Mundtlig halvårsberetning, maj 2009

Transkript

1 Mundtlig halvårsberetning, maj 2009 I den forgangne weekend deltog jeg i en uddannelseskonference, som vores engelske søsterorganisation University and College Union afholdt for sine medlemmer og internationale samarbejdspartnere, herunder DM. Det konkrete resultat af konferencen var en aftale mellem en række organisationer, deriblandt DM, om en fælles kampagne for at forsvare uddannelserne mod den globale markedsgørelse. Aftalens titel er Building International Solidarity - a multilateral international agreement to defend education against global marketisation. De deltagende medlemmer fra den engelske organisation gav på mødet udtryk for overraskelse over, at deres fagforening havde et så godt internationalt netværk, men udtrykte også frustration over, at der i medlemsbaglandet var så ringe forståelse for betydningen af det internationale samarbejde. Medlemmernes fokus var på de nære forhold, såsom massive fyringstrusler på de engelske universiteter, og de havde tilsyneladende ikke blik for den internationale udviklings påvirkning af deres arbejdsforhold. En deltager foreslog derfor, at fagforeningen fremover skulle sætte internationalt arbejde på dagsordenen på hvert eneste møde i alle udvalg og kongresser for at understrege sammenhængen med fagforeningens øvrige aktiviteter. At det internationale samarbejde kan opleves som en distraktion fra det mere væsentlige og nære arbejde på den hjemlige front for bedre løn- og arbejdsforhold for medlemmerne, kan vi nok nikke genkendende til her i DM. Men at udviklingen i Danmark er en del af en international tendens, som påvirker såvel uddannelsessystem som arbejdsmarkedsforhold, bliver stadig mere åbenlys. Derfor er det internationale område i DM da også blevet opprioriteret gennem de senere år. Det må erkendes, at det fortsat er uddannelses- og forskningsområdet, der fylder mest i DM s internationale arbejde. Det er der både historiske og aktuelle gode grunde til. Det er på uddannelsesområdet, DM gennem mange år har haft det tætteste samarbejde med udenlandske organisationer, har flest gensidige gæstemedlemskabsaftaler og er mest centralt placeret. Men det er også her globale tendenser med stadig mere aggressiv konkurrence, markedsgørelse, privatiseringer og underminering af traditionelle velfærdsværdier slår hurtigst og stærkest igennem, og en fælles indsats af fagforeninger på tværs af landegrænser er tvingende nødvendig. MEN det internationale arbejde på det administrative område og i forhold til det private arbejdsmarked bliver også mere og mere nødvendigt. Den internationale finanskrise kan tjene som eksempel på det gamle ord om, at når USA får influenza, nyser Europa, og altså også os her i Danmark, hvor vi mærker det i form af pres på lønninger og krav om at tilsidesætte overenskomstaftaler og aftalte lønstigninger. DM har i pressen og i AC advaret stærkt mod at acceptere lønnedgang for at holde på job. I forbindelse med vores engagement i Eurocadres Mobilnet har DM deltaget i et seminar om Fair mobility mellem de europæiske lande. Et hovedformål for samarbejdet er at sikre, at nationale aftaler ikke undermineres, og at udlændinge ikke tilbydes dårligere vilkår end de lokale arbejdstagere. I Eurocadres er der ikke enighed om skarpt der skal kæmpes mod forskelsbehandlingen, idet nogle landes fagforeningsrepræsentanter vurderer, at forskellene vil udviskes med tiden - så at sige af sig selv. DM s synspunkt er, at det må være en topprioritet for fagforeningerne, at gældende aftaler og overenskomster skal overholdes, uanset hvem der ansættes. Et andet oplagt emne for internationalt samarbejde mellem berørte fagforeninger er EU-direktiver. I december 2008 stemte Europaparlamentet om en revision af arbejdstidsdirektivet - et forslag, der 1

2 ville forringe fagforeningernes muligheder for at sætte grænser for arbejdstiden. Forslaget faldt heldigvis efter intensivt lobbyarbejde fra de europæiske fagforeninger. På andre områder kan direktiver fra EU bruges som løftestang for forbedringer af forholdene i Danmark. Det er således tre direktiver, der har til formål at forbedre og regulere forhold for ikke -fastansatte medarbejdere. Det er direktiver, der forbyder diskrimination af deltidsansatte og vikarer, samt direktivet om forbud mod gentagne tidsbegrænsede ansættelser. Det er dog ikke altid lige let at få den danske regering til at implementere direktiverne i den ånd, som de er tænkt. Med direktivet om forbud mod diskrimination af deltidsansatte, som blev til dansk lov i 2001, mente vi således at have fået et vægtigt redskab til forbedring af vores timelæreres vilkår, både eksterne lektorer og undervisningsassistenter. Men efter 5 års voldgiftssag og ½ million fattigere måtte DM i 2007 erkende, at såvel finansministerium som 3 højesteretsdommere havde en helt anden opfattelse af eksterne lektorers arbejdsvilkår end DM og AC. Med en argumentation om, at det aldrig har været meningen, at eksterne lektorer skulle kunne leve af deres job på universitetet, afviste man DM s krav om pension. Diskriminationen er derfor fortsat, men hverken timelærerne selv, eller DM, har opgivet kampen. Dels forhandler vi netop i denne tid om en fornyelse af aftalen om eksterne lektorer, som betyder, at de kan ansættes tidsubegrænset - hvilket i øvrigt har været aftalt med Videnskabsministeriet siden januar 2007 i den seneste stillingsstruktur. DM kræver herudover, at de eksterne lektorer får betaling for mødedeltagelse og overenskomstmæssige opsigelsesvarsler. Endelig har vi med Personalestyrelsen aftalt en fælles arbejdsgruppe, der skal forberede forbedringer for eksterne lektorer og undervisningsassistenter ved OK11. Målet er overenskomstdækning med samme forholdsmæssige rettigheder som fuldtidsansatte. Og det vil blandt andet sige pensionsdækning. Det er en rigtig sej og tålmodighedskrævende omgang at forhandle med Personalestyrelsen, endsige blot at få aftalt møder. Det er dog mit håb, at det pres, som timelærerforeningen i Aarhus, DM s klub 7 og D-VIP-klubben på KU har lagt gennem de seneste par år i medierne og i forhold til politikere vil hjælpe os med at få en rimelig overenskomstdækning i stand. Senest har det ført til forespørgsler fra en EU parlamentariker og forestående henvendelse fra kommissionen til den danske regering. DM bliver løbende orienteret om og rådspurgt om de aktiviteter af forskellig art, som timelærergrupperne planlægger. Der er således tale om en art indirekte arbejdsdeling, hvor DM nødvendigvis må bruge de aftaleretslige kanaler, mens timelærergrupperingerne inden og uden for DM skaber opmærksomhed og offentligt pres gennem mere spektakulære aktioner. Den internationale finanskrise er et tydeligt eksempel på, at vi konstant skal være opmærksomme på internationale tendenser og forberede os bedst muligt på konsekvenserne for vores medlemmer. Da krisen for alvor satte ind i efteråret 2008, og forudsigelser om masseledighed blev dagligt nyhedsstof, var automatreaktionen i brede kredse, at det nok engang ville være magistre, der kom til at stå forrest og tættest i ledighedskøen. DM s hovedbestyrelse har løbende fulgt udviklingen i ledigheden nøje og vedtaget et forslag til offentlige investeringer inden for de områder, hvor DM ere typisk er beskæftiget. Det gælder for eksempel uddannelse, privat og offentlig forskning, miljøforvaltninger og kulturinstitutioner områder, som har været udsat for ændringer og nedskæringer, som gør en opretning både nødvendig og nærliggende. Målgruppen for forslagene er, udover offentligheden bredt, de politiske ordførere. Notatet skal således primært anvendes til lobbyarbejde, men danner ligeledes udgangspunkt for samarbejde med MA om bekæmpelse af ledigheden for vores fælles medlemmer. Med formanden for DM Privat som ny formand for MA er der skabt gode muligheder for et konstruktivt samarbejde mellem DM og MA. 2

3 Ledigheden for akademikere er da også begyndt at sige, og det er som forventeligt især gået hårdest ud over dimittenderne, der nu må vente længere på at komme i arbejde. Men det er indtil videre til manges overraskelse - ikke magistrenes ledighedstal, der stiger. De seneste ledighedstal fra Akademikernes Centralorganisation viser en stor stigning i dimittendledigheden i forhold til samme måned sidste år for blandt andet ingeniører og økonomer, mens der rent faktisk er et fald for magistrene i samme periode. Det gælder for såvel humanisterne som cand.scient erne, at de tilsyneladende formår at holde fast i og endda forbedre den gode udvikling på jobmarkedet, som har været gældende de seneste år. DM har heller ikke registreret flere afskedigelser end normalt, hverken blandt vores privatansatte eller offentligt ansatte medlemmer. Vores allerseneste tal viser dog, at væksten i fuldtidsansatte er gået i stå, så vi må nok forberede os på, at de senere års positive beskæftigelsesmæssige udvikling for vores medlemmer afløses af højere ledighedstal. DM skal derfor intensivere kampagnen for offentlige investeringer, der understøtter Danmark som et vidensamfund. Foreløbig kan vi dog godt tillade os at glæde os over, at fordommene mod magistre, og i denne sammenhæng især humanister, efterhånden må være gjort til skamme. Fordommene burde allerede være aflivet med den store humanistundersøgelse fra 2007, som blev til i et samarbejde mellem AC, de humanistiske fakulteter og DM. Den viste, at langt de fleste humanistiske kandidater får job, der står i direkte relation til deres uddannelse, og at flertallet bliver ansat i private virksomheder. Men at myter og fordomme trives i bedste velgående, viser den seneste tids universitetspolitiske debat. Helge Sander har således foreslået, at flere studerende skal lade sig nøje med en bachelorgrad. Og at det især er de humaniorastuderende, der opfordres til at tage en halv uddannelse, er kommet tydeligt frem i den debat, der er fulgt i kølvandet på ministerens nye vision. At de strukturelle ændringer på det danske arbejdsmarked får mange traditionelle job i produktionsvirksomhederne til at forsvinde ud i evig glemsel, mens humanistiske kompetencer og forskningsbaseret viden bliver et afgørende element i skabelsen af nye danske arbejdspladser, har besynderligt nok endnu ikke aflivet myten om, at en humanistisk kandidatuddannelse fører lige lukt ud i arbejdsløshed. Samtidig viser en ny undersøgelse fra Center for Forskningsanalyse, at forståelsen for nødvendigheden af humanistisk forskning blandt politikere og i befolkningen som helhed er meget ringe. Det kan der være mange grunde til, men en af dem er ganske givet, at den argumentation for nødvendigheden af at prioritere forskningen, som er blevet ført gennem de senere år, så entydigt har hvilet på den økonomiske nytteværdi for produktionsvirksomhederne; med andre ord: på den lige vej fra forskning til faktura. Og den almindelige forestilling om humaniora passer ikke lige ind i det koncept. Pr 1. august træder det nye enstrengede beskæftigelsessystem i kraft. Det bliver fremover kommunernes jobcentre, der får ansvaret for at ledige kommer i arbejde. AC har arbejdet for at bevare det særlige akademikerspor, der blandt andet indebærer udlicitering til Anden Aktør. DM kan dele bekymringen for, om kommunegrænserne vil komme til at sætte uhensigtsmæssige barrierer op. Det akademiske arbejdsmarked er ikke afgrænset af kommunale skillelinier. Men DM 3

4 deler ikke begejstringen for Anden Aktør og ønsker størst mulig valgfrihed for den ledige, det vil sige også valgfrihed mellem Anden Aktør og jobcenteret. Med udsigten til større ledighed bliver DM s overvågning af beskæftigelsesindsatsen en stadig mere vigtig politisk og sekretariatsmæssig opgave, og der er da også sikret flere sekretariatsressourcer til området og en bedre politisk koordinering mellem indsatsen i beskæftigelsesrådene og i AC s organer. Det er også besluttet at genoplive møderne i magisterfamilien for DM s, MA s og GL s repræsentanter i de lokale og regionale beskæftigelsesråd, med oplæg om aktuelle arbejdsmarkedspolitiske udviklinger, gensidig erfaringsudveksling, forslag til opgavevaretagelsen i beskæftigelsesrådene og fælles påvirkning af AC s beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitik på dagsordenen. Første heldagsmøde finder sted efter sommerferien. DM er vært for møderne. P å HB-seminaret i maj 2008 besluttedes det, at DM i 2009 og 2010 skulle have 2 særlige indsatsområder, som der afsættes særlige personalemæssige og økonomiske ressourcer til. Ligestilling som det ene område er en fortsættelse fra forrige år, men nu med særlig fokus på ligelønsproblematikken. Det har givet tydelig genlyd i medierne og givet god respons blandt medlemmerne, at DM går forrest i kampen for ligestilling.i april afholdt DM en konference om kvinder i forskning, hvor også Venstres forskningsordfører erkendte behovet for mere aktiv handling fra såvel universiteternes som politikernes side, hvis det skal lykkes at få alle talenter i spil - også de kvindelige. Jo længere man kommer mod toppen af karrierestigen for forskere, des sjældnere bliver kvinderne, selv om de er i flertal på kandidatniveauet. Og de nyeste forskningsrapporter viser, at der stort set ikke er sket forbedringer de sidste år. I juni kommer så en DM høring om et uafhængigt ligestillingsorgan, som EU s ligestillingsdirektiv forpligter medlemslandende til at have. På baggrund af vores konference stillede SF et 20 spørgsmål til videnskabsministeren om ministerens holdning til Malou Aamunds udmelding om kvoter. Ministeren melder dog hus forbi, men der er blevet skubbet til ministeren af en af hans egne fæller, hvilket er positivt. Et vigtigt element i kampen for ligeløn er uddannelsen af vores tillidsrepræsentanter. I den forbindelse er der uddannet et antal ligestillingsambassadører, og der er udarbejdet en lille film, som tillidsrepræsentanterne kan bruge til inspiration, og som kan indgå i uddannelsen. Resultatet af ligestillingsarbejdet har indtil nu primært været en stor synlighed for DM i medierne på området, mens vi må erkende, at det egentlige mål: at DM bliver den bedste ligelønsforhandler, og opnåelse af ligeløn - eller i det mindste mindskelse af løngabet - endnu ikke er nået, men med de redskaber, som tillidsrepræsentanterne får i hænderne gennem det nye tiltag i TR-uddannelsen, er der langt bedre muligheder for at komme derhen. På det nye indsatsområde, medarbejderindflydelse og indflydelse på eget arbejde, er mange aktiviteter stadig i planlægningsfasen. Der er nu igangsat en kvalitativ og en kvantitativ undersøgelse af tillidsrepræsentanternes viden om og oplevelse af mulighederne for indflydelse gennem både formelle og uformelle strukturer. Tillidsrepræsentanter på et antal repræsentative offentlige og private arbejdspladser er udvalgt til interview. Resultater og materiale fra interviewene og spørgeskemaundersøgelsen vil blive refereret i såvel Fagligt Nyhedsbrev som Magisterbladet, og de vil danne baggrund for en samling best practice til inspiration for andre tillidsrepræsentanter. Samtidig skal undersøgelserne danne grundlag for krav om revision af samarbejdsbestemmelserne ved OK2011 og forbedrede bestemmelser i lovgivningen. 4

5 Et delelement af indsatsområdet er DM s indsats for at få universitetsloven fra 2003 ikke blot evalueret, men revideret. DM har sammen med Danske Studerendes Fællesråd udarbejdet et forslag til ny lov for universiteter, som vil blive præsenteret og debatteret på en konference her i DM den 11. juni. DM har derudover hyret en uafhængig britisk konsulent til at analysere den danske lov og sammenligne danske universitetslæreres muligheder for indflydelse med forhold og muligheder for ansatte på universiteter i Storbritannien og Canada. Resultatet vil blive fremlagt på konferencen, ligesom den britiske forsker, der for to år siden påviste, at Danmark indtager en lidet flatterende tredjesidste plads i Europa, når det gælder akademisk frihed, vil præsentere sin nyeste forskning om vilkårene for akademisk frihed. Resultaterne fra konferencen vil blive sendt til det internationale evalueringspanel og indgå i det omfangsrige materiale, der skal danne grundlag for panelets anbefalinger til ministeriet. DM har arbejdet aktivt på at formidle vores medlemmers oplevelser af de forringede vilkår for forskningsfrihed og medarbejderindflydelse til forskningsordførerne, ikke mindst den socialdemokratiske ordfører, idet socialdemokraterne var med i det flertal, der vedtog den nuværende lov, og de er derfor afgørende for, om loven rent faktisk bliver revideret. Og både Magisterbladet og Forskerforum har gennem undersøgelser påvist, at utilfredsheden med forholdene er udbredt. Blandt de akademiske organisationer er det kun DM, der helhjertet arbejder for en reel revision af universitetsloven med større indflydelse på ansættelse af ledere og lovfæstet ret, tid og ressourcer til at benytte sig af forskningsfriheden. AC, som var fortaler for 2003 loven, er af Videnskabsministeriet udpeget som en af de interessenter, det internationale evalueringspanel skal konsultere, og der er i AC s sekretariat lagt betydelige ressourcer i at påvirke panelet. AC s udgangspunkt er dog et ganske andet end DM s, idet flertallet i bestyrelsen og AC s sekretariat fastholder, at et system med ansatte, stærke og effektive ledere er bedre end den kollegiale styreform. Det lykkedes dog at få DM s formand med i AC s delegation til møde med panelet, og den svenske formand for panelet accepterede DM s formand som repræsentant for universitetslærerne og noterede sig DM s synspunkter på 2003 lovens uhensigtsmæssigheder og manglende beskyttelse af den individuelle forskningsfrihed. I marts afløste tidligere formand for Yngre Læger Erik Jylling Sine Sunesen som formand for AC på et tidspunkt, hvor hovedorganisationen er midt i fastlæggelsen af en ny platform for AC s politiske arbejde. Det er en meget flydende situation, hvor den største organisation IDA er udtrådt med et tab i kontingentindtægter for AC på ca. 5 millioner ud af samlede indtægter på ca. 30 millioner. Samtidig har civiløkonomerne i C3 truet med udmeldelse,medmindre de kan få opfyldt deres krav om større synlighed, bedre resultater og større fokus og prioritering af privatområdet samt ikke mindst mere for kontingentindbetalingerne i form af en ny kontingentstruktur. Det er planen, at et nyt sæt vedtægter for AC skal besluttes på repræsentantskabsmødet i oktober Her er både formandspost, varetagelsen af det private område og en ny kontingentnøgle i spil, en vanskelig situation for en helt ny formand, som har været væk fra AC-arbejdet siden DM s krav i forhandlingerne om nye vedtægter og kontingentstruktur er blandt andet større indflydelse på især universitets- og forskningsområdet i AC og en næstformandspost. Drøftelserne kommer til at foregå både i sekretariatschefsregi og på politisk niveau i de kommende2-3 måneder. Som led i sonderingerne kommer AC s formand og direktør til møde med DM s HB i juni. IDA s udtræden af AC har givet store bekymringer blandt mange af DM s medlemmer om det fortsatte samarbejde i klubberne på især det private område, men også på det offentlige, selv om overenskomstaftalerne fortsat omfatter IDA. Efter mange og seje forhandlinger er der nu aftalt spilleregler i form af en fritvalgs- og samarbejdsaftale mellem IDA og DM, og det har 5

6 banet vejen for en endelig aftale om klubsamrbejde mellem AC-organisationerne og IDA på det private område. Et led i samarbejdsaftalen mellem DM og IDA er halvårlige møder om samarbejdet på formands- og direktørniveau. IDAs formand har inviteret til det første møde i næste måned. Arbejdet med at fastlægge en skarpere profil for DM, eller måske snarere med at kommunikere vores værdier og profil på en klarere og mere direkte måde i alle vores tilbud og aktiviteter, såvel som i vores presse- og nyhedsarbejde, skal ses i sammenhæng med den ustabile situation i ACsamarbejdet. Konkurrencen om medlemmerne er intens, og DM s aktuelle og potentielle medlemmer er mål for mange konkurrerende AC-organisationers hverveaktiviteter på grund af vores mangfoldighed, der betyder at vi grænser op til og endda overlapper medlemsgrupper i de andre akademiske organisationer. Den mangfoldighed, der samtidig er vores største aktiv, fordi DM s medlemmer er de førende eksperter på store vidensområder. Opgaven går derfor ud på både at indgå fornuftige samarbejder og alliancer med såvel store som små organisationer og samtidig tegne et skarpere billede af det, der særligt kendetegner DM. På HB-seminaret i næste uge er arbejdet med forskellige scenarier og profileringsaktiviteter hovedprogrampunkt sammen med en drøftelse af AC-samarbejdet og DM s krav til nye vedtægter og kontingentstruktur for AC. Det er min vurdering, at de kommende måneder kan blive meget afgørende for AC s fortsatte beståen som hovedorganisation for de akademiske fagforeninger og DM s placering i AClandskabet. Jeg vil derfor opfordre alle til at følge nøje med i udviklingen og aktivt involvere sig via sektorer og landsklubber i fastlæggelsen af DM s politik i forhold til de øvrige akademiske fagforeninger. 6