Årsrapport for. Den Danske Filmskole

Transkript

1 Årsrapport 2007 for Den Danske Filmskole 1

2 1. Beretning Præsentation af Den Danske Filmskole Årets faglige resultater Årets økonomiske resultat Finansielle nøgletal Forventninger til kommende år Målrapportering Den samlede målopfyldelse og omkostningsfordeling Uddybende om enkelte resultatmål Reserverede bevillinger Regnskab Anvendt Regnskabspraksis Resultatopgørelse Balancen Egenkapitalforklaring Opfølgning på likviditetsordningen hen over året Opfølgning på lønsumsloft Bevillingsregnskabet Påtegning af det samlede regnskab Bilag til årsrapporten

3 1. Beretning 1.1 Præsentation af Den Danske Filmskole Den Danske Filmskole er en statsinstitution under Kulturministeriet. A. Mission Filmskolen har i henhold til lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 21. september 2000, som videregående uddannelsesinstitution til opgave at give kunstnerisk og teknisk uddannelse inden for medieproduktion i faggrupperne: manuskriptforfatter, filminstruktør, -fotograf, -tonemester, -klipper, -producer, animationsinstruktør, tv-tilrettelægger og flerkamera-producer. Filmskolen udbyder efteruddannelseskurser inden for medieområdet, og afholder internationale seminarer for mediebranchen i Norden. I forlængelse heraf er det Filmskolens intention at opbygge en international virksomhed rettet mod det professionelle niveau. Endvidere står Filmskolen for ledelse og koordinering af den netværksbaserede og tværfaglige computerspilsuddannelse, DADIU. Filmskolens uddannelse er funderet i en kunstuddannelsestradition, hvor intensiv håndværksmæssig træning forløber parallelt med en stadig faglig og praktisk orienteret fordybelse i og fokusering på filmsprogets muligheder. Hensigten er at skabe mulighed for, at den enkelte elev gennem erfaringslæring udvikler en kunstnerisk stil og personlighed, som til stadighed understøtter fornyelsen af den filmiske tradition. Med det dobbelte sigte, dels at fastholde og udvikle den succes som mediebranchen i Danmark befinder sig i, dels at bidrage til at medieverdenen gør sig sin påvirkningskraft og betydning for den demokratiske proces i bredeste forstand klar fastsætter Filmskolen høje standarder for filmfortællingens udtryk og indhold, kunstnerisk, etisk og håndværksmæssigt, hvad enten den gengives dokumentarisk eller skildres gennem fiktion. Lineært såvel som non-lineært. B. Vision Filmskolen vil til stadighed arbejde for at konsolidere sin internationale position blandt verdens førende filmskoler og styrke film-, tv- og anden fortælleorienteret medieproduktion i retning af kvalitet, mangfoldighed, dannelse og fornyelse. Hermed vil skolen fastholde sin placering som en central og væsentlig institution i det danske og det internationale film- og tv-miljø. C. Hovedopgaver Outputtet fra Filmskolens virksomhed kan beskrives relativt enkelt: uddannede, professionelle kunstnere. Der er en indlysende sondring af uddannelsesbegrebet i grunduddannelse og efteruddannelse. Og en ligeså indlysende sondring af kunstnerbegrebet i de enkelte faglinier: manuskriptforfatter, instruktør mv. Operationelt måles der - fremfor i færdiguddannede - i årselever eller årselever på normeret tid. På Filmskolen falder disse to sædvanligvis sammen, idet frafaldet fra skolen er minimalt. 1.2 Årets faglige resultater Tabel 1: Produkt Omkostninger Opfyldte resultatkrav Delvist opfyldte resultatkrav Ikke opfyldte resultatkrav Mio.kr. Antal Antal Antal Færdiguddannede 42,6 7 2 Efteruddannede 6,3 1 I alt 48,

4 Samlet set vurderer Filmskolen årets faglige resultater som yderst tilfredsstillende idet for det første at aktivitetskravet - 96 årselever inden for normeret tid - er opfyldt med en flot gennemførelsesprocent: 97 pct. og for det andet at den resterende målopfyldelse i skolens nye resultatkontrakt også er høj. Hermed har skolens virksomhed været præget af indsatsområderne i kontrakten: Uddannelsesaktivitet, højere kvalitet i uddannelsen, computerspilsuddannelse, øget fokus på beskæftigelsen, styrket internationalisering samt udbud af efteruddannelse. I 2007 sprang 45 nyuddannede mediekunstnere ud i mediebranchen. Deres uddannelser blev afsluttet med produktionen af 6 fiktions afgangsfilm, 6 dokumentar afgangsfilm, 3 TV studieproduktioner og som noget nyt fra manuskriptafdelingen 6 readings helt enkle optagelser af skuespillere, der læser et manuskript, en slags hørespil optaget på film. Filmene blev vist på skolens branchedag og er solgt til DR og er eller bliver vist på landsdækkende TV. Filmene fik fine evalueringer af tilfredse evalueringshold og har startet deres festival-liv. Af de vundne priser skal nævnes, at Mirza Ekinovics Paragraf 15 blev best foreign language drama på International Student Film Festival i Oscarstatuetternes hjemby Hollywood og at Ditte Haarløv Johnsens One Day vandt en gulddoc som bedste korte dokumentar på CPH:DOX er det første år i en fire-årig kontrakt periode. Flere af kontraktens indsatsområder eksempelvis højere kvalitet i uddannelsen, øget fokus på beskæftigelse og styrket internationalisering - er naturligt gengangere fra den forrige resultatkontrakt. Nogle af resultatmålene er også gengangere, eksempelvis det meget væsentlige mål om fortsat satsning på kunstnerisk og pædagogisk udvikling, hvor de til målet knyttede midler er af afgørende betydning for skolens mulighed for at leve op til sin mission om at understøtte fornyelsen af den danske filmtradition. Af kontraktens nye mål, som har været aktuelle og er realiserede i 2007 skal to nævnes: For det første etablering og udbud af computerspilsuddannelse (DADIU) i samarbejde med en række andre uddannelsesinstitutioner. Kravet og dets opfyldelse er dels et resultat af skolens animationsafdelings mangeårige satsning på at give afdelingens elever kompetencer inden for computerspillet samt at etablere et formaliseret uddannelsestilbud som vil kunne udvikle computerspillet i kunstnerisk retning og dels formentlig starten på noget meget større, da samarbejdet med erhvervet ser ud til at kunne føre et helt væksthus, Det Interaktive Hus, med sig. Og for det andet etablering af et aftagerpanel inden for indsatsområdet øget fokus på beskæftigelsen. Hensigten med panelet er at etablere en meget direkte kontakt mellem filmbranchen og skolens ledelse i anliggender, der vedrører de afgåede elevers kompetencer. Skolen var umiddelbart lidt reserveret over for idéen om et aftagerpanel, som i den forkerte udformning kunne true skolens mulighed for selvstændigt og kunstnerisk at udfordre branchen. Det må imidlertid konstateres at panelet har været en gave: En kompetent og engageret forsamling der udgør et rum for relevant og idérig refleksion. Med hensyn til et resultatkrav har Filmskolen været forud for sin kontrakt, idet skolen har stillet sig til rådighed for en pilotakkreditering af tv-uddannelsen. Pilotakkrediteringen blev gennemført af EVA (Evalueringsinstituttet under Undervisningsministeriet) på vegne af Kulturministeriet med henblik på at få afprøvet kriterier og arbejdsform for de akkrediteringer som Kulturministeriets uddannelser i den kommende periode skal gennemføre. Det var et stort og samtidig inspirerende arbejde. Den tørre og teknokratiske tilgang som kriterierne umiddelbart syntes at fordre ligger langt fra filmsprogets sanselighed, som er den der skal beskrives, hvis Filmskolen skal akkrediteres i sin egen realitet og ikke som et pseudouniversitet. Som lederen af tv-uddannelsen udtrykte det: vi har skullet formulere denne skole så at sige forfra, fra grunden, ud af intet finde det noget som med tiden kan få benævnelser og betegnelser. Det er så blevet en skole, og det har vist sig at virke. Storslået og forfinet. Begreber og metoder har langsomt foldet sig ud Og det er de begreber og metoder som skolen i pilotakkrediteringen har bestræbt sig på at fremlægge og som i høj grad også blev grundlaget for den gennemførte prøveakkreditering. Det er skolen vurdering at visionen om at høre til blandt verdens førende filmskoler fortsat er relevant for Filmskolen og at den efterleves. Og også at det generationsskifte i lærergruppen som finder sted i disse år og som ved siden af resultatkontrakten har været den væsentligste enkeltfaktor i skolens liv, i sig selv vil 4

5 bidrage til at holde skolen på rette spor. Der har indfundet sig en kunstnerisk og kvalitetsorienteret radikalitet på skolen, som naturligt støder sammen med traditionen og vanerne. Og som lover godt for dansk filmkunsts fremtid Årets økonomiske resultat Figur 1: Indtægter og omkostninger kr , , , , , ,0 0, Bevilling Indtægter Afskrivninger Øvrige omkostninger Løn Årets økonomiske resultat er et underskud på 0,5 mill.kr. Det fremkommer som et resultat af bl.a. ordinære driftsomkostninger på 48,5 mill.kr., indtægter på 4,2 mill.kr., bevilling på 45,4 mill.kr. samt reserverede bevillinger på 1,9 mio.kr. Underskuddet modsvares af et forbrug af opsparing fra Skolen vurderer resultatet som tilfredsstillende. I figur 1 ses i øvrigt at Filmskolen har en relativ stor andel af øvrige omkostninger, hvilket hænger sammen, at skolens virksomhed primært består af filmproduktion, hvor der er mange ikke-løn omkostninger. Samtidig at skolens indtægter set i forhold til bevillingens størrelse er relativt store. Figur 2: Balancens sammensætning 1000 kr , , , ,0 8000,0 6000,0 4000,0 2000,0 0, Immaterielle anlægsaktiver Egenkapital Materielle anlægsaktiver Hensatte forpligtelser Finansielle anlægsaktiver Langfristet gæld Omsætningsaktiver Kortfristet gæld 5

6 Figur 2 viser at værdien af de materielle anlægsaktiver (som modsvares af den langfristede gæld fra og med 2007, hvor omkostningsordningen trådte i kraft) falder fra år til år. Dette udtrykker at der ikke kan investeres i samme omfang som produktionsudstyret nedslides. Figur 3: Egenkapitalens sammensætning 1000 kr. 3000,0 2500,0 2000,0 1500,0 1000,0 500,0 0, Overført overskud Startkapital Øvrige Samlet egenkapital I 2007 medgår ca. 0,5 mio.kr. af det overførte overskud fra 2006 til dækning af årets underskud. Det bemærkes at der i budgettallene for 2008 ikke er taget højde for det forventede forbrug af opsparede midler om end der er sat navn på midlerne. Det overførte overskud hidrører primært fra skolens indtægtsdækkede virksomhed og medgår til produktion og distribution af afgangsfilm. Figur 4: Låneramme og SKB-gæld kr ,0 8000,0 6000,0 4000,0 2000,0 0,0-2000,0-4000,0-6000, Bygge- og IT-kredit Langfristet gæld Kassekredit Låneramme Den langfristede gæld falder i takt med at produktionsudstyret nedslides Finansielle nøgletal Der henvises til bilag 4: Nøgletal. 6

7 1.5 Forventninger til kommende år Med hensyn til de økonomiske udsigter har Filmskolen en usikkerhed i forhold til det grundlag, som der blev indgået resultatkontrakt på: For det første er Finansloven for 2008 endnu ikke vedtaget og det er derfor ikke klart om der skal indefryses både mht. bevillingerne for 2008 og opsparingen fra en del af det forventede økonomiske råderum. For det andet er bevillingerne allerede i 2007 reduceret som følge af indgåede statslige indkøbsaftaler i et omfang som overstiger de besparelser som det er mulig for skolen at gennemføre i medfør af de indgåede statslige indkøbsordninger. Baggrunden for dette er kort fortalt at skolen køber meget filmproduktionsudstyr. Dette udstyr er ikke omfattet af de statslige indkøbsordninger. Men bevillingen er reduceret som om det er omfattet. For det tredje er skolens dækningsbidrag til Københavns Kommune fordoblet i 2008 i forhold til 2007 som følge af stigende ejendomsvurderinger. Filmskolen vil fortsat arbejde på at opfylde målene i sin resultatkontrakt på en måde som skaber reel fornyelse med skyldig hensyntagen til traditionen. I overensstemmelse med skolens mission og vision. Skolen vil det unikke, den vil ikke nøjes med det excellente. Dansk film har succes, men det ville den ikke have, hvis den udelukkende søgte populariteten og det allerede kendte. At ligge i verdensklasse kræver mod til forandring og mod til at gå efter det endnu ikke sete. Der gør sig det paradoksale gældende, at succes opnås ved ikke at fokusere på succesen. Men på drømmen, på det mærkelige og egenartede, på der hvor nysgerrigheden tvinger en hen, på det lystfyldte. Disse størrelser lader sig vanskeligt indfange i en fire-årig resultatkontrakt med meget præcise målbare resultatkrav. Derfor er skolen særligt glad for den måde der er formuleret resultatkrav for dels puljen til kunstnerisk og pædagogisk udvikling og dels om opbygning af en international afdeling, hvor satsningsområderne er formulerede og der er formuleret krav om rapportering af de udviklingsaktiviteter, der har fundet sted på de pågældende områder; men netop ikke meget præcise mål. Filmskolen med alt hvad den indebærer af succes og omdømme, er skabt på denne måde så at sige ud af intet. 7

8 2. Målrapportering 2.1. Den samlede målopfyldelse og omkostningsfordeling Tabel 3: Produkt Indtægtsført bevilling Øvrige indtægter Omkostninger Andel af årets overskud Andel opfyldte resultatkrav Færdiguddannede 38,2 2,6 42,8-2,0 mio.kr. 7 ud af 9 Efteruddannede 5,4 2,1 6,0 1,5 mio.kr. 1 ud af 1 I alt 43,6 4,7 48,9-0,5 mio.kr. 8 ud af 10 I tabellen ses omkostninger, øvrige indtægter og indtægtsført bevilling fordelt på Filmskolens to produkter: færdiguddannede og efteruddannede. Fordelingen er beregningsmæssig og fremgår af bilag 7. Samlet set forbruger Filmskolen af sidste års opsparing og reserverer samtidig noget af dette års bevilling til anvendelse i 2008 og senere år. Efteruddannelsens aktiviteter er i højere grad indtægtsdækkede end den øvrige skoles. Hvilket hænger helt naturligt sammen med deltagerbetalingen. Produktmæssigt har der været i alt 94 årselever (fordelt på 94 personer) på grunduddannelsen fra Filmskolen selv, hertil kommer de ekstra elever som deltager på Filmskolens produktioner og andre øvelses-forløb i netværksopbyggende samarbejder. Disse er i 2007 opgjort til 31,1 årselever. På Efteruddannelsen har der omregnet været 8,9 årselever (fordelt på 817 personer og 40 forskellige kurser). Med den i tabellen foretagne fordeling af GLA og hjælpefunktioner giver dette en bruttoomkostning pr. årselev på 456 t.kr. på grunduddannelsen (ekskl. andre) og på 678 t.kr. på efteruddannelsen. Nettoomkostningen bliver hhv. 428 t.kr. på grunduddannelsen og 441 t.kr. på efteruddannelsen. Eftersom 2007 er første år med både omkostningsbevilling og total omkostningsfordeling på produkter er det vanskeligt at vurdere det absolutte omkostningsniveau og en udvikling over tid kan i sagens natur ikke vises. Neden for vises udviklingen i nettoudgifter, elever og nettoomkostninger ved grunduddannelsen samt udgiftsudviklingen for efteruddannelsesaktiviteten. Begge dele opgjort udgiftsbaseret. Filmskolen agter i de næste par årsregnskaber at vise både den totale omkostning pr. enhed og den sædvanlige nettoudgift pr. enhed med henblik på at kunne fortage en overlappet overgang fra den ene regnskabsmetode til den anden. Og hermed fortsat kunne vurdere udviklingen over tid. Men det kan dog allerede nu konstateres at med den produktorienterede omkostningsopgørelse, medgår samtlige Filmskolens ressourcer til opnåelse af de fastsatte mål, enten i form af færdigudddannede eller i form af efteruddannelseskurser. Ud af de i alt 10 resultatkrav som er relevante for 2007 har Filmskolen fuldt ud opfyldt de 8. Ud af 9 resultatkrav vedrørende produktet færdiguddannede er 7 resultatkrav fuldt ud opfyldt, 2 delvist opfyldt og 0 ikke opfyldt. Og ud af 1 resultatkrav vedrørende produktet efteruddannede er 1 fuldt ud opfyldt. Ved interesse for indholdet af de enkelte resultatkrav og deres opfyldelse henvises til bilag 1. Eftersom det ene ikke fuldt ud opfyldte mål har en meget høj procent for målopfyldelse og det ikke fuldt ud opfyldte mål er forklaret ved at 2007 er det første år i resultatkontrakten og at målopfyldelsen mht. dette resultatmål først kan vurderes når hele perioden er forløbet, er det Filmskolens vurdering, at den samlede målopfyldelse er tilfredsstillende. 8

9 2.2. Uddybende om enkelte resultatmål A. Resultatmål: Den Danske Filmskole lever op til de fastsatte aktivitetskrav. Der er 96 aktive finansårsstuderende inden for normeret studietid ved Filmskolen. Resultatet blev 94 aktive finansårsstuderende inden for normeret tid pr. 1. oktober 2007, hvilket giver en resultatopfyldelse på 97 pct. Eftersom der plejer at være 100 pct. gennemførelse på normeret tid bør det nævnes i årsrapporten at en enkelt elev har forladt skolen. Og at dette falder sammen med at en anden elev som følge af sygdom har måttet rykke en generation ned. Og således var der 94 elever på skolen mod de sædvanlige 96. Tabel A: Nettoudgifter, elever og enhedsomkostninger ved grunduddannelsen PL 2007, 1000 kr Filmuddannelsen TV-uddannelsen Animationsuddannelsen Manuskriptuddannelsen Uddannelsesudgifter i alt Udgifter til teknisk udstyr Dadiu Antal elever Filmuddannelsen* TV-uddannelsen Animationsuddannelsen** Manuskriptuddannelsen Uddannelser i alt * en elev har meldt sig ud af skolen i 2007 **en elev er pga sygdom rykket en generation ned i 2006 Udgift pr. elev Filmuddannelsen TV-uddannelsen Animationsuddannelsen Manuskriptuddannelsen Uddannelser i alt Teknisk udstyr Uddannelse + teknik Resultatkravet om at leve op til det fastsatte aktivitetskrav er overordnet de øvrige indsatsområder, idet de øvrige resultatkrav enten er rettet med dele af uddannelsesaktiviteten eller på anden måde har denne som forudsætning. Hermed må kravet siges være skolens væsentligste resultatkrav. Og det måler direkte på den del af skolens mission der fastlægger, at det er skolens opgave at uddanne mediebranchens håndværkere og kunstnere. Den kvalitative del af skolens mission, der dels fastlægger at uddannelsesaktiviteten er både faglig og praktisk og dels at fokus skal være på det kunstneriske element: Skolens aktivitet skal bidrage til udviklingen af filmsproget som sådan og selvfølgelig også til at den enkelte elev gennemløber sin helt egen kunstneriske udvikling, kan ikke aflæses direkte af antallet af elever, der gennemfører uddannelsen. Om uddannelsen lever op til det høje niveau som skolen fordrer af sig selv, afprøves via evalueringerne af elevernes midtvejs- og afgangsfilm, hvor det optagelsesudvalg der optog en given årgang, mødes og vurderer om det forventede udviklingspotentiale er indfriet. Videre kan man se på de priser, som elev-filmene vinder. Og endelig må den afgørende test af om skolen efterlever den del af sin mission, være en vurdering af om den danske filmkunst befinder sig i en stadig og mangfoldig udvikling i kunstnerisk henseende. Det kan dog 9

10 her være sværere entydig at afgøre hvem der har æren for en succes eller bærer skylden for en fiasko. Da så mange faktorer er bestemmende for om udviklede talenter får mulighed for at komme til udfoldelse. Men selv om det kvalitative element ikke kan afprøves så direkte som resultatkravet om at uddanne eleverne, så er det vigtig at have det in mente, når ressourceforbruget ved uddannelsen af skolens elever vurderes. Ovenfor ses at en årselev på Filmskolen med fuld omkostningsfordeling koster 428 t.kr. i gennemsnit på årlig basis. Og med den pris er det naturligt at gøre sig overvejelser om det kvalitetsmæssige niveau i både skolens og branchens produktioner er i orden. Og også at undersøge om der rent faktisk er brug for de uddannede kunstnere, jf. nedenfor i afsnittet om beskæftigelse. I tabellen oven for ses udviklingen i de direkte uddannelsesudgifter i perioden fordelt på skolens fire uddannelser, opgjort absolut og pr. årselev. Det ses at udgiftsniveauet i faste priser og udgiftsfordelingen er nogenlunde stabilt. Hvilket vurderes som tilfredsstillende om end den faldende udgift til teknisk udstyr er svær at forene med tidens krav til fornyelse af det digitale produktionsudstyr. Hvorfor et væsentligt krav i skolens resultatkontrakt er det for 2009 opsatte krav om udarbejdelse af en samlet plan for fornyelse af det tekniske udstyr. B. Resultatmål. Fortsat satsning på kunstnerisk og pædagogisk udvikling. Resultat: Der er i resultatkontrakten afsat 0,5 mio.kr. årligt til formålet. Der er bevilget 0,2 mio.kr. i efterårssemestret 2007 fra puljen, hvoraf der er anvendt 0,1 mio.kr. i kalenderåret. Svarende til en målopfyldelse på 47 pct. I betragtning af den relativt sene kontraktindgåelse og den hertil knyttede budgetusikkerhed måtte Filmskolen undlade at disponere over udviklingspuljen til sent i året. De uanvendte midler er reserveret til senere anvendelse. C. Udbud af efteruddannelse. Der er minimum udbudt 35 efteruddannelseskurser årligt. Resultatet blev 45 udbudte kurser og 40 afholdte kurser. Hvilket er lig med en målopfyldelse på 100 procent. Tabel B: Efteruddannelsesaktiviteter Kurser Antal udbudte kurser Antal gennemførte kurser Antal gennemførte kurser i pct. af udbudte Deltagere Deltagerbetaling (ordinær virksomhed, kroner, årets priser) Antal kursister Antal gennemførte kursustimer (totaltimer) Antal årskursister 9,45 12,09 14,39 8,81 Omkostninger Direkte udgifter (ordinær virksomhed, kroner, årets priser) Note: i 2007 er nettoudgiften til arrangementet Dansk festival i Los Angeles i udgiftstallet, da indtægterne ved arrangementet ikke er deltagerbetaling Efteruddannelsesafdelingens virksomhed har som altid været præget af et varieret kursusudbud og tilfredse kursister. Herved efterleves den del af skolens mission der netop omhandler efteruddannelsesarrangementer og påvirkning af branchen i retning af kvalitet, mangfoldighed, dannelse og fornyelse. Det ses at der i 2007 har været flere udgifter i forhold til antallet af kursister end de tidligere år. Det er et resultat af at afdelingen har påbegyndt den i resultatkontrakten fordrede opbygning af en international afdeling, der i højere grad end hidtil skal forestå kulturel og kunstnerisk udveksling med udlandet på det 10

11 filmiske område. Hvor den internationale udveksling hidtil i høj grad har bestået i at trække udenlandske lærerkræfter til Danmark, er det nu hensigten også at gå den anden vej. Årets satsning har været sammen med 15 danske postproduktionsselskaber at indgå i et eksportfremstød, Dansk Festival, rettet mod L.A.s filmindustri. Arrangementet har fundet sted i samarbejde med Danmarks Eksportråd. På længere sigt er det meningen at den internationale afdeling skal hvile økonomisk i sig selv via fondsstøtte, EU midler og lign. D. Øget fokus på beskæftigelse. Filmskolen udarbejder i fællesskab med øvrige uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet er årlig rapport om beskæftigelsessituationen for de færdiguddannede fra skolen. Rapporten er udarbejdet, men ikke inden for den fastsatte termin, idet forhold i Danmarks Statistik forsinkede processen. For dette har Kulturministeriet fastsat en målopfyldelse på 75 pct. Rapportens konklusioner for så vidt angår Filmskolen er følgende: Filmskolens arbejdsmarked ligger i Hovedstadsområdet (140 ud af 145) og er overvejende privat (89 pct.). Den gennemsnitlige ledighedsprocent for Filmskolens uddannelser var 19,9 og 15,6 i 2005 og 2006, og tilsvarende 23,6 og 21,7 i 2003 og Faldet i ledighedsprocenten var forudset i beskæftigelsesrapporten fra 2004 og hænger sammen med forhold ifbm. filmstøtten. Trods faldet i ledigheden ligger Filmskolen fortsat over gennemsnittet for samtlige de kunstneriske uddannelser. Samtidig er det fortsat dimittenderne fra Filmskolen der har den højeste gennemsnitlige indtjening blandt de kunstneriske uddannelser. Den gennemsnitlige personindkomst var i kr., hvor den for samtlige uddannelser var kr. I forhold til 2003 er den gennemsnitlige personindkomst for Filmskolen faldet i Dette hidrører primært fra et fald i producernes gennemsnitlige personindkomst, som forklares ved ekstraordinært mange barslende producere i Kombinationen af en større ledighed og en bedre indtjening end gennemsnittet for de kunstnerisk uddannede peger på mediebranchens freelance vilkår og det hermed forbundne relativt høje lønniveau. Tabel C: Ledighedspct. og gns. personindkomst for årgang Personindkomst Ledighedsprocent Uddannelseslinie Animationsinstruktør 39,9 25, Fotograf 29,3 26, Instruktør 26,6 21, Klipper 9,0 11, Manuskriptforfatter 9,5 9, Producer 7,7 8, Tonemester 15,8 15, Tv-tilrettelægger/producer 27,4 10, I alt 19,9 15, De to centrale arbejdsmarkedsvariable, ledigheden og indtjeningen, ses ovenfor for skolens enkelte uddannelseslinier. Producerne er bedst stillede mht. ledighed. Instruktørerne mht. indtjening. Animationsinstruktørerne er dårligst stillede mht. begge. I beskæftigelsesrapporten fra 2004 blev Filmskolens bestræbelser på at oprette en computerspilsuddannelse sammen med en række 11

12 uddannelsesinstitutioner omtalt. Bestræbelserne har båret frugt og Det Danske Akademi for Digital Interaktiv Underholdning er fra og med 2007 via skolens resultatkontrakt med Kulturministeriet en permanent realitet. Og det første hold animationsinstruktører med fuldt udbyggede kompetencer som computerspilsinstruktører tager afgang i Hermed er der dels skabt en mulighed for via de opnåede uddannelsesmæssige kompetencer at påvirke computerspillet i bred forstand i retning af kunst og kvalitet. Samtidig er animationsinstruktørernes beskæftigelsesmæssige muligheder udvidet. I Filmskolens optik er meningen med kunstnerisk uddannelse i første omgang at fremme landets kunstneriske udvikling og niveau. Og først i anden omgang beskæftigelsen i sig selv. Dertil er de kunstneriske uddannelser for dyre og de kunstneriske erhverv for risikobetonede. Alligevel er det væsentligt at følge beskæftigelsesudviklingen for skolens tidligere elever, for det er alt andet lige en indikator på om uddannelsen er tilstrækkeligt kvalificerende. Det er Filmskolens vurdering at den høje gennemsnitlige indtjening indikerer at det generelt set går godt for de tidligere elever. Og selv om det var ønskeligt at beskæftigelsen var højere, så vil branchens freelance vilkår trække i retning af lavere beskæftigelse end i brancher med faste ansættelser Reserverede bevillinger Tabel 4: Reservation, hovedkonto kr., løbende priser Reserveret år Reservation primo Forbrug i året Reservation ultimo Forventet afslutning Grunduddannelse 200,0 100,0 2000,0 Kunstnerisk og pædagogisk udvikling ,0 100,0 600, DADIU ,0 0,0 600, Animationsproduktioner ,0 0,0 400, Filmproduktioner ,0 0,0 400, Ultimo 2007 har Filmskolen reserveret bevillinger til følgende formål og resultatmål: Kunstnerisk og pædagogisk udvikling: Som følge af budgetusikkerhed i forbindelse med kontraktindgåelsen har skolen været tilbageholdende med at anvende udviklingspuljen. Dette forventes indhentet i Dadiu: En del af de kontraktmidler der kort omtales Dadiu vedrører det halve års forlængelse af animationsinstruktør uddannelsen, der knytter sig til at der også skal arbejdes med computerspil på uddannelsen. Dette finder sted i forårssemestret i lige år. Reservationen vedrører primært denne aktivitet. Animations- og filmproduktioner: Skoleåret går fra sommer til sommer. Og hermed gives de interne budgetter til anvendelse henover årsskiftet. Hvorved der ofte kan være behov for at reservere fra det ene finansår til det næste. Herudover har Filmskolen opsparede midler på 2,0 mio. kr. Heraf hidrører 1,3 mio.kr fra IV, der er primært tale om indtægter fra en fler-årig aftale med DR om visning af skolens afgangsfilm, midlerne skal anvendes i forbindelse med produktion af afgangsfilm i 2008 og Videre har skolen opsparede midler, 0,4 mio.kr., til projekt Generationsskifte i lærergruppen. Og endelig er der afsat 0,3 mio.kr. til den varslede fordobling af skolens dækningsafgift til Københavns Kommune i Der er ikke taget højde for disse anvendelser af opsparede midler i regnskabsafsnittets budgettal for

13 3. Regnskab 3.1. Anvendt Regnskabspraksis Regnskabspraksis tager udgangspunkt i de regnskabsregler og principper, som Økonomistyrelsen har opstillet for omkostningsregnskaber. Årsrapporten for 2007 er opstillet efter Økonomistyrelsens regnskabsprincipper. Der henvises i øvrigt til afsnittet om anvendt regnskabspraksis i den i 2005 udarbejdede åbningsbalance. Regnskabet baserer sig hvor ikke andet er nævnt på regnskabstal i Navision Resultatopgørelse Tabel 5: Resultatopgørelse 1000 kr., løbende priser Regnskab Budget note: Ordinære driftsindtægter Indtægtsført bevilling Bevilling , ,0 Anvendt af tidligere års reserverede bevillinger -100,0-800,0 Reserveret af indeværende års bevillinger 1.900,0 0,0 Indtægtsført bevilling i alt , ,0 Salg af varer og tjenesteydelser , ,0 Tilskud til egen drift -767,9-900,0 Gebyrer 0,0 0,0 Ordinære driftsindtægter i alt , ,0 Ordinære driftsomkostninger Ændring i lagre 0,0 0,0 Forbrugsomkostninger Husleje 6.973, ,0 Forbrugsomkostninger i alt 6.973, ,0 1 Personaleomkostninger Lønninger , ,0 Andre personaleomkostninger 60,9 0,0 Pension 1.897,7 0,0 Lønrefusion -835,3 0,0 Personaleomkostninger i alt , ,0 Af- og nedskrivninger 3.878, ,0 Andre ordinære driftsomkostninger , ,0 Ordinære driftsomkostninger i alt , ,0 Resultat af ordinær drift 719,3-300,0 Andre driftsposter Andre driftsindtægter -386,8 0,0 Andre driftsomkostninger 25,3 0,0 Resultat før finansielle poster 357,8-300,0 Finansielle poster Finansielle indtægter -81,1 0,0 Finansielle omkostninger 256,7 300,0 Resultat før ekstraordinære poster 533,4 0,0 Ekstraordinære poster Ekstraordinære indtægter 0,0 0,0 Ekstraordinære omkostninger 0,0 0,0 Årets resultat 533,4 0,0 13

14 Med virkning fra 1. januar 2007 er skolen overgået til omkostningsbaserede bevillinger, hvorfor der for første gang aflægges et komplet omkostningsbaseret regnskab. For 2007 indgår de tildelte bevillinger der er modtaget som likviditet under ordningen for selvstændig likviditet. Det samlede resultat af den ordinære drift er -0,5 mio. kr. hidrørende fra samlede omkostninger på 48,9 mio.kr. og samlede indtægter på 48,3 mio.kr. Af bilag 2 hhv. 3 fremgår en specifikation af indtægter for indtægtsdækket virksomhed og tilskudsfinansierede aktiviteter. Skolen har ikke foretaget nedskrivninger i 2007, hvorfor posten af- og nedskrivninger på 3,9 mio.kr. alene hidrører fra afskrivninger på skolens aktiver. Primo 2007 havde skolen en reserveret bevilling på 0,2 mio. kr. til kunstnerisk og pædagogisk udvikling. Af denne er der anvendt 0,1 mio. kr. til formålet. Der henvises i øvrigt til tabel 4 for en oversigt over de i året reserverede bevillinger. Posten Andre driftsindtægter indeholder fejlkonterede el-afgifter for 50 t.kr., der rettelig skulle have været udgiftsført på en tilsvarende udgiftskonto hvorfor de samlede indtægter er tilsvarende lavere. Da der er tale om en negativ indtægt har denne fejlkontering imidlertid ikke konsekvenser for årets resultat. Tabel 6: Resultatdisponering 1000 kr., løbende priser Regnskab Budget note: Disponeret til bortfald 0,0 0,0 Disponeret til reserveret egenkapital 0,0 0,0 Disponeret udbytte til statskassen 0,0 0,0 Disponeret til overført overskud -529,8 0,0 Med udgangen af 2006 havde skolen et overført overskud på 2,5 mio. kr. hvorfor årets underskud trækkes af dette overskud. Disponeret til overført overskud -529,8 t.kr. er en residual af årets resultat på resultatopgørelsen på -533,4 t.kr. samt 3,7 t.kr. som hidrører fra en udsaldering af skolens FF1-konto vedrørende 2006, samt en afstemningsdifference vedrørende den langfristede gæld primo Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4 Egenkapitalforklaring. Der er i budgettallene for 2008 ikke taget højde for anvendelsen af det akkumulerede overskud. 14

15 3.3. Balancen Tabel 7: Balancen, 1000 kr. Aktiver Primo Ultimo Passiver Primo Ultimo note: note: Anlægsaktiver: Egenkapital 2 Immaterielle anlægsaktiver Startkapital 876,0 876,0 Færdiggjorte udviklingsprojekter 94,6 76,5 Opskrivninger 0,0 0,0 Erhvervede koncenssioner, patenter m.v. Reserveret egenkapital 0,0 0,0 54,0 28,4 Udviklingsprojekter under opførelse Bortfald af årets resultat 0,0 0,0 0,0 0,0 Immaterielle anlægsaktiver i alt Udbytte til staten 0,0 0,0 148,7 104,9 3 Materielle anlægsaktiver Overført overskud 2.488, ,2 Grunde, arealer og bygninger 687,2 114,8 Egenkapital i alt 3.364, ,2 Infrastruktur 0,0 0,0 Hensatte forpligtelser 0,0 60,9 Transportmateriel 430,9 294,2 Produktionsanlæg og maskiner 4.209, ,7 Langfristede gældsposter Inventar og IT-udstyr 2.057, ,7 FF4 Langfristet gæld 7.533, ,0 Igangværende arbejder for egen regning FF6 Bygge og IT-kredit 0,0 0,0 0,0 0,0 Materielle anlægsaktiver i alt 7.384, ,4 Donationer 0,0 0,0 Statsforskrivning 876,0 876,0 Prioritetsgæld 0,0 0,0 Øvrige finansielle anlægsaktiver 0,0 0,0 Anden langfristet gæld 0,0 0,0 Finansielle anlægsaktiver i alt 876,0 876,0 Langfristet gæld i alt 7.533, ,0 Anlægsaktiver i alt 8.409, ,3 Omsætningsaktiver: Varebeholdning 0,0 0,0 Kortfristede gældsposter Tilgodehavender Leverandører af varer og tjenesteydelser 3.488, , , ,3 Værdipapirer 0,0 0,0 Anden kortfristet gæld 529, ,6 Likvide beholdninger Skyldige feriepenge 2.241, ,5 FF5 Uforrentet konto 2.971, ,0 Reserveret bevilling 200, ,0 FF7 Finansieringskonto Igangværende arbejder for fremmed 0,0 0, , ,6 regning Andre likvider 2.088,6 144,4 Periodeafgrænsningsposter 522,0 125,8 Likvide beholdninger i alt 7.547, ,1 Kortfristet gæld i alt 6.982, ,5 Omsætningsaktiver i alt 9.469, ,3 Gæld i alt , ,5 Aktiver i alt , ,6 Passiver i alt , ,6 På balancens aktivside ses værdien af de materielle og immaterielle aktiver som er optaget i skolens regnskab på åbningstidspunktet og ved årets afslutning. Der er et fald på 2,2 mio. kr. til 5,3 mio.kr. Dette beløb hidrører fra nettovirkningen af de samlede afskrivninger på 3,9 mio. kr. og investeringer på 1,7 mio. kr., ligesom et fuldt afskrevet aktiv er solgt. For en nærmere specifikation af anlægsaktiver henvises til note 2 og 3. Videre ses skolens kortfristede tilgodehavende og likvide beholdninger på balancetidspunktet. På passivsiden ses skolens egenkapital, som fremkommer som en residual og hensatte forpligtelser som vedrører en åremålsansættelse. Videre ses skolens kortfristede gældsforpligtelser i form af skyldige feriepenge, leverandørgæld samt anden kortfristet gæld som primært er skyldig kildeskat mv. Balancens primotal er udarbejdet med udgangspunkt i den i SKS registrerede primobalance for 2007, og afviger således fra den af Finansministeriet godkendte åbningsbalance, idet der som følge af den ændrede kontoplan er en konto der har skiftet fra aktivsiden til passivsiden. 15

16 3.4. Egenkapitalforklaring Tabel 8: Egenkapitalforklaring 1000 kr., løbende priser note: Egenkapital primo R-året 3.364,0 Startkapital primo 876,0 +Ændring i startkapital 0,0 Startkapital ultimo 876,0 Opskrivninger primo 0,0 +Ændringer i opskrivninger 0,0 Opskrivninger ultimo 0,0 Reserveret egenkapital primo 0,0 +Ændring i reserveret egenkapital 0,0 Reserveret egenkapital ultimo 0,0 Overført overskud primo 2.488,0 +Primoregulering/flytning mellem bogføringskredse 3,7 +Regulering af det overførte overskud 0,0 +Overført fra årets resultat -533,4 - Bortfald af årets resultat 0,0 - Udbytte til staten 0,0 Overført overskud ultimo 1.958,2 Egenkapital ultimo R-året 2.834,2 Skolens egenkapital udgør 2,8 mio. kr. hvoraf 2,0 mio. kr. er overført overskud. Posten Primoregulering udgøres af den endelige udsaldering af den tidligere FF1-konto vedrørende 2006 som først blev foretaget i april 2007 og giver således en difference i forhold til den samlede egenkapital i Statens Budgetsystem., samt en afstemningsdifference på den langfristede gæld i forbindelse med bogføringen af den korrigerede åbningsbalance primo De beskrevne problemer i overensstemmelsen mellem SKS og bevillingsafregningen i Statens Budgetsystem vil blive søgt løst i samarbejde med Økonomistyrelsen i Opfølgning på likviditetsordningen hen over året I forbindelse med overgangen til omkostningsbaserede bevillinger fik skolen fastsat en låneramme på 7,7 mio. kr. Skolen har i løbet af året haft en maksimal udnyttelse af denne på 97,8 pct. og udnyttelsesgraden er ved udgangen af året 69,4 pct. Den langfristede gæld er ultimo 2007 opgjort til t.kr. mens de immaterielle og materielle anlægsaktiver er optaget på balancen ultimo 2007 til en værdi af t.kr. Forskellen fremkommer som følge af at investeringer foretaget i 2007 først er registreret i regnskabet efter kalenderårets udløb, hvorfor det ikke har været muligt at foretage de likvide flytninger i regnskabsåret. Der er således overensstemmelse mellem hhv. gæld og indeståender på SKB-kontiene og skolens registreringer på balancen Opfølgning på lønsumsloft 16

17 Tabel 9: Inddækning af merforbrug 1000 kr., løbende priser Akk. opsparing 2007 ultimo 2006 Lønsumsloft ,0 Lønforbrug ,3 Difference 1.833,0 372,7 Lønforbruget er opgjort som de samlede omkostninger på standardkonto 18 på den ordinære virksomhed. Der henvises til note 1 for en oversigt over skolens årsværksforbrug. Da lønsumsloftet ikke er overskredet er der ikke behov for inddækning med opsparede lønsumsmidler fra tidligere år Bevillingsregnskabet Tabel 10: Bevillingsregnskab kr., løbende priser Budget 2007 Regnskab 2007 Difference Budget 2008 Nettoudgiftsbevilling , ,0 0, ,0 Nettoforbrug af reservation -100, , ,0-800,0 Indtægter , , , ,0 Indtægter i alt , ,1-602, ,0 Udgifter , , , ,0 Årets resultat 1.392,3 533,4 858,9 0,0 Budgettallet for nettoudgiftsbevillingen består af FL og TB, og afviger dermed fra det tilsvarende budgettal i årsrapporten for 2006, idet TB ikke var kendt ved udarbejdelsen af denne. Årets resultat som er et underskud på 0,5 mio. kr. dækkes af skolens overførte overskud fra tidligere år. Oprindeligt var der budgetteret med underskud på 1,4 mio. kr. Der har imidlertid været større indtægter end forventet, primært som følge af et eksportfremstød i USA, der er starten på skolens internationale afdeling. Dertil kommer at der har været færre udgifter end budgetteret. Dette skyldes flere forhold; resultatkontrakten blev indgået relativt sent, hvilket medførte at skolen af forsigtighedshensyn udskød forbruget på Udviklingspuljen. Hertil kommer at skolen har reserveret bevillinger for planlagte aktiviteter - som eksempel kan nævnes mini-animationseleverne der optages hvert andet år, mens bevillingen til dette forløb gives lineært i kontraktperioden. Der henvises til afsnit 2.3 Redegørelse for reservation for en oversigt over hvorledes såvel det opsparede overskud som de reserverede bevillinger disponeres i kontraktperioden. 17

18 4. Påtegning af det samlede regnskab Årsrapporten omfatter: Årsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven, som Den Danske Filmskole, CVR , er ansvarlig for: Den Danske Filmskole herunder de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for Påtegning: Det tilkendegives hermed: 1. at årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende, 2. at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og 3. at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten 18

19 5. Bilag til årsrapporten Note 1: Personaleomkostninger årsværk/antal Regnskab 2004 Regnskab 2005 Regnskab 2006 Regnskab 2007 Budget 2008 Antal årsværk 54,3 53,9 53,6 58,5 58,0 Tilgang af medarbejdere 4,0 3,0 2,0 10,0 0,0 Afgang af medarbejdere 5,0 5,0 1,0 6,0 0,0 Note 2: Immaterielle anlægsaktiver 1000 kr. Færdiggjorte udviklingsprojekter Erhvervede koncessioner, patenter, licenser mv. I alt Primobeholdning 145,3 369,1 514,4 Opskrivning 0,0 0,0 0,0 Kostpris pr (før afskr.) 145,3 369,1 514,4 Tilgang 0,0 0,0 0,0 Afgang 0,0 0,0 0,0 Kostpris pr (før afskr.) 145,3 369,1 514,4 Akk. afskrivninger 68,8 340,7 409,5 Akk. nedskrivninger 0,0 0,0 0,0 Akk. af- og nedskrivninger ,8 340,7 409,5 Regnskabsmæssig værdi pr ,5 28,4 104,9 Årets afskrivninger 18,1 25,6 43,7 Årets nedskrivninger 0,0 0,0 0,0 Årets af- og nedskrivninger 18,1 25,6 43,7 Afskrivningsperiode/år 8 år 2-3 år Note 3: Materielle anlægsaktiver [vælg mio. el. tusinder] Grunde, arealer og bygninger Infrastruktur Produktionsanlæg og maskiner Transportmateriel Inventar og IT-udstyr I alt Primobeholdning 5.723,5 0, , , , ,7 Opskrivning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Kostpris pr (før afskr.) 5.723,5 0, , , , ,7 Tilgang 3,6 0,0 600,1 0, , ,7 Afgang 0,0 0,0 0,0 188,2 0,0 188,2 Kostpris pr (før afskr.) 5.727,1 0, ,3 878, , ,2 Akk. afskrivninger 5.612,3 0, ,6 584, , ,8 Akk. nedskrivninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Akk. af- og nedskrivninger ,3 0, ,6 584, , ,8 Regnskabsmæssig værdi pr ,8 0, ,7 294, , ,4 Årets afskrivninger 576,0 0, ,9 136, , ,1 Årets nedskrivninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Årets af- og nedskrivninger 576,0 0, ,9 136, , ,1 Afskrivningsperiode/år 10 år år 5-8 år 3-5 år 19

20 Bilag 1: Årets resultatopfyldelse (skematisk målrapportering) Samlet oversigt over mål og resultatkrav Filmskolen Mål Resultatkrav Frist Resultat %-opfyldelse 1. Den Danske Filmskole lever op til 97 de fastsatte aktivitetskrav 1 Der er 96 aktive finansårstuderende inden for normeret studietid ved Filmskolen årligt Pr. 1. oktober 2007 var der 94 aktive finansårsstuderende. Én animationselev har rykket en årgang ned som følge af hjernerystelse. En tonemesterelev har forladt skolen. Færdiguddannede 2. Højere kvalitet i uddannelsen 3 De optagelsesudvalg, der har optaget en given årgang mødes i forbindelse med midtvejsfilmene og afgangsfilmene og evaluerer om det udviklingsmæssige potentiale, der lå til grund for optagelsen ses indfriet i produktionerne årligt Såvel midtvejsfilm som afgangsfilm har været evalueret Fortsat satsning på kunstnerisk og pædagogisk udvikling årligt Som følge af sen kontraktindgåelse og budgetusikkerhed er der udelukkende bevilget kr. fra puljen, heraf er der anvendt kr. primært til seminarer og undervisningsmateriale. Restbeløbet er reserveret Computerspiluddannelse 8 Computerspilsuddannelsen udbydes i netværkssamarbejde med en række højere og videregående uddannelser årligt DADIUs to årlige fællesproduktioner har været afholdt i hhv. marts og maj Øget fokus på beskæftigelse 10 Der er etableret et aftagerpanel i henhold til reglerne 2007 Aftagerpanelet er etableret og har afholdt to møder i Filmskolen indgår i mindst 5 årlige årligt Der har været samarbejder med samarbejder med uddannelsesinstitutioner, bl.a. følgende institutioner: DR, mediebran-chen Nordisk Film- og TV-Fond, eller andre partnere af relevans for Danmarks Designskole, The skolens virke Animation Workshop, Rytmisk Musikkonservatorium Institutionen udarbejder i fællesskab med øvrige uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet en årlig rapport om beskæftigelsessituationen for de færdiguddannede fra institutioner årligt 17 Branchens repræsentanter inviteres årligt til de årlige visninger af afgangsproduktioner ligesom disse søges vist på en landsdækkende tvkanal Rapport om beskæftigelsessituationen er udarbejdet og offentliggjort på skolens hjemmeside. Der har været afholdt afgangsvisninger med branchedage. Der er indgået kontrakt med DR om visning. Og fiktionsfilmene er allerede vist på DR Styrket internationalisering 19 Antallet af elever på studie- eller praktikophold i udlandet er 6 årligt 12 studie-ophold, 6 praktikophold 100 Efteruddannede 6. Udbud af efteruddannelse 20 Der er minimum udbudt 35 efteruddannelseskurser årligt årligt Der er udbudt 45 kurser og afholdt

21 Bilag 2: Akkumuleret resultat for indtægtsdækket virksomhed Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Løbende priser, 1000 kr Salg af elevproduktioner -16,0 239,7 639, ,7 Salg af efteruddannelseskurser 74,4 103,1 165,7 174,1 Salg af teaterskolekurser -8,2-3,4 39,0-21,8 Udlejning af lokaler -0,1 8,1 9,9 16,0 Årets resultat -23,2 297,3 506,9 434,6 Overført til/fra ordinær virksomhed 0,0 0,0 0,0 0,0 Akkumuleret resultat til videreførsel 50,5 347,8 854, ,3 Bilag 3: Andre tilskudsfinansierede aktiviteter (u.k. 97) Modtagne Løbende priser, 1000 kr. tilskud Udgift Blankbåndsmidler 146,2 146,2 Rejselegat 84,9 84,9 Studietur 126,7 126,7 Dokumentar Masterclass 58,9 58,9 Nordic Talents 324,5 324,5 Framing kompendium 26,7 26,7 I alt 767,9 767,9 Bilag 4: Oversigt over nøgletal 1000 kr Negativ udsvingsrate ,5% 2 Akkummuleret overskudsgrad - - 4,2% 3 Udnyttelsesgrad af låneramme ,6% 4 Overskudsgrad - - 1,1% 5 Bevillingsandel ,2% 6a Ekstraordinære poster, udgifter - - 0,0% 6b Ekstraordinære poster, indtægter - - 0,0% 7 Tab på debitorer - - 0,0% 8 Kapitalandel - - 8,6% 9 Nedskrivningsratio - - 0,0% 10 Opretholdelsesgrad ,6% 11 Gennemsnitlig årsværkspris (tkr.) Soliditetsgrad ,8% 13 Reservationsflow ,0% 14 Reservationsandel - - 4,1% 15 Akk. reservationsandel - - 4,3% 21

22 Bilag 5: Aktivitetsoplysninger Antal ansøgere, optagne og færdiguddannede Antal ansøgere Antal optagne pr. 1. oktober Optagne i % af ansøgere 0,2 0,1 0,2 0,1 Færdiguddannede kandidater Aktive Finansårsstuderende indenfor normeret studietid Finansårsstuderende Antal aktive finansårsstuderende indenfor normeret studietid heraf konverteret til efter- og videreuddannelse heraf udenlandske studerende fra ikke-eu lande Aktive F-årsstud. forudsat i forbindelse med resultatkontrakten Afvigelse Efteruddannelsesaktiviteter Kurser Antal udbudte kurser Antal gennemførte kurser Antal gennemførte kurser i pct. af udbudte Deltagere Deltagerbetaling (ordinær virksomhed, kroner, årets priser) Antal kursister Antal gennemførte kursustimer (totaltimer) Antal årskursister 9,45 12,09 14,39 8,81 Omkostninger Direkte udgifter (ordinær virksomhed, kroner, årets priser) Note: i 2007 er nettoudgiften til arrangementet Dansk festival i Los Angeles i udgiftstallet, da indtægterne ved arrangementet ikke er deltagerbetaling 22

23 Bilag 6: Klare mål for brugerrettede opgaver Oversigt over klare mål for brugerrettede opgaver Den Danske Filmskole Dimension Opgave Klare mål Vurderingsskala - kriterier for tilfredsstillende, på vej og utilfredsstillende Målemetode Bedømmelse T Uddannede Aktuelle oplysninger om uddannelsens jobmuligheder er tilgængelig på Tilfredsstillende: Aktuelle oplysninger om jobmuligheder for samtlige uddannelser er offentliggjort Filmskolens hjemmeside Konstatering Tilfredsstillende Aktuelle oplysninger om uddannelsens jobmuligheder er til gængelig på Filmskolens hjemmeside T Uddannede Skolens hjemmeside opdateres med årets beskæftigelsesrapport. På vej: Aktuelle oplysninger om jobmuligheder for nogle af uddannelserne er offentliggjort Utilfredsstillende: Ingen aktuelle oplysninger om jobmuligheder er offentliggjort Offentliggørelse inden en måned efter rapportens færdiggørelse = Tilfredsstillende. Offentliggørelse inden for 2-6 mdr. efter rapportens færdiggørelse = På vej. Offentliggørelse mere end 6 mdr. efter rapportens færdiggørelse = Utilfredsstillende. Offentliggørelse af rapporten på Tilfredsstillende O Uddannede Mindst 75% af ansøgerne er meget tilfredse eller tilfredse = Tilfredsstillende. Mellem 50 og 75% er meget tilfredse eller tilfredse = På vej. Under 50% er tilfredse eller meget tilfredse = Utilfredsstillende. O Filmskolens efteruddannelse Måling af kursisternes tilfredshed Mindst 75% er særdeles eller ret tilfredse =tilfredsstillende. Mellem 50 og 75% er særdeles eller ret tilfredse = På vej. Under 50% er meget tilfredse eller tilfredse = Utilfredsstillende. Spørgeskema udsendes ved optagelsesprocedurens afslutning. Tilfredsstillende Ved optag af filmlinjerne 0711 foretog vi en spørgeskemaundersøgelse med en population på de ca. 90 ansøgere, der kom til fællesprøven. Resultatet viste, at ca. 80% af ansøgerne var meget tilfreds eller tilfredse med skolens informationsniveau. Den fysiske undersøgelse er desværre midlertidigt bortkommet i forbindelse med sekretær-skift og medfølgende oprydning. Evalueringsskema Tilfredsstillende uddeles ved hvert kursus. EFU har ved en spørgeskemaundersøgelse med en population Svarmuligheder: særdeles tilfreds, ret på 233 kursister kommet frem til at tilfreds, lidt utilfreds og 87% er særdeles tilfredse eller ret særdeles utilfreds. tilfredse med EFUs kurser generelt Bilag 7: Metode til omkostningsfordeling Filmskolen opererer med to produkter: færdiguddannede og efteruddannede. Fordelingen af skolens samlede omkostninger mv. er foretaget på følgende måde: De bruttoomkostninger der i regnskabet direkte er henført til de to formål er opgjort. Og ligeså er forholdstallet mellem dem. De ikke direkte henførbare omkostninger, GLA og hjælpefunktioner, er herefter fordelt forholdsmæssigt på de to produkter. Det hermed opnåede forholdstal: 42,8:6,0 (i 2007) er herefter brugt til at fordele den indtægtsførte bevilling med. Indtægterne er i regnskabet stort set fordelt direkte på produkterne - en mindre indtægt vedrørende lokaleleje er fordelt forholdsmæssigt på samme vis som de ikke henførbare omkostninger. 23