukturelle udfordringer, om end i en lidt anden udfordring, og det løser man altså ikke med så at bruge et engangsbeløb, som i øvrigt er nogle decentrale enheders opsparing. Det løser man jo, ja i første omgang har vi lagt en plan frem, som jeg synes på mange måder

5 faktisk er fornuftig det handler jo blandt andet om, at vi tager flere tilbud hjem, så man får et tilbud tæt på, det handler om bedre forebyggelse, det handler om mere succes med familieplejestrategi. Men det kunne jo være, at Dansk Folkeparti kan uddybe, hvad det er for nogle ting, man er uenig i på det her område. Så vil jeg sige, det handler om en prioriteringsdiskussion i sidste ende. Vi har jo foreslået, at man tilfører to gange 20 millioner til handicapområderne ved at hæve skatten med en promille, og det kommer vi også til at uddybe, hvad det vil betyde. Det her, det er symbolpolitik, og det er i øvrigt også rigtig dårlig hjemmearbejde, hvor man ikke har styr på fakta. Så er det Steen Stavnsbo, Det Konservative Folkeparti. Steen Stavnsbo (K): Tak. Ja generelt set, så er det jo positiv læsning, også positivt med et lille overskud på knap 160 millioner kroner. Og vi ser også, som Hans Halvorsen og andre, hvad skal man sige, det positive i de relativt gode nøgletal, som der fremgår af talmaterialet. Vi er ikke alle repræsenteret i Økonomiudvalget, og vi vil også, som Dansk Folkeparti var inde på, anbefale at man overvejer en model med et kort seminar, hvor alle får mulighed for at stille sine konkrete spørgsmål til regnskabet. Således især at de afledte tiltag eller fremadrettede forslag, der er listet op her, kan diskuteres og ses i en sammenhæng. Og så man blandt andet kan diskutere formålet med opsparingsopgørelsens knap 600 millioner kroner, tiltagene over for de skattefinansierede distancer på de millioner kroner i niveau, det er der hvor vi populært sagt agerer kassekredit for diverse skyldnere, afvigelserne på anlægsregnskaberne og sammenhængen over til anlægsbevillingsændringerne, og meget, meget mere. Det er både stort og komplekst materiale, og formidlingsmæssigt tror jeg vi kan gøre det bedre og mere tilgængeligt for byrådsmedlemmerne. Så vi vil gerne sende det tilbage i Økonomiudvalg med en opfordring til, at der dels laves et mere læse- og forståelsesvenligt opsummering, at der dertil knyttes en klar argumentation eller referenceramme for hver af ad punkterne 6-29, og med fordel en uddybning af alle underpunkterne under punkt 7 i indstillingen. Og så ser vi som sagt gerne en invitation til en samlet gennemgang, så byrådet er mere end bare et gummistempel. Tak. Så er det Bünyamin Simsek, Venstre. Bünyamin Simsek (V): Jeg vil gerne komme med nogle enkle kommentarer i forhold til Enhedslisten og SFs ordfører omkring regnskabet. Når Thomas Medom siger, at man hellere vil være med til at give mere personale og flere pædagoger frem for at give skattelettelser, så må jeg jo konstatere, at det er muligt, for at bruge det udtryk, at give skattelettelser samtidig med, at man kan bevare den samme kvalitet i vores pasningstilbud. Det må det her være et godt eksempel på, når nu at Thomas Medom kalder det skattelettelser. Fordi at det at vi henfører pengene tilbage til dem der har betalt, nemlig borgerne, hvor de ligger bedst, det betyder jo ikke, at vi får en dårligere kvalitet på baggrund af det. Så det må jo bevise ud fra den teori, SF har i forhold til sagen. Såfremt vi ikke gennemfører forslaget, jamen så vil det jo betyde, at der kommer en stigning i takstandelen, hvis forældrebetaling fulgte med budgettet ned. Så mit forslag det er med til at betale pengene tilbage til

6 borgerne, således at borgerne, dermed forældrene, kan betale den samme pris. Det synes jeg kun er rimeligt i forhold til at fordele pengene udover et område. Jeg ved naturligvis godt, at der et ideologisk forskel mellem Venstre og SF, i forhold til hvor pengene gør mest mulig gavn, i forhold til opgave vi har. Jeg vil meget gerne være med til at kigge på normeringer, personale, men det ved SF jo også godt, at det er jo ikke det her beløb og det der skal være med til at finansiere det. Så må vi være med til at lave en omprioritering, og det er Venstre klar til. Jeg og Venstre har i hvert fald i særdeleshed svært ved at se det fristende i bare at skulle lukke øjnene og stikke for meget opkrævet takst ind bag foret, og bruge den som vi nu lige har lyst til. Og så kan jeg også godt undre mig over, bare lidt til den generelle orientering til budgetmodeller, hvilket jo er et godt eksempel, jamen netop i det vi lægger frem her fra Børn og Unges side, der tilbagefører vi jo 29 millioner kroner tilbage, fordi vi har fået flere penge i form af budgetmodeller, end den opgave vi har til rådighed. Så det er ikke bare noget vi sådan går ud og bruger, fordi nu har vi for mange penge. Nej, de går simpelthen tilbage til der hvor de kommer fra, nemlig kommunekassen. Så jeg er ikke tilhænger af, at vi skal have brugerbetaling for enhver pris. Jeg er tilhænger af, at borgerne skal betale for den kvalitet og den service de får, og den får de fortsat også med det her forslag, hvor pengene tilbageføres til de familier og de borgere, hvor de kommer fra. Hans Halvorsen, Socialdemokraterne. Hans Halvorsen (S): Nu er sagen jo sendt til udvalg og fint nok, det havde jeg vel egentligt også forudset. Jeg vil bare sige, at jeg er lidt forundret, ikke mindst fordi det vi behandler her er regnskab for 2014, og hvordan det er kommunen har brugt pengene. Altså de penge der er givet ud af kommunekassen, det er det regnskab, vi behandler her. Derfor er jeg lidt forundret over at høre bemærkningerne fra Gert Bjerregaard om budgetforligsstof, og vi nu lige pludselig i Økonomiudvalget og i forbindelse med en regnskabsaflæggelse skal behandle budgetforligsstof eller ikke budgetforligsstof. Men fair nok, altså nu er der stillet en række spørgsmål, og dem tager vi selvfølgelig i Økonomiudvalget. Og så føler jeg da også trang til at sige som formand for Økonomiudvalget, jeg synes også vi skal tage en diskussion, om hvordan vi kan imødekomme forslaget fra Steen Stavnsbo fra De Konservative, kan vi lave en bedre information af byrådet omkring det her meget komplekse regnskab, som også som Knud Mathiesen siger, der er måske flere sider, og det er jo ikke for almindeligt dødelige sådan lige at sætte sig ind i på en almindelig aften. Så kan vi lave et mere populært fremstilling omkring information af regnskabet, så synes jeg selvfølgelig vi skal gøre det. Men det tager vi også en drøftelse om i Økonomiudvalget. Tak for den pæne modtagelse af regnskabet. Det er der god grund til. Altså, der er god grund til at være overordentlig tilfreds med det regnskab, der er lagt frem her. Vi rammer stort set spot on med de forudsigelser, der har været givet i forbindelse med budgetlægningen. Dog således at der under det er nogle ganske store variationer, altså et relativt stort merforbrug på anlæg og tilsvarende stort mindre forbrug på drift. Det hører med til den samlede historie. Det er jo bevidste prioriteringer, som byrådet har lavet, og ligger helt inden for rammerne af det der er mulighed for, men det er dog nogle relativt store variationer, vi arbejder

7 med, fordi det er så stort et budget vi har med at gøre. Det er et sundt regnskab. Og et regnskab som understreger, at der er en god og sikker økonomistyring i Aarhus kommune helt ud til det yderste led i vores institutioner. Og dermed er det her jo også et skulderklap til alle vores medarbejdere, der har det ansvar at sikre, at pengene passer, når man går hjem fra arbejde. Og det er tilfældet med det her regnskab. Det er rigtigt, som flere er inde på, man kan gøre det her op på en række forskellige måder, man kan anskue det fra forskellige vinkler. Det man kan sige, i forhold til det begreb vi bruger omkring vores finansielle egenkapital, der er jo en væsentlig forbedring der. Den er endnu større hvis vi kigger på sådan et lidt mere traditionelt egenkapitalbegreb, hvor vi har en meget stor forbedring, også fordi vi har investeret mere end vi har forventet, da vi startede året. Men den blivende effekt af alt det her, når vi summer det sammen, det er en forbedring på omkring 80 millioner kroner om året. Og inden man slår sig løs i forbrug af det, så vil jeg bare sige, der er relativ stor usikkerhed omkring kommunens økonomi i det fremadrettede på en række parametre. Og det gør også, at vi skal gå til det, vi står over for, når vi skal til at lægge budget, med stor varsomhed, hvis vi skal sikre, at vi kan fastholde den balance, og den, kan man sige, jævne gode udvikling, der har været i kommunes økonomi, hvor vi igennem de senere år har kunnet undgå store opbremsninger til skade for produktiviteten i vores organisation og med stor usikkerhed for medarbejdere, som man kan se i nogle tilfælde, når man går tilbage i tiden, eller kigger på andre organisationer i øjeblikket, som har nogle andre forudsætninger for at styre deres økonomi, end vi har. Så der er grund til i den grad at glæde sig over det her regnskab. Så vil jeg gerne medgive, at det er ikke nemt tilgængeligt stof, altså der er over 900 sider, hvis man tager det hele med, og det er jo et udtryk for, at vi er en kæmpe stor organisation og komplekst opbygget på alle led og kanter. Og det afføder simpelthen et behov for at beskrive det her over utroligt mange sider, for at sikre at det er dækkende, og for at sikre at man kan grave sig helt ned i allermindste detalje, hvis man har det ønske som byrådsmedlem. Mindre kan gøre det, og hvor man stadigvæk passer sit byrådsarbejde på en ordentlig måde, og jeg vil gerne tage det på mig at prøve at finde en måde, hvorpå vi kan sikre et højere grad af den rigtige information til byrådsmedlemmerne i processen op til, at vi har byrådsbehandlingen af regnskabet. Fordi det er en vigtig indstilling. Og også en indstilling hvor vi på en række punkter kigger fremad, og det er til Venstres ordfører. Jeg mener ikke, at der er nogle ting her, der er budgetforligsstof. Der er nogle ting, man godt kunne have valgt at sige, det vil vi ikke behandle her, det vil vi behandle særskilt i byrådet ved en anden lejlighed. Og når det er taget med ind i her, så er det jo på baggrund af nogle af de drøftelser, vi har haft gentagende gange, om at lette byrådsmedlemmernes arbejdsvilkår en lille smule, og prøve at samle nogle ting. Alternativet ville være, at i stedet for 29 punkter, man skal forholde sig til her, så vil der være 25 sager yderligere udover den her man skal forholde sig til byrådet. Og det vil ikke give mindre arbejde, og det vil heller ikke give mindre kompleksitet, fordi det vil være vanskeligt at se tingene i en sammenhæng. Men det er dybest set en temperamentssag, om man ønsker det ene eller det andet, og det synes jeg, vi skal tage en drøftelse af. Det ændrer ikke på indholdet, og derfor kan vi selvfølgelig godt snakke proces, og det medvirker jeg meget gerne til. Bare lige helt kort i forhold til det med takstnedsættelser. Det er jo en hel naturlig konsekvens af de beslutninger, der ligger, og den lovgivning der er. Altså så der er ikke så meget hokuspokus i det. Altså når lønudviklingen er mindre end det man stimuleret tidligere, ja så er det klart, så er omkostninger mindre, når

8 forældrene betaler end en vis procentdel af omkostninger, ja så falder forældrebetalingen også. Så det synes jeg sådan set er helt, helt naturligt, og ligger fuldstændig inden for rammerne af det, der er reglerne. Ja, og ellers bare sige, at jeg glæder mig til udvalgsbehandlingen, der er masser af ting at tage fat på i det her, der er stof til mange gode diskussioner også i en udvalgsbehandling. Så tror jeg Thomas Medom markerede, SF. Værsgo. Thomas Medom (SF): Ja det er bare en lille justering af borgmesterens sidste konklusion. Det er jo rigtigt, at dagsinstitutionsområderne, altså børnehaverne, vuggestuerne og de integrerede institutioner er dækket af den lovgivning, men vores pointe har jo gældt klubområdet og SFO-området, som jo ikke dækket af den samme lovgivning. Så der har vi faktisk muligheden for at lave den anden prioritering. Jeg har ikke nogen kritik af processen i det, jeg synes det her er en fin anledning til at tage den debat. Og så synes jeg egentligt bare, at det er reel politisk uenighed, hvor der er nogen, der helst vil have takstnedsættelser, og nogen der helst vil have og jeg er med på at det ikke er nogen kæmpe stor stigning, men dog en lille bitte stigning i, hvad der så er i SFOerne, hvad der så er i klubberne, og det er jo en reel politisk uenighed, uden at der er en den store hokuspokus i det. Men det er faktisk en reel mulighed at gøre på de to områder. Så er det Gert Bjerregaard, Venstre. Gert Bjerregaard (V): Jamen Venstre kvitterer da for, at borgmesteren kan se, at her er der sådan set en udfordring i, at der er puttet nogle ting ind i et regnskab, som vi rigtig gerne vil diskutere i byrådssalen. Det er ikke formanden, der kan se problemet, det må jo være formandens beslutning for Økonomiudvalget, at det ikke er en udfordring. Vi synes, at det er vigtigt for byrådet blandt andet at diskutere forslag om permanent og skal lave investeringsmodeller på sygedagpengeområdet. Det synes jeg da, og vi i Venstre, da er en væsentlig ting. Og der er en række af de punkter bygget ind i det her regnskab, som vi godt vil drøfte særskilt. Og så er vi da parate til også at skal se på, hvordan undgår vi flere sager i byrådet, og vi har nok i forvejen. Og der har vi jo peget på, at der er en række af de sager, der blandt andet kommer fra Teknik og Miljø, som vi godt drøfte, at vi får færre af den afdeling, der markant leverer flest nede i byrådssalen. Men vi synes ikke omkring sådan nogle principielle ting, jeg kunne nævne andre ting, for eksempel regulering af vintertjenesten er det ikke noget, at vi skal som byråd tage stilling til, udover at det skal puttes ind i et regnskab? Jo, synes vi i Venstre. Og det er derfor vi har rejst det flag. Det kan man jo så vælge at sige, at det kunne være i forhold til processen. Ja, og så er vi ikke enige i, at man skærer det samme under enhed, og derfor vil i gerne drøfte og kan tage den del ud i det fremadrettede. Nu er det jo lagt frem, men der kunne godt være givet anledning til, at vi tog flere af de her punkter op særskilt i Økonomiudvalget. Så er Bünyamin Simsek, Venstre. Bünyamin Simsek (V):

9 Jamen jeg er nødt til at svare på Thomas Medom. Jeg vil ikke anfægte det min rådmandskollega siger ikke er sandt, men man kan jo lave et lille regnestykke på, at den regering der sidder der i dag, og SF sidder selvfølgelig ikke i regering mere, men er støtteparti til regeringen. Men i den tid, hvor den her regering, hvor SF har været en del af den regering og sidder som støtteparti til regeringen, jamen der har Aarhus kommune haft en negativ vækst på 0,9 procent. Og hvis tingene var som Venstre har meldt ud, at man havde nulvækst, så kan man jo regne ud, hvor mange flere midler der var til rådighed til det SF gerne vil. Men det hænger selvfølgelig sammen med, at så skulle vi have en regering, der leverede det man lovede, i stedet for at man tømte blandt andet Aarhus kommunes kasse, i modsat retning end det man gerne ville, når man kom til magten. Men sådan er det jo, pengene kan forsvinde. Så er det Steen Stavnsbo, Det Konservative Folkeparti. Steen Stavnsbo (K): Tak. Jamen først lad mig lige kvittere både for udvalgsformanden, Hans Halvorsen, og borgmesterens imødekommenhed på punktet omkring information og kommunikation. Jeg har lige to ting, jeg føler trang til lige at fremhæve på den baggrund. For det første så handler det for mit vedkommende, eller for vores vedkommende, ikke om mindre information eller mindre detaljer, det handler simpelthen om bedre ledelsesinformation. Altså en bedre formidling af de kernebudskaber og de opstillinger der er. Det er meget, meget rå form, de kommer i her. Og så er der nogle meget overordnede og sammentrækkende konklusioner, som man så bagefter skal grave sig ned i. Og som vi har hørt i dag kan man få mange forskellige ting ud af det. Og jeg synes simpelthen, at problematikken det er, at hvis jeg skal stille 17 spørgsmål herinde i salen, som er meget, meget konkrete, så ved jeg ikke rigtigt, om jeg kan få svar på dem, eller hvor jeg så skal få svar på dem. Det er derfor, at vi foreslår, at man overvejer at have en form for miniseminar, hvor man kan stille de her spørgsmål og har en chance for at debattere det og få en ordentlig udveksling omkring punkterne på noget, som egentligt er positivt, men hvor det er vigtigt, da vi nu skal godkende regnskabet, sådan er det, selvom det er et fint regnskab. Så mener jeg også, at det er vores ansvar og pligt at kunne sætte os ordentligt ind i regnskabet og få svar på de spørgsmål, vi måtte have. Så vil jeg sige, at jeg deler Venstres, og jeg forsøgte egentligt også at sige det i mit indlæg før, jeg deler Venstres bekymring om, at man uanset motivet kan være det rigtige, at man forsøger at forenkle arbejdsbyrden. Men det er klart, når man kommer med på den anden side af 12 miniforslag ind i en forvejen svært tilgængelig materiale på 900 sider, så tror jeg min konklusion må være i dag, at det har ikke lettet arbejdsbyrden. Jeg ved godt, at afsættet var et andet for det, og det respekterer jeg fuldt ud, men jeg tror også, at vi må konkludere, det er nok ikke i den sammenhæng. Og så må jeg jo acceptere, at vi får en større sagsmængde, og alternativt kunne det være, at netop ved at have debatteret dem inden på en eller anden form for miniseminar eller spørgerunde, at man der kunne have vendt tingene, så det ligesom var på plads. Men jeg synes, det her er lidt en måde, hvor nogle af de her spørgsmål vedrører jo andre udvalg, og hvordan får vi en chance for at debattere det, tænker jeg lidt. Så min opfordring går stadigvæk på, at vi får et andet format at håndtere det her i. Tak. Jeg lytter meget til den debat der har været, fordi det er noget af et kunststykke at finde den rigtige måde at balancere de forskellige hensyn, der er, når vi skal aflægge regnskab. Og derfor så lytter jeg meget til det,

10 der bliver sagt. Jeg tror, det kan være en ganske god ide at lave et seminar, eller i hvert fald en mulighed for, at man kan spørge ind til detaljerne i budgettet, inden vi har den egentlige byrådsbehandling af det. Og også få en drøftelse af balancen mellem hvor mange ting man ligger ind i regnskabet. Jeg kan sige, det sted vi kommer fra, når man går bare nogle få år tilbage, det var noget simplere, fordi der var ganske få beslutningspunkter. I dag har vi så helt eksplicit alle beslutningspunkterne ude i ad punkter, så det er relativt nemt at se, hvad det rent faktisk er, man træffer beslutninger om. Der kan være mange og det kan være komplicerede sager, man træffer beslutning om, men det er dog muligt at se ret tydeligt, hvad det er for sager, det drejer sig om, vi behandler. Men lad os prøve at tage drøftelsen i det fremadrettede. Det varer jo lidt inden vi skal aflægge regnskab igen, så vi har også lidt tid til at overveje, hvordan vi gerne vil have det præsenteret, så vi har de bedst mulige forudsætninger for både at udøve den kontrol, vi skal udøve i forhold til regnskabet, og også selvfølgelig de ting der ligger på den fremadrettede bane, hvor meget vil vi have ind i regnskabet der. Knud N. Mathiesen, Dansk Folkeparti. Værsgo. Knud N. Mathiesen (DF): Jamen det var også bare lige en kommentar. Jeg vil selvfølgelig også kvittere borgmesteren for, at han vil se på det her, hvordan vi får nogen bedre information omkring vores regnskab. Og til Steen Stavnsbo, der synes jeg ordet, at vi får et seminar, det synes jeg lyder godt i mine ører. Så det vil jeg sætte stor pris på, hvis vi kan komme derhen. Og så lige en lille tilbagemelding til Thomas Medom. Det er, at jeg går ud fra, at vi er enige om, at der ligger en opsparing på 102 millioner i socialforvaltningen, for hvis vi ikke er enige om det, så prøv at slå op på bilag 5, der skulle det gerne fremgå af der. Tak. Godt. Hvis vi vælger at lave et seminar, så vil jeg bare lige erindre byrådet om, at det har man så drøftet og ønsket, fordi vi har en del seminarer i forvejen. Men lad det ligge. Det skal balanceres, det kan der være noget andet der går ud på i givet fald. Men bare så man husker, at vi har haft den her diskussion, når vi når dertil. Sagen er sendt til behandling i Økonomiudvalget, og så ser vi den tilbage, når vi har fået den drøftet der.