Gamle danske husdyrracer

Transkript

1 Statens Jordbrugs- og Veterinå rvidenskabelige Forskningsrad - Opslag 4. april 2001 Gamle danske husdyrracer De gamle danske husdyrracer er en vigtig del af kulturarven husdyravlere over hele landet bliver nu bedt om at bidrage til en evaluering af indsatsen for at bevare de gamle husdyrracer. Fæ devareministeriet har bedt Statens Jordbrugs- og Veterin å rvidenskabelige Forskningsrad (SJVF) om at ivå rkså tte en international evaluering af den danske indsats for bevaring af genressourcerne hos gamle danske husdyrracer. Baggrunden for evalueringen er, at der i 2000 blev fremsat kritik af F æ devareministeriets Genressourceudvalgs arbejde med bevarelsen af de gamle, kulturhistorisk interessante husdyrracer som f.eks. det jyske kvå g og sortbroget landracesvin Ø og de vigtige genressourcer, disse husdyr repr å senterer. SJVF har derfor nedsat et så rligt Evalueringsudvalg, der bestar af udviklingsdirektæ r, dyrlå ge Jan Mousing, Danmark samt to udenlandske eksperter p a omradet, direktæ r Lawrence Alderson, Storbritannien og afdelingsleder Kor Oldenbroek, Holland. Evalueringen vil omfatte den indsats, samfundet har gjort for at bevare genressourcerne hos gamle danske husdyrracer. Dette arbejde er dels organiseret gennem Fæ devareministeriets Genressourceudvalg, dels gennem en rå kke foreninger og institutioner foruden det omfattende avlsarbejde, der varetages af private avlere. Evalueringsudvalget har til det forberedende arbejde f aet stor hjå lp fra mange foreninger og organisationer. Det har gjort det muligt for udvalget at kontakte omkring 1000 privatpersoner over hele landet, der beskå ftiger sig med avl af gamle danske husdyrracer, og opfordre dem til at bidrage til evalueringen. Genressourceudvalget, foreninger, organisationer og institutter er ogs a blevet opfordret til at bidrage til evalueringen. Fristen for at fremsende bidrag til evalueringen er den 3. maj Der kan efter fristens udlæ b blive tale om, at Evalueringsudvalget vil henvende sig til bidragyderne igen, hvis Evalueringsudvalget finder, at der er behov for supplerende oplysninger. Evalueringen forventes at munde ud i en rapport, der forventes f å rdig inden udgangen af Yderligere oplysninger om evalueringens indhold og m alså tninger kan fas hos Evalueringsudvalgets sekretå r, fuldmå gtig Annette Huld, Forskningsstyrelsen, Randersgade 60, 2100 K æ benhavn, tlf , ah@forsk.dk, eller hos udvalgets formand udviklingsdirekt æ r Jan Mousing, Foss Electric A/S, tlf , jm@foss-electric.dk. Oplysninger om evalueringen, herunder kommissorium samt spæ rgeskemaer til foreninger og avlere kan desuden findes pa SJVF's hjemmeside: 1 of :04

2 Den internationale evaluering af den danske indsats for bevaring af genressourcerne hos gamle danske husdyrracer - Slutrapport 3.0 Evaluering af GRUæs nuvø rende strategi (udfø rdiget i 1996), gennemfårelse af strategi og organisering Nå rvå rende evaluering af danske bevaringsbestrå belser for truede husdyrracer fokuserer pa aktiviteterne i det statslige organ etableret til at underst æ tte denne proces, dvs. GRU. IEC s rapport er baseret pa GRU's egen beretning om sine aktiviteter og pa GRU's samspil med avlere, foreninger og andre relevante interessenter. Til det formal er der blevet gennemfæ rt en undersæ gelse med baggrund i et spæ rgeskema. Rammer og svarprofil for hver dyreart og race i forbindelse med denne unders æ gelse er belyst i enkeltheder i appendix 7. De her anfæ rte talstæ rrelser bæ r, som ogsa nå vnt i afsnit 4, fortolkes med forsigtighed, da der ikke foreligger 100% tilbagemeldinger pa spæ rgeskemaundersæ gelsen. Danmark er medunderskriver af Konventionen om Biologisk Diversitet (CBD) fra I henhold til CBD er den danske stat forpligtet til at ivå rkså tte og opretholde et program for bevarelse af alle oprindelige danske dyreressourcer. I 1999 udviklede FAO et globalt program for at stimulere til national deltagelse i bevaringsprogrammet: "Den globale strategi for styring af genressourcer hos husdyr". Dette program er af IEC blevet anvendt som en velegnet og internationalt anerkendt malestok for evaluering af danske bestrå belser. I FAO's strategi nå vnes seks omrader som prioriteter: Identifikation af relevante populationer af husdyr. Fremme af anvendelse af truede racer. Overvagning af udviklingstendenser i populationer og specifikke karakteristika inden for racerne. Bevaring af det genetiske materiale. Trå ning og inddragelse af alle relevante interessenter. Sikring af kommunikation mellem interessenter. IEC vil, hvor det forekommer hensigtsmå ssigt, anvende disse spæ rgsmal i relation til de hovedaktiviteter, GRU har gennemfæ rt. Indledningsvist anerkender IEC, at Danmark rent faktuelt har etableret et bevaringsprogram med en vis infrastruktur og ogsa - for nogle racers vedkommende - har sikret æ konomisk stæ tte til alvorligt truede racer. I fæ lgende afsnit afgiver IEC sin vurdering af de positive aspekter i forbindelse med GRU s arbejde samt paviser omrader, hvor der kan indfæ res forbedringer. Efterfæ lgende beskå ftiger rapporten sig i stæ rre detaljer med de enkelte arter og racer. Afslutningsvist frems å tter IEC konkrete forslag til hovedelementer i en ny fremtidig strategi. 3.1 Overordnede malsø tninger for GRUæs strategi GRU's overordnede vision er klart defineret i udvalgets strategi af 1996: "Det langsigtede m al med indsatsen for at bevare genressourcen hos husdyr er at sikre det genetiske grundlag for b å redygtigt husdyrbrug". Dette udsagn er i tå t overensstemmelse med internationalt definerede m al som f.eks. i FAO's program. Malså tningerne i GRU s strategi udtrykkes imidlertid i generelle vendinger med f a specifikke og kvantificerbare mal angivet. Angaende spæ rgsmalet om identifikation af dyrepopulationer savner IEC: En klar skelnen mellem reelle husdyr pa den ene side, og dyr hovedsageligt anvendt til udstillings- eller hobbyformal pa den anden. Denne manglende fokusering har store fæ lgevirkninger i relation til de omrader, hvor GRU efterfæ lgende koncentrerer sin indsats. Et så t klare prioriteringer baseret pa graden af fare for udryddelse og om racen kan anses for at vå re oprindelig. GRU s 1996-strategi lider af alvorlige mangler, hvad ang ar mal for praktisk udnyttelse af racernes produkt- eller udnyttelsespotentiale. Opfattelsen synes at vå re den, at hold af truede arter inden for landbrug kun kan anskues som et æ konomisk tab, aldrig som en mulighed. Markedsmå ssige omrader synes ikke at have faet nogen form for prioritering, sasom en vurdering af potentialet for en truet race, udvikling af varer til nichemarkeder og stimulering af produktion. (IEC har dog opmå rksomheden henledt pa, at GRU for nylig har fremsat forslag om, at sadanne aktiviteter skal have stæ tte fra Fæ devareministeriet). Spæ rgsmalet om overvagning af udviklingen af de forskellige populationer er ikke n å vnt i GRU's strategimal fra 1996, selvom det er en aktivitet, der klart p agar via GRU. 1 of :04

3 Bevaring er en prioritet for GRU, og i sin strategi v å gter udvalget ex situ bevaring i genbanken lavere end in situ bevaring. IEC er enig i denne prioritering. Trå ning, overvagning og kommunikation er i strategien prioriterede omr ader. IEC er enig heri. (Hvordan kommunikationen reelt forl æ ber og opleves, er et andet spæ rgsmal, der tages op i nedenstaende). GRU opdeler visionen og malså tningerne i fire prioritetsomrader: Udarbejdelse af avlsplaner for de individuelle bes å tninger. Udvidelse af den eksisterende genbank. Koordination og information. Forskning og udvikling. IEC vil beskå ftige sig med disse spæ rgsmal i nedenstaende og vil hertil tilfæ je: Internationale aktiviteter. Organisatoriske aspekter. 3.2 GRU's strategi i forhold til avlsplaner Siden etableringen i 1985 har GRU haft stigende aktivitet, is å r efter vedtagelsen af den nuvå rende strategiplan udformet i Mange truede racer d å kkes nu ind under GRU s paraply, og dets bestrå belser har medvirket til opretholdelse af nogle populationer. IEC vil hertil gerne rejse en rå kke spæ rgsmal: In situ bevarelse IEC deler GRU's opfattelse af, at in situ bevaring er den vigtigste del af hele bevaringsstrategien. IEC savner en klar skelnen mellem, hvad der faktuelt er bevaring, og hvad der er rekonstruktion. IEC savner ogsa en forklaring pa, hvorfor GRU, som et statsligt organ, skulle involvere sig bade praktisk og for visse racer ogsa æ konomisk i rekonstruktionsarbejde, som det er tilf å ldet med f.eks. Jysk Kvå g. Det er afgjort IEC's opfattelse, at GRU som et statsligt organ burde hellige sig bevaring og ikke rekonstruktion. Rekonstruktion hæ rer ikke hjemme i genbevarelse, men kan finde anvendelse af kulturelle eller historiske arsager pa museer osv. Rekonstruktion er fuldstå ndig irrelevant, sa lå nge der eksisterer relevante oprindelige populationer. Inddragelsen af bevaringscentre, museer og zoologiske haver er hovedsagelig relevant i en bevaringsmå ssig sammenhå ng, hvis de oprindelige racer kan anbringes i deres naturlige milj æ og indga i en praktisk udnyttelsesplan. 3.3 Prioritering IEC savner en klar skelnen mellem truede oprindelige danske husdyrarter og -racer p a den ene side og alle andre dyr pa den anden side. Det fremstar ikke klart, hvorfor GRU overhovedet skulle involvere sig i relation til hobbydyr eller udstillingsdyr eller i nogle tilf å lde endog udenlandske racer. Det er indlysende, at GRU s aktivitet ikke i sig selv kan regulere populationernes st æ rrelse; GRU kan kun bestrå be sig pa at have en gavnlig indflydelse. Det er imidlertid ikke opmuntrende at se den tydelige nedgang i populationsstæ rrelse, hvad angar mange truede oprindelige danske husdyrarter og -racer inden for den arrå kke, GRU har fungeret. IEC har en formodning om, at en del af denne klare mangel pa succes skyldes manglende fokusering. IEC savner konkrete prioriteringskriterier med hensyn til de husdyr, der vies s å rlig opmå rksomhed, f.eks. de standarder, der anvendes for populationskarakteristika (f.eks. FAO definerer to trusselskategorier (henholdsvis maks. 100 og 1000 avlshunner); RBI definerer fire trusselskategorier (henholdsvis maks. 100, 300, 1000 og 3000 avlshunner)). 3.4 Overvagning IEC savner specifikke mal, herunder angivelser for antallet af dyr inden for hver race, datoer for malopfyldelse og antallet af beså tninger, de fordeler sig pa. IEC er enig i, at samling af en truet race i 1-2 beså tninger ikke er optimal af dyresanitå re arsager. Arbejde med beså tninger pa 1 eller 2 dyr er ligeledes ineffektivt. IEC er enig med GRU i, at den indledende identifikation af en relevant population af en oprindelig dansk race i et vist omfang kan vå re af anekdotisk karakter - baseret pa ekspertudsagn, å ldre landmå nds erindringer osv. En af arsagerne til, at en oprindelig race gar tabt, er helt klart, at racen ikke lå ngere indgar i organiserede avlsprogrammer. IEC er ogsa enig med GRU i, at den efterfæ lgende avl gennemfæ res bedst ved anvendelse af stambæ ger med dokumenterede stamtavler. Der kan evt. forekomme visse afvigelser i s a henseende for nogle dyrs vedkommende sasom vildtlevende far eller fjerkrå, men bestemt ikke hvad angar kvå g og heste. IEC mangler tilstrå kkeligt specifikke oplysninger om, hvordan de tekniske avls-programmer for hver enkelt af arterne eller racerne er udformet, og afstar af den arsag fra at kommentere dette spæ rgsmal. 3.5 Dyretilskud IEC er enig med GRU i, at udbetaling af dyretilskud kan tjene som en "livreddende" foranstaltning for en stå rkt truet race. GRU bevilger almindeligvis tilskud til handyr. IEC er enig i denne strategi. GRU bevilger ogs a tilskud til kæ er, sæ er og moderfar. Dette er ogsa anbefalelsesvå rdigt, hvis avlsbestanden af hundyr er pa mindre end 100 dyr. Som et alternativ kunne man anbefale tilskud til afkom (frem for et tilskud pr. hundyr, der indgar i avlen). Generelt set forekommer tilskudsniveauet pr. dyr at ligge p a et tilfredsstillende niveau set i forhold til 2 of :04

4 internationale standarder. IEC skæ nner, at niveauet kunne ligge 50% hæ jere (eller mere) end niveauet anfæ rt i EC 2078/92, hvis der kom tilstrå kkeligt fokus pa oprindelige danske arter og racer. IEC bemå rker sig, at Danmark ikke har benyttet sig af den æ konomiske stæ tte, der kunne have vå ret tilvejebragt i forbindelse med implementering af EC2078/92. Mange avlere beklager sig over bureaukratiet forbundet med tilskudsadministrationen i de senere ar. Med tilstrå kkeligt fokus pa truede oprindelige danske racer ville det sandsynligvis have v å ret muligt at yde tilskud til alle avlsdyr uanset kæ n. Tilskud er ikke tilstrå kkeligt til at stimulere bå redygtig bevaring. For at opna dette skal der foretages en effektiv implementering af markedsmå ssige og praktiske udnyttelsesaspekter. GRU's bevaringsstrategi indtil 2000 er tilsyneladende blottet for aktiviteter inden for dette felt. 3.6 Racer - et sammendrag Generelt evaluerer IEC GRU s in situ bevaringsstrategier (inklusive for nogle racers vedkommende udbetalingen af dyretilskud) pa fæ lgende made: Kvå g RDM-70 er blevet identificeret korrekt som en race med behov for st æ tte. Imidlertid er -Kvå get, der sandsynligvis er en subpopulation af RDM-70, blevet viet for ringe opmå rksomhed. Det Jyske Kvå g i det aktuelle GRU-program er et rekonstruktionstiltag, som ikke burde modtage stæ tte. SDM65 burde ikke have modtaget stæ tte, da dette ikke er en oprindelig dansk race (og findes i stæ rre populationer andre steder). Svin Bade DL-70 og Sortbroget er blevet identificeret korrekt som racer med behov for st æ tte. Far Dansk Landracefar og Hvidhovedet Marskfar er blevet stæ ttet i utilstrå kkeligt omfang. Heste Hingste af Jysk Hest og Frederiksborger er blevet stæ ttet, hvilket er prisvå rdigt, men hopperne er ikke blevet stæ ttet. Planerne om stæ tte til rekonstruktion af Knabstrupperhesten er ikke relevant set i et bevaringsperspektiv (hvis der ikke kan tilvejebringes valide oplysninger om eksistensen af en oprindelig population ). Andre dyr GRU kunne have gjort mere for at stæ tte marketing- / praktiske udnyttelsesprojekter for originale Brune Danske Landhæ ner, Danske Landå nder-sort/hvidbrystede og Hvide Landkaniner. Indsatsen for at stæ tte programmet med bier er prisvå rdig. 3.7 Genbanken IEC anerkender næ dvendigheden af at oprette en genbank til bevaringsform al og vil hertil rejse fæ lgende spæ rgsmal: IEC er enig med GRU i, at genbanken har anden prioritet som en ex situ foranstaltning, der indgar i et in situ bevaringsprogram. IEC savner klare prioriteringer og specifikke mal, hvad angar hvilke racer, der burde vå re reprå senteret med hvor mange præ ver (for hver generation). Det fremgar, at GRU's genbank indeholder så dpræ ver fra mange ikke relevante racer (set i et bevaringsperspektiv), f.eks. Simmental og Limousine s avel som moderne produktionsracer. (Bevarelse af så dpræ ver fra moderne racer er bestemt relevant, men burde vå re et spæ rgsmal som avlsselskaber tager sig af. Det burde ikke tiltr å kke hverken opmå rksomhed eller ressourcer fra GRU). I en genbank er verificeringen af præ vens autenticitet vigtig. IEC kan ikke vurdere, om s adanne oplysninger tilvejebringes. IEC er ikke blevet prå senteret for en anvendelsesstrategi for genbanken, men at d æ mme ud fra adskillige af spæ rgeskemaernes svar forekommer det, at der ikke er så d til radighed for alle egnede dyr, og i andre tilfå lde har så den fundet anvendelse i forbindelse med krydsningsavl. Nar der foretages indsamling af nye så dpræ ver, bæ r malet vå re at samle et signifikant antal præ ver (fra et signifikant antal handyr). Det star ikke klart for IEC, hvorfor der er lagt en begrå nsning pa antallet af embryoner fra enkeltdonorer. Anvendelsen af 3 oplagringssteder for genbanken er prisv å rdig - forudsat de ligger geografisk spredt. 3.8 Koordination og information Der er fra GRU's side lagt et stort arbejde i at etablere kontakt til avlere og avlerorganisationer og at formidle oplysninger via f.eks. "Arv og Avl". Et resultat heraf er, at de fleste avlere, der svarede p a IEC's spæ rgeskema, havde kendskab til GRU og dets aktiviteter, og generelt set havde f a indvendinger mod GRU's arbejde. Kommunikations- og koordinationsaspektet er imidlertid nok hoved arsagen til de problemer, som den danske bevaringsstrategi generelt star over for. Det er med stor bekymring, at IEC - som udenforst aende i denne sammenhå ng - har vå ret vidne til bitterheden og beskyldningerne, der gennemsyrer svarene fra betydelige aktæ rer inden for omradet. Det star klart, at der udspilles en "fejde" med ræ dder mange ar tilbage, og som bestar af sa mange detaljer og hå ndelser, at det vil vå re umuligt for IEC at udrede tradene i dem alle sammen. Sa vidt som IEC forstar tingenes udvikling, har nogle fa entusiastiske og indsigtsfulde avlere iv å rksat et bevaringsprogram fæ rst i 1980'erne nogle fa ar fæ r, GRU blev oprettet og begyndte pa sine aktiviteter. Uheldigvis opstod der to mere eller mindre konkurrerende programmer, fordi den f æ rste gruppe af stæ rre private avlere og GRU pa det tidspunkt ikke var enige om et få lles mal og en få lles strategi. Det er iså r relevant set i relation til Jysk Kvå g. 3 of :04

5 Nu har den danske bevaringsstrategi lidt alvorlig skade grundet interne tvister (der sommetider kommer offentligheden for æ re), der hindrer alle positive krå fter i at samles om en få lles vision. Som et resultat heraf, er der blevet etableret adskillige "konkurrerende" avlerforeninger og NGO'er, der g æ r det umuligt at skabe fodslag i den offentlige debat (selvom der p a det sidste er sket en positiv udvikling som beskrevet i 1.3.3). En fæ lge heraf er endvidere, at truede oprindelige danske dyrepopulationer har lidt herunder, hvilket mest tydeligt fremgar af eksemplet med Det Jyske Kvå g. Pa baggrund af det bevismateriale, vi har modtaget, er IEC af den opfattelse, at hvis der eksisterer en original beså tning af Jysk Kvå g pa nuvå rende tidspunkt, sa er det sandsynligvis kun efterkommere efter "Westergaard" linien, der primå rt blev fordelt til to andre private avlere. Uheldigvis er denne population imidlertid ikke blevet stambogsfæ rt i et antal ar, sa dokumentationen for denne linie er utilstr å kkelig. GRU's strategi for rekonstruktion af Det Jyske Kvå g baseres kun delvist pa "Westergaard"-linien, og der lå gges mere vå gt pa materiale fra en anden beså tning ("Karl Nielsen"). Efter IEC's vurdering er "Nielsen"-materialet hovedsageligt hollandsk og fjernere fra den oprindelige jyske linie. GRU fremfæ rer som argument, at ingen har vå ret i stand til at dokumentere at vå re i besiddelse af rent Jysk Kvå g siden 1960'erne. Dette er utvivlsomt sandt, men udg æ r ikke næ dvendigvis en argumentation for etablering af en rekonstruktionsstrategi. "Generation 0" vil ofte v å re af en taget oprindelse grundet manglen pa konkrete stambogsoplysninger. GRU's rekonstruktionsstrategi kan derfor ses som en aktivitet af et kulturelt tilsnit, men er uden relevans set i genbevaringsperspektiv. IEC's forslag til handtering af det problem vil fremga af et senere afsnit. 3.9 Forskning og udvikling IEC er enig i, at udnyttelse af forskning og udvikling er n æ dvendig for at opdatere og optimere bevaringsindsatsen. IEC har ogsa med glå de noteret sig, at der er blevet startet adskillige relevante danske forskningsprojekter. Hvad angar spæ rgsmalet om forskning og udvikling, har IEC bemå rket sig fæ lgende: Placeringen af GRU's sekretariat hos Danmarks Jordbrugsforskning (DJF) giver mulighed for en effektiv "osmose" fra forskerne hos DJF til GRU. Samarbejdet kan ogs a udvides ud over feltet genetik, da der findes mange relevante discipliner hos DJF. Det bæ r imidlertid anfæ res, at ikke alle forskningsprojekter nå vnt i GRU's rapport i samme grad synes at vå re relevante for den genetiske bevarelse af truede danske husdyr, og det anf æ res kun i begrå nset omfang, hvilken prå cis nyttevirkning GRU har vå ret i stand til at uddrage af denne forskning i de senere ar. Endvidere har DJF, sa vidt det er IEC bekendt, ikke deltaget aktivt i nogle af de fire husdyrprojekter, som EU ivå rksatte i henhold til 1467/ International aktivitet Generelt paskæ nner IEC den rolle, som formanden for GRU har spillet i internationale fora, hvor han anses for en velanskrevet ekspert. I denne sammenhå ng æ nsker IEC at udtrykke fæ lgende: Internationale aktiviteter er ikke en prioritet i henhold til GRU's strategiplan fra 1996, men forekommer at vå re en vå sentlig del af de opgaver, der er varetaget af formanden. Af GRU's rapport fremgar det, at Den Nordiske Genbank har formuleret en ny strategi, hvor moderne produktionsracer tillå gges mere vå gt. Det anfæ res, at GRU's formand har spillet en aktiv rolle i udformningen af denne strategi. Det star ikke klart for IEC, hvorfor formanden for GRU har erklå ret sig enig i denne nye strategi og slet ikke, hvorfor han har taget aktiv del i udviklingen af den. Det star uklart for IEC, hvordan internationale aktiviteter har bidraget positivt til det danske bevaringsprogram i praksis - med fæ lgende eksempel: Under udarbejdelsen af nå rvå rende rapport, blev det danske bidrag til "State of the world" rapporten om truede dyr udf å rdiget. Hvor udfå rdigelsen af denne rapport kunne have udgjort en glimrende lejlighed til at involvere alle danske parter i en få lles indsats, blev det danske rapportudkast tilsyneladende skrevet udelukkende af GRU's formand (direkte pa engelsk) Organisering For indevå rende kan GRU mæ nstre reprå sentanter fra: Ministeriet for Fæ devarer, Landbrug og Fiskeri (2, hvoraf den ene er fra DJF og formand) Kulturministeriet (1) Miljæ ministeriet (1) Den Kgl. Veterinå r- og Landbohæ jskole (1) De Danske Landboforeninger / Dansk Familielandbrug (1) Pa denne made er det kun sidstnå vnte, der reprå senterer landbruget, dog ikke den del, der repr å senterer bevaringssiden. Der er ingen reprå sentation fra relevante organisationer. Til at bista GRU er der et antal artsspecialister, der radgiver GRU i praktiske sammenhå nge. Disse artsspecialister har ingen stemmeret og er tilsyneladende (med nogle undtagelser) ikke selv involveret i praktisk avlsarbejde. Denne organisationsstruktur afspejler ikke - efter IEC's opfattelse - den internationale tendens til at involvere avlere og organisationer, og den er p a ingen made sammenlignelig med danske demokratiske traditioner inden for bade landbrug og andre samfundsomrader. Der fæ lger efterfæ lgende forslag til en revideret organisation. 4 of :04

6 5 of :04

7 Den internationale evaluering af den danske indsats for bevaring af genressourcerne hos gamle danske husdyrracer - Slutrapport 4.0 De enkelte racer Det fæ lgende afsnit giver en opsummering af IECé s evaluering af status for hver race og anbefalinger for deres fortsatte bevarelse inden for den danske indsats. 4.1 Kvø g RDM 70 Det ræ de danske kvå g er en traditionel dansk race. RDM 70 reprå senterer racen fæ r indflydelsen fra American Brown Swiss fra 1970 og senere. Den kvalificerer sig klart som en oprindelig dansk husdyrrace. Oplysninger om antallet af dyr i læ bet af 1990é erne viser en population i betragtelig nedgang, der opfylder kriterierne fra FAO, RBI og EU, for at vå re en truet race. Racen holdes hovedsageligt af må lkeproducerende landmå nd. Der er ydet tilskud i stæ rrelsesorden af kr. pr. tyr, og kr.( ) eller kr. ( ) pr. ko. I 2000 modtog 23 ejere tilskud til 1 tyr og 127 kæ er til en samlet udgift pa kr. Svar fra avlere viser, at der er 18 avlsenheder med i alt 2 tyre og 139 k æ er i den avlsdygtige alder (effektiv populationsstæ rrelse 7,9) og 5 enheder er af en betragtelig stæ rrelse. RDM 70 er en oprindelig race med en lang historie og en svindende population. Den burde have en hæ j prioritering, hvad angar stæ tte fra indsatsen. Evaluer lådigheden af avlsdyr pa baggrund af manglende introgression (iså r fra Brown Swiss) og tilbagekrydsning. Giv tilskud til alle kæ er, der kan producere en kalv. g antallet af tyre, der kan modtage tilskud, og udvikl stæ tteprogrammer pa fremadrettet 5-ars sigt. Går sø d tilgø ngelig fra RDM 70 tyre omkostningsfrit til brug i forbindelse med enhver RDM 70 ko. Gennemfår en avlsstrukturanalyse, hvad angar analyse af "founder effect". Yd tilskud til opdrå t af tyrekalve og indsamling af så d fra beviselige RDM 70 tyre udvalgt pa baggrund af "founder effect" og racetype. Ivø rksø t cyklisk krydsning for at begrå nse indavl og maksimere "founder effect". Undersåg mulighederne for nichemarkedsfåring af specialprodukter. Informer FAO om, at RDM 70 er en truet race kvø g Det er blevet indberettet, at det skulle vå re en tidlig variant af Ræ dt Dansk Kvå g. Der eksisterer kun en beså tning bestaende af 25 hundyr. Den er i overhø ngende fare. Populationens status bæ r verificeres som en hastesag. Yd tilskud og alle andre former for ståtte, indtil der foreligger en afklaring af status Jysk Kvø g Jysk Kvå g er en gammel oprindelig race, der nedstammer fra en type, der var udbredt fra 17. til 19. arhundrede. Krydsning med hollandsk Sortbroget Kv å g blev tilladt i 1949, og navnet blev å ndret til Sortbroget Dansk Malkerace (SDM). Efter GRUé s oplysninger ophæ rte den Jyske Race med at eksisterer i 1955, men nogle avlere opretholdt den oprindelige race. Racen Jysk Kv å g bestar aktuelt af to grupper, nemlig en, der er efterkommere efter senere krydsninger med hollandsk kv å g (iså r tyren Nimbus), og en der er relativt fri for introgression. Den fårste gruppe kan ikke klassificeres som en ø gte dansk race; den er en rekonstruktion baseret hovedsageligt p a hollandsk avl, men bliver accepteret som del af bevaringsprogrammet. Den anden gruppe er sandsynligvis en gammel dansk race med ringe introgression. Den anden gruppe omfatter 130 kæ er, der hovedsageligt findes i to store bes å tninger, som ikke har deltaget i det nationale bevaringsprogram i de senere ar (grundet meningsforskelle som nå vnt under afsnit 3.8). Denne population er alvorlig truet. Denne gruppe modtager ingen tilskud for 1 of :00

8 indevå rende, og er ikke dokumenteret i tilstrå kkeligt omfang. Bevaringsprogrammet skal styrkes iså r af hensyn til eventuelt tilbagevå rende Jyske Kvå g. Udeluk rekonstrueret Jysk Kvø g fra programmet, og evaluer relevansen af de resterende avlsdyr pa basis af en udelukkelse af hollandsk introgression. Forlang, at alle dyr er forsynet med behårig stamtavle. Giv tilskud til alle relevante dyr, og udvikl stæ tteprogrammer pa baggrund af et 5-arigt planlå gningsperspektiv. Foretag en racestrukturanalyse, og foretag analyse af en "founder effect". Stæ t opdrå t af tyrekalve og indsamlingen af så d fra jyske tyre udvalgt pa baggrund af "founder effect" og racetype. Underret FAO om, at Jysk Kvå g er en truet race Dansk Korthorn Kvå g registreret som Dansk Korthorn nedstammede oprindeligt fra British Dairy Shorthorns med senere introgression fra USA Beef Shorthorns. Det er ikke en original dansk race. Enhver bevaringsaktivitet i relation til denne race udfæ res bedst pa international basis SDM 65 SDM 65 blev oprettet i 1949 og reprå senterer racen fæ r indflydelsen fra American Holstein fra midten af 1960'erne og efterfæ lgende, skæ nt der senere har forekommet introgression. Den er af nyere oprindelse og overvejende med hollandske forfå dre. Den udgæ r et segment af den sortbrogede population, og den kan ikke betragtes som en oprindelig dansk race. Dens antal er kritisk lavt. Racen holdes primå rt af må lkeproducenter. Der er givet tilskud i en st æ rrelsesorden af kr. pr. tyr, og kr. ( ) eller kr. ( ) pr. ko. I 2000 blev der givet tilskud til 5 ejere og 19 k æ er til en samlet omkostning pa kr. Anbefaling: 4.2 Far SDM 65 er en race af nylig oprindelse med overvejende udenlandske forf å dre. Den bæ r ikke vå re stæ tteberettiget i bevaringsprogrammet. Enhver bevaringsindsats i relation til denne race b æ r foretages pa international basis Landracefar Aktuelt Dansk Landracefar findes i tre subpopulationer Ø rtebæ lle, Vestjylland og Klitfar fra Hulsig Klit nå r Skagen. Den sidste gruppe omfatter nogle urene dyr, og "populationen" er en rekonstruktion af det Landracefar, der var dominerende i Danmark for 100 ar siden" (GRUé s Rapport for ). Dette er en gammel oprindelig race med nogen introgression. Svar fra avlere af Klitfar viser 17 vå ddere og 105 moderfar (effektiv populationsstæ rrelse 59) i 5 flokke, af hvilke 3 er af signifikant st æ rrelse. Herudover er der 7 flokke Landracefar (type uspecificeret) indeholdende 8 vå ddere og 23 moderfar. Population er for nedadgaende og kritisk truet i henhold til FAO, RBI og EU standarder. rtebæ lle og Vestjyske Far holdes hver i en flok med kun moderfar. Der blev ikke udbetalt tilskud fæ r i 1999, og da kun til vå ddere blandt Klitfar. I 2000 blev der udbetalt kr. i tilskud til 13 ejere for 17 v å ddere. Der er ikke blevet udbetalt tilskud til Ertebæ lle og Vestjysk Far. Evaluer racens berettigelse pa basis af oprindelse og introgression. Udeluk dyr, der indg ar i et rekonstruktionsprogram. Lav om næ dvendigt separate Aé og Bé registre. Bevar typerne i gruppen (Klitfar, rtebæ lle, Vestjylland) som subpopulationer. Giv tilskud til alle berettigede vå ddere og produktive moderfar, og udvikl et stæ tteprogram pa 5-ars planlå gningsbasis. Foretag en avlsstrukturanalyse og analyse af "founder effect". Yd tilskud til vå dderlam udvalgt pa basis af "founder effect" og racetype. Implementer cyklisk krydsning for at begrå nse indavl og maksimere "founder effect". Vurder den oprindelige tilpasning af racen og dens vå rdi i bevaringsgrå sning. Adviser FAO om, at Landracefar (inklusive subpopulationer) er en truet race Marskfar Racen Hvidhovedet Marskfar er en tilpasset race dannet i begyndelsen af det 20. arhundrede, og dens naturlige habitat er marsken i Sydvestjylland. Det er en gammel oprindelig husdyrrace. Svar fra avlere viser, at der kun findes 14 vå ddere og 141 moderfar (effektiv populationsstæ rrelse 51) i 10 flokke, af hvilke 5 er signifikante enheder. Populationen er aftagende og alvorligt truet. Der udbetales ikke tilskud. Undersågelse af status for Marskfar er af hastende karakter og skal afsluttes snarest. Den b æ r klassificeres som en oprindelig dansk race. 2 of :00

9 4.3 Geder Evaluer berettigelsen af avlsdyrene pa basis af manglende introgression. Opret om næ dvendigt separate Aé og Bé registre. Yd tilskud til alle berettigede vå ddere og produktive moderfar, og udvikl et stæ tteprogram pa 5-ars planlå gningsbasis. Samarbejd med avlerforeningen for at udvikle de mest gavnlige stæ tteforanstaltninger. Foretag en racestrukturanalyse og analyse af " founder effect". Stæ t opdrå t af vå dderlam pa baggrund af "founder effect" og racetype. Implementer cyklisk krydsning for at begrå nse indavl og maksimere "founder effect". Vurder oprindelig tilpasning af racen i relation til bevaringsgrå sning. Adviser FAO om, at Hvidhovedet Marskfar er en truet race Landracegeder Landracegeden blev udviklet for mange artier siden pa baggrund af krydsning af oprindelige geder med importerede Saanen og Harzgeder. Det er en oprindelig dansk race. Der er registreret godt 400 dyr hos avlerforeningen, og stæ rstedelen af disse tilhæ rer en beså tning. Et interessant aspekt er, at denne bes å tning har forsynet et lokalt mejeri med må lk i mere end 10 ar pa alm. kommercielle vilkar. Det er en truet race. 4.4 Svin Yd tilskud til alle berettigede handyr og produktive hundyr. Etabler en genbank med så d fra et reprå sentativt udsnit af handyrene. Gennemfår en racestrukturanalyse og analyse af "founder effect". Tilskynd til registrering af mø lkeproduktion i et kontrolleret system (udnyt erfaringerne fra den store flok landracegeder, der drives pa kommercielle vilkar). Evaluer potentialet som specialprodukt og udvikl nichemarkeder. Adviser FAO om, at det er en truet race Dansk Landrace 1970 (DL 70) Landracen stammer fra det jyske svin, og DL 70 reprå senterer den å gte racetype fra fæ r, avlspolitikken blev å ndret i DL 70 er en oprindelig husdyrrace med en lang historie. Tilbagesvar fra avlere viser 14 orner og 39 sæ er (effektiv populationsstæ rrelse 41) i 12 beså tninger, af hvilke 2 er af signifikant stæ rrelse. Populationen er aftagende og er i truende fare. Tilskud pa kr. pr. orne ( ) og kr. pr. orne ( ) og 500 kr. pr. so er blevet udbetalt. I 2000 blev der ydet tilskud til 13 avlere for 19 orner og 41 sæ er til en samlet omkostning pa kr. Dette er en vigtig og kritisk truet population, der krå ver stæ tte med hæ j prioritet. Evaluer berettigelsen af avlsdyrene pa basis af manglende introgression. Analyser forekomsten af halotangener for at identificere mulige bå rere. Giv tilskud til alle berettigede orner og produktive sæ er, og udvikl et stæ tteprogram pa 5-ars planlå gningsbasis. Stil sø d til radighed til ejere af renavlede sæ er. Foretag en racestrukturanalyse og analyse af "founder effect". Giv stæ tte til opdrå t af unge orner, og indsaml så d fra orner, der bevisligt tilhæ rer DL 70 udvalgt pa basis af "founder effect" og racetype. Implementer cyklisk krydsning for at begrå nse indavl og maksimere "founder effect". Adviser FAO om, at DL 70 er en truet race Sortbroget Dansk Landrace Svin Sortbroget Dansk Landrace Svin stammer fra den gamle danske landrace med nogen introgression fra GOS i 1930 og fra den hvide landrace af bacon-typen Den gamle Havdrupstamme er muligvis fri for introgression. Det er en vigtig oprindelig husdyrrace. Svar fra avlere viser 16 orner og 109 sæ er (effektiv populationsstæ rrelse 56) i 19 beså tninger, af hvilke en er af signifikant stæ rrelse. Population er alvorlig truet, men forekommer rimeligt stabil for indevø rende. I 2000 blev der betalt tilskud til 24 avlere for 31 orner og 68 sæ er til en samlet omkostning pa kr. Evaluer berettigelsen af avlsdyrene pa basis af manglende introgression. Opret om forn æ dent separate Aé og Bé registre. Evaluering af Havdrup-linien bæ r vies så rlig opmå rksomhed. Identificer bø rere af halotangener og evaluer sandsynligheden for introgression. 3 of :00

10 4.5 Heste Giv tilskud til alle berettigede orner og produktive sæ er. g antallet af tilskudsberettigede orner, og udvikl et stæ tteprogram pa 5-arig planlå gningsbasis. Stil sø d til radighed for ejere af renavlede sæ er. Foretag en racestrukturanalyse og analyse af "founder effect". Giv tilskud til opdr å t af unge orner og indsamling af så d fra orner, der bevisligt tilhæ rer Sortbroget Dansk Landrace udvalgt pa baggrund af "founder effect" og racetype. Implementer cyklisk krydsning for at begrå nse indavl og maksimere "founder effect". Undersåg mulighederne for nichemarkedsfåring af specialprodukter fra racen. Adviser FAO om, at Sortbroget Dansk Landrace er en truet race Den Jyske Hest Den Jyske Hest blev etableret i slutningen af det 19. arhundrede som den nationale trå khesterace. Den opfylder kravene til en oprindelig husdyrrace. Der foregik en tilbagegang i 1990é erne, og antallet af avlsdyr udgæ r nu 230 hopper. Den er truet. Populationen opfylder trusselskriterierne som defineret af FAO, RBI og EU. Giv tilskud til alle berettigede hingste og produktive hopper. g antallet af hingste reprø senteret i så dbanken. Undersåg den praktiske anvendelsesvø rdi inden for skovbrug, De Kongelige Stalde og Gardehusarregimentet. Adviser FAO om dataene i DAD-IS, og fa å ndret status til truet Frederiksborghesten Frederiksborgracen blev etableret sidst i det 17. arhundrede. Det er en gammel dansk race. Avlerorganisationen accepterer krydsning med andre racer, men en gruppe avlere fors æ ger at holde rene dyr. Populationen er reduceret til et meget lavt niveau, og racen er kritisk truet. Frederiksborg er en oprindelig race med en lang historie og en faldende population. Den b æ r have hæ j prioritet i bevaringsprogrammet. Identificer renavlede avlsdyr. Udeluk dyr, der stammer fra krydsningsprogrammet. Giv tilskud til alle berettigede hingste og fæ l (produktive hopper). Evaluer ydeevnen for Frederiksborg blandingsracer sammenlignet med sportsheste. Undersåg praktisk anvendelsesvø rdi inden for De Kongelige Stalde og Gardehusarregimentet. g antallet af hingste reprå senteret i så dbanken Knabstrupper Knabstrupperhesten blev etableret i sidste halvdel af det 19. arhundrede som en sidegren til Frederiksborghesten. Der blev foretaget en betragtelig grad af introgression i det 20. arhundrede, og avlerorganisationen tillader krydsning med andre racer. Der er intet bevis p a, at racen generelt eksisterer i sin oprindelige form, og den bæ r Ø efter al sandsynlighed - klassificeres som en "rekonstruktion". Som f æ lge heraf har den mistet sin genetiske integritet og bår ikke omfattes af bevaringsprogrammer. Efter nogle avleres opfattelse har en mindre gruppe dyr undgaet introgression, og denne mulighed bæ r undersæ ges, inden der trå ffes en endelig afgæ relse. 4.6 Fjerkrø Landracehåns Danske Landracehæ ns er en gammel oprindelig race. Brun er den oprindelige farve og stadigv å k den mest udbredte. Lutte-typen er en kortbenet variant, og gumpeversionen er en halel æ s variant. Landracehåns er en meget gammel husdyrrace, men har lidt under nogen introgression. Svar fra avlere af den brune landracehæ ne viser 45 haner og 172 hæ ner (effektiv populationsstæ rrelse 143) i 15 beså tninger. Der er imidlertid yderligere 88 haner og 424 hæ ner i 29 beså tninger, som ganske enkelt beskrives som Landrace. Der er 8 beså tninger med Brune Lutter bestaende af 18 haner og 50 hæ ns (effektiv populationsstæ rrelse 53) og 3 beså tninger af gumpeversionen med 5 haner og 29 hæ ner (effektiv populationsstæ rrelse 17). Det lader til, at populationen vokser og ikke vil vø re truet, forudsat den underlø gges kontrolleret avl. Luttetypen og gumpeversionen er kritisk truede. Luttetypen og gumpeversionen er kritisk truede, men bæ r kun betragtes som varianter af den grundlå ggende type. Udvikl en sammenhø ngende politik for hæ ns. Etabler den brune variant som en å gte type. Offentliggår resultaterne og baser avlen pa sammenlignende forsæ g. 4 of :00

11 Etabler et avlssystem baseret pa Crawfordé s metode. Kontrollerede avlsenheder vil give bedre cost-benefit end almindelige tilskud. Hæ ns, der er stæ tteberettigede, bæ r begrå nses til de, der anvendes til nytteformal. Anvend test af afkom til identifikation af en å gte avlsstamme af brun landrace. Vurder mulighederne for nichemarkedsfåring af specialprodukter fra racen. Evaluer oprindelig tilpasning af racen i et ekstensivt produktionssystem, og foretag komparative forsæ g under sadanne forhold Dansk Landand Dansk Landand er en oprindelig race. Den besidder en god kæ dkvalitet, men har ringere fertilitetskarakteristika. Den administreres af Den Danske G ase-, Ande- og Kalkunavlerforening. Giv tilskud til alle berettigede avlsbeså tninger. Vurder mulighederne for nichemarkedsfåring af specialprodukter fra racen. Evaluer den oprindelige tilpasning af racen i ekstensive produktionssystemer, og foretag komparative forsæ g under sadanne forhold Dansk Landgas Dansk Landgas er en oprindelig race. Den besidder en god kæ dkvalitet, men har ringere fertilitetskarakteristika. Den administreres af Den Danske G ase-, Ande- og Kalkunavlerforening. 4.7 Kanin Giv tilskud til alle berettigede avlsbeså tninger. Vurder mulighederne for nichemarkedsfåring af specialprodukter fra racen. Evaluer den oprindelige tilpasning af racen i ekstensive produktionssystemer, og foretag komparative forsæ g under sadanne forhold. Hvid Dansk Landkanin blev udviklet sidst i det 19. arhundrede ved krydsning med Hvid Belgisk Kanin. Det er en oprindelig race. 4.8 Hunde Giv tilskud til alle berettigede avlsbeså tninger. Vurder mulighederne for nichemarkedsfåring af specialprodukter fra racen. Hunde bæ r ikke indga i kriterierne for programmet for genbevarelse, der anvendes i Danmark (som hobbyog udstillingsdyr). 4.9 Duer Duer bæ r ikke indga i kriterierne for programmet for genbevarelse, der anvendes i Danmark (som hobby- og udstilingsdyr) Bier Den Nordiske Honning Bi er en oprindelig type i det nordlige Europa, og der eksisterer en ren stamme i Danmark. Det er en oprindelig type. Population trues af konkurrence fra importerede gule biler og findes nu kun pa Lå sæ. Den er truet i alvorlig grad. Giv åkonomisk ståtte og ivø rksø t organisationsståtte til sikring af tilflugtsstedet p a Lå sæ. Evaluer effekten af "krydsningsfrodighed " nar den brune Nordisk Honning Bi krydses med andre varianter. 5 of :00