KAPITEL II BILBESKATNING, ULYKKER OG MILJØ

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KAPITEL II BILBESKATNING, ULYKKER OG MILJØ"

Transkript

1 KAPITEL II BILBESKATNING, ULYKKER OG MILJØ II.1 Indledning Et velfungerende transportsystem centralt for samfundet Gener ved bilkørsel Forskellige afgifter på biler og kørsel Et velfungerende transportsystem er centralt for at få samfundet til at fungere. Effektiv og billig transport reducerer virksomhedernes omkostninger og gør det muligt bedre at matche virksomheder og offentlige arbejdspladser med medarbejdere, som har relevante kompetencer. Ligeledes gør effektiv transport det muligt at afsætte varer og serviceydelser inden for at stort område, hvilket er afgørende for konkurrence og specialisering. Et effektivt transportsystem giver også øget fleksibilitet i forhold til rekreation, fritidsaktiviteter og muligheden for at besøge venner og familie. Der er således en række gevinster ved transport. Bilkørsel giver imidlertid også anledning til en række miljøeffekter, såsom udledning af CO 2, luftforurening og støj. Luftforurening og støj kan lede til øget sygelighed og for tidlig død, mens støj tillige er generende. Øget bilkørsel er også til gene for andre trafikanter, fordi det giver øget trængsel og påvirker risikoen for uheld. Der er således en række negative eksterne effekter ved bilkørsel, som gør det relevant at regulere den samlede trafik. Der er da også en række forskellige afgifter på privat transport. Den mest dominerende er registreringsafgiften ved køb af nye biler, men der er også afgifter på brændstof og grønne, halvårlige ejerafgifter. Mange af disse afgifter er oprindeligt indført af hensyn til betalingsbalancen eller for at finansiere offentlige udgifter til bl.a. infrastruktur, dvs. af andre grunde end for at mindske miljøeffekter og andre gener ved bilkørsel. Nogle af disse afgifter er siden blevet justeret med henblik på at mindske miljøproblemer. Således blev den årlige vægtafgift i 1997 afløst af den halvårlige grønne ejer afgift, mens registreringsafgifterne i 2007 blev differentieret efter bilernes forbrug af brændstof. Kapitlet er færdigredigeret den 4. februar

2 Bilbeskatning, ulykker og miljø. Økonomi og Miljø 2013 Formål med kapitel Miljøbelastning og andre eksterne effekter ændrer sig over tid Opdatering af marginale eksterne omkostninger ved bilkørsel Behov for revision af de eksterne omkostninger ved ulykker Formålet med kapitlet er at vurdere, om sammensætning og dosering af afgifter på bilejerskab og bilkørsel er samfundsøkonomisk hensigtsmæssig set i forhold til miljøbelastning, omkostninger ved ulykker og andre afledte omkostninger ved biltrafik. Miljøbelastning og andre gener ved biltrafik er ikke konstante, men ændrer sig over tid. Således er nogle af generne ved bilkørsel mindre end tidligere. Teknologisk udvikling og standarder har f.eks. ført til, at nye biler forurener mindre, mens bedre behandlingsmetoder i sundhedsvæsenet har bidraget til at mindske afledte sundhedseffekter og behandlingsomkostninger ved f.eks. støjrelaterede sygdomme. Antallet af dræbte og skadede i trafikken er også væsentligt mindre end tidligere bl.a. som følge af mere sikre biler. Der er dog andre gener, som må ventes at vokse. Således kan det forventes, at trængsel vil udgøre et stigende problem i takt med, at trafikken stiger. Endelig bidrager CO 2 -udledningen fra bilkørsel til, at det er vanskeligt at nå de reduktionsmål for ikke-kvotesektoren i 2020, som Danmark har forpligtet sig til via internationale aftaler. I kapitlet er det søgt at vurdere, om en række af de væsentligste eksterne effekter ved bilkørsel i Danmark er højere eller lavere end det, der fremkommer i de gængse opgørelser af de marginale eksterne omkostninger. Denne revurdering er bl.a. baseret på nye empiriske analyser af de marginale eksterne omkostninger foretaget i kapitlet og på andre nyere undersøgelser. Der er her lagt særlig vægt på en fornyet vurdering af de marginale eksterne omkostninger ved trafikulykker. Tidligere opgørelser af de marginale eksterne omkostninger ved bilkørsel tyder på, at ulykkesomkostningen er den næststørste komponent af de marginale eksterne omkostninger kun overgået af bidrag fra trængsel. Der er dog betydelig usikkerhed om de marginale eksterne ulykkesomkostninger, idet de anvendte opgørelser er baseret på undersøgelser, som er lavet for ca. 15 år siden, hvor antallet af dræbte og skadede var væsentlig højere end i dag. Der er da også for nyligt anbefalet en mere grundlæggende revision af opgørelsen af 126

3 II.1 Indledning de marginale eksterne ulykkesomkostninger, jf. Transportministeriet (2010). Forskelle mellem biltyper Princip for afgifter Hensyn til provenu og fordeling I kapitlet er der også lagt vægt på at belyse, i hvor høj grad de marginale eksterne omkostninger ved kørsel varierer for forskellige typer af personbiler, samt hvorvidt disse variationer korresponderer med forskellene i beskatningen af personbilstyper. Blandt andet ses på sammenhængen mellem bilstørrelse og risiko for personskade af andre trafikanter ved ulykker. Generelt er store personbiler farligere for andre trafikanter, men der er samtidig også højere afgifter på store personbiler, dels fordi store personbiler typisk bruger mere brændstof og dels på grund af højere registreringsafgift. Det vurderes, hvorvidt der er en hensigtsmæssig variation i afgifterne for personbiler af forskellig størrelse i forhold til miljøpåvirkning og andre eksterne effekter. Overordnet set er tilgangen i kapitlet, at niveauet for regulering bør afspejle de marginale eksterne omkostninger ved øget trafik. Dette sikrer ud fra en samlet samfundsøkonomisk betragtning en hensigtsmæssig balance mellem gevinster og gener ved bilkørsel. Det er et vigtigt princip for regulering ved hjælp af afgifter, at disse lægges så tæt som muligt på den aktivitet, som giver anledning til generne. Dette vil generelt gøre reguleringen mere effektiv og gøre det muligt at nå en given målsætning med de mindste samfundsøkonomiske omkostninger. Der er som nævnt en række forskellige eksterne effekter ved bilkørsel. Nogle af disse eksterne effekter afhænger af forbruget af brændstof, mens andre i højere grad er relateret til antallet af kørte kilometer. Her er det vigtigt, at afgifterne lægges de rigtige steder, da der kan være stor forskel på, hvor langt forskellige biler kører på en liter brændstof. Dette vil også blive vurderet i kapitlet. Historisk har dele af bilbeskatningen haft til formål at rejse indtægter til finansiering af offentlige udgifter, herunder investeringer i infrastruktur. Det vil også blive vurderet, hvorvidt hensyn til at rejse provenu gør det hensigtsmæssigt at have en ekstra høj bilbeskatning ud over det, som kan begrundes ud fra trængsel, miljøhensyn og ulykker. En ændring i bilbeskatningen vil have fordelingsmæssige 127

4 Bilbeskatning, ulykker og miljø. Økonomi og Miljø 2013 konsekvenser. I kapitlet drøftes afvejninger mellem hensyn til fordeling og effektivitet, som sikrer den bedste udnyttelse af infrastrukturen. Afgrænsninger Indhold i kapitlet Kapitlet fokuserer på afgifter, miljøeffekter og andre eksterne effekter ved kørsel med personbiler. Kapitlet ser ikke på andre transportmidler som f.eks. lastbiler og varebiler. Tidligere analyser har dog fastslået, at afgifterne på kørsel med lastbiler er væsentlig lavere end de eksterne omkostninger, jf. De Økonomiske Råd (2009). Der ses i kapitlet ikke på kollektiv trafik eller investeringer i infrastruktur. Man bør dog holde sig for øje, at der er et nært samspil mellem behovet for infrastruktur og behovet for at regulere kørslen. Hvis der f.eks. er høje afgifter, som mindsker bilkørslen, vil det isoleret set gøre det mindre påkrævet at investere i nye veje, mens gevinsten ved at investere i infrastruktur til kollektiv trafik bliver større. Hvis der omvendt ikke er investeret tilstrækkeligt i infrastruktur, så kapaciteten på vejene er mindre, end den burde være, vil det medføre stor trængsel, som isoleret set øger behovet for at mindske trafikken. Behovet for at regulere trængsel og for at foretage investeringer i infrastruktur bør således ideelt set vurderes samlet, jf. Det Økonomiske Råd (2006). Næste afsnit indeholder en kort oversigt over miljøeffekter og andre gener ved kørsel med personbiler. Afsnit II.3 beskriver gældende afgifter på personbiler. I afsnit II.4 opgøres størrelsen af de forskelle miljøeffekter og andre gener ved bilkørsel målt i kroner og øre. I dette afsnit præsenteres også en ny empirisk analyse af effekten af personbilers vægt på alvorligheden af ulykker. Denne analyse er baseret på data fra Vejdirektoratets uheldsdatabase koblet med oplysninger fra motorregisteret og registerdata med socioøkonomiske karakteristika for de implicerede i uheld. En diskussion af fordele og ulemper ved forskellige typer af afgifter er givet i afsnit II.5. I afsnit II.6 sammenlignes niveauet af afgifter med størrelsen af de eksterne omkostninger. Endelig indeholder afsnit II.7 en vurdering af mulighederne for at forbedre afgifterne på personbiler. Sammenfatning og konklusion er givet i afsnit II

5 II.2 Eksterne effekter ved transport II.2 Eksterne effekter ved transport Negative effekter fra transport Transport af personer og gods er essentiel for at få et samfund til at fungere og udvikle sig. Der er imidlertid en række negative afledte effekter på miljø og mennesker forbundet med de fleste transportaktiviteter. Disse negative effekter påvirker typisk ikke direkte den enkelte trafikants velfærd, og trafikanterne kan derfor ikke forventes at tage højde for effekterne, selvom der er virkninger på andre. Effekterne er dermed udtryk for det, som økonomer kalder eksternaliteter. De væsentligste negative eksternaliteter i forbindelse med transport menes at være trængsel, ulykker, støj, luftforurening, CO 2 samt slitage af infrastruktur. I dette afsnit gives en kort oversigt over en række af de forskellige negative eksternaliteter i forbindelse med transport. Endvidere diskuteres kort, om der er positive eksternaliteter fra transport. Negative eksternaliteter fra transport Lokale, regionale og globale effekter Transportmængden er steget over tid Eksternaliteter fra ulykker De fleste eksternaliteter ved transport har karakter af at være lokale, da påvirkningen af miljø og mennesker sker tæt på transportaktiviteten. Effekterne fra CO 2 -udledning skiller sig imidlertid ud fra de øvrige eksternaliteter, da generne ved CO 2 har global karakter. Over en længere periode har trafikken været stigende. På trods af denne tendens er der sket en reduktion af nogle af eksternaliteterne over tid. For eksempel har udviklingen af luftforurening fra trafikken generelt været faldende, jf. De Økonomiske Råd (2012). Det skyldes især skærpede emissionskrav til nyere biler. En af de væsentligste eksternaliteter fra transport er ulykker. De direkte effekter af ulykker omfatter dødsfald, invaliditet, varige mén, midlertidige skader mm. Afledte effekter heraf er bl.a. tabt arbejdsfortjeneste for individet, virksomheder og samfundet samt udgifter ved medicinsk pleje, politi og redningstjenester. 129

6 Bilbeskatning, ulykker og miljø. Økonomi og Miljø 2013 Antallet af personskader i ulykker halveret siden 1998 På trods af stigningen i transportomfanget er antallet af personskader i forbindelse med trafikulykker faldet. I 2011 blev godt personer alvorligt eller lettere skadet i forbindelse med trafikulykker, og 220 blev dræbt. Der har i en årrække været et fald i antallet af tilskadekomne og dræbte i trafikken, jf. figur II.1. Antallet af dræbte er eksempelvis halveret siden Faldet i antallet af personskader kan blandt andet tilskrives forbedringer i nye køretøjers sikkerhed, generelt lavere hastigheder samt investeringer i mere sikre veje, jf. Vejdirektoratet (2012a). Figur II.1 Antal Antal personskader i trafikulykker Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken Klimaeffekter Knap 25 pct. af den samlede danske CO 2 -udledning stammer fra kørsel på vejene, jf. Energistyrelsen (2012). Den årlige udledning af CO 2 er steget fra ca. 10 mio. ton i 1990 til knap 13 mio. ton i I de seneste år er udledningen dog faldet, og den årlige udledningen er i 2011 omkring 11 mio. ton CO 2. CO 2 -udledningen har indtil 2007 fulgt den stigende trafik. I årerne herefter er trafikmængden stagneret som følge af finanskrisen, mens udledningen af CO 2 begynder at falde, jf. figur II.2. Denne afkobling skyldes, at den generelle brændstofeffektivitet af personbiler er øget. 130

7 II.2 Eksterne effekter ved transport Figur II = CO2-udledning 135 Trafikmængde Udvikling i trafikmængde og CO 2 -udledning fra transport Anm.: Trafikmængde er den samlede kørsel målt i antal kørte kilometer med personbiler, varebiler og lastbiler mv. Kilde: Energistyrelsen (2012) og Vejdirektoratet. Støj Trængsel Trafik er en væsentlig kilde til støj. Støj fra kørsel har en generel generende effekt. Herudover menes støj også at kunne påvirke sundheden gennem en forhøjet risiko for f.eks. stress, anspændthed og sygdomme. Trafikstøj formodes at være stigende, da trafikomfanget generelt er voksende, jf. De Økonomiske Råd (2011). Boliger opfattes som støjbelastet, hvis støjniveauet overstiger vejledende grænseværdier for trafikstøj. Undersøgelser fra Miljøstyrelsen viser, at 30 pct. af alle boliger i Danmark er støjbelastet, mens andelen af støjbelastede boliger i tæt bebyggede områder er højere, jf. Jensen (2010). For eksempel er ca. 60 pct. af boligerne i Frederiksberg Kommune støjbelastet, jf. Frederiksberg Kommune (2009). Trængsel adskiller sig fra de andre eksterne effekter, da den kun påvirker andre i trafikken. Effekten opstår, når en ekstra trafikant på vejene påvirker de andre trafikanter i form af nedsat hastighed og dermed øget rejsetid. Trængsel afhænger af tidspunktet af døgnet, der bliver kørt. Alene i hovedstadsregionen giver trængsel på årsbasis anledning til ca. 29 mio. ekstra køretøjstimer, hvilket kan omregnes til en 131

8 Bilbeskatning, ulykker og miljø. Økonomi og Miljø 2013 samfundsøkonomisk omkostning svarende til ca. 8,5 mia. kr., jf. COWI (2012). Afledte effekter af trængsel Der er et tæt sammenspil mellem trængsel og andre eksternaliteter. For eksempel må det forventes, at udledning af luftforurening og CO 2 er større, når der er trængsel på grund af tomgangskørsel og ændret kørselsmønstrer. Sammenhængen mellem trængsel og antallet ulykker er omvendt ikke så klar. Således kan der argumenteres for, at risikoen for alvorlige ulykker falder i takt med mere trængsel, fordi hastigheden falder, så uheldene ikke har de samme omfattende konsekvenser. Positive eksterne effekter af transport Positive eksterne effekter knyttet til infrastruktur Der er som nævnt i indledningen en lang række positive effekter ved et velfungerende transportsystem. Langt de fleste af de positive effekter kommer enten trafikanterne til gode direkte eller de kommer forbrugerne til gode i form af bl.a. et større udbud af varer. Der kan også være positive effekter på mobiliteten i form af øget konkurrence, bedre udnyttelse af ressourcerne samt større arbejdsudbud, jf. DTU Transport (2010a). Disse effekter afspejles imidlertid i lavere priser på varer og tjenester samt højere lønninger, og de er derfor i høj grad allerede internaliseret. Det er således vanskeligt at argumentere for egentlige positive eksternaliteter knyttet til transport som sådan. De positive effekter relateret til transport er derfor knyttet til en velfungerende infrastruktur og ikke til trafikken i sig selv. Et eksempel på en positiv eksternalitet knyttet til eksistensen af infrastruktur er muligheden for, at udrykningskøretøjer kan komme ud til mennesker i nød. Generelt må det dog vurderes, at de positive eksternaliteter fra transport i det omfang, de forefindes er meget små og ubetydelige set i forhold til de negative eksternaliteter, jf. Rothengatter (1994). 1 1) Det kan dog være relevant at undersøge og eventuelt inddrage de positive effekter af infrastrukturen i cost-benefit analyser af det samfundsøkonomiske afkast af nye infrastrukturinvesteringer. Men effekten bør ikke indgå i prissætningen af transport. 132

9 II.3 Nuværende bilbeskatning og regulering II.3 Nuværende bilbeskatning og regulering I dette afsnit beskrives den nuværende regulering af danske bilister. Reguleringen består af dansk beskatning samt regler og standarder bestemt af EU. Dansk regulering Regulering i høj grad målrettet offentligt provenu Tre grupper af afgifter Formålet med den danske bilbeskatning har ændret sig meget over tid. Fra at være et instrument til at reducere importen af luksusvarer af hensyn til betalingsbalancen og indbringe provenu til at forbedre infrastrukturen, tjener afgifterne i dag et mere generelt fiskalt formål. Senere er nogle af afgifterne ændret, således at de er blevet mere rettet mod reduktion af CO 2 -udledning. Afgifterne på transport kan generelt inddeles i tre hovedgrupper: Afgifter ved køb af køretøjer (registreringsafgift) Afgifter ved ejerskab (halvårlige grønne ejer afgifter samt vægtafgift) Afgifter ved brug af køretøjer (f.eks. afgift på brændstoffer samt vejbenyttelsesafgifter for lastbiler) Ud over de statslige afgifter opkræves parkeringsafgifter i en række byer. Højere afgifter på personbiler end på erhvervskøretøjer Generelt afhænger registreringsafgiften, den grønne ejerafgift og vægtafgiften af formålet med køretøjet. Afgifterne er generelt højest for private personbiler og lavere for hyrevogne og erhvervskøretøjer. Den grønne ejerafgift betales halvårligt og afhænger udelukkende af brændstofeffektivitet, mens vægtafgiften kun afhænger af køretøjets vægt. 2 2) Personbiler indregistreret inden 1. juli 1997 betaler vægtafgift, mens personbiler indregistreret efter denne dato betaler grønne ejerafgifter. Taxaer, busser og lastbiler betaler også vægtafgift frem for ejerafgift. 133

10 Bilbeskatning, ulykker og miljø. Økonomi og Miljø 2013 Registreringsafgift afhænger af km pr. liter Køretøjer fritaget for diverse afgifter Registreringsafgiften afhænger af køretøjets afgiftspligtige værdi. Derudover afhænger registreringsafgiften af bilens sikkerhedsudstyr og brændstofeffektivitet. Brændstofeffektiviteten påvirker størrelsen af registreringsafgiften, sådan at personbiler og varebiler med en brændstofeffektivitet over 16 km pr. liter benzin og 18 km pr. liter diesel får et nedslag på kr. for hver km pr. liter over denne grænse. Til sammenligning forøges registreringsafgiften med kr. for hver km pr. liter, personbiler kører under dette knækpunkt, jf. boks II.1. Visse køretøjer er fritaget for registreringsafgift. Det gælder blandt andet lastbiler og busser. Personbiler, der udelukkende kører på brint eller el, er fritaget for registreringsafgift og grønne ejerafgifter til udgangen af Fritagelsen gælder ikke plug-in hybridbiler, som kører på både el og benzin eller diesel. Herudover er elbiloperatører, så som Better Place og Clever, ligestillet med andre virksomheder til og med 2015, så de kun betaler afgift af procesenergi. Private elbilejere betaler husholdningernes elafgift for opladninger. Det betyder, at elbiloperatører betaler elafgift (inklusive PSO-afgifter) svarende til 0,27 kr. pr. kwh, mens private elbilsejere betaler almindelig elafgift svarende til 0,97 kr. pr. kwh (2012-priser). 134

11 II.3 Nuværende bilbeskatning og regulering Boks II.1 Oversigt over nuværende beskatning af biler Registreringsafgift For personbiler svarer afgiften i 2012 til 105 pct. af den afgiftspligtige værdi under kr. og 180 pct. af resten. Den afgiftspligtige værdi er køretøjets købspris inklusive moms. Afgiften er således progressiv, og progressionsgrænsen reguleres normalt løbende a. Afgiften nedsættes, hvis bilen er udstyret med trafiksikkerhedsfremmende udstyr. Herudover nedsættes afgiften med kr. for hver kilometer, personbiler tilbagelægger ud over 16 km pr. liter benzin, mens grænsen er 18 km pr. liter for dieselbiler. Til sammenligning tillægges afgiften kr. for hver kilometer, køretøjet tilbagelægger mindre end 16 km pr. liter benzin eller 18 km pr. liter diesel. Afgiften for varebiler (gul- og papegøjeplade b biler) samt små lastbiler (under fire ton) svarer til 50 pct. af den afgiftspligtige værdi over kr. For varebiler over 2,5 ton er afgiften 30 pct. af den afgiftspligtige værdi over kr. Herudover afhænger registreringsafgiftens størrelse af sikkerhedsfremmende udstyr og brændstofeffektiviteten på samme måde som for personbiler. Afgiften er ligeledes lavere for hyrevogne end for personbiler. Der betales ikke registreringsafgift for andre køretøjer, som f.eks. lastbiler og busser. Afgifter på ejerskab Personbiler og varebiler indregistreret efter henholdsvis 1. juli 1997 og 18. marts 2009 er underlagt (grønne) ejerafgifter, som er differentieret efter køretøjets brændstofeffektivitet c. Indregnet i ejerafgiften for dieselbiler er også den såkaldte udligningsafgift, som skal kompensere for en lavere energiafgift på diesel i forhold til benzin. Den halvårlige afgift varierer mellem 280 kr. (mindst 20,0 km pr. liter) og kr. (under 4,5 km pr. liter) for benzindrevne køretøjer og ca. 120 kr. (mindst 32,1 km pr. liter) og kr. (under 5,1 km pr. liter) for dieseldrevne køretøjer d. Der betales endvidere et tillæg for privat anvendelse af varebiler. Tillægget er større for varebiler, der udelukkende anvendes til privat brug, end for varebiler, der anvendes delvist erhvervsmæssigt. Personbiler og varebiler indregistreret før henholdsvis 1. juli 1997 og 18. marts 2009 samt andre køretøjer, som f.eks. taxaer, busser og lastbiler, er underlagt vægtafgift. Der opkræves endvidere et årligt tillæg på kr. for dieseldrevne personbiler og varebiler uden godkendt partikelfilter c. (fortsættes) 135

12 Bilbeskatning, ulykker og miljø. Økonomi og Miljø 2013 Boks II.1 Oversigt over nuværende beskatning af biler, fortsat Afgifter på brugen af køretøjer Afgifter på brændstoffer: I 2012 beskattes blyfri benzin og diesel med henholdsvis 4,29 og 3,24 kr. pr. liter gennem de såkaldte energi- og CO 2 -afgifter, mens afgifterne er lavere for biobrændstoffer. Der betales også moms af afgifterne. Af den samlede brændstofafgift på benzin og diesel udgør CO 2 -afgiften henholdsvis 0,37 og 0,40 kr. pr. liter, hvilket svarer til en beskatning af CO 2 på ca. 160 kr. pr. ton. Vejbenyttelsesafgift: Afgiften opkræves for dansk og udenlandsk registrerede lastbiler til godstransport, der benytter det danske motorvejsnet. Afgiften er differentieret i forhold til tidsperiode (ned til én dag), euronorm samt antallet af aksler på køretøjet. Den årlige afgift varierer fra kr. til kr. i Køretøjer, der tilhører forsvaret, politiet, redningsberedskab samt vejvæsener, er fritaget afgiften. Afgift af ansvarsforsikring: Opkræves af alle registreringspligtige motorkøretøjer samt knallerter. I 2012 udgør afgiften 42,9 pct. af forsikringspræmien for de fleste køretøjer. P-afgifter P-afgifter opkræves i en række større byer og bruges til at regulere behovet for parkeringspladser direkte. Herudover påvirker p-afgifter f.eks. også uhensigtsmæssige parkeringer, så antallet af trafikulykker og trafikpropper reduceres. Tilsvarende kan en høj p-afgift være medvirkende til, at antallet af personbiler i byerne reduceres. a) Som led i skattereformen fra 2009 og Genopretningsaftalen sker der imidlertid ingen opregulering af beløbsgrænserne i perioden b) Varevogne skal registreres med papegøjeplader, hvis køretøjet bruges helt eller delvist til privat kørsel. c) Gælder for varebiler indregistreret efter 18. marts 2009 med tilladt totalvægt under 2,5 ton. d) Med den seneste skattereform er udligningsafgiften blevet forhøjet fra 2012 til 2013 med ca. 50 pct. De halvårlige ejerafgifter for dieseldrevne personbiler er 2013-satsen omregnet til 2012-priser. Kilde: Skatteministeriet. CO 2 -beskatning i registrerings- og ejerafgift Både registreringsafgift og de grønne ejerafgifter er differentieret i forhold til brændstoføkonomi med henblik på at tilskynde til køb af mere brændstofeffektive personbiler. Det er søgt at opgøre besparelsen i registrerings- og ejeraf- 136

13 II.3 Nuværende bilbeskatning og regulering gifter ved at købe en mere brændstofeffektiv personbil. Konkret udregnes besparelsen f.eks. ved køb af en personbil, der kører 16 km pr. liter i forhold til 15 km pr. liter. Endvidere er besparelsen for køberen sammenholdt med den forventede årlige reduktion i CO 2 -udledningen ved den mere brændstofeffektive personbil givet antagelser om årskørsel og levetid, jf. tabel II.1. På baggrund heraf er udregnet en skyggepris for CO 2, som angiver besparelsen i afgifter set i forhold til den forventede besparelse i CO 2. Skyggeprisen kan dermed ses som størrelsen af incitamentet til at købe en personbil, der kører én km længere pr. liter. Tabel II.1 Årlig ændring i CO 2 og indirekte beskatning af CO 2, benzindrevne personbiler km/l km/l km/l Gennemsnit (10-25 km/l) Ton CO 2 pr. år CO 2 -reduktion 0,22 0,14 0, Kr. pr. år Reduktion af Registreringsafgift Ejerafgift Kr. pr. ton CO a) Skyggepris CO a) Skyggeprisen er beregnet som den forventede årlige gevinst i form af lavere registrerings- og ejerafgift delt med den årlige reduktion af CO 2. Anm.: Den årlige CO 2 -reduktion beregnes givet antagelser om, at benzindrevne personbiler i gennemsnit kører km pr. år. Ændringen i registreringsafgiften ved at vælge en mere brændstofeffektiv personbil fordeles jævnt ud på bilens forventede levetid (16 år) som en annuitet med en realrente på 3 pct. Kilde: Egne beregninger med inspiration fra Copenhagen Economics (2012). I gennemsnit ca kr. pr. ton reduceret CO 2 I gennemsnit er skyggeprisen på CO 2 ca kr. pr. ton for benzinbiler. En tilsvarende beregning for dieselbiler giver en lidt højere gennemsnitlig skyggepris på ca

14 Bilbeskatning, ulykker og miljø. Økonomi og Miljø 2013 kr. Til sammenligning er afgiften på CO 2 i benzin og diesel sat ud fra en pris på ca. 160 kr. pr. ton CO 2, mens den forventede pris på CO 2 i kvotesektoren i 2020 er godt 165 kr. pr. ton CO 2 (2012-priser). 3 Ikke ensartet tilskyndelse til at reducere CO 2 Provenu af registreringsafgift afhænger af konjunkturer 5 pct. af statens samlede indtægter kommer fra transportsektoren Beregningerne viser desuden, at tilskyndelsen til at købe mere brændstofeffektive personbiler via differentiering af registrerings- og ejerafgifter er forskellig for forskellige niveauer af brændstofeffektivitet. Der er en tendens til, at tilskyndelsen er større for mere brændstofeffektive personbiler end for mindre brændstofeffektive, og der er store spring i den beregnede skyggepris på CO 2. Generelt bør tilskyndelsen til at reducere CO 2 -udledningen med et ton være den samme for alle niveauer af brændstofeffektivitet. Dette er ikke tilfældet med den nuværende differentiering af registrerings- og ejerafgifter. Statens indtægter fra afgifter af motorkøretøjer var knap 26 mia. kr. i Størstedelen af provenuet stammer fra registreringsafgiften efterfulgt af de grønne ejerafgifter/vægtafgifter. Indtægterne fra registreringsafgiften er følsom over for konjunkturer, da den blandt andet afhænger af antallet af registrerede biler. Dette betyder, at provenuet fra registreringsafgiften varierer meget over tid, mens provenuet fra de andre afgifter er mere stabile, da de er ejereller kørselsafhængige, jf. figur II.3. Ud over afgifter fra motorkøretøjer opkræves afgifter af brændstof. Provenuet fra CO 2 - og energiafgifter på brændstof svarede i 2011 til ca. 16 mia. kr., jf. Skatteministeriet (2012). Det samlede transportrelaterede provenu udgør således ca. 43 mia. kr. i 2011, hvilket svarer til 5 pct. af statens samlede indtægter fra skatter og afgifter i det år. 3) En CO 2 -skyggepris på kr. pr. ton vil svare til en CO 2 -afgift på brændstoffer på ca. 12 kr. pr. liter. Dette vil resultere i, at forbrugerprisen på benzin og diesel bliver ca. 28 kr. pr. liter. 138

15 II.3 Nuværende bilbeskatning og regulering Figur II.3 Mia. kr Statens provenu fra afgifter af motorkøretøjer, 2012-priser Vægtafgift/grøn ejerafgift Ansvarsforsikringsafgift Vejbenyttelsesafgift Registreringsafgift Anm.: Provenu opgjort for afgifter på alle køretøjer. Provenu fra registreringsafgift stammer især fra salg af personbiler, mens vægtafgift/grøn ejerafgift er bidrag fra personbiler, varebiler, lastbiler mv., jf. boks II.1. Kilde: Skatteministeriet. EU s regulering EU sætter krav til miljøbelastningen fra nye køretøjer Det er ikke kun den danske stat, der regulerer de danske bilister. EU påvirker bilisterne gennem en række regler og standarder for nye biler. Siden 1970 har EU reguleret luftforureningen fra personbiler, og i 1990 erne indførtes de såkaldte euronormer. Euronormerne sætter blandt andet en grænse for udledningen af kulilte (CO), kulbrinte (HC), kvælstofilter (NO X ) samt partikler fra nye køretøjer. Normerne er differentieret i forhold til køretøjstype og gælder for alle køretøjer, der købes i EU, uanset hvilket land de er produceret i. For person- og varebiler skelnes mellem diesel- og benzindrevne køretøjer. Dieselbiler har strengere krav for CO-udledningen, men lettere krav for NO X - udledning end benzinbiler, jf. Europa-Kommissionen (2008). Siden euronormerne blev indført, er kravene blevet skærpet flere gange. På trods af at trafikken i EU er steget, er forureningen med partikler fra vejtrafikken således faldet, jf. Europa-Kommissionen (2011b). 139

16 Bilbeskatning, ulykker og miljø. Økonomi og Miljø 2013 Anden regulering fra EU EU s køreplan for transportpolitikken sigter mod mindre olieafhængighed Ud over euronormerne findes andre tiltag og målsætninger fra EU. EU har f.eks. sat et mål for gennemsnitsudledningen af CO 2 fra nyregistrerede personbiler på 130 g CO 2 pr. km i 2015 og 95 g CO 2 pr. km i 2020, jf. Europa-Parlamentet og Rådet (2009b). 4 Herudover har EU et krav om, at minimum 10 pct. af brændstofforbruget i transportsektoren skal komme fra vedvarende energi inden Dette mål forsøges især nået ved anvendelse af biobrændstof, jf. Europa- Parlamentet og Rådet (2009a). Hvert tiende år fremlægger Kommissionen en køreplan for transportpolitikken i EU, den såkaldte hvidbog. Initiativerne i hvidbogen skal ikke ses som krav eller standarder, det enkelte medlemsland skal leve op til, men har mere karakter af generelle retningslinjer. I 2011 blev den seneste køreplan for transportsystemet frem til 2020 offentliggjort, og den indeholder 40 initiativer blandt andet for at øge trafiksikkerhed, mindske forurening fra transport samt øge mobilitet (mere og bedre infrastruktur samt mindre trængsel). Det overordnede mål er at reducere EU s afhængighed af olieimport og nedskære transportsektorens emissioner med 60 pct. frem til Blandt initiativerne er fremme af brugen af sikkerhedsudstyr, mere synlige angivelser af CO 2 - udledninger og brændstofeffektivitet samt støtte til markedsudbredelse af brændstofbesparende, mere sikre og mindre støjende dæk, jf. Europa-Kommissionen (2011b). Sammenligning med andre EU-lande Dansk registreringsafgift er den højeste i EU De enkelte EU-lande bestemmer lige som Danmark, hvordan de vil regulere deres bilpark gennem skatter og afgifter. Det betyder, at beskatningen i de enkelte EU-lande varierer kraftigt. Sammenlignet med bilbeskatningen i resten af medlemslandene i EU er den danske registreringsafgift klart den højeste. Selvom bilprisen før skat i Danmark er blandt de laveste, ligger priserne efter skat ca. 60 pct. over gennemsnitsprisen i EU for forskellige bilstørrelser, jf. figur II.4. 4) 130 g CO 2 pr. km svarer til, personbilen kører hhv. 18,5 og 20,5 km pr. liter benzin og diesel. 140

17 II.3 Nuværende bilbeskatning og regulering Figur II.4 Pris på biler i EU15 Lille bil Gns. EU pris inkl. skatter = Pris uden skatter 200 Skatter DNK FRA NLD ITA PRT GBR DEU BEL FIN GRC IRL LUX ESP SWE AUS Stor bil Gns. EU pris inkl. skatter = Pris uden skatter 200 Skatter DNK FRA NLD ITA PRT GBR DEU BEL FIN GRC IRL LUX ESP SWE AUS Anm.: Lille bil er i dette tilfælde en Renault Clio, mens stor bil er en Toyota Avensis. Skatter indeholder udover afgifter på registreringen også moms. Gennemsnitsprisen omfatter et gennemsnit af salgsprisen for alle EU-lande og ikke kun EU15. Kilde: Europa-Kommissionen (2011a) og egne beregninger. Generelt lavere afgift på diesel end benzin i EU Afgift på både benzin og diesel lavere i Danmark end i nabolande De danske afgifter på benzin er ligeledes højere end gennemsnittet i EU. Afgiften på diesel er imidlertid fem pct. under gennemsnittet, jf. figur II.5. Afgiften på diesel er generelt lavere end afgiften på benzin i EU-landene. Den eneste afvigelse fra dette er Storbritannien, hvor afgiften er ens for de to drivmidler. Den lavere afgift på diesel begrundes ofte med hensynet til grænsehandlen, jf. Skatteministeriet (2010). Danmark har lavere afgifter på både benzin og diesel end Tyskland og Sverige. Den samlede pris for diesel er imidlertid ikke så forskellig mellem landene på grund af forskelle i omkostninger og avance. I Tyskland er den samlede pris på diesel 1 pct. lavere end i Danmark. I Sverige er den 14 pct. højere end i Danmark, jf. Europa-Kommissionen (2013). 141

18 Bilbeskatning, ulykker og miljø. Økonomi og Miljø 2013 Figur II.5 Kr. pr. liter Afgifter benzin Gennemsnitsafgift EU Afgifter på brændstof i EU Benzin DNK FRA NLD ITA PRT GBR DEU BEL FIN GRC IRL LUX ESP SWE AUS Kr. pr. liter Afgifter diesel Gennemsnitsafgift EU Diesel DNK FRA NLD ITA PRT GBR DEU BEL FIN GRC IRL LUX ESP SWE AUS Anm.: Beskatningen består af punktafgifter og moms pr. 14. jan Gennemsnitsafgiften for både benzin og diesel er udregnet på baggrund af afgifter i alle EU-lande og ikke kun EU15. Kilde: Europa-Kommissionen (2013). Høj brændstofeffektivitet for nyregistrerede biler i Danmark Beskatning påvirker bilparkens alder Afgifterne er med til at påvirke størrelsen og sammensætningen af bilparken med hensyn til blandt andet brændstofeffektivitet, egenvægt og alder. Danmark er ét af i alt syv EU15-lande, der i 2011 opfyldte EU s 2015 målsætning for gennemsnitlig CO 2 -emission for nyregistrerede biler på 130 g CO 2 pr. km. Den højere brændstofeffektivitet kan hænge sammen med, at nyregistrerede personbiler i Danmark vejer relativt lidt i forhold til EU-landene generelt, jf. figur II.6. De høje registreringsafgifter i Danmark giver isoleret set en tilskyndelse til, at bilejerne beholder personbilerne i lang tid. Derfor medvirker registreringsafgiften til, at udskiftningen af bilparken sker langsommere, og der bliver flere ældre biler. Bilparkens alder vil dog blive påvirket i den anden retning af ejerafgiften, som mindsker incitamentet til at beholde en gammel bil, da de halvårlige afgifter er betydeligt højere for meget lidt brændstofeffektive personbiler. Klimatiske forhold i Danmark trækker også i retning af, at personbilerne skal skiftes relativt hurtigt ud. 142

19 II.3 Nuværende bilbeskatning og regulering Figur II.6 Gennemsnitlig CO 2 -emission og vægt for nyregistrerede personbiler, 2011 CO2-udledning (g/km) 210 Gennemsnitsvægt (h.akse) 180 Gennemsnitlig CO2-udledning 2015 mål for CO2-udledning 150 Vægt (kg) DNK FRA NLD ITA PRT GBR DEU BEL FIN GRC IRL LUX ESP SWE AUS Kilde: European Environment Agency (2012) Sammenligning af alder Personbilparken i Danmark er yngre end i de andre nordiske lande, jf. tabel II.2. De årlige afgifter i Danmark er generelt højere end de årlige afgifter i de andre nordiske lande, hvilket giver et større incitament til at skrotte ældre personbiler, der ikke bruges, jf. Duer mfl. (2011). Herudover er registreringsafgiften i Danmark særligt høj på dyre personbiler, hvilket gør det mere attraktivt at køre i billigere biler, som også kan være mindre holdbare. Tabel II.2 Personbilparkens alder, 2011 Danmark Sverige Norge Finland År Gennemsnitsalder 9,3 9,8 10,5 10, Pct Andel over 10 år Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, Statistisk Sentralbyrå, Norge, Statistiska Centralbyrån, Sverige og Duer mfl. (2011). 143

20 Bilbeskatning, ulykker og miljø. Økonomi og Miljø 2013 II.4 Marginale eksterne omkostninger ved bilkørsel Prissætning af eksterne effekter ved transport Større påvirkning fra kørsel i by end på land Omkostninger for kørsel i diesel- og elbiler Formålet med afsnittet er at sætte værdi på miljøeffekter og andre gener ved kørsel. Inden for miljøøkonomien er udviklet en række værdisætningsmetoder til at opgøre effekternes påvirkning af miljø og andre mennesker i monetære enheder. Sådanne metoder har været anvendt i transportsektoren i en række år, bl.a. som input i samfundsøkonomiske vurderinger af forskellige transportprojekter. De væsentligste negative eksterne effekter ved kørsel er luftforurening, slitage af infrastruktur, støj, trængsel, CO 2 og ulykker, jf. afsnit II.2. En række tidligere undersøgelser har søgt at opgøre forskellige eksterne omkostninger ved øget kørsel i bil. Resultatet af disse undersøgelser er samlet i DTU Transport (2010b). Ifølge opgørelsen heri er de samlede marginale eksterne omkostninger ved en ekstra kørt kilometer i benzindrevne personbiler 0,64 kr. pr. km (2012-priser). Den største del af omkostningerne består af bidrag fra trængsel og ulykker, mens de marginale eksterne omkostninger fra de øvrige effekter har meget mindre betydning. De marginale eksterne omkostninger er højere ved kørsel i byområder end for kørsel på land, jf. tabel II.3. Herudover er de marginale eksterne omkostninger fra trængsel højere for kørsel i myldretid og lavere uden for myldretid. De samlede marginale eksterne omkostninger for dieseldrevne personbiler er lidt højere (i gennemsnit 0,68 kr. pr. km) på grund af et større bidrag fra luftforurening. Elbiler har lavere marginal ekstern omkostning fra støj og CO 2 end benzinbiler, hvorfor de samlede omkostninger herfra er lidt lavere (i gennemsnit 0,60 kr. pr. km). 144

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

Folketinget - Transportudvalget. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Transportudvalget. /Lene Skov Henningsen Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 285 Offentligt J.nr. 2012-518-0226 Dato:20. marts 2012 Til Folketinget - Transportudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 285 af

Læs mere

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig Skatteudvalget B 91 - på Spørgsmål 3 Offentligt J.nr. 2007-511-0087 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig bilbeskatning. Hermed

Læs mere

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,

Læs mere

Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030

Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030 19-11-2015 Anders Kofoed-Wiuff Arbejdspapir Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030 Dette notat beskriver principper for beskatning af lastbiltransport og kommer

Læs mere

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven. Skatteudvalget L 217 - Svar på Spørgsmål 27 Offentligt J.nr. 2007-511-0088 Dato: 15. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

Læs mere

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l.

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l. N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Krav om 1 pct. 2. generation bioethanol iblandet i benzin 1. Beskrivelse af virkemidlet For at fremme anvendelsen af 2. generations bioethanol stilles der krav om,

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Afgiftslempelse for gas til tung transport

Afgiftslempelse for gas til tung transport Notat J.nr. 12-073525 Miljø, Energi og Motor Afgiftslempelse for gas til tung transport 1. Beskrivelse af virkemidlet Tung transport drevet med komprimeret naturgas (CNG) er typisk dyrere i anskaffelse

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler REGISTRERINGSAFGIFT: Registreringsafgiften vil falde, i takt med at brændstoføkonomien bliver bedre. Det er konklusionen på en analyse af

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet , Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet Dakofa, 11.12.08 Grundlæggende principper Mere skat på det vi vil begrænse (forurening) mindre skat på det vi vil have mere af (arbejde) Grønne skatter

Læs mere

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig

Læs mere

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE Vejen til en grøn bilpark dansk elbil alliance 1 En grøn forandring af bilparken Dansk Energi har skabt en grøn model for bilbeskatning, der baner vejen ud af olieafhængigheden og knækker biltransportens

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 93 Offentligt J.nr. 2006-518-0200 Dato: 19. December 2006 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. (Alm.

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem 13-12-2012 Holger Jensen, konsulent Hvorfor beskatter vi privatbilisme Historisk: Provenu Nu: Fremtiden: A.) Provenu B.) Adfærd Reducere CO2-udledning,

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 233 af 30. april. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 233 af 30. april. /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 233 Offentligt J.nr. 2008-518-004040 Dato: 29. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 233 af 30. april.

Læs mere

Analyse 8. januar 2015

Analyse 8. januar 2015 8. januar 2015 Lavere satser på Storebæltsbroen giver god mening Af Jens Hauch Aktuelt har Venstre foreslået, at der skal indføres en pendlerrabat på 40 pct. på Storebæltsbroen. Reaktionen fra regeringspartierne

Læs mere

Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål

Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål Af Analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 Juni 2014 Den danske registreringsafgift er den højeste i den vestlige verden og indebærer allerede en meget kraftig tilskyndelse til at køre

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt 1. april 2014 J.nr. 13-0230142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 608af 12. juli 2013 (alm.

Læs mere

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel. Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i

Læs mere

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 Nye danske personbilers CO 2 udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 August 2004 1 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Etablering af miljøzoner i Danmark

Etablering af miljøzoner i Danmark Etablering af miljøzoner i Danmark (UOLQJ+YLG&2:, %DJJUXQG Miljøbelastningen fra transporten er i fokus, og der er er gennem de senere år iværksat en lang række tiltag, der sigter på at mindske transportens

Læs mere

Midttrafiks miljøkortlægning

Midttrafiks miljøkortlægning Midttrafiks miljøkortlægning Køreplanår 29/21 Januar 211 Indledning Forbedring af miljøet er et af Midttrafiks vigtige indsatsområder. Derfor har Midttrafik i efteråret 21 vedtaget en miljøstrategi, der

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

Omlægning af bilafgifterne

Omlægning af bilafgifterne Fremtidens transport II Session 3: Road pricing Ingeniørhuset 18. januar 2010 Omlægning af bilafgifterne hvorfor og hvordan? En grøn transportpolitik 2 side 7 Transportsektorens afgifter 3 Kilde: Nøgletal

Læs mere

Krav til det offentliges indkøb af transport

Krav til det offentliges indkøb af transport Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 5. august 2013 Krav til det offentliges indkøb af transport

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.

Læs mere

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005 Udvikling i nye danske personbilers CO 2 udledning og energiforbrug årgang 2005 December 2006 Indholdsfortegnelse POLITISKE RAMMER 3 EU-Strategi 3 DANSK INDSATS 4 Oplysningsarbejde 4 Grøn ejerafgift 4

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte forbrug Oktober 2015 3 brændstofforbrug 2014 Forord Indhold Forord 4 Udvikling i nye solgte biler 5 Energiklasser Udvikling af CO 2 -udledningen for nyregistrerede

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik. Forslag til direktiv (KOM(2002) 410 C5-C5-0409/2002 2002/0191(CNS))

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik. Forslag til direktiv (KOM(2002) 410 C5-C5-0409/2002 2002/0191(CNS)) EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik 12. februar 2003 PE 319.416/11-18 ÆNDRINGSFORSLAG 11-18 Udkast til udtalelse (PE 319.416) Eija-Riitta Anneli Korhola

Læs mere

Christian Ege, formand, Det Økologiske Råd. Grøn skattereform RUC, 3.12.08. Det Økologiske Råd

Christian Ege, formand, Det Økologiske Råd. Grøn skattereform RUC, 3.12.08. Det Økologiske Råd , Grøn skattereform RUC, 3.12.08 Grundlæggende principper Grønne skatter er effektive til adfærdsændring Kan vi korrigere markedet? Forureneren-betaler-princippet, eksternaliteter Skal man kunne betale

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug Grøn Roadmap 2030 - Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug 1 Summer School 1 september 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s Projektet støttet af Energifonden Med

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 62 af 11. januar 2008 (Alm. del - bilag 41). /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 62 af 11. januar 2008 (Alm. del - bilag 41). /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 62 Offentligt J.nr. 2008-518-0023 Dato: 15. januar 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 62 af 11. januar 2008

Læs mere

Miljø og sundhed NOTAT

Miljø og sundhed NOTAT NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger ved at reducere hastigheden på Køge Bugt Motorvejen og den inderste del af Holbækmotorvejen

Samfundsøkonomiske omkostninger ved at reducere hastigheden på Køge Bugt Motorvejen og den inderste del af Holbækmotorvejen Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 328 Offentligt Dato 9. februar 2015 Sagsbehandler Jakob Fryd og Jens Foller Mail JAF@vd.dk/JFO@vd.dk Telefon Dokument 15/00993-1 Side 1/7

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 7. februar /John Fuhrmann

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 7. februar /John Fuhrmann Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 193 Offentligt J.nr. 2006-518-0170 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 193-196 af 7. februar 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

DI og bilafgifter. Michael Carlsen, DI

DI og bilafgifter. Michael Carlsen, DI 04 05 10 DI og bilafgifter Michael Carlsen, DI Omlægning af bilafgifter: Hvad ville regeringen i dec. 2008? " Regeringen vil fremsætte lovforslag i folketingssamlingen 2009-10 med henblik på at indføre

Læs mere

Omlægning af registreringsafgiften

Omlægning af registreringsafgiften DI Omlægning af registreringsafgiften 1. Transporten er vital for den enkelte og samfundet Danmark hører til blandt de rigeste lande i verden. Den placering skal fastholdes. Derfor skal DI hele tiden arbejde

Læs mere

Økonomi og Miljø 2011

Økonomi og Miljø 2011 Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 EPU alm. del Bilag 170, MPU alm. del Bilag 396 Offentligt Økonomi og Miljø 2011 Det Miljøøkonomiske Råds formandskab 23. februar 2011

Læs mere

en grøn bilbeskatning

en grøn bilbeskatning Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Vejen til en grøn bilbeskatning Dansk Elbil Alliances model til en grøn bilbeskatning Danmark har brug for en grøn bilbeskatningsmodel Transportsektoren

Læs mere

Vejen til grøn biltrafik

Vejen til grøn biltrafik Vejen til grøn biltrafik Det Radikale Venstres folketingsgruppe, januar 2010 Vejen til grøn biltrafik Radikale Venstre vil skabe en grønnere trafik i Danmark. Vi vil reducere bilernes CO2- udledning med

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier Skatteudvalget L 205 - Bilag 5 Offentligt Dansk Taxi Råd Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier I skatteaftalen Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat foreslås

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt N O T AT 14. september 2015 Center for Klima og Energiøkonomi Omkostninger forbundet med opfyldelse af 40 pct.

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Skatteudvalget L 205 - Bilag 2 Offentligt

Skatteudvalget L 205 - Bilag 2 Offentligt Skatteudvalget L 205 - Bilag 2 Offentligt Skatteministeriet, 2009-511-0035 den 21. april 2009 Høringssvar og kommentarer hertil Organisationer Bemærkninger i høringssvar Kommentarer til bemærkninger Advokatsamfundet

Læs mere

Klima og transport. Susanne Krawack

Klima og transport. Susanne Krawack Klima og transport Susanne Krawack To analyser 1. indfasning af forskellige alternative teknologier og trafikale virkemidler i transportsektoren - modelberegninger på klimakommissionens model 2. skatter

Læs mere

Samfundsøkonomisk prioritering af CO 2 -tiltag i transportsekt o- ren.

Samfundsøkonomisk prioritering af CO 2 -tiltag i transportsekt o- ren. Michael Soetmann Trafikministeriet Samfundsøkonomisk prioritering af CO 2 -tiltag i transportsekt o- ren. (Indlæg ved trafikdage på Aalborg Universitet 19.-20. august 1996) 1. Den overordnede CO2-målsætning

Læs mere

Afskaffelse af befordringsfradrag

Afskaffelse af befordringsfradrag Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afskaffelse af befordringsfradrag 1. Beskrivelse af virkemidlet Det nuværende befordringsfradrag reducerer omkostningerne ved lange rejseafstande mellem bolig

Læs mere

#DEA16. Så lidt kan gøre så meget

#DEA16. Så lidt kan gøre så meget side 2 #DEA16 Så lidt kan gøre så meget Fremtiden er nu Elbiler på markedet 2016-2017 OPEL Ampera-e 500 km TESLA Model 3 500 km RENAULT Zoe 400 km BMW i3 300 km Biler med meget længere rækkevidde er på

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 10 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 10 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 10 Offentligt 16. december 2015 J.nr. 15-1604999 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 61 - Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven

Læs mere

Ændringsforslag. Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love

Ændringsforslag. Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 61 Folketinget 2015-16 Ændringsforslag stillet den 17. december 2015 uden for betænkningen Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven,

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 1 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 1 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 1 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 DK 1402 København K Kerteminde d. 6. november 2015 Sendes på mail til juraogsamfundsoekonomi@skm.dk og nk@skm.dk

Læs mere

Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med 2016?

Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med 2016? Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med Copenhagen Economics er af Tesla Motors blevet bedt om at robusthedstjekke regeringens provenuestimater ved at forlænge

Læs mere

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger) CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Økonomisk analyse. Samfundsøkonomiske konsekvenser af kørselsafgift for lastbiler. Administrative omkostninger og provenutab ved kørselsafgift

Økonomisk analyse. Samfundsøkonomiske konsekvenser af kørselsafgift for lastbiler. Administrative omkostninger og provenutab ved kørselsafgift Økonomisk analyse 6. juli 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Samfundsøkonomiske konsekvenser af kørselsafgift for lastbiler Highlights:

Læs mere

CO₂emissioner fra personbiler og økonomiske styringsmidler en nordisk sammenligning

CO₂emissioner fra personbiler og økonomiske styringsmidler en nordisk sammenligning Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trafikafgifter og klimapåvirkning Af Hans Ege, Det økologiske Råd, Hejn@bane.dk

Trafikafgifter og klimapåvirkning Af Hans Ege, Det økologiske Råd, Hejn@bane.dk 1 Trafikafgifter og klimapåvirkning Af Hans Ege, Det økologiske Råd, Hejn@bane.dk Opgave, formål I EU-kommissionens forslag af 23.1.8 til EU s energi- og klimapakke skal landenes CO 2 -udledning fra landbrug,

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Luft(-forurening) Færre partikler fra trafikken Kvælstofdioxid Baggrund for data om luftforurening November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

Skatteudvalget L Bilag 38 Offentligt

Skatteudvalget L Bilag 38 Offentligt Skatteudvalget L 217 - Bilag 38 Offentligt Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven (Omlægning af bilbeskatningen for at mindske

Læs mere

Kørselsafgifter er ikke nødvendigvis grønne

Kørselsafgifter er ikke nødvendigvis grønne er ikke nødvendigvis grønne Modelanalyse af en afgiftsomlægning bestående af Sænkning af registreringsafgiften Indførsel af en kørselsafgift Mogens Fosgerau Thomas C. Jensen Disposition Baggrund Model

Læs mere

Til toppen. Lovbekendtgørelse nr. 185 af 18. februar 2014 om vægtafgift af motorkøretøjer mv.

Til toppen. Lovbekendtgørelse nr. 185 af 18. februar 2014 om vægtafgift af motorkøretøjer mv. Lovbekendtgørelse nr. 185 af 18. februar 2014 om vægtafgift af motorkøretøjer mv. Link til lovbekendtgørelsen mv. i Retsinformation (åbner i nyt vindue) Se også Den juridiske vejledning afsnit E.A.8.4

Læs mere

12. november Ivan Erik Kragh (+45) København

12. november Ivan Erik Kragh (+45) København Regeringen vedtog i forbindelse med Finansloven (216), at nedsætte registreringsafgiftssatsen fra 18 pct. til 15 pct. for personbiler og motorcykler. Finansministeriet forventede at registreringsafgiftsprovenuet

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-518-0139 Den Spørgsmål 153

Skatteministeriet J.nr. 2005-518-0139 Den Spørgsmål 153 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 153 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-518-0139 Den Spørgsmål 153 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.153

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport

Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 72 21 88 00 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Dato: 5. juli 2013 Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder

Læs mere

SØREN HAVE, 23 OKTOBER 2015

SØREN HAVE, 23 OKTOBER 2015 Billede fra www.skm.dk BÆREDYGTIG OMSTILLING AF BILBESKATNINGEN - HVORDAN KOMMER VI I GANG? SØREN HAVE, Kunne nogen ikke bare lave en el-cykelbil til 4 personer? Katrine, 8 år AGENDA 1 Hvorfor egentlig

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

Nedsættelse af tophastighed på motorveje fra 130 til 110 km/t

Nedsættelse af tophastighed på motorveje fra 130 til 110 km/t Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Nedsættelse af tophastighed på motorveje fra 130 til 110 km/t 1. Beskrivelse af virkemidlet

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 8. december 2009 FM 2010/84 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Inatsisartut behandlede på EM 2009/23 et beslutningsforslag om, at ændre afgifterne for indførsel

Læs mere

Elbiler: Miljø- og klimagevinster. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45)

Elbiler: Miljø- og klimagevinster. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) Elbiler: Miljø- og klimagevinster Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) 22 81 10 27 karp@env.dtu.dk LUFTFORURENING 1) Gassen kvælstofdioxid (NO 2 ). - Primært fra

Læs mere

TRAFIKSTØJ HVOR MEGET STØJER DET I DANMARK?

TRAFIKSTØJ HVOR MEGET STØJER DET I DANMARK? TRAFIKSTØJ HVOR MEGET STØJER DET I DANMARK? Allan Jensen, afdelingsleder, Rambøll Tlf. 51615812 aaj@ramboll.dk LYDEN AF TRAFIK Kontakten mellem dæk og vejbane Hastigheden Antallet af køretøjer En lastvogn

Læs mere

Den danske stat har ifølge Skatteministeriet en årlig indtægt på 310 mio. kr. fra vejafgiften/eurovignetten.

Den danske stat har ifølge Skatteministeriet en årlig indtægt på 310 mio. kr. fra vejafgiften/eurovignetten. Kørselsafgifter for lastbiler bliver en dyr affære Resumé Regeringen vil indføre kørselsafgifter for lastbiler, så lastbiler fremover skal betale pr. km på det overordnede vejnet. Dansk Industri har gennemgået

Læs mere

Baggrundsnotat. Udviklingen i elpriser for erhverv og husholdninger. Hovedkonklusioner

Baggrundsnotat. Udviklingen i elpriser for erhverv og husholdninger. Hovedkonklusioner 18. april 216 Baggrundsnotat Udviklingen i elpriser for erhverv og husholdninger Nedenfor gennemgås udviklingen i de danske elpriser for husholdninger og virksomheder opgjort på forbrugsstørrelser både

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af registreringsafgiften til en grøn bilkøbsafgift

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af registreringsafgiften til en grøn bilkøbsafgift 2007/1 BSF 11 (Gældende) Udskriftsdato: 26. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 11. oktober 2007 af Morten Homann (SF), Poul Henrik Hedeboe (SF), Anne Grete Holmsgaard (SF)

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 215 Offentligt

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 215 Offentligt Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 215 Offentligt Udkast MINISTEREN Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K Dato 6. januar 2009 Dok.id J. nr. 004-u18-778 Frederiksholms Kanal

Læs mere

Afgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner"

Afgrænsning af definitionen større entreprenørmaskiner Afgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner" Baggrund Københavns Borgerrepræsentation har vedtaget, at busser og lastbiler over 3½ tons samt større entreprenørmaskiner skal være udstyret med

Læs mere

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Trængselskommissionen Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt Præsentation Hvad er effekterne af luftforurening? Hvordan

Læs mere

Diskussionsoplæg. Klausuleret indtil torsdag den 28. februar 2013 kl. 12:00. Møde i Det Miljøøkonomiske Råd torsdag den 28.

Diskussionsoplæg. Klausuleret indtil torsdag den 28. februar 2013 kl. 12:00. Møde i Det Miljøøkonomiske Råd torsdag den 28. Diskussionsoplæg Klausuleret indtil torsdag den 28. februar 2013 kl. 12:00 Møde i Det Miljøøkonomiske Råd torsdag den 28. februar 2013 Energi- og klimapolitik Bilbeskatning, ulykker og miljø Affald De

Læs mere

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Europaudvalget 2008 2856 - miljø Bilag 2 Offentligt KLIMA OG ENERGIMINISTERIET S AM L E N O T AT 21. februar 2008 Side 1/7 Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Forslaget om fastsættelse af præstationsnormer

Læs mere