Kandidatmappe. Danmark i vækst slut med lappeløsninger Præsenteret: august 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kandidatmappe. Danmark i vækst slut med lappeløsninger Præsenteret: august 2011"

Transkript

1 Kandidatmappe Danmark i vækst slut med lappeløsninger Præsenteret: august

2 Indholdsfortegnelse Overblik over indtægter og udgifter 3 Overblik over DREAM-analyse 10 Overblik over familietypeberegninger 14 Baggrund til indtægtsgivende forslag 16 Baggrund til udgiftskrævende forslag 23 2

3 Emne Beskrivelse Tal (effekt på offentlige finanser) Kilde INDTÆGTER i reformplan (samlet 72,3 mia. kr.) Tilbagetrækningsreform Tilgangen til efterlønnen afskaffes fra Folkepensionsalderen hæves til 68 år (i perioden ) 22 mia. kr. DREAM, 2020 Udlicitere mere Mere udlicitering og privatisering af arbejdsområder, der lige så godt kan udføres af private virksomheder. Giver borgerne flere og bedre tilbud for færre skattekroner. 15 mia. kr. Dansk Industri Ændre dagpengesystemet Ændre dagpengesystemets ungeregler og dimittendsats: Ændre aldersgrænsen for de særlige ungesatser, så de også omfatter de årige uden børn. Derudover ændre reglerne, så dimittender skal have været medlem af en a-kasse i min. 1 år for at have ret til dagpenge efter endt 1 mia. kr. Arbejdsmarkedskommissionen 3

4 uddannelse. Indføre brugerbetaling Indføre beskeden brugerbetaling i sundhedssystemet samt på hjemmehjælp til praktiske opgaver som supplement til skattefinansieringen. Skal medvirke til at øge borgernes ansvarsbevidsthed og målrette ydelserne bedre mod dem, der har et reelt behov. 5 mia. kr. (NB: I planen fratrækkes 0,7 mia. kr. på denne post til at afsætte en økonomisk ramme til opprioritering af behandlingen af patienter, der lider af tandsygdomme. Derfor hedder tallet her 4,3 mia. kr. i indtægter. Velfærdskommissionen Reducere erhvervsstøtten Det er ikke statens opgave at fordele skatteydernes penge mellem bestemte brancher. 10 mia. kr. Som anbefalet af OECD Effektivisere den offentlige sektor Den offentlige sektor reduceres ved naturlig afgang med personer over 10 år. Når 1000 forlader ansættes 930. Der skal skæres kraftigt ned på bureaukrati og kontrol i det offentlige så de off. 20 mia. kr. Finansministeriet 4

5 ansatte bruger tiden på service frem for administration. UDGIFTER i reformplan (samlet 51 mia. kr.) Indkomstskat sænkes Skatten på arbejde sænkes til maks. 40 procent. Lavere skat på arbejde vil betyde, at det bliver mere attraktivt at tage en uddannelse, starte egen virksomhed, yde en ekstra indsats og mindske sort arbejde. Den høje danske skat bremser Danmarks udvikling og globale konkurrenceevne og dermed vores vækst og velstand. Topskatten afskaffes helt og bundskattesatsen nedsættes med 1,78 pct. point fra 3,64 pct. til 1,86 pct. 26,1 mia. kr. (NB. Heri er medregnet tilbageløb 1 på 8,5 mia. kr., men ikke dynamiske effekter) Skatteministeriet Selskabsskatten halveres Selskabsskatten sænkes fra 25 procent til 12,5 procent et niveau svarende til de laveste blandt de vestlige EUlande. Det skaber bedre rammevilkår for 17,3 mia. kr. (NB. Heri er medregnet tilbageløb på 5,5 mia. kr., men ikke dynamiske Skatteministeriet 1 Tilbageløb er i skattepolitikken den forøgelse af skatte- og afgiftsprovenuet, der stammer fra, at en skattesænkning fører til øgede skatte- og afgiftsbetalinger som følge af et større privat forbrug. 5

6 erhvervslivet, så både danske og udenlandske virksomheder finder det attraktivt at investere i Danmark. effekter) Multimedieskat afskaffes Iværksætterskat afskaffes Multimedieskatten er en uretfærdig og bureaukratisk skat, der straffer fleksible, moderne medarbejdere og trækker arbejdsmarkedet i den forkerte retning. Hæmmer innovation og vækst. 0,65 mia. kr. Skatteministeriet 1,8 mia. kr. Skatteministeriet Særskat på pensioner afskaffes En ren misundelsesafgift og et brud på hele fundamentet i det danske pensionssystem nemlig at det skal kunne betale sig at spare op til sin egen alderdom. 0,35 mia. kr. Skatteministeriet Fedtskat afskaffes Medfører betydelige administrative og økonomiske byrder for danske virksomheder. Vi er imod stigende afgifter, mere bureaukrati og dårligere konkurrenceevne for erhvervslivet derfor skal skatten afskaffes. 1,20 mia. kr. Skatteministeriet Moms på byggegrunde Væksthæmmende. 0,45 mia. kr. Skatteministeriet 6

7 afskaffes Medfører prisstigninger, som gør det sværere at sælge grunde. Det betyder færre nybyggede huse og dermed mindre at lave for håndværkere og andre, der er beskæftiget i byggebranchen. Med andre ord bidrager momsen til faldende aktivitet i branchen, tab af arbejdspladser og risiko for en ny bølge af konkurser. Derfor ønsker vi en genindførelse af momsfritagelse for erhvervsmæssigt salg af byggegrunde. Iværksættergebyr afskaffes Skader væksten og kan medvirke til at afholde potentielle iværksættere fra at skifte nye virksomheder. 0,05 mia. kr. Skatteministeriet SU-fribeløbsgrænse afskaffes Staten skal ikke bestemme hvor lang tid de studerende skal bruge på deres arbejdsplads. Det er hverken til gavn for de studerende eller virksomhederne. Derudover er det et problem, at mange af de studerende går glip af 1. mia. kr. Undervisningsministeriet 7

8 relevant erhvervserfaring. Der kan ikke stilles spørgsmålstegn ved, at erhvervslivet netop hungrer efter dimittender med mere relevant erhvervserfaring. Det vil en afskaffelse af fribeløbet medvirke til. Mere fri forskning Danmark har brug for kloge studerende, som kan tage kampen op mod udlandet, og kloge studerende har brug for gode universiteter. Vi vil gøre professionsbacheloruddannelserne til en del af universitetssektoren, så de i højere grad bliver baseret på forskning. Derudover vil vi øge basismidlerne til den uafhængige forskning med ti procent, som skal gå direkte til universiteterne. Universiteterne skal sættes fri, så de får fuld rådighed over eget produktionsapparat og dermed mulighed for at træffe egne beslutninger ift. f.eks. tilrettelæggelse af specielle uddannelsesforløb og selvbestemmelse over, 0,8 mia. kr. Liberal Alliance forskningsudspil 8

9 hvilke uddannelser der skal udbydes. Udvidelse af det fire valg i sundhedsvæsenet Der skal investeres i behandlingstilbud på hospitaler i andre EUlande. Dels ved at fritvalgsordningnen udvides, så danske patienter kan få finansieret behandling af kritisk sygdom på udenlandske hospitaler, når behovet opstår, og dels ved at Danmark indgår en række faste samarbejdsaftaler med udenlandske læger om behandling af patienter med sjældne sygdomme. 1,3 mia. kr. årligt. Liberal Alliances sundhedsudspil 9

10 DREAM Forudsætninger for DREAM-analyse: 1. Fjernelse af topskatten og sænkning af bundskatten til maks. 40 pct. 2. Halvering af selskabsskatten til 12,5 pct. 3. Reducering af erhvervsstøtten med 10 mia. kr. 4. Nedbringelse af antallet af offentligt ansatte med (4.000 om året i 10 år). 5. Besparelse på 15 mia. kr. i kommunerne via øget udlicitering 6. Besparelse på 2,5 mia. kr. på sundhedsudgifter gennem brugerbetaling samt øgede indtægter til staten fra brugerbetaling på 2,5 mia. kr. 7. Ekstra offentlige besparelser på 1 mia. kr. (dagpenge). 8. Afskaffelse af efterlønnen fra 2012 og forhøjelse af folkepensionsalder fra Emne Beskrivelse Tal Kilde Arbejdsudbud Med reformplanen øges arbejdsudbuddet først og fremmest som følge af en afskaffelse af efterlønnen og en forhøjelse af folkepensionsalderen til 68 år. Dertil kommer en mindre effekt på arbejdsudbuddet fra afskaffelse af topskatten. Arbejdsudbuddet øges samlet med personer i DREAM Beskæftigede Den samlede beskæftigelse øges med personer i DREAM Fuldtidsbeskæftigede Når antallet af fuldtidsbeskæftigede øges mere end antallet Beskæftigelsen øges med, hvad der svarer til fuldtidsbeskæftigede i 2020 DREAM 10

11 af beskæftigede, skyldes det øget arbejdstid for de i forvejen beskæftigede. Ledighed Arbejdsløsheden målt i pct. af arbejdsstyrken er stort set uændret. Det øgede arbejdsudbud finder beskæftigelse i den private sektor i samme omfang som resten af arbejdsstyrken bl.a. som følge af skattelettelserne. DREAM BNP (vækst) Det er især i årene frem til 2021, at væksten i real BNP forøges som følge af forøgelsen af arbejdsudbuddet og forøgelsen af erhvervsinvesteringerne (der både skyldes lavere selskabsskat og den vækst, der følger med øget arbejdsudbud) BNP vokser realt med 166 mia. kr. i 2020 i forhold til grundforløbet, hvilket svarer til 9,54 pct. I 2030 vil real BNP være 136 mia. kr. højere end i grundforløbet, hvilket svarer til 7,71 pct. DREAM Faste investeringer De private erhvervsinvesteringer forøges voldsomt. Inkluderer både private erhvervsinvesteringer, offentlige og boliginvesteringer De samlede faste investeringer øges med 75 mia. kr. eller 23,26 pct. i 2020 DREAM 11

12 Offentlige udgifter De offentlige udgifter falder med Liberal Alliances reformplan. Dog stiger udgifterne i 2012, hvor efterlønsbidraget udbetales. Statens offentlige udgifter er 83. mia. kr. lavere i 2020 med reformplanen end scenariet uden reformer. DREAM Offentligt forbrug I et grundforløb uden reformer vil det offentlige forbrug udgøre 27,54 pct. af BNP i Med Liberal Alliances reformplan vil det offentlige forbrug udgøre en væsentlig mindre andel af BNP. Det offentlige forbrug vil med Liberal Alliance reformplan udgøre 23,27 pct. af BNP i 2020 DREAM Offentligt underskud De offentlige underskud, der i grundforløbet akkurat når op på balance i 2016 og 2017 for derefter igen at vende sig til store underskud, vil med Liberal Alliances reformprogram vende sig til overskud allerede fra Grundforløbet indeholder ikke aftalen om Reformpakken 2020 De offentlige underskud vil med Liberal Alliances reformplan være vendt til et overskud på 64 mia. kr. i Samlet forbedring på 70 mia. kr. i DREAM Offentlig gæld Med reformplanen vendes offentlig nettogæld på 196 mia. kr. til nettoaktiver på DREAM 12

13 123 mia. kr. i Det svarer til at offentlig nettogæld på 11,55 pct. af BNP vendes til nettoaktiver på 6,8 pct. af BNP i Eksport Eksporten vokser markant hurtigere efter gennemførelsen af reformplanen. I 2020 vil eksporten være 112 mia. kr. højere end i scenariet uden reformer. DREAM Betalingsbalance Betalingsbalanceoverskuddet bliver med Liberal Alliance reformplan forbedret med 40 mia. kr. i DREAM Finanspolitisk holdbarhed målt som den primære saldo Den finanspolitiske holdbarhed forberedes med 64 mia. kr. i 2020 svarende til en forbedring på 3,4 pct. DREAM 13

14 Familietypeberegninger Beregningsmæssige forudsætninger: Familietyper og indkomster er baseret på Skatteministeriets familieindkomstberegninger for 2011 Der er taget udgangspunkt i resultaterne fra DREAM beregninger af LA's reformpakke Med gennemførelsen af Liberal Alliances forslag til reformer vokser BNP realt frem til 2020 med 9,54 pct. Der er så i familieindkomstberegningerne taget udgangspunkt i den beregningsmæssige antagelse, at alle indkomster, fradrag, renteudgifter samt skattesystemets indkomstgrænser ligeledes vokser med 9,54 pct. frem til 2020 Beregningerne er så samtidig foretaget på LA's skatteforslag med en fuldstændig afskaffelse af topskatten og en reduktion af bundskatten, så den højeste marginalskat bliver 40 pct. Den disponible indkomst beregnes på person- og på husstandsniveau, og forskellen mellem reformberegningerne og tal med 2011 indkomster m.m. skyldes altså alene forskellen i 2020 mellem LA-reformforløbet og det alternative forløb, der ville være uden LA s reformer Familietype Disponibelt beløb om måneden i 2020 En enlig LO-arbejder i lejebolig kr kr. Disponibelt beløb om året i 2020 Et LO-ægtepar i lejebolig kr kr. Et LO-ægtepar i ejerbolig kr kr. Et funktionærægtepar i ejerbolig kr kr. Selvstændig erhvervsdrivende med folkeskolelærer i ejerbolig kr kr. Et direktørægtepar som defineret af Skatteministeriet i kr kr. 14

15 ejerbolig Et direktørægtepar med mandens indkomst på 1,5 mio. kr. og hustruen på deltid i ejerbolig kr kr. Et direktørægtepar med mandens indkomst på 2 mio. kr. og hustruen i chefjob i ejerbolig kr kr. 15

16 Baggrund til DANMARK I VÆKST slut med lappeløsninger Indtægtsgivende tiltag Tilbagetrækningsreform LA foreslår, at der gennemføres en tilbagetrækningsreform, hvor tilgangen til efterlønnen stopper i 2012, således at efterlønnen er udfaset ved udgang af 2016, og altså er reelt afskaffet for alle, der ikke er fyldt 60 år inden udgangen af Endvidere foreslår Liberal Alliance at folkepensionsalderen hæves til 68 år. Ifølge regeringens Velfærdskommission vil antallet af personer på 65 år eller mere stige med frem til Det er en forøgelse på 50 procent i forhold til i dag. Derudover vil gruppen af erhvervsaktive i samme periode falde med ca det svarer til et fald på ca. 10 procent. Der er altså tale om en markant ændring i forholdet mellem antallet af personer, der skal forsørges (børn, studerende og pensionister) og antallet af erhvervsaktive. Det hænger simpelthen ikke sammen. Vejen frem er at få flere mennesker ud på arbejdsmarkedet. Liberal Alliance arbejder for en total afskaffelse af efterlønsordningen, så arbejdsdygtige mennesker ikke længere kan forlade arbejdsmarkedet på almindelige skatteyderes bekostning. De økonomiske vismænd påpeger, at det højst er 15 procent af efterlønsmodtagerne, der har nedsat helbred. Disse personer skal tildeles andre former for offentlig forsørgelse, som f.eks. førtidspension. Liberal Alliance foreslår, at folkepensionsalderen hæves fra de nuværende 65 år til 68 år over en treårig periode, så folkepensionsalderen er 66 år i 2017, 67 år i 2018 og 68 år i En forhøjelse af folkepensionsalderen ligger helt i tråd med både OECD s, Arbejdsmarkedskommissionens og Velfærdskommissionens anbefalinger. Vi lever længere som følge af bedre levevilkår og behandlingsmuligheder i sundhedsvæsenet, og derfor bliver vi nødt til også indrette vores tilbagetrækningsmønster herefter. Ifølge beregninger fra DREAM vil ledigheden målt i pct. ikke stige som følge af Liberal Alliances tilbagetrækningsreform. Til gengæld vil de samlede offentlige udgifter i 2020 være 22 mia. kr. lavere end scenariet uden reformer. Udlicitering Den offentlige sektor skal effektiveres. Danmark har et af verdens dyreste offentlige systemer, men servicen til borgerne er mange steder for dårlig, fordi pengene bliver brugt alt for ineffektivt. Liberal Alliance vil arbejde for mere udlicitering og privatisering af arbejdsområder, der lige så godt kan udføres af private virksomheder. Det vil give borgerne flere og bedre tilbud for færre skattekroner. 16

17 Dansk Industri vurderer, at der med øget udlicitering i hele den offentlige sektor kan frigøres et økonomisk potentiale på ca. 15 mia. kr. om året. Gevinst ved øget udlicitering i mia. kr. Kilde DI 2010 Dagpenge Som anbefalet af Arbejdsmarkedskommissionen vil Liberal Alliance ændre dagpengesystemets ungeregler og dimittendsats. Vi vil ændre aldersgrænsen for de særlige ungesatser, så de også omfatter de årige uden børn. Derudover vil vi ændre reglerne, så dimittender skal have været medlem af en a-kasse i min. 1 år for at have ret til dagpenge efter endt uddannelse. Som reglerne er i dag, kan dimittender fra erhvervskompetencegivende uddannelser af mindst 18 måneders varighed få adgang til dagpenge efter en karensperiode på kun én måned, såfremt personen melder sig ind i en a-kasse senest 14 dage efter uddannelsens afslutning. Ændringerne vil øge de unges tilskyndelse til at tage en kompetencegivende uddannelse og søge hurtigere i beskæftigelse efter endt uddannelse. Ifølge Arbejdsmarkedskommissionen vil ændringerne i dagpengesystemet give en varig effekt på de offentlige finanser på 1 mia. kr. om året og på sigt øge beskæftigelsen med personer. Brugerbetaling I Danmark har vi i dag allerede brugerbetaling på mange offentlige ydelser som f.eks. institutionspladser og plejehjem. Liberal Alliance ønsker i lighed med Velfærdskommissionens anbefalinger, og med erfaringerne fra vores nabolande, at indføre beskeden brugerbetaling i sundhedssystemet samt på hjemmehjælp til praktiske opgaver og altså ikke til personlig pleje som supplement til skattefinansieringen. Det skal medvirke til at øge borgernes ansvarsbevidsthed og målrette ydelserne langt bedre mod dem, der har et reelt behov. 17

18 I Budgetredegørelse 2010 analyseres udviklingen i brugen af sundhedsvæsenet, afhængigt af om patienterne har fået behandlingen helt gratis, eller de selv har skullet betale en del af regningen. Fra 2001 til 2008 voksede sygesikringens udgifter til tandlægebehandling, hvor patienterne selv spæder til, med fire procent. Anderledes tegner billedet sig for behandlinger, der er gratis for borgerne. I samme periode steg sygesikringens omkostninger ved besøg hos de alment praktiserende læger nemlig med 18 procent, mens udgifterne til konsultationer hos speciallæger blev øget med hele 28 procent. I løbet af syv år er danskernes konsultationer hos den praktiserende læge steget fra cirka seks til 7 ½ kontakter om året i snit, mens svenskerne for eksempel nøjes med at kontakte lægen knap tre gange om året. I forhold til hjemmepleje oplyser Velfærdskommissionen, at hjemmehjælp i dag er gratis for personer med varigt behov, mens der er brugerbetaling for modtagere af hjemmehjælp med et midlertidigt behov. Der er således ikke noget nyt i, at modtagere af hjemmehjælp opkræves en beskeden betaling for assistancen. Kombinationen af besparelser i det offentlige (eksempelvis færre lægebesøg) og øgede indtægter til staten fra brugerbetaling giver et bidrag til statskassen på ca. 5 mia. kr. om året. Det er et beskedent bidrag set i forhold til den samlede udfordring, men det er tilstrækkeligt, da brugerbetalingen blot bør være et supplement til den solidariske skattefinansiering. Det skal til beregningerne i øvrigt tilføjes, at Velfærdskommissionen åbner op for, at brugerbetalingen kan gøres afhængig af borgernes indkomst for at dæmpe de negative fordelingsvirkninger, samt at der kan indføres et loft for, hvor meget den enkelte kan blive opkrævet i brugerbetaling. Velfærdskommissionen foreslår, at betalingen for sundhedsydelser fordeler sig på følgende vis: 18

19 Om finansieringen i form af besparelser samt øgede indtægter fastslår Velfærdskommissionen dette: 19

20 En del af de midler, Liberal Alliance er villige til at hente ved øget brugerbetaling, er partiet klar til at afsætte til at sænke anden brugerbetaling. Partiet finder det nemlig urimeligt, at borgere, der i dag rammes af alvorlige og uforskyldte tandsygdomme, har væsentligt dårligere muligheder for at blive behandlet end borgere, der rammes af andre sygdomme. Derfor bør udgiften til tandlægebehandling lettes for personer, der lider af kroniske tandlidelser og for personer, der ramt af sygdom, der medfører tandproblemer, eller hvor behandlingen medfører tandproblemer. Liberal Alliance ønsker derfor at afsætte en økonomisk ramme på 700 mio. kr. til opprioritering af behandlingen af patienter, der lider af tandsygdomme. Således vil øget brugerbetaling, når den ekstra investering i behandling af uforskyldte tandsygdomme er trukket fra, bidrage med 4,3 mia. kr. om året i Liberal Alliances samlede vækstplan. Erhvervsstøtte I tråd med OECD s anbefalinger vil Liberal Alliance skære ned på erhvervsstøtten med ca. 10 mia. kr. ud af en samlet erhvervsstøtte på 21,3 mia. kr. i 2011, jf. Redegørelse om erhvervsstøtte En undersøgelse foretaget af Mandag Morgen viser, at vi i Danmark i øjeblikket giver næsten dobbelt så meget i statsstøtte som gennemsnittet af EU-lande også selv om man ikke medregner kriseindgreb og bankpakker givet under finanskrisen. I Liberal Alliance mener vi ikke, at det er statens opgave at fordele skatteydernes penge mellem bestemte brancher. Hvis vi skal gøre os nogen som helst forhåbninger om at skabe nye job, få gang i væksten og forbedre vores konkurrenceevne, skal vi sænke indkomst- og virksomhedsskatterne. Lavere skatter har nemlig en langt mere positiv effekt på væksten, end støtteordninger har. Ifølge OECD er selskabsskat den skat, der har de mest skadelige effekter på velstanden. Det har den, fordi den virker som en skat på beskæftigelse og løn. Vi ønsker at skabe bedre rammevilkår for erhvervslivet, så både danske og udenlandske virksomheder finder det attraktivt at investere i Danmark. Derfor skal selskabsskatten halveres fra 25 procent til 12,5 procent. Liberal Alliance vil fokusere erhvervsstøtten på forskningsområdet. Det vil vi, fordi ny viden sætter skub i innovationen, udvikler ny teknologi og gør danske virksomheder konkurrencedygtige. Det skaber flere arbejdspladser og dermed større vækst og velstand. Det er dog ikke Liberal Alliances hensigt, at man fra statens side udvælger bestemte vinderteknologier eller vinderbrancher det er markedet bedst til. Mindre bureaukrati i det offentlige Liberal Alliance vil reducere og effektivisere den offentlige sektor og det uden at fyre en eneste offentlig ansat. Hvis vi over de næste ti år nøjes med at ansætte 930 personer, hver gang 1000 personer går på pension, ender vi, ifølge Finansministeriets beregninger, op med en offentlig sektor på cirka samme niveau som under Poul Nyrup Rasmussen. 20

21 Skærer man i antallet af offentligt ansatte med ca personer, svarer det til en forbedring af de offentlige finanser på ca. 20 mia. kr. om året. Den gennemsnitlige årsløn for en offentligt ansat er ifølge Finansministeriet i 2011-priser på ca kr. Derudover skal der medregnes ca. 25 % i driftsudgifter. Når det kommer til reel velfærd, vil Liberal Alliance have mere for pengene, end Nyrup kunne præstere. Det får vi ved at fokusere på kerneydelser som sundhed og uddannelse samtidig med, at vi vil skære kraftigt ned på bureaukrati og kontrol i det offentlige. På den måde sikrer vi, at de offentligt ansatte kan bruge tid på det, de er uddannet og ansat til nemlig yde en høj kvalitet af service til borgerne. Den meningsløse kontrol og bureaukrati i det offentlige er ikke bare dyr og spild af tid. Den medvirker også til, at den offentlige sektor er blevet alt for stor. Under Poul Nyrup Rasmussens regeringsperiode var der i gennemsnit ca offentligt ansatte. Til sammenligning var der ca offentligt ansatte i Forskellen skal bl.a. findes i en markant stigning i antallet af administrative medarbejder under den borgerlige regering. Derfor er det også primært administrative stillinger, som vi ikke ønsker genbesat over de næste ti år. Undersøgelser fra Dansk Socialrådgiverforening viser, at socialrådgivere på jobcentrene kun bruger 21 procent af arbejdstiden på borgerkontakt, mens de bruger over halvdelen af deres tid på administration. FTF har regnet ud, at alene på deres område bruges der 60 mio. timer om året kun på administration. Omregnet til fuldtidsstillinger giver det ca stillinger. Ligeledes viser undersøgelser fra FOA, at en gennemsnitlig medarbejder i hjemmeplejen bruger 39 minutter om dagen på dokumentation og registrering. Det svarer til, at mere end 1000 hjemmehjælpere udelukkende dokumenterer og registrerer uden at have nogen kontakt med de ældre. Det er et administrationshelvede, vi skal have stoppet. 21

22 Med øget effektivisering og mindre kontrol kan vi ikke bare beholde den nuværende service, men forbedre den. Og for Liberal Alliance er det helt afgørende, at skattekronerne bliver brugt på konkret service til borgerne ikke bureaukrati og kontrol. 22

23 Baggrund til DANMARK I VÆKST slut med lappeløsninger Udgiftskrævende tiltag Indkomstskat Liberal Alliance vil sænke skatten på arbejde til maks. 40 procent. Lavere skat på arbejde vil betyde, at det bliver mere attraktivt at tage en uddannelse, starte egen virksomhed, yde en ekstra indsats på arbejdet og mindske sort arbejde. Den høje danske skat bremser Danmarks udvikling og globale konkurrenceevne og dermed vores vækst og velstand. Det vil Liberal Alliance ændre. Ifølge SKAT forventes det, at op mod danskere i 2011 blev ramt af topskatten, svarende til et skatteprovenu på ca. 15 milliarder kroner. Dette skal vel at mærke ses i sammenhæng med, at de samlede skatte- og afgiftsindtægter i 2011 forventes at løbe op i ca. 830 milliarder kroner. I det store billede koster det altså ikke meget at afskaffe topskatten, og det er en god forretning, da virksomhederne får lettere ved tiltrække kvalificeret arbejdskraft til Danmark samtidig med, at lavere skat kan bidrage til at fastholde flere på det danske arbejdsmarked. Lavere skat skaber altså bedre rammevilkår for erhvervslivet til gavn for alle i samfundet. Liberal Alliance ønsker at afskaffe topskatten helt og nedsætte bundskattesatsen med 1,78 pct.- point fra 3,64 pct. til 1,86 pct. Ifølge Skatteministeriets beregninger vil det koste 26,1 mia. kr. at sænke skatten på arbejde til 40 procent. Heri er medregnet tilbageløb 2 på 8,5 mia. kr., men ikke dynamiske effekter fra øget arbejdsudbud på op mod personer, som, ministeriet skønner, vil bidrage med ca. 5 mia. kr. Selskabsskatten Liberal Alliance ønsker at skabe bedre rammevilkår for erhvervslivet, så både danske og udenlandske virksomheder finder det attraktivt at investere i Danmark. Derfor vil Liberal Alliance halvere selskabsskatten fra 25 procent til 12,5 procent et niveau svarende til de laveste blandt de vestlige EU-lande. Vi anser det som afgørende, at Danmark, som en lille åben økonomi, hvis vækst og udvikling er afhængig af vores omverden, får en af de mest konkurrencedygtige selskabsskattesatser i EU og OECD. Lav selskabsskat fremmer muligheden for at tiltrække kapital og skabe flere arbejdspladser. Den bidrager således til at øge produktivitet og realløn og har dermed en positiv effekt på velstandsniveauet i vores samfund. Dansk Erhverv påpeger at til trods for, at selskabsskatten siden 1990 er blevet halveret fra 50 pct. til 25 pct., så er selskabsskatteprovenuet både i kroner og øre, som andel af det samlede skatteprovenu såvel som andel af den samlede samfundsøkonomi, 2 Tilbageløb er i skattepolitikken den forøgelse af skatte- og afgiftsprovenuet, der stammer fra, at en skattesænkning fører til øgede skatte- og afgiftsbetalinger som følge af et større privat forbrug. 23

24 steget. De veldokumenterede samfundsmæssige gevinster ved lavere selskabsskat understreges ligeledes ved, at bl.a. OECD anser lavere selskabsskat som den mest effektive politiske vej til at opnå højere vækst. Ifølge Skatteministeriets beregninger koster det 17,3 mia. kr. at halvere selskabsskatten. Heri er ikke medregnet de positive effekter af adfærdsændringer, som, ministeriet skønner, kan bidrage med 3,1 mia. kr. Multimedieskat En af de mange tåbelige skatter, som den borgerlige regering har indført i et forsøg på at styre vores adfærd, er den såkaldte multimedieskat. Den ønsker Liberal Alliance at afskaffe. Multimedieskatten er en uretfærdig og bureaukratisk skat, der straffer fleksible, moderne medarbejdere og trækker arbejdsmarkedet i den helt forkerte retning. Liberal Alliance ønsker et fleksibelt arbejdsmarked, hvor familier kan finde en balance mellem et krævende arbejde og et velfungerende familieliv. Flere og flere danskere har en hjemmearbejdsplads til glæde for både medarbejder og virksomhed, og det skal vi fra statens side ikke besværliggøre. Det kan ikke være rigtigt, at danskerne skal straffes for at udvise fleksibilitet over for deres arbejdsgivere. Ifølge Skatteministeriet vil det koste 0,65 mia. kr. at afskaffe multimedieskatten helt. Iværksætterskat Iværksætterskatten eller portefølgeaktiebeskatningen blev indført som følge af regeringens Forårspakke 2.0 og bidrager ifølge Skatteministeriet med 1,8 mia. kr. til statsfinanserne. Heraf forventes det, at skatten på unoterede aktier fuldt indfaset vil give et provenu på 0,6 mia. kr. Når regeringen taler om iværksætterskatten, er det sædvanligvis kun denne mindre del, der tales om. Der er dog ingen grund til at tro, at skat på noterede aktier er mindre skadeligt for dansk erhvervsliv end skat på unoterede aktiver, da investeringer i noterede aktier kan dække over vækstfremmende ventureinvesteringer. Derfor ønsker Liberal Alliance, at hele iværksætterskatten afskaffes. Iværksætterskatten betyder, at investorer og iværksættere, som ejer mindre end 10 pct. af en virksomhed, bliver beskattet med yderligere 25 pct. sammenlignet med de, der ejer mere end 10 pct. Med finansloven for 2011 er der lagt op til en mindre ændring af reglerne, idet det er besluttet at indføre en iværksætteraktieordning, der skal øge tilskyndelsen til tilførsel af risikovillig kapital til iværksættervirksomheder i Danmark. Der er dog kun sat 70 mio. kr. af til denne ændring, hvorfor den så langt fra opvejer den ulempe, som iværksætterskatten udgør. DVCA (Danish Venture Capital & Private Equity Association) har spurgt 250 investorer i opstartsvirksomheder om, hvad den nye iværksætterskat betyder for deres incitament til at 24

25 investere i danske iværksættervirksomheder. 62 pct. af de adspurgte har allerede sagt nej til investeringer på grund af iværksætterskatten. 17 pct. har mod eget ønske geninvesteret i iværksættervirksomheder, de egentligt ikke har lyst til at investere mere i, for fortsat at have en ejerandel på over 10 pct. 83 pct. af de adspurgte vil ændre porteføljestrategi som følge af iværksætterskatten. På den baggrund har DVCA konkluderet, at investorerne over de kommende år vil reducere deres investeringer i opstartsvirksomheder med op mod 14,5 mia. kr. Deutsche Bank Research har endvidere regnet sig frem til, at når man forøger investeringer i nystartede virksomheder med 1 promille af BNP, kan der ses et varigt statistisk spring i BNP-vækst på 0,96 pct.point. Særskat på pensioner Liberal Alliance mener, at særskatten på pensioner den såkaldte udligningsskat overordnet set er et brud på hele fundamentet i det danske pensionssystem nemlig at det skal kunne betale sig at spare op til sin egen alderdom. Derfor ønsker Liberal Alliance at afskaffe særskatten på pensioner, som ifølge Skatteministeriet vil koste 0,35 mia. kr. Udligningsskatten lægges på pensionsudbetalinger over kr. årligt og udgør 6 pct. i perioden I Liberal Alliance anser vi det for en ren misundelsesafgift, der får danskerne til at spare mindre op i pension, til trods for at regeringen ellers har ansporet til netop dette. Samtidig tilskynder udligningsskatten danskerne til at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet, fordi det ikke kan betale sig at arbejde et par år ekstra og spare ekstra op til pensionen. Det gavner ikke det danske samfund, da vi i høj grad har brug for senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, hvis vi skal have en chance for at dæmme op for de store vækst- og demografiudfordringer, som hænger som tunge sorte skyer over den danske velstand og velfærd. Fedtskat Den såkaldte fedtskat medfører betydelige administrative og økonomiske byrder for danske virksomheder. Liberal Alliance er imod stigende afgifter, mere bureaukrati og dårligere konkurrenceevne for erhvervslivet derfor ønsker vi at afskaffe fedtskatten. Fedtskatten tager ikke højde for, at fødevaremarkedet og fødevareproduktionen er meget dynamisk med mange nye produkter, produktvarianter samt justeringer af eksisterende produkter. Det betyder ændrede afgiftsgrundlag og dermed krav om, at virksomhederne løbende udfører nye afgiftsberegninger. Endvidere er reglerne indrettet, så virksomhederne også kommer til at betale skat af fedt, som slet ikke ender hos forbrugerne. F.eks. skal der betales skat af al indkøbt fritureolie og ikke kun på den olie, som optages i fødevaren. Det betyder, at restauranter også kommer til at betale afgift af olie, som ender i kloakken eller som biobrændsel. I øvrigt gør fedtskatten olie så dyr, at nogle grillbarer og restauranter vil føle et incitament til at genbruge olie 25

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Ansvar for fremtiden 2025-planen

Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage.

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE Når man stifter familie, følger nye behov. Et samfund, der stiller sig i vejen for, at disse behov kan opfyldes, stiller sig i vejen for, at familier kan stiftes og trives.

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Gallup om vækst og kontanthjælp

Gallup om vækst og kontanthjælp sreformen Feltperiode: Den 26-27. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.162 personer Stikprøven

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

SVAR PÅ HØRING VEDR. FORÅRSPAKKE 2.0

SVAR PÅ HØRING VEDR. FORÅRSPAKKE 2.0 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K SVAR PÅ HØRING VEDR. FORÅRSPAKKE 2.0 26. MARTS 2009 RHJ/JN/LF Finansforbundet har den 20. marts 2009 modtaget pakken af lovforslag som led i

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige vs. har lavere skat på arbejde og større reformiver end I den offentlige debat bliver ofte fremhævet som et økonomisk foregangsland. er kommet bedre gennem krisen. Det kædes ofte sammen med lavere skat

Læs mere

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 27 Statsminister Poul Schlüter og daværende skatteminister Anders Fogh Rasmussen fremlagde i maj 1989 en økonomisk plan, der blev kendt som Århundredets plan. Planen blev

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Akademiet for talentfulde unge

Akademiet for talentfulde unge Akademiet for talentfulde unge Cand. Scient. Stud, detrullende UNIVERSITET HVEM ER JEG?, 26 år Startede på Matematik-Økonomi på Aarhus Universitet i 2010 Vil undervise jer i Hvem skal betale for din uddannelse?

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE 10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer Bilag. Forslagsstillernes kommentarer 44C-61C. Fordeling af samfunds indtægter (Morten Blaabjerg) Det er i debattens forløb kommet til at stå klart for undertegnede, at vi må lave en formulering af forslaget

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

SAMMEN OM DANMARK TO VEJE FOR DANMARK. Vi søger mandat til at danne og lede en ny regering.

SAMMEN OM DANMARK TO VEJE FOR DANMARK. Vi søger mandat til at danne og lede en ny regering. SAMMEN OM DANMARK Socialdemokraterne og SF går samlet til folketingsvalg den 15. september. Vores partier er forskellige. Vores historier og vores mærkesager er ikke identiske. Men vi har valgt at stå

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Fonden Kraka www.kraka.org Vester Farimagsgade 1 1606 København V 1. juni 2012 NOTAT Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Tabel: Overordnet vurdering af reformelementer (givet reformens

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD-

TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- 23. december 2008 TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- TAGERE VED AT HÆVE GRÆNSEN FREMFOR AT SÆNKE SATSEN Sygeplejersker, folkeskolelærere og politibetjente får næsten en dobbelt så stor gevinst

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Danmark som udviklingsland

Danmark som udviklingsland (NB! De talte ord gælder klausuleret til kl. 14.00) Danmark som udviklingsland DI s formand Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010 Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010!

Læs mere

Ti udfordringer for vækst:

Ti udfordringer for vækst: Ti udfordringer for vækst: Produktiviteten står i stampe Konkurrenceevnen er under pres Uddannelsesniveauet sakker efter de bedste lande Demografisk modvind Samlet arbejdsudbud kun gennemsnitligt i OECD

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

Uddannelsesreformen 2013

Uddannelsesreformen 2013 Uddannelsesreformen 2013 Torsdag den 18. april blev SU-reformen færdigforhandlet. Resultatet blev en reform, der på mange punkter ligner regeringens oprindelige reformudspil. På enkelte områder er der

Læs mere

Tid og råd til at investere i ideer. - Liberal Alliances udspil til en ny, liberal iværksætterpolitik

Tid og råd til at investere i ideer. - Liberal Alliances udspil til en ny, liberal iværksætterpolitik Tid og råd til at investere i ideer - Liberal Alliances udspil til en ny, liberal iværksætterpolitik 01 Et liberalt slag for iværksætterne Danmark har brug for virksomheder, selvstændige og iværksættere,

Læs mere

Demografiske udfordringer for pensionssystemet

Demografiske udfordringer for pensionssystemet Demografiske udfordringer for pensionssystemet Nordisk Forsikringskonference 17. September 2014 Peter Foxman Forsikring & Pension Det positive først vi bliver ældre! Middellevetid for 0-årige mænd 80 78

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL:

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: SIDE 2, SIDSTE AFSNIT Der står: Den globale opvarmning giver imidlertid også store muligheder. Jeg synes ikke DRV på nogen måde skal give udtryk for at den globale

Læs mere

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER 15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg Fremtidens velfærd Principper for fremtidens velfærdssamfund Debatoplæg Udgave: 09. juni 2014 1 Indhold Indledning...3 Principper for fremtidens velfærdssamfund...4 1. Overførselssystemet skal sikre den

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

af Anita Vium, direkte telefon 33557724 5. februar 2001 RESUMÈ

af Anita Vium, direkte telefon 33557724 5. februar 2001 RESUMÈ i:\jan-feb-2001\skat-2.doc af Anita Vium, direkte telefon 33557724 5. februar 2001 RESUMÈ LAVERE SKAT PÅ INDKOMST I TYSKLAND ER EN MYTE Ifølge Dansk Industri kan det meget bedre betale sig at arbejde i

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Fair Forandring. Derfor begrænser vi os til ændringer, der tjener et klart og nødvendigt formål.

Fair Forandring. Derfor begrænser vi os til ændringer, der tjener et klart og nødvendigt formål. Tryghed om skat og velfærd Socialdemokraterne og SF vil efter næste folketingsvalg sætte sig i spidsen for et nyt flertal, som tager ansvar for en ny prioritering af fællesskabets mål og midler. Det har

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Skattestigninger skal betale for statens underskud

Skattestigninger skal betale for statens underskud Skattestigninger skal betale for statens underskud Danskerne vil betale den offentlige gæld via skattestigninger og brugerbetaling. Kun 12 procent og kun hver femte venstrevælger - vil skære i den offentlige

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

Arbejde, vækst og velfærd

Arbejde, vækst og velfærd Arbejdsmarkedskommissionen er nedsat af regeringen og skal foreslå reformer, der styrker de offentlige finanser gennem en øget arbejdsindsats. Ifølge regeringens 2015 plan mangler der med de kendte finanspolitiske

Læs mere

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Antallet af efterlønsmodtagere fremover Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Introduktion 1. DREAMs formodeller 2. Eksempel på stød i formodel: Effekten af muligheden for skattefri

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Finansloven 2011. Nye erhvervsrettede initiativer. Risikovillig kapital til mindre og mellemstore virksomheder. DI Nyhedsbrev Den 9.

Finansloven 2011. Nye erhvervsrettede initiativer. Risikovillig kapital til mindre og mellemstore virksomheder. DI Nyhedsbrev Den 9. DI Nyhedsbrev Den 9. november 2010 Finansloven 2011 Regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne indgik i går aftes aftale om næste års finanslov. Glædeligt med mindre vækstinitiativer Vækst og

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser

1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser 1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser Skattereformen skal skabe ny vækst og flere job, og samtidig sikre, at almindelige lønmodtagere får mere ud af at arbejde. Reformen bidrager

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Forældrekøb markant billigere end for ét år siden

Forældrekøb markant billigere end for ét år siden 11. august 2009 Forældrekøb markant billigere end for ét år siden Torsdag den 30. juli fik 45.861 studerende det brev, de har ventet på hele sommeren; et ja til at komme ind på en videregående uddannelse.

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere