Kandidatmappe. Danmark i vækst slut med lappeløsninger Præsenteret: august 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kandidatmappe. Danmark i vækst slut med lappeløsninger Præsenteret: august 2011"

Transkript

1 Kandidatmappe Danmark i vækst slut med lappeløsninger Præsenteret: august

2 Indholdsfortegnelse Overblik over indtægter og udgifter 3 Overblik over DREAM-analyse 10 Overblik over familietypeberegninger 14 Baggrund til indtægtsgivende forslag 16 Baggrund til udgiftskrævende forslag 23 2

3 Emne Beskrivelse Tal (effekt på offentlige finanser) Kilde INDTÆGTER i reformplan (samlet 72,3 mia. kr.) Tilbagetrækningsreform Tilgangen til efterlønnen afskaffes fra Folkepensionsalderen hæves til 68 år (i perioden ) 22 mia. kr. DREAM, 2020 Udlicitere mere Mere udlicitering og privatisering af arbejdsområder, der lige så godt kan udføres af private virksomheder. Giver borgerne flere og bedre tilbud for færre skattekroner. 15 mia. kr. Dansk Industri Ændre dagpengesystemet Ændre dagpengesystemets ungeregler og dimittendsats: Ændre aldersgrænsen for de særlige ungesatser, så de også omfatter de årige uden børn. Derudover ændre reglerne, så dimittender skal have været medlem af en a-kasse i min. 1 år for at have ret til dagpenge efter endt 1 mia. kr. Arbejdsmarkedskommissionen 3

4 uddannelse. Indføre brugerbetaling Indføre beskeden brugerbetaling i sundhedssystemet samt på hjemmehjælp til praktiske opgaver som supplement til skattefinansieringen. Skal medvirke til at øge borgernes ansvarsbevidsthed og målrette ydelserne bedre mod dem, der har et reelt behov. 5 mia. kr. (NB: I planen fratrækkes 0,7 mia. kr. på denne post til at afsætte en økonomisk ramme til opprioritering af behandlingen af patienter, der lider af tandsygdomme. Derfor hedder tallet her 4,3 mia. kr. i indtægter. Velfærdskommissionen Reducere erhvervsstøtten Det er ikke statens opgave at fordele skatteydernes penge mellem bestemte brancher. 10 mia. kr. Som anbefalet af OECD Effektivisere den offentlige sektor Den offentlige sektor reduceres ved naturlig afgang med personer over 10 år. Når 1000 forlader ansættes 930. Der skal skæres kraftigt ned på bureaukrati og kontrol i det offentlige så de off. 20 mia. kr. Finansministeriet 4

5 ansatte bruger tiden på service frem for administration. UDGIFTER i reformplan (samlet 51 mia. kr.) Indkomstskat sænkes Skatten på arbejde sænkes til maks. 40 procent. Lavere skat på arbejde vil betyde, at det bliver mere attraktivt at tage en uddannelse, starte egen virksomhed, yde en ekstra indsats og mindske sort arbejde. Den høje danske skat bremser Danmarks udvikling og globale konkurrenceevne og dermed vores vækst og velstand. Topskatten afskaffes helt og bundskattesatsen nedsættes med 1,78 pct. point fra 3,64 pct. til 1,86 pct. 26,1 mia. kr. (NB. Heri er medregnet tilbageløb 1 på 8,5 mia. kr., men ikke dynamiske effekter) Skatteministeriet Selskabsskatten halveres Selskabsskatten sænkes fra 25 procent til 12,5 procent et niveau svarende til de laveste blandt de vestlige EUlande. Det skaber bedre rammevilkår for 17,3 mia. kr. (NB. Heri er medregnet tilbageløb på 5,5 mia. kr., men ikke dynamiske Skatteministeriet 1 Tilbageløb er i skattepolitikken den forøgelse af skatte- og afgiftsprovenuet, der stammer fra, at en skattesænkning fører til øgede skatte- og afgiftsbetalinger som følge af et større privat forbrug. 5

6 erhvervslivet, så både danske og udenlandske virksomheder finder det attraktivt at investere i Danmark. effekter) Multimedieskat afskaffes Iværksætterskat afskaffes Multimedieskatten er en uretfærdig og bureaukratisk skat, der straffer fleksible, moderne medarbejdere og trækker arbejdsmarkedet i den forkerte retning. Hæmmer innovation og vækst. 0,65 mia. kr. Skatteministeriet 1,8 mia. kr. Skatteministeriet Særskat på pensioner afskaffes En ren misundelsesafgift og et brud på hele fundamentet i det danske pensionssystem nemlig at det skal kunne betale sig at spare op til sin egen alderdom. 0,35 mia. kr. Skatteministeriet Fedtskat afskaffes Medfører betydelige administrative og økonomiske byrder for danske virksomheder. Vi er imod stigende afgifter, mere bureaukrati og dårligere konkurrenceevne for erhvervslivet derfor skal skatten afskaffes. 1,20 mia. kr. Skatteministeriet Moms på byggegrunde Væksthæmmende. 0,45 mia. kr. Skatteministeriet 6

7 afskaffes Medfører prisstigninger, som gør det sværere at sælge grunde. Det betyder færre nybyggede huse og dermed mindre at lave for håndværkere og andre, der er beskæftiget i byggebranchen. Med andre ord bidrager momsen til faldende aktivitet i branchen, tab af arbejdspladser og risiko for en ny bølge af konkurser. Derfor ønsker vi en genindførelse af momsfritagelse for erhvervsmæssigt salg af byggegrunde. Iværksættergebyr afskaffes Skader væksten og kan medvirke til at afholde potentielle iværksættere fra at skifte nye virksomheder. 0,05 mia. kr. Skatteministeriet SU-fribeløbsgrænse afskaffes Staten skal ikke bestemme hvor lang tid de studerende skal bruge på deres arbejdsplads. Det er hverken til gavn for de studerende eller virksomhederne. Derudover er det et problem, at mange af de studerende går glip af 1. mia. kr. Undervisningsministeriet 7

8 relevant erhvervserfaring. Der kan ikke stilles spørgsmålstegn ved, at erhvervslivet netop hungrer efter dimittender med mere relevant erhvervserfaring. Det vil en afskaffelse af fribeløbet medvirke til. Mere fri forskning Danmark har brug for kloge studerende, som kan tage kampen op mod udlandet, og kloge studerende har brug for gode universiteter. Vi vil gøre professionsbacheloruddannelserne til en del af universitetssektoren, så de i højere grad bliver baseret på forskning. Derudover vil vi øge basismidlerne til den uafhængige forskning med ti procent, som skal gå direkte til universiteterne. Universiteterne skal sættes fri, så de får fuld rådighed over eget produktionsapparat og dermed mulighed for at træffe egne beslutninger ift. f.eks. tilrettelæggelse af specielle uddannelsesforløb og selvbestemmelse over, 0,8 mia. kr. Liberal Alliance forskningsudspil 8

9 hvilke uddannelser der skal udbydes. Udvidelse af det fire valg i sundhedsvæsenet Der skal investeres i behandlingstilbud på hospitaler i andre EUlande. Dels ved at fritvalgsordningnen udvides, så danske patienter kan få finansieret behandling af kritisk sygdom på udenlandske hospitaler, når behovet opstår, og dels ved at Danmark indgår en række faste samarbejdsaftaler med udenlandske læger om behandling af patienter med sjældne sygdomme. 1,3 mia. kr. årligt. Liberal Alliances sundhedsudspil 9

10 DREAM Forudsætninger for DREAM-analyse: 1. Fjernelse af topskatten og sænkning af bundskatten til maks. 40 pct. 2. Halvering af selskabsskatten til 12,5 pct. 3. Reducering af erhvervsstøtten med 10 mia. kr. 4. Nedbringelse af antallet af offentligt ansatte med (4.000 om året i 10 år). 5. Besparelse på 15 mia. kr. i kommunerne via øget udlicitering 6. Besparelse på 2,5 mia. kr. på sundhedsudgifter gennem brugerbetaling samt øgede indtægter til staten fra brugerbetaling på 2,5 mia. kr. 7. Ekstra offentlige besparelser på 1 mia. kr. (dagpenge). 8. Afskaffelse af efterlønnen fra 2012 og forhøjelse af folkepensionsalder fra Emne Beskrivelse Tal Kilde Arbejdsudbud Med reformplanen øges arbejdsudbuddet først og fremmest som følge af en afskaffelse af efterlønnen og en forhøjelse af folkepensionsalderen til 68 år. Dertil kommer en mindre effekt på arbejdsudbuddet fra afskaffelse af topskatten. Arbejdsudbuddet øges samlet med personer i DREAM Beskæftigede Den samlede beskæftigelse øges med personer i DREAM Fuldtidsbeskæftigede Når antallet af fuldtidsbeskæftigede øges mere end antallet Beskæftigelsen øges med, hvad der svarer til fuldtidsbeskæftigede i 2020 DREAM 10

11 af beskæftigede, skyldes det øget arbejdstid for de i forvejen beskæftigede. Ledighed Arbejdsløsheden målt i pct. af arbejdsstyrken er stort set uændret. Det øgede arbejdsudbud finder beskæftigelse i den private sektor i samme omfang som resten af arbejdsstyrken bl.a. som følge af skattelettelserne. DREAM BNP (vækst) Det er især i årene frem til 2021, at væksten i real BNP forøges som følge af forøgelsen af arbejdsudbuddet og forøgelsen af erhvervsinvesteringerne (der både skyldes lavere selskabsskat og den vækst, der følger med øget arbejdsudbud) BNP vokser realt med 166 mia. kr. i 2020 i forhold til grundforløbet, hvilket svarer til 9,54 pct. I 2030 vil real BNP være 136 mia. kr. højere end i grundforløbet, hvilket svarer til 7,71 pct. DREAM Faste investeringer De private erhvervsinvesteringer forøges voldsomt. Inkluderer både private erhvervsinvesteringer, offentlige og boliginvesteringer De samlede faste investeringer øges med 75 mia. kr. eller 23,26 pct. i 2020 DREAM 11

12 Offentlige udgifter De offentlige udgifter falder med Liberal Alliances reformplan. Dog stiger udgifterne i 2012, hvor efterlønsbidraget udbetales. Statens offentlige udgifter er 83. mia. kr. lavere i 2020 med reformplanen end scenariet uden reformer. DREAM Offentligt forbrug I et grundforløb uden reformer vil det offentlige forbrug udgøre 27,54 pct. af BNP i Med Liberal Alliances reformplan vil det offentlige forbrug udgøre en væsentlig mindre andel af BNP. Det offentlige forbrug vil med Liberal Alliance reformplan udgøre 23,27 pct. af BNP i 2020 DREAM Offentligt underskud De offentlige underskud, der i grundforløbet akkurat når op på balance i 2016 og 2017 for derefter igen at vende sig til store underskud, vil med Liberal Alliances reformprogram vende sig til overskud allerede fra Grundforløbet indeholder ikke aftalen om Reformpakken 2020 De offentlige underskud vil med Liberal Alliances reformplan være vendt til et overskud på 64 mia. kr. i Samlet forbedring på 70 mia. kr. i DREAM Offentlig gæld Med reformplanen vendes offentlig nettogæld på 196 mia. kr. til nettoaktiver på DREAM 12

13 123 mia. kr. i Det svarer til at offentlig nettogæld på 11,55 pct. af BNP vendes til nettoaktiver på 6,8 pct. af BNP i Eksport Eksporten vokser markant hurtigere efter gennemførelsen af reformplanen. I 2020 vil eksporten være 112 mia. kr. højere end i scenariet uden reformer. DREAM Betalingsbalance Betalingsbalanceoverskuddet bliver med Liberal Alliance reformplan forbedret med 40 mia. kr. i DREAM Finanspolitisk holdbarhed målt som den primære saldo Den finanspolitiske holdbarhed forberedes med 64 mia. kr. i 2020 svarende til en forbedring på 3,4 pct. DREAM 13

14 Familietypeberegninger Beregningsmæssige forudsætninger: Familietyper og indkomster er baseret på Skatteministeriets familieindkomstberegninger for 2011 Der er taget udgangspunkt i resultaterne fra DREAM beregninger af LA's reformpakke Med gennemførelsen af Liberal Alliances forslag til reformer vokser BNP realt frem til 2020 med 9,54 pct. Der er så i familieindkomstberegningerne taget udgangspunkt i den beregningsmæssige antagelse, at alle indkomster, fradrag, renteudgifter samt skattesystemets indkomstgrænser ligeledes vokser med 9,54 pct. frem til 2020 Beregningerne er så samtidig foretaget på LA's skatteforslag med en fuldstændig afskaffelse af topskatten og en reduktion af bundskatten, så den højeste marginalskat bliver 40 pct. Den disponible indkomst beregnes på person- og på husstandsniveau, og forskellen mellem reformberegningerne og tal med 2011 indkomster m.m. skyldes altså alene forskellen i 2020 mellem LA-reformforløbet og det alternative forløb, der ville være uden LA s reformer Familietype Disponibelt beløb om måneden i 2020 En enlig LO-arbejder i lejebolig kr kr. Disponibelt beløb om året i 2020 Et LO-ægtepar i lejebolig kr kr. Et LO-ægtepar i ejerbolig kr kr. Et funktionærægtepar i ejerbolig kr kr. Selvstændig erhvervsdrivende med folkeskolelærer i ejerbolig kr kr. Et direktørægtepar som defineret af Skatteministeriet i kr kr. 14

15 ejerbolig Et direktørægtepar med mandens indkomst på 1,5 mio. kr. og hustruen på deltid i ejerbolig kr kr. Et direktørægtepar med mandens indkomst på 2 mio. kr. og hustruen i chefjob i ejerbolig kr kr. 15

16 Baggrund til DANMARK I VÆKST slut med lappeløsninger Indtægtsgivende tiltag Tilbagetrækningsreform LA foreslår, at der gennemføres en tilbagetrækningsreform, hvor tilgangen til efterlønnen stopper i 2012, således at efterlønnen er udfaset ved udgang af 2016, og altså er reelt afskaffet for alle, der ikke er fyldt 60 år inden udgangen af Endvidere foreslår Liberal Alliance at folkepensionsalderen hæves til 68 år. Ifølge regeringens Velfærdskommission vil antallet af personer på 65 år eller mere stige med frem til Det er en forøgelse på 50 procent i forhold til i dag. Derudover vil gruppen af erhvervsaktive i samme periode falde med ca det svarer til et fald på ca. 10 procent. Der er altså tale om en markant ændring i forholdet mellem antallet af personer, der skal forsørges (børn, studerende og pensionister) og antallet af erhvervsaktive. Det hænger simpelthen ikke sammen. Vejen frem er at få flere mennesker ud på arbejdsmarkedet. Liberal Alliance arbejder for en total afskaffelse af efterlønsordningen, så arbejdsdygtige mennesker ikke længere kan forlade arbejdsmarkedet på almindelige skatteyderes bekostning. De økonomiske vismænd påpeger, at det højst er 15 procent af efterlønsmodtagerne, der har nedsat helbred. Disse personer skal tildeles andre former for offentlig forsørgelse, som f.eks. førtidspension. Liberal Alliance foreslår, at folkepensionsalderen hæves fra de nuværende 65 år til 68 år over en treårig periode, så folkepensionsalderen er 66 år i 2017, 67 år i 2018 og 68 år i En forhøjelse af folkepensionsalderen ligger helt i tråd med både OECD s, Arbejdsmarkedskommissionens og Velfærdskommissionens anbefalinger. Vi lever længere som følge af bedre levevilkår og behandlingsmuligheder i sundhedsvæsenet, og derfor bliver vi nødt til også indrette vores tilbagetrækningsmønster herefter. Ifølge beregninger fra DREAM vil ledigheden målt i pct. ikke stige som følge af Liberal Alliances tilbagetrækningsreform. Til gengæld vil de samlede offentlige udgifter i 2020 være 22 mia. kr. lavere end scenariet uden reformer. Udlicitering Den offentlige sektor skal effektiveres. Danmark har et af verdens dyreste offentlige systemer, men servicen til borgerne er mange steder for dårlig, fordi pengene bliver brugt alt for ineffektivt. Liberal Alliance vil arbejde for mere udlicitering og privatisering af arbejdsområder, der lige så godt kan udføres af private virksomheder. Det vil give borgerne flere og bedre tilbud for færre skattekroner. 16

17 Dansk Industri vurderer, at der med øget udlicitering i hele den offentlige sektor kan frigøres et økonomisk potentiale på ca. 15 mia. kr. om året. Gevinst ved øget udlicitering i mia. kr. Kilde DI 2010 Dagpenge Som anbefalet af Arbejdsmarkedskommissionen vil Liberal Alliance ændre dagpengesystemets ungeregler og dimittendsats. Vi vil ændre aldersgrænsen for de særlige ungesatser, så de også omfatter de årige uden børn. Derudover vil vi ændre reglerne, så dimittender skal have været medlem af en a-kasse i min. 1 år for at have ret til dagpenge efter endt uddannelse. Som reglerne er i dag, kan dimittender fra erhvervskompetencegivende uddannelser af mindst 18 måneders varighed få adgang til dagpenge efter en karensperiode på kun én måned, såfremt personen melder sig ind i en a-kasse senest 14 dage efter uddannelsens afslutning. Ændringerne vil øge de unges tilskyndelse til at tage en kompetencegivende uddannelse og søge hurtigere i beskæftigelse efter endt uddannelse. Ifølge Arbejdsmarkedskommissionen vil ændringerne i dagpengesystemet give en varig effekt på de offentlige finanser på 1 mia. kr. om året og på sigt øge beskæftigelsen med personer. Brugerbetaling I Danmark har vi i dag allerede brugerbetaling på mange offentlige ydelser som f.eks. institutionspladser og plejehjem. Liberal Alliance ønsker i lighed med Velfærdskommissionens anbefalinger, og med erfaringerne fra vores nabolande, at indføre beskeden brugerbetaling i sundhedssystemet samt på hjemmehjælp til praktiske opgaver og altså ikke til personlig pleje som supplement til skattefinansieringen. Det skal medvirke til at øge borgernes ansvarsbevidsthed og målrette ydelserne langt bedre mod dem, der har et reelt behov. 17

18 I Budgetredegørelse 2010 analyseres udviklingen i brugen af sundhedsvæsenet, afhængigt af om patienterne har fået behandlingen helt gratis, eller de selv har skullet betale en del af regningen. Fra 2001 til 2008 voksede sygesikringens udgifter til tandlægebehandling, hvor patienterne selv spæder til, med fire procent. Anderledes tegner billedet sig for behandlinger, der er gratis for borgerne. I samme periode steg sygesikringens omkostninger ved besøg hos de alment praktiserende læger nemlig med 18 procent, mens udgifterne til konsultationer hos speciallæger blev øget med hele 28 procent. I løbet af syv år er danskernes konsultationer hos den praktiserende læge steget fra cirka seks til 7 ½ kontakter om året i snit, mens svenskerne for eksempel nøjes med at kontakte lægen knap tre gange om året. I forhold til hjemmepleje oplyser Velfærdskommissionen, at hjemmehjælp i dag er gratis for personer med varigt behov, mens der er brugerbetaling for modtagere af hjemmehjælp med et midlertidigt behov. Der er således ikke noget nyt i, at modtagere af hjemmehjælp opkræves en beskeden betaling for assistancen. Kombinationen af besparelser i det offentlige (eksempelvis færre lægebesøg) og øgede indtægter til staten fra brugerbetaling giver et bidrag til statskassen på ca. 5 mia. kr. om året. Det er et beskedent bidrag set i forhold til den samlede udfordring, men det er tilstrækkeligt, da brugerbetalingen blot bør være et supplement til den solidariske skattefinansiering. Det skal til beregningerne i øvrigt tilføjes, at Velfærdskommissionen åbner op for, at brugerbetalingen kan gøres afhængig af borgernes indkomst for at dæmpe de negative fordelingsvirkninger, samt at der kan indføres et loft for, hvor meget den enkelte kan blive opkrævet i brugerbetaling. Velfærdskommissionen foreslår, at betalingen for sundhedsydelser fordeler sig på følgende vis: 18

19 Om finansieringen i form af besparelser samt øgede indtægter fastslår Velfærdskommissionen dette: 19

20 En del af de midler, Liberal Alliance er villige til at hente ved øget brugerbetaling, er partiet klar til at afsætte til at sænke anden brugerbetaling. Partiet finder det nemlig urimeligt, at borgere, der i dag rammes af alvorlige og uforskyldte tandsygdomme, har væsentligt dårligere muligheder for at blive behandlet end borgere, der rammes af andre sygdomme. Derfor bør udgiften til tandlægebehandling lettes for personer, der lider af kroniske tandlidelser og for personer, der ramt af sygdom, der medfører tandproblemer, eller hvor behandlingen medfører tandproblemer. Liberal Alliance ønsker derfor at afsætte en økonomisk ramme på 700 mio. kr. til opprioritering af behandlingen af patienter, der lider af tandsygdomme. Således vil øget brugerbetaling, når den ekstra investering i behandling af uforskyldte tandsygdomme er trukket fra, bidrage med 4,3 mia. kr. om året i Liberal Alliances samlede vækstplan. Erhvervsstøtte I tråd med OECD s anbefalinger vil Liberal Alliance skære ned på erhvervsstøtten med ca. 10 mia. kr. ud af en samlet erhvervsstøtte på 21,3 mia. kr. i 2011, jf. Redegørelse om erhvervsstøtte En undersøgelse foretaget af Mandag Morgen viser, at vi i Danmark i øjeblikket giver næsten dobbelt så meget i statsstøtte som gennemsnittet af EU-lande også selv om man ikke medregner kriseindgreb og bankpakker givet under finanskrisen. I Liberal Alliance mener vi ikke, at det er statens opgave at fordele skatteydernes penge mellem bestemte brancher. Hvis vi skal gøre os nogen som helst forhåbninger om at skabe nye job, få gang i væksten og forbedre vores konkurrenceevne, skal vi sænke indkomst- og virksomhedsskatterne. Lavere skatter har nemlig en langt mere positiv effekt på væksten, end støtteordninger har. Ifølge OECD er selskabsskat den skat, der har de mest skadelige effekter på velstanden. Det har den, fordi den virker som en skat på beskæftigelse og løn. Vi ønsker at skabe bedre rammevilkår for erhvervslivet, så både danske og udenlandske virksomheder finder det attraktivt at investere i Danmark. Derfor skal selskabsskatten halveres fra 25 procent til 12,5 procent. Liberal Alliance vil fokusere erhvervsstøtten på forskningsområdet. Det vil vi, fordi ny viden sætter skub i innovationen, udvikler ny teknologi og gør danske virksomheder konkurrencedygtige. Det skaber flere arbejdspladser og dermed større vækst og velstand. Det er dog ikke Liberal Alliances hensigt, at man fra statens side udvælger bestemte vinderteknologier eller vinderbrancher det er markedet bedst til. Mindre bureaukrati i det offentlige Liberal Alliance vil reducere og effektivisere den offentlige sektor og det uden at fyre en eneste offentlig ansat. Hvis vi over de næste ti år nøjes med at ansætte 930 personer, hver gang 1000 personer går på pension, ender vi, ifølge Finansministeriets beregninger, op med en offentlig sektor på cirka samme niveau som under Poul Nyrup Rasmussen. 20

21 Skærer man i antallet af offentligt ansatte med ca personer, svarer det til en forbedring af de offentlige finanser på ca. 20 mia. kr. om året. Den gennemsnitlige årsløn for en offentligt ansat er ifølge Finansministeriet i 2011-priser på ca kr. Derudover skal der medregnes ca. 25 % i driftsudgifter. Når det kommer til reel velfærd, vil Liberal Alliance have mere for pengene, end Nyrup kunne præstere. Det får vi ved at fokusere på kerneydelser som sundhed og uddannelse samtidig med, at vi vil skære kraftigt ned på bureaukrati og kontrol i det offentlige. På den måde sikrer vi, at de offentligt ansatte kan bruge tid på det, de er uddannet og ansat til nemlig yde en høj kvalitet af service til borgerne. Den meningsløse kontrol og bureaukrati i det offentlige er ikke bare dyr og spild af tid. Den medvirker også til, at den offentlige sektor er blevet alt for stor. Under Poul Nyrup Rasmussens regeringsperiode var der i gennemsnit ca offentligt ansatte. Til sammenligning var der ca offentligt ansatte i Forskellen skal bl.a. findes i en markant stigning i antallet af administrative medarbejder under den borgerlige regering. Derfor er det også primært administrative stillinger, som vi ikke ønsker genbesat over de næste ti år. Undersøgelser fra Dansk Socialrådgiverforening viser, at socialrådgivere på jobcentrene kun bruger 21 procent af arbejdstiden på borgerkontakt, mens de bruger over halvdelen af deres tid på administration. FTF har regnet ud, at alene på deres område bruges der 60 mio. timer om året kun på administration. Omregnet til fuldtidsstillinger giver det ca stillinger. Ligeledes viser undersøgelser fra FOA, at en gennemsnitlig medarbejder i hjemmeplejen bruger 39 minutter om dagen på dokumentation og registrering. Det svarer til, at mere end 1000 hjemmehjælpere udelukkende dokumenterer og registrerer uden at have nogen kontakt med de ældre. Det er et administrationshelvede, vi skal have stoppet. 21

22 Med øget effektivisering og mindre kontrol kan vi ikke bare beholde den nuværende service, men forbedre den. Og for Liberal Alliance er det helt afgørende, at skattekronerne bliver brugt på konkret service til borgerne ikke bureaukrati og kontrol. 22

23 Baggrund til DANMARK I VÆKST slut med lappeløsninger Udgiftskrævende tiltag Indkomstskat Liberal Alliance vil sænke skatten på arbejde til maks. 40 procent. Lavere skat på arbejde vil betyde, at det bliver mere attraktivt at tage en uddannelse, starte egen virksomhed, yde en ekstra indsats på arbejdet og mindske sort arbejde. Den høje danske skat bremser Danmarks udvikling og globale konkurrenceevne og dermed vores vækst og velstand. Det vil Liberal Alliance ændre. Ifølge SKAT forventes det, at op mod danskere i 2011 blev ramt af topskatten, svarende til et skatteprovenu på ca. 15 milliarder kroner. Dette skal vel at mærke ses i sammenhæng med, at de samlede skatte- og afgiftsindtægter i 2011 forventes at løbe op i ca. 830 milliarder kroner. I det store billede koster det altså ikke meget at afskaffe topskatten, og det er en god forretning, da virksomhederne får lettere ved tiltrække kvalificeret arbejdskraft til Danmark samtidig med, at lavere skat kan bidrage til at fastholde flere på det danske arbejdsmarked. Lavere skat skaber altså bedre rammevilkår for erhvervslivet til gavn for alle i samfundet. Liberal Alliance ønsker at afskaffe topskatten helt og nedsætte bundskattesatsen med 1,78 pct.- point fra 3,64 pct. til 1,86 pct. Ifølge Skatteministeriets beregninger vil det koste 26,1 mia. kr. at sænke skatten på arbejde til 40 procent. Heri er medregnet tilbageløb 2 på 8,5 mia. kr., men ikke dynamiske effekter fra øget arbejdsudbud på op mod personer, som, ministeriet skønner, vil bidrage med ca. 5 mia. kr. Selskabsskatten Liberal Alliance ønsker at skabe bedre rammevilkår for erhvervslivet, så både danske og udenlandske virksomheder finder det attraktivt at investere i Danmark. Derfor vil Liberal Alliance halvere selskabsskatten fra 25 procent til 12,5 procent et niveau svarende til de laveste blandt de vestlige EU-lande. Vi anser det som afgørende, at Danmark, som en lille åben økonomi, hvis vækst og udvikling er afhængig af vores omverden, får en af de mest konkurrencedygtige selskabsskattesatser i EU og OECD. Lav selskabsskat fremmer muligheden for at tiltrække kapital og skabe flere arbejdspladser. Den bidrager således til at øge produktivitet og realløn og har dermed en positiv effekt på velstandsniveauet i vores samfund. Dansk Erhverv påpeger at til trods for, at selskabsskatten siden 1990 er blevet halveret fra 50 pct. til 25 pct., så er selskabsskatteprovenuet både i kroner og øre, som andel af det samlede skatteprovenu såvel som andel af den samlede samfundsøkonomi, 2 Tilbageløb er i skattepolitikken den forøgelse af skatte- og afgiftsprovenuet, der stammer fra, at en skattesænkning fører til øgede skatte- og afgiftsbetalinger som følge af et større privat forbrug. 23

24 steget. De veldokumenterede samfundsmæssige gevinster ved lavere selskabsskat understreges ligeledes ved, at bl.a. OECD anser lavere selskabsskat som den mest effektive politiske vej til at opnå højere vækst. Ifølge Skatteministeriets beregninger koster det 17,3 mia. kr. at halvere selskabsskatten. Heri er ikke medregnet de positive effekter af adfærdsændringer, som, ministeriet skønner, kan bidrage med 3,1 mia. kr. Multimedieskat En af de mange tåbelige skatter, som den borgerlige regering har indført i et forsøg på at styre vores adfærd, er den såkaldte multimedieskat. Den ønsker Liberal Alliance at afskaffe. Multimedieskatten er en uretfærdig og bureaukratisk skat, der straffer fleksible, moderne medarbejdere og trækker arbejdsmarkedet i den helt forkerte retning. Liberal Alliance ønsker et fleksibelt arbejdsmarked, hvor familier kan finde en balance mellem et krævende arbejde og et velfungerende familieliv. Flere og flere danskere har en hjemmearbejdsplads til glæde for både medarbejder og virksomhed, og det skal vi fra statens side ikke besværliggøre. Det kan ikke være rigtigt, at danskerne skal straffes for at udvise fleksibilitet over for deres arbejdsgivere. Ifølge Skatteministeriet vil det koste 0,65 mia. kr. at afskaffe multimedieskatten helt. Iværksætterskat Iværksætterskatten eller portefølgeaktiebeskatningen blev indført som følge af regeringens Forårspakke 2.0 og bidrager ifølge Skatteministeriet med 1,8 mia. kr. til statsfinanserne. Heraf forventes det, at skatten på unoterede aktier fuldt indfaset vil give et provenu på 0,6 mia. kr. Når regeringen taler om iværksætterskatten, er det sædvanligvis kun denne mindre del, der tales om. Der er dog ingen grund til at tro, at skat på noterede aktier er mindre skadeligt for dansk erhvervsliv end skat på unoterede aktiver, da investeringer i noterede aktier kan dække over vækstfremmende ventureinvesteringer. Derfor ønsker Liberal Alliance, at hele iværksætterskatten afskaffes. Iværksætterskatten betyder, at investorer og iværksættere, som ejer mindre end 10 pct. af en virksomhed, bliver beskattet med yderligere 25 pct. sammenlignet med de, der ejer mere end 10 pct. Med finansloven for 2011 er der lagt op til en mindre ændring af reglerne, idet det er besluttet at indføre en iværksætteraktieordning, der skal øge tilskyndelsen til tilførsel af risikovillig kapital til iværksættervirksomheder i Danmark. Der er dog kun sat 70 mio. kr. af til denne ændring, hvorfor den så langt fra opvejer den ulempe, som iværksætterskatten udgør. DVCA (Danish Venture Capital & Private Equity Association) har spurgt 250 investorer i opstartsvirksomheder om, hvad den nye iværksætterskat betyder for deres incitament til at 24

25 investere i danske iværksættervirksomheder. 62 pct. af de adspurgte har allerede sagt nej til investeringer på grund af iværksætterskatten. 17 pct. har mod eget ønske geninvesteret i iværksættervirksomheder, de egentligt ikke har lyst til at investere mere i, for fortsat at have en ejerandel på over 10 pct. 83 pct. af de adspurgte vil ændre porteføljestrategi som følge af iværksætterskatten. På den baggrund har DVCA konkluderet, at investorerne over de kommende år vil reducere deres investeringer i opstartsvirksomheder med op mod 14,5 mia. kr. Deutsche Bank Research har endvidere regnet sig frem til, at når man forøger investeringer i nystartede virksomheder med 1 promille af BNP, kan der ses et varigt statistisk spring i BNP-vækst på 0,96 pct.point. Særskat på pensioner Liberal Alliance mener, at særskatten på pensioner den såkaldte udligningsskat overordnet set er et brud på hele fundamentet i det danske pensionssystem nemlig at det skal kunne betale sig at spare op til sin egen alderdom. Derfor ønsker Liberal Alliance at afskaffe særskatten på pensioner, som ifølge Skatteministeriet vil koste 0,35 mia. kr. Udligningsskatten lægges på pensionsudbetalinger over kr. årligt og udgør 6 pct. i perioden I Liberal Alliance anser vi det for en ren misundelsesafgift, der får danskerne til at spare mindre op i pension, til trods for at regeringen ellers har ansporet til netop dette. Samtidig tilskynder udligningsskatten danskerne til at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet, fordi det ikke kan betale sig at arbejde et par år ekstra og spare ekstra op til pensionen. Det gavner ikke det danske samfund, da vi i høj grad har brug for senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, hvis vi skal have en chance for at dæmme op for de store vækst- og demografiudfordringer, som hænger som tunge sorte skyer over den danske velstand og velfærd. Fedtskat Den såkaldte fedtskat medfører betydelige administrative og økonomiske byrder for danske virksomheder. Liberal Alliance er imod stigende afgifter, mere bureaukrati og dårligere konkurrenceevne for erhvervslivet derfor ønsker vi at afskaffe fedtskatten. Fedtskatten tager ikke højde for, at fødevaremarkedet og fødevareproduktionen er meget dynamisk med mange nye produkter, produktvarianter samt justeringer af eksisterende produkter. Det betyder ændrede afgiftsgrundlag og dermed krav om, at virksomhederne løbende udfører nye afgiftsberegninger. Endvidere er reglerne indrettet, så virksomhederne også kommer til at betale skat af fedt, som slet ikke ender hos forbrugerne. F.eks. skal der betales skat af al indkøbt fritureolie og ikke kun på den olie, som optages i fødevaren. Det betyder, at restauranter også kommer til at betale afgift af olie, som ender i kloakken eller som biobrændsel. I øvrigt gør fedtskatten olie så dyr, at nogle grillbarer og restauranter vil føle et incitament til at genbruge olie 25

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr.

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 8. september 2011 Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. I dette notat belyses niveauet for brugerbetaling på sundhedsydelser

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 Mindre egenbetaling på fri- og privatskoler Registreringsafgift

Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 Mindre egenbetaling på fri- og privatskoler Registreringsafgift Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 De danske boligejere betaler allerede mere end rigeligt i skatter og afgifter. Derfor har man en bred politisk aftale om at fastfryse ejendomsværdiskatten. Det har

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN,

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK Dansk mindre attraktivt end i Sverige og UK Regeringen foreslår som led i 2025-planen og på DVCA s foranledning at indføre et, der er inspireret af ordninger i Sverige og UK. Men ser man nærmere på regeringens

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

(mia kr.) (mia kr.) Personskat Topskattepakke: Sænke topskat med

(mia kr.) (mia kr.) Personskat Topskattepakke: Sænke topskat med Bilag 4b.2 DREAM gennemregning af Dansk Erhvervs skatte- og afgiftspolitik Effekt Mekanisk provenutab Provenutab efter tilbageløb og adfærd Beskæftigelseseffekt* BNP-effekt Forslag (1.000 personer) Personskat

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Væsentlig mere end en milliard

Væsentlig mere end en milliard Væsentlig mere end en milliard Indledning Dette program beskriver en radikal omlægning af det danske skattesystem, der i langt højere grad tilgodeser arbejde, mens boliger og miljø beskattes yderligere.

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt 10. oktober 2016 J.nr. 16-1458020 Politik, Lovmodel og Økonomi MLN Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER 1 FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Højere lønsumsafgift på den finansielle sektor (1,0 mia. kr.). Reform af selskabsskatten (3,2

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Fakta og undersøgelser

Fakta og undersøgelser STYRK VELFÆRD OG FÆLLESSKAB FOR FREMTIDEN Fakta og undersøgelser Velfærdskonferencen 21. september 2011 Færre ansatte i kommuner og regioner det sidste år Fra juni 2010 til juni 2011 er antallet af ordinært

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

MERE MOBILITET MERE VÆKST LIBERAL ALLIANCES UDSPIL TIL VÆKSTFORHANDLINGERNE 2014

MERE MOBILITET MERE VÆKST LIBERAL ALLIANCES UDSPIL TIL VÆKSTFORHANDLINGERNE 2014 MERE MOBILITET MERE VÆKST LIBERAL ALLIANCES UDSPIL TIL VÆKSTFORHANDLINGERNE 2014 AFSKAF REGISTRERINGSAFGIFTEN SÆNK BENZIN- OG DIESELAFGIFTEN LAVERE ENERGIAFGIFTER BEDRE VILKÅR FOR TURISME AFGIFTER PÅ TYSK

Læs mere

Gallup om vækst og kontanthjælp

Gallup om vækst og kontanthjælp sreformen Feltperiode: Den 26-27. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.162 personer Stikprøven

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

Brugerbetaling fordelt på forskellige befolkningstyper

Brugerbetaling fordelt på forskellige befolkningstyper Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein (telefon: 27 28 50 89) Danmark adskiller sig generelt fra Sverige, Norge og Finland ved, at brugerbetalingen af historiske årsager er koncentreret på meget få ydelser

Læs mere

Ansvar for fremtiden 2025-planen

Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage.

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER 15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL 27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,

Læs mere

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Fakta om økonomi November 216 Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Over de seneste ti år er ressourcerne i SKAT faldet markant, hvilket har medført, at der

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Topskatten gør Danmark fattigere

Topskatten gør Danmark fattigere DI Den 16. oktober 2013 BEDI/JCB Topskatten gør Danmark fattigere Uden topskat ville velstandsniveauet i Danmark vokse med knap 16 mia. kr.; men det koster kun statskassen godt 7 mia. kr. at afskaffe topskatten,

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Vækst og velstand 2020

Vækst og velstand 2020 Vækst og velstand 2020 AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, PH.D., SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG CHEFANALYTIKER MIRA NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Vækst skaber velstand men Danmark

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE Når man stifter familie, følger nye behov. Et samfund, der stiller sig i vejen for, at disse behov kan opfyldes, stiller sig i vejen for, at familier kan stiftes og trives.

Læs mere

FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET

FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET i:\oktober-2000\7-c-okt-00.doc 17. oktober 2000 Af Lars Andersen - direkte telefon: 3355 7717 RESUMÈ FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET Der er stor uenighed om, hvordan regeringens fianslovforslag påvirker erhvervslivet.

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark

De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark AALBORG D. 19. januar 2012 Konference mellem de lokale beskæftigelsesråd, arbejdsmarkedsudvalg og det regionale beskæftigelsesråd Carsten Koch Beskæftigelsesrådet

Læs mere

Viden viser vej til vækst

Viden viser vej til vækst Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

To streger under facit Nyt kapitel

To streger under facit Nyt kapitel To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere