Variation i kommunernes brug af netværksanbringelse

Transkript

1 Variation i kommunernes brug af netværksanbringelse Variation in the municipalities use of kinship care and network care Udarbejdet af: Bruno, Pernille Anneberg Hansen, Trine Schmidt Olsen, Janni Bech Therkelsen, Mette Roger December 2014 Socialrådgiveruddannelsen University College Lillebælt 7. semester, hold 9911, gruppenummer 13 Vejleder: Berit Palle Petersen Rapporten er udarbejdet af socialrådgiverstuderende ved Socialrådgiveruddannelsen i Odense, som et led i uddannelsesforløbet. Den foreligger urettet og ukommenteret fra skolens side og er således et udtryk for den (de) studerendes egne synspunkter. Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatterens (forfatternes) tilladelse.

2 1 Resumé Barnets Reform lægger op til øget fokus på brug af netværksanbringelser, da blandt andet forskning og praksisviden påpeger, at netværkspleje i mange tilfælde giver barnet og den unge bedre muligheder for at trives og udvikle sig. Kommunerne skal således undersøge muligheden for netværksanbringelse, når anbringelse overvejes. På trods af det øgede fokus på netværksanbringelser forekommer der i anbringelsesstatistikken en signifikant variation i kommunernes brug af denne anbringelsesform. Formålet med vores bachelorprojekt er at undersøge, opnå forståelse af samt forklare, hvorfor der er signifikant variation kommunerne imellem i forhold til anvendelsen af netværksanbringelse. Vores problemformulering er: Hvorfor er der signifikant variation i brugen af netværksanbringelser i mellem de 10 øverste og de 10 nederste kommuner i anbringelsesstatistikken? Vi har opstillet en række faktorer, som vi formoder kan have indflydelse på variationen i brugen af netværksanbringelser. For at besvare vores problemformulering har vi taget udgangspunkt i 10 spørgeskemaer og 4 semistrukturerede interviews. Vi har valgt at kigge på problemstillingen ud fra et organisationsperspektiv, vi tager således udgangspunkt i, hvordan organisationen påvirker og påvirkes af de valgte faktorer. I denne undersøgelse vil familieafdelingerne udgøre organisationerne.

3 1 Indholdsfortegnelse Baggrund... 1 Problemstilling... 2 Begrundelse for, hvorfor det studerede problem er væsentligt... 2 Problemformulering... 3 Begrundelse... 4 Afgrænsning af undersøgelse... 4 Perspektiv på undersøgelsen... 5 Begrebsafklaring... 6 Metode... 7 Overordnede metodeovervejelser... 7 Metodeovervejelser i forhold til vores konkrete undersøgelse... 8 Verifikation Generaliserbarhed Validitet Reliabilitet Videnskabsteoretisk tilgang Teoretisk forståelsesramme Organisationsteori (Trine) Organisationspsykologi (Mette) Social arv (Janni) Krav-kontrol modellen (Pernille) Lovgivningsmæssige rammer (Pernille) Præsentation af vores empiri Spørgeskema Interview Analyse og diskussion... 19

4 2 Undersøgelsesspørgsmål (Trine): Hvordan kan faktorer i godkendelsesproceduren, have indflydelse i forhold til at frembringe variation i brugen af netværksanbringelser? Godkendelsesproceduren Afdækning af netværket Beslutningskompetence Godkendelsesproceduren Opsummering Undersøgelsesspørgsmål (Janni): Hvordan ses tilknytningens og den negative social arvs indflydelse i forhold til at frembringe variation i brugen af netværksanbringelser? Tilknytning og social arv Tilknytningens betydning Det indbyrdes samspil Kompleksitet og skepsis Sociale afvigelser beskyttelses- og risikofaktorer hos barnet og i omgivelserne Den sociale arv så enkelt er det ikke Top- og bundkommunernes svar i spørgeskemaerne Opsummering vedrørende tilknytning og social arv Undersøgelsesspørgsmål: (Mette) Hvordan kan faktorer i organisationskulturen, sandsynliggøre at have indflydelse i forhold til at frembringe variation i brugen af netværksanbringelse? Ledelsesudmeldinger og kollegiale påvirkninger Kollegial påvirkning Ledelsesudmeldinger Viden og evidens Opsummering Undersøgelsesspørgsmål (Pernille):... 53

5 3 Hvordan ses sagstallets og det økonomiske incitaments indflydelse i forhold til at frembringe variation i brugen af netværksanbringelser? Sagstal og økonomi Sagstallet og kompleksitet i sagerne Økonomisk incitament Opsummering Metodekritik Overordnet metodekritik Spørgeskema og interview Generelt for begge undersøgelser Interview Spørgeskema Delkonklusion i forhold til vores analyse/diskussionsafsnit Konklusion Perspektivering Kildefortegnelse Love, bekendtgørelser og vejledninger Bilagsoversigt: Bilag 1: Anbringelsesstatistik 2012 Bilag 2: Spørgeskemabesvarelser fra topkommunerne Bilag 3: Spørgeskemabesvarelser fra bundkommunerne Bilag 4: Interviewguide Bilag 5: Transskribering af interview med topkommune A Bilag 6: Transskribering af interview med topkommune B Bilag 7: Transskribering af interview med bundkommune C Bilag 8: Transskribering af interview med bundkommune D Bilag 9: ICS-trekanten Bilag 10: Kari Killéns samspilsmodel

6 1 Baggrund Vi har valgt at beskæftige os med brugen af netværksanbringelser. Anbringelsesreformen fra 2006 lægger op til et større fokus på anbringelse i slægt og netværk, når en døgnanbringelse bliver nødvendig (Håndbog om Anbringelsesreformen, 2007). Også Barnets Reform fra 2011 har fokus på, at såfremt der skal ske anbringelse, bør dette ske i netværket (Håndbog om Barnets Reform, 2011). Et vigtigt mål i forbindelse med henholdsvis Anbringelsesreformen og Barnets Reform var således, at man i højere grad udnytter de ressourcer, som findes i familiens netværk, og at det i forbindelse med anbringelse af et barn eller en ung altid skal overvejes, om en netværksanbringelse kan komme på tale. Vi har i uddannelsesforløbet og i forbindelse med en litteraturgennemgang af forskning på området læst SFI-rapporter og undersøgelser, der formidler viden om centrale aspekter af netværksanbringelser og anbringelsesarbejdet. Vi har ydermere læst tekster, der blandt andet vedrører effekten af netværksanbringelser (Hald Andersen et el, 2013; Knudsen & Egelund, 2011) samt en rapport fra AKF om erfaringerne med netværksanbringelser i Danmark, Norge og Sverige (Mehlbye & m.fl., 2011). Forskning og praksisviden påpeget, at netværksanbringelser i mange tilfælde giver barnet og den unge bedre muligheder for at trives og udvikle sig. Det fremhæves yderligere, at netværksanbringelser i høj grad bidrager til at styrke kontinuiteten for barnet eller den unge. Dels fordi det fremgår, at der sker relativt færre sammenbrud. Dels fordi barnet eller den unge får bedre mulighed for at bevare og udvikle de relationer, det allerede har (Inspirationsmateriale til arbejdet med netværksanbringelser, 2011). Vi har efterfølgende ved udtræk fra Danmarks Statistik og Ankestyrelsens anbringelsesstatistik fået et overblik over, hvordan netværksanbringelser fordeler sig ud af det samlede antal anbringelser1 i de enkelte kommuner i Danmark. Ved at omregne tallene fra Danmarks Statistik til procent (bilag 1), fik vi øjnene op for den signifikante variation, der viser sig at være kommunerne imellem i forhold til at anvende netværksanbringelser. Motivationen for vores bachelorprojekt udspringer af denne forundring. En forundring og 1 Det samlede antal anbringelser dækker over anbringelser i/på: plejefamilie, kommunale plejefamilier, netværksplejefamilier, egne værelser, opholdssteder for børn og døgninstitutioner

7 2 nysgerrighed på, hvorfor der er signifikant variation i forhold til brugen af netværksanbringelser i kommunerne i Danmark, når den samfundsmæssige diskurs lægger op til øget brug af netværksanbringelser. Vi har ikke fundet undersøgelser og viden, der forklarer denne variation, og vores undersøgelse må derfor formodes at være den første af sin art. Problemstilling Formålet med vores bachelorprojekt er at undersøge, opnå forståelse af samt forklare, hvorfor der er signifikant variation kommunerne imellem i forhold til anvendelsen af netværksanbringelse. Som tidligere nævnt lægger både Anbringelsesreformen og Barnets Reform op til en øget brug af netværksanbringelser, fordi forskning på området fortæller, at børn og unge, som skal anbringes, vil få en bedre anbringelse af at komme i pleje hos en familie i slægten eller hos en familie i barnets netværk frem for at blive anbragt i plejefamilie. Vores forforståelse understøtter forskningens resultater. Vi er fortalere for netværksanbringelser, hvis det anvendes på den rigtige måde, forstået på den måde, at beslutningen er truffet på et kvalificeret tilstrækkeligt oplyst grundlag, der er afgørende for anbringelsesstedet. Vi ønsker derfor, at undersøge og belyse hvilke faktorer, der gør sig gældende, når valget skal træffes, om anbringelsen skal ske i netværket eller i plejefamilie. Samtidig vil vi forholde os kritiske i vores undersøgelse, da vi sætter spørgsmålstegn både ved de kommuner, der bruger netværksanbringelser meget, og dem der bruger det lidt. Vi har i afsnittet Problemformulering opstillet nogle faktorer, som vi mener spiller ind i forhold til valget af anbringelsessted. Begrundelse for, hvorfor det studerede problem er væsentligt Vi anser det som et problem, at der er så markant en variation i brugen af netværkspleje, og vi har en forestilling om, at det er forhold i kommunerne selv, der frembringer denne variation. Vi mener yderligere, at variationen i sidste ende går ud over børnene og de unge, som anbringes. På nuværende tidspunkt tyder det på, at der ikke er lige vilkår for børnene og de unge, som skal anbringes.

8 3 Problemformulering Vi kan ved udtræk fra Danmarks Statistik 2012 (Bilag 1) se, at der er signifikant variation fra top- til bundkommunerne, i forhold til hvor ofte de vælger at netværksanbringe. Vi finder det interessant, at der er en signifikant variation og vores hensigt med nærværende projekt er derfor, at identificere, undersøge og forklare samt at forholde os kritisk hertil ved at besvare følgende problemformuleringsspørgsmål: Hvorfor er der signifikant variation i brugen af netværksanbringelser i mellem de 10 øverste og de 10 nederste kommuner i anbringelsesstatistikken? Undersøgelsesspørgsmål: Hvordan kan faktorer i godkendelsesproceduren, have indflydelse i forhold til at frembringe variation i brugen af netværksanbringelser? Hvordan ses tilknytningens og den negative social arvs indflydelse i forhold til at frembringe variation i brugen af netværksanbringelser? Hvordan kan faktorer i organisationskulturen, sandsynliggøre at have indflydelse i forhold til at frembringe variation i brugen af netværksanbringelse? Hvordan ses sagstallets og det økonomiske incitaments indflydelse i forhold til at frembringe variation i brugen af netværksanbringelser? Umiddelbart kan forskellen ikke tilskrives kommunernes demografi eller politiske sammensætning, og vi må derfor antage, at det er forhold i organisationerne (familieafdelingerne), som frembringer denne variation. Vi er bevidste om, at der vil være mange faktorer, der spiller ind, og vi har på den baggrund opstillet en hypotese om, hvilke faktorer vi tror, påvirker valget mest, når der skal træffes afgørelse, om en anbringelse skal ske i netværket eller i en plejefamilie. Det drejer sig om følgende faktorer: Godkendelsesprocedure Tilknytning og social arv Ledelsesudmeldinger og kollegiale påvirkninger Sagstal og økonomi

9 4 Begrundelse Med baggrund i en kritisk realistisk videnskabelig tilgang til vores valgte problemstilling, er målet, at få svar på hvad der frembringer denne variation og hvordan vores valgte faktorer influerer og påvirker valget mellem netværksplejefamilie og plejefamilie. Vi ønsker med en analyse af de ovenstående 4 faktorer og deres påvirkning, at holde kommunernes praksis op mod intentionerne i Barnets Reform om øget brug af netværksanbringelse. Vi håber på, at vi gennem vores analyse, kan identificere fejludviklinger, og på den baggrund frembringe viden som kan perspektiveres frem mod handleanvisninger som kan kvalificere arbejdet med netværksanbringelser. Afgrænsning af undersøgelse Som det væsentligste punkt i vores afgrænsning af emnet, har vi valgt ikke at kigge på den enkelte socialrådgivers personlige indstilling til netværksanbringelse kontra plejefamilieanbringelse, og vi beder derfor informanterne om, at svare ud fra et organisationsniveau. Dette har vi valgt ud fra en tese om, at det personlige menneskesyn overskygges af organisationskulturen, da man socialiseres ind i en organisationskultur. Vi er i den forbindelse naturligvis opmærksomme på, at individernes personlige, faglige og etiske syn ligeledes påvirker organisationskulturen. Vi har valgt at se bort fra alder og kønsmæssige forskelle på de anbragte børn, da vores fokus ligger på de faktorer, der påvirker og skaber variationen. Det må derfor antages at være uden betydning for påvirkningen, om de anbragte er drenge eller piger, børn eller unge. Vi skelner ikke mellem slægts- og netværksanbringelser, men kigger alene på, hvilke faktorer der påvirker valget mellem at anbringe i plejefamilie og i netværket, og dermed er med til at frembringe variation i brugen af netværksplejefamilie kommunerne imellem. Med vores organisationsperspektiv, forholder vi os heller ikke til effekten af de to anbringelsesformer, men ser alene på hvilke faktorer, der spiller ind i valget mellem dem. Vi har valgt at tage udgangspunkt i en procentvis beregning af forholdet mellem anbringelse i plejefamilie eller netværksanbringelse, og vi kigger derfor ikke på det konkrete antal anbragte børn, men alene på hvor stor en andel af de anbragte børn, der er i netværkspleje. Vi forholder os ikke til, om der er sket en stigning eller et fald i antallet af anbringelser over tid, idet vi alene ser på den procentfordelingen mellem plejefamilieanbringelse og netværksanbringelse.

10 5 Vi har valgt at se bort fra enkelte kommuner, da de grundet meget lave anbringelsestal ikke er repræsentative. Vi har på den baggrund valgt, at kommunerne mindst skal have 20 anbringelser. Ved gennemgang af kommunernes børnepolitikker, må vi konstatere, at disse er af så overordnet karakter, at de ikke kan gøres til genstand for operationelle faktorer, som der kan undersøges på. Vi har ligeledes valgt ikke at se på den politiske sammensætning i kommunerne som en faktor, idet vi tager udgangspunkt i, at de politiske udmeldinger kommer til udtryk via budgettet og ledelsesstrategi, hvilke begge er en del af de faktorer, hvis indvirkning vi undersøger. Perspektiv på undersøgelsen Vi har valgt at kigge på problemstillingen ud fra et organisationsperspektiv. Vi tager således udgangspunkt i, hvordan organisationen påvirker og påvirkes af vores udvalgte faktorer. Vi er ligeledes bevidste om, at det enkelte individ i den samlede gruppe af medarbejdere ligeledes påvirker organisationen. Det er således organisationskulturen, der er udgangspunkt for vores undersøgelse af påvirkninger fra de valgte faktorer. Udgangspunktet for vores forståelse af en organisationskultur er hentet fra Edgar H. Scheins definition: Et mønster af fælles grundlæggende antagelser, som gruppen lærte sig, medens den løste sine problemer med eksterne tilpasning og intern integration, og som har fungeret godt nok til at blive betragtet som gyldige og derfor læres videre til nye gruppemedlemmer som den korrekte måde at opfatte, tænke og føle på i relation til disse problemer. (Schein, 1994, s. 20) Det er med baggrund i denne definition, at vi vil se på, hvordan organisationskulturen (Jacobsen & Thorsvik, 2008) sættes i forhold til det handlingsmæssige råderum i socialt arbejde (Svensson & m.fl., 2009) herunder beslutningskompetencen og de økonomiske rammer. Vi vil ligeledes se på, hvordan individer i organisationen skaber og vedligeholder normer og værdier i organisationen (Bakka & Fivelsdal, 2008), som har betydning for, hvordan individet påvirkes og lader sig påvirke af de valgte faktorer. Vi kigger således på, hvordan den samlede gruppe af medarbejdere påvirkes af de valgte faktorer og ikke, hvordan den enkelte socialrådgiver påvirkes. Vi har derfor bedt vores

11 6 interviewpersoner, om at svare ud fra dette perspektiv, ligesom vi har bedt om, at spørgeskemaet udfyldes med udgangspunkt i dette. Begrebsafklaring I dette afsnit har vi valgt, at afklare de begreber og faglige termer, som er gennemgående i opgaven. Plejefamilie Vi bruger begrebet plejefamilie til at omtale både plejefamilier og kommunale plejefamilie, da det i vores projekt ikke gør nogen forskel. Barnet Barnet bruges som samlet benævnelse for barnet og den unge Netværksanbringelse/netværksplejefamilie En netværksplejefamilie er en familie, som i kraft af sin relation til barnet er godkendt til at have det konkrete barn i pleje (Bekendtgørelse om plejefamilier, 2, stk. 4). På baggrund af relationen kan en netværksanbringelse både ske i slægten og i netværket. Socialrådgiver Igennem opgaven vil vi referere til sagsbehandleren som socialrådgiveren, da vi antager, at denne er uddannet professionsbachelor som socialrådgiver. Betydningsfuld anden En betydningsfuld anden refererer i opgaven til en person, som barnet oplever en særlig tilknytning til. Social arv Når begrebet social arv benyttes, dækker det over den negative sociale arv, såfremt andet ikke fremgår. Organisation Når begrebet organisation benyttes i opgaven, er det i vores forståelse en familieafdeling. Vi er naturligvis vidende om, at denne organisation - familieafdelingen- er en del af en eller flere større organisationer, f.eks. forvaltningen og kommunen. Tilsyn

12 7 Der findes fire forskellige typer af tilsyn: det generelle tilsyn, det konkrette, det driftsorienterede og det personrettede tilsyn. I opgaven anvendes begrebet tilsyn i betydningen, det driftsorienterede tilsyn. Metode I det følgende vil vi beskrive samt reflektere over vores overordnede og konkrete metodeovervejelser i forhold til vores undersøgelse. Overordnede metodeovervejelser Der er forskellige faktorer, som påvirker den måde socialrådgiveren agerer på i det handlingsmæssige råderum. Disse faktorer kan undersøges både ved at benytte kvalitative og kvantitative metoder. Det der grundlæggende adskiller de to metoder, er karakteren af de data som metoden producerer (Harboe, 2006, s. 31). Den kvantitative metode indsamler data, der kan sammenlignes, idet tal, svar eller facts som kan tælles og statistisk beregnes, er kvantitative data (Ibid., s. 31). Hvorimod de kvalitative data ikke er statiske og præcise, men mere diffuse (Thagaard, 2010, s. 174). Kompatibelt med vores kritisk realistisk videnskabsteoretiske tilgang, har vi valgt at benytte begge dataindsamlingsmetoder. Vi har i vores undersøgelse valgt, at socialrådgiveren udtaler sig repræsentativt om organisationskulturen. Vi er bevidste om, at socialrådgiveren er præget af sine personlige oplevelser af organisationskulturen og sit menneskesyn. De personlige oplevelser medfører, at vi ikke opnår en objektiv sandhed om organisationskulturen. Vi antager dog, at socialrådgiveren kan være med til at præge sit handlingsmæssige råderum, selvom socialrådgiverens sociale dømmekraft, ifølge Høilund og Juul (2005, s. 96), vil være præget af den institutionelle dømmekraft. Det skal samtidig påpeges, at der er grænser for, hvad mennesker i en given kontekst vil lade forskeren tage del i (Tjørnhøj-Thomsen & Whyte, 2011, s. 98), og at de temaer, analysen er rettet imod, defineres af forskeren og præges af forskerens perspektiv (Thagaard, 2010, s. 175). Vi er således, som det fremgår af bogen, Interview, med til at præge svarene på baggrund af vores tilstedeværelse og selve spørgsmålene i interaktionen (Kvale & Brinkmann, 2009, s ). Det er i denne sammenhæng svært, hvis ikke umuligt at indsamle viden, som udelukkende er objektiv.

13 8 Metodeovervejelser i forhold til vores konkrete undersøgelse Vores intention er at undersøge, hvorfor der er en signifikant variation i brugen af netværkspleje blandt de 10 kommuner i bunden og de 10 kommuner i toppen af statistikken (bilag 1). Vi ønskede at interviewe 4 kommuner - 2 fra toppen og 2 fra bunden, samt at udsende spørgeskemaer til de resterende 16 kommuner. Årsagen til, at vi ville lave 4 interview, udsprang af vores tidligere erfaringer med at lave interview. Vi ville øge sandsynligheden for, at vi fik fyldestgørende svar på alle spørgsmål, da vi tidligere har oplevet, at vi selv blev fanget i interviewsituationen, og dermed kunne overse eller springe enkelte spørgsmål over. Ligeledes havde vi oplevet, at en informant i sidste øjeblik havde været nødsaget til at aflyse interviewet. Vi var på forhånd bevidste om, at der kunne forekomme et frafald i forhold til deltagelse i spørgeskemaet og interviewene. Vi ville nøjes med det antal kommuner, som sagde ja til at deltage, da vi ikke ønskede at komme for tæt på midten af statistikken. For at kommunerne skulle være repræsentative, valgte vi, at de skulle have mindst 20 anbringelser, og dette medførte, at 5 kommuner blev fravalgt. Da vi ikke kunne se, at kommunernes demografi, politiske sammensætning eller geografiske placering, umiddelbart kunne tillægges betydning, var vores eneste kriterie derudover, at kommunerne var iblandt de 10 øverste eller de 10 nederste i anbringelsesstatistikken. Vi anvender metodetriangulering, da vi benytter den kvalitative metode, hvor vi er ude efter de bagvedliggende holdninger (Larsen, 2010, s. 28), der kan forklare, hvorfor en kommune oftere vælger netværkspleje end andre kommuner, og den kvantitative metode, da en undersøgelse er repræsentativ, når resultaterne gælder for flere end de personer, der rent faktisk er undersøgt (ibid., s. 28). Denne kombination skal gerne belyse, at det er ofte først med kvalitative metoder at vi forstår den dybere mening i de kvantitative data (Harboe, 2006, s. 36). Vi har valgt, at interviewene skulle være semistrukturerede. Vi har valgt denne interviewform, da et semistruktureret interview giver mulighed for at samle op på de svar, vi får samt at spørge uddybende ud fra disse. Vores problemformulering lægger op til en undersøgelse af, hvilke faktorer der bevidst som ubevidst påvirker den måde socialrådgiveren agerer på i det handlingsmæssige råderum, når denne skal vurdere, om en anbringelse skal foregå i henholdsvis netværkspleje eller familiepleje. Da vi udelukkende søger viden om faktorer, der påvirker valget på organisationsniveau, ville gruppefokusinterview, hvor hele familieafdelingen bliver interviewet på én gang, være oplagt. Gruppefokusinterview vil være ideelt, såfremt man ønsker aktionsforskning, hvor formålet er, at skabe og sætte forandringsprocesser i gang (Juul

14 9 & Pedersen, 2012, s. 411). Dette er ikke vores hensigt med undersøgelsen, hvilket er medvirkende til, at denne metode fravælges. Desuden kan den indsamlede data ved denne metode være præget af, at der kan sidde nogle, der ikke tør at give udtryk for deres oplevelser og holdninger. Ydermere er gruppefokusinterview ressourcekrævende for organisationen, og den efterfølgende databehandling kræver stor ekspertise. Vi har udsendt vores spørgeskemaer ved hjælp af Surveymonkey. Surveymonkey er en hjemmeside, der gør det muligt at oprette online spørgeskemaundersøgelser. Det er herefter muligt, at bearbejde og omdanne data fra spørgeskemaundersøgelsen til statistik og diagrammer. For at lette vores egen videre proces, i forhold til bearbejdning og brug af den indsamlede data til vores analyse/diskussionsafsnit, besluttede vi fra starten, at alle 4 interview skulle transskriberes således, at det var nemt at sammenholde interview udtalelserne med de konkrete svar i spørgeskemaerne. På trods af, at det var mere tidskrævende at transskribere interviews, valgte vi denne form frem for et referat, da vi var meget opmærksomme på, at detaljer, pointer og eventuelle uddybninger kunne gå tabt på grund, at interviewerens hukommelse havde sine åbenbare begrænsninger (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 201). Spørgeskemaerne blev brugt til at indhente svar på holdningsmæssige og faktuelle spørgsmål. Derudover fastholdes gennem interviewene et fokus på det unikke, ved at uddybe, hvad der ligger til grund for den enkelte kommunes valg i handlingssituationen. Vi havde forinden udarbejdelse af interviewguide og spørgeskema nogle overvejelser vedrørende rækkefølgen og antallet af spørgsmål. Derudover havde vi forinden udarbejdelse af spørgeskema og interviewguide besluttet at begrænse antallet af spørgsmål til et maksimum, vi fastsatte det således til ikke at overstige mere end ca. 30 spørgsmål. Dette fordi, at vi kunne få flere respondenter til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen ved at love en undersøgelse med kun 30 spørgsmål og en gennemførsel på ca. 10 minutter. Ligeledes har vi forholdt os til varigheden af interviewet, som vi fastsatte til at måtte vare 45 minutter. Dette gjorde vi, da der ligger en naturlig grænse for, hvor længe man kan bevare koncentrationen og samtidig holde fokus og refleksionsevnen på emnet. Rækkefølgen i spørgeskemaet og interviewguiden er opbygget således, at de ufarlige spørgsmål kommer først i skemaet, idet vi tror det er nemmere, at få informanterne til at deltage og besvare hele spørgeskemaet samt interviewet ved denne rækkefølge. Vi har ligeledes været bevidste om, at vores interviewguide indeholder simulerede og uddybende/opfølgende spørgsmål.

15 10 Vi har bevidst fravalgt en midterkategori f.eks. både og og ved ikke i spørgeskemaundersøgelsen, da undersøgelser peger på, at svar og svarfordelinger ændres iøjnefaldende, når på midten kategorier tilføjes. Det skyldes, at magelige svarpersoner, der ofte er uden holdninger, i udstrakt grad vælger på midten kategorier (Harboe, 2006, s. 103). Eftersom vi har valgt et organisationsperspektiv, bliver baggrundsvariable spørgsmål, så som alder, ansættelseslængde osv. irrelevante oplysninger. Vi har derfor ikke spurgt ind til dette, da irrelevante oplysninger kan forstyrre billedet, og vi kan risikere, at respondenten mister motivationen (ibid., s. 100). Vi har ydermere ved udarbejdelse af spørgeskemaerne været opmærksomme på, at vi ikke indfører fagudtryk, som vil kræve en forklaring. Dette for at sikre, at der ikke benyttes udtryk, hvis mening kan opfattes forskelligt og derved vil kunne præge svaret. Ligesom vi har valgt, ikke at anvende kvantificerede verbier og stedord (Olsen, 2006, s. 33), da disse ligeledes vil kunne være genstand for fortolkning hos den enkelte informant, og dermed også præge svaret. Vi har på forhånd oplyst vores informanter om, hvad formålet er, og hvad undersøgelsen skal bruges til i et følgebrev (Harboe, 2006, s. 104) samt oplyst, at alle besvarelser bliver anonymiseret i opgaven. Dette både i forhold til kommunens- og informantens navn. Ved at tilbyde anonymitet, kan vi bl.a. mindske problematikken i, at svarpersoner forvansker informationer, så de får dem til at tage sig bedre ud, fx ved at tilbageholde eller redigere uønsket adfærd (Olsen, 2006, s. 63), hvilket kommer til udtryk i Guide til gode spørgeskemaer (ibid.). Endvidere ønsker vi, at kunne påpege, ækvivalens dvs. ligheder og differens forstået som forskelle mellem flere undersøgelser og udsagn. Det vi undersøger, er det, som Bundesen og Falcher (2014, s. 9) kalder, evaluering p gruppe- eller organisationsniveau, idet vi gennem socialrådgiveren vil undersøge en eller flere kommuners indsats over for en gruppe af borgere (ibid., s. 9). Vi kan derfor antage, at svarene ikke kun gør sig gældende for den aktuelle socialrådgiver, men at de i et eller andet omfang er udtryk for organisationskulturen. Dette vil forhåbentligt afspejles i undersøgelsen, da vi, som tidligere nævnt, har valgt, at vi vil bede socialrådgiveren om at udtale sig på vegne af organisationen. Vi har oplyst, at vi ikke er interesseret i den enkeltes subjektive meninger og holdninger, velvidende at det medfører en fejlmargen, idet disse påvirker subjektets opfattelse af et fænomen. Launsø, L. m.fl. omtaler fire forskningstyper (2014, s ). Det er primært kernespørgsmålene til genstandsfeltet, der afgør, hvilken type man læner sig op af. Trods

16 11 denne kategoriale inddeling, hvor man får opfattelsen af, at de står i et modsætningsforhold til hinanden, er de kompatible forstået på den måde, at den ene forskningstype ikke udelukker brugen af en anden. Vi benytter således både den beskrivende, den forklarende og den forstående forskningstype i vores undersøgelse. Vi har benyttet Danmarks Statistiks hjemmeside til at få oplyst variationen i brugen af netværkspleje. Denne hjemmeside må anses for at have en stor grad af sandhedsværdi, da det, der oplyses, er tællelige fakta som f.eks. antallet af personer, hvilket ikke kan gradbøjes. Ligesom Danmarks Statistik generelt indsamler store mængder data, og dermed har høj validitet. I undersøgelsen vil vi endvidere inddrage dels de primære data, som vi selv har indsamlet, dels sekundære data, hvilket f.eks. dækker over undersøgelser lavet af andre. Verifikation Generaliserbarhed Undersøgelsen er ikke direkte generaliserbar, grundet undersøgelsens begrænsede omfang. Der er mange variabler, der kan have haft indflydelse på udfaldet set i et stringent videnskabeligt lys. Validitet Vores undersøgelse har begrænset validitet grundet det begrænsede antal informanter i de undersøgte kommuner, men den kan påvise en tendens, som netop er formålet med denne undersøgelse. Vi kan ikke være sikre på, at informanten svarer på organisationsniveau, da de også er præget af deres egen forforståelse. Inden interviewene gjorde vi informanterne opmærksomme på, at vi ønskede, at de svarede på organisationens vegne, både i følgebrevet og inden starten af interviewet. Vi var desuden opmærksomme på ved udarbejdelse af spørgsmålene i både interviewguide og spørgeskema at anvende I i stedet for du. Spørgeskemaerne har høj validitet, da de kan medføre entydige og ærlige svar, hvor sidstnævnte skal ses i relation til, at det kan være nemmere at komme med et negativt budskab, hvis man ikke sidder ansigt til ansigt med personen. Reliabilitet Det er ikke givet, at undersøgelsen vil vise samme resultat, hvis den f.eks. blev foretaget af en anden forsker, på et andet tidspunkt, eller i de undersøgte kommuner endnu engang, da den kontekst en situation opfattes ud fra, naturligvis spiller ind på resultatet. Dermed får de samfundsmæssige værdier og politiske strømninger på det aktuelle tidspunkt for

17 12 undersøgelsen, indflydelse på, hvad der vægtes. Vi øger reliabiliteten, da det ikke kun er en enkelt person, men hele gruppen, der analyserer og fortolker på alle interview og spørgeskemaer. Videnskabsteoretisk tilgang Det er centralt i en undersøgelse at klarlægge den videnskabsteoretiske tilgang, da denne virker som øjnene, man ser problemstillingen med. Vi har valgt at tage udgangspunkt i en kritisk realistisk tilgang, da vores formål med undersøgelsen er at forklare og forstå, hvorfor der er denne variation i brugen af netværksanbringelser. Kritisk realisme bygger på, at der eksisterer en objektiv virkelighed, som er uafhængig af den viden, vi har om den. Der er i kritisk realisme en tese om, at virkeligheden indeholder tre domæner: det empiriske domæne, det faktiske domæne og det dybe domæne (Buch-Hansen & Nielsen, 2012, s ). De to førstnævnte domæner reducerer virkeligheden til det observerbare, som i vores tilfælde svarer til, at vi kan observere, at der er en variation i brugen af netværksplejefamilier. Men netop kritisk realisme lægger fokus på det dybe domæne, som er de ikke observerbare strukturer og mekanismer, som forårsager fænomener i en given kontekst (ibid., s. 282). Dette stemmer overens med, at vi ønsker at forklare og forstå variation ved at afdække de ikke direkte observerbare faktorer, der generer den. Ved at benytte både kvalitative og kvantitative metoder får vi en bredere forståelse af den sociale virkelighed. Vi har valgt at se bort fra socialrådgivernes personlige overbevisning, da vi i tråd med kritisk realisme er mere interesseret i deres handlinger frem for deres holdninger. Der kan være uoverensstemmelse mellem det socialrådgiverne siger, og det de gør. Derfor har vi valgt at holde vores resultater op mod statistik (bilag 1), som jo afspejler det som faktisk sker. Viden er et socialt produkt og ny viden viderebygger på eksisterende viden (Buch-Hansen & Nielsen, 2012, s. 286). I vores undersøgelse tager vi udgangspunkt i faktorer, som vi tror påvirker valg af anbringelsesform, og som dermed bliver styrende i forhold til vores valg af teori. Ved en positivistisk tilgang havde formålet været en årsagsforklaringsmodel med vertikal kausalitetsforståelse, men i stedet vil vi påvise kausale lovmæssigheder i form af tendenser (ibid., s. 283). Ved hjælp af vores resultater, vil vi komme med bedste forklaring på, hvorfor der er variation i kommunernes brug af netværksplejefamilier.

18 13 Teoretisk forståelsesramme Inden vi påbegynder analysen og diskussionen af vores undersøgelsesspørgsmål, vil vi beskrive den teori, som vi hovedsageligt vil inddrage og anvende for at undersøge problemformuleringen. Det er væsentligt at præcisere, at der i analysen og diskussionen også vil blive anvendt andet teori, og teoriafsnittet er således udelukkende udtryk for den teori, som vi finder mest relevant at præsentere. Organisationsteori (Trine) For at kunne forstå organisationer og deres mulige påvirkninger har, vi taget udgangspunkt i Leavitts Systemmodel af en organisation - eller nærmere videreudviklingen af denne model, nemlig Leavitt-Ry modellen. Leavitt betragter organisationer som komplekse, dynamiske systemer med egen udvikling og tilpasningsevne. Hans model anskuer på en overskuelig måde de forskellige muligheder for at arbejde med organisationsændringer og viser de dynamiske påvirkninger der må tages i betragtning (Bakka & Fivelsdal, 2008, s. 308). Modellen giver os mulighed for, på en overskuelig måde at se, hvor i organisationen påvirkningen af vores valgte faktorer sker, og senere hen i forhold til vores perspektivering, kan modellen ligeledes hjælpe os til at påvise eventuelle indsatspunkter samt, hvilken påvirkning disse vil have på andre komponenter i modellen. Ry Nielsen videreudviklede på Leavitts oprindelige model, og inddrager her nye komponenter, som mere egner sig til et moderne videns- og teknologisamfund. Den nyere models inddragelse af organisationskulturen, historien og vision/værdier/mål, er en mere anvendelig model til analyse af en moderne organisation som en offentlig forvaltning.

19 14 Figur 1: Leavitt Rys Organisationsmodel de inderste 4 komponenter er den oprindelige Leavitt model. (Net2Change, 2012) Modellen illustrerer 10 komponenter i en organisation og deres indbyrdes påvirkninger af hinanden. Vi har dog valgt kun, at beskrive de komponenter, som vi anvender i opgaven. Det drejer sig om følgende: Opgaver: Disse er bestemt af den målsætning organisationen har. I en kommunal forvaltning som en familieafdeling vil dette typisk være administration og håndhævelse af den gældende lovgivning for området. Struktur: Strukturen er de mere stabile elementer i organisationen, det er f.eks. hierarkiet, arbejdsfordelingen mellem de forskellige afdelinger og kommunikationslinjer. Teknologi: Omfatter både maskineriet, it-systemer, og lokaler, men også arbejdsprocesserne og de administrative procedurer. Aktører: De ansatte i organisationen herunder både medarbejdere og ledere og deres viden, værdier, færdigheder, holdninger og motivation. Aktørerne danner både formelle og uformelle grupper i organisationen og er aktive medspiller i organisationskulturen.

20 15 Disse 4 komponenter er hentet fra Leavitts oprindelige model. Han tilføjer i 1978 selv en femte komponent, nemlig omverden, da ingen organisation er en ø og sig selv nok (refereret i Ry Nielsen & Ry, 2014). Omverden: I denne komponent ligger blandt andet offentlig regulering herunder lovgivningen og politiske udmeldinger. Ry-Nielsen og Ry har i deres udvidet model tilføjet yderligere komponenter: Organisationskultur: Denne kategori er inspireret af Scheins funktionelle kulturbegreb og dækker over det, der får organisationen til at hænge sammen - værdier, normer, grundlæggende antagelser - altså organisationens karakteristika. Vision, værdier og mål: Dette er organisationens forestilling om, hvor den gerne vil hen, og hvad den ønsker at være Modellen kan anvendes til flere formål, blandt andet til beskrivelse af en organisation, for derigennem at kunne forstå den og se på sammenhængen mellem de enkelte komponenter, men også med henblik på, at diagnosticere organisationsproblemer - det er disse 2 formål vi primært vil anvende i vores analyse og diskussionsafsnit. Organisationspsykologi (Mette) Vi har i vores afsnit om kollegiale påvirkninger og ledelsesmæssige udmeldinger valgt at tage udgangspunkt i Edgar H. Schein og hans tanker om organisationspsykologi. Schein er Professor i psykologi ved Massachusetts Institute of Technology (Koester & Frandsen, 2011, s. 1304), og har gennem sin omfattende forskning høstet stor anerkendelse. Bedst kendt er han for sit arbejde med organisationskultur, ledelse og organisationsudvikling (ibid. s.1304). Scheins definition af organisationskulturen er, at den er: Et mønster af fælles grundlæggende antagelser, som gruppen lærte sig, medens den løste sine problemer med eksterne tilpasning og intern integration, og som har fungeret godt nok til at blive betragtet som gyldige og derfor læres videre til nye gruppemedlemmer som den korrekte måde at opfatte, tænke og føle på i relation til disse problemer (Schein, 1994, s. 20).

21 16 Kulturen er således noget som skabes af mennesker i fællesskab i interaktion med hinanden. De grundlæggende antagelser som han omtaler, bliver indlejret i kulturen som sandheder, og bliver dermed handleanvisninger for organisationens medlemmer. Schein fremhæver her vigtigheden af ledelsens forståelse af organisationens kultur: Men hvis kulturen mister sin funktionsdygtighed, er det en ledelses fremherskende opgave at opfatte den eksisterende kulturs funktionelle og ikke-funktionelle elementer samt at lede kulturudviklingen og forandringen på en sådan måde, at gruppen kan overleve i et omskifteligt miljø (Schein, 1994, s. 23). Ledelsen er således en aktiv medspiller i den eksisterende kultur, men må nødvendigvis indtage en fremtrædende rolle i kulturforandringer. Leavitt-Ry modellens organisationskultur-komponent tager ligeledes udgangspunkt i Scheins definition af organisationskultur. Social arv (Janni) Den svenske børnepsykiater Gustav Jonsson fremsatte i 1967 sin teori om den sociale arv på baggrund af egne undersøgelser (Ejrnæs, 2011, s. 189). Teorien henviser til, at børn arver og forværrer forældres problemer (ibid., s. 191). Der er imidlertid det problem, at Jonssons undersøgelsesmetode kun tager udgangspunkt i de børn, det allerede er gået galt for (ibid., s. 190). Det er derfor svært at bruge teorien til at beregne sandsynligheden for at klare sig på trods af sine opvæktsbetingelser, hvilket dels medvirker til at give indtryk af, at risikoen for at gentage forældres sociale problemer er højere, end den reelt er, dels at begrebet er blevet flertydigt, hvilket har medført at hver enkelt socialpolitiker, forsker eller praktiker har kunnet have sin egen private teori om, hvad social arv best r i (ibid., s ). Det bliver således svært at sige, hvad det præcis er, man arver og hvorfor, man gør det. Vi mener ovenstående giver anledning til at antage, at der eksisterer mange forskellige opfattelser af begrebet i organisationerne. Da vores undersøgelse har fokus på, om, og hvordan teorien om social arv, (herefter kaldet begrebet social arv) påvirker valget imellem netværkspleje og familiepleje, finder vi det derfor uhensigtsmæssigt at komme med én entydig definition på begrebet. En entydig definition vil formentligt give et skævt billede af, hvordan begrebet som helhed påvirker valget, når vi antager, at der eksisterer en flertydig opfattelse af begrebet.

22 17 Teorien kan både ses ud fra et læringsteoretisk perspektiv (Hutchinson & Oltedal, 2006, s ), hvor afvigelse kan opfattes som noget tillært, og et psykodynamisk perspektiv (ibid., s ), hvor problemer i voksenlivet kan tilbageføres til problemer i barndommen. Det er væsentligt at påpege, fordi det perspektiv man anlægger, får betydning for de muligheder, man fremadrettet ser. Krav-kontrol modellen (Pernille) Karaseks krav-kontrol-model (figur 2) er en meget benyttet model til at forklare erhvervsmæssig stress. Der indgår to parametre: 1) de jobkrav og belastninger, som stilles til personen 2) Den grad af indflydelse og kontrol, som personen har mulighed for at udøve i arbejdet (Graversen & Larsen, Arbejdslivets psykologi, 2004, s. 92). Lav kontrol og høje jobkrav er belastende, og der er risiko for stress. Hvorimod høje krav i kombination med høj kontrol giver en aktiv medarbejder, som er bedste bud på det gode arbejde. Lave jobkrav giver en afslappet eller passiv medarbejder alt efter, om kontrollen er høj eller lav. Figur 2: Karaseks Krav-kontrol-model (Metode og design, 2014) Lovgivningsmæssige rammer (Pernille) Anbringelsesreformen i 2006 kom med en intention om at flytte fokus fra familiens mangler til ressourcer, som blandt kom til udtryk ved, at kommunerne skal undersøge muligheden for netværksanbringelse, når familiepleje overvejes (Håndbog om Anbringelsesreformen, 2007, s. 125). Centralt i reformen er systematisk inddragelse af barnet, familien og netværket, for deri at have øje for de ressourcer, som familien og netværket kan rumme. Den systematiske

23 18 inddragelse er i overensstemmelse med lov om retssikkerhed og administration på det offentligt område, herefter RPL 4, som netop sikrer borgerens inddragelse i egen sag. Inden en netværksanbringelse vil der være udarbejdet en børnefaglig undersøgelse (Lov om social service, herefter kaldet SEL 50), som viser nogle udækkede behov, som skal dækkes for at der leves op til servicelovens formål (SEL 46, stk. 1) med at sikre barnet samme vilkår for udvikling som jævnaldrende. Lovgrundlaget for netværksanbringelse findes i serviceloven 52 stk. 3 nr. 7, som overordnet omhandler anbringelse uden for hjemmet, hvor anbringelsesformerne oplistes i SEL 66. Ifølge Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familie (herefter Vejledning 3. til SEL) punkt 510 defineres en netværksanbringelse, som en anbringelse ved barnets familiemedlemmer eller netværk, hvor det centrale er tilknytningen mellem barnet og plejeforældrene. 1/ trådte en lovændring i kraft, hvorved socialtilsynene blev dannet og som blandt andet medførte, at kommunerne ikke længere selv kunne godkende og føre tilsyn med de almindelige plejefamilierne. Bemyndigelsen til godkendelse af netværksplejefamilier forblev ved anbringende kommune (SEL 66a, stk. 2) og beror på en konkret vurdering, hvor fokus er, om netværksplejefamilien har de fornødne ressourcer til at varetage barnets behov for støtte og omsorg (Vejledning 3. til SEL, pkt. 511). Økonomisk set er der forskel på almindelig plejefamilie og netværksplejefamilie, for hvor plejefamilierne modtager vederlag for opgaven, så modtager netværksplejefamilie udelukkende økonomisk støtte til, at anbringelsen bliver økonomisk neutral for familien (Håndbog om Barnets Reform, 2011, s. 160). Begrundelsen er, at barnet ikke skal føle, det er en økonomisk belastning for netværksplejefamilie, og på den anden side skal føle netværksplejefamilie varetager opgaven grundet tilknytningen og ikke grundet økonomi. Præsentation af vores empiri Vi vil i dette afsnit lave en kort præsentation af de datakilder, der danner baggrund for vores indsamlede empiri. Forinden præsentationen påminder vi om, at det er den indsamlede anbringelsesstatistik (2012) hentet fra Danmarks Statistik, der danner baggrund for, at vi laver undersøgelsen. Statistikken finder vi ikke relevant at præsentere yderligere her, men den er vedlagt som bilag 1. Vi gør opmærksom på, at der på dataindsamlingstidspunktet ikke forelå anbringelsesstatistik for Denne statistik er dog kommet sidenhen.

24 19 Spørgeskema Informanterne, der har besvaret vores spørgeskema, har følgende baggrund: Fra de 6 topkommuner: 1 faglig koordinator, 1 sagsbehandler, 1 socialfaglig konsulent og 3 socialrådgivere. Fra de 4 bundkommuner: 1 leder af familieafsnit, 1 ukendt faglig baggrund og 2 socialrådgivere. Vi har således behandlet 10 spørgeskemaer, men i den videre databehandling er de inddelt i to kategorier, nemlig topkommuner og bundkommuner. Besvarelserne fra de 2 kategorier er vedlagt som henholdsvis bilag 2 og 3. Interview Informanterne, der har deltaget i interviews, har følgende baggrund: Fra de 2 topkommuner: 2 socialrådgivere Fra de 2 bundkommuner: 1 socialrådgiver og 1 familieplejekonsulent. Der var en supplerende informant i 1 topkommune, og vedkommende var koordinator for familieplejen. Der var ligeledes en supplerende informant i 1 bundkommune, og vedkommende var familieplejekonsulent. I undersøgelsen benævnes disse således: Topkommune A - interviewperson A - herefter kaldet IA Topkommune B - Interviewperson B - herefter kaldet IB og den supplerende informant IB2 Bundkommune C - interviewperson C - herefter kaldet IC Bundkommune D - interviewperson D - herefter kaldet ID og den supplerende informant ID2 Alle interview er transskriberet og er vedlagt som bilag 5,6,7 og 8. Analyse og diskussion Undersøgelsesspørgsmålene fra problemformuleringen har medført følgende afsnit i analyse/diskussionsafsnittet: Godkendelsesproceduren, Tilknytning og social arv, Ledelsesudmeldinger og kollegiale påvirkninger samt Sagstal og økonomi. Vi anvender Leavitt-Ry Modellen i de enkelte afsnit i analyse/diskussionen, for på den baggrund at forstå de påvirkninger, der er i og fra de enkelte komponenter i modellen. Vi har valgt dette for, at illustrere den komplekse verden socialrådgiverne dagligt opererer i, med påvirkninger mange forskellige steder fra. Spørgsmålene i spørgeskemaerne og interviewene henvender sig til et specifikt afsnit, enkelte spørgsmål henvender sig dog til flere afsnit. Det er de samme spørgsmål, der benyttes i

25 20 spørgeskemaet og interviewguiden. Forskellen er, at spørgsmålene i spørgeskemaet er lukkede, hvor de i interviewguiden er åbne og lægger op til en uddybning. Undersøgelsesspørgsmål (Trine): Hvordan kan faktorer i godkendelsesproceduren, have indflydelse i forhold til at frembringe variation i brugen af netværksanbringelser? Godkendelsesproceduren Vi vil i dette afsnit undersøge, hvorvidt godkendelsesproceduren for netværksplejefamilier samt proceduren i forhold til afdækning af netværket udgør faktorer, der kan medvirke til at forklare den signifikante variation, vi ser i statistikken (bilag 1). Vi vil starte med at redegøre for, hvordan netværksplejefamilier findes, og hvorledes netværket afdækkes. I Leavitt-Ry modellen (figur1) vil afdækning af netværket være en del af opgaverne, som organisationen skal undersøge. Vi har en hypotese om, at socialrådgiverne i topkommunerne er mere opsøgende i forhold til, at spørge familien, om der er nogen i netværket, som barnet har en god tilknytning til i modsætning til socialrådgiverne i bundkommunerne. Vi vil herefter beskrive hvem der har beslutningskompetence til at træffe afgørelse om henholdsvis familiepleje og netværkspleje. I Leavitt-Ry modellen (figur1) befinder vi os i forhold til beslutningskompetencen i struktur-komponenten, da struktur f.eks. er ansvars- og myndighedsfordelingen. Vi vil ydermere undersøge hvem der godkender den konkrete netværksplejefamilie og herefter beskrive proceduren ved godkendelse af disse herunder kriterierne for godkendelse. Vi vil yderligere beskrive og analysere hvilke forhold, der kan medføre, at kommunen ikke kan godkende en familie som netværksplejefamilie. Vi har en hypotese om, at eftersom det er kommunen selv, der står for godkendelsen af netværksplejefamilier, at det må være lettere at slippe gennem nåleøjet frem for den godkendelse, som varetages af socialtilsynene i forhold til plejefamilier. Samtidig antager vi, at kriterierne for en godkendelse af netværksplejefamilier vægtes lempeligere i forhold til de krav der stilles af socialtilsynet i forbindelse med godkendelse af plejefamilier. Analysen bearbejdes med udgangspunkt i vores undersøgelsesmateriale, som består af 4 interviews samt 10 spørgeskemabesvarelser. Vi vil afslutningsvis opsamle vores iagttagelser i et punkt vi kalder opsummering.

26 21 Afdækning af netværket Vi vil i det følgende starte med kort at beskrive de lovgivningsmæssige rammer, som danner baggrund for at netværkspleje og familiepleje overhovedet bliver aktuel. Forinden der kan træffes beslutning om en foranstaltningstype efter SEL 52 stk. 3 udarbejdes og gennemføres en såkaldt 50-undersøgelse også kaldet en børnefaglig undersøgelse. Det skal dog i den forbindelse nævnes, at der jf. SEL 52 stk. 2 kan iværksættes foreløbig eller akut støtte efter SEL 52 stk. 3 sideløbende med den børnefaglige undersøgelse, hvis særlige forhold taler herfor. I SEL 50 stk. 2 fastslås det, at den børnefaglige undersøgelse som minimum skal omfatte en helhedsbetragtning af barnets eller den unges: udvikling og adfærd, familieforhold, skoleforhold, sundhedsforhold, fritidsforhold og venskaber, andre relevante forhold. Det er således kommunens og dermed socialrådgiverens opgave at oplyse en sag tilstrækkeligt til, at der kan træffes en korrekt afgørelse. Det følger af en almindelig forvaltningsretlig grundsætning, der kaldes officialprincippet (Djurhuus, 2013, s. 304). Dertil skal det tilføjes, at hvis konkrete forhold betyder, at et eller flere af ovenstående punkter ikke er relevante for et barn skal disse ikke indgå i 50 undersøgelsen. For at skabe systematik og for at sikre, at sagsbehandlerne arbejder helhedsorienteret og dermed kommer hele vejen omkring barnets forhold, anvendes ICS (Integrated Childrens System) (Om ICS, 2014) i størstedelen af landets kommuner som overordnet struktur i forbindelse med gennemførelsen af en børnefaglig undersøgelse (Nørrelykke, 2013, s. 361). Det skal lige nævnes, at vi er opmærksomme på, at der findes andre metoder i forbindelse med udarbejdelse af den børnefaglige undersøgelse, men vi har valgt at tage udgangspunkt i ICS, eftersom størstedelen af landets kommuner anvender denne metode. Derudover fremgår det i vores undersøgelsesmateriale, at det er den metode de fire top- og bundkommuner anvender. ICS er en forskningsbaseret socialfaglig metode og analyseramme, som understøtter Barnets Reform om at sætte barnets velfærd i centrum. Som tankemodel kan ICS fremstilles som en trekant (bilag 9), hvor barnets velfærd sættes i centrum (Høybye-Mortensen, 2013, s ). Trekantens sider illustrerer hovedområderne i ICS-modellen (Nørrelykke, 2013, s. 361). En af grundprincipperne i ICS er, at der skal arbejdes ressourceorienteret og med inddragelse af barn, forældre, det nære netværk og miljø (ibid., s. 361). Vi har i forbindelse med udarbejdelse af vores spørgeskema og interviewguide blandt andet været nysgerrige på,

27 22 hvordan barnets netværk afdækkes. Det er en del af de lovgivningsmæssige rammer, når man udarbejder en børnefaglig undersøgelse at belyse blandt andet barnets netværk. Dette kommer således også til udtryk i vores interview, da det i dem alle fremgår, at netværket afdækkes i undersøgelsesfasen, og ofte i forbindelse med udarbejdelse af ICS og dermed den børnefaglige undersøgelse. Følgende citat understøtter, at netværket afdækkes i forbindelse med den børnefaglige undersøgelse: jamen netværksfamilier i min erfaring dukker jo meget tit op op i forbindelse med, om ikke andet, så den børnefaglige undersøgelse. Vi bruger jo ICS her og det vil jo sige, der bliver dækket af meget grundigt omkring barnet. Og der dukker jo op hvad der er af ressourcer i netværket, hvem der kan støtte og understøtte og sådan nogen ting, og det er typisk der det vil dukke op som nogle overvejelser (bilag 6, IB, s. 3). ID (bund) fortæller ligeledes, at man i forbindelse med afdækning af netværket kan anvende et netværkskort (Inspirationsmateriale til arbejdet med netværksanbringelser, 2011, s ), som et led i- eller lige efter 50-undersøgelsen. Netværkskortet er en metode, som kan bruges til at indkredse barnets personlige netværk. Det tager udgangspunkt i barnet og vil i dette tilfælde afspejle relationerne omkring barnet, som barnet selv oplever dem. ID (bund) udtaler dog i den forbindelse, at: [...] det er ikke noget vi har brugt s dan særlig meget faktisk og [...]det er ikke en praksis vi har været særlig gode til, at bruge faktisk (bilag 8, ID, s 2). Det fremgår således af ovenstående citat, at organisationen i bundkommune D ikke er så bevidste om at få afdækket netværket ordentligt. Dette stemmer ikke overens med det hun siger i forhold til at afdække netværket. Her tilslutter hun sig nemlig, de andre kommuner ved at sige, at netværket bliver afdækket i undersøgelsesfasen og i forbindelse med ICS: [...]s har du nogle forskellige punkter p din trekant, hvor du spørger lidt ud fra dem, og der er jo blandt andet med familie-netværk og hvordan ser det ud med det. og der bliver man jo klogere på, om der nogen vigtige personer for det her barn, som man kunne prøve at undersøge lidt nærmere (bilag 8, ID, s. 2). Der er således inkongruens i forhold til det hun udtaler nemlig, at netværket afdækkes i forbindelse med ICS og samtidig anfører, at de i organisationen ikke er særlig fokuserede på at gennemføre en tilstrækkelig og fyldestgørende undersøgelse af netværket ved hjælp at netværkskortet. Dette kan være en medvirkende faktor til at forklare, hvorfor kommunen ligger i bunden af statistikken. Omvendt kan en faktor ligeledes være, at man ikke har fundet nogen i barnets netværk, der har tilstrækkelige ressourcer eller som vil tage barnet til sig. Af spørgeskemaerne fremgår det, at netværksplejefamilier i både top- og bundkommuner i 100% af tilfældene afdækkes ved at snakke med barnet og forældrene (bilag 2 og 3, Q9 s. 11).

28 23 IB (top) understøtter, at man kan afdække en netværksplejefamilie ved at snakke med barnet i nedenstående citat: [...]Men de dukker jo ogs tit op i forbindelse med børnesamtalen. Det er jo der hvor barnet fortæller noget om hvad det tænker i forbindelse med at der skal ske en anbringelse uden for hjemmet (bilag 6, IB, s. 4). AKF har ligeledes udgivet en rapport om netværksanbringelser hvori det også bliver tydeligt, at [...]en undersøgelse af barnets netværk indg r som en del af en 50-undersøgelse. I de undersøgte kommuner sker dette især gennem samtaler med forældre og barn, hvor man sammen kortlægger ressourcer i netværket (Mehlbye & m.fl., 2011, s. 24). Foruden samtaler med barnet og forældrene afdækker top- og bundkommunerne i 100% af tilfældene netværket ved at snakke med andre herunder f.eks. skole institution m.m. (bilag 2, Q9 s.11). Dette kommer ligeledes til udtryk i interviewet med bundkommune D, hvor ID (bund) udtaler: [...] alts n r vi laver en undersøgelse s indhenter vi jo typisk øh, udtalelser, [...]nogle gange en psykologisk undersøgelse der, øh, s tager vi jo den med, [...]det kan være vi indhenter en skoleudtalelse, det gør vi jo som oftest også til en undersøgelse, [...]s vi indhenter jo hvad vi tænker er relevant (bilag 8, ID, s. 3). Dette er også i overensstemmelse med SEL 50 stk. 5, som siger, at kommunalbestyrelsen som et led i den børnefaglige undersøgelse skal: [...]inddrage de fagfolk, som allerede har viden om barnets eller den unges og familiens forhold. Topkommunerne er enige eller meget enige i, at netværksfamilierne findes ved at være opsøgende og- eller spørge familien, om der er nogen i netværket, som barnet har en god tilknytning til (bilag 2, Q8 s. 10). I interviewene med topkommunerne fremgår det af svarene, at netværksplejefamilier kan dukke op som et ønske fra forældrene lige så vel som det kan dukke op som et ønske for barnet. Det er således i nogle tilfælde netværksplejefamilien, der selv tager initiativet til at ville være netværksplejefamilie eller barnet eller forældrene selv, der peger på mulige kandidater i deres familie eller omgangskreds. Bundkommunerne differentierer sig fra topkommunerne ved, at 75% er enige i, at netværksfamilierne findes ved at være opsøgende og- eller spørge familien, om der er nogen i netværket, som barnet har en god tilknytning til, og 25% er uenige. Dét, at 25% (og dermed 1 bundkommune) er uenige i, at netværksfamilier findes ved at være opsøgende og- eller spørge familien kan ligeledes være et udtryk for, at denne kommune har oplevet, at det i alle deres netværksanbringelsessager har været familien selv, der har henvendt sig og tilbudt sig som netværksfamilie. Dette stemmer

29 24 dog ikke overens med, at ID (bund) fortæller, at hun ikke oplever, at familierne selv byder ind i forhold til, om der kunne være nogen i netværket. Det er endvidere ikke uhørt, at barnet er flyttet ind hos netværket, inden familieplejekonsulenten har undersøgt og godkendt plejeforholdet, hvilket også kan være en medvirkende faktor i forhold til, at 25% er uenige i, at netværksplejefamilierne findes ved at være opsøgende. Det er ydermere bemærkelsesværdigt, at bundkommunerne ikke er hverken meget enige eller meget uenige, og det kan være et udtryk for, at de ikke er så opsøgende eller spørger familierne. Dette skal dog samtidig ses i relation til, at der kun er fire besvarelser i alt, og derfor vil en enkelt besvarelse påvirke statistikken voldsomt, hvorfor dette skal tages med stor forsigtighed. På baggrund af ovenstående må vi således konstatere, at vores hypotese om, at topkommunerne er mere opsøgende i forhold til at finde netværksplejefamilier i modsætning til bundkommunerne ikke holder stik. Vi kan ej heller bekræfte vores hypotese om, at bundkommunerne generelt er mindre opsøgende og at dette kan være medvirkende til at forklare hvorfor de ikke anvender netværksanbringelser særlig meget. Beslutningskompetence Når den børnefaglig undersøgelse er udarbejdet skal der træffes beslutning vedrørende foranstaltningstype. Eftersom vores projekt vedrører kommunernes brug af netværksanbringelser udarbejdede vi i både spørgeskemaet og interviewguiden spørgsmål vedrørende beslutningskompetencen i forhold til netværkspleje. Vi kan se, at når der skal træffes afgørelse om, hvorvidt et barn skal anbringes enten i familiepleje eller netværkspleje fremstår svarene i spørgeskemaerne tvetydige i forhold til, hvem der har beslutningskompetencen (bilag 2 og 3, Q1 s. 1). I topkommunerne er det i 66,67% af tilfældene afsnits- og afdelingslederen, der træffer den endelige beslutning, hvor det i bundkommunerne i 75% af tilfældene viser sig, at være en beslutning, der træffes af visitationsudvalget i organisationen. Når vi supplerer med de svar, vi har fået fra interviewene fortæller IC (bund), at det er børnesagsbehandleren, der udarbejder en børnefaglig undersøgelse jf. SEL 50, og at den pågældende sag fremlægges på et visitationsmøde (bilag 7, IC, s. 1). Visitationsudvalget er ifølge IC (bund) nedsat på tværs af fagområder og på tværs af sektorer, og det bliver derfor en tværfaglig drøftelse kan man sige (bilag 7, IC, s. 1). Udvalget består ifølge IC (bund) af: [...] afdelingschefen, lederen for børnesagsbehandlerne, lederen for specialkonsulenterne, lederen for familievejlederne samt en repræsentant fra familieog unger dgivning (bilag 7, IC, s.1),

30 25 Og det er ifølge IC (bund) dem, der har kompetencen til at beslutte hvilken foranstaltning, der skal iværksættes. IB (top) tilslutter sig topkommunernes 66,67%, og svarer, at den endelige beslutning ligger hos afdelingslederen (bilag 6, IB, s 2). Inden for forvaltningsretten sondres mellem saglig og stedlig kompetence (Andersen, 2013, s. 147). Stedlig kompetence dækker over, at beslutningskompetencen er udlagt til en bestemt geografisk enhed, hvor saglig kompetence bygger på den forudsætning, at visse forvaltningsmyndigheder er særligt egnede til at tage sig af nogle bestemte forvaltningsopgaver. Dette i kraft af deres særlige sagkundskab og erfaring, herunder at træffe bestemte typer af afgørelser. Man kan på baggrund af ovenstående derfor tale om, at beslutningskompetencen i forhold til hvem der træffer afgørelse om hvorvidt et barn skal anbringes enten i familiepleje eller netværkspleje er saglig. Godkendelsesproceduren Vi har i de foregående 2 afsnit beskrevet dels hvordan netværket afdækkes, dels hvem der har beslutningskompetencen til at træffe afgørelse om henholdsvis familiepleje og netværkspleje. Vi vil i dette afsnit belyse hvem, der godkender den konkrete netværksplejefamilie for dernæst at beskrive, analysere og diskutere godkendelsesproceduren herunder de kriterier, der skal være opfyldt ved godkendelse ligesom vi vil beskrive og diskutere hvilke faktorer, der kan være udslagsgivende for at netværkspleje ikke kan komme på tale. I forhold til spørgsmålet om, hvem der godkender netværksplejefamilien (bilag 2 og 3, Q7 s. 9) er en af afkrydsningsmulighederne til dette spørgsmål en familiekonsulent. Vi er efterfølgende blevet opmærksomme på, at vi ikke har været skarpe nok på formuleringen, da vi ikke mente en familiekonsulent, som vi har skrevet på som en afkrydsningsmulighed, men derimod en familieplejekonsulent. Dette medvirker en vis fejlmargen i svarene eftersom vi kan se, at 2 af vores informanter fra henholdsvis top- og bundkommune har tilføjet familieplejekonsulenten under kategorien andet. Vi vil derfor ikke analysere yderligere på dette spørgsmål i forhold til spørgeskemaerne, men derimod anvende de svar vi har fået fra interviewene. I interviewene kommer det enstemmigt til udtryk, at det er familieplejekonsulenterne, der varetager den konkrete godkendelse af netværksplejefamilierne. IA (top) udtaler dog, at:

31 26 [...]det sker i samarbejde med vores familieplejekonsulent og tilsyn dem som fører tilsyn med plejefamilier (bilag 5, IA, s. 2). Familieplejekonsulent ID2 skriver, at det er hende og psykologen i familieplejeteamet, der godkender netværksplejefamilier (bilag 8, ID2, s. 3). Dette differentierer sig fra almindelige plejefamilier, hvor det siden d. 1. januar 2014 jf. lov om social tilsyn 4 er socialtilsynene, der er ansvarlige for godkendelser af og tilsyn med plejefamilier. Vi har i vores spørgeskema adspurgt kommunerne, om der er specifikke kriterier der skal være opfyldt, før personen/familien kan godkendes som netværksplejefamilie (bilag 2 og 3, Q4 s. 4). I bundkommunerne svarer 75% ja til dette spørgsmål og 25% svarer nej (det skal lige nævnes, at 25% er det samme som én kommune). I topkommunerne svarer 83,33% ja og 16,67% svarer nej. Det er bemærkelsesværdigt, at der i både top- og bundkommunerne er svaret nej i forhold til dette spørgsmål eftersom det i vejledningen til serviceloven fremgår, at: Kriteriet for, at en netværksplejefamilie kan godkendes, er, at familien skal have de fornødne ressourcer til at give det konkrete barn eller den unge den støtte og omsorg, som barnet eller den unge har behov for, evt. suppleret med den nødvendige professionelle behandling udefra (Vejledning nr. 3 til SEL, pkt. 511). Dét, at der både er én topkommune og én bundkommune, der har svaret nej til, om der skal være nogle specifikke kriterier, der skal være opfyldt før personen/familien kan godkendes som netværksplejefamilie kan skyldes, at det er indlysende, at man f.eks. ikke anbringer hos en misbruger, og at det derfor kan være udtryk for, at de ikke har tænkt så meget over spørgsmålet, eller at ordet specifikke netop henleder opmærksomheden på noget meget konkret, og at det kriterie vejledningen beskriver ikke er særlig konkret i forhold til det, der står om, at familien skal have de fornødne ressourcer. Overordnet set skal netværksplejefamilier som udgangspunkt jf. SEL 66a stk. 2 være godkendt som konkret egnede i forhold til et bestemt barn eller en bestemt ung af kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune. Når man taler om netværksanbringelser er [...]det generelle egnethedskriterium for netværksplejefamilier ikke altid er velegnet (Vejledning nr. 3 til SEL, pkt. 510) og [...] Kommunen kan derfor ikke opstille generelle kriterier for godkendelse af netværksplejefamilier, men skal i hvert enkelt tilfælde foretage en vurdering af

32 27 relationen mellem barnet eller den unge og den pågældende familie (Vejledning nr. 3 til SEL, pkt. 510). Sidstnævnte citat kan ydermere være medvirkende til at forklare, hvorfor der er 2 kommuner, der har svaret nej til om der er specifikke kriterier der skal være opfyldt, før personen/familien kan godkendes som netværksplejefamilie (bilag 2 og 3, Q4 s. 4). For at blive godkendt som netværksfamilie, er der altså ifølge størstedelen af vores informanter nogle specifikke kriterier, der skal være opfyldt før personen/familien kan godkendes som netværksplejefamilie. Af spørgeskemaerne fordeler kriterierne sig på følgende måde i henholdsvis top- og bundkommunerne (bilag 2 og 3, Q5 s. 5): Top kommunerne vægter: - Bundkommunerne vægter: Andre børn i familien (100%) - Barnets relation til pågældende - Boligmæssige situation (100%) familie (100%) - Helbred (100%) - Forældrenes relation til pågældende - Deres arbejdsmæssige situation (80%) familie (100%) - Forældrenes alder i forhold til barnet (80%) - Andre børn i familien (66,67%) - Barnets relation til pågældende familie (80%) - Boligmæssige situation (66,67%) - Afstanden til tidligere nærmiljø (80%) - Forældrenes alder i forhold til barnet - Forældrenes relation til pågældende familie (60%) (66,67%) - Familiens samlede økonomi (20%) - Helbred (66,67%) - Afstanden til tidligere nærmiljø (33,33%) - Deres arbejdsmæssige situation (33,33%) - Familiens samlede økonomi (0,00%) Topkommunerne har yderligere tilføjet nogle punkter under andet -kategorien. Der bliver herunder tilføjet, at relationen er det vigtigste kriterie. Dette stemmer dog ikke helt overens med, ovenstående figur, der viser at barnets relation vægtes af 80% og forældrenes relation vægtes af 60% i topkommunerne. Bundkommunerne derimod vægter relationen med 100%, og opfylder dermed Vejledning nr. 3 til SEL punkt 511, som blandt andet anfører:

33 28 [...]at der lægges vægt på den personlige relation mellem plejefamilien og barnet eller den unge. Vi vil ikke analysere yderligere på dette kriterie her da dette bliver analyseret og diskuteret i afsnittet Tilknytning og social arv. Når vi dykker ned i interviewene bliver vi opmærksomme på, at familieplejekonsulenterne fra kommune B (top), C (bund) og D (bund), grundlæggende følger den samme godkendelsesprocedure og de samme kriterier, som de sociale tilsyn anvender når de godkender en almindelig familiepleje - det viser sig dog, at kravene er lempeligere, da det er den allerede gældende relation, der er omdrejningspunktet. Dette betyder ifølge IB2 (top), IC (bund) og ID2 (bund) at man nemmere kan se bort fra f.eks. alder, familiens arbejdsmæssige situation, økonomi og folks baggrund. Dette er også i tråd med det Vejledning nr. 3 til SEL anfører om en lempeligere godkendelse af netværksplejefamilier: [...]kan barnets kontakt og relation til familien have større betydning end eksempelvis familiens alder og uddannelsesmæssige baggrund. I forbindelse med godkendelsesproceduren beskriver familieplejekonsulent ID2 (bund), at der typisk foretages to forundersøgelses-besøg og at familieplejekonsulenterne i forbindelse med disse interviewer de forskellige familiemedlemmer, hvor der blandt andet spørges ind til deres baggrund, opvækst og holdninger til opdragelse. På baggrund heraf tages der stilling til om familien kan godkendes som netværksplejefamilie. IB2 (top) beskriver, at slutteligt sendes netværksplejefamilierne på et lovpligtigt grundkursus. Hun beskriver videre, at: [...] som udgangspunkt skal plejefamilien have best et kurset inden vi anbringer i familien (bilag 6, IB2 s.36). Men selvom kommunerne blandt andet tillægger tilknytningen til familien stor værdi, er der dog en række forhold, der kan medføre at kommunen ikke kan godkende en familie til en netværksanbringelse (bilag 2 og 3, Q6 s. 7). Af spørgeskemaerne fremgår det, at netværkspleje i både top- og bundkommunerne i 100% af tilfældene ikke lader sig gøre, hvis personen/familien er misbruger. I bundkommunerne vil netværkspleje ligeledes ikke komme på tale i 100% af tilfældene hvis personen/familien er dømt for en kriminel handling. Her er det i topkommunerne kun halvdelen dvs. 50%, der har afkrydset i denne kategori. I bundkommunerne kan netværkspleje i 75% ikke komme på tale hvis personen/familien ikke kan stille eget værelse til rådighed til barnet. Her er der i topkommunerne 33,33%, som har afkrydset denne faktor. Det er bemærkelsesværdigt, at det er topkommunerne, der nedprioriterer at netværkspleje ikke kan komme på tale hvis personen/familien ikke kan stille eget værelse til rådighed for barnet. Det kan til dels forklare, at de bruger netværkspleje mere,

34 29 da en person i en etværelseslejlighed i et eller andet omfang kan godkendes. Hvis personen/familien er mere end 40 år, vil det i topkommunerne i 16,67% være endnu et forhold, som er medvirkende til, at netværkspleje ikke kan komme på tale. Her er det i bundkommunerne 25%. Dertil er der både af top- og bundkommunerne i andet -kategorien tilføjet endnu en faktor, nemlig helbredet. En af bundkommunerne har derudover fremhævet en kategori, som omhandler relationen til barnets forældre. ID2 (bund) har ligeledes skrevet, at en anden årsag kan skyldes en for stor sårbarhed eller uafklarethed i den personlige relation mellem plejefamilie og øvrig familie. Det er således vigtigt, at familieplejekonsulenterne får et indtryk af, at familien har overvejet grundigt, hvilke udfordringer der er ved at blive netværksfamilie. IC (bund) omtaler flere steder i interviewet de dilemmaer og udfordringer, der er forbundet med at være netværksplejefamilie: [...]og et af de her dilemmaer det er også at de her netværksplejefamilier de sjældent er klar over hvor stort et pres det kan være når man skal arbejde med sine egne børn i stedet for at man er i familie sammen (bilag 7, IC, s. 6). Han udtaler videre, at familieplejegruppen på baggrund af de følelsesmæssige udfordringer og dilemmaer netværksanbringelser er forbundet med er rimelig skeptiske over for netværkspleje. Denne faktor kan således være medvirkende til at forklare variationen. Vi havde ved udarbejdelse af spørgsmålet, der omhandler hvornår netværkspleje ikke kan lade sig gøre (bilag 2 og 3, Q6 s. 7) yderligere opstillet nogle faktorer, som, vi mente, kunne være medvirkende i forhold til, at en netværksfamilie ikke kunne godkendes. Det drejer sig om: arbejdsløshed, på overførselsindkomst og ikke har nogen uddannelse. Vi kan konstatere, at hverken top- eller bundkommunerne har afkrydset i disse felter, og vi antager på den baggrund, at disse ikke kan forårsage, at netværkspleje ikke kan komme på tale. Opsummering Vi kan på baggrund af vores analyse af undersøgelsesmaterialet konstatere, at det i forbindelse med den børnefaglige undersøgelse og ICS i både top- og bundkommunerne vil fremgå, om der i barnets netværk er en person eller en familie, der gerne vil og skønnes at kunne være egnet til at have barnet boende. Vi havde en hypotese om, at socialrådgiverne i topkommunerne var mere opsøgende i forhold til, at spørge familien, om der var nogen i netværket, som barnet havde en god tilknytning til. Det viser sig, at vi ikke kan påvise, og drage paralleller ud fra vores undersøgelsesmateriale i forhold til, at topkommunerne er mere opsøgende, og derfor anvender netværksanbringelse mere. Vi kan på den baggrund ikke

35 30 konstatere, at dette kan være en medvirkende faktor i forhold til den variation vi ser. Vi kan dog ved at dykke ned i interviewet med bundkommune D se, at kommunen ikke er særlig fokuserede på at afdække netværket. Dette kan dog ikke forklare hvorfor der er en variation kommunerne imellem i forhold til at anvende netværksanbringelse, men det kan være medvirkende til at forklare, hvorfor kommunen ligger i bunden af statistikken. Netværksplejefamilien bliver konkret godkendt i forhold til det enkelte barn. Der tages ved godkendelsen hensyn til, at den personlige relation samt det tilhørsforhold barnet har til netværksfamilien vejer tungt, og der stilles derfor ikke samme krav til en netværksplejefamilie, som ved godkendelse af en almindelige plejefamilie. Vores antagelse om, at kriterierne for en godkendelse af netværksplejefamilier vægtes lempeligere i forhold til de krav der stilles af socialtilsynet i forbindelse med godkendelse af plejefamilier bliver hermed bekræftet. For selvom vores informanter og i dette tilfælde familieplejekonsulenterne giver udtryk for, at de grundlæggende følger den samme godkendelsesprocedure og de samme kriterier, som de sociale tilsyn anvender ved godkendelse af en almindelig familiepleje tilføjer de i samme sætning, at kravene er lempeligere. Selvom det er kommunen selv, der står for godkendelsen af netværksplejefamilierne kan vi ikke se, at det er lettere at slippe gennem nåleøjet. Vi kan dog se en lille forskel i den måde kommunerne vægter kriterierne, både i forhold til de kriterier, der gør sig gældende for at netværkspleje kan komme på tale og igen i forhold til de kriterier, der gør, at man ikke kan godkendes som netværksplejefamilie. Undersøgelsesspørgsmål (Janni): Hvordan ses tilknytningens og den negative social arvs indflydelse i forhold til at frembringe variation i brugen af netværksanbringelser? Tilknytning og social arv Hensigten med dette afsnit er at undersøge, om henholdsvis tilknytningen til en betydningsfuld anden og begrebet social arv udgør faktorer, der kan forklare variationen i brugen af netværkspleje imellem top- og bundkommunerne. Vi vil undervejs sammenholde alle 14 kommuners svar, og vurdere om der er kongruens eller inkongruens imellem svarene. Vi vil endvidere diskutere, hvad svarene kan være udtryk for. Slutteligt vil vi lave en opsummerende konklusion, der skal redegøre for, hvorvidt vi kan se en tendens, der kan være medvirkende til at forklare variationen i brugen af netværkspleje.

36 31 Vi har en hypotese om, at organisationen vil være mindre tilbøjelig til at benytte netværkspleje, såfremt begrebet social arv influerer blandt socialrådgiverne. Organisationen vil derfor udgøre en bundkommune. Socialrådgiverne udgør i dette afsnit aktørkomponenterne, når vi inddrager Leavitt-Ry modellen (figur 1). I modsætning hertil har vi en forestilling om, at organisationen vil være mere tilbøjelig til at benytte netværkspleje, såfremt aktørerne anser tilknytningen til en betydningsfuld anden som en så stor beskyttelsesfaktor2, at kommunen vil se mere lempeligt på de kriterier, som benyttes til at vurdere og godkende en familiepleje. Organisationen vil på den baggrund udgøre en topkommune. Inden analysen påbegyndes, gør vi opmærksom på, at begreberne tilknytning og social arv i udgangspunktet befinder sig på et kontinuum, hvor de udgør hinandens modsætninger. Modsætningen opstår da en tryg tilknytning udgør en beskyttelsesfaktor, og den sociale arv udgør en risikofaktor. Men de to begreber er samtidig forenelige forstået på den måde, at modsætningsforholdet afhænger af og forudsætter, at barnet har en tryg tilknytning, idet en utryg tilknytning udgør en risikofaktor. Man kan sige, at tilknytningsteorien læner sig op af begrebet social arv, da tilknytningsteorien overvejende antager, at barnet eller den unge videreføre det tilknytningsmønster, som forældrene selv har arvet fra deres forældre. Men tilknytningsteorien er mere imødekommende over for, at man ikke bare arver eller viderefører sine forældres livsstil, idet tilknytningsteorien antager, at et utrygt tilknytningsmønstret under de rette forudsætninger kan ændres til et trygt tilknytningsmønster. Tilknytningens betydning Når vi overordnet set analyserer interviewene, giver kommunerne enstemmigt udtryk for, at det er barnets tilknytning til en betydningsfuld anden, der medfører at netværkspleje overvejes. Af spørgeskemaerne fremgår det endvidere, at der kun er én ud af ti kommuner, der ikke anser denne relation som det væsentligste kriterium i valg af anbringelsesform (bilag 2 og 3, Q10, s. 12). Når vi dykker dybere ned i interviewene og spørgeskemaerne, kan vi dog se, at der er andre kriterier, der får lige så stor indflydelse på valget mellem de to anbringelsestyper. Både top- og bundkommunerne er f.eks. 100% enige i, at der ikke kan laves en netværksanbringelse hos en misbruger (bilag 2 og 3, Q6, s. 7). Denne inkongruens mellem, at tilknytningen er det væsentligste kriterium, og det faktum, at andre kriterier bliver lige så udslagsgivne, kan bero på, at der er stor inkongruens i opfattelsen af, hvordan >det 2 Når beskyttelsesfaktorer og efterfølgende risikofaktorer fremkommer i dette afsnit, henviser det til, at disse faktorer kan udgøre henholdsvis en beskyttelse og/eller en risiko for barnets udvikling og trivsel.

37 32 væsentligste< skal eller blev opfattet, da informanterne stødte på udsagnet. Det kan således tænkes, at de først reflekterer over, at der naturligvis er andre kriterier, idet de bliver spurgt herom. Det vil sige, at det for dem er så indlysende, at der er andre kriterier, at de ikke opfattede det bogstaveligt, da vi spurgte til om tilknytningen er det væsentligste kriterium. Herudover kan vi se en tendens til, at kommunerne oftere taler om relationen frem for tilknytningen. Dette kan være tilfældigt, men af interviewene bliver det tydeligt, at selve relationen mellem familien som helhed og netværksfamilien bliver udslagsgivne med hensyn til, hvorvidt kommunerne overvejer netværkspleje. Relationens betydning kommer vi nærmere ind på, når vi undersøger, hvorvidt negative påvirkninger fra forældre skal mindskes. Det, vi på nuværende tidspunkt kan fastslå, er således, at der dels er konsensus om, at netværkspleje aldrig kan komme på tale, hvis der ikke er en god relation til en betydningsfuld anden, dels at der er nogle øvrige kriterier, der ses mere lempeligt på, når interaktionen i familien vurderes at være tilstrækkelig til at bære en netværkspleje. Denne konklusion tyder på, at kommunerne handler i overensstemmelse med Vejledning nr. 3 til SEL, pkt Af vejledningen fremgår det, at barnets kontakt og relation til familien kan have større betydning end eksempelvis familiens alder og uddannelsesmæssige baggrund. Her bliver det relevant at drøfte, hvad det er for nogle overvejelser, socialrådgiveren, der skal anbringe et barn, er nødt til at gøre sig. Vi kommer ikke med en udtømmende liste over disse overvejelser, men som det vil fremgå af dette afsnit, handler overvejelserne i dette afsnit i særdeleshed om samspillet i barnets familie, relationens betydning, kompleksiteten, og socialrådgiverens viden om risiko- og beskyttelsesfaktorer herunder viden om den sociale arv. Det indbyrdes samspil Som det fremgår af nedenstående kan vi se, at kvaliteten af familiens indbyrdes samspil bliver yderst vigtig at overveje i valget mellem netværkspleje og familiepleje. Denne observation fremtræder ikke, når vi tager udgangspunkt i spørgeskemaerne, og ser på udsagnet de negative påvirkninger fra forældrene skal mindskes, og derfor skal barnet ikke anbringes i nærmiljøet (bilag 2 og 3, Q15 s. 17). Her er alle kommuner enten meget uenige eller uenige. Men når vi nærstuderer alle interviewene, bliver det meget tydeligt, at der er konsensus om, at netværkspleje og i særdeleshed anbringelse i slægten kan være yderst problematisk pga. det indbyrdes forhold, denne konstellation udgør. Når vi sammenholder alle interviewene, bliver det fremtrædende, at topkommune A er mest positiv over for netværkspleje. Dette er ikke bemærkelsesværdigt, idet en topkommune netop anbringer mere end en bundkommune. Alligevel siger IA (top), det kan blive en s stor forhindring at håndtere de der negative øh

38 33 følelser og udmeldinger øh at det kan blive det primære (bilag 5, IA, s. 5). Adspurgt til, om IA (top) her henviser til samarbejdet eller relationen mellem forældre og netværksplejefamilierne, svarer han ja. Det er klart, at uhensigtsmæssige kommunikationsmønstre vanskeliggør barnets situation. I en lukket familie minimeres kontakt med omgivelserne, som også ofte opleves som påtrængende, kontrollerende, ligegyldige, afstandstagende eller truende (Wrangsjö, 2003, s. 61). Forskelligheder familiemedlemmer imellem opleves som truende og bliver skjult. Udtryk for følelser og behov er indirekte (ibid., 2003, s. 61). Herudover kan interaktionen antages at være problematisk for den psykosociale udvikling, idet diskvalificerede budskaber som indebærer fjendtlige, afvisende og nedladende budskaber, men også overbeskyttende budskaber, kan medvirke til en lav selvfølelse (ibid., s.68). Dobbeltbindende budskaber hvor der f.eks. er inkongruens mellem de nonverbale og de verbale budskaber, kan især hos det lille barn udløse angst. Dette kan ligesom diskonfirmerende budskaber, hvor afsenderen ignorerer modtageren ved enten at undlade at svare, eller taler om noget helt andet, end det som modtageren var ved at tale om, bidrage til en forstyrret realitetsopfattelse, samt give uklare og dårligt afgrænsede billeder af en selv og andre (ibid., s.69). Desuden påvirkes kvaliteten i interaktionen i høj grad af den enkeltes mentaliseringsevne, hvilket er et begreb, Peter Fonagy er fremkommet med, og som vi kort vil beskrive som evnen til at forst b de sin egen og andres bevidste og ubevidste mentale tilstande (Hart & Schwartz, 2008, s. 252). Da disse uhensigtsmæssige kommunikationsmønstre kan medføre en negativ psykosocial udvikling, er det naturligvis problematisk, hvis barnet anbringes i en familie med sådan en kommunikationsform. Noget kan desværre tyde på, at det forekommer. For bundkommune C giver udtryk for, at netværkspleje i nogle tilfælde bruges som en udvej, når sagsbehandlerne mener, at der skal ske en anbringelse, men har svært ved at opnå forældremyndighedsindehaverens samtykke hertil (bilag 7, IC, s. 6). Hvis vi antager, at en anbringelse er vurderet nødvendigt, må vi dog samtidig anerkende, at der trods alt sker en anbringelse. Kompleksitet og skepsis Når spørgsmålene dels handler om, hvorvidt relationen mellem forældre og netværksplejefamilie medfører større risiko for sammenbrud i anbringelsen (bilag 2 og 3, Q11, s. 13), dels vi undlader at bruge netværkspleje grundet relationen mellem forældre og netværksplejefamilier medfører større risiko for sammenbrud (bilag 2 og 3, Q12, s. 14), kan vi

39 34 se, at der opstår inkongruens ikke bare alene top- og bundkommunerne imellem, men også inden for henholdsvis top- og bundkommunerne. Trods inkongruensen, kan vi se, at svarene konvergerer, forstået på den måde at det kun er midterkategorierne enig eller uenig, der er benyttet, når spørgsmålet vedrører selve risikoen for sammenbrud. Dette kan være et udtryk for, at virkeligheden ikke er så sort hvid, forstået på den måde, at spørgsmålene ikke kan forenkles til et enten det ene eller det andet svar. Svarene kan derfor være udtryk for, at virkeligheden er mere sammensat og kompleks, hvorfor anbringelsessager ikke bare har en drejebog, der beskriver forløbet fra a-z. Vi kan se, at kompleksiteten skinner meget tydeligt igennem hos bundkommune D, da ID generelt har svært ved at svare entydigt. Hun får således ofte knyttet et >både og< til svarene, hvilket kommer til udtryk ved, at hun i løbet af interviewet svarer, at det bl.a. afhænger af barnets alder, relationen mellem forældre og netværk, årsagen til anbringelse, og om årsagen skyldes noget hos forældrene, som kommunen kan se, de har arvet fra deres forældre. Vi kan her forvente, at bundkommune D vil være tilbøjelige til at tænke i social arv, da det netop er en bundkommune, og ved spørgsmålet om specifikke kriterier siger hun da også, det nytter jo ikke noget, at de står i Ribers og sådan har en masse udstående med kreditor, så kunne man jo godt tænke, hvorfor har de det (bilag 8, ID, s. 4). Vi må dog gøre opmærksom på, at der ikke rigtig fremkommer en overvejende entydig holdning hos bundkommune D. ID (bund) siger dog flere gange, at de ikke er så bevidste om at få afdækket netværket ordentligt, -noget hun faktisk reflekterer over midt i interviewet, idet hun siger n r vi sidder og snakker, så er det jeg tænker, hvorfor er det vi ikke vi går ikke meget ind i det, vi har ikke meget erfaring i at få undersøgt det netværk tilstrækkeligt (Bilag 8, ID, s. 7). Da bundkommune D, ikke gør meget for at afdække netværket, kan det altså være her, der kan findes en forklaring på, hvorfor de ikke benytter netværkspleje så ofte. Dette er noget, vi reflekterer nærmere over i afsnittet omkring godkendelseproceduren. Topkommune B peger ligesom ID (bund) på kompleksiteten, når IB siger, fordi at én havde jeg nær sagt har vanskeligheder og problemer er det ikke ensbetydende med, at hele familien har det, og det er ikke altid forklaret ved, at man ikke har f et relevant omsorg ( ) (bilag 6, IB, s. 10). Herudover siger IB (top), at man ikke kan antage, at bedsteforældre ikke kan varetage omsorgen, bare fordi de ikke var tilstrækkelige i omsorgen over for egne børn, ligesom man ikke kan antage, at forældre ikke kan være tilstrækkelige over for de øvrige børn, bare fordi der er ét barn, som de ikke kan varetage omsorgen for. Vi får her en bekræftelse på, at familiesager er så komplekse, at man ikke kan se et barn som en sag, hvor der hører en facitliste til. Dette bliver M. også mindet om, da hun spørger til, om hun som udefrakommende vil fornemme en fælles holdning til brugen af

40 35 netværkspleje. Her konstaterer M efter en kort dialog, at det er den konkrete sag afgør det. IB korrigerer med modsvaret, det konkrete barn.. ja (bilag 6, IB, s. 13). Herudover kan vi konstatere, at topkommune B s tankegang ikke umiddelbart er præget af den sociale arv, men vi vil i det følgende se, at IB ikke har høje tanker om netværkspleje. Dette fremkommer ved spørgsmålene om, hvorvidt relationen medfører større risiko for sammenbrud, og at kommunerne på baggrund af risikoen undlader at benytte netværkspleje. Her kan vi af spørgeskemaerne se, at bundkommunerne er mest enige i disse udsagn, og bundkommune C udtrykker sig adækvat hermed, idet han udtaler, at de fleste netværksanbringelser kører rigtig dårligt, samtidig med at det er i de anbringelser, der sker flest sammenbrud (bilag 7, IC, s. 6). Vi kan således foranledes til at tro, at vi for første gang kan pege på noget, der kan medvirke til at forklare variationen i brugen af netværkspleje, og det vil endda være kompatibel med statistikken (bilag 1), der viser, at bundkommunerne oftere fravælger netværkspleje end topkommunerne. Men IB (top) forholder sig ligeledes yderst kritisk til netværksanbringelser. Hun siger, jeg vil ALTID være tøvende over for netværksanbringelser. Herefter fortæller hun, at hun altid overvejer netværkspleje nøje, men at de nøje overvejelser ikke har givet hende et positivt billede af netværkspleje, da hun trods de nøje overvejelser, ikke har set særlig mange netværksanbringelser gå godt (bilag 6, IB, s. 9). Selvom de to spørgsmål ikke kan forklare variationen i brug af netværkspleje, kan vi imidlertid se, at spørgsmålene ikke er irrelevante. Vi kan se en tendens til, at kommunerne i større eller mindre grad taler om, at netværksanbringelser ofte kører af sporet, fordi familierne enten langt hen ad vejen tror, at de selv skal løse problemerne, eller er bange for, at anbringelsen bliver ændret til en familiepleje, hvis de giver udtryk for problemer. Det er ifølge kommunerne medvirkende til, at familierne først reagerer, når det er for sent (bilag 6, IB, s. 9; bilag 7, IC, s. 9-11; bilag 8, ID, s. 7). Vi finder det både yderst interessant og samtidig problematisk, at netværksplejefamilierne tilsyneladende ikke er klædt på til at håndtere problemer på en hensigtsmæssig måde. Men da denne tendens fremspringer ved en tilfældighed, der ligger uden for vores undersøgelsesområde, vil vi først vende tilbage til den efter vores analyse. Sociale afvigelser beskyttelses- og risikofaktorer hos barnet og i omgivelserne Som vi har påvist i ovenstående, giver relationen anledning til bekymring. Men det er klart, at socialrådgiverens synspunkt også er præget af socialrådgiverens empiri, dvs. erfaringer og viden fået i samspil med andre, hvorfor bl.a. organisationskulturen og socialrådgiverens

41 36 menneskesyn påvirker valget imellem netværkspleje og familiepleje. Vi må endvidere ikke glemme, at der kan være mange årsager til, at kommunen vælger at anbringe et barn, hvilket IC (bund) også eksemplificerer, når hun siger: ( ) Altså får man nu et handicappet barn, som skal anbringes på grund af sin diagnose eller på grund af sit handicap, så kan man diskutere, om det egentligt har noget med forældrenes omsorgsevne at gøre. Men er det nu en misbruger sådan en narkomanmor f.eks., så kan man jo tænke, jamen hvordan kan det være, at det gik galt for den her mor. Har det noget med hendes forældre at gøre (bilag 7, IC, s. 5). Dette svar fører os videre til begrebet social arv. Inden analysen vil vi dog minde om, at vores undersøgelse i udgangspunktet ikke forholder sig til de foranstaltninger og vurderinger, der har været forud for valget af anbringelse. Tidligere overvejelser vil naturligvis have betydning, da en anbringelse ikke kan siges at være prædetermineret. Der vil have været forsøgt med forskellige forebyggende foranstaltninger, da en anbringelse ofte vil forløbe i en lineær proces, forstået på den måde at man først afprøver den mindst indgribende foranstaltning, som vurderes at kunne tilgodese barnets behov, før man vælger den mest indgribende, som en anbringelse er. Der vil på den baggrund allerede være en vurdering af barnets eventuelle tilknytning til en betydningsfuld anden, og familiens eventuelle tendens til at videreføre den sociale arv. Denne vurdering vil naturligvis indgå i valget af anbringelsestype, ligesom man kan forestille sig, at disse overvejelser kan give socialrådgiveren en oplevelse af, at barnets skæbne var forudbestemt. Når vi skal forholde os til den sociale arv, bliver Berliner og Høffding interessante, da de omtaler de (for)handlemuligheder, et subjekt oplever. De påpeger, at vi alle handler ud fra vores oplevelse af virkeligheden og mulighederne heri, herunder den position i samfundet, som vi befinder os i, og den mening den giver (Berliner & Høffding Refby, 2004, s ). I det perspektiv kan vi dels forklare, at den sociale arv kan gå igen, dels at mønsterbrud kan forekomme, da individet oplever de samme (for)handlemuligheder, som forældrene har oplevet, eller ser nogle andre (for)handlemuligheder. Når vi tager disse briller på, lukker vi øjnene for den sociale arv, set som noget der udelukkende skabes gennem interaktionen med forældrene. Dette er en bevidst handling, idet vi ikke kommer uden om, beskyttelsesfaktorer i det omkring liggende samfund bliver relevante >buffere>, da de kan udgøre et værn mod de risikofaktorer, der er til stede i familien, når vi taler social arv. Berliner og Høffding påpeger netop de samfundsmæssige påvirkninger. Man kan i den forbindelse diskutere, om social arv kan forklares med begrebet Rosenthal effekten, hvor andres forventninger til et individ, ender med at blive en selvopfyldende profeti, forstået på den måde at individet ender med at indfri

42 37 de forventninger, som andre har til det (Knudsen & Paludan-Müller, 2011, s. 657). Vi mener i hvert fald, at man kan trække nogle tråde til begrebet, da vi er med til at holde begrebet social arv i live, når vi forventer, at børnene fortsætter forældrenes negative livsstil. Samtidig sætter vi børnene i bås, og når de allerede er påhæftet et stigma, kan vi begynde at tale om Robert Mertons anomi teori. Han antager nemlig, at social afvigelse er en reaktion på det pres, som en person oplever ved at leve mellem anerkendte værdier, f.eks. at tage uddannelse, og muligheden for selv at opnå det anerkendte (Skytte, 2007, s ). Derudover tales der i dag meget om dobbelt socialisering, hvilket henviser til at barnet gensidigt påvirker og påvirkes af flere arenaer end blot den hjemlige sfære. Der er en diskurs om, at forældrene stadig er de primære omsorgsgivere. Men de forskellige arenaer, som barnet kommer i berøring med, vil have betydning for dets psykosociale udvikling. Set i det lys kan vi forklare, at vi selv er med til at skabe dem, som Kim Larsen nok så flot synger om, når han synger: vi er dem, de andre ikke m lege med, vi er det d rlige selskab. Der er således rigtig mange faktorer, der kan, men ikke nødvendigvis gør sig udslagsgivende i, at barnets udvikling går skæv. Vi finder det her relevant at inddrage Kari Killéns samspilsmodel (bilag 10), da den bygger på en eklektisk tilgang (Killén, 2010, s ), hvilket i denne sammenhæng vil sige, at hun forsøger at inddrage viden om de mange forskellige faktorer, der kan påvirke barnets udvikling. Modellen tager udgangspunkt i barnet med dets genetiske udrustning og dets opfattelse og oplevelse af sig selv og af omgivelserne - og den måde, hvorpå det forsøger at tage vare på sig selv og bevare ligevægten samt de tilknytnings- og tilpasningsstrategier, det udvikler til dette form l (Ibid., s. 99). Her påpeger Killén efter vores opfattelse, at barnet kan have nogle medfødte kompetencer, der udgør en risiko eller beskyttelsesfaktor, og at barnet, dels får erfaring med livet, dels udvikler sin evne til at agere på baggrund af de erfaringer (forventninger) samspillet med omgivelserne giver. Vi ser her en sammenhæng mellem de opnåede erfaringer og henholdsvis John Bowlbys begreb, indre arbejdsmodeller, og Martin Seligmans teori om >tillært hjælpeløshed<. Der er store ligheder mellem disse to, men i en diskussion af, hvad der skaber sociale afvigelser, finder vi det mest nærtliggende at bringe Martin Seligmans teori i spil. Hans teori differentiere sig nemlig ved, at den udelukkende tager afsæt i en negativ forventning til fremtiden, hvor de indre arbejdsmodeller også kan rumme positive forventninger. Herudover forudsætter >tillært hjælpeløshed< at man desuden ikke tror at man p nogen m der kan p virke eller forhindre det (Broberg & m.fl., 2005, s. 241). Der kan efter vores overbevisning ikke være tvivl om, at vores evne til at agere påvirkes af vores

43 38 tanker, følelser og handlinger. Her vil det have stor betydning, om vi kan se en mening med situationen. Det vil virke formålsløst og uoverkommeligt at håndtere en situation, hvis vi på forhånd ikke tror, at vi kan ændre på eller overkomme situationen. Det bliver ikke nemmere at håndtere en situation, hvis den virker urimelig eller uforståelig, og vi heller ikke kan mærke eller se nogen forandringer. Hvis vi ikke skal videreføre den sociale arv, er det således motiverende for vores lyst til at agere anderledes, at vi føler, at vi har en form for kontrol over eget liv. Her taler Kvello om at være indre og ydre styret i sin attribuering, dvs. i sin fortolkning af hændelser, forstået på den måde, at det har betydning, om man har en følelse af, at man selv er styrmand på sit skib, eller man føler, at det er ydre forhold, forstået som omgivelserne, der styrer slagets gang (2013, s ). Killén inddrager netop også omgivelsernes betydning i sin samspilsmodel, idet hun påpeger, barnets oplevelse af sig selv og andre og dets reaktionsmåde påvirkes af og påvirker det samspil, der finder sted mellem barnet og de forskellige elementer uden for dets cirkel (Killén, 2010, s. 99). Når hun skriver elementer uden for dets cirkel, henviser hun til nogle specifikke faktorer i barnets omgivelser, som kan udgøre en risiko- eller beskyttelsesfaktorer (ibid., s. 99) Killéns model anerkender således, at vi fødes med nogle genetiske og biologiske dispositioner, men at miljøet er medvirkende til at præge udviklingen. Når vi ser bort fra den generelle udvikling, og alene kigger på sygdomsudviklingen hos individet, ser vi tråde til diatese-personlighed-stress-modellen. Diatese betyder disposition for en sygdom, og det refererer til den s rbarhed, som er en forudsætning for, at sygdommen kan udvikles (Møhl & Simonsen, 2010, s ). Det er i mødet mellem vores medfødte sårbarhed, og de belastninger som omgivelserne udsætter os for, at risikoen for en patologisk udvikling opstår (ibid., s.42-46). En høj grad af individuel sårbarhed og en høj grad af belastninger i omgivelserne, giver en stor risiko for at udvikle sig patologisk. Hvorimod en lav grad af sårbarhed og en lav grad belastninger medfører en lav risiko (ibid., s ). Modellen påpeger således de kumulative effekter, hvor en stigning i risikofaktorer medfører en større risiko for en patologisk udvikling. Dette er i overensstemmelse med den diskurs, der eksisterer om, at jo flere risikofaktorer der er til stede, jo højere risiko befinder barnet sig i, altså ikke bare med hensyn til en patologisk udvikling, men med hensyn til barnets generelle udvikling og trivsel. Den sociale arv så enkelt er det ikke Vi må dog ikke glemme, at individer, der befinder sig i samme risikogruppe, kan udvikle sig forskelligt. Kompatibel hermed ved vi, at det at befinde sig i en risikogruppe kun udgør en

44 39 statistisk sandsynlighed for en skæv udvikling. Der er i dag bred enighed om, at mange såkaldte risikobørn ikke vil udvikle de problemer, som de statistisk set har en øget risiko for at f (Kvello, 2013, s. 226). Vi kan således ikke antage, at en negativ psykosocial udvikling indtræffer. Det fremgår dog af Håndbog om forældresamarbejde, at der stadig eksisterer en udbredt myte inden for anbringelsesområdet om, at børn arver deres forældres sociale problemer, selvom det ligeledes fremgår, at 92 % rent faktisk klarer sig bedre end forældrene (2012, s ). Vi ser her en diskrepans mellem antallet, der reelt arver deres forældres sociale problemer, og den prædeterminerede opfattelse heraf. Denne diskrepans kan muligvis hænge sammen med den flertydige opfattelse af begrebet social arv, hvor man ikke ved, hvad, hvordan og hvorfor man arver forældrenes livsstil. Når vi kigger på spørgeskemaerne omkring social arv, fremgår det, at der er stor inkongruens i kommunernes svar. Inkongruensen kommer i særdeleshed til syne i spørgsmålet om, hvorvidt begrebet social arv burde afskaffes, da et barn ikke arver forældrenes livsstil (bilag 2 og 3, Q16, s. 18). Her er der fra topkommunerne 66,67% der er enige i udsagnet, og 16,67% er uenige og 16,67% er meget uenige. I bundkommunerne fremtræder diskrepansen endnu tydeligere, da svarene udgør 25% i alle fire svarkategorier, idet der er ét svar i hver kategori. Med udgangspunkt i vores hypotese om, at bundkommunerne lader sig præge mere af den sociale arv end topkommunerne, burde svarene fra bundkommunerne entydigt vise, at de er uenige i, at begrebet social arv burde afskaffes. Det kan derfor overraske, at der er så stor inkongruens i svarene. Det kan dog igen være udtryk for, at virkeligheden er mere kompleks end som så. Ligesom den flertydige opfattelse af begrebet social arv kan være medvirkende til, at vi ser stor inkongruens i kommunernes svar i. Det bliver samtidig interessant, at topkommune A mener, at der i vid udstrækning er dokumentation for, at begrebet social arv stadig eksisterer. IA (top) argumenterer for dette ved at påpege, at begrebet stadig er hot, trods meget fokus på teori, faglig udvikling, metodeudvikling, og politisk bevågenhed. Det bør dog påpeges, at denne oplysning er taget ud af den meningssammenhæng, hvori der blev spurgt til begrebet. Hvis der på den baggrund kan være tvivl om topkommune A s holdning til begrebet, bør vi oplyse, at IA ikke fremstår som tilhænger af, at man antager, at børn bliver som deres forældre. Denne skepsis omkring social arv kommer bl.a. til udtryk i det, IA (top) siger om mønsterbrydere, hvor han påpeger, at vi jo ser, at børn klarer sig på trods af opvækstbetingelser (bilag 5, IA, s. 6). Vi må medgive, at begrebet stadig benyttes i politiske debatter, og i den sammenhæng vil det give mening, hvis begrebet var entydigt, således at der var bred enighed om, hvad det er, man

45 40 arver, i hvilket omfang, og hvor ofte. Men det interessante i udmeldingen er, at der kun er én kommune, der i spørgeskemaerne giver udtryk for, at de er meget enige i, at begrebet bør afskaffes, og det er en bundkommune. Her ses således en modsætning, idet det er en topkommune, der er tilbageholdende med at overføre begrebet på egen praksis, men ingen topkommune er meget enige i at afskaffe begrebet. Det kan dog være udtryk for, at topkommunerne finder spørgsmålet irrelevant, fordi de allerede mener, at begrebet er dødt i egen praksis. Da interviewerne kommer med hypotesen, når forældrene ikke magter at forvalte forældrerollen, er der formentlig heller ingen i det nærmeste netværk, der kan, fremtræder der i de to topkommuner end markant holdning om, at der er så mange faktorer der spiller ind, at man ikke bare kan antage, at der ikke er ressourcer i netværket. Dette så vi bl.a. i citatet, hvor IB (top) siger, fordi at én havde jeg nær sagt har vanskeligheder og problemer er det ikke ensbetydende med, at hele familien har det ( ) (bilag 6, IB, s. 10). I modsætning hertil siger IC (bund): det er jo ikke alle, men langt de fleste har jo nogen -hvad skal man sige? Nogen lig i lasten i forhold til, hvordan de er vokset op ik. Så derfor stritter det jo lidt og tænke, n, men s kan det være, at deres forældre er enormt gode til det her ik (bilag 7, IC, s. 11). Hvor ID (bund) om forældrene siger: oftest ligger der jo ogs nogle ting til grund for, at de agerer som de nu agerer, og det spiller da ind i vores forståelse, eller vores tænkning.. øhm.. omkring det netværk der så er ikk.. at de måske også har de udfordringer ( ) (bilag 8, ID, s. 7). Vi ser således en faktor, der kan være udslagsgivende og underbygge vores hypotese om, at bundkommunerne er mere præget af begrebet den sociale arv. Men i spørgeskemaerne kan vi se, at der næsten er konsensus i svarene -både mellem top- og bundkommunerne, men også indbyrdes top- og bundkommunerne imellem vedrørende spørgsmålet, når forældrene ikke magter at forvalte forældrerollen, er der formentlig heller ingen i det nærmeste netværk, der kan (bilag 2 og 3, Q13, s. 15). I topkommunerne bliver det således en kamp om, hvorvidt de skal være uenige eller meget uenige i udsagnet, hvor der i bundkommunerne er én, der er enig i udsagnet, men 3 er ligeledes uenige. Vi kan på baggrund af denne konsensus ikke fastslå, at bundkommunerne er mere præget af begrebet social arv, end topkommunerne er. Dette kan igen tolkes til, at familieområdet er så kompleks, at vi ikke bare kan pille de to faktorer, tilknytning og social arv ud, for entydigt at undersøge, om de er med til at skabe en variation i brugen mellem netværkspleje og familiepleje.

46 41 Top- og bundkommunernes svar i spørgeskemaerne Vi kan fastslå, at bundkommunerne stort set kun benytter svarkategorierne enig eller uenig. Det kan undre, at de ikke benytter svarkategorierne meget enig eller meget uenig. Det kan igen være et udtryk for, at sagerne er så komplekse, at der ikke kan gives entydige svar. Men det kan også være et udtryk for, at bundkommunerne hverken før eller under besvarelsen har forholdt sig reflekterende til egen praksis på netværksplejeområdet, og derfor ikke har et fagligt funderet ståsted. I topkommunerne kan vi til gengæld se, at svarene oftere fordeler sig på alle fire kategorier. De er ofte enige i, hvorvidt udsagnet er sandt eller falsk, forstået på den måde, at de ofte enten svarer meget enig og enig, eller meget uenig og uenig. I og med at alle fire svarkategorier benyttes, er der således tale om et mere nuanceret og reflekteret billede. Dette kan afspejle en mere reflekterende tilgang til egen praksis, men hvorvidt det er udtryk herfor, er grundlaget for spinkelt til at kunne fastslå. Opsummering vedrørende tilknytning og social arv Vi havde en hypotese om, at begrebet den sociale arv influerer i organisationerne, og at graden heraf, altså hvor meget begrebet influerer, kan medvirke til at skabe de signifikante forskelle i brugen af netværkspleje. Derudover forestillede vi os, at socialrådgivernes forforståelse af til tilknytningen til en betydningsfuld anden kunne påvirke brugen af netværkspleje. Vi må imidlertid sande, at vi ikke entydigt kan påvise en tendens til, at den sociale arv bliver udslagsgivende. Det kan skyldes begrebets flertydige betydning, eller manglende refleksion over egen praksis. Vi kan dog konstatere, at både top- og bundkommunerne påpeger, at de altid er nødt til at vurdere anbringelsestypen på baggrund af det konkrete barn. Heri ligger en forståelse af, at sagsområdet er så komplekst, at konteksten bliver udslagsgivende med hensyn til at vurdere, hvilken anbringelsestype der adækvat kan opfylde barnet behov. Herudover kan vi se, at tilknytningen til en betydningsfuld anden bliver alt afgørende i brugen af netværkspleje. Men denne tilknytning kan ikke forklare variationen i brugen, da det viser sig, at der blot er konsensus om, at netværkspleje ikke kan lade sig gøre, såfremt der ikke er en tilstrækkelig god relation til stede. Det bliver imidlertid interessant, at alle kommuner påpeger, at netop relationen mellem familie og netværksplejefamilie kan være rigtig problematisk, -ikke kun på baggrund af den indbyrdes relation, men også fordi at familierne

47 42 ikke klædes ordentligt på med hensyn til at håndtere en anbringelse i netværket, hvilket vi som skrevet, vil vende tilbage til senere. Undersøgelsesspørgsmål: (Mette) Hvordan kan faktorer i organisationskulturen, sandsynliggøre at have indflydelse i forhold til at frembringe variation i brugen af netværksanbringelse? Ledelsesudmeldinger og kollegiale påvirkninger I dette afsnit vil vi se på, hvordan de menneskelige holdninger og værdier øver indflydelse på valget mellem familiepleje og netværksanbringelse. Vi vil undersøge, om der skabes en organisationskultur som gør, at individet handler som vi plejer. Jacobsen og Thorsvik kalder dette for enhedskultur, og begrebet dækker over en fælles mening/holdning til den måde, man plejer at gøre tingene på (Jacobsen & Thorsvik, 2008, s. 111), og undersøge hvorledes denne kommer til udtryk. Vi vil i den forbindelse diskutere, om der er signifikante forskelle i organisationskulturen i henholdsvis top- og bundkommunerne, som kan være medvirkende faktorer til, at forklare variationen i kommunernes brug af netværksanbringelse. Vi vil ligeledes undersøge, hvorledes ledelsens udmeldinger - eller mangel på samme påvirker medarbejderne i valget mellem de 2 anbringelsesformer. Vi har en hypotese om at klare udmeldinger fra ledelsen om, at prioritere netværksanbringelse, vil medføre en øget afdækning af og anbringelse i netværket. En kommune med en tydelig og synlig ledelse i forhold til prioritering af netværksanbringelse, vil således være en topkommune. Modsætningen til dette vil være en ledelse, der er uklar i sine udmeldinger om ændrede prioriteringer i forhold til netværksanbringelse. Dette vil være en kommune der er tilbøjelig til, at fastholde kendte arbejdsmetoder og vil dermed være en bundkommune. Endelig vil vi i dette afsnit undersøge, hvordan kommunerne selv oplever, at de anvender nyeste viden og evidens på anbringelsesområdet, samt hvilken værdi denne viden tillægges i forhold til f.eks. den erfaringsbaserede viden organisationen besidder. Vi har en hypotese om, manglende viden om netværksanbringelse, medfører en begrænset brug af denne anbringelsesform. En organisation med manglende viden om nyeste evidens på anbringelsesområdet vil derfor udgøre en bundkommune. Vi vil se på hvorledes disse faktorer indgår i organisationskulturen, og dermed er bestemmende for hvilke handlinger, værdier og normer organisationen anser for at være de rigtige, og hvorledes disse påvirker valget mellem netværksanbringelse og familiepleje.

48 43 Vi vil anvende Leavitt-Ry modellen (figur 1) til overordnet, at beskrive de enkelte komponenters indbyrdes påvirkning, men også til at se på hvilke udefrakommende påvirkninger der får indflydelse på og forplanter sig andre steder i organisationen. Viden, holdninger og normer ligger i aktør-komponenten i modellen. Kollegial påvirkning Når vi analyserer på spørgeskemaundersøgelsen, er der er i bundkommunerne ikke en entydig holdning til spørgsmålet, om hvilken af de 2 anbringelsesformer der er flest fordele ved (Bilag 2 og 3, Q18 og Q19, s ). Der er således en ligelig fordeling i svarene på 50% mellem hvorvidt netværkspleje eller familiepleje anses for at have flest fordele. At der er 50% af bundkommunerne som anser netværkspleje for, at have flest fordele stemmer ikke overens med statistikken for hvor ofte de faktisk anvender denne anbringelsesform (bilag 1). I gennemsnit anvender bundkommunerne netværksanbringelse i 2,13% af alle deres anbringelsessager. Denne tvetydighed understøttes yderligere af ID (bund) som siger: [ ]at familiepleje er det vi bruger.. Øh.. Og det har vi gode erfaringer med generelt set, men øhm men jeg synes, at netværkspleje har nogle elementer i sig som er meget.. Øhm meget som er meget vigtige, at vi begynder at tænke mere i [ ]det er mindre indgribende end en anden anbringelse typisk vil være for det barn (bilag 8, ID, s. 10). Hun nævner her et helt grundlæggende princip, nemlig at vælge den mindst indgribende anbringelsesform, men samtidig påpeges, at familiepleje er den foretrukne anbringelsesform, da det er den form, de har flest erfaringer med at anvende. Mindsteindgrebsprincippet angiver, at de mindst indgribende foranstaltninger, der vurderes at være tilstrækkelige, skal anvendes. Dette begreb er tæt knyttet til proportionalitetsprincippet, som er endnu et forvaltningsretligt grundprincip, socialrådgiveren skal være opmærksom på samt overholde i sagsbehandlingen (Andersen, 2013, s. 137). Hos topkommuner ses ikke samme inkongruens. Her svarer 66,6% af kommunerne, at de anser netværkspleje for, at have flest fordele (Bilag 2 og 3, Q18 og Q19, s ). Dette stemmer bedre overens med, at gennemsnittet for anbringelse i netværkspleje ligger på 13,62%, og den kommune der anvender denne anbringelsesform hyppigst, gør det i 20,59% af alle deres anbringelsessager (bilag 1). Kongruensen mellem svarene og statistikken kommer ligeledes til udtryk hos IA (top) som siger: Altså hvis du står i en situation hvor du har plejefamilie der er fuld kvalificeret og du har en en netværksplejefamilie der også er fuld kvalificeret så vil jeg øh så tror jeg altid

49 44 jeg vil vælge netværksplejefamilie ud fra mindste indgrebs princippet [ ] (bilag 5, IA, s. 5). Her nævnes ligeledes mindsteindgrebsprincippet, men med den tilgang, at det bliver afgørende for valget, når de 2 anbringelsesformer anses for, at være et lige kvalificeret tilbud til barnet. Dette skal ses i sammenhæng med, de generelle erfaringer kommune A (top) har med anbringelser i netværket Jeg har ikke nogen øh erfaringer andet et positiv samarbejde, det har jeg ikke. De opfølgninger jeg har været ude i der har samarbejdet været rigtig godt, positivt [ ] (bilag 5, IA s. 4). Dykker vi så lidt længere ned i interviewene og spørgeskemaundersøgelse, og analyserer på om der er en bagvedliggende forklaring på de holdninger henholdsvis top- og bundkommunerne har til de 2 anbringelsesformer, og om holdningerne er udtryk for en fælles organisationskultur, så bliver billedet alligevel mere nuanceret. IB (top) giver således udtryk for, at fordele og ulemper ved netværkspleje ikke kan generaliseres: jeg tror ikke det er s generelt. Det har jeg ikke oplevet. Jeg oplever, at det er fra barn til barn. Altså der er ikke en generel holdning, der siger, at netværkspleje duer ikke eller der siger, at det kun er netværkspleje der dur. Det oplever jeg ikke. Jeg oplever, at man er inde og kigge i hver enkelt sag p barnet og p hvad der er af muligheder (bilag 6, IB s. 12). I denne topkommune opleves den fælles holdning til spørgsmålet, som et behov for, at have en sund tøven og nysgerrig skepsis. Dette kommer blandt andet til udtryk i den procedure, man har tilrettelagt omkring arbejdet med sagerne. Man har opbygget en arbejdsgang teknologi-komponenten i Leavitt-Ry modellen (Ry Nielsen & Ry, 2014, s. 21), som indeholder drøftelser af sagerne som en løbende proces, både med enkelt kollegaer, men også i mere formaliserede foraer, [ ] man kan drøfte det p sags-drøftelsesmøder - det gør det typisk, det kan blive drøfter, her er der noget der hedder CUP - det er sådan et drøftelsesudvalg, hvor man kan drøfte overvejelser man har i forbindelse [ ] (bilag 6, IB, s. 3). Analyserer man så på, om der for bundkommunerne er en fælles holdning, så peger ID (bund) på, at der kan ligge noget i deres organisationskultur, som kan være en medvirkende faktor til en fælles holdning, eller mere en fælles måde, at arbejde på. Hun siger: Men jeg tror ogs, at det handler meget om, et eller andet sted, den der kultur ikk men ogs det ukendte Alts n r man ikke plejer, at arbejde med det, s er man usikker på hvad vil det betyde for mig konkret, at arbejde i den her sag med et netværk

50 45 jeg ikke kender [ ] s derfor er det ukendt og derfor vælger man den løsning man plejer at bruge (bilag 8, ID, s. 11). Leavitt og March kalder dette fænomen for Kompetencefælden (Bentsen & Hansen, 2006, s. 132). Fænomenet handler om, at organisationen gennem erfaringer med, hvad der virker i opgaveløsningen, får skabt en sådan plejer vi at gøre -kultur. Det bliver disse måder at løse opgaverne på, som bliver anerkendte og videreformidlet til f.eks. nye medarbejdere, altså en socialisering ind i organisationskulturen. Når omverdens krav til organisationen ændrer sig, her i form af den øget fokus på anvendelse af netværksanbringelse i blandt andet Barnets Reform, så skal man bevæge sig ud på usikker grund og turde handle anderledes, end det organisationen hidtil har anset, som anerkendte og rigtige metoder til opgaveløsning. Det er denne usikkerhed ID (bund) henviser til, når hun siger, at man vælger den løsning, man plejer, at bruge. Denne indflydelse fra organisationskulturen peger Jacobsen og Thorsvig ligeledes på at: kultur kan mindske usikkerheden ved at give let forståelige forklaringer på hvordan ting hænger sammen, og hvad man skal vælge i vanskelige situationer (Jacobsen & Thorsvik, 2008, s. 114). Kulturen kan således være med til at legitimere vores handlinger og arbejdsmetoder, for den giver anvisninger på, hvad der er sandt og rigtigt at gøre, når vi bliver usikre. Schein definerer organisationskultur som: Et mønster af fælles grundlæggende antagelser, som gruppen lærte sig, medens den løste sine problemer med eksterne tilpasning og intern integration, og som har fungeret godt nok til at blive betragtet som gyldige og derfor læres videre til nye gruppemedlemmer som den korrekte måde at opfatte, tænke og føle på i relation til disse problemer (Schein, 1994, s. 20). Der peges her på, at de grundlæggende antagelser bygger på erfaring. Denne erfaringsbaserede dannelse af organisationskulturen, kommer ligeledes til udtryk hos både top- og bundkommunerne på spørgsmålet om, hvordan de oplever, at den fælles holdning er opstået. Således siger IC (bund): alts i vores gruppe er det en generel holdning [ ] ikke at vi undsiger os at lave netværksanbringelser [ ] men det er de familier hvor vi har flest kampe med at f det til at fungere nogle voldsomme kampe. [ ] s ja jeg vil sige, at ja det er en udfordring med netværkspleje familier (bilag 7, IC, s.12). Her skal bemærkes, at IC (bund) er familieplejekonsulent, og de negative erfaringer han henviser til, stammer fra tilsyn i netværksplejefamilierne. Da familieplejekonsulenterne ikke har opgaven med at afdækkende netværket, er det et lidt anderledes grundlag disse erfaringer er høstet på. Man må dog antage, at disse negative erfaringer kan påvirke socialrådgiverne,

51 46 idet der jo nødvendigvis må være et tæt samarbejde mellem disse 2 faggrupper. Da familieplejekonsulenterne skal godkende og føre tilsyn med familierne, skal de også undersøge, om familierne opfylder kriterierne -altså spørge ind til deres opvækst, kommunikationsmønstre osv., hvorfor deres erfaring om, at det er problematisk, alligevel kan antages at være et reelt billede af virkeligheden. Det bliver således tydeligt, at de erfaringer, der danner sig over tid med hvilken anbringelsesform, der anses for at have flest fordele, også kan blive et styrende element i organisationens kultur, og dermed bliver en del af de handlingsmønstre som nye medarbejdere bliver oplært i. Man kan så stille sig det spørgsmål, om disse sandheder kan ændres eller skubbes til. For bundkommunernes vedkommende, ses der et behov for dette, idet omverden-komponenten i Leavitt-Ry modellen (Ry Nielsen & Ry, 2014, s. 21), hvor lovgivningen og de politiske udmeldinger ligger, nu stiller andre krav til opgaveløsningen, nemlig den øget anvendelse af netværksanbringelse. Dette bringer os naturligt videre til spørgsmålet om ledelsens udmeldinger og muligheder for, at påvirke kulturen i den ønskede retning. Ledelsesudmeldinger Ved at anvendes Leavitt-Rye modellen til, at beskrive en organisation, kan man få et billede af, hvor i organisationen ledelsen befinder sig, men også hvorfra ledelsen påvirkes og selv påvirker i organisationen. En del af ledelsens opgaver er blandt andet, at formidle og implementere det politiske niveaus - her tænkt som kommunalbestyrelsen - udmeldinger. Dette kan være, at få omsat kommunens børne- og ungepolitik til operationelle metoder og procedure, ligesom det kan være, at sikre at budgetter for området overholdes. Det politiske niveaus udmeldinger vil være en del af organisationens visioner, værdier og mål komponent, f.eks. hvad er det man gerne vil på anbringelsesområdet, og hvad er økonomien til at nå dette mål. Kommunalbestyrelsen er påvirket af omgivelses-komponenten - her tænkt som lovgivningen, og herunder Barnets Reform, bloktilskud m.v., - altså de pålæg og intentioner der kommer fra regeringens side. Ledelsen bliver således et bindeled mellem kommunalbestyrelsen og den lille organisation som i dette tilfælde er familieafdelingen. Ledelsen selv er placeret i aktør-komponenten, sammen med medarbejderen. Jørgensen henviser til ledelsens rolle som formidler: Ledelse handler s ledes om at forst det komplekse og senere reducere det til det komplicerede, således at det kan behandles af den kvalificerede medarbejder eller medarbejdergruppe (Jørgensen, 2004, s. 159).

52 47 I denne sammenhæng bliver det således væsentligt, at ledelsen har tillid til, at medarbejderne udfører opgaverne på den måde ledelsen ønsker. Jacobsen og Thorsvik henviser til denne tillid, [ ]jo stærkere kulturen er, desto større tillid vil der være mellem ledelsen og ansatte [ ] (Jacobsen & Thorsvik, 2008, s. 112). Man kan her diskutere, om denne tillid er en blind tillid til, at medarbejderne gør deres arbejde i overensstemmelse med ledelsens anvisninger, og om den også kan indeholder en usynlig ledelse, som ikke er tilstedeværende og ikke er en aktiv medspiller i dannelsen af organisationens kultur. Noget kunne tyde på det, når vi analyserer på spørgeskemaerne. Således svarer 50% af bundkommunerne, at ledelsesudmeldingerne peger på, at de skal undersøge muligheden for netværkspleje, før de overvejer andre anbringelsesformer (bilag 3, Q22, s. 24). Der er således ikke fra ledelsen i bundkommunerne en tydelig udmelding på, hvad omverden her regeringen ønsker. Dette kan ligeledes ses i, at 75% af bundkommunerne er uenig eller meget uenig i, at deres ledelse taler mere positivt om netværkspleje end om familiepleje (bilag 3, Q24, s. 26). ID (bund) understøtter yderligere: Når det ligger implicit i lovgivningen og i reformerne, at.. Øh.. at vi ligesom skal øh.. Alts s er det jo deres grundholdning øh at det s er noget man s dan lidt glemmer i det daglige og øh ledelsen ikke holder os op p det alts.. Det tror jeg igen, at det er fordi de vurderer, at altså vi er jo ansat til, at varetage en opgave og vi gør jo det jo ud fra de faglige kompetencer vi har.. Og æh.. At det er vores vurdering, at det i bund og grund er det der er bedst at gøre.. Og så har de så tillid til, at vi så gør det der er bedst (bilag 8, ID, s.12-13). Her peger ID (bund) på, at det meget er overladt til de enkelte sagsbehandlere, at være opmærksomme på, at afdække og bruge netværket i anbringelsessagerne. Hun nævner ligeledes flere gange undervejs i interviewet, at den faglige koordinator bringer netværkspleje op, og at det i perioden efterfølgende også er noget, de er mere opmærksomme på, men så falder det tilbage til vante rutiner. Således siger hun blandt andet: nu har vi s lige haft vores koordinator der har haft den oppe og vifte igen.. Husk nu netværksanbringelserne ikk.. Så bliver vi lige nødt til at tænke en ekstra gang over det, og tænke n ja det skal vi jo ogs være bedre til.. Hvorfor er det vi ikke gør det og s dan noget ikk men s tit s landet den jo s der ikk og vi bliver jo ikke sl et i hovedet af nogen over, at vi ikke gør det [ ] (bilag 8, ID, s.13). Man kan således tale om, at der sker en dekobling, dvs. at man ignorere lovgivningen og de formelle krav. Dette gøres pga. pres og belastninger, og det betyder, at man ulovligt udvider

53 48 sit handlerum (Hansen, 2010, s. 90). Jørgensen peger på ledelsens rolle i forhold til at modvirke denne dekobling: [ ] at ledelsen af de respektive organisationer må være i kontakt med det administrative og politiske system og bringe deres organisation i overensstemmelse med de samfundsmæssige dominerende tendenser og orientere arbejdet i den enkelte organisation efter disse overordnede m l (Jørgensen, 2004, s. 165). For topkommunerne ser det anderledes ud. Her svarer 83% af kommunerne, at de har fået udmelding om, at undersøge netværket først (bilag 2, Q22, s. 24). Set i det lys er det interessant at klare ledelsesmæssige udmeldinger også medfører, at anbringelse i netværket også anvendes mere. Gennemsnittet for anvendelse af netværkspleje i topkommunerne er 13,62% mod kun 2,13% i bundkommunerne (bilag 1). Schein taler om adfærd som en artefakt (Jacobsen & Thorsvik, 2008, s. 124), som en del af de organisationskulturelle niveauer, f.eks. om ledelsen ofte bevæger sig blandt medarbejderne i hverdagen og dermed signalerer, at der er en kort afstand mellem leder og medarbejder. IB (top) peger på de klare ledelsesmæssige udmeldinger, men ikke som et påbud om, at vælge netværksanbringelse først. Således siger hun: [ ]jeg har ikke oplevet en ledelsesmæssig holdning, der siger; I skal virkelig komme og bevise, at det ikke er muligt at lave en netværksanbringelse før i kan få lov til noget andet. Slet ikke. Ledelsens holdning er, at det enkelte barn, det er barnets problematik, der er styrende for, hvilken foranstaltning, der bliver valgt (bilag 6, IB, s. 15). Dette stemmer meget godt overens med, at topkommunernes svar på, om deres ledelse taler mere positivt om netværkspleje end familiepleje fordeler sig på 50% meget enig/enig og 50% uenig/meget uenig (bilag 2, Q24, s. 26). Modsat dette, vil en leder som sjældent kommer på gulvet, være en usynlig leder, som ikke sender klare signaler til medarbejderne om, hvad der forventes og prioriteres. Ledelsens synlighed og klare udmeldinger kommer således til at øve indflydelse på den kultur, der er til stede i organisationen. Bent Jørgensen henviser til denne styring af kulturen i en organisation i sin artikel om et psykodynamisk perspektiv på ledelse: Hvis man ser ledelse som den funktion i organisationen, der b de beskæftiger sig med organisationens relation til omverdenen (ekstern tilpasning) og med virksomhedens evne til at fungerer som en opgaverettet helhed (intern tilpasning) er det klart, at ledelse ikke er neutral (Jørgensen, 2004, s. 160). Det bliver på den måde tydeligt, at såfremt bundkommunerne ønsker, at ændre på den organisationskultur, som er en medvirkende faktor til, at organisationen figurere i bunden af

54 49 anbringelsesstatistikken, vil det kræve en mere synlig ledelse. Ledelsen har således behov for tydeligere, at kunne formulere og formidle de i starten af afsnittet ønskede politiske udmeldinger fra regeringen, via kommunalbestyrelsen. Sætter man dette sammen med den stærke organisationskultur og dertil tilhørende tillid som Jacobsen og Thorsvik nævner (Jacobsen & Thorsvik, 2008, s. 112), så bliver det klart, at denne tillid kun kan være til stede, såfremt ledelsen spiller en aktiv rolle i forhold til at præge den stedlige organisationskultur. Analyserer vi yderligere på, hvad det er ledelsen melder ud som årsagen til, at undersøge netværket for muligheder for anbringelse (Bilag 2 og 3, Q23, s. 25), så opstår der en kongruens top og bund kommunerne imellem. Således svarer alle 10 adspurgte, at kommunen vægter barnets tilknytning til en anden voksen samt, at Barnets Reform og Vejledning nr. 3 til SEL lægger op til at benytte netværkspleje. Som omtalt tidligere i afsnittet Social arv og tilknytning ses det også her tydeligt, at tilknytningen til en betydningsfuld anden er en afgørende faktor, som er en forudsætning for, at netværkspleje kan komme på tale. Mere interessant bliver det, at 50% af bundkommunerne ligeledes peger på, at deres organisation tror på, at der må findes en eller flere i netværket, som kan varetage opgaven. Dette stemmer ikke overens med tallene for, hvor ofte bundkommunerne så faktisk anvender netværkspleje (bilag 1). Dette tyder ligeledes på, at ledelsens aktive rolle i dannelsen af organisationskulturen bliver af afgørende betydning, det er altså ikke nok at italesætte det, det skal indarbejdes i de anerkendte og værdsatte handlemønstre, Jørgensen underbygger dette: Ledelse er en styrende funktion, som m hæve sig op over de enkelte individers og gruppers interesser og varetage organisationens interesser ud fra et helhedsperspektiv (Jørgensen, 2004, s. 160). Yderligere svarer 40% af topkommunerne, at deres organisation ikke tror, at børn arver forældrenes livsstil. En logisk slutning til dette kunne være, at 60% så måtte mene, at børn arver deres forældres livsstil (Bilag 2, Q23, s. 25). Med baggrund i, at dette spørgsmål (Q23) har 6 afkrydsningsmuligheder og derudover angiver, at det er tilladt for informanten at sætte flere krydser, er det således ikke muligt, at drage denne slutning. IB (top) peger på dette: [ ]de fleste af os tænker at, jamen der vi nødt til at kigge på hvert enkelt familiemedlem - fordi at én havde jeg nær sagt har vanskeligheder og problemer er det ikke ensbetydende med, at hele familien har det (bilag 6, IB s. 10). Ingen af bundkommunerne har afkrydset ud for om deres organisation ikke mener, at børn arver deres forældres livsstil. Dette kunne tyde på, at bundkommunerne ser på social arv, som en barriere for brugen af netværket. Dette spørgsmål er indgående behandlet tidligere under afsnittet Tilknytning og social arv, og vi vil derfor ikke analysere yderligere på det her.

55 50 Den sidste afkrydsningsmulighed til dette spørgsmål (bilag 2 og 3, Q23, s. 25) handler om, at kigge på netværksanbringelse på baggrund af de økonomiske fordele denne anbringelsesform har. Her svarer 40% af topkommunerne, at de mener, at årsagen til, at de skal undersøge muligheden for netværkspleje, skyldes de økonomiske fordele. Dette er inkongruens med de svar vi ser i interviewene. IB (top) understreger dette: [ ]det er jo ud fra at have en ledelse og det har vi her, som siger, jamen kommer du med en børnefaglig undersøgelse, kommer du med en indstilling, der rummer nogle argumenter, som viser, at der er ræson i det du vil, så er det også det også det der skal til. S tager vi slagsm let opad omkring budgetterne osv. (bilag 6, IB, s. 17). Dette svar stemmer derimod godt overens med, at 66,66% af topkommunerne er uenig eller meget uenig i, at deres ledelse ikke lægger skjul på, at netværksanbringelse er en billigere anbringelsesform en familiepleje (bilag 2, Q25, s. 27). Analyserer vi på hvordan bundkommunerne svare til spørgsmålet om årsager til, at de skal undersøge muligheden for netværkspleje, så har ingen af bundkommunerne afkrydset ved de økonomiske fordele (bilag 3, Q23, s. 25). Dette er kongruens med, at 75% er uenig i udsagnet om, at deres ledelse ikke lægger skjul på netværkspleje som en billigere anbringelsesform (bilag 3, Q25, s. 27). Denne kongruens understreges yderligere af ID (bund): Det er ikke noget der er meldt ud her, at det bør vi gøre ud fra et økonomisk perspektiv [ ] men det er jo sekundært til at vælge den rigtige anbringelsesform og der føler jeg ikke, at vi har det der meget tunge over os med at øhm at vi m ikke anbringe alts ud fra et økonomisk perspektiv (bilag 8, ID s. 13) Ledelsen forsøger således ikke, at lægge pres på øget brug af netværkspleje via økonomien. Dette spørgsmål bliver indgående behandlet i afsnittet Økonomi og sagstal. Viden og evidens Til sidst i dette afsnit vil vi belyse, hvorledes nyeste viden inden for anbringelsesområdet eller mangel på samme påvirker valget mellem anbringelsesformerne. Vi vil ligeledes undersøge, hvordan socialrådgiverne holder sig orienteret om viden på området, og hvordan denne viden anvendes i forhold til det daglige arbejde. Medarbejdernes viden placeres i Leavitt-Ry modellen i aktør-komponenten. Analyserer vi på spørgeskemaundersøgelsen, så viser der sig en væsentlig forskel på top- og bundkommunerne, når der spørges til om afdelingen mangler viden om, hvornår den ene type anbringelse er at foretrække frem for den anden (bilag 2 og 3, Q3, s. 3). Her er svarene for bundkommunerne fordelt jævnt på de 4 kategorier (meget enig, enig, uenig og meget uenig).

56 51 Der kan således ikke siges noget om, hvorvidt disse kommuner oplever mangel på viden. Helt anderledes ser det ud, når man kigger på topkommunerne, her er 83,34% uenig eller meget uenig i udsagnet om, at mangle viden (bilag 2, Q3, s. 3). Svarene fra bundkommunerne (bilag 3, Q3, s. 3) underbygger således ikke vores hypotese om, at mangel på viden om f.eks. hvornår netværksanbringelse er at foretrække og effekt af denne anbringelsesform, vil medføre en begrænset anvendelse. Inddrager vi så, hvorledes socialrådgiverne holder sig orienteret om den nyeste viden på anbringelsesområdet, så nuanceres dette billede dog. IC (bund) peger på, at han ikke mener, at der foreligger så meget forskning med udgangspunkt i danske undersøgelse, men at han mere oplever, at det er forskning fra andre skandinaviske lande, som bruger det meget mere end Danmark. Han siger endvidere: [ ] det er noget politikkerne har grebet på et tidspunkt at det er fornuftigt og det er samfundsmæssigt mere moralsk bedre og det er billigere rent økonomisk og sådan noget.. så jeg tror at det er sådan nogen af de faktorer, der kommer ind i det. Altså jeg tror ikke der er lavet undersøgelser i Danmark, hvor det viser, at der er belæg for at det er meget bedre. Det har jeg ikke set i hvert fald (bilag 7, IC, s. 13) Der kan således ikke være tvivl om, at bundkommunerne orienterer sig om viden på anbringelsesområdet, men det kommer ikke yderligere til udtryk i de 2 interviews, hvorledes man ellers holder sig orienteret. Set i lyset, at vores spørgsmål og den måde dette er grebet an på i interviewene kan man dog ikke entydigt slutte, at de kun i begrænset omfang holder sig orienteret. Topkommunerne peger omvendt på, flere forskellige kilder til viden om anbringelsesområdet, således siger IB (top): Så vil jeg sige i forhold til at orientere os så har man jo forskellige nyhedssider, som vi jo alle sammen abonnerer på. Der er nyt fra ankestyrelsen, der er nyt fra servicestyrelsen, og der er nyt fra SFI osv. og dem er vi jo inde på og ser hele tiden; okay hvad kommer der nu. Og det har vi jo lært havde jeg nær sagt, fordi loven den ændrer sig jo i en galoperende hast. Så man er nødt til hele tiden at være op på beatet, og tænke, at der kan stensikkert være sket noget (bilag 6, IB, s. 13). Det bliver her tydeligt, at der i denne kommune er skabt en kultur omkring, at holde sig orienteret om nyeste viden, og implementere denne i dagligdagen. Medfører det at holde sig orienteret om nye viden og nyeste evidens på området også, at man tager udgangspunkt i de undersøgelser, der peger på, at netværksanbringelse er bedst for barnet (bilag 2 og 3, Q17, s. 19)? Hertil svarer 75% af bundkommunerne, at det gør de. Dette

57 52 er inkongruens med, at bundkommunerne kun i 2,13% af alle deres anbringelser bruger netværket. ID (bund) kommer ind på det problematiske i, at holde sig orienteret og bruge nyeste viden i en travl hverdag: [ ] der kan man have mange gode intentioner, men hvis man i bund og grund sidder og har så travlt, at man ikke synes, at man ikke kan integrere de her gode intentioner så fortsætter man med, at gøre som man plejer så, det er min erfaring, at der skal alligevel rigtig meget til før man ændre m de, at tænke og m de at gøre p uanset hvad der kommer af ny viden [ ] (bilag 8, ID, s. 11). Hun kommer her igen ind på kompetencefælden (Bentsen & Hansen, 2006, s. 132), som en barrier i forhold til, at få den nyeste viden implementeret og omdannet til nye måder at arbejde på. Hos topkommunerne svare 66,67%, at de tager udgangspunkt i disse undersøgelser. Dette er bedre i overensstemmelse med den faktiske statistik, for hvor ofte de anvender netværksanbringelse. Det skal dog siges, at det at tage udgangspunkt i undersøgelserne ikke er ensbetydende med, at man så også tager alt for gode vare. Således udtrykker IB(top), skepsis i forhold til f.eks. SFI rapporter, der entydigt peger på, at netværksanbringelse er godt: Alts jeg sætter til en hver tid spørgsm lstegn ved SFI-rapporter. Så det er jeg nødt til at sige højt og tydeligt. Jeg mener ikke, at man skal ligge sig fladt på maven ned for SFI, jeg mener nogen gange, at deres rapporter er styret og skrevet ud fra hvem der har ønsket dem, og hvilket billede man ønsker at give. Og det er ikke særlig pænt at sige om SFI, men det er noget der op igennem årene er blevet min erfaring. Det er ikke det samme som at jeg bare skrotter det og siger, at jeg gider ikke læse det, men jeg læser det med nogen forbehold indimellem og tænker; hmm ja. Men hvem har nu interesse i, at det er det billede, der bliver sat op (bilag 6, IB s. 13). Opsummering Hvordan man holder sig opdateret på nyeste viden på anbringelsesområdet og anvender denne i det daglige arbejde, bliver en faktor der påvirker valget mellem netværksanbringelse og familiepleje. Dermed ikke sagt, at kommunerne blot tager denne viden for endegyldige sandheder, idet det ser ud til, at topkommunerne kan have et kritisk og skeptisk blik på denne viden. Det ser ud til, at vores hypotese om manglende viden om netværksanbringelse, også medføre en begrænset brug af denne anbringelsesform, og kommunen bliver således placeret i bunden af statistikken.

58 53 Vi kan se en tendens til, at ledelsens synlighed og klarhed i forhold til udmeldinger om, hvad organisationen ønsker og prioriterer, bliver en væsentlig faktor i den dominerende organisationskultur, dette kan ses mellem linjerne hos topkommunerne. Specielt i den arbejdsprocedure der er tilrettelagt i kommune B. Ligeledes kan den usynlige ledelse og de uklare meldinger ligeledes spores tydeligt i den organisationskultur, der er i bundkommunerne. Vores hypotese om, at ledelsens synlighed og klare udmeldinger er medbestemmende for, hvorvidt kommunen placerer sig i toppen eller bunden af statistikken holder. Det ser ud til, at bundkommunerne ønsker at bruge netværksanbringelse mere, men at der er en tendens til, at der bliver skabt en vi plejer at gøre kultur. Denne kultur fastholdes på baggrund af en usikkerhed for at bevæge sig ud på ukendt område, og man vælger derfor at gøre som man plejer, og som man ved, hvordan virker. Det vil kræver ressourcer og overskud til at sætte sig ind i nye metoder og nye måder at arbejde på, ved at begynde at arbejde mere målbevidst med netværkspleje. Når ledelsen ikke prioriterer og afsætter ressourcer til det, bliver det legitimt, at gøre det man ved virker, og dermed fastholde en vi plejer kultur. Undersøgelsesspørgsmål (Pernille): Hvordan ses sagstallets og det økonomiske incitaments indflydelse i forhold til at frembringe variation i brugen af netværksanbringelser? Sagstal og økonomi I dette afsnit vil vi blandt andet undersøge, hvorvidt sagstallet og/eller kompleksiteten i sagerne har indflydelse på valget af anbringelsesform. Vi har en hypotese om, at et stort arbejdspres kan medføre, at man vælger den hurtigste løsning, som, vi har en forventning om, er netværksanbringelse. Hvorfor dette kan være en medvirkende faktor til, at topkommunerne har et stort brug af netværkspleje. I Leavitt-Ry modellen, som er beskrevet i teoriafsnittet, vil sagstallet være en del af opgaverne, som organisationen skal varetage. Ligeledes vil vi belyse, hvordan det økonomiske aspekt påvirker valget af anbringelsesform. Vores hypotese er, at topkommunerne oftere anvender netværksanbringelse grundet den økonomiske fordel, der er ved denne anbringelsesform. I Leavitts-Ry modellen (figur 1) hører den økonomiske fordel ved netværkspleje til i omverdenen, da det er de lovgivningsmæssige rammer, der fastsætter dette. Organisationens budget hører ligeledes til i omverden, da dette vedtages af kommunalbestyrelsen (Lov om kommunernes styrelse, 38, stk. 1). Det, der

59 54 ligger i omverdenen, er det ikke muligt direkte at ændre, men det kan påvirkes f.eks. gennem læserbreve om økonomibesparelser. Til sidst vil vi opsummere om sagstallet og/eller det økonomiske incitament kan være medvirkende til at forklare den signifikante variation i kommunernes brug af netværkspleje. Sagstallet og kompleksitet i sagerne I spørgeskemaerne er alle informanterne i både top- og bundkommunerne uenige i, at sagstallet og/ eller kompleksiteten i sagerne kan medføre, at det er vanskeligt at træffe valget af anbringelsesform på et kvalificeret grundlag (bilag 2 og 3, Q20, s. 22). Umiddelbart kan man på den baggrund være fristet til at konkludere, at sagstallet ikke har indflydelse, men mere kompleks ser det ud, når man kigger på interviewene. IA (top) mener: [ ]jeg startede som socialr dgiver for et r siden der der hørte jeg meget snak om sagsmængde, sagstal og øh arbejdspres og administrative procedurer, som jeg hørte for ti år siden da jeg var inde i en kommune sidst. [...]jeg tror i virkeligheden når vi kommer i tvivl om de her ting så er det fordi vi fagligt føler, oplever os, dårligt klædt på til at forklare de hverdage vi ser (bilag 5, IA, s. 8). Mere reflekterende er IB (top) og ID (bund) som begge erkender, at hvis der er rigtig travlt, kan valget stå mellem at overholde tidsfristerne og lave en velbelyst børnefaglig undersøgelse. ID (bund) siger: [ ] I tidsnød og skal have lukket en undersøgelse inden 4 m neder og nogle gange m man overskride fristen fordi man ikke kan n det og hvad prioriterer man s [ ] (bilag 8, ID, s. 12). Den manglende kongruens mellem resultaterne fra spørgeskemaerne og interviewene kan skyldes, at informanterne i spørgeskemaerne ikke har mulighed for at svare reflekterende. En anden forklaring kan være at ved at svare enig erkender man samtidig, at man ikke altid får udarbejdet en velbelyst børnefaglig undersøgelse. Vi har ikke spurgt informanterne om deres sagstal, og ved derfor ikke, om svarene skyldes, at de adspurgte følger Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal, som er børnesager eller familiesager (DS anbefaler vejledende sagstal, 2014). I børnesager tælles et barn som en sag, hvor i familiesager tælles i antal familier, hvor der jo kan være flere børn. Vi har en hypotese om, at det er hurtigere og kræver færre ressourcer at iværksætte netværkspleje, da kommunen selv har kompetencen til godkendelsen. Dette bliver dog skudt til jorden af interviewpersonerne, som i stedet påpeger, at der er andet, som er påkrævet i forbindelse med en netværksanbringelse. Det drejer sig om, at det blandt andet kræver tid at

60 55 afdække netværket, og en plejefamilie kan have den fordel, at de er godkendt på forhånd. ID nævner: [...]Altså det tænker jeg arbejdsmængden er sikkert meget li den samme, men den ubekendte i at øh, samarbejdet med et netværk omkring et plejeanbragt barn,.. Øhm fordi det ikke er noget man har s meget erfaringer med, kan det m ske opleves som en større opgave at skulle i gang med end n r det er s dan et et professionelt reguleret forhold det kunne jeg godt forestille mig (bilag 8, ID, s. 12) Dette svar stemmer overens, at ID kommer fra en bundkommune, og derfor er forventet at være skeptisk i brugen af netværksanbringelser. I spørgeskemaerne ses forskel mellem besvarelserne fra henholdsvis top- og bundkommunerne, for hvor alle bundkommunerne er uenige i, at sagstallet medfører, at de benytter netværkspleje, grundet det er en hurtigere løsning (bilag 3, Q21, s. 23), er der ikke samme kongruens mellem topkommunernes besvarelser. Halvdelen deler samme overbevisning som bundkommunerne, men begge modpoler i svarmulighederne benyttes (bilag 2, Q21, s. 23). Besvarelserne fra bundkommunerne stemmer overens med vores forventning, da de jo netop har en begrænset brug af netværkspleje. Modsat kunne vi have en forventning om, at topkommunerne bruger netværkspleje, da det er en hurtigere løsning, men dette er ikke tilfældet. Hele 83,33% er uenig eller meget uenige i dette, hvorfor vi må aflive den hypotese (ibid.). En grund kan være, at vores forforståelse var forkert, da vi havde en forventning om, at det var en hurtigere løsning, grundet kommunen selv har godkendelseskompetencen. Vi havde dog ikke medregnet, at det kan opleves som ressourcekrævende at afdække netværket og sikre, at netværksplejefamilien er kompetent til at varetage barnets behov. Det kan endda opleves som hurtigere at benytte en plejefamilie, såfremt der er et match mellem barnet og en plejefamilie, som allerede er godkendt. På nutidens arbejdspladser med flextid og hjemmearbejde har socialrådgiverne mulighed for selv at tilrettelægge deres arbejdstid, så der er tale om stor indflydelse på eget arbejde. Samtidig mødes socialrådgiveren med høje krav i form af mange sager og lovgivningsmæssige krav, der skal overholdes. Netop stor indflydelse og høje krav skulle ifølge Karaseks give en aktiv medarbejder (Graversen & Larsen, Arbejdslivets psykologi, 2004, s. 94). Selv om krav-kontrol modellen er blevet bekræftet af flere forskere, så er der mindre støtte til den, når det gælder vidensarbejde. Som Grönlund og Sørensen m.fl. understreger: [ ]vidensarbejderens største problem er en grænseløs mængde af krav, s de

61 56 har brug for at have indflydelse over arbejdet og arbejdsmængden og ikke kun i forhold til arbejdets organisering (refereret af Groth & Rosberg, 2009, s. 36). Socialrådgiverne skal selv prioritere og strukturere deres arbejdsopgaver, og der i kan opstå dilemmaer. ID nævner, det vanskelige i at prioritere mellem at lave en tilbundsgående børnefaglig undersøgelse og overholde de lovgivningsmæssige rammer i form af tidsfrister (bilag 8, ID, s. 12). Det er op til den enkelte medarbejder at håndtere dilemmaet/belastningen i situationen, ligesom det er op til den enkelte, hvordan denne coper3 med det/den efterfølgende. På mange arbejdspladser iværksættes indsatser, der tager fat, om individets håndtering af belastninger, mens der ikke er blik på de organisatoriske forhold, som producerer belastningerne (Groth & Rosberg, 2009, s. 41). Specielt nu hvor der er meget tale om økonomisk krise i medierne har socialrådgiverne en afhængighed af arbejdspladsen, da de gerne vil fastholde deres stilling, og dette kan medføre at de i højere grad accepterer belastninger end de ellers ville gøre (Graversen & Larsen, Arbejdslivets psykologi, 2004, s. 163). Dette stemmer overens med, hvad Dansk Socialrådgiverforening oplever, da de får henvendelser fra medlemmer, der ikke tør tale med deres leder om faglige bekymringer grundet frygt for at blive afskediget (Drost, 2014). Ifølge IB prøver fagforeningen også at påpege af socialrådgiverne gerne vil udføre et godt stykke arbejde, men at det er ikke muligt, hvis de sidder med mange og komplekse sager (bilag 6, IB, s. 14). Der er også den risiko, at såfremt en enkelt socialrådgiver udtrykker, at denne har travlt, bliver de andre medløbere på dette, for det skal ikke hedde sig, at de ikke har nok at lave. Dette skal ikke forstås som negligering af socialrådgiverens arbejdspres, men ses som, at socialrådgiverne også kan forstærke og fastholde følelsen af travlhed. Det store arbejdspres kan medføre et dårligt arbejdsmiljø, som man så med Assens kommunes Børn og Unge afdeling, som modtog et påbud af arbejdstilsynet om at forbedre arbejdsmiljøet i afdelingen (Kommune opnormerer efter påbud: DS holder øje, 2014). Randers kommunes familieafdeling modtog ligeledes et påbud i 2013, på grund af for højt arbejdspres og dårligt arbejdsmiljø (Arbejdspres medfører påbud til Randers Kommune, 2014). Selv når man går næsten 10 år tilbage i tiden, så ser man samme historie blive fortalt: at der er et misforhold mellem antallet af sager og de tidsmæssige ressourcer, som fører til psykiske arbejdsskader (Thygesen, 2005, s. 30). Dansk Socialrådgiverforening gennemførte i 2013 en undersøgelse af sagstallene i de kommunale forvaltninger, herunder børn og familieområdet (Sagstal i kommunale 3 Ved coping forstås mentale og/eller adfærdsmæssige reaktioner på belastninger, trusler, tab og udfordringer.

62 57 forvaltninger, 2013). Der er kommet svar fra 43 ud af landets 98 kommuner, hvorfor det må antages at være repræsentativt for området. 32 af de 43 kommuner opgør sagerne i børnesager, mens de resterende 11 opgør dem i familiesager. I gennemsnit var børnesagstallet på 47, som er en overskridelse på 4% af det anbefalede sagstal på sager. Det er kun IB som nævner deres sagstal i vores interview: [ ] s er vi endda ved at f bedre forhold end s mange andre fordi, at der er sat et mål op, om at vi gerne skulle ned på 30 sager pr. mand og det er meget flot i dagens Danmark altså. Det tror jeg ikke, at der er mange kommuner, der kan prale af (Bilag 6, IB, s. 14). IB virker reflekterende over at opleve at have travlt, selvom de i sagstal er privilegerede i forhold til andre kommuner. Tallene i Dansk Socialrådgiverforenings undersøgelse svinger meget kommunerne imellem fra 25 børnesager til 85 børnesager. Det er indlysende, at en socialrådgiver med 85 børnesager ikke har samme tid til at udføre opgaverne, som en, der sidder med 25 børnesager. Det ønskede antal børnesager var i gennemsnit på 34 børnesager, og 78% mente, at deres sagstal var for højt. I gennemsnit var familiesagstallet på 39, som er en overskridelse på 11% i forhold til det anbefalede familiesagstal på Igen ses stor variation kommunerne i mellem fra familiesager. Det ønskede antal familiesager var i gennemsnit på 28 familiesager, og 73 % mente deres sagstal var for højt. Der er dog sket en positiv udvikling fra , hvor det gennemsnitlige sagstal er faldet både for kommuner, der opgør i børnesager og dem, der opgør i familiesager. Samtidig er det ønskede antal sager forholdsvis stabilt (Sagstal i kommunale forvaltninger, 2013, s. 13). ID påpeger, som tidligere nævnt, at det kan være svært at overholde tidsfrister samtidig med lave en ordentligt afdækning af netværket (bilag 8, ID, s.12), og netop bundkommune D overholder Dansk Socialrådgiverforenings anbefalede sagstal ved at have 35 sager (kilde kan ikke røbes uden kommunens anonymitet mistes). Så på trods et på papiret passende antal sager oplever socialrådgiverne, at tiden ikke slår til. ID fortæller: [...]øh alts om man f r undersøgt det til bunds øh ja det tænker jeg da, altså at nogle gange s sidder man i øh.. I tidsnød og skal have lukket en undersøgelse inden 4 m neder og nogle gange m man overskride fristen fordi man ikke kan n det (bilag 8, ID, s. 12). Konklusionen må være, at det er blevet bedre, men der er plads til forbedring. I en anden undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager foretaget af Dansk Socialrådgiverforening citeres en socialrådgiver for at sige:

63 58 Den store sagsbyrde forringer barnets tarv. Vi har generelt for mange sager, hvilket gør det svært at nå at komme rundt om alle børnene på ens sagsstamme. Sager prioriterer sig selv, hvilket gør, at nogle sager får lov at ligge længe uden at der bliver handlet! (Undersøgelse af økonomi og faglig i børnesager, 2014, s. 5). Og en anden for at sige: Antal sager gør det umuligt at overholde f.eks. partshøring, frister, herunder opfølgning på foranstaltninger (ibid., s. 6). Dette stemmer overens med de svar, vi har fået fra IB og ID, som begge nævner det vanskelige i at overholde tidsfrister samtidig med at nå at lave et godt stykke fagligt arbejde. I værste fald kan det ende, som en af de sager, som havner i medierne, hvor kommunernes sagsbehandling står på skud. Det kan være nærliggende at antage, at frygten for en sag i mediernes søgelys har medført, at kommunerne er blevet mere opmærksomme på arbejdspresset og muligheden for at udføre et ordentligt stykke arbejde. Man skal dog være opmærksom på, at der er flere faktorer, der påvirker sagstallet, såsom kompleksiteten i sagerne, mulighed for sparring og socialrådgiverens erfaring (Det påvirker sagstal, 2014). Ligesom der kan varetages færre sager, hvis der er uklare beslutningskompetencer. Det er derfor vigtigt med en klar kompetenceplan, så ingen er i tvivl om, hvor kompetencerne og dermed ansvaret ligger. Antallet af sager medfører ikke nødvendigvis en kvalitativ sagsgang, idet et lavt antal sager kan medføre mindre motivation og man derfor kommer til at kede sig. Det er derfor væsentligt, at antallet af sager er passende og ikke bare lavt. Økonomisk incitament I bundkommunerne er det 25%, som er enige i, at ledelsen ikke lægger skjul på, at netværkspleje er en billigere løsning (bilag, Q25, s. 27), mens det er 33,3% hos topkommunerne (bilag 2, Q25, s. 27). Den forskel er ikke statistisk signifikant grundet det relativ lave antal informanter, hvor en enkel besvarelse har stor indflydelse på statistikken. Forventningen var, at alle bundkommunerne ville erklære sig uenige eller meget uenige, da man vil forvente, at en sådan ledelsesudmelding ville have medført et større antal netværksanbringelser. Spændende havde det været, hvis topkommunerne alle havde erklæret sig enige eller meget enige, da vi så kunne have påpeget en forklaring på deres brug af netværkspleje. Det er i spørgeskemaerne halvdelen af bundkommunerne og 5 ud af 6 topkommuner, hvor man skal undersøge muligheden for netværksanbringelse, inden der overvejes andre anbringelsesformer (bilag 2 og 3, Q23, s. 25). I topkommunerne er det deraf 40%, hvor dette skyldes de økonomiske fordele ved netværksanbringelse (bilag 2, Q23, s. 25). Ved

64 59 bundkommunerne skyldes det slet ikke de økonomiske fordele, da ingen nævner dem som begrundelse for, at muligheden for netværksanbringelse skal undersøges (bilag 3, Q23, s. 25). Det er dermed ikke udelukkende de økonomiske fordele, der gør, at muligheden for netværksanbringelse skal undersøges, inden der overvejes andre anbringelsesformer. Vi var interesserede i at undersøge, om kommunerne bruger netværkspleje primært grundet de økonomiske fordele, men var bevidste om at et sådant direkte spørgsmål ikke vil formodes at medføre ærlige svar, da det ville kræve stor indrømmelse fra informanternes side. Derfor valgte vi en blødere formulering, hvor de kunne nøjes med at tage stilling til, om de havde hørt om kommuner, hvor det foregår. I bundkommunerne var svarene ligeligt delt mellem enig og uenig (bilag 3, Q26, s.28), mens det så anderledes ud hos topkommunerne. Her er det kun 16,67%, som erklærer sig enige, mens det er 83,33%, som erklærer sig uenig eller meget uenig (bilag 2, Q26, s.28). Denne forskel kan muligvis skyldes, at topkommunerne ikke vil indrømme, at netværkspleje bruges grundet de økonomiske fordele, men kan også forklares ved, at topkommunerne har andre argumenter for, hvorfor netværkspleje skal anvendes. Dette stemmer overens med, at der hos topkommunerne er 83,33% som enig eller meget enige i, at de ikke tager økonomiske hensyn i valget mellem netværksplejefamilie og familiepleje (bilag 2, Q27, s. 29). Ved interviewpersonerne var der ingen, der havde en ledelse eller har hørt om steder, hvor der ikke lægges skjul på, at netværkspleje er en billigere løsning, så her er der heller ingen forskel på top- og bundkommuner. Her skal man dog holde for øje, at interviewpersonerne kan være bevidste om, at et tilkendegivende svar kan medføre yderligere uddybende spørgsmål fra intervieweren, hvorfor det kan være mere sikkert at benægte. I spørgsmålet om, hvordan budgettet har forholdt sig de sidste 2 år er både top- og bundkommunerne i spørgeskemaerne enige om svarene, hvor halvdelen oplever, at budgettet er uændret, mens den anden halvdel oplever, at budgettet er beskåret (bilag 2 og 3, Q28, s. 30). ID og IA har ikke begge oplevet, at budgettet ikke har ændret sig nævneværdigt. IC nævner det er lidt beskåret. Altså vi havde var det sidste år tror jeg. Der havde vi en generel besparelse, hvor vi skulle spare øhh var det 2 millioner p plejeløn [ ] (bilag 7, IC, s. 16). Umiddelbart virker det bedre at lave besparelser på lønnen frem for direkte på barnets foranstaltning, så barnets tarv bliver sikret bedst muligt. Interviewpersonerne blev stillet det hypotetiske spørgsmål, om ubegrænsede midler vil påvirke valget af anbringelsesform, men det afviser de alle. IA beskriver: Jeg oplever ikke, at der er en diskrepans mellem det vi gør, det vi sætter i værk og det vi har beskrevet er behovet

65 60 (bilag 5, IA, s. 9). Dermed må uddrages vores interviewpersoner vægter fagligheden højere end økonomien. Børnetallet er faldet de sidste par år, hvorfor der med uændret budget burde være flere penge til rådighed pr. barn. Dog er der samtidig kommet stor opmærksomhed især i medierne på, at kommunerne skal efterleve Servicelovens bestemmelser, så børnene får den hjælp, de har brug for. Det kan have medført et økonomisk efterslæb i kommunerne, hvorfor den nuværende økonomi vil være påvirket af fortidens besparelser. Med økonomisk efterslæb menes, at kommunen sparede penge forrige år ved ikke at efterleve Servicelovens bestemmelser, ved en oprydning det efterfølgende år iværksættes en masse foranstaltninger, og dermed ligger en stor udgift på årets budget i stedet for at være fordelt på to årsbudgetter. En forudsætning for økonomistyring er viden om effekterne af de forskellige indsatser (Schrøder, 2012, s. 17). Et af problemerne med økonomistyring på børn- og ungeområdet er, at man kigger på, hvad der er billigste løsning nu, men medregner ikke, hvordan det ser på længere sigt. Budgettet tager ikke højde for, at man ved at iværksætte en lidt dyrere indsats nu, faktisk sparer pengene på den lange bane. Kommunerne er underlagt krav om at arbejde med totalbudgetter, hvor budgetårets udgifter skal finansieres af budgetårets indtægter (Bekendtgørelse om kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision m.v., 3, stk. 1). Årets budget er baseret på sidste års budget, hvorfor det bliver svært at arbejde udviklingsorienteret og med langsigtede løsninger (Schrøder, 2012, s. 19). Samtidig er det vanskeligt at tale om effekten af anbringelser, for det er nærmest umuligt at bevise at barnets eventuelle succes skyldes kommunens tiltag. Som IA nævner Vi ser mønsterbrydere, her er spørgsmålet om vi kan tillade os, de indsatser og værktøjer vi har sat i værk og tag æren for for at mønsteret bliver brudt [ ] (bilag 5, IA, s. 6). Desuden er det væsentligt at være skarpe på, hvad der defineres som succes, for der er forskellige opfattelser af, hvad der er et godt liv. Effektmåling vanskeliggøres også af, at det er svært at måle på, hvad der virker for hvem. Grundet etik og lovgivning kan man ikke give halvdelen af en gruppe med ens problemstilling en foranstaltning og ikke den anden halvdel. Også selv om man så gjorde det, så er der ikke to børn, som er ens og har fuldstændig samme problemstilling. I de fleste kommuner er det ikke socialrådgiveren selv, der har beslutningskompetencen til at træffe afgørelser - denne ligger i stedet i hænderne på f.eks. afdelingsledere/n, teams, visitationsudvalg m.m. Så socialrådgiveren er kun kompetent i teorien og ikke i praksis (Schrøder, 2012, s. 21). Det har dog den fordel at sagerne bliver drøftet af flere, hvorved det faglige niveau kan højnes. IB nævner: [ ] En anbringelse er jo en lang proces i organisationen og der bliver jo drøftet frem og tilbage i processen [ ] (bilag 6, IB,

66 61 s.2). Hele systemet bliver dog meget tungt og bureaukratisk, samtidig med at det er dårlig udnyttelse af ressourcerne. Schrøders pilotundersøgelse (2012, s. 22) viser, at indstillingerne til visitationsmøderne oftest godkendes, som de indstilles, men det kan skyldes, at indstillingerne på forhånd er tilpasset forventningerne. Der er jo ingen årsag til at indstille til familiepleje, hvis man f.eks. ved, at det kun er netværkspleje, man kan få bevilget. Ind imellem kan socialrådgiverne blive bedt om at uddybe deres faglige vurdering, men det opleves ikke som noget, der har med økonomi at gøre. Der er dog ingen tvivl, om at de faglige vurderinger skal fungere som dokumentation, såfremt budgettet overskrides (ibid., s. 23). IB nævner, at en børnefaglig undersøgelse og en indstilling med gode argumenter, gør, at ledelsen siger, så er det jo det der skal til og så må man tage slagsmålet opad med budgettet osv. (bilag 6, IB, s.17). Svaret her kan også ses i lyset af en den børnefaglige undersøgelse fungerer som dokumentation, men viser samtidig, at såfremt de faglige argumenter er i orden, kan de økonomisk hensyn fraviges. Ifølge Serviceloven 52, stk. 1. så skal kommunen vælge den eller de foranstaltninger, der bedst kan løse de problemer, som er afdækket af den børnefaglige undersøgelse. Der nævnes intet om økonomi, men selvfølgelig hvis man står i valget mellem to lige gode foranstaltninger skal den billigste vælges. Det er i tråd med servicelovens formål, hvor det nævnes, at der både skal tages faglige og økonomisk hensyn (SEL 1, stk. 3). Der nævnes dog intet om deres indbyrdes prioritering. I den forbindelse nævner ID: [ ] alts der skal vi altid.. øh hvad kan man sige, have økonomien et eller sted med i vores overvejelser når vi vælger,..men men det er jo sekundært i forhold til at vælge den rigtige anbringelsesform [ ] (bilag 8, ID, s. 13). Socialrådgiverne er opmærksomme på, at de bærer et ansvar for afdelingens økonomi (Schrøder, 2012, s. 16), men det skal jo være den faglige vurdering, som vægter mest. Som næstformand i Dansk Socialrådgiverforening Niels Christian Barkholt formulerer: Det er oplagt, at der ogs kan være en gevinst ved at arbejde økonomisk bevidst. Som socialrådgivere er vi med på, at vi også har et økonomisk ansvar. Vi skal vælg den rigtige foranstaltning til den rigtige pris. Men det er afgørende, at det sker i den rækkefølge (Ny undersøgelse: Økonomi presser udsatte børns tarv, 2014). I værste fald kan det ende som i Esbjerg kommune, hvor borgmesteren offentligt truede med at fyre hele familieafdelingen, fordi de ikke overholdt budgetterne (Nielsen & Østergaard, 2014). Det kan tolkes, som et forsøg på at få socialrådgiverne til at tilsidesætte de faglige vurderinger frem for økonomiske hensyn. Netop denne sag referer IB til, men stiller sig samtidig tilfreds med ikke selv at have oplevet lignende. En anden sag vedrører Guldborgsund

67 62 kommunes besparelsesplan, hvor en anonym henvendelse fik ombudsmanden til at gå ind i sagen. Et mål i planen var blandt andet at hjemtage 30-40% af de børn, der var anbragt i familiepleje (Ombudsmand alvorligt bekymret for kommunal spareplan for anbragte børn, 2014). Formålet med planen var ikke med barnets tarv i centrum, men udelukkende et spørgsmål om besparelser. I en undersøgelse foretaget af Dansk Socialrådgiverforening viser, at 47% af socialrådgiverne oplever, at de økonomiske hensyn vejer tungere end de faglige vurderinger (Undersøgelse af økonomi og faglig i børnesager, 2014, s. 6). Et eksempel er en socialrådgiver, der beskriver, hvordan de i tredje og fjerde kvartal blev tvunget til at tænke i kreative løsninger, da pengene til anbringelser var brugt (ibid., s. 5). Det kan undre, at Dansk Socialrådgiverforenings undersøgelse og vores undersøgelse ikke giver samme resultater. Dette kan blandt andet skyldes, at der er brugt to forskellige spørgeteknikker i undersøgelserne. Det er værd at være bevidste om, at overenskomstforhandlingerne nærmer sig, hvorfor socialrådgiverne selvfølgelig har et incitament til at gøre opmærksom på uhensigtsmæssige arbejdsforhold. Generelt kan det være vanskeligt at erkende sine egne fejl og mangler, men socialrådgiverne er givetvis bevidste om, at deres fagforening er porten til at ændre forholdene, hvorfor det kan være nemmere at bryde denne barriere over for dem. Der kan ikke stilles spørgsmål ved, om netværkspleje er en billigere løsning, hvorfor det kan undre, at der er så stor variation i kommunernes brug af det, når der nu er stor fokus på økonomi. En del af forklaringen kan skyldes, at det er kommunerne, der i forvejen er fortalere for netværksanbringelse, der påvirkes mest af det økonomisk incitament (Klausen, 2012, s. 91). Det vil sige, at hvis man vil øge brugen af netværksanbringelse, skal man starte med at ændre kommunernes holdning til denne foranstaltningstype. Økonomihensynet har flyttet fokus til dokumentation og administrative procedure, som er enormt tidskrævende. Som det fremgår af Dansk Socialrådgiverforenings undersøgelse: Der er større krav til dokumentation og omstændeligheden i administrationen, som har givet mig mere arbejde = det tager længere tid at iværksætte støtte til et barn, og jeg/vi har svært ved at overholde tidsfrister. Selve økonomistyringstiltagene koster i sig selv dyr sagsbehandlertid. Det er meget stressende ikke at kunne overholde tidsfrister. Det, der kræves, st r ikke m l med den tid, der er til r dighed i arbejdet (Undersøgelse af økonomi og faglig i børnesager, 2014, s. 6). Dermed ikke sagt, at dokumentation er dårligt, for det kan også medvirke til at opkvalificere det faglige arbejde. Ligesom det givetvis er hensigtsmæssigt at stille spørgsmålstegn ved, om indsatsens effekt er pengene værd. Et styringsredskab er handleplanerne, hvor der er fokus på

68 63 målbare og evaluerbare mål, så det er nemt at følge op på om handleplanens mål er opnået. Det er i tråd med at: i dag er det målrationaliteten, der træder tydeligst frem; det sociale arbejde skal være målrettet og effektivt, gerne også omkostningseffektivt og hurtigt. Som socialrådgiver skal man vide, hvad man gør, og hvad det fører til (Svensson & m.fl., 2009, s. 21) Intentionen er god nok, vi vil have mest muligt for vores penge. Problemet er, at det store dokumentationskrav er en medvirkende faktor til, at socialrådgiverne ikke kan nå at udføre deres arbejde. Samtidig kan man sætte spørgsmålstegn ved, om dokumentationen benyttes til at skabe yderligere viden om indsatsernes effekt og ikke udelukkende fungerer som kontrolorgan. Typisk evalueres på kommunernes output, såsom hvilke foranstaltninger anvendes, mens der ikke evalueres på outcome, effekterne af indsatserne (Knudsen & Nielsen, 2010, s. 22). Der forelægger undersøgelser, som påpeger, at der er god effekt af netværkspleje (Gilligan, 2000, s. 273), men derfor skal man alligevel være påpasseligt med at konkludere, at det er den eneste sandhed. Bare fordi netværksanbringelse er godt, er det ikke ensbetydende med, at det er det for alle børn. Sammenholdt med det økonomiske incitament kan man frygte at man kan ende med at benytte netværkspleje af de forkerte grunde, så det ikke bliver barnets bedste, der er i centrum. Opsummering Et højt sagstal og/eller stor kompleksitet i sagerne kan være medvirkende til, at socialrådgiveren ikke har tilstrækkelig tid til at udføre sit arbejde. Ligesom de økonomiske hensyn har medført et større krav om dokumentation, som er medvirkende til, at arbejdsbyrden øges hos socialrådgiveren. Det er samtidig en belastende situation, der medfører en risiko for stress. Netværksanbringelse kræver et stort forarbejde og er dermed ikke den hurtigste løsning. Der ses derfor ingen tendens til, at et stort arbejdspres medfører en øget brug af netværksanbringelse. Det er ikke umiddelbart de økonomiske fordele ved netværksanbringelse, der medfører, at topkommunerne anvender netværksanbringelse oftere end bundkommunerne. Vores undersøgelser viser der i mod en tendens til, at fagligheden vægtes højere end økonomien ved valg af anbringelsesform.

69 64 Metodekritik I dette afsnit vil vi påpege samt forholde os kritiske til de mulige fejlkilder og problematikker, som vi oplevede, at vores metodevalg kan have eller har medført. Overordnet metodekritik Da vi ved starten af bachelorprojektet, skulle vælge emne og vinkel, var seneste statistik for anbringelser fra 2012, altså kun et år efter at Barnets Reform blev udgivet. Det var på baggrund af Barnets Reforms anbefalinger om øget opmærksomhed på brugen af netværksanbringelse samt anbringelsesstatistikken 2012, at vi valgte vores emne og vinkel. Vi er opmærksomme på, at der altid er en vis tidsmæssig implementeringsfase, når der iværksættes nye tiltag og indsatser. Der vil således være en sandsynlighed for, at implementeringen ikke er slået fuldt igennem på undersøgelsestidspunktet. Det kan dermed antages, at der vil kunne være sket en forskydning i anbringelsesstatistikken for 2013 (offentliggjort november 2014), som vil give et andet billede af både, hvilke kommuner der ligger i top og bund af statistikken, men også i den procentvise andel af netværksanbringelser. Spørgeskema og interview Generelt for begge undersøgelser Set i bagklogskabens lys skulle vi have taget kontakt til kommunerne tidligere i processen for at få en aftale i stand, da det viste sig at være mere tidskrævende end forventet. Vi oplevede således, at flere familieafdelinger var meget tidspresset, og derfor helt meldte fra i forhold interviewaftale samt deltagelse i spørgeskemaundersøgelsen. Dette var muligvis årsagen til, at vi ikke fik opfyldt vores mål om 16 spørgeskemabesvarelser. Efter afholdelse af vores interview blev vi opmærksomme på, at vi havde spørgsmål (godkendelsesprocedure, kriterier osv.), som det ikke var muligt for vores primære interviewperson at svare på. Det blev klart for os, at godkendelsesproceduren i mange kommuner blev varetaget af familieplejekonsulenter. Vi har derfor valgt, at fremsende de omtalte spørgsmål på mail til 2 familieplejekonsulenter. Den samme problematik om godkendelsesproceduren har givetvis gjort sig gældende for informanterne, som besvarede spørgeskemaerne, hvorfor der kan være en usikkerhed på besvarelserne. Til trods for vores bevidsthed om at undlade kvantificerede begreber og fagtermer, må vi konstatere, at der ikke var kongruens mellem vores intention, og det vi gjorde. Vi var således ikke tilstrækkelige opmærksomme på, hvordan den teori, vi ville inddrage, reelt blev opfattet. Det gav sig udslag i, at vi spurgte til tilknytningens betydning med udgangspunkt i Bowlbys trygge og utrygge

70 65 tilknytningsmønster, men at svarene mere går på relationens betydning alene. Det kan føre til statistiske svarforskelle, der ikke er virkelige forskelle (Olsen, 2006, s. 29), hvorfor de tendenser, vi kan se i analysen og diskussionen af denne teori, kan udgøre en falsk virkelighed. Både spørgeskemaer og interviews af personale giver et primært billede af, hvordan personalet ønsker at se sig selv, og hvordan de ønsker at fremst udadtil (Birkmose, 2013, s. 27). Vi har i følgebrevet ikke gjort informanten opmærksom på, om kommunen tilhørte top- eller bund kategorien, men vi er i forbindelse med interviewene blevet opmærksom på, at kommunerne har en bevidsthed om, i hvilken kategori de befinder sig. Det kan ikke udelukkes, at dette kan have haft en indflydelse på deres svar, og vi kan derfor have en formodning om, at det ligeledes kan gøre sig gældende for spørgeskemaerne. Vi må dog antage, at det ikke ville have gjort nogen forskel, såfremt vi havde gjort dem opmærksomme på dette forinden. Interview I og med det er tre forskellige personer, der har afholdt interviewene kan det have skabt en uensartethed i den forstand, at vi hver især har forskellig personlig fremtoning og formulering af spørgsmålene. Derudover kan vores personligheder have haft betydning for de svar, som vores informanter har givet (Larsen, 2010, s ). Vi var opmærksomme på, at problemforst elsen af en given social problematik og herunder en bestemt klient dannes ud fra aktørens for-forståelser kombineret med den konkrete viden om den p gældende problematik og klient ( ) Det er for-forståelsen, der bestemmer, hvilke spørgsm l praktikeren stiller og finder relevante (Guldager, 2013, s. 183). Så på trods af udarbejdelsen af interviewguide har interviewerne stillet forskellige uddybende spørgsmål, hvilket kan have præget udbyttet af interviewet. Interviews er: en social interaktion, hvis form og indhold er afhængig af konteksten. I de strukturerede interviews foregår denne interaktion dog i højere grad på forskerens præmisser end i fx semistrukturerede interviews (Tjørnhøj-Thomsen & Whyte, 2011, s. 105). Uanset interviewform, vil forskerens forforståelse og spørgsmål således præge interaktionen, hvorfor vi i et eller andet omfang også kan få de svar, som vi søger. Nogle af interviewpersonerne fik tilsendt interviewguiden på forhånd, hvorfor de kan have forberedt sig på svarene. Dette kan både give et mere ærligt svar, da glemsel kan forebygges,

71 66 men informanterne kan også bevidst holde information tilbage, som de ellers kunne have sagt som en fortalelse i deres iver i selve interaktionen (Olsen, 2006, s ). I vores interviewguide har vi korte og entydige spørgsmål for at mindske risikoen for fejlsvar (ibid., 25-26). Vi må konstatere at vi i større eller mindre grad ikke formår at være tro mod denne opstilling, hvilket skyldes interviewerens føler et behov for at uddybe spørgsmålet. Korte spørgsmål mindsker irrelevant spekulant spekulation hos respondenten og gør det nemmere at svare (ibid.). Det semistrukturerede interview gør det svært at sammenligne data fra de fire interview, da der ikke er stillet de samme uddybende spørgsmål. Alternativet for at gøre interviewene sammenlignelige ville være et struktureret interview, men det åbner ikke op for uddybende spørgsmål, som netop er det, vi ønsker. Vi havde på forhånd bevidst fravalgt baggrundsinformation om informanterne, da det var irrelevant for vores undersøgelses formål. Her må vi konstatere, at vi i et enkelt tilfælde fik spurgt, om informanten ville præsentere sig selv, og vi har valgt at se bort fra disse oplysninger. Spørgeskema Først og fremmest er vi efter vores databehandling blevet opmærksomme på, at der i spørgsmål 11 i spørgeskemaet forekommer en tastefejl i forhold til udsagnene. Vi har opdaget, at vi i dette spørgsmål har haft følgende rækkefølge: meget enig, enig, uenig, meget enig hvor sidstnævnte skulle have været meget uenig. Det har vi selvfølgelig været opmærksomme på, når vi har anvendt dette spørgsmål i analyse/diskussionsdelen. Derudover kan man sige, at eftersom rækkefølgen i resten af spørgeskemaet er rigtig, er der mulighed for at respondenterne har lavet automatsvar, og derfor ikke selv har registreret fejlen. På trods af, at vi forinden vi etablerede kontakt til kommunerne samt interviewpersonerne, havde en forventning om, at vores informanter skulle være uddannede socialrådgivere, har vi ikke været skarpe nok på, at fastholde dette. Det har således vist sig, at nogle af besvarelserne er fra personer med anden socialfaglig baggrund. Da vi i følgebrevet og i forbindelse med kontakten til vores informanter har lagt vægt på, at der blev svaret ud fra et organisationsperspektiv, må vi antage, at det ikke spiller en afgørende rolle, hvorvidt det er en socialrådgiver eller f.eks. en sagsbehandler, der har svaret. Vi har dog afsendt et spørgeskema til en leder for familieafdelingen, hvilket vi efterfølgende er blevet opmærksomme på, kan have givet en forvridning i forhold til besvarelsen. På daværende tidspunkt var det væsentligt for os, at få en tilstrækkelig høj svarprocent, og vi fik derfor ikke forholdt os kritisk til, hvad et svar fra en leder vil kunne medføre for den samlede statistik, ligesom vi ikke fik

72 67 gennemtænkt det problematiske i, at en leder skulle svare på egne ledelsesudmeldinger som en del af spørgeskemaet. Vi traf det valg, at det væsentligste for os var, at der er variation top- og bundkommunerne imellem i forhold til brugen af netværksanbringelser. Vi valgte på den baggrund ikke at udvide antallet af top- og bundkategorierne yderligere for at få flere besvarelser. Vi er dog vidende om, at det kunne have påvirket vores resultat, såfremt vi havde foretaget en udvidelse, ligesom svar fra de resterende 6 kommuner kunne have gjort det. Da vores formål er, at kigge på hvilke faktorer, der skaber variationen i brugen af de to anbringelsesformer mener vi dog stadigvæk, at de 10 besvarelser kan påpege en tendens. Delkonklusion i forhold til vores analyse/diskussionsafsnit Ved at sammenholde afsnittet om Godkendelsesproceduren med afsnittet om Tilknytning og social arv kan vi konstatere, at relationen til en betydningsfuld anden bliver en forudsætning for, at netværksanbringelse overhovedet kan komme på tale. Denne relation bliver derfor et altafgørende udgangspunkt i forbindelse med godkendelsen af netværksplejefamilien. Vi kan ydermere konstatere, at sagsgangen i forbindelse med en netværksanbringelse ikke bliver nemmere end sagsgangen ved at vælge familiepleje. Det er dermed ikke er en hurtigere løsning, at gennemføre en netværksanbringelse. Vejledning nr. 3 til SEL lægger op til, at godkendelseskriterierne til en netværksanbringelse kan være lempeligere end til familiepleje. Men vores informanter oplever det mindst lige så tidskrævende og omfattende at afdække netværket og foretage den efterfølgende godkendelse af en netværksplejefamilie. Dette kan vi uddrage ved at sammenholde afsnittet om Godkendelsesproceduren med afsnittet om Sagstal og økonomi. Vi er blevet opmærksomme på, at de følelsesmæssige udfordringer ved anbringelse i det nære netværk komplicerer sagerne yderligere. Det stiller nogle andre krav til netværksplejefamilien, i forhold til at håndtere det dilemma relationen mellem forældre og netværksplejefamilie udgør. Dette medfører, at det ikke er nok, at socialrådgiveren er bevidst om, at en netværksplejefamilie efter serviceloven skal godkendes til et konkret barn. De skal også forholde sig til, om netværksplejefamilien er klædt på til at håndtere de følelsesmæssige

73 68 problematikker, der kan opstå f.eks. i forhold til at skulle afvise et tæt familiemedlem, som møder op til samvær tydelig påvirket af alkohol. Dette kan vi udlede ved at sammenholde afsnittene om Godkendelsesproceduren, Tilknytning og social arv og Sagstal og økonomi. Når vi sammenholder afsnittet Sagstal og økonomi med afsnittet Ledelsesudmeldinger og kollegiale påvirkninger, er vi blevet opmærksomme på, at viden om anbringelsesområdet er medvirkende til at mindske kompleksiteten i sagerne. Ligeledes kan vi se, at viden om indsatsernes effekt kan være med til at styrke muligheden for økonomistyring. Derudover kræver det ressourcer og overskud, at sætte sig ind i nye arbejdsmetoder, hvilket medfører et yderligere arbejdspres for socialrådgiverne. Økonomistyring og ændrede arbejdsmetoder kræver, at ledelsen tydeligt melder ud, hvordan der skal prioriteres. Konklusion Vi kan ikke på baggrund af undersøgelsen påvise, at topkommunerne er mere opsøgende i forhold til at afdække netværket, og derfor anvender netværksanbringelse oftere end bundkommunerne. Til trods for, at kommunerne selv står for godkendelsen af netværksplejefamilierne, kan vi ikke påvise en tendens til, at topkommunerne har lempeligere krav til denne godkendelse. Herudover kan vi se, at tilknytningen til en betydningsfuld anden bliver altafgørende i brugen af netværkspleje. Men denne tilknytning kan ikke forklare variationen, da det viser sig, at der er konsensus om, at netværkspleje ikke kan lade sig gøre, såfremt der ikke er en tilstrækkelig god relation til stede. I forhold til begrebet social arv må vi sande, at vi ikke entydigt kan påvise en tendens til, at den sociale arv bliver udslagsgivende og dermed kan være medvirkende til at forklare variationen i brugen af netværksanbringelser. Der ses en tendens til, at bundkommunerne, på trods af at de ønsker at øge brug af netværksanbringelse, får skabt en vi plejer at gøre kultur, som fastholder dem i bunden af statistikken. Ledelsens synlighed og klare udmeldinger kan derfor være medbestemmende for, hvorvidt kommunen placerer sig i toppen eller bunden af statistikken. Vi kan se en tendens til, at manglende viden om netværksanbringelser medfører en begrænset brug af denne anbringelsesform, hvorfor dette kan være medvirkende til at forklare variationen i brugen af netværksanbringelser.

74 69 Netværksanbringelse kræver ligesom alle andre anbringelsesformer et stort forarbejde og er dermed ikke en hurtigere løsning, hvorfor det ikke forklarer topkommunernes brug af netværksanbringelser. Der ses derfor ingen tendens til, at et stort arbejdspres medfører en øget brug af netværksanbringelse. Det er ligeledes ikke umiddelbart de økonomiske fordele ved netværksanbringelse, der medfører, at topkommunerne anvender netværksanbringelse oftere end bundkommunerne. Vores undersøgelse viser derimod en tendens til, at fagligheden vægtes højere end økonomien ved valg af anbringelsesform. Der kan på baggrund af vores undersøgelse ikke peges på, hvorfor der er signifikant variation i kommunernes brug af netværksanbringelser, da det skyldes mange faktorers komplekse sammenspil. Vi er i undersøgelsen blevet opmærksomme på, at holdninger, erfaringer og de følelsesmæssige udfordringer, der er forbundet med netværksanbringelser, kan være yderligere faktorer. Størstedelen af kommunerne peger på, at det er barnets tarv, der er centralt i valget af anbringelsesform, hvorfor det er vanskeligt at påvise generelle retningslinjer for, hvornår netværksanbringelser er at foretrække. Perspektivering Vi vil i det følgende komme med tre bud på, hvorledes resultaterne af vores undersøgelse fremadrettet kan bruges til at kvalificere arbejdet med netværksanbringelser. Ønsket om at øge brugen af netværkspleje, udspringer af de politiske udmeldinger. Hvorvidt denne udvikling er ønskværdig, afhænger af brillerne der ser. Vi mener i den sammenhæng, at det er af afgørende betydning, at arbejdet med netværksanbringelse kvalificeres, både af hensyn til barnet, men også af hensyn til netværksplejefamilierne. Vi kan se en tendens til, at ledelsens synlighed og klare udmeldinger - eller mangel på samme - i forhold til hvad organisationen ønsker og prioriterer, bliver en dominerende faktor i organisationskulturen. Det bliver således væsentligt, at ledelsen tydeliggør, hvilke forventninger de har til det, som i Leavitt-Ry modellen (figur 1) kaldes mål, visioner og værdier -komponenten. Samtidig med denne tydeliggørelse af forventningerne, ser vi et behov for, at ledelsen stiller de nødvendige ressourcer, i form af tid og økonomi, til rådighed for, at socialrådgiverne kan indfri disse forventninger. Når nye metoder og viden skal

75 70 implementeres og indarbejdes, forudsætter det, at medarbejderne har plads og vilje til, at disse forandringer kan integreres i sagsgangen såvel som i organisationskulturen. Såfremt kommunerne ønsker at øge brugen af netværksanbringelser, ser vi et behov for et større fokus på afdækning af netværket, og specielt den del, som ikke udgør den nære del af netværket. Her er der brug for at integrere nye metoder til systematisk at afdække netværket. Afdækningen kan f.eks. gøres ved brug af redskabet netværkskort. En mere systematisk og bredere afdækning af netværket kan åbne op for hidtidige ukendte ressourcer, der kan dække barnets behov. I den sammenhæng, er det væsentligt at notere sig, at et barn anbragt i netværket kan føle sig tilvalgt, og kommunerne vil samtidig leve op til lovens krav om mindsteindgrebsprincippet. Vi ser en endvidere tendens til, at relationen mellem netværksfamilien og forældrene kan udgøre følelsesmæssige udfordringer. Denne anbringelseskonstellation udgør et samarbejde mellem to parter, der har nogle følelsesmæssige bindinger med hinanden, hvilket kan medføre en øget risiko for sammenbrud i anbringelsen. Et følelsesmæssigt dilemma kan eksempelvis bestå i, at skulle afvise et tæt familiemedlem, som møder op til samvær tydelig påvirket af alkohol. Derudover ser vi en tendens til, at der hos netværksfamilien er en oplevelse af, at skulle klare eventuelle problemstillinger selv. Dette kan for netværksfamilien medføre en frygt for, hvad der sker, hvis de over for kommunen giver udtryk for, at de oplever problemer i anbringelsen. Denne frygt kan medvirke til, at netværksfamilien er for længe om at reagere, når problemerne indtræffer. Når anbringelsen evt. ender med et sammenbrud, kan det medføre, at barnet mister kontakten til netværket, og samtidig efterfølgende anbringes uden for familiens netværk. Det bliver endvidere sværere for barnet at håndtere sammenbruddet, idet netværkspleje på baggrund af relationen netop er medvirkende til at skabe kontinuitet mellem tiden før og efter anbringelsen. Vi ser således et behov for at kvalificere netværksfamilien til at håndtere disse udfordringer på en hensigtsmæssig måde.

76 71 Kildefortegnelse Andersen, J. (2013). Socialforvaltningsret (5. udg.). København K.: Nyt Juridisk Forlag. Arbejdspres medfører påbud til Randers Kommune. (13. december 2014). Hentet fra Dansk socialrådgiverforening: Bakka, J., & Fivelsdal, E. (2008). Organisationsteori - struktur, kultur og processer (5. udg.). København K.: Handelshøjskolens Forlag. Bentsen, N. G., & Hansen, K. (2006). Grundlæggende organisationsteori. Aarhus: Forlaget Systime. Berliner, P., & Høffding Refby, M. (2004). Community psykologi: en introduktion. I P. Berliner, Fælleskaber: en antologi om community psykologi (s ). København: Frydenlund. Birkmose, D. (2013). Når gode mennesker handler ondt. Odense: Syddansk Universitetsforlag. Broberg, A., & m.fl. (2005). Klinisk børnepsykologi - Udvikling på afveje. København: Hans Reitzels Forlag. Buch-Hansen, H., & Nielsen, P. (2012). Kritisk realisme. I S. Juul, & K. Pedersen (Red.), Samfundsvidenskabernes videnskabsteori - en indføring (s ). København: Hans Reitzels forlag. Bundesen, P., & Falcher, A. (2014). Evaluering i socialt arbejde (2. udg.). København: Forlaget Columbus. Det påvirker sagstal. (13. december 2014). Hentet fra Dansk Socialrådgiverforening: Djurhuus, L. (2013). Skriftlighed i socialt arbejde. I R. Posborg, & m.fl. (Red.), Socialrådgivning og socialt arbejde (s ). København: Hans Reitzels Forlag. Drost, A. (13. december 2014). Socialrådgivere tør ikke råbe op om udsatte børn. Hentet fra Avisen.dk: DS anbefaler vejledende sagstal. (13. december 2014). Hentet fra Dansk socialrådgiverforening: Ejrnæs, M. (2011). Social arv. I I. Møller, & J. Larsen (Red.), Socialpolitik (3. udg., s ). København: Hans Reitzels forlag.

77 72 Gilligan, R. (2000). The Key Role of Social Workers in Promoting the Well-being of Children in State Care - a neglected dimension of reforming policies. Children & Society(volume 14), s Graversen, G., & Larsen, H. (2004). Arbejdslivets psykologi. København: Dansk psykologisk forlag. Graversen, G., & Larsen, H. H. (2004). Arbejdslivets psykologi. København: Hans Reitzels Forlag. Groth, S., & Rosberg, R. (2009). Stress mellem begejstring og belastning. I A. Buch, & m.fl., Vidensarbejde og stress - mellem stress og belastning (s ). København: Jurist og økonomiforbundets forlag. Guldager, J. (2013). Kundskabsformer og metodeforståelse. I J. Guldager, & M.fl, Socialt arbejde (s ). København: Akademisk forlag. Hald Andersen et el. (2013). Når man anbringer et barn II. Syddansk Universitetsforlag: Odense. Hansen, S. J. (2010). Professionelle i velfærdsstaten. København: Hans Reitzels Forlag. Harboe, T. (2006). Indføring i samfundsvidenskabeligmetode (4. udg.). Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Hart, S., & Schwartz, R. (2008). Fra interaktion til relation. København: Hans Reitzels Forlag. Hutchinson, G., & Oltedal, S. (2006). Modeller i socialt arbejde. København: Hans Reitzels Forlag. Højlund, P., & Juul, S. (2005). Anerkendelse og dømmekraft i socialt arbejde. Gyldendahl Akademisk. Høybye-Mortensen, M. (2013). I velfærdsstatens frontlinje - administration, metoder og beslutningstagning. København: Hans Reitzels Forlag. Håndbog om Anbringelsesreformen. (2007). 2. udgave. Servicestyrelsen. Hentet fra (2011). Håndbog om Barnets Reform. Servicestyrelsen. Håndbog om forældresamarbejde. (2012). Odense C: Socialstyrelsen. Inspirationsmateriale til arbejdet med netværksanbringelser. (2011). København: Servicestyrelsen. Jacobsen, D., & Thorsvik, J. (2008). Hvordan organisationer fungerer (2. udg.). København: Hans Reitzels Forlag.

78 73 Juul, S., & Pedersen, K. (2012). Vidensskabsteoretiske retninger og projektarbejdet. I S. Juul, & K. Pedersen (Red.), Samfundsvidenskabernes videnskabsteori - en indføring (s ). København: Hans Reitzels Forlag. Jørgensen, B. (2004). Psykodynamiske perspektiver på ledelse. I T. Heinskov, & S. Visholm (Red.), Psykodynamisk organisationspsykologi - på arbejde under overfladen (s ). København: Hans Reitzels Forlag. Killén, K. (2010). Omsorgssvigt - det teoretiske grundlag (4. udg.). København: Hans Reitzels Forlag. Klausen, J. (2012). Fordeling af opgaver og økonomiske byrder. I P. Bundesen, & C. Hansen (Red.), Kommunal økonomisk styring - på det social område (s ). København K.: Hans Reitzels forlag. Knudsen, L., & Egelund, T. (2011). Effekter af slægtspleje. København: SFI. Knudsen, L., & Nielsen, V. L. (2010). Effekten af kommunernes forebyggende foranstaltninger for unge. København K. : SFI. Knudsen, L., & Paludan-Müller, L. (2011). Arbejds-,organisations-, og ledelsespsykologi. I T. Koester, & K. Frandsen (Red.), Introduktion til psykologi - teori, anvendelse, praksis (2. udg., s ). Frederiksberg C: Frydenlunds Forlag. Koester, T., & Frandsen, K. (2011). Introduktion til psykologi - teori, anvendelse, praksis (2. udg.). Frederiksberg: Forlaget Frydendahl. Kommune opnormerer efter påbud: DS holder øje. (13. december 2014). Hentet fra Dansk Socialrådgiverforening: Kvale, S., & Brinkmann, S. (2009). InterView - introduktion til et håndværk. København: Hans Reitzels Forlag. Kvello, Ø. (2013). Børn i risiko. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Larsen, A. K. (2010). En enklere metode. København: Akademisk forlag. Launsø, L., & m.fl. (2014). Forskning om og med mennesker (6. udgave udg.). København: Nyt Nordisk Forlag. Mehlbye, J., & m.fl. (2011). Netværksanbringelser - praksis og erfaringer i tre nordiske lande. København: AKF Forlaget. Møhl, B., & Simonsen, E. (2010). Med mennesket i centrum. I B. Møhl, & E. Simonsen (Red.), Grundbog i psykiatri (s ). København: Hans Reitzels Forlag. Net2change. (2012). Leavitt-Ry modellen. Hentet 15. december 2014 fra Net2change.dk:

79 74 Nielsen, D. G., & Østergaard, C. (17. juni 2014). Borgmester truer hel afdeling med fyring. Hentet 13. december 2014 fra dr.dk: Ny undersøgelse: Økonomi presser udsatte børns tarv. (2014). Hentet 13. december 2014 fra Dansk Socialrådgiverforening: Nørrelykke, H. (2013). Social arbejde med børn og unge. I R. Posborg, & m.fl. (Red.), Socialrådgivning og socialt arbejde (s ). København: Hans Reitzels Forlag. Olsen, H. (2006). Guide til gode spørgeskemaer. København: Socialforskningsinstituttet. Om ICS. (2014). Hentet 15. december 2014 fra socialstyrelsen.dk: Ombudsmand alvorligt bekymret for kommunal spareplan for anbragte børn. (14. april 2014). Hentet 13. december 2014 fra ombudmanden.dk: r_kommunal_spareplan/ Ry Nielsen, J. C., & Ry, M. (2014). Anderledes tanker om Leavitt - en klassiker i ny belysning (4. udg.). Frederiksberg: Nyt fra Samfundsvidenskaberne. Sagstal i kommunale forvaltninger. (2013). Dansk Socialrådgiverforening. Hentet 31. december 2014 fra Schein, E. H. (1994). Organisationer og ledelse (2. udg.). Holte: Forlaget Valmuen. Schrøder, I. M. (2012). Økonomi på dagsordenen. Uden for nummer 24, Skytte, M. (2007). Etniske minioritetsfamilier og socialt arbejde (3. udg.). København: Hans Reitzels Forlag. Svensson, K., & m.fl. (2009). Handlingsmæssigt råderum i socialt arbejde. København: Akademisk Forlag. Thagaard, T. (2010). Systematik og indlevelse en indføring i kvalitativ metode. København: Akademisk Forlag. Thygesen, K. (2005). Socialrådgivere med problemer; ingen ekstra tid til mere arbejde. Arbejdsmiljø, årgang 21, nr. 6/7, s Tjørnhøj-Thomsen, T., & Whyte, S. (2011). Feltarbejde og deltagerobservation. I S. Vallgårda, & L. Koch (Red.), Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab (4. udgave udg., s ). København: Forlaget Munksgaard.

80 75 Undersøgelse af økonomi og faglig i børnesager. (2014). Dansk Socialrådgiverforening. Hentet 13. december 2014 fra Wrangsjö, B. (2003). Teorier om børne- og ungdomspsykiatri Bind 2. København: Frydenlund Grafisk. Love, bekendtgørelser og vejledninger Love Lov om kommunernes styrelse, nr. 223 af 31. maj 1968, senest ændret ved lov nr. 186 af 19. februar 2014 Lov om retssikkerhed og administration på det offentlige område, nr. 453 af 10. juni 1997, senest ændret ved lov nr af 23. september 2014 Lov om social service, nr. 573 af 24. juni 2005, senest ændret ved lov nr af 23. september Lov om socialtilsyn, nr. 608 af 12. juni 2013 Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Bekendtgørelse om plejefamilier, nr af 18. december 2013 Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier, nr af 7. januar 2014 Økonomi- og Indenrigsministeriet. Bekendtgørelse om kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision m.v., nr af 8. december 2014

81 Tallene er hentet fra Danmarks statistik (statistikbanken) 2012 Antal anbringelser i alt i kommunen Hele landet København Frederiksberg Dragør Tårnby Albertslund Ballerup Brøndby Gentofte Gladsaxe Glostrup Herlev Hvidovre Høje-Taastrup Ishøj Lyngby-Taarbæk Rødovre Vallensbæk Allerød Egedal Fredensborg Frederikssund Furesø Gribskov Halsnæs Helsingør antal børn anbragt i antal børn anbragt i netværksanbringelse slægtsanbringelse netværksanbring else i procent af kommunens samlede antal anbringelser slægtsanbringelser i procent af kommunens samlede antal anbringelser procent af børn der er anbragt i netværksanbringelse og slægtsanbringelse 2.73% 4.68% 0.81% 0.00% 3.57% 3.39% 2.38% 4.63% 1.10% 3.33% 2.78% 2.53% 3.57% 1.27% 2.99% 7.27% 2.25% 0.00% 0.00% 5.26% 1.19% 0.00% 2.13% 2.08% 2.83% 3.33% 3.57% 6.57% 1.61% 0.00% 8.93% 3.39% 3.97% 4.63% 2.20% 4.17% 0.00% 5.06% 2.86% 3.82% 2.99% 7.27% 7.87% 0.00% 2.13% 1.32% 1.19% 0.98% 14.89% 2.08% 0.94% 2.00% 6.30% 11.25% 2.42% 0.00% 12.50% 6.78% 6.35% 9.26% 3.30% 7.50% 2.78% 7.59% 6.43% 5.10% 5.97% 14.55% 10.11% 0.00% 2.13% 6.58% 2.38% 0.98% 17.02% 4.17% 3.77% 5.33%

82 Hillerød Hørsholm Rudersdal Bornholm Greve Køge Lejre Roskilde Solrød Faxe Guldborgsund Holbæk Kalundborg Lolland Næstved Odsherred Ringsted Slagelse Sorø Stevns Vordingborg Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Ærø Billund Esbjerg Fanø % 0.00% 1.10% 0.74% 4.55% 1.01% 0.00% 1.36% 0.00% 2.04% 2.94% 5.65% 1.17% 2.02% 1.36% 3.96% 1.19% 4.24% 6.98% 2.04% 2.42% 0.76% 3.70% 3.13% 0.00% 2.15% 6.06% 4.00% 1.36% 1.60% 0.00% 1.54% 0.91% 50.00% 1.59% 3.57% 5.49% 2.22% 3.41% 3.03% 2.78% 4.76% 0.00% 5.10% 1.68% 2.82% 5.26% 4.44% 0.91% 3.96% 2.38% 2.42% 8.14% 4.08% 4.03% 1.53% 1.48% 1.56% 2.99% 3.23% 4.55% 1.00% 2.91% 3.72% 7.69% 1.54% 4.53% 0.00% 6.35% 3.57% 6.59% 2.96% 7.95% 4.04% 2.78% 6.12% 0.00% 7.14% 4.62% 8.47% 6.43% 6.45% 2.27% 7.92% 3.57% 6.67% 15.12% 6.12% 6.45% 2.29% 5.19% 4.69% 2.99% 5.38% 10.61% 5.00% 4.27% 5.32% 7.69% 3.08% 5.44% 50.00%

83 Fredericia Haderslev Kolding Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Aabenraa Favrskov Hedensted Horsens Norddjurs Odder Randers Samsø Silkeborg Skanderborg Syddjurs Aarhus Herning Holstebro Ikast-Brande Lemvig Ringkøbing-Skjern Skive Struer Viborg Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord % 2.96% 0.97% 5.69% 1.81% 3.91% 1.57% 1.80% 3.98% 0.00% 1.14% 3.73% 3.82% 5.88% 2.45% 12.50% 1.70% 3.96% 3.48% 2.07% 2.13% 1.12% 2.63% 2.74% 2.45% 5.74% 1.79% 1.38% 0.00% 2.86% 0.52% 3.45% 0.00% 3.05% 4.94% 2.46% 1.95% 3.25% 2.41% 7.81% 3.15% 5.40% 2.21% 0.97% 6.82% 2.07% 3.05% 14.71% 4.90% 6.25% 1.14% 4.95% 4.35% 3.51% 3.72% 5.06% 3.95% 4.11% 1.23% 3.28% 1.79% 0.92% 3.42% 2.04% 3.65% 2.59% 20.00% 2.44% 8.02% 5.42% 2.92% 8.94% 4.22% 11.72% 4.72% 7.19% 6.19% 0.97% 7.95% 5.81% 6.87% 20.59% 7.35% 18.75% 2.84% 8.91% 7.83% 5.58% 5.85% 6.18% 6.58% 6.85% 3.68% 9.02% 3.57% 2.29% 3.42% 4.90% 4.17% 6.03% 20.00% 5.49%

84 Morsø Rebild Thisted Vesthimmerlands Aalborg % 9.86% 2.50% 8.04% 3.42% 3.85% 2.82% 1.67% 1.79% 3.62% 5.77% 12.68% 4.17% 9.82% 7.04%

85 Bilag 2: Spørgeskemabesvarelser fra topkommunerne SurveyMonkey Q1 Hvem har beslutningskompetence til at træffe afgørelse om familiepleje (sæt gerne flere krydser) Besvaret: 6 Sprunget over: 0 socialrådgivere n teamleder, afsnits-/afdeli ngsleder, visitationsudva lg Andet (angiv venligst) 0% 10% 20% 30% 40% Svarvalg 50% 60% 70% 80% 90% 100% Besvarelser socialrådgiveren 16,67% 1 teamleder, 33,33% 2 afsnits-/afdelingsleder, 66,67% 4 visitationsudvalg 16,67% 1 Andet (angiv venligst) 0,00% 0 Respondenter i alt: 6 Nr. Andet (angiv venligst) Dato Der er ingen besvarelser. 1 / 30

86 Bilag 2: Spørgeskemabesvarelser fra topkommunerne SurveyMonkey Q2 Hvem har beslutningskompetence til at træffe afgørelse om netværkspleje (sæt gerne flere krydser) Besvaret: 6 Sprunget over: 0 socialrådgivere n teamleder, afsnits-/afdeli ngsleder, visitationsudva lg Andet (angiv venligst) 0% 10% 20% 30% 40% Svarvalg 50% 60% 70% 80% 90% 100% Besvarelser socialrådgiveren 16,67% 1 teamleder, 33,33% 2 afsnits-/afdelingsleder, 66,67% 4 visitationsudvalg 16,67% 1 Andet (angiv venligst) 0,00% 0 Respondenter i alt: 6 Nr. Andet (angiv venligst) Dato Der er ingen besvarelser. 2 / 30

87 Bilag 2: Spørgeskemabesvarelser fra topkommunerne SurveyMonkey Q3 Vores afdeling mangler viden om, hvornår den ene type anbringelse er at foretrække frem for den anden Besvaret: 6 Sprunget over: 0 meget enig enig uenig meget uenig 0% 10% 20% 30% 40% Svarvalg 50% 60% 70% 80% 90% 100% Besvarelser meget enig 16,67% 1 enig 0,00% 0 uenig 66,67% 4 meget uenig 16,67% 1 I alt 6 3 / 30

88 Bilag 2: Spørgeskemabesvarelser fra topkommunerne SurveyMonkey Q4 Er der specifikke kriterier, der skal være opfyldt, før personen/familien kan godkendes som netværksplejefamilie Besvaret: 6 Sprunget over: 0 ja nej 0% Svarvalg 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Besvarelser ja 83,33% 5 nej 16,67% 1 I alt 6 4 / 30

89 Bilag 2: Spørgeskemabesvarelser fra topkommunerne SurveyMonkey Q5 Hvilke kriterier vægtes ved godkendelsen af netværksplejefamilier (der må gerne sættes flere krydser) Besvaret: 5 Sprunget over: 1 familiens samlede økonomi deres arbejdsmæssi... andre børn i familien forældrenes alder i forh... boligmæssige situation barnets relation til... forældrenes relation til... afstanden til tidligere... helbred Andet (angiv venligst) 0% 10% 20% 30% 40% 50% Svarvalg 60% 70% 80% 90% 100% Besvarelser familiens samlede økonomi 20,00% 1 deres arbejdsmæssige situation 80,00% 4 andre børn i familien 100,00% 5 forældrenes alder i forhold til barnet 80,00% 4 boligmæssige situation 100,00% 5 barnets relation til pågældende familie 80,00% 4 forældrenes relation til pågældende familie 60,00% 3 80,00% 4 helbred 100,00% 5 Andet (angiv venligst) 60,00% 3 afstanden til tidligere nærmiljø (f.eks. skolen, institution, legekammerater, forældrene m.m.) Respondenter i alt: 5 5 / 30

90 Bilag 2: Spørgeskemabesvarelser fra topkommunerne SurveyMonkey Nr. Andet (angiv venligst) Dato 1 Der er faktisk rigtig mange kriterier der skal overholdes. Familen skal bl.a. på kursus og "uddannes" til at være plejefamilie :44 2 Alle forhold vægtes som ved en konkret godkendelse, kravene er bare ikke ligeså høje. Relationen vægtes særligt meget :58 3 Det er en samlet vurderinge af familiens situation, relationen er det vigtigste så kommer de andre ting i anden række, selvom det også er vigtige faktorer :15 6 / 30

91 Bilag 2: Spørgeskemabesvarelser fra topkommunerne SurveyMonkey Q6 Netværkspleje kan ikke lade sig gøre, hvis personen/ familien der overvejes er: (der må gerne sættes flere krydser) Besvaret: 6 Sprunget over: 0 arbejdsløs på overførelses... ikke har nogen uddannelse er mere end 40 år ældre end... ikke kan stille eget... er dømt for en kriminel... er misbruger er tidligere misbruger andet af betydning... 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Svarvalg 90% 100% Besvarelser arbejdsløs 0,00% 0 på overførelsesindkomst 0,00% 0 ikke har nogen uddannelse 0,00% 0 er mere end 40 år ældre end barnet 16,67% 1 ikke kan stille eget værelse til rådighed til barnet 33,33% 2 er dømt for en kriminel handling 50,00% 3 er misbruger 100,00% 6 er tidligere misbruger 0,00% 0 andet af betydning (f.eks. helbred/sundhed) 83,33% 5 Respondenter i alt: 6 Nr. andet af betydning (f.eks. helbred/sundhed) Dato 1 Vi vil ikke kunne bruge en netværksfamilie, hvor de oplyserr at de har en alvorlig sygdom som kan påvirke anbringelsen :05 7 / 30

92 Bilag 2: Spørgeskemabesvarelser fra topkommunerne SurveyMonkey 2 Igen er der så mange forhold som kan gøre sig gældende her, at det ikke er muligt at skrive dem alle sammen :47 3 Psykisk sygdom :01 4 meget dårligt helbred :28 5 Alle de ovenstående vil blive vurderet og vil selvfølgelig indgå i en skærpet vurdering af familien :17 8 / 30

93 Bilag 2: Spørgeskemabesvarelser fra topkommunerne SurveyMonkey Q7 Hvem godkender netværksplejefamilien (sæt gerne flere krydser) Besvaret: 6 Sprunget over: 0 socialrådgivere n familiekonsulen t teamleder afsnits-/afdeli ngsleder visitationsudva lg Andet (angiv venligst) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Svarvalg 70% 80% 90% 100% Besvarelser socialrådgiveren 50,00% 3 familiekonsulent 50,00% 3 teamleder 0,00% 0 afsnits-/afdelingsleder 0,00% 0 visitationsudvalg 0,00% 0 Andet (angiv venligst) 50,00% 3 Respondenter i alt: 6 Nr. Andet (angiv venligst) Dato 1 I vores kommune er det socialrådgiverne i familieplejeafsnittet der foretaget konkrete godkendelser. Ellers foretages godkendelserne jo af en ekstern instans, nemlig Tilsynsenheden :47 2 Kontaktpersonen på tilsynsområdet, sammen med den indvolverede sagsbehandler :01 3 familieplejekonsulent :28 9 / 30

94 Bilag 2: Spørgeskemabesvarelser fra topkommunerne SurveyMonkey Q8 Vi finder en netværksfamilie ved at være opsøgende og/ eller spørge familien, om der er nogen i netværket, som barnet har en god tilknytning til Besvaret: 6 Sprunget over: 0 meget enig enig uenig meget uenig 0% 10% 20% 30% 40% Svarvalg 50% 60% 70% 80% 90% 100% Besvarelser meget enig 50,00% 3 enig 50,00% 3 uenig 0,00% 0 meget uenig 0,00% 0 I alt 6 10 / 30

95 Bilag 2: Spørgeskemabesvarelser fra topkommunerne SurveyMonkey Q9 Vi afdækker mulige netværksplejefamilier ved at: (der må gerne sættes flere krydser) Besvaret: 6 Sprunget over: 0 snakke med barnet snakke med forældre snakke med andre (f.eks... Andet (angiv venligst) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Svarvalg 90% 100% Besvarelser snakke med barnet 100,00% 6 snakke med forældre 100,00% 6 snakke med andre (f.eks. skole, institution m.m.) 100,00% 6 Andet (angiv venligst) 50,00% 3 Respondenter i alt: 6 Nr. Andet (angiv venligst) Dato 1 Snakke med det private netværk :31 2 Det er en del af det lovgivningsmæssige, når man f.eks. udarbejder en børnefaglig undersøgelse, at belyse barnets netværk. En netværksanbringelse er at foretrække, med forudsætning af, at det er en positivt og hensigtsmæssigt netværk der er tale om :48 3 Vi har en netværkskonsulent, der afdækker netværket i sagerne :01 11 / 30

96 Bilag 2: Spørgeskemabesvarelser fra topkommunerne SurveyMonkey Q10 Barnets tilknytning til en voksen, som barnet har en god relation til, er det væsentligste kriterie i valg af anbringelsesform Besvaret: 6 Sprunget over: 0 meget enig enig uenig meget uenig 0% 10% 20% 30% 40% Svarvalg 50% 60% 70% 80% 90% 100% Besvarelser meget enig 33,33% 2 enig 66,67% 4 uenig 0,00% 0 meget uenig 0,00% 0 I alt 6 12 / 30

97 Bilag 2: Spørgeskemabesvarelser fra topkommunerne SurveyMonkey Q11 Relationen mellem forældre og netværksplejefamilie medfører større risiko for sammenbrud i anbringelsen Besvaret: 6 Sprunget over: 0 meget enig enig uenig meget enig 0% 10% 20% 30% 40% Svarvalg 50% 60% 70% 80% 90% 100% Besvarelser meget enig 0,00% 0 enig 33,33% 2 uenig 66,67% 4 meget enig 0,00% 0 I alt 6 13 / 30

98 Bilag 2: Spørgeskemabesvarelser fra topkommunerne SurveyMonkey Q12 Vi undlader at bruge netværkspleje grundet relationen mellem forældre og netværksplejefamilier medfører større risiko for sammenbrud Besvaret: 2 Sprunget over: 4 meget enig enig uenig meget uenig 0% 10% 20% 30% 40% Svarvalg 50% 60% 70% 80% 90% 100% Besvarelser meget enig 0,00% 0 enig 0,00% 0 uenig 50,00% 1 meget uenig 50,00% 1 I alt 2 14 / 30

99 Bilag 2: Spørgeskemabesvarelser fra topkommunerne SurveyMonkey Q13 Når forældrene ikke magter at forvalte forældrerollen, er der formentlig heller ingen i det nærmeste netværk, der kan Besvaret: 6 Sprunget over: 0 meget enig enig uenig meget uenig 0% 10% 20% 30% 40% Svarvalg 50% 60% 70% 80% 90% 100% Besvarelser meget enig 0,00% 0 enig 0,00% 0 uenig 33,33% 2 meget uenig 66,67% 4 I alt 6 15 / 30

100 Bilag 2: Spørgeskemabesvarelser fra topkommunerne SurveyMonkey Q14 Selvom netværket ikke lever op til standarden for en plejefamilie, vægter vi, at barnet forbliver i netværket Besvaret: 6 Sprunget over: 0 meget enig enig uenig meget uenig 0% 10% 20% 30% 40% Svarvalg 50% 60% 70% 80% 90% 100% Besvarelser meget enig 33,33% 2 enig 50,00% 3 uenig 16,67% 1 meget uenig 0,00% 0 I alt 6 16 / 30

101 Bilag 2: Spørgeskemabesvarelser fra topkommunerne SurveyMonkey Q15 De negative påvirkninger fra forældrene skal mindskes, og derfor skal barnet ikke anbringes i nærmiljøet Besvaret: 6 Sprunget over: 0 meget enig enig uenig meget uenig 0% 10% 20% 30% 40% Svarvalg 50% 60% 70% 80% 90% 100% Besvarelser meget enig 0,00% 0 enig 0,00% 0 uenig 66,67% 4 meget uenig 33,33% 2 I alt 6 17 / 30

102 Bilag 2: Spørgeskemabesvarelser fra topkommunerne SurveyMonkey Q16 Begrebet social arv burde afskaffes, da et barn ikke arver forældrenes livsstil Besvaret: 6 Sprunget over: 0 meget enig enig uenig meget uenig 0% 10% 20% 30% 40% Svarvalg 50% 60% 70% 80% 90% 100% Besvarelser meget enig 0,00% 0 enig 66,67% 4 uenig 16,67% 1 meget uenig 16,67% 1 I alt 6 18 / 30

103 Bilag 2: Spørgeskemabesvarelser fra topkommunerne SurveyMonkey Q17 Vi tager udgangspunkt i undersøgelser, der fortæller, at netværksanbringelser er det bedste for barnet Besvaret: 6 Sprunget over: 0 meget enig enig uenig meget uenig 0% 10% 20% 30% 40% Svarvalg 50% 60% 70% 80% 90% 100% Besvarelser meget enig 16,67% 1 enig 50,00% 3 uenig 33,33% 2 meget uenig 0,00% 0 I alt 6 19 / 30

104 Bilag 2: Spørgeskemabesvarelser fra topkommunerne SurveyMonkey Q18 Der er flest fordele ved netværkspleje Besvaret: 6 Sprunget over: 0 meget enig enig uenig meget uenig 0% 10% 20% 30% 40% Svarvalg 50% 60% 70% 80% 90% 100% Besvarelser meget enig 16,67% 1 enig 50,00% 3 uenig 33,33% 2 meget uenig 0,00% 0 I alt 6 20 / 30

105 Bilag 2: Spørgeskemabesvarelser fra topkommunerne SurveyMonkey Q19 Der er flest fordele ved familiepleje Besvaret: 6 Sprunget over: 0 meget enig enig uenig meget uenig 0% 10% 20% 30% 40% Svarvalg 50% 60% 70% 80% 90% 100% Besvarelser meget enig 0,00% 0 enig 33,33% 2 uenig 66,67% 4 meget uenig 0,00% 0 I alt 6 21 / 30

106 Bilag 2: Spørgeskemabesvarelser fra topkommunerne SurveyMonkey Q20 Antallet af sager og/eller kompleksiteten i sagerne medfører, at det er svært at træffe valg af anbringelsesform på et kvalificeret grundlag Besvaret: 6 Sprunget over: 0 meget enig enig uenig meget uenig 0% 10% 20% 30% 40% Svarvalg 50% 60% 70% 80% 90% 100% Besvarelser meget enig 0,00% 0 enig 0,00% 0 uenig 100,00% 6 meget uenig 0,00% 0 I alt 6 22 / 30

107 Bilag 2: Spørgeskemabesvarelser fra topkommunerne SurveyMonkey Q21 Antallet af sager og/eller kompleksiteten i sagerne medfører, at vi i de fleste tilfælde overvejer, om netværksanbringelse kan gennemføres, da det er en hurtigere løsning Besvaret: 6 Sprunget over: 0 meget enig enig uenig meget enig 0% 10% 20% 30% 40% Svarvalg 50% 60% 70% 80% 90% 100% Besvarelser meget enig 16,67% 1 enig 0,00% 0 uenig 50,00% 3 meget enig 33,33% 2 I alt 6 23 / 30

108 Bilag 2: Spørgeskemabesvarelser fra topkommunerne SurveyMonkey Q22 Vi har fra ledelsesniveau fået at vide, at vi skal undersøge muligheden for netværkspleje, før vi overvejer andre anbringelsesformer Besvaret: 6 Sprunget over: 0 meget enig enig uenig meget uenig 0% 10% 20% 30% 40% Svarvalg 50% 60% 70% 80% 90% 100% Besvarelser meget enig 16,67% 1 enig 66,67% 4 uenig 16,67% 1 meget uenig 0,00% 0 I alt 6 24 / 30

109 Bilag 2: Spørgeskemabesvarelser fra topkommunerne SurveyMonkey Q23 Årsagen til, at vi skal undersøge muligheden for netværkspleje skyldes (der må gerne sættes flere krydser) Besvaret: 5 Sprunget over: 1 vores organisation... vores organisation... vores organisation... barnets reform og vejlednin... de økonomiske fordele, der... Andet (angiv venligst) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Svarvalg Besvarelser vores organisation vægter barnets tilknytning til en anden voksen, som barnet har en god relation til 100,00% 5 vores organisation tror ikke på, at børn arver deres forældres livsstil 40,00% 2 vores organisation tror på, at der må findes én eller flere i netværket, som kan varetage opgaven, 60,00% 3 barnets reform og vejledningen til serviceloven lægger op til at benytte netværkspleje 100,00% 5 de økonomiske fordele, der er ved at netværksanbringe 40,00% 2 Andet (angiv venligst) 0,00% 0 Respondenter i alt: 5 Nr. Andet (angiv venligst) Dato Der er ingen besvarelser. 25 / 30

110 Bilag 2: Spørgeskemabesvarelser fra topkommunerne SurveyMonkey Q24 Vores ledelse taler mere positivt om netværkspleje end familiepleje Besvaret: 6 Sprunget over: 0 meget enig enig uenig meget uenig 0% 10% 20% 30% 40% Svarvalg 50% 60% 70% 80% 90% 100% Besvarelser meget enig 16,67% 1 enig 33,33% 2 uenig 33,33% 2 meget uenig 16,67% 1 I alt 6 26 / 30

111 Bilag 2: Spørgeskemabesvarelser fra topkommunerne SurveyMonkey Q25 Vores ledelse lægger ikke skjul på, at netværkspleje er en billigere anbringelsesform end familiepleje Besvaret: 6 Sprunget over: 0 meget enig enig uenig meget uenig 0% 10% 20% 30% 40% Svarvalg 50% 60% 70% 80% 90% 100% Besvarelser meget enig 0,00% 0 enig 33,33% 2 uenig 33,33% 2 meget uenig 33,33% 2 I alt 6 27 / 30

112 Bilag 2: Spørgeskemabesvarelser fra topkommunerne SurveyMonkey Q26 Vi har oplevet eller hørt om andre kommuner, hvor netværksanbringelse vægtes, grundet de økonomiske fordele Besvaret: 6 Sprunget over: 0 meget enig enig uenig meget uenig 0% 10% 20% 30% 40% Svarvalg 50% 60% 70% 80% 90% 100% Besvarelser meget enig 0,00% 0 enig 16,67% 1 uenig 50,00% 3 meget uenig 33,33% 2 I alt 6 28 / 30

113 Bilag 2: Spørgeskemabesvarelser fra topkommunerne SurveyMonkey Q27 Vi tager ikke økonomiske hensyn i forhold til, om vi vælger netværkspleje eller familiepleje Besvaret: 6 Sprunget over: 0 meget enig enig uenig meget uenig 0% 10% 20% 30% 40% Svarvalg 50% 60% 70% 80% 90% 100% Besvarelser meget enig 50,00% 3 enig 33,33% 2 uenig 16,67% 1 meget uenig 0,00% 0 I alt 6 29 / 30

114 Bilag 2: Spørgeskemabesvarelser fra topkommunerne SurveyMonkey Q28 Hvordan har budgettet til anbringelser ændret sig i løbet af de sidste 2 år Besvaret: 6 Sprunget over: 0 det er øget det er uændret det er beskåret 0% 10% 20% 30% 40% Svarvalg 50% 60% 70% 80% 90% 100% Besvarelser det er øget 0,00% 0 det er uændret 50,00% 3 det er beskåret 50,00% 3 I alt 6 30 / 30

115 Bilag 3: Spørgeskemabesvarelser fra bundkommunerne SurveyMonkey Q1 Hvem har beslutningskompetence til at træffe afgørelse om familiepleje (sæt gerne flere krydser) Besvaret: 4 Sprunget over: 0 socialrådgivere n teamleder, afsnits-/afdeli ngsleder, visitationsudva lg Andet (angiv venligst) 0% 10% 20% 30% 40% Svarvalg 50% 60% 70% 80% 90% 100% Besvarelser socialrådgiveren 25,00% 1 teamleder, 50,00% 2 afsnits-/afdelingsleder, 25,00% 1 visitationsudvalg 75,00% 3 Andet (angiv venligst) 0,00% 0 Respondenter i alt: 4 Nr. Andet (angiv venligst) Dato Der er ingen besvarelser. 1 / 30

116 Bilag 3: Spørgeskemabesvarelser fra bundkommunerne SurveyMonkey Q2 Hvem har beslutningskompetence til at træffe afgørelse om netværkspleje (sæt gerne flere krydser) Besvaret: 4 Sprunget over: 0 socialrådgivere n teamleder, afsnits-/afdeli ngsleder, visitationsudva lg Andet (angiv venligst) 0% 10% 20% 30% 40% Svarvalg 50% 60% 70% 80% 90% 100% Besvarelser socialrådgiveren 25,00% 1 teamleder, 50,00% 2 afsnits-/afdelingsleder, 0,00% 0 visitationsudvalg 75,00% 3 Andet (angiv venligst) 0,00% 0 Respondenter i alt: 4 Nr. Andet (angiv venligst) Dato Der er ingen besvarelser. 2 / 30

117 Bilag 3: Spørgeskemabesvarelser fra bundkommunerne SurveyMonkey Q3 Vores afdeling mangler viden om, hvornår den ene type anbringelse er at foretrække frem for den anden Besvaret: 4 Sprunget over: 0 meget enig enig uenig meget uenig 0% 10% 20% 30% 40% Svarvalg 50% 60% 70% 80% 90% 100% Besvarelser meget enig 25,00% 1 enig 25,00% 1 uenig 25,00% 1 meget uenig 25,00% 1 I alt 4 3 / 30

118 Bilag 3: Spørgeskemabesvarelser fra bundkommunerne SurveyMonkey Q4 Er der specifikke kriterier, der skal være opfyldt, før personen/familien kan godkendes som netværksplejefamilie Besvaret: 4 Sprunget over: 0 ja nej 0% Svarvalg 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Besvarelser ja 75,00% 3 nej 25,00% 1 I alt 4 4 / 30

119 Bilag 3: Spørgeskemabesvarelser fra bundkommunerne SurveyMonkey Q5 Hvilke kriterier vægtes ved godkendelsen af netværksplejefamilier (der må gerne sættes flere krydser) Besvaret: 3 Sprunget over: 1 familiens samlede økonomi deres arbejdsmæssi... andre børn i familien forældrenes alder i forh... boligmæssige situation barnets relation til... forældrenes relation til... afstanden til tidligere... helbred Andet (angiv venligst) 0% 10% 20% 30% 40% 50% Svarvalg 60% 70% 80% 90% 100% Besvarelser familiens samlede økonomi 0,00% 0 deres arbejdsmæssige situation 33,33% 1 andre børn i familien 66,67% 2 forældrenes alder i forhold til barnet 66,67% 2 boligmæssige situation 66,67% 2 barnets relation til pågældende familie 100,00% 3 forældrenes relation til pågældende familie 100,00% 3 33,33% 1 helbred 66,67% 2 Andet (angiv venligst) 0,00% 0 afstanden til tidligere nærmiljø (f.eks. skolen, institution, legekammerater, forældrene m.m.) Respondenter i alt: 3 5 / 30

120 Bilag 3: Spørgeskemabesvarelser fra bundkommunerne Nr. Andet (angiv venligst) SurveyMonkey Dato Der er ingen besvarelser. 6 / 30

121 Bilag 3: Spørgeskemabesvarelser fra bundkommunerne SurveyMonkey Q6 Netværkspleje kan ikke lade sig gøre, hvis personen/ familien der overvejes er: (der må gerne sættes flere krydser) Besvaret: 4 Sprunget over: 0 arbejdsløs på overførelses... ikke har nogen uddannelse er mere end 40 år ældre end... ikke kan stille eget... er dømt for en kriminel... er misbruger er tidligere misbruger andet af betydning... 0% 10% 20% 30% 40% Svarvalg 50% 60% 70% 80% 90% 100% Besvarelser arbejdsløs 0,00% 0 på overførelsesindkomst 0,00% 0 ikke har nogen uddannelse 0,00% 0 er mere end 40 år ældre end barnet 25,00% 1 ikke kan stille eget værelse til rådighed til barnet 75,00% 3 er dømt for en kriminel handling 100,00% 4 er misbruger 100,00% 4 er tidligere misbruger 25,00% 1 andet af betydning (f.eks. helbred/sundhed) 50,00% 2 Respondenter i alt: 4 Nr. andet af betydning (f.eks. helbred/sundhed) Dato 1 helbred :49 7 / 30

122 Bilag 3: Spørgeskemabesvarelser fra bundkommunerne 2 Helbred/relation til barnets forældre SurveyMonkey :46 8 / 30

123 Bilag 3: Spørgeskemabesvarelser fra bundkommunerne SurveyMonkey Q7 Hvem godkender netværksplejefamilien (sæt gerne flere krydser) Besvaret: 4 Sprunget over: 0 socialrådgivere n familiekonsulen t teamleder afsnits-/afdeli ngsleder visitationsudva lg Andet (angiv venligst) 0% 10% 20% 30% 40% Svarvalg 50% 60% 70% 80% 90% 100% Besvarelser socialrådgiveren 50,00% 2 familiekonsulent 50,00% 2 teamleder 25,00% 1 afsnits-/afdelingsleder 25,00% 1 visitationsudvalg 0,00% 0 Andet (angiv venligst) 25,00% 1 Respondenter i alt: 4 Nr. Andet (angiv venligst) Dato 1 Familieplejekonsulent :46 9 / 30

124 Bilag 3: Spørgeskemabesvarelser fra bundkommunerne SurveyMonkey Q8 Vi finder en netværksfamilie ved at være opsøgende og/ eller spørge familien, om der er nogen i netværket, som barnet har en god tilknytning til Besvaret: 4 Sprunget over: 0 meget enig enig uenig meget uenig 0% 10% 20% 30% 40% Svarvalg 50% 60% 70% 80% 90% 100% Besvarelser meget enig 0,00% 0 enig 75,00% 3 uenig 25,00% 1 meget uenig 0,00% 0 I alt 4 10 / 30

125 Bilag 3: Spørgeskemabesvarelser fra bundkommunerne SurveyMonkey Q9 Vi afdækker mulige netværksplejefamilier ved at: (der må gerne sættes flere krydser) Besvaret: 4 Sprunget over: 0 snakke med barnet snakke med forældre snakke med andre (f.eks... Andet (angiv venligst) 0% 10% 20% 30% 40% Svarvalg 50% 60% 70% 80% 90% 100% Besvarelser snakke med barnet 100,00% 4 snakke med forældre 100,00% 4 snakke med andre (f.eks. skole, institution m.m.) 50,00% 2 Andet (angiv venligst) 25,00% 1 Respondenter i alt: 4 Nr. Andet (angiv venligst) Dato 1 den mulige netværksfamilie :52 11 / 30

126 Bilag 3: Spørgeskemabesvarelser fra bundkommunerne SurveyMonkey Q10 Barnets tilknytning til en voksen, som barnet har en god relation til, er det væsentligste kriterie i valg af anbringelsesform Besvaret: 4 Sprunget over: 0 meget enig enig uenig meget uenig 0% 10% 20% 30% 40% Svarvalg 50% 60% 70% 80% 90% 100% Besvarelser meget enig 0,00% 0 enig 75,00% 3 uenig 25,00% 1 meget uenig 0,00% 0 I alt 4 12 / 30

127 Bilag 3: Spørgeskemabesvarelser fra bundkommunerne SurveyMonkey Q11 Relationen mellem forældre og netværksplejefamilie medfører større risiko for sammenbrud i anbringelsen Besvaret: 4 Sprunget over: 0 meget enig enig uenig meget enig 0% 10% 20% 30% 40% Svarvalg 50% 60% 70% 80% 90% 100% Besvarelser meget enig 0,00% 0 enig 75,00% 3 uenig 25,00% 1 meget enig 0,00% 0 I alt 4 13 / 30

128 Bilag 3: Spørgeskemabesvarelser fra bundkommunerne SurveyMonkey Q12 Vi undlader at bruge netværkspleje grundet relationen mellem forældre og netværksplejefamilier medfører større risiko for sammenbrud Besvaret: 3 Sprunget over: 1 meget enig enig uenig meget uenig 0% 10% 20% 30% 40% Svarvalg 50% 60% 70% 80% 90% 100% Besvarelser meget enig 0,00% 0 enig 66,67% 2 uenig 33,33% 1 meget uenig 0,00% 0 I alt 3 14 / 30

129 Bilag 3: Spørgeskemabesvarelser fra bundkommunerne SurveyMonkey Q13 Når forældrene ikke magter at forvalte forældrerollen, er der formentlig heller ingen i det nærmeste netværk, der kan Besvaret: 4 Sprunget over: 0 meget enig enig uenig meget uenig 0% 10% 20% 30% 40% Svarvalg 50% 60% 70% 80% 90% 100% Besvarelser meget enig 0,00% 0 enig 25,00% 1 uenig 75,00% 3 meget uenig 0,00% 0 I alt 4 15 / 30

130 Bilag 3: Spørgeskemabesvarelser fra bundkommunerne SurveyMonkey Q14 Selvom netværket ikke lever op til standarden for en plejefamilie, vægter vi, at barnet forbliver i netværket Besvaret: 4 Sprunget over: 0 meget enig enig uenig meget uenig 0% 10% 20% 30% 40% Svarvalg 50% 60% 70% 80% 90% 100% Besvarelser meget enig 0,00% 0 enig 50,00% 2 uenig 50,00% 2 meget uenig 0,00% 0 I alt 4 16 / 30

131 Bilag 3: Spørgeskemabesvarelser fra bundkommunerne SurveyMonkey Q15 De negative påvirkninger fra forældrene skal mindskes, og derfor skal barnet ikke anbringes i nærmiljøet Besvaret: 4 Sprunget over: 0 meget enig enig uenig meget uenig 0% 10% 20% 30% 40% Svarvalg 50% 60% 70% 80% 90% 100% Besvarelser meget enig 0,00% 0 enig 0,00% 0 uenig 100,00% 4 meget uenig 0,00% 0 I alt 4 17 / 30

132 Bilag 3: Spørgeskemabesvarelser fra bundkommunerne SurveyMonkey Q16 Begrebet social arv burde afskaffes, da et barn ikke arver forældrenes livsstil Besvaret: 4 Sprunget over: 0 meget enig enig uenig meget uenig 0% 10% 20% 30% 40% Svarvalg 50% 60% 70% 80% 90% 100% Besvarelser meget enig 25,00% 1 enig 25,00% 1 uenig 25,00% 1 meget uenig 25,00% 1 I alt 4 18 / 30

133 Bilag 3: Spørgeskemabesvarelser fra bundkommunerne SurveyMonkey Q17 Vi tager udgangspunkt i undersøgelser, der fortæller, at netværksanbringelser er det bedste for barnet Besvaret: 4 Sprunget over: 0 meget enig enig uenig meget uenig 0% 10% 20% 30% 40% Svarvalg 50% 60% 70% 80% 90% 100% Besvarelser meget enig 0,00% 0 enig 75,00% 3 uenig 25,00% 1 meget uenig 0,00% 0 I alt 4 19 / 30

134 Bilag 3: Spørgeskemabesvarelser fra bundkommunerne SurveyMonkey Q18 Der er flest fordele ved netværkspleje Besvaret: 4 Sprunget over: 0 meget enig enig uenig meget uenig 0% 10% 20% 30% 40% Svarvalg 50% 60% 70% 80% 90% 100% Besvarelser meget enig 0,00% 0 enig 50,00% 2 uenig 50,00% 2 meget uenig 0,00% 0 I alt 4 20 / 30

135 Bilag 3: Spørgeskemabesvarelser fra bundkommunerne SurveyMonkey Q19 Der er flest fordele ved familiepleje Besvaret: 4 Sprunget over: 0 meget enig enig uenig meget uenig 0% 10% 20% 30% 40% Svarvalg 50% 60% 70% 80% 90% 100% Besvarelser meget enig 0,00% 0 enig 50,00% 2 uenig 50,00% 2 meget uenig 0,00% 0 I alt 4 21 / 30

136 Bilag 3: Spørgeskemabesvarelser fra bundkommunerne SurveyMonkey Q20 Antallet af sager og/eller kompleksiteten i sagerne medfører, at det er svært at træffe valg af anbringelsesform på et kvalificeret grundlag Besvaret: 4 Sprunget over: 0 meget enig enig uenig meget uenig 0% 10% 20% 30% 40% Svarvalg 50% 60% 70% 80% 90% 100% Besvarelser meget enig 0,00% 0 enig 0,00% 0 uenig 100,00% 4 meget uenig 0,00% 0 I alt 4 22 / 30

137 Bilag 3: Spørgeskemabesvarelser fra bundkommunerne SurveyMonkey Q21 Antallet af sager og/eller kompleksiteten i sagerne medfører, at vi i de fleste tilfælde overvejer, om netværksanbringelse kan gennemføres, da det er en hurtigere løsning Besvaret: 4 Sprunget over: 0 meget enig enig uenig meget enig 0% 10% 20% 30% 40% Svarvalg 50% 60% 70% 80% 90% 100% Besvarelser meget enig 0,00% 0 enig 0,00% 0 uenig 100,00% 4 meget enig 0,00% 0 I alt 4 23 / 30

138 Bilag 3: Spørgeskemabesvarelser fra bundkommunerne SurveyMonkey Q22 Vi har fra ledelsesniveau fået at vide, at vi skal undersøge muligheden for netværkspleje, før vi overvejer andre anbringelsesformer Besvaret: 4 Sprunget over: 0 meget enig enig uenig meget uenig 0% 10% 20% 30% 40% Svarvalg 50% 60% 70% 80% 90% 100% Besvarelser meget enig 0,00% 0 enig 50,00% 2 uenig 25,00% 1 meget uenig 25,00% 1 I alt 4 24 / 30

139 Bilag 3: Spørgeskemabesvarelser fra bundkommunerne SurveyMonkey Q23 Årsagen til, at vi skal undersøge muligheden for netværkspleje skyldes (der må gerne sættes flere krydser) Besvaret: 2 Sprunget over: 2 vores organisation... vores organisation... vores organisation... barnets reform og vejlednin... de økonomiske fordele, der... Andet (angiv venligst) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Svarvalg Besvarelser vores organisation vægter barnets tilknytning til en anden voksen, som barnet har en god relation til 100,00% 2 vores organisation tror ikke på, at børn arver deres forældres livsstil 0,00% 0 vores organisation tror på, at der må findes én eller flere i netværket, som kan varetage opgaven, 50,00% 1 barnets reform og vejledningen til serviceloven lægger op til at benytte netværkspleje 100,00% 2 de økonomiske fordele, der er ved at netværksanbringe 0,00% 0 Andet (angiv venligst) 0,00% 0 Respondenter i alt: 2 Nr. Andet (angiv venligst) Dato Der er ingen besvarelser. 25 / 30

140 Bilag 3: Spørgeskemabesvarelser fra bundkommunerne SurveyMonkey Q24 Vores ledelse taler mere positivt om netværkspleje end familiepleje Besvaret: 4 Sprunget over: 0 meget enig enig uenig meget uenig 0% 10% 20% 30% 40% Svarvalg 50% 60% 70% 80% 90% 100% Besvarelser meget enig 0,00% 0 enig 25,00% 1 uenig 50,00% 2 meget uenig 25,00% 1 I alt 4 26 / 30

141 Bilag 3: Spørgeskemabesvarelser fra bundkommunerne SurveyMonkey Q25 Vores ledelse lægger ikke skjul på, at netværkspleje er en billigere anbringelsesform end familiepleje Besvaret: 4 Sprunget over: 0 meget enig enig uenig meget uenig 0% 10% 20% 30% 40% Svarvalg 50% 60% 70% 80% 90% 100% Besvarelser meget enig 0,00% 0 enig 25,00% 1 uenig 50,00% 2 meget uenig 25,00% 1 I alt 4 27 / 30

142 Bilag 3: Spørgeskemabesvarelser fra bundkommunerne SurveyMonkey Q26 Vi har oplevet eller hørt om andre kommuner, hvor netværksanbringelse vægtes, grundet de økonomiske fordele Besvaret: 4 Sprunget over: 0 meget enig enig uenig meget uenig 0% 10% 20% 30% 40% Svarvalg 50% 60% 70% 80% 90% 100% Besvarelser meget enig 0,00% 0 enig 50,00% 2 uenig 50,00% 2 meget uenig 0,00% 0 I alt 4 28 / 30

143 Bilag 3: Spørgeskemabesvarelser fra bundkommunerne SurveyMonkey Q27 Vi tager ikke økonomiske hensyn i forhold til, om vi vælger netværkspleje eller familiepleje Besvaret: 4 Sprunget over: 0 meget enig enig uenig meget uenig 0% 10% 20% 30% 40% Svarvalg 50% 60% 70% 80% 90% 100% Besvarelser meget enig 0,00% 0 enig 75,00% 3 uenig 25,00% 1 meget uenig 0,00% 0 I alt 4 29 / 30

144 Bilag 3: Spørgeskemabesvarelser fra bundkommunerne SurveyMonkey Q28 Hvordan har budgettet til anbringelser ændret sig i løbet af de sidste 2 år Besvaret: 4 Sprunget over: 0 det er øget det er uændret det er beskåret 0% 10% 20% 30% 40% Svarvalg 50% 60% 70% 80% 90% 100% Besvarelser det er øget 0,00% 0 det er uændret 50,00% 2 det er beskåret 50,00% 2 I alt 4 30 / 30

145 Bilag 4 side 1 Interviewguide Organisationskulturen. Beslutningskompetencer/procedure 1. Hvem beslutter, om det skal være henholdsvis netværkspleje eller familiepleje? 2. Hvordan er proceduren? Hvordan findes netværksplejefamilier 3. Hvordan afdækker I netværket? 4. Er der andre i taler med? 5. Er I opsøgende eller afventende med hensyn til at finde en netværksplejefamilie? Godkendelsesprocedure for netværksplejefamilie 6. Hvem godkender en netværksplejefamilie? 7. Er der et specifikke kriterier, der skal være opfyldt, før personen/familien kan godkendes som netværksplejefamilie? 8. Hvis ja -hvilke er det? familiens samlede økonomi deres arbejdsmæssige situation andre børn i familien forældrenes alder i forhold til barnet boligmæssige situation barnets relation til pågældende familie forældrenes relation til pågældende familie afstanden til tidligere nærmiljø (f.eks. skolen, institution, legekammerater, forældrene m.m.) 8. helbred Hvis nej -hvad lægges der vægt på?

146 Bilag 4 side 2 9. Hvad kan gøre, at en person eller familie ikke kommer i betragtning som netværksplejefamilie? arbejdsløs, på overførelsesindkomst, ikke har nogen uddannelse, er mere end 40 år ældre end barnet ikke kan stille eget værelse til rådighed til barnet, er dømt for en kriminel handling, andet af betydning (f.eks. helbred/sundhed, alkoholvaner etc.) Tilknytning 10. Er det overvejende tilknytningen til en anden voksen, der er det vigtigste kriterie i valget af anbringelsesform? 11. Hvorfor? / Hvorfor ikke? 12. Har I erfaringer med, at relationen mellem forældre og netværksplejefamilie medfører større/mindre risiko for sammenbrud i anbringelsen? 13. Hvordan kommer disse erfaringer til udtryk? (Hvad har I oplevet) 14. Hvordan påvirker disse erfaringer valget af anbringelsesform? Social arv 15. Hvis forældrene ikke magter at forvalte forældrerollen, hvordan påvirker det så jeres syn på mulighederne for at finde en netværksfamilie i det nærmeste netværk? 16. Selvom netværket ikke lever op til standarden for en plejefamilie, kan barnets tilknytning så opveje dette? 17. På hvilken måde / hvorfor ikke? 18. Kan forældrenes negative påvirkning af barnet være en medvirkende årsag til, at I ikke anbringer i netværket? - Hvordan eller hvorfor ikke? 19. Hvad mener I, om begrebet social arv? Kollegial påvirkning 20. Mener I, at der er flest fordele ved netværkspleje eller familiepleje? 21. Hvis jeg blev ansat her i morgen, ville jeg så fornemme, at der er en fælles holdning omkring brugen af netværkspleje?

147 Bilag 4 side Hvis ja -Hvordan er denne fælles holdning opstået? og hvordan kommer den til udtryk? (Hvis personen mangler forslag, kunne det være, at de læser undersøgelser, og læner sig op af, hvad gældende forskning på området anbefaler) 23. Hvordan orienterer I jer om, hvad der er nyeste viden på området? Antal af og kompleksitet i sager hos den enkelte socialrådgiver 24. Medfører antallet og/eller kompleksiteten af sager, at det kan være svært at træffe afgørelser på et tilstrækkelig oplyst grundlag? 25. Hvis ja -Hvordan kommer det til at påvirke valget af anbringelsesform? 26. Kræver det mindre sagsbehandling (tid og ressourcer) at iværksætte netværkspleje? 27. Hvis ja - Hvordan kommer det til at påvirke valget af anbringelsesform? Ledelsesudmeldinger 28. Har I fra ledelsesniveau fået at vide, at I skal undersøge muligheden for netværkspleje, før I overvejer andre anbringelsesformer? 29. Hvis ja - Hvad kan det skyldes? Hvis der kommer et svagt svar - kan listen bruges til inspiration: - vores organisation vægter barnets tilknytning til en anden voksen, som barnet har en god relation til, - vores organisation tror ikke på begrebet negativ social arv, og derfor tror vores organisation på, at der må findes én eller flere i netværket, som kan varetage opgaven, - barnets reform og vejledningen til serviceloven lægger op til at benytte netværkspleje, - de økonomiske fordele der er ved at netværksanbringe, Nævn evt. om ledelsen taler mere positiv om netværkspleje frem for familiepleje Økonomi 30. Har I oplevet eller hørt om steder, hvor ledelsen ikke lægger skjul på, at netværkspleje er et billigere alternativ end familiepleje? 31. Hvis ja -Kan du uddybe det?

148 Bilag 4 side Hvordan har budgettet til anbringelse udviklet sig de sidste to år? 33. Hvis I havde ubegrænsede midler, ville det påvirke valget af anbringelsesform?

149 1 Bilag 5: Transskribering af interview med topkommune A Interview afholdt IA: socialrådgiver P: Pernille P: Mit første spørgsmål det er, hvem beslutter om det skal være henholdsvis netværkspleje eller familiepleje? IA: Det gør jeg som rådgiver P: Det gør du som rådgiver. Hvordan er proceduren, er det dig der selvstændigt tager beslutningen? IA: Nej. Altså her lokalt gør vi det sådan, at det, at det det altså, beslutningen bliver altid truffet efter man har lavet en børnefaglig undersøgelse, altså en paragraf 50 undersøgelse som viser der er nogle udækkede behov øh der ku` pege på en anbringelse hos en familie, det kan være en plejefamilie, det kan være netværks øh plejefamilie. Og der må man jo se individuelle sag, hvor er der, hvor er der ressourcer hvis der er det i lokalt i familien til at dække de behov som det her barn har altså det er jo meget individuelt match P: Hmm IA: Det jo det det i virkeligheden handler om og få lavet den korrekte matchning mere end det er et spørgsmål om om det er netværkspleje eller det er professionel plejefamilie P: Ja øh hvordan går i ind og afdækker netværket? IA: (pause) det har jeg faktisk slet ikke prøvet før, det har jeg ikke P: Nej IA: Øh så der bliver jeg sådan lidt svar skyldig. Der kan jeg svare dig så n teoretisk hvordan jeg vil gøre det, men jeg har faktisk ikke prøvet det i praksis. Jeg har en del sager overtaget en del sager hvor hvor hvor de unge mennesker, det er unge jeg sidder med et anbragt i

150 2 netværkspleje øh så jeg har været ude i opfølgningerne af dem og øh i de sager jeg sidder med er det øh alle steder faktisk mener jeg noget man kommet frem til efter forslag fra familierne selv, altså ikke kun de biologiske forældre men også den familie der står omkring de biologiske forældre at det er noget man har er blevet til er blevet enige om og kunne pege på nogle fordele ved. P: Hmm kunne man forstille sig at man har været ude og snakke med hmm måske forældrene om hvad netværk der er? IA: Ja P: Det er jo egentligt også det vi siger kan det være der er forskel i kommunerne hvor opsøgende man er i forhold til netværk eller man egentligt afventer, venter på familierne selv kommer og siger til vi vil gerne. nu kommer moster Oda og vil gerne eller det kommunen der går ud og spørger moster Oda? IA: Men jeg tror, her der ved jeg hvordan vi kør så n ics sparring ret tidligt faktisk altså allerede før vi så n starter den børnefaglig undersøgelse op æh og gennem den ics sparring der vil vi hele tiden det er et af værktøjerne i værktøjskassen som vi afklarer. Om det er det vi skal have op af værktøjskassen så der starter jo egentligt udredningen allerede sideløbende med den børnefaglige undersøgelse P: Hvem går ind og godkender netværksplejefamilien? IA: Det sker i samarbejde med vores familieplejekonsulent og tilsyn (fjernet for at sikre anonymitet) dem som fører tilsyn med plejefamilier P: De er inde over også IA: Ja P: Og det kan godt være du ikke kan svare, nu jeg prøver at fyre den af alligevel. Hvilke kriterier der skal til for at blive godkendt som netværksplejefamilie. Hvad er det for nogle kriterier man går ind og vægter i en godkendelse?

151 3 IA: Det ved jeg ikke P: Nej IA: Det ved jeg faktisk ikke. Altså jeg kan godt komme med nogle bud, men jeg ved ikke officielt hvad det er der ligger i proceduren om den adskiller sig markant fra godkendelse af plejefamilie, det ved jeg ikke P: Hvad kan gøre at en person eller familie ikke kommer i betragtning som netværksplejefamilie? Vi har nogle forslag hvis de er arbejdsløse, eller for gamle, tidligere misbrugere, tidligere kriminel om der er nogle ting der gør at man er udelukket som netværksplejefamilie på forhånd IA: Jeg synes, --- ja selvfølgelig vil der være nogle kriterier, der sådan slår ud og diskvalificerer den familie, det vil selvfølgelig være misbruger, det vil selvfølgelig være hvis man i den familie selv arbejder med nogle udfordringer øh i det her system. Det behøver ikke være et spørgsmål om de selv har indsatser altså fra os men det kan de godt være i forvejen. Det det er mere hvordan går arbejdet med det og hvordan kunne det eventuelt hænge sammen med det at der kommer et ekstra familiemedlem. Giver det mening P: Ja så du tænker om de har ressourcerne til at varetage et ekstra (bliver afbrud) IA: Der må ikke være noget kontra problematik i at man sådan flytter et øh et et et ungt menneske ud til dem sådan både at deres øh det forløb de nu er inde i stagnerer øh og de unge heller ikke får det de skal have. P: Er det i forhold til indsatser i har eller også i forhold til når jobcenteret er inde over? IA: Vi foretager, alt hvad vi gør i tæt samarbejde med center for arbejdsmarked, jobcenter. Alt bliver koordineret i samarbejde med dem og også med uddannelsesinstitutioner og uuvejledere og øh mentorer fra arbejdsmarkedsområdet

152 4 P: Er det overvejende tilknytning til en anden voksen der er det vigtigste kriterie i valg af anbringelsesform? IA: Det vil være, det vil være noget med at forstyrre barnet mindst muligt, sådan øh det skal jo være et potent svar det skal være en løsning på det der er barnets udækkede behov og så skal det være hvis der er noget der i den sag taler for det vil være det mindste indgreb. Sådan give de bedste muligheder for stabil kontakt dels for barnets nye voksne dels de biologiske forældre P: Har i erfaringer med at netværkspleje medfører større mindre risiko for sammenbrud i anbringelsen? IA: Jeg har ikke nogen øh erfaringer andet et positiv samarbejde, det har jeg ikke. De opfølgninger jeg har været ude i der har samarbejdet været rigtig godt, positivt, det bliver også monitoreret her inde fra øh og de har fået hjælp og støtte til at kunne håndtere samarbejdet. Altså de biologisk forældre og netværksplejefamilien P: Har de brug for meget støtte? IA: Nej egentligt ikke. Det synes jeg faktisk ikke. P: De erfaringer i har, hvordan påvirker det valget af anbringelsesform? IA: For mig er alt en individuel vurdering i den enkelte sag hvad er behovet der og hvordan bliver det dækket. Det er ikke øh jeg sidder ikke og tænker jeg har egentligt mange gode erfaringer med samarbejde med netværksplejefamilie, så så så det vil det første der dukker op i min bevidsthed. Det er altid på baggrund af de udækkede behov der øh munder ud i den børnefaglige undersøgelse, hvordan dækkes de bedst. Der er økonomi heller ikke, jeg har aldrig nu har jeg været her nogle år jg har aldrig hørt økonomi har aldrig været et argument for eller imod noget som helst P: Hvis forældrene ikke magter forældrerollen hvordan påvirker det så jeres syn på muligheden for at finde en netværksplejefamilie i det nærmeste netværk?

153 5 IA: I de sager jeg har kendskab til dem jeg sidder med der har hmm der er de biologiske forældre de har sådan næsten altid ud historisk været nogen der har skilt sig ud der har været familiens sorte får det vil sige den familie der er omkring de udgør sådan mere et bredt udsnit af remoulade Danmark. Det er faktisk velfungerende hr og fru danmark- øh folk vi vi anbringer de her unge og børn ude hos. Jeg ved faktisk ikke på baggrund af jeg ved ikke hvor meget det er brugt inden for børneområdet men kunne forestille mig det var noget man brugte mere på ungeområdet men jeg ved det faktisk ikke. Var det svar på dit spørgsmål P: Det er helt helt fint. Selvom netværket ikke lever op til standarden for en plejefamilie kan barnets tilknytning opveje dette? IA: Det vil placere sig på antagelsen om at de professionelle de kommunale plejefamilier kører fuldstændigt problemfrit øh og uden sådan nogle irrationelle processer og det gør det ikke. Så så så jeg kan ikke, for mig at se er netværksplejefamilie ikke sådan som udgangspunkt dårligere rustet fordi de har sådan et mere menneskeligt engagement og motivation i det. Øh jeg synes jeg kan ikke nu skal jeg prøve at svare på det uden at snakke mig væk fra det men jeg synes ikke jeg kan se de familier vi ansætter som plejefamilier at de absolut er mere professionelle end de netværksfamilier vi har for det de her unge mennesker har brug for er omsorg og bevidstheden om at de bare skal være en del af en familie. P: Det læner sig om af den antagelse vi har om at det er tilknytningen der er det bærende element. Så hvis de er lige gode, hvad er det så de mangler, den tilknytning har de ikke til en almindelig plejefamilie? IA: Altså hvis du står i en situation hvor du har plejefamilie der er fuld kvalificeret og du har en en netværksplejefamilie der også er fuld kvalificeret så vil jeg øh så tror jeg altid jeg vil vælge netværksplejefamilie udfra mindste indgrebs princippet, jeg tror P: Kan forældrenes negative påvirkning af barnet være en medvirkende årsag til at i ikke anbringer i netværket? IA: Ja.det kan det da sandsynligvis. Det kan blive så det kan blive en så stor forhindring at håndtere de der negative øh følelser og udmeldinger øh at det kan blive det primære

154 6 P: Du tænker samarbejdet mellem eller relationen mellem forældre og netværksplejefamilie? IA: Ja P: Så har jeg forstået det rigtigt. Hvad mener i her i kommunen om begrebet social arv? IA: (griner lidt) skal jeg svare på kommunens vegne jamen kan vi ikke bare sige øh at den er der i vid udstrækning dokumentation for den stadigvæk huserer altså efter jeg ved ikke 50år hvor vi har snakket om metodeudvikling og øget teoretisk fokus, vi er blevet dygtigere og dygtigere, politisk bevågenhed så er vi bare der hvor øh den sociale arv er stadigvæk er hot. Vi ser mønsterbrydere her spørgsmålet er om vi kan tillade os de indsatser og værktøjer vi har sat i værk og tag æren for at mønsteret bliver brudt eller om det er fordi de der unge mennesker de i virkeligheden har et potentiale med sig som er egentligt unikt, forstår du hvad jeg mener P: Ja, du tænker resiliens IA: Jo ja ja det er jo lige præcis det og vi kommer til at overtolke betydningen af de vi tager i værk her fra at øh nogen gange så opstår der jo resiliens de har noget noget med sig der gør at de klarer sig. Jeg sidder med alle børnene fra det (nærmere om sagen er fjernet grundet anonymitet) øh de øh der de børn de er alle vi forskellige og der er en af dem som i hvert fald som viser nogle tegn på at kunne bryde nogle mønstre, men lad os nu se, lad os nu se. Det var ikke ment som en trussel men men lad os nu se hvordan det er svært at være atten år P: Det er svært at spå om fremtiden for hvad er det gode liv så. Øh er der flest fordele ved netværksplejefamilie eller ved familiepleje? IA: Det har jeg ingen dialogisk holdning til det kommer an på det enkelte barn og den konkrete sag synes jeg P: Rent hypotetisk hvis jeg blev ansat her i morgen vil jeg så fornemme at der er en fælles holdning til netværksplejefamilie?

155 7 IA: Socialrådgivere har altså så pisse mange meninger at de fyrer dem af i alle mulige sammenhæng men jeg vil ikke sige at vi sådan er bevidste om at det vi siger faktisk giver et samlet billede jeg tror generelt hvis du startede her i morgen og hører sådan snakken og lægger ørerne til vandrørene så vil du få et generelt positive indtryk af netværkspleje. Det tror jeg P: Hvordan er den fælles holdning opstået, går i ind og læser undersøgelser eller er det jeres egen evidens, er det jeres oplevelse det bygger på? IA: De holdninger? P: Ja IA: Det tror jeg i vid udstrækning er erfaringsbaseret, det tror jeg P: Hvor meget bruger i undersøgelser og forskning på området, der ligger rigtig meget om netværkspleje? IA: Okay, det kunne være tiltrængt, det kunne være fint, men det er ikke noget vi gør. Der vil være nogen af de samarbejdspartnere vi bruger til afklaring øhm der kan jo være sager hvor der er brug for yderligere afklaring udover paragraf 50 undersøgelsen altså nogen hvor der er nogen processer man ikke kan forklare med de værktøjer vi har adgang til igennem øh øh hvad hedder det nu ics øh der vil jo kunne være folk der kan peger på de her ting som har eksakt viden om evidens P: Hvordan orienterer i jer om hvad der er nyeste viden på området? Der er rigtig meget fokus på hernede har man jo fået sådan lidt en kedelig film kørende fordi man havde (fjernet grundet anonymitet) for nogle år siden øh og det i sted kom en hel masse erkendelser omkring svaghederne i det her system og det har ført til en hel masse udviklings og omstillings tiltag en del af det er at vi får ret meget undervisning hernede. Vi var også afsted i torsdags hele huset øh det er jo hardcore, det er i torsdags var hardcore neuropædagogik og det er der rigtig meget af faktisk

156 8 P: Kan sagsantallet og eller kompleksiteten i sagerne være medvirkende til at det er svært at træffe afgørelser på et tilstrækkeligt oplyst grundlag? IA: --nej jeg synes jeg synes jeg er ret god til gennem den børnefaglige undersøgelse og reducere kompleksiteten, det synes jeg. Jeg synes i virkeligheden ikke der er masser af anledning til at blive kørt af sporet især i de her børnesager men i virkeligheden så er det jo helt enkelt, det synes jeg P: Man har jo hørt om nogle kommuner, hvor de kører med et rigtigt højt sagsantal, hvor det kan være svært at lave et ordentligt stykke arbejde, hvis man kan sige det sådan IA: jamen problemet er åh den der den jeg har også praktikant jeg er vendt tilbage jeg har været socialrådgiver i 20år og jeg er lige vendt tilbage for et år siden og har været privatansat de sidste mange mange år i et firma med psykologer hvor jeg har været chef for dem nu kom jeg til at savne det her og da jeg kom tilbage hertil for et år siden jeg startede som socialrådgiver for et år siden der der hørte jeg meget snak om sagsmængde og sagstal og øh arbejdspres og administrativ procedurer som jeg hørte for ti år siden da jeg var inde i en kommune sidst øhm jeg jeg tvivler meget på om det er der forklaringen alene ligger, giver det mening P: ja jeg kan godt følge dig IA: jeg tror i virkeligheden når vi kommer i tvivl om de her ting så er det fordi vi fagligt føler os oplever os dårligt klædt på til at forklare de hverdage vi ser P: kræver det mindre sagsbehandling altså tid og ressourcer og iværksætte netværkspleje? IA: nej det tror jeg ikke, det kunne jeg ikke forestille mig, tvært i mod vil jeg sige, vil jeg sige P: Har i fra ledelsen fået at vide i skal undersøge muligheden for netværkspleje før i overvejer andre anbringelsesformer?

157 9 IA: Nej de blander sig, det det er de slet ikke inde i. P: Har i har du oplevet at eller hørt om steder hvor ledelsen ikke ligger skjul på at netværkspleje er billigere alternativ end familiepleje? IA: Nej, jeg har ikke kendskab til det P: Hvordan har budgettet til anbringelser ændret sig de sidste par år? Det er nok lidt svært at svare på når du ikke har været her så længe. Om det man har fået flere penge til anbringelser om det er blevet beskåret IA: Budgetterne har mig bekendt nogenlunde været det samme, men vi bruger betydelig færre penge på nogle områder men på andre områder bruger vi mange flere penge. Det har jeg, det ved jeg faktisk ikke helt P: Hvis i havde ubegrænsede midler vil det påvirke valget af anbringelsesform? IA: Ubegrænsede midler til og gør hvad der passer os P: Ja til at gøre hvad der passer jer, ja IA: Om det så vil ændre noget at det vi gør. Nej det tror jeg ikke. Jeg oplever ikke at der er en diskrepans mellem det vi gør,det vi sætter i værk og det vi har beskrevet er behovet. Var det svar på dit spørgsmål P: Ja

158 1 Bilag 6: Transskribering af interview med topkommune B Interview afholdt Trine: T (interviewer) Mette: M (interviewperson) Socialrådgiver: IB M: Det mest offentlige sted er, at rapporten foreligger i vores egen skoles database biblioteks database. Det bliver ikke offentliggjort andre steder eller noget som helst. Det er bare lige sådan så du du ved, hvad vi går med, og hvad er det vi skal bruge det til. Så det er egentlig bare sådan en feltarbejdsaftale vi har med, som er sådan et formkrav fra skoen. Den kan vi bare tage bagefter ik. M: Har du sat den til at optage? T. Ja det har jeg. M: Og mere for lige at.. øhm.. og fortælle dig lidt mere om, hvad er det er vi gerne vil lave undersøgelse på. Det som interesserer os og vi er nysgerrige på det er, at vi kan se, at der med Anbringelsesreformen fra 2006 og specielt med Barnets Reform fra 2011 er sådan fra politisk side lagt meget op til, at være mere opmærksomme på brugen af det her med netværksanbringelser. Der ligger noget evidens øh specielt socialforskningsinstituttet og der er lavet en hel del rapporter på, at netværksanbringelse jo virker og at børnene klarer sig bedre på længere sigt og sådan nogle ting. Der er et ret stort økonomisk incitament for kommunerne til at bruge det fordi der jo ikke er en aflønningsform, men kun betaling i form af konkrete udgifter. Øhm og alligevel kan vi se, at der er et spring på næsten 21% fra den kommune der bruger det mest til den kommune der ikke bruger det altså til mindst. Og det er jo lidt interessant, fordi vi kan ikke se, at sådan noget som kommunens størrelse, den geografiske placering eller den politiske sammensætning spiller en rolle. Der er ikke sådan nogen af de der faktorer, som åbenlyst peger på, hvorfor er der denne her kæmpe forskel på at bruge det. Vi har regnet det om til procentsats fordi eller ville der være nogle kommuner der bonede ud, hvis de ikke havde særlig mange. Vi har som udgangspunkt fjernet alle kommuner, som har haft under 20 anbringelser på et år. F.eks. er det Fanø og Læsø der er helt pillet helt ud. Fordi de både geografisk og størrelsesmæssigt er så atypiske resten af kommunerne i landet. Jeg tror de bruger 95% netværksanbringelser men det er klart hvis man bor på Fanø og man har 4 anbringelser og at 3 af dem ryger i en netværkspleje så er det jo ret mange procent ik.

159 2 Så det er det vi kigger på og det vi interesserer os for og vi har en tese om at der så internt i organisationen altså jer blandt kollegaer på organisationsniveau er nogle påvirkninger der gør, hvorfor handler vi som vi gør. At organisationsopfattelse af blandt andet begreber som tilknytning og social arv også kan have en eller anden påvirkning.. Det er der hvor beslutningen om anbringelse er truffet. Hvor jeg skal vælge mellem skal det være den her anbringelse eller den her anbringelse jeg skal lave. Så er der nogle påvirkninger fra ledelsen, fra kollegaer, i form af de her begreber social arv og tilknytning, økonomi og sådan nogle ting. Der må være nogle faktorer i det som påvirker, at jeg vælger det ene frem for det andet. Eller at organisationen generelt får de her vi plejer at gøre. Og det er de der faktorer der interesser os hvad er det der gør at vi kan se så store spring. Fordi det er alligevel voldsomme spring. Altså over 20% fra top til bund. Så det er de ting vi interesserer os for der. Og den statistik vi kan trække er den anbringelsesstatistik fra Og nu sagde du selv at jeg sidder lige nu med noget andet. Så hvis du kunne prøve nu når du skal svare og tænke til bage da jeg sad med det område hvad var det så vi gjorde. Hvis du på den måde kan prøve at tænke det ind i ik.. Men allerførst hvis man kigger sådan på selve organisationskulturen. Hvem har kompetencen til at træffe beslutning om hvorvidt der skal ske en netværksanbringelse eller en anbringelse i en familiepleje. Hvem har retten til at beslutte det? IB: Den endelige beslutning ligger hos afdelingslederen her. Og det sker jo efter indstilling fra sagsbehandleren. Men det er afdelingslederen som beslutter. M: Er der tit situationer hvor afdelingslederens beslutning er anderledes end den som socialrådgiveren har indstillet? IB: Det er ikke min opfattelse nej. Det er drøftet meget tit. En anbringelse er jo en lang proces i en organisation og der jo bliver jo drøftet frem og tilbage i processen. Hvad man mener er mest hensigtsmæssigt. Og det vil sige, når der bliver lavet indstillinger, der bliver truffet afgørelse så ligger der jo et solidt stykke arbejde forude, hvor der har været en dialog om tingene og en af drøftelse af hvad er relevant og hvad er ikke relevant. M: okay

160 3 IB: Så det er ikke sådan at sagsbehandleren sidder og undersøger og overvejer og indstiller osv. Osv.. og så bliver det lagt hen til afdelingslederen. Det bliver drøftet.. man kan drøfte det på sags-drøftelsesmøder det gør det typisk det kan blive drøfter. Her er der noget der hedder CUP det er sådan et drøftelsesudvalg, hvor man kan drøfte overvejelser man har i forbindelse det er ikke bare anbringelse men også i forbindelse med placering i dagskoletilbud og sådan nogen ting der. Og der bliver det også drøftet. Det er sjældent, at der sådan er en lukket proces, hvor sagsbehandleren sidder alene og har sin børnefaglige undersøgelse og sine overvejelser omkring hvad skal der ske videre. M: okay så svarede du også lige på det næste spørgsmål hvad er proceduren. Det var dejligt. Hvordan gør i forhold til at afdække og finde de her netværksfamilier? IB: jamen netværksfamilier i min erfaring dukker jo meget tit op i forbindelse med, om ikke andet, så den børnefaglige undersøgelse. Vi bruger jo ICS her og det vil jo sige der bliver dækket af meget grundigt rundt omkring barnet. Og der dukker jo op hvad der af ressourcer i netværket, hvem der kan støtte og understøtte og sådan nogen ting og det er typisk der det vil dukke op som nogle overvejelser. Så kan det dukke om som et ønske fra forældrene og det kan dukke om som et ønske fra barnet. M: hvordan gør i, i forhold til øhhh.. at kigge f.eks når du siger i bruger ICS-metoden og afdækker hele netværket. Hvordan ville f.eks. en folkeskolelærer eller en pædagog eller et eller andet. Eller en fodboldtræner som barnet. IB: som barnet har en god relation til.. M: ja. Hvordan vil de indgå i det. Jeg hører lidt det du siger, når i afdækker netværket. Så er det familiemæssige netværk men der er jo IB: og så det andet netværk. Men det dukker jo op i forbindelse med.. kender du.. Du kender godt ICS en ik? M: ja..

161 4 IB:..altså det dukker jo op i forbindelse med skole-og fritidsinteresser og sådan nogen ting. Der står jo netop hvad der er af udækkede behov og er der nogen der er inde og dække det osv. Osv. Så der kan de såmænd også dukke op. Og jeg sidder desperat at prøve at komme i tanke om, jamen har jeg været med til at netværksanbringe hos en lærer eller en fodboldtræner eller sådan noget det har jeg godt nok ikke prøvet i min karriere. Selvom det er en mulighed. M: ja det er jo det der er lagt op til også kan være en mulighed. Okay. Så i bund og grund så kan man sige, så dukker de op af sig selv. IB: De dukker i hvert fald op i forbindelse med om ikke andet den børnefaglige undersøgelse. Men de dukker jo også tit op i forbindelse med børnesamtalen. Det er jo der hvor barnet fortæller noget om hvad det tænker i forbindelse med at der skal ske en anbringelse udenfor hjemmet. Der er jo også kommet en skærpelse af børnesamtalen både i forbindelse med den børnefaglige undersøgelse og i forbindelse med handleplanen. Selvfølgelig kan de små børn ikke sige så meget om sådan noget men, større børn har jo nogle overvejelser om hvor de gerne vil bo hvis de så ikke kan bo derhjemme ik. M: okay det er super. Så i forhold til f.eks. godkendelsesproceduren for den er jo noget anderledes end i forhold til øhmm Altså dem der bliver godkendt til professionelle eller hvad skal man sige plejefamilier. Fordi der har social tilsynet ligesom nogle fuldstændig firkantede kriterier. Hvordan gør i her i kommunen? IB. Der er familieplejekonsulenter ansat. Øh vi har.. jeg tror det er 4 eller 5 familieplejekonsulenter som faktisk har det som en opgave. M: Ved du om der er nogle retningslinjer eller en eller anden form for skabelon eller et eller andet i forhold til at kigge på, jamen hvad har den her familie af ressourcer hvad skal der til for at vi kan godkende? IB: Det er jeg næsten sikker på at de har. De sider ikke i samme hus som os. De sidder ikke i samme hus som os men i noget der hedder Forebyggelsescenter som er en afdeling under Social Indsats for sig selv. M: (Mette noterer dette på et stykke papir) forebyggelsescenter.

162 5 IB: ja M: Så det er simpelthen dem der godkender, og du forventer egentlig at der ligger en eller anden procedure eller retningslinjer IB: det er jeg næsten overbevist om, at der gør. Altså de har helt klart deres retningslinjer, de arbejder efter, når de går ud for at godkende M: Så det kan du faktisk. Det ved du ikke rigtig hvad det er, men det kunne vi eventuelt prøve at ringe og spørge dem om i morgen. IB: i forebyggelsescenteret? M: ja T: ja IB: ja, så skal de lige advares om at i ringer til dem. Det er lederen i nok skal snakke med af familieplejekonsulenterne. Hun hedder X. M: må vi sige, at vi har snakket med dig? IB: ja det må i godt, men jeg skal nok lige orientere X om det, så hun ikke bliver helt rundt på gulvet, og tænker okay, og ringer tandfeen så næste gang, altså M: okay, men det er rigtig dejligt hvis du vil det. Fordi det er nemlig også noget at det vi er lidt interesserede i fordi godkendelsesproceduren er så forskelligartet i forhold til familiepleje ik. IB: jeg kan sige da jeg så arbejdede i X kommune, da var det faktisk sagsbehandleren, og der var ikke familieplejekonsulenter. Der var de enkelte sagsbehandlere der var ude og godkende netværksplejefamilierne. T: det er også forskelligt alt efter hvilken kommune man spørger.

163 6 IB: ja. M:..og jeg spurgte i min egen kommune og det er også familieplejekonsulenter der IB: og i nogen tilfælde var det faktisk også.. i X kommune var det faktisk også noget vi gik ud og købte i plejehjemsforeningerne. Og får godkendt.. men det var hvis vi mente, at anbringelsen selvom det var en netværksanbringelse kunne komme til at rumme en kompleksitet eller nogle vanskeligheder, som man skulle støtte op omkring, at så ville det være godt at have en plejehjemsforening på. Men X kommune købte jo generelt både godkendelser og tilsyn ude i plejehjemsforeningerne. Men er kunne man også godt gøre det med netværksplejere. Og der kan jeg da hvert fald huske at det fjerneste hvad skal man sige ikke-biologisk familiemæssige jeg har været med til det var en gudmor, som blev netværkspleje. M: Men jeg tror det spørgsmål må næsten hellere rette til dem så. T: ja. M: hvad tænker du kunne være muligheder hvis en familie ikke kunne godkendes. Altså man kan sige der er sådan nogle retningslinjer i forhold til socialtilsynet med hvad er det kriminalitet, og der er nogle forskellige faktorer. IB: alder M: alder og sådan nogen ting. Tror du det kunne være nogenlunde det samme? Men altså hvordan gjorde i, i X kommune f.eks. ville det være nogenlunde de samme kriterier i ville kigge på der? IB: ja. Altså i hvert fald i forhold til kriminalitet og alder. Og selvfølgelig også omkring misbrug, psykisk sygdom og sådan nogen ting. Altså det kan man jo i sagens natur ikke netværksanbringe hos. Men så ville der mere være, omkring relationen altså man ville gå ind og kigge på. Og hvad mere alder vil også have en stor betydning fordi, selvfølgelig igen i forhold til hvad er alderen hos dem der gerne vil være netværkspleje og hvor gammelt er barnet. Men det er jo når du anbringer, skal de ligesom kunne være en del af samfundet

164 7 stadigvæk. Og det vil sige, det nytter jo altså ikke noget det bliver ved en 80-årig eller et eller andet som er udenfor så det kigger man i hvert fald på. Man kigger på alder og relation. Havde de sådan en forholdsvis normal dagligdag med tilknytning til arbejdsmarkedet. Og en forståelse af de problemer barnet har. Og netværksanbringelse i min erfaring kan jo godt rumme den kompleksitet, at det kan være rigtig svært at være anbringelsessted for sin datters barn, fordi man jo også skal samarbejde med datteren omkring anbringelsen samtidig med at man måske et eller andet sted er hendes modpart. Og det har jeg hvert fald set blive voldsomt problematisk nogen gange. Så det var også noget af det vi snakkede om, at jamen i er jo stadigvæk i familie osv. Osv. Og kan det bære at i går ind i den her relation ik. M: ja T: mmhh. IB:..og jeg er jo så gammel da man begyndte at snakke om netværksanbringelse, sådan rent historisk havde jeg nær sagt. Da snakkede man jo om det i forbindelse med at mor kom på hospital eller far skulle ind og afsone en fængselsstraf eller sådan nogen ting der. Altså der var det jo sådan lidt mere i gåseøjne blødt end det er nu ik. Og at det jo i dag er en foranstaltning. M: ja og en regulær alternativ foranstaltning til en familiepleje ik. Hvis man snakker om den her tilknytning som du også selv fremhæver. Er det overvejende tilknytningen til en anden voksen, der ville være, altså sådan det tungtvejendes kriterie i f. eks. En netværksanbringelse.? Jeg kan også høre du siger, at det egentlig også kan være den største problematik i det. IB: jamen det kan jo være begge dele. T: ja M: ja IB:..og det er jo det man er inde og kigge på, når man så og overvejer netværksanbringelsen og siger, jamen hvordan er tilknytningen, og hvordan kan det bære i det fremtidige samarbejde. Går det rigtig galt fordi at, jamen der kommer et voldsomt modsætningsforhold

165 8 mellem familiemedlemmerne på grund af netværksanbringelsen, hvor det jo er en forventning det jo egentlig skulle styrke det et eller andet sted i forhold til barnet, men det kan jo blive vældig problematisk for barnet hvis de går hen og bliver rigtig meget uvenner alle sammen ik. Og det har jeg hvert fald været med til nogen gange, at det er gået rigtig galt. M: hvis man så kigger på, altså. Det du siger altså. Har du nogle erfaringer med, at lige præcis relationen er det der medfører f.eks. en større risiko for at er kommer et sammenbrud eller har du også haft erfaringer for, at det kan være det der gør, at der er mindre risiko for et sammenbrud i anbringelsen, altså så man er nødt til at flytte barnet til et nyt anbringelsessted ik. IB: Jamen begge erfaringer. Og jeg kan ikke sige, at det er 40% til den ene side og 60% til den anden side. Altså det tror jeg nok er nogenlunde 50/50, når jeg sidder og tænker tilbage til de netværksanbringelser jeg har været med til. At jamen det har været en styrke i nogen sammenhænge og det har været katastrofer i andre sammenhænge. Og hvis jeg endelig skal sige noget så tror jeg nok nogen gange jeg har tænkt: det så jeg ikke komme. Fordi da man påbegyndte proceduren med anbringelsen, og indgik aftaler osv. Osv. Da så det ikke ud til, at de problemer ville opstå M: jeg hørte en dag en familieplejekonsulent sige, øhmm nogen gange så de konflikter der måtte opstå i en netværksplejefamilie dem forsøgs løst selv, altså hvor man kan sige, i en professionel plejefamilie måske er meget mere tilbøjelig til at kontakte kommunen tidligt i processen hvor en netværksplejefamilie måske langt hen af vejen forsøger at løse nogen af de her problematikker selv. Så når kommunen bliver inddraget, så er det faktisk der hvor man kan sige, uha, nu er det faktisk for sent og så er det et sammenbrud, men at de kæmper meget for at få det til at virke. Og måske ikke beder om den støtte undervejs i den proces IB: men det er jo også det de opfatter er opgaven når de er netværksplejefamilie. Altså de opfatter jo, at de har sagt ja til at klare tingene selv. Altså lidt i stil Det kom jo faktisk som jeg husker det i en forlængelse med familierådslagning ik, at det var en del af hele den der proces der kom omkring det og de har klart en opfattelse af, ja, de skal klare det selv et langt stykke hen af vejen. Og selvom du fører tilsynet det skal du jo også med netværkspleje. Så er det jo ikke altid du kan jo komme på besøg og se, okay der er ved at opstå problemer, altså

166 9 det kræver at de snakker lidt om det ik. Eller siger noget om det, at der er noget der er svært og vanskeligt. M:..og det er der hvor du kan se en forskel i forhold til professionel plejefamilie.. IB: mmhh, meget enig i den vurdering M: Godt. Hvis du sådan tænker over det. Hvordan de erfaringer du har i forhold til det hvordan påvirker det dig i valget at en anbringelsesform? IB: jamen det vil jeg da ikke ligge skjul på, jeg vil ALTID være tøvende overfor netværksanbringelser, og jeg vil være bekymret, altså jeg vil tænke meget over det hver gang. Det har jeg også gjort hver gang. Men det har egentlig ikke., havde jeg nær sagt forbedret resultatet. Men men jeg er klart tøvende over for det og jeg er også tøvende over for. Jeg har ikke set så mange gå godt så SFI-undersøgelserne genkender jeg ikke rigtig ude i min dagligdag. Og jeg snakker egentlig heller ikke rigtig sammen med nogen kollegaer hverken her eller på tidligere arbejdspladser, som har de der erfaringer, der siger; yes, det virker og det går. M: Okay. Så du er meget mere sådan reflekterende i forhold til det end hvis du vælger en prof. Familie? IB: mnjaaa i hvert fald i forhold til anbringelsesstedet ikke i forhold til anbringelsesbehovet, men i forhold til at skulle anbringe i en netværkspleje. Da kan jeg bruge lang tid på, at gå og vende og dreje det. Og forsøge at sikre mig, fordi det jo er barnet der betaler prisen i sidste ende. Så derfor synes jeg det er vigtigt, at man går med livrem og seler der. Men jeg vil også sige, jeg vil ikke sige, at jeg er mindre undersøgende når jeg går ud og undersøger en professionel plejefamilie, men der kigger man havde jeg nær sagt, der kigger du måske på nogle andre ting. Du kan jo ikke se på relationen, for der er ikke nogen relation, men du kan i hvert fald kigge på, men er de i stand til, og vil de kunne koble sig på det her barn og så osv. Osv. Og det er for mig ikke afgjort nogen gange, med at se dem én gang eller to gange. Der skal snakkes nogen flere gange, før at jeg kaster mig og tænker; yes, nu er jeg sikker nu tror jeg det her det kan udvikle sig til noget godt.

167 10 M: ja, men det er nogle fuldstændig forskellige (afbrudt) IB: jeg kigger på nogle forskellige måder. Jeg kigger meget mere på at en professionel plejefamilie. Jeg vil også sige, at et stærkt behandlingskrævende barn ville jeg nok være stærkt tøvende over for at sætte i en netværkspleje. Det skulle være en meget speciel netværkspleje, og nu er jeg jo kommet til at arbejde inde på handicapområdet, hvor vi jo også står og skal anbringe børn nogen gange. Og der tror jeg om muligt, at jeg vil være endnu mere tøvende, fordi jeg ved, hvad de børn de kræver.. altså de suger kraft og saft ud af hvad de har omkring sig. Og jeg har slet ikke set nogen endnu hvor jeg tænkte, det ville kunne bæres i en netværkspleje det her. M: nej. Hvis man så kigger på det begreb, der hedder social arv. Øhh.. (afbrudt) IB:..det er afskaffet. M: det er de ikke helt nået til ude på skolerne. Endnu.. kan man sige. Vi lider stadigvæk lidt under det. Øhm vi har også læst Ejrnæs og alt det der.. IB: ja men det døde. Hm ja. M: men den er der stadigvæk Hvis forældrene ikke magter, at forvalte den her forældrerolle, hvordan påvirker det så jeres syn som organisation i forhold til og kigge på muligheder for at finde en netværksfamilie i sådan det nærmeste netværk? Og der tænker jeg sådan lidt familienetværket ik. IB: jamen altså jeg tror, at de fleste af os tænker at, jamen der vi nødt til at kigge på hvert enkelt familiemedlem fordi at én havde jeg nær sagt har vanskeligheder og problemer er det ikke ensbetydende med, at hele familien har det. Og det er ikke altid forklaret ved, at man ikke har havde fået relevant omsorg og har haft ordentlige relationer i sin opvækst så jeg tror ikke på den måde tager vi ikke den sociale arv på, havde jeg nær sagt gode gamle Johnssons metode ind og siger, at jamen hvis de ikke kan deres egne børn så kan de heller ikke deres børnebørn og altså hvis de ikke kan det ene barn så kan de heller ikke de andre børn altså. Det ved man meget mere om i dag at der kan være en meget stor forskellighed. Og så vil jeg så sige, at jeg har og hvert fald i gennem årene nogen gange set at man har stået over for nogle

168 11 bedsteforældre som måske har haft det vældig svært i forhold til deres børn, men har det vældig fint i forhold til deres børnebørn. Fordi at der er en anden relation, og de går ind i en helt anden sammenhæng og rolle som de mestrer bedre end den der ligger i og være forældre/barn-relationen. M: Så der er ikke noget automatik i, at tænke den her social arv fylder meget? IB: nej. Ikke medmindre, at jeg havde nær sagt at den pårørende/slægtningen eller i netværket som man peger som anbringelsessted sidder nede på værtshuset sammen med mor så kunne vi have en mistanke om, at det nok ikke kommer til at virke. Men vi skal ud og se de der helt konkrete ting. M: Selvom netværket f.eks. ikke lige lever op til standarden for det man normalt ville stille af standard for godkendelse af en plejefamilie, kan barnets tilknytning til nogen i netværket, en moster, eller det kan i princippet være en ældre søster man har eller en fra mors første ægteskab vil det kunne opveje det, at standarden ikke er, kan man sige, hvad man ellers sådan ville forvente af en netværksplejefamilie? IB: det kan det sagtens ja. Vi har jo også nogen gang sager med børn, der lever på, altså jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare det; De lever ikke under optimale forhold, men de har til gengæld nogen forældre hvor man kan se relationen er god og viljen og ønsket til at det går barnet godt er til stede. Og dem går vi jo heller ikke ind og anbringer altså og der kan man sige, at det er en afvejning at sige, hvad er vigtigst for barnet her. Er det at være sammen med en som det har tillid til, som det kan knytte, er knyttet til og kan fastholde sin tilknytning til eller er det at der er et funklende flot hjem med, havde jeg nær sagt, alt kørende på skinner, struktur, gennemskuelighed osv. Osv. Det er jo en afvejning man må foretage fra gang til gang. Jeg oplever det ikke her og jeg har ikke oplevet det i X kommune, at man har lige som en standard, der siger, at tommeltotten ned fordi at de bor ikke pænt nok eller er er ikke, hvad skal man sige, den struktur man en familie ideelt set burde have. M: okay IB: og det har netop været i forbindelse med, at det har været en lidt ældre søster eller

169 12 M: vil det kunne ske, at forældrenes negative påvirkning af barnet, altså det barnet har været udsat for, øhh igennem altså den her proces og det der gør, at man når frem til en anbringelse. Vil den negative påvirkning kunne spille så stor en rolle, at man heller vil sige, at på baggrund af det, skal barnet anbringes uden for netværket. Altså for, på en eller anden måde at have lidt større afstand til den her negative forældrepåvirkning? IB: det kommer jo an på igen, fordi så er man jo nødt til at gå ind og kigge på netværket. Hvordan reagerer netværket på det. Kan de rumme det kan de komme igennem denne krise, der eventuelt kommer i forbindelse med anbringelsen, og kan de oparbejde det de skal jo ind og ændre relationen til en forældre hvis barn de har anbragt hos så kan de det og kan vi støtte dem til et. Og altså det er ikke sådan at de skal stå der med pointkortene oppe og sige ; jamen det kan vi; tjek, det kan vi; tjek, det kan vi; tjek. Men bliver vurderingen, at det kan man støtte dem til at kunne så vil det jo ikke påvirke. Og der vil altid være krise i en anbringelse. Også i en netværksanbringelse. Det kan du ikke undgå efter min dybeste overbevisning. Og hvis du tror du har undgået det så er det noget du ikke har set. Altså det er også min overbevisning. M: okay. Hvis du sådan skal kigge på jer som kolleager når i sådan snakker om det og du siger, at i har forskellige steder i drøfter det og altså at det er en meget løbende proces, og man drøfter med kollegaer, ledere og det her udvalg og sådan nogen ting. Hvis du sådan skal kigge sådan generelt på jeres organisation tænker du så, at i ser flest fordele ved en netværkspleje. Er der flere fordele ved netværkspleje end ved familiepleje? IB: jeg tror ikke det er så generelt. Det har jeg ikke oplevet. Jeg oplever, at det er fra barn til barn. Altså der er ikke en generel holdning, der siger, at netværkspleje duer ikke eller der siger, at det kun er netværkspleje der dur. Det oplever jeg ikke. Jeg oplever, at man er inde og kigge i hver enkelt sag på barnet og på hvad der er af muligheder. Og det synes jeg faktisk at man er god til. Og netop fordi det bliver drøftet så meget, så bliver der også lige som vendt nogen sten ekstra. M: okay. Hvis jeg nu blev ansat her i morgen. Ville jeg så fornemme, at der var sådan en fælles holdning til brugen af netværkspleje f.eks. IB: Nej. Du ville heller ikke fornemme en fælles holdning til ikke brug af netværkspleje.

170 13 M: Nej. Så jeg ville fornemme den her holdning.. at den proces i kommer igennem. Altså alle de her drøftelser at den konkrete sag der afgør det. IB: det konkrete barn.. ja. M: ja det konkrete barn.. okay. Øhmm.. Hvordan orienterer i jer f.eks. nu snakkede vi lige om det her med SFI-rapporter og dine oplevelse af egentlig ikke at kunne genkende den virkelighed, fordi det er der jo faktisk op til flere SFI-rapporter, som peger på, at det er lykken, og det billigst og det giver de bedste resultater bla. Bla. Der er mange ting, der peger på, at det er det nye sort inden for anbringelse. Eller hvad man skal sige ik. Det er sådan det hippe i anbringelsessager i øjeblikket ik. Og så siger du alligevel at; men det er bare ikke min oplevelse hverken her eller når jeg snakker med mine kolleger og sådan nogen ting, at det er så (afbrudt) IB: enkelt.. M: altid gyldent. Hvordan orienterer i jer så i forhold til det nyeste viden, der er inden for området. Altså de her ting der kommer, nu kommer der nogle rapporter, men som du så rent faktisk stiller spørgsmålstegn ved fordi det ikke stemmer overens med din egen oplevelse. IB: altså jeg sætter til en hver tid spørgsmålstegn ved SFI-rapporter. Så det er jeg nødt til at sige højt og tydeligt. Jeg mener ikke, at man skal ligge sig fladt på maven ned for SFI, jeg mener nogen gange, at deres rapporter er styret og skrevet ud fra hvem der har ønsket dem, og hvilket billede man ønsker at give. Og det er ikke særlig pænt at sige om SFI, men det er noget der op igennem årene er blevet min erfaring. Det er ikke det samme som at jeg bare skrotter det og siger, at jeg gider ikke læse det, men jeg læser det med nogen forbehold indimellem og tænker; hmm ja. Men hvem har nu interesse i, at det er det billede, der bliver sat op. M: okay. IB: ikke pænt, men det er sådan det er. Så vil jeg sige i forhold til at orientere os så har man jo forskellige nyhedssider, som vi jo alle sammen abonnerer på. Der er nyt fra ankestyrelsen, der er nyt fra servicestyrelsen, og der er nyt fra SFI osv. Og dem er vi jo inde på og ser hele tiden;

171 14 okay hvad kommer der nu. Og det har vi jo lært havde jeg nær sagt, fordi loven den ændrer sig jo i en galoperende hast. Så man er nødt til hele tiden at være op på beatet, og tænke, at der kan stensikkert være sket noget. Selvfølgelig er det Ankestyrelsen først og fremmest fordi det er reglerne, de sidder og administrerer, men de henviser jo også til hvad der er lavet af undersøgelser rundt omkring. M: hvis man så kigger sådan mere konkret på jer som enkelt personer og rådgivere. Så i hvert fald noget af det der ligger i vores tese det er, at antallet af jeres sager og kompleksiteten i jeres sager også påvirker valget om man gør det ene eller andet. Hvis du sådan skal kigge på, om antallet af sager og kompleksiteten af sager.. øøhh.. gør det, at det er sværere, at træffe afgørelsen på et tilstrækkeligt oplyst grundlag? IB: jamen du vil jo altid være.. altså hvis du har mange og meget komplekse sager, så skal du jo være noget af en tusindkunstner, hvis du kan sige til dig selv, de er alle veloplyste, i det omfang de skal og bør være. Jeg mener, jeg tror ikke du kan snakke med en sagsbehandler på børneområdet og sikkert heller ikke på andre områder, som vil kigge dig i øjnene og vil sige, ja jeg overholder alle regler i retssikkerhedsloven, jeg overholder alle regler omkring tidsfrister, jeg er helt sikkert på at den her børnefaglige undersøgelse den er lavet ud til sidste kant og ranke fordi det er meget tidskrævende at gøre det, og du har jo ikke desværre kun én sag. Du har mange sager, og så vil sagsmængden og kompleksitet selvfølgelig vil det påvirke dig. Alt andet ville da være utopi og bilde nogen ind. Og det er jo også det som vores fagforening prøver på at påpege, og sige, jamen i vil gerne have det gode arbejde, vi vil gerne gøre det gode arbejde, men man kan ikke når man sidder med næsten mange og komplekse sager og det er jo organiseret sådan herinde i kommunen, at jamen der sidder vi jo, vi er delt op i mange grupper havde jeg nær sagt, hvor vi har en modtagelse, som jo tager alle de i gåseøjne lette sager. Det vil sige de sager som ryger ned i handlegrupperne, som jeg jo også sidder i, jamen det er dem hvor der skal ske en hel masse, og hvor der er en høj kompleksitet. Så den enkelte rådgiver sidder med en ben stor bunke arbejde, og så er vi endda ved at få bedre forhold end så mange andre fordi, at der er sat et mål op, om at vi gerne skulle ned på 30 sager pr. mand og det er meget flot i dagens Danmark altså. Det tror jeg ikke, at der er mange kommuner, der kan prale af. M: nej det tror jeg heller ikke, ikke i forhold til hvad vi sådan har hørt.

172 15 IB: og det er jo netop ude fra at sige, jamen vi vil gerne overholde tidsfristerne, vi vil gerne sørge for at der ligger ordentlig gennemarbejdede handleplaner og børnefaglige undersøgelser osv. Osv. Og så er det jo sådan.. lad det være sagt det er jo ikke skriftligheden alene, som gør at ens sagsforløb er godt. Det er jo også at du har ordentlig relation til de borgere du arbejder med. Ellers så flytter du ikke på så meget. Så kan du såmænd skrive dig halvt fordærvet, men der er ikke så meget der ændrer sig ved det. Du skal jo gerne have borgeren med ind og være medansvarlig i processen. Og give borgere den oplevelse, at de også er medbestemmende omkring hvad der sker i deres liv, og også omkring anbringelse af deres børn, og det findes der stadigvæk masser af mennesker, som godt kan gå med ind omkring, godt kan se noget fornuftigt i - ik det samme som at sige, at de ikke bliver vrede og kede af det og sådan nogen ting, men de kan sagtens være med i processen, netop hvis du har den gode relation. M: kunne man stå i en situation hvor man siger, at det at godkende en netværksfamilie kan være en hurtigere proces end det at finde en plejefamilie? IB: nej. Det kan jeg ikke forestille mig. M: okay. Hvis man så kigger lidt på de der ledelsesmæssige påvirkninger der er, altså specielt fordi, at der sådan fra regeringens side har været meget så fokus på, altså man kan sige, at hele Barnets Reform er bygget op omkring, eller de der afsnit er bygget op omkring øhmm.. at kigge på netværket før jeg kigger på noget andet. Øhmm.. er det sådan i f.eks. fra ledelsesniveau har fået nogle udmeldinger om, gør nu det. IB: overhovedet ikke. Overhovedet ikke. Og jeg har ikke oplevet en ledelsesmæssig holdning, der siger; I skal virkelig komme og bevise, at det ikke er muligt at lave en netværksanbringelse før i kan få lov til noget andet. Slet ikke. Ledelsens holdning er, at det enkelte barn, det er barnets problematik, der er styrende for, hvilken foranstaltning, der bliver valgt. Også når man i forbindelse med anbringelse skal vælge mellem netværk og professionel familiepleje og nogen gange jo også omkring anbringelse på institutioner. Så det oplever jeg slet ikke. M: Hvis så man satte den her økonomidel ind, som jo er en væsentlig forskel kan man sige.. (afbrudt)

173 16 IB: jamen enig. M: Har i oplevet, enten her eller har du hørt om steder eller haft kollegaer et eller andet sted, hvor ledelsen ikke har lagt skjul på, at det er et meget billigere alternativ, og derfor værd at kigge på? IB: Nej. M: Hvis du så kigger på f.eks. budgetterne. Det er jo altid kan man sige, det er jo der hvor de politiske udmeldinger kommer til udtryk det er når vi skal sidde der og kigge på budgetterne for næste år. Hvordan har de udviklet sig, her f.eks. altså den del af budgettet, som handler om anbringelser, fordi så kan der jo deri ligge en, kan man sige, underforstået: prøv at gør noget andet. Altså hvis der bliver skåret meget i budgetterne så kan man sige (afbrudt) IB: det har jeg ikke oplevet i år. Og derfor så har jeg egentlig heller ikke oplevet det da jeg var i X kommune. Og det har jeg heller ikke oplevet i kommuner jeg har været i tidligere. Jeg har oplevet, at de har hoppet nervøst i stolene fordi det går op for dem hvor dyrt området er. Vores område er jo virkelig udgiftstungt, at der kan de godt blive forskrækket og sige puha det koster mange penge, men jeg har ikke oplevet.. Hvad var det for en kommune Esbjerg.. hvor der var en borgmester der stillede sig op og sagde.. jeg kan ikke huske om det var Esbjerg men det var hvert fald for nylig.. hvor der var en borgmester der sagde, at nu kan der ikke blive givet flere penge til området og hvis de ikke kunne finde ud af at spare så blev de fyrede. Det har jeg slet ikke oplevet noget i den stil. Jeg har oplevet at man har stået og sagt; vi har godt nok brugt mange penge i år, og kan vi lige prøve og kigge nærmere på, om der er noget. Men der er ikke blevet sagt anbringelser, om der er noget der kan gøres billigere. Men alle forslag har været på banen, kan vi tilbyde andre former for familiebehandling, kan vi gå ind og kigge på de aflastninger vi har osv. Osv. Man har kigget kataloget rundt og sagt, er der nogle muligheder. Man har ikke gået ind og kigget på anbringelserne og sagt, okay hvis vi skal have 28 anbringelser så skal i hvert fald halvdelen være netværksanbringelser for så sparer vi nogle penge. Det har jeg aldrig oplevet. M: der kommer jo nogen gange nogle rygter op, sådan presseniveau eller et eller andet- typisk i forbindelse med de her store sager der har været, hvor man lige som får en fornemmelse af,

174 17 at nogen er blevet bedt om, og finde ud af at de anbringelser du har, hvem kan du hjemtage. Det hører man nogen gange. IB: enig, og det er også noget jeg har hørt. Jeg har ikke set det ske i virkeligheden. Det er ikke en del af min virkelighed. Jeg har også hørt, jamen der har også været rygter om, at der har været kommuner hvor man har sagt hvis du skal anbringe ét barn jamen så skal du hjemtage ét fordi vi har en kvote for hvor mange anbragte børn vi har. Men jeg har ikke set det i virkeligheden. Jeg har ikke været med til det. Aldrig. M: Så hvis nu du havde alle de penge den kunne trække. Ville det påvirke dit valg. Ville det påvirke den valgsituation du sidder i? IB: omkring netværkspleje? M: nej om helt generelt når du vælger den anden foranstaltning ved anbringelse. Hvis man bare sagde. Du stikker bare hænderne i kassen. Der er alt hvad du skal bruge. IB: nej. M: du ville stadigvæk gøre alle de her overvejelser? IB: ja det ville jeg. Det er stadigvæk. Det er jo ikke nødvendigvis den dyreste foranstaltning der er den bedste hjælp til barnet. Det nytter ikke noget at tænke sådan. Så er man da helt på den. Så det ville ikke påvirke mig nej. Men det kan nogen gange påvirke mig den anden vej. Hvis jeg får at vide nu har vi altså brugt alle konsulentpengene op og man står med et barn og tænker det er lige præcis.. jeg er helt hundredeprocent sikker på, at det her kan flytte på det. Men der har jeg stået en gang i mellem. Men det er ikke tit. Og det er jo ud fra at have en ledelse og det har vi her, som siger, jamen kommer du med en børnefaglig undersøgelse, kommer du med en indstilling, der rummer nogle argumenter, som viser, at der er ræson i det du vil, så er det også det også det der skal til. Så tager vi slagsmålet opad omkring budgetterne osv. Osv. M: vi er hele vejen rundt nu. T:..og vi holder tidsplanen.

175 18 Nedenstående er en mail med spørgsmål, som er rettet til familieplejekonsulent i kommunen. Vedkommende har besvaret spørgsmålene længere nede. Familieplejekonsulent: IB2 Hej Mit navn er Trine Schmidt Hansen og jeg er socialrådgiverstuderende fra den sociale højskole i Odense. Vi er i gang med vores bachelorprojekt som vedrører variationen i kommunernes brug af netværksanbringelse. Vi har i den forbindelse været ude og afholde interview med forskellige kommuner og jeg og en af mine medstuderende havde i tirsdags et interview med en socialrådgiver i børneafdelingen i kommunen. Vedkommende henviste os til dig, da vi i vores interviewguide har udarbejdet nogle spørgsmål, som vedrører godkendelsesproceduren for netværksplejefamilierne, og oplyste, at godkendelsesproceduren er en arbejdsopgave, som familieplejekonsulenterne varetager, og eftersom du er koordinator for familieplejekonsulenterne så tænkte vi, om du havde tid til at besvare vores spørgsmål som vedrører godkendelsesproceduren for netværksplejefamilierne? Det drejer sig om følgende spørgsmål: - Er der specifikke kriterier, der skal være opfyldt, før personen/familien kan godkendes som netværksplejefamilie? - Hvis ja, hvilke kriterier drejer det sig om? - Hvis nej, hvad lægges der vægt på? - Har i nogle retningslinjer eller en vejledning for, hvordan man godkender en netværksplejefamilie? Eller kan du beskrive proceduren? Hvis du har tid til at besvare spørgsmålene på mail vil det være rigtig fint og ellers kan du kontakte mig på telefon På forhånd tak Mvh. Trine Schmidt Hansen Forskellige typer af anbringelsessteder

176 19 Serviceloven: 66. Anbringelsessteder for børn og unge kan være 1) plejefamilier, jf. 142, stk. 1, 2) kommunale plejefamilier, jf. 142, stk. 1, 3) netværksplejefamilier, jf. 142, stk. 2, 4) egne værelser, kollegier eller kollegielignende opholdssteder, jf. 142, stk. 6, 5) opholdssteder for børn og unge, jf. 142, stk. 7, eller 6) døgninstitutioner, jf. 67. Netværksplejefamilier, er godkendt af den anbringende kommune til at have det konkrete barn eller den unge boende, jf. servicelovens 142, stk. 2. Netværksplejefamilien får dækket omkostningerne ved at have barnet eller den unge boende og kan eventuelt modtage tabtarbejdsfortjeneste, jf. servicelovens 142, stk. 9. Se nærmere herom under punkt 477 (i vejledningen). Det betyder altså at det er den kommune, der kender barnet, der sørger for godkendelsen af netværksplejefamilien hvilket jo også giver god mening, da det er anbringende kommune, der har kendskabet til barnet. Følgende fremgår af vejledningen: Anbringelse i netværksplejefamilier Serviceloven: 142 Stk. 2. Netværksplejefamilier skal være godkendt som konkret egnede i forhold til et bestemt barn eller en bestemt ung af kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune. Stk Netværksanbringelser er anbringelser hos familiemedlemmer eller andre fra barnets eller den unges netværk. Ordet netværksanbringelser anvendes i stedet for slægtsanbringelser for at understrege, at der ikke nødvendigvis skal være et biologisk bånd mellem barn og plejeforældre. Det centrale er, at der er en vis tilknytning mellem barn og plejeforældre.

177 20 Det er vigtigt, at ressourcerne i barnets familie og netværk udnyttes, da det kan give en mere stabil opvækst for udsatte børn og unge. SFI s forløbsundersøgelse»anbragte børns udvikling og vilkår «fra 2008 viser, at stabiliteten i slægtspleje ser ud til at være højere en i almindelig familiepleje. Selvom de børn, der anbringes i slægtspleje ofte har samme baggrund som børn, der anbringes i almindelig familiepleje, så viser undersøgelsen, at børn i slægtspleje generelt er anbragt i kortere tid og oplever færre anbringelsessteder og omsorgsmiljøer. Slægts- og netværksanbringelser kan således bidrage til, at der er kontinuitet i barnets opvækst, selvom barnet anbringes. I modsætning til plejefamilier efter servicelovens 142, stk. 1, skal netværksplejefamilier efter servicelovens 142, stk. 2, alene være godkendt, som konkret egnede af den anbringende kommune. Godkendelsen foretages af den anbringende kommune, da dette er mest hensigtsmæssigt, eftersom den anbringende kommune kender barnet eller den unge bedst. Familien skal vurderes til at være egnet til at modtage ét bestemt barn, og det er ikke relevant, om de ville kunne modtage andre børn. En netværksplejefamilie vil godt kunne godkendes til flere børn samtidig, f.eks. søskende. Netværksplejefamilien skal i de tilfælde have en godkendelse for hvert enkelt barn. Det generelle egnethedskriterium er ikke altid velegnet, når der er tale om netværksanbringelser. I netværksanbringelser kan barnets kontakt og relation til familien have større betydning end eksempelvis familiens alder og uddannelsesmæssige baggrund. Kommunen kan derfor ikke opstille generelle kriterier for godkendelse af netværksplejefamilier, men skal i hvert enkelt tilfælde foretage en vurdering af relationen mellem barnet eller den unge og den pågældende familie. I kommunernes vurdering af, om der er tale om en plejefamilie, der skal godkendes som generelt egnet, eller om der er tale om en netværksplejefamilie, er det afgørende, at der lægges vægt på den personlige relation mellem plejefamilien og barnet eller den unge. Hvis den personlige relation mellem familien og barnet eller den unge er afgørende for, at denne familie vælges som anbringelsessted, er der tale om en netværksanbringelse. Er der tale om anbringelse hos familiemedlemmer som f.eks. bedsteforældre, mostre, onkler, forældre uden del i forældremyndigheden m.v., vil det som udgangspunkt altid være en netværksanbringelse. Det gælder også i tilfælde, hvor der ikke er tale om biologisk familie, men alene social familie eller stedfamilie. I de tilfælde, hvor det eksempelvis kan være fodboldtræneren, skolelæreren eller klubpædagogen, der har en god relation til barnet eller den unge, vil vurderingen ofte bero på, hvorvidt den pågældende generelt ønsker at arbejde som plejefamilie, eller om ønsket alene vedrører det konkrete barn. Der kan godt ske godkendelse som netværksplejefamilie, selv om pågældende i princippet kunne opnå en godkendelse som generelt egnet. Hvis der derimod er tale om

178 21 personer, som primært har fået tilknytningen i forbindelse med deres professionelle virke, hvor personerne har været ansat til at arbejde med familiens eller barnets sociale problemer, vil udgangspunktet være, at disse personer ikke skal behandles som netværksplejefamilier. Eksempelvis bliver en tidligere aflastningsfamilie, som gennem deres aflastning, dvs. gennem deres professionelle virke, har skabt en god relation til barnet eller den unge, som gør, at det netop er den familie, der vælges som plejefamilie, som udgangspunkt ikke netværksfamilie. Kun i tilfælde hvor personer, som har tilknytning til barnet gennem et professionelt virke, på eget initiativ ytrer ønske om at have barnet eller den unge anbragt som netværkspleje, kan denne mulighed overvejes. Eksempelvis hvis bedsteforældre tidligere har fungeret som aflastningsfamilie for barnet, og senere ønsker barnet anbragt i netværkspleje, vil dette være en mulighed. Der kan også være tilfælde, hvor en plejefamilie har haft et barn anbragt i adskillige år, og på baggrund af dette ønsker at ændre anbringelsen til et netværksanbringelse, og da vil dette også være muligt. Det centrale er imidlertid, at personerne, som har tilknytning til barnet gennem et professionelt virke, på eget initiativ konkret ytrer, at de hellere vil have barnet anbragt i netværkspleje frem for en almindelig anbringelse. En familie vil godt kunne være netværksplejefamilie og almindelig plejefamilie på samme tid. Dette kan f.eks. ske, hvi, familien både skal modtage et barn fra familien, f.eks. en nevø eller en niece, men samtidig kan og vil modtage plejebørn, der ikke kommer fra familien eller netværket. I et sådant tilfælde vil den stedlige kommune skulle godkende plejefamilien som generelt egnet. Den kommune, der ønsker at anbringe f.eks. en nevø eller en niece, vil skulle godkende familien til at være konkret egnet som netværksplejefamilie for det pågældende barn Kriteriet for, at en netværksplejefamilie kan godkendes, er, at familien skal have de fornødne ressourcer til at give det konkrete barn eller den unge den støtte og omsorg, som barnet eller den unge har behov for, evt. suppleret med den nødvendige professionelle behandling udefra. Den professionelle hjælp kan f.eks. bestå i psykologhjælp, supervision m.v. Det er hensigten, at målgruppen for netværksplejeanbringelser er børn, der ellers skulle have været anbragt i familiepleje. Netværksplejefamilier vil derfor ofte ikke kunne godkendes til børn og unge med så omfattende støtte- eller behandlingsbehov, at de efter praksis på området vil blive placeret på specialinstitution eller særligt opholdssted. I disse tilfælde kan det imidlertid også overvejes, om barnet kan anbringes i netværkspleje suppleret med massiv støtte og behandling for barnets problemer. Det beror på en konkret vurdering, om et barn eller en ung, der skal anbringes uden for hjemmet, har gavn af at blive anbragt i en netværksplejefamilie. Eksempelvis kan et barn med relativt tunge problemer have gavn af en

179 22 anbringelse i netværket, hvis der i den konkrete netværksplejefamilie er særlige kompetencer til stede, f.eks. i kraft af en særlig uddannelse. En anbringelse i en netværksplejefamilie udelukker heller ikke, at andre foranstaltningstyper i servicelovens 52 kan finde anvendelse, som f.eks. aflastning efter servicelovens 52, stk. 3, nr. 5 eller udpegning af en fast kontaktperson for barnet eller den unge efter servicelovens 52, stk. 3, nr. 6. Der kan f.eks. være tale om en onkel, der er uddannet pædagog, og gennem flere år har arbejdet med børn med funktionsnedsættelser, hvilket gør ham i stand til at løfte opgaven med sin nevø, der har psykisk nedsat funktionsevne. Hvis der er behov for, at onklen går hjemme i perioder pga. nevøens funktionsnedsættelse, er det muligt at give tabt arbejdsfortjeneste, men ikke vederlag, se punkt 477. Det afgørende for, om der i den konkrete situation vælges en netværksanbringelse, skal være hensynet til barnets bedste. Valget af anbringelsessted skal således ske ud fra undersøgelsen og handleplanen efter servicelovens 50 og 140 og en konkret vurdering af, hvorvidt der i barnets eller den unges netværk findes personer, som har ressourcer til at imødekomme barnets eller den unges behov. Det vil i øvrigt være helt afgørende, at netværksplejefamilien er parat til at modtage barnet med de opgaver, der følger med. Der kan imidlertid også være problemer i forhold til at anbringe børn i netværket. Netværksplejefamilien skal derfor ligesom plejefamilierne sættes grundigt ind i de konflikter, der kan opstå. Samværet med de biologiske forældre kan her være særligt vanskeligt. Forudsætningen for netværksanbringelser er derfor, at kommunen bidrager med den nødvendige supervision og støtte. Det skal bemærkes, at netværksplejeforældre har samme ret og pligt til efteruddannelse og supervision som plejefamilier og kommunale plejefamilier, jf. servicelovens 142, stk. 4. Det gælder også, at netværksplejefamilien som udgangspunkt skal have gennemført det lovpligtige familieplejekursus, inden anbringelsen indledes, jf. servicelovens 142, stk. 3. Se nærmere under punkt Der gælder særlige godtgørelsesregler for netværksplejefamilier i servicelovens 142, stk. 7, idet de ikke modtager vederlag, men i stedet får dækket alle omkostninger, der er forbundet med at have barnet eller den unge boende. Denne ordning skyldes, at det er vigtigt, at barnet eller den unge under anbringelsen ved, at det ikke er en økonomisk belastning for familien, og at barnet eller den unge i højere grad får følelsen af, at de mennesker, som det allerede har en tilknytning til, alene har påtaget sig opgaven på baggrund af tilknytningen til barnet. Det er derfor vigtigt, at betalingsordningen for barnets eller den unges ophold hos en netværksplejefamilie er økonomisk neutral for netværksplejefamilien. Derfor gælder det også,

180 23 at familien skal kunne fortsætte sin livsførelse, som den har set ud inden anbringelsen, og at barnet skal kunne deltage i familielivet på lige fod med familiens andre medlemmer. Netværksplejefamilierne får udbetalt godtgørelse for kost og logi efter Socialministeriets bekendtgørelse af satser for kost og logi ved formidlet døgnophold efter lov om social service, der revideres en gang årligt. Det er derudover forudsat i anbringelsesreformen, at børn og unge, der anbringes i netværket, skal sidestilles fuldt ud med de andre børn i familien. Det er derfor afgørende, at kommunen medvirker til, at barnet indgår i familiens almindelige livsførelse, uden at dette økonomisk belaster netværksplejefamilien. Det indebærer, at kommunen f.eks. skal dække udgifter til større udlandsrejser eller andre større udgifter som følge af, at barnet eller den unge skal deltage i familielivet på lige fod med familiens andre medlemmer, og hvor netværksplejefamiliens almindelige livsførelse giver anledning til større udgifter, end man kan forvente dækket af ydelsen til kost og logi. Derudover kan der dækkes udgifter, der er en konsekvens af, at der kommer et ekstra familiemedlem.. Det kan dreje sig om anskaffelser i opstartsfasen, f.eks. en seng, møbler i børneværelset, ekstra tøj, m.m., eller etableringsudgifter i øvrigt, der er nødvendige for, at familien kan fortsætte sin livsførelse, som den har set ud inden anbringelsen. Som eksempel på andre udgifter, kommunen kan dække, kan nævnes udgifterne til barnets konfirmationsfest eller barnedåb, større transportudgifter der medvirker til barnets eller den unges deltagelse i familie- eller fritidslivet, udgifter som følge af barnets behandlingsbehov, herunder tekniske hjælpemidler eller medicin, hvor sygesikringen eller andre ikke dækker den fulde udgift, m.m. Der vil altid være tale om, at udgiftsdækningen skal ske efter en konkret vurdering i den enkelte sag. Ovenstående eksempler kan derfor ikke betragtes som en udtømmende liste over udgifter, som kommunen kan dække, ligesom de nævnte eksempler heller ikke er noget, som alle netværksplejefamilier har ret til. Udgifterne kan udbetales skattefrit, hvis dækningen sker på baggrund af en regning. Det vil sige på baggrund af et eksternt udgiftsbilag, der dokumenterer, at familien har afholdt den konkrete udgift. Det anbefales, at kommunen og netværksplejefamilien ved anbringelsens opstart afdækker netværksplejefamiliens almindelige livsførelse og normale aktiviteter, herunder rejser, fritidsaktiviteter, familiebesøg, m.m., og at man i fællesskab afstemmer forventningerne til kommunens dækning af udgifter i forbindelse med disse aktiviteter. Tabt arbejdsfortjeneste til netværksplejefamilier 477. Det er i særlige tilfælde muligt for kommunen at godtgøre tabt arbejdsfortjeneste til

181 24 netværksplejefamilier. Godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste kan gives i de tilfælde, hvor hensynet til barnet eller den unge konkret betyder, at netværksplejeforældre ikke har mulighed for at passe deres almindelige arbejde eller må gå ned i arbejdstid. Det kan f.eks. være nødvendigt, at den ene plejeforælder i en periode tager orlov fra sit arbejde, hvis det barn, der skal anbringes i pleje, er et spædbarn, der endnu ikke er i dagtilbud. Der kan også være tale om et barn, der har behov for en særlig opmærksomhed fra plejeforældrene, og hvor plejeforældrene i indkøringsfasen tager helt eller delvist orlov, eller hvor et barn eller en ung i en periode på grund af sin særlige situation har behov for ekstra omsorg. Der kan som udgangspunkt ikke udbetales tabt arbejdsfortjeneste i tilfælde af, at netværksplejeforældrene har skiftende arbejdstider, der indebærer aften- og weekendarbejde. Hvis det er nødvendigt, at der er en voksen til stede i sådanne perioder, er det muligt at dække udgifterne til en barnepige, jf. reglerne om at netværksplejefamilien skal have dækket alle udgifter. Se punkt 461. Reglerne om tabt arbejdsfortjeneste til netværksplejefamilier er fastsat i bekendtgørelse om tabt arbejdsfortjeneste til netværksplejefamilier, som kan findes på Det forudsættes, at godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste kun finder sted, når hensynet til barnet eller den unge gør det nødvendigt. Hovedreglen er, at netværksplejefamilien lader barnet eller den unge indgå i den hverdag, familien havde før anbringelsen. Hvis barnet eller den unge har et særligt behov for støtte, bør denne hjælp som udgangspunkt ydes professionelt, dvs. ikke af netværksplejefamilien, men af andre professionelle, som kommunen betaler for denne ydelse. Kommunen kan således beslutte at yde forskellige foranstaltninger efter servicelovens 52, stk. 3 samtidig med anbringelsen Udover reglerne om godtgørelse til netværksplejefamilier skal en anbringelse i en netværksplejefamilie følge de almindelige regler om anbringelser. Det betyder, at barnet eller den unge, forældrene og netværksplejefamilien skal have den samme støtte som ved anbringelse i almindelig familiepleje. Samtidig gælder kommunens forpligtigelse efter servicelovens 71 til at støtte op omkring samarbejdet mellem anbringelsessted og forældre også i forhold til netværksplejefamilier, og netværksplejefamilien skal deltage i det lovpligtige kursus for plejefamilier, inden anbringelsen indledes, se herom punkt 479. Der skal udarbejdes handleplan og forældrene skal tilbydes en støtteperson m.v. Endelig gælder der de samme regler om, at der under anbringelsen kan ydes anden støtte efter servicelovens 52, hvis barnet har behov for det. Det skal dog bemærkes, at den stedlige kommune ikke skal føre driftsorienteret tilsyn med netværksplejefamilier. Tilsynet bliver sikret ved den

182 25 anbringende kommunes pligt til at føre personrettet tilsyn med barnet eller den unge. Se nærmere om tilsyn i forbindelse med netværksanbringelser mv. under punkt 89. Opmærksomhedspunkter ved netværksanbringelser Undersøgelse og godkendelse af netværksplejefamilier Netværksplejefamilier skal godkendes som konkret egnede i forhold til et bestemt barn eller en bestemt ung af kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune (servicelovens 142). I kommunens vurdering af, om der er tale om en mulig netværksplejefamilie, er det afgørende, at der lægges vægt på den personlige relation mellem plejefamilien og barnet eller den unge. Her er det centralt, at der er en vis tilknytning mellem barn og plejeforældre. Der skal således ikke nødvendigvis være et biologisk bånd mellem barn og plejeforældre. Kriteriet for, at en netværksplejefamilie kan godkendes som egnet, er at familien har de fornødne ressourcer til at give barnet eller den unge støtte og omsorg, eventuelt suppleret med nødvendig professionel behandling til barnet. Udover at vurdere relationen og kvaliteten af tilknytningen mellem plejebarn og netværksfamilie, og dens ressourcer, er det i forbindelse med undersøgelsen af familiens egnethed vigtigt at være opmærksom på nogle af de særlige udfordringer, en netværksanbringelse kan medføre. Et særligt forhold ved en anbringelse i netværket er, at de involverede parter har en relation og en historie sammen før anbringelsen. Dette kan give anledning til stærke følelser såsom jalousi, skyld, skam og utilstrækkelighed. Det er derfor vigtigt, at den samlede families indbyrdes forhold og samspillet i familien medinddrages i en godkendelsesproces. Endvidere er det vigtigt at belyse netværksplejeforældrenes indstilling til den anbringende myndighed i forhold til at vurdere det fremtidige samarbejde. For at blive godkendt som netværksplejefamilie skal man være villig til at blive vurderet løbende og både familiens svagheder og ressourcer skal afdækkes og beskrives. En plejefamilie bliver således en form for offentlig familie, hvilket hele familien skal være indstillet på. Som oftest vil omverdenen være positiv over for en families beslutning om at være plejefamilie, men det sker, at personer, der ønsker at påtage sig opgaven som netværksplejefamilie, oplever modstand fra den øvrige familie og netværk. Det er derfor vigtigt, at øvrig familie og netværk inddrages i godkendelsesprocessen, f.eks. i form af en familierådslagning eller et netværksmøde. Såfremt netværksplejefamilien fortsat støder på modstand, er det vigtigt, at netværksplejefamilien er afklaret omkring denne, og hvordan den vil takle det, således at plejefamilien kan skærme barnet mod eventuelle konflikter i familien. Herunder er det vigtigt,

183 26 at netværksplejefamilien er vidende om, at det kan være nødvendigt at involvere forvaltningen ved samarbejdsvanskeligheder. Erfaringerne viser desuden, at undersøgelsen af netværksplejeforældres egnethed kan vanskeliggøres, hvis plejebarnet allerede har taget ophold hos familien inden undersøgelsen sættes i gang, hvilket erfaringsmæssigt ofte kan være tilfældet. En problemstilling, der for eksempel er blevet peget på er, at når barnet allerede er flyttet ind hos netværksplejefamilien inden forundersøgelsen, kan dette skabe frygt og bekymring hos barnet og familien for, at de ikke bliver godkendt (Holtan, 2002). Dette kan bl.a. have den konsekvens, at netværksplejefamilien tøver med at drøfte dilemmaer og problemer, der kan være i relation til anbringelsen (Mehlbye 2005). Således begrænses sagsbehandlerens information om barnet, forældrene og slægtsplejefamilie, hvilket kan gøre det vanskeligt for sagsbehandleren at afgøre, om netværksanbringelsen er den optimale løsning for barnet. Endvidere kan det være vanskeligt at give et afslag på ansøgningen om godkendelse, når både barn og familie er indstillet på, at barnet skal blive boende. Støtte og vejledning En netværksplejefamilie modtager ikke, som andre plejefamilier, vederlag.. Netværksplejefamilien kan dog ydes økonomisk støtte, idet familien kan kompenseres for specifikke udgifter ved plejeforholdet..denne bestemmelse skyldes, at det er vigtigt, at barnet eller den unge under anbringelsen ved og oplever, at det ikke er en økonomisk belastning for familien, og at barnet eller den unge i højere grad får følelsen af, at de mennesker, som det allerede har en tilknytning til, alene har påtaget sig opgaven på baggrund af tilknytningen til barnet. (vejledning nr.3 til serviceloven, februar 2011). Som udgangspunkt besøger vi altid to konsulenter en potentiel netværksplejefamilie og interviewer dem for at få en beskrivelse af dem som familie ift. Bolig, beskæftigelse, økonomi, helbred, børn, tidligere erfaring med arbejdet med børn. Udover dette undersøger vi deres familierelationer og særligt deres relation til barnet eller den unge og det er med dette udgangspunkt, vi efterfølgende vurderer om vi mener de kan løfte opgaven og i givet fald under hvilke betingelser. Derudover indhenter vi straffe- og børneattester (såfremt der er tale om anbragte børn under 15 år) ligesom der også skal indhentes attester på hjemmeboende børn over 15 år. Men som det også fremgår af vejledningen: Det generelle egnethedskriterium er ikke altid velegnet, når der er tale om netværksanbringelser. Inetværksanbringelser kan barnets kontakt og relation til familien have større betydning endeksempelvis familiens alder og uddannelsesmæssige baggrund. Kommunen kan derfor ikke opstille generelle kriterier for godkendelse af netværksplejefamilier, men skal i hvert

184 27 enkelt tilfælde foretage en vurdering af relationen mellem barnet eller den unge og den pågældende familie.. Det vil sige, at selvom vi undersøger de samme forhold som hos en familie, der søger og generel godkendelse så har vi primært fokus på relationen mellem barnet og den pågældende netværksfamilie og kan nemmere se bort fra f.eks. alder da en bedsteforældre kan vise sig egnet til opgaven på trods af, at der er mange år mellem barnet/den unge og bedsteforældrene. Sluttelig sender vi netværksplejefamilierne på et lovpligtigt grundkursus. Som udgangspunkt skal plejefamilien have bestået kurset inden vi anbringer i familien men der kan være tilfælde hvor der er tale en akut anbringelse, hvor det af hensynet til barnet vurderes, at plejefamilien efterfølgende kommer på kursus men det er kun i særlige sjældne tilfælde. Vores udgangspunkt er at alle familier skal have deltaget i det lovpligtige grundkursus inden godkendelsen og anbringelsen. Under anbringelsen, yder vi råd- og vejledning og supervision til netværsplejefamilierne samt efteruddannelse med min 2 dage om året. I særlige tilfælde og såfremt der er behov for det i den enkelte sag, tilbyder vi også psykologisk supervision. Jeg håber det var svar på jeres spørgsmål. Mvh. IC2

185 1 Bilag 7: Transskribering af interview med bundkommune c Interview afholdt Interviewperson - familieplejekonsulent: IC Interviewer - Trine: T T: Jeg vil bede dig om, at se bort fra din egen holdning og i stedet svare på organisationens vegne. Sådan at det bliver ud fra sådan et kollegialt synspunkt. IC: ja. altså man kan sige, at det jeg kan svare på er, at jeg kender nogenlunde ledelsens holdning til det. Og vi er 4 familieplejekonsulenter på kommunen som jo også har en holdning til det. Og det er os der skal ud og godkende det. Men vi har nogle specialkonsulenter, handicap sagsbehandler og børnesagsbehandler jeg tror vi har 25 i alt så der er jo rigtig mange forskellige. T: Ja okay, men vil du kunne svare ud fra familieplejekonsulenternes synspunkt? IC: ja det kan jeg godt. T: Det lyder godt. Jeg starter bare ovenfra og de første spørgsmål vedrører beslutningskompetencen. For hvem er det, der træffer den endelige beslutning om anbringelsen skal ske i familiepleje eller netværkspleje? IC: jamen det er børnesagsbehandleren, der laver en 50-undersøgelse. Det vil sige en undersøgelse på familien og på det her barn. Og den bliver lagt op i et visitationsmøde som er én gang om ugen. Og der sidder vores afdelingschef og der sidder alle mellemlederne. Der er en leder for os - familieplejekonsulenterne, der er en leder for børnesagsbehandlerne, der er en leder for specialkonsulenterne og der er en leder for familievejlederne. Og de mennesker mødes sammen med en repræsentant nede fra vores familie-og ungerådgivning, som er det sted hvor vi har en hel række psykologer ansat som laver forældreevneundersøgelser, laver parterapi, og laver undersøgelser af børn osv. osv. og deres leder sidder med til de her møder. Så man kan sige, at det er på ledelsesplan, at børnesagsbehandlerne øh tager sagen med på visitation og på det visitationsmøde bliver det besluttet hvad den her sag skal ende med ik. Så det er en tværfaglig drøftelse kan man sige.

186 2 T: Okay Og det er i forbindelse med 50- undersøgelse.. jeg ved ikke om i arbejder ud fra ICS-metoden? IC: det gør vi. T: og det er så der man går ind og man går ind og kigger på netværksforholdene.. IC: Ja. Så det kan man sige, at det er den formelle sagsgang og så får vi sagen, når der er truffet beslutning om det er den eller den anbringelse. Og så bliver der også typisk peget på, at det er det eller det, men det er ikke altid at det så bliver sådan. Vi kan gå godt ind og f.eks. skulle godkende og dem kan vi så ikke godkende og hvad gør vi så. Og så peger vi jo så typisk på noget andet ik. Så man kan sige når sagen kommer til os så er det besluttet at det er en anbringelse og det er også besluttet hvilken type det er. Men det kan godt være lidt løst. Altså nu kan man sige når vi skal blive i netværkspleje så er det meget typisk at så er det det, men det kan lige så godt være, at vi skal finde et opholdssted og det opholdssted kan blive til en institution eller det kunne faktisk og så nogen gange blive til noget andet. Så man kan sige, at det er sådan hovedlinjen for at det her visitationsudvalg. Det er dem der har kompetencen til at beslutte hvad det skal være. T: Så i er ikke en del af den her afdækning af netværket-processen? Det bliver gjort i forbindelse med 50 undersøgelsen og det er børnesagsbehandlernes der sidder og gøre det? IC: det er fuldstændig rigtigt. T: ja okay. Så kommer vi ned til godkendelsesproceduren for netværksplejefamilien og det er så her i kommer ind i billedet. I skal jo ikke afdække netværket, det er blevet gjort i forbindelse med 50-undersøgelsen og det er børnesagsbehandlerne, der laver den - men i skal ud og have samtaler og godkende familien.. IC: ja.. men der er så typisk peget på - hvis man skal forestille sig der er et barn der skal anbringes og man har arbejdet med den her familie og man laver en 50 og så er der lidt forskel på om det er en tvangssag eller om det er en frivillig sag fordi man kan sige frivillig sag der er der en større grad af velvillighed til at man lige som sammen med systemet bliver enige om et eller andet - men ved en tvangssag så er det lige som os, der bliver vi nødt til at

187 3 gå ind og sige det her er det bedste og der er forældrene meget sjældent enige i fordi de er jo ikke enige i at er en anbringelse overhovedet. Så man kan sige at det er to forskellige måder man lige som skal arbejde på. T: Okay de her kriterier der skal være opfyldt for sådan en familie hvad er det for nogle kriterier? Hvad skal være opfyldt før man kan blive godkendt som netværksplejefamilie? IC: ja.. Altså vi gør det nogenlunde i samme procedure som når vi godkender en almindelig familiepleje. Men i vejledningen som jo er den håndbog som vi har fra kommunernes landsforening, det er lige som den, der springer ud fra servicelovens paragraffer om anbringelse. Og der kan man sige, der står faktisk, at man skal lave en mere lempelig vurdering når man snakker om netværkspleje. Og så kan man sige, hvad er en lempelig vurdering. T: ja.. IC: jeg kan lige fortælle dig, hvad man siger sådan her.. ordret.. Altså det er en lidt sjov formulering. Det er så henvist til 142 i serviceloven. Der står her.. Hmmm.. plejefamilier for børn og unge skal være godkendt som generelt egnede af kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune. Stk. 2 netværksplejefamilier skal være godkendt som konkret egnede i forhold til et bestemt barn eller en bestemt ung af kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune. Så det vil sige, at det altså er en konkret vurdering fordi det er over et specifikt barn. Og her i vejledningen der står, at man skal være mere lempelig i forhold til godkendelseskriterier. Og så kan man sige, hvad betyder det. T: ja nemlig.. IC: Når man så går ned i konkret i det så kan man sige, så kigger man lidt mere lempeligt på alder f.eks. og man kigger lidt mere lempeligt på, hvad folks baggrund er. Hvis vi skal ud og have en plejefamilie og vi tænker det her barn har det rigtig svært og er behandlingskrævende så vil vi typisk tænke De her plejeforældre skal have en eller anden faglig baggrund altså man kunne tænke at det var en pædagog f.eks. at en af de to i parret var en pædagog ik eller havde noget specifik erfaring med at arbejde med børn eller behandlingskrævende børn eller

188 4 et barn med en diagnose eller hvad ved jeg ik. Og der kan sige sådan nogen ting kigger man lidt mere lempeligt på når det er netværkspleje fordi at det der skal bære i netværksplejen det er relationen og tilknytningen mellem barnet og så den her moster eller farmor eller hvad det nu er ik. Men vi går stadig ind og laver nogle interviews af den her familie og spørger dem til deres baggrund og deres opvækst og deres holdninger til opdragelse, og hvordan de selv er blevet opdraget.. og vi indhenter også straffeattester og børneattester. T: okay. Så som udgangspunkt så kigger i på lidt de samme kriterier som når i skal finde en almindelig plejefamilie? IC: ja.. det gør vi. Men man kan sige, når vi så skal vurdere og vi skal beslutte om vi kan sige ja eller nej til en godkendelse, så er drøftelserne lidt mere.. at så bliver vi nødt til at være lidt mere lempelige i forhold til.. altså lad os nu sige den farmor... og den farmor går ud over de her krav med alder. T: ud over de 40 år? IC: njjaaa og der kan man sige, at de der regler de er sådan lidt blevet udvaskede og udvandet med det nye tilsyn. Der er faktisk rigtig mange der fortæller os at når de bliver godkendt så er det her med alder ikke så vigtigt længere. T: nej okay. IC:..så jeg tænker faktisk, at meget af den håndbog vi har den er sådan set forældet på de her krav. T: i forhold til kriterierne? IC: ja. så det er ved at forandre sig nu på grund af det nye tilsyn. Men man kan sige, at netværkspleje, det er vigtigt at sige, de er jo konkret godkendt. De har ikke noget med tilsynet at gøre. T: nej lige præcis for det er jo jer, der fører tilsynet?

189 5 IC: det er kun os ja. Præcis. T: Hvad kan så f.eks. gøre, at man ikke vil komme i betragtning som netværksplejefamilie? IC: jamen f.eks. kan man sige. Nogen gange så oplever vi det hernede at når de biologiske forældre bliver presset til at det her skal være en anbringelse. At så peger de jo nogen gange på nogen i netværket, som de ønsker at kunne varetage omsorgen for deres barn og så bliver vi jo stillet, der hvor vi jo bliver nødt til at gå ud og undersøge det. Og man kan sige nogen gange så er det jo sådan at de her forældre til den her mor, hvis de f.eks. har haft en børnesag hos os, så kan man jo tænke jamen hvis de ikke kunne varetage omsorgen for deres eget barn, kan de så varetage omsorgen for deres barnebarn. T: social arv. IC: Ja. Og så kan man sige. Det kan selvfølgelig være anderledes fordi der er rigtig mange forskellige grunde til at børn kan blive anbragt eller forældre har fået delvist frataget retten til at være forældre. Altså får man nu et handicappet barn, som skal anbringes på grund af sin diagnose eller på grund af sit handicap så kan man diskutere om det egentlig har noget med forældrenes omsorgsevne at gøre. Men er det nu en misbruger sådan en narkomanmor f.eks. så kan man jo tænke, jamen hvordan kan det være at det gik så galt for den her mor. Har det ikke noget med hendes forældre at gøre. Og de forældre vil hun så gerne have skal varetage omsorgen for sit eget barn, fordi hun ikke selv kan. Og der bliver vi jo skeptiske i forhold til øhh.. har de den forståelse for et barn, og kan de forstå det her med der er mange ting i det. De bliver en offentlig familie lige pludselig, hvis man bliver netværksplejefamilie. Vi kommer 3-4 gange om året og har tilsynsbesøg og spørger ind til alt muligt om barnet.. Fritid.. hvordan går det her i familien.. hvordan udvikler barnet sig osv. og indhenter oplysninger fra skoler - det er som regel børnesagsbehandleren der gør det. Så man kan sige, at man bliver en offentlig familie og man bliver også, hvad skal man sige, udstillet på den måde, at vi jo hele tiden er meget nysgerrige på, kan i det her kan i forstå det. Og et af de springende punkter er tit kan man bede forældre om og afvise deres eget barn i forhold til når vi har aftalt hvor tit skal der være samvær og hvordan skal kontakten være og hvor meget og hvordan ik. Og der kan man sige de her forældre bliver jo så egentlig bedt om du må ikke lukke din datter ind.

190 6 T: ja nemlig. Det har vi også talt om i vores gruppe. IC: ja og det er et stort dilemma. Fordi at de her forældre eller morforældre eller hvad det kan være vil jo som udgangspunkt sige; ja det kan vi sagtens, og det skal vi nok og det er jo vigtigt, og det er barnets tarv osv. Og så har vi jo ikke ret mange muligheder for at tjekke op på det. Altså vi har jo sådan lidt den her tillid til, det hvad folk siger, det er det rigtige. Én ting er at gå ind og hente straffeattest for at se om de har lavet noget ulovligt men vi kan jo ikke sidde hver dag ude foran deres dør og så se - lukker i nu datteren ind eller T: Nej lige præcis.. IC: Nej så det er et af dilemmaerne i det. Og et af de her dilemmaer det er også at de her netværksplejefamilier de sjældent er klar over hvor stort et pres det kan være når man skal arbejde med sine egne børn i stedet for at man er familie sammen. For det er to vidt forskellige ting. T: ja det er det. IC: og man kan sige på den baggrund er vi, i vores familieplejegruppe rimelig skeptiske over for netværkspleje. Ikke generelt fordi vi har nogle sager, der kører helt fantastisk. Men det er fåtal der kører rigtig godt. De fleste kører rigtig dårligt. Og faktisk er det nogen af de sager, hvor vi har flest sammenbrud. Nu kan man sige denne her kommune jeg har prøvet sådan lidt at tænke tilbage. Nu har jeg kun været i den her stilling i 4-5 år. Og jeg vil tro vi har mellem 5 og 10% gange netværkspleje ud af vores plejefamilier. Så det er en meget lille del. Og det er også nogen gange når sagsbehandlere arbejder med familierne og har svært ved at få anbragt et barn selvom man mener det skal det, så bruger man nogen gange det her som en udvej. T: nå, det gør man? IC: ja på den måde at det er der hvor man får de her forældre med på det fordi vi ved at hvis forældre har virkelig virkelig meget modstand mod at deres barn bliver anbragt, så kan de virkelig sætte en kæp i hjulet for at det lykkes. Så det vil sige, at det her barn bliver udsat for at når det så er hjemme i weekenderne hos sine biologiske forældre så bliver det punket med,

191 7 hvad sker der der og hvad laver det osv. ik. Og at der bliver talt meget om modstand og de er dumme og dem skal du ikke høre efter osv. Så barnet bliver sat i et voldsomt dilemma, hvis vi finder en plejefamilie som forældrene ikke vil have. Det er noget vi arbejder meget med, og børnesagsbehandlerne er meget bevidste om, at der skal være en høj grad af samarbejde og at biologiske forældres krav og ønsker skal ses med hele tiden. T: ja de skal inddrages.. ja okay.. IC:..Men det er svært og det er udfordrende fordi at de her netværksplejer ikke altid har den her forståelse. Det kan jo være fuldstændig normale mennesker der aldrig nogensinde har arbejdet med et barn eller aldrig nogensinde har tænkt sig ind i og arbejde og forstå børn, eller forstå børn som har det rigtig vanskeligt det er jo noget andet end nogen gange bare at forstå et barn. Og de her børn er jo typisk i krise og stressede og sorg osv. ik. Så de her børn reagerer meget, og har man så kompetencerne til at støtte og hjælpe det her barn, når det reagerer så voldsomt. T: men er dem som skal være netværksplejefamilie på de samme kurser som almindelige plejefamilier? IC: ja T: Er det nøjagtig de samme kurser er der ikke noget ekstra hvis man kan sige det sådan for netværksplejefamilierne? IC: nej. Nu kan man sige nu er det jo tilsynet, der overtager hele det der også med kursusdelen, og hvordan de tilrettelægger det er jeg ikke klar over men jeg er næsten sikker på, at det er fuldstændig de samme kurser om man er netværkspleje eller almindelig familiepleje. Jeg ved ikke om de vil dele det op eller har forsøgt at dele det op. Det er jeg faktisk ikke klar over. Men før i tiden og ind til d. 1. Januar der var det hvert fald det samme. T: okay.. øhmm.. nu snakkede vi tidligere lidt om det her med tilknytning. Kan man sige, at det overvejende er tilknytningen til en anden voksen, der ligesom er det vigtigste kriterie når man tænker på netværksanbringelse?

192 8 IC: ja det vil jeg sige, at det er. Altså man kan sige, jeg vil sige, at det er overvejende det men så den anden del af det også.. det her med at få de her biologiske forældre med til, at deres barn skal anbringes. Det vil sige, at der også er en motivationsfaktor i, at dem her kan de godt acceptere og de vil ikke acceptere andet. Så derfor øhh man kan sige, det er jo os der ligesom skal beslutte det hvad er bedst for barnet. Men man kan sige, der bliver mange forskellige interessenter i det når der lige pludselig er nogen som siger, jamen okay hvis det er hos min moster ik. Så kan man sige, så bliver vi jo nødt til at se, er det så okay hos den her moster. Og når det ikke er så bliver det meget sådan så bliver det ledelsen igen der skal træffe den endelige beslutning, hvis der så bliver uenigheder om, er det egentlig okay at placere det her barn hos mosteren fordi hun ikke har de kompetencer, eller fordi hun måske selv har været anbragt som barn eller hvad ved jeg. Sådan et eller andet hvor man bliver lidt i tvivl om, jamen vil hun kunne det her, forstår hun sådan et barn og kan hun varetage omsorgen dagligt. Så der er noget motivation der er med ind over nogen gange i forhold til at kunne få en anbringelse til at lykkes øhhh men ellers så er det oftest relationen. T: Har i erfaringer med, at relationen mellem forældre og netværksplejefamilie det medfører større eller mindre risiko for sammenbrud i anbringelse? IC: jamen jeg tror det har indflydelse på det og altså der er flere brud det er der.. T: når man taler netværksanbringelse? IC: ja ja. De sager vi har og de familier vi har der kæmper vi i nogen af dem rigtig rigtig meget. Og udfordringer i, at det kan lade sig gøre, og forståelsen for det og barnets udvikling. Altså den er virkelig i spil i forhold til almindelig plejefamilie. Så man kan sige igen sagt, altså der er nogen, der virkelig fungerer godt.. det er der.. og som virkelig dur men tit synes jeg at det er sådan et eller andet med nogen som egentlig ikke har så meget med det barn at gøre. Altså f.eks. en onkel eller en moster eller nogen som er sådan en lille smule længere ude end lige biologisk forældre altså morforældre og farforældre ik. T: har I nogle, hvor barnet eller den unge er anbragt hos f.eks. en pædagog eller en klubmedarbejder eller? det er jo ikke altid kun i det nære netværk

193 9 IC: ja vi har nogle få, hvor vi kalder dem netværkspleje, hvor de faktisk ikke har noget med familie at gøre. Altså jeg har en f.eks. hvor det er en far med et barn, som har levet sammen med en kvinde i mange år, som jo ikke er mor, og de er gået fra hinanden, og så har de simpelthen delt barnet 7/7. Og hende har vi ansat halvtids som netværkspleje. Og hun har jo ingen biologisk relation. Men det ser vi hende på grund af tilknytningen til barnet. Og han ser hende.. altså barnet ved godt, at det ikke er min mor, men ser hende som sin mor fordi der ikke er nogen kontakt med den biologiske mor. Så det kan godt lade sig gøre. Jeg har også en halvsøster, som er blevet netværksplejemor for sin halvlillebror. Der er så mange års.. aldersforskel ik. Og det er faktisk en af dem der fungerer helt fantastisk. T: okay.. men ellers så er der flest sammenbrud i anbringelsen når man taler netværksanbringelser? IC: ja det synes jeg. Og det kan jo være forskelligt. Nu er vi jo også en kommune der ikke bruger det så meget.. T: ja det er i nemlig.. IC:...Men altså der er jo nogen kommuner der bruger det rigtig meget. Så der kan jo være stor forskel der. Men sådan generelt så bliver vi mere udfordrede i vores netværksplejefamilier på at få dem til at fungere. T: Og de erfaringer, som vi lige har talt om går ind og påvirker valg af anbringelsesform? At det ikke er det første man vil gå ind og undersøge.. altså netværkspleje.. IC: jamen det tænker jeg, at det er lidt forskelligt for os fordi når vi får opgaven fra visitationsudvalget så har man som regel peget på et eller andet og så undersøger vi det jo.. det er ikke sådan at jeg vil sige nej det duer ikke eller det kan vi ikke. Men selvfølgelig kan vi være farvede af, vi ved, at vi har nogle store udfordringer når vi arbejder med netværksplejefamilier.

194 10 T: så det her med begrebet social arv. man kan sige, hvis forældrene ikke magter den her forældrerolle, hvordan påvirker det så jeres syn på muligheden for at finde en netværksplejefamilie? IC: jamen igen kan man sige det er jo ikke os, der går ud og kigger på det. T: nej det er det jo ikke.. IC: det er børnesagsbehandlerne. T: ja selvfølgelig.. IC: jeg tror at det jo er meget samtale med de her forældre, og det er jo hvis forældre selv.. øhhh.. peger på nogen.. eller det er jo hvis forældre fortæller om et eller andet som er vigtigt for dem eller nogen som børnene har en særlig tilknytning til eller.. eller.. altså der er jo også mange familier, som bruger deres forældre eller deres moster eller.. et eller andet til øhh det gør alle familier i Danmark.. til at lette.. hvad kan man kalde det.. lidt aflastning.. eller.. nu skal barnet over og hygge lidt hos mormor og morfar.. så nogen gange er der jo i familier nogen særlige relationer, og når man afdækker sådan en 50, og fortæller og snakker med de her forældre om hvordan ser den her situation.. så så.. ser man jo, og spørger ind til.. hvad er det for en familie, og hvem har de kontakter til og sådan noget.. så der kommer det jo ofte frem om der er noget særligt eller en eller anden særlig tilknytning ik. T: ja lige præcis.. som lige som kan opveje det.. at tilknytningen kan opveje det selvom netværket måske ikke lever op standarden så vil tilknytningen godt kunne opveje det på en måde? IC: den ville jo godt kunne være der.. altså man kan sige uanset hvilken familie man har så kan der jo være familiemedlemmer, som er rigtig gode til børn og så kan der være nogen der er dårlige i sådan en familie ik. men men det er jo klart når.. når vi har nogen forældre, hvor vi går ind og siger, og undersøger forholdene og bliver enige om at det her barn bliver nødt til at blive anbragt.. så så er det jo fordi, at man er meget bekymret for det her barns udvikling og det vil sige, at de forældre der er.. de har ikke de evner eller nok evner til at være

195 11 fuldtidsforældre.. og så kan man sige så er der jo stor risiko for, at de jo selv har haft det vanskeligt som børn.. T: mmhhh.. IC: det er jo ikke alle.. men langt de fleste har jo nogen.. hvad skal man sige.. nogen lig i lasten.. i forhold til hvordan de er vokset op ik.. så derfor umiddelbart stritter det jo lidt og tænke.. nå, men så kan det være deres forældre er enormt gode til det her ik. T: ja...okay.. hvad mener i sådan - hvis du taler på dine egne og de andre familieplejekonsulenternes vegne øhm.. om det her begreb social arv? IC: Det er ikke et begreb vi i vores gruppe bruger ret meget, eller snakker ret meget om. Men men på andre måder omtaler vi det meget i forhold til netop det her med netværksplejefamilier. Tror vi på det her ik. Så man kan sige at det er noget der er meget med og det vil jeg også tro at vores sagsbehandlere. Selvom det er blevet sådan et fyord.. øh social arv inden for de senere år så er det noget der fylder meget. Og vi ser jo nogen gange her, at forældre får anbragt deres børn og de får anbragt deres børn og sådan noget og nogen af de samme årsager til den her med altså manglende forståelse for børns udvikling, manglende forståelse for børns signaler og udtryk, at det går igen ik. Eller der er misbrug der går igen eller sådan noget. Så vi ser det faktisk meget ofte. Så derfor er der noget og så spørgsmålet om et skal hedde social arv eller det er et grimt ord eller. Men men det er en del af det her system. Det er der ingen tvivl om. T: ja.. okay. IC: men tanken om at den kan brydes eller tanken om at man ikke bare skal tage ting for givet, det tænker jeg er enormt vigtigt fordi, at vi tit får.. eller bliver ramt på vores fordomme, om at når ja.. T: ja og der findes mønsterbrydere IC: det er der helt sikkert, og det oplever vi også.

196 12 T: ja nemlig.. okay.. godt.. mener i, at der er flest fordele ved netværkspleje eller familiepleje? IC: familiepleje. T: ja okay.. og det har du været inde på.. er det sådan en generel holdning? IC: altså i vores gruppe er det en generel holdning T: Okay IC: ikke at vi undsiger os at lave netværksanbringelser, og netop som jeg siger, der er jo nogen af dem der fungerer rigtig godt, og hvor det giver god mening ik. Så så det er ikke nare noget med at afvise det, men men det er de familier, hvor vi har flest kampe, om at få det til at fungere.. nogen voldsomme kampe. Så man kan sige, og det kan vi også have i en almindelig plejefamilie men det er bare meget sjældent vi har det. Så jeg vil sige, at ja det er en udfordring med netværksplejefamilier. T: det behøver jeg næsten ikke stille det her spørgsmål.. men hvis jeg blev ansat her i morgen så ville jeg fornemme, at der var en fælles holdning omkring brugen af netværkspleje..? IC: i hvert fald i familieplejegruppen. T: lige præcis.. okay.. Hvordan orienterer i jer så om, hvad der er nyest viden på det her område. Øhmm er der kurser.. læser i undersøgelser osv.? IC: naaa.. altså nu var jeg lige ude i en anden.. det er faktisk en plejefamilie der skal skilles. Øhhh desværre og der kan man sige, at der er faktisk nogen.. altså der er nogen ting omkring det her med hvordan har man børnene og hvordan deler man børn.. øhh som ændrer sig.. og jeg ved ikke om man sådan også laver undersøgelser på netværkspleje.. det ved jeg ikke.. men der fik jeg lige at vide at f.eks. det her med at have børn 7/7, som er noget i den her gruppe der er meget modstand på.. det er ikke fordi jeg har så meget modstand på det, men det er der hvert fald flere i gruppen der har. Øhh og der er faktisk lavet nogle nye

197 13 undersøgelser, der viser, at hvis forældre kan samarbejde, og jeg tænker, at det måske er lidt det samme med netværkspleje og deres egne børn at øhh.. hvis man kan samarbejde og være fleksible i det så er det faktisk ikke dårligt.. så er det faktisk rigtig godt for børnene.. T: ja okay IC: hvor man jo typisk har haft meget modstand sådan generelt i samfundet omkring det her med at børn skal have en base og det med at skal de på samvær det andet sted også sådan noget ik.. og jeg har bedt den her plejefar om at sende mig den undersøgelse jeg har et møde med ham.. så det er jeg lidt spændt på at se for det har jeg ikke set eller hørt om. jeg ve dikke hvem der har lavet den.. så der bliver jo forsket i sådan nogen ting, men jeg tror faktisk ikke man forsker så meget i netværkspleje. T: det er begrænset hvad man kan finde af undersøgelser, som er foretaget i Danmark. Vi har læst nogle rapporter, som er foretaget i udlandet og rundt omkring.. og rigtig mange af de her rapporter viser, at netværksanbringelse er en succes, og at det er det bedste for barnet.. Barnet klarer sig bedre, og det viser sig, at der er færre sammenbrud osv. og det var også det jeg tænkte lidt på altså om i har været inde og læse nogle af de her rapporter.. for man kan sige, at Barnets Reform jo også lægger op til øget brug af netværksanbringelse IC: ja og det siger lovgivningen også at man skal undersøge.. så der er jo ikke nogen tvivl der.. men men jeg tror så.. sådan som jeg har hørt det igennem årene så er det meget kommet fra f.eks. Sverige og Norge.. T: ja det er rigtigt.. IC: og som jo bruger det langt langt mere end vi gør. Og det er noget politikkerne har grebet på et tidspunkt at det er fornuftigt og det er samfundsmæssigt mere moralsk bedre og det er billigere rent økonomisk og sådan noget.. så jeg tror at det er sådan nogen af de faktorer, der kommer ind i det. Altså jeg tror ikke der er lavet undersøgelser i Danmark, hvor det viser, at der er belæg for at det er meget bedre. Det har jeg ikke set i hvert fald.. så så jeg tror det er sådan en tendens der kommer fra andre skandinaviske nordiske lande ik. At det her det er noget man bruger og det er godt.

198 14 T: ja nemlig.. okay.. nu ved jeg ikke.. det her bliver nok lidt svært for dig at skulle svare på..det er nok noget jeg på en eller anden måde skal se om jeg tale med en socialrådgiver omkring.. det er det her med om antallet af og kompleksitet i sagerne - om det lige som også påvirker valget.. altså.. medfører antallet af og kompleksitet i sagerne.. at det kan være svært at træffe afgørelse på et tilstrækkeligt grundlag.. jeg tænker, at det er noget jeg sådan vil forsøge at få en socialrådgiver til at besvare.. IC: ja men det er jo komplekst.. T: ja.. IC:.. altså ethvert anbringelsesforhold er meget komplekst. der er rigtig mange ting man skal tænke på.. I forhold til og sådan og se frem i tiden og være helt hundrede på, og det kan man jo aldrig være, om det her det kan gå eller er det de rigtige intentioner jeg ser og hører når man laver sådan en godkendelsesproces f.eks. jo ik. så man kan sige.. det er mere komplekst. det er mere komplekst og sige til folk som har følelser i klemme, at der er nogle rammer og nogle restriktioner, og der er nogen ting som i kan og ikke kan i forhold til en plejefamilie. For plejefamilie, som kommer et eller andet sted ude fra.. de har ikke nogen følelser i klemme over for de her biologiske forældre som udgangspunkt.. det kan være de får det hen af vejen fordi de jo så knytter sig til et plejebarn, og de jo kan se, at det her plejebarn kan have det vanskeligt måske når det er hjemme.. Så kan man godt begynde at få nogle holdninger til, at de ikke er gode nok eller de gør det forkert eller hvad ved jeg ik.. men det kan man arbejde med i forhold til at udligne det her.. ligesom gøre det tydeligt hvad er din rolle, og hvad skal i tage jer af og hvad skal i ikke tage jer af, hvor man kan sige, at det er jo klart når man er i familie, og hvis man har et tæt bånd så kan det være rigtig svært lige pludselig at blive arbejdsgiver for hinanden eller sætte grænser.. så det er helt klart mere komplekst.. det er der slet ingen tvivl om.. T: ja.. okay.. Kræver det mindre sagsbehandling at iværksætte sådan en netværkspleje? IC: altså for os.. T: jeg tænker om du ved det i forhold til børnesagsbehandlerne..?

199 15 IC: altså jeg ved ikke så meget om de bruger mere tid på det.. altså det er jeg ikke klar over.. altså vi har nogenlunde samme kadancer - at vi kommer 3-4 gange om året i en netværksplejefamilie.. og har tilsyn.. så så på den måde kan man sige.. at noget af det som man bliver mere opmærksom på.. Det er selvfølgelig det her med hvor tæt kontakt er der og hvordan er det her samvær.. er det er samvær, som fungerer ud fra de rammer, der er lagt for anbringelsen.. øhh fordi det er der hvor det bliver svært, netop at sige nej.. altså jeg havde en netværksplejefamilie med en ung pige på år som flyttede til sin morforældre.. og de boede i samme opgang.. lige oven på hinanden ik.. og der kan man sige.. det endte med, at den skred fuldstændig.. og det viste sig, at hun stort set ikke var ret meget hos de der morforældre selvom vi talte og havde tilsyn og jeg var der enormt tit og vi snakkede stolpe og stolpe ned.. og det er et godt eksempel på.. de var oppe i årene.. de var omkring de i midten afhalvfjerdsernee ik.. og det ungdomsliv hun førte.. det var rigtig svært for dem ligesom at håndtere og forstå.. og nu var hun jo også en speciel pige, som havde nogle udfordringer på det sociale område.. men det er jo rigtig svært lige pludselig at skulle tage sig af sådan en ung pige igen fordi at hvem følger helt med i det når man er oppe i halvfjerdserne.. så det blev rigtig knudret, og det her med.. hvor meget var hun hos sin mor nedenunder og hvor meget var hun der hvor hun egentlig var anbragt, og skulle være.. og det viste sig, at det gled fuldstændig, og det endte med, at den pige fortalte os.. Jamen det sidste år har jeg maks været derinde et par måneder og vi troede hun var der mindst 5-6 dage om ugen.. og det er de der ting, som vi oftest støder ind i fordi at.. der er jo den her tilknytning og tilhørsforhold og samhørighed i en familie, som er rigtig svær at gå ind og lave om til noget rammefast.. noget arbejdsmæssigt ik.. T: ja nemlig ja.. lige præcis.. Så vi går ned til de spørgsmål, der vedrører ledelsesudmeldinger. Har i fået at vide fra ledelsesniveau, at i skal undersøge muligheden for netværkspleje før i overvejer andre anbringelsesformer.. Igen er det nok et af de spørgsmål, der er rettet til børnesagsbehandlerne.. men ved du IC: det skal du spørge børnesagsbehandlerne om.. det ved jeg ikke om de har.. det tvivler jeg på de har.. T: har i oplevet eller hørt om nogen steder hvor ledelsen ikke lægger skjul på, at det er billigere? At netværkspleje er en billigere..

200 16 IC: jeg synes ikke det er noget vi er ramt ret meget af her i kommunen. Men men der er eksempler på at okay.. de vil godt have om det er moster så lad os prøve det af ik.. og det kan jo ende på den måde.. jamen det er nemmere og lad os få det sat i værk, sådan rent praktisk og hurtigt.. tidsmæssigt.. men også at man ved jo også at det er billigere.. de plejefamilier vi har i netværkspleje.. dem vi har haft i mange år de var lønnede.. det er omkring 2006 at man lavede det om.. øhh hvor at man sagde at man så ikke længere skulle lønne netværkspleje.. så dem der er og dem vi har haft før i tiden de får stadig løn ligesom plejefamilierne.. så er er faktisk ikke nogen forskel.. men de nye giver vi ikke løn. Men vi giver dem så nogen gange noget øh.. et eller andet beløb sådan så i stedet ofr at de hele tiden skal søge om ekstraudgifter - det kan man godt som netværkspleje.. altså til konfirmation, cykel eller mobiltelefon osv. som man vil sige, det har de lidt ret til ud over kost og logi-beløbet. Det står faktisk i lovgivningen at de har ekstra muligheder for at søge forskellige ting. Og altså der kan man sige, der har vi i nogle familier valgt, at så giver man et månedligt beløb, som sådan på lang sigt udligner det her.. i stedet for at de hele tiden skal søge og bruge tid på det. Men det er ikke noget, som der står nogen steder. T: nej okay okay.. kan du sige noget om hvordan budgettet til anbringelse sådan har udviklet sig i de sidste to år. Kan man tale om, at det er blevet beskåret eller er det det samme eller IC: det er lidt beskåret. Altså vi havde.. var det sidste år tror jeg.. der havde vi en generel besparelse, hvor vi skulle spare øhh var det 2 millioner tror jeg på plejeløn. Så der måtte vi simpelthen kigge alle vores plejefamilier igennem sammen med vores leder, og fandt ud af hvem der kunne sættes ned. Og der var en del plejefamilier som fik en løn, som de bare altid har fået. Så man kan sige.. vi troede det ville blive et enormt slagsmål, men det var det også med nogle få familier, men generelt blev det faktisk accepteret. T: okay IC: det der desværre sker det er når vi så også har tilsyn med de her familier og også kommer til at være med til at skære dem ned så får vi en vis modstand og det kan vi tydeligt mærke. Eller det kunne vi i hvert fald tydeligt mærke i en periode efter.. der kom der lidt modstand i mod os. Det ligger nu mere tydeligt hos vores leder. Når de her forhandlinger ligger og sådan noget så det er lavet om. men men men øhm der har været nogen altså generelt har

201 17 kommunerne jo skåret en del ned her de sidste 4-5 år, og det har vi også været ramt af. Men anbringelsesområde budgettet har kan man sige.. det på den plejeløn fik man jo justeret lidt ned, men det har ikke været sådan voldsomt så vi har hørt at nu skal vi spare 5 millioner eller 7-8 millioner ned. Og jeg synes heller ikke at vi er ramt af at vi mærker, at de her anbringelser dem må du bare ikke fordi de er for dyre.. det har vi ikke.. men men der bliver kigget mere efter i sømmene hvordan det er og om det nu også er det rigtige tilbud, især med de dyre anbringelser. Men jeg synes ikke vi er så ramt af at det må vi ikke.. men der er rigtig mange småbesparelser med alle de her tillæg som vores plejefamilier har fået.. fritidsaktiviteter og cykler og konfirmationsbidrag og sådan noget.. der er nogen lovbestemte ting i det, men der er også meget af det der er skøn og det er blevet sparet væk efterhånden.. meget af det.. så på den måde er vi ramt af besparelser.. og det har været de sidste 3-4 år. Især de sidste 3.. vil jeg sige 2-3 år. Men vi er ikke nede i at plejeforældrene ikke kan få den løn de synes de skal have eller nu må vi ikke anbringe i en periode eller.. T: nej okay.. det er ikke det niveau.. IC: nej.. det har vi ikke.. T: okay.. IC: men der er besparelser generelt. T: ja, det er der.. IC: det er nok kommet for at blive.. T: mmhh.. ja.. det tænker man lidt.. Øhmm jeg er nået igennem spørgsmålene.. Med undtagelse af de spørgsmål hvor jeg tænker, at de henvender sig lidt mere til børnesagsbehandlerne.. Jeg tænkte på sådan lige afslutningsvis har i nogen vejledninger i forhold til det her med de kriterier der skal være opfyldt.. eller ligger der noget skrift på IC: altså jeg kan sige hvordan vi godkender.. når vi tager ud så laver vi et registreringsskema. Det vil sige, der er en masse formelle ting om deres navne, cpr-nummer, hvor de bor og bla.

202 18 bla. bla. Og så beskriver man deres bolig og man beskriver deres økonomi, og så beskriver man i store hovedtræk deres opvækst og deres skoleforhold og deres cv osv. T: mmhh.. IC: og det vi går meget ind i det er meget.. hvordan er de selv opvokset i deres opvækstfamilie og hvad er det for nogen normer og værdier, som de har taget med sig, og hvad vil de give videre og hvad vil de ikke give videre.. sådan noget det fylder over som regel to interviews.. T: okay.. IC: det er noget af det vi bruger i godkendelsesproceduren. T: okay.. er det noget jeg kan finde.. sådan et registreringsskema? IC: ja men det er nogen meget brede spørgsmål så du vil ikke sådan kunne umiddelbart tænker jeg se hvad det egentlig er vi spørger til. T: nej okay.. IC: det tror jeg mere vi har inde i hovedet.. men man kan sige den her (viser bogen: familieplejehåndbogen fra KL) er noget af det som vi bruger meget. Altså der står en masse ting omkring hvordan man godkender og der står også alt muligt om, hvordan rettighederne er ved familiepleje med løn og ferie og forsikring og jeg ved ikke hvad.. der står rigtig rigtig mange ting og der er også eksempler på i bilagene her.. der er eksempler på hvordan sådan noget ser ud.. altså sådan en godkendelses til når man er blevet plejefamilie.. T: ja okay.. det kan jeg godt se.. den skal vi have fremskaffet. IC: men men spørgeskema sådan egentlig det har vi ikke lavet. Det er der mange kommuner der laver som pinder meget ud.. der er også nogle eksempler i bogen her.. T: mmhhh..

203 19 IC: men vi har sådan nogen.. hvad skal man sige.. indarbejdede procedurer for hvad vi spørger til og hvordan vi spørger.. Og vi er jo også 4 forskellige mennesker.. 2 af os er pædagoger.. jeg er socialrådgiver.. og 2 socialrådgivere så man kan sige.. den tilgang kan vi også mærke nogen gange er forskellig. T: ja det kan jeg forestille mig IC: det er forskelligt.. men det er meget noget med at få.. at komme ud og få en mavefornemmelse af, hvem er de her mennesker. Og er de oprigtige i det de siger og har de kvalifikationerne.. har de overvejet det her.. har de forstået hvad det går ud på.. altså både kan man sige om børns behov.. forstår de det her med hvad børn skal og udvikling og se og høre og børn og men det er også meget sådan en fornemmelse af.. hvem er de egentlig og har de forstået det her.. hvad er det de går ind til.. altså har de forstået hvad de går ind til, og hvad rammerne er for det.. det gør vi meget ud af, at sikre os. Og så det her med.. og ligesom.. få dem til at arbejde lidt i sådan et interview i forhold til hvem er de og hvad kommer de fra, og hvordan tænker de og hvordan overvejer de og hvordan reflekterer de. T: ja har sådan.. jeres egne spørgeteknikker.. IC: helt sikkert.. ja.. men ikke at vi går ud for.. altså det her registreringsskema vi bruger der er kun 8 punkter tror jeg og det handler både om økonomi og formelle ting som adresser osv. så hvis jeg gav dig det så ville det ikke give ret meget mening. T: okay.. men jeg tænker også, at vi er dækket ind. IC: ja og det er faktisk typisk sådan at vi oplever, at folk bliver sådan meget fokuserede og meget koncentrerede i det, og mange kommer jo til at få nogle tanker som man jo ikke sådan til daglig tænker på.. altså hvordan var min far, hvordan var min mor og hvordan reagerede du og hvem var du tættest på og alt sådan nogen spørgsmål ik.. i forhold til hvad er det for nogle værdier og normer der var vigtige i din familie og hvad har du taget med og hvad vil du ikke give videre osv. osv. det gør jo at folk virkelig kommer til at.. T: reflektere

204 20 IC: at reflektere over.. og kommer til lige pludselig og føre sig selv tilbage til et eller andet. Typisk spørger jeg også altid hvordan var du i skolen.. hvis jeg spurgte en af dine skolekammerater om at beskrive dig hvordan og hvad ville de så sige.. og så skal man reflektere lidt om hvordan ville folk egentlig.. altså hvem var jeg.. man kan sige: nå, jeg var sådan en sød en eller sådan en stille en eller jamen jeg var altid sådan en der blev skældt ud eller jeg var den der altid kom for sent eller.. jamen jeg var sådan en der havde masser af kammerater.. der er mange forskellige svar, men det er den måde du svarer og den måde du reflekterer på siger jo rigtig meget om de her personer. T: ja det er rigtigt ja.. Nå F jeg vil sige tusind tak fordi du ville stille op til et interview.

205 1 Bilag 6: Transskribering af interview med bundkommune D Interview afholdt ID socialrådgiveren, ID2 - interviewperson 2 M Mette FP familieplejekonsulentens navn er udskiftet med FP M: Hvis du vil gøre det allerførst, lige at præsenterer dig selv, altså hvad har du lavet, altså du behøver ikke gøre det med navn eller noget, hvor lang tid har du været ansat, hvad har du lavet og hvad er din funktion der hvor du sidder. ID: øh ja altså Jamen jeg har været her i familieafdelingen her i Kommune D siden januar 2010, jeg kom som øh nyuddannet og blev ansat faktisk før jeg var færdiguddannet og har siddet i samme stilling siden og har siddet øh som socialrådgiver på sociale sager. Nu har vi så lige her, jeg er lige kommet tilbage fra barsel i august og har været væk i et år, og der har vi fået en ny struktur. Før var vi delt op på den måde, at vi sad alle sammen med alt, kan man sige. Altså vi havde en handicap-gruppe, det har vi så stadigvæk, som tager sig af de handicaprelaterede sager, og så havde vi en socialgruppe. Nu har vi delt det op således, at vi har en undersøgelsesenhed, en foranstaltningsenhed og en handicapenhed. Så nu sidder jeg så i foranstaltningsgruppen, så det vil sige jeg har ikke undersøgelse og jeg har ikke underretninger, altså nye indkomne underretninger mere. Så det er den eneste forskel, men ellers så har jeg siddet med det her ja siden M: godt Hvis vi skal kigge lidt på øh.. Hvordan jeres beslutningskompetencer og procedurer er omkring, og vi tager udgangspunkt i, at en beslutning omkring en anbringelse er truffet, men valgte mellem hvorvidt man skal lave en netværksanbringelse eller en familieplejeanbringelse. Hvem har den beslutningskompetence hos jer? ID: jamen den ligger i, øh Hvad skal man sige, i gruppen. Altså vi har jo vores teammøder som vi holder en gang om ugen og så tager vi en sag på. Nu kan man sige, at det vil være sådan, at undersøgelsen er blevet lavet, altså man har et barn som man vurderer er i målgruppen for en anbringelse kva en undersøgelse. Og den har undersøgelses-gruppen jo lavet, og så lægger de jo op til at barnet bliver anbragt og typisk vil de jo også i den forbindelse have afdækket er der belæg for at anbringe barnet i netværket, eller er vi ude i noget andet. Hvad er barnets behov, skal det være behandling eller er det nok med familieanbringelse. Og øh det tager vi så en beslutning om på gruppemødet, hvor vi jo så alle sammen sidder. Og øh hvis vi vurderer, at der er noget i netværket, altså nu er det sådan lidt

206 2 hypotetisk for vi har kun en sag med netværksanbringelse ikk, men så ville vi jo forfølge den og så kommer familieplejekonsulenten jo på banen. Ellers så vil vi skulle gå ud, og det er også familieplejekonsulenten der skal det, gå ud og finde en plejefamilie. Men det her, det er vis det er børn hvor vi tænker, der er ikke decideret behov for rigtig meget behandling, for hvis der er det så ville vi jo ikke vælge en plejefamilie, så vil vi vælge et opholdssted altså, men det er jo så også typisk når de er lidt større ikk. Netværksanbringelser og plejefamilier, det er jo primært for de lidt mindre, når de kommer op over de der år, så tænker vi som udgangspunkt ikke, der kan være nogle tilfælde hvor det vil give mening, men som oftest så er vi ud over det, så er det som regel behov for noget andet, noget mere behandlingskrævende. M: okay, nu sagde du før, at I i denne her undersøgelse også afdækker netværket, kan du sige noget om hvad det er for en metode i bruger i forbindelse med den her afdækning? ID: jamen altså, det er jo det der har, nu er jeg sådan lidt, fordi jeg har sådan et lidt blindt år, hvor jeg har været væk, hvor de har kørt på nogle måder, hvor jeg ikke men sådan som vi gjorde før i tiden, så tager man nogle samtaler når man laver sin undersøgelse, hvor du jo er inde omkring det, ICS f.eks. så har du de forskellige punkter på din trekant, hvor du spørger lidt ud fra dem, og der er jo blandt andet med familie-netværk og hvordan ser det ud med det. Og der bliver man jo klog på, er der nogen vigtige personer for det her barn, som man kunne prøve at undersøge lidt nærmere, og det kan jo både være i den nære familie, men det kan jo sagtens også være ude omkring, som jo ikke behøver at være familiemæssigt, og så prøve at finde ud af om der noget man skal gå ind i og undersøge nærmere. Det vil jo være det man vil gøre i undersøgelsesfasen. Man kan sige metodemæssigt, der er det jo ICS, som udgangspunkt, og så er der jo også sådan et øh netværks-kort man kan bruge, for ligesom for at få barnets egen, eller forældrenes for den sags skyld øh, egen sådan øh, beskrivelse af betydningsfulde mennesker i netværket. Det kan jo godt være at øh, hvor barnet synes at en person, men hvor forældrene har det anderledes øh, men der kan man sådan bruge et netværkskort. Det er ikke noget vi har brugt sådan særlig meget faktisk, og vi har lige haft det oppe og vende her for nogle uger siden, for at nu måtte vi se at få fokus på det igen, så det er faktisk meget sjovt, at i lige har henvendt jer, fordi det ikke er en praksis vi har været særlig gode til, at bruge faktisk, og det er lige sådan øh, hvorfor, ja det

207 3 M: ville i kunne inddrage andre, altså nu siger du at vi snakker med barnet og vi snakker med forældrene, og der kunne godt være lidt uoverensstemmelse, ville i kunne inddrage andre, f.eks. skole, institution eller? ID: Altså ja, når vi laver en undersøgelse så indhenter vi jo typisk øh, udtalelser, altså hvis barnet f.eks. har været i kontakt med, øh ja det kan være, været inde over PPR, altså hvis der forud for det her har været en PPR inde over på grund af nogle faglige udfordringer i skolen, ja men så ligger der nogle gang en psykologisk undersøgelse der, øh, så tager vi jo den med. Det kan være vi indhenter en skoleudtalelse, det gør vi jo som oftest også til en undersøgelse, det kan være hvis det er et barn der er i institution, at vi indhenter en udtalelse fra børnehaven eller vuggestue ikk. Og i den forbindelse får man jo også nogle gange, at der er nogle der som har en særlig relation til barnet eller familien. Så vi indhenter jo hvad vi tænker er relevant, eller hvis sundhedsplejersken har været inde over og ved noget, øh altså alle de mennesker vi sådan kan få i spil. M: Godt Nu siger du sådan, at det ikke er et område i har særlig meget fokus på, men. men og du beskriver det når i er i gang med at afdække, men øh oplever i også, at familien peger på, at de tænker at det her kunne være en mulighed i netværket, sådan at det ligesom.. Øh, at det kommer til jer? ID: hmmm, øh ja, altså hvis jeg sådan tænker tilbage på den konkrete sag jeg kender lidt til perifært, så øh, så er det jo noget familie, som øh, som har budt sig på banen, hvor forældrene jo har synes det var en god ide, alternativt til en anden anbringelse, øhmm, og det, altså jeg må sige, mine erfaringer er ikke at familien som typisk byder ind med, at det kunne være nogen i deres netværk, altså det er ikke den erfaring jeg har. Jeg har én, men det var en pige som havde taget ophold hos noget familie, øhm, og hvor det faktisk skabte en masse konflikt mellem forældrene og den anden familie, altså den del af familien, og øh, det var i virkeligheden rigtig problematisk og øh endte med at det heller ikke kunne blive en godkendt netværksanbringelse, øh fordi der kom en interne familiesplid ud af det ikk. Øh, men den anden historie vi har med netværksanbringelse, jamen det er gået super, det har virkelig været rigtig godt fordi at denne her familie har kunnet rumme de her forældre på en helt anden måde end måske en helt almindelig godkendt plejefamilie kunne gøre ikk. M: Hvem godkende så de her plejefamilier? ID: Øhm, det gør kommune D. Konkret er det os, og det er familieplejekonsulenten som vi har ansat, som laver den konkrete godkendelse. Og øhm, det gør hun ud fra, altså nogle

208 4 samtaler, en 2 3 samtaler, og det var blandt andet det jeg lige var over og snakke med hende om ikk, for hvordan gør i egentlig det. Men det hun fortæller, det er at de har en 2 3 samtaler og så skal de indhente noget omkring deres økonomi, straffeattest, helbredsattest og øhm, når den ligesom er i orden, den undersøgelse, eller forundersøgelse de laver, så får de sådan et grundkursus for netværksplejefamilier, som kommune D køber, men det giver man dem selvfølgelig først når man har lavet forundersøgelsen ikk og øh, og så, hvad hedder det, så fortæller FP, som hun hedder, at æh, at det nye de så begynder på, det er at de inddrager også en psykolog i processen omkring det, så hun sidder ikke bare alene med den der godkendelse. M: Okay.. Er der sådan nogle specifikke kriterier.. Altså nu siger du det her med at indhente straffeattest og sådan nogle ting.. Øh er der sådan nogle specifikke kriterier i går efter? eller noget hvor man kan sige, det skal ligesom være i orden det her ID: altså det skal jo være i orden, de skal jo have en ok økonomi, det nytter jo ikke noget at de står i Ribers og sådan har en masse udstående med kreditor, så kunne man jo godt tænke hvorfor har de det, så det er jo klart sådan nogle ting vil jo spille ind, og øh.. Og det nytter jo heller ikke noget at de har en børnesag i kommunen, eller en lukket børnesag, hvor vi har været inde og have bekymring for familiens egne børn, så øh.. Så det tjekker vi jo også. Og generelt så er det en familie der virker fornuftig... øh, altså, der har de jo sådan nogle skemaer de spørger ud fra, altså det er jo deres hvad kan man sige, der har de jo en guide. M: ville det være muligt f.eks. at se det skema? ID: Jamen øh.. Det kan du jo prøve at skrive en mail til FP og spørge om i kan få lov til at få indsigt i hvad de konkret bruger når de skal ud og øh, det kan også godt være at det sidder på rygraden.. M: jamen det er fordi vi kan se altså hvis man godkender plejefamilier i forhold til socialtilsynet, så er der sådan nogle forholdsvis firkantet spilleregler om det ID: jamen jeg tror, at det lægger sig meget op af det, så det kunne jeg godt forestille mig at hun henviser til.. Men øh, skriv endelig til hende og spørg M: Det vil jeg meget gerne og jeg tænker vi har mailadressen for det var hende vi havde henvendt os til oprindeligt ikk? ID: jo det var hende, og så fik jeg mailen videresendt af hende hun hedder FP

209 5 M: Hmm hvis man så ikke godkender hvad kan gøre at man ikke godkeder den her familie, øh altså noget af det.. Ja det er en form for forforståelse vi har af det, det er det her med at der er nogle faktorer der kan være afgørende, blandt andet hvis man har en forholdsjeg vis frisk straffeattest øhm at man tidligere har været misbruger f.eks. er der nogle kriterier hvor du ved, at eller er det også bedst at jeg spørger FP om det? ID: FP hun ved det helt sikkert, det er jo hende der godkender, altså jeg kan jo kun gisne om det og sige hvad jeg kunne forvente at holdningen er, for altså så er vi ude i antagelser, jeg er jo ikke den der konkret godkender. Men hvis man i en undersøgelsesproces finder ud af.. Altså der vil man jo spørge ind til sådan nogle ting typisk også, når man har en samtale med familien omkring det, øhm og så vil de jo sige nå ja han lavede jo lidt her for nogle år siden, men holder sin sti ren i dag, eller noget andet ikk... så man kan sige.. Øh, som udgangspunkt så skal sådan nogle ting jo være i orden, men det er jo klart at der måske godt kan være lidt mere lempelige krav når vi snakker netværksfamilie, for det handler jo også om et barn som kommer fra øhm altså hvad kan man sige... familien de kender jo det her barn, og hvis man i øvrigt har en oplevelse af, at det er nogle nogenlunde fornuftige mennesker, som der drager en relevant omsorg og en relevante i forhold til når man snakker med dem, jamen så kan man måske godt være lidt lempelig på nogle områder, vil jeg tænke ikk.. Men uden at jeg vil stille hovedet på blokken over det, for det er FP der må svare på det men jeg tænker, at det giver god mening, at når man er ude i en netværksanbringelse, så er det jo også fordi der er nogle andre ting der skal bære end lige man ville måske ikke godkende dem sådan lige mere generelt som plejefamilie, men det her er mere konkret et barn det handler om. M: Godt, og det er faktisk netop noget af det som det næste handler om, nemlig om det er tilknytningen til en anden voksen som er det vigtigste kriterie i valget af anbringelsesform? ID: ja det vil det jo være hvis det er en netværksanbringelse, altså så tænker jeg, at det handler om at det her barn det har en særlig tilknytning til de her familiemedlemmer, eller den her person i netværket som gør at vi er ude i, at tænke at barnet hun ville kunne bo her og kunne profiterer af det. Så er det jo klart, at det er den relation der er udgangspunktet for det og så vil man jo gå ind og se på om alt det andet også er grundlæggende i orden ikk M: Har i erfaring med at relationen mellem forældre og netværksplejefamilie giver større eller mindre risiko for sammenbrud i den her anbringelse? Altså nu nævnte du

210 6 før en situation hvor der var en hvor det gav rigtig store familiemæssige konflikter og så nævner du også den anden hvor det er gået rigtig godt. ID: øh, det er jo rigtig svært at svare på, det er jo så individuelt fra sag til sag tænker jeg, hvad er konstellationen i den her familie, også drejer det sig om en stor ung eller et lille barn. Nogle gange kan det være en forældre der har fået en øhm sygdom eller har et misbrug og der kan jo være nogle meget relevante og fornuftige bedsteforældre eller søskende, eller så videre ikk øhm, men hvor det kan være rigtig svært for den person som skal have barnet anbragt, hvor det kan være rigtig svært at accepterer at noget andet familie eller andet netværk tager over og i virkeligheden kan tage vare på det barn bedre end de kan ikk... så derfor det måske mindre følelsesladet, at overlade det til altså lade det være et professionelt reguleret forhold ikk.. Så ja.. Øh det er svært, det er jo fra sag til sag, tænker jeg, det er svært sådan generelt at svare på, men der er jo nogle indbyggede dilemmaer i netværksanbringelse, hvor der er en masse følelser i klemme mellem familier eller det tætte netværk, som selvfølgelig vil være en helt anden situation hvis man er ude i at det er en plejefamilie.. Er det godt nok svar? M: ja, ja det er det, det er meget godt, og det svare sådan set også på nogle af de andre spørgsmål, så det er helt fint Så øh så hvis man så kigger på det omkring den sociale arv, og igen vi har nogle forforståelser, at det nogle gange bliver et valg mellem tilknytning kontra social arv, altså negativ social arv, risiko i forhold til det f.eks. ikk Hvis forældrene ikke magter at forvalte den her forældrerolle, hvordan påvirker det så jeres valg i forhold til at se på, men hvordan vil resten af netværket så er skruet sammen. Der nævner du selv, at der kan være et bedsteforældrepar, som godt formår det, som måske i forhold til eget barn har haft nogle problemstillinger som har gjort at situationen er endt som den er, den forældre som nu ikke magter det, eller der kan også være nogle søskende hvor man tænker hvis det er gået galt i forhold til det her barn, hvad så med de andre søskende der er i familien, hvordan vil det påvirke jeres valg eller påvirke jeres overvejelser i den forbindelse? ID: ja, men øhm, det er jo klart, at hvis man står, øh hvis man står med et barn, øh... som har nogle forældre der har nogle vanskeligheder af en eller anden art som gør at det her barn mistrives, så øh... så tænker man, eller når man undersøger så vil man jo også finde ud af, at den forældre har haft en opvækst som på en eller anden måde har præget dem, med mindre der er tale om øhm en psykisk sygdom som jo er udviklet uden at det nødvendigvis handler

211 7 om miljøpåvirkning ikk men øhm men oftest ligger der jo også nogle ting til grund for at de agerer som de nu agerer, og det spiller da ind i vores forståelse, eller vores tænkning øhm omkring det netværk der så er ikk at de måske også har de udfordringer eller har nogle udfordringer der gør, at kan de så tage vare på det her barn, øhm altså så må man jo undersøge det nærmere, altså det er jo det man gør i sin undersøgelsesfase, man prøver at finde ud af, hvad er det så der har spillet ind for, at de har måttet.. Hvad kan man sige for nogle gange så har de jo også givet lidt op på den forældre som har det her barn ikke, æh, og tit så hvis de ikke har mange ressourcer, har melder de jo ud at de magter ikke at skulle gå ind i det her altså. Hvis det er de lidt større børn så øh.. Så er det min oplevelse, at mange har forsøgt meget i lang tid altså, før vi når det til hvor øh... kommunen kommer ind i billedet ikk og er med til at løse problemerne ikk.. Og tit så er meget af det her netværk brugt i en eller anden sammenhæng, og er slidt ikk og har givet fortabt i at kunne nå den her unge, hvor vi jo også må erkende at der formentligt skal mere til end blot i gåseøjne en netværksanbringelse. Øhm, de helt små, altså der, det er jo også fordi når vi sidder og snakker så er det jeg tænker, hvorfor er det vi ikke vi går ikke meget ind i det, vi har ikke meget erfaring i at få undersøgt det netværk tilstrækkeligt, og det er jo noget af det jeg synes er lidt spændende for os, at komme videre, i forhold til at få det ind i vores måde at gøre tingene på og tænke netværksanbringelser i langt højere grad ikk men det er jo også, man må også huske på at vi jo er en lille kommune, altså det har jo også noget at sige i den sammenhæng. Det gør en forskel, og det er også mere sårbart hvis man vælger en netværksfamilie altså.. øhm... ja. M: selv om det her netværk ikke lever op til sådan en umiddelbar standard for en plejefamilie f.eks., man kan sige at der er nogle meget firkantede regler for godkendelse af en plejefamilie, og du siger også lige før at, øhm.. At der formodentlig er nogle lidt mere lempelige regler omkring det her med at øh.. Med godkendelsen af den her plejefamilie fordi man tillægger den her betydning.. Øhm hvordan skal jeg formulerer det.. Altså hvor meget vægter den her tilknytning og øh.. Altså hvor meget vægter den her tilknytning i forhold til de her andre ting, f.eks. det kan være en arbejdsløs, der kan være nogle andre udfordringer, det kan være nogle andre ting, er det ligesom tilknytningen i siger er det det er det altafgørende for at det her kommer til at virke? ID: øh.. altså det er jo igen svært for mig at svare på, når jeg ikke sidder med den konkrete godkendelse, men øhm men tilknytningen vil jo være det springbræt der gør at vi går ud og

212 8 synes at det er interessant at gå ud og undersøge i første omgang, så det er jo klart at det vægter meget, men vi kan jo ikke fravige at der også er en masse andre ting vi også bliver nødt til at have med inde, for det er jo øh vi skal jo kunne stå inde for, at det er forsvarligt og øh tro på, at det her barn øh vil profiterer af og have gavn af at være anbragt her, fremfor noget andet så.. Øhm.. Der er en masse overvejelser og en masse ting som vi selvfølgelig bliver nødt til at øh... og undersøge og have sådan en.. Øh, rimelig sikkerhed for er i orden. Hvor det så er man kan sige øh... at det der at man kan give sådan lidt mere line, det vil jeg heller sige.. Det vil jeg heller lade være op til FP at svare på. M: ved du hvad, jeg spørger hende ID: ja M: kan den negative påvirkning forældrene har haft i forhold til barnet, kan den være en medvirkende årsag til, at man vælger at sige jamen så skal der ikke placeres i netværket? Fordi man tænker, at så øh at der er en øget risiko for, at barnet stadigvæk vil være under påvirkning af f.eks. den her forældre ID: jamen det er jo sådan, altså øh.. For at vende tilbage til det jeg sagde før, hvis man fornemmer øh... at det kan være konfliktfyldt at øhm og for følsomt i forhold til... det kan jo være til bevarelse af kontakt til netværket hvis en anbringelse skulle bryde sammen ikk så ville barnet lige pludselig stå uden noget som helst øhm netværk ikk måske så det er selvfølgelig, det har jo også noget at sige ikk... øhm.. Og det kan jo også være forældre der synes, at det øhm at det et eller andet sted er for svært for dem og skulle accepterer, at noget andet familie eller noget andet netværk skulle tage over øh så derfor så er det nemmere at skulle øhm.. At lave en professionel øhm eller sådan en almindelig familieanbringelse i en plejefamilie M: i de sager hvor i har haft det oppe, er det der din oplevelse, at der er øhm altså i udgangspunktet er der vel i langt de fleste tilfælde er der vel modstand blandt forældrene i forhold til en anbringelse, det er i hvert tilfælde min forståelse af, at det sjældent er med begejstring i stemmen, at man taler en anbringelse med en forældre ID:.. Øhm det vil jeg sige, at det faktisk ikke er rigtigt i forhold til altså.. Øhm det kommer meget an på hvornår vi kommer ind, altså øhm.. Altså ved mange af de her unge som står og har en udad reagerende eller aggressiv, har et misbrug eller øhm ikke kommer i skole, altså du ved.. Øhm hvor adfærden, hvor den unges adfærd siger noget tydligt

213 9 om, at der er et eller andet ravende galt her og vi kan ikke nå den unge øh.. De er kommet så langt ud, der er forældrene jo tit der, hvor de har eller mange af dem, har med de ressourcer de har, har de jo forsøgt at hjælpe det her barn, men det har jo bare ikke lykkedes, af en eller anden årsag øhm.. Det kan være forældrenes manglende ressourcer eller det kan være barnets adfærd.. Der kan jo være mange ting inde over der gør at det ender som det ender men men. Øh.. Der oplever vi da, at forældrene.. Øhm jeg vil ikke sige ofte men af og til, at de er meget interesseret i vi kommer til.. Øh altså, at vi går ind i og prøver, at hjælpe med at øh og få det her barn lidt ud af den situation det nu er kommet i ikk.. Og så en anden ting altså en anbringelse behøver ikke være noget vi øh altså vi påtvinger nogen jeg vil sige, at øhm som oftest så er det noget vi når til en sådan fælles overenskomst omkring, at det ok er det bedste for det her barn. M: ok altså hvis du bare sådan helt overordnet set skal sige det.. Hvad mener i så om et begreb som social arv? ID:.. Hmmm.. Ja.. Øhm.. Ja, altså det er jo noget som øhm altså igen, så tænker jeg det sådan, at vi ser på hvad er det, det her barn hvad er dets historie, hvad har det med sig i forhold til forældre, bedsteforældre og andet altså øhm.. Det er jo kommet, altså øhm.. Barnet er jo vokset op i en historie, og vil tage den historie med sig i et eller andet omfang, så det kan vi jo ikke ignorere og.. Øh de forældre og om barnet bliver anbragt eller ej, vil jo altid være barnets forældre og øhm... og en kontekst.. Altså et miljø som barnet ville skulle forholde sig til og i et eller andet omfang er præget af.. Og øhm.. Så.. Øhm.. Jeg synes det har rigtig meget, at sige øhm mere som en miljøpåvirkning man bliver nødt til at tage i betragtning øhm om man så kalder det social arv eller hvad man vil gøre, så tænker jeg det mere som en miljøpåvirkning som barnet har været i lang tid og er præget af men æhm det betyder jo ikke, at man står med et barn.. Fordi det har en forældre der er misbruger eller har haft mangelfulde ressourcer, at barnet dermed øhm.. Har fået fastlagt sin skæbne om at det ikke kommer til at kunne klare sig.. Øhm.. Der er det jo rigtig meget med.. Æhm.. Hvordan kan vi så hjælpe det her barn.. Øhm så man ser på, at der er en masse ressourcer, selvom der er en historie med også ikk... at vi tror på, at vi kan udvikle det her barn, men stadigvæk med det i baghovedet, at barnet har en historie med sig. M. godt.. Øhm vis vi så skal prøve at snakke lidt om de der kollegiale påvirkninger der er.. Øh.. Man har en kultur på en arbejdsplads, og man har nogle fælles forståelser og sådan nogle ting og igen ud fra jer som gruppe.. Som medarbejdergruppe

214 10 mener i at der er flest fordele ved netværkspleje i forhold til øh.. Altså er der flest fordele ved netværkspleje eller familiepleje tænker i? ID: Altså nu kan jeg jo kun sige det ud fra vores erfaring, at familiepleje er det vi bruger.. Øh.. Og det har vi gode erfaringer med generelt set, men øhm men jeg synes, at netværkspleje har nogle elementer i sig som er meget.. Øhm meget som er meget vigtige, at vi begynder at tænke mere i.. Og også helt tilbage til barnets reform altså, der kom det jo op og var jo meget øh nu var det jo det vi virkelig skulle prøve at gå ind i.. Øh.. Og netop med barnet i fokus. Og netværkspleje de bryder sjældnere sammen end andre anbringelser og.. Øhm.. Barnet er i en kontekst som barnet kender, barnet er jo typisk i et miljø som banet kender, altså hvis det stadig grundlæggende er godt øh.. Men så det der med, at den måde man agerer på er kendt for barnet, så det er ikke det samme store skift, det er mindre indgribende end en anden anbringelse typisk vil være for det barn.. Øh så jeg synes, at det..øh det er rigtig godt, at vi lige får husket os selv på, at vi skal altså øh.. Vi skal være bedre til at tænke i de baner M: Hvis jeg nu blev ansat her i morgen, ville jeg så fornemme at der var den her fælles holdning i forhold til netværksanbringelse netværksfamilier? ID: Jeg tror, at du ville stille spørgsmål spørgsmålstegn ved, hvorfor er det ikke at vi bruger det mere end vi gør. Hvorfor.. Øh.. Hvad er begrundelsen for, at det ikke er mere i spil end. Altså det tror jeg vil være det man vil undre sig lidt over, øh at det ikke er mere anvendt end det er og så igen tilbage til jamen altså er det fordi det ikke bliver afdækket nok i en undersøgelsesfase, eller øhm.. Er kulturen for at anvende den ikke øhm.. Ja er der nogle underliggende holdninger øhm.. Det er svært for mig, at svare på for det er ikke noget vi har haft særligt meget oppe altså M: Hvordan orienterer i jer om f.eks. det her med den nyeste viden på området, altså nu henviser du selv til barnets reform, som jo har et meget klart fokus på, og vel i bund og grund både med den og anbringelsesreformen, jo egentlig peger på, at netværk først og plejefamilie bagefter.. Og at der også ligger en hel del evidensbaseret undersøgelser netop som du nævner før omkring, fra SFI blandt andet omkring, at ja der er færre sammenbrud, der ser faktisk ud til at der kommer en bedre udviklingssti for de her børn anbragt i netværket øhm.. At der er nogle klart positive fordele og som jo noget ikke helt uvæsentligt kan man sige.. Er der jo en voldsom økonomisk incitament

215 11 ID: ja.. Øhm.. Men jeg tror også, at det handler meget om, et eller andet sted, den der kultur ikk men også det ukendte.. Altså når man ikke plejer, at arbejde med det, så er man usikker på hvad vil det betyde for mig konkret, at arbejde i den her sag med et netværk jeg ikke kender. Øhm jeg ved hvordan det er, at arbejde med en plejefamilie så fungerer det sådan bum bum bum altså, der tror jeg, at der helt ærligt at det også kan have noget at sige for sagsbehandleren, i forhold til det der med at vi plejer ikke at bruge dem, så derfor er det ukendt og derfor vælger man den løsning man plejer at bruge. M: okay.. Men hvordan orienterer i jer f.eks. i forhold til ny viden på det her altså nu siger du, at det er noget som i lige i bund og grund har snakket om ID: ja, der har vi lige for nogle uger siden øhm.. Lige haft den oppe og vende, altså hvor vi havde den på gruppemødet til drøftelse af hvordan kommer vi videre.. Og øhm og vi skulle alle sammen også altså vi har de her netværkskort og husk og bruge dem i undersøgelsesfasen.. Ja det er jo så mest møntet på dem der sidder og laver undersøgelserne ikk men husk at inddrage det når i laver jeres undersøgelse. Men igen, tilbage til... man er i en rigtig travl hverdag, hvor hvor ny viden og nye måder, at gøre tingene på ikke altid bliver.. Altså der kan man have mange gode intentioner, men hvis man i bund og grund sidder og har så travlt, at man ikke synes, at man ikke kan integrere de her gode intentioner så fortsætter man med, at gøre som man plejer så, det er min erfaring, at der skal alligevel rigtig meget til før man ændre måde, at tænke og måde at gøre på uanset hvad der kommer af ny viden fordi så kan man godt have det oppe i en periode øhm med at nu skal vi være bedre til, at huske sådan og sådan eller øhm.. Jamen vi havde jo alle sammen dengang tilbage med barnets reform, der havde vi det jo alle sammen sådan temadage omkring det, og integrering af det.. Og også hele det omkring ICS og BUPO som vi er begyndt, at arbejde med ikk og det tager bare enormt lang tid, at få det ind under huden og få ting til, at blive en ny måde at tænke på og en ny måde at gøre tingene på så øhm M: øhm og det bringer os faktisk meget naturligt videre til det næste, som øh.. Vi også tænker også har en eller anden form for indvirkning på det her det handler om, at antallet og kompleksiteten i sagerne hos den enkelte socialrådgiver tænker i at det medfører, at.. Øh at antallet og kompleksiteten i sagerne som i sidder med at det kan medføre, at det er svære at træffe en afgørelse på et tilstrækkeligt oplyst grundlag øh.. Altså

216 12 ID: øh altså om man får undersøgt det til bunds øh ja det tænker jeg da, altså at nogle gange så sidder man i øh.. I tidsnød og skal have lukket en undersøgelse inden 4 måneder og nogle gange må man overskride fristen fordi man ikke kan nå det og hvad prioriterer man så øh.. Altså.. At forfølge det her med, at få undersøgt det her med netværket helt til bunds eller konstaterer man på baggrund af eller måske sådan lidt mangelfuldt, men man synes man har været inde omkring det og så sige nå men der er nok ikke noget i netværket øhm altså.. Der kan jeg da godt nogle gange tænke, at man ikke måske føler man har tilstrækkelig tid,.. Eller æhm at man ikke tilstrækkelig.. Føler sig klædt op til, at gå ind og få undersøgt det til bunds. M: øhm så hvis jeg nu spørger, om det kræver mindre sagsbehandlingstid og ressourcer, at iværksætte en netværkspleje ID: hmm det kan jeg jo så ikke svare på, for det ved jeg ikke (hi hi) men. Men igen, der tænker jeg at når det noget man. Men, jeg tænker nej som udgangspunkt, så er det jo stort set det samme arbejde, tænker jeg, for vi skal ind og have konkret godkendt en eller vi har en generelt godkendt plejefamilie eller vi skal ud og søge dem, det kan også tage lang tid, at finde nogle som er egnede eller om du skal ud og godkende noget netværk.. Altså det tænker jeg arbejdsmængden er sikkert meget li den samme, men den ubekendte i at øh, samarbejdet med et netværk omkring et plejeanbragt barn,.. Øhm fordi det ikke er noget man har så meget erfaringer med, kan det måske opleves som en større opgave at skulle i gang med end når det er sådan et et professionelt reguleret forhold det kunne jeg godt forestille mig. M: godt men hvis vi så kigger på altså ledelsesmæssige påvirkninger eller ledelsesudmeldinger som kan påvirke det her påvirke valget.. Øh hvad har jeres ledelse har i fra jeres ledelse f.eks. fået, at vide at i skal undersøge muligheden for netværkspleje før i kigger på andre anbringelsesformer? ID:.. Øhm jamen man kan sige sådan lidt subtilt, fordi vi skal jo følge de generelle retningslinjer der er og ny viden som du også siger,.. Og øh altså.. Når det ligger implicit i lovgivningen og i reformerne, at.. Øh at vi ligesom skal øh.. Altså så er det jo deres grundholdning at det så er noget man sådan lidt glemmer i det daglige og øh ledelsen ikke holder os op på det altså.. Det tror jeg igen, at det er fordi de vurderer, at altså vi er jo ansat til, at varetage en opgave og vi gør jo det jo ud fra de faglige kompetencer vi har.. Og æh.. At det er vores vurdering, at det i bund og grund er det der er bedst at gøre.. Og så har

217 13 de så tillid til, at vi så gør det der er bedst altså det er jo nok sådan det der grundlæggende er.. Men øhm men det er jo klart, at nu har vi så lige haft vores koordinator der har haft den oppe og vifte igen.. Husk nu netværksanbringelserne ikk.. Så bliver vi lige nødt til at tænke en ekstra gang over det, og tænke nå ja det skal vi jo også være bedre til.. Hvorfor er det vi ikke gør det og sådan noget ikk men så tit så landet den jo så der ikk og vi bliver jo ikke slået i hovedet af nogen over, at vi ikke gør det men øhm.. For de anbringelser vi har bliver jo så etableret ud fra altså så bliver det en plejefamilieanbringelse.. Men øh, det barn.. Der bliver jo stadig rigtig meget fokus på, at det skal være en egnet familie og så videre men jeg tror da nok, at hvis du gik op og spurgte vores ledelse, så ville de da sige, at det ville være en rigtig god ide, at vi igen er lidt mere opmærksomme på det.. M: har i oplevet her eller æh hørt om andre steder hvor ledelsen sådan klart har meldt ud øhm eller ikke lægger skjul på, at netværksanbringelser altså er et meget billigere alternativ til plejefamilie? ID:.. Øm.. Altså jeg ved ikke altså jeg kender til kommuner hvor jeg ved, at man anvender det i langt højre grad altså øhm og øh selvfølgelig kan det være et incitament rent økonomisk at øh og være meget bedre til, at afdække det der kan være mange penge at spare på den konto. Det er ikke noget der er meldt ud her, at det bør vi gøre ud fra et økonomisk perspektiv altså der skal vi jo altid øh hvad kan man sige, have økonomien et eller andet sted med i vores overvejelser når vi vælger,.. Men, men det er jo sekundært til at vælge den rigtige anbringelsesform og der føler jeg ikke, at vi har det der meget tunge over os med at øhm at vi må ikke anbringe altså ud fra et økonomisk perspektiv gud ske lov.. M: hvordan har jeres budget til anbringelser f.eks. udviklet sig de sidste 2 år? ID:.. Altså der har jeg jo været væk det ene af dem øhm.. Jeg ved ikke hvordan vores budget ser ud øhm.. Jeg tror, at det er rimelig konstant altså jeg har ikke indtryk af, at vi har væsentligt færre eller væsentlig flere jeg tror at den er meget sådan rimelig jævn det er ikke fordi vi har været ude og hjemtage eller altså det så er det jo naturligt, at børn bliver øh.. Hjemgivet.. Eller hvad kan man sige.. Eller barnet bliver så gammelt, at det skal videre i noget andet ikk... øhm det er ikke mit indtryk, at der er sket et eller andet særligt udvikling.

218 14 M: hvis i nu havde ubegrænsede midler, så aldrig nogensinde behøvede at tænke økonomi altså hverken.. Kan man sige.. Hverken i den ene eller anden retning.. Tror du så, at det ville påvirke jeres valg? ID:.. nej nej ikke set i forhold til netværksanbringelser altså som sagt, fordi vi har så få af dem ikk altså hvis vi havde rigtig mange, så kunne man sige, at det måske var noget andet ikk men øh. Men nej, det tror jeg ikke nej.. Altså det tror jeg ikke altså så skulle det være den anden vej rundt, hvis vi havde meget begrænsede midler, så kan det jo godt være altså det har vi jo også alle kommuner skal spare rigtig meget lige nu ikk så øh.. Så øhm altså, jeg tror da bestemt, at hvis man ser det ud fra et ledelsesmæssigt økonomisk syn, så øh så ville man da ønske, at vi øh.. Gik mere ud og fik undersøgt de netværk men øhm omvendt, så kræver det jo også, at man også fra ledelsesmæssig side så øh frigiver nogle ressourcer, så man får implementeret det som en måde, at gøre tingene på i højre grad.. Og øh.. Det gør man jo ikke altså så bliver det lidt op til den enkelte sagsbehandler igen ikk øhm og så tror jeg, at det bliver svært at implementere sådan en kultur M: Nu har vi nået alle spørgsmålene og vi har næsten holdt tiden.. Tak. Nedenstående er en mail med spørgsmål, som er rettet til familieplejekonsulent ID2. Hun har besvaret spørgsmålene længere nede. Hej ID2 :-) Min medstuderende havde i tirsdags et interview med socialrådgiver ID. Og hun har henvist os til dig i forhold til de spørgsmål, som er rettet til familieplejekonsulenterne. Vi vil høre om du har tid og lyst til at besvare følgende spørgsmål: Godkendelsesprocedure for netværksplejefamilie - Hvem godkender en netværksplejefamilie? - Er der et specifikke kriterier, der skal være opfyldt, før personen/familien kan godkendes som netværksplejefamilie? - Hvis ja -hvilke er det? familiens samlede økonomi

219 15 deres arbejdsmæssige situation andre børn i familien forældrenes alder i forhold til barnet boligmæssige situation barnets relation til pågældende familie forældrenes afstanden relation til pågældende familie til tidligere nærmiljø (f.eks. skolen, institution, legekammerater, forældrene m.m.) helbred - Hvis nej -hvad lægges der vægt på? - Hvad kan gøre, at en person eller familie ikke kommer i betragtning som netværksplejefamilie? arbejdsløs, på overførelsesindkomst, ikke er mere end 40 år ældre end barnet ikke er har nogen uddannelse, kan stille eget værelse til rådighed til barnet, dømt for en kriminel handling, andet af betydning (f.eks. helbred/sundhed, alkoholvaner etc.) Socal arv. - Selvom netværket ikke lever op til standarden for en plejefamilie, kan barnets tilknytning så opveje dette? På hvilken måde / hvorfor ikke? På forhånd tak :-) Mvh. Trine S. Hansen Socialrådgiverstuderende Hej Trine og medstuderende Her er så svar på jeres spørgsmål.

220 16 Jeg og psykologen i familieplejeteamet godkender netværksfamilier. Med inspiration fra RUGO 2-forundersøgelse samt interviewguide fra servicestyrelsen vedr. netværksanbringelser aflægger vi 2-3 besøg i familien, evt. et spisebesøg, og taler også med familiens evt. egne børn. Der gælder grundlæggende de samme kriterier som for plejefamilier, der skal generelt godkendes, dog er kravene lempeligere, da det er den allerede gældende relation, der er omdrejningspunktet. Elementer i en generel godkendelse jf. pkt. 504 i Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier, kombineret med en vurdering af den personlige relation mellem barnet og det påtænkte mulige netværksfamilie er omdrejningspunktet i en netværksgodkendelse. Alle jeres nævnte kriterier bliver således vurderet, dog ikke økonomi da familien ikke får løn for plejeopgaven dog skal deres økonomi dog balancere, så de ikke er ved at gå fra hus og hjem. Udover det helt elementære med, at ikke rene straffe- og børneattester, en tung social sag i egen kommune samt problematisk helbred kan være årsag til, at netværksfamilien ikke kan godkendes, kan det også skyldes en for stor sårbarhed eller uafklarethed i den personlige relation i mellem plejefamilie og øvrig familie. Det er vigtigt at få indtrykket af, at familien har overvejet grundigt, hvilke udfordringer der er ved at blive netværksfamilie. Disse overvejelser og refleksioner skal vi udfordre i en forundersøgelse. Familiens arbejdsmæssige situation m.m. er knapt så vigtig. Derfor kan en familie, man almindeligvis ikke ville godkende generelt som plejefamilie, godt godkendes som netværksfamilie i nogle tilfælde. Jeg håber, det kunne bruges. God arbejdslyst J

221 Bilag 9 ICS-trekanten ( Forfatter: ICS Metodesekretariat Udgivelsesår: 2011 Sideantal: 2, hentet