Onsdag den 13. november blev der fremlagt et lovforslag til ny realkreditlov.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Onsdag den 13. november blev der fremlagt et lovforslag til ny realkreditlov."

Transkript

1 Erhvervs- og Vækstministeriet Att. Jacob Thomassen Slotholmsgade København K 20. november 2013 PEM Høring over forslag til Lov om ændring af lov om realkreditlån og Onsdag den 13. november blev der fremlagt et lovforslag til ny realkreditlov. I dette høringssvar vurderes de potentielle effekter af det nye lovforslag. Den samlede vurdering er, at lovforslaget har meget få - om nogen - positive elementer. Til gengæld øger det kompleksiteten og uigennemskueligheden for både låntagere og investorer. Derudover øges den systemiske risiko for den finansielle sektor i tilfælde af krise/rentestigninger. Det problem som refinansieringsrisikoen udgør, kan løses meget mere simpelt. Der er vedlagt forslag til en (simpel) alternativ løsning. Forslaget adresserer de udfordringer, som refinansieringsrisikoen udgør, foruden de meget uheldige bivirkninger ved det fremlagte lovforslag undgås. Behovet for et indgreb Overordnet set er der et behov for at mindske refinansieringsrisikoen. Auktionen i 2008 var mere end almindeligt problematisk at gennemføre. Et blik på Nationalbankens repobalance indikerer, at de i høj grad agerede såkaldt lender of last resort. De pengepolitiske udlån steg i december 2008 kraftigt i forbindelse med refinansieringsauktionen.

2 2 Kilde: Nationalbanken Siden 2008 er mængden af F1-lån og det samlede refinansieringsbehov steget til næsten det dobbelte i Det seneste år er der konstateret et fald på ca. 50 mia. kr. Faldet i mængden sker dog langsomt på trods af, at der de seneste par år har været næsten optimale betingelser for at flytte låntagerne ud af kurven. Kilde: Realkreditrådet Note: Ovenstående dækker kun auktioner over rentetilpasningsobligationer. BRF sælger via tap salg og er derfor ikke med i ovenstående. Derudover skal tillægges variable Cibor obligationer etc.

3 3 Der er næppe tvivl om, at faldet i F1-låntagningen ville være fortsat, såfremt der ikke var kommet et indgreb. Men man kan argumentere for, at faldet går for langsomt, og at der er behov for indgrebet for at sikre Danmark mod refinansieringsrisikon på det store antal F1- lån. Konklusion - Der er behov for at mindske mængden af obligationer som skal refinansieres årligt. Løbetidsforlængelse I det første udspil var der lagt op til, at rentetilpasningsobligationer ved en rentestigning på fem procentpoint ville blive til en konverterbar realkreditobligation med en løbetid på op til 30 år og dermed en rentefølsomhed på op til otte år. De uoverskuelige konsekvenser ved dette scenario var den væsentligste årsag til kronikken i Børsen. Den mulige kursudvikling på sådan en obligation kan illustreres ved en figur, som findes i den rapport, Nationalbanken har bedt Scanrate om at udarbejde vedr. prisfastsættelsen af F1. Kilde: Scanrate Det er vigtigt at huske på, at ovenstående alene er matematik. Der tages ikke højde for de dynamiske effekter, der vil gøre sig gældende ved rentestigninger, eller frygten for, at scenariet indtræffer.

4 4 Investorer vil ved en rentestigning på langt under 5 pct. point, begynde at sælge ud af deres obligationer i frygt for, at renterne skal stige yderligere, eller at andre vælger at sælge. Det vil føre til stigende renter, som igen vil føre til yderligere salg af både korte, men også lange obligationer. Det mest sandsynlige vil være, at kreditspændene på realkreditobligationer kører kraftigt ud, og at der dermed i stor udstrækning vil være tale om en parallelforskydning af realkreditkurven. Store kursfald vil betyde, at obligationerne ikke længere kan belånes hos udenlandske banker uden et øget haircut, hvilket vil føre til salg/ stop loss fra investorer. Salg fra udenlandske investorer vil sætte valutaen under pres og tvinge Nationalbanken til at hæve renten, hvilket vil forværre situationen yderligere. Hvor det stopper er ikke til at vide, men det er klart, at de dynamiske effekter vil gøre den kursudvikling, som er illustreret i ovenstående figur betydeligt værre. Om kursfaldet i situationen vil være på 20, 25 eller 40 kurspoint er umuligt at forudsige. For at illustrere de meget alvorlige konsekvenser, lovforslaget vil have for den finansielle sektor, kan man lave en beregning på balancen for en tilfældig bank. Jyske Bank har eksempelvis en balance på ca. 250 mia. kr. og en obligationsbeholdning på godt 50 mia. kr. Det vurderes, at en væsentlig del af obligationsbeholdningen består af korte RTL-obligationer. Forudsættes det, at halvdelen er i RTL- obligationer, og de falder med 20 pct., vil det medføre et tab på ca. 5 mia. kr. Med en egenkapital på 17 mia. kr. vil det betyde, at ca. 30 pct. af egenkapitalen vil forsvinde, og det på et tidspunkt, hvor man må formode, at mange kunder vil have problemer med at betale de højere renter på variable udlån. På baggrund af ovenstående er det indlysende, at idéen med at tvangskonvertere etårige obligationer til 30-årige er blevet kasseret. Spørgsmålet er imidlertid, hvorvidt det nye forslag ikke har de samme egenskaber. I lovforslaget fremgår det ikke klart, om der er tale om en løbetidsforlængelse til variabel rente, som kan stige fem procentpoint om året ved yderligere forlængelse, eller til en variabel rente med et renteloft på den rente, der er gældende for den første løbetidsforlængelse. Det er altafgørende, at en løbetidsforlængelse sker til en variabel rente og ikke til en variabel rente med renteloft. Sker forlængelsen til en variabel rente med renteloft vil investorerne ikke prisfastsætte obligationer som etårige, men i stedet forsøge at beregne sandsynligheden for, at renten igen falder under renteloftet. Hvis denne sandsynlighed viser sig at være lille,

5 5 vil en obligation med forlængelse baseret på renteloft få nogenlunde de samme egenskaber som en 30-årig fastforrentet obligation. I en del tilfælde må det formodes at være tilfældet, da kreditspændet på realkreditobligationer må formodes at være steget kraftigt i forbindelse med rentestigningen. Dermed kan scenariet for en fastforrentet obligation, som er skitseret ovenfor, igen blive relevant. For at give et estimat for hvordan prisen på en sådan obligation kunne udvikle sig, har vi forsøgt at parallelforskyde den nuværende rentekurve med 4-7 pct. point og beregne effekten på de obligationer med renteloft som blev udstedt tilbage i Price at horizon Name 4pct 5pct 6pct 7pct NYK 6 01Oct41 CF IO (E) NYK 6 01Oct38 CF (D) NYK 6 01Oct41 CF (E) Kilde: Beregninger i Nordea analytics Beregningerne viser, at disse obligationer kan opleve meget store kursfald i forbindelse med større rentestigninger. Konklusion: - Det er altafgørende, at en løbetidsforlængelse vil ske til en variabel rente og ikke til en fast rente eller til en variabel rente med renteloft. Det sidste vil potentielt kunne få meget alvorlige konsekvenser for det finansielle system i Danmark. - Man kan ikke fjerne de samfundsøkonomiske risici, som låntagers variable renterisiko udgør ved at flytte risiko over til investorerne. Løsning: - Såvel en fast rente som et renteloft ved løbetidsforlængelse er en uacceptabel løsning for den finansielle stabilitet i Danmark. I stedet bør vælges en simpel løbetidsforlængelse på eks. et år ad gangen til en almindelig variabel rente (Cibor, Cita etc.)? F3- og F5-løsningen. Hvad er idéen? I det første udspil var der lagt op til, at F3- og F5-lån maksimalt kunne stige med fem procentpoint i løbet af obligationens løbetid. Da dette ville gøre F3 og F5 dyrere i forhold til F1, indeholdt forslaget forkerte incitamenter. I det endelige lovforslag er måleperioden ændret

6 6 til at være det sidste år af den tre- eller femårige obligations løbetid. Selvom løsningen nu er neutral i forholdet mellem F1, F3 og F5, er det svært at se, at løsningen giver låntager en brugbar beskyttelse. Til gengæld øger løsningen kompleksiteten kraftigt. Dette kan bedst illustreres med to eksempler: Eksempel 1: - En låntager fastlåser en auktionsrente på et F5 lån på syv pct. - Derefter stiger renten med ti procentpoint de første fire år. - Renten stiger i det sidste år med fire procentpoint. - Låntager får næste gang en rente på 21 pct. uden nogen form for beskyttelse. Eksempel 2: - En låntager fastlåser en auktionsrente på et F5 lån på syv pct. - Derefter falder renten til én pct. over de første fire år. - Renten stiger i det sidste år med seks procentpoint. - Låntager beskyttes, og renten låses fast på seks pct. (dvs. en rente, der er lavere end den, der betales i dag). Pointen er, at det kun vil være i meget få tilfælde, at denne løsning vil beskytte låntager. Samtidig vil der være tilfælde, hvor låntager beskyttes, hvor der reelt ikke er et behov. Denne ændring af måleperioden virker som en hovsa-løsning, der forsøger at adressere problematikken i det første udspil, hvor F1-lånet blev relativt billigere i forhold til F3/F5. Det nye forslag betyder, at låntagerne kommer til at betale for en meget begrænset beskyttelse. SPØRGSMÅL: - Hvorfor skal man øge kompleksiteten for investorerne i så høj grad, når det har så lille effekt for låntager? MULIG LØSNING: - Drop forslaget for alt andet end F1 Det vil løse en masse praktiske problemer og vil måske endda betyde, at F1 lån over tid vil udfases da investorerne vil foretrækker obligationer uden de nye features. Derivater Danske realkreditobligationer har altid været komplekse produkter. Sektoren har selv bidraget til dette ved at introducere meget komplicerede lånetyper som float to fixed, rentedyk etc. Over de seneste år har udstedelsen bevæget sig tilbage mod de mere simple produkter. En trend, som langt de fleste investorer har været tilfredse med. Det har dog ikke betydet, at

7 7 kompleksiteten generelt er blevet mindre. De komplicerede derivatkonstruktioner er blevet afløst af en kompliceret kreditorstilling med introduktion af tolagsbelåning samt øget udstedelse af JCB ere og seniorgæld. Det er svært at forstå baggrunden for, at lovgivningen skal presseinvestorer til at investere i obligationer med indbyggede komplicerede derivater. Her tænkes i første omgang på den finansielle sektor i Danmark, som i stor udstrækning køber korte rentetilpasningsobligationer. SPØRGSMÅL: - Hvordan kan man forsvare en grøn risikomærkning af obligationer med indbyggede komplicerede derivatkonstruktioner? LØSNING: - Den nye type realkreditobligationer er ikke egnet til private investorer. Sandsynligheden for en rentestigning indtræffer Det har været fremført, at der i de sidste 150 år har været meget få tilfælde, hvor renten er steget med mere end de fem procentpoint, der er indsat som trigger på obligationerne. Beregner man den teoretiske sandsynlighed for, at f.eks. seksmåneders-cibor stiger med fem procentpoint på et år, er denne meget lille. På den baggrund har flere udtalt, at sandsynligheden er så lille, at man ikke behøver at bekymre sig om konsekvenserne. Det er bemærkelsesværdigt, at man så få år efter 2008 skal høre sådanne udtalelser. I 2008 brød alle interne modeller sammen, fordi forudsætningerne ændrede sig. Nationalbanken har i et notat baseret på ændringerne i de tiårige statsrenter konkluderet, at det er sket meget få gange i historien, at renterne er steget mere end fem procentpoint på ét år. Den tiårige statsrente er dog ikke nogen særlig god approksimation for den etårige rente på rentetilpasningsobligationer. For det første varierer korte renter mere end lange renter. For det andet vil der i en del stressede scenarier være en betydelig forskel på, hvordan statsrenter og realkreditrenter udvikler sig. Umiddelbart er Cibor en meget bedre approksimation for den etårige RTL-rente, men historikken for Cibor-renterne er begrænset. Nedenstående figur viser imidlertid, at der er flere perioder i , hvor de korte renter er steget så meget, at femprocent-optionen i høj grad ville have fået værdi. I flere perioder har rentestigninger været på mere end seks procentpoint inden for en 12-mdr.-periode.

8 8 Kilde: Bloomberg. Nationalbanken har den 11. november udsendt et Working Paper skrevet af Kim Abildgren. I dette ses nærmere på udviklingen i forskellige finansielle nøgletal gennem de seneste 200 år, herunder de korte realrenter. Abildgren konkluderer, at sandsynligheden for en rentestigning på fem procentpoint eller mere er ca. ti pct. Nominelle renter og realrenter er ikke det samme, men det er alligevel tankevækkende. Kilde: Nationalbanken, Working Paper 86, d. 11/11/2013

9 9 Når man vælger at sætte en cap på en femprocents rentestigning, må man i et eller andet omfang forvente, at sandsynligheden for, at begivenheden indtræffer, vil være noget større. Det skyldes de dynamiske selvforstærkende effekter, der vil træde i kraft, hvis rentestigningerne nærmer sig fem procentpoint. SPØRGSMÅL - Er der på baggrund af de offentliggjorte analyser belæg for at konkludere, at sandsynligheden for en stigning på fem procentpoint er meget lille? - Hvis man konkluderer, at risikoen er negligerbar, begår man så ikke den samme fejl som mange gjorde i tiden op til finanskrisen? Eksplosion i antallet af fondskoder I lovforslaget lægges der op til, at kuponrenten ikke må afvige mere end 0,5 pct. point fra den effektive rente. Det gør det muligt at måle en rentestigning på fem procentpoint ud fra kuponrenten på den enkelte obligationsserie. Denne metode vil medføre, at der løbende skal åbnes nye obligationsserier. Resultatet af det vil være, at likviditeten i de enkelte serier bliver dårligere og risikoen for, at låntagere bliver indlåst øges. Et forsigtigt estimat ville være at der skal åbnes ca. 10 fondskoder pr. udløbstermin, svarende til et renteinterval på 5 pct. point. Der er 3 udløbsterminer pr. år. Der udstedes rentetilpasningslån med en løbetid på op til 10 år. Det betyder, at et institut i et kapitalcenter på sigt skal have gang i ca. 10*3*5 = 300 obligationsserier. Dertil kommer at nogle institutter udsteder fra flere kapitalcentre (2. lagsbelåning/ro etc.) og der selvfølgelig også er lån i Euro. Det kan sagtens bringe antallet af obligationsserier pr. institut op på 500 serier. Med 5 institutter kan vi risikere at ramme 2500 obligationsserier. Antallet af obligationsserier vil i sig selv øge risikoen for at en auktion fejler - selv uden stress på systemet. Det er langt fra usandsynligt at investorer glemmer/ignorerer en lille auktion, hvilket vel vil betyde at låntagerne i denne obligationsserie får sidste års kupon + 5 pct. point SPØRGSMÅL - Er de positive effekter ved lovforslaget så væsentlige, at det berettiger til en potentiel introduktion af yderligere obligationsserier med dårligere likviditet for investorer og låntagere til følge?

10 10 LCR Intentionen med LCR er, at finansielle institutioner skal have meget likvide værdipapirer liggende til at dække 30 dages løbende likviditet. Med en øget kompleksitet samt flere obligationsserier må det være rimeligt at konkludere, at det nye lovforslag mindsker likviditeten i de udestående obligationsserier. Dermed vil det være svært at argumenter for, at de nye obligationer vil kunne leve op til intentionen bag LCR. SPØRGSMÅL - Er det afklaret, om denne type af obligationer med indbyggede optioner vil kunne tælles med i LCR? - Hvis man kan konkludere, at de tæller med, lever de så op til intentionen ved LCR, og vil de være likvide i et stresset scenario? Hvordan bestemmes triggerrenten? Der er mange udfordringer ved at bruge en markedsbestemt rentestigning som trigger for en løbetidsforlængelse. Det er meget svært at måle og opstille rimelige og objektive kriterier for. Skal det være baseret på en gennemsnitlig auktionsrente eller for renten på de enkelte dages auktioner? Måles den effektive rente eller kuponrenten? Hvad sker der med investorer, som måtte købe obligationer på en af de første dage af en auktion og hvor renten efterfølgende stiger over triggeren? Kan de afregnes anderledes end andre investorer i helt den samme fondskode? Samlet set virker det ikke optimalt at lade en løbetidsforlængelse være afhængig af en svært målbar rentestigning. LØSNING: - Den eneste triggerrente, som er objektiv, vil være en rente som fastsættes af Nationalbanken som pengepolitiske styringsinstrumenter. Dette vil også beskytte mod den selvopfyldende profeti, der kan udløses ved pres på et enkelt institut eller fondskode (se kritiske investorer nedenfor) Incitamentet til F1 låntagning Selvom lovforslaget ikke længere direkte favoriserer F1-låntagning, er det fortsat en blåstempling af F1-lån. Umiddelbart virker det ikke hensigtsmæssigt. Skulle man komme i et scenario, hvor en løbetidsforlængelse vil være nødvendig, vil det lægge et ekstremt pres på det finansielle system i Danmark. Det er langt fra en situation, nogen ønsker at komme i. Alt andet lige vil risikoen for, at det sker, være større, jo flere etårige obligationer, der udstedes. Risikoen ved F1-lån er derfor langt fra væk tværtimod vil den systemiske risiko og dermed risikoen for en nedsmeltning stige med antallet af korte rentetilpasningsobligationer.

11 11 Samtidig er det svært at argumentere for, at lovforslaget beskytter låntager i tilstrækkelig grad. Uanset hvordan løbetidsforlængelsen reelt er defineret, kan låntager blive ramt af en rentestigning på fire procentpoint det ene år og yderligere fire det næste år. Realkreditinstiutterne og resten af Danmark har en interesse i at få mindske refinansieringsrisikoen uanset en evt. mulig løbetidsforlængelse. Institutterne har dog den udfordring, at de har givet låntager et 30-årigt tilsagn baseret på F1 finansiering. Derfor er deres eneste mulighed at lokke/presse låntagerne til at omlægge deres lån til en anden type. De har ingen mulighed for at opsige lånet, men kan alene øge bidragssatserne. Kritiske spekulative investorer Den høje gældsætning hos de danske husholdninger har i flere omgange fået kritiske spekulative investorer til at fokusere på Danmark som det næste land der måtte få problemer. Heldigvis uden held indtil videre. Med de nye etårige rentetilpasningsobligationer giver man den type af aktører det perfekte middel til at spekulere mod Danmark. De løbende omkostninger ved at være short en etårig rentetilpasningsobligation vil være ret små det potentielle afkast enormt. Andet Uden af gå i detaljer er der andre praktiske problemstillinger, som vil give store udfordringer - Hvordan måles en rentestigningsperiode for en CITA/Cibor obligation? - Hvad gør man med udlån til erhverv, som ikke ønsker beskyttelse? - Hvordan håndterer man lån i Euro? - Hvad med de såkaldte T-lån, hvor låntager betaler en fast årlig ydelse? - Hvad bliver legal maturity på de nye obligationer og hvordan vil det påvirke investorinteressen? - Hvordan vil repopriserne på de nye obligationer være? Derudover er der en meget lang række af andre tekniske spørgsmål/udfordringer. Det er dog vigtigt, at der ikke bruges så meget tid på at forsøge at løse disse praktiske problemstillinger, at man helt glemmer at foretage en samlet vurdering af det fremlagte lovforslag. Konklusion På trods af lovforlaget er blevet forbedret en smule i forhold til det første udspil, er det stadig svært at se noget positivt i det fremsatte forslag.

12 12 Specielt er det set fra investors synspunkt uacceptabelt såfremt de nye obligationer, ved løbetidsforlængelse udstyres med et renteloft, som kan løbe i op til 30 år. Det gør, at obligationer vil kunne opføre sig som lange obligationer med potentielt meget store kursfald til følge. Her vil dynamiske effekter være selvforstærkende og klart øge den systemiske risiko i forhold til det vi har i dag. Forslaget vil betyde en eksplosion i antallet af obligationsserier. Det vil betyde dårligere likviditet til skade for både investorer og låntagere. Lovforslaget er blevet lanceret som om det giver låntager en rentebeskyttelse. Det er dog meget tvivlsomt om låntager reelt får nogen beskyttelse, da det er meget nemt at udtænke scenarier, hvor låntages rente kan stige kraftigt. Specielt virker løsningen med F3 og F5 lån meget uigennemtænkt. Samtidig giver lovforslaget en uheldig politisk blåstempling af F1- lån. Det er korrekt, at refinansieringsrisikoen mindskes ved forslaget, da løbetiden for obligationerne automatisk forlænges. Dog er der som beskrevet i afsnittet alternativ løsning, andre og mere simple løsninger på denne problemstilling. Det er meget svært at se hvordan man som dansk investor skal påtage sig så potentielt store risici for et så lavt forventet afkast. Mon ikke udenlandske investorer vil være endnu mere kritiske? Alternativ løsning Både første udspil og det fremlagte lovforslag er hybridløsninger, hvor man forsøger at løse både realkreditinstitutternes refinansieringsrisiko og danskernes renterisiko, herunder at øge Nationalbankens handlingsfrihed i en valutakrise. Begge forslag har meget komplekse og overvejende negative konsekvenser. I første omgang er det vigtigt at være opmærksom på forskellen mellem låntagers renterisiko og refinansieringsrisikoen for de udestående obligationer. Der er tale om to forskellige ting, hvor refinansieringsrisikoen kan øge låntagers renterisiko, hvis der skulle opstå markedsstress. - Refinansieringsrisikoen er risikoen for, at realkreditobligationerne ikke kan afsættes på auktionerne.

13 13 - Låntagers renterisiko er risikoen for, at låntager som følge af en rentestigning ikke er i stand til at betale ydelser på deres lån. I stedet for at blande de to ting sammen vil en bedre løsning være at behandle dem hver for sig. Kort sagt kan investorerne hjælpe med at bære refinansieringsrisikoen. Til gengæld kan investor ikke håndtere renterisikoen. Sidstnævnte må låntager leve med, når låntager eksplicit selv har valgt et lån med løbende rentetilpasning. Refinansieringsrisikoen kan løses ved, at udstedte obligationer kan forlænges med f.eks. op til tre år (tre mdr. til et år ad gangen) til en variabel rente. Det som udløser forlængelsen bør ikke være en rentestigning, men kan i stedet ske på foranledning af udsteder. Det kunne f.eks. være i tilfælde af en auktion fejler og realkreditinstituttet vurderer, at det ikke er muligt at afholde en ny auktion.. Ved at lade det være op til instituttet at udnytte muligheden for løbetidsforlængelsen, vil det ikke i samme grad, som i det fremlagte lovforslag, være muligt at spekulere i en forlængelse. Det er vigtigt, at den rente investor modtager såfremt obligationen forlænges er en markedsbaseret variabel rente som f.eks. Cibor. Lignende vilkår (soft-bullets) er kendt fra flere bankers SDO-udstedelser og er noget, de fleste investorer kender allerede. Det er vigtigt at sætte en grænse for hvor lang tid obligationen kan forlænges, da det er afgørende for mange investorer. Udover at indføre soft-bullets ville det være hensigtsmæssigt at indføre en minimumsløbetid for udstedte obligationer. I lovforslaget lægges der op til, at SDO er udstedt af banker skal have en løbetid på min. to år. En tilsvarende grænse på måske tre-fire år kombineret med muligheden for løbetidsforlængelse vil effektivt nedbringe refinansieringsrisikoen for de danske realkreditinstitutter. Det er vigtigt at pointere, at kravet til minimumsløbetid på obligationer ikke er det samme som at afskære låntagere muligheden for variabel rente. Som det er set med CITAobligationerne, er det meget simpelt at give låntager mulighed for variabel rente med en væsentligt mindre refinansieringsrisiko. Det vil muligvis kræve en dybere forklaring, da mange danskere ser F1 som den eneste mulighed for variabel rente. Det ændrer dog ikke på, at en minimumsløbetid vil være en væsentligt bedre løsning for Danmark.

14 14 Renterisikoen bør ikke flyttes til investorerne. Er vurderingen, at der generelt er for mange variabelt forrentede lån i Danmark, skal dette løses andre steder end på de udstedte obligationer. Selvom det kan diskuteres, om det er optimalt at lovgive om realkreditinstitutter og bankers udlån til variabel rente, er det den eneste måde, hvorpå man kan nedbringe den danske renterisiko. Realkreditinstitutterne har i dag det problem at de af konkurrencemæssige årsager ikke må snakke sammen. Samtidig vil det være forbundet med megen negativ omtale at være det første institut, som begrænser variabel rente eller F1. Man kan give institutterne incitament til at mindske andelen af variabelt forrentede lån via følgende metoder. - Øget risikovægt for variabelt forrentede lån i forhold til fastforrentede i realkreditinstitutternes interne modeller. - Tilsynsdiamant, som sætter grænse for andelen af variabelt forrentede lån (ikke kun F1). Udfordringen er selvfølgelig at institutterne allerede har givet 30-årige lånetilsagn som ikke kan ændres uden lovgivning. Derudover er der selvfølgelig en mulighed decideret at lovgive om, hvor stor en andel af den enkeltes realkreditlån, der må være til variabel rente. Det kunne f.eks. være den del af belåningen som ligger fra 0-40 pct. af husets værdi. Denne løsning vil selvfølgelig også give en meget lang række af problemstillinger. Men vil trods alt være bedre end det som er fremlagt nu. Med venlig hilsen Peter Mosbæk Maj Invest

SDO-lovgivningen og dens betydning

SDO-lovgivningen og dens betydning SDO-lovgivningen og dens betydning Fra 1. juli af, blev de nye SDO- og SDRO-lån en realitet, og vi har allerede set de første produkter på markedet. Med indførelsen af de nye lån er der dermed blevet ændret

Læs mere

Pr. e-mail. 27. november 2013. Erhvervs- og Vækstministeriet Slotholmsgade 12 1216 København (jth@evm.dk, sdt@evm.dk og cke@evm.

Pr. e-mail. 27. november 2013. Erhvervs- og Vækstministeriet Slotholmsgade 12 1216 København (jth@evm.dk, sdt@evm.dk og cke@evm. Pr. e-mail 27. november 2013 Erhvervs- og Vækstministeriet Slotholmsgade 12 1216 København (jth@evm.dk, sdt@evm.dk og cke@evm.dk) Høring over udkast til forslag til ændring af lov om realkreditobligationer

Læs mere

realkreditobligationer

realkreditobligationer Løbetidsforlængelse af realkreditobligationer indledning Nationalbanken ser med tilfredshed på, at Folketinget 11. marts 2014 vedtog en lovændring 1, der indfører betinget løbetidsforlængelse for de realkreditobligationer,

Læs mere

Hovedkonklusionerne i vores analyse af danske virksomheders låneadfærd de seneste 3 år er:

Hovedkonklusionerne i vores analyse af danske virksomheders låneadfærd de seneste 3 år er: 25.aug 2015. Danske virksomheder har taget bestik af de lave renter og reduceret rentefølsomheden De seneste år har hovedanbefalingen fra realkreditinstitutterne været, at man skal overveje at binde sin

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Renteprognose. Renterne kort: Udsigt til fortsat lave renter

Renteprognose. Renterne kort: Udsigt til fortsat lave renter Renteprognose Renterne kort: De korte renter: Vi forventer ikke, at hverken ECB eller Nationalbanken vil justere på renterne i løbet af de næste 12 måneder. Kronen har været stabil over for Euro uden Nationalbankens

Læs mere

Asset Allocation Netværk IV-2013: PensionDanmark og det danske realkreditmarked. 18. november 2013

Asset Allocation Netværk IV-2013: PensionDanmark og det danske realkreditmarked. 18. november 2013 Asset Allocation Netværk IV-2013: PensionDanmark og det danske realkreditmarked 18. november 2013 Agenda Kort om PensionDanmark Hvilken rolle spiller realkreditobligationer i investeringsporteføljen Hvad

Læs mere

Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg

Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg Nu skal du have det lange lys på, når det gælder din bolig-økonomi, lyder rådet fra økonomerne Af Uffe Jørgensen og Morten Mærsk, 23. oktober 2012 03 Eksperter:

Læs mere

Henrik Hjortshøj-Nielsen, vicedirektør Finansafdelingen

Henrik Hjortshøj-Nielsen, vicedirektør Finansafdelingen Henrik Hjortshøj-Nielsen, vicedirektør Finansafdelingen Lovgivning og produktudvikling Københavns brand (1795) Første realkredit institut (1797) Første realkredit lovgivning (1850) Hypotekforeningslov,

Læs mere

Lovforslag om refinansiering af rentetilpasningslån

Lovforslag om refinansiering af rentetilpasningslån Scanrate Financial Systems A/S 30. november 2013 Lovforslag om refinansiering af rentetilpasningslån Svend Jakobsen Partner, ph.d. Scanrate Financial Systems A/S Åbogade 15 Phone + 45 8620 5200 8200 Aarhus

Læs mere

Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion

Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion 8. november 2012 Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion Årets største refinansieringsauktion står for døren og FlexLån for omkring 450 mia. kroner skal have fastsat ny rente pr. 1. januar.

Læs mere

Finansforeningen 22. juni 2015

Finansforeningen 22. juni 2015 Finansforeningen 22. juni 215 Udvikling i L&P der har betydning for allokering til obligationer Generel vurdering af realkredittens udfordringer 2 Udviklingen i pensionsselskaberne i Danmark Pensionsproduktet

Læs mere

Danske covered bonds - set med investorøjne

Danske covered bonds - set med investorøjne Danske covered bonds - set med investorøjne Martin Hagelskjær Nielsen Nykredit Markets 8. marts 2007 1 Agenda Lånesiden nye muligheder Obligationsmarkedet efter covered bonds Hvilke realkreditsegmenter

Læs mere

Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling

Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Set i lyset af den aktuelle Økonomiske situation og nye regler for finansielle virksomheder Hvad bringer fremtiden? Mere regulering

Læs mere

Likviditetsreglerne gør rentetilpasningslånene så dyre, at de reelt vil forsvinde fra realkreditmarkedet

Likviditetsreglerne gør rentetilpasningslånene så dyre, at de reelt vil forsvinde fra realkreditmarkedet S429 - D12703 16. april 2010 Nyhed til hjemmesiden Realkreditrådet svarer på EU's forslag om nye likviditets- og kapitaldækningsregler Det danske realkreditsystem bliver stærkt svækket, hvis EU's forslag

Læs mere

udsteder særligt dækkede obligationer (SDO er) til finansiering af realkreditudlån

udsteder særligt dækkede obligationer (SDO er) til finansiering af realkreditudlån Til OMX Den Nordiske Børs, København Luxembourg Stock Exchange og pressen 15. november 2007 Nykredit og Totalkredit udsteder særligt dækkede obligationer Nykredit og Totalkredit udsteder særligt dækkede

Læs mere

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt. Balanceprincippet. Erhvervsudvalget den 15. maj 2007

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt. Balanceprincippet. Erhvervsudvalget den 15. maj 2007 Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt Balanceprincippet Erhvervsudvalget den 15. maj 2007 Hvad er formålet med balanceprincippet? Formålet med balanceprincippet er at begrænse institutterne risiko

Læs mere

Låneanbefaling. Bolig. Markedsføringsmateriale. 8. juni 2012. Unikke lave renter: Et katalog af muligheder

Låneanbefaling. Bolig. Markedsføringsmateriale. 8. juni 2012. Unikke lave renter: Et katalog af muligheder Låneanbefaling Bolig Markedsføringsmateriale 8. juni 2012 Unikke lave renter: Et katalog af muligheder Det kan lyde som en forslidt frase, men renterne er historisk lave og lavere end langt de fleste nogensinde

Læs mere

Finansielt overblik. A/B Valborghus II CVR.nr. 33283598. Beboermøde 29. september 2015

Finansielt overblik. A/B Valborghus II CVR.nr. 33283598. Beboermøde 29. september 2015 Finansielt overblik A/B Valborghus II CVR.nr. 33283598 Udarbejdet af: Karina Herrmann Seniorerhvervsrådgiver Tlf.nr.: 44 55 36 94 email: karh@nykredit.dk Beboermøde 29. september 2015 Morten Blicher Senior

Læs mere

Finansielt overblik. A/B Valborghus II CVR.nr. 33283598. Ekstraordinær generalforsamling den 21. oktober 2014

Finansielt overblik. A/B Valborghus II CVR.nr. 33283598. Ekstraordinær generalforsamling den 21. oktober 2014 Finansielt overblik A/B Valborghus II CVR.nr. 33283598 Udarbejdet af: Karina Herrmann Seniorerhvervsrådgiver Tlf.nr.: 44 55 36 94 email: karh@nykredit.dk Ekstraordinær generalforsamling den 21. oktober

Læs mere

DANMARKS. Too-big-to-fail kan løses billigt. Et krav om nedskrivningsegnede. passiver for realkreditinstitutterne

DANMARKS. Too-big-to-fail kan løses billigt. Et krav om nedskrivningsegnede. passiver for realkreditinstitutterne ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK JANUAR 2017 NR. 1 Too-big-to-fail kan løses billigt Et krav om nedskrivningsegnede passiver til realkreditinstitutterne på 8 pct. af deres passiver vil løse too-big-to-fail

Læs mere

Renteprognose september 2015

Renteprognose september 2015 07.09.2015 Renteprognose september 2015 Konklusion: Vi ser pt. to store emner for de danske renter: For de korte renters vedkommende peger pilen opad, da Nationalbanken nu må være tæt på at begynde deres

Læs mere

Finansiering af køb af SG&HF

Finansiering af køb af SG&HF 1 Finansiering af køb af SG&HF Svendborg Gymnasium & HF januar 2010 Finansiering af køb af SG&HF Gymnasiet har nu indhentet tilbud fra 4 realkreditinstitutter. De 4 institutter er Realkredit Danmark (Danske

Læs mere

REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE

REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 26-09-2012 14:47 REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2012 26. september 2012 Ingeniørforeningens Mødecenter VELKOMMEN DISPOSITION 1. KRISEN HVOR STÅR VI NU? 2. DANSK REALKREDIT 2011 STATUS 3. UDFORDRINGER - I DANMARK

Læs mere

Realkreditmarkeder: - CF realkreditobligationer - Prisfastsættelse og kalibrering

Realkreditmarkeder: - CF realkreditobligationer - Prisfastsættelse og kalibrering Realkreditmarkeder: - CF realkreditobligationer - Prisfastsættelse og kalibrering Jesper Lund Quantitative Research Nykredit Markets 3. maj 2006 Plan for præsentationen Rene variabelt forrentede obligationer

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Attraktive omlægningsmuligheder for boligejerne

Attraktive omlægningsmuligheder for boligejerne 10. september 2014 Attraktive omlægningsmuligheder for boligejerne Renterne på fastforrentede realkreditlån har aldrig i nyere tid været lavere, og det giver boligejerne gunstige muligheder for at optimere

Læs mere

En tilsynsdiamant for realkreditsektoren høringssvar.

En tilsynsdiamant for realkreditsektoren høringssvar. Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att. kontorchef Anders Balling e-mail: akb@ftnet.dk En tilsynsdiamant for realkreditsektoren høringssvar. Realkreditforeningen takker for muligheden for at

Læs mere

Renteprognose august 2015

Renteprognose august 2015 .8.15 Renteprognose august 15 Konklusion: Vi forventer, at den danske og tyske 1-årige rente om et år ligger - bp højere end i dag. Dette er en investeringsanalyse Første rentestigning fra Nationalbanken

Læs mere

Renteprognose: Vi forventer at:

Renteprognose: Vi forventer at: Renteprognose: Vi forventer at: den danske og tyske 10-årige rente vil falde lidt tilbage ovenpå den seneste markante rentestigning, men at vi om et år fra nu har højere renter end i dag. første rentestigning

Læs mere

Velkommen til temamøde om: Rentetilpasning december 2012. Ved Senior Erhvervsrådgiver Rasmus Østergaard

Velkommen til temamøde om: Rentetilpasning december 2012. Ved Senior Erhvervsrådgiver Rasmus Østergaard Velkommen til temamøde om: Rentetilpasning december 2012 Ved Senior Erhvervsrådgiver Rasmus Østergaard Konceptrådgivning 24-10-2012 1 Agenda Status på økonomien og lav rente Nykredits forventninger til

Læs mere

Renteprognose. Renterne kort: Fortsat lave renter

Renteprognose. Renterne kort: Fortsat lave renter Renteprognose Renterne kort: De korte renter: Vi forventer ikke, at hverken ECB eller Nationalbanken vil justere på renterne i løbet af de næste 12 måneder. Kronen har været stabil over for Euro uden Nationalbankens

Læs mere

6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer

6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer 6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer REALKREDITRÅDETS Å RSMØDE 2 014 2. OKTOBER 2 014 J E S P E R R A N G V I D P R O F E S S O R, C B S Plan 2 Overordnet status 6 år efter finanskrisen.

Læs mere

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012 Direktionscenter Økonomi 25. oktober 2012 Notatark Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012 Formål Ishøj Kommunes finansielle strategi, som den er formuleret i dette dokument,

Læs mere

Har danskerne vendt ryggen til FlexLån?

Har danskerne vendt ryggen til FlexLån? 14. august 12 Har danskerne vendt ryggen til FlexLån? Det kontante svar på ovenstående overskrift er nej. FlexLån er i dag mere populært end tidligere, og det samme kan siges om F1-lånet, der netop nu

Læs mere

Renteprognose juli 2015

Renteprognose juli 2015 Renteprognose juli 15 Konklusion: Den danske og tyske 1-årige rente ligger om et år - bp højere end i dag. Dette er en investeringsanalyse På måneders sigt er vores hovedscenarie uændrede renter, hvilket

Læs mere

Hvad er en obligation?

Hvad er en obligation? Hvad er en obligation? Obligationer er relevante for dig, der ønsker en forholdsvis pålidelig investering med et relativt sikkert og stabilt afkast. En obligation er i princippet et lån til den, der udsteder

Læs mere

Udlån til ejerboliger i 2012: Stor aktivitet, lavt udlån og afdragsfrie lån har toppet

Udlån til ejerboliger i 2012: Stor aktivitet, lavt udlån og afdragsfrie lån har toppet P R E S S E M E D D E L E L S E Udlån til ejerboliger i 2012: Stor aktivitet, lavt udlån og afdragsfrie lån har toppet I 2012 optog danske boligejere realkreditlån for i alt 321,5 mia. kr., men nettoudlånet

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

. Lav rente og høj grad af sikkerhed. FlexLån T er den oversete tredje vej for boligejere

. Lav rente og høj grad af sikkerhed. FlexLån T er den oversete tredje vej for boligejere 25.april 2015. Lav rente og høj grad af sikkerhed. FlexLån T er den oversete tredje vej for boligejere Lånevarianten FlexLån T er overset på realkreditmarkedet. Men med kombinationen af høj sikkerhed for

Læs mere

Ren slaraffenland for boliglåntagere

Ren slaraffenland for boliglåntagere Ren slaraffenland for boliglåntagere Renterne er styrtdykket i Danmark på det seneste. Det åbner nærmest dagligt for nye lånetyper til boligejerne, og slår alt hvad der før er set. Af Lars Erik Skovgaard.

Læs mere

Den samlede udbudsmængde fordeler sig med 66 mia. kr. i DKK-denominerede tilpasningsobligationer

Den samlede udbudsmængde fordeler sig med 66 mia. kr. i DKK-denominerede tilpasningsobligationer Til Nasdaq Copenhagen og pressen 6. august 2015 Vilkår for Nykredits og Totalkredits auktioner Det samlede obligationsudbud ved rentetilpasning af tilpasningslån og refinansiering af Cibor- og Euribor-baserede

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

Flere vælger fastforrentede lån

Flere vælger fastforrentede lån P R E S S E M E D D E L E L S E Flere vælger fastforrentede lån Fastforrentede lån vinder igen frem, og blandt de boligejere der vælger variabelt forrentede lån, vælger de fleste lån med 3 eller 5 års

Læs mere

Nasdaq Copenhagen og pressen. 5. november 2015. Vilkår for Nykredits og Totalkredits auktioner

Nasdaq Copenhagen og pressen. 5. november 2015. Vilkår for Nykredits og Totalkredits auktioner Til Nasdaq Copenhagen og pressen 5. november 2015 Vilkår for Nykredits og Totalkredits auktioner Det samlede obligationsudbud ved rentetilpasning af tilpasningslån og refinansiering af RenteMax-lån på

Læs mere

Til Københavns Fondsbørs. 20. september 2005. Nykredit Realkredit A/S åbner tre nye obligationer

Til Københavns Fondsbørs. 20. september 2005. Nykredit Realkredit A/S åbner tre nye obligationer Til Københavns Fondsbørs Nykredit Realkredit A/S åbner tre nye obligationer 20. september 2005 Nykredit Realkredit A/S åbner pr. 21. september 2005 tre nye fondskoder til finansiering af udlån i udlandet.

Læs mere

Fremtidens realkredit

Fremtidens realkredit Fremtidens realkredit - så sætter du lidt til side Tolagsbelåning ganske enkelt Fem nye realkreditpakker. Det er ganske enkelt sund fornuft. Fremtidens realkredit hjælper dig med at spare op i din bolig.

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Investeringsrådgiver

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Investeringsrådgiver HP Hedge ultimo februar 2012 I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion Tabet skyldes publicering af udtrukne ultimo februar, som ramte stort set hele

Læs mere

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned NR. 4 MAJ 2013 Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned I 2010 begyndte flere realkreditinstitutter at sprede deres refinansieringsauktioner fra december

Læs mere

Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring

Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring P R E S S E M E D D E L E L S E Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring "Nettoudlånet til ejerboliger blev på 13 mia. kr. i 2. kvartal. Det er det højeste niveau siden 4. kvartal 2009.

Læs mere

9 ud af 10 vil bevare F1-lånene

9 ud af 10 vil bevare F1-lånene Onsdag d. 27. juni 2012 Pressemeddelelse 9 ud af 10 vil bevare F1-lånene F1-lånene er løbende til debat. 9 ud af 10 låntagere vil bevare lånene og vil have frihed til selv at vælge låntype. Låntagerne

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån?

. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån? 22.oktober 2012. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån? Årets største rentetilpasningsauktion står snart for døren. Samlet set skal realkreditinstitutterne refinansiere lån for over 450 milliarder

Læs mere

Korte eller lange obligationer?

Korte eller lange obligationer? Korte eller lange obligationer? Af Peter Rixen Portfolio manager peter.rixen @skandia.dk Det er et konsensuskald at reducere rentefølsomheden på obligationsbeholdningen. Det er imidlertid langt fra entydigt,

Læs mere

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper 19. maj 2008 Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper Sammenfatning Realkreditrådet har gennemført en analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie lån

Læs mere

Refinansiering af rentetilpasningslån

Refinansiering af rentetilpasningslån Konsulentrapport, Scanrate Financial Systems A/S 11. november 2013 Refinansiering af rentetilpasningslån Svend Jakobsen Johnni Andersen Jakob Vinter Pedersen Johan Kristian Mikkelsen Lund Scanrate Financial

Læs mere

Er det nu du skal konvertere dit FlexLån?

Er det nu du skal konvertere dit FlexLån? 27. august 2010 Er det nu du skal konvertere dit FlexLån? I sommerens løb er kursen på de 30-årige fastforrentede 4 % lån steget ganske pænt. I skrivende stund ligger kursen på den 30-årige 4 % obligation

Læs mere

Fremtidens realkredit

Fremtidens realkredit Fremtidens realkredit - så sætter du lidt til side Tolagsbelåning ganske enkelt Fem nye realkreditpakker. Det er ganske enkelt sund fornuft. Fremtidens realkredit hjælper dig med at spare op i din bolig.

Læs mere

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør DANMARKS NATIONALBANK Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør Fastkurspolitik og historik Fastkurspolitik siden 1982 Kroner per euro 9.0 8.5

Læs mere

Evalueringsnotat finansiel styring 2013

Evalueringsnotat finansiel styring 2013 Dato 30. april 2014 Dok.nr. 58.643/14 Sagsnr. 13/6645 Ref. jobr Evalueringsnotat finansiel styring 2013 I henhold til rammerne i Finansieringspolitikken for Varde Kommune er der udarbejdet denne rapport

Læs mere

Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån

Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån 19.oktober 2009 Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån Flere og flere danskere vælger at finansiere deres bolig med et rentetilpasningslån. Det har bragt andelen af boligejere med en renteafhængig

Læs mere

Forslag. til. Lov om ændring af lov om reakreditlån og realkreditobligationer og lov om finansiel virksomhed

Forslag. til. Lov om ændring af lov om reakreditlån og realkreditobligationer og lov om finansiel virksomhed Forslag til Lov om ændring af lov om reakreditlån og realkreditobligationer og lov om finansiel virksomhed (Regulering af refinansieringsrisiko for realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 78,71 79,05 84,60 88,00 93,13 96,36 100,64 104,48

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 78,71 79,05 84,60 88,00 93,13 96,36 100,64 104,48 HP Hedge august 2009 I august sluttede indre værdi 104,48, hvilket er all time high, og det betyder at afkastet i august var 3,82%. Siden årets start har afdelingen genereret et afkast på 38,26%, hvilket

Læs mere

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv NR. 2 FEBRUAR 2011 Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv Sædvanligvis har sælgere og købere et nogenlunde præcist billede af forholdene på boligmarkedet. Ejendomsmæglerne rammer

Læs mere

Kursspænd på BRFkredits lange konverterbare

Kursspænd på BRFkredits lange konverterbare Analyse Kursspænd på BRFkredits lange konverterbare obligationer BRFkredit Rating & IR Indhold 1 Indledning og opsamling...1 2 Datagrundlag...3 3 Kreditrisikoen...3 4 Likviditet...5 5 Udtræk i BRF-obligationer...7

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I januar opnåede afdelingen et afkast på 0,87%.

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I januar opnåede afdelingen et afkast på 0,87%. HP Hedge ultimo januar 2012 I januar opnåede afdelingen et afkast på 0,87%. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion Afkastet skyldes flot performance i det gamle højtforrentede segment, som dels har

Læs mere

FORELØBIG AFRAPPORTERING FRA ARBEJDSGRUPPEN OM LIGE KONKURRENCEVILKÅR MELLEM PENGE- OG REALKREDITINSTITUTTER

FORELØBIG AFRAPPORTERING FRA ARBEJDSGRUPPEN OM LIGE KONKURRENCEVILKÅR MELLEM PENGE- OG REALKREDITINSTITUTTER FORELØBIG AFRAPPORTERING FRA ARBEJDSGRUPPEN OM LIGE KONKURRENCEVILKÅR MELLEM PENGE- OG REALKREDITINSTITUTTER OKTOBER 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 4 3. Lov om håndtering

Læs mere

Guide. Foto: Iris. Så BILLIGT er det nye FLEKSLÅN. sider. F1-lånets afløser Eksperternes lånetips

Guide. Foto: Iris. Så BILLIGT er det nye FLEKSLÅN. sider. F1-lånets afløser Eksperternes lånetips Foto: Iris Guide Så BILLIGT er det nye FLEKSLÅN 20 sider F1-lånets afløser Eksperternes lånetips 2 PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus

Læs mere

Covered bonds. Usikkert om køreplanen for covered bonds holder Får vi SDO-udstedelse i 2007? Hvilke realkreditobligationer erstattes af SDO er?

Covered bonds. Usikkert om køreplanen for covered bonds holder Får vi SDO-udstedelse i 2007? Hvilke realkreditobligationer erstattes af SDO er? Covered bonds Usikkert om køreplanen for covered bonds holder Får vi SDO-udstedelse i 2007? Hvilke realkreditobligationer erstattes af SDO er? Af Martin Hagelskjær Nielsen, marn@nykredit.dk, 33 42 11 56

Læs mere

RTL-auktioner i september Udbud og prisfastsættelse

RTL-auktioner i september Udbud og prisfastsættelse 31. august 2011 RTL-auktioner i september Udbud og prisfastsættelse RTL-obligationer for mere end 80 mia. kr. på auktion, heraf er knap 60 mia. kr. fra Nykredits nye kapitalcenter Flere faktorer understøtter

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 HP Hedge juli 2009 Juli måned var atter en rigtig god måned for HP Hedge, som endelig er tilbage i en kurs omkring 100. Den indre værdi er nu 100,64, og det betyder at afkastet i juli var 4,44%. Afkastet

Læs mere

Renteprognose. Renterne kort:

Renteprognose. Renterne kort: RTL Rente 23.12.2015 Renteprognose Renterne kort: De korte renter: Vi forventer, at Nationalbanken selvstændigt vil hæve renten snart og formentligt i løbet af 1. kvartal. Det vil få de korte renter som

Læs mere

Det skandinaviske boligmarked

Det skandinaviske boligmarked NR. 2 FEBRUAR 2014 Det skandinaviske boligmarked Den svage udvikling på det danske boligmarked siden 2007, kan ikke genfindes i Sverige og Norge, især på grund af en bedre økonomisk udvikling. Forskellene

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo august 2011 I august opnåede afdelingen et afkast på 1,20% og har dermed givet et afkast i 2011 på 4,98%. kilde: Egen produktion Afdelingens afkast for august skyldes altovervejende den

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo november 2011 I november opnåede afdelingen et afkast på -0,12% og har dermed givet et afkast i 2011 på 6,66 %. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion November har som sagt været

Læs mere

Op eller ned for renterne? Arne Lohmann Rasmussen Chefanalytiker

Op eller ned for renterne? Arne Lohmann Rasmussen Chefanalytiker Op eller ned for renterne? Arne Lohmann Rasmussen Chefanalytiker arr@danskebank.dk +45 4512 8532 September 2016 Det kan være svært at få øje på væksten i Dansk BNP Kilde: Macrobond 1 Beskæftigelsen stiger

Læs mere

Boliglån med variabel rente

Boliglån med variabel rente Boliglån med variabel rente BoligXlån fra Totalkredit BoligXlån er et lån med variabel rente. Renten tilpasses med kortere eller længere mellemrum, alt afhængig af hvilket BoligXlån du vælger. BoligXlån

Læs mere

Nye kapitalkrav efter finanskrisen

Nye kapitalkrav efter finanskrisen Nye kapitalkrav efter finanskrisen Her kan du læse om de konkrete stramninger i allerede vedtagne kapitalkrav, som er indført siden finanskrisen, og som har medført, at -koncernen skal forøge sin egentlige

Læs mere

Bolig: Låneanbefaling, december 2016

Bolig: Låneanbefaling, december 2016 Bolig: Låneanbefaling, december 2016 20. december 2016 Af Dorthe Petersen og Teis Knuthsen Positivt syn på global økonomi presser lange renter op Lange obligationsrenter er efter et kraftigt fald henover

Læs mere

Låntagerne vælger fastforrentede realkreditlån

Låntagerne vælger fastforrentede realkreditlån Pressemeddelelse 18. oktober 2007 Låntagerne vælger fastforrentede realkreditlån Realkreditinstitutternes udlån var større i 3. kvartal 2007 end kvartalet før. Låntagere vælger fastforrentede lån og andelen

Læs mere

Gustav Smidth Alm. Brand Børs 22. maj 2006

Gustav Smidth Alm. Brand Børs 22. maj 2006 Praktiske erfaringer om prepaymentmodellering Gustav Smidth Alm. Brand Børs 22. maj 2006 Agenda Teaser Modelsetup hos Alm. Brand Børs Rentestrukturmodel Prepaymentmodel Burnout Estimation / kalibrering

Læs mere

Stigning i boligejernes afdrag for fjerde år i træk

Stigning i boligejernes afdrag for fjerde år i træk 30-04-2014 NR. 4 MAJ 2014 Stigning i boligejernes afdrag for fjerde år i træk I 2013 blev der afdraget det højeste niveau af obligationsrestgælden siden 2006. Samlet set steg boligejernes afdrag for fjerde

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007 HP Hedge april 2010 HP Hedge gav et afkast på 1,29% i april. Det er ensbetydende med et samlet afkast for 2010 på 9,18%. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det var målsætningen minimum at matche

Læs mere

Flest SDO-baserede realkreditlån

Flest SDO-baserede realkreditlån NR. 7 SEPTEMBER 2010 Flest SDO-baserede realkreditlån Tre år efter SDO-loven trådte i kraft, er der nu flere SDO-baserede realkreditlån til danske boligejere end lån baseret på traditionelle realkreditobligationer,

Læs mere

Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån

Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån 31.august 2010 Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring & funding Redaktion Lise Nytoft Bergmann libe@rd.dk Den seneste tids

Læs mere

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.

Læs mere

1620 København V 8200 Århus N Telefon 33 39 46 00 Telefon 87 40 50 00 Telefax 33 39 46 06 Telefax 87 40 50 10

1620 København V 8200 Århus N Telefon 33 39 46 00 Telefon 87 40 50 00 Telefax 33 39 46 06 Telefax 87 40 50 10 Dansk Landbrug LandboUngdom Vesterbrogade 4A Udkærsvej 15, Skejby 1620 København V 8200 Århus N Telefon 33 39 46 00 Telefon 87 40 50 00 Telefax 33 39 46 06 Telefax 87 40 50 10 Dato 24. april 2007 Folketingets

Læs mere

Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet

Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet P R E S S E M E D D E L E L S E Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet Ved udgangen af 214 valgte ekstraordinært mange boligejere mere rentesikkerhed ved enten at gå ud af rentekurven til fx F3-lån eller

Læs mere

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Svendborg Kommunes finansielle strategi Svendborg Kommunes finansielle strategi Indholdsfortegnelse 1. Formål med finansiel strategi 2. Likviditetsstrategi likvide aktiver 2.1 Værdipapirer 2.2 Beslutningskompetancer 2.3 Etiske retningslinier

Læs mere

Renteprognose. Renterne kort:

Renteprognose. Renterne kort: 21.03.2016 Renteprognose Renterne kort: De korte renter: Efter rentesænkning fra ECB har vi ikke yderligere forventning om rentenedsættelse. Sandsynligvis forholder Nationalbanken sig passivt i 2016, hvorfor

Læs mere

FlexLån Hvis du har fokus på en lav rente

FlexLån Hvis du har fokus på en lav rente FlexLån Hvis du har fokus på en lav rente FlexLån en kort introduktion I Realkredit Danmark kan vi tilbyde FlexLån, hvor ydelsen er lav og valgmulighederne mange. Lånet er et såkaldt rentetilpasningslån,

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2013 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2013 med følgende overskrifter: København, 29. januar 2014 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2013 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2014 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

Vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder mv.

Vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder mv. Finanstilsynet 3. november 2015 BANK1 J.nr. 123-0014 /aia Vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder mv. Denne vejledning anviser, hvordan penge- og realkreditinstitutter

Læs mere

Æ n d r i n g s f o r s l a g. til

Æ n d r i n g s f o r s l a g. til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 L 89 Bilag 7 Offentligt (01) Æ n d r i n g s f o r s l a g til Forslag til Lov om ændring af lov om realkreditlan og realkreditobligationer m.v. og lov om finansiel

Læs mere

I auktionsperioden offentliggør Nykredit dagens udbud i de enkelte fondskoder på nykredit.com/ir.

I auktionsperioden offentliggør Nykredit dagens udbud i de enkelte fondskoder på nykredit.com/ir. Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S 6. august 2012 Vilkår for Nykredits og Totalkredits auktioner over rentetilpasningsobligationer Det samlede obligationsudbud ved rentetilpasning af Tilpasningslån og refinansiering

Læs mere

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi 1. Baggrund Den finansielle strategi beskriver rammerne for den finansielle styring af såvel den langfristede gæld i Ringsted Kommune som formuen. 2. Formål

Læs mere

Hvordan vil de nye SDO/SDROèr påvirke derivatmarkederne. Hvilke behov kan vi forvente fra udstedere og investorer.

Hvordan vil de nye SDO/SDROèr påvirke derivatmarkederne. Hvilke behov kan vi forvente fra udstedere og investorer. Hvordan vil de nye SDO/SDROèr påvirke derivatmarkederne. Hvilke behov kan vi forvente fra udstedere og investorer. Henrik Jappe Nykredit Markets Financial Solutions Juni 2007 1 Agenda Derivatmarkedet de

Læs mere

Auktioner over tilpasningsobligationer gennemføres som tidligere annonceret i perioden 18. maj til 22. maj 2015.

Auktioner over tilpasningsobligationer gennemføres som tidligere annonceret i perioden 18. maj til 22. maj 2015. Til Nasdaq Copenhagen og pressen 6. maj 2015 Vilkår for Nykredits og Totalkredits auktioner Det samlede obligationsudbud ved rentetilpasning af tilpasningslån og refinansiering af Cibor- og Euribor-baserede

Læs mere

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Svendborg Kommunes finansielle strategi Svendborg Kommunes finansielle strategi Indholdsfortegnelse 1. Formål med finansiel strategi 2. Likviditetsstrategi likvide aktiver 2.1 Værdipapirer 2.2 Beslutningskompetancer 2.3 Etiske retningslinier

Læs mere