Effektrapport Alkoholrådgivningen i Silkeborg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Effektrapport Alkoholrådgivningen i Silkeborg"

Transkript

1 Effektrapport Alkoholrådgivningen i Silkeborg Maj 2011

2

3 Udgivet af: Center for Socialfaglig udvikling Socialforvaltningen Aarhus Kommune Udarbejdet af: Malte Pihl, Katrine Iversen (praktikant), Jeppe Berger (studentmedhjælper), Mathilde Cecchini (studentmedhjælper) Center for Socialfaglig Udvikling Udgivelsesår: 2011 ISBN-nummer Rapporten kan ses på Center for Socialfaglig Udviklings hjemmeside:

4

5 Indhold 1 RESUMÉ INDLEDNING DATAMATERIALE METODISKE OVERVEJELSER Repræsentativitet Klienter for hvem der er lavet Klienter for hvem der er lavet BESKRIVELSE AF EFFEKTMÅL LÆSEVEJLEDNING ARBEJDE OG ØKONOMI ALKOHOLMISBRUG STOFMISBRUG PSYKISK HELBRED FYSISK HELBRED FAMILIE OG SOCIALE RELATIONER KRIMINALITET BResumé 5

6 1 Resumé Formålet med denne rapport er at give indsigt i effekterne af alkoholbehandlingen i Alkoholrådgivningen i Silkeborg Kommune i Oplysningerne, der ligger til grund for beregningerne, er indsamlet i forbindelse med indskrivning til behandling og de efterfølgende opfølgninger på indskrevne klienter ved hjælp af udredningsværktøjet ASI. Effekterne er beregnet for de klienter, der er lavet både indskrivnings- og opfølgnings-asi på. I 2009 er der udfyldt 103 indskrivningsskemaer samt hhv. 28 og 50 opfølgningsskemaer efter 3 og 6 mdr. Effekterne er således alene beregnet på data for hhv. 28 og 50 klienter, og de fremgår som to grupper (3 mdr. og sgruppe). Arbejde og økonomi er områder, klienterne blot i mindre grad føler sig besværede af. Alligevel ses et fald i klienternes angivelse af besvær med arbejdsmæssige forhold. Der ses desuden et fald i besvær med økonomiske problemer, på trods af at der forekommer et lille fald i den gennemsnitlige indkomst hos klienterne. Der ses meget markante fald i det gennemsnitlige antal dage klienterne har haft et alkoholforbrug samt alkoholoverforbrug. For begge opfølgningsgrupper er antallet af dage på opfølgningstidspunktet reduceret til mellem 1-4 dage indenfor de seneste 30 dage. Det gennemsnitlige antal dage med alkoholproblemer er faldet tilsvarende, og hvor klienterne før angav besvær med alkoholproblemer til at være næsten 3 på skalaen 0-4, er den på opfølgningstidspunktet 1. Det er kun ganske få klienter, som angiver at have et stof/medicinmisbrug. Der ses alligevel ganske små forbedringer på dette område, blandt andet udtrykt i et fald i antallet af dage med problemer med stof/medicinmisbrug. I forhold til klienternes psykiske helbred ses betydelige forbedringer. Således er antallet af dage med psykiske problemer faldet fra 12 til 2,9 dage for sgruppen og for 6 mdr. opfølgningsgruppen fra 13 til 7,3 dage. Klienternes vurdering af besvær med psykiske problemer er tilsvarende faldet, og på opfølgningstidspunktet er besværet angivet til blot 1 på skalaen 0-4. Der er ikke sket så markante forbedringer i forhold til klienternes fysiske helbred, derimod ses en forværring for sgruppen i forhold til antallet af dage med fysiske problemer. Som følge af det angiver denne gruppe at være mere besværet af fysiske problemer på opfølgningstidspunktet, mens der hos sgruppen ikke ses nogen ændring. Familiemæssige og sociale forhold er ikke et område, hvor klienterne angiver at have problemer i større grad. Der ses alligevel små forbedringer på området. I forhold til kriminalitet angiver klienterne alvorligheden af denne meget lav (under 1 på skalaen 0-4). Der er sket en lille forbedring af den i forvejen meget lave score. Resultaterne viser således, at der er sket mange positive forbedringer, og klienternes situation må betegnes som bedre på tidspunktet for opfølgningen end ved indskrivningen. 6 0BResumé

7 2 Indledning Formålet med denne rapport er at give en indsigt i effekterne af alkoholbehandlingen i Alkoholrådgivningen i Silkeborg Kommune i Viden om effekten af alkoholbehandlingen kan spille en central rolle i flere henseender. Først og fremmest kan denne viden bruges motiverende i behandlingsøjemed. Klienterne kan få konkret viden om, hvilke forbedringer de kan forvente inden for de forskellige problemområder i løbet af den nærmeste fremtid, samtidig med at man kan forberede dem på at tackle de eventuelle forværringer, der kan opstå under behandlingsforløbet. Desuden kan viden om behandlingseffekten bruges til at vise samarbejdspartnere, chefer, presse mv. at behandlingen har en effekt, samt hvilke problemområder behandlingen har en effekt på. Oplysningerne, der ligger til grund for beregningerne, er indsamlet i forbindelse med indskrivning til behandling og de efterfølgende opfølgninger på indskrevne klienter ved hjælp af udredningsværktøjet ASI. Effekterne er beregnet for de klienter, der er lavet både indskrivnings- og opfølgnings-asi på. Da det blot er et mindretal af de klienter, der var i behandling i 2009, som fik udfyldt en opfølgnings-asi, skal resultaterne fortolkes og videreformidles med stor forsigtighed. Der er dog, som det vil fremgå, foretaget en repræsentativitetsanalyse, som umiddelbart viser, at de klienter, der er lavet opfølgning på, er rimeligt repræsentative for alle klienter indskrevet i I analysen er inkluderet opfølgninger efter hhv. 3 og 6 mdr. I afsnit 3.1. vurderes pålideligheden af data. 1BIndledning 7

8 3 Datamateriale Effektrapporten er baseret på data fra Alkoholrådgivningen i Silkeborg. Data er indsamlet i 2009, i forbindelse med den grundige udredning og dertilhørende opfølgninger, der foretages med det standardiserede udredningsværktøj ASI (Addiction Severity Index). ASI-udredningen er første trin i behandlingsplanlægningen. Løbende foretages ASI-opfølgninger, der skal give et overblik over klienternes problemområder på forskellige tidspunkter i behandlingen. På denne måde sikres det, at den igangsatte behandling fortsat er den rigtige til den pågældende klient, så der kan tages hensyn til problemer, som ikke var synlige ved indskrivning, ligesom fokus kan flyttes fra problemer, som viser sig ikke længere at være relevante. Der laves opfølgninger efter 3, 6, 12 og 18 måneders behandling. Endelig afsluttes der med en ASI-afslutning ved udskrivningen. Dette for at sikre, at klienterne ikke har brug for yderligere behandling samt for at vurdere evt. behov for efterbehandling. I de statistiske beregninger, der ligger til grund for denne rapport, indgår alene indskrivnings- og opfølgningsdata, for klienter indskrevet i alkoholbehandlingen, og hvor der er lavet enten 3 eller 6 måneders opfølgning. I 2009 er der udfyldt 103 indskrivningsskemaer samt hhv. 28 og 50 opfølgningsskemaer efter 3 og 6 mdr. Effekterne er således alene beregnet på data for hhv. 28 og 50 klienter, og de fremstår som to grupper. I næste afsnit vil vi vurdere, hvad det betyder for resultaternes pålidelighed. 3.1 Metodiske overvejelser Da der ikke er udfyldt opfølgningsskemaer for alle klienter indskrevet i 2009, er der foretaget en repræsentativitetsanalyse. Det er gjort for at vurdere, i hvilket omfang analysen kan generaliseres til at sige noget om alle klienter indskrevet i løbet af året. Hvis det skal være muligt, skal de klienter, der indgår i analysen, være repræsentative i forhold til alle klienter indskrevet i perioden. Analysen er foretaget ved at sammenligne de klienter, der er lavet opfølgning på, med de klienter der blot er lavet indskrivning på. Denne sammenligning er foretaget som en signifikanstest på udvalgte variable bestående af en subjektiv og en objektiv variabel for hvert domæne samt udvalgte baggrundsoplysninger. På den måde kan man sige, at vi tester, hvorvidt de hhv. 28 og 50 klienter, der er lavet opfølgning på, i praksis kan betragtes som en tilfældig stikprøve, eller om der er en systematik over, hvem der blev lavet opfølgninger på (fx de klienter med færrest problemer) Repræsentativitet Det overordnede billede af analysen viser, at der ikke er forskel på opfølgningsgruppen og populationen i forhold til en lang række områder, herunder fysisk og psykisk helbred, sociale og kriminelle forhold samt problemer i forhold til alkohol og stofmisbrug. Der ses dog signifikante forskelle. Disse bliver gennemgået i det følgende. Opfølgningsgrupperne ( og 6 mdr. opfølgning) består ikke af de samme klienter, og de er således gennemgået hver for sig Klienter for hvem der er lavet Klienterne i denne gruppe adskiller sig signifikant fra populationen mht. erhvervsuddannelse. Der er således markant færre klienter i denne gruppe, som ingen uddannelse har. Desuden er der langt flere specialarbejdere samt klienter med hhv. kortere og længerevarende videregående uddannelse. 8 2BDatamateriale

9 Gruppen adskiller sig desuden signifikant fra populationen ved, at langt færre af klienterne har oplevet at blive fysisk mishandlet Klienter for hvem der er lavet Disse klienter adskiller sig signifikant fra populationen mht. kønsfordelingen, således at andelen af kvindelige klienter er større i denne gruppe end i populationen. Ydermere er andelen af klienter, som er blevet følelsesmæssigt samt seksuelt mishandlet, større i denne gruppe sammenlignet med populationen. Der er ikke et entydigt svar på spørgsmålet om repræsentativitet i forhold til opfølgningsgrupperne og populationen, idet der blot ses signifikante forskelle ved få områder, mens grupperne er ens i forhold til størsteparten af de undersøgte områder. I forhold til de områder, hvor der ses signifikante forskelle, må resultaterne her læses med det in mente. Hvad angår de resterende områder, kan det diskuteres, om resultaterne er umiddelbart overførbare til resten af populationen. Nogle vil hævde, at adskiller den undersøgte gruppe sig blot på få variable, så adskiller gruppen sig i det hele taget, og man vil derfor ikke kunne generalisere nogen resultater. 3.2 Beskrivelse af effektmål Med de effektmål, der er opstillet i denne rapport, ønsker vi at måle effekten af at være i alkoholbehandling. Hvorvidt vi gør det, bliver beskrevet lidt senere i dette afsnit. Indledningsvis vil vi forklare, hvordan vi måler effekten. Det gør vi ved at angive ændringen på et givent spørgsmål. Dette kan fx være ændringen i hvor besværet klienterne føler sig af alkoholproblemer fra indskrivning til opfølgning. Effekten for dette område beregnes derfor ved at trække klienternes grad af besvær ved opfølgningen fra klienternes grad af besvær ved indskrivningen. Hvis en klient vurderer sig som en 3 er på skalaen fra 0 (slet ikke besværet) 4 (meget besværet) for besvær med alkoholproblemer ved indskrivning og som en 1 er ved opfølgningen har klienterne således forbedret sig 2. På denne måde er vi dog ikke sikre på, at vi måler effekten af behandlingen. Da vi ikke kender den kontrafaktiske situation, ved vi ikke, hvad der ville være sket med klienternes problemer, hvis han/hun ikke var kommet i behandling. Vi måler således ændringen, mens klienterne er i behandling, og i denne periode spiller en lang række andre forhold ind (fx motivation, familieforhold, arbejdsforhold og mange andre faktorer). Effektmålet er dog alligevel vigtigt, hvis vi skal tilvejebringe viden om, hvad der virker, og hvordan noget virker. Fx bliver det interessant at se, om eventuelle fremtidige ændringer i tilbudsviften eller målgruppen ændrer effekten af alkoholbehandlingen, idet dette vil give indikationer på hvad og hvordan noget virker. Dertil skal tilføjes, at det må forventes, at behandlingsarbejdet er en meget vigtig faktor bag ændringerne. 2BDatamateriale 9

10 4 Læsevejledning Inden præsentationen af effekterne kommer her en vejledning til forståelse af de grafiske præsentationer af resultaterne. Figur 1 er et eksempel på et spørgsmål, hvorpå klienterne, i hhv. 3 og sgruppen, har oplevet en gennemsnitlig forbedring. Hele den øverste vandrette søjle viser klienterne i 3 mdr. opfølgningsgruppens samlede gennemsnit på en given variabel ved indskrivningstidspunktet. I dette tilfælde et spørgsmål, hvor klienternes gennemsnitlige besvær på indskrivningstidspunktet var 1,3 (den blå og den grønne søjle lagt sammen). Den blå del af søjlen viser klienternes samlede gennemsnit på opfølgningstidspunktet (her 1,0). Endelig illustrerer den grønne del af søjlen den gennemsnitlige forbedring i forhold til det samlede gennemsnit (fra 1,3 til 1,0 altså 0,3). Figur 2 viser en situation, hvor der er forekommet en gennemsnitlig forværring for den ene gruppe. Denne figur skal læses en smule anderledes. Her angiver den blå del af søjlen det samlede gennemsnit ved indskrivningstidspunktet (her 16,8 dage.). Den røde del viser den gennemsnitlige forværring (her 1,2 dage). Således er det samlede gennemsnit på opfølgningstidspunktet steget til 18 dage (det blå og det røde lagt sammen). 4.1: Gennemsnitlig forbedring 1,0 0,3 1,0 0, : Gennemsnitlig forværring 16,8 1,2 10,3 1, BLæsevejledning

11 5 Arbejde og økonomi Rapporten indledes med at se på alkoholbehandlingens effekter på områder som arbejde og økonomi. Vi ved fra målgrupperapporten hvilket ligeledes fremgår af nedenstående diagrammer at arbejde og økonomi, er områder klienterne kun i mindre grad føler sig besværede af. Diagrammet viser, at det gennemsnitlige antal dage klienterne har arbejdet mod betaling de seneste 30 dage forud for indskrivningen er 18 og 10,3 for hhv. 3 og sgruppen. For klienterne i sgruppen er dette antal faldet til 16,8 dage. Klienterne i denne gruppe har dermed i gennemsnit 1,2 dage mindre med betalt arbejde, hvilket er en negativ udvikling. Omvendt er der sket en positiv udvikling for klienterne for hvem der er foretaget, idet antallet af dage klienterne har arbejdet mod betaling, er steget med 1,4 dag i gennemsnit. På opfølgningstidspunktet har klienterne således i gennemsnit 11,7 dage med betalt arbejde. 5.1: Ændring i antal dage med arbejde mod betaling (de seneste 30 dage) 16,8 1,2 10,3 1, For gruppen af klienter, der har fået foretaget en, var den gennemsnitlige arbejdsindkomst ved indskrivningen på ,60 kr. På tidspunktet for opfølgningen er den gennemsnitlige arbejdsindkomst faldet 402,30 kr. Også mht. gruppen af klienter der er lavet 6 mdr. opfølgning på, er den gennemsnitlige arbejdsindkomst faldet. Således var den gennemsnitlige indkomst på 5.887,50 kr. ved indskrivningen, mens den ved opfølgningen er faldet til 5.524,50 kr. Dette kan undre, når det gennemsnitlige antal dage med betalt arbejde er steget. Generelt er der tale om relativt små indkomstfald, hvilket formentlig skyldes, at der er tale om et samlet gennemsnit for alle de klienter, der er lavet hhv. 3 og på. Nogle er kommet i arbejde, mens andre har mistet deres job. I dette tilfælde er der således en lille overvægt af klienter, som enten arbejder mindre, eller som helt har mistet deres job. 4BArbejde og økonomi 11

12 5.2: Ændring i arbejdsindkomst (de seneste 30 dage) 9739,3 402,3 5524,5 363, Der er sket en forbedring ift. klienternes besvær med arbejdsmæssige problemer. Dette på trods af at klienterne i gruppen, der er lavet på, både har oplevet et fald i det gennemsnitlige antal dage med arbejde mod betaling, samt i den gennemsnitlige indkomst. Ved indskrivningen er klienternes gennemsnitlige besvær med arbejdsmæssige problemer 1,3 på skalaen 0-4. På trods af at klienterne ikke i særlig høj grad føler sig besværede på dette domæne, er der på opfølgningstidspunktet sket en forbedring. Ved opfølgningen er klienternes gennemsnitlige besvær således faldet til 1. Ligeledes er der sket en forbedring ift. gruppen af klienter, der har fået foretaget en. Ved indskrivningen er klienternes gennemsnitlige besvær 1,4, dette er på opfølgningstidspunktet faldet med 0,4 til 1,0 på skalaen 0-4. Mens ændringerne både mht. antal dage med arbejde mod betaling og i indkomsten er meget beskedne, er der mht. til klienternes besvær med arbejdsmæssige problemer sket relativt store forbedringer. Forklaringen er formentlig, at klienter der før har haft problemer på deres arbejdsplads fx pga. deres alkoholmisbrug ikke længere er i arbejde eller ikke længere har et alkoholmisbrug, samtidig med at klienter, der har været besværede af arbejdsmæssige problemer, fordi de har været arbejdsløse, er kommet i arbejde. Figur 5.3: Ændring i besvær med arbejdsmæssige problemer 1,0 0,3 1,0 0, Også mht. til besvær med økonomiske problemer er der sket relativt store forbedringer. Ved indskrivningen var det gennemsnitlige besvær med økonomiske problemer 1,5 på skalaen 0-4 for klienter i gruppen, der er foretaget på. På tidspunktet for opfølgningen er dette faldet med 0,6 til 0,9. Stort set det samme gør sig gældende for gruppen af klienter, som har fået 12 4BArbejde og økonomi

13 foretaget en. Besværet ved indskrivningen var ligeledes 1,5, men er ved opfølgningen faldet til 1,0. Som nævnt er udgangspunktet for de to klientgrupper helt forskellige, hvorfor der ikke må foretages sammenligning grupperne imellem. Således må man ikke ud fra disse resultater konkludere, at der er sket en forværring ved en set ift. resultaterne ved en. Figur 5.4: Ændring i besvær med økonomiske problemer 0,9 0,6 1,0 0, Overordnet set er domænet arbejde og økonomi ikke et område, hvor klienterne oplever at være meget besværede. Alligevel er der sket forbedringer både mht. den økonomiske og den arbejdsmæssige situation, hvilket må siges at være positivt. 4BArbejde og økonomi 13

14 6 Alkoholmisbrug Alkoholmisbrug er traditionelt det domæne klienterne har størst problemer og mest besvær med. Som det ses i de følgende diagrammer er det et område, hvor der på opfølgningstidspunkterne er sket markante forbedringer. Figur 6.1 viser den gennemsnitlige ændring i antal dage, klienterne har haft et alkoholforbrug de seneste 30 dage, både for gruppen af klienter der er lavet 3 og på. Klienterne i gruppen, der har fået foretaget en, havde ved indskrivningen i gennemsnit 15,8 dage med alkoholforbrug. Dette er faldet med hele 12,9 dage til, på opfølgningstidspunktet, kun at udgøre 2,9 dage. Ligeledes er der sket en markant forbedring i antallet af dage med alkoholforbrug for gruppen af klienter, der er lavet på. Disse havde som udgangspunkt i gennemsnit 16,7 dage med alkoholforbrug, hvilket er faldet til 1,5 dage på opfølgningstidspunktet. Der er således tale om ganske markante forbedringer. Figur 6.1: Ændring i antal dage med alkoholforbrug (de seneste 30 dage) 2,9 12,9 1,5 15, Det samme gør sig gældende for det gennemsnitlig antal dage de seneste 30 dage, klienterne har haft et alkoholoverforbrug. Ved indskrivningen havde klienterne, i gruppen der er foretaget 3 mdr. opfølgning på, i gennemsnit 13 ud af 30 dage med alkoholoverforbrug. Dette er ved opfølgningen faldet til 1,3 dage. Der er således sket en forbedring på hele 11,7 dage. Klienterne i gruppen for hvem der er lavet, har ligeledes oplevet en forbedring mht. antallet af dage med alkoholoverforbrug. Ved indskrivningen havde denne klientgruppe i gennemsnit 13,4 dage med alkoholforbrug, hvilket på opfølgningstidspunktet er faldet til 1,1 dag. 14 5BAlkoholmisbrug

15 Figur 6.2: Ændring i antal dage med alkoholoverforbrug (de seneste 30 dage) 1,3 11,7 1,1 12, Som en naturlig følge af, at klienterne har færre dage både med alkoholforbrug og alkoholoverforbrug, er deres udgifter til alkohol reduceret drastisk. Ved indskrivningen havde klienterne i 3 mdr. opfølgningsgruppen i gennemsnit de seneste 30 dage, brugt 913,80 kr. på alkohol. Dette var på opfølgningstidspunktet faldet med 821,20 kr. til 92,60 kr. Klienterne i gruppen, som har fået foretaget en havde en smule større udgifter til alkohol på indskrivningstidspunktet 1.089,50 kr. Dette er ligeledes faldet drastisk og ligger således, ved opfølgningen, på samme niveau som klienterne i sgruppen 92,70 kr. Figur 6.3: Ændring i udgifter til alkohol (de seneste 30 dage) 92,6 821,2 92,7 996, Også mht. til det gennemsnitlige antal dage med alkoholproblemer er der sket markante forbedringer. Ved indskrivningen oplevede klienterne i sgruppen at have 15,3 ud af 30 dage med alkoholproblemer. Dette var på opfølgningstidspunktet reduceret med 12,2 dage til 3,1 ud af 30 dage. sgruppen, der på tidspunktet for indskrivningen, oplevede at have problemer med alkohol 18 ud af 30 dage, har oplevet en forbedring på hele 16,3 dage, og har således på opfølgningstidspunktet kun alkoholproblemer 1,7 ud af 30 dage. Hos klienterne i gruppen, der er foretaget på, ses relativt større forbedringer, end gruppen der er foretaget på. Dette er forventeligt idet klienterne ved 3. mdr. opfølgningen formentlig stadig har en del dage med alkoholproblemer, både som følge af abstinenser og trang, samt fordi de endnu ikke har opnået den fulde effekt af behandlingen. 5BAlkoholmisbrug 15

16 Figur 6.4: Ændring i antal dage med alkoholproblemer (de seneste 30 dage) 3,1 12,2 1,7 16, Som figur 6.5. viser, er alkohol det største problemområde for klienterne i Alkoholrådgivningen i Silkeborg. Ved indskrivningen angav klienterne i sgruppen, at deres besvær med alkoholproblemer var 2,5 på skalaen 0-4. Dette var på opfølgningstidspunktet faldet med 1,5 til 1,0. Klienterne i sgruppen angav ved indskrivningen, at besværet med alkoholproblemer var 2,9 på skalaen 0-4. Dette var ved tidspunktet for opfølgningen faldet til 1,0. Begge klientgrupper har således oplevet, at der er sket en markant forbedring mht. deres alkoholproblemer. Figur 6.5: Ændring i besvær med alkoholproblemer 1,0 1,5 1,0 1, BAlkoholmisbrug

17 7 Stofmisbrug Følgende diagrammer viser, at der generelt er meget få klienter, der udover problemer med alkohol, har stof-/medicinproblemer. Eksempelvis viser figur 7.1, at klienterne i sgruppen ved indskrivningen i gennemsnit havde 1,1 dage med stof-/medicinproblemer, mens dette kun var 0,2 dage for sgruppen. Ved opfølgningen var antallet af dage faldet til hhv. 0,9 og 0,1 dage. Det er vigtigt at bemærke, at årsagen til at værdierne er så lave er, at figurerne viser gennemsnitsværdier for klienterne i hhv. den ene og den anden klientgruppe, og at det således er ganske få klienter, der faktisk har et stof-/medicinmisbrug. Figur 7.1: Ændring i antal dage med stofproblemer (de seneste 30 dage) 0,9 0,2 0,1 0, Som en naturlig følge af at det gennemsnitlige antal dage, hvor klienterne har haft et stof-/medicinmisbrug, er reduceret, har klienterne også haft færre udgifter til stoffer/medicin. På indskrivningstidspunktet havde klienterne, der er foretaget på, i gennemsnit brugt 148,90 kr. på stoffer/medicin de seneste 30 dage. Dette var på tidspunktet for opfølgningen reduceret til 37,80 kr. Klientgruppen, der har fået foretaget en havde ved indskrivningen brugt 54 kr. i gennemsnit de seneste 30 dage på medicin/stoffer. Dette var på tidspunktet for opfølgningen reduceret til 2,50 kr. Når forbedringer/forværringer illustreres med gennemsnitsværdier, er det vigtigt at holde sig for øje, at en gennemsnitlig forbedring både kan dække over nogle klienters forbedringer samtidig med at andre klienter har oplevet en forværring. I dette tilfælde kan det betyde, at de fleste klienter slet ikke har brugt penge på medicin-/stoffer de seneste 30 dage før opfølgningen, mens få klienter har brugt mere end de 2,50 kr. Desuden viser netop denne indikator vigtigheden af ikke at sammenligne de to klientgrupper, idet klientgrupperne består af forskellige typer af klienter. Klientgruppen, der er lavet på har både flere dage med medicin-/stofproblemer og bruger betydeligt flere penge på medicin/- stoffer, end klienterne i gruppen, der er lavet på, hvilket indikerer, at der er flere klienter der har stofproblemer i denne gruppe. 6BStofmisbrug 17

18 Figur 7.2: Ændring i udgifter til stoffer (de seneste 30 dage) 37,8 111,1 2,5 51, Nedenstående figur viser, at medicin/stoffer ikke er et område, der i særlig høj grad besværer klienterne. Ved indskrivningen angiver gruppen af klienter, der er foretaget på, at deres gennemsnitlige besvær med medicin/stoffer er 0,3 på skalaen 0-4. Det samme gør sig gældende for gruppen af klienter, der har fået foretaget. Dog er der den forskel, at klienterne i sgruppen på opfølgningstidspunktet angiver at have oplevet en større forbedring (0,2 på skalaen 0-4) end klienterne i sgruppen (0,1). Disse meget lave værdier mht. besvær med medicin/stoffer understreger, at det kun er få klienter der har reelle stof-/medicinproblemer. Figur 7.3: Ændring i besvær med medicin/stoffer 0,20,1 0,1 0, BStofmisbrug

19 8 Psykisk helbred I forskningslitteraturen om behandling af alkoholmisbrug bliver psykiske problemer typisk nævnt som en af de mest hæmmende faktorer for en succesfuld alkoholbehandling. Derfor er det positivt i denne sammenhæng at se, at klienternes psykiske helbred er forbedret. Det følgende diagram viser, at klienterne i sgruppen, ved indskrivningen havde 12 ud af 30 dage med psykiske problemer. Dette er på tidspunktet for opfølgningen reduceret til 2,9 dage, hvilket er en meget markant forbedring. Klientgruppen, der har fået foretaget en 6 mdr. opfølgning, har derimod ikke oplevet en lige så markant reduktion. Ved indskrivningen havde den gennemsnitlige klient i denne gruppe 13 dage med psykiske problemer. Dette er forbedret med 5,7 dage, således at klienterne på opfølgningstidspunktet oplevede at have 7,3 ud af 30 dage med psykiske problemer. Figur 8.1: Ændring i antal dage med psykiske problemer (de seneste 30 dage) 2,9 9,1 7,3 5, Ligesom der er sket forbedringer mht. antal dage med psykiske problemer, er klienternes besvær med psykiske problemer forbedret. Klientgruppen der har fået foretaget en, angav ved indskrivningen besværet til at være 1,4 på skalaen 0-4. Dette er på tidspunktet for opfølgningen faldet med 0,5 til 0,9. Klienterne i sgruppen angav ved indskrivningen at deres besvær med psykiske problemer var 2. Dette er ved opfølgningen reduceret til 1 på skalaen 0-4. Figur 8.2: Ændring i besvær med psykiske problemer 0,9 0,5 1,0 1, BPsykisk helbred 19

20 Overordnet er der tale om forbedringer, både hvad angår antal dage klienterne har problemer med deres psykiske helbred, samt deres besvær med psykiske problemer. Om disse forbedringer kan tilskrives behandlingen, er som nævnt i indledningen uvist. 20 7BPsykisk helbred

21 9 Fysisk helbred Figur 9.1 viser klientgruppernes gennemsnitlige antal dage med fysiske problemer. Dette var på tidspunktet for indskrivningen 9,6 og 9,1 ud af 30 dage for de to klientgrupper. For 3 mdr. opfølgningsgruppen var dette faldet med 2 dage til 7,6 dage ved tidspunktet for opfølgningen. Omvendt er der mht. til klientgruppen, der er lavet på, sket en forværring. Antallet af dage klienterne oplever at have fysiske problemer er steget til 11,6 dage. Dette tydeliggør, at der er tale om to forskellige grupper af klienter, hvorfor der nødvendigvis optræder forskelle grupperne imellem inden for de forskellige områder. Man kunne forestille sig, at klienter der har oplevet forbedringer, har haft fysiske problemer forårsaget af deres alkoholmisbrug. Omvendt kunne man også forestille sig, at de klienter, der oplever en forværring, har fysiske problemer som en følge af, at de enten har reduceret deres alkoholmisbrug eller helt er stoppet med at indtage alkohol. Dette kunne fx være følelsen af trang eller abstinenser. Således kan forklaringen på forskellen mellem klientgrupperne her være, at der er flere klienter i sgruppen, der har haft fysiske gener som en følge af alkoholmisbruget, mens der er en overvægt af klienter i sgruppen der har oplevet en forværring af deres fysiske helbred som en følge af reduktionen i deres alkoholforbrug. Figur 9.1: Ændring i antal dage med fysiske problemer (de seneste 30 dage) 7,6 2,0 9,1 2, Som en naturlig følge af, at klienterne i sgruppen har oplevet en forværring mht. deres fysiske helbred, oplever de også, at deres besvær med fysiske problemer er blevet større. Ved indskrivningen angav klienterne således besværet til at være 1,4 på skalaen 0-4. Dette var ved opfølgningen forværret med 0,1, hvorfor klienternes gennemsnitlige besvær med fysiske problemer ved opfølgningen var 1,5 på skalaen 0-4. Klienterne i gruppen der er lavet på, har derimod oplevet en forbedring ift. deres besvær med fysiske problemer. Ved indskrivningen var den gennemsnitlige klient i denne gruppe besværet 1,17 på skalaen 0-4. Dette var på tidspunktet for opfølgningen reduceret ganske lidt til 1,1. Idet der er tale om en meget lille gennemsnitlig hhv. forbedring og forværring, tyder det på, at det kun er få klienter, der reelt har oplevet enten forbedring eller forværring. 8BFysisk helbred 21

22 Figur 9.2: Ændring i besvær med fysiske problemer 1,1 0,07 1,4 0, BFysisk helbred

23 10 Familie og sociale relationer Diagrammet viser det gennemsnitlige antal dage, klienterne har haft konflikter med familien. Klienter i gruppen, der har fået foretaget, havde ved indskrivningen i gennemsnit 4,4 dage med konflikter med familien ud af 30 dage. Dette er forbedret med 3,2 dage, således at klienterne på opfølgningstidspunktet i gennemsnit har oplevet 1,2 dage med konflikter med familien de seneste 30 dage. Klienterne, for hvem der er lavet, havde i gennemsnit konflikter med familien 3,5 ud af 30 dage på indskrivningstidspunktet. Ved opfølgningen er dette faldet til 1,2 dage. Denne udvikling er positiv og kan bruges i det motiverende arbejde, idet klienterne ved at påbegynde alkoholbehandling kan forvente forbedringer ift. familielivet. Figur 10.1: Ændring i antal dage med konflikter med familien (de seneste 30 dage) 1,2 3,2 1,22, Klienterne har generelt ganske få dage med konflikter med andre personer. Den største forbedring ses hos gruppen af klienter der har fået foretaget. Ved indskrivningen havde klienterne i sgruppen i gennemsnit konflikter med andre 0,3 ud af 30 dage. Ved opfølgningen er der sket en lille forværring, således at klienterne i gennemsnit oplever at have 0,34 ud af 30 dage med konflikter med andre personer. Klienterne, i gruppen der har fået foretaget en, havde ved indskrivningen i gennemsnit 1,8 dage med konflikter med andre. Dette var på opfølgningstidspunktet faldet med 1,5 til alene at udgøre 0,3 ud af 30 dage. Figur 10.2: Ændring i antal dage med konflikter med andre personer (de seneste 30 dage) 0,30,04 0,3 1, BFamilie og sociale relationer 23

24 I tråd med at klienterne oplever at have færre dage med konflikter med familien, er der sket en forbedring ift. deres besvær med familiære problemer. Figur 10.3 viser således, at klienterne i 3 mdr. opfølgningsgruppen, ved indskrivningen i gennemsnit var besværet 1,4 på skalaen 0-4. Dette var ved opfølgningen forbedret med 1, hvorefter klienterne er besværede 0,4 på skalaen 0-4. Gruppen af klienter, der har fået foretaget, var ved indskrivningen besværet 1,2 på skalaen 0-4. Også her er der sket forbedringer, således at klienterne ved opfølgningen i gennemsnit kun var besværede 0,7. Familiemæssige forhold udgør således ikke de største problemer for klienterne i Alkoholrådgivningen i Silkeborg. Figur 10.3: Ændring i besvær med familiære problemer 0,4 1,0 0,7 0, Også mht. til klienternes besvær med problemer i forhold til sociale forhold er der sket forbedringer. Ved indskrivningen angav sgruppen således i gennemsnit at være besværet 0,9 på skalaen 0-4. Dette var på tidspunktet for opfølgningen faldet til 0,3. sgruppen angav på tidspunktet for indskrivningen, at deres gennemsnitlige besvær var 1 på skalaen 0-4. Dette var på tidspunktet for opfølgningen faldet til 0,5. Dvs. at besværet på tidspunktet for opfølgningen er halveret. Selvom ændringen i antallet af dage klienterne i de to klientgrupper angav at have konflikter med personer kun er faldet ganske lidt, er der forekommet relativt store ændringer mht. besværet med problemer i forhold til sociale relationer. Figur 10.4: Ændring i besvær med problemer i forhold til sociale relationer 0,3 0,6 0,5 0, BFamilie og sociale relationer

25 11 Kriminalitet Effektrapporten afsluttes med at se på alvorligheden af klienternes kriminalitet. Klienterne i gruppen, for hvem der er lavet, angav ved indskrivningen alvorligheden af deres kriminalitet til at være 0,5 på skalaen 0-4. På tidspunktet for opfølgningen var dette forbedret med 0,3, hvorefter alvorligheden af klienternes kriminalitet var 0,2. Alvorligheden af klienternes kriminalitet i sgruppen var ligeledes ved indskrivningen 0,5. Også her er der tale om en forbedring, idet alvorligheden af klienternes kriminalitet ved opfølgningen kun vurderedes til at være 0,1 på skalaen 0-4. Således er der også for dette domæne, for begge klientgrupper, sket en gennemsnitlig forbedring. Figur 11.1: Ændring i alvorlighed af kriminalitet 0,20,3 0,1 0, BKriminalitet 25

26 CSU er en enhed i Aarhus Kommunes Socialforvaltning. Vores opgave er at understøtte udviklingen af den sociale indsats i dialog og samarbejde med ledelse, driftsområder, medarbejdere og brugere. Kompetenceområderne er evaluering, dokumentation og effektstyring, konsulentbistand og implementeringsstøtte og kompetenceudvikling.

Effektrapport Skanderborg Rusmiddelcenter

Effektrapport Skanderborg Rusmiddelcenter Effektrapport Skanderborg Rusmiddelcenter April 2011 Udgivet af: Center for Socialfaglig udvikling Socialforvaltningen Aarhus Kommune Udarbejdet af: Malte Pihl (udviklingskonsulent), Katrine Iversen (praktikant),

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Målgrupperapport Alkoholrådgivningen i Silkeborg

Målgrupperapport Alkoholrådgivningen i Silkeborg Målgrupperapport Alkoholrådgivningen i Silkeborg Februar 211 Udgivet af: Center for Socialfaglig udvikling Socialforvaltningen Aarhus Kommune Udarbejdet af: Malte Pihl, udviklingskonsulent Center for

Læs mere

Målgrupperapport Alkoholbehandlingen i Aarhus

Målgrupperapport Alkoholbehandlingen i Aarhus Målgrupperapport Alkoholbehandlingen i Aarhus Januar 211 Udgivet af: Center for Socialfaglig udvikling Socialforvaltningen Aarhus Kommune Udarbejdet af: Malte Pihl, udviklingskonsulent Center for Socialfaglig

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

ASI forsorg Solvang

ASI forsorg Solvang ASI forsorg 2015 - Solvang CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet Indledning I denne rapport sammenfattes resultaterne fra udfyldelsen

Læs mere

Målgrupperapport 2009 for Skanderborg Rusmiddelcenter. Sammenligning på tværs af hovedmisbrugsgrupper

Målgrupperapport 2009 for Skanderborg Rusmiddelcenter. Sammenligning på tværs af hovedmisbrugsgrupper Målgrupperapport 29 for Skanderborg Rusmiddelcenter Sammenligning på tværs af hovedmisbrugsgrupper Marts 211 Udgivet af: Center for Socialfaglig udvikling Socialforvaltningen Aarhus Kommune Udarbejdet

Læs mere

ASI-forsorg Landsrapport DEFACTUM. Social, sundhed & arbejdsmarked. Side 1

ASI-forsorg Landsrapport DEFACTUM. Social, sundhed & arbejdsmarked. Side 1 ASI-forsorg 2015 Landsrapport DEFACTUM Side 1 Social, sundhed & arbejdsmarked ASI-forsorg 2015 Landsrapport DEFACTUM, Region Midtjylland, maj 2016 www.defactum.dk Konsulent Anders Nørbæk andnoe@rm.dk Tlf.

Læs mere

Evaluering af forsorgstilbuddene i Aarhus Kommune En beskrivelse af målgruppen samt effekten af opholdet på forsorgshjemmene Tre Ege og Østervang

Evaluering af forsorgstilbuddene i Aarhus Kommune En beskrivelse af målgruppen samt effekten af opholdet på forsorgshjemmene Tre Ege og Østervang Evaluering af forsorgstilbuddene i Aarhus Kommune En beskrivelse af målgruppen samt effekten af opholdet på forsorgshjemmene Tre Ege og Østervang November 2012 Kathrine Bang Laursen & Ida Karina Jensen

Læs mere

ASI Forsorg Solvang 2014

ASI Forsorg Solvang 2014 ASI Forsorg Solvang 2014 Indledning I denne rapport sammenfattes resultaterne fra udfyldelsen af ASI forsorgsskemaerne for Solvang i 2014. Om undersøgelsen Resultaterne neden for er sammenfattet på baggrund

Læs mere

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Resultatdokumentation på børneområdet

Resultatdokumentation på børneområdet Resultatdokumentation 1 - børneområdet Resultatdokumentation på børneområdet Juni 11 Resumé 1 Resultatdokumentation 1 - børneområdet Center for Socialfaglig udvikling Udgivet af: Socialforvaltningen Aarhus

Læs mere

Målgrupperapport, 2009

Målgrupperapport, 2009 Målgrupperapport, 2009 Center for Misbrugsbehandling Søjlen for Socialpsykiatri og Særligt Udsatte Socialforvaltningen, Århus Kommune April 2010 Målgrupperapport 2009, Århus Kommune Rapporten er udarbejdet

Læs mere

STATUS PÅ PROGRESSIONSMÅLINGEN RUTE 42 FEBRUAR 2014

STATUS PÅ PROGRESSIONSMÅLINGEN RUTE 42 FEBRUAR 2014 STATUS PÅ PROGRESSIONSMÅLINGEN RUTE 42 FEBRUAR 2014 I denne status viser vi, hvordan besvarelserne i Rute 42 udvikler sig. Perioden er fra sommeren 2013, hvor målingen første gang blev foretaget, og løbende

Læs mere

Målgrupper og effekter i perioden 2009-2014

Målgrupper og effekter i perioden 2009-2014 Bilagsrapport Målgrupper og effekter i perioden 2009-2014 Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune Bilagsrapport 1 Målgrupper og effekter på forsorgshjemmene Udgivet af: Center for Socialfaglig udvikling Socialforvaltningen

Læs mere

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling i Aarhus Center for Alkoholbehandling er Aarhus Kommunes behandlingstilbud til borgere, som ønsker hjælp til at ændre alkoholvaner.

Læs mere

Statusrapport Målregnskab 2015 Socialudvalget. Effekt Ydelser Organisering Ressourcer

Statusrapport Målregnskab 2015 Socialudvalget. Effekt Ydelser Organisering Ressourcer Statusrapport Målregnskab 2015 Socialudvalget Effekt Ydelser Organisering Ressourcer MÅL - familier, børn og unge Børn får det bedre Effektvurderinger af udsatte børn Udvikling og adfærd Familieforhold

Læs mere

Mål- og Strategiproces

Mål- og Strategiproces Misbrugets udvikling Mål- og Strategiproces Storforbrug Kvinder over 14 genstande Mænd over 21 genstande Misbrug/skadeligt brug (jf. ICD-10) Fysisk og psykisk skade (herunder skadet dømmekraft og adfærd)

Læs mere

Side2. Dokumentationsrapport forår 2016

Side2. Dokumentationsrapport forår 2016 Side2 Side3 Indhold RESUMÉ s. 4 AKTIVITETSCENTRETS MÅL s. 5 BESKÆFTIGELSE s. 7 MISBRUG s. 8 BOLIG s. 10 SUD S UNDERSØGELSE s. 11 Side4 Resumé Denne undersøgelse bekræfter, at Aktivitetscentret i høj grad

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

A A R H U S U N I V E R S I T E T AU A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Juli 2010 EuropASI Det europæiske misbrugs-belastnings-index eksklusiv tillæg www.crf.au.dk 2 EuropASI 1. Alkohol-forbrug Antal dage hvor

Læs mere

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred Resumé af tidsudvikling (2012-2014) i Arbejdsmiljø og Helbred Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...

Læs mere

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 OM ÅRSOPGØRELSEN Nærværende årsopgørelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2009. Det er kun de samtaler, hvor

Læs mere

Resultatdokumentation for Ulriksdal 2013 Center for Børn, Unge og Specialrådgivning, Region Midtjylland

Resultatdokumentation for Ulriksdal 2013 Center for Børn, Unge og Specialrådgivning, Region Midtjylland Resultatdokumentation for Ulriksdal 2013 Center for Børn, Unge og Specialrådgivning, Region Midtjylland Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Resultatdokumentation for Ulriksdal

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

Arbejdsliv og privatliv

Arbejdsliv og privatliv 4. december 2015 Arbejdsliv og privatliv Hvert tredje FOA-medlem oplever ofte eller altid, at arbejdslivet tager energi fra privatlivet. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2008 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE -

ÅRSRAPPORT 2008 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE - ÅRSRAPPORT 28 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE - Årsrapporten er baseret på løbende registrering og dokumentation i KABS Klientregistreringssystem. Rapporten er udarbejdet af KABS Administration

Læs mere

Kvalitetsudvikling i alkoholbehandlingen Alkoholbehandlingslederkursus d april 2012

Kvalitetsudvikling i alkoholbehandlingen Alkoholbehandlingslederkursus d april 2012 Kvalitetsudvikling i alkoholbehandlingen Alkoholbehandlingslederkursus d. 24.- 27. april 2012 Anette Søgård Nielsen, områdechef, Behandlingscenter Odense Hvad er kvalitet i alkoholbehandlingen? Videnskabelig

Læs mere

U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 maj 2009. U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2009

U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 maj 2009. U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2009 U-turns skoletilbud Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2009 Det tætte individuelle tilbud Skoletilbudet i U-turn varetages af to lærere i samarbejde med daggruppens medarbejdere. Den største

Læs mere

NATIONALT ALKOHOLBEHANDLINGSREGISTER (NAB), modul 2 NB! frivilligt og kun for døgninstitutioner

NATIONALT ALKOHOLBEHANDLINGSREGISTER (NAB), modul 2 NB! frivilligt og kun for døgninstitutioner NATIONALT ALKOHOLBEHANDLINGSREGISTER (NAB), modul NB! frivilligt og kun for døgninstitutioner Indskrivning af klienter i alkoholbehandling fra og med. januar 006 skal indberettes elektronisk til Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Årsager til jobskifte

Årsager til jobskifte 9. maj 2017 Årsager til jobskifte Mere end hvert tredje medlem overvejer at søge væk fra deres nuværende arbejdsplads. Det er derfor blevet undersøgt, hvilke faktorer i arbejdsmiljøet, der har størst indflydelse

Læs mere

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Introduktion Greve Kommune skal tilbyde gratis alkoholbehandling til alle greveborgere

Læs mere

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Oversigtsfigur for afsnit/underopdelinger... 8 Uddybende forklaring

Læs mere

Er alkohol et problem?

Er alkohol et problem? Er alkohol et problem? Du har ret til hjælp Få gratis og professionel hjælp gennem kommunen. Husk, et alkoholproblem er kun tabu indtil man gør noget ved det. Test dine alkoholvaner Test dine alkoholvaner

Læs mere

Vold og trusler i psykiatrien

Vold og trusler i psykiatrien 14. marts 2017 Vold og trusler i psykiatrien Hvert andet medlem i psykiatrien har oplevet fysisk vold på arbejdspladsen inden for det seneste år, hvilket er en markant større andel sammenlignet med 2012,

Læs mere

Resultatdokumentation for Holmstrupgård 2014

Resultatdokumentation for Holmstrupgård 2014 Resultatdokumentation for Holmstrupgård 2014 Psykiatri og Social, Region Midtjylland Folkesundhed & Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Resultatdokumentation for Holmstrupgård Psykiatri

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

A A R H U S U N I V E R S I T E T Bilag B 1 A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Januar 2008 EuropASI (European Addiction Severity Index) Det europæiske misbrugs-belastnings-index inklusiv tillæg Benyttet af

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i medfør af 139 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Evaluering af Herointilbuddet i Aarhus Kommune Psykosocial behandling og lægeordineret heroin til svært belastede stofmisbrugere

Evaluering af Herointilbuddet i Aarhus Kommune Psykosocial behandling og lægeordineret heroin til svært belastede stofmisbrugere Evaluering af Herointilbuddet i Aarhus Kommune Psykosocial behandling og lægeordineret heroin til svært belastede stofmisbrugere Oktober 2012 Kathrine Bang Laursen & Ane Feldskov Resumé og hovedkonklusioner

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Status på tælleugen Emne Status på tælleuge Den 10. december Sociale Forhold og Beskæftigelse

Notat. Aarhus Kommune. Status på tælleugen Emne Status på tælleuge Den 10. december Sociale Forhold og Beskæftigelse Notat Emne Den 10. december 2012 Status på tælleugen 2012 Aarhus Kommune I uge 43 blev der afholdt tælleuge i 82 af 98 danske kommuner heriblandt Aarhus Kommune. I MSB er der blevet talt i Ydelsescentret,

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Set i lyset af den økonomiske krise Business Danmark november/december 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Analyseproblem... 2 Metode og datamateriale... 3 Hovedkonklusioner...

Læs mere

DØGNBEHANDLING - OKT JAN.2012

DØGNBEHANDLING - OKT JAN.2012 AARHUS UNIVERSITET JUNI 20121 DØGNBEHANDLING - OKT.2010 - JAN.2012 BIRGITTE THYLSTRUP UNI VERSITET TAK TIL Morten Hesse og Sidsel Schrøder for samarbejdet Klienterne Medarbejdere på de involverede institutioner

Læs mere

Resultatdokumentation for Stemmeafdelingen. Institut for Kommunikation og Handicap

Resultatdokumentation for Stemmeafdelingen. Institut for Kommunikation og Handicap Resultatdokumentation for Stemmeafdelingen Institut for Kommunikation og Handicap Resultatdokumentation for Stemmeafdelingen Institut for Kommunikation og Handicap i Region Midtjylland Yderligere information:

Læs mere

Undersøgelsen blev foretaget i april 2015, og i alt medlemmer deltog i undersøgelsen.

Undersøgelsen blev foretaget i april 2015, og i alt medlemmer deltog i undersøgelsen. 8. juli 2016 Arbejdstid 1 ud af 3 af FOAs medlemmer har ikke fast dagarbejde, men arbejder enten med skiftende arbejdstider eller har fast aften- eller natarbejde. Det viser en undersøgelse, som FOA har

Læs mere

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

APV-særkørsel med fokus på kønsforskelle mellem VIP er på Aarhus Universitets hovedområder 1

APV-særkørsel med fokus på kønsforskelle mellem VIP er på Aarhus Universitets hovedområder 1 APV-særkørsel med fokus på kønsle mellem VIP er på Aarhus Universitets hovedområder 1 APV-særkørslen på kønsniveau har til formål at vise le i trivsel mellem henholdsvis mandlige og kvindelige ph.d.ere,

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes eller forstyrres af alkohol.*

En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes eller forstyrres af alkohol.* En familie har et alkoholproblem, når brugen af alkohol virker forstyrrende ind på de opgaver og funktioner, som skal varetages i familien.* En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Tandplejen Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

INDSATSKATALOG FOR ALKOHOLOMRÅDET i NÆSTVED KOMMUNE. Oktober 2013

INDSATSKATALOG FOR ALKOHOLOMRÅDET i NÆSTVED KOMMUNE. Oktober 2013 INDSATSKATALOG FOR ALKOHOLOMRÅDET i NÆSTVED KOMMUNE Oktober 2013 Kvalitetsstandard for alkoholområdet i Næstved Kommune Lovgrundlag for kvalitetsstandarden Kvalitetsstandard for behandling for alkoholmisbrug

Læs mere

Center for Misbrugsbehandling og Center Basen

Center for Misbrugsbehandling og Center Basen Århus Kommune Center for Misbrugsbehandling og Center Basen Social- og Beskæftigelsesforvaltningen 1!" # $"% &' ( )'"*+, " (- ' ( -.//0 2 Forord 1 )' " *+ " ( - ' ( *+ & ' 2-3 4! *+.! 1 3 - *+ & - " 2

Læs mere

%&' ( )*# Århus Kommune Socialforvaltningen

%&' ( )*# Århus Kommune Socialforvaltningen !"# $ %&' ( )*# "* + # * *, Århus Kommune Socialforvaltningen Brugerundersøgelseskoncept Nyt koncept for brugerundersøgelser under udvikling siden 2007 Ensartede screeninger med kortfattede spørgeskemaer

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker

Læs mere

Kundeundersøgelse uge 40 2012

Kundeundersøgelse uge 40 2012 Kundeundersøgelse uge 40 5 Vejledende kvalitetsindeks - Lokalbanen 4 3,75 3,78 3,79 3,95 3,99 4,09 4,07 4,08 4,09 3 2 1 2003 2004 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund for undersøgelse...

Læs mere

Det fri indland. 23. mar 2015

Det fri indland. 23. mar 2015 t Det fri indland Spørgsmål: Synes du, at det er en god ide, at kriminelle med domme på op til seks måneder har mulighed for at afsone deres dom i hjemmet med fodlænke frem for i et fængsel? DR 19160 23.

Læs mere

NOTAT SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER

NOTAT SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER NOTAT 9. MARTS 2016 SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER Denne sammenfatning belyser foreløbige resultater og tendenser for projekt Exit Prostitution. 1 Projektet bliver afprøvet i

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning 4. december 2012 Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning Denne undersøgelse omhandler danskernes vurdering af stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og risiko

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

Vold på socialpædagogiske arbejdspladser. April 2016

Vold på socialpædagogiske arbejdspladser. April 2016 Vold på socialpædagogiske arbejdspladser April 2016 RAPPORT Vold på socialpædagogiske arbejdspladser Udgivet af Socialpædagogerne, April 2016 ISBN: 978-87-89992-88-4 Kontakt: Lise Møller Aarup laa@sl.dk

Læs mere

Beskrivelse af opdateret profilafklaringsværktøj til uddannelseshjælpsmodtagere

Beskrivelse af opdateret profilafklaringsværktøj til uddannelseshjælpsmodtagere Beskrivelse af opdateret profilafklaringsværktøj til uddannelseshjælpsmodtagere Nye muligheder med profilafklaringsværktøjet til unge Den 1. april 2016 er der idriftsat en opdateret version af det digitale

Læs mere

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen.

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen. p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 beslutning Denne plan for samtalen vil være relevant, når rådgiver og klient i fællesskab vurderer, at motivationen og kendskabet til egen rygning skal styrkes, før der

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 81. Idealer om det gode aftensmåltid

Madkulturen - Madindeks 2015 81. Idealer om det gode aftensmåltid Madkulturen - Madindeks 2015 81 5. Idealer om det gode aftensmåltid 82 Madkulturen - Madindeks 2015 5. Idealer om det gode aftensmåltid Madkultur handler både om, hvad danskerne spiser, men også om hvilke

Læs mere

Medarbejdertrivselsundersøgelse SOSU Nykøbing F. Skolerapport. Svarprocent: 91% (51 besvarelser ud af 56 mulige)

Medarbejdertrivselsundersøgelse SOSU Nykøbing F. Skolerapport. Svarprocent: 91% (51 besvarelser ud af 56 mulige) Medarbejdertrivselsundersøgelse 2017 SOSU Nykøbing F Svarprocent: 91% (51 besvarelser ud af 56 mulige) Skolerapport GUIDE TIL FORTOLKNING OG ARBEJDET MED RESULTATERNE Indhold 01 ENGAGEMENT 02 SAMMENLIGNING

Læs mere

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Januar 2015 Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Indledning Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt, hvilke tilbud du kan få i Skive Kommune. Kvalitetsstandarden beskriver også

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Rapport - Trivselsundersøgelsen - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Vejledning i udfyldning af EuropASI skemaet

Vejledning i udfyldning af EuropASI skemaet September 2007 Vejledning i udfyldning af EuropASI skemaet Center for Rusmiddelforskning 1. Stofferne 1. Alkohol-forbrug Forbrug af alkohol de sidste 30 dage inden indskrivning på institution. Alkoholforbrug

Læs mere

Statusrapport Kultur Akademiet (ID NR 111) 2. periode 2009

Statusrapport Kultur Akademiet (ID NR 111) 2. periode 2009 Statusrapport Kultur Akademiet (ID NR 111) 2. periode 2009 1. Indledning Dette er projektets statusrapport, som projekterne under det Fælles Ansvar II udfylder halvårligt. Statusrapporten vedrører projektets

Læs mere

Hvordan du bruger læsevejledningen... 2. Overordnet om afdelingsrapporten... 2. Afrapportering af kommentarfelter... 3. FORSIDE Dimensionsfigur...

Hvordan du bruger læsevejledningen... 2. Overordnet om afdelingsrapporten... 2. Afrapportering af kommentarfelter... 3. FORSIDE Dimensionsfigur... Læsevejledning til: Afdelingsrapporten Hvordan du bruger læsevejledningen... 2 Overordnet om afdelingsrapporten... 2 Afrapportering af kommentarfelter... 3 FORSIDE Dimensionsfigur... 3 1. OVERBLIK... 4

Læs mere

Årsrapport 2013 Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser Aarhus Kommune

Årsrapport 2013 Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser Aarhus Kommune Årsrapport 2013 Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser Aarhus Kommune 1 Indledning Årsrapporten handler om den dataindsamling, der har været i Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser i forhold

Læs mere

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 1. KVARTAL 2014

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 1. KVARTAL 2014 PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 1. KVARTAL 2014 1. BASISTAL Dette punkt beskriver, hvordan fordelingen på etnicitet, alder, fortrukne hovedstof og kendskab til behandlingssystemet

Læs mere

LUP læsevejledning til regionsrapporter

LUP læsevejledning til regionsrapporter Indhold Overblik... 2 Sammenligninger... 2 Hvad viser figuren?... 3 Hvad viser tabellerne?... 5 Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne... 6 Øvrigt materiale Baggrund og metode for LUP Fødende: Analysemetoderne,

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

Seksuel chikane. 10. marts 2016

Seksuel chikane. 10. marts 2016 10. marts 2016 Seksuel chikane Hvert tiende FOA-medlem har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) i løbet af det sidste år. Det er især unge medlemmer

Læs mere

Evaluering af Udsatte-team Aarhus

Evaluering af Udsatte-team Aarhus Evaluering af Udsatte-team Aarhus FREMSKUDT KOORDINERET SAGSBEHANDLING - METODERNE OG EFFEKTEN Pixi-rapport Marts 2012 T var der, lige da jeg havde brug for et skub for ikke at falde ud over kanten. Han

Læs mere

Det fri indland. 23. mar 2015

Det fri indland. 23. mar 2015 t Det fri indland Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: De sociale medier betyder, at jeg er mindre nærværende, når jeg er sammen med andre mennesker DR 19160 23. mar 2015 AARHUS COPENHAGEN

Læs mere

Kvalitetsstandard for alkoholbehandling

Kvalitetsstandard for alkoholbehandling Kvalitetsstandard for alkoholbehandling Lovgrundlag Hvilken udløser ydelsen? Ydelsens modtagere Ydelse Sundhedslovens 141 Stk. 1. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere

Læs mere

Resultatdokumentation for Himmelbjerggården 2014

Resultatdokumentation for Himmelbjerggården 2014 Resultatdokumentation for Himmelbjerggården 2014 Psykiatri og Social, Region Midtjylland CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Resultatdokumentation for Himmelbjerggården

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Lynæs Børnehave

Rapport - Trivselsundersøgelsen Lynæs Børnehave Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Lynæs Børnehave Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i medfør af 139 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Tekniske Skoler Østjylland Side [0] Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Intern Benchmarkingrapport Rapporten er baseret 1.389 medarbejdere, hvilket giver en svarprocent på 67%. Tekniske

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe

Læs mere

ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF/ICF-CY Netværksdag 9. Marts 2011 Dias 1 ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling Udarbejdet af: Tone Dato: November 2014 Sagsid.: Version nr.: 1 Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandling Ydelsens lovgrundlag Sundhedsloven 141. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

ALKOHOL TEMAMØDE. Mandag d. 26. september 2011

ALKOHOL TEMAMØDE. Mandag d. 26. september 2011 ALKOHOL TEMAMØDE Mandag d. 26. september 2011 CMU Bjørn Hogreffe, Centerleder Svenstrupgård Forsorgshjem Misbrugsafsnittet Behandling Brobyggerselskabet & Bo- og gadeteam ALKOHOL TEMAMØDE en lille præcisering

Læs mere

Tillæg til akkrediteringsansøgning: afd. KL - Alkoholbehandlingen i Statsfængslet i Møgelkær, maj 2010 WEBUDGAVE

Tillæg til akkrediteringsansøgning: afd. KL - Alkoholbehandlingen i Statsfængslet i Møgelkær, maj 2010 WEBUDGAVE Tillæg til akkrediteringsansøgning: afd. KL - Alkoholbehandlingen i Statsfængslet i Møgelkær, maj 2010 Akkrediteringstillæg for afdeling KL ved Statsfængslet Møgelkær... 2 Introduktion:... 2 Kriterium

Læs mere

Markante sæsonudsving på boligmarkedet

Markante sæsonudsving på boligmarkedet N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige

Læs mere