Nordisk miljømærkning den grimme ælling, smuk svane -eller

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nordisk miljømærkning den grimme ælling, smuk svane -eller"

Transkript

1 Nordisk miljømærkning den grimme ælling, smuk svane -eller and Roskilde universitetscenter SamBas 4. semester 2002 Hus 14.1 Vejleder Børge Klemmensen Skrevet af Mads Ville Markussen, Magnus Bønneland Mortensen og Marie Højlt Jensen 1

2 Abstract Vi beskæftiger os i denne rapport med indførelsen af miljømærket svanen i Danmark og mulighederne for progressivitet i forhold til opstramningen af kriterierne for mærket. Vi inddrager i vores arbejde de to fagdimensioner, politologi og økonomi. Den politologiske del beskæftiger sig med, hvorfor man benytter en markedsbaseret regulering i stedet for en mere traditionel tilgang, som command and control. I den økonomiske del ser vi på, om det, at man tilstræber at kun ca. en tredjedel af markedet kan have svanemærket, kan medføre, at markedsmekanismerne kan sørge for, at der sker en stadig stigende opstramning af reglerne for mærket. Vi finder frem til, at en tendens i samfundet mod mere governance og EU s indre marked og den generelle vægtning af vækst, svækker muligheden for national miljøregulering, og det kan være en forklaring på, hvorfor man valgte at indføre svanemærket. Vi finder ligeledes frem til, at svanemærkets muligheder for progressivitet i opstramningen er tilstede, så frem svanemærkede produkter har store markedsandele, hvilket der dog kun i dag er i meget få af. Hvorvidt dette i fremtiden vil ændre sig, kan vi ikke sige noget entydigt om. 2

3 Forord Indledning Problemfelt Problemformulering Forklaring af problemformulering Metode og videnskabsteori Metode Valg af og sammenhæng mellem empiri og teori Begrebsafklaring Kildekritik Design Forklaring af projektdesign Afgrænsning Videnskabsteori Økonomi: Politologi Økonomisk teori Efterspørgsel Udbud Prisdannelse Ecolabels progressivitet over tid Politisk forbrug og samfundsefficiens Neoklassicismen forsimplinger og antagelser Governance Præsentation af Rhodes teori om governance Forskellige former for governance Hvordan vi bruger governance Hvordan vi ser governance i Danmark Historien om svanen Hvad er svanen?

4 5.2 Sådan landede svanen i Danmark Den politiske debat Hvordan ser svanen ud? Målsætningen for svanemærket Svanemærkets miljøstrategi Udformning af kriterier Valg af produktgrupper Administration af svanen Nordisk miljømærkenævn Miljømærkenævnet i Danmark Miljømærkesekretariatet Koordineringsudvalget Udvikling af et kriteriesæt Opsummering Svanen intet alternativ Miljøregulering på nationalt plan Miljøregulering i EU Delanalyse I Politologisk analyse Hvordan klarer svanen sig? Efterspørgselssiden Hvad er forbrugernes kendskab til svanemærket? Prisforskellen på konventionelle produkter og svanemærkede produkter Hvor stor mængde svanemærkede produkter bliver der solgt? Udbudssiden: Hvordan har mærket udviklet sig mht. antallet af produktgrupper? Hvordan har udviklingen i antallet af licenser indenfor udvalgte produktgrupper været? Udvikling i kriteriesættet for produktgruppen tryksager Økonomisk analyse Konklusion Refleksioner Perspektivering har svanen en fremtid?

5 12.1 Det grønne Ø-mærke Diskussion af det grønne Ø-mærke og svanen Miljømærker fremtid eller fascisme?...76 Litteraturliste:...78 Bilag..I-VI 5

6 Tabel- og figurliste Figur 2.1: Design...16 Figur 3.1: Udbud og efterspørgsel...25 Figur 3.2: Det samlede marked for svanemærkede produkter..27 Figur 3.3: X A/S der producerer svanemærket...28 Figur 3.4: Det samlede marked for svanemærkede produkter...28 Tabel 9.1: Andel der genkender eller kender henholdsvis svanen og blomsten...57 Tabel 9.2 Hvad betyder mærket?...58 Figur 9.1: Har De tillid eller mistillid til, at De gavner miljøet ved at vælge et Svanemærket produkt frem for et lignende produkt, der ikke er mærket?...59 Tabel 9.3: Rengøringsmidler koncentreret...60 Tabel 9.4: Toiletruller...60 Tabel 9.5: Håndsæbe...61 Tabel 9.6: Vaskepulver koncentreret og ikke koncentreret...61 Tabel 9.7: Hvilke produkter var der tale om? (i procent)...63 Tabel 9.8 Antallet af licenser...65 Tabel 9.9: Antal grupper med licenser

7 Forord Vi vil her takke en række personer, der har hjulpet os i forbindelse med projektet. Først vil vi takke følgende personer for venlig reaktion på vores henvendelse i forbindelse med søgning af empiri til vores projekt: Jørn Falk fra Blumøller, Jeppe Juul fra Danmarks Aktive Forbrugere, Claus Jørgensen fra Grøn Information, Mette Bønneland fra NOAH, Bo Larsen fra FDB og Tine Due Hansen fra Miljømærkesekretariatet. Vi skylder ligeledes en stor tak til Tobias Thomsen og Flare Advertising for grafik og tryk. Vi vil også takke Mads sambo, Mikkel Nielsen, for at have vist overbærenhed med, at vi har indtaget lejligheden i den afsluttende fase i projektskrivningen. Og til sidst tak til Børge Klemmesen for god vejledning gennem projektforløbet. Magnus: Jeg takker Jill for at være en forstående kæreste, der har vist stor overbærenhed med, at jeg har haft for travlt til at give dig den tid, du fortjener. Marie: Tak til familie og venner. Også tak til 51-gangen og Brian Mikkelsen for sjove indslag i hverdagen. Vi vil afslutningsvis takke Swiffer for at være der, når vi havde brug for opmuntring. 7

8 1 Indledning Næsten alle former for produktion medfører en eller anden grad af miljøbelastning, og især hvis man ser på hele produktets kredsløb. Af mange regnes fx økologisk producerede fødevarer for at være ikke forurenende, men dette er ikke tilfældet. I selve produktionen bliver der brugt traktorer, som bruger benzin og udsender CO2 til atmosfæren, i forarbejdningen og indpakningsfasen bliver der ofte brugt elektrisk drevene maskiner, og derudover skal varen transporteres til supermarkeder. Når varen bliver solgt til forbrugeren genererer det i hjemmet en større eller mindre mængde affald, som igen skal transporteres til genbrugsstationer eller lossepladser. Det, at der forekommer en miljøpåvirkning, er i sig selv ikke noget problem, så længe miljøet over tid ikke bliver dårligere stillet, det vil sige så længe bæredygtighedsgrænsen ikke bliver overskredet. Eksempelvis er CO2 en forudsætning for, at der kan forekomme vegetation, og så længe der bliver bundet lige så meget CO2 i planter og organisk materiale, som der bliver udsendt af menneskehedens aktiviteter, kan man ikke sige, at miljøet bliver dårligere stillet. Det samme rationale kan bruges på andre typer af miljøbelastning så som kemikalier og pesticider hvis de bliver nedbrudt i samme tempo, som de bliver udsendt, er det ikke videre problematisk. Forbrug medfører altså en miljøbelastning. Der er umiddelbart to måder, denne belastning kan formindskes på. Forbruget kan nedsættes, eller produktionen af varer kan ske på en sådan måde, at det belaster miljøet mindre. At sørge for at produktionen foregår med metoder, der belaster miljøet mindre, og at produkterne i sig selv påfører miljøet en mindre belastning kan ske ved, at der fra myndighedernes side sættes standarder for, hvordan produktionen skal foregå, og hvad produkterne skal leve op til. Et eksempel på en sådan direkte regulering, er regler om begrænset brug af tungmetaller, eksempelvis bly i benzin. Men man kan som forbruger også være med til at gøre en miljømæssig forskel i sit valg og fravalg af vare. Dette kræver dog, at man kan kende de mindre fra de mere miljøbelastende produkter. Inden for en række produkter kan man i dag få vejledning i sit valg af varer ved hjælp af såkaldte ecolabels. Ecolabels eller miljømærker, som de også kaldes, er små 8

9 symboler som eksempelvis det røde Ø-mærke for økologi og ringen af pile for genbrug. Symbolerne viser forbrugeren, at der er taget særlige miljømæssige hensyn i forbindelse med denne vare enten i forbindelse med fremstillingen, brugen eller bortanskaffelsen. Hvis en forbruger ønsker at gavne miljøet, kan hun så købe denne vare og dermed mindske miljøbelastningen ved sit forbrug. Virksomhedernes interesse i ecolabels er, at de har mulighed for at profitere på, at nogle forbrugere er villige til at betale ekstra for miljørigtige varer, og dette kan både betyde større indtjening og øgede markedsandele. For tildeling af et ecolabel, kan der tages udgangspunkt i fastsatte minimumsgrænser for fx produktion, emballage osv. Det kan for eksempel være et krav, at tungmetaller ikke indgår i produktionen eller produkterne, eller at materialet skal være fuldt genanvendeligt. Udformningen af et mærke kan også tage udgangspunkt i en livscyklusvurdering af produktet, hvor man tager højde for miljøbelastningen under produktion, transport, indpakning, forbrug og bortanskaffelse. Dette kaldes også en vugge-til-grav vurdering. En af fordelene ved en sådan metode er, at man fjerner den uheldige situation, hvor en forbruger forsøger at købe miljørigtigt ved at købe økologiske bananer, mens indpakningen er PVC-fyldt plastik, hvilket medfører en kraftig miljøbelastning. På et marked uden ecolabels er den politiske forbruger på herrens mark. Hun er villig til at betale ekstra for et produkt, der har en mindre miljøbelastning, men har kun meget begrænset ide om, hvilket produkt hun skal vælge. For at gøre forbrugerne opmærksomme på, at en vare er miljørigtig, bliver virksomheden således nødt til at reklamere med produktets miljørigtighed. Forbrugeren er nødt til at stole på virksomhedernes egne udtalelser om miljøvenligheden af deres produkter det er dog ulovligt at komme med direkte løgnagtige oplysninger om et produkt. Forbrugeren kan ikke tjekke kvaliteten af et produkts miljøegenskaber, som hun for eksempel kan med smagsmæssig kvalitet af madvarer, hvor hun har mulighed for at afdække, om de har kvalitet ved at smage på dem. Det medfører, at virksomhederne kan greenwashe, altså give indtryk af at et produkt er miljørigtigt uden at være det. At der er mulighed for, at virksomheder kan greenwashe mindsker troværdigheden hos forbrugeren, og dette medfører, at forbrugerens villighed til at købe et miljørigtigt produkt begrænses. Dette kan afhjælpes ved at benytte et respekteret 9

10 ecolabel for at øge troværdigheden bag produktet. 1 Derfor vælger mange virksomheder i dag at tilslutte sig ecolabels, der styres af en uafhængig part enten staten eller en privat organisation, da disse har en høj troværdighed blandt forbrugerne. 2 Der er i dag mange af disse udefra styrede ecolabels et af dem er svanemærket, og det har vi valgt at skrive projekt om. 1.1 Problemfelt I 1989 blev det nordiske ecolabel svanemærket vedtaget af forbrugerministrene i Nordisk Ministerråd og indført i Sverige, Norge, Finland og Island. Formålet var blandt andet at fremme brugen af mindre miljøbelastende produkter. Danmark valgte i første omgang at indtage en observatørrolle, fordi man ville satse på EU's miljømærke, blomsten. I 1997 valgte man dog fra dansk side at tilslutte sig svanen. Man kan undre sig over, hvorfor man pludselig valgte at tilslutte sig svanen, når man i første omgang havde indtaget en observatørrolle. En anden ting vi har undret os over er, hvorfor man fra statens side var interesseret i et mærke, der er baseret på frivillighed og markedsprincipper, og således var afhængig af både forbrugere og producenters tilslutning. Det kan umiddelbart virke mærkeligt at man, hvis man fra statens side ønskede mindre miljøbelastende produkter, ikke valgte eksempelvis at sætte afgifter på miljøbelastende produkter eller helt forbyde dem. Svanen er indrettet, så det er den mest miljøvenlige tredjedel af marked, der skal kunne opnå mærket. Således vil der i princippet blive skubbet en anden virksomhed ud af den bedste tredjedel, hvis nye virksomheder overgår de etablerede i miljøvenlighed for af få mærket. Ud fra dette rationale, vil konkurrencen om at få del i de kunder, der køber svanemærket føre til, at kriterierne for mærket vil blive strammet op man kunne også kalde denne proces progressivitet i opstramning af kriterierne. Af praktiske grunde er det kun ca. hvert 3. år, kriterierne bliver revideret, og det kan således variere i løbet af perioden, hvor stor en andel af markedet, der besidder svanemærket. I forbindelse med dette har vi undret os over, om virksomhederne rent faktisk er interesserede i at producere svanemærkede produkter, og om 10

11 forbrugerne er villige til at købe dem. Ligeledes kunne det være interessant at vide, om mærket rent faktisk bliver strammet op, hvis der er en stor del af marked der har mærket. Dette fører frem til vores problemformulering: 1.2 Problemformulering Hvorfor blev svanemærket indført i Danmark, og kan svanemærket komme til at virke progressivt i forbindelse med opstramning af kriterier? Forklaring af problemformulering Første del af problemformuleringen, hvorfor blev svanemærket indført i Danmark, skal ses i forhold til svanemærkets opståen, udformning og virke, altså at det er et ecolabel, der bygger på markedsprincipper frivillighed. Kriterier dækker over det, et produkt skal leve op til, for at det kan blive svanemærket. Med Opstramning henviser vi til, når der sker en revurdering af kriterierne, hvor de miljømæssig krav til produktet skærpes. Med progressivt henviser vi til, at kriterierne bliver opstrammet, når en tilstrækkelig stor del af markedet har fået svanemærket. Progressiviteten opstår, når der gentagende gange er foretaget opstramninger, og mærket således over tid vil blive stadig strammere. 11

12 2 Metode og videnskabsteori Vi vil i dette kapitel redegøre for vores metodiske og videnskabsteoretiske overvejelser. 2.1 Metode Her vil vi gennemgå nogle af de metodiske overvejelser, vi har foretaget os i arbejdet med projektet. Først vil vi give nogle praktiske oplysninger om vores notesystem. Vi har valgt at angive litteraturhenvisningsnoter med tal, og selve noterne findes bagerst i projektet. De enkelte noter vi har, med det formål at lette eller uddybe forståelsen, er så angivet med bogstaver og findes på samme side som de er sat Valg af og sammenhæng mellem empiri og teori Vores projekt er delt op i en politologisk og en økonomisk del, hvor vi behandler de to dele af problemformuleringen. Vi har i vores politologiske undersøgelse valgt at tage udgangspunkt i R.A.W. Rhodes teori omhandlende et forvaltningsmæssigt skift fra government til governance og i vores økonomiske del, tager vi udgangspunkt i mikroøkonomisk teori. Vi har valgt at benytte Rhodes teori, da han med udgangspunkt i andre teoretikere beskriver forskellige opfattelser af governance, samtidig med at han giver en overordnet beskrivelse af skiftet fra government til governance. Rhodes beskæftiger sig både med netværk, men også med den del vi hovedsageligt beskæftiger os med, nemlig generelt en øget brug af markedsmekanismer i det offentlige. Alternativt kunne vi have valgt at inddrage flere teoretikere, der beskæftiger sig med governance så som Bogason 3, men vi mener ikke, at det ville have øget forståelsen af begrebet i forhold til vores projekt. I teorien om udviklingen fra government til governance benytter vi den del, der sigter på at vise, at der er sket en udvikling mod mere governance illustreret som den øgede markedsbasering og netværksstyring. Vi bruger teorien som en del af forklaringen på, hvorfor et frivilligt markedsbaseret mærke som svanemærket er opstået. Det empiriske udgangspunkt for den politologiske analyse tager vi dels i en beskrivelse af svanemærkets udformning og regulativer på baggrund af bekendtgørelser, samt andres beskrivelse af dette. Og dels i en beskrivelse af hvad diskussionen omhandlede i forbindelse med svanemærkets indførsel. 12

13 Dette gør vi for at skabe et empirisk grundlag, som kan medvirke til at underbygge vores teoris forklaring af, at der sker en udvikling mod mere governance. Derudover ser vi også på, hvad der blandt andet påvirker en national miljøregulering i Danmark med udgangspunkt i tekster omhandlende EU s regler med hensyn til dels det indre marked og varens frie bevægelighed og dels miljø. Ligeledes inddrager vi overvejelser omkring vækst og kapitalinteresser i et markedsbaseret samfund. Udgangspunktet for dette er at forsøge at give en anden forklaring end governance på, hvorfor man indførte et frivilligt miljømærke baseret på markedsprincipper frem for at benytte command and controlregulering. I den økonomiske del har vi valgt at bygge vores egen model op på baggrund af almene udbuds- og efterspørgselsprincipper fra mikroøkonomien. Vores model er en beskrivelse af, hvorfor og hvordan et mærke som svanemærket kan føre til en progressiv udvikling i kriterierne for tildeling af mærket, således at den miljømæssige effekt vil blive større og større. Vores model er bygget på forudsætninger og betingelser, som også bliver et redskab i analysen, idet de kan ses som betingelser, der i højere eller mindre grad skal være opfyldt, for at man kan forvente en progressiv udvikling. Med vores økonomiske empiri ønsker vi således at afdække, hvorvidt forudsætningerne for en progressiv udvikling er opfyldt, om der kan spores en progressiv udvikling, og om der er tendenser, der kan tyde på, at der med tiden kan komme en progressiv udvikling. Det empiriske udgangspunkt for vores økonomiske analyse bygger på flere typer af oplysninger. Blandt andet har vi brugt en undersøgelse lavet for Miljømærkesekretariatet om forbrugerens kendskab og holdning til mærket. Ligeledes har vi udarbejdet vores egen undersøgelse af prisforskelle på mærkede og ikke-mærkede varer i to danske supermarkeder. Derudover består empirien af en del faktuelle oplysninger om udviklingen i antallet af produktgrupper og licensindehavere mv. Vi vil altså i vores økonomiske del primært benytte kvantitativ empiri, og i vores politologiske del vil vi benytte kvalitativ empiri. 13

14 2.1.2 Begrebsafklaring Miljøvenlig: Vi bruger begrebet miljøvenlig om produkter, der er relativt mindre miljøbelastende end sammenlignelige produkter. Det skal altså ikke forstås, som produkter der ikke belaster miljøet overhovedet. Ecolabel/miljømærke: Et mærke der indikerer, at produktet medfører en mindre belastning af miljøet end tilsvarende produkter. Et ecolabel/miljømærke indeholder nødvendigvis ikke nogen oplysninger om kvalitet eller sundhed, hvis det ikke er i relation til miljøet. Politisk forbrug: Forbrug hvori der afspejles værdimæssige præferencer i en samfundsmæssig sammenhæng i valget af varerne, eksempelvis omkring miljø Kildekritik Vi vil her gennemgå de kilder, som har haft afgørende betydning for vores projekt. Generelt om brug af Internettet: Generelt kan der siges om nettet, at det er en meget uforpligtende måde at udtale sig på. Vi har derfor været kritiske i vores brug af Internettet. Først og fremmest har vi benyttet os af publikationer, som også er udgivet på traditionelt papirformat. De versioner vi har brugt fra Internettet har for størstepartens vedkommende været i PDF-format, hvilket betyder, at det er elektronisk format af papirversioner med forside, forfattere og hvad det ellers indebærer. Efter vores opfattelse er disse ligeså valide som papirversionerne, men umiddelbart lettere tilgængelige, hvorfor vi har valgt at benytte disse. I øvrigt har vi forholdt os til, hvem der var indehavere af siderne, og om disse var pålidelige kilder til information. Vi har fået en del af vores empiri fra denne side, der er Miljømærkesekretariatets officielle hjemmeside henvendt til virksomheder. Her har vi fundet opdaterede informationer om licensindehavere, produktgrupper og kriterier for produktgrupper. Da siden drives af Miljømærkesekretariatet, må man umiddelbart regne med, at det er en pålidelig kilde. Vi er dog stødt på et par eksempler på småfejl, så som regne- eller tastefejl. Dette er selvfølgelig med til at mindske sidens troværdighed, men da Miljøsekretariatet er hovedkilde til en lang række oplysninger, og da de henviser til siden, har vi valgt at benytte den. 14

15 Miljømærkenyt: ( i PDF format på Dette blad, der udgives af Miljømærkesekretariatet, regner vi ligeledes som pålideligt, men også her er problemer med småfejl i for eksempel årstal, hvilket betyder, at vi ikke kan være sikre på, at de ikke har lavet andre fejl. Miljømærkning en vej for politisk forbrug! (OB 97/98 : 288) Er en specialerapport fra TEKSAM af Thomas A. Christensen og Mette Jensen. Dette har været en væsentlig kilde til empiri for vores projekt. Vores vurdering af denne er, at det er en troværdig rapport, og vi har indtryk af, at de har været grundige i deres indsamling af empiri. Vi har tjekket deres kilder og henvisninger, hvor det har været muligt, og det har været en loyal gengivelse, de har lavet. Derudover er en del af deres empiri primærkilder, idet den bygger på personlig kontakt. Evaluation of the Environmental Effects of the Swan Eco-label Final Analysis (TemaNord 2001:516) Dette er en rapport udarbejdet for Nordisk Ministerråd af det internationale institut for miljøøkonomi ved Lund Universitet i samarbejde med en gruppe fra ministerierne for miljø og forbrug i de nordiske lande. Da rapporten virker professionelt udført har vi ingen grund til at tvivle på de faktuelle oplysninger, som indgår i den. Dette gælder i det hele taget for alt, vi benytter, som er udarbejdet i Nordisk Ministerråds regi. 15

16 2.1.4 Design Figur 2.1: Design Økonomi Politologi Problemformulering: Hvorfor indførte man svanemærket, og kan svanemærket virke progressivt i forbindelse med opstramning af kriterierne for mærket? Teori /analyseramme Økonomisk Teori: Politologisk teori Udbud og ecolabels Prisdannelse Ecolabels progressivitet Efterspørgsel og ecolabels Økonomisk kritik af den politiske forbruger som drivkraft Rodes: Governance Governance og hvordan vi bruger teorien Empiri Kendskab til svanen Salg af svanemærket produkter Antal licenser Antal produktgrupper Hvad er svanemærket Hvordan kom svanen til Danmark Administration af svanen EU og miljøregulering Analyse Økonomisk analyse Politologisk analyse Nedtagt Konklusion 16

17 2.1.5 Forklaring af projektdesign Som det fremgår af ovenstående grafiske fremstilling af vores projekts opbygning, kan man overordnet opdele vores projekt i to dele en økonomisk og en politologisk. Men den kronologiske opbygning i projektet er ikke opdelt på samme måde. Først præsenterer vi vores økonomiske teori i kapitel 3. Den består af generelle mikroøkonomiske principper og vores egen økonomiske model omkring progressivitet. Efterfølgende kommer den politologiske teori i kapitel 4, hvor vi starter med at gennemgå Rhodes governancebegreb, hvorpå vi forholder det til danske forhold, og hvilken betydning det har i vores projekt. Kapitel 5 er den ene halvdel af vores politologiske empiri omhandlende svanen. Det indeholder en generel introduktion til svanemærket og en beskrivelse af, under hvilke omstændigheder den blev vedtaget i Danmark. Kapitel 6 er den anden halvdel af den politologiske empiri om svanen, og det indeholder en mere detaljeret beskrivelse af svanens indretning og administration. Kapitel 7 er en beskrivelse af hvilke komplikationer, der kan være for direkte regulering. Kapitlet har karakter af empiri, men i analysen benytter vi det på mange måder som en teori på linje med governance. Den politologiske del afsluttes i kapitel 8 med vores politologiske analyse, hvor vi sammenholder kapitel 4-7. Kapitel 9 er vores økonomiske empirikapitel. Vi ser i dette afsnit på en række oplysninger for at kunne sige noget om udviklingen for henholdsvis efterspørgslen og udbudet i forbindelse med svanemærkede produkter. Efterfølgende bliver det sammenholdt med vores økonomiske teori i den økonomiske analyse i kapitel 10. De to analyser bliver sammenholdt og bearbejdet i kapitel 11, der er konklusionen, og hvor vi også kommer med betragtninger vedrørende validitet. Afslutningsvis har vi en perspektivering i kapitel 12, som vi har valgt at bruge til at diskutere ecolabels i forhold til forurener-betalerprincippet og svanemærket i forhold til det grønne ø-mærke. 17

18 2.1.6 Afgrænsning Overordnet afgrænser vi os fra at vurdere de effekter, som svanemærket kan have haft på miljøet. Dette ville kræve en meget teknisk tilgang, hvor vi skulle vurdere effekten af grænseværdier, kemiske formlers miljømæssige belastning og så videre. Vi ser kun på svanens miljøeffekt ud fra dens udbredelse og modtagelse på markedet. Vi vælger ligeledes at antage, at opstramning af kriterier har en miljømæssig effekt, og vi afgrænser os derfor fra at vurdere de enkelte opstramningers miljøeffekt. Vi afgrænser os fra en sociologisk indgangsvinkel. For eksempel i forbindelse med grunden til at forbrugere ønsker at købe miljømærkede produkter. Dette valg er truffet på baggrund af en afvejning af vores fokusområde i forhold til vores resurser. Vi vurderede, at projektet ikke samlet set ville være blevet beriget ved brug af sociologien set ud fra de problematikker, vi ønskede at beskæftige os med. Samtidig ville en indtagelse af en tredje fagdimension nødvendigvis betyde en nedprioritering af de to fagdimensioner, vi har valgt at arbejde med. Vi beskæftiger os med svanemærket i Danmark og afgrænser os således fra at se svanemærket i forhold til hele det geografiske område, det dækker, nemlig Norden, i det omfang at det ikke kan øge forståelsen af mærkets virke i Danmark. På samme måde afgrænser vi os fra, at se på øvrige miljømærker som for eksempel EU s blomst, i det omfang det ikke har direkte relation til vores behandling af svanemærket. Vi vil derfor ikke beskæftige os med de Ej heller vil vi se på, hvordan magten udøves inden for disse netværk. Grunden til at vi ikke ser på netværkene er, at det er svanemærkets opståen i samfundet, der interesserer os, og ikke hvordan det fx interaktionerer med andre aktører, eksempelvis virksomhederne Vi afgrænser os fra at se på de indbyrdes afhængigheder og magtrelationer, der er indenfor de enkelte netværk, som ellers er en af de ting, Rhodes lægger vægt på. Grunden til at vi ikke ser på indretningen af netværkene er, at det er svanemærkets opståen i samfundet, der interesserer os, og ikke de relationer der er mellem aktørerne i svanemærket. 18

19 2.2 Videnskabsteori Vi har valgt at gribe afsnittet om videnskabsteori sådan an, at vi vil se på, hvilke videnskabsteoretiske grundantagelser, der bliver brugt i de teorier, vi benytter, og som vi derfor ikke kan undgå at blive påvirket af. Idet vi beskæftiger os med økonomi, bliver vi nødt til at overtage de grundantagelser, der er indenfor denne disciplin, hvis vi ikke vil begynde helt på bar bund. Vi kunne ved hjælp af Khuns begreb paradigme sige, at vi bliver nødt til at arbejde med det paradigme, der er gældende indenfor mikroøkonomi, det vi sige, at vi overtager de neoklassiske grundantagelser. Vi kunne alternativt gøre som eksempelvis Cobb og Daly i deres bog, Det fælles bedste fra 1989, hvor de forsøger at lægge grundstene til et alternativt paradigme. Vi ønsker dog ikke i dette projekt, hverken at videreudvikle Cobb og Dalys paradigme eller lave vores ejet, da vi har vurderet, at det vil være bedre at befinde os inden for et etableret, men på mange punkter tvivlsomt paradigme end et ikke færdigt udviklet som Cobb og Dalys. I vores politologiske analyse tager vi udgangspunkt i government-governance teorien. Idet vi tager udgangspunkt i government-governance overtager vi i større eller mindre grad den opfattelse, teorien er udarbejdet på baggrund af. Rhodes teori er deskriptiv, idet den beskriver, at der sker en forvaltningsmæssig ændring i samfundet. Vil vi således i vores arbejde med svanen ikke sige noget om, hvorfor der er kommet mere governance, blot at indførelsen af svanen hænger sammen med denne udvikling Økonomi: Vores økonomiske udgangspunkt bygger på mikroøkonomiske/neoklassiske grundantagelser, og således bygger eksempelvis afsnittet om svanemærkets mulighed for progressivitet i praksis oven på de videnskabsteoretiske principper, som den neoklassiske skole bygger på, så som rationalisme, nyttemaksimering osv. Ontologi Neoklassikerne betegnes som værende realister, forstået på den måde, at de mener, at virkeligheden eksisterer uafhængigt af den menneskelige erkendelse. Der eksisterer en sandhed, det er bare ikke sikkert, den kan påvises. 19

20 Den neoklassiske opfattelse tager udgangspunkt i individualisme, idet den siger, at den sociale verden udelukkende består af individer. Kollektivets påvirkninger af individets handlinger bliver ikke underkastet nogen analyse. Hverken psykologiske, kulturelle eller politiske træk osv. bliver der taget højde for, da disse ikke hører under økonomiens analyseområde. Epistemologi Et væsentligt element i den neoklassiske skole er, at man lægger mere vægt på at forudsige end på at forklare. Forklaringsdelen grunder oftest i antagelsen om den rationelle nyttemaksimerende aktør. Om denne antagelse blot er en effektiv model eller et sandt væsenstræk ved det virkelige økonomiske menneske, er af mindre vigtighed for neoklassikerne. For de neoklassiske teorier gælder det, at de bygger på en antagelse om, at aktørerne på markederne er rationelt handlende. Samlet set kan man sige, at neoklassikerne ikke bekymrer sig om, hvorvidt deres teori er fuldstændig sand, så længe den er effektiv. Det er bedre antydningsvist at være på rette spor, end med fuldstændig sikkerhed at være på vildspor (Alfred Marshall i Jesper Jespersen 1996, økonomi og virkelighed, s. 24) Rationel handlen og nyttemaksimering En væsentlig forudsætning for neoklassicismen og dermed også for vores økonomiske teori er, at forbrugere og virksomheder handler rationelt, og at de dermed altid vil handle på en måde, der vil være mest optimal for at opnå deres ønsker og dermed maksimere deres nytte. At folk skal handle rationelt betyder ikke, at alle individer altid skal handle rationelt, men derimod at mennesker i tilstrækkelig udstrækning skal handle indenfor rationalitetens rammer. For at dette kan ske, forudsættes det at: - alle kender alle valgmuligheder - alle kender alle konsekvenser - alle kender deres egne ønsker i prioriteret rækkefølge. Vi er kritiske overfor om de antagelser og forudsætninger, som det neoklassiske teoriapparat er bygget på, passer på den virkelige verden. Derfor vil vi så vidt muligt prøve at stille spørgsmålstegn ved om forudsætningerne er opfyldt, og således i hvor høj grad teorien kan sige noget om vores empiri. 20

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

Delux [di:luks] THINGS OF VERY HIGH QUALITY. Beskrivelse af. Grøn

Delux [di:luks] THINGS OF VERY HIGH QUALITY. Beskrivelse af. Grøn Beskrivelse af Hvorfor en komplet grøn løsning? Delux har nu eksisteret siden 2002, og vi har løbende forbedret vores ydelser. Det har resulteret i et højt og stabilt kvalitetsniveau, et godt arbejdsmiljø

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En isokvant angiver de kombinationer af inputs, som resulterer i en given

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen Baggrund Formålet med introduktionen Disse krav skal altid overholdes og husk at påstande og udsagn skal kunne dokumenteres Særlige krav til de miljømæssige

Læs mere

Blomsten og Svanen. Skrappe miljøkrav Hensyn til sundhed God kvalitet

Blomsten og Svanen. Skrappe miljøkrav Hensyn til sundhed God kvalitet Blomsten og Svanen Skrappe miljøkrav Hensyn til sundhed God kvalitet Hensyn til sundhed Blomsten og Svanen er din garanti, når det gælder kemikalier og sundhed. Med miljømærker er der tjek på det, der

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En inferiør vare er defineret som en vare, man efterspørger

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 16 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 15 Claus Bjørn Jørgensen Introduktion Vi har indtil videre beskrevet prisdannelse og allokering på et kompetitivt

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 16 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 15 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Vi har indtil videre kun beskrevet

Læs mere

Priskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel

Priskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel riskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel eller overskudsudbud på markedet. Eksempel maksimalpris på maks : Overskudsefterspørgsel maks

Læs mere

Ganske mange branche- og forbrugerorganisationer har medvirket ved udarbejdelsen af og bakker nu op om retningslinjerne.

Ganske mange branche- og forbrugerorganisationer har medvirket ved udarbejdelsen af og bakker nu op om retningslinjerne. Nyhedsbrev IP & Technology Nye regler om prismarkedsføring Forbrugerombudsmanden har udstedt nye retningslinjer for prismarkedsføring for at sikre forbrugerne yderligere mod vildledende prisangivelser

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Kapitel 1: Markedet for lejeboliger - et eksempel.

Kapitel 1: Markedet for lejeboliger - et eksempel. Kapitel 1: Markedet for lejeboliger - et eksempel. November 8, 2008 Kapitel 1 er et introducerende kapitel. Ved hjælp af et eksempel illustreres nogle af de begreber og ideer som vil blive undersøgt mere

Læs mere

Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse

Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse BILAG 2 Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse Dette notat

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 16 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 15 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Vi har indtil videre kun beskrevet

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Finansøkonom 2011/13 Global økonomi

Finansøkonom 2011/13 Global økonomi Finansøkonom 2011/13 Global økonomi Opgaver til kapitel 5 Opgave 1 It virksomheden XIP har netop lanceret et nyt banebrydende it ledelsesværktøj til mindre virksomheder. Systemet er modulopbygget omkring

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 5 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 5 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 4 analyserede bl.a. hvordan ændringer

Læs mere

Et Markedet for lejeboliger til studerende. Model:

Et Markedet for lejeboliger til studerende. Model: Kapitel 1: Markedet - et eksempel. Et Markedet for lejeboliger til studerende Model: 1. Alle lejligheder er identiske. 2. Men nogle ligger tæt på universitet (indre ring), andre længere væk (ydre ring).

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016 Markedsanalyse 30. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere kender og køber Fairtrade Highlights: Fairtrade-mærket har en

Læs mere

1 Monopoler (kapitel 24)

1 Monopoler (kapitel 24) Monopoler (kapitel 24). Vi har indtil nu fokusret på markeder med fuldkommen konkurrence: Virksomheder tager prisen for given. 2. Vi ser nu på et marked med én virksomhed. (a) Virksomheden sætter prisen

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Side 1 af 5 Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Når flyselskaberne opdeler flysæderne i flere klasser og sælger billetterne til flysæderne med forskellige restriktioner, er det 2.

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 6 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 6 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Forelæsning 4-6 analyserede markedsmekanismen

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 232 Offentligt J.nr. 2011-269-0039 Dato: 15. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar.

Læs mere

Kapitel 15: Markedsefterspørgsel

Kapitel 15: Markedsefterspørgsel November 29, 2008 Indledning individuel efterspørgsel: maximering af nytte under budgetbegrænsning Ligevægt: udbud er lig efterspørgsel afgørende: den samlede efterspørgsel Centralt: hvordan afhænger efterspørgslen

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 11 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 10 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Recap: Markedsmekanismen og velfærd I et frit marked

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Kapitel 3 Forbrugeradfærd

Kapitel 3 Forbrugeradfærd Emner Kapitel 3 orbrugeradfærd Præferencer udgetbegrænsning orbrugsvalg hapter 3: onsumer ehavior Slide Introduktion Virksomheder har brug for at kende forbrugeradfærd, når de prisfastsætter et produkt.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMIKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 6 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 6 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Forelæsning 4-6 analyserede markedsmekanismen

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece Du kan gøre en forskel for naturen få gode råd i denne pjece Rent vand er en forudsætning for alt Vi drikker naturens vand, og derfor skal det være helt rent og fri for gift. Næsten Vi drikker naturens

Læs mere

BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik

BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik Dette dokument indeholder yderligere informationer, tips og råd angående: Tabelfunktionen SmartArtfunktionen Billedfunktionen Samt en ekstra

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I. 1. årsprøve, 1. semester. Forelæsning 13 Offentlig gode eksperiment Relevant pensum: Mankiw & Taylor kapitel 11

ØKONOMISKE PRINCIPPER I. 1. årsprøve, 1. semester. Forelæsning 13 Offentlig gode eksperiment Relevant pensum: Mankiw & Taylor kapitel 11 ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 13 Offentlig gode eksperiment Relevant pensum: Mankiw & Taylor kapitel 11 Claus Thustrup Kreiner & Thomas Markussen www.econ.ku.dk/ctk/principperi

Læs mere

DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER

DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER De Seks tænkehatte er en nyttig teknik, som kan hjælpe dig med at sikre, at du får betragtet en vigtig beslutning fra alle synsvinkler

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights Markedsanalyse 3. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven Highlights I de seneste tre år

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Guide til grønne indkøb

Guide til grønne indkøb Guide til grønne Guide til grønne Dette er en guide til de væsentligste vejledninger, værktøjer, mærker og netværk, der findes til offentlige grønne. Guiden kan benyttes af alle, der ønsker hjælp og inspiration

Læs mere

Pris kapitel 13 side 189

Pris kapitel 13 side 189 Pris kapitel 13 side 189 Oversigt Prisstrategi Priselasticitet Prisfastsættelsesmetoder Prisdifferentiering Prisfastsættelse for nye produkter hp://jyskebank.tv/012220820081297/hj pris signalerer hj kvalitet

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 14 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Sagsnr.: 2015-7686 Dato: 7. oktober 2015 Talen til Samråd A [vejledende grænseværdi,

Læs mere

Y-aksen er dødsfald pr. år, og x-aksen er dødsårsag. Tallene er fra 1990.

Y-aksen er dødsfald pr. år, og x-aksen er dødsårsag. Tallene er fra 1990. Tema: Rygning Rygning er den faktor i samfundet, der har størst indflydelse på folkesundheden. I Danmark er gennemsnitslevealderen lavere end i de andre nordiske lande. Denne forskel skyldes især danskernes

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 15 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 14 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 1 behandlede udelukkende en

Læs mere

Miljøvaredeklarationer og mærker - en oversigt

Miljøvaredeklarationer og mærker - en oversigt Miljøvaredeklarationer og mærker - en oversigt Miljøvaredeklarationer og mærker - en oversigt Tendenser i miljølovgivningen Hvilke udfordringer står I over for? Overblik over miljøvaredeklarationer Overblik

Læs mere

Jesper Jespersen. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Jesper Jespersen. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jesper Jespersen Jurist- og Økonomforbundets Forlag Bogen er en lærebog i miljøøkonomi, der giver en ikke-teknisk fremstilling af de væsentligste miljøøkonomiske problemstillinger. Ved hjælp af simple

Læs mere

Øvelse 17 - Åbne økonomier

Øvelse 17 - Åbne økonomier Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)

Læs mere

Kapitel 1 Preliminaries. Preliminaries. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Helena Skyt Nielsen. www.asb.

Kapitel 1 Preliminaries. Preliminaries. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Helena Skyt Nielsen. www.asb. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi Helena Skyt Nielsen Viden (skelne, genkende, gengive) Forståelse (demonstrere, forklare med egne ord, fortolke) Anvendelse (afprøve, bruge) Analyse (se system/struktur,

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN 9. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN Der har været kraftige merstigninger i hovedstadens boligpriser igennem de sidste fem år. Hvor (f.eks.) kvadratmeterprisen

Læs mere

Bekendtgørelse om det europæiske og det nordiske miljømærke 1)

Bekendtgørelse om det europæiske og det nordiske miljømærke 1) BEK nr 447 af 23/04/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 8. juli 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-147-00038 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Miljømærkning Danmark Att.: Lisbeth Engel Hansen Kollegievej 6 2920 Charlottenlund

Miljømærkning Danmark Att.: Lisbeth Engel Hansen Kollegievej 6 2920 Charlottenlund 4. marts 2013 LICW/TS Miljømærkning Danmark Att.: Lisbeth Engel Hansen Kollegievej 6 2920 Charlottenlund I DI mener vi, at det forslag til kriterier for Svanemærkning af bagerier og brød, der er sendt

Læs mere

Dig og de andre fordele

Dig og de andre fordele Indkøb med omtanke Skal vi passe på miljøet samm en? Dig, mig & miljøet Vi har alle et fælles ansvar for at passe på naturen, miljøet og ressourcerne, og derfor har vi udviklet konceptet Indkøb med omtanke.

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Hvem er de økologiske forbrugere - og hvor bevæger de sig hen? (CONCEPTS)

Hvem er de økologiske forbrugere - og hvor bevæger de sig hen? (CONCEPTS) Hvem er de økologiske forbrugere - og hvor bevæger de sig hen? (CONCEPTS) Anne Holst Andersen (AU, DMU) Laura Mørch Andersen (KU, LIFE) Tove Christensen (KU, LIFE) Sigrid Denver (KU, LIFE) Ulf Hjelmar

Læs mere

Miljømærkning. Svanens kriterier for biobrændstoffer Thomas Christensen 6. December 2016

Miljømærkning. Svanens kriterier for biobrændstoffer Thomas Christensen 6. December 2016 Miljømærkning Svanens kriterier for biobrændstoffer Thomas Christensen 6. December 2016 Danmarks officielle miljømærker Svanemærket Nordens officielle miljømærke Stiftet af Nordisk Ministerråd i 1989

Læs mere

Kevin Matin Teis Nielsen

Kevin Matin Teis Nielsen Kevin Matin Teis Nielsen 11-05-2015 Hvem Afsenderen i dette projekt er Kevin Matin og Teis Nielsen som begge er 1 års elever i klasse 1.1 på Roskilde Tekniske Gymnasium. Hvad Det budskab som vi prøver

Læs mere

Markedsundersøgelse, Bæredygtige Vildmosekartofler

Markedsundersøgelse, Bæredygtige Vildmosekartofler Markedsundersøgelse, Bæredygtige Vildmosekartofler Af Flemming Pedersen, Smagen Nordjylland Indhold Formål med markedsundersøgelsen... 2 Markedsundersøgelsen... 2 Resultater og diskussion, detailhandelen...

Læs mere

N O R D I C W O R K I N G P A P E R S

N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Brug tøjet Brug hovedet Skån miljøet Changing consumer behaviour towards increased prevention

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Bjørn Jørgensen Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige goder (sikkerhed, infrastruktur,

Læs mere

Velkommen til Økonomi 1!!!!

Velkommen til Økonomi 1!!!! Velkommen til Økonomi 1!!!! Mikro-delen Foråret 2004. Lars Østerdal Mail: lars.p.osterdal@econ.ku.dk Tlf: 35 32 35 61 Kontor: Økonomisk Institut, Nørregade 7A, 1. sal. www.econ.ku.dk/lpo Introduktion til

Læs mere

StockRate s investeringsproces

StockRate s investeringsproces StockRate s investeringsproces Det overordnede mål for StockRate s investeringsproces er at skabe aktieporteføljer bestående af selskaber med den højeste økonomiske kvalitet. Undersøgelser fortaget af

Læs mere

Dansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats

Dansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats Miljø- og Fødevareministeriet Slotsholmsgade 12 1216 København K 9. maj 2016 Dansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats Miljø- og Fødevareministeriet

Læs mere

Dansk Miljørengøring

Dansk Miljørengøring Dansk Miljørengøring I over 30 år har vi leveret miljø- og kvalitetsbevidst rengøring til alle typer erhvervsvirksomheder, indenfor både den offentlige og private sektor. Alt hvad vi foretager os, både

Læs mere

Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder

Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder Udarbejdet af Oxford Research A/S for LO Marts 2007 Revi- Forfatter: jbe Sidst gemt: 21-03-2007 10:56 Sidst

Læs mere

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Den grafiske branche hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Marts 2014 Indhold Undersøgelsens hovedkonklusioner... 3 Baggrund... 3 Undersøgelsen...

Læs mere

Lobbyismen boomer i Danmark

Lobbyismen boomer i Danmark N O V E M B E R 2 0 0 9 : Lobbyismen boomer i Danmark Holm Kommunikations PA-team: Adm. direktør Morten Holm e-mail: mh@holm.dk tlf.: 40 79 23 33 Partner Martin Barlebo e-mail: mb@holm.dk tlf.: 20 64 11

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Product Sustainability - undgå greenwashing

Product Sustainability - undgå greenwashing DNV Seminar Rikke Topp Petersen Greenwashing Bevidshed blev skabt da miljø kom på dagsordenen i USA i 80 erne Ordet dukkede op i Græsrodsmiljøet i USA i 1990 Ordet blev nævnt første gang i et undergrundstidsskrift

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner

Læs mere

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold:

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold: Værditest: Generelle retningslinier for vurdering af nye tjenesters indvirkning på markedet Denne vejledning indeholder retningslinier for den vurdering af en planlagt ny tjenestes indvirkning på markedet,

Læs mere

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner 6. august 2008 Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner Går du med flytteplaner, har du et 4 % eller 5 % lån og tror på, at renten falder? Så bør du konvertere nu. Årsagen er, at renterne ikke skal

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Fabrikken Eithtsde A/S fremstiller køkkenarmaturer, som den primært sælger til VVS-installatører og til store forretningskæder.

Fabrikken Eithtsde A/S fremstiller køkkenarmaturer, som den primært sælger til VVS-installatører og til store forretningskæder. Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgaverne: Stedprøve April 2000 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor der skal

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere