Historien om nye lønformer i den offentlige sektor

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Historien om nye lønformer i den offentlige sektor"

Transkript

1 Historien om nye lønformer i den offentlige sektor Fra lønformudvalget forud for OK87 til gennembruddet i forhandlingerne om nye lønformer i den offentlige sektor under OK97 ANALYSE Jørgen Steen Madsen. Jesper Due & Søren Kaj Andersen Samfundsøkonomen, nr. 4/ Denne artikel beskriver historien bag gennemførelsen af lønreformen i Den strækker sig tilbage til midten af 1980'erne, hvor de offentlige arbejdsgivere for første gang satte spørgsmålet om fleksibel løndannelse på dagsordenen. Det pressede lønmodtagernes repræsentanter til i perioden at acceptere forskellige lokallønordninger trods vedvarende modstand fra mange medlemmer. Lokallønpuljerne forblev for små til, at de kunne bruges til en fornyelse af lønsystemet. Samtidig blev det i stigende grad synligt, at det eksisterende lønsystem ikke rummede mulighed for at løse problemerne, som nogle grupper havde med deres indplacering. Indledning Aftalen om den nye lønreform i den (amts)kommunale sektor ved aftaleforhandlingerne i 1997 kan sammen med de statslige forsøg med nye lønsystemer ses som startpunktet for den største fornyelse af den offentlige sektor i Danmark siden gennemførelsen af tjenestemandsloven i 1969 og kommunalreformen i Implementeringen af det nye lønsystem på det (amts)kommunale område i de kommende år må derfor forventes at blive af afgørende betydning for udviklingen i den offentlige sektor i almindelighed og udviklingen i organisations- og aftalesystemet i særdeleshed. Den offentlige sektor har i Danmark som i de fleste andre europæiske lande i de senere årtier været udsat for et stærkt såvel økonomisk som politisk ydre pres, der har sat kravet om omstilling på dagsordenen. Selv om den danske økonomi i

2 dag er relativt velfunderet, er dette pres ikke blevet mindre de senere år. Der er fortsat på den ene side et finansielt pres, som synes at blive mere markant i den kommende periode, bl.a. på grund af demografiske forhold, og på den anden side et pres for både en kvalitativ forbedring og en kvantitativ større dækning af de offentlige serviceydelser. Det nødvendiggør fortsatte omstillingsprocesser for at sikre såvel en forøget effektivitet som kvalitet. Med den centraliserede decentralisering af den politiske og økonomiske styring af den samlede offentlige sektor siden 1970'erne er i løbet af 1980'erne fulgt et krav om en tilsvarende centraliseret decentralisering af organisations- og aftalesystemet. Det er en proces, der er sat i gang med sammenskrivning af overenskomster, rammeaftaler, der giver større fleksibilitet med hensyn til tilrettelæggelse af arbejdstid, de forskellige former for lokallønordninger mv. Men med det fortsatte omstillingspres er det samtidig en proces, som det synes vanskeligt at gennemføre i et tilstrækkeligt omfang, bl.a. på baggrund af organisationssystemets koalitionskarakter i sammenhæng med tendensen til "organisationsbevarelse" og den tilsvarende træghed i udvikling af omstillingsparathed i ledelserne af den offentlige sektor på de forskellige niveauer. Allerede i vores tidligere analyse af udviklingen i den offentlige sektor (Due og Madsen 1988) stillede vi spørgsmålet, om organisations- og aftalesystemet kan ses som en hindring eller en forudsætning for omstilling af den offentlige sektor. Det er et spørgsmål, der fortsat i høj grad er aktuelt. Vi vil som tese fremhæve, at gennemførelsen af det nye lønsystem med de dertil hørende forandringer af organisations- og aftalesystemet er en forudsætning for den samlede offentlige sektors tilpasning til det ydre økonomiske og politiske pres. Med indgåelsen af aftalen har parterne vist viljen til fornyelse. Spørgsmålet er, om denne vilje vil være tilstrækkelig til at sikre aftalens realisering med de problemer, der kan forventes at opstå i implementeringsprocessen. De kommende års implementering af de statslige lønforsøg og af den aftale, der blev indgået af parterne på det (amts)kommunale område i 1997, må derfor anses for at blive en afgørende periode for det offentlige organisations- og aftalesystem. Det er det, der i arbejdsmarkedsteorien hedder "en strategisk fase i organisations- og institutionsudviklingen". Vi vil i denne artikel beskrive historien bag gennemførelsen af lønreformen i Den strækker sig tilbage til midten af 1980'erne, hvor de offentlige arbejdsgivere for første gang satte spørgsmålet om en mere fleksibel løndannelse på dagsordenen. Det pressede lønmodtagernes repræsentanter til i perioden 1987 til 1995 at acceptere forskellige former for lokallønordninger. Det vedblev med at være relativt små puljer, som store grupper af lønmodtagere til stadighed vendte sig imod. Det blev ordningen alle elskede at hade, og den slap aldrig af med betegnelsen "fedterøvstillæg" til trods for at der fra start til slut var sikret en lokal aftaleret, og til trods for at lønmodtagernes krav om objektive kriterier, muligheder for tillæg til grupper mv. efterhånden blev imødekommet i stort omfang. Lokallønpuljerne forblev for små til, at de reelt kunne bruges til en fornyelse af lønsystemet, der bl.a. sammenknyttede personalepolitik og lønpolitik i amter og kommuner og i de lokale institutioner. Samtidig blev det i stigende grad synligt, at det eksisterende lønsystem ikke rummede mulighed for at løse problemerne, som nogle grupper - herunder ikke mindst sygeplejerskerne - havde med deres indplacering. Sygeplejerskekonflikten i 1995 var derfor begyndelsen til enden for det eksisterende lønsystem, der har udgangspunkt i Tjenestemandsloven af 1969, men som i realiteten bygger på principper, der har været gældende det meste af dette århundrede. Det var baggrunden for, at der netop ved forhandlingerne i den offentlige sektor i 1997 var mulighed for at gennemføre den første lønreform siden

3 OK87: Lønformudvalget og de første puljer I en offentlig sektor præget af decentralisering af ressourcer og kompetence gennem mål- og rammestyring er det vanskeligt at forestille sig, at ikke også beslutninger om løn- og arbejdsforhold i større udstrækning vil blive decentraliseret. Omstillingen i den offentlige sektor lagde således i løbet af 1980'erne et stigende pres på organisations- og aftalesystemet. Ikke mindst i den (amts)kommunale sektor udviklede der sig efterhånden et ønske om i de enkelte enheder at få direkte indflydelse på løn- og arbejdsforhold. Med den moderne ledelsesfilosofi, "new public management", der fik stigende udbredelse, var det vigtigt at kunne sammenkoble personalepolitik og lønpolitik og herunder kunne bruge en mere fleksibel og individuel lønfastsættelse som et incitament til at sikre opfyldelsen af ønskede mål. Da spørgsmålet om en lønreform blev aktuelt i optaktsfasen til forhandlingerne i 1987, var det således ikke mindst et udspil fra Kommunaldirektørforeningen, der var tydeligt i debatten. Det var et fælles ønske for de offentlige arbejdsgivere at få taget hul på en modernisering af lønsystemet, og på det grundlag blev der på finansminister Palle Simonsens initiativ i foråret 1986 nedsat et lønformudvalg, der inden overenskomstforhandlingerne i 1987 skulle overveje, hvordan der kunne skabes større fleksibilitet i det offentlige lønsystem ved hjælp af puljeordninger til personlige tillæg. Derudover skulle udvalget kortlægge mulighederne for at give medarbejderne i den offentlige sektor andel i eventuelle rationaliseringsgevinster. Der blev nedsat to tekniske underudvalg, der arbejdede hen over sommeren og ind i efteråret, men i oktober 1986 måtte det konstateres, at det var umuligt at nå til fælles konklusioner. Arbejdet blev stoppet, og der blev dermed ikke skabt de fælles tekniske modeller, som kunne anvendes, hvis spørgsmålet blev aktuelt under overenskomstforhandlingerne i begyndelsen af Da det alligevel endte med, at en ny puljeordning til individuelle tillæg var arbejdsgivernes pris for at følge op på den lønfest, der allerede var blevet et resultat af den private sektors forhandlinger, kom lønformudvalgets arbejde alligevel til at spille en rolle. Man kunne på det statslige område anvende en af de modeller, som lønmodtagerrepræsentanterne havde fremlagt. Der var to hovedårsager til, at lønformudvalgets arbejde i første omgang ikke kunne bane vejen for et forlig mellem parterne. Den første var uenighed blandt lønmodtagergrupperne. Den anden diskussionen om aftaleretten. Spørgsmålet om den interne uenighed i lønmodtagerkoalitionerne gik på tværs af opdelingen i det kommunale og det statslige område. Det var tydeligt, at især professionsbaserede grupper med stærke lighedsorienterede uddannelsesbaserede ideologier som fx folkeskolelærere og sygeplejersker var præget af en stærk modstand mod enhver tendens til individualisering. Både blandt medlemmerne og i de kompetente organer var modstanden massiv, og selv om enkelte af topforhandlerne kunne se et perspektiv i det nye system fra starten, havde de ikke frihed til at handle. Selv om der bredt var skepsis i medlemsskaren, var de positive signaler mere markante både blandt grupper i LO-organisationerne og i ACorganisationerne. Det er en opdeling, der har været gældende siden, og det er således kun arbejdsgivernes stærke pres, der har kunnet tvinge indrømmelser igennem ved de skiftende aftaleforhandlinger. På grund af modstanden er de blevet så begrænsede, at det kan være rimeligt at konstatere, at systemet med forskellige lokallønpuljer som supplement til det eksisterende lønsystem aldrig har haft en reel chance for generelt set at fungere effektivt. Allerede under OK85 blev der i den kommunale sektor oplevet en forsmag på den stærke modstand i baglandet. Her blev der tidligt i forhandlingsforløbet opnået enighed om det såkaldte beredskabsnotat, der indeholdt en pulje til individuelle tillæg mv. Det blev fastslået, at sådanne tillæg skulle forhandles og aftales, men alligevel blev de med det samme udskreget som fedterøvstillæg. På grund af det politiske indgreb under forhandlingerne i 1985 faldt enigheden om beredskabsno- 3

4 4 tatet bort, men medlemmernes modstand var ikke glemt, og den kom til stadighed til udtryk, som de nye forhandlinger i 1987 nærmede sig. Derfor var det måske typisk nok de kommunale lønmodtageres forhandlingssammenslutning KTO, der satte en stopper for lønformudvalgets arbejde. Problemerne med at nå til enighed mellem arbejdsgivere og lønmodtagere blev forstærket ved, at det set fra en arbejdsgiversynsvinkel måtte forekomme naturligst, hvis de individuelle tillæg blev fordelt ved arbejdsgivernes beslutning lokalt. Hvis ikke det var en del af ledelsesretten, var det vanskeligt at se, hvordan man i praksis effektivt kunne samarbejde løndannelsen med personalepolitikken. Det var et synspunkt, som specielt kommunaldirektørerne lagde vægt på at fremhæve offentligt. Ganske vist blev det tilføjet, at arbejdsgiverne konkrete fordeling af tillæggene kunne ske efter forudgående aftaler med organisationerne om principperne for tildelingen af disse midler. Men det var ikke tilstrækkeligt for organisationerne, som så en sådan udvikling som en reel udhuling af deres aftaleret, dvs. af selve grundlaget for de faglige organisationers virksomhed. Når en del af den aftalekompetence, som ligger på det centrale plan, flyttes ud lokalt fx i form af lokallønpuljer, så må aftaleretten følge med - ellers undermineres organisationernes indflydelse. Det var lønmodtagerrepræsentanternes hovedsynspunkt. Spørgsmålet om aftaleretten var således det store stridsspørgsmål i 1987 og stærkt medvirkende til organisationernes fjendtlige holdning til systemets indførelse. De kommunale arbejdsgivere lagde selv afstand til denne tankegang om fordeling uden konkrete aftaler, men de blev ikke rigtigt troet af organisationerne. Dertil var kommunaldirektørernes signaler gået for klokkerent ind på lystavlen. Det var derfor finansminister Palle Simonsen, der ved at garantere en aftaleret i forbindelse med fordelingen af de enkelte tillæg fik de faglige organisationer med på tankegangen. På det statslige område måtte han derudover love organisationerne, at det ikke skulle være en tværgående pulje - bortset fra et enkelt begrænset element - og selv om centralorganisationerne er så store, at der er mulighed for en vis fleksibilitet ved fordelingen mellem de forskellige grupper inden for disse sammenslutninger, var det alligevel en væsentlig del af ideen, der forsvandt med dette løfte. Løftet var vanskeligere at overføre til det kommunale område med de mere end 60 enkeltorganisationer. De kommunale arbejdsgivere måtte acceptere en udligningsordning, så alle organisationer ved afslutningen af perioden fik det samme, og så var der ikke så meget fleksibilitet tilbage. På den baggrund var det ikke vanskeligt for organisationerne at acceptere arbejdsgivernes krav om en forsøgsordning som prisen for de store lønstigninger, forliget indeholdt. 1 Det statslige flekspuljesystem blev tilført 2 x 0,1 pct. i perioden fordelt med 1/5 til rekruttering- og fastholdelse, 2/5 til honorering af særlig indsats og 2/5 til individuelle omklassificeringer og individuelle tillæg. Midlerne til rekruttering og fastholdelse skulle fordeles centralt via Finansministeriet på baggrund af lokal enighed om både behov og beløbsstørrelse i de enkelte tilfælde. I nogle etater skulle midlerne dog fordeles efter lokal aftale, bl.a. i DSB og Toldvæsenet. Det samme fordelingssystem skulle gælde for de individuelle tillæg til honorering af særlige personlige kvalifikationer og indsats. I begge tilfælde skulle puljerne fordeles med et beløb til hver af centralorganisationerne i forhold til lønsum. Der var dermed ikke tale om tværgående puljer, som både arbejdsgiverne og AC oprindeligt havde ønsket det. Det eneste tværgående element kom med på den sidste af de tre søjler: engangsbeløb til honorering af særlig indsats, der skulle fordeles efter lokal aftale. Alt i alt var det ikke meget indrømmelse af den statslige arbejdsgiverparts hovedkrav i de nye flekspuljer. Men det var et væsentligt symbol på, at et nyt lønsy- 1 Det skal dog tilføjes, at den nævnte udligningsordning ikke blev effektueret i 1991.

5 5 stem var på vej. Nu kunne man sige, at de første skridt i retning af en løsning af problemerne med de stive offentlige lønsystemer var blevet taget. Et parallelt system med kommunepuljer blev en realitet på det (amts)kommunale område. Her blev også afsat 2 x 0,1 pct. til løsning af rekrutterings- og fastholdelsesproblemer og honorering af særlig indsats gennem individuelle omklassificeringer og tillæg samt engangsbeløb. Pengene blev fordelt til de enkelte kommuner og amter, således at de store enheder over indbyggere fik en pulje svarende til 0,1 pct. af lønsummen, mens mindre kommuner fik en forholdsmæssig større andel, hvor mindstebeløbet skulle udgøre kr. Hvis alle skulle have den samme andel, ville beløbene blive for små i mange af de mindre enheder. Udmøntningen blev udtrykkeligt fastslået som et aftalespørgsmål, dvs. som aftaler mellem amtsrådet/kommunalbestyrelsen og vedkommende forhandlingsberettigede personaleorganisation. Det blev forudsat, at personaleorganisationerne i videst muligt omfang delegerede aftaleretten til de lokale repræsentanter, således at der virkelig blev tale om en decentralisering. I praksis viste det sig hurtigt, at forhandlingerne ikke helt blev flyttet ud til de lokale tillidsrepræsentanter. Det blev almindeligt, at en repræsentant fra den lokale fagforening deltog. OK89: Begyndende institutionalisering trods kritik Behovet for en modernisering af organisations- og aftalesystemet blev aktualiseret yderligere i perioden mellem OK87 og OK89. Det vigtigste i den sammenhæng var de offentlige arbejdsgiveres fælles udvalg om større fleksibilitet i det offentlige aftale- og overenskomstsystem med de ledende embedsmænd fra såvel den statslige som den (amts)kommunale sektor som medlemmer. Allerede i slutningen af 1988 kom udvalgets betænkning: "90'ernes aftaler og overenskomster", betænkning nr. 1150, og derfor i organisationsverdenen populært betegnet som "10 minutter i 12". Heri blev understreget ønsket om øget fleksibilitet i løndannelsen og overvindelsen af barrierer for omstillinger i organisations- og aftalesystemet. Der var således ingen tvivl om, at presset for en videreudvikling af de individuelle lønpuljer ville blive forstærket fra arbejdsgiversiden. Samtidig gav de første erfaringer fra 1987 til 1989 anledning til en markant kritik af det nye system. Betegnelsen fedterøvstillæg bed sig fast, bl.a. på grund af en i det mindste delvist berettiget kritik over, at det var de ansatte i administrationen, der huggede det hele, mens medarbejderne ude i institutionerne ikke fik deres andel. Det viste sig at være et tungt og stort arbejde at forhandle tillæggene, og derfor blev de også kritiseret for, at omkostningerne, der var forbundet med forhandlingerne, ikke stod i et rimeligt forhold til de relativt små midler, der blev fordelt. Dermed var det som udgangspunkt klart, at der set fra arbejdsgivernes synsvinkel ikke kom noget resultat ud af forhandlingerne uden en videreudbygning af den lokale puljeordning, mens det stod lige så klart, at der på grund af den udbredte modstand blandt lønmodtagerne var snævre grænser for, hvor langt arbejdsgiverne kunne presse systemet. OK89 var et historisk forhandlingsforløb, hvor de kommunale parter nåede til et forlig før det statslige område med indførelsen af mærkekrav for fagbevægelsen som løn under barsel og start på opbygning af pensionsordninger for de grupper, der hidtil ikke havde haft en sådan. Til gengæld opnåede arbejdsgiverne en meget snæver samlet ramme på 2,5 pct. Lønudviklingen var til dels sikret for lønmodtagerne med den fortsatte reguleringsordning i forhold til stigningerne i den private sektor. I det spil var spørgsmålet om fortsættelsen af lokale lønpuljer underordnet, men det var dog en forudsætning for resultatet, at der også på det punkt blev opnået et forlig. Puljeordningerne var, som nævnt, mest af alt en symbolsk markering af, at nu blev der startet noget nyt, og fortsættelsen af puljerne i med i

6 6 gennemsnit yderligere 0,3 pct. lagt oveni på både det statslige og det (amts)kommunale område - var markeringen af, at det nye var kommet for at blive. Man kan tale om en begyndende institutionalisering af det nye puljesystem, der skiftede betegnelse til lokalløn. Det var væsentligt, at puljerne nu var tværgående. 2 Og det var for organisationerne afgørende, at aftaleretten blev bevaret uindskrænket. Det var også af betydning, at der blev åbnet op for, at der kunne gives tillæg til grupper og ikke kun til individer. Men spørgsmålet om aftaleretten var det vigtigste. Det var organisationernes absolutte krav som betingelse for at sige ja til en runde mere med lokalløn og dermed bidrage til den begyndende institutionalisering af det nye element i lønsystemet. Hvis der blev rykket ved aftaleretten, ville organisationernes magtgrundlag blive undergravet. I aftalerne om lønforhold på det centrale niveau havde organisationerne en uindskrænket aftaleret, og forudsætningen for en decentralisering på lønområdet måtte derfor for organisationerne være, at denne aftaleret fulgte med ud. Arbejdsgiverne viste i 1989 forståelse for denne problemstilling ved at holde en lav profil og på forhånd frafalde ethvert krav om indskrænkning i aftaleretten. De kommunale arbejdsgivere havde brændt fingrene i 1987 og skulle ikke vove sig frem på banen igen, og også finansministeren var pragmatisk. Det er en essentiel problemstilling for forståelsen af det offentlige aftalesystems udvikling i disse år. Systemet med lokalløn kunne kun opretholdes og videreudvikles, hvis det var muligt at fastholde et kompromis mellem parterne om, hvordan denne lokalløn skulle fungere. Der kunne på den ene side ikke indgås aftale med hverken den statslige arbejdsgiver eller de kommunale arbejdsgivere uden lokalløn som et centralt element og med en fortsat udbygning af ordningen som en yderligere forudsætning. Der kunne på den anden side ikke indgås aftaler hverken med CFU eller KTO uden accept af en fastholdelse af aftaleretten ved fordelingen af de lokale lønmidler. Der var her tale om et brudkrav for begge parter. Der viste sig på et tidspunkt under forhandlingsforløbet i 1989 muligheder for et større skred på lokallønområdet, men det endte med, at disse muligheder ikke blev realiseret i den endelige aftale. Det var gennemførelsen af den såkaldte "lille lønglidningsmodel" på det kommunale område, som var med i forhandlingerne mellem parterne endnu i de afgørende faser. Det var det, som Finansministeriet havde vendt sig kraftigst imod i den sidste fase, hvor den statslige arbejdsgiverpart forsøgte at standse den kommunale enegang. I staten var man bange for at miste kontrollen, hvis der ikke blev lagt loft over lokallønnen i de enkelte kommuner og amter. Som flere af de kommunale arbejdsgiverparter så det, var det principielt en god ide, fordi det kunne give de bedste muligheder for lokallønnens gennembrud og dermed åbne op for et lønsystem, der tilsvarende den private sektor i højere grad byggede på præstationer og lokale behov. Det kunne give nogle kommuner reel lejlighed til at anvende løndannelsen som et personalepolitisk instrument og dermed formentlig sikre større effektivitet og større fleksibilitet. Det var dog kun KL, der var parat til at tage chancen her og nu, selv om også Amtsrådsforeningen så med en vis sympati på ideen. Den blev bremset i en alliance mellem Finansministeriet og Københavns kommune. KL's interesse var pragmatisk præget. Med de 275 kommuner af vidt forskellig størrelse og karakter var det ganske enkelt det mest praktiske at stille kommunerne frit i forhold til en tilstræbt samlet ramme. Så kunne de kommuner, der ville give meget, få lejlighed til det, og de kommuner, der ikke ønskede at bruge ordningen 2 Centralorganisationerne på det statslige område havde dog en indbyrdes uformel aftale om en clearingordning, der skulle træde i kraft, hvis det viste sig, at nogle blev forfordelt for meget.

7 7 så meget, kunne få lov til at holde sig mere tilbage. På organisationssiden var specielt HK, der havde haft et godt udbytte af kommunepuljerne, også interesseret i "den lille lønglidningsmodel". Spørgsmålet blev ikke afgjort ved den afsluttende forhandling. Det endte med, at man overlod det til de kommunale arbejdsgivere selv at finde en løsning. KL kæmpede videre for "lønglidningsmodellen", men måtte til sidst bøje sig, da de andre kommunale arbejdsgivere fastholdt deres aktuelle modstand. Man endte med at udmelde et maksimumbeløb til de enkelte kommuner og amter efter deres størrelse. Samtidig blev der foretaget en "skævdeling" af de 0,3 pct., der ifølge forliget samlet skulle bruges til lokalløn. Amterne fastsatte en ramme på kun 0,15 pct., Københavns Kommune på 0,16 pct., Frederiksberg kommune på 0,19 pct. og FKKA på 0,31 pct., mens til gengæld KL gik op på 0,46 pct. Det kan til dels ses i sammenhæng med, at der var behov for at udmelde relativt store beløb til de mange meget små kommuner, hvis der overhovedet skulle være noget af betydning at fordele. Men det gav dog alligevel kommunerne noget større muligheder end amterne, hvilket gav anledning til protester fra de organisationer, der har amtskommunerne som hovedarbejdsgiver. Det er fx Dansk Sygeplejeråd. Derudover beklagede KTO sig over systemet med maksimumsbeløb, fordi det betød, at de store kommuner og amter ville få for små midler i forhold til antallet af ansatte. Selv om vi kan konstatere, at lokallønspørgsmålet allerede i 1989 var blevet et centralt omdrejningspunkt i aftalesystemet, så var det stadig en ordning præget af begyndervanskeligheder. Man kunne således se frem til en ny periode, hvor man populært sagt, som fra 1987 til 1989, ville komme til at bruge flere ressourcer på forhandlinger om fordelingen af lokallønnen, end der var midler at dele ud. OK91: Lokallønnen institutionaliseres Forud for overenskomstforhandlingerne i 1991 skete et væsentligt personskifte på den statslige arbejdsgiverside. Den pragmatiske Palle Simonsen blev erstattet med den i det mindste i formen mere konfrontationssøgende Henning Dyremose. I eferårsmånederne 1990 kom der som optakt til forhandlingerne således flere voldsomme udfald fra den nye finansministers side. Ikke alene ønskede han stærkt at udbygge lokallønnen, der fortsat blev mødt af hård modstand blandt mange offentligt ansatte, og som var blevet det element i aftalesystemet, som mange var kommet til at elske at hade. Finansministeren ønskede samtidig organisationernes aftaleret afskaffet, når det gjaldt den konkrete fordeling af lokallønmidlerne. Og oveni gik han til angreb på den reguleringsordning, der for de flere offentligt ansattes organisationer har været betragtet som en garant for, at man ikke kom for meget bagud i lønudviklingen i forhold til den private sektor. De kommunale arbejdsgivere afviste at følge finansministerens hårde linie, og det åbnede op for en splittelse af arbejdsgiverfronten, men det var den statslige arbejdsgiverpart, der fastlagde hovedlinjen, og dermed var der lagt op til en ren konfrontationskurs mod de faglige organisationer i aftaleforhandlingerne. Med mindre finansministeren opgav alle de bastioner, han fik bygget i optaktsperioden, var det umuligt at forestille sig, hvordan parterne skulle kunne nå til et kompromis. Det var tydeligt, at modstanden blev skærpet på lønmodtagersiden, hvor der i den statslige sammenslutning CFU ganske vist ikke var noget krav om ændring af systemet, men hvor til gengæld den kommunale sammenslutning KTO vedtog et krav om, at lokallønordningen skulle afskaffes, subsidiært ændres. Heri lå, at der ikke mindst på det (amts)kommunale område var mange personalegrupper, som fortsat var stærkt kritiske over for systemet. Det viste sig hurtigt, at problemerne var til for at blive overvundet. Finansministeren var netop parat til at sluge kameler. Hovedformålet med forløbet af OK91 var for hans vedkommende nemlig at komme til at skrive historie ved for første

8 8 gang at nå til et forlig på statens område, før den private sektors forhandlinger kom ind i den afsluttende fase. Dermed ønskede ministeren også at kunne lægge en linie, der kunne virke dæmpende på lønudviklingen generelt. Det mål blev til dels nået, selv om Dyremose med et forlig på 2,75 pct. måtte gå lidt op over niveauet fra OK89. Det var prisen for at kunne skrive historie. Samtidig måtte den statslige arbejdsgiverpart acceptere, at reguleringsordningen fortsatte - omend med en beskeden justering - og at aftaleretten i lokallønordningen forblev uindskrænket. Der blev også kun tale om en beskeden udbygning af ordningen med 2 x 0,1 pct. oveni de allerede afsatte midler. Den samme udbygning blev foretaget i det efterfølgende forlig i den (amts)- kommunale sektor. Det var således tredje overenskomstforhandling i træk med et lokalt lønelement som del af forliget i den offentlige sektor. Lokallønnen var tilsyneladende kommet for at blive. Man kan med resultaltet ved OK91 tale om en institutionalisering af lokallønnen. Denne institutionalisering kan også aflæses af den direkte sammenknytning med den fortsatte reguleringsordning. Det var en del af forliget, at midlerne til lokallønnens udbygning skulle tages direkte fra reguleringsordningen. Dermed var de modstående parters to brudkrav: arbejdsgivernes krav om udbygning af lokallønnen og lønmodtagernes krav om fortsat reguleringsordning, direkte bundet sammen. Udover tildeling af de ekstra midler til lokallønpuljerne forsøgte man at imødekomme den fortsat udbredte kritik ved at gennemføre forskellige justeringer, der skulle understrege, at der netop ikke var tale om fedterøvstillæg. Bl.a. blev i forlængelse af ændringerne i 1989 foretaget en yderligere understregning af, at lokalløn også kunne gives til grupper - og ikke alene være individuelle tillæg. OK93: Vedligeholdelsesforlig under ny regering I optakten til overenskomstforhandlingerne i 1993 fortsatte finansminister Henning Dyremose den konfrontationskurs, han havde anvendt op til OK91. Spørgsmålet var blot, om han ligesom dengang ville vise sig parat til at lægge kravene til side for at nå et forlig. Da han allerede havde skrevet historie i 1991, var det måske mere sandsynligt, at han denne gang ville prøve på at stå fast. Dvs. at slås for både en stærk forøgelse af de lokale midler, en fjernelse - eller i det mindste stærk begrænsning - af organisationernes aftaleret, og derudover en fjernelse af reguleringsordningen. Det var dog fortsat klart, at de kommunale arbejdsgivere lagde afstand til konfrontationskursen, og da finansministeren samtidig gik efter noget nær en nulløsning i samlet ramme, måtte det blive begrænset, hvor stor udbygningen af lokalløn kunne blive. Finansministeren holdt dog fast ved, at man evt. kunne finde midler til finansiering ved at ændre på stedtillæg og anciennitetstillæg. På trods af justeringerne i 1989 og 1991 var modstanden mod lokallønordningen ikke aftaget synderligt. Det gav sig direkte udslag i KTO, hvor nu også folkeskolelærerne -en af de stærke modstandergrupper - var blevet rykket over med overgangen fra det statslige til det kommunale aftalesystem. I KTO's kravformulering vedtaget i december 1992 hed det direkte, at den eksisterende lokallønordning skulle afskaffes. I CFU undlod man helt at tage lokallønordningen med blandt kravene. Det kom automatisk med finansministerens ønske om en udbygning, og CFU's strategi var så i denne sammenhæng at rejse en række krav om ændringer, der kunne smidiggøre og forbedre systemet. Det blev i forbindelse med kravformuleringen forberedt, hvad det var for ændringer, man ville have igennem. Hovedsigtet var at fjerne begrænsningerne i, hvilke formål lokallønnen kunne anvendes til. I virkeligheden var KTO dermed ikke langt fra de statslige lønmodtageres synspunkt. KTO satsede også på forbedringer af det eksisterende system, når det viste sig, at arbejdsgiverne fastholdt en fortsat udbygning som ultimativt krav. Foreløbig var det uvist, hvor finansministerens konfrontationskurs ville lede hen. Situationen blev afklaret i løbet af januar, da Schlüter-regeringen måtte gå af

9 9 på grund af Tamilsagen og blev afløst af en socialdemokratisk ledet regering med Mogens Lykketoft som finansminister. Med den nye minister som hovedforhandler på arbejdsgiversiden var det store slagsmål om aftaleretten i realiteten aflyst på forhånd. Det samme gjaldt angrebet på reguleringsordningen. På det grundlag var det derefter ikke vanskeligt at nå frem til et forlig inden for en begrænset ramme på 2,5 pct. Det var i høj grad et vedligeholdelsesforlig, men det havde dog et væsentligt uddannelsesmæssigt perspektiv på det statslige område med gennemførelsen af ret til uddannelsesorlov med fuld løn svarende til i alt uger. Forliget var også, når det gjaldt lokallønordningerne, et vedligeholdelsesforlig. Det indeholdt en udbygning af puljerne på begge offentlige hovedområder med 2 x 0,1 pct. Udbygningen blev som i 1991 direkte taget fra reguleringsordningen, hvilket igen understregede systemets institutionalisering. Der blev desuden foretaget nye justeringer for at imødekomme den vedvarende kritik. Herunder blev fjernet en del af de begrænsninger, der lå i anvendelsen. Det blev således muligt at anvende lokallønmidler til uddannelsesformål. Det blev præciseret, at der lokalt skulle fastsættes principper for fordelingen, så den i højere grad byggede på objektive kriterier frem for situationsbestemte skøn. På det (amts)kommunale område blev desuden gennemført en begyndende opretning af den skævdeling, som blev indført mellem arbejdsgiverområderne med fordelingen i Et gennembrud på vej? Overenskomstforhandlingerne i 1993 endte dramatisk for en betydende personalegruppe. Sygeplejerskerne styrede direkte mod en konflikt, efter at både kongressen og medlemmerne ved en urafstemning havde sagt nej til hovedbestyrelsens anbefaling af KTO-forliget. Efter langvarigt tovtrækkeri og to udsættelser af konflikten endte situationen med, at parterne ved forligsmandens hjælp blev enige om et mæglingsforslag. Sygeplejerskernes "næsten konflikt" i 1993 havde implikationer både i forhold til lønsystemet mere generelt og i forhold til lokallønnen specielt. Og ikke mindst for spørgsmålet om sammenhængen mellem lønindplacering og lokalløn. Sygeplejerskernes nej til det første forlig var både en protest mod for lave lønninger, som følge af den relativt dårlige indplacering i lønsystemet, og en protest mod lokallønnen. Problemet var, at et egentligt lønløft for sygeplejerskerne måske kun ville være muligt gennem en ændring af lønsystemet, der udviklede det i langt større omfang i retning af nogle af de principper, som arbejdsgiverne ønskede at opnå via lokallønnen, dvs. en løn der hovedsageligt er fastsat lokalt baseret på de opnåede resultater, individuelt og gruppevist, og i meget mindre udstrækning gennem en central indplacering i et skalasystem. Det viste sig i 1993, at den centraliserede forhandling via KTO ikke kunne løse enkeltstående gruppers problemer. Når det er lønmodtagerkoalitionen, der selv skal finde kompromisernes balancepunkt, er det vanskeligt at finde plads til at tilgodese en enkelt gruppe. Principielt burde det være muligt, og KTO's formand, Poul Winckler, ønskede at KTO kunne udfylde en sådan rolle. Derfor kom der også undervejs et tilbud til sygeplejerskerne om en ekstrapulje på 100 mio. kr., men det var set fra DSR's side ikke tilstrækkeligt til at løse problemerne. Problemerne under OK93 understregede dermed behovet for en mere vidtgående reform af lønsystemet. Sygeplejerådet o.lign. organisationer, der på en gang var modstandere af lokalløn og tilsvarende ordninger og var utilfredse med deres lønindplacering blev hermed stillet over for et lønpolitisk dilemma. Hvis de ville have gjort noget ved deres lønforhold, kunne det vise sig, at de blev tvunget til at opgive lokallønmodstanden og indstille sig på et nyt system, der endda var langt mere vidtgående end de hidtidige lokale puljeordninger. Et sådant system blev der linet op til med det forslag, som Finansministeriet fremlagde i Lønpolitik 94. Her blev fremlagt en model, der betød et markant brud med det hidtidige anciennitetsbaserede lønsystem. Lønnen skulle fremover bestå af

10 10 tre hovedelementer: 1) Basisløn, 2) Kvalifikationsløn og 3) Resultatløn. Heraf var det kun basislønnen, der skulle forhandles og fastsættes centralt. De to øvrige elementer skulle fortrinsvis aftales på det lokale niveau. Lønpolitik 94 blev fundamentet for de offentlige arbejdsgiveres krav om gennemførelsen af en ny lønreform under OK95. Hermed fremstod det igen tydeligt, at det var arbejdsgiversiden, der bestemte den lønpolitiske dagsorden. Men nu var der måske i højere grad end i 1980'erne basis for at få gennemført en vidtgående lønreform. Modstanden mod den eksisterende lokallønordning var fortsat markant. Og efterhånden stod det klart, at ingen i virkeligheden ønskede at gøre noget for at bevare systemet. Nu var det mere vidtgående reformer, der var sat på dagsordenen, og så kunne man godt droppe de relativt små puljer, der lå i lokallønnen. De ansvarlige forhandlere, der hidtil havde arbejdet for at gøre lokallønordningen acceptabel for medlemmerne, opgav at forsvare systemet. Det, der slog hovedet på sømmet, var en række offentlige udtalelser af finansminister Mogens Lykketoft, hvori han gav udtryk for, at systemet måtte ændres, bl.a. så det blev mere tilpasset den enkelte arbejdsplads. Han fandt det vel nødvendigt af politiske grunde, eftersom der var lidt støj på linien fra fx Sygeplejerådet. Og når oven i købet finansministeren ikke længere følte sig forpligtet af sin underskrift på forliget i foråret 1993 for så vidt angik lokallønordningen, så var det vanskeligt for organisationernes forhandlere at holde skruen i vandet. Derfor blev der lagt op til, at lokallønnen skulle afvikles under OK95. Heri var både arbejdsgiverne og lønmodtagernes organisationer enige. Men det blev samtidig fremhævet, at der skulle udvikles et nyt system. Der var i høj grad behov for en decentral løndannelse. Det var fra organisationernes side en typisk baglandsstrategi. Man valgte at spille med på den udbredte modstand vel vidende, at man så fik noget andet i stedet, som også ville indeholde elementer svarende til den hidtidige lokalløn. Både på det kommunale og det statslige område blev igangsat et undersøgelsesarbejde for at afdække, hvordan lokallønordningen fungerede, og hvilke holdninger de lokale parter havde til systemet. Men allerede inden undersøgelsen blev startet, havde man i realiteten besluttet sig for, at ordningen skulle fjernes og erstattes med noget nyt. Da resultaterne forelå i slutningen af 1994 viste de en bekræftelse af den udbredte kritik (Ibsen et al. 1994). 3 Det bestyrkede forhandlerne i det kloge i taktikken, at man i enighed slog en streg over fortiden og startede på en frisk. I virkeligheden var det kun en formssag. Når det gjaldt realiteten, var der enighed om, at der kun blev et forlig, hvis man igen fik et decentralt lønelement. Så det var nok ikke andet end en lidt mere avanceret udgave af systemet med at putte gammel vin på nye flasker. OK95: Startskud til lønreform På det grundlag var det for parterne i den offentlige sektor en relativ enkel opgave at nå til enighed under OK95. Det var indlysende, at der ikke hverken teknisk eller politisk var mulighed for at indføre et helt nyt lønsystem her og nu. Derfor besluttede man både i den (amts)kommunale og den statslige sektor at igangsætte et udvalgsarbejde om indholdet i en ny lønreform. Samtidig var der enighed om at afvikle lokallønnen i perioden frem til På det statslige område var der mellem parterne enighed om at lade lokallønnen dø en stille død. De eksisterende midler, og de yderligere beløb, der blev afsat med OK95 skulle anvendes i perioden frem til 1997, hvor ordningen skulle være ende- 3 Det var en undersøgelse finansieret af parterne der dækkede både den (amts)kommunale og den statslige sektor. Undersøgelsen blev gennemført af Flemming Ibsen sammen med Torben Andersen, Dorthe Pedersen og Jørgen Stamhus.

11 11 lig afviklet. I mellemtiden blev arbejdsgivernes krav om en egentlig lønreform sendt i udvalg, og som en del af en sådan reform skulle også fremtidens decentrale lønsystem afgøres. Spørgsmålene skulle så behandles samlet i forbindelse med OK97. I Finansministeriets tolkning var den decentrale løn ganske vist koblet på spørgsmålet om en lønreform, men det nye system var formelt set lige så permanent som et hvilket som helst andet element i overenskomsten. Ordet "afvikling" er eksempelvis ikke anvendt i forligsteksten. Det var en musefældeklausul, der sikrede arbejdsgiverne mod at blive fanget, hvis parterne mod forventning ikke under OK97 nåede til enighed om en lønreform. På det (amts)kommunale område blev tidligt i forløbet indgået et delforlig om indførelse af et nyt system med betegnelsen decentralløn, hvortil der blev afsat henholdsvis 0,36 og 0,12 pct. i aftaleperioden. Den decentrale løn skulle som lokallønnen aftales mellem de lokale parter, men det skulle efter den nye ordning i højere grad ske efter objektive kriterier, som skulle aftales på forhånd. Disse kriterier skulle så igen indeholdes i de aftaler, der blev indgået om fordelingen af lønmidlerne. Det blev præciseret, at formålet med den decentrale løn var at skabe en sammenhæng mellem personalepolitik og lønpolitik. Udmøntningen af midlerne skulle tage udgangspunkt i opgavevaretagelsen eller andre objektive forhold som fx funktioner og opgaver, rekruttering, fastholdelse og mobilitet, omstilling og udvikling, lønopretning og efter- og videreuddannelse. Det kan være svært set udefra at få øje på de helt store fornyelser i forhold til aftalen om lokalløn fra OK93. Dengang var den samme form for kritik fremme som forud for OK95, og argumenterne for de fordele, der var opnået ved forliget i 1993, lignede til dels argumenterne omkring den decentrale løn. Anvendelsen til uddannelsesformål var også med i OK93, ligesom det blev fremhævet, at man skulle fastsætte principper for lokallønnen lokalt og tilstræbe anvendelsen af mere objektive kriterier. Det blev også understreget, at lokalløn både kunne anvendes gruppevist og individuelt. Den decentrale løn var derfor mere en videreførsel end en fornyelse af lokallønnen. Man kan vel sige, at de ændringer, der blev gennemført allerede i 1993, blev forstærket formuleringsmæssigt med indførelsen af det nye system. Så det var vel det samme som at hælde gammel vin på nye flasker, men tilsat lidt ekstra af det samme krydderi man brugte sidst. Man kan også sige det på den måde, at det, der blev gennemført, reelt svarede til den praksis, man længe havde anvendt de steder, hvor ordningerne fungerede, og parterne var tilfredse med systemet. Fornemmelsen af det eksisterende lønsystems fallit blev forstærket, da Dansk Sygeplejeråd sprang ud af de fælles forhandlinger. Et tilbud om, ca. 37 mio. kr. til løsning af sygeplejerskernes lønproblemer var ikke på et niveau, som kunne accepteres af de utilfredse medlemmer. Resultatet blev etableringen af en sygeplejerskekonflikt, der løb over 4 uger, inden den blev stoppet af et politisk indgreb. Dette indgreb indeholdt muligheder for at få behandlet problemerne videre i to analyseudvalg. Hvis parterne ikke kunne enes skulle afgørelsen træffes af en opmand, dvs. ved tvungen voldgift. Der blev herigennem åbnet op for, at sygeplejerskerne kunne opnå noget oveni KTO-forliget, hvis der kunne blive enighed om øget arbejdstidsmæssig fleksibilitet. Derigennem gav opmandens kendelse faktisk et lille lønløft, men det var stadig ikke nok til at løse de grundlæggende problemer, sygeplejerskerne mente at have. Derfor blev det lønpolitiske dilemma, som sygeplejerskerne og tilsvarende gruppe stod i, yderligere aktualiseret. OK97: Lønreformen sat i gang Hermed er historien bag lønreformen, der endelig blev sat i gang med OK97, beskrevet. Historien viser, at det afgørende gennembrud for et helt nyt lønsystem i den offentlige sektor, først kunne realiseres, da det blev demonstreret for nogle af

12 12 de grupper, som specielt vendte sig imod eksperimenterne med de forskellige lokallønordninger, at det eksisterende lønsystem fra Tjenestemandsreformen af 1969 ikke længere kunne bruges til at løse deres lønmæssige problemer. Modstanden mod et fortrinsvist lokalt baseret lønsystem blev herefter så afsvækket, at det under forhandlingerne i 1997 blev muligt for parterne at nå til enighed om realiseringen af den nye reform. Det skete på det statslige område i form af etableringen af en række 3-årige forsøgsordninger i perioden fra 1. januar 1998 og frem. Dermed kunne sagen tages op til endelig afgørelse med gennemførelsen af nødvendige justeringer ved aftalefornyelsen pr På det (amts)kommunale område sprang parterne lige ud i det ved at starte lønreformen for de grupper, som ønskede at være med, fra Endelig blev der for AC's overenskomstområde etableret den ordning, at alle nyansatte blev omfattet af det nye lønsystem, mens de allerede ansatte kunne vælge mellem at blive på det gamle lønsystem eller at gå over på det nye. I alle tilfælde blev der gennemført en overgangsordningen, der både sikrede alle ansatte mod direkte lønnedgang, samtidig med at de var garanteret en vis lønstigning i perioden. Det nye lønsystem fjernede de eksisterende stedtillæg og havde som princip, at anciennitetstillæg skulle have langt mindre vægt. Derefter består offentligt ansattes løn af en grundløn, der er fastsat ved de centrale aftaleforhandlinger, og derudover af kvalifikationsløn og funktionsløn, som der kan fastsættes visse centrale rammer for, men som fortrinsvis afgøres ved lokal forhandling, og endelig af resultatløn, som alene forhandles lokalt. Det er målet set fra arbejdsgivernes side, at op imod en tredjedel af lønnen gennem dette system efterhånden skal afgøres lokalt. På det (amts)kommunale område var den umiddelbare tilslutning til den nye lønreform stor, idet over 50 pct. af medarbejderne i amterne og over 60 pct. i kommunerne bliver omfattet fra starten af reformen. Problemer med lønreformen Det viste sig i foråret 1998 vanskeligt at nå gennemførelsen af den nye lønreform i den (amts)kommunale sektor til tiden, ligesom der var vanskeligheder med etableringen af de statslige forsøg. Det må i høj grad tilskrives, at der altid vil være problemer med at realisere en reform, der fuldstændigt vender op og ned på principperne i det eksisterende system. Det er begyndervanskeligheder, der ikke i sig selv truer reformens implementering. Gennembruddet er kommet som et resultat af et holdningsskifte blandt organisationerne og som en effekt af det vedvarende pres som er fulgt med omstillingerne af den offentlige sektor. Derfor må det vurderes, at parterne med OK97 har passeret "the point of no return". Det forhindrer ikke kriser for det nye system i de kommende år. Hovedproblemet er her først og fremmest at få skabt et organisations- og forhandlingssystem, der lokalt er i stand til at løfte den store opgave. Der er problemer både på ledelsessiden og på medarbejdersiden med at sikre den nødvendige kompetence og den nødvendige tid og viden, der skal til at gøre lønreformen til en succes. Vores hovedtese er, at den nye lønreform kræver en reproduktion af de organisations- og forhandlingsstrukturer og af den forhandlingskultur, som har båret det hidtidige centrale system, der nu har gennemført den lønmæssige decentralisering. Uden en sådan opbygning af et lokalt forhandlingssystem vil hverken arbejdsgivernes eller lønmodtagernes forventninger til det nye lønsystem kunne indfries. De interessekonflikter, der både kendetegner relationerne mellem lønmodtagere og arbejdsgivere og indbyrdes mellem organisationerne i lønmodtagerkoalitionen, vil ikke kunne løses. Dermed kan opstå konflikter, som vil slå tilbage og true det centrale organisations- og aftalesystems stabilitet.

13 13 Jesper Due og Jørgen Steen Madsen er begge fil.dr. i sociologi og forskningsledere ved FAOS: Forskningsgruppen Arbejdsmarkedsorganisationernes Sociologi, Sociologisk Institut, Københavns Universitet Søren Kaj Andersen er mag.art. i kultursociologi og kandidatstipendiat samme sted. Hovedkilder Due, Jesper og Madsen, Jørgen Steen Når der slås søn i. Overenskomstforhandlinger og organisationskultur. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Due, Jesper og Madsen, Jørgen Steen Forligsmagerne. De kollektive forhandlingers sociologi. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag. FAOS 1998

Lokal løn i det offentlige

Lokal løn i det offentlige Lokal løn i det offentlige FAKTA Nana Wesley Hansen Det Ny lønsystem Igennem 1980 erne var der et stigende pres for at decentralisere dele af løndannelsen i det offentlige. Særligt arbejdsgiverne pressede

Læs mere

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

Reguleringsordningen i det offentlige

Reguleringsordningen i det offentlige Reguleringsordningen i det offentlige aftalesystem Fakta Jesper Due, Jørgen Steen Madsen og Nana Wesley Hansen Formålet med reguleringsordningen er at sikre en tilnærmelsesvis parallel lønudvikling i den

Læs mere

Køreplaner for forhandlingerne i det offentlige 2011

Køreplaner for forhandlingerne i det offentlige 2011 Køreplaner for forhandlingerne i det offentlige 2011 FAKTA Jesper Due, Jørgen Steen Madsen & Nana Wesley Hansen Optakten til overenskomstforhandlingerne startede i foråret 2010, hvor kravene til de nye

Læs mere

Køreplaner for forhandlingerne i det offentlige 2013

Køreplaner for forhandlingerne i det offentlige 2013 Køreplaner for forhandlingerne i det offentlige 2013 FAKTA Jesper Due, Jørgen Steen Madsen, Nana Wesley Hansen & Mikkel Mailand Optakten til overenskomstforhandlingerne på det offentlige område starter

Læs mere

Endelig får i de nye lønninger i kommuner og regioner med stigningerne pr. 1. oktober.

Endelig får i de nye lønninger i kommuner og regioner med stigningerne pr. 1. oktober. Nummer 3 oktober 2014 Redaktion: Julie Johnsen Pharmadanmark Stine Søndergaard, Jordbrugsakademikerne og Den Danske Dyrelægeforening Tine Trabolt, Forbundet Arkitekter og Designere Layout: Per Rehfeldt,

Læs mere

Delpolitik om Lønpolitik i Gentofte Kommune

Delpolitik om Lønpolitik i Gentofte Kommune Delpolitik om Lønpolitik i Gentofte Kommune 1. Indledning Lønpolitikken er den overordnede beskrivelse af, hvordan vi ønsker at bruge løn i samspil med de øvrige personalepolitiske værktøjer til at indfri

Læs mere

Udkast til forløb for de Lokale lønforhandlinger 2013 2015

Udkast til forløb for de Lokale lønforhandlinger 2013 2015 Bilag Udkast til forløb for de Lokale lønforhandlinger 2013 2015 1. Direktionens strategi for Lokal løndannelse uden forlodsfinansiering: Ved overenskomstforhandlingerne i 2013 er der fortsat lokal løndannelse,

Læs mere

Forligsinstitution og den offentlige sektor

Forligsinstitution og den offentlige sektor Forligsinstitution og den offentlige sektor FAKTA Jesper Due, Jørgen Steen Madsen og Mikkel Mailand Reglerne for Forligsinstitutionen har siden 1910 været fastsat ved lov. Denne lov er revideret mange

Læs mere

Cirkulære om rammeaftale om. Nye lønsystemer. Cirkulære af 19. november 2003 Perst. nr PKAT nr. J.nr

Cirkulære om rammeaftale om. Nye lønsystemer. Cirkulære af 19. november 2003 Perst. nr PKAT nr. J.nr Cirkulære om rammeaftale om Nye lønsystemer 2002 Cirkulære af 19. november 2003 Perst. nr. 076-03 PKAT nr. J.nr. 01-400-9 Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 3 Bemærkninger til de enkelte

Læs mere

Kim Simonsens indlæg på KTOs konference om fremtidens forhandlinger. 28. april 2003.

Kim Simonsens indlæg på KTOs konference om fremtidens forhandlinger. 28. april 2003. Kim Simonsens indlæg på KTOs konference om fremtidens forhandlinger. 28. april 2003. Som bekendt blev mæglingsforslaget i 2002 kun vedtaget med nogle få tusinde ja-stemmers overvægt. Jeg har forstået,

Læs mere

op, hvor mange penge, der er anvendt til lokal løndannelse.

op, hvor mange penge, der er anvendt til lokal løndannelse. Løn- og Personalenyt Orienteringsbrev nr. 2011:30 / 24. marts 2011 Forenklet og fri lokal løndannelse KL har ved O.11 opnået et paradigmeskift med lokal løndannelse. Der er fortsat forudsat lokal løndannelse.

Læs mere

Figur 1. Indekseret løn- og prisudvikling Den offentlige og den private sektor 1. kvartal 1996-4. kvartal 2009. Kommuner Stat Privat Forbruger pris

Figur 1. Indekseret løn- og prisudvikling Den offentlige og den private sektor 1. kvartal 1996-4. kvartal 2009. Kommuner Stat Privat Forbruger pris Reguleringsordningen I notatet beskrives principperne i reguleringsordningen, ordningens virkning og udmøntningen historisk set. Desuden belyser notatet de aktuelle og konkrete problemer, der er opstået

Læs mere

Sammen igennem krisen nye veje

Sammen igennem krisen nye veje Sammen igennem krisen nye veje Oversigt over spørgsmål i diskussionsoplæg til KTO s forhandlingskonference den 12. marts 2012 1. Brug for at gå nye veje Der er økonomisk krise og en meget stram økonomi

Læs mere

OK 1999: Fleksibilitet er kodeord til forlig

OK 1999: Fleksibilitet er kodeord til forlig OK 1999: Fleksibilitet er kodeord til forlig Både ekstra feriefridage og lærernes arbejdstid er krav, der hver for sig kan føre til konflikt i de offentlige overenskomstforhandlinger - Men øget fleksibilitet

Læs mere

Principper for afvikling af lønforhandlinger på AU

Principper for afvikling af lønforhandlinger på AU Principper for afvikling af lønforhandlinger på AU AU s personalepolitik og den tilknyttede delpolitik for løn, som er vedtaget af HSU den 18. januar 2011, fastlægger de overordnede rammer for afvikling

Læs mere

Et tidssvarende lønsystem. arbejdspladser

Et tidssvarende lønsystem. arbejdspladser Et tidssvarende lønsystem til fremtidens arbejdspladser Større rum til lokal løn, der understøtter kerneopgaven Finansministeriet DECEMBER 2017 Et tidssvarende lønsystem til fremtidens arbejdspladser

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Struer Kommune Lønpolitik

Struer Kommune Lønpolitik Struer Kommune Lønpolitik side1 af 6 Lønpolitik Struer kommunes lønpolitik gælder for alle driftsområder og alle kommunalt ansatte. Lønpolitikken skal understøtte opfyldelsen af vedtagne politikker og

Læs mere

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU 1 Indholdsfortegnelse 3 5 6 7 8 9 9 10 Overenskomstresultatet for 2015 Løn Minipension Styrket lokalt samarbejde Bedre

Læs mere

Lokal løndannelse i Aarhus Kommune. Temamøde den 14. november 2016

Lokal løndannelse i Aarhus Kommune. Temamøde den 14. november 2016 Lokal løndannelse i Aarhus Kommune Temamøde den 14. november 2016 1. Overblik 1. Overblik 2. Baggrund 1. Formål med drøftelsen 3. Begreber 1. Om lokal løndannelse 2. Centrale begreber 4. Overblik 1. Andel

Læs mere

Gennemgang af OK11-resultatet Hovedresultaterne fra de netop afsluttede 2011-overenskomstforhandlinger

Gennemgang af OK11-resultatet Hovedresultaterne fra de netop afsluttede 2011-overenskomstforhandlinger Gennemgang af OK11-resultatet Hovedresultaterne fra de netop afsluttede 2011-overenskomstforhandlinger Materiale til vejledende urafstemning Bibliotekarforbundet, marts 2011 Indledning Til brug for den

Læs mere

Minihåndbog om overenskomstforhandlinger

Minihåndbog om overenskomstforhandlinger Minihåndbog om overenskomstforhandlinger 1. Indledning Formålet med denne minihåndbog er at give kredsene et materiale om overenskomstforhandlingssystemet. Minihåndbogen er tænkt til at give baggrund for,

Læs mere

Den økonomiske ramme 1

Den økonomiske ramme 1 Den økonomiske ramme 1 Indholdsfortegnelse 3 4 5 6 7 Den økonomiske ramme Sammenhæng mellem lønnen på det private og det offentlige område De private forlig Reststigningen Realløn og fordelingsprofil 2

Læs mere

OK 1999: Ændrede arbejdsformer - Nye arbejdstidsregler

OK 1999: Ændrede arbejdsformer - Nye arbejdstidsregler OK 1999: Ændrede arbejdsformer - Nye arbejdstidsregler Nye arbejdstidsregler er blevet kaldt en omvæltning for folkeskolens lærere, men er en logisk konsekvens af en tilsvarende omvæltning af lærernes

Læs mere

Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting

Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting Krigsomkostningerne ved lockouten har været meget store, lige nu er det en udfordring, siger KL s tidligere næstformand Erik Fabrin. Men på den

Læs mere

Bestyrelsen anbefaler et JA til de offentlige overenskomstforlig for perioden vedr. staten, regionerne og kommunerne.

Bestyrelsen anbefaler et JA til de offentlige overenskomstforlig for perioden vedr. staten, regionerne og kommunerne. Bestyrelsen anbefaler et JA til de offentlige overenskomstforlig for perioden 2015-2018 vedr. staten, regionerne og kommunerne. Bestyrelsens hovedbegrundelser for at anbefale et JA: Bestyrelsen har efter

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Afrapportering HK/Stat og HK/Kommunal

Afrapportering HK/Stat og HK/Kommunal Afrapportering HK/Stat og HK/Kommunal 2 Indholdsfortegnelse Opgaveflytning fra det statslige område til det kommunale område og omvendt... 5 I hvilken udstrækning flyttes der opgaver fra det offentlige

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

TR - møde i København den 14. marts Præsentation af det statslige forhandlingsresultat

TR - møde i København den 14. marts Præsentation af det statslige forhandlingsresultat TR - møde i København den 14. marts 2011 Præsentation af det statslige forhandlingsresultat STAT CFU Pr. 1. april 2011 31. marts 2013 1. år er et nul-år, hvor gælden fra 1. april 2010 afvikles, uden at

Læs mere

Konflikt. Politikerne står parat i kulissen

Konflikt. Politikerne står parat i kulissen Konflikt. Politikerne står parat i kulissen ANALYSE Politiken 22. marts JESPER DUE og JØRGEN STEEN MADSEN Den danske aftalemodel bygger på princippet om overenskomstparternes selvregulering, men samtidig

Læs mere

kobling af løn og kvalitetsmål

kobling af løn og kvalitetsmål kobling af løn og kvalitetsmål KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune KTO Indledning/forord Formålet med denne publikation er at skitsere nogle af de overvejelser, som ledelse og

Læs mere

Forligsinstitution og konflikt i den offentlige sektor

Forligsinstitution og konflikt i den offentlige sektor Forligsinstitution og konflikt i den offentlige sektor FAKTABOKS JESPER DUE og JØRGEN STEEN MADSEN Med de generelle aftaler, dels på det statslige område mellem CFU og finansministeren, dels på det kommunale

Læs mere

Løndannelsen skal opleves som relevant og retfærdig for medarbejderne. Retfærdig løndannelse er bl.a.

Løndannelsen skal opleves som relevant og retfærdig for medarbejderne. Retfærdig løndannelse er bl.a. Lønpolitik Indledning og afgrænsning Sorø Kommunes overordnede lønpolitik indeholder principper og rammer for løndannelsen i Sorø Kommune. Lønpolitikken tager udgangspunkt i personalepolitikkens vision

Læs mere

Oplæg på KTO konferencen den 28. april 2003

Oplæg på KTO konferencen den 28. april 2003 Kirsten Nissen, Socialpædagogernes Landsforbund Oplæg på KTO konferencen den 28. april 2003 Som udgangspunkt for mit oplæg har jeg valgt arbejdspladsen. Hvordan sikres arbejdspladserne størst mulig indflydelse

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

Cirkulære om rammeaftale om. Nye lønsystemer. Cirkulære af 21. januar 2009 Perst. nr. 001-09 J.nr. 08-400-10

Cirkulære om rammeaftale om. Nye lønsystemer. Cirkulære af 21. januar 2009 Perst. nr. 001-09 J.nr. 08-400-10 Cirkulære om rammeaftale om Nye lønsystemer 2008 Cirkulære af 21. januar 2009 Perst. nr. 001-09 J.nr. 08-400-10 Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 3 Rammeaftale 1. Dækningsområde...

Læs mere

Notat. Modtager(e): Den tværgående chefgruppe

Notat. Modtager(e): Den tværgående chefgruppe Notat Modtager(e): Den tværgående chefgruppe Lokal løndannelse Økonomiudvalget har på sit møde den 30. november 2011 haft en temadrøftelse om lokal løndannelse. De tilkendegav, at det er vigtigt, at der

Læs mere

Administrationsgrundlag vedrørende lokal løndannelse

Administrationsgrundlag vedrørende lokal løndannelse Administrationsgrundlag vedrørende lokal løndannelse Administrationsgrundlaget fastlægger de nærmere rammer for håndteringen af Lokal løndannelse i tråd med Næstved Kommunes retningslinje for lønforhandling

Læs mere

Din overenskomst dit valg

Din overenskomst dit valg Debatoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Din overenskomst dit valg Hvordan skal fremtidens overenskomster se ud? Hvordan får den enkelte mere at sige? Hvad mener du er vigtigst? Hvad passer bedst til din

Læs mere

Sådan ser CFU forliget ud for Dansk Jernbaneforbunds medlemmer:

Sådan ser CFU forliget ud for Dansk Jernbaneforbunds medlemmer: Sådan ser CFU forliget ud for Dansk Jernbaneforbunds medlemmer: En to-årig overenskomst indgået i en svær situation med stram økonomi og en privat sektor med lav lønudvikling. Der er et politisk ønske

Læs mere

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST Rejsehold til dit arbejdsmiljø Minipensionen stiger Større købekraft Nu 7 ugers barsel til far Fortsat fokus på kompetenceudvikling LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST OG DELTAG I URAFSTEMNINGEN [SENEST 9. APRIL]

Læs mere

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale.

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale. 1. maj tale Mange tak for invitationen til at tale her i dag. Det er jo ikke hvert år, at vi lærere hives ind som ekstranummer ved 1. maj festerne. Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter

Læs mere

Cirkulære om organisationsaftale for. Uddannelseskonsulenter

Cirkulære om organisationsaftale for. Uddannelseskonsulenter Cirkulære om organisationsaftale for Uddannelseskonsulenter 2002 3.3.51 Indholdsfortegnelse Side CIRKULÆRE...3 1. Generelle bemærkninger...3 2. Bemærkninger til organisationsaftalens enkelte bestemmelser...3

Læs mere

Informationsmøde om OK11. Torsdag d. 10. marts 2011

Informationsmøde om OK11. Torsdag d. 10. marts 2011 Informationsmøde om OK11 Torsdag d. 10. marts 2011 Velkomst og indledning Program Velkomst og indledning Økonomi og lokal løndannelse Fastholdelse og pensionsændringer PAUSE Kompetenceudvikling og samarbejde

Læs mere

Cirkulære om rammeaftale om nye lønsystemer

Cirkulære om rammeaftale om nye lønsystemer CIR nr 9011 af 21/01/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 10. februar 2016 Ministerium: Finansministeriet Journalnummer: Finansministeriet, Personalestyrelsen, j.nr. 08-400-10 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Det statslige forlig

Det statslige forlig Overenskomst Af Lene Maigaard statsligt forlig - kommunal tænkepause Overenskomstforliget 2002 er på plads på statens område. Derimod er det kommunale forlig rykket et godt stykke ud i horisonten, idet

Læs mere

AFTALE OM UDMØNTNINGSGARANTI AF NYE MIDLER TIL LOKAL LØNDANNELSE PÅ SUNDHEDSKARTELLETS OMRÅDE

AFTALE OM UDMØNTNINGSGARANTI AF NYE MIDLER TIL LOKAL LØNDANNELSE PÅ SUNDHEDSKARTELLETS OMRÅDE REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN SUNDHEDSKARTELLET 11.20.7 Side 1 AFTALE OM UDMØNTNINGSGARANTI AF NYE MIDLER TIL LOKAL LØNDANNELSE PÅ SUNDHEDSKARTELLETS OMRÅDE = Nyt i forhold til tidligere gældende

Læs mere

Faktaark En ansvarlig lønudvikling

Faktaark En ansvarlig lønudvikling Faktaark En ansvarlig lønudvikling En ansvarlig økonomisk ramme med beskedne generelle lønstigninger. Den samlede økonomiske ramme for overenskomstperioden 2011-2013 udgør i alt 3,15 pct. Det har været

Læs mere

Flemming Ibsen Jens Finn Christensen. Løn som fortjent? Nye lønformer i den offentlige sektor. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Flemming Ibsen Jens Finn Christensen. Løn som fortjent? Nye lønformer i den offentlige sektor. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Flemming Ibsen Jens Finn Christensen Løn som fortjent? Nye lønformer i den offentlige sektor Jurist- og Økonomforbundets Forlag Løn som fortjent? Aftalen mellem arbejdsmarkedets parter om en reform af

Læs mere

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Indledning Først vil jeg gerne sige tak til de mange mennesker som har arbejdet hårdt i mange måneder for, at vi i dag

Læs mere

LUP 2014. Specialkonsulent Tina Feldt Jessing og fuldmægtig Sara Talaii Olesen, Moderniseringsstyrelsen. november 2014 1

LUP 2014. Specialkonsulent Tina Feldt Jessing og fuldmægtig Sara Talaii Olesen, Moderniseringsstyrelsen. november 2014 1 LUP 2014 Specialkonsulent Tina Feldt Jessing og fuldmægtig Sara Talaii Olesen, Moderniseringsstyrelsen 1 DE GRUNDLÆGGENDE ELEMENTER I OVERENSKOMSTSYSTEMET Retten til at organisere sig Retten til at føre

Læs mere

Er mandatet i orden? - om at få et mandat af klubben

Er mandatet i orden? - om at få et mandat af klubben Er mandatet i orden? - om at få et mandat af klubben marts 2011 TR og klubben indgår aftaler Siden 1. juli 2002 har aftale- og forhandlingsretten været uddelegeret til klubberne. Med decentraliseringen

Læs mere

Gennemsnitsløngarantien

Gennemsnitsløngarantien Side 1 KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Organisationer i KTO Gennemsnitsløngarantien Gennemsnitsløngarantien sikrer hver garantilønsgruppe omfattet af lokal løndannelse en

Læs mere

CENTRALFORENINGEN FOR STAMPERSONEL

CENTRALFORENINGEN FOR STAMPERSONEL CENTRALFORENINGEN FOR STAMPERSONEL Notat vedrørende definitioner og afgrænsninger i forhold til aftale om samarbejde og samarbejdsudvalg i staten og aftale om tillidsrepræsentanter i Staten Et af de områder,

Læs mere

Vejledning til skabelon til en resultatlønsaftale

Vejledning til skabelon til en resultatlønsaftale Vejledning til skabelon til en resultatlønsaftale Her er vejledningen til skabeloner til en lokal resultatlønsaftale, som tillidsrepræsentanten kan anvende i forhandlinger med ledelsen om en resultatlønsaftale.

Læs mere

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat omkring lokalløndannelse i Kommuner, Regioner og Staten 1/ Retningslinjer til Tillidsrepræsentant og konsulenter i sekretariat: 2/

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

Lokal løndannelse i den offentlige sektor i Sverige

Lokal løndannelse i den offentlige sektor i Sverige Lokal løndannelse i den offentlige sektor i Sverige FAKTA Mikkel Mailand I forbindelse med optakten til overenskomstforhandlingerne i den offentlige sektor har de offentlige arbejdsgivere KL og særligt

Læs mere

Forberedelse til de lokale forhandlinger 2009

Forberedelse til de lokale forhandlinger 2009 Forberedelse til de lokale forhandlinger 2009 Der blev som bekendt ved OK08 afsat 0,8 % til lokal lønforhandling både i 2009 og 2010. Midlerne er afsat til Sundhedskartellets basisgrupper (ikke ledere),

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Den Bilag 2

Skatteministeriet J.nr Den Bilag 2 Skatteudvalget L 130 - Bilag 4 Offentlig Skatteministeriet J.nr 2004-711-0030 Den Bilag 2 Til Folketingets Skatteudvalg L 130/131 Forslag til Lov om Skatteforvaltningsloven og Lov om ændring af en række

Læs mere

bevægelsen melder hårdt ud: Ingen ny overenskomst uden løft af lavtlønnede og kvinder - UgebrevetA

bevægelsen melder hårdt ud: Ingen ny overenskomst uden løft af lavtlønnede og kvinder - UgebrevetA OK18 Fagbevægelsen melder hårdt ud: Ingen ny overenskomst uden løft af lavtlønnede og kvinder Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Mandag den 11. december 2017 Der skal oprettes en pulje til at løfte

Læs mere

Afdelingsledere og uddannelseskonsulenter ved AMU-centrene

Afdelingsledere og uddannelseskonsulenter ved AMU-centrene Cirkulære om organisationsaftale for Afdelingsledere og uddannelseskonsulenter ved AMU-centrene 2005 Cirkulære af 12. december 2005 Perst. nr. 066-05 PKAT nr. 0074 J.nr. 04-333/02-25 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aftale om principperne for afvikling af lønforhandlinger på AU

Aftale om principperne for afvikling af lønforhandlinger på AU Aftale om principperne for afvikling af lønforhandlinger på AU AU s personalepolitik og den tilknyttede delpolitik for løn, som er vedtaget af HSU den 18. januar 2011, fastlægger de overordnede rammer

Læs mere

Løn øvelse øvelse øvelse evt. walk and talk

Løn øvelse øvelse øvelse evt. walk and talk Løn i kommunen Løn Emner Hvad er 100 kr.? Reguleringsordning samt med/uden pension Hvad er centralt aftalt løn? Kend din OK øvelse Hvad er lokalt aftalt løn? Lønsedlen Kend din lønseddel / tjek af lønseddel

Læs mere

OK 15 resultatet - Yngre Lægers redegørelse

OK 15 resultatet - Yngre Lægers redegørelse Yngre Læger, marts 2015 OK 15 resultatet - Yngre Lægers redegørelse Læs her Yngre Lægers redegørelse om OK 15 resultatet. Yngre Lægers medlemmer er ansat på tre forskellige overenskomstområder regionerne,

Læs mere

PRÆSENTATION CFU-FORLIGET 2011-13

PRÆSENTATION CFU-FORLIGET 2011-13 PRÆSENTATION CFU-FORLIGET 2011-13 1 Forlig i en svær tid En to-årig overenskomst Svær situation med stram økonomi og en privat sektor med lav lønudvikling Politisk ønske om senere tilbagetrækningsalder

Læs mere

Vedr.: Høringssvar til Strukturkommissionens betænkning nr. 1434

Vedr.: Høringssvar til Strukturkommissionens betænkning nr. 1434 Til: Indenrigsministeriet og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K J.nr.:9.02.01-01 17. februar 2004 UDKAST Vedr.: Høringssvar til Strukturkommissionens betænkning nr. 1434 Med henvisning

Læs mere

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar SVARENE Eventuelle sorte prikker ud for svarmulighederne skal I se bort fra. De betyder ikke noget i printudgaven her. Side 1 af 11 Du er omfattet af en overenskomst, der gælder for dit arbejdsområde.

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Folkeskolelærernes arbejdstidsregler

Folkeskolelærernes arbejdstidsregler Folkeskolelærernes arbejdstidsregler FAKTA Nana Wesley Hansen Ved overenskomstforhandlingerne i 2013 (OK13) er der særlig fokus på lærernes arbejdstid. Emnet er blevet tæt koblet med den nye folkeskolereform

Læs mere

Den lokale løndannelse er altså sat fri fra bindinger og bureaukrati.

Den lokale løndannelse er altså sat fri fra bindinger og bureaukrati. N O TAT Fri og forenklet lokal løndannelse Den 7. juni 2011 Ref CVH/JAI Indhold Fri og forenklet lokal løndannelse... 1 1. Udfordringer... 2 2. Løsninger... 3 2.1. Anvend lokal løn!... 3 2.2. Brug løn

Læs mere

Regionale medlemsmøder om OK11. Jordemoderforeningen

Regionale medlemsmøder om OK11. Jordemoderforeningen Regionale medlemsmøder om OK11 Jordemoderforeningen 1 Urafstemning Elektronisk eller pr. brev Ja, nej eller blank Elektronisk fortrydelsesret Frist den 28. marts kl. 12 Anonym afstemning Optælling kontrolleres

Læs mere

Lønudvikling gennem hele arbejdslivet

Lønudvikling gennem hele arbejdslivet Lønudvikling gennem hele arbejdslivet - DM s lønpolitik DM s lønpolitik efterstræber at vise vejen for en offensiv lønpolitik tilpasset fremtidens arbejdsmarked. DM s lønpolitiske principper er, at: Livslønnen

Læs mere

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om aftale om. Nyt lønsystem for ledere ved erhvervsskoler

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om aftale om. Nyt lønsystem for ledere ved erhvervsskoler FINANSMINISTERIET Cirkulære om aftale om Nyt lønsystem for ledere ved erhvervsskoler 2000 1 CIRKULÆRE OM AFTALE OM NYT LØNSYSTEM FOR LEDERE VED ERHVERVSSKOLER Generelle bemærkninger Finansministeriet

Læs mere

Der er råd til ordentlige forhold

Der er råd til ordentlige forhold OK15 Der er råd til ordentlige forhold Overenskomstforhandlingerne 2015 handler ikke kun om at sikre rimelige lønstigninger for de offentligt ansatte. Grundlæggende faglige rettigheder og arbejdsvilkår

Læs mere

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m kravkatalog: det forhandler vi om Forord Det handler om tillid og anerkendelse Patient- og borgerinddragelse er en positiv dagsorden i social- og sundhedsvæsenet, som møder bred opbakning og involvering

Læs mere

Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten

Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat 1) Retningslinjer til tillidsrepræsentant (TR) og konsulenter i sekretariatet 2) Vejledning

Læs mere

OK11 TIL LEDERE DEBATOPLÆG. Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd. Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd DEBATOPLÆG OK11 TIL LEDERE

OK11 TIL LEDERE DEBATOPLÆG. Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd. Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd DEBATOPLÆG OK11 TIL LEDERE DEBATOPLÆG OK11 TIL LEDERE Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd DEBATOPLÆG OK11 TIL LEDERE 1 ok11ledere.indd 1 25-03-2010 13:44:16 Debatoplæg OK 11 til ledere Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd Redaktion:

Læs mere

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Brug løn aktivt - ellers mister du indflydelse Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Udgivet af KL Specielle Overenskomstforhandlinger Økonomisk Sekretariat Brug løn aktivt ellers mister du indflydelse

Læs mere

Konsulentordninger Vejledning om chef- og specialkonsulentordninger. regioner og kommuner

Konsulentordninger Vejledning om chef- og specialkonsulentordninger. regioner og kommuner DM Nimbusparken 16 2000 Frederiksberg Telefon 38 15 66 00 dm@dm.dk www.dm.dk Konsulentordninger Indhold Indledning... 3 Staten... 3 Løn... 3 Plustid... 5 Karriere- og kompetenceudvikling... 5 Regioner

Læs mere

Økonomiforvaltningen Sagsnr Oktober 2005 Aftalenr. 1377

Økonomiforvaltningen Sagsnr Oktober 2005 Aftalenr. 1377 Økonomiforvaltningen Sagsnr. 265048 Oktober 2005 Aftalenr. 1377 Københavns Kommune og Socialpædagogernes Landsforbund, Dansk Socialrådgiverforening og FOA Fag og Arbejde har aftalt fornyelse pr. 1. april

Læs mere

Ergoterapeuter og Fysioterapeuter

Ergoterapeuter og Fysioterapeuter Cirkulære om organisationsaftale for Ergoterapeuter og Fysioterapeuter 2004 Cirkulære af 19. februar 2004 Perst. nr. 011-04 PKAT nr. J.nr. 01-333/26-3 Indholdsfortegnelse Cirkulære Bemærkninger til de

Læs mere

Aftale om udmøntningsgaranti af nye midler til lokal løndannelse

Aftale om udmøntningsgaranti af nye midler til lokal løndannelse Side 1 Aftale om udmøntningsgaranti af nye midler til lokal løndannelse KL Sundhedskartellet Indholdsfortegnelse Side 09.30 Side 2 Kapitel 1 Område, definition og formål... 3 1. Aftalens område...3 2.

Læs mere

Vedr.: De generelle overenskomst- og aftaleforhandlinger pr. 1. april 2005

Vedr.: De generelle overenskomst- og aftaleforhandlinger pr. 1. april 2005 Til KTO's medlemsorganisationer J.nr.: 7.01.03-02 JH/jb Direkte tlf.nr.: 3347 0621 17. november 2011 Vedr.: De generelle overenskomst- og aftaleforhandlinger pr. 1. april 2005 Ved den første forhandling

Læs mere

Septemberforliget og den danske model

Septemberforliget og den danske model Septemberforliget og den danske model For 100 år siden førte en indædt kamp mellem arbejdsgivere og arbejdere til et historisk kompromis, som siden har præget såvel udviklingen på arbejdsmarkedet som i

Læs mere

Tillæg til og nyt lønsystem for tjenestemandsansatte inspektører m.fl. i Statens Luftfartsvæsen og Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane

Tillæg til og nyt lønsystem for tjenestemandsansatte inspektører m.fl. i Statens Luftfartsvæsen og Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane Cirkulære om Tillæg til og nyt lønsystem for tjenestemandsansatte inspektører m.fl. i Statens Luftfartsvæsen og Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane 2008 Cirkulære af 30. november 2009 Perst.

Læs mere

Fortsat vigende organisationsgrad

Fortsat vigende organisationsgrad Fortsat vigende organisationsgrad Den samlede organisationsgrad per 1. januar 2010 er på et år faldet med et halvt procentpoint til 67,4 pct. Fraregnet de gule organisationer kan organisationsgraden opgøres

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

for få midler til lokal løndannelse, hvilket fører til for få og for små tillæg

for få midler til lokal løndannelse, hvilket fører til for få og for små tillæg )UD1\O QWLOORNDOO QGDQQHOVH" $QDO\VHDIHUIDULQJHUPHG1\O QLGHQRIIHQWOLJHVHNWRURJ1\O QVVN EQHXQGHUGH LJDQJY UHQGHRYHUHQVNRPVWIRUKDQGOLQJHUSnGHWRIIHQWOLJHDUEHMGVPDUNHG $IOHNWRU)OHPPLQJ,EVHQ&$50$$DOERUJ8QLYHUVLWHWIRU8JHEUHYHW$

Læs mere

AFTALE OM PROCEDURE VEDR. LOKAL LØNDANNELSE FOR LÆRERE M.FL. I HELSINGØR KOMMUNE

AFTALE OM PROCEDURE VEDR. LOKAL LØNDANNELSE FOR LÆRERE M.FL. I HELSINGØR KOMMUNE AFTALE OM PROCEDURE VEDR. LOKAL LØNDANNELSE FOR LÆRERE M.FL. I HELSINGØR KOMMUNE INDGÅET MELLEM HELSINGØR KOMMUNE, HELSINGØR LÆRERFORENING (HLF) OG LANDSFORBUNDET AF VOKSEN- OG UNGDOMSUNDERVISERE (LVU)

Læs mere

FORHÅNDSAFTALE FOR KONSTRUKTØRER I VEJLE AMT.

FORHÅNDSAFTALE FOR KONSTRUKTØRER I VEJLE AMT. VEJLE AMT Løn- og personaleafdelingen. OK 99 FORHÅNDSAFTALE FOR KONSTRUKTØRER I VEJLE AMT. INDLEDNING. Der er afholdt forhandling den 11. november 1999 og den 13. december 1999 mellem Konstruktørforeningen

Læs mere

November Københavns Kommunes bemærkninger til overenskomstbestemmelserne er anført i tilslutning til de enkelte bestemmelser.

November Københavns Kommunes bemærkninger til overenskomstbestemmelserne er anført i tilslutning til de enkelte bestemmelser. Økonomiforvaltningen November 2000 J.nr. Københavns Kommune og Socialpædagogernes Landsforbund, Københavns Kommunalforening, Dansk Socialrådgiverforening og Forbundet af Offentligt Ansatte har aftalt fornyelse

Læs mere

FTF Region Sjælland Årsmøde den 12. November 2013

FTF Region Sjælland Årsmøde den 12. November 2013 Center for arbejdsmarkedsforskning, Carma Aalborg Universitet FTF Region Sjælland Årsmøde den 12. November 2013 Har fagbevægelsen sovet i timen? Professor Flemming Ibsen Aalborg Universitet, Carma Agenda

Læs mere

Det er din og min hverdag, der er til forhandling.

Det er din og min hverdag, der er til forhandling. Bestyrelsens overvejelser om OK18 Det er din og min hverdag, der er til forhandling. Offentlige Chefers repræsentantskab Tænk længere 2 // Bestyrelsens forslag til krav Offentlige Chefer i Djøf Repæsentantskabsmøde

Læs mere

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Lønpolitik for Center for frivilligt socialt arbejde 2008 Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Indhold Formål 3 Lønelementer 3 Basisløn og centralt fastsatte

Læs mere

Organisationsaftale for Undervisningsassistenter ved fodterapeutuddannelsen

Organisationsaftale for Undervisningsassistenter ved fodterapeutuddannelsen Organisationsaftale for Undervisningsassistenter ved fodterapeutuddannelsen 2002 Forbundet af Offentligt Ansatte Finansministeriet Overenskomsten er forenklet, både for så vidt angår systematik og sprogbrug.

Læs mere

OK 13 Staten. Resultatet

OK 13 Staten. Resultatet OK 13 Staten Resultatet Det økonomiske resultat af OK13 på Statens område skal afgjort fortolkes ud fra den kontekst der er forhandlet i Lønstigning: 1. april 2013 0,82% som præcis modsvares af negativ

Læs mere