TALEPÆDAGOGEN. CI-børn MEDLEMSBLAD FOR FORENINGEN AF TALE- OG HØREPÆDAGOGER I FOLKESKOLEN. Årgang 24 September 2003 Nummer 3

Transkript

1 MEDLEMSBLAD FOR FORENINGEN AF TALE- OG HØREPÆDAGOGER I FOLKESKOLEN Årgang 24 September 2003 Nummer 3 CI-børn

2 Artikel CI-børn Af Helle Aagaard og Lone Percy-Smith Monitorering af den auditive integration hos børn med cochlear implant ved hjælp af videoanalyse Baggrund I Danmark bliver stadig flere døve børn opereret med et cochlear implantat, herefter benævnt CI. Gruppen af CI-børn i Danmark udgør p.t.130 på landsplan med en næsten ligelig fordeling mellem Øst-og Vestdanmark. Forfatterne til nærværende rapport har igennem fem år været ansvarlige for den talehørepædagogiske bistand på Kvisten i Børnehuset Nyrup. Kvisten er et specialpædagogisk gruppetilbud til døve, hørehæmmede og cochlear implanterede børn i Frederiksborg Amt drevet af Helsingør Kommune. I slutningen af projektperioden har den ene af forfatterne imidlertid skiftet job, hvilket har medført et udvidet samarbejde indenfor området CI, dette er nærmere beskrevet i diskussions-afsnittet. Ved projektets start udgjorde CI-børn størstedelen af børnegruppen på Kvisten og ved projektets slutning er alle de døve børn, der kandiderer til en CI-operation enten indstillet til operation eller under udredning til operation. CI-børn har behov for intensiv tale -hørepædagogisk undervisning i den initiale operative periode, og dette stiller nye og anderle - des udfordringer til det tale -hørepædagogiske arbejde. Baggrunden for at ansøge om midler til gennemførelse af nærværende projekt udspringer af behovet for faglig opdatering på de lingvistiske og tale-hørepædagogiske aspekter indenfor området CI. Den medicinske og den teknologiske videnskab udvikler og forbedrer hele tiden de kirurgiske og processortilpasningsmæssige aspekter ved cochlear implantation. Der er ligeledes et stort behov for opdatering og uddannelse indenfor det sprogvidenskabelige og pædagogiske felt, da et konstruktivt samarbejde mellem læger, teknikere, tale-hørepædagoger og pædagoger/lærere er afgørende for udfaldet af cochlear implantatets anvendelse og succes. Indenfor det tale-hørepædagogiske felt er der specifikt behov for efteruddannelse indenfor området CI. Det er et tale -hørepædagogisk arbejdsområde at varetage genoptræningen og undervisningen af de nyopererede børn. Vejledning og rådgivning til forældre og pædagoger/lærere om det enkelte CI-barns auditive og sproglige udvikling er en vigtig del af det tale/hørepædagogiske arbejde med CIbørn. En væsentlig del af det tale -hørepædagogiske arbejde består ligeledes i at foretage kommunikative og sproglige vurderinger af barnet. I Danmark var der ved projektets begyndelse ikke mulighed for specifik efteruddannelse, og der blev ikke arbejdet udfra en standardiseret metode til vurdering af den auditive integrering/udvikling for det enkelte Side 20 Nr

3 CI-barn. Derfor ansøgtes der om midler til generel vidensindsamling indenfor pædiatrisk cochlear implantation og specifikt til metodeudvikling. Margaret Tait fra Nottingham Paediatric Cochlear Implant Centre har siden 1989 udviklet og anvendt videotransskriptionsmetoden til monitorering/registrering af den auditive udvikling hos CI-børn og høreapparatbærende børn, se afsnit om metode. Videotransskriptionsmetoden er en dokumenteret og a- nerkendt metode, som vi mente var yderst relevant at anvende i et projekt, der søger at fastlægge og dokumentere danske CI-børns kommunikative og sproglige udvikling. Videoanalysemetoden anvendes som et redskab i vejledningen af forældre og pædagoger/lærere og anvendes ligeledes som rettesnor for den auditive udvikling i den initiale operative metode. Ved projektets start arbejdede pædagogerne på Kvisten ligeledes med et projekt om udvikling af et generelt pædagogisk tilbud til CI-børn. Derfor var et mål at udveksle viden mellem de to faggrupper og at styrke samarbejdet mellem pædagoger og tale-hørepædagoger. Projektet har været planlagt udfra følgende overordnede formål: Indsamle og indhente viden om videotransskriptionsmetoden, se afsnit om metodebeskrivelse Anvendelse af metoden overfor CI-børnene på Kvisten Vurdere metodens anvendelighed som registreringsredskab og redskab til pædagogisk planlægning Indsamle dokumenteret og specifik viden om CI-børnenes kommunikative og sproglige udvikling sat i relation til børnehavens generelle pædagogiske projekt Formidling af projektet til kommuner og amter Udbyde supervisionsforløb med inddragelse af metoden til tale-hørepædagoger Metode Videoanalyse er en analyse af transskription af en til-en kommunikation mellem et barn og en kendt voksen med det formål at evaluere barnets auditive integrering/udvikling. Det er en analyse af barnets præverbale kommunikation med de fire parametre vocal turn, sign turn, non-looking turn og autonomy. Metoden er anvendelig til at dokumentere auditiv integrering hos et barn med CI præog implant, men den kan også bruges som dokumentation af CI-barnets auditive integrering på et senere tidspunkt. Metoden er anvendelig for tilrettelæggelsen af det tale - hørepædagogiske arbejde, idet den afdækker barnets nærmeste udviklingszone. Udstyr Der er anvendt digitalt kamera. Video er transskriberet på PC, hvilket har vist sig at være effektivt. Optagetid Der optages to til fem minutters video, afhængig af hvor meget kommunikation der er mellem barn og voksen. Analysen skal opgøres i 20 turtagninger. Da analysen er en observation af en kommunikation mellem et barn og en kendt voksen, skal der, hvis det kan undgås, ikke være andre i lokalet udover eventuelt en person, der filmer. Her kan et stativ til kameraet være tilstrækkeligt. Optageinterval og tidshorisont For at opnå en signifikant scoring af barnets udvikling skal barnet optages mindst en gang Nr Side 21

4 præimplant og implant i 3 måneders intervaller i et år, eller indtil barnet har integreret den auditive sans. Efterfølgende kan barnet optages en gang om året som rettesnor for dokumentation af barnets auditive og sproglige udvikling på lige fod med andre tale -hørepædagogiske tests. Indhold i lektionen Barnets alder, udvikling og kommunikationsevner bestemmer indholdet i lektionen. Målet er at optage, hvad der dukker op hos barnet - ikke at fremtvinge forandring. Den voksne skal tilstræbe at følge barnets ideer/interesser og prøve at tolke, hvad barnet tænker på. Det er vigtigt at huske, at det er barnets præverbale færdigheder med de fire førnævnte parametre, der skal analyseres og ikke indholdet i kommunikationen eller barnets impressive forståelse på dansk. Barn og voksen kommunikerer om legetøj, en bog eller andet, der skaber kommunikationslyst hos barnet. Den voksne anvender dansk talesprog. Visuel påvirkning med tegn og pegninger skal undgås, da analysen er et mål for barnets auditive præstation. Videotransskription Den voksnes tale udskrives. Analyseparametre Hvert af parametrene vocal turn, sign turn, non-looking turn og autonomy har et transskriptionssymbol. En analyse opgøres i 20 turtagninger og de fire parametre sammentælles hver for sig og opgøres i pr ocent for at score udvikling. Turtagning I transskriptionen er en turtagning markeret med en pil, hver gang det er tydeligt, at den voksne holder en pause for at give barnet mulighed for at deltage i samtalen. Eller hvis barnet afbryder den voksnes tur (tale). Barnets turtagninger klassificeres som: Vocal turn (V) hvor barnet bruger stemme ord eller lyde med eller uden brug af tegn, gestus, mimik eller mundbevægelse uden lyd Sign turn (S) hvor barnet bruger enten tegn, gestus eller mimik uden stemmebrug. No response (NR) hvor barnet ikke kommunikerer. Både vocal og sign turns bliver optalt som en procentdel af de samlede ture. I ture hvor barnet både bruger stemme og tegn, er det kun vocal, der optælles. Eksempel A: Turtagninger med vocal og sign: Voksen: Prøv lige at se, hvem er det? Ja, det er en kat. Ja, katten Barn: Kat (hånd på skulder) Voksen: sidder på mandens skulder. Det er rigtigt. Er det mærkeligt? Barn: Ja ( mærkeligt) NR Side 22 Nr

5 Transskription af eksempel A: Den voksne har holdt 4 pauser og derved givet barnet mulighed for at deltage i samtalen. I den første tur svarer barnet med stemme -V I den anden tur svarer barnet med en gestus/tegn- S I den tredje tur svarer barnet med stemme- V og gestus/tegn- S I den fjerde tur svarer barnet ikke- NR Scoring af eksempel A: Brug af stemme i 2 ud af 4 mulige: V: 2/4 = 50% Brug af gestus i 1 ud af 4 mulige: S: 1/4 = 25% Ingen respons i 1 ud af 4 mulige: NR: 1/4 = 25% Autonomy/initiativ (A) Barnets brug af autonomy i en turtagning bliver vurderet ved at tælle de ture, hvor barnet tilfører noget nyt til kommunikationen, som ikke direkte kan forudsiges fra den voksnes forudgående tur. Det er vigtigt at bruge åbne spørgsmål, idet man tager initiativet fra barnet ved lukkede spørgsmål. Autonomi kan enten være med stemme- vocal (AV) eller med tegn, gestus eller mimik- sign (AS). I transskriptionen markeres autonomi manuelt med en cirkel- O- omkring barnets nedskrevne ytring. Da metodens validitet kan være usikker netop på denne parameter på grund af fortolkningsmuligheder, følger nogle eksempler på scoring af autonomi: Barnet tager initiativ til at lægge bogen væk, bladre i bogen eller tage et nyt billede. Det lille barn vælter klodstårnet og kigger begejstret på den voksne. Barnet ser et billede af en bold og fortæller, at det fik en ny bold i går eller spille - de bold med far. Hvis barnet afbryder den voksne vocal clash scorer det ligeledes autonomy. Eksempel B: Autonomy: Voksen: Sch siger slangen, sch hov, den er gået i stykker Sch. Barn: S (i stykker) V Transskription af eksempel B: I den første tur bruger barnet tegn og scorer autonomy, da det tilfører noget nyt til kommunikationen, idet det fortæller, at slangen er i stykker AS. I den anden tur bruger barnet stemme V. Scoring af eksempel B: Brug af stemme 1 ud af 2 mulige: V: 1/2 = 50% Brug af tegn 1 ud af 2 mulige: S: 1/2 = 50% Autonomy med tegn 1 ud af 2 mulige: AS: 1/2 = 50% Nr Side 23

6 Auditiv processering/ non- looking turn (NLT) Denne parameter registrerer barnets auditive respons til den voksnes stemme, når barnet ikke har set på den voksne umiddelbart inden, at det er barnets tur. NLT kan enten være NLT V hvor barnet svarer med stemme eller NLT S, hvor barnet svarer med tegn, gestus eller mimik. I ture hvor barnet både bruger stemme og tegn scores NLT V. I transskriptionen markeres NLT med en stjerne *. I videoanalysen skal man være omhyggelig med tolkningen, så man sikrer sig, at barnet reagerer på lyd og ikke på noget visuelt såsom tegn eller pegning. Dog scorer barnet NLT V, hvis det repeterer den voksne, selvom der er pegning. Det er vigtigt at understrege, at der kommunikeres om en genstand, således at barnets visuelle opmærksomhed koncentreres om genstanden frem for den direkte øjenkontakt med den voksne. Resultater Resultaterne for afprøvningen af videoanalyse-metoden vil blive beskrevet som seks cases. Nummerering af de seks børn er på baggrund af alder, nummer 1 er ældst. Resultaterne for hvert enkelt barn er anført i et evalueringsskema samt angivet grafisk ved kurver for hver af de fire analyseparametre, vocal, sign, autonomy vocal og non-looking turn vocal. Evalueringsskemaet, se bilag1, er udviklet som resultat af projektet. Evalueringsskemaet kan tænkes benyttet som et scoringsark i det kliniske arbejde med CI-børnene. I evalueringsskemaet anvendes den engelske terminologi for scoringerne, i.e. no response, sign turn, vocal turn, non-looking turn vocal eller sign og autonomy vocal eller sign. Resultaterne for de enkelte børn vil ikke blive analyseret som et tværgående studie, da datagrundlaget for dette kvalitative studie er for lille. Af samme grund vil data heller ikke blive analyseret statistisk. Videoklippene, som udgør datagrundlaget for transskriptionerne, vil ikke være tilgængelige i rapporten, dette er for at sikre børnenes anonymitet. I nærværende rapport vil resultaterne således udelukkende blive fremstillet deskriptivt, men skal henholdes til den mundtlige resultat-gennemgang ved afleveringskonferencen De seks børn, som deltager i projektet, går/har gået på Kvisten. Aldersfordelingen er fra 20 måneder til 7 år. Kønsfordelingen er fire piger og to drenge. Video er optaget på Kvisten i det samme lokale med samme akustiske forhold. En enkelt video er optaget i barnets hjem præimplant. Den velkendte voksne er den undervisende tale-hørepædagog (forfatterne), og på et klip er det barnets mor. For tre børn (barn 1, 2, 3) er henholdsvis to og tre videooptagelser foregået efter skoletid, efter at børnene er skiftet fra børnehave til skole. Alle er børn af normalt hørende forældre, og alle børn med søskende er ligeledes normalt hørende søskende. Fem børn (barn 1, 3, 4, 5, 6) har i den initiale operative periode modtaget 4 tale -hørepædagogiske lektioner. Der er variation for parametre som: Alder for implantation, auditiv erfaring præimplant samt kommunikation, tegnsprog eller dansk med støttetegn. Disse variationer er beskrevet i evalueringsskemaet for hvert enkelt barn og vil blive perspektiveret i diskussionen. Side 24 Nr

7 Barn nummer 1 Barn nummer 1 er født svært hørehæmmet og har formentlig alt id været døv på det ene øre. Har anvendt HA på bedst hørende øre og altid været auditiv opmærksom. Får CI som 5½ årig. Operation og initial tilvænning forløber problemfrit. En overgang anvendes CI og HA samtidigt, men barnet vælger selv at droppe HA. CI anvendes fra morgen til aften efter et par måneder. Barnet integrerer den auditive sans fra CI hurtigt. Indtil 19 implant er barnet i et sprogligt miljø, hvor der anvendes dansk med støttetegn og tegnsprog i både institution og hjemme. Fra 19 implant skifter barnet institutionsmiljø (fra børnehave til skole), hvor der anvendes dansk med støttetegn og tegnsprog. diskussionen. Grafisk fremstilling af score - barn 1 Barn 1 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Vocal Tur Tegn Tur Autonomi Vocal Non Looking Vocal Tur Nr Side 25

8 Barn nummer 2 Barn nummer 2 er 7 år. Født med en hørerest på det ene øre. Har anvendt HA på dette øre sporadisk. Har synsnedsættelse. Får CI som 6 årig. Operation må gentages. Tilpasning og initial tilvænning forløber optimalt. Anvender CI fra morgen til aften efter et par måneder. Er placeret i miljø (skole) hvor der er dansk med støttetegn og tegnsprog. Hjemme tales ligeledes dansk med støttetegn og tegnsprog. Grafisk fremstilling af score - barn 2 Barn 2 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Preimplant. 3 6 Vocal Tur Tegn Tur Autonomi Vocal Non Looking Vocal Tur Side 26 Nr

9 Barn nummer 3 Barn nummer 3 er 7 år og født døv. Diagnosticeret omkring 1 års alder. Har ikke konsekvent anvendt HA inden operation. Opereret med CI som 2 årig. Operation forløb fint, men der har været store vanskeligheder med indstilling af processor. Har anvendt CI nogenlunde stabilt og ved projektets start anvendtes CI fra morgen til aften. Har været i institution de første to år med primært tegnsprog og siden hen dansk med støttetegn og tegnsprog. Hjemme har der været skiftet mellem dansk med støttetegn og tegnsprog. Ved 40 implant rejusteres processor, og der skiftes til et skolemiljø, hvor der er én fast sprogkode dansk med støttetegn. Grafisk fremstilling af score - barn 3 Barn 3 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Vocal Tur Tegn Tur Autonomi Vocal Non Looking Vocal Tur Nr Side 27

10 Barn nummer 4 Barn nummer 4 er cochlear implanteret nær 3 år. Diagnostiseret døv knapt 2 år, brugte ikke HA præimplant. Operation og initial tilvænning forløber problemfrit. Har anvendt CI stabilt og ved projektets start anvendes CI i alle vågne timer. Sprogmiljø før CI operation i totalkommunikations- og tegnsprogsmiljø. Sprogmiljøet er de første 14 måneder implant i totalkommunikations- og tegnsprogsmiljø. Herefter det vil sige efter projektstart mere og mere dansk med støttetegn både i institution og hjemme. Grafisk fremstilling af score - barn 4 Barn 4 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Vocal tur Tegn Tur Autonomi Vocal Non Looking Vocal Tur Side 28 Nr

11 Barn nummer 5 Barn nummer 5 er cochlear implanteret knapt 3 år. Diagnostiseret døv omkring et år. Har anvendt HA, men ikke konsekvent. Operation og initial tilvænning forløber problemfrit. Har anvendt CI stabilt og ved projektets start anvendes CI fra morgen til aften. Sprogkoden hjemme og i institution var før operation totalkommunikation og tegnsprog. De første ni måneder implant anvendes totalkommunikation og tegnsprog. Efterfølgende bliver sprogmiljøet begge steder mere dansk med støttetegn. Grafisk fremstilling af score - barn 5 Barn 5 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Vocal Tur Tegn Tur Autonomi Vocal Non Looking Vocal Tur Nr Side 29

12 Barn nummer 6 Barn nummer 6 er 2 år, født døv og diagnosticeret i et års alderen. Har ikke anvendt høreapparater preimplant. Opereres med CI som 20 gammel. Operation og tilpasning er forløbet problemfrit. I den initiale operative periode anvendes dansk med støttetegn. Støttetegnene anvendes stadig mindre i takt med barnets auditive udvikling. Institutionen anvender dansk med støttetegn. 6 implant anvendes CI i alle vågne timer og den auditive integrering er i fuldt gang. Grafisk fremstilling af score - barn 6 Barn 6 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Vocal Tur Tegn Tur Autonomi Vocal Non Looking Vocal Tur 0% Preimplant. 3 6 Side 30 Nr

13 I de første videooptagelser på barn 1, 3, 4 og 5 introduceredes en bias på grund af anvendelse af tegn og pegninger fra den voksne. Anvendelse af tegn og pegninger tilskynder barnet til visuel kommunikation og giver derved ikke barnet mulighed for at udvise en optimal auditiv præstation. Det er en ikke ubetydelig bias i Danmark, hvor CI- børnene ofte er vant til en kommunikation med tegnstøtte i vidt omfang. Det er derfor afgørende, at den voksne kommunikerer på dansk uden tegnstøtte og uden anvendelse af pegninger. Opsamling og diskussion De auditive præstationer for de seks børn i projektet er markant forskellige, når der kigges specifikt på analyseparameteren nonlooking-turn vocal, NLTV. NLTV er den parameter, som tydeligst viser barnets integrering af den auditive sans fra CI et eller tydeligst viser barnets kommunikative udvikling fra visuel til auditiv. En mulig årsags-forklaring til de varierende præstationer for de enkelte børn er det sproglige miljø, hvori barnet er placeret samt indstilling af processor. Udfra de seks børns auditive præstationer kan der spores en tendens i retning af, at den auditive integrering og auditiv anvendelse i kommunikationen som udtrykt ved scoringer på parameteren NLTV, er influeret af barnets sprogmiljø. Barn 1, 3, 4 og 5 har alle oplevet skift i sprogmiljø, som har kunnet spores på scoringen for NLTV. For barn 3 er miljø - skiftet sammenfaldende med ny indstilling i processor, og begge faktorer kan tolkes som medvirkende til en stigning i %-scoren for NLTV. Disse fortolkninger stemmer overens med et stort studie (181 CI-børn) af Ann E. Geers et al., som i hovedtræk konkluderer, at de to vigtigste parametre for udbytte af CI for børn opereret mellem 0-5 år er indstilling af processor, dynamik området og det sproglige miljø i institutionen. Nærværende studie viser de samme tendenser, og det er interessant at perspektivere de seks børns auditive præstationer i forhold til Geers et al s. studie, der har et langt større datagrundlag. Den auditive processering bliver udtrykt ved score på non-looking-turn vocal eller sign. Den er et udtryk for barnets auditive udvikling, i.e jo højere score jo mere integreret er den auditive sans fra CI et eller jo mere hørende adfærd udviser barnet. Score på nonlooking-turn sign, NLTS er fastholdt i evalueringsskemaet, selvom resultater fra studiet viser tendens til, at i takt med udvikling af den auditive processering udvikles også vokaliseringen. Der er således lav score for alle seks børn på NLTS, under 50% niveauet, og de er ikke medtaget i den grafiske fremstilling af de seks forskellige scoringer. Forfatterne mener imidlertid, at den skal medtages i evalueringsskemaet, der gælder for danske CI- børn. I England tæller denne score ikke, men da danske børn ofte har et velfungerende tegnsprog på operationstidspunktet og/eller er placeret i tegnsprogsmiljøer, er det relevant at fastholde NLTS som score. Der skal indhentes et større datagrundlag fra danske CI-børn for at kunne spore samme tendens som for de engelske CI-børn. Anvendelses-muligheder Videoanalyse-metoden har vist sig at være et anvendeligt redskab i vejledningen af forældre og pædagoger/lærere. Scoringen er let at forstå for fagfolk, som ikke har specialist-erfaring og for forældre. Metoden er let at forklare, og %-scoren er let at aflæse i forhold til de fire analyse-parametre. De auditive præstationer for de seks børn, som spænder over en opadgående auditiv udvikling (f.eks. barn 6) til en nedadgående auditiv kurve (f. eks barn 1), kan bruges som led i fejlfindingen i enten indstilling af processor og/eller i bar- Nr Side 31

14 nets sprogmiljø. Processoren kan være indstillet forkert, eller sprogmiljøet er ikke tilstrækkeligt auditivt stimulerende på grund af overvægt af tegnsprog og/eller visuel kommunikation, som ikke fremmer en auditiv udvikling. Videoanalyse-metoden er primært et redskab i det kliniske arbejde med CI-børn fremfor en test til anvendelse i forskningssammenhæng. Videoanalysen defineres ikke som solid rocket science (M. Tait personlig kommunikation). Analyseparameteren autonomy scores på baggrund af subjektive vurderinger, og der er fortolkningsmuligheder for denne parameter. Samtidig er autonomy den parameter, som præimplant er den vigtigste indikator for det senere udbytte af CI (Tait et. al. 2000). Det vil sige, at scoren på autonomy præimplant kan anvendes som led i vejledningen til at justere forventninger til CI. Børn med høj autonomy-score præimplant kan vi have høje forventninger til implant. Metoden er en anvendelig rettesnor for tilrettelæggelsen af det tale-hørepædagogiske arbejde. Videoanalysen afdækker barnets auditive integrering og peger derved på hvilke områder, der ligger indenfor barnets nærmeste zone for den auditive udvikling. Metoden kan anvendes som led i argumentationen for, hvor meget tegnsprog/tegnstøtte barnet skal have. I takt med barnets auditive udvikling daler behovet for tegnstøtte, og metoden kan her anvendes til at styrke omgivelsernes tro på, at barnet kan udnytte den auditive sans fra CI et. Det er et tale hørepædagogisk arbejdsområde at pege på og dokumentere det enkelte barns sproglige potentiale, og videoanalysen kan anvendes som led i denne dokumentation. Metoden har optimal anvendelse for børn præimplant og implant igennem det første år. I projektet har vi ligeledes anvendt metoden overfor børn, der har været implanteret i op til to år. Metoden har anvendelsesværdi også overfor de børn, fordi danske børn ofte er placeret i tegnsprogsmiljøer eller tegnstøttende miljøer, hvor der traditionelt ikke er specifik opmærksomhed på barnets auditive potentiale. Det er en erfaring fra projektet, at i takt med omgivelsernes tro på at barnet kan høre, som dokumenteret ved videoanalysen, øges barnets auditive udvikling. For eksempel styrkes omgivelserne i at kalde på barnet fremfor at prikke på skulderen, og dette stimulerer barnet auditivt. Implementering af metoden Det er forfatternes håb, at videoanalyse-metoden kan vinde udbredelse som en obligatorisk del af de undervisende tale-hørepædagogers sproglige og kommunikative beskrivelse af et CI-barn. Det vil styrke en fælles forståelse af CI-børns auditive formåen, og det vil styrke samarbejdet mellem implant-center og den undervisende tale-hørepædagog. Som direkte udløber af projektet er det besluttet i Helsingør Kommune, at CI-børn i Frederiksborg Amt som modtager tale-hørepædagogisk vejledning/undervisning ved talehørepædagog Helle Aagaard, Børne- og Ungerådgivningen i Helsingør, vurderes udfra videoanalysen i samarbejde med audiologopæd Lone Percy-Smith Østdansk Center for Cochlear Implantation. Der er således skabt basis for at danne et eksempel på, hvordan videoanalysen kan implementeres i det kliniske arbejde med CI-børn på tværs af de to sektorer undervisningssektoren og sundhedssektoren. Som vurderings-redskab er videoanalysen let at implementere. Barnet oplever ikke at være i en test-situation men snarere opfattes optagelsen af kommunikationssituationen som interessant og spændende. Det er vigtigt, at den voksne udvælger interessant og alders- Side 32 Nr

15 svarende legetøj eller kommunikationsemne for at nedtone test-oplevelsen hos barnet. Ved anvendelse af digitalt videokamera som muliggør transskription på PC lettes tidsforbruget betydeligt fremfor ved anvendelse af transskription på VHS-bånd. En transskription tager fra minutter og kan tidsmæssigt sammenlignes med analyse af en fonologisk test f.eks. Sproglydstesten, som er en velkendt test for tale-hørepædagoger i Danmark. Tidsfaktoren bør derfor ikke være en forhindring for imple mentering af metoden. Vores erfaringer har været, at implementering af videoanalyse-metoden i Danmark er vanskeliggjort af en holdningsmæssig skepsis og bekymring overfor CI generelt. CI-børn bliver i flere specialpædagogiske og sproglige miljøer betragtet som døve eller svært hørehæmmede børn, og det faglige interesse-fokus ligger ikke på en afdækning af CI-børnenes auditive formåen. Det faglige fokus ligger mere på psykosociale konsekvenser af et CI end på det specifikt auditive. Dette er en holdning, vi er stødt på i projektets forløb ved diverse foredrag og mundtlig formidling til forskellige faggrupper. Fremtidigt arbejde Et mål for projektet var at udbyde supervision eller vejledning i anvendelse af videoanalysen for derved at lette implementeringen af metoden i Danmark. Dette mål har det ikke været muligt at opfylde indenfor projektperioden. Vi har måtte erkende at formidlingsopgaven, som primært har omhandlet generel orientering om projektet og en skitseret gennemgang af de metodiske principper, har været tidsmæssigt meget omfattende, se afsnit om formidling. Der har været behov for generel vidensformidling om denne nye måde at anskue CI-børns auditive potentiale på. Der er brugt mange ressourcer på holdningsmæssige udvekslinger om, hvordan CI-børn skal anskues, enten som døve, svært hørehæmmede eller som børn med et let høretab og de deraf følgende psykosociale konsekvenser. Derfor har det ikke været muligt indenfor projektets rammer også at udbyde vejledning i anvendelse af metoden. Til sammenligning udbyder M. Tait to- dages kurser i undervisning af metoden. En fremtidig opgave for forfatterne, som nu er fortrolige med metoden, er derfor at starte med at udbyde vejledningsforløb i anvendelse af videoanalyse-metoden. Litteraturliste Allen, Clare; Nikolopoulos, T; Dyar, D; Donoghue, G: Reliability af Rating Scale for Measuring Speech Intelligibility After Pediatric Cochlear Implantation. Otology & Neurotology. Vol. 22. No Archbold, Sue; Lloyd, H; Tait, M: Oversættelse Weber, Jens-Vilhelm: Rehabilitering: Småbørn med Cochleaimplantat. Døveskolernes Materialecenter. Katalog nr Aalborg Archbold, Sue; Lutman, M, E; Nikolopoulos, T: Categories of auditory performance: Interuser reliability. British Journal of Audiology, 1998, 32. Barkensjö, Mona; Löfkvist, Ulrika: Tal- og språkförmåga hos en grupp svensktalande barn med cochleaimplantat. Karolinska Instituttet. Logopædkurs 23. Vårterminen Nr Side 33

16 Bion, Wilfred: Experience in Groups, London Donoghue, Gerard M et all: Cochlear Implants in Young Children: The Relationship between Speech Perception and Speech Intelligibility. Ear & Hearing. Vol. 20 No Geers, Ann; et al: Ear and Hearing. Vol. 24. No. 1. Feb Nottingham Paediatric Cochlear Implant Programme. Queen s Medical Centre Nottingham. Preisler, Gunilla; Tvingstedt, A-L; Ahlström, M: A Longitudinal Psyko-social Study of the Development of Deaf Children with Cochlear Implants. Department of Psychology, Stockholm University, Schein, Edgar H.: Organizational Culture and Leadership, NY 1987 Skaug, Ingebjoerg: A Dynamic Articulation Index, presented in Lund, Sweden, Oct Stiftelsen Cochletten. Center for språkstimulering Tait, Margaret: Monitoring Progress in Young Cochlear Implant Users. Nottingham Paediatric Cochlear Implant Programme. Tait, Margaret: Oversættelse: Wang, S K; Weber, J-W: Videoanalyse. Hvorledes man måler fremskridt hos småbørn med cochlea implant. Døveskolernes Materialecenter, Aalborg. Katalog nr Tait, Margaret: Video Analysis: A Method of assessing Changes in Preverbal and Early Linguistic Communikation After Cochlear Implantation. Ear & Hearing.Vol.14. No Tait, Margaret; Lutman, Mark E: Compa rison of Early Communicative Behavior in Young Children with Cochlear Implants and with Hearing Aids. Ear & Hearing, Tait, Margaret; Lutman, M. E: The Predictive Value of Measures of Preverbal Communicative Behaviors in Young Deaf Children with Cochlear Implants. Ear & Hearing. Vol. 18. No Tait, Margaret; Lutman, Mark E; Robinson, Ken: Preimplant Measures of Preverbal Communicative Behavior as Predictors of Cochlear Implant Outcomes in Children. Ear & Hearing,. Vol.21. No Tait, Margaret; Nikolopoulus, TP; et al: Video analysis of pre-verbal communication behaviours: Use and Reliability. Deafness and Education International, 3 (1), Side 34 Nr