Onsdag den 13. november blev der fremlagt et lovforslag til ny realkreditlov.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Onsdag den 13. november blev der fremlagt et lovforslag til ny realkreditlov."

Transkript

1 Erhvervs- og Vækstministeriet Att. Jacob Thomassen Slotholmsgade København K 20. november 2013 PEM Høring over forslag til Lov om ændring af lov om realkreditlån og Onsdag den 13. november blev der fremlagt et lovforslag til ny realkreditlov. I dette høringssvar vurderes de potentielle effekter af det nye lovforslag. Den samlede vurdering er, at lovforslaget har meget få - om nogen - positive elementer. Til gengæld øger det kompleksiteten og uigennemskueligheden for både låntagere og investorer. Derudover øges den systemiske risiko for den finansielle sektor i tilfælde af krise/rentestigninger. Det problem som refinansieringsrisikoen udgør, kan løses meget mere simpelt. Der er vedlagt forslag til en (simpel) alternativ løsning. Forslaget adresserer de udfordringer, som refinansieringsrisikoen udgør, foruden de meget uheldige bivirkninger ved det fremlagte lovforslag undgås. Behovet for et indgreb Overordnet set er der et behov for at mindske refinansieringsrisikoen. Auktionen i 2008 var mere end almindeligt problematisk at gennemføre. Et blik på Nationalbankens repobalance indikerer, at de i høj grad agerede såkaldt lender of last resort. De pengepolitiske udlån steg i december 2008 kraftigt i forbindelse med refinansieringsauktionen.

2 2 Kilde: Nationalbanken Siden 2008 er mængden af F1-lån og det samlede refinansieringsbehov steget til næsten det dobbelte i Det seneste år er der konstateret et fald på ca. 50 mia. kr. Faldet i mængden sker dog langsomt på trods af, at der de seneste par år har været næsten optimale betingelser for at flytte låntagerne ud af kurven. Kilde: Realkreditrådet Note: Ovenstående dækker kun auktioner over rentetilpasningsobligationer. BRF sælger via tap salg og er derfor ikke med i ovenstående. Derudover skal tillægges variable Cibor obligationer etc.

3 3 Der er næppe tvivl om, at faldet i F1-låntagningen ville være fortsat, såfremt der ikke var kommet et indgreb. Men man kan argumentere for, at faldet går for langsomt, og at der er behov for indgrebet for at sikre Danmark mod refinansieringsrisikon på det store antal F1- lån. Konklusion - Der er behov for at mindske mængden af obligationer som skal refinansieres årligt. Løbetidsforlængelse I det første udspil var der lagt op til, at rentetilpasningsobligationer ved en rentestigning på fem procentpoint ville blive til en konverterbar realkreditobligation med en løbetid på op til 30 år og dermed en rentefølsomhed på op til otte år. De uoverskuelige konsekvenser ved dette scenario var den væsentligste årsag til kronikken i Børsen. Den mulige kursudvikling på sådan en obligation kan illustreres ved en figur, som findes i den rapport, Nationalbanken har bedt Scanrate om at udarbejde vedr. prisfastsættelsen af F1. Kilde: Scanrate Det er vigtigt at huske på, at ovenstående alene er matematik. Der tages ikke højde for de dynamiske effekter, der vil gøre sig gældende ved rentestigninger, eller frygten for, at scenariet indtræffer.

4 4 Investorer vil ved en rentestigning på langt under 5 pct. point, begynde at sælge ud af deres obligationer i frygt for, at renterne skal stige yderligere, eller at andre vælger at sælge. Det vil føre til stigende renter, som igen vil føre til yderligere salg af både korte, men også lange obligationer. Det mest sandsynlige vil være, at kreditspændene på realkreditobligationer kører kraftigt ud, og at der dermed i stor udstrækning vil være tale om en parallelforskydning af realkreditkurven. Store kursfald vil betyde, at obligationerne ikke længere kan belånes hos udenlandske banker uden et øget haircut, hvilket vil føre til salg/ stop loss fra investorer. Salg fra udenlandske investorer vil sætte valutaen under pres og tvinge Nationalbanken til at hæve renten, hvilket vil forværre situationen yderligere. Hvor det stopper er ikke til at vide, men det er klart, at de dynamiske effekter vil gøre den kursudvikling, som er illustreret i ovenstående figur betydeligt værre. Om kursfaldet i situationen vil være på 20, 25 eller 40 kurspoint er umuligt at forudsige. For at illustrere de meget alvorlige konsekvenser, lovforslaget vil have for den finansielle sektor, kan man lave en beregning på balancen for en tilfældig bank. Jyske Bank har eksempelvis en balance på ca. 250 mia. kr. og en obligationsbeholdning på godt 50 mia. kr. Det vurderes, at en væsentlig del af obligationsbeholdningen består af korte RTL-obligationer. Forudsættes det, at halvdelen er i RTL- obligationer, og de falder med 20 pct., vil det medføre et tab på ca. 5 mia. kr. Med en egenkapital på 17 mia. kr. vil det betyde, at ca. 30 pct. af egenkapitalen vil forsvinde, og det på et tidspunkt, hvor man må formode, at mange kunder vil have problemer med at betale de højere renter på variable udlån. På baggrund af ovenstående er det indlysende, at idéen med at tvangskonvertere etårige obligationer til 30-årige er blevet kasseret. Spørgsmålet er imidlertid, hvorvidt det nye forslag ikke har de samme egenskaber. I lovforslaget fremgår det ikke klart, om der er tale om en løbetidsforlængelse til variabel rente, som kan stige fem procentpoint om året ved yderligere forlængelse, eller til en variabel rente med et renteloft på den rente, der er gældende for den første løbetidsforlængelse. Det er altafgørende, at en løbetidsforlængelse sker til en variabel rente og ikke til en variabel rente med renteloft. Sker forlængelsen til en variabel rente med renteloft vil investorerne ikke prisfastsætte obligationer som etårige, men i stedet forsøge at beregne sandsynligheden for, at renten igen falder under renteloftet. Hvis denne sandsynlighed viser sig at være lille,

5 5 vil en obligation med forlængelse baseret på renteloft få nogenlunde de samme egenskaber som en 30-årig fastforrentet obligation. I en del tilfælde må det formodes at være tilfældet, da kreditspændet på realkreditobligationer må formodes at være steget kraftigt i forbindelse med rentestigningen. Dermed kan scenariet for en fastforrentet obligation, som er skitseret ovenfor, igen blive relevant. For at give et estimat for hvordan prisen på en sådan obligation kunne udvikle sig, har vi forsøgt at parallelforskyde den nuværende rentekurve med 4-7 pct. point og beregne effekten på de obligationer med renteloft som blev udstedt tilbage i Price at horizon Name 4pct 5pct 6pct 7pct NYK 6 01Oct41 CF IO (E) NYK 6 01Oct38 CF (D) NYK 6 01Oct41 CF (E) Kilde: Beregninger i Nordea analytics Beregningerne viser, at disse obligationer kan opleve meget store kursfald i forbindelse med større rentestigninger. Konklusion: - Det er altafgørende, at en løbetidsforlængelse vil ske til en variabel rente og ikke til en fast rente eller til en variabel rente med renteloft. Det sidste vil potentielt kunne få meget alvorlige konsekvenser for det finansielle system i Danmark. - Man kan ikke fjerne de samfundsøkonomiske risici, som låntagers variable renterisiko udgør ved at flytte risiko over til investorerne. Løsning: - Såvel en fast rente som et renteloft ved løbetidsforlængelse er en uacceptabel løsning for den finansielle stabilitet i Danmark. I stedet bør vælges en simpel løbetidsforlængelse på eks. et år ad gangen til en almindelig variabel rente (Cibor, Cita etc.)? F3- og F5-løsningen. Hvad er idéen? I det første udspil var der lagt op til, at F3- og F5-lån maksimalt kunne stige med fem procentpoint i løbet af obligationens løbetid. Da dette ville gøre F3 og F5 dyrere i forhold til F1, indeholdt forslaget forkerte incitamenter. I det endelige lovforslag er måleperioden ændret

6 6 til at være det sidste år af den tre- eller femårige obligations løbetid. Selvom løsningen nu er neutral i forholdet mellem F1, F3 og F5, er det svært at se, at løsningen giver låntager en brugbar beskyttelse. Til gengæld øger løsningen kompleksiteten kraftigt. Dette kan bedst illustreres med to eksempler: Eksempel 1: - En låntager fastlåser en auktionsrente på et F5 lån på syv pct. - Derefter stiger renten med ti procentpoint de første fire år. - Renten stiger i det sidste år med fire procentpoint. - Låntager får næste gang en rente på 21 pct. uden nogen form for beskyttelse. Eksempel 2: - En låntager fastlåser en auktionsrente på et F5 lån på syv pct. - Derefter falder renten til én pct. over de første fire år. - Renten stiger i det sidste år med seks procentpoint. - Låntager beskyttes, og renten låses fast på seks pct. (dvs. en rente, der er lavere end den, der betales i dag). Pointen er, at det kun vil være i meget få tilfælde, at denne løsning vil beskytte låntager. Samtidig vil der være tilfælde, hvor låntager beskyttes, hvor der reelt ikke er et behov. Denne ændring af måleperioden virker som en hovsa-løsning, der forsøger at adressere problematikken i det første udspil, hvor F1-lånet blev relativt billigere i forhold til F3/F5. Det nye forslag betyder, at låntagerne kommer til at betale for en meget begrænset beskyttelse. SPØRGSMÅL: - Hvorfor skal man øge kompleksiteten for investorerne i så høj grad, når det har så lille effekt for låntager? MULIG LØSNING: - Drop forslaget for alt andet end F1 Det vil løse en masse praktiske problemer og vil måske endda betyde, at F1 lån over tid vil udfases da investorerne vil foretrækker obligationer uden de nye features. Derivater Danske realkreditobligationer har altid været komplekse produkter. Sektoren har selv bidraget til dette ved at introducere meget komplicerede lånetyper som float to fixed, rentedyk etc. Over de seneste år har udstedelsen bevæget sig tilbage mod de mere simple produkter. En trend, som langt de fleste investorer har været tilfredse med. Det har dog ikke betydet, at

7 7 kompleksiteten generelt er blevet mindre. De komplicerede derivatkonstruktioner er blevet afløst af en kompliceret kreditorstilling med introduktion af tolagsbelåning samt øget udstedelse af JCB ere og seniorgæld. Det er svært at forstå baggrunden for, at lovgivningen skal presseinvestorer til at investere i obligationer med indbyggede komplicerede derivater. Her tænkes i første omgang på den finansielle sektor i Danmark, som i stor udstrækning køber korte rentetilpasningsobligationer. SPØRGSMÅL: - Hvordan kan man forsvare en grøn risikomærkning af obligationer med indbyggede komplicerede derivatkonstruktioner? LØSNING: - Den nye type realkreditobligationer er ikke egnet til private investorer. Sandsynligheden for en rentestigning indtræffer Det har været fremført, at der i de sidste 150 år har været meget få tilfælde, hvor renten er steget med mere end de fem procentpoint, der er indsat som trigger på obligationerne. Beregner man den teoretiske sandsynlighed for, at f.eks. seksmåneders-cibor stiger med fem procentpoint på et år, er denne meget lille. På den baggrund har flere udtalt, at sandsynligheden er så lille, at man ikke behøver at bekymre sig om konsekvenserne. Det er bemærkelsesværdigt, at man så få år efter 2008 skal høre sådanne udtalelser. I 2008 brød alle interne modeller sammen, fordi forudsætningerne ændrede sig. Nationalbanken har i et notat baseret på ændringerne i de tiårige statsrenter konkluderet, at det er sket meget få gange i historien, at renterne er steget mere end fem procentpoint på ét år. Den tiårige statsrente er dog ikke nogen særlig god approksimation for den etårige rente på rentetilpasningsobligationer. For det første varierer korte renter mere end lange renter. For det andet vil der i en del stressede scenarier være en betydelig forskel på, hvordan statsrenter og realkreditrenter udvikler sig. Umiddelbart er Cibor en meget bedre approksimation for den etårige RTL-rente, men historikken for Cibor-renterne er begrænset. Nedenstående figur viser imidlertid, at der er flere perioder i , hvor de korte renter er steget så meget, at femprocent-optionen i høj grad ville have fået værdi. I flere perioder har rentestigninger været på mere end seks procentpoint inden for en 12-mdr.-periode.

8 8 Kilde: Bloomberg. Nationalbanken har den 11. november udsendt et Working Paper skrevet af Kim Abildgren. I dette ses nærmere på udviklingen i forskellige finansielle nøgletal gennem de seneste 200 år, herunder de korte realrenter. Abildgren konkluderer, at sandsynligheden for en rentestigning på fem procentpoint eller mere er ca. ti pct. Nominelle renter og realrenter er ikke det samme, men det er alligevel tankevækkende. Kilde: Nationalbanken, Working Paper 86, d. 11/11/2013

9 9 Når man vælger at sætte en cap på en femprocents rentestigning, må man i et eller andet omfang forvente, at sandsynligheden for, at begivenheden indtræffer, vil være noget større. Det skyldes de dynamiske selvforstærkende effekter, der vil træde i kraft, hvis rentestigningerne nærmer sig fem procentpoint. SPØRGSMÅL - Er der på baggrund af de offentliggjorte analyser belæg for at konkludere, at sandsynligheden for en stigning på fem procentpoint er meget lille? - Hvis man konkluderer, at risikoen er negligerbar, begår man så ikke den samme fejl som mange gjorde i tiden op til finanskrisen? Eksplosion i antallet af fondskoder I lovforslaget lægges der op til, at kuponrenten ikke må afvige mere end 0,5 pct. point fra den effektive rente. Det gør det muligt at måle en rentestigning på fem procentpoint ud fra kuponrenten på den enkelte obligationsserie. Denne metode vil medføre, at der løbende skal åbnes nye obligationsserier. Resultatet af det vil være, at likviditeten i de enkelte serier bliver dårligere og risikoen for, at låntagere bliver indlåst øges. Et forsigtigt estimat ville være at der skal åbnes ca. 10 fondskoder pr. udløbstermin, svarende til et renteinterval på 5 pct. point. Der er 3 udløbsterminer pr. år. Der udstedes rentetilpasningslån med en løbetid på op til 10 år. Det betyder, at et institut i et kapitalcenter på sigt skal have gang i ca. 10*3*5 = 300 obligationsserier. Dertil kommer at nogle institutter udsteder fra flere kapitalcentre (2. lagsbelåning/ro etc.) og der selvfølgelig også er lån i Euro. Det kan sagtens bringe antallet af obligationsserier pr. institut op på 500 serier. Med 5 institutter kan vi risikere at ramme 2500 obligationsserier. Antallet af obligationsserier vil i sig selv øge risikoen for at en auktion fejler - selv uden stress på systemet. Det er langt fra usandsynligt at investorer glemmer/ignorerer en lille auktion, hvilket vel vil betyde at låntagerne i denne obligationsserie får sidste års kupon + 5 pct. point SPØRGSMÅL - Er de positive effekter ved lovforslaget så væsentlige, at det berettiger til en potentiel introduktion af yderligere obligationsserier med dårligere likviditet for investorer og låntagere til følge?

10 10 LCR Intentionen med LCR er, at finansielle institutioner skal have meget likvide værdipapirer liggende til at dække 30 dages løbende likviditet. Med en øget kompleksitet samt flere obligationsserier må det være rimeligt at konkludere, at det nye lovforslag mindsker likviditeten i de udestående obligationsserier. Dermed vil det være svært at argumenter for, at de nye obligationer vil kunne leve op til intentionen bag LCR. SPØRGSMÅL - Er det afklaret, om denne type af obligationer med indbyggede optioner vil kunne tælles med i LCR? - Hvis man kan konkludere, at de tæller med, lever de så op til intentionen ved LCR, og vil de være likvide i et stresset scenario? Hvordan bestemmes triggerrenten? Der er mange udfordringer ved at bruge en markedsbestemt rentestigning som trigger for en løbetidsforlængelse. Det er meget svært at måle og opstille rimelige og objektive kriterier for. Skal det være baseret på en gennemsnitlig auktionsrente eller for renten på de enkelte dages auktioner? Måles den effektive rente eller kuponrenten? Hvad sker der med investorer, som måtte købe obligationer på en af de første dage af en auktion og hvor renten efterfølgende stiger over triggeren? Kan de afregnes anderledes end andre investorer i helt den samme fondskode? Samlet set virker det ikke optimalt at lade en løbetidsforlængelse være afhængig af en svært målbar rentestigning. LØSNING: - Den eneste triggerrente, som er objektiv, vil være en rente som fastsættes af Nationalbanken som pengepolitiske styringsinstrumenter. Dette vil også beskytte mod den selvopfyldende profeti, der kan udløses ved pres på et enkelt institut eller fondskode (se kritiske investorer nedenfor) Incitamentet til F1 låntagning Selvom lovforslaget ikke længere direkte favoriserer F1-låntagning, er det fortsat en blåstempling af F1-lån. Umiddelbart virker det ikke hensigtsmæssigt. Skulle man komme i et scenario, hvor en løbetidsforlængelse vil være nødvendig, vil det lægge et ekstremt pres på det finansielle system i Danmark. Det er langt fra en situation, nogen ønsker at komme i. Alt andet lige vil risikoen for, at det sker, være større, jo flere etårige obligationer, der udstedes. Risikoen ved F1-lån er derfor langt fra væk tværtimod vil den systemiske risiko og dermed risikoen for en nedsmeltning stige med antallet af korte rentetilpasningsobligationer.

11 11 Samtidig er det svært at argumentere for, at lovforslaget beskytter låntager i tilstrækkelig grad. Uanset hvordan løbetidsforlængelsen reelt er defineret, kan låntager blive ramt af en rentestigning på fire procentpoint det ene år og yderligere fire det næste år. Realkreditinstiutterne og resten af Danmark har en interesse i at få mindske refinansieringsrisikoen uanset en evt. mulig løbetidsforlængelse. Institutterne har dog den udfordring, at de har givet låntager et 30-årigt tilsagn baseret på F1 finansiering. Derfor er deres eneste mulighed at lokke/presse låntagerne til at omlægge deres lån til en anden type. De har ingen mulighed for at opsige lånet, men kan alene øge bidragssatserne. Kritiske spekulative investorer Den høje gældsætning hos de danske husholdninger har i flere omgange fået kritiske spekulative investorer til at fokusere på Danmark som det næste land der måtte få problemer. Heldigvis uden held indtil videre. Med de nye etårige rentetilpasningsobligationer giver man den type af aktører det perfekte middel til at spekulere mod Danmark. De løbende omkostninger ved at være short en etårig rentetilpasningsobligation vil være ret små det potentielle afkast enormt. Andet Uden af gå i detaljer er der andre praktiske problemstillinger, som vil give store udfordringer - Hvordan måles en rentestigningsperiode for en CITA/Cibor obligation? - Hvad gør man med udlån til erhverv, som ikke ønsker beskyttelse? - Hvordan håndterer man lån i Euro? - Hvad med de såkaldte T-lån, hvor låntager betaler en fast årlig ydelse? - Hvad bliver legal maturity på de nye obligationer og hvordan vil det påvirke investorinteressen? - Hvordan vil repopriserne på de nye obligationer være? Derudover er der en meget lang række af andre tekniske spørgsmål/udfordringer. Det er dog vigtigt, at der ikke bruges så meget tid på at forsøge at løse disse praktiske problemstillinger, at man helt glemmer at foretage en samlet vurdering af det fremlagte lovforslag. Konklusion På trods af lovforlaget er blevet forbedret en smule i forhold til det første udspil, er det stadig svært at se noget positivt i det fremsatte forslag.

12 12 Specielt er det set fra investors synspunkt uacceptabelt såfremt de nye obligationer, ved løbetidsforlængelse udstyres med et renteloft, som kan løbe i op til 30 år. Det gør, at obligationer vil kunne opføre sig som lange obligationer med potentielt meget store kursfald til følge. Her vil dynamiske effekter være selvforstærkende og klart øge den systemiske risiko i forhold til det vi har i dag. Forslaget vil betyde en eksplosion i antallet af obligationsserier. Det vil betyde dårligere likviditet til skade for både investorer og låntagere. Lovforslaget er blevet lanceret som om det giver låntager en rentebeskyttelse. Det er dog meget tvivlsomt om låntager reelt får nogen beskyttelse, da det er meget nemt at udtænke scenarier, hvor låntages rente kan stige kraftigt. Specielt virker løsningen med F3 og F5 lån meget uigennemtænkt. Samtidig giver lovforslaget en uheldig politisk blåstempling af F1- lån. Det er korrekt, at refinansieringsrisikoen mindskes ved forslaget, da løbetiden for obligationerne automatisk forlænges. Dog er der som beskrevet i afsnittet alternativ løsning, andre og mere simple løsninger på denne problemstilling. Det er meget svært at se hvordan man som dansk investor skal påtage sig så potentielt store risici for et så lavt forventet afkast. Mon ikke udenlandske investorer vil være endnu mere kritiske? Alternativ løsning Både første udspil og det fremlagte lovforslag er hybridløsninger, hvor man forsøger at løse både realkreditinstitutternes refinansieringsrisiko og danskernes renterisiko, herunder at øge Nationalbankens handlingsfrihed i en valutakrise. Begge forslag har meget komplekse og overvejende negative konsekvenser. I første omgang er det vigtigt at være opmærksom på forskellen mellem låntagers renterisiko og refinansieringsrisikoen for de udestående obligationer. Der er tale om to forskellige ting, hvor refinansieringsrisikoen kan øge låntagers renterisiko, hvis der skulle opstå markedsstress. - Refinansieringsrisikoen er risikoen for, at realkreditobligationerne ikke kan afsættes på auktionerne.

13 13 - Låntagers renterisiko er risikoen for, at låntager som følge af en rentestigning ikke er i stand til at betale ydelser på deres lån. I stedet for at blande de to ting sammen vil en bedre løsning være at behandle dem hver for sig. Kort sagt kan investorerne hjælpe med at bære refinansieringsrisikoen. Til gengæld kan investor ikke håndtere renterisikoen. Sidstnævnte må låntager leve med, når låntager eksplicit selv har valgt et lån med løbende rentetilpasning. Refinansieringsrisikoen kan løses ved, at udstedte obligationer kan forlænges med f.eks. op til tre år (tre mdr. til et år ad gangen) til en variabel rente. Det som udløser forlængelsen bør ikke være en rentestigning, men kan i stedet ske på foranledning af udsteder. Det kunne f.eks. være i tilfælde af en auktion fejler og realkreditinstituttet vurderer, at det ikke er muligt at afholde en ny auktion.. Ved at lade det være op til instituttet at udnytte muligheden for løbetidsforlængelsen, vil det ikke i samme grad, som i det fremlagte lovforslag, være muligt at spekulere i en forlængelse. Det er vigtigt, at den rente investor modtager såfremt obligationen forlænges er en markedsbaseret variabel rente som f.eks. Cibor. Lignende vilkår (soft-bullets) er kendt fra flere bankers SDO-udstedelser og er noget, de fleste investorer kender allerede. Det er vigtigt at sætte en grænse for hvor lang tid obligationen kan forlænges, da det er afgørende for mange investorer. Udover at indføre soft-bullets ville det være hensigtsmæssigt at indføre en minimumsløbetid for udstedte obligationer. I lovforslaget lægges der op til, at SDO er udstedt af banker skal have en løbetid på min. to år. En tilsvarende grænse på måske tre-fire år kombineret med muligheden for løbetidsforlængelse vil effektivt nedbringe refinansieringsrisikoen for de danske realkreditinstitutter. Det er vigtigt at pointere, at kravet til minimumsløbetid på obligationer ikke er det samme som at afskære låntagere muligheden for variabel rente. Som det er set med CITAobligationerne, er det meget simpelt at give låntager mulighed for variabel rente med en væsentligt mindre refinansieringsrisiko. Det vil muligvis kræve en dybere forklaring, da mange danskere ser F1 som den eneste mulighed for variabel rente. Det ændrer dog ikke på, at en minimumsløbetid vil være en væsentligt bedre løsning for Danmark.

14 14 Renterisikoen bør ikke flyttes til investorerne. Er vurderingen, at der generelt er for mange variabelt forrentede lån i Danmark, skal dette løses andre steder end på de udstedte obligationer. Selvom det kan diskuteres, om det er optimalt at lovgive om realkreditinstitutter og bankers udlån til variabel rente, er det den eneste måde, hvorpå man kan nedbringe den danske renterisiko. Realkreditinstitutterne har i dag det problem at de af konkurrencemæssige årsager ikke må snakke sammen. Samtidig vil det være forbundet med megen negativ omtale at være det første institut, som begrænser variabel rente eller F1. Man kan give institutterne incitament til at mindske andelen af variabelt forrentede lån via følgende metoder. - Øget risikovægt for variabelt forrentede lån i forhold til fastforrentede i realkreditinstitutternes interne modeller. - Tilsynsdiamant, som sætter grænse for andelen af variabelt forrentede lån (ikke kun F1). Udfordringen er selvfølgelig at institutterne allerede har givet 30-årige lånetilsagn som ikke kan ændres uden lovgivning. Derudover er der selvfølgelig en mulighed decideret at lovgive om, hvor stor en andel af den enkeltes realkreditlån, der må være til variabel rente. Det kunne f.eks. være den del af belåningen som ligger fra 0-40 pct. af husets værdi. Denne løsning vil selvfølgelig også give en meget lang række af problemstillinger. Men vil trods alt være bedre end det som er fremlagt nu. Med venlig hilsen Peter Mosbæk Maj Invest

realkreditobligationer

realkreditobligationer Løbetidsforlængelse af realkreditobligationer indledning Nationalbanken ser med tilfredshed på, at Folketinget 11. marts 2014 vedtog en lovændring 1, der indfører betinget løbetidsforlængelse for de realkreditobligationer,

Læs mere

SDO-lovgivningen og dens betydning

SDO-lovgivningen og dens betydning SDO-lovgivningen og dens betydning Fra 1. juli af, blev de nye SDO- og SDRO-lån en realitet, og vi har allerede set de første produkter på markedet. Med indførelsen af de nye lån er der dermed blevet ændret

Læs mere

Låneanbefaling. Bolig. Markedsføringsmateriale. 8. juni 2012. Unikke lave renter: Et katalog af muligheder

Låneanbefaling. Bolig. Markedsføringsmateriale. 8. juni 2012. Unikke lave renter: Et katalog af muligheder Låneanbefaling Bolig Markedsføringsmateriale 8. juni 2012 Unikke lave renter: Et katalog af muligheder Det kan lyde som en forslidt frase, men renterne er historisk lave og lavere end langt de fleste nogensinde

Læs mere

Danske covered bonds - set med investorøjne

Danske covered bonds - set med investorøjne Danske covered bonds - set med investorøjne Martin Hagelskjær Nielsen Nykredit Markets 8. marts 2007 1 Agenda Lånesiden nye muligheder Obligationsmarkedet efter covered bonds Hvilke realkreditsegmenter

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Finansielt overblik. A/B Valborghus II CVR.nr. 33283598. Beboermøde 29. september 2015

Finansielt overblik. A/B Valborghus II CVR.nr. 33283598. Beboermøde 29. september 2015 Finansielt overblik A/B Valborghus II CVR.nr. 33283598 Udarbejdet af: Karina Herrmann Seniorerhvervsrådgiver Tlf.nr.: 44 55 36 94 email: karh@nykredit.dk Beboermøde 29. september 2015 Morten Blicher Senior

Læs mere

Renteprognose september 2015

Renteprognose september 2015 07.09.2015 Renteprognose september 2015 Konklusion: Vi ser pt. to store emner for de danske renter: For de korte renters vedkommende peger pilen opad, da Nationalbanken nu må være tæt på at begynde deres

Læs mere

Finansielt overblik. A/B Valborghus II CVR.nr. 33283598. Ekstraordinær generalforsamling den 21. oktober 2014

Finansielt overblik. A/B Valborghus II CVR.nr. 33283598. Ekstraordinær generalforsamling den 21. oktober 2014 Finansielt overblik A/B Valborghus II CVR.nr. 33283598 Udarbejdet af: Karina Herrmann Seniorerhvervsrådgiver Tlf.nr.: 44 55 36 94 email: karh@nykredit.dk Ekstraordinær generalforsamling den 21. oktober

Læs mere

Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg

Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg Nu skal du have det lange lys på, når det gælder din bolig-økonomi, lyder rådet fra økonomerne Af Uffe Jørgensen og Morten Mærsk, 23. oktober 2012 03 Eksperter:

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

Henrik Hjortshøj-Nielsen, vicedirektør Finansafdelingen

Henrik Hjortshøj-Nielsen, vicedirektør Finansafdelingen Henrik Hjortshøj-Nielsen, vicedirektør Finansafdelingen Lovgivning og produktudvikling Københavns brand (1795) Første realkredit institut (1797) Første realkredit lovgivning (1850) Hypotekforeningslov,

Læs mere

Realkreditmarkeder: - CF realkreditobligationer - Prisfastsættelse og kalibrering

Realkreditmarkeder: - CF realkreditobligationer - Prisfastsættelse og kalibrering Realkreditmarkeder: - CF realkreditobligationer - Prisfastsættelse og kalibrering Jesper Lund Quantitative Research Nykredit Markets 3. maj 2006 Plan for præsentationen Rene variabelt forrentede obligationer

Læs mere

En tilsynsdiamant for realkreditsektoren høringssvar.

En tilsynsdiamant for realkreditsektoren høringssvar. Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att. kontorchef Anders Balling e-mail: akb@ftnet.dk En tilsynsdiamant for realkreditsektoren høringssvar. Realkreditforeningen takker for muligheden for at

Læs mere

Hovedkonklusionerne i vores analyse af danske virksomheders låneadfærd de seneste 3 år er:

Hovedkonklusionerne i vores analyse af danske virksomheders låneadfærd de seneste 3 år er: 25.aug 2015. Danske virksomheder har taget bestik af de lave renter og reduceret rentefølsomheden De seneste år har hovedanbefalingen fra realkreditinstitutterne været, at man skal overveje at binde sin

Læs mere

udsteder særligt dækkede obligationer (SDO er) til finansiering af realkreditudlån

udsteder særligt dækkede obligationer (SDO er) til finansiering af realkreditudlån Til OMX Den Nordiske Børs, København Luxembourg Stock Exchange og pressen 15. november 2007 Nykredit og Totalkredit udsteder særligt dækkede obligationer Nykredit og Totalkredit udsteder særligt dækkede

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion

Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion 8. november 2012 Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion Årets største refinansieringsauktion står for døren og FlexLån for omkring 450 mia. kroner skal have fastsat ny rente pr. 1. januar.

Læs mere

Finansiering af køb af SG&HF

Finansiering af køb af SG&HF 1 Finansiering af køb af SG&HF Svendborg Gymnasium & HF januar 2010 Finansiering af køb af SG&HF Gymnasiet har nu indhentet tilbud fra 4 realkreditinstitutter. De 4 institutter er Realkredit Danmark (Danske

Læs mere

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012 Direktionscenter Økonomi 25. oktober 2012 Notatark Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012 Formål Ishøj Kommunes finansielle strategi, som den er formuleret i dette dokument,

Læs mere

Renteprognose august 2015

Renteprognose august 2015 .8.15 Renteprognose august 15 Konklusion: Vi forventer, at den danske og tyske 1-årige rente om et år ligger - bp højere end i dag. Dette er en investeringsanalyse Første rentestigning fra Nationalbanken

Læs mere

Hvad er en obligation?

Hvad er en obligation? Hvad er en obligation? Obligationer er relevante for dig, der ønsker en forholdsvis pålidelig investering med et relativt sikkert og stabilt afkast. En obligation er i princippet et lån til den, der udsteder

Læs mere

Renteprognose: Vi forventer at:

Renteprognose: Vi forventer at: Renteprognose: Vi forventer at: den danske og tyske 10-årige rente vil falde lidt tilbage ovenpå den seneste markante rentestigning, men at vi om et år fra nu har højere renter end i dag. første rentestigning

Læs mere

Velkommen til temamøde om: Rentetilpasning december 2012. Ved Senior Erhvervsrådgiver Rasmus Østergaard

Velkommen til temamøde om: Rentetilpasning december 2012. Ved Senior Erhvervsrådgiver Rasmus Østergaard Velkommen til temamøde om: Rentetilpasning december 2012 Ved Senior Erhvervsrådgiver Rasmus Østergaard Konceptrådgivning 24-10-2012 1 Agenda Status på økonomien og lav rente Nykredits forventninger til

Læs mere

Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring

Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring P R E S S E M E D D E L E L S E Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring "Nettoudlånet til ejerboliger blev på 13 mia. kr. i 2. kvartal. Det er det højeste niveau siden 4. kvartal 2009.

Læs mere

Korte eller lange obligationer?

Korte eller lange obligationer? Korte eller lange obligationer? Af Peter Rixen Portfolio manager peter.rixen @skandia.dk Det er et konsensuskald at reducere rentefølsomheden på obligationsbeholdningen. Det er imidlertid langt fra entydigt,

Læs mere

Covered bonds. Usikkert om køreplanen for covered bonds holder Får vi SDO-udstedelse i 2007? Hvilke realkreditobligationer erstattes af SDO er?

Covered bonds. Usikkert om køreplanen for covered bonds holder Får vi SDO-udstedelse i 2007? Hvilke realkreditobligationer erstattes af SDO er? Covered bonds Usikkert om køreplanen for covered bonds holder Får vi SDO-udstedelse i 2007? Hvilke realkreditobligationer erstattes af SDO er? Af Martin Hagelskjær Nielsen, marn@nykredit.dk, 33 42 11 56

Læs mere

Flere vælger fastforrentede lån

Flere vælger fastforrentede lån P R E S S E M E D D E L E L S E Flere vælger fastforrentede lån Fastforrentede lån vinder igen frem, og blandt de boligejere der vælger variabelt forrentede lån, vælger de fleste lån med 3 eller 5 års

Læs mere

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper 19. maj 2008 Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper Sammenfatning Realkreditrådet har gennemført en analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie lån

Læs mere

Den samlede udbudsmængde fordeler sig med 66 mia. kr. i DKK-denominerede tilpasningsobligationer

Den samlede udbudsmængde fordeler sig med 66 mia. kr. i DKK-denominerede tilpasningsobligationer Til Nasdaq Copenhagen og pressen 6. august 2015 Vilkår for Nykredits og Totalkredits auktioner Det samlede obligationsudbud ved rentetilpasning af tilpasningslån og refinansiering af Cibor- og Euribor-baserede

Læs mere

Ren slaraffenland for boliglåntagere

Ren slaraffenland for boliglåntagere Ren slaraffenland for boliglåntagere Renterne er styrtdykket i Danmark på det seneste. Det åbner nærmest dagligt for nye lånetyper til boligejerne, og slår alt hvad der før er set. Af Lars Erik Skovgaard.

Læs mere

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Svendborg Kommunes finansielle strategi Svendborg Kommunes finansielle strategi Indholdsfortegnelse 1. Formål med finansiel strategi 2. Likviditetsstrategi likvide aktiver 2.1 Værdipapirer 2.2 Beslutningskompetancer 2.3 Etiske retningslinier

Læs mere

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt. Balanceprincippet. Erhvervsudvalget den 15. maj 2007

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt. Balanceprincippet. Erhvervsudvalget den 15. maj 2007 Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt Balanceprincippet Erhvervsudvalget den 15. maj 2007 Hvad er formålet med balanceprincippet? Formålet med balanceprincippet er at begrænse institutterne risiko

Læs mere

Lad os få ro om dansk boligfinansiering

Lad os få ro om dansk boligfinansiering NR 3. DECEMBER 2009 Lad os få ro om dansk boligfinansiering SDO-lån er kommet for at blive; lad os derfor lægge SDO-diskussionerne bag os og få ro om den danske boligfinansieringsmodel. Da SDO-reglerne

Læs mere

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør DANMARKS NATIONALBANK Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør Fastkurspolitik og historik Fastkurspolitik siden 1982 Kroner per euro 9.0 8.5

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 HP Hedge juli 2009 Juli måned var atter en rigtig god måned for HP Hedge, som endelig er tilbage i en kurs omkring 100. Den indre værdi er nu 100,64, og det betyder at afkastet i juli var 4,44%. Afkastet

Læs mere

Gustav Smidth Alm. Brand Børs 22. maj 2006

Gustav Smidth Alm. Brand Børs 22. maj 2006 Praktiske erfaringer om prepaymentmodellering Gustav Smidth Alm. Brand Børs 22. maj 2006 Agenda Teaser Modelsetup hos Alm. Brand Børs Rentestrukturmodel Prepaymentmodel Burnout Estimation / kalibrering

Læs mere

Forslag. til. Lov om ændring af lov om reakreditlån og realkreditobligationer og lov om finansiel virksomhed

Forslag. til. Lov om ændring af lov om reakreditlån og realkreditobligationer og lov om finansiel virksomhed Forslag til Lov om ændring af lov om reakreditlån og realkreditobligationer og lov om finansiel virksomhed (Regulering af refinansieringsrisiko for realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer

Læs mere

Enestående mulighed for at styrke landbrugets finansielle robusthed

Enestående mulighed for at styrke landbrugets finansielle robusthed Februar 2015 Enestående mulighed for at styrke landbrugets finansielle robusthed En kombination af svag økonomi, lav inflation og uro på de finansielle markeder har medført en rekordlav rente. Selvom vi

Læs mere

Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet

Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet P R E S S E M E D D E L E L S E Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet Ved udgangen af 214 valgte ekstraordinært mange boligejere mere rentesikkerhed ved enten at gå ud af rentekurven til fx F3-lån eller

Læs mere

Realkreditlån med renteloft. Svend Jakobsen Institut for Regnskab, Finansiering og Logistik Handelshøjskolen i Århus 1. Februar 2005.

Realkreditlån med renteloft. Svend Jakobsen Institut for Regnskab, Finansiering og Logistik Handelshøjskolen i Århus 1. Februar 2005. Realkreditlån med renteloft Svend Jakobsen Institut for Regnskab, Finansiering og Logistik Handelshøjskolen i Århus 1. Februar 2005 Oversigt Behovet for de nye lån Typer af garantilån Valg af prisfastsættelsesmodel

Læs mere

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Svendborg Kommunes finansielle strategi Svendborg Kommunes finansielle strategi Indholdsfortegnelse 1. Formål med finansiel strategi 2. Likviditetsstrategi likvide aktiver 2.1 Værdipapirer 2.2 Beslutningskompetancer 2.3 Etiske retningslinier

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv NR. 2 FEBRUAR 2011 Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv Sædvanligvis har sælgere og købere et nogenlunde præcist billede af forholdene på boligmarkedet. Ejendomsmæglerne rammer

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Investeringsrådgiver

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Investeringsrådgiver HP Hedge ultimo februar 2012 I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion Tabet skyldes publicering af udtrukne ultimo februar, som ramte stort set hele

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

Realkredit: Se om din bank flår dig

Realkredit: Se om din bank flår dig Realkredit: Se om din bank flår dig Nye prisstigninger på realkreditlån flår boligejerne for milliarder - især dem med afdragsfrie flekslån Af Louise Kastberg, september 2012 03 Gebyrbombe under boligejere

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2013 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2013 med følgende overskrifter: København, 29. januar 2014 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2013 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2014 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes

At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes Bilag 11 Overordnede regler for kommunens finansielle styring Formål Kommunens finansielle strategi, som formuleret i dette dokument, betragtes som et arbejdsredskab for kommunens forvaltning til brug

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune 20. februar 2006 Sammenfatning Ringsted Kommunes nuværende låneportefølje må risikomæssigt betragtes som

Læs mere

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned NR. 4 MAJ 2013 Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned I 2010 begyndte flere realkreditinstitutter at sprede deres refinansieringsauktioner fra december

Læs mere

F3 og F5 har før slået F1 er det tid igen?

F3 og F5 har før slået F1 er det tid igen? 1. februar 2011 F3 og F5 har før slået F1 er det tid igen? Den optimale rentestrategi ved valg af boliglån ser man desværre først klart flere år efter, at bordet har fanget. Aktuelt set går de fleste danske

Læs mere

Fremtidens realkredit

Fremtidens realkredit Fremtidens realkredit - så sætter du lidt til side Tolagsbelåning ganske enkelt Fem nye realkreditpakker. Det er ganske enkelt sund fornuft. Fremtidens realkredit hjælper dig med at spare op i din bolig.

Læs mere

Evalueringsnotat finansiel styring 2013

Evalueringsnotat finansiel styring 2013 Dato 30. april 2014 Dok.nr. 58.643/14 Sagsnr. 13/6645 Ref. jobr Evalueringsnotat finansiel styring 2013 I henhold til rammerne i Finansieringspolitikken for Varde Kommune er der udarbejdet denne rapport

Læs mere

Foto: Scanpix/Iris. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Få styr på dit. boliglån. sider. Sådan er dit boliglån skruet sammen

Foto: Scanpix/Iris. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Få styr på dit. boliglån. sider. Sådan er dit boliglån skruet sammen Foto: Scanpix/Iris Guide Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få styr på dit boliglån 12 sider Sådan er dit boliglån skruet sammen INDHOLD: Få styr på dit boliglån Uvidenhed koster dyrt...4-5

Læs mere

Hvordan vil de nye SDO/SDROèr påvirke derivatmarkederne. Hvilke behov kan vi forvente fra udstedere og investorer.

Hvordan vil de nye SDO/SDROèr påvirke derivatmarkederne. Hvilke behov kan vi forvente fra udstedere og investorer. Hvordan vil de nye SDO/SDROèr påvirke derivatmarkederne. Hvilke behov kan vi forvente fra udstedere og investorer. Henrik Jappe Nykredit Markets Financial Solutions Juni 2007 1 Agenda Derivatmarkedet de

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 8 2008

ØkonomiNyt nr. 8 2008 ØkonomiNyt nr. 8 2008 Finanskrisen Det liberaliserede mar ked Likviditets og kapitalkrise Den kommende rentetilpasning Fast forrentede lån Valuta Den økonomiske krises betydning for landbr ugets finansielle

Læs mere

Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse

Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse 23. februar 211 Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse Afdragsfrie lån kan ved første øjekast fremstå som en ekstrem billig finansieringsløsning, men i princippet udskyder man blot regningen til et senere

Læs mere

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr.

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr. Realkreditudlånet 2.. kvartal 2010 28. juli 2010 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr. Realkreditinstitutterne

Læs mere

Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån

Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån P R E S S E M E D D E L E L S E Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån Nettoudlånet til boligejere steg i 3. kvartal 2010 med 10,7 mia., hvilket dækker over et nettoudlån på 14 mia.

Læs mere

Flest SDO-baserede realkreditlån

Flest SDO-baserede realkreditlån NR. 7 SEPTEMBER 2010 Flest SDO-baserede realkreditlån Tre år efter SDO-loven trådte i kraft, er der nu flere SDO-baserede realkreditlån til danske boligejere end lån baseret på traditionelle realkreditobligationer,

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo november 2011 I november opnåede afdelingen et afkast på -0,12% og har dermed givet et afkast i 2011 på 6,66 %. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion November har som sagt været

Læs mere

Guide. Guide: Sådan undgår du et AFDRAGSCHOK. sider. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix

Guide. Guide: Sådan undgår du et AFDRAGSCHOK. sider. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Foto: Scanpix Guide Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Guide: Sådan undgår du et AFDRAGSCHOK INDHOLD: AFDRAGSCHOK Stor boliggyser på vej...4 EU-bombe under boligmarkedet...6

Læs mere

Vælg det lån med afdrag

Vælg det lån med afdrag Foto: Scanpix Guide November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 22 sider Vælg det lån med afdrag RIGTIGE Få eksperternes lånetips Privatøkonomi og boliglån INDHOLD: Sværere at få afdragsfrie

Læs mere

Realkreditudlånet tilbage på sporet

Realkreditudlånet tilbage på sporet P R E S S E M E D D E L E L S E Realkreditudlånet tilbage på sporet Markant fremgang for fastforrentede lån til boligejerne. Også pæne tal for konverteringsaktiviteten. Nettoudlånet fra realkreditinstitutterne

Læs mere

Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån

Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån 19.oktober 2009 Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån Flere og flere danskere vælger at finansiere deres bolig med et rentetilpasningslån. Det har bragt andelen af boligejere med en renteafhængig

Læs mere

Silkeborg kommunes finansielle strategi.

Silkeborg kommunes finansielle strategi. 1 Bilag til Silkeborg Kommunes overordnede økonomistyringsprincipper Silkeborg kommunes finansielle strategi. Formålet med denne strategi er at beskrive de muligheder og afgrænsninger Silkeborg Kommunes

Læs mere

3,5 %-lånet er attraktivt for mange låntagere

3,5 %-lånet er attraktivt for mange låntagere 16. januar 2012 3,5 %-lånet er attraktivt for mange låntagere De historiske rentefald i kølvandet på den sløje økonomiske udvikling har betydet, at det nu er blevet muligt at optage 3,5 % fastforrentet

Læs mere

Skærpede krav til rådgivning om boliglån

Skærpede krav til rådgivning om boliglån Skærpede krav til rådgivning om boliglån Under folketingets forhandlinger om den nye SDO lov blev der fra mange sider udtrykt frygt for, at de traditionelle realkreditlån fremover ville blive udkonkurreret

Læs mere

Er det nu du skal konvertere dit FlexLån?

Er det nu du skal konvertere dit FlexLån? 27. august 2010 Er det nu du skal konvertere dit FlexLån? I sommerens løb er kursen på de 30-årige fastforrentede 4 % lån steget ganske pænt. I skrivende stund ligger kursen på den 30-årige 4 % obligation

Læs mere

Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007

Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 5 sider i alt Tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt BRFkredit offentliggør hermed tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt for realkreditobligationer,

Læs mere

Fremtidens realkredit

Fremtidens realkredit Fremtidens realkredit - så sætter du lidt til side Tolagsbelåning ganske enkelt Fem nye realkreditpakker. Det er ganske enkelt sund fornuft. Fremtidens realkredit hjælper dig med at spare op i din bolig.

Læs mere

. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån?

. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån? 22.oktober 2012. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån? Årets største rentetilpasningsauktion står snart for døren. Samlet set skal realkreditinstitutterne refinansiere lån for over 450 milliarder

Læs mere

SDO er danske covered bonds. Henrik Hjortshøj-Nielsen Vicedirektør Finansafdelingen, Nykredit

SDO er danske covered bonds. Henrik Hjortshøj-Nielsen Vicedirektør Finansafdelingen, Nykredit SDO er danske covered bonds Henrik Hjortshøj-Nielsen Vicedirektør Finansafdelingen, Nykredit Finansanalytikerforeningen, 29. maj 2007 1 Disposition Lovgivningen næsten i hus Betydning for udlånet Konsekvenser

Læs mere

Attraktive omlægningsmuligheder for boligejerne

Attraktive omlægningsmuligheder for boligejerne 10. september 2014 Attraktive omlægningsmuligheder for boligejerne Renterne på fastforrentede realkreditlån har aldrig i nyere tid været lavere, og det giver boligejerne gunstige muligheder for at optimere

Læs mere

Pressebriefing om Nykredit II

Pressebriefing om Nykredit II 30. NOVEMBER 2011 Agnete Gersing Pressebriefing om Nykredit II Afgørelse truffet på Konkurrencerådets møde den 30. november 2011 NYKREDITS TILSAGN OM ADMINISTRATIONSBIDRAG Sagens udgangspunkt» Nykredit

Læs mere

Guide. Foto: Iris. Så BILLIGT er det nye FLEKSLÅN. sider. F1-lånets afløser Eksperternes lånetips

Guide. Foto: Iris. Så BILLIGT er det nye FLEKSLÅN. sider. F1-lånets afløser Eksperternes lånetips Foto: Iris Guide Så BILLIGT er det nye FLEKSLÅN 20 sider F1-lånets afløser Eksperternes lånetips 2 PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus

Læs mere

Nykredit knytter med nedenstående endelige vilkår 3 nye obligationsserier til Prospekt

Nykredit knytter med nedenstående endelige vilkår 3 nye obligationsserier til Prospekt Til OMX Den Nordiske Børs, København 29. november 2007 Nye endelige vilkår til Prospekt for udbud af særligt dækkede obligationer i Nykredit Realkredit A/S, kapitalcenter E" - serie 01E, 31E og 81E Nykredit

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Stigning i boligejernes afdrag for fjerde år i træk

Stigning i boligejernes afdrag for fjerde år i træk 30-04-2014 NR. 4 MAJ 2014 Stigning i boligejernes afdrag for fjerde år i træk I 2013 blev der afdraget det højeste niveau af obligationsrestgælden siden 2006. Samlet set steg boligejernes afdrag for fjerde

Læs mere

Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån

Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån 31.august 2010 Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring & funding Redaktion Lise Nytoft Bergmann libe@rd.dk Den seneste tids

Læs mere

Restancer på realkreditlån

Restancer på realkreditlån 61 Restancer på realkreditlån Asger Lau Andersen, Økonomisk Afdeling, og Charlotte Duus, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Langt de fleste danske familier med realkreditgæld betaler

Læs mere

Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011

Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011 Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011 v/ Driftsøkonom Jørgen Thorø KHL Temaer: Er Europa på vej i Japans vækstfælde? Overlever euroen? Renteniveauer pt. Stigende marginer og bidragssatser

Læs mere

Jyske bank marts 2008. JB Dollars 2010. En investering, der følger med dollaren op

Jyske bank marts 2008. JB Dollars 2010. En investering, der følger med dollaren op Jyske bank marts 2008 JB Dollars 2010 En investering, der følger med dollaren op Omslag_jyske_dollars_ny.indd 1-2 04-03-2008 11:22:07 Investering i en dollarstyrkelse Vil du gerne tjene penge på en dollarstyrkelse?...

Læs mere

. Lav rente og høj grad af sikkerhed. FlexLån T er den oversete tredje vej for boligejere

. Lav rente og høj grad af sikkerhed. FlexLån T er den oversete tredje vej for boligejere 25.april 2015. Lav rente og høj grad af sikkerhed. FlexLån T er den oversete tredje vej for boligejere Lånevarianten FlexLån T er overset på realkreditmarkedet. Men med kombinationen af høj sikkerhed for

Læs mere

Kvartalsrapport april 2010 Faxe Kommune

Kvartalsrapport april 2010 Faxe Kommune Faxe Kommune Kvartalsrapport april Kvartalsrapport april Faxe Kommune Anbefalinger: Med de nuværende renteforventninger vurderes Faxe Kommunes spredning mellem fast og variabel finansiering passende. En

Læs mere

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. oktober 2015

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. oktober 2015 TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 1. oktober 2015 DET TALTE ORD GÆLDER Tak for indbydelsen til nu for tredje gang at tale på Realkreditrådets årsmøde.

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende fordeling i porteføljen

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde

Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde P R E S S E M E D D E L E L S E Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde Boligejerne har i 1. kvartal 2013 indfriet flere afdragsfrie lån, end de har optaget. Det er første gang, at der er noteret

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007 HP Hedge april 2010 HP Hedge gav et afkast på 1,29% i april. Det er ensbetydende med et samlet afkast for 2010 på 9,18%. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det var målsætningen minimum at matche

Læs mere

Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo. Mundtlig beretning. Realkreditforeningens årsmøde 2014. 3.

Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo. Mundtlig beretning. Realkreditforeningens årsmøde 2014. 3. Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo Mundtlig beretning Realkreditforeningens årsmøde 2014 3. april 2014 Det talte ord gælder! Indledning Velkommen til Realkreditforeningens

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

HEDGEFORENINGEN HP HEDGE DANSKE OBLIGATIONER ULTIMO JULI 2015

HEDGEFORENINGEN HP HEDGE DANSKE OBLIGATIONER ULTIMO JULI 2015 ULTIMO JULI 2015 Foreningens formål Foreningens formål er fra offentligheden at modtage midler, som under iagttagelse af et princip om absolut afkast anbringes i danske stats og realkreditobligationer,

Læs mere

InvesteringsNyt Den 23. juni 2010

InvesteringsNyt Den 23. juni 2010 InvesteringsNyt Den 23. juni 21 Private sparer mere op, og taget nye typer lån Man skal have det helt store forstørrelsesglas frem for at se nogen stigning i den finansielle sektor udlån. Nationalbankens

Læs mere

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi 1. Baggrund Den finansielle strategi beskriver rammerne for den finansielle styring af såvel den langfristede gæld i Ringsted Kommune som formuen. 2. Formål

Læs mere

B L A N D E D E A F D E L I N G E R

B L A N D E D E A F D E L I N G E R BLANDEDE AFDELINGER Om Sparinvest Sparinvest er en investeringsforening, der blev etableret i 1968. Vi har specialiseret os i langsigtede investeringsprodukter og tilbyder både private og professionelle

Læs mere

Tirsdag den 23. oktober 2012

Tirsdag den 23. oktober 2012 Tirsdag den 23. oktober 2012 Dagsorden Velkommen! Ejendomsinvestering hvorfor investering i fast ejendom? Cheføkonom Morten Marott Larsen, Ejendomsforeningen Danmark. Udfordringer & muligheder i det danske

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere