Informationsadfærd på Aalborg Universitetsbibliotek

Transkript

1 Informationsadfærd på Aalborg Universitetsbibliotek Af Iben Jakobsen, Karen Tølbøl Sigaard og Tine Furbo Carlsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Brugeradfærd og interaktive informationsrum Ved Pia Borlund og Mette Skov Ordoptælling: 6255 ord Denne opgave omhandler studerendes informationsadfærd på Aalborg Universitetsbibliotek og bygger på teori fra lignende undersøgelser. Vi redegør for vores metodegrundlag, heriblandt de to anvendte observationsmetoder, seating sweeps og tænke-højt. Dernæst gennemgår vi metoden samt vores resultater. Disse analyseres og diskuteres ud fra teorien og metodegrundlaget, og herudfra udledes nogle tendenser om studerendes informationsadfærd. Formålet med opgaven er at undersøge, hvilke informationskilder studerende benytter, og til slut konkluderer vi på de fundne tendenser.

2 Informationsadfærd på Aalborg Universitetsbibliotek Side 2 af 21 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Teori... 4 Indledning [Iben]... 4 Studerendes informationssøgning [Tine]... 4 Metodegrundlag... 5 Seating sweeps og tænke-højt [Karen]... 5 Begivenheds- og tidsobservationer [Iben]... 6 Reliabilitet og validitet [Tine]... 7 Reliabilitet og validitet i forhold til vores undersøgelse [Karen]... 7 Metodetriangulering [Tine]... 7 Metode... 8 Indledning [Tine]... 8 Seating sweeps [Karen]... 8 Tænke-højt [Tine]... 9 Fordele og ulemper [Karen]... 9 Fejlkilder [Iben]... 9 Resultater Sweeps [Karen] Tænke-højt Tænke-højt Bruger nr. 1 [Iben] Tænke-højt Bruger nr. 2 [Iben] Tænke-højt Bruger nr. 3 [Karen] Tænke-højt Bruger nr. 4 [Karen] Tænke-højt gennemgang [Iben] Analyse Analyse af sweeps [Iben] Analyse af tænke-højt [Tine] Analyse af tendenser [Karen] Diskussion Bibliotekaren som informationskilde [Iben] Er fremtidens universitetsbibliotek digital? [Karen] Grupper som informationskilder [Tine]... 16

3 Informationsadfærd på Aalborg Universitetsbibliotek Side 3 af 21 Konklusion Litteraturliste Bilag Observationsskema Bilag Aalborg Universitetsbiblioteks Indretning... 21

4 Informationsadfærd på Aalborg Universitetsbibliotek Side 4 af 21 Indledning Vi har valgt at tage udgangspunkt i emneområde nummer et og vil derfor fokusere på observation af brugeradfærd i et fysisk biblioteksrum. Brugeradfærd er tidligere blevet undersøgt i mange sammenhænge, og der er blandt andet blevet set på indretning af det fysiske rum på baggrund af brugeradfærd (Given og Leckie 2003), serendipitetsfaktorer (Björneborn 2008) og søgeadfærd (Bates 2005 og Erdelez 2005). Der er også blevet undersøgt forskellige brugergruppers adfærd, og netop en af disse vil vi i denne opgave se nærmere på. Valget er faldet på universitetsstuderende, fordi det er interessant at se, hvordan netop denne brugergruppe søger, da de kan betegnes som værende mere eksponeret end den almene folkebiblioteksbruger for et hyppigere informationsbehov af højere akademisk karakter. Vores studie vil finde sted på Aalborg Universitetsbibliotek, herefter benævnt AUB, da størstedelen af brugerne må formodes at være studerende. Vi ønsker at undersøge nærmere, hvordan de studerende på AUB søger i det fysiske bibliotek, da de netop her har adgang til en række forskellige informationskilder. Dette munder ud i følgende problemstilling: Hvilke informationskilder anvender brugerne på AUB? Ved hjælp af en kvalitativ observationsundersøgelse vil vi undersøge, hvilken type informationsadfærd enkelte brugere udviser på AUB, og endvidere via en kvantitativ observationsundersøgelse, hvilke former for kilder, brugerne anvender. Da dette er en pilottest, kan vi ikke opstille en decideret model, men vi kan dog udlede nogle tendenser inden for de studerendes informationsadfærd, hvilket bliver vores formål med opgaven. Disse kan være interessante at diskutere i forhold til tidligere undersøgelser. Teori Indledning Et informationsbehov er en erkendelse af, at ens viden er utilstrækkelig og mangelfuld om det givne emne. Case beskriver informationsadfærd som et ganske normalt, men samtidig også essentielt vilkår for den menneskelige eksistens det at søge og bruge information. Nysgerrige af natur og med et ønske om at lære mere, udviser mennesker informationsadfærd hver evigt eneste dag, og med den teknologiske udvikling er informationssøgning blevet langt lettere, men samtidigt også langt bredere. Mindre målbevidst søgeadfærd såsom browsing er opstået i kølvandet på de enorme søgedatabaser, internettet giver adgang til (Case 2007, s. 4-5). Informationsadfærd kan anskues som det generelle overliggende koncept, der omhandler hele området. Information-seeking adfærd hører under informationsadfærd, og fokuserer på adfærdsmetoderne fremvist af brugerne, mens de søger eller får adgang til informationskilder. Information-searching adfærd hører ind under Information-seeking, og omhandler den aktuelle interaktion mellem brugerne og søgesystemerne (Wilson 1999, s. 263). Det er netop Information-seeking adfærd, vi fokuserer på i vores undersøgelse af brugernes adfærd på AUB. Studerendes informationssøgning Informationsadfærd udvist af studerende resulterer ofte i, at brugerne har et emnespecifikt, afgrænset søgebehov, der skal anvendes til opgaveskrivning. Dette betegnes som emne- og genreorienteret informationssøgning, og det er denne type informationsadfærd, vi vil anvende som udgangspunkt i denne opgave (Pors 2005, s. 8).

5 Informationsadfærd på Aalborg Universitetsbibliotek Side 5 af 21 Tidligere undersøgelser viser, at unge mennesker, og derved også de fleste studerende, udviser nogle klare tendenser i deres informationsadfærd. Helt unge foretrækker eksempelvis at læse fra en skærm frem for et fysisk dokument (Tenopir og Rowland 2007, s. 3). Herved ses det også, at benyttelsen af elektroniske informationssøgemuligheder er langt højere end af trykt materiale (Pors 2005, s. 18). Derudover vil unge hellere læse hjemme end på biblioteket (Tenopir og Rowland 2007, s 3). Alligevel anvendes biblioteket også til studiested og som opholdssted under gruppearbejde. (Pors 2005, s. 19) En årsag til disse modstridende påstande kan være, at studerende anvender biblioteket som studiested i den første usikre del af opgaveskrivningsprocessen. Denne del af arbejdsprocessen er præget af søgning efter baggrundsmateriale, lokalisering af relevant materiale og forsøg på indsnævring af emnet (Kuhlthau 1991, s. 367). Her er det nødvendigt at befinde sig fysisk tæt på informationerne, så disse er lettilgængelige, indtil man har fået fokuseret sin opgave. Når de studerende har fundet fokus og relevant materiale, er det mere sandsynligt, at de arbejder hjemme eller på universitetet. Der er endvidere tydelige tegn på, at unge brugere mangler søgekompetencer, og derved har svært ved at finde det bedste materiale til lejligheden (Tenopir og Rowland 2007, s. 3). Dog viser Pors undersøgelse, at studerende, der benytter biblioteket ofte, er meget selvhjulpne og selvsikre i deres søgning. Tillige anvender studerende gerne bibliotekernes egne databaser og udbudte elektroniske biblioteksressourcer, både på biblioteket og hjemmefra. Derimod bliver bibliotekarerne ikke i særlig høj grad anvendt med henblik på at finde relevant litteratur, da de studerende ofte betragter sig selv som værende kompetente til at udføre den bedste søgning. Dette er dog som oftest ikke tilfældet (Pors 2005, s. 23). Selvom det fysiske bibliotek og de elektroniske bibliotekstilbud bliver anvendt på forskellige måder og i varierende grad, er det tydeligt at biblioteket stadig er en nødvendig bestanddel af unges studieliv (Tenopir og Rowland 2007, s. 5). Metodegrundlag Seating sweeps og tænke-højt Vores undersøgelsesdesign bygger på metoderne seating sweeps og tænke-højt, der begge involverer observation. Dog er de forskellige på en række punkter. Der inddrages for eksempel et forskelligt antal brugere i de to observationsmetoder. Ligeledes er graden af interaktion mellem bruger og observatør forskellig. De følgende afsnit beskriver de to metoder. I seating sweeps-metoden foregår observationerne som hurtige her-og-nu-optællinger (Björneborn 2008, s. 44). I en artikel fra 2003 beskriver Given og Leckie denne metode i forbindelse med en undersøgelse af to canadiske biblioteker (Given og Leckie 2003, s ). Given og Leckie beskriver seating sweeps-metoden som observerende ture eller sweeps gennem biblioteket (Given og Leckie 2003, s. 375). Disse sweeps gennemføres et fastlagt antal gange på i forvejen bestemte tidspunkter. Observatøren medbringer en tjekliste, som er blevet udarbejdet forud for observationsperioden. Denne tjekliste indeholder tjekbokse over de faktorer, man vil observere. Blandt andet kan man observere, hvor mange brugere, der befinder sig i biblioteket og hvilket køn og omtrentlig alder, de har. De forskellige aktiviteter, brugerne af biblioteket udfører, og hvilke steder på biblioteket, der bliver benyttet, kan ligeledes observeres med denne metode.

6 Informationsadfærd på Aalborg Universitetsbibliotek Side 6 af 21 Tænke-højt er en metode, der søger at få testpersonen til at formulere sine tanker og handlinger i løbet af undersøgelsesforløbet. Formålet er at undersøge individers informationsadfærd (Nielsen, Clemmesen & Yssing 2002, s. 4). Personerne bliver bedt om at tænke højt, altså beskrive deres tanker, i forbindelse med for eksempel en stillet opgave. Undersøgelsespersonerne skal gennemføre den givne opgave og samtidig sætte ord på deres tanker undervejs. Endvidere bliver undersøgelsespersonen bedt om at ignorere undersøgeren og ikke vende sig til denne for hjælp. Ligeledes vil observatøren også overvejende henvende sig til testpersonen for at minde ham om at blive ved med at tænke højt (Haak, Jong & Schellens 2003, s. 344). Metoden kan benyttes i forskellige sammenhænge, og anvendes for eksempel i forbindelse med usability-undersøgelser. Her testes det, hvordan brugere oplever et systems brugbarhed (Haak, Jong & Schellens 2003, s. 339). Tænke-højt-metoden kan også benyttes til at belyse arbejdsprocesser 1 (Simonsen 1998, s. 4). Begivenheds- og tidsobservationer Der findes adskillelige former for observationsmetoder, hvor langt de fleste kræver, at man har en grundlæggende viden om den undersøgte adfærd for at kunne skelne mellem f.eks. brugernes forskellige adfærdsmønstre. En af disse er begivenhedsobservationer, hvor der i en undersøgelse foretages registreringer, hver gang en begivenhed finder sted. Ergo en specificeret adfærdsform i denne sammenhæng. Dataindsamlingsmetoden blev udviklet af Horn i 1914 og kan bruges både eksperimentelt i laboratorieundersøgelser samt ved feltobservationer. Fordelen ved begivenhedsobservationer er, at de kan foregå i et naturligt miljø uden forstyrrelser af adfærdens kontekst. Ulempen er dog, at man udelukkende observerer den enkelte begivenhed, og hverken det, der kom før og forårsagede den, eller det, der kom efter og var resultatet af adfærden, bliver registreret. På grund af dette kan observationen ikke bruges til undersøgelser af årsagsrelationer (Kruuse 2007b, s ), men passer sig fortræffeligt til vores sweeps af AUB, da vi ikke som sådan er interesseret i hvorfor, der søges, som der gør, men udelukkende i hvad, der i den enkelte observation/begivenhed bruges. I tidsobservationsmetoden, også kaldet tidsstudie, observeres på forhånd definerede adfærdsformer inden for et fastsat tidsinterval. De systematiske registreringer af eksempelvis hyppighed og varighed blev udarbejdet af Olsen i 1920 erne og anvendes til empirisk kvantitative observationsundersøgelser. Fordelene ved tidsobservationerne, udover deres simpelhed i både udførelse og efterfølgende analyse, hvor resultaterne kan kvantificeres, er, at man kan observere en større gruppe mennesker på én gang på kort tid. Desuden kan metoden anvendes, uden at man på nogen måde tager kontakt til objekterne og derved forstyrrer og bryder deres adfærdsmønster. Observationsmetoden er dog begrænset til udelukkende at registrere numeriske enkeltheder ved adfærden såsom hyppighed, og giver som så ingen informationer om konteksten. Det er derfor meget vigtigt, at observatøren ikke udelukkende fokuserer på de udvalgte adfærdsformer, men også noterer sig de mulige grundlag for adfærden og de relationer, den kan have. De objektive indsamlingsmetoder skal behandles med præcision og kontrol. Den ønsket studerede adfærd skal afgrænses og defineres på forhånd, og undersøgelsen skal udføres systematisk, så resultaterne 1 Arbejdsprocesser forstås her bredt. For eksempel kan informationsadfærd i denne sammenhæng ses som en arbejdsproces.

7 Informationsadfærd på Aalborg Universitetsbibliotek Side 7 af 21 kan kvantificeres, og der bliver mulighed for at gentage undersøgelsen på et senere tidspunkt, for at påvise dens reliabilitet (Kruuse 2007b, s ). Ved vores sweep af AUB vil vi kombinere udvalgte elementer af begivenhedsobservationer med fastlagte tidsintervaller, hvorimellem der er lige lange pauser (også kaldet fikserede tidsobservationer). Derved vil vi observere, hvilken adfærd brugerne fremviser nærmere betegnet, hvilke informationskilder, de benytter sig af, og hvor tit de givne adfærdsformer forekommer. Ulempen ved denne metode er, at man kan have valgt nogle observationsperioder med lav aktivitet og ingen af den adfærd, vi ønsker at studere og kortlægge (Kruuse 2007b, s ). Reliabilitet og validitet I forbindelse med indsamling af data må begreberne reliabilitet og validitet tages i betragtning. Disse to faktorer samt forholdet mellem dem beretter om, hvor pålidelig den valgte undersøgelsesmetode er i forhold til det emne, der undersøges. Niveauet af reliabilitet defineres ud fra hvor stor præcision, hvormed undersøgelsen foretages under normale omstændigheder. Inden for reliabilitetsundersøgelser findes underkatagorien, stabilitetsundersøgelser. Stabilitetsniveauet fortæller om muligheden for at andre forskere kan gentage forsøget ved at følge den eksakt samme undersøgelsesprocedure som i det første forsøg. Hvis gentagelsen ender med de samme resultater som det oprindelige forsøg, er der tale om høj reliabilitet. Hvis resultatet ikke er det samme, betegnes reliabiliteten som værende lav (Kruse 2007a, s. 279). Da vores kvantitative undersøgelsemetode, sweeps, har været afprøvet før, vil vi hævde, at der i vores opgave, i overvejende grad, er tale om en stabilitetsundersøgelse, selvom vores forsøg på markante måder adskiller sig fra Given og Leckies oprindelige undersøgelse. Begrebet validitet betegner undersøgelsesdesignets mulighed for med sikkerhed og præcision at måle det, man har sat sig for. Dette betyder, at man som udarbejder af en undersøgelse må vælge den metode, der giver den største sikkerhed for udbytterig dataindsamling. Hvis metoden er meget sikker, er validiteten høj, og er det modsatte tilfældet, betragtes validiteten som lav (Kruse 2007a, s. 280). Reliabilitet og validitet i forhold til vores undersøgelse Da vores observationer blev foretaget i et naturligt, foranderligt miljø, gør dette, at andre muligvis kan have svært ved at gentage undersøgelsen på et senere tidspunkt og få de samme resultater. I forhold til reliabilitet er der en væsentlig forskel på vores to anvendte metoder. Sweeps kan tænkes at have højere reliabilitet end tænke-højt, da denne observation er nemmere at gentage ensartet. Brugen af flere metoder kan øge graden af validitet. Dataindsamlingen foregår ved hjælp af to forskellige observationsmetoder, og disse kan dermed supplere hinanden med henholdsvis en kvalitativ og en kvantitativ indsamlingsmetode. Hvis disse viser sammenfaldende resultater, vil det øge validiteten. Metodetriangulering I forlængelse af begreberne reliabilitet og validitet, må man også nævne metodetriangulering. Dette betegner den situation, der opstår, når der anvendes flere forskellige kvantitative og/eller kvalitative metoder for at undersøge den samme problemstilling (Kruse 2007a, s. 47). Fordelen ved at anvende både kvalitative og kvantitative data er, at det bliver muligt at få flere aspekter af undersøgelsen med. Derved kan der indsamles mere omfattende data. Hvis resultaterne af dataindsamlingerne underbygger hinanden, øges troværdigheden, da man både får den kvalitative undersøgelses dybde og den kvantitative indsamlingsmetode bredde med. På denne måde kan

8 Informationsadfærd på Aalborg Universitetsbibliotek Side 8 af 21 metodetriangulering bidrage til et højt niveau af validitet, da det bliver muligt at skræddersy metodeudformningen, så den passer perfekt til det undersøgte emne (Kruse 2007a s. 49). En af ulemperne ved metodetriangulering mellem kvalitativ og kvantitativ metode er, at det kan være svært at sikre et højt niveau af reliabilitet. Når en undersøgelse bygger på en kvalitativ metode, hvis fundament er subjektets dynamiske virkelighedsoptik, er det oftest ikke muligt at gentage forsøget med de samme resultater. Derved er reliabiliteten lav. Dette er en faktor, man altid bør have for øje, når man benytter kvalitative metoder, hvad enten det er alene eller via triangulering. Metode Indledning Forud for observationsdagen blev der indhentet tilladelse fra bibliotekets personale til at benytte biblioteket som observationsområde. AUB har åbent fra klokken 09:00 til 22:00 på alle hverdage. Dog er åbningstiden efter klokken 17:30 uden betjening og kun for folk med AAUcard 2 (Aalborg Universitetsbibliotek 2010). Vores dataindsamling på AUB vil finde sted over én dag, tirsdag den 23. november. Vi vil foretage sweeps med et fikseret tidsinterval på tre timer af tre gange i løbet af dagen; kl , kl og Dette sker for at få en fornemmelse af, hvordan brugersituationen ser ud på forskellige tidspunkter. Når vi foretager sweeps, vil vi fokusere på stueetagen på AUB, og derfor vil vi ikke inddrage kælderen, der blandt andet indeholder tidsskrifter og ældre håndbøger. Grunden til dette er, at der sjældent er brugere i kælderen, samt at vi ønsker at gøre optællingen så overskuelig som muligt. Endvidere vil vi foretage fire tænke-højt-undersøgelser. To af disse vil finde sted kl og de andre to foretages kl Vi vil bestræbe os på at få to af hvert køn med i disse undersøgelser. Seating sweeps Vi besluttede at foretage de tre sweeps inden for betjeningstiden blandt andet med begrundelsen, at bibliotekarerne er en informationskilde, som vi gerne vil inkludere i vores observationer. Desuden var det gruppemedlemmernes personlige erfaringer, at den betjente tid også er den tid, hvor flest brugere benytter biblioteket. Observationerne blev foretaget af alle tre gruppemedlemmer. Bibliotekets stueetage blev delt imellem observatørerne, således at én observerede den store sal, én observerede den lille sal og indgangspartiet, og den sidste observerede en række mindre lokaler placeret rundt om i biblioteket med adgang fra enten den store eller den lille sal 3. Det blev bestemt, at hver observatør højst måtte være 15 minutter om et enkelt sweep. Dette blev gjort for at sørge for, at fokus blev holdt under observationerne. Ofte varede observationerne dog kortere tid. Optællingerne blev noteret i det skema, der kan findes under resultatafsnittet. Generelt forsøgte observatørerne at undgå at gøre opmærksom på deres tilstedeværelse, uden at dette dog kunne undgås fuldstændigt. Da alle tre observationsperioder var gennemført, blev de tre observatørers optællinger lagt sammen, for at der kunne dannes et samlet billede for hele biblioteket. 2 Adgangskort til Aalborg Universitet 3 Se bilag over AUB s indretning

9 Informationsadfærd på Aalborg Universitetsbibliotek Side 9 af 21 Tænke-højt Vi mødte mange udfordringer i udførelsen af undersøgelsen med tænke-højt metoden. I løbet af dagen henvendte vi os til 27 enkeltpersoner, hvoraf fire indvilligede i at deltage. Vi oplevede, at mange personer ikke var anvendelige i forhold til vores undersøgelse, da deres formål med biblioteksbesøget var enten at sidde og studere eller at afhente og aflevere materialer. Derved udviste de ikke nogen søgeadfærd. Det var derfor ikke muligt at overholde de tidsmæssige rammer eller den ønskede kønsfordeling, vi fra starten havde sat op. Alligevel fik vi indsamlet de fornødne data via denne metode, selvom undersøgelserne har gives os nogle meget forskellige resultater. De fire tænke-højt undersøgelser vil blive beskrevet i resultatafsnittet. Fordele og ulemper Tænke-højt metoden giver mulighed for at undersøge processer, der ikke er umiddelbart observerbare (Simonsen 1998). Den inddrager langt færre undersøgte individer end seating sweeps, da højst én person pr. undersøger kan deltage ad gangen. Den kan som observationsmetode give en uddybning i forhold til seating sweeps, idet individers tanker om processen inddrages. Sweepsene har den fordel, at man kan indsamle informationer om et bredt udsnit af det pågældende biblioteksbrugere. Metoden kan dog kun sige noget om de umiddelbart observerbare dele af biblioteksbrugen og ikke noget om bevægelsesgrundene for en given adfærd. En anden fordel er, at søgeadfærden i mindre grad påvirkes, da observatøren ikke gør opmærksom på sig selv (Given og Leckie 2003, s. 376). De to metoder supplerer hinanden ved at bringe både bredde og dybde til undersøgelsen. Sweepsene giver langt flere data og et bredere udsnit af brugernes kildebrug, medens at tænke-højt sætter tanker og bevæggrunde på adfærden. Fejlkilder Adskillige fejlkilder har præsenteret sig selv i løbet af undersøgelserne en overordnet gældende for begge observationer var det pludselige snevejr, der overraskede mange, og som med stor sandsynlighed holdte mange biblioteksbrugere hjemme den dag. Derfor nåede vi ikke op på det forventede antal af besøgende brugere den dag, og havde et noget mindre udvalg af potentielle brugere til vores tænke-højt observationer. I forhold til vores sweeps af AUB er der en del fejlkilder, man skal tage hensyn til. Blandt andet var det umådeligt vanskelligt helt præcist at fastslå, hvad enkelt personer foretog sig (på for eksempel deres egne computere), samt beslutte sig for hvilken kategori i skemaet, de skulle i (snakker de, eller arbejder de?). Derudover var der også en risiko for dobbelttælling, hvis enkelte bevægede sig meget rundt og ved en fejl blev talt med to gange desuden kunne det civil-klædte personale også risikere at blive talt med. Til slut er der også den mulighed, at et enkelte har bemærket optællingen og af den grund har ændret adfærd. Vores tænke-højt undersøgelser havde også forskellige mulige fejlkilder. Hovedsageligt kan man frygte at på trods af at have givet tilladelse til at blive observeret under sin søgning, kan brugeren have ændret sin adfærd for eksempel kan brugeren have forsøgt at være mere korrekt eller udførlig i sin søgning end normalt af frygt for at skuffe. Brugeren kan også have glemt eller udeladt ellers ønskede søgninger på grund af observatørernes tilstedeværelse. Et af de største problemer, der viste sig under tænke-højt undersøgelsen, var den direkte mangel på brugere villige til at deltage mange var ikke interesserede i at blive observeret eller havde enten for travlt,

10 Informationsadfærd på Aalborg Universitetsbibliotek Side 10 af 21 eller skulle blot aflevere et par bøger. Vi valgte at undgå at udspørge brugere, der var del af en gruppe, ud fra den antagelse at deres umiddelbare tilstedeværelsesgrundlag har været gruppearbejde. Dette fravalg har dog betydet, at vi helt har undladt at observere den type informationsadfærd, der udvises i grupper. Resultater Sweeps Herpå følger vores indsamlede empiri den 23. november kl. 10 kl. 13 kl. 16 i alt AUB PC Privat PC Hylderne Læser - bøger Læser - tidsskrifter Bibliotekar hjælp - skranken 1 1 Bibliotekar hjælp - hylderne Bibliotekar hjælp - computerne 1 1 Socialiserer/gruppearbejde Andet (ikke informationssøgningsadfærd) Kopiering 3 3 I alt af de i alt 153 sweeps-observationer er observationer af brugere, der anvender en computer. Der var et stort flertal af brug af private computere, som da også er den enkeltkategori med det højeste antal observationer. Det næsthøjeste antal observationer findes hos gruppearbejde, hvor informationskilden må betegnes som værende de andre gruppemedlemmer. Det er desuden markant, hvordan disse to kategorier synes at følges ad langt de fleste har gjort brug af begge informationskilder samtidigt (hinanden og deres bærbare). Brugen af bøger blev observeret 22 gange. På nær tidsskrifterne (0 observationer) er bibliotekarer den informationskilde, der blev søgt mindst. Kun fem observationer af informationsadfærd, der involverede bibliotekarerne blev gjort i løbet af de tre sweeps. 4 Se bilag for anvendte observationsskema.

11 Informationsadfærd på Aalborg Universitetsbibliotek Side 11 af AUB PC Privat PC 25 Hylderne 20 Læser - bøger Læser - tidsskrifter 15 Bibliotekar hjælp - skranken Bibliotekar hjælp - hylderne 10 Bibliotekar hjælp - computerne 5 Socialiserer/gruppearbejde 0 kl 10 kl 13 kl 16 Andet (ikke informationssøgningsadfærd) Kopiering Tænke-højt Tænke-højt Bruger nr. 1 (25 min) Denne bruger kom på biblioteket for at afhente nogle på forhånd reserverede bøger, samt søge i AUB s database. Hun gik meget målrettet efter noget generel litteratur til en projektopgave. Efter et par Quick&Dirty søgninger indså hun hurtigt et behov for at være mere specifik, men fandt dog to bøger og efter en kort relevansbedømmelse, noteredes deres opstilling. Brugeren var forholdsvist ubekendt med bibliotekets opstilling og havde svært ved at navigere rundt. Den første bog stod ikke det anviste sted og brugeren opgav at finde den (det viste sig senere, at den var udlånt). Det lykkedes ikke brugeren at finde hylden, hvor den anden bog skulle stå og endte med at spørge en bibliotekar om hjælp, der først tjekkede bogens opstilling i hendes computer, før hun viste brugeren hen til rette hylde og bog. Brugeren lånte sine bøger og satte sig på biblioteket for at arbejde. Tænke-højt Bruger nr. 2 (15 min) Denne bruger sad og arbejdede på AUB på en medbragt bærbar computer, hvormed hun søgte i databaser tilgængelige via AUB (databaser, der kræver abonnement eller anden særlig adgang). Hun havde tidligere snakket med en bibliotekar og fået at vide, hvilke databaser, der kunne være særligt nyttige for

12 Informationsadfærd på Aalborg Universitetsbibliotek Side 12 af 21 hende. Hun gik meget målrettet efter specifik litteratur til opgaveskrivning, som hun udelukkende fandt i tidskriftsdatabaser. Hun viste ingen interesse for fysiske materialer på biblioteket. Hun foretog hovedsageligt Quick&Dirty søgninger, og de fundne tekster relevansbedømte hun ved at skimme dem. Tænke-højt Bruger nr. 3 (15 min) Denne bruger havde en del erfaring med at søge efter materialer i det fysiske biblioteksrum. Før besøget havde hun foretaget en afsøgning af biblioteksdatabasen og fremfundet en række titler, som hun ønskede at undersøge nærmere. Hendes søgning på biblioteket foregik udelukkende omkring hylderne, hvor hun søgte og fandt de fleste af de forberedte titler. Den eneste hjælp, hun vendte sig imod, mens hun befandt sig på biblioteket, var nummervejviserne, der er ophængt for enden af hylderne. I alt ledte hun på to forskellige hyldeområder. Hendes søgning var generelt meget målrettet, og når hun fandt en titel fra listen, skannede hun bogens omslag, indholdsfortegnelse og lignende for at bedømme bogen. De fleste blev dømt relevante. Enkelte titler fandt hun ikke, og kommenterede, at hun ville gå hjem og fremsøge disse titler i biblioteksdatabasen igen og derefter reservere dem til senere afhentning. Herefter afsluttedes søgesessionen. Tænke-højt Bruger nr. 4 (7 min) Denne bruger anvendte hyppigt det fysiske bibliotek, både som studieplads og for at søge information. I denne session søgte han efter kendt materiale. Han var meget målrettet i sin søgning, og søgte efter materiale i to forskellige hyldeområder. Begge steder fremfandtes alt den søgte materiale. Han kommenterede, at han gerne henvender sig til bibliotekarerne, hvis han har brug for hjælp til sin informationssøgning. I denne session var den eneste hjælp, han konsulterede, dog nummervejviserne for enden af hylderne. I forbindelse med fremfindingen af de kendte materialer kommenterede han, at han ofte søgte efter ny litteratur via bibliografierne i de bøger, han bruger. Denne litteratur finder han efterfølgende frem til på biblioteket. Generelt virkede denne bruger meget sikker i sin brug af bibliotekets informationskilder. Søgesessionen afsluttedes ved, at han satte sig ved en af AUB s studiepladser for at studere ved hjælp af det fundne materiale. Han lånte det ikke med hjem. Tænke-højt gennemgang Alle de deltagende i tænke-højt undersøgelsen havde på et vist stadie i deres søgning brugt en computer/database, enten hjemme eller på biblioteket, for at lokalisere det ønskede materiale. Alle på nær én (nr. 3) enten spurgte en bibliotekar om hjælp eller udtrykte, at de ville gøre det, hvis de gik i stå. Nr. 3 ville i stedet gå hjem og forsøge på ny på egen hånd at finde brugbart materiale. Igen som den eneste brugte nr. 3 ikke biblioteket som arbejdsrum de andre brugere blev efter deres søgning på biblioteket for at arbejde med det fundne materiale. Nr. 2 var som den eneste deltagende ikke interesseret i de fysiske materialer på biblioteket. Analyse Analyse af sweeps Der blev observeret i alt 153 personer i vores sweeps af AUB, og den højeste aktivitet fandt sted midt på dagen. Det fremgår tydeligt af dem, at Pors har ret i sin udredning om, at studerende i høj grad anvender biblioteket som studiested og til gruppearbejde (Pors 2005, s. 19). Der sad studerende i grupper spredt ud

13 Informationsadfærd på Aalborg Universitetsbibliotek Side 13 af 21 over hele biblioteket, og grupperne var blandt de dominerende kategorier med hele 43 personer talte. Yderligere passer vores sweeps-resultater også udmærket med Pors resultater, der viste, at en stor del af de studerende kommer på universitetsbiblioteker for at søge efter og låne litteratur til studiebrug. Derudover viste Pors afhandling også, at over halvdelen af de studerende kommer på biblioteket for at søge i databaser og få adgang til elektroniske ressourcer. At dømme ud fra de mange medbragte bærbare computere, samt det noget mindre brug af AUB s computere, har dette også en stor betydning for de tilstedeværende studerende under vores undersøgelse (Pors 2005, s.34-35). Der er gennemgående et markant fald i brugen af det fysiske bibliotek, og særligt afhængigheden af at besøge biblioteket for at relevansbedømme bøger svinder med tiden og skyldes blandt andet den teknologiske udvikling (Tenopir og Rowlands 2007, s. 3-5). Det fysiske bibliotek har dog stadig stor betydning for studerende af alle aldre, men at dømme efter vores sweeps, er det måske netop snarere adgang til digitale ressourcer og den mulige fælles arbejdsplads for grupper, der trækker de studerende til end den egentlige bogsamling. I betragtning af at undersøgelserne foregik på et bibliotek, var det et bemærkelsesværdigt, men måske meget tidstypisk fåtal, der under sweepsene blev observeret enten ved hylderne eller med bøger ved hånden. Analyse af tænke-højt Resultaterne af tænke-højt undersøgelsen afdækker, hvilken rækkefølge brugerne anvender forskellige informationskilder. De udledte tendenser af dette er følgende: De fleste brugere anvender en computer på et tidspunkt i søgesessionen. Et stort antal brugere anvendte biblioteket til gruppearbejde. Dog er disse ikke inkluderet i tænkehøjt undersøgelsen. Trykte materialer blev også i nogen grad anvendt af de studerende. For mange er formålet med et besøg på AUB at finde eller afhente fysisk litteratur til brug i opgaveskrivningen. Brugerne foretrak som udgangspunkt selv at søge efter materialer på egen hånd via bibliotekets database, og kun rette henvendelse til bibliotekaren, hvis der opstod problemer med fremskaffelsen. Disse tendenser harmonerer i varierende grad med tidligere undersøgelser (Tenopir og Rowland 2007 samt Pors 2005). Disse konkluderer, at studerende foretrækker at anvende elektroniske ressourcer i højere grad end trykte (Pors 2005). I vores forsøg anvender undersøgelsespersonerne en computer enten på biblioteket eller hjemmefra for at slå op i databaser. Heraf kan det udledes, at studerende er fortrolige med at søge via bibliotekets elektroniske database, men at dette kun sker med henblik på at fremskaffe fysiske materialer. Derved stemmer vores pilottest ikke overnes med de tidligere udførte undersøgelser. Dette kan dog skyldes, at de undersøgte testpersoner er blevet udvalgt, fordi de skulle søge information på biblioteket, og i de fleste tilfælde indebar dette at lede i fysiske materialer. Dog havde vi også en undersøgelsesperson, der udelukkende skulle bruge elektroniske materialer (Bruger 2). Derved ville de tidligere undersøgelser måske blive underbygget, hvis forsøget blev udvidet. De tidligere undersøgelser hævder, at studerende er meget selvhjulpne og uafhængige i deres søgning (Pors 2005). Alligevel er de ikke kvalificerede til at lave den grundigste søgning (Tenopir og Rowland 2007), men de mener selv, at deres søgning er tilpas uddybende. De studerende mener ikke, at de behøver bibliotekarens hjælp til at udarbejde de rette søgeord eller søge i den rigtige database (Pors 2005). Dette stemmer godt overens med vores pilotundersøgelse. De studerende foretrak selv at udarbejde søgeord og

14 Informationsadfærd på Aalborg Universitetsbibliotek Side 14 af 21 browse gennem materialerne både i databaser og på hylderne. De stolede så meget på deres egen viden inden for området, at de valgte udelukkende at anvende bibliotekarerne som et værktøj til at finde bøgerne fysisk. Analyse af tendenser Resultaterne fra opgavens to observationsmetoder har en række sammenfaldende tendenser. Disse er blandt andet i forbindelse med brug af computere, gruppearbejde og bibliotekarer. Computerne er en hyppigt benyttet informationskilde i begge undersøgelser. Især private computere er ifølge sweepsene en ofte søgt informationskilde. De studerende i tænke-højt bruger computere til studiearbejde og til at søge materialer. Dette harmonerer med Pors undersøgelse, hvor over halvdelen af de adspurgte svarede, at de ofte eller af og til kom på biblioteket for at søge i bibliotekets baser og elektroniske ressourcer. Desuden supplerer Tenopir og Rowlands, at studerende har en tendens til at foretrække elektroniske materialer frem for trykte. Der er en forskel i den sammenhæng, computeren bruges i de to observationsundersøgelser. Hvor tænke-højt overvejende viste brug af computere til fremfinding af fysiske materialer, blev de i sweepsene ofte observeret hos brugere, der samtidig var i gang med gruppearbejde. Dette kan have forskellige forklaringer. På den ene side kan de computere, der blev anvendt i gruppesammenhæng naturligvis godt være blevet brugt til fremfinding af fysiske materialer. På den anden side har udeladelsen af grupper i tænke-højt givet en skævhed i resultaterne. Begge undersøgelser viser som nævnt i de tidligere analyseafsnit en høj grad af benyttelse af biblioteket som gruppearbejdsplads. I gruppearbejde er det de andre gruppemedlemmer, der er informationskilder. Da grupper ikke indgik i tænke-højt, er det svært at sige noget om, hvordan benyttelsen af denne informationskilde indgår i forhold til de andre. I sweepsene blev de dog som nævnt ofte observeret sammen med informationskilden computere, og forekomsten var næsten lige så hyppig. Denne udledning stemmer ikke helt overens med Pors s undersøgelse, hvor bare en femtedel angiver, at de ofte eller af og til kommer på biblioteket for at deltage i gruppearbejde. Denne forskel kan muligvis forklares med det lille omfang af denne undersøgelse. En tredje sammenfaldende tendens er benyttelsen af bibliotekarerne. Der observeredes i sweepsene ikke en særlig høj grad af benyttelse af bibliotekarerne. Dette afspejledes til dels i tænke-højt, hvor anvendelsen overvejende forekom, når brugerne skulle lokalisere et specifikt materiale. Bibliotekarerne kan altså sige i høj grad siges at have en fremfindingsfunktion som informationskilde. Denne tendens til en meget begrænset brug af bibliotekarerne understøttes af Pors. Diskussion Bibliotekaren som informationskilde Bibliotekarerne på et bibliotek regnes i samfundet som en informationskilde med høj faglighed, men de indsamlede data og den derudfra udarbejdede graf underbygger de kvalitative tænke-højt resultater om, at bibliotekarerne kun sjældent bruges. Vores data viser naturligvis kun få korte afsnit af en lang dag samt meget få brugeres adfærd, men alligevel understøttes de dog stadig af andre undersøgelser, såsom Pors. For studerende med ønske om netop en karriere indenfor bibliotekssektoren er det en tankevækkende adfærdsmodel, der så småt viser sig, og man må overveje, hvad bibliotekaren som profession har i vente i fremtiden. En tidligere udført undersøgelse på Aalestrup bibliotek i Vesthimmerland viste tydeligt, at

15 Informationsadfærd på Aalborg Universitetsbibliotek Side 15 af 21 bibliotekarernes arbejdsgrundlag svandt drastisk ind. Mange af de deltagende i spørgeskemaundersøgelsen gav direkte udtryk for, at de sjældent eller aldrig havde brug for en decideret bibliotekar, men snarere blot en autoritetsfigur, der kunne holde ro, samt hjælpe hvis teknikken drillede (Jakobsen 2010). Med den globale økonomi og udvikling i tanke er det meget aktuelt at overveje, om bibliotekarens rolle vil blive skåret væk med tiden. Bibliotekaren er en dyr ressource i og med, at det er en lønnet arbejdskraft, og måske vil den blive dømt for dyr, hvis brugere alligevel ikke benytter sig af den. Akkurat som man kan overveje, om man skal beholde for eksempel et abonnement af et tidsskrift eller en online database, hvis det ikke benyttes nok, kan bibliotekarens tilstedeværelse på et bibliotek tages op til overvejelse. Ovenstående beskrevne mangel af brug af bibliotekarer som informationskilder understøttes af Savolainens undersøgelse, der viste, at informationssøgning er en meget rutinemæssig aktivitet, som baseres på og styres af tidligere søgninger. Altså kræver det et meget stærk incitament om gevinst før en bruger er villig til at bryde de fastlagte mønstre (Pors 2005, s. 16). Desuden viste det sig også, at studerende ofte overvurderer deres egne evner og kvaliteten af deres søgninger (Pors 2005, s ). Man kan måske derfor konkludere, at en bruger som nr. 3 i tænke-højt undersøgelsen, der aldrig spurgte en bibliotekar til råds, selv er overbevist om, at hun har styr på sagerne og er så fastgroet i gamle mønstre, at hun slet ikke overvejer, at hun kan være på afveje. Er fremtidens universitetsbibliotek digital? Denne opgaves undersøgelse fremviste en kraftig brug af computere. Det antages, at disse anvendes til forskellige former for informationssøgning. Ud fra denne tendens kan man argumentere, at AUB i stigende grad burde fokusere på de digitale ressourcer der stilles til rådighed. Dette ville tillige give mere plads til for eksempel studieområder i det fysiske biblioteksrum. Gruppemedlemmer er en anden af de hyppigst benyttede informationskilder på AUB, og derfor ville man ud fra nærværende undersøgelse kunne argumentere for, at plads til gruppearbejde er det andet vigtige element i fremtidens biblioteker. I artiklen Virtual and non-virtual realities: the changing roles of libraries and librarians (2001) opstiller Klugkist fire søjler, som fremtidens bibliotek skal bygges på. En af disse søjler handler om biblioteket som portal til digital information. Biblioteket skal arbejde på at formidle digital information til brug i studieøjemed. Dette skyldes blandt andet, at forskningpraksissen er i gang med at tage digitaliseringen af information til sig i udgivelsesleddet, og dette har medført, at forskere i stigende grad forventer at få adgang til informationer digitalt, hvilket gives videre til de studerende i undervisningen (Klugkist 2001). Dette er den samme tendens, vores undersøgelse understøtter, og dermed kan man argumentere for, at computeren som informationskilde kun vil blive vigtigere i fremtiden. Tenopir og Rowlands angiver ligeledes, at studerende foretrækker at bruge elektroniske ressourcer frem for trykte (Tenopir og Rowlands 2007). Der kan dog også argumenteres imod et stærkt fokus på elektroniske ressourcer. Prado argumenterer i artiklen Do users dream of electronic libraries? (2000) for, at anlæggelsen af et kraftigt fokus på de elektroniske ressourcer kan være at fejlbedømme sin brugergruppe. Et af argumenterne i artiklen er, at ikke alle besidder de teknologiske færdigheder, der er nødvendige for at anvende digitale ressourcer hensigtsmæssigt, og de kan derfor blive overvældede af de nye ressourcer (Prado 2000). Dog skal det her pointeres, at denne artikel behandler folkebiblioteket i stedet for universitetsbiblioteket og hermed en noget anden brugergruppe. Det nævnes blandt andet, at det især er ældre brugere, der vil blive tabt. Da studerende som brugergruppe må forventes, at have et noget lavere aldersgennemsnit end befolkningen som helhed, vil dette her være et mindre problem, uden at det dog bør ignoreres.

16 Informationsadfærd på Aalborg Universitetsbibliotek Side 16 af 21 Grupper som informationskilder Som vi tidligere har nævnt, så bliver AUB i høj grad anvendt til gruppearbejde. Vi har via den kvantitative undersøgelse, sweeps, fundet ud af, at gruppearbejde er den informationskilde, der næsthyppigst benyttes efter computerne. Grupper kan betegnes som værende en informationskilde, da de besidder såkaldt gruppe-intelligens. I dette tilfælde dækker betegnelsen over, hvordan en gruppe forstår et emne, formulerer et fokus og udformer et søgebehov i fællesskab (Hyldegård 2007, s. 48). Denne form for informationssøgning og vidensdeling har som sådan intet at gøre med det fysiske bibliotek. Alligevel observerede vi grupperne mange steder på biblioteket, og endvidere er det værd at bemærke, at AUB har gjort plads til gruppearbejde i indretningen af biblioteket. Dette stemmer overens med tidligere undersøgelser (Pors 2005 samt Klugkist 2001), der hævder, at studerende gerne vil anvende biblioteket som studiested. Overstående kan tyde på, at biblioteket anerkender grupperne, som en form for interne informationskilder, og ønsker at tiltrække disse til biblioteket. Grupperne kan også anvende biblioteket med henblik på ekstern informationssøgning via bibliotekets hylder eller bibliotekarens hjælp. Dette fænomen blev dog ikke observeret i så høj grad, hvilket tyder på, at grupperne hovedsageligt anvender biblioteket som arbejdsrum. Vi har ikke medtaget grupperne i vores kvalitative undersøgelse, tænke-højt, da vi som udgangspunkt ikke ønskede at fokusere på gruppedimensionen af informationssøgning. Dette har resulteret i, at vores undersøgelsesresultater ikke afdækker en af de mest benyttede informationskilder, om end dette ikke er en del af biblioteksfaciliteterne. Selvom gruppers informationssøgeadfærd ikke har været fokus i denne opgave, er det alligevel et aspekt, der burde tages med i betragtning i de kvalitative undersøgelser. Grunden til, at dette ikke skete, var, at vi foretog de kvalitative og de kvantitative undersøgelser sideløbende, og derfor ikke var klar over, hvor stor del af de kvantitative resultater grupperne stod for, før vi havde analyseret på disse. På baggrund af dette, samt grundet det faktum, at dette kun en pilotundersøgelse, mener vi, at undersøgelsen med fordel kunne gentages og udbygges, så den kommer til at strække sig over flere dage, samt involverer et større antal brugere i den kvalitative del. Konklusion Vi har i denne opgave villet undersøge studerendes informationsadfærd. Vi har her valgt at fokusere på hvilke informationskilder i det fysiske biblioteksrum, der bliver benyttet, og hvilken sammenhæng, der er i benyttelsen af forskellige informationskilder. Vores problemstilling har været som følger: Hvilke informationskilder anvender brugerne på AUB? For at besvare dette spørgsmål indsamlede vi empiri ved hjælp af to observationsundersøgelsesmetoder; tænke-højt og seating sweeps. Sidstnævnte bygger på en tidligere undersøgelse af Given og Leckie fra På baggrund af de resultater, der fremkom herved, kan vi konkludere, at der er en stigende tendens til, at studerende benytter sig af elektroniske informationskilder og mindre af de fysiske. Endvidere kan vi konkludere, at bibliotekarernes rolle har ændret sig til nu i højere grad at være guides frem for informationseksperter, eftersom at de studerende mener, at de selv er i stand til at søge efter information. Tillige viste det sig, at der var en tendens til, at en informationssøgning ofte blev påbegyndt ved hjælp af elektroniske ressourcer, og først derefter søgte brugeren efter eventuelle fysiske materialer. Til slut stod det også klart, at de studerende i høj grad bruger det fysiske biblioteksrum til gruppearbejde, hvor de

17 Informationsadfærd på Aalborg Universitetsbibliotek Side 17 af 21 studerende anvender hinanden som informationskilder. Disse tendenser understøttes af andre undersøgelser af studerendes informationsadfærd. Da denne opgave kun baseres på en pilottest, er de fundne resultater ikke så omfattende og besidder derfor ikke den højeste grad af validitet. Vi er dog overbeviste om, at blev en større undersøgelse udført, ville der kunne findes frem til nogle mere faste mønstre. Her ville det være naturligt også at inddrage grupper i de kvalitative undersøgelser, og derved vil man kunne få et mere nuanceret billede af studerendes informationsadfærd.

18 Informationsadfærd på Aalborg Universitetsbibliotek Side 18 af 21 Litteraturliste Aalborg Universitetsbiblioteks hjemmeside: Lokaliseret d. 30. november 2010 Bates, M. (2005). Berrypicking. In K. E. Fisher, S. Erdelez & L. E. F. McKechnie (eds.), Theories of information behavior (pp ). Medford, NJ: Information Today. Björneborn, L. (2008). Serendipitetsfaktorer og brugeradfærd på det fysiske bibliotek. Dansk Biblioteksforskning, 4(2), Case, D.O. (2007). Looking for information: a survey of research on information seeking, needs, and behavior (2. udg.). Amsterdam, The Netherlands: Academic Press. Erdelez, S. (2005). Information encountering. In K. E. Fisher, S. Erdelez & L. E. F. McKechnie (eds.), Theories of information behavior (pp ). Medford, NJ: Information Today. Given, L.M. & Leckie, G.J. (2003). 'Sweeping' the library: mapping the social activity space of the public library. Library & Information Science Research, 25(4), Haak, M.J.V.D., Jong, M.D.T.D. og Schellens, P.J.. (2003). Retrospective vs. concurrent think-aloud protocols: testing the usability of an online library catalogue. Behaviour & Information Technology, 22(5), side Hyldegård, J. (2007). Gruppemedlemmers informationsadfærd - En undersøgelse af Kuhlthau s informationssøgeproces-model. Dansk Biblioteksforskning 3(2), Jakobsen, I. (2010). Det Åbne Bibliotek. Upubliceret 4. semesters opgave på det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg. Lokaliseret d. 6. december 2010 på Klugkist, A.C. (2001). Virtual and non-virtual realities: the changing roles of libraries and librarians. Learned Publishing, 14(3), Kruuse, E. (2007a). Kvalitative forskningsmetoder i psykologi og beslægtede fag (6. udg.). Kbh.: Dansk psykologisk Forlag. Kap Kruuse, E. (2007b). Kvantitative forskningsmetoder i psykologi og tilgrænsende fag (6. udg.). Kbh.: Dansk psykologisk Forlag. Kap. 14. Kuhlthau, C.C. (1991). Inside the search process: information seeking from the user s perspective. Journal of the American Society for Information Science, 42(5), Nielsen, J., Clemmesen, T. & Yssing C. (2002). People s heads, People s minds? theoretical reflections of thinking aloud. Frederiksberg: Institut for informatik, Handelshøjskolen i København. No. 11. Pors, N.O. (2005). Studerende, Google og biblioteker: en undersøgelse af 1694 studerendes brug af biblioteker og informationsressourcer. Danmarks Biblioteksskole og Biblioteksstyrelsen. Prado, R.L. (2000). Do users dream of electronic libraries? The electronic library, 18(3),

19 Informationsadfærd på Aalborg Universitetsbibliotek Side 19 af 21 Simonsen, J. (1998). Oversigt over MUST-metodens teknikker og beskrivelsesværktøjer. Lokaliseret d. 2. december 2010 på Tenopir, C. og Rowlands, I. (2007).Information behaviour of the researcher of the future a British Library / JISC study. Work Package III: Age-Related Information Behaviour. Lokaliseret d. 30. November 2010 på Wilson, T.D. (1999). Models in information behaviour research. Journal of Documentation, 55(3),

20 Informationsadfærd på Aalborg Universitetsbibliotek Side 20 af 21 Bilag Observationsskema Fikserede tidsobservationer: kl kl kl Hvor mange bruger computerne? - AUB - Privat Hvor mange står ved hylderne? Hvor mange sidder og læser? - Bøger - Aviser/tidsskrifter Hvor mange spørger bibliotekaren om hjælp? - Skranken - Hylderne - Computerne Hvor mange socialiserer (gruppearbejde)? Andet (ikke informationssøgningsadfærd)

21 Informationsadfærd på Aalborg Universitetsbibliotek Side 21 af 21 Bilag Aalborg Universitetsbiblioteks Indretning De lilla cirkler er de observerede områder