Trivsel på lageret. Det gik nemmere end vi troede. Erfaringer fra to danske lagervirksomheder. Inspiration til opstart af arbejde vedrørende trivsel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Trivsel på lageret. Det gik nemmere end vi troede. Erfaringer fra to danske lagervirksomheder. Inspiration til opstart af arbejde vedrørende trivsel"

Transkript

1 Trivsel på lageret Det gik nemmere end vi troede Erfaringer fra to danske lagervirksomheder Inspiration til opstart af arbejde vedrørende trivsel BAR Transport og Engros 1

2 Hvordan kan et arbejde med trivsel på lageret startes op? Hvordan kan trivsel på lageret fastholdes og udvikles i en tid med omstillinger og øget tempo? I denne pjece vil vi inspirere til, hvordan et arbejde med trivsel kan gribes an. Der forventes at komme mere fokus på trivsel på lageret i de kommende år. Lagervirksomheden i dag er præget af omstillinger, nye krav og stadigt øget tempo. Hvad giver det af ulemper og muligheder? Ledelsesstilen ændrer sig. Det handler i højere grad end før om at lægge op til initiativ fra medarbejderne, som forventes så at ville tage mere ansvar. Arbejdet ser ud til at ændre sig i retning af mere samarbejde og fælles planlægning. Det betyder, at samarbejdet med kolleger må og skal fungere. Lagermedarbejderen i dag stiller større krav til virksomheden om at kunne trives på arbejdspladsen, og er også mere parate til åbent at fortælle, hvad der skal til for at trives. På den ene side giver omstillingerne plads til udvikling og udfordring for den enkelte medarbejder, på den anden side skærpes kravene til medarbejderen og lederen samtidigt, der skal læres nyt. Nogle tager villigt imod, andre vægrer sig. Et løbende fokus på at fastholde trivsel kan være med til at anspore den enkelte, og medvirke til øget ansvar og engagement. Når den enkelte medarbejder trives, er man mere parat til at omstille sig, samarbejdet mellem medarbejderne og mellem ledelse og medarbejdere kan blive bedre, en omstilling kan blive en personlig og faglig udvikling for den enkelte. Medarbejdere kan fastholdes og tiltrækkes til virksomheden. Ideerne i denne pjece er tænkt som en inspiration til Jer til at overveje, hvordan I på jeres virksomhed kan gribe det an, når I ønsker at starte et arbejde med trivsel op. Det gik nemmere end vi troede! Læs her erfaringer fra to danske lagervirksomheder, som har sat gang i et arbejde med trivsel og læs om deres resultater. Bagefter giver vi ideer til opstart af et arbejde med trivsel på lager. Vi ser på de første skridt: Planlægning af en indsats og den eventuelle kortlægning samt valg af kortlægningsmetode. 2

3 Brødrene Dahl A/S på Centrallager Vest i Randers Det lykkedes os at få nogle gode augustmøder med næsten 100 % s deltagelse og en åben diskussion!. "...Når først der er taget hul, og debatten er i gang så kan arbejdsgrupperne selv fortsætte. Når vi alle er enige om, hvad der skal til, så sker tingene også og så er det holdbart Vi ville gerne være på forkant med udviklingen".. 3

4 Det handler om at sætte en åben og fri debat i gang! Brødrene Dahl A/S s Centrallager Vest gennemførte i 2003 et forløb for forbedret trivsel. På baggrund af kvartalsmøder blev der lagt og gennemført handleplaner for at formindske arbejdspres op mod deadline og undgå mobning i arbejdsgrupperne. Brødrene Dahl A/S er en handels- og distributionskoncern med en førende position på VVS, vandforsyning, entreprenør og industrirørs-markedet. Centrallager Vest i Randers er det største og beskæftiger ca. 100 medarbejdere. Ordrer leveres fra dag til dag og Centrallageret har døgnåbent. I 2003 valgte Centrallageret at drøfte emnerne arbejdspres op mod deadline og mobning i arbejdsgrupperne på kvartalsmøder i august med samtlige 12 arbejdsgrupper. Ideen til at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø kom fra samarbejdsudvalget i efteråret Sikkerhedsudvalget og ledelsen bakkede op, og sikkerhedsudvalget planlagde forløbet. Vi ville gerne være på forkant med udviklingen! Vi så ikke Centrallageret som en problemvirksomhed. At vi tog emnet psykisk arbejdsmiljø op, handler om, at vi i forvejen har overskud til at gøre det fortæller driftschef Niels Kurup og de tillidsvalgte. De forventer at psykisk arbejdsmiljø fremover vil blive et øget fokusområde også for andre virksomheder. Medarbejderne fastholdes efterhånden længere tid i virksomheden, heldigvis. Med længere tid i arbejdsgruppen, bliver man mere afhængig af hinanden, man vil gerne være en del af gruppen, derfor er der god mening i at gøre noget for det psykiske arbejdsmiljø tilføjer Niels Kurup. På baggrund af kvartalsmøderne blev der fundet og gennemført en række løsninger for at undgå stress op mod deadline. Blandt andet kan nævnes, bufferholdet blev styrket og der blev en mere fleksibel brug af buffere, nye medarbejdere bliver ansat med senere sluttidspunkt på arbejdsdagen, hjælpen på tværs mellem afdelingerne blev styrket der blev ændret i opgavers rækkefølge, så flaskehalse blev undgået. den enkeltes evne til at sige fra i gruppen blev støttet et EDB-værktøj lettede afdelingernes overblik over ordrer Ved den efterfølgende APV i efteråret konstaterer sikkerhedsudvalget, at ingen medarbejdere nævner stress. På samme tid leveredes det største antal varelinjer nogensinde. I forhold til at undgå mobning i arbejdsgrupperne, viste det sig, at en jargon, som én gruppe synes var sjov, oplevede en nyansat som grov alvor. Der blev ved hjælp af den åbne snak på møderne opnået en fælles forståelse af, hvad mobning egentlig er, og hvilke konsekvenser det kan få. Mange valgte at fortælle deres personlige oplevelser til glæde og forståelse for andre. Efter møderne var man klar over, at en person, der føler sig mobbet, vanskeligt selv kan stoppe det. Der blev en fælles vilje i afdelingen til at holde øje med og tage ansvar for at stoppe eventuelle tendenser til, at nogle skal føle sig mobbet. 4

5 Og alle bakkede op om, at der uddannes nogle få nøglepersoner, med repræsentanter fra sikkerhedsudvalget og afdelingsledelsen, som skal udgøre et konstant beredskab, der dels kan gribe en situation i starten, dels kan rykke ud med støtte, når andre ansatte føler behov herfor. Om forløbet fortæller de tillidsvalgte Vi indså fra starten, at vi ved for lidt, og at vi havde behov for hjælp udefra. Emnet psykisk arbejdsmiljø virker stort, tørt og meget teoretisk. Det er ikke så håndgribeligt, som f.eks. når man har brug for handsker i en større størrelse. Derfor valgte ledelse og de tillidsvalgte at holde et møde med input fra miljøkonsulenter fra HTS-A, Ledernes Hovedorganisation, HK og SID i juni Som led i BAR Transport og Engros` projekt psykisk arbejdsmiljø på lager blev konsulent Susie Kjær fra BST Sjælland inviteret med. Gennem indspark fra dette møde fandt vi ud af, at der ikke findes én bestemt manual, men mange forskellige muligheder for et arbejde med disse emner. Konsulenterne, der havde arbejdet med emnet i op til 20 år, havde ikke én bestemt skudsikker metode fortæller de tillidsvalgte. De talte i stedet om at vælge metode, der passer til virksomhedens mål og egne traditioner. Efter en godkendelse i den samlede ledergruppe inviterede vi dernæst kollegerne til kvartalsmøder, som der i forvejen er tradition for på virksomheden. Informationen til medarbejderne var nøje gennemtænkt: Det var vigtigt for os, at vise, at dette her ikke var noget farligt. Og at ingen skulle hænges ud. Forløbet blev ikke blæst for stort op, fortæller de tillidsvalgte. Medarbejderne blev ikke lovet rapporter, afhandlinger ej heller underholdning. Ingen skulle knuses - vi inviterede til en drøftelse og så måtte vi se, hvad det ville bringe, supplerer driftschefen. I kvartalsmøderne deltog driftschef Kurup og konsulent Susie Kjær fra BST Sjælland. Efter et oplæg om stress og mobning, blev bolden givet op til 45 minutters åben diskussion. Møderne blev gennemført for samtlige 12 områder. De to sikkerhedsrepræsentanter havde i starten insisteret på at komme på et 14-dages kursus og få en masse viden, fortæller de. Men det var godt, at vi endte med at satse på, at hele organisationen skulle med i det her. Det blev ikke til en diskussion i en lille eksklusiv gruppe. Det lykkedes os at få nogle gode augustmøder med næsten 100 % s deltagelse og en åben diskussion. Kollegerne kom med mange eksempler og kom frem med egne meninger, snakken kom i gang og det var det vigtigste. Et par år før havde virksomheden udarbejdet et fælles værdigrundlag. Det glædede chefen, at flere af grupperne af sig selv tog dette grundlag med ind i snakken om at undgå mobning. Forløbet er ikke færdigt, der vil ske opfølgning på handleplaner dels i eget arbejdsområde, dels i sikkerhedsudvalget. For Brdr. Dahl handler det om at sætte et arbejde i gang, som først og fremmest kan vedligeholde sig selv på længere sigt. Kurup siger:..når først der er taget hul, og debatten er i gang så kan arbejdsgrupperne selv fortsætte, uden at vi nødvendigvis skal blande os, Når 5

6 vi alle er enige om, hvad der skal til, så sker tingene også og så er det holdbart. Centrallagerets arbejde med psykisk arbejdsmiljø, fleksjobs, med værdigrundlag, med merituddannelse etc. er en del af en lang proces, der over 4-5 år har ført til høj effektivitet, lave fejlrater og selvstændige engagerede medarbejdere. Her er ingen problemer med at få aktive og dygtige mennesker til at søge job på lageret. Vor velfungerende bonusaftale har betydelig vægt i denne udvikling, men ovennævnte bløde områder får stadig større vægt. slutter Kurup. 6

7 Lekkerland A/S i Tåstrup Det gik nemmere end vi troede Det hjælper ikke at skælde og smælde- Som afdelingsleder i dag handler det om at kunne lytte og vise velvilje, lægge op til dialog og initiativ fra medarbejderne Tryghed var vores første mål. De første samtaler viser, at der helt klart kommer noget på bordet 7

8 Samtalen mellem medarbejder og nærmeste leder giver tryghed På Lekkerland A/S kommer samtlige medarbejdere i terminalerne i Tåstrup og Herning nu til en årlig medarbejdersamtale hos deres nærmeste leder. Lekkerland A/S er en engrosvirksomhed, der leverer varer til kiosker og convenience butikker fra to lagre i Danmark. Virksomheden er en del af Dagrofa - koncernen, som leverer dagligvarer til detailsektoren. Lagerterminalerne i Tåstrup og Herning beskæftiger ca.160 medarbejdere. Her indførte ledergruppen og S.U. i efteråret 2003 årlige udviklingssamtaler med alle medarbejdere på kontor, på lager og med chauffører. Initiativet kom fra chefen for de to terminaler, Niels Andreæ, og Dagrofas personalechef Kim Vakgaard. En arbejdsmiljøundersøgelse i Dagrofa A/S i 2001 havde vist, at medarbejderen ønskede mere og bedre kommunikation med lederne. Dagrofa besluttede, at alle medarbejdere skulle have en medarbejderudviklingssamtale (M.U.S). De to chefer mener, at M.U.S. er afgørende for at højne trivsel blandt alle medarbejdere. Gennem samtalen har medarbejderen mulighed for at få større indflydelse på sin egen arbejdssituation. Imidlertid havde det knebet med at få gennemført samtalerne. M.U.S. på Lekkerland har til formål at drøfte behov, mål og udvikling for den enkelte medarbejder. Niels Andreæ kunne se fordele af, at samtalen mellem nærmeste leder og medarbejder blev styrket på lager og chaufførsiden. M.U.S. bør ifølge de to chefer gennemføres af den nærmeste leder. Som driftsleder i dag handler det om at kunne lytte og vise velvilje, lægge op til dialog og initiativ fra medarbejderne. Det hjælper ikke at skælde og smælde. Der opstår dagligt spørgsmål vedrørende driften, som skal koordineres. På lagersiden var der ikke tradition for M.U.S. Det blev forventet, at der ville være en del skepsis og forvirring hos medarbejderne over formålet, da ansættelsessamtaler og fyringssamtaler var de eneste samtaler med ledelsen, man kendte. Derfor var det vigtigt for lederne at sikre, at M.U.S. skulle forløbe positivt. Terminalchefens oplæg til at styrke samtalesystemet blev fundet relevant af såvel afdelingsledere som S.U. Første aktivitet var et kursus for afdelingslederne i M.U.S. I oktober deltog alle afdelingsledere som led i projekt trivsel på lager 2003 i to temadage, hvor de forberedte og trænede M.U.S. samtalen sammen med konsulenterne Susie Kjær og Peter Stokholm fra BST Sjælland. Efter dagene følte lederne sig godt rustet til at gennemføre en samtale, og den endelige plan for samtalerne blev lagt sammen med terminalchefen. Herefter gik afdelingslederne straks i gang med at gennemføre samtaler. Inden jul 2003 blev hovedparten gennemført. De sidste gennemføres i de første kvartaler af Herefter skal M.U.S. samtalerne foretages fast en gang årligt. 8

9 Der kommer mange nye ting frem gennem disse samtaler. Selv om man går op og ned ad hinanden til daglig, kommer al ting ikke frem fortæller afdelingslederne. S.U.- repræsentanterne er enige: De første samtaler viser, at der helt klart kommer noget på bordet. Det hænger også sammen med, at lederne signalerer, at samtalen er vigtig. Bl.a. ved at samtalerne varer længe 11/2 2 timer. Medarbejderne har været positive over for M.U.S. De er glade for, at der er blevet vist interesse for dem, og de har forberedt sig godt. Der var en del frygt blandt medarbejderne før samtalerne. Efter de første samtaler hørte man nogle udtale: Nå var det kun det! og det beroligede, siger tillidsrepræsentanterne. Niels Andreæ fortæller: Ved M.U.S. får medarbejderne bedre indsigt i ledernes rolle og mere konkret indsigt i virksomheden. F.eks. kan de nu bedre udnytte den eksisterende bonusordning. Medarbejderne er blevet mere glade for arbejdet efter en seriøs snak med ledelsen. Det lykkedes at gøre medarbejderne trygge ved samtalerne, hvilket lederne er godt tilfredse med. Tryghed var det første mål. Hvordan lykkedes det egentlig at skabe tryghed? På kurset i M.U.S. trænede lederne samtaler via caseøvelser, hvor nogle på egen krop mærkede, hvordan det føltes som medarbejder. Der blev trænet at skabe tryghed og åbenhed. Der blev også lagt en plan for samtalerne videre frem sammen med terminalchefen. M.U.S. på Lekkerland tager udgangspunkt i en spørgeguide, som medarbejdere og ledere også forbereder sig ud fra. Ledergruppen og S.U. har tilpasset guiden til få, væsentlige spørgsmål til lagerområdet. Lederne har lagt vægt på god information for medarbejderne. Den blev givet via opslagstavlen. Der kom også en artikel i det interne blad. Hver medarbejder får en formel indkaldelse og får udleveret et forberedelsesskema ca. en uge før, samt afsat tid til forberedelse inden for arbejdstiden. Mange afdelingsledere er leder for tidligere kolleger. Lederens rolle, opgaver og muligheder blev der derfor arbejdet med på week-enden. For at styrke samarbejdet og den gensidige sparring i ledergruppen, hvor afdeling Tåstrup og Herning hver især skulle lære hinanden at kende, var kurset internat og indeholdt teambuilding i form af et natløb. Opfølgning på samtalerne er afgørende for, om medarbejderen finder det værd at deltage i en samtale til næste år, mener lederne og S.U. En fælles tilbagemeldingsplan, når alle samtaler var gennemført, var først planlagt. Efter S.U. s ønske kommer der allerede en opfølgning midtvejs. Flere af lederne synes, at det er gået nemmere, end de først havde troet. På kurset trænede de at læne sig tilbage og lytte. Det er ikke helt let, når man er 9

10 vant til at skulle styre og lede. Nu handler det om at fortsætte ad samme spor. For det handler om at medarbejderen får lyst til at åbne sig. På Lekkerland er man klar over, at dette er et første, men samtidigt et meget vigtigt skridt. Det kræver fortsat træning at holde samtalen på sporet. En senere udfordring bliver at tage noget svært op med medarbejderen, den vanskelige samtale. Dette har været en god start på en proces, der først lige er begyndt. Kommer alle relevante ting frem i de nuværende M.U.S.- samtaler? Senere vil medarbejderen måske se en fordel i at åbne sig mere. Det første resultat lige nu, hvor der skabes tillid og tryghed er fuldt tilfredsstillende, angiver lederne. 10

11 Hvordan kan et arbejde med trivsel startes op? I dette afsnit giver vi ideer til de første skridt i et arbejde med trivsel på lageret: Grundlaget, planlægningen af en indsats og den eventuelle kortlægning samt valg af kortlægningsmetode. Et trygt grundlag At medarbejderen føler sig tryg i virksomhedens indsats med at forbedre trivsel er en grundlæggende forudsætning, der har betydning for, at medarbejderen spiller med, engagerer sig og vil tage ansvar for processen. Endnu er det på lagerområdet ikke så velkendt at forholde sig åbent til emner inden for trivsel og psykisk arbejdsmiljø. For nogle kan det virke for teoretisk og mystisk. Det er en del myter og en del frygt for, hvad man går ind til, både blandt ledere og medarbejdere. Der ser ud til at være behov for viden og træning. Dette betyder, at den stadige udfordring er at sikre sig, at medarbejderne er helt trygge ved, hvad der skal foregå, når man forventer, at de skal spille med. Ledergruppen på Lekkerland er enige om, at for at skabe tryghed, aflyser man ikke en M.U.S.- samtale. Og mobiltelefonen slukkes. Som vi uddyber nedenfor, handler tryghed for lagermedarbejderen bl.a. om klare, utvetydige meldinger fra ledelsen om vision, mål og strategi og ved involvering af medarbejderne. Og så skal der gives luft til modstanden. En klar vision Det er et godt grundlag, når ledergruppen fra start sætter sig for at afklare egne værdier vedrørende trivsel. Hvilke forventninger er der til lederstil og medarbejderansvar? Hvilke forventninger er der f.eks. til ledernes holdninger til medarbejderen, og til deres dialog med medarbejderne? Hvad handler trivsel på virksomheden først og fremmest om? Hvilken vision og mål for trivsel er der? Ledelsens klart udtrykte vision, mål og forventninger til afdelingsledere og medarbejdere vedrørende trivsel medvirker til, at medarbejdere kan se fordele og mening med at involvere sig. Klar information om mål med indsatsen for trivsel og den forventede fremgangsmåde er også nødvendig. Medarbejdernes ideer og tanker skal bruges Hvor det er muligt, bør afdelingsledere og medarbejderne inddrages i planlægning og gennemførelse. Dette er med til at sikre, at alle bakker op, og dermed også at de tiltag, der sættes i gang, kan fastholdes på længere sigt. Medarbejderne med den praktiske erfaring kan også rette op på de evt. mangler, som lederens visioner har overset. På Brdr. Dahl valgte man i informationen bevidst at slå på, at deltagelse var en mulighed for at medvirke til at gøre noget positivt. Indsatsen kan f.eks. starte op med en fælles drøftelse i S.U. eller S.I.U. og ledergruppe ud fra spørgsmålene: Hvad fungerer godt i forhold til trivsel?, hvilke forslag til forbedring har de? Erfaringen viser, at planlægningsarbejdet som regel er godt forankret i en gruppe med repræsentation af både ledere og medarbejdere. F.eks. S.U. eller S.I.U. Med denne forankring sikrer man, at hver part får indflydelse, og øger sandsynligheden for opbakning. 11

12 At lægge vægt på at alle har et medansvar er samtidigt vigtigt. Fælles medansvar betyder, at man undersøger, hvordan alle bidrager, og hvordan alle kan medvirke til forbedre, uanset hvilket emne inden for trivsel, der tages op. F.eks. kan der når man taler om mobning fra ledelsens side være tendens til at medarbejderne får pålagt ansvar for at løse det selv, tale pænere mm. Det er forståeligt nok. Samtidigt overser man måske, at mobning oftest opstår, når der er mangler i arbejdets tilrettelæggelse, f.eks. stress. Er emnet stress valgt kan der til gengæld være tendens til at lægge ansvaret på ledelsens mangelfulde tilrettelæggelse af arbejdet, mens det måske er tabu blandt kollegerne samtidigt at se på, hvad den enkelte selv kan gøre ved sin situation. Giv luft til modstanden Både skriftlig og mundtlig information til alle medarbejdere i starten vedrørende den kommende indsats vil oftest være nødvendig. Ligeså at alle bliver hørt. Især når der er utryghed i medarbejdergruppen over for, hvad der skal til at ske. Erfaringen viser, at det er muligt at vække begejstring hos de fleste, når de kan se ideen og de får lov til at påvirke fremgangsmåden. Samtidigt må man regne med, at der i starten er meget modstand. Dette er helt naturligt. Ofte kan det derfor også være nødvendigt at gentage information flere gange i forløbet, og her give plads til kritik, for at komme misforståelser i forkøbet. F.eks. kan der af og til være en frygt for at arbejdet med trivsel skulle have som mål at fyre nogen. Den frygt er vigtig at mane i jorden ved at tale om frygten Planlægning af indsatsen Når grundlaget er på plads, og den første konkrete indsats i opstarten skal planlægges, kan det anbefales at tage små skridt med udgangspunkt i det velkendte og at lægge handleplaner med opfølgning på status. Det kan være nødvendigt at give tilbud til de særligt udsatte, og den nødvendige viden og træning bør skaffes. Samtidig bør der planlægges tid ind i processen. Dette uddyber vi i det følgende: Små skridt med udgangspunkt i det velkendte Det er godt, ikke at slå et for stort brød op fra starten. Start i stedet med ét udvalgt emne inden for trivsel, som lige nu er det mest relevante. Eksempelvis emnet "at forebygge stress". Start op f.eks. i én afdeling. Her kan metoden afprøves og evalueres, før næste indsats planlægges. Sæt beskedne mål. Når emnet er stress, kan man f.eks. sætte sig for i første omgang at undersøge, hvad der skal til for at mindske stress. Senere kan der så lægges handleplan og handles. Byg videre på kendte fremgangsmåder. Kender man f.eks. kvartalsmøder, er det oplagt at tage trivsel op her. Eller at uddanne nøglepersoner, når man har tradition for det. Senere kan nye mødeformer og andre former for indsatser, der ikke er så velkendte indføres. Løbende opfølgning på handleplan Det er vigtigt fra starten at opstille delmål med deadline og placering af ansvar, og at man derefter følger op med status ved deadline. En løbende formidling af de opnåede resultater er ligeledes vigtig for at bevare medarbejdernes engagement og fokus på målet med indsatsen. 12 På Brdr. Dahl. valgte man at starte med kvartalsmøder, som man i forvejen kendte. Efter det første møde blev der stoppet op og evalueret, før de øvrige møder blev gennemført På Lekkerland er man enig om, at opfølgning er alfa og omega for, om medarbejderen finder det værd at deltage i MUSsamtaler til næste år.

13 Tilbud til særligt udsatte personer Nogle enkeltpersoner trives særligt dårligt på arbejdspladsen. Noget kan handle om private årsager, andet kan handle om arbejdspladsen. Indsatsen for trivsel bør tage stilling til, hvilke tilbud man kan give disse personer. F.eks. opfølgende samtaler med nærmeste leder, eller at der på virksomheden uddannes nøglepersoner, som medarbejderen kan gå til, når han er på kanten til fravær, sammenbrud o.l. Somme tider kan løsningen være tilbud om psykolog. Skaf jer nødvendig viden og træning At skaffe sig viden om de emner, man tager op kan være nødvendig. Hvad handler det om, hvad er typiske årsager? Erfaringer? Og der er ofte brug for at træne den åbne dialog, især at spørge og lytte, som kan være svær, fordi den er forskellig fra den gængse måde at tale sammen på. Og det kan gælde både ledere og medarbejdere. Hjælp kan f.eks. hentes hos organisationernes arbejdsmiljøkonsulenter, hos BST eller konsulentfirmaer. Disse kan også hjælpe med at lede et møde, hvilket kan være svært, når man som leder selv er en del af sammenhængen. Giv tid Trivsel og psykisk arbejdsmiljø handler bl.a. om at finde fælles forståelse. Det betyder, at der er brug for tid undervejs. Tid til at få skabt det trygge grundlag for indsatsen, til at få inddraget rette parter, til at kortlægge, til at forhandle løsninger og til at følge op og evaluere efterfølgende. Der skal ikke nødvendigvis alt i alt bruges meget tid, men indsatsen kan have brug for at strække sig over en periode af typisk flere måneder. På Lekkerland blev de første aftaler vedrørende M.U.S. lavet i juni. Otte måneder senere var alle samtaler gennemført. Om kortlægning At kortlægge medarbejdernes tanker om det emne, man vil tage fat på, kan være et godt grundlag før en videre intervention og handleplan. Dels kan kortlægningen bruges til i fællesskab at prioritere, hvilke områder, der især skal sættes ind over for, så man får en afgrænset, overkommelig indsats, dels kan der kortlægges for at inddrage medarbejderne og sikre deres opbakning i det videre arbejde. Og kortlægning kan bruges til at påvise en problemstilling, som man kun har en formodning om. Planlægning af kortlægningen Kortlægningsfælden handler om, at resultatet af undersøgelser ofte havner i skuffen til evig glemsel. Dette sker alt for tit og er vigtigt at undgå. Med følgende planlægning er man godt sikret mod fælden: Da kortlægning er tidskrævende, bør det for det første altid nøje overvejes, om en kortlægning er nødvendig, eller om man allerede ved nok, så man kan gå direkte i gang med at handle. Ofte er der en ret stor viden blandt de tillidsvalgte og ledelsen om, hvordan det går med trivslen på arbejdspladsen. Det viser sig, når man begynder at tale åbent om det. Inden man beslutter sig for en kortlægning, kan det betale sig at drøfte igennem, hvad man savner svar på, og hvilke beslutninger, der skal træffes ud fra svarene, og af hvem. Og derefter på det grundlag vælge, om der skal kortlægges, hvad der skal kortlægges, og efter hvilken metode. 13

14 For det andet, og ikke mindre vigtigt, bør det samtidigt planlægges, hvem der skal samle undersøgelsens resultater og stille dem overskueligt op, og hvem der skal handle på resultaterne og hvornår. Valg af kortlægningsmetode Hvilken metode skal man vælge? I det følgende gennemgås de typiske kortlægningsmetoder i forhold til forskellige formål: Kortlægning i åben fælles dialog, via spørgeskema eller ved interviews. Efter gennemgangen diskuterer vi fordele og ulemper ved de forskellige metoder. Kortlægning i åben dialog på fællesmøde Der er som regel fra starten hos de forskellige parter forskellige opfattelser af, hvad der dybest set har betydning for trivslen og psykisk arbejdsmiljø. F.eks. Hvad forstår vi egentlig med mobning Må vi ikke give hinanden en gang gas mere?!. Det er vigtigt, at ledelsen og de tillidsvalgte fra starten arbejder og vedholdende bestræber sig på en fælles forståelse. En fælles forståelse har betydning for, at planlagte tiltag lader sig gennemføre og holdes fast i på længere sigt. Fælles forståelse opnås bedst i en åben dialog, der sigter på tryghed, gensidighed og nysgerrighed. Der kan f.eks. kortlægges i åben dialog på et afdelingseller kvartalsmøde, sådan som Brdr. Dahl har gjort. Fordelen ved fællesmødet er, at der er flere, der hører det samme til samme tid og hører hinanden, hvorfor man hurtigt kan komme til fælles forståelse. På samme tid kan man arbejde med forslag til handlinger, og lægge handleplaner. Og hurtigt komme det skridt videre, som kan være vanskeligt i andre kortlægningsmetoder. Ved et sådant fællesmøde kan øverste chef få en forståelse af, hvad der rører sig blandt medarbejderne, og på stedet afklare evt. tvivlsspørgsmål om handlemuligheder, så planerne bliver realistiske. Der bør højst deltage 20 deltagere ad gangen på et fællesmøde. Og det bør være de mennesker, som arbejder tættest sammen, som deltager sammen. Et eksempel på at gennemføre kortlægning på et åbent møde om det psykiske arbejdsmiljø findes f.eks. i Arbejdstilsynets materiale: Tryk stop i god tid, AT Heri er dagsordensforslag og råd til mødelederen. Emner med tilknytning til trivsel, f.eks. stress eller mobning kan ofte skabe en følelsesladet debat. Arbejdet og arbejdspladsen har betydning for den enkelte og skaber naturligt nok følelser hos alle involverede. For at sikre, at emnerne bliver behandlet på en tilstrækkelig opbyggende og fremadrettet måde, kræver dialogmødet, at man i samtalen forsøger at overholde nogle fælles regler. Den åbne dialog kræver derfor en ordstyrer, gerne fra en neutral part. Der kan være brug for at uddanne mødelederne eller hente ekstern hjælp. De vigtigste regler på mødet er: Alle skal have lov til at komme til orde. Dvs. man kommer på efter tur, og andre afbryder ikke. Og de, der ikke siger noget, når det er deres tur, spørges direkte: Hvad tænker du om det her? Eks. På spørgsmål i den åbne dialog: Hvad tænker du skal forbedres i forhold til trivsel? Hvad betyder det for dig? Hvilke eksempler har du? 14

15 Man taler positivt og fremadrettet: Eks.: Hvordan kunne vi tænke os det anderledes? Man undgår negative måder at tale på, der kan skabe modstand og stilstand. Man spørger hinanden med HV.. ord, som der ikke kan svares ja eller nej til: Eks.: Hvad mener du? Det får samtalen til at flyde. Man taler om konkrete eksempler. Hvornår har du oplevet det? Det er godt at fokusere på fakta, når emnet kan vække følelser. Spørgeskemaet Et spørgeskema om trivsel kan bruges, når man hurtigt vil have et overblik over mange personers holdning. Spørgeskemaet kan hurtigt be- eller afkræfte en formodning og dokumentere f.eks. et problem. Spørgeskemaet kan også bruges, når medarbejderne ønsker at være anonyme i første omgang, når der f.eks. ikke er særlig stor tillid på arbejdspladsen. AMI s korte spørgeskema om det psykiske arbejdsmiljø kan anbefales her. Det giver et godt overblik over de væsentligste emner inden for trivsel og psykisk arbejdsmiljø. Det er godt gennemprøvet og har et sprog, som alle kan forstå. Hvis man vil sammenligne med et gennemsnit af danske virksomheder, er det også muligt. Skemaet kan genfindes sammen med en vejledning på Vælg her det korte skema. Interviews og MUS Der kan også kortlægges via interviews i mindre grupper eller ved enkeltinterviews. F.eks. kan TR eller SR tage rundt og snakke med afdelingerne ud fra nogle prioriterede spørgsmål, hvis medarbejderne har tillid til netop dem. Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er typisk en årlig samtale mellem en medarbejder og nærmeste leder, som har fokus på fremtiden. Gennemføres den efter den åbne dialogs metode, kan medarbejdersamtaler medvirke til trivsel. Den årligt tibagevendende samtale sikrer samtidigt den løbende opfølgning. Eks. på AMI s spørgsmål: Får du al den information du behøver, for at klare dit arbejde godt? Hvor ofte får du hjælp og støtte fra dine kolleger? Har du indflydelse på mængden af dit arbejde?, Fordelen ved interviewet og MUS-samtalen kan være, at medarbejderne er mere trygge ved denne form. Det kan aftales, at den enkelte er anonym, og at der laves referat af hovedlinjerne. Opsamling af referater herfra kan fungere som en øjenåbner i forhold problemer, som det senere bliver lettere at tage hul på ud fra den fælles åbne dialog. Hvad skal man vælge? Fælles åben dialogmøde, spørgeskema eller interviews? Kortlægning på et fælles møde vil være at foretrække, når den overhovedet er mulig, fordi den kan medvirke til fælles forståelse. Man kommer også hurtigere frem til handling. Den åbne dialog kan gennemføres, når der er den nødvendige tillid mellem ledelse og medarbejdere og mellem medarbejderne indbyrdes. For at få det bedste resultat af dialogen er det en fordel, at ordstyreren kender til og har trænet principper for den konstruktive dialog, jf. ovenfor. Den åbne dialog kræver, at deltagerne har lyst til at åbne sig i et fælles forum. Er der problemer i samarbejdet mellem ledere og medarbejdere eller mellem medarbejdere indbyrdes, eller anden stor utryghed, bør der derfor i starten vælges spørgeskema eller interviews i mindre grupper. 15

16 Da opgørelsen af resultater af et spørgeskema er tidskrævende, bør det altid nøje overvejes om spørgeskema er nødvendigt, eller om man har viden nok i forvejen. Spørgeskemaet kan give overblik og belyse en formodning, og kan være en god øjenåbner over for et problems eksistens, f.eks. når der er mange forskellige opfattelser i starten. Vælges spørgeskemaet pga. ønsket om anonymitet, må man dog huske, at dialogen altid vil være nødvendig i en eller anden grad efterfølgende, da der er skabt en forventning om, at der vil blive gjort noget i forhold til det, som bliver svaret. Ved spørgeskemaet får man godt nok kortlagt, hvad problemerne er, men som regel ikke, hvad der kan gøres ved problemerne. For at finde ud af det, må man tale sammen efterfølgende. Og de der før ville være anonyme, må så stå frem i en eller anden grad. Enkeltinterviews eller interviews i mindre grupper kan anvendes, hvis medarbejderne er mest trygge ved den form. Interviewresultatet bør efterfølgende drøftes i et åbent forum i fælles dialog for at blive enige om, hvad der skal gøres og dermed sikre, at det man sætter i gang bliver bakket op på længere sigt. Interviewformen er mest tidskrævende, hvorfor man også her skal overveje nøje, om det er nødvendigt, eller om folk i stedet kan bringes sammen i større grupper og tale om det samme. Efter kortlægningen Hvad er næste skridt efter en kortlægning? En kortlægning på et fællesmøde bør afsluttes med handleplaner, der beskriver hvem, der gør hvad, hvornår. Handleplanerne vil typisk være opdelt i, hvad afdelingen selv kan gøre eller forslag til hvad ledelse eller S.U/S.I.U skal gøre. Næste skridt er så at udføre planerne som besluttet, og jævnligt følge op på beslutningerne. Er der gennemført mange fællesmøder bør der fra starten være valgt personer til at udlede generelle temaer, der skal handles på, og til at lægge planer for disse. Ved kortlægning via spørgeskema eller efter en interviewundersøgelse er næste skridt først at samle resultaterne, og stille dem op, så de bliver til at forstå. Dette er et skridt, der tager tid, og som ofte undervurderes med hensyn til tid. Inden undersøgelsen bør det derfor være aftalt, hvem der samler resultaterne. Herefter kan nogen sætte sig sammen, vurdere resultaterne og på den baggrund komme med forslag og planer for handling, hvem der skal gøre hvad. Hvem der skal gøre det, bør også være aftalt, inden kortlægningen gennemføres. 16

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Godschaufførens trivsel. Gode historier og værktøjer om psykisk arbejdsmiljø

Godschaufførens trivsel. Gode historier og værktøjer om psykisk arbejdsmiljø Godschaufførens trivsel Gode historier og værktøjer om psykisk arbejdsmiljø Branchearbejdsmiljørådet for Transport og Engros 2006 1 Godschaufførens trivsel Gode historier og værktøjer om psykisk arbejdsmiljø

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK Guide til udarbejdelse og implementering af en stresshåndterings- og trivselspolitik Ejerskab Når en virksomhed skal udarbejde en stresshåndterings- og

Læs mere

6 trin til håndtering af mobning

6 trin til håndtering af mobning 6 trin til håndtering af mobning Det tager tid og koster penge at få bugt med mobning på arbejdspladsen. Men hvis du som leder ikke handler, er konsekvenserne på sigt større end omkostningerne. Få her

Læs mere

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015 Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Roskilde den 15. januar 2015 Program: 12.30-13.00 Registrering og let frokost (Sanwich, øl og vand) 13.00-13.15 Velkomst v/teksam 13.15-13.45

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress!

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! TEMA Psykisk arbejdsmiljø Anerkendende APV Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Anerkendende APV er det tredje værktøj i serien Vi finder

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og

Læs mere

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD:

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: Præsentation af Opfølgningsværktøjet s. 1 Hvorfor er der brug for et Opfølgningsværktøj? s. 1 Hvordan kan Opfølgningsværktøjet bruges? s. 2 Hvordan bliver samtalen så

Læs mere

intro Danske Fysioterapeuters pjece om at være tillidsrepræsentant

intro Danske Fysioterapeuters pjece om at være tillidsrepræsentant intro Danske Fysioterapeuters pjece om at være tillidsrepræsentant TYPISKE TR-OPGAVER Når du er valgt som tillidsrepræsentant, er dine vigtigste opgaver at: arbejde for at fremme ro og orden på arbejdspladsen

Læs mere

MED Konference 19. juni 2008

MED Konference 19. juni 2008 MED Konference 19. juni 2008 Workshop om Evaluering af ledelse Program for workshoppen 13.15 Velkommen til workshoppen v/dorthe Storm Meier, OAO og Hans C. Hansen, FTF Sådan arbejder vi med ledelsesevaluering

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Psykisky arbejdsmiljø

Psykisky arbejdsmiljø Psykisky arbejdsmiljø HVAD ER PSYKISK ARBEJDSMILJØ? Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan du har det på dit job, om dit forhold til kollegerne, til ledelsen, til opgaverne, til deadline og til dit

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ hver dag Inspiration til en systematisk indsats DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ Arbejdstilsynet Indhold Et godt psykisk arbejdsmiljø hver dag. Inspiration til

Læs mere

SCKK 13. september 2007 Psykisk arbejdsmiljø & stress i DSB v. Merete Paarup & Birthe Østergaard Petersen

SCKK 13. september 2007 Psykisk arbejdsmiljø & stress i DSB v. Merete Paarup & Birthe Østergaard Petersen SCKK 13. september 2007 Psykisk arbejdsmiljø & stress i DSB v. Merete Paarup & Birthe Østergaard Petersen 1 DSB i tal Kunder dagligt ca. 450.000 Tog dagligt ca. 1.050 S-tog dagligt ca. 1.130 Stationer

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Medarbejder-Udviklings-Samtale. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

Medarbejder-Udviklings-Samtale. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Medarbejder-Udviklings-Samtale KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 1 Medarbejder-Udviklings-Samtale Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en mulighed for, at du kan drøfte din nuværende

Læs mere

Frugtbart arbejdsmiljø. En beretning om et arbejdsmiljøprojekt på Horserød Statsfængsel

Frugtbart arbejdsmiljø. En beretning om et arbejdsmiljøprojekt på Horserød Statsfængsel Frugtbart arbejdsmiljø En beretning om et arbejdsmiljøprojekt på Horserød Statsfængsel Indhold 3 Forord Frugtbart arbejdsmiljø 4 Hvad er AI? Anerkendende undersøgelse Faserne i AI 5 Sådan gjorde vi i Horserød

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

Fakta om medarbejderudviklingssamtalen

Fakta om medarbejderudviklingssamtalen Fakta om medarbejderudviklingssamtalen 2 Fakta om MUS FORORD Denne lille guide om medarbejderudviklingssamtalen er en af fem foldere der tilsammen dækker en større del af HRområdet. Folderne er tænkt,

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING SÅDAN KAN SYGEFRAVÆR INDDRAGES I DENNE FOLDER FÅR I AT VIDE, HVAD DER SKAL GØRES, OG I FÅR INSPIRATION TIL, HVAD DER KAN GØRES SYGEFRAVÆR ET EKSTRA ELEMENT I ARBEJDSPLADSVURDERINGEN

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Auditering af psykisk arbejdsmiljø

Auditering af psykisk arbejdsmiljø Auditering af psykisk arbejdsmiljø Fokuspunkter, muligheder og begrænsninger Operation Manager Ruth Kjeldsmark Oktober 2008 Agenda 1. Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø i fokus for virksomheder med arbejdsmiljøledelse?

Læs mere

Guide SOCIALE KAPITAL. virksomhedens. til undersøgelse af

Guide SOCIALE KAPITAL. virksomhedens. til undersøgelse af Guide til undersøgelse af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Undersøg den sociale kapital 4 Hvad er social kapital? 5 Hvorfor undersøge social kapital? 5 Flere dimensioner af social kapital 7 Sådan

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering PERSONALESTYRELSEN CENTRALORGANISATIONERNES FÆLLESUDVALG VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSUDVALG I STATEN Arbejdspladsvurdering - samarbejdsudvalgets opfølgning Marts 2010 Denne vejledning beskriver samarbejdsudvalgets

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE GOD TRIVSEL - EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ

BRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE GOD TRIVSEL - EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ BRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE GOD TRIVSEL - EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ _ 00 GOD TRIVSEL FORORD FORORD Med baggrund i den danske arbejdsmiljølovgivning,

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter er naturlige og opstår hele tiden. De kan både medføre positive og negative konsekvenser for skibet. Det er måden de løses på, som afgør udfaldet.

Læs mere

MUS-GUIDEN. Læs op på MUS her:

MUS-GUIDEN. Læs op på MUS her: MUS-GUIDEN Vi har her samlet artikler og værktøjer om medarbejderudviklingssamtaler og gruppe- og teamudviklingssamtaler til dig, der vil læse op inden du skal holde samtaler med dine medarbejdere. Materialet

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

6. Særlige forhold ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 6.1 Psykisk arbejdsmiljø 6.1.1 Gennemgang af hjemmeopgave

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave Psykisk arbejdsmiljø Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. Udgave Spørgeskemaet Dette spørgeskema kan anvendes som et redskab til at kortlægge og vurdere det psykiske arbejdsmiljø.

Læs mere

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ -

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - Hvad kan være med til at fremme trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø indenfor hotel- og restaurationsbranchen? Jeres arbejdsplads skal være et sted,

Læs mere

Skab gode trivselsprocesser

Skab gode trivselsprocesser Skab gode trivselsprocesser Inspiration til arbejdet med trivsel og psykisk arbejdsmiljø frastresstiltrivsel.dk Indhold: 3 Skab gode trivselsprocesser 25 Grundlaget for pjecen 6 Systematik i indsatsen

Læs mere

SÅDAN håndterer DU MOBNING

SÅDAN håndterer DU MOBNING TEMA: MOBNING SÅDAN HÅNDTERER DU MOBNING SÅDAN håndterer DU MOBNING Mobning finder desværre sted på rigtig mange arbejdspladser og ødelægger både livskvaliteten for dem, som det går ud over, og produktiviteten

Læs mere

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger G U I D E T I L M E N TO R E N G U I D E T I L D I G, S O M S K A L S TA R T E M E D AT VÆ R E M E N T O R, E L L E R A L L E R E D E E R I G A N G Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver,

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

- et redskab til at fastholde og udvikle den gode dagligdag

- et redskab til at fastholde og udvikle den gode dagligdag - et redskab til at fastholde og udvikle den gode dagligdag Udarbejdet i august 2010 revideret marts 2015 Vejledning til MedarbejderUdviklingsSamtalen (MUS) Som anført i vejledningen til BPA-ordningen,

Læs mere

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG TRIVSEL HAR POSITIV EFFEKT PÅ BUNDLINJEN Arbejdspladsernes sociale kapital handler om, hvordan man fungerer sammen på arbejdspladsen. Det interessante er, at man kan påvise

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

Det fysiske arbejdsmiljø:

Det fysiske arbejdsmiljø: Opsamling på APV 2012 Det fysiske arbejdsmiljø: Der er en generel tilfredshed med det fysiske arbejdsmiljø. 72 % er tilfreds eller meget tilfreds. Der er stor tilfredshed med de seneste års ombygninger.

Læs mere

God trivsel. - en fælles opgave for alle i butikken

God trivsel. - en fælles opgave for alle i butikken Adresser Denne branchevejledning giver en introduktion til emnerne trivsel og psykisk arbejdsmiljø og kan bruges som et værktøj og inspiration til arbejdsgivere, arbejdsleder og medarbejdere om, hvordan

Læs mere

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel Tal om Trivsel genvej Til Trivsel og motivation er i g de hvad sk ber Til at opdage mistrivsel? mistrivsel? Mistrivsel kan være svær at få øje på, når medarbejderne ikke selv henvender sig og fortæller

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Arbejdsmiljøledelse hvad er det?

Arbejdsmiljøledelse hvad er det? Arbejdsmiljøledelse hvad er det? Arbejdsmiljøledelse beskriver de aftaler, I har indgået for at sikre et godt arbejdsmiljø. På samme måde som I aftaler at spille efter de samme regler på en fodboldbane.

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

ANALYSE-FIGUR-RAPPORT-STRUKTUR. Den repræsentative undersøgelses øvrige resultater

ANALYSE-FIGUR-RAPPORT-STRUKTUR. Den repræsentative undersøgelses øvrige resultater ANALYSE-FIGUR-RAPPORT-STRUKTUR Den repræsentative undersøgelses øvrige resultater indhold Værdien af trivselsanalysen 1.1 Kører den årligt? 1.2 Er det tilstrækkeligt? 1.3 Hvor stor en værdi har analysen

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress 1 Trivsel Pursuit - på jagt efter trivsel Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress Antal deltagere: 5-20 Tid: Ca. 80-110 minutter eks. forberedelse Målgruppe: MED-udvalg

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL Guide til måling af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Forord 3 Hvad er social kapital? 4 Hvorfor måle på social kapital? 4 Hvad er social kapital? 4 Flere dimensioner af social kapital 6 Sådan måler

Læs mere

Tema 1 Tema 1A Hvad er arbejdspladsens tre vigtigste opgaver i forhold til at forebygge stress?

Tema 1 Tema 1A Hvad er arbejdspladsens tre vigtigste opgaver i forhold til at forebygge stress? Fem konferencer om psykisk arbejdsmiljø Den 30. og 31. maj 2007 i København Den 4. juni i Fredericia. Den 7 juni 2007 i Randers Den 8. juni 2007 i Åbenrå. De fem konferencedage blev gennemført med en kombination

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Trivsel på arbejdspladsen er en måling, der skal bidrage til en god og konstruktiv opfølgende dialog om jeres trivsel, samarbejde og fællesskab. Det er

Læs mere

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Det gode liv - det gode arbejdsliv Silkeborg Kommunes Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik indgår som et led i den overordnede personalepolitik.

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Velkommen ORIENTERING SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? om ledelse I DETTE NUMMER

Velkommen ORIENTERING SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? om ledelse I DETTE NUMMER ORIENTERING om ledelse I DETTE NUMMER - Spilder vi tiden med MU-Samtaler 1 - Giv plads til de uformelle samtaler 4 - Tillid kan give usikkerhed 5 2015-2. SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? Undersøgelser,

Læs mere

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE?

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE? DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig

Læs mere

Samarbejdsorganisationen i en ny tid

Samarbejdsorganisationen i en ny tid Samarbejdsorganisationen i en ny tid udfordringer og alternativer Workshop 3, CSA Årsmøde 2015 CBS d. 26.3.2015 Hans Jørgen Limborg og Sisse Grøn BAGGRUNDEN FOR DENNE WORKSHOP: TO PROJEKTER OM SAMARBEJDSSYSTEMETS

Læs mere

METODER TIL AT SKABE OG FREMME NÆRVÆR 2010 Det klassiske dialogmøde

METODER TIL AT SKABE OG FREMME NÆRVÆR 2010 Det klassiske dialogmøde Mål: En mødeform, som kan bruges til at skabe fremadrettet handling på baggrund af en gennemført trivselsmåling. På dialogmødet arbejder man med at udvælge, prioritere og komme med forslag til handlemuligheder

Læs mere

[ Hvad er formålet med MUS? ] [ Hvordan er min egen forberedelse? ] [ Hvordan indleder jeg samtalen? ] [ Hvordan styrer jeg samtalen?

[ Hvad er formålet med MUS? ] [ Hvordan er min egen forberedelse? ] [ Hvordan indleder jeg samtalen? ] [ Hvordan styrer jeg samtalen? YES jeg skal afholde MUS en Miniguide om MedarbejderUdviklingsSamtaler [ Hvad er formålet med MUS? ] [ Hvordan forbereder jeg rengøringsassistenterne? ] [ Hvordan er min egen forberedelse? ] [ Hvordan

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole Dato:Juni 2010 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juni 2013 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Kandidater. Kandidat til formandsposten. Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg. 1. Hvad laver du i dit nuværende job?

Kandidater. Kandidat til formandsposten. Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg. 1. Hvad laver du i dit nuværende job? Kandidat til formandsposten Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg Kort sagt arbejder jeg med og for medlemmerne. Som kredsbestyrelsesmedlem gennem 8 år har jeg beskæftiget mig

Læs mere

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet 1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Styrkespillet Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet er et enkelt kortspil, som kan bruges på alle typer af arbejdspladser til at udvikle kulturen,

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen TEMA Psykisk arbejdsmiljø Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen Værktøj nr. 6 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 5 i serien Vi finder os ikke i stress! Det gode personalemøde og

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere