KUBIS årsberetning 2013

Transkript

1 Københavns Universitets Biblioteksservice / KUBIS Universitetsbibliotekaren 9. maj 2014 Sagsnr KUBIS årsberetning 2013

2 1. Resumé Service Levering af videnressourcer Samlet benyttelse Benyttelse af digitale ressourcer Benyttelse af trykte ressourcer Benyttelse af Rex og Primo Central Generel service Åbningstider Personlig service Besøg Særlig forskerservice Særlig studenterservice Studiemiljø Udvikling af informationskompetence Fagsider Outreach-aktiviteter Udstillinger og arrangementer Folkeuniversitetet Lektier online Students Only! Ressourcer Finansielle ressourcer Personaleressourcer Lokaleressourcer Videnressourcer Udvikling Generelt Ny KUBIS-strategi: Henimod Det Digitale Universitetsbibliotek E-bøger

3 LibCal Innovationsstudietur D-printer Særlig forskerservice Copyright-service Ph.D.-undervisning Forskerportal DK Open Access Barometer Særlig studenterservice e-ressourcer i undervisningen Særlig underviserservice Kvalitet Revision af Serviceprofil Brugerundersøgelser Opfyldelse af kvalitetsmål Kvalitetsforbedringer Kontakt biblioteket Oprydning i administrative data Fornyelse af passwords Udlåns- og afleveringskvitteringer pr Nye lendomater Kvalitetsproblemer Menes afleveret Brugerkommunikation Problemer påpeget i brugerundersøgelserne Organisation Implementering af KUBIS2-aftalen Andet IARU-biblioteksmøde i København Det Farmaceutiske Bibliotek IVA-biblioteket Etablering af AIR

4 7. Kompetenceudvikling Kompetencearbejdsgruppen Ansøgning til Kompetencesekretariat om kompetenceløft af undervisere Nyheder fra fakultetsområderne Søndre Campus Det Humanistiske Fakultetsbibliotek Det Juridiske Fakultetsbibliotek City Campus Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek Det Teologiske Fakultetsbibliotek Nørre Campus Det Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultetsbibliotek, Nørre Campus Det Farmaceutiske Bibliotek Frederiksberg Campus Det Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultetsbibliotek, Frederiksberg Campus AIR

5 Tabeloversigt Tabel 1 Tabel 2 Tabel 3 Tabel 4 Tabel 5 Tabel 6 Tabel 7 Tabel 8 Tabel 9 Tabel 10 Tabel 11 Tabel 12 Tabel 13 Tabel 14 Tabel 15 Tabel 16 Tabel 17 Tabel 18 Tabel 19 Tabel 20 Tabel 21 Tabel 22 Tabel 23 Tabel 24 Tabel 25 Samlet registreret benyttelse af videnressourcer Benyttelse af digitale ressourcer fra NB hhv KUBIS Benyttelsen af KUBIS digitale ressourcer (enheder) Benyttelse af trykte ressourcer Udlånet fra KU-biblioteker Søgninger i Rex / Primo Central Personlig service (henvendelser) Fysiske besøg Virtuelle besøg (på hjemmesider) Undervisning i informationskompetence Undervisning i informationskompetence fordelt på KUB- og KUbibliotekerne Benyttelse af LibGuides (sidehenvisninger) Direkte og indirekte udgifter/kubis Specifikation af indirekte udgifter KB (KUB+NB) Direkte udgifter fordelt på udgiftstyper Direkte KU-udgifter fordelt på KU-fakulteterne KUBs andel af KBs samlede aftalepulje i resultatkontraktperioden og i rammeaftaleperiode Personaleressourcer (årsværk) Personaleressourcer fordelt på fakultetsområder (årsværk) Lokaleressourcer ved KUs biblioteker (m2) Samlinger af digitale licensbaserede ressourcer administreret af licenssekretariatet Samlinger af trykte ressourcer (bind) KU-benyttelse 2013 på basis af proxyserver-registrering (antal kliks) Samlet vurdering - Hvordan vurderer du generelt den samlede biblioteksservice? Spørgsmål: Jeg er tilfreds med de bibliotekstjenester, som jeg løbende bruger 5

6 Forkortelser KU = KB = KUBIS = CULIS = KUB = NB = KUB CITY = KUB NORD = KUB SYD = KUBIS FRB = TEOL = Københavns Universitet Det Kongelige Bibliotek Københavns Universitets Biblioteksservice Copenhagen University Library Service Københavns Universitetsbibliotek (universitetsbiblioteksdelen af KB) Danmarks Nationalbibliotek (nationalbiblioteksdelen af KB) Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek Det Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultetsbibliotek, Nørre Campus (NAT/SUND) + Det Farmaceutiske Bibliotek (FARMA) Det Humanistiske Fakultetsbibliotek (HUM) + Det Juridiske Fakultetsbibliotek (JUR) KUBIS Frederiksberg = Det Natur- og Sundhedsvidenskabelig Fakultetsbibliotek, Frederiksberg Campus Det Teologiske Fakultetsbibliotek 6

7 1. Resumé Service Samlet yder KUBIS en omfattende biblioteksbetjening af Københavns Universitet. Benyttelsen af bibliotekets videnressourcer har aldrig været højere ( digitale benyttelsesenheder og trykte benyttelsesenheder i 2013). Der sker fortsat en markant forskydning fra trykte til digitale ressourcer. Studiemiljøerne er særdeles velbesøgte også her mere end nogensinde - med fysiske besøg i Hertil kommer virtuelle besøg på bibliotekernes hjemmesider. De personlige vejledningsfunktioner benyttes livligt (mindst personlige servicekontakter i 2013), og ca. 1/4 af universitetets studerende har deltaget i bibliotekernes brugerundervisning. Fagvejledninger i form af LibGuides placeret på en international biblioteksplatform blev etableret på hele KUB-området, og benyttelsen udgjorde i alt enheder. Økonomi De samlede udgifter til biblioteksbetjeningen af KU androg i ,2 mio kr, heraf 188,7 mio ved KUB (under KB) og 110,5 mio ved de KU-ejede biblioteker. De direkte udgifter beløb sig til 144,2 mio kr og de indirekte til 155 mio. Af de direkte udgifter gik 61,8 mio kr til anskaffelse af videnressourcer i digital og trykt form (hhv. 53,7 mio kr og 8,1 mio kr). 7

8 Udvikling Den nye KUBIS-strategi for har hovedfokus på udviklingen af Det Digitale Universitetsbibliotek, herunder med særlig satsning på e-bøger. Af markant serviceudvikling kan nævnes den fortsatte overgang til systematisk og brugerdreven anskaffelse af bøger i digitalt format, i stedet for trykt format. Denne strategiske satsning slår også igennem i det faktiske benyttelsesmønster, idet benyttelsen af digitale bøger i årets løb steg med 137% fra i 2012 til i Kvalitet To store brugerundersøgelser i 2013 viste generel høj brugertilfredshed. De kvalitetsmål, der i henhold til KUBIS Serviceprofil er fastsat i forhold til en række biblioteksfunktioner, er stort set opfyldt. Af kvalitetsforbedringer i 2013 fremhæves etableringen af ordningen Kontakt Biblioteket, forbedring af sikkerheden vedr. passwords, indførelse af -kvitteringer for udlån og aflevering, og nye lendomater. De frie kommentarer til brugerundersøgelserne viste problemer med information til brugerne om e-ressourcer, problemer med printere, mangel på gruppearbejdspladser og afskærmningsmuligheder, og behov for længere åbningstider i eksamensperioder. Hertil kommer, efter bibliotekets egen analyse, problemer med kommunikationen til brugerne i almindelighed og med institutlåneordningen. Organisation KUBIS2-aftalen er implementeret. Vigtige nydannelser i forhold til KUBIS1-ordningen er etableringen af et Biblioteksudvalg og permanentgørelsen af Personaleforum (som primært biblioteksfagligt organ). 8

9 2. Service 2.1. Levering af videnressourcer KUBIS vigtigste service er levering af digitale og trykte videnressourcer Samlet benyttelse Det bemærkes, at nedenstående tabel kun viser den registrerede benyttelse. Der foregår en del uregistreret benyttelse af KUBIS elektroniske ressourcer samt af institutbibliotekernes trykte samlinger. Tabel 1: Samlet registreret benyttelse af videnressourcer Digitale Trykte Kilde: KUBIS-statistik 2013, skema AA-19 Hovedtendensen er ganske klar: stærkt stigende benyttelse af digitale ressourcer (en stigning på 94% fra 2009 til 2013) over for en faldende benyttelse af trykte ressourcer (et fald på 16% fra 2009 til 2013). 1 Nedenstående oversigter omfatter for KUBs vedkommende også benyttelsen af Nationalbibliotekets trykte og digitale samlinger, idet det ikke er muligt at adskille, hvad der er universitetsbenyttelse, og hvad der er almen benyttelse af de to KB-områders samlinger. Hertil kommer, at betydelige samlinger, der naturligt henhører under universitetsbiblioteksfunktionen, af sikkerhedsmæssige grunde varetages under nationalbiblioteksfunktionen og statistikføres der (eks. Udenlandske Afdelings Ældre Samling -1950). 9

10 Benyttelse af digitale ressourcer Den digitale benyttelse fordeler sig på Nationalbibliotekets egne ressourcer og KUBISbibliotekernes licensbaserede ressourcer således: Tabel 2: Benyttelse af digitale ressourcer fra NB hhv KUBIS Nationalbibliotek KUBIS I alt Kilde: KUBIS-statistik 2013, skema AA-18 Det fremgår heraf, at benyttelsen af KUBIS digitale ressourcer i perioden steg med 121%. Digitale ressourcer omfatter meget forskellige kategorier fra digitale bøger og tidsskrifter til digitale ordbøger og referenceværker. Det er klart, at et simpelt opslag i en ordbog (tælles under faktabaser) ikke har samme brugsværdi som download af en digital tidsskriftsartikel. Det er derfor nødvendigt at se på, hvordan benyttelsen af KUBIS digitale ressourcer fordeler sig på de forskellige kategorier: 10

11 Tabel 3: Benyttelsen af KUBIS digitale ressourcer 2 (enheder) e-bøger e-tidsskrifter Databaser * bibliografiske baser * faktabaser I alt Kilde: KUBIS-statistik 2013, skema AA-17 Note: Benyttelsen af individuelt anskaffede e-bøger tælles ikke. E-tidsskrifterne udgør langt den vigtigste digitale videnressource med en andel på 43% af den samlede benyttelse og en stigning på 63% i perioden Denne stigning tilskrives blandt andet etableringen af en særlig facilitet i Rex til søgning på artikler. De mest benyttede digitale tidsskriftsamlinger var i 2013 Elsevier-pakken med downloads, Wiley med , Nature med , JSTOR med og Springer med Fra Infomedia (danske avisartikler) var der downloads. Benyttelsen af e-bøger udgjorde , og steg fra 2012 til 2013 med 137% (fra 2009 med 743%). På grund af omlægning af forlaget Springers tællingsmetode, er den reelle stigning dog nok kun på ca. 100%, hvad der dog trods alt er en meget markant forøgelse. Denne relativt betydelige stigning tilskrives dels det generelle gennembrud for e-bogen i disse år, dels udvidelsen af KUBIS e-bogsportefølje. Udviklingen skyldes næppe, at brugerne læser fagbøger på ipads og dedikerede læseapparater. Det antages, at størstedelen af denne benyttelse fortsat sker via brugernes pc er, men dette forhold bør følges og undersøges nærmere. De mest benyttede e-bogspakker var Springer med , Dawson med , ACLS Humanities E-book project , Wiley , og Cambridge downloads. På databaseområdet dominerede Gyldendals Ordbøger: E-benyttelsen i denne tabel hviler på leverandørernes (forlagenes) opgørelser. For e-bøger og e-tidsskrifters vedkommende tæller de benyttelsen som downloads, dog ikke helt på samme måde. For de øvrige kategoriers vedkommende tæller forlagene benyttelsen på noget forskellig vis. Internationalt er der en bevægelse henimod en fælles standard for statistik vedr. benyttelsen af e-ressourcer, COUNTER. 11

12 Benyttelse af trykte ressourcer Tabel 4: Benyttelse af trykte ressourcer 3 NB KUB KB i alt KU I alt Direkte hjemlån til privatlånere % Direkte hjemlån til institutioner % Interurbane udlån % Læsesalslån % Indlån % Faglige tjenstlige lån % I alt % 89% 11% 100% 17% 83% 100% Kilde: KUBIS-statistik 2013, skema AA-15a Det fremgår af denne tabel, at den registrerede benyttelse af trykte medier fordeler sig med 89% på KB (NB+KUB) og 11% på de KU-ejede biblioteker. For så vidt angår de enkelte udlånskategorier er langt den vigtigste udlånsform udlån til privatlånere, 59%. Udlån til institutioner, herunder til forskere via KU-institutlån, udgør 6%, medens indlånet fra andre biblioteker udgør 6%. Fordelingen af udlånet fra KU-bibliotekerne fremgår af følgende tabel. Det understreges, at denne tabel ikke viser den uregistrerede benyttelse. Dette har særlig betydning for så vidt angår de fleste HUM-institutbiblioteker. 3 Tabellen omfatter ikke Nationalbibliotekets ikke-trykte medier, f.eks. håndskrifter og billeder 12

13 Tabel 5: Udlånet fra KU-biblioteker Fakultetsbiblioteker FARMA % JUR % KUBIS Frb % TEOL 910 1% Institutbiblioteker HUM % NAT % SAMF (NIAS) % I alt % Kilde: KUBIS-statistik 2013, skema AA-15b Det største udlån i gruppen af KU-ejede biblioteker havde KUBIS Frb.-biblioteket med 40%. SAMF dækker i denne sammenhæng over NIAS-bibliotekets udlån alene, idet de tidligere SAMFinstitutbibliotekers samlinger er indgået i Københavns Universitetsbibliotek. Det samme sker for NIAS-bibliotekets vedkommende i Benyttelse af Rex og Primo Central Tabel 6: Søgninger i Rex / Primo Central Søgninger i KBs online katalog (bøger og tidsskrifter) Søgninger i Primo Central (digitale artikler m.v.) I alt Kilde: KUBIS-statistik 2013, skema AE-1 13

14 Det konstateres, at både søgning i KBs online-katalog og i Primo Central (digitale artikler m.v.) er i stadig stigning Generel service Til den generelle service henregnes åbningstider, personlig service, fysiske og virtuelle besøg samt af universitetsbibliotekets fagguides Åbningstider Der er i 2013 ikke sket justeringer af bibliotekernes åbningstider. Brugertilfredshedsundersøgelsen 2013 viste generel tilfredshed med åbningstiderne som de er i dag, men dog ønsker om udvidede åbningstider i eksamensperioder Personlig service Den personlige service er et højtprioriteret serviceområde. Den omfatter al besvarelse af henvendelser fra lånerne, hvad enten de er direkte (face-to-face), telefoniske eller via web (mail m.v.) 14

15 Tabel 7: Personlig service (henvendelser) Direkte (face to face) Telefoniske Web-formidlede Andre steder I alt heraf Kontakt Biblioteket: Telefoniske Web-formidlede I alt Kilde: KUBIS-statistik, 2013, skema AB-1 Som det fremgår, udgør den direkte (face-to-face) service langt den største andel af den personlige service. Faldet i antal henvendelser kan i et vist omfang tilskrives etableringen af den nye service Kontakt Biblioteket som fælles kontakflade til brugerne - og de i tilknytning til denne tjeneste etablerede FAQ-sider, som gør det muligt for brugerne umiddelbart at få information om biblioteket uden behov for henvendelse til tjenesten. Hertil kommer virkningen af det fortsatte arbejde med at forenkle, forklare og lette benyttelsen af bibliotekets samlinger, services, og søge-/udlånssystemer Besøg Besøg omfatter dels fysiske besøg i bibliotekerne, dels virtuelle besøg på KUBIS generelle hjemmeside og fakultetsbibliotekernes separate hjemmesider (incl. undersider, f.eks. fagsider). 4 Indsamling af data vedrørende personlig service/direkte og personlig service/andre steder er manuelt baseret og ret besværlig, og statistiktallene for disse kategorier kan ikke opfattes som særligt solide. Men de er opgjort konsistent i en fireårig periode og skønnes at give et rimeligt indtryk af udviklingen på området. 15

16 Tabel 8: Fysiske besøg KUB DIA HUM JUR NAT/SUND SAMF I alt KU FARMA KUBIS Frb TEOL I alt I alt Kilde: KUBIS-statistik 2013, skema AC-2 Note: Excl. TEOL og institutbibliotekerne Det bemærkes, at en række tekniske forhold medfører, at tællingen af antal besøg er ret usikker. Bl.a. har der i årernes løb været flere langvarige tilfælde af tællersvigt. Statistikken giver derfor på dette punkt blot et tilnærmelsesvist billede af udviklingen. Det samlede besøgstal på KUBIS-bibliotekerne excl. TEOL-biblioteket og institut-bibliotekerne ligger nu stabilt på ca. 1,5 mio om året. Da studiemiljøerne ved bibliotekerne efterhånden er fuldt udbyggede, ventes der ikke markante stigninger i de kommende år. Etableringen af andre studiemiljøer, uden for bibliotekerne, vil muligvis give et fald i benyttelsen af bibliotekernes studiemiljøer. 16

17 Tabel 9: Virtuelle besøg (på hjemmesider) KUBIS-siden Fakultetsbibl.siderne HUM JUR NAT/SUND SAMF FARMA KUBIS Frb TEOL I alt I alt Kilde: KUBIS-statistik 2013, skema AD-1 og AD-2 Note: Opgjort i antal sidevisninger, dvs. det samlede antal sider, der bliver vist. Gentagne visninger af en enkelt side er talt med. Et statistikbrud i 2012 gør det svært at vurdere udviklingen i benyttelsen af hjemmesiderne, og det kan i almindelighed være svært at vurdere, hvad disse tal dækker over. De tolkes dog som et udtryk for en rimelig benyttelse af KUBIS-bibliotekernes hjemmesider Særlig forskerservice Den vigtigste service over for KUs forskere er leveringen af videnressourcer, se afsnit 2.1. Der findes ikke specifikke data for, hvor stor en andel af den samlede benyttelse, der hidrører fra KUforskere, men for e-tidsskrifternes vedkommende anses den generelt for at være ret stor. 17

18 Der gives også anden forskerservice under generel service, men den største andel af denne serviceform udgøres af direkte, face-to-face service, og den almindelige erfaring er, at forskerne i dag kommer sjældent i bibliotekerne, så der er næppe en omfattende betjening af forskerne i denne sammenhæng. Der sker dog betjening igennem personlige kontakter mellem forskere og fagreferenter, men der er ikke data for omfanget heraf. Herudover betjenes forskerne igennem service vedrørende forskningsregistrering og bibliometriske analyser samt undervisning af ph.d.-studerende i informationskompetence, men der foreligger ikke data for omfanget af denne service Særlig studenterservice Ligesom for forskerne er også den vigtigste service for de studerende leveringen af videnressourcer. I modsætning til forskerne benytter de studerende i meget høj grad den personlige service under generel service. Den særlige service for de studerende omfatter dels studiemiljø, dels bestil en informationsspecialist og endelig kurser i udvikling af informationskompetence Studiemiljø Ved udgangen af 2013 udgjorde det samlede antal studiepladser ved KUBIS-bibliotekerne (excl. institutbibliotekerne) 3.136, næsten identisk med tallet i De fordelte sig med på enkeltlæsepladser, på gruppelæsepladser og 580 på andre former for pladser (f.eks. i loungemiljøer). Efter en særligt udviklet optællingsmåde 5 var der i gennemsnit tilsammen (1.284 i 2012) studerende i fakultetsbibliotekernes studiemiljøer på spidsbelastningstidspunktet kl Gennemsnit pr. dag af antal personer, der opholder sig i studiemiljøet kl på åbningsdagene i en uge i hvert kvartal (udvalgt som almindelige uger i pågældende kvartal). 18

19 Optagethedsgraden er målt efter samme metode men kun på basis af enkeltlæsepladserne. Den var på spidsbelastningstidspunktet kl på 52% (56% i 2012), d.v.s. at 731 af de enkeltpladser var optaget på optællingstidspunktet 6. Ved KUB-bibliotekerne var optagetgraden 56% og ved KU-bibliotekerne 41%. Det vurderes, at disse tal samlet udtrykker, at benyttelsespresset på bibliotekernes studiemiljøer er ved at tage af, formentlig i takt med at der udvikles studiemiljøer uden for bibliotekerne. Det bemærkes, at en del af studiepladserne benyttes af studerende fra andre universiteter m.v., mest fra RUC. Til gengæld bruger KU-studerende også andre universitetsbiblioteker, mest CBS, samt folkebiblioteker i området Udvikling af informationskompetence Udvikling af informationskompetence består udover den individuelle vejledning under personlig service i et antal ret forskelligartede undervisningsprogrammer, der primært varetages af de enkelte fakultetsbiblioteker (evt. i samarbejde med institutbiblioteker) over for de studerende ved fakultetet. Nedenstående tabel omfatter ikke undervisning, som institutbibliotekernes medarbejdere giver separat i forhold til fakultetsbibliotekets undervisning. Tabel 10: Undervisning i informationskompetence Kursusforløb Undervisningslektioner Deltagere Kilde: KUBIS-statistik 2013, skema AB-2, 3 og 4 Som det ses, er der markante udsving fra år til år i hele denne aktivitet. Det bør analyseres nærmere, hvad der kan være årsagen. Det samlede kursusdeltagerantal svarer groft set til 1/4 af antallet af studerende ved KU, hvilket vurderes som en rimelig andel. 6 Fiolstræde-biblioteket ikke medtalt. 19

20 Følgende tabel viser fordelingen af undervisningsaktiviteten på KUB og på KU-bibliotekerne: Tabel 11: Undervisning i informationskompetence fordelt på KUB og KU-bibliotekerne KUB KU I alt Undervisningsforløb Undervisningslektioner Deltagere Kilde: som tabel Fagsider KUBIS har siden 2011 anvendt systemet LibGuides fra det amerikanske firma Springshare især til formidling af faglig vejledning, men også i stigende omfang til formidling af generel og tværfaglig information. Desuden flyttede Det Humanistiske Fakultetsbibliotek som det første i 2013 sit fakultetsbiblioteks-site til LibGuides. I 2014 vil andre fakultetsbiblioteker følge efter. I alt var der ved årets udgang 145 publicerede faglige guides inden for områderne humaniora, jura, samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab og naturvidenskab samt 7 tværfaglige: e-bøger, 3D printer, IT-Biblioteket, referenceværktøjer, ophavsret, forskerservice på KUB Nord samt forskningsdata. Der blev i efteråret foretaget en evaluering af samtlige KUBIS guides, og som resultat heraf vil der fremover blive lagt yderligere vægt på at koordinere redigering af KUBIS LibGuides med redigeringen af KUBIS websider på andre platforme. I tabellen nedenfor vises udviklingen i benyttelsen af KUBIS LibGuides. Homepage er oversigtssiden, som giver adgang til samtlige LibGuides. Herefter er statistikken for de egentlige LibGuides opdelt i faglige og tværfaglige LibGuides samt, som en ny kategori i 2013, fakultetsbiblioteks- LibGuides. De to sidste kolonner viser den procentuelle vækst fra 2011 til 2012 og fra 2012 til Ved læsning af tallene skal man huske på, at 2011 var det første år, hvorfor stigningen frem til 2012 naturligvis er meget høj. Stigningstakten falder fra 2012 til 2013 dog er fakultetsbiblioteksguides holdt uden for procentopgørelsen eftersom denne kategori først findes fra september

21 Tabel 12: Benyttelse af LibGuides (sidehenvisninger) : :2013 Homepage % 60% Faglige guides % 30% Tværfaglige guides % 123% Fakultetsbiblioteksguides (HUM), fra 1/ Guides i alt % 73% Kilde: KUBIS-statistik 2013, skema AD-3a Som det ses, er der i perioden sket en markant fremgang i benyttelsen af KUBIS fagsider Outreach-aktiviteter Begrebet outreach dækker over, at en institution rækker ud til bredere grupper end dem, de primært skal betjene, ofte med et socialt sigte. Ved universitetsbiblioteket har der i de senere år udviklet sig en række aktiviteter, som falder under dette begreb. 21

22 Udstillinger og arrangementer HUM Det Humanistiske Fakultetsbiblioteks outreach er nu på fjerde år koncentreret i lit.house. Med støtte fra Søren Gyldendal Fonden og i samarbejde med fakultet, institutter, kulturinstitutioner og ambassader blev der afviklet en lang række arrangementer med lyrik som et særligt indsatsområde. Årets særlige begivenhed var et besøg af Paul Holdengräber fra New York Public Library, manden bag den berømte scene LIVE from the NYPL. Fakultetsbibliotekets outreachaktiviteter har altid en tilknytning til fagene på humaniora; nogle arrangementer er meget fagspecifikke og smalle, mens andre har bredere appel og følgelig rækker ud til mere heterogene brugergrupper. Der har været flere praktikanter knyttet til lit.house. Praktikforløbene aftales med universitetet, og praktikanten involveres i alle faser fra annoncering, over produktudvikling, formidling, kontakt med deltagerne og opsætning af lydudstyr til selve arrangmentsafviklingen som svendestykke. Fakultetsbiblioteket har efterhånden slået sit navn fast som et kultursted med solidt netværk på fakultetet. SAMF Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek havde i 2013 tre større arrangementer med det formål at skubbe faglighed ud til brugere og ikke-brugere. Biblioteket deltog for 3 år i træk i Forskningens Døgn, som blev arrangeret sammen med Nordic Institute of Asian Studies. Den velbesøgte event bød på 4 forskellige forskeroplæg med fokus på Asien, og hele arrangementet blev krydret med asiatisk musik og mad. For andet år i træk deltog biblioteket i Københavns Universitets Campusdag, der løb af staben i maj. Campusdagen er en festdag arrangeret af de studerende for de studerende. Biblioteket bidrog med et loungeområde på campus, der bl.a. bød på biblioteksskattejagt og spektakulær yoga, der instruerede de studerende i den fysisk bedste måde at indtage sin læseplads på. I forbindelse med Kulturnatten åbnede biblioteket Fiolbiblioteket for offentligheden og lidt over greb muligheden til et besøg på det gamle universitetsbibliotek, fik en rundtur og mærkede historiens vingesus. 22

23 Folkeuniversitetet Et andet initiativ er samarbejde med Folkeuniversitetet om en række arrangementer under titlen Stjernestunder samt en konference. Arrangementerne foregår i Diamanten og på fakultetsbibliotekerne. I 2013 var temaerne: Konferencen om Ekstremisme og eksklusion her deltog ca. 250 personer. Stjernestund 1: Et nyfund, en spekulation og en udveksling: Tre store nyerhvervelser til Det Kongelige Bibliotek ved Erland Kolding Nielsen Stjernestund 2: Historien om den tabte krig: Danske sejre og afghanske nederlag i krigen mod Afghanistan ved Mikkel Vedby Rasmussen Stjernestund 3: Sund aldring for lidt eller for meget af det gode? Ved Rikke Lund, Bjarke Oxlund, Jørn Wulff Helge og Poul Jennum Stjernestund 4: Den kulturradikale Georg Brandes ved Olav Harsløf (inkl. rundvisning ved Ejvind Slottved). Der var i alt ca. 500 deltagere i arrangementerne med Folkeuniversitetet i Lektier online Det Kongelige Bibliotek/Københavns Universitetsbibliotek har indgået et samarbejde med Statsbiblioteket om projektet Lektier Online. Lektier Online er online baseret lektiehjælp, hvor frivillige universitetsstuderende hjælper folkeskoleelever fra klasse fra socialt udsatte boligområder med deres lektier via en webportal, hvor de snakker, chatter, skriver om opgaverne ved hjælp af chat, webcam og digitalt whiteboard. Projektet har to formål - at give lektiehjælp på en ny måde og samtidig styrke relationen til de frivillige KU-studerende, der sidder i et callcenter på biblioteket og laver lektiehjælpen. I 2013 udvidede KUB Nord antallet af frivillige lektiehjælpere fra 40 til 120 KU studerende. Yderligere blev antal åbningstimer udvidet og nu foretager KU studerende i snit 500 lektiehjælpssessioner pr. måned. 23

24 Students Only! Det Kongelige Biblioteks studenterklub, Students Only!, sponseres af Siemens. Det store hovednavn for Students Only! i 2013 var FN-generalsekretær Ban Ki-Moon. I forbindelse med et officielt Danmarksbesøg i oktober ønskede han at møde et ungt live-publikum, og det blev Det Kongelige Biblioteks netværk for studerende: Students Only! Arrangementet (et samarbejde med Den Danske FN-mission i New York og Udenrigsministeriet) lå i fin forlængelse af Students Only! s profil, hvor international politik og samfundsemner bliver diskuteret. Spørgelysten var stor ved Ban Ki-Moon arrangementet Det var også gode netværk, der i marts gjorde det muligt at invitere 100 Students Only!- medlemmer til en særlig udgave af International Forfatterscene. Her gæstede tidligere FNgeneralsekretær Kofi Annan Dronningesalen. International politik var også på dagsordenen fra årets start, hvor et samarbejde med DR og CPH:DOX resulterede i en vigtig debat: Mit Afghanistan med udviklingsminister Christian Friis Bach, filminstruktør Nagieb Khaja, forfatter Carsten Jensen samt tidl. udsendt Mads Silberg. Et andet arrangement i samme regi havde dokumentarfilmen Pussy Riot a Punk Prayer som tema. Årets store semesterstartsarrangement i september fejrede den skabende samtale, hvor alle lærer noget nyt. Over 8 timer og med titlen Art of Conversation havde Students Only!-medlemmer mulighed for at møde internationale filosoffer og aktuelle debattører. Blandt gæsterne var to af Europas mest toneangivende filosoffer, Jan Werner Müller og Jaques Rancière. Deres besøg var med til at give massiv omtale af Students Only! i medierne. Udover de to hovednavne var så forskellige personer som tidligere minister og folketingsmedlem Ritt Bjerregaard, professor Bente Klarlund Pedersen og tidl. fodboldlandsholdsspiller Asbjørn Sennels på scenen. I atrium serverede café øieblikket mad og drikke, og dj s sørgede for den gode stemning til at fordøje de mange indtryk. I oktober var der rift om Students Only!-billetter, da tre Nobel-prismodtager gæstede Diamanten i anledning af 100-året for Niels Bohrs atommodel. Desuden var der en række eksklusive udstillingsomvisninger, som vanen tro måtte dubleres. Ligesom den klassiske koncert med DiamantEnsemblet kun for Students Only! skaffede fulde huse programmet skaffede nye medlemmer. I 2013 blev der i alt holdt 10 arrangementer, foredrag, koncerter m.m., med i alt deltagere. 24

25 Ved udgangen af 2013 havde Students Only! medlemmer, heraf 53% fra KU, 11% fra CBS og 8% fra RUC. 25

26 3. Ressourcer 3.1. Finansielle ressourcer De finansielle ressourcer opdeles i direkte udgifter og indirekte udgifter. Beregningen af de indirekte ressourcer er på grund af de institutionelle forhold ret kompliceret og for KUs vedkommende så vanskelig, at det er foretrukket at anvende den samme fordelingsprocent, som den der er beregnet for KBs vedkommende. Dette forhold indebærer, at nedenstående samlede budget er behæftet med nogen usikkerhed. Fælles for de to områder er, at det indirekte udgiftsområde præges af meget store udgifter til bygninger, hvilket blandt andet har at gøre med de to institutioners beliggenhed i særligt dyre byområder. Det bemærkes, at biblioteksbetjeningen af veterinærområdet iht. aftale mellem SUND og SCIENCE videreføres af KUBIS Frederiksberg, og de til dette formål anvendte ressourcer føres under SCI- ENCE. I nedenstående tabel vises det samlede regnskab for KUBIS biblioteksfunktion fordelt på direkte og indirekte udgifter. Tabel 13: Direkte og indirekte udgifter / KUBIS 7 KUB KU KUBIS i alt Direkte udgifter Indirekte udgifter I alt Direkte udgifter som % af I alt 48% 48% Indirekte udgifter som % af I alt 52% 52% Kilde: KUBIS-statistik 2013, skema CA-1 samt oversigt fra KBs Økonomikontor Note: KUBs IT-omkostninger er langt overvejende posteret under Indirekte udgifter 7 Alle de finansielle tabeller er opgjort i kr. 26

27 Som det fremgår af tabellen koster biblioteksbetjeningen af KU samlet 299 mio. kr. heraf 48% direkte udgifter og 52% indirekte udgifter. I mangel af egentlige regnskabsdata vedrørende indirekte udgifter ved KU-området er de efter tidligere aftale beregnet på samme måde som for KUBs vedkommende (nogenlunde tilsvarende resultat blev fundet i en særlig KU-undersøgelse inden etableringen af KUBIS1, i 2007). For KBs vedkommende omfatter de indirekte udgifter følgende delposter: Tabel 14: Specifikation af indirekte udgifter KB (KUB + NB) KUB NB I alt IT Generel KB-ledelse og administration Bygningsdrift Øvrig (logistik, indkøb, forpagtninger, telefoni) I alt Kilde: Oversigt fra KBs Økonomikontor Det fremgår heraf, at langt den største post i KUBs samlede udgiftsbudget, d.v.s. både direkte og indirekte udgifter, er udgiften til bygningsdrift på 59,6 mio kr., d.v.s. omkring 32%. De direkte udgifters fordeling på diverse udgiftstyper fremgår af tabel 15. Tabel 15: Direkte udgifter fordelt på udgiftstyper KUB KU I alt Løn % % % Videnressourcer % % % -heraf digitale ressourcer heraf trykte ressourcer Øvrige udgifter % % % I alt % % % 27

28 Kilde: KUBIS-statistik 2013, skema CA-1 Det fremgår heraf, at den største af de direkte udgiftsposter vedrører løn (53%), mens udgifterne til videnressourcer (trykte og digitale bøger og tidsskrifter mv.) andrager 43%. Det bør dog i denne sammenhæng bemærkes, at der er væsentlige lønudgifter i de indirekte udgifter, se tabel 14. Fordelingen af de direkte KU-udgifter på fakulteterne fremgår af nedenstående tabel: Tabel 16: Direkte KU-udgifter fordelt på KU-fakulteterne HUM JUR SAMF SCIENCE SUND TEOL FÆL I alt Løn Videnressourcer Øvrige udgifter I alt Kilde: KUBIS-statistik 2013, skema CA-1 Som det fremgår anvender SCIENCE-fakultetet flest ressourcer på biblioteksfunktionen, hvilket hænger sammen dels med den at SCIENCE har den fulde finansiering af fakultetsbiblioteksfunktionen på Frederiksberg, dels med den nuværende ordning for KUs medfinansiering af den digitale ressourceportefølje. Endvidere udgiftsføres biblioteksbetjeningen af veterinærområdet på SCI- ENCE og ikke på SUND. Til KUBs ressourcer under den almindelige fínanslovsbevilling kommer særlige ressourcer i form af KUBs andel af KBs rammeaftaler (tidligere resultatkontrakter) med Kulturministreriet. De pågældende beløb for perioden fremgår af nedenstående tabel. Tabel 17: KUBs andel af KBs samlede aftalepulje i resultatkontraktperioden og i rammeaftaleperiode Samlet KB bevilling 4,85 6,95 6,10 6,10 24,00 7,00 7,00 7,00 7,00 28,00 Andel til KUB 3,40 4,40 4,10 4,10 16,00 0,50 0,90 0,80 0,50 2,70 KUBs andel i % 70% 63% 67% 67% 67% 7% 13% 11% 7% 10% Kilde: Universitetsbibliotekets sekretariat 28

29 Note: tal for resultatkontrakt er i 2006 prisniveau; tal fra rammeaftale er i 2011 prisniveau Det bemærkes, at en del af KBs rammeaftaleprojekter placeret under KBs generelle område eller de øvrige hovedområder (Nationalbibliotek, IT-område) tager sigte på dansk forskning som helhed, herunder forskningen ved KU Personaleressourcer Tabel 18: Personaleressourcer (årsværk) KUB KU I alt 107,5 70,5 178 Kilde: KUBIS-statistik 2013, skema CB-1 Som det fremgår, anvendes der i alt 178 årsværk til biblioteksbetjeningen af Københavns Universitet. Dette antal skal ses i sammenhæng med, at mens forvaltningen af den omfattende servicefunktion baseret på elektroniske ressourcer er centraliseret, er den fysiske og personlige biblioteksbetjeningsfunktion samt en række backoffice-processer distribueret på 8 biblioteker og 11 institutbiblioteker De 178 årsværk er fordelt med ca. 2/3 til KUB og ca. 1/3 til de KU-ejede biblioteker. Tabel 19: Personaleressourcer fordelt på fakultetsområder (årsværk) HUM JUR SAMF SCIENCE SUND TEOL FÆL I alt KUB 14,73 3,00 11,31 9,55 9,55 0,25 59,07 107,46 KU 18,07 8,10 7,62 26,31 7,35 2,75 0,25 70,45 I alt 32,80 11,10 18,93 35,86 16,90 3,00 59,32 177,91 Kilde: KUBIS-statistik 2013, skema CB-1 29

30 3.3. Lokaleressourcer KUBs lokaleressourcer kan kun vanskeligt udskilles fra de samlede KB-lokaleressourcer og opgøres derfor ikke særskilt her. Tabel 20: Lokaleressourcer ved KUs biblioteker (m2) HUM JUR SAMF SCIENCE SUND TEOL I alt Publikumsområder Personaleområder Lukkede magasiner Øvrige I alt Kilde: KUBIS-statistik 2013, skema CC-1 Note: HUM: alene institutbiblioteker; SCIENCE: incl. 3 institutbiblioteker 3.4. Videnressourcer KUBIS samling af videnressourcer omfatter dels en digital samling, dels en trykt samling. Tabel 21: Samlinger af digitale licensbaserede ressourcer administreret af licenssekretariatet Digitale bøger Digitale tidsskrifter Kilde: KB-statistik 2013, linje 598 og 599 For KUBIS vedkommende skelnes der ikke imellem KUB og KU-biblioteker, idet de digitale samlinger for langt størstedelen er fælles. 30

31 Tabel 22: Samlinger af trykte ressourcer (bind) NB KUB KB i alt KU I alt Kilde: KUBIS-statistik 2013, skema CD-2a Note: Excl. Institutbiblioteker 31

32 4. Udvikling 4.1. Generelt Ny KUBIS-strategi: Henimod Det Digitale Universitetsbibliotek KUBIS-strategien revideres hvert tredje år. Det er også nødvendigt, for tingene ændrer sig hurtigt i disse år. F.eks. forekom e-bøger ikke i den foregående strategi fra 2010, men de er så til gengæld kommet ind i den nye strategi for , som blev vedtaget af KUs rektor og KBs direktør i december 2013, efter indstilling fra Biblioteksudvalget og forudgående behandling på personalemøder. Det andet nye tema i strategien vedrører det berigede studiemiljø. I den foregående periode er det fysiske studiemiljø ved KUBIS-bibliotekerne udbygget til maksimal kapacitet inden for den bygningsmæssige ramme. Det rummer dog kun få af de grupperum, som de studerende i høj grad efterspørger. I den kommende periode vil KUBIS satse på berigelse af studiemiljøerne i retning af de learning commons eller information commons, der kendes fra udlandet, med state-of-the art teknologi og smarte faciliteter i studiemiljøerne som støtte for læring i studiegrupper. I indledningen til strategien er det nævnt, at KUBIS strategiske hovedfokus i disse år er udviklingen af Det Digitale Universitetsbibliotek. Denne udvikling skal selvfølgelig ske fleksibelt og med hensyntagen til de enkelte områders forskellige behov og vilkår. Strategien om Det Digitale Universitetsbibliotek understøtter både KBs generelle strategi om Det Digitale Kongelige Bibliotek og KUs Digitaliseringsstrategi. Strategien om udviklingen af studiemiljøet understøtter KUs strategi om samme E-bøger Som et af de vigtigste led i strategien om det digitale universitetsbibliotek har KUBIS i 2013 fortsat satsningen på e-bøger. 32

33 Graf 1: E-bøger: Udvikling i udgifter (venstre kol.) og i downloads (højre kol.) :2013 Udgifter til e-bøger i kr % Benyttelse af e-bøger, downloads % Den meget store stigning fra 2012 til 2013 skønnes at indeholde ca downloads, der ikke er udtryk for reel stigning, men for forlaget Springers ændrede optællingsmetode. Alligevel er stigningen i benyttelsen overraskende stor i betragtning af, at ebogs-teknologien endnu ikke er udviklet til et punkt, hvor den på alle punkter egner sig lige så godt til faglig tilegnelse som trykte bøger. Hertil kommer, at det stadig høres, at store brugergrupper, f.eks. humanister, ikke er klar til e- bøger. På dette punkt hersker der måske en fordom, for det er nu konstateret, at humanisters benyttelse af e-litteratur faktisk er den mest intensive af faggrupperne på KB, jf. nedenstående statistik over benyttelse via proxyserver 8. En forklaring er muligvis, at de brugerdrevne anskaffelsessystemer som i praksis kun kan anvendes i stor skala på ebogs-området, gør det muligt at stille meget større samlinger af bøger til rådighed for lånerne via katalogsystemerne end det kan ske ved enkeltanskaffelse af trykte bøger. 8 Proxy-statistikken viser omfanget af søgning på e-ressourcerne. Den omfatter ikke antal downloads, men antal klik inde i ressourcen. Klik tælles hver gang en bruger klikker videre i ressourcen, dvs. at en enkelt søgning kan udløse flere klik. Ved download statistik tælles kun en gang pr. benyttelse af en artikel. 33

34 Tabel 23: KU-benyttelse 2013 på basis af proxyserver-registrering (antal kliks) Fak-fordelt Fak-justeret Fak-justeret FARMA HUM ,3% JUR ,6% LIFE SCI ,6% SAMF ,9% SUND ,9% TEOL ,4% KU FÆL ,2% I alt % Kilde: Indberetning fra KUBIS Licenssekretariat Note: Fak-justering: FARMA lagt til SUND, 2/3 LIFE lagt til SCI og 1/3 LIFE lagt til SUND Problemer med opgørelse af benyttelse på basis af proxyserver Der er to problemer med en opgørelse på basis af proxyserver. Det første problem er, at proxy-statistikken skønsvist kun dækker ca % af den samlede benyttelse af KUs portefølje af licensdækkede digitale ressourcer. Grunden hertil er, at disse ressourcer kan benyttes både KBs system Rex med proxyserver, og via Google udenom Rex og proxyserver. Ved benyttelse via Google bliver bruger ledt direkte over i forlagenes egne systemer, der genkender brugernes ip-adresser som dækket af KU-licensen. Derfor kan proxy-statistikken kun blive 100% dækkende, såfremt der gennemføres tvungen login for alle KU-ansatte og studerende i forbindelse med al benyttelse af licensbaserede digitale informationsressourcer. Men dette indebærer den ulempe, at forskere og studerende ikke længere har direkte adgang til ressourcerne via Google, men kun via KBs katalog, Rex, hvad der utvivlsomt vil blive oplevet som en betydelig serviceforringelse. 9 SUND: Benyttelsen fra universitetshospitalerne i Kbhvn. (målt via proxyserver) udgør i alt Heraf skønnes 20%, d.v.s , at hidrøre fra hospitalslæger med dobbelt KU-ansættelse (ca. 10% af den samlede hospitalsbrugergruppe, men skønnet dobbelt forskningsintensitet). Dette tal er tillagt SUNDs tal. Eksakte tal for de KUdobbeltansatte hospitallægers vedkommende vil først kunne foreligge pr. ultimo

35 Hvis den proxybaserede benyttelse via Rex og den direkte benyttelse via Google fordelte sig på fakulteterne på samme måde, ville dette ikke være et problem, men KUBIS har ikke p.t. nogen viden herom. Det andet problem er, at proxy-statistikken er et udtryk for søgning (antal klik), og ikke for benyttelse (downloads). Hvis forholdet mellem antal klik og antal downloads var konstant på tværs af KUs fagområder, ville dette ikke være et væsentligt problem, men KUBIS har ikke p.t. nogen viden herom. Anskaffelsesformer på fire måder: enkeltanskaffelser, pakkeanskaffelser, og brugerstyrede anskaffelser i form enten af af PDA (Patron-driven Acquisitions) eller EBA (Evidence-based acquisitions). Enkeltanskaffelse af e-bøger foregår i princippet på samme måde som enkeltanskaffelse af trykte bøger. Pakkeanskaffelse sker ved, at biblioteket tager licens på hele et forlags portefølje af e-bøger, f.eks. Springer Verlags. Biblioteket har nogle af denne type pakker, især i forhold til de vigtigste forlag. Brugerstyrede anskaffelser sker på den måde, at metadata for et forlags eller et aggregatorsystems portefølje af e-bøger eller fagligt afgrænsede dele deraf lægges ind i bibliotekets katalogsystem. Under brugerstyrede anskaffelser er der så to muligheder: Evidence-based acquisitions (EBA): der er en fast aftale mellem forlag og bibliotek om det beløb, biblioteket skal anvende årligt på forlagets e-bøger. Metadata for hele porteføljen lægges ind i bibliotekets katalog, og brugerne kan anvende alle de bøger i porteføljen, de ønsker. Ved årets udgang vælger biblioteket, hvilke af de anvendte bøger, det vil købe. Denne metode har to fordele: den giver mulighed for at kombinere lånervalg med biblioteksvurdering af anskaffelserne, og den giver biblioteket kontrol med anskaffelsesbudgettet i forhold til den pågældende leverandør. Denne model foretrækkes, når det er muligt, frem for den anden brugerstyrede anskaffelsesmodel: Patron-driven acquisitions (PDA): Også i denne model lægges metadata ind i katalogen for alle e- bøger i leverandørens e-bogsportefølje. Brugerne vælger selv, hvilke bøger de vil anvende, og bøgerne købes hen ad vejen (efter forskellige ordninger). Denne model gør det ikke muligt at styre anskaffelserne budgetmæssigt, hvad der allerede har vist sig at være et problem. 35

36 LibCal KUBIS anskaffede i 2013 systemet LibCal. Det er udviklet af Springshare, som også står bag Lib- Guides, der som det første blev anskaffet i 2011, og LibAnswers, der ligeledes blev taget i brug 2013 i den centraliserede informationsservice Kontakt Biblioteket. Licensen til LibCal betales af KUBIS og Det Juridiske Fakultet i fællesskab. Sidstnævnte har valgt at bruge systemet til intern lokalereservation, mens KUBIS bruger det til styring af kursustilmeldinger og åbningstidsoversigter. LibCal har vist sig at være et godt bidrag til digitaliseringen af bibliotekets service. Det har i høj grad medvirket til at eliminere manuelle processer, hhv. styrke automatiseringen. Dette gælder både front-end og back-end, hvorfor forbedringen kan mærkes både på bruger- og medarbejderside Innovationsstudietur 2013 Årets innovationstur gik til Amsterdam. Deltagere på turen var: Ida Holm (KUB Nord/PRO), Vita Grzona (Adm), Stine Bovbjerg Schultz (KUB Nord/KBF) ; Filip Regnér (KUB Syd/HUM), David Grove Jørgensen (DIS), Oddur Hansen (KUB Syd/HUM), Stine Kjærgaard (KUB Dia), Søren Rantzau (KUB Syd/HUM), Vivi Gade Rønsberg (NB), Karen Bendix (SCIENCE, Frb.). På turen blev primært folke- og forskningsbiblioteker i og omkring Amsterdam besøgt, heriblandt Wageningen Universitetsbibliotek, Koninklijke Bibliotheek, Amsterdam Universiteitsbibliotheek, TU Delft Library og Utrecht University Library. Fælles for bibliotekerne var, at de var bygget eller restaureret indenfor de seneste år. Selve bygningerne var derfor i sig selv et besøg værd og var utroligt indbydende at være i, både hvad angår arkitektur og indretning. Den generelle tendens på alle de biblioteker, som blev besøgt, var fokus på maksimal udnyttelse af bibliotekerne til studiepladser og fysiske materialer på vej ud, mens benyttelsen af de elektroniske materialer var i stor stigning. En anden tendens var, at de besøgte forskningsbiblioteker var innovative i forhold til metadata og bibliotekssystemer. University Library Amsterdam katalogiserede som det første hollandske forskningsbibliotek deres metadata direkte i WorldCat og høstede herefter egne data ned i deres katalog. 36

37 D-printer KUB-Nord har gennem det seneste år haft en 3D-printer opstillet. 3D-printere er en såkaldt additiv fremstillingsmetode, hvor en digital 3D-model opbygges ved at lægge lag på lag af plast. Printeren er gratis og frit tilgængelig for brugerne, der har taget tilbuddet til sig og printer i stor stil. Ikke alle print er af specielt faglig karakter, men filosofien er at plante bevidstheden om de teknologiske muligheder i brugernes bevidsthed. I 1749 blev en meteorit fundet i Sibirien. Meteoritten blev hugget op i flere stykker og fordelt på museer og forskningsinstitutioner over hele verden, og man har derfor i dag kun begrænset viden om, hvordan meteoritten så ud oprindeligt. Gæsteforsker ved Niels Bohr Institutet, Holger Pedersen har benyttet bibliotekets printer til at printe indskanninger af de enkelte fragmenter, og samle dem til en model i plast af hvordan meteoritten så ud. En af Ph.D. skolerne ved det Sundhedsvidenskabelige fakultet på KU, har direkte ladet sig inspirere af tilbuddet og, efter eksperimenter på bibliotekets printer, selv anskaffet en 3D-printer, der nu bruges til at fremstille specialdesignet udstyr til forskning. Det at stille avanceret produktionsteknologi til rådighed for offentligheden, i biblioteksrummet, er en global tendens, der skriver sig ind i den voksende hacker-, maker- og gør-det-selv bevægelse. Tabletsko printet på Drug Research Academy. En tabletsko fylder medicin i tabletpresser, og skubber tabletten væk til opsamling efter pres. En kommercielt indkøbt tabletsko koster mellem og kr. Materialeomkostningerne ved en 3D-printet tabletsko, er under 20 kr. Fotokreditering: Jukka Rantanen 37