Pr november Erhvervs- og Vækstministeriet Slotholmsgade København og

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pr. e-mail. 27. november 2013. Erhvervs- og Vækstministeriet Slotholmsgade 12 1216 København (jth@evm.dk, sdt@evm.dk og cke@evm."

Transkript

1 Pr november 2013 Erhvervs- og Vækstministeriet Slotholmsgade København og Høring over udkast til forslag til ændring af lov om realkreditobligationer og realkreditlån og lov om finansiel virksomhed (regulering af refinansieringsrisiko) Realkreditrådet og Realkreditforeningen har den 13. november 2013 modtaget udkast lovforslag om regulering af refinansieringsrisiko, som I beder om vores bemærkninger til. Til den foreslåede løsning til håndtering af refinansieringsrisiko er knyttet en høj grad af kompleksitet. Vi har i høringsperioden haft en positiv dialog med jer om forslaget. Vi har derfor ikke fundet behov for at gå ind i en dybere teknisk kommentering af udkastet. Vi har nedenstående kommentarer til de mest centrale punkter i lovudkastet. Kommentarerne er også uddybet og suppleret i bilaget. Vores kommentarer til centrale punkter er: Vi finder det positivt, at erhvervs- og vækstministeren har taget initiativ til at håndtere refinansieringsrisikoen knyttet til lån finansieret med obligationer med kortere løbetid end lånet. Forslaget forsøger at afklare forholdene for låntager, investorer og realkreditinstitutter, hvis der skulle opstå en situation, hvor et realkreditinstitut ikke kan gennemføre refinansieringen af udløbne obligationer på markedsvilkår. Den finansielle krise har vist, at centralbankerne og myndighederne mere generelt kan komme i en situation, hvor intervention for at sikre finansiel stabilitet i form af fx lender of last resort eller market maker of last resort - i valget mellem flere onder er det mindste onde. Forslaget udelukker ikke sådanne tiltag i en eventuel fremtidig krise, men specificerer en alternativ vej gennem en ekstrem krise. Det reducerer risikoen og fremmer muligheden for at vurdere, om der er bedre løsninger i forløbet op til en konkret situation.

2 Med lovforslaget etableres et kriseberedskab. Det må være målet, at kriseberedskabet ikke kommer i anvendelse. Dels indebærer kriseberedskabet ved en fejlet refinansiering, at låntagere i en periode må betale meget høje renter. Dels er det naturligvis generelt ikke ønskeligt, at realkreditinstitutterne ikke kan udstede obligationer på markedsvilkår. Det er derfor vigtigt, at der ikke konstrueres en model, hvor investorerne får incitamenter til at ville frasælge obligationer ramt af en almindelig rentestigning i stort omfang. Ellers risikerer man, at få en forstærkende effekt, der leder til aktivering af kriseberedskabet. Ligeledes er det vigtigt, at bemærke, at der ikke er tale om en rentesikring for låntagere, som har valgt lån, der skal refinansieres eller har variabel rente. Opfyldelse af formålet med forslaget forudsætter, at minimum fire forhold falder på plads: 1. At de danske myndigheder får bekræftet fra ratinginstitutter, at modellen løser aktuelle problemstillinger. Vi har noteret, at S&P den 19. november 2013 har udtalt, at forslaget (indtil det i indhold er endeligt) ikke har nogen umiddelbar betydning for rating af danske banker og deres covered bond ratings. Dog uden at give nogen præcise eller endelige tilkendegivelser. Fitch har endvidere den 27. november 2013 udtalt, at forslaget kan imødegå refinansieringsrisici, men at Fitch s vurdering af kreditforholdene afhænger af, i hvilket omfang der sker adressering af de spørgsmål, som den nye lov rejser, herunder den juridiske definition af den endelige løbetid på obligationerne. Vi har fuld forståelse for, at det kan være svært at få en forhåndsgodkendelse fra ratingbureauerne. Der ligger imidlertid en national opgave i at sikre, at dette kommer på plads før lovforslaget vedtages. Det er en opgave, som vi gerne vil bidrage til at løse, men hvor de danske myndigheder nødvendigvis må spille en hovedrolle og bidrage med den autoritet og det mandat på landets vegne, som det ifølge sagens natur kun er myndighederne, der besidder. 2. At de danske myndigheder, når tiden oprinder, får godkendt modellen i relation til de kommende EU standarder, både LCR og NSFR. Det vurderes for afgørende for efterspørgslen af obligationerne, at disse kan medregnes som ekstremt likvide aktiver i fremtidig LCR lovgivning og meget vigtigt for NSFR, at refinansieringsrisikoen anses som adresseret. Selv om implementeringen først sker senere er det sektorens indtryk, at analyser og forhandlinger i relation til denne er godt i gang. 3. Det skal også fra myndighedsside sikres, at afsætningen af de nye obligationer ikke forhindres af anden lovgivning, herunder kapitalbelastnings- og placeringsregler for investorerne, ligesom det skal sikres, at lovforslaget ikke får EBA til 2

3 at ændre holdning til danske realkreditobligationer i EBA s tekniske standarder fx hvis lovforslaget har betydning for deres accept af markedshistorik etc. Obligationer omfattet af lovforslaget ejes i stort omfang af danske finansielle institutioner. Det er af afgørende betydning at disse institutioner fortsat ønsker og har mulighed for at investere i de nye obligationer med rentetrigger. I den forbindelse skal det sikres, at investorernes rating ikke negativt berøres af investering i de nye obligationer. 4. At låntager ikke aktivt skal tiltræde en aftale om anvendelse af de nye obligationer, hvori de nye vilkår fremgår. Forslaget bidrager således positivt til den finansielle stabilitet i den situation, hvor det står klart, at et realkreditinstitut ikke kan gennemføre en refinansiering. Til gengæld er den samlede effekt af rentetriggeren mere usikker, da den øger kompleksiteten for investorerne uden, at give låntagerne en effektiv beskyttelse mod rentestigninger. Overordnet mener vi, at en model uden rentetrigger er en umiddelbart bedre løsning. Den er mindre kompleks bl.a. for investorerne og giver ingen falsk tryghed om rentesikring hos låntagerne. Endvidere adresseres refinansieringsrisikoen uden at ændre fundamentalt på realkreditmodellen, da en fejlet refinansiering udløser en ordinær 1-årig løbetidsforlængelse i stedet for at udløse en default og potentielt successiv løbetidsforlængelse. En sådan løsning vil medvirke til at bevare den transparente og simple realkreditmodel samt bidrage til finansiel stabilitet i scenariet, hvor refinansieringerne ikke kan gennemføres fuldt ud. Hvis det politiske ønske om at begrænse ydelsesrisikoen ikke kan adresseres direkte overfor låntager eller fx ved en tilsynsdiamant, men skal ske gennem en rentetrigger lægger vi vægt på, at der ikke indføres en rentetrigger for lån finansieret med variabelt forrentede obligationer, da det vil ramme allerede gennemførte initiativer til at adressere refinansieringsrisikoen. H Hvis rentetriggeren på trods af ovennævnte fastholdes, vil det for både låntager og investor være forbundet med betydelig kompleksitet, hvis der anvendes en rentetrigger på lån, hvor der sker refinansiering hvert tredje år eller sjældnere. Vi finder det derfor nødvendigt alene at se på en løsning, som kun omfatter lån med hyppig rentetilpasning. Vi vil i den situation foretrække, at en rentetrigger alene gælder for F1 og F2-lån (eller for obligationer med løbetid på højst 2 år). Friholdes længere lån, herunder F3-lån fra en rentetrigger, vil obligationerne bag dette lån muligvis blive prissat således, at de bliver mere attraktive for låntager. Det kan bidrage til at flytte låntagere med især F1 og F2-lån til lån med længere rentebinding. En friholdelse af obligationer med en løbetid på 3 år og derover vil endvidere understøtte 3

4 sektorens igangværende initiativer på lånesiden med henblik på at få fundingen længere ud på rentekurven, herunder udbud af cita/ciborbaserede lån initialt baseret på 3-årige obligationer, hvor den løbende refinansiering kan ske i løbetider op til 10 år. Endelig savner vi en begrundelse for at lade realkreditlån finansieret med variabelt forrentede obligationer være omfattet af en rentetrigger sammenholdt med variabelt forrentede pengeinstitutlån, som også følger fx cita-renten. Alene at lade lån med rentefixing i realkreditsektoren være omfattet er tvivlsomt ud fra et ønske om level playing field samt ønsket om at sikre handlemulighed med fastkurspolitikken. Kun en beskeden del af variabelt forrentede lån i samfundet er ydet af realkreditsektoren, ligesom mange erhvervskunder kan have swappet deres fastrentelån i realkredit til variabel rente i en bank. Fastholdes rentetriggeren foreslår vi for at sikre størst mulig klarhed i de nye regler, at der med en større grad af tydelighed sondres mellem rentetriggeren og det forhold, at der ikke er mulighed for at gennemføre en refinansiering. En fejlet refinansiering eller rentetrigger kan også ramme solvente institutter, hvorfor det er vigtigt, at reguleringen ikke udformes som om, at instituttet er insolvent, eller bliver tvunget til at opføre sig på en måde overfor kreditorer, som kan ligne en default. Klarheden omkring de nye regler er vigtig for låntagerne, men også for investorerne for at understøtte et fortsat velfungerende og likvidt marked for danske realkreditobligationer. I forhold til fælles funding skal det sikres, at mindre pengeinstitutter uden reel adgang til selv at udstede SDO fra eget register fortsat kan benytte et realkreditinstituts kapitalcentre, som det var intentionen og beskrevet i lovbemærkningerne til SDO-loven fra Også her bør der være level playing field baseret på samme vilkår, uanset om der udstedes ud af et penge- eller realkreditinstitut. Vi er tilfredse med, at ministeren har oplyst, at ikrafttrædelsen udskydes til 1. april Med en tidligere ikrafttrædelse ville det blive vanskeligt at sikre, at løsningen får den rette juridiske og tekniske udformning. Det bør også være samtidighed i en løsning til håndtering af refinansieringsrisiko og tiltag i form af en tilsynsdiamant, som myndighederne har varslet vil komme. Det skal sikres, at markedet, ratingbureauer m.fl. en klar forståelse af den danske realkreditmodel, herunder de nye regler. I rådgivningsmæssig sammenhæng kan der heller ikke gives en konsistent rådgivning, så længe der ikke er klarhed over de samlede nye tiltag. Vi ser gerne, at ministeren tager initiativ til at skabe større gennemsigtighed om omkostningerne ved boliglån i penge- og realkreditinstitutter med henblik på at styrke konkurrencen og gøre det nemmere for forbrugerne at finde det mest fordelagtige boliglån. 4

5 Vi stiller spørgsmål ved, om kravet om løbetidsforlængelse af JCB er, jf. 15a er hensigtsmæssigt, hvis instituttet er solvent. I konkurs eller rekonstruktionsfasen ser vi gerne, at der overvejes en model, hvor kurator kunne prøve først at udstede refinansieringsobligationer (hvor solvensprocenten ikke ligger for meget under tilsynets krav) og hvis det ikke lykkedes, så kunne kurator omdanne disse til 30 årig konverterbar obligation med fast rente. Vi skal understrege, at det er afgørende, at institutterne med tiltaget til håndtering af refinansieringsrisikoen ikke bliver frataget muligheden for at anvende prisdifferentiering som et styringsværktøj. Uagtet lovforslaget bærer realkreditinstitutterne et stort ansvar for at nedbringe omfanget af lån, der skal refinansieres, og til det formål er prisdifferentiering et vigtigt værktøj. Vi har noteret, at Nationalbanken også støtter op herom i deres høringssvar over lovudkastet. Det er vigtigt for realkreditsektoren, at vilkårene for banker, der finansierer lån via udstedelser af egne SDO er og på den anden side banker, der finansierer lån via en fælles fundingstruktur i et realkreditinstitut, eller realkreditinstitutter, der finansierer lån ved udstedelse af SDRO er, SDO er eller RO er, er ensartede. Det er centralt, at lovforslaget ikke fremmer forretningsmodeller, som ikke kan modstå stress scenarier og/eller skaber risikoforskydninger i den finansielle sektor og medfører nye systemiske risici. Det foreslås derfor, at ministeriet - med inddragelse af den finansielle sektorer - igangsætter et arbejde, der sikrer, at forskellene i bestemmelserne i loven om udstedelse af særligt dækkede obligationer fra henholdsvis en bankbalance og en realkreditbalance ikke skaber ulige konkurrencevilkår i den finansielle sektor, samt at der ikke opstår nye systemiske risici i den finansielle sektor. Arbejdet bør afsluttes inden udgangen af Herudover bør der igen tre år efter lovens vedtagelse gennemføres en analyse af konsekvenserne af loven. I begge tilfælde vil arbejdet vedrøre nye lån og ikke lån, der var ydet før lovens vedtagelse. Endelig er det vigtigt, at lovændringen er transparent og forståelig for både låntager, udsteder og investor, således at funktionaliteten, stabiliteten og styrken i det danske realkreditmarked bevares. Der er en betydelig operationel risiko involveret i overgangen til det nye system. Vi vil derfor foreslå, at der nedsættes arbejdsgrupper med repræsentanter fra både myndigheder og sektoren, der gennemgår, hvordan loven er tiltænkt at fungere i relation til både de forskellige obligationstyper og de forskellige lånetyper. 5

6 ********** Vi imødeser en indarbejdelse af vores bemærkninger i lovudkastet, inden forslaget bliver fremsat i Folketinget. Vi uddyber også gerne vores bemærkninger på et møde. Med venlig hilsen Ane Arnth Jensen Realkreditrådet Karsten Beltoft Realkreditforeningen 6

7 Bilag I bilaget er uddybninger til vores centrale kommentarer og supplerende kommentarer. Anvendelsesområde for rentetrigger mv. Model uden rentetrigger Vi har forstået, at der er et politisk ønske om at begrænse låntagers ydelsesrisiko. En model med en rentetrigger på de udstedte SDO/SDRO/RO er imidlertid ikke en god løsning af følgende grunde: o Den store mængde af indlåns- og seniorgældsfinansierede variabelt forrentede pengeinstitutudlån omfattes ikke dvs. ydelsesrisikoen på disse lån begrænses ikke, og der er ikke level playing field. o En række andre kunder omfattes heller ikke fx. kunder, der (a) swapper fastrenteprodukter, (b) finansieres med erhvervsobligationer, (c) har udenlandsk bank. o Det bliver mindre attraktivt at udstede variabelt forrentede CITA-obligationer og dermed rammes de initiativer, som nogle institutter allerede har igangsat for at nedbringe refinansieringsrisikoen o Kompleksiteten forøges for låntager, investor og udsteder. Det gælder særligt for de låntyper, hvor ydelsesrisikoen begrænses gennem lån, hvor rentetilpasningen er spredt jævnt ud over hele lånets løbetid med lige store årlige rentetilpasningsandele (såkaldte P-lån) og lån med længere fastrenteperioder (fx F2/F3-F10). Det kan ikke være hensigten. Ingen rentetrigger på variabelt forrentede obligationer Hvis det fastholdes i lovforslaget, at der skal være en rentetrigger, ser vi store problemer med en rentetrigger på variabelt forrentede obligationer. Det er begrundet i følgende: 1. Renterne på variabelt forrentede obligationer er kortere end renterne på tilpasningslån (F1-F10). Der anvendes pt. ned til 3 måneders renter. Volatiliteten er større ved disse korte renter, hvilket alt andet lige øger risikoen for, at rentetriggeren bliver ramt (se graf). 7

8 2. Forslaget må forventes at ramme kursdannelsen på variabelt forrentede obligationer hårdere end kursdannelsen på korte, fastforrentede obligationer, der finansierer rentetilpasningslån på grund af obligationernes længere løbetid. Dermed opstår en risiko for, at lån baseret på variabelt forrentede obligationer ikke længere kan konkurrere med rentetilpasningslån, der refinansieres hvert år, hvormed omfanget af refinansieringer vil stige stik imod intentionerne med lovforslaget 3. Netop for at begrænse refinansieringsrisikoen har flere realkreditinstitutter introduceret lån baseret på variabelt forrentede obligationer. Der er risiko for, at disse initiativer undermineres med forslaget 4. Forslaget vil endvidere gøre det vanskeligt at anvende cita som referencerente. Som anerkendt i aftalen mellem Erhvervs- og Vækstministeriet og finanssektoren findes der ikke et marked til afdækning af optionsrisiko knyttet til cita renten. Forslaget må derfor ledsages med en ny aftale om, at cibor også igen frit kan anvendes som referencerente, og at myndighederne medvirker til at styrke troværdigheden omkring fastsættelse af cibor. Supplerende hertil kan bemærkes, at det fra Ministeriets side er blevet tilkendegivet, at det ikke var hensigten at udelukke nogen produkter med løsningen. Det vil efter vores vurdering blive konsekvensen, hvis forslaget om en rentetrigger på variabelt forrentede udstedelser, der skal refinansieres, med rentefixing mindst hvert 3. år fastholdes. 8

9 Anvendelse af effektiv rente som målepunkt I vurderingen af om rentetriggeren udløses, lægger vi vægt på, at det for fastforrentede obligationer sker med baggrund i de effektive renter på en obligation med tilsvarende løbetid 1 år tidligere. Såfremt lovforslaget også indfører rentetrigger på variabelt forrentede obligationer bør der anvendes sidste rentefixing og et renteindeks som målepunkt for disse lån. Vi har forstået, at Erhvervs- og Vækstministeriet ser positivt på dette forslagfra realkreditsektoren. Kuponrente ved successive forlængelser Ifølge forslaget fastholdes kuponrenten fra første forlængelse ved yderligere forlængelser. Det indebærer en risiko for, at investor reelt modtager en fast kuponrente over en længere periode. Dermed har investor en voksende rentefølsomhed og er i risiko for et stort kurstab, til en vis grad ligesom det var tilfældet under den førstforeslåede løsning, hvor forlængelse skete til en fastforrentet, konverterbar obligation. Kuponrenten kan alternativt fastsættes efter ens retningslinjer ved enhver forlængelse, hvormed kuponrenten vil kunne stige fra forlængelse til forlængelse. Dette forventes at gøre den indbyggede option væsentligt billigere for låntager. Omvendt vil risikoen for og konsekvensen for låntager ved fejlet refinansiering blive markant større. Holdningen hos investorerne, der skal sikre likviditet og efterspørgsel efter de nye obligationer, samt hos ratingbureauerne til hvordan refinansieringen og den relaterede kreditrisiko påvirker ratingen, bør være afgørende for den valgte model. Fastsættelse af nærmere regler I tilknytning til lovforslaget skal der fastsættes detailregler på en række områder. Vi ser frem til at deltage i en nærmere drøftelse heraf med henblik på at få de bedst mulige løsninger for både låntagere og obligationsinvestorer samtidig med, at forslagets overordnede præmisser fastholdes. Supplerende sikkerhed Vi finder, at kravet om løbetidsforlængelse af JCB er (junior covered bond)/ssb er (senior secured bond), jf. 15a unødvendigt, hvis instituttet er solvent. Man risikerer, at disse 15 obligationer ender som uanvendelige instrumenter, da de kan ses som de facto strukturelt subordineret i forhold til lavere rangerede instrumenter som seniorgæld mv. 9

10 Hvis en forlængelse af JCB/SSB fastholdes, er det vores indtryk, at Erhvervs- og Vækstministeriet vil overveje forslag til nødvendige justeringer. Vi foreslår på den baggrund: 1. Krav til løbetidsforlængelser fastsættes i obligationsvilkårene med virkning for nyudstedte JCB/SSB frem for i lovgivningen, således at forlængelse ikke betragtes som default.. 2. Forlængelsen alene udløses af en fejlet auktion og ikke af en rentetrigger 3. JCB/SSB-hovedstolen ikke nedbringes i forlængelsesperioden, således at der a. kun sker en forlængelse for de JCB/SSB, der ellers udløber i forlængelsesperioden på 1 år (JCB/SSB længere end 1 år påvirkes ikke) medmindre de kan refinansieres b. forlænges kortest muligt og ikke automatisk 1 år (for alle JCB/SSB) 4. Det klart fremgår, at der godt kan betales renter i den periode, hvor JCB erne er forlænget. 5. Samt at dette sker på en måde, der overholder EU-regler om troværdige afviklingsmekanismer. Vi går ud fra, at disse 15 obligationer fortsat vil indgå i Nationalbankens belåningsgrundlag på uændrede vilkår. Vi vurderer desuden, at såfremt løbetiden på 15 obligationer kan forlænges på grund af likviditetsrisiko, så bør formålsbestemmelsen for udstedelse af 15 obligationer også ændres til at omfatte likviditetsrisiko i forbindelse med refinansiering af RO/SDO/SDRO. Løsning i konkurs og rekonstruktion I drøftelser med Erhvervs- og Vækstministeriet har vi forstået, at der overvejes en model, hvor kurator kan prøve først at udstede refinansieringsobligationer (hvor solvensprocenten ikke ligger for meget under tilsynets krav) og hvis det ikke lykkes, så kan kurator omdanne til 30 årig konverterbar obligation med fast rente. Realkreditsektoren er ikke positivt indstillet til lovforslagets justering af 32 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer. Hvis modellen bibeholdes ser vi gerne, at 1. at det ideelt set bør være en mulighed for kurator at omdanne til 30 årig konverterbar fastrente og ikke en automatisk trigger, 2. at kurator således bør have muligheden for først at prøve at udstede refinansieringsobligationer (fx. hvor solvensprocenten ikke ligger for meget under tilsynets krav), 3. at det omvendt bør være muligt for kurator at omdanne med det samme, uden nødvendigvis at skulle prøve at sælge refinansieringsobligationer, 10

11 4. at denne mulighed for at omdanne dermed bør være på lige fod med at udstede refinansieringsobligationer - dvs. endnu et muligt værktøj i værktøjskassen. Med en sådan justering ser vi, at det måske kan dæmpe investorernes frygt for, at denne obligation altid ultimativt ender som en 30 årig obligation, og at det (når kurator (frit) har denne mulighed for at omdanne), rent ratingmæssigt (forhåbentligt) vil blive godskrevet. Hvis der fastholdes en model, som den der er lagt op til i 32, stk. 6 vil der imidlertid være tale om en model, som afviger fra internationale standarder, hvor kreditorer vil blive tilfredsstillet af kurator i forhold til oprindelige forfald af kravog i forhold til, hvad covered pool en kan klare. S&P og andre udenlandske aktører og myndigheder kan derfor have problemer med forståelsen af den valgte simple danske model. Den vil også ultimativt give investorerne en stor risikoforøgelse, hvis den indtræder. Det vil øge prisen på optionen/triggeren og dermed renten på realkrediitlånene og de nye obligationer i kortrenteprodukterne. Fælles funding Vi går ud fra, at både koncernintern fælles funding mellem to realkreditselskaber og fælles funding mellem ikke-koncernforbundne penge- og realkreditinstitutter kan fortsætte under de nye vilkår. Lån på udenlandske vilkår Ved lån ydet på baggrund af udenlandsk lovgivning kan lånevilkårene ikke ændres på baggrund af dansk lovgivning. En ændring af obligationerne kan således ikke implementeres på lånesiden. Det bør i lovgivningen fremgå, at lån givet på udenlandske vilkår er undtaget fra lovforslaget. Dispensationsmulighed Vi har forstået, at den i lovudkastet foreslåede dispensationsmulighed vil udgå af forslaget. Ellers bør det præciseres, at anvendelsen af den foreslåede dispensationsadgang begrænses mest muligt. Kun gældende for nye obligationer Det bør for god ordens skyld fremgå eksplicit af lovteksten, at den ikke omfatter obligationer, der er udstedt før lovens ikrafttræden den 1. april 2014 dvs. både obligationer omfattet af 21a og 15a. Skattemæssige konsekvenser Det bør præciseres, hvordan de skattemæssige konsekvenser er for låntager ved en forlængelse af hans/hendes lån. 11

Den Danske Finansanalytiker Forening. Fremtidssikring af dansk realkredit!

Den Danske Finansanalytiker Forening. Fremtidssikring af dansk realkredit! Den Danske Finansanalytiker Forening Torsdag den 12. december 2013 Fremtidssikring af dansk realkredit! Vicedirektør Kristian Vie Madsen Finanstilsynet 1 Lovforslag L 89 fremsat 28. november 2013. Forventes

Læs mere

Æ n d r i n g s f o r s l a g. til

Æ n d r i n g s f o r s l a g. til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 L 89 Bilag 7 Offentligt (01) Æ n d r i n g s f o r s l a g til Forslag til Lov om ændring af lov om realkreditlan og realkreditobligationer m.v. og lov om finansiel

Læs mere

realkreditobligationer

realkreditobligationer Løbetidsforlængelse af realkreditobligationer indledning Nationalbanken ser med tilfredshed på, at Folketinget 11. marts 2014 vedtog en lovændring 1, der indfører betinget løbetidsforlængelse for de realkreditobligationer,

Læs mere

SDO-lovgivningen og dens betydning

SDO-lovgivningen og dens betydning SDO-lovgivningen og dens betydning Fra 1. juli af, blev de nye SDO- og SDRO-lån en realitet, og vi har allerede set de første produkter på markedet. Med indførelsen af de nye lån er der dermed blevet ændret

Læs mere

FORELØBIG AFRAPPORTERING FRA ARBEJDSGRUPPEN OM LIGE KONKURRENCEVILKÅR MELLEM PENGE- OG REALKREDITINSTITUTTER

FORELØBIG AFRAPPORTERING FRA ARBEJDSGRUPPEN OM LIGE KONKURRENCEVILKÅR MELLEM PENGE- OG REALKREDITINSTITUTTER FORELØBIG AFRAPPORTERING FRA ARBEJDSGRUPPEN OM LIGE KONKURRENCEVILKÅR MELLEM PENGE- OG REALKREDITINSTITUTTER OKTOBER 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 4 3. Lov om håndtering

Læs mere

Onsdag den 13. november blev der fremlagt et lovforslag til ny realkreditlov.

Onsdag den 13. november blev der fremlagt et lovforslag til ny realkreditlov. Erhvervs- og Vækstministeriet Att. Jacob Thomassen Slotholmsgade 12 1216 København K 20. november 2013 PEM Høring over forslag til Lov om ændring af lov om realkreditlån og Onsdag den 13. november blev

Læs mere

Inkonverterbare lån til andelsboligforeninger

Inkonverterbare lån til andelsboligforeninger 135 Inkonverterbare lån til andelsboligforeninger Ib Hansen og Hans Henrik Knudsen, Handelsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den danske realkreditmodel bygger på fleksibilitet og gennemsigtighed.

Læs mere

Høring over udkast til forslag til lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder og ændring af en række andre love

Høring over udkast til forslag til lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder og ændring af en række andre love Finanstilsynet Mail: ministebetjening@ftnet.dk c.c.: lvi@ftnet.dk og lef@ftnet.dk 31. oktober 2014 Høring over udkast til forslag til lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder

Læs mere

Kurators beføjelser ved en SDO-udsteders konkurs

Kurators beføjelser ved en SDO-udsteders konkurs Kurators beføjelser ved en SDO-udsteders konkurs Den Danske Finansanalytikerforening Vicedirektør Jørgen Wohnsen Nykredit Baggrund for nye reguleringer Behov for at imødekomme ønsker om præciseringer af

Læs mere

Forslag. til. Lov om ændring af lov om reakreditlån og realkreditobligationer og lov om finansiel virksomhed

Forslag. til. Lov om ændring af lov om reakreditlån og realkreditobligationer og lov om finansiel virksomhed Forslag til Lov om ændring af lov om reakreditlån og realkreditobligationer og lov om finansiel virksomhed (Regulering af refinansieringsrisiko for realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer

Læs mere

Flest SDO-baserede realkreditlån

Flest SDO-baserede realkreditlån NR. 7 SEPTEMBER 2010 Flest SDO-baserede realkreditlån Tre år efter SDO-loven trådte i kraft, er der nu flere SDO-baserede realkreditlån til danske boligejere end lån baseret på traditionelle realkreditobligationer,

Læs mere

Finansrådets høringssvar vedrørende ændring af bekendtgørelse

Finansrådets høringssvar vedrørende ændring af bekendtgørelse Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att. Michael Friis Finansrådets høringssvar vedrørende ændring af bekendtgørelse om store engagementer Generelle bemærkninger Finansrådet vil gerne indledningsvist

Læs mere

En tilsynsdiamant for realkreditsektoren høringssvar.

En tilsynsdiamant for realkreditsektoren høringssvar. Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att. kontorchef Anders Balling e-mail: akb@ftnet.dk En tilsynsdiamant for realkreditsektoren høringssvar. Realkreditforeningen takker for muligheden for at

Læs mere

udsteder særligt dækkede obligationer (SDO er) til finansiering af realkreditudlån

udsteder særligt dækkede obligationer (SDO er) til finansiering af realkreditudlån Til OMX Den Nordiske Børs, København Luxembourg Stock Exchange og pressen 15. november 2007 Nykredit og Totalkredit udsteder særligt dækkede obligationer Nykredit og Totalkredit udsteder særligt dækkede

Læs mere

1620 København V 8200 Århus N Telefon 33 39 46 00 Telefon 87 40 50 00 Telefax 33 39 46 06 Telefax 87 40 50 10

1620 København V 8200 Århus N Telefon 33 39 46 00 Telefon 87 40 50 00 Telefax 33 39 46 06 Telefax 87 40 50 10 Dansk Landbrug LandboUngdom Vesterbrogade 4A Udkærsvej 15, Skejby 1620 København V 8200 Århus N Telefon 33 39 46 00 Telefon 87 40 50 00 Telefax 33 39 46 06 Telefax 87 40 50 10 Dato 24. april 2007 Folketingets

Læs mere

8. oktober 2014 Finanstilsynet Århusgade København Ø

8. oktober 2014 Finanstilsynet Århusgade København Ø 8. oktober 2014 Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att.: Ulrik Nødgaard Sendt pr. e-mail: uln@ftnet.dk Forslag til en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter Finanstilsynet har den 11. september

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. og lov om finansiel virksomhed. Lovforslag nr. L 89 Folketinget 2013-14

Forslag. Lov om ændring af lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. og lov om finansiel virksomhed. Lovforslag nr. L 89 Folketinget 2013-14 Lovforslag nr. L 89 Folketinget 2013-14 Fremsat den 28. november 2013 af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen) Forslag til Lov om ændring af lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. og lov om finansiel virksomhed

Forslag. Lov om ændring af lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. og lov om finansiel virksomhed 2013/1 LSF 89 (Gældende) Udskriftsdato: 26. februar 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin. Fremsat den 28. november 2013 af erhvervs- og vækstministeren (Henrik

Læs mere

Tirsdag den 23. oktober 2012

Tirsdag den 23. oktober 2012 Tirsdag den 23. oktober 2012 Dagsorden Velkommen! Ejendomsinvestering hvorfor investering i fast ejendom? Cheføkonom Morten Marott Larsen, Ejendomsforeningen Danmark. Udfordringer & muligheder i det danske

Læs mere

Asset Allocation Netværk IV-2013: PensionDanmark og det danske realkreditmarked. 18. november 2013

Asset Allocation Netværk IV-2013: PensionDanmark og det danske realkreditmarked. 18. november 2013 Asset Allocation Netværk IV-2013: PensionDanmark og det danske realkreditmarked 18. november 2013 Agenda Kort om PensionDanmark Hvilken rolle spiller realkreditobligationer i investeringsporteføljen Hvad

Læs mere

Likviditetsreglerne gør rentetilpasningslånene så dyre, at de reelt vil forsvinde fra realkreditmarkedet

Likviditetsreglerne gør rentetilpasningslånene så dyre, at de reelt vil forsvinde fra realkreditmarkedet S429 - D12703 16. april 2010 Nyhed til hjemmesiden Realkreditrådet svarer på EU's forslag om nye likviditets- og kapitaldækningsregler Det danske realkreditsystem bliver stærkt svækket, hvis EU's forslag

Læs mere

Lad markedet bestemme prisen

Lad markedet bestemme prisen Lad markedet bestemme prisen Finansanalytikerforeningen, 12. december, 2013 Presse, politisk korrekt, citat m.m. Synspunkter og konklusioner står for forfatternes egen regning og er derfor ikke nødvendigvis

Læs mere

Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet

Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet P R E S S E M E D D E L E L S E Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet Ved udgangen af 214 valgte ekstraordinært mange boligejere mere rentesikkerhed ved enten at gå ud af rentekurven til fx F3-lån eller

Læs mere

Danske covered bonds - set med investorøjne

Danske covered bonds - set med investorøjne Danske covered bonds - set med investorøjne Martin Hagelskjær Nielsen Nykredit Markets 8. marts 2007 1 Agenda Lånesiden nye muligheder Obligationsmarkedet efter covered bonds Hvilke realkreditsegmenter

Læs mere

STATUSRAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN OM LIGE KONKURRENCEVILKÅR MELLEM PENGE- OG REALKREDITINSTITUTTER

STATUSRAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN OM LIGE KONKURRENCEVILKÅR MELLEM PENGE- OG REALKREDITINSTITUTTER STATUSRAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN OM LIGE KONKURRENCEVILKÅR MELLEM PENGE- OG REALKREDITINSTITUTTER FEBRUAR 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og sammenfatning... 4 2. Fundingstrukturer... 7 2.1 Pengeinstitutternes

Læs mere

Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling

Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Set i lyset af den aktuelle Økonomiske situation og nye regler for finansielle virksomheder Hvad bringer fremtiden? Mere regulering

Læs mere

Lad os få ro om dansk boligfinansiering

Lad os få ro om dansk boligfinansiering NR 3. DECEMBER 2009 Lad os få ro om dansk boligfinansiering SDO-lån er kommet for at blive; lad os derfor lægge SDO-diskussionerne bag os og få ro om den danske boligfinansieringsmodel. Da SDO-reglerne

Læs mere

Til Københavns Fondsbørs. 20. september 2005. Nykredit Realkredit A/S åbner tre nye obligationer

Til Københavns Fondsbørs. 20. september 2005. Nykredit Realkredit A/S åbner tre nye obligationer Til Københavns Fondsbørs Nykredit Realkredit A/S åbner tre nye obligationer 20. september 2005 Nykredit Realkredit A/S åbner pr. 21. september 2005 tre nye fondskoder til finansiering af udlån i udlandet.

Læs mere

Flere vælger fastforrentede lån

Flere vælger fastforrentede lån P R E S S E M E D D E L E L S E Flere vælger fastforrentede lån Fastforrentede lån vinder igen frem, og blandt de boligejere der vælger variabelt forrentede lån, vælger de fleste lån med 3 eller 5 års

Læs mere

Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo. Mundtlig beretning. Realkreditforeningens årsmøde 2015. 25.

Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo. Mundtlig beretning. Realkreditforeningens årsmøde 2015. 25. Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo Mundtlig beretning Realkreditforeningens årsmøde 2015 25. marts 2015 Det talte ord gælder! Indledning Velkommen til Realkreditforeningens

Læs mere

Henrik Hjortshøj-Nielsen, vicedirektør Finansafdelingen

Henrik Hjortshøj-Nielsen, vicedirektør Finansafdelingen Henrik Hjortshøj-Nielsen, vicedirektør Finansafdelingen Lovgivning og produktudvikling Københavns brand (1795) Første realkredit institut (1797) Første realkredit lovgivning (1850) Hypotekforeningslov,

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007

Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 5 sider i alt Tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt BRFkredit offentliggør hermed tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt for realkreditobligationer,

Læs mere

Hvad er en obligation?

Hvad er en obligation? Hvad er en obligation? Obligationer er relevante for dig, der ønsker en forholdsvis pålidelig investering med et relativt sikkert og stabilt afkast. En obligation er i princippet et lån til den, der udsteder

Læs mere

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt. Balanceprincippet. Erhvervsudvalget den 15. maj 2007

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt. Balanceprincippet. Erhvervsudvalget den 15. maj 2007 Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt Balanceprincippet Erhvervsudvalget den 15. maj 2007 Hvad er formålet med balanceprincippet? Formålet med balanceprincippet er at begrænse institutterne risiko

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Hovedkonklusionerne i vores analyse af danske virksomheders låneadfærd de seneste 3 år er:

Hovedkonklusionerne i vores analyse af danske virksomheders låneadfærd de seneste 3 år er: 25.aug 2015. Danske virksomheder har taget bestik af de lave renter og reduceret rentefølsomheden De seneste år har hovedanbefalingen fra realkreditinstitutterne været, at man skal overveje at binde sin

Læs mere

REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 3. APRIL 2014

REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 3. APRIL 2014 REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 3. APRIL 2014 KUN DET TALTE ORD GÆLDER Fornylig var jeg en tur på Bornholm. Desværre ikke på ferie, men for at besøge det lokale erhvervsliv. Her fik jeg også lejlighed

Læs mere

Udkast. Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. og lov om finansiel virksomhed

Udkast. Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. og lov om finansiel virksomhed Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 L 89 Bilag 8 Offentligt (03) Til lovforslag nr. L 89 Folketinget 2013-14 Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 00. februar 2014 Udkast

Læs mere

Det skandinaviske boligmarked

Det skandinaviske boligmarked NR. 2 FEBRUAR 2014 Det skandinaviske boligmarked Den svage udvikling på det danske boligmarked siden 2007, kan ikke genfindes i Sverige og Norge, især på grund af en bedre økonomisk udvikling. Forskellene

Læs mere

Finanstilsynet 7. november 2014 Mail: c.c.: og

Finanstilsynet 7. november 2014 Mail: c.c.: og Finanstilsynet 7. november 2014 Mail: ministerbetjening@ftnet.dk c.c.: lvi@ftnet.dk og lef@ftnet.dk Høring over udkast til 2. del af forslag til lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle

Læs mere

Den samlede udbudsmængde fordeler sig med 66 mia. kr. i DKK-denominerede tilpasningsobligationer

Den samlede udbudsmængde fordeler sig med 66 mia. kr. i DKK-denominerede tilpasningsobligationer Til Nasdaq Copenhagen og pressen 6. august 2015 Vilkår for Nykredits og Totalkredits auktioner Det samlede obligationsudbud ved rentetilpasning af tilpasningslån og refinansiering af Cibor- og Euribor-baserede

Læs mere

Lov om ændring af lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. og lov om finansiel virksomhed

Lov om ændring af lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. og lov om finansiel virksomhed LOV nr 244 af 19/03/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., j.nr. 13/09717 Senere ændringer til forskriften LBK nr

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Forslag. til Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 104 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og lov

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter. Indledning

Vejledning til bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter. Indledning Vejledning til bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter Indledning Bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter er udstedt med hjemmel

Læs mere

Jeg vil gerne byde velkommen til Realkreditrådets årsmøde 2012.

Jeg vil gerne byde velkommen til Realkreditrådets årsmøde 2012. Det talte ord gælder. FORMAND FOR REALKREDITRÅDET KONCERNCHEF PETER ENGBERG JENSEN Mundtlig beretning Realkreditrådets årsmøde 2012 26. september 2012 Jeg vil gerne byde velkommen til Realkreditrådets

Læs mere

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi 1. Baggrund Den finansielle strategi beskriver rammerne for den finansielle styring af såvel den langfristede gæld i Ringsted Kommune som formuen. 2. Formål

Læs mere

Anmeldelse af lånefinansieret salg af andelsbeviser

Anmeldelse af lånefinansieret salg af andelsbeviser Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet Kampmannsgade 1 1604 København V. 26. januar 2015 Ref. ubp J.nr. 6072-0722 Anmeldelse af lånefinansieret salg af andelsbeviser foretaget af Københavns Andelskasse

Læs mere

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt. Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007. 1. udkast. Betænkning. over

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt. Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007. 1. udkast. Betænkning. over Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2006-07 Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring af

Læs mere

Realkreditudlånet tilbage på sporet

Realkreditudlånet tilbage på sporet P R E S S E M E D D E L E L S E Realkreditudlånet tilbage på sporet Markant fremgang for fastforrentede lån til boligejerne. Også pæne tal for konverteringsaktiviteten. Nettoudlånet fra realkreditinstitutterne

Læs mere

Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån

Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån 2011 Boligejerne anvender deres afdragsfrihed med omtanke - og mest af alt til investeringer, opsparing og nedbringelse af anden gæld. Boligejerne

Læs mere

Covered bonds. Usikkert om køreplanen for covered bonds holder Får vi SDO-udstedelse i 2007? Hvilke realkreditobligationer erstattes af SDO er?

Covered bonds. Usikkert om køreplanen for covered bonds holder Får vi SDO-udstedelse i 2007? Hvilke realkreditobligationer erstattes af SDO er? Covered bonds Usikkert om køreplanen for covered bonds holder Får vi SDO-udstedelse i 2007? Hvilke realkreditobligationer erstattes af SDO er? Af Martin Hagelskjær Nielsen, marn@nykredit.dk, 33 42 11 56

Læs mere

ECB-PUBLIC. DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 11. december 2012 om den finansielle lovgivning (ECB/2012/104)

ECB-PUBLIC. DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 11. december 2012 om den finansielle lovgivning (ECB/2012/104) DA ECB-PUBLIC DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 11. december 2012 om den finansielle lovgivning (ECB/2012/104) Indledning og retsgrundlag Den Europæiske Centralbank (ECB) modtog den 5. november

Læs mere

Finanstilsynet 13. januar 2014 Århusgade København Ø Att.: Underdirektør Lars Stage

Finanstilsynet 13. januar 2014 Århusgade København Ø Att.: Underdirektør Lars Stage Pr. e-mail Finanstilsynet 13. januar 2014 Århusgade 110 2100 København Ø Att.: Underdirektør Lars Stage Vejledning om individuelle nedskrivninger og hensættelser Vi har den 13. december 2013 fra jer modtaget

Læs mere

Høring om tilsynsdiamanten for realkreditinstitutter

Høring om tilsynsdiamanten for realkreditinstitutter Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 47 Offentligt Høring om tilsynsdiamanten for realkreditinstitutter - Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 13. november 2014 Tilsynsdiamant

Læs mere

6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer

6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer 6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer REALKREDITRÅDETS Å RSMØDE 2 014 2. OKTOBER 2 014 J E S P E R R A N G V I D P R O F E S S O R, C B S Plan 2 Overordnet status 6 år efter finanskrisen.

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre love

Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre love Finanstilsynet Juridisk kontor Århusgade 110 2100 København Ø hoeringer@ftnet.dk svi@ftnet.dk Dato: 23. september 2016 Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger

Læs mere

Ordforklaring til Långuide

Ordforklaring til Långuide 20. april 2015 Ordforklaring til Långuide Oversigt Belåningsinterval... 2 Delydelse... 2 Effektiv rente ekskl. omkostninger... 2 Fradragskonto... 2 Færdigmelding i forbindelse med forhåndslån... 3 Kalkulationsrente...

Læs mere

Nasdaq Copenhagen og pressen. 5. november 2015. Vilkår for Nykredits og Totalkredits auktioner

Nasdaq Copenhagen og pressen. 5. november 2015. Vilkår for Nykredits og Totalkredits auktioner Til Nasdaq Copenhagen og pressen 5. november 2015 Vilkår for Nykredits og Totalkredits auktioner Det samlede obligationsudbud ved rentetilpasning af tilpasningslån og refinansiering af RenteMax-lån på

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 15. april 2011 Single Euro Payments Area (SEPA) Forslag til forordning om tekniske krav til kreditoverførsler

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter

Vejledning til bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter VEJ nr 9540 af 16/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juli 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin. Finanstilsynet, j.nr. 122-0027 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo. Mundtlig beretning. Realkreditforeningens årsmøde 2014. 3.

Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo. Mundtlig beretning. Realkreditforeningens årsmøde 2014. 3. Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo Mundtlig beretning Realkreditforeningens årsmøde 2014 3. april 2014 Det talte ord gælder! Indledning Velkommen til Realkreditforeningens

Læs mere

Risikomærkning af lån

Risikomærkning af lån NR. 10 DECEMBER 2010 Risikomærkning af lån Nu skal lån risikomærkes! Men hvad er risiko, og hvad skal mærkes over for hvem? Det, der er en risiko for den ene låntager, vil ikke nødvendigvis være det for

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo november 2011 I november opnåede afdelingen et afkast på -0,12% og har dermed givet et afkast i 2011 på 6,66 %. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion November har som sagt været

Læs mere

Den klassiske danske realkreditmodel

Den klassiske danske realkreditmodel Den klassiske danske realkreditmodel Realkreditrådet Zieglers Gaard Nybrogade 12 DK-1203 København K Telefon: +45 33 12 48 11 Fax +45 3332 90 17 rkr@rkr.dk www.rkr.dk Indhold 1 Den klassiske danske realkreditmodel...

Læs mere

SDO er danske covered bonds. Henrik Hjortshøj-Nielsen Vicedirektør Finansafdelingen, Nykredit

SDO er danske covered bonds. Henrik Hjortshøj-Nielsen Vicedirektør Finansafdelingen, Nykredit SDO er danske covered bonds Henrik Hjortshøj-Nielsen Vicedirektør Finansafdelingen, Nykredit Finansanalytikerforeningen, 29. maj 2007 1 Disposition Lovgivningen næsten i hus Betydning for udlånet Konsekvenser

Læs mere

Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån

Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån P R E S S E M E D D E L E L S E Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån Nettoudlånet til boligejere steg i 3. kvartal 2010 med 10,7 mia., hvilket dækker over et nettoudlån på 14 mia.

Læs mere

Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk

Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk marts 2010 Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk Listen omfatter de finansielle transaktioner, Energinet.dk (virksomheden) kan benytte i relation til låntagning, herunder lån og afledte

Læs mere

Kræfterne samles til forsvar for den danske realkreditmodel

Kræfterne samles til forsvar for den danske realkreditmodel NR. 4 APRIL 2010 Kræfterne samles til forsvar for den danske realkreditmodel Medierne har i den senere tid kunnet berette om EU-forslag, som bringer det danske realkreditsystem i fare. EU-Kommissionen

Læs mere

for kreditinstitutter, COM (2013) 520

for kreditinstitutter, COM (2013) 520 EU- specialudvalget Att.: Helene Gyldenløve EU-mail (EU.mail@ftnet.dk) Høring over forslag til forordning om fælles afviklingsmekanisme for kreditinstitutter, COM (2013) 520 Finansrådet vil gerne takke

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007 HP Hedge april 2010 HP Hedge gav et afkast på 1,29% i april. Det er ensbetydende med et samlet afkast for 2010 på 9,18%. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det var målsætningen minimum at matche

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

Samråd i ERU d.15. november 2016 om realkreditsektorens bidragssatser mv.

Samråd i ERU d.15. november 2016 om realkreditsektorens bidragssatser mv. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 34 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER Click here to enter text. [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Samråd i ERU d.15. november 2016

Læs mere

Udlån til ejerboliger i 2012: Stor aktivitet, lavt udlån og afdragsfrie lån har toppet

Udlån til ejerboliger i 2012: Stor aktivitet, lavt udlån og afdragsfrie lån har toppet P R E S S E M E D D E L E L S E Udlån til ejerboliger i 2012: Stor aktivitet, lavt udlån og afdragsfrie lån har toppet I 2012 optog danske boligejere realkreditlån for i alt 321,5 mia. kr., men nettoudlånet

Læs mere

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012 Direktionscenter Økonomi 25. oktober 2012 Notatark Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012 Formål Ishøj Kommunes finansielle strategi, som den er formuleret i dette dokument,

Læs mere

Til Københavns Fondsbørs og pressen. 21. september 2005. Nykredit lancerer euro-udgave af to populære erhvervs- og landbrugslån

Til Københavns Fondsbørs og pressen. 21. september 2005. Nykredit lancerer euro-udgave af to populære erhvervs- og landbrugslån Til Københavns Fondsbørs og pressen Nykredit lancerer euro-udgave af to populære erhvervs- og landbrugslån 21. september 2005 Nykredit Realkredit A/S åbner pr. 21. september 2005 to nye obligationer til

Læs mere

Guide. Foto: Iris. Så BILLIGT er det nye FLEKSLÅN. sider. F1-lånets afløser Eksperternes lånetips

Guide. Foto: Iris. Så BILLIGT er det nye FLEKSLÅN. sider. F1-lånets afløser Eksperternes lånetips Foto: Iris Guide Så BILLIGT er det nye FLEKSLÅN 20 sider F1-lånets afløser Eksperternes lånetips 2 PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

Låntagerne vælger fastforrentede realkreditlån

Låntagerne vælger fastforrentede realkreditlån Pressemeddelelse 18. oktober 2007 Låntagerne vælger fastforrentede realkreditlån Realkreditinstitutternes udlån var større i 3. kvartal 2007 end kvartalet før. Låntagere vælger fastforrentede lån og andelen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen Forslag til Lov om ændring af lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. (Regulering af bestemmelser om rentestigninger (»rentetriggeren«))

Læs mere

Beslutningsforslag nr. B 43 Folketinget 2011-12. Fremsat den 28. februar 2012 af Frank Aaen (EL) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL)

Beslutningsforslag nr. B 43 Folketinget 2011-12. Fremsat den 28. februar 2012 af Frank Aaen (EL) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Beslutningsforslag nr. B 43 Folketinget 2011-12 Fremsat den 28. februar 2012 af Frank Aaen (EL) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke 51

Læs mere

InvesteringsNyt Den 23. juni 2010

InvesteringsNyt Den 23. juni 2010 InvesteringsNyt Den 23. juni 21 Private sparer mere op, og taget nye typer lån Man skal have det helt store forstørrelsesglas frem for at se nogen stigning i den finansielle sektor udlån. Nationalbankens

Læs mere

Lov om regulering af refinansieringsrisiko

Lov om regulering af refinansieringsrisiko Analyse Lov om regulering af refinansieringsrisiko Indhold 1 Hovedtræk i loven...2 2 Lovgivers motivation...4 2.1 Håndtering af refinansieringsrisiko...4 2.1.1 Før 1. april 2014...4 2.1.2 Efter 1. april

Læs mere

Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde

Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde P R E S S E M E D D E L E L S E Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde Boligejerne har i 1. kvartal 2013 indfriet flere afdragsfrie lån, end de har optaget. Det er første gang, at der er noteret

Læs mere

Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr.

Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr. P R E S S E M E D D E L E L S E Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr. Realkreditsektorens udlånsstatistik for 1. kvartal 215 viser et nettoudlån til boligejere på hele 7 mia. kr., der tyder på tillægslån

Læs mere

Vedr. henvendelse om kommuners mulighed for at anbringe midler i skibskreditobligationer

Vedr. henvendelse om kommuners mulighed for at anbringe midler i skibskreditobligationer Danmarks Skibskredit Att.: Daniel Wodstrup Christiansen DWC@skibskredit.dk Sagsnr. 2014-6928 Doknr. 86956 Dato 03-02-2015 Vedr. henvendelse om kommuners mulighed for at anbringe midler i skibskreditobligationer

Læs mere

Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet

Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet P R E S S E M E D D E L E L S E t Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet Nettoudlånet fra realkreditinstitutterne til de danske boligejere blev negativt med 4,1

Læs mere

EKSPERTUDVALG OM GENNEMSIGTIGHED OG MOBILITET FORMAND NINA DIETZ LEGIND

EKSPERTUDVALG OM GENNEMSIGTIGHED OG MOBILITET FORMAND NINA DIETZ LEGIND EKSPERTUDVALG OM GENNEMSIGTIGHED OG MOBILITET FORMAND NINA DIETZ LEGIND AGENDA Ekspertudvalgets konklusioner i forhold til kommissoriet Ekspertudvalgets anbefalinger KONKLUSIONER IFT. KOMMISSORIUM Punkt

Læs mere

TALE TIL REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2. OKTOBER 2014

TALE TIL REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2. OKTOBER 2014 TALE TIL REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2. OKTOBER 2014 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] [Indledning] I forgårs kom der nye nationalregnskabstal. De viste, at økonomien alligevel ikke var i bakgear i 2. kvartal, men

Læs mere

Særligt Dækkede Obligationer

Særligt Dækkede Obligationer Særligt Dækkede Obligationer Investor præsentation 19. november 2007 Program 10.00 10.15 Velkomst v/pernille Lohmann, Investor Relations Manager 10.15 10.45 Nykredits overgang til SDO v/henrik Hjortshøj-Nielsen,

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber og forskellige love (Obligatorisk digital kommunikation)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber og forskellige love (Obligatorisk digital kommunikation) Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Sendt til: om2@evm.dk Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber og forskellige love (Obligatorisk

Læs mere

Renteprognose. Renterne kort:

Renteprognose. Renterne kort: RTL Rente 23.12.2015 Renteprognose Renterne kort: De korte renter: Vi forventer, at Nationalbanken selvstændigt vil hæve renten snart og formentligt i løbet af 1. kvartal. Det vil få de korte renter som

Læs mere

Op eller ned for renterne? Arne Lohmann Rasmussen Chefanalytiker

Op eller ned for renterne? Arne Lohmann Rasmussen Chefanalytiker Op eller ned for renterne? Arne Lohmann Rasmussen Chefanalytiker arr@danskebank.dk +45 4512 8532 September 2016 Det kan være svært at få øje på væksten i Dansk BNP Kilde: Macrobond 1 Beskæftigelsen stiger

Læs mere

Konverteringer af 30-årige realkreditobligationer

Konverteringer af 30-årige realkreditobligationer 59 Konverteringer af 3-årige realkreditobligationer gennem de sidste 1 år Ulrik Knudsen, Handelsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Det generelle rentefald siden begyndelsen af 199'erne har sammen med

Læs mere

Velkommen! Få nyt om konkurrence- og forbrugerforhold:

Velkommen! Få nyt om konkurrence- og forbrugerforhold: Velkommen! Få nyt om konkurrence- og forbrugerforhold: Abonner på nyheder fra kfst.dk og forbrug.dk Lyt til vores podcast Følg forbrug.dk på Facebook Følg os på Twitter: @konkurog forbrug @forbrugdk @JakHald

Læs mere

Tre pile i den rigtige retning

Tre pile i den rigtige retning P R E S S E M E D D E L E L S E Tre pile i den rigtige retning Realkreditsektorens udlånsstatistik for 2. kvartal 215 viser, at tre vigtige størrelser bevæger sig i den rigtige retning. Boligmarkedet har

Læs mere

2013/1 BTL 89 (Gældende) Udskriftsdato: 8. oktober Betænkning. over. [af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen)]

2013/1 BTL 89 (Gældende) Udskriftsdato: 8. oktober Betænkning. over. [af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen)] 2013/1 BTL 89 (Gældende) Udskriftsdato: 8. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 18. februar 2014 Betænkning over Forslag til

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere