Analyse 24. juni 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse 24. juni 2012"

Transkript

1 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige lande kan se frem til en tilværelse blandt de allerfattigste pensionister. Der er to årsager til dette. For det første sparer få af disse indvandrere op til alderdommen, og for det andet får de mindre udbetalt i folkepension end etniske danskere, da folkepensionen er betinget af, hvor længe man har været i Danmark. Indvandrere vil derfor normalvis modtage brøkpension, som er mindre end den almindelige folkepension. Udsigten til en stor og voksende underklasse blandt pensionisterne peger på behovet for et gennemsyn af det danske pensionssystem. Både Velfærdskommissionen og De Økonomiske Råd har tidligere foreslået indførslen af obligatoriske opsparingsordninger. Disse ordninger kunne målrettes personer på kanten af arbejdsmarkedet og beskæftigede i brancher uden pensionsordninger. Indvandrere fra ikke-vestlige lande er overrepræsenteret i disse grupper. Derudover bør optjeningskravene for folkepension tages op til revision, herunder den seneste stramning af reglerne for folkepension til flygtninge. Indtil 2011 fik flygtninge almindelig folkepension i modsætning til andre indvandrere. Afskaffelsen af denne undtagelse for optjeningskravene betyder, at flygtninge er i særlig risiko for at havne i gruppen med lav pensionsindkomst, da de næppe kan trække på pensionsopsparing fra hjemlandet. Globaliseringen kan betyde, at den danske velfærdsmodel kommer under pres. Der kan derfor også være behov for krav om relativ lang opholdstid i Danmark for at kunne modtage folkepension, som jo bliver udbetalt for resten af livet. Men netop fordi folkepension er livsvarig, vil brøkpensionister med en lille pensionsopsparing, også være fastholdt i lavindkomstgruppen resten af livet. indvandrere bliver fattige pensionister Det danske pensionssystem høster ofte international anerkendelse, og langt de fleste danskere oplever heller ikke en særlig stor nedgang i deres forsørgelsesgrundlag, når de trækker sig tilbage, se fx Forsikring & Pension (2011). Dette skyldes, at den skattefinansierede folkepension sikrer et minimumsniveau for pensionsindkomsten samtidigt med, at et udbygget arbejdsmarkedspensionssystem og de private pensionsordninger giver mulighed for at spare op til en pensionsindkomst, der står i et rimeligt mål med indtægterne som erhvervsaktiv. I dag er det da også mere end 90 pct. af de beskæftigede, som indbetaler til pension foruden ATP, se Forsikring & Pension (2010). Dette roste pensionssystem har imidlertid haft knap så stor succes med at sikre pensionen til indvandrere fra ikke-vestlige lande. For det første modtager disse indvandrere nedsat folkepension (brøkpension), da de har været her mindre end de 40 år, som er krævet for den fulde folkepension. For det andet har de selv sparet lidt op til alderdommen, og de har derfor ikke mange andre indtægtskilder end den nedsatte folkepension. Blandt dem over 65 år er de hyppigste oprindelseslande Tyrkiet, Eksjugoslavien, Irak og Pakistan. indvandrere har en disponibel indkomst, dvs. indkomsten efter skat og overførsler, der i gennemsnit er kr. om året for enlige og kr. om året for personer i par, se figur 1. For danskere udgør den gennemsnitlige disponible indkomst derimod henholdsvis kr. og kr. for enlige og personer i par. Dermed har ikke-vestlige indvandrere forbrugsmuligheder der kun svarer til 1

2 Danskere Danskere Analyse 2/3 af danskernes. Figur 1 Gennemsnitlig disponibel årsindkomst, årige, niveau, kr Figur 2 indvandreres placering i indkomstfordelingen som 55-årig og som pensionist Andel, pct Indkomst som 55-årig Indkomst som pensionist Indkomstdecil Par Anm.: Se boks. Figuren viser den personlige disponible indkomst (tallene er ikke ækvivaleret). Tallene er omregnet til 2012-niveau på baggrund af satsreguleringsprocenten. For Par er det den enkeltes indkomst og ikke parrets samlede indkomst, der er vist. Begge personer er over 65 år. Den lave disponible indkomst dækker over, at 54 pct. af de ikke-vestlige indvandrere har så lave pensionsindkomster, at det placerer dem blandt de 10 pct. pensionister (1. indkomstdecil) med de laveste disponible indkomster, se figur 2. Til sammenligning er det blot 9 pct. af de danske pensionister, der tilhører denne indkomstgruppe. I de erhvervsaktive aldre ligger ikke-vestlige indvandrere også relativt lavt i indkomstfordelingen. Hvis man kigger tilbage til, da de var 55 år, er det imidlertid en betydeligt lavere andel som dengang befandt sig i gruppen med de laveste indkomster. Som det fremgår af figur 2 var det dengang lidt mindre end 20 pct., der tilhørte 1. indkomstdecil. Det er i forvejen ganske store indkomstskel mellem danskere og indvandrere fra ikke-vestlige lande bliver altså forstærket af det danske pensionssystem. Anm.: Se boks. Pensionister er personer mellem 65 og 79 år. Decilinddelingen er foretaget på baggrund af den ækvivalerede disponible indkomst. Blandt de allerfattigste pensionister er der endda forskel på, hvor meget ikke-vestlige indvandrere og danskere har til rådighed pr. måned. Hos de enlige pensionister har danskere godt kr. i disponibel indkomst pr. måned, mens ikke-vestlige indvandrere i samme indkomstdecil har kr. om måneden, dvs. en forskel på kr. eller 24 pct., se tabel 1. Pengene skal dække husleje, telefonregninger og alle andre udgifter husstanden måtte have. Hos personer i par er forskellen kr. En væsentlig del af forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere i 1. indkomstdecil skal tilskrives, at danskere får mellem kr. mere udbetalt i folkepension (og kontanthjælp) om året, se tabel 1. 2

3 Analyse Tabel 1 Den disponible indkomst for danskere og ikke-vestlige indvandrere i 1. indkomstdecil, årige, 2010 Andel i Disponibel indkomst 1. decil Pr. år Pr. måned - Pct Kr Brøkpension øger uligheden mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Man skal som udgangspunkt være dansk statsborger og have boet mindst tre år i landet siden man fyldte 15 år. Hvis man som udlænding har boet i Danmark i mindst ti år, er man dog også berettiget til folkepension. For flygtninge er kravet tre år. Personer, der har været så kort tid i landet, at de ikke er berettiget til folkepension, kan i stedet søge om kontanthjælp. Den samlet hjælp kan dog maksimalt udgøre det som udbetales til gifte/samlevende folkepensionister uanset, om man er enlig eller ej. Kontanthjælpen tildeles efter de almindelige regler, hvilket fx betyder, at ansøgeren ikke er berettiget til hjælp, hvis husstanden har en formue, der kan dække de økonomiske behov. Folkepensionens størrelse afhænger af, hvor længe man har boet i landet. Hvis man har boet her mindre end 40 år har man kun ret til brøkpension. Brøkpensionen fastsættes som forholdet mellem den faktiske bopælstid og de 40 år. Fx vil en person, som har boet 30 år i Danmark mellem 15- og 65-årsalderen, få en brøkpension, der svarer til ¾ af den fulde folkepension. I 2012 udgør folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg i alt kr. før skat om året til enlige, hvis der ikke sker modregning af pensionsudbetaling og arbejdsindtægter. For personer i par udgør folkepensionen samlet set kr. før skat. I gennemsnit får enlige danskere over 65 år udbetalt kr. om året i folkepension, hvilket er tæt på det fulde beløb, se figur 3. Foruden selve folkepensionen dækker de kr. dog også over personlige tillæg og den såkaldte ældrecheck. Den udbetalte folkepension til enlige ikke-vestlige indvandrere er i gennemsnit kr. om året. Folkepension Kontanthjælp Danskere indvandrere Personer i par - Pct Kr Kr Kr Danskere indvandrere Anm.: Decilindellingen er foretaget på baggrund af den ækvivalerede disponible indkomst, se boks. Det er dog den faktiske disponible indkomst, folkepension mv., der er vist i tabellen. Der er omregnet til 2012-niveau ved satsreguleringsprocenten. af befolkning. I alt Dette er kr. mindre end danskernes folkepension. Da en del af de ikke-vestlige indvandrere har været så kort tid i Danmark, at de i stedet modtager kontanthjælp. Hvis udbetalinger til kontanthjælp inkluderes falder forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere til kr. For danskere og indvandrere i par er forskellen mellem den udbetalte folkepension lidt mindre og svarer til kr., og til kr., når kontanthjælp tages med. Reglerne for folkepension øger altså i sig selv forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere. Det er muligt at søge om tilskud til folkepensionen (varmetillæg, helbredstillæg mv.), som dog ikke betinget af, hvor længe pensionisten har opholdt sig i Danmark. Personer, der er kommet så sent til landet, at de slet ikke er berettiget til pension, vil dog ikke kunne søge disse tillæg, ligesom det heller ikke er muligt at ansøge om den gunstigere boligstøtte til pensionister. Ældrechecken tenderer mod, at mindske forskellen i indkomst, da ydelsen er målrettet personer med lav likvid formue, som er en gruppe, hvor ikkevestlige indvandrere er overrepræsenterede. Dog er checken ligesom folkepensionen beregnet efter brøk -princippet. De universelle elementer i den danske velfærdsmodel med et stort socialt sikkerhedsnet kan komme under pres i en globaliseret verden med ind- og udvandring, der påvirker befolkningens sammensætning. Det kan derfor også være nødvendigt, at permanente ydelser, som folkepension, er forbundet med relativt lange optjeningsperioder. Optjeningsprincippet i pensionslovgivningen blev indført i forbindelse med Danmarks tilslutning til EF i

4 Danskere Danskere Figur 3 Gennemsnitlig udbetalt folkepension (før skat) til danskere og ikke-vestlige indvandrere, årige, niveau, kr Kontanthjælp Folkepension Par Anm.: Den udbetalte folkepension dækker over grundbeløb, pensionstillæg, personlige tillæg og supplerende pensionsydelse ( ældrecheck ). Tallene er omregnet til 2012-niveau ved satsreguleringsprocenten. Indtil 2011 var flygtninge 1 undtaget fra reglerne om optjeningskrav, og modtog som udgangspunkt den samme folkepension som danskere. Denne undtagelse blev tidligere begrundet med, at flygtninge, i modsætning til danskere og andre indvandrere (særligt indvandrere fra vestlige lande), næppe kan forventes at have opbygget egen pensionsopsparing i deres hjemland, der kan supplere folkepensionen/brøkpensionen. I 2011 blev det imidlertid besluttet, at flygtninge, der kommer til landet efter 1. januar 2011 og flygtninge i landet, der først når folkepensionsalderen efter 2021, ikke kan medregne bopælstid fra deres hjemland ved beregning af folkepensionens størrelse. 2 Da flygtninge som oftest stammer fra lande, må denne regelændring forventes at øge forskellen mellem danskere og disse indvandrere yderligere. Af Pensionsstyrelsen (2010) fremgår det, at det offentlige sparer 2 mio. Analyse kr. årligt på kort sigt stigende til i omegnen af 90 mio. kr. på langt sigt indvandrere har lille pensionsopsparing indvandreres lave pensionsindkomst skyldes ikke kun den mindre folkepension, men også at deres indkomst fra egen pensionsopsparing mv. er væsentligt lavere end danskernes. danskere over 65 år har samlet set udbetalt kr. (før skat) ekstra i forhold til folkepensionen, mens enlige ikke-vestlige indvandrere har kr. i tillæg til folkepension (og evt. kontanthjælp), se figur 4. Danskere og ikke-vestlige indvandrere i par får henholdsvis kr. og kr. udbetalt før skat. Den betydelige forskel mellem de to grupper skyldes i vid udstrækning, at danskeres udbetaling fra egen pensionsopsparing (arbejdsmarkedspensioner, tjenestemandspensioner osv.) er tæt på fire gange så stor som indvandrernes. Danskernes udbetalinger fra pension udgør i gennemsnit kr. mod blot kr. for de ikkevestlige indvandrere. får omtrent det samme udbetalt i boligydelse, mens der for par er en forskel på knap kr. mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere. Mange af de ikke-vestlige indvandrere, der i dag er pensionister, har været i Danmark i kortere tid, og har derudover ikke medbragt opsparing fra hjemlandet. Det er imidlertid ikke kun de ældre generationer af ikke-vestlige indvandrere, som må forventes at havne i gruppen af fattige pensionister. Unge indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande indbetaler i meget mindre grad til pension end danskere. Også når opsparingen sættes i forhold til den løbende indkomst. Så der er ikke tegn til dette mønster bliver brudt foreløbigt, se Forsikring & Pension (2012). Årsagerne til den lavere pensionsopsparing skal primært findes i, at ikke-vestlige indvandrere oftere modtagere overførsler, som normalt betyder, at der ikke spares op. Samtidigt vil de beskæftigede ikke-vestlige indvandrere ofte være ansat i brancher, som taxiog restaurationsbranchen, hvor pensionsordninger ikke er udbredt. En del er også selvstændige, som ofte opsparer lidt til deres alderdom. 1 Personer, der har fået opholdstilladelse efter 7 og 8 (konventionsstatus, beskyttelsesstatus eller UNHCR). 2 Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for ret til folkepension) vedtaget d. 17. december

5 Analyse Figur 4 Pensionsindkomst udover folkepension (og kontanthjælp), årige, niveau, kr Øvrige Boligydelse mv. Kapitalindkomst Erhvervsindkomst Arb. pension mv Danskere Danskere Par Anm.: Arbejdsmarkedspension mv. er udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner, private pensioner, ATP og tjenestemandspension. af befolkning. Brøkpension og lille opsparing kan føre til fald i forsørgelsesgrundlaget Familier i lavindkomstgruppen kan have vanskeligt ved at få indkomsten til at dække de faste udgifter. Dermed kan selv mindre fald i forsørgelsesgrundlaget i forbindelse med overgangen til folkepension betyde, at familier i denne gruppe har særligt vanskeligt ved at opretholde et rimeligt velstandsniveau som pensionister. Tabel 2 Pensionsindkomsten som andel af indkomsten før pensionstidspunktet (nettodækningsgrad), 2010 Nettodækningsgrad Forsørgelsesgrundlag falder Danskere indvandrere Personer i par Pct Pct Danskere indvandrere Anm.: Se boks. Tallene angiver indkomsten som 66-årig som andel af indkomsten som 63-årig. Det er den personlige disponible indkomst, der anvendes i beregningerne. Nettodækningsgrader over 200 pct. er ikke medtaget i beregninger. Kun personer, der er fuldt skattepligtige i begge år, indgår. Ved at sætte den disponible indkomst som 66-årig i forhold til den disponible indkomst som 63-årig kan man se, hvor meget forsørgelsesgrundlaget ændrer sig ved pensionstidspunktet. Dette kaldes også for nettodækningsgraden af pensionsindkomsten. Alderen på 63 og 66 år er valgt, så personen ikke fylder 65 år (og dermed når folkepensionsalderen) i løbet af de to indkomstår. Det fremgår af tabel 2, at enlige danskeres disponible indkomst ved pensionstidspunktet i gennemsnit udgør 99 pct. af indkomsten før, og forsørgelsesgrundlaget ændrer sig dermed stort set ikke. For ikke-vestlige indvandrere er nettodækningsgraden derimod 91 pct., og forsørgelsesgrundlaget falder altså i gennemsnit med 9 pct. i denne gruppe. For personer i par er faldet for både danskere og indvandrere større, men indvandrere oplever i gennemsnit, at forsørgelsesgrundlaget falder mest. Tallene dækker over, at en større andel af de ikkevestlige indvandrere oplever, at deres disponible indkomst falder, når de kommer over folkepensionsalderen, se tabel 2. Knap ¾ af de enlige indvandrere oplever således, at deres indkomstgrundlag falder, mens det er godt halvdelen af danskerne. Forskellen mellem personer i par er lidt mindre. SFI gennemførte i 2007 en større undersøgelse af pensionisternes indkomstforhold, se Jørgensen (2007). Undersøgelsen sammenlignede de

6 åriges pensionsindkomst med deres indkomst, da de var i de erhvervsaktive aldre. Beregningerne viste, at nettodækningsgraden af pensionsindkomsten for danskere i gennemsnit lå på 87 pct., mens den for indvandrere fra 3. lande udgjorde 78 pct. Tallene bekræfter altså billedet i tabel 2. Konklusion Den store gruppe af fattige pensionister blandt ikke-vestlige indvandrere kalder på et eftersyn af det danske pensionssystem. I en globaliseret verden kan der være gode argumenter for at have optjeningsprincipper i de danske velfærdsydelser. Ikke mindst i forhold til folkepension, der jo er en offentlig overførsel, man får resten af livet. Brøkpensionen har dog den sociale bagside, at den øger en, i forvejen, stor forskel i forsørgelsesgrundlaget mellem danskere og ikkevestlige indvandrere. Indførslen af brøkpension for flygtninge i 2011 vil formentlig øge denne forskel endnu mere i fremtiden. Man kan vanskeligt forvente af flygtninge, at de selv medbringer opsparing fra deres hjemland, der kan danne udgangspunkt for deres forsørgelse som pensionist. Det kan overvejes at indføre obligatoriske opsparingsordninger for personer på kanten af arbejdsmarkedet, hvor indvandrere fra ikke-vestlige lande er overrepræsenteret. De Økonomiske Råd foreslog i 2008, at 6 pct. af overførslen til kontanthjælpsmodtagere mv. blev overført til en pensionsordning efter 1/3-2/3-princippet. Ligeledes skulle beskæftigede på områder uden pensionsordninger fremover indbetale 6 pct. af lønnen efter samme princip. Litteratur Jørgensen, M. (2007), Danskernes pensionsopsparinger en deskriptiv analyse. SFI. Finansministeriet (2003), Ældres økonomiske vilkår. Finansministeriet. Finansministeriet (2004), Fordeling og Incitamenter. Finansministeriet. Forsikring & Pension (2010), Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing. Analyserapport 2010:11. Forsikring & Pension (2011), Modning af pensionssystemet. Analyserapport 2011:3. Herfra er der en kolonne Analyse Forsikring & Pension (2011), Indvandrernes indkomst som pensionerede - betydningen af pensionsindbetalinger og beskæftigelse. Analyserapport 2011:8. Sociale Ydelser (2012), Hvem, hvad og hvornår. Forsikring & Pension. Pensionsstyrelsen (2010), Udredning vedrørende flygtninges optjening af ret til dansk pension. Pensionsstyrelsen Boks. Beregningerne Beregningerne er foretaget på baggrund af en fuldtælling af befolkningen for perioden I analysen indgår alle personer mellem 65 og 80 år i 2010, der var fuldt skattepligtige i samme år. Udover de enlige over 65 år, er det kun ægtepar og samlevende, hvor begge er fyldt 65 år som er medtaget i beregningerne. Indkomstfordelingen for 55-årige og dem over 65 år: I første omgang inddeles de årige i 2010 i deciler efter deres ækvivalerede disponible indkomst (indkomst efter skat og overførsler). Indkomstdecilerne opdeler befolkningen i 10 lige store andele, hvor 1. decil angiver de 10 pct. med den laveste indkomst, mens 10. decil angiver de 10 pct. med den højeste. Dernæst findes deres placering i indkomstfordelingen blandt de 55-årige, da de selv var 55 år. Dette kræver fx indkomstdata fra 2000 for 65-årige i I beregningerne for 2010 indgår godt indvandrere fra ikke-vestlige lande, og af dem er der oplysninger for ca , da de var 55 år. Den ækvivalerede disponible indkomst er familiens samlede indkomst fordelt mellem dets medlemmer. For at tage højde for mulige stordriftsfordele er der benyttet en ækvivaleringsfaktor på 0,6, se fx Finansministeriet (2004). Ækvivaleringen gør det muligt at sammenligne forbrugsmulighederne på tværs af enlige og par. Sammenligning af udbetalt folkepension og øvrig pensionsindkomst: Den udbetalte folkepension og øvrig pensionsindkomst er ikke ækvivaleret, men derimod er det den faktiske udbetaling i 2010 til personerne, som danner udgangspunkt for sammenligningen. Sammenligningen af indkomstforholdene er her foretaget separat for par og enlige. Den udbetalte folkepension dækker både over grundbeløb, pensionstillæg og den såkaldte ældrecheck, som blev indført i Kontakt: Ledende økonom Jonas Zielke Schaarup

Indvandrernes indkomst som pensionerede

Indvandrernes indkomst som pensionerede Nadja Christine Andersen Vibeke Borchsenius Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning... 4 2. som pensionister

Læs mere

Pensionisternes økonomi

Pensionisternes økonomi Pensionisternes økonomi Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Baggrund og tidligere

Læs mere

Pædagoger og læreres pensionsopsparing

Pædagoger og læreres pensionsopsparing 9. MARTS 2015 Pædagoger og læreres pensionsopsparing AF SØS NIELSEN, ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG METTE NYRUP Resume Dette notat sammenholder pædagoger, læreres og socialpædagogers pensionsopsparing.

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Gennem det seneste årti er ældres disponible indkomster steget markant mere end andre aldersgruppers. Udviklingen forventes at fortsætte i de kommende år i takt med

Læs mere

Modtagere af boligydelse

Modtagere af boligydelse 23. APRIL 215 Modtagere af boligydelse AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG TOBIAS WENZEL ANDERSEN Sammenfatning Der er i 211 253. folkepensionister, der bor i en husstand, som modtager boligstøtte. Det svarer

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og

Læs mere

Udkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Udkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Forhøjelse af supplerende pensionsydelse og pensionstillæg til folkepensionister) 1 I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af

Læs mere

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det

Læs mere

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14.

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14. Til Pensionsstyrelsen Høring vedrørende forslag til Lov om ændring af Lov om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for folkepension), L72 29.11.10 Pensionsstyrelsen har i mail

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2015 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen November 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Skaarup Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Telefon 41 91 91 91 www. forsikringogpension.dk Side 1 1. Baggrund

Læs mere

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Version 0.8 15-08-2014 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 OVERSIGT OVER REGLER FOR PENSIONSBEREGNINGEN... 4 Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2014-15 (2. samling) Fremsat den 3. juli 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Harmonisering af regler

Læs mere

Udredning vedrørende flygtninges optjening af ret til dansk pension

Udredning vedrørende flygtninges optjening af ret til dansk pension 1. november 2010 Udredning vedrørende flygtninges optjening af ret til dansk pension J.nr. 2010-2010710 JØP 1 Indledning Baggrunden for denne analyse vedrørende flygtninges optjening af ret til pension

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl.

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl. FOLKEPENSION Folkepensionen skal sikre ældre personer et indtægtsgrundlag, når de har forladt arbejdsmarkedet. Personer, der er født den 30. juni 1939 eller tidligere, får folkepension fra det 67. år.

Læs mere

Pension og offentlige ydelser - 2015

Pension og offentlige ydelser - 2015 Pension og offentlige ydelser - 2015 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Bemærkninger til forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for folkepension), L3

Bemærkninger til forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for folkepension), L3 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP Borgergade 10, 3.sal DK-1300 København K Tlf: 3373 5000 www.flygtning.dk 3.8.2015 Til Socialministeriet Beskæftigelsesministeriet og Ministeriet for udlændinge, integration og bolig

Læs mere

Den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. - få tilskud til en ekstra alderspension

Den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. - få tilskud til en ekstra alderspension Den Supplerende for førtidspensionister - få tilskud til en ekstra alderspension 1 Den Supplerende - en ordning der betaler sig Godt 60.000 førtidspensionister er tilmeldt den Supplerende. Det er der god

Læs mere

Enhedslistens skatteaftale med regeringen ville også øge indkomstuligheden

Enhedslistens skatteaftale med regeringen ville også øge indkomstuligheden 6. juli 2012 Enhedslistens skatteaftale med regeringen ville også øge indkomstuligheden Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan indkomstfordelingen ville blive påvirket, hvis Enhedslistens

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Socialudvalget 2014-15 L 79 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. november 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag

Læs mere

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing Jonas Zielke Skaarup Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Telefon

Læs mere

Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer

Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer d. 10.7.2013 Anne Kristine Høj Lene Kjærsgaard Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer I Dansk Økonomi, forår 2013 anvendes effektive pensionsformuer. Den effektive pensionsformue er

Læs mere

Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft

Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk Bestyrelsesmøde 17. november 2015 November 2015 Ad pkt. 2 a Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Du kan nu skifte førtidspension

Du kan nu skifte førtidspension Du kan nu skifte førtidspension Derfor kan du skifte førtidspension Du får førtidspension efter de gamle regler. I 2003 blev der indført nye regler for førtidspension. Folketinget har nu besluttet, at

Læs mere

Du kan nu skifte førtidspension

Du kan nu skifte førtidspension Du kan nu skifte førtidspension Derfor kan du skifte førtidspension Få hjælp på borger.dk Du får førtidspension efter de gamle regler. I 2003 blev der indført nye regler for førtidspension. Folketinget

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

DANMARK SOM FOREGANGSLAND ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM REGERINGEN. 2000. JANUAR

DANMARK SOM FOREGANGSLAND ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM REGERINGEN. 2000. JANUAR DANMARK SOM FOREGANGSLAND ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM REGERINGEN. 2000. JANUAR DANMARK SOM FOREGANGSLAND Et bæredygtigt pensionssystem REGERINGEN 2000 JANUAR REGERINGEN, januar 2000 Et bæredygtigt pensionssystem

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck ÆLDRE I TAL 2015 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og Ældre Sagen August 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

TILBAGETRÆKNING. III.1 Indledning

TILBAGETRÆKNING. III.1 Indledning KAPITEL III TILBAGETRÆKNING III.1 Indledning Senere tilbagetrækning betyder mere holdbar finanspolitik Betydning af pensionsformue og offentlige pensioner for tilbagetrækning Afgrænsning: Analyse af beslutning

Læs mere

Indvandrernes pensionsopsparing, deres beskæftigelse og kommunernes indsats

Indvandrernes pensionsopsparing, deres beskæftigelse og kommunernes indsats MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 28 SIDE 1 Indvandrernes pensionsopsparing, og kommunernes Jonas Zielke Schaarup Jan V. Hansen Amaliegade 1 1256 København K Telefon

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

Samspilsproblemer i pensionssystemet

Samspilsproblemer i pensionssystemet MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Peter Foxman Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Telefon 41 91 91 91 www. forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning

Læs mere

Pensions- & Investeringsspecialist Helle Oxenvad

Pensions- & Investeringsspecialist Helle Oxenvad Seniormøde i HKKF Pensions- & Investeringsspecialist Helle Oxenvad 2 Program Formuestruktur og formuerådgivning Kapitalpension Optimering af pensionstillæg Yderligere spørgsmål 3 Formuerådgivning Bolig

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Integrationsindsatsen i Danmark 2000-2010 1

Integrationsindsatsen i Danmark 2000-2010 1 5. FEBRUAR 2013 Integrationsindsatsen i Danmark 2000-2010 1 AF VIBEKE BORCHSENIUS OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Konklusion Indvandrere i Danmark er ramt af dobbelt fattigdom både i den erhvervsaktive alder

Læs mere

Redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling

Redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling Redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling Økonomi- og Erhvervsministeriet Beskæftigelsesministeriet Finansministeriet Social- og Ligestillingsministeriet September 2003 Redegørelse om kvinders pensionsmæssige

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Topindkomster i Danmark

Topindkomster i Danmark Topindkomster i Danmark Thomas Piketty har med bogen Capital in the Twenty-First Century sat fokus på udviklingen i toppen af i de vestlige lande. Bogen viser, at topindkomsterne er steget markant i USA,

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

National strategirapport om det danske pensionssystem

National strategirapport om det danske pensionssystem National strategirapport om det danske pensionssystem 2002 Socialministeriet, j. nr. 040-267 Finansministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Beskæftigelsesministeriet 13. september 2002 National strategirapport

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Konsekvensberegner. Hurtig guide

Konsekvensberegner. Hurtig guide Konsekvensberegner Hurtig guide Ekstra indtægts størrelse Ekstra indtægts størrelse - sådan gør du: Oplys, hvor meget du fremover forventer at tjene ekstra. Fx skal du skrive 5.000 kr., hvis du i dag tjener

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Beskatning af pensionsopsparing

Beskatning af pensionsopsparing Beskatning af pensionsopsparing Beskrivelse af sammensat beskatning af pensionsopsparing 19. juni 2008 Sune Enevoldsen Sabiers sep@dreammodel.dk Det Økonomiske Råds forårsrapport 2008 indeholder en analyse

Læs mere

Guld eller sølv i 3. alder. v. Karen Aagaard, socialøkonom Heden & Fjorden

Guld eller sølv i 3. alder. v. Karen Aagaard, socialøkonom Heden & Fjorden Guld eller sølv i 3. alder v. Karen Aagaard, socialøkonom Heden & Fjorden EFTERLØN Efterlønsbevis og efterlønsalder ( se folder på bordene) Krav Ret Beregning af sats 2 års-regel Skattefri præmie Pensionsmodregning

Læs mere

Skattenedslag til 64-årige i arbejde

Skattenedslag til 64-årige i arbejde Skattenedslag til 64-årige i arbejde Med den gode beskæftigelsessituation er der brug for alle på arbejdsmarkedet. Ikke mindst de erfarne kræfter blandt seniorerne. Imidlertid vælger mange seniorer at

Læs mere

Supplerende pensionsopsparing

Supplerende pensionsopsparing Supplerende pensionsopsparing Anbefalinger og gode råd til, hvordan du sammensætter din supplerende pensionsopsparing Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Penge- og Pensionspanelet og bestående af:

Læs mere

Ældres økonomiske vilkår

Ældres økonomiske vilkår Ældres økonomiske vilkår September 23 Socialministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Skatteministeriet Finansministeriet Ældres økonomiske vilkår September 23 Socialministeriet

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012

Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012 N O T A T Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012 Fokus på pension Danske Regioner ønsker at sætte fokus på temaet pension ved at formulere en pensionspolitik. Pensionsområdet er i stigende grad

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom DA s reformudspil sender mindst 5. personer ud i fattigdom DA er kommet med et reformudspil, hvor det bl.a. foreslås at nedsætte kontanthjælpen, sygedagpengene og førtidspensionen. Reformudspillet vil

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013.

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013. Nr. 10 / Juli 2013 Alderspensionen fra PensionDanmark udgør for hver ny årgang af pensionister et stadigt større beløb og dermed også en voksende andel af den samlede pensionsindkomst. Fra 2012 til 2020

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om social pension

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om social pension Til lovforslag nr. L 72 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 9. december 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2010

Boligydelse og boligsikring 2010 Boligydelse og boligsikring 2010 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Det seneste årti har der kunnet konstateres en klar tendens til, at de ældre medlemmer bliver længere i job.

Det seneste årti har der kunnet konstateres en klar tendens til, at de ældre medlemmer bliver længere i job. Nr. 7 / Januar 2013 For hver ny årgang udskyder PensionDanmarks medlemmer tilbagetrækningen på trods af dårligere beskæftigelsesmuligheder under den seneste års kraftige økonomiske opbremsning. Medlemmerne

Læs mere

06-12-2013. Danske Regioners pensionspolitik

06-12-2013. Danske Regioners pensionspolitik 06-12-2013 Danske Regioners pensionspolitik 1. Fokus på pension Pensionsområdet er i stigende grad en væsentlig del af samfundsdebatten og et nødvendigt fokusområde for fremtidens velfærdssamfund. Som

Læs mere

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 14. september 2015 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune 1. Resumé Byrådet vedtog d. 13. august 2014, at den nationale

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom

Læs mere