Forsikring og velfærdsudfordringerne i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forsikring og velfærdsudfordringerne i Danmark"

Transkript

1 Forsikring og velfærdsudfordringerne NFT 2/2006 i Danmark Forsikring og velfærdsudfordringerne i Danmark af Per Bremer Rasmussen og Peter Skjødt Per Bremer Rasmussen Som en lang række andre lande vil Danmark i løbet af de næste årtier opleve en markant ændring i befolkningens aldersfordeling. Der bliver flere ældre og færre unge. Der bliver færre til at optjene de indkomster og betale de skatter, der skal bruges til bl.a. at forsørge dem, der har forladt arbejdsmarkedet. Flere ældre betyder flere offentlige udgifter til folkepension, efterløn, sundheds- og plejeområdet og meget mere. Der kommer et pres på de Peter Skjødt offentlige finanser, som vil blive ganske markant. Den danske regering nedsatte i 2003 en Velfærdskommission, der klart har dokumenteret, at vi står over for en betydelig finanspolitisk udfordring. Den udfordring bør mødes i tide gennem en kombination af initiativer, der understøtter hinanden. Vi bør i tide planlægge reformer, der kan indfases gradvist, således at den fordelingspolitiske profil ikke opfattes som urimelig. Private forsikringer spiller allerede i dag en stor rolle i velfærdssamfundet. Men med den finanspolitiske udfordring, der ligger foran os, vil det være oplagt at inddrage forsikringsog pensionserhvervet endnu mere. Arbejdsdelingen mellem den offentlige sektor og forsikringserhvervet er ret tilfældig i dag, men nu er der en oplagt mulighed for systematisk at analysere, hvilke opgaver hhv. den offentlige sektor og forsikringserhvervet bedst løser. Der er ikke nogen modstrid mellem forsikringsaktivitet og velfærd. Tværtimod. Forsikring er velfærd. Forsikringsløsninger kan understøtte og bygge ovenpå og skal ikke erstatte den offentlige velfærd. Sådan bør det også være fremover. Gennem partnerskabsaftaler med regeringen, arbejdsmarkedets parter og andre interessenter kan vi tilrettelægge en bedre arbejdsdeling mellem offentlig og privat velfærd, end tilfældet er i dag. Regeringen præsenterede sit velfærdsudspil i begyndelsen af april. Det centrale i regeringens udspil er, at folk skal blive længere på arbejdsmarkedet. Det er positivt og nødvendigt. Men regeringen har ikke gennemført den grundige analyse, vi i forsik- Per Bremer Rasmussen er cand.polit. og administrerende direktør i Forsikring & Pension. Peter Skjødt er underdirektør i Forsikring & Pension. 115

2 rings- og pensionsbranchen ønsker. Hvis man ikke i tide forbereder reformer og herunder inddrager forsikringserhvervet, ryger man på et tidspunkt ind i en finansieringsklemme, der kræver endnu mere drastiske reformer. Det ville være mere hensigtsmæssigt med aftalte og gradvise justeringer af arbejdsdelingen mellem den offentlige sektor og forsikringserhvervet. Udfordringen Over de kommende årtier vil der ske en aldring af den danske befolkning. Der bliver færre i den erhvervsaktive alder og flere ældre, der har forladt arbejdsmarkedet. Færre skal skabe den produktion og indkomst, der skal danne grundlag for alle danskeres forbrug. Der bliver færre til at betale de skatter, som skal finansiere de offentlige velfærdsydelser. Samtidig øges trækket på disse ydelser til folkepension, efterløn, sundhed, pleje og meget mere når der bliver flere ældre, der lever længere end nu. De demografiske ændringer bliver markante. I dag er der 3,3 personer i arbejdsstyrken for hver person over 65 år. I 2040 vil der være mindre end 2. Det vil skærpe kravene til de erhvervsaktives skattebetalinger, eller man må tage de offentlige velfærdstilbud op til overvejelse. Det er politisk vanskeligt at reformere de offentlige velfærdsydelser. Det viser al erfaring. Strukturelle ændringer som de demografiske forskydninger, det danske samfund står over for, slår først igennem over lang tid. Den politiske tidshorisont er meget kortere, og derfor ligger der indbygget i det politiske system en tendens til at negligere langsigtede økonomiske udfordringer. Det betyder, at man skubber problemerne frem foran sig. Det kan føre til, at de nødvendige reformer til sin tid må gennemføres i løbet af kort tid og med langt større konsekvenser, end hvis man i tide planlægger og justerer velfærdsydelserne. Det var på denne baggrund, at Velfærdskommissionen blev nedsat i september Kommissionen skulle både anskueliggøre problemets omfang hvad betyder det for de offentlige finanser, at befolkningens alderssammensætning ændres? og fremsætte forslag til reformer, der over tid vil sikre en holdbar finanspolitisk udvikling. Velfærdskommissionen satte tal på den økonomiske udfordring for velfærdssamfundet, som den demografiske udvikling fører med sig over de kommende årtier. Konkret foretog Velfærdskommissionen beregninger, der viste, hvor store besparelser eller skattestigninger, der permanent skal foretages på enten det offentlige forbrug eller de offentlige indkomstoverførsler for at sikre en langsigtet holdbar finanspolitik. Man kan altid diskutere problemets omfang, men der er ikke tvivl om, at der Boks 1: Velfærdskommissionen Velfærdskommissionen fik til opgave: at analysere den forventede udvikling i trækket på velfærdsydelser frem til 2020 og mulighederne for at finansiere dette inden for rammerne af uændrede skatter, at analysere den sociale balance i velfærdsydelserne og finansieringen heraf, at beskrive og analysere forskellige muligheder for at finansiere velfærdsydelserne, at analysere mulighederne for samt komme med konkrete forslag til reformer, der kan øge arbejdsudbuddet og beskæftigelsen, at fremlægge forslag til reformer af velfærdssystemet, som sikrer en socialt afbalanceret og målrettet indsats for at hjælpe de grupper, som har mest behov for hjælp. Velfærdskommissionen blev sammensat af i alt ni medlemmer med økonomiprofessor Torben M. Andersen som formand. 116

3 Krav til stramning af offentlige finanser Nødvendigt fald i offentligt forbrug, pct. af BNP 8 Nødvendig bundskattestigning, pct. point , , , , ,82 12, Grundforløb Ekstra vækst, off. forbrug, 0,2 pct. p.a. Ekstra vækst, overførsler, 0,2 pct. p.a. 0 Grundforløb Ekstra Ekstra vækst, off. vækst, forbrug, 0,2 overførsler, pct. p.a. 0,2 pct. p.a. Kilde: CEBR analyse ved kørsel af DREAM-modellen er en ikke ubetydelig udfordring. Hvis man i fremtiden opretholder niveauet for de offentlige velfærdsydelser (med opretholde menes her, at ydelsernes størrelse og indhold udvikler sig i takt med den almindelige velstandsudvikling), kræver det en permanent reduktion af det kollektive offentlige forbrug på knap 4 pct. af BNP. Hvis man i stedet vælger at løse finansieringsbehovet gennem en stigning i den såkaldte bundskat, skal bundskatten stige med næsten 9 procentpoint. Det illustrerer et betydeligt finanspolitisk holdbarhedsproblem. Velfærdskommissionen dokumenterede klart, at den demografiske udvikling stiller velfærdssamfundet over for store udfordringer. Udviklingen lægger et betydeligt pres på de offentlige finanser. Velfærdskommissionens analyser gør det klart, at de offentlige velfærdsydelser må reformeres. En forsigtig Velfærdskommission? Meget tyder endda på, at de reelle udfordringer for velfærdssamfundet kan blive endnu større, end Velfærdskommissionen nåede frem til i sit grundforløb. F&P har fået foretaget en række beregninger følsomhedsanalyser der viser, at de finanspolitiske udfordringer under realistiske forudsætninger vil blive markant større, end Velfærdskommissionen forudser. Hvis det offentlige forbrug eller indkomstoverførslerne vokser med blot 0,2 pct. mere om året end forudsat af Velfærdskommissionen, vil det forøge kravene til offentlige besparelser og/eller skattestigninger ganske betragteligt. Det skal i den sammenhæng tages i betragtning, at Velfærdskommissionens beregninger er baseret på en vækst i det individuelle offentlige forbrug på kun 0,6 0,7 pct. om året. I perioden var den faktiske vækst 2,6 pct. om året i faste priser. 117

4 Der er ingen tvivl om, at de demografiske forskydninger i den danske befolkning over de kommende år indebærer et langsigtet holdbarhedsproblem. Kravene til besparelser på enten det offentlige forbrug, de offentlige indkomstoverførsler eller til en kombination af besparelser er så betydelige, at man er nødt til at se på strukturerne i velfærdssamfundet med henblik på reformer, der kan sikre holdbarheden. Det forekommer åbenbart, at man bør se nærmere på, hvordan forsikringsløsninger kan inddrages. Man kan godt vælge den nemme politiske løsning at vente og se tiden an men den tidligere regering har vist, at det koster at udskyde reformerne, jf. bl.a. rapporten om et bæredygtigt pensionssystem, som regeringen offentliggjorde i Velfærdskommissionen har tydeligt dokumenteret, at eksempelvis den økonomiske vækst ikke vil fjerne de underliggende strukturproblemer, fordi de offentlige velfærdsydelser øges i takt med den økonomiske vækst. Hvis man udskyder de nødvendige reformer, vil man om nogle år stå med ryggen mod muren og blive tvunget til mere drastiske indgreb, der vil ramme generationsmæssigt skævt. Det er dyrt at vente! Vælger man politisk en mere proaktiv og fremsynet indsats, kan man kombinere en række initiativer, der understøtter hinanden, og som kan indfases over tid, så for eksempel den fordelingspolitiske profil på et givet tidspunkt og over tid mellem generationerne ikke opfattes som urimelig. En mere proaktiv indsats giver mulighed for at gennemtænke velfærdssystemet, så det bliver robust over for demografiske ændringer. Det er ikke kun Danmark, der i de kommende årtier vil opleve store forskydninger i befolkningens aldersmæssige sammensætning. Det samme vil være tilfældet for de fleste lande i OECD-området. På nogle punkter, ikke mindst pensionssystemet, er vi i Danmark endda ganske godt rustet til at møde fremtidens udfordringer. Men det forhold at andre lande er i samme båd som os er naturligvis ikke et argument for at udskyde nødvendige reformer. Arbejdsdeling mellem offentlig og privat velfærd Offentlige velfærdsydelser og private forsikringer har mange lighedstræk. Begge yder økonomisk beskyttelse i en usikker fremtid. Allerede tidligt i opbygningen af velfærdssamfundet blev det til en væsentlig offentlig opgave at yde en vis økonomisk sikring ved bortfald af indkomst ved arbejdsløshed, invaliditet eller sygdom. Økonomisk sikring af skader på ting bygninger, biler, inventar, løsøre og private effekter har derimod traditionelt været et privat anliggende. Man kan godt få den tanke, at opgavefordelingen mellem den offentlige sektor og forsikringserhvervet systematisk er lagt således til rette, at det er en offentlig opgave at yde sikring ved alvorlige begivenheder, der truer den enkeltes økonomiske velfærd, altså når man af den ene eller anden grund ikke kan opretholde sin indkomst. Tab af og skader på ting kan derimod erstattes. Har man råd til at anskaffe visse forbrugs- og formuegoder, må man også selv sørge for forsikring, kunne argumentet være. Men arbejdsdelingen er ikke kendetegnet ved en sådan systematik og logik, hvor den offentlige sektor først og fremmest dækker større begivenheder, der kan karakteriseres som velfærdstruende for den enkelte. Eksempelvis dækker den offentlige rejsesygeforsikring, når danskere på ferie i Europa kommer til skade og får brug for hjemtransport. Men det er en privat opgave at tegne brandforsikring på sit hus. Man kan nok ikke heraf udlede, at det er en vigtigere opgave at sikre ferierejsendes hjemtransport end at sikre økonomien, hvis huset skulle brænde og at det er derfor, 118

5 at det er en offentlig opgave at forsikre ferierejsende. Arbejdsdelingen på velfærdsområdet mellem den offentlige sektor og forsikringserhvervet er i realiteten ret tilfældig. Over tid er de offentlige ordninger gradvist blevet udbygget i takt med den almindelige velstandsstigning. Desuden er der fra de enkelte ordninger, der har været målrettet mod og afgrænset til konkrete grupper, opstået knopskud i form af, at nye grupper er blevet inddraget og ordningerne udbygget. På området for indkomstoverførsler er det eksempelvis kendetegnende, at den offentlige dækning ikke bare omfatter folkepension, arbejdsløshedsdagpenge og lignende, men også ydelser ved orlov fra arbejdsmarkedet, efterløn, studiestøtte, førtidspension og meget mere. Det er formentlig den generelle indkomstudvikling, der har øget kravene til den offentlige sektors ansvarsområde. Private forsikringer har bredt sig på områder, hvor den offentlige sektor enten ikke tilbyder dækning, eller hvor det offentlige tilbud ikke vurderes at være tilstrækkeligt. Pensionsområdet er et godt eksempel på, at den offentlige sektor yder en basal dækning, der suppleres med overbygninger i privat regi i form af privat pensionsopsparing i arbejdsmarkeds- og firmapensioner samt i form af individuel pensionsopsparing. På nogle områder stilles der fra offentlig side krav om forsikringsdækning. Det gælder i relation til den lovpligtige ansvarsforsikring på biler, arbejdsskadeområdet og professionsansvar for en række erhverv som advokater, ejendomsmæglere og meget mere. Kravet om lovpligtig dækning er en metode for den offentlige sektor til sikring af, at der er finansiering, når bestemte begivenheder indtræder, uden at det belaster de offentlige finanser. På nogle velfærdsområder er der truffet en klar politisk beslutning om, at ansvaret og finansieringen skal være offentlig. Det gælder især på sundhedsområdet. De politiske ønsker går på, at der ikke må være penge mellem patient og læge, heller ikke med et forsikringsselskab som mellemled. Det offentlige skal levere en så hurtig, god og tilstrækkelig service, at der ikke opstår et privat marked for sundhedsydelser. Alle skal have god og lige adgang til sundhedstjenester, som det er en offentlig opgave at tilvejebringe. Men realiteterne er anderledes. Der er ikke helt fri adgang til sundhedsvæsenet. Det er ventelisterne et udtryk for. Og finansieringen er ikke fuldt offentlig. De samlede årlige udgifter på sundhedsområdet i Danmark udgør over 90 mia. kr. Men heraf betales godt 18 mia. kr., svarende til 20 pct., gennem egenbe- Boks 2: Hvad er en sundhedsforsikring? Sundhedsforsikringer er en samlet betegnelse for en række forsikringer, der giver ret til behandling på et hospital for en række nærmere specificerede sygdomme og lidelser. Form, indhold og pris varierer. F&P skønner, at danskere er omfattet af en sundhedsforsikring. Det svarer til næsten 15 pct. af arbejdsstyrken. Derudover er der et stort antal danskere, der har en forsikring, der giver begrænsede tilskud til operationer eller forebyggende behandlinger m.v.: Godt personer er dækket af en operationsforsikring hos Sygeforsikringen danmark. Operationsforsikringen yder tilskud til nærmere specificerede operationer, hvor den egentlige sundhedsforsikring dækker alle udgifter ved et behandlingsforløb (forundersøgelse, operation og kontrol). I nogle arbejdsmarkedspensionsordninger er der tilknyttet en dækning, der tager sigte på at mindske risikoen for langvarigt fravær fra arbejdsmarkedet og overgang til førtidspension m.v. Sådanne forsikringer dækker behandling for problemer i led, muskler og sener. For at ordningen dækker, kræver det, at lidelserne er arbejdsrelaterede. 119

6 Antal sundhedsforsikringer Kilde: Forsikringsoplysningen taling. De private udgifter går til medicin, tandlæge, briller, fysioterapeut og meget mere. Med så store private udgifter på sundhedsområdet er der opstået et marked for private forsikringer. Over de seneste år er antallet af sundhedsforsikringer steget markant, jf. figuren nedenfor. Sundhedsforsikringer er en samlet betegnelse for forsikringer, der giver ret til behandling på et hospital for en række nærmere specificerede sygdomme og lidelser, jf. boks 2. Hertil kommer, at et specialiseret forsikringsselskab som sygeforsikringen danmark, der yder tilskud til medicin, tandpleje, briller og hospitalsbehandling m.v. har over 1,9 mio. medlemmer. Hvis der var helt lige og fri adgang til sundhedsvæsenets ydelser, ville der ikke være nogen grænse for efterspørgslen og dermed for omkostningerne. Ventelister og brugerbetaling er mekanismer, der regulerer den samlede adgang til sundhedsvæsenets ydelser. Der er eksempler på, at offentlige ordninger, der er indført på et tidspunkt, hvor de økonomiske grundvilkår var ganske anderledes end i dag, får lov at bestå under helt andre økonomiske vilkår. Den danske efterlønsordning er et slående eksempel. Ordningen giver erhvervsaktive mulighed for at forlade arbejdsmarkedet i en tidlig alder med skatteyderfinansieret efterløn (reelt en pensionsydelse, der nogenlunde er på niveau med arbejdsløshedsdagpenge). Efterlønnen blev indført i 1979 i en periode med stor arbejdsløshed og skulle gøre det muligt for ældre at gå på tidlig pension for at lette de unges muligheder for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. En økonomisk analyse af en sådan ordning ville i dag sætte et stort spørgsmålstegn ved den grundlæggende præmis for ordningen at arbejdsløsheden varigt kan reduceres ved at trække arbejdsduelige personer ud af arbejdsstyrken. Analyser på tværs af lande viser, at arbejdsløsheden ikke varigt kan nedbringes på den måde. Efterlønsordningen betyder med andre ord på sigt, at arbejdsstyrken reduceres, mens ledigheden er uændret. Erfaringerne fra afskaffelsen af den såkaldte overgangsydelse er en praktisk illustration heraf. Og i modsætning til situationen ved indførelsen af efterlønnen har arbejdsløsheden i Danmark i en længere årrække været lav og faldende. Der er derfor behov for at øge, ikke mindske, tilknytningen til arbejdsmarkedet for de ældre medarbejdere. Efterlønsordningen eksisterer imidlertid stadig og har kun undergået justeringer undervejs. Det viser, hvor svært det er at afskaffe eller reducere en offentlig velfærdsydelse, når den først er indført og betragtes som en velerhvervet rettighed. Hvis efterlønnen blev erstattet af privat pensionsopsparing, ville incitamenterne til tid- 120

7 lig tilbagetrækning blive svækkede, hvilket i sig selv ville føre til et forøget arbejdsudbud, og det ville være muligt at indføre fleksible tilbagetrækningsordninger med de rigtige incitamenter indbygget. Velfærdsovervejelser i Forsikring & Pension (F&P) Forsikringserhvervets rolle i velfærdssamfundet har gennem mange år været et vigtigt tema for F&P. Det er velkendt, at en lang række offentlige velfærdsydelser og forsikringsløsninger har tæt beslægtede egenskaber. Alderdomsforsørgelse er et godt eksempel på en velfærdsydelse, der kan henføres både til den offentlige sektor (folkepension) og til de supplerende pensionsordninger, der etableres enten som led i et ansættelsesforhold (som arbejdsmarkedspensioner eller firmaordninger) eller på individuel basis. F&P har ved flere lejligheder og over en længere årrække deltaget i den offentlige debat med det budskab, at private forsikringer og offentlige velfærdsordninger har hver deres styrker og svagheder. Det er derfor vigtigt at sikre, at arbejdsdelingen mellem den offentlige sektor og forsikringserhvervet løbende tilrettelægges, så de to systemer hver især varetager de opgaver, de løser bedst. Når forsikringsløsninger debatteres som et muligt svar på nogle af de udfordringer, som velfærdssamfundet står over for, rettes fokus ofte mod, at der er en række problemer forbundet med helt frie forsikringsmarkeder. Informationsproblemer som adverse selection og moral hazard gør sig gældende. Det første problem, adverse selection, knytter sig til, at forskellige forsikringstagere har forskellig risiko for at blive ramt af en bestemt begivenhed. Hvis forsikringsselskabet ikke kan skelne mellem to grupper af forsikringstagere med hhv. lav og høj risiko for at blive ramt af samme begivenhed, må det fastsætte præmien ud fra en gennemsnitlig risiko for at blive ramt af begivenheden. Det fører til, at lavrisikogrupper fravælger forsikring, og højrisikogrupper kommer til. Til sidst øges præmien, så der kun er højrisikogrupper tilbage. Sammen med konjunkturafhængighed er adverse selection en årsag til, at den danske arbejdsløshedsforsikring er offentligt finansieret (mere korrekt er hovedparten offentligt finansieret, og på marginalen er der tale om 100 pct. offentlig finansiering). Men i løbet af en kort årrække er der blomstret et privat marked for supplerende arbejdsløshedsforsikringer op. Det viser, at markedet driver forsikringsprodukter frem, hvor der er behov. Adverse selection-problemet søges løst via krav om forudgående tilknytning til arbejdsmarkedet, korte varslingsperioder for præmietilpasninger, karensperioder osv. Det er et eksempel på, at informationsproblemet kan håndteres. Moral hazard indebærer, at den enkelte forsikringstagers adfærd påvirkes af, at der er tegnet forsikring. Moral hazard gør sig for eksempel gældende, hvis bilisten kører mindre forsigtigt med end uden forsikring. Også dette informationsproblem kan håndteres gennem bestemmelser om selvrisiko og præmiefastsættelse under hensyntagen til det historiske skadesforløb m.v. Det hævdes ofte, at offentlige velfærdsydelser ikke indeholder de samme informationsproblemer. Det er principielt korrekt for så vidt angår adverse selection. Hvis alle eller en stor befolkningsgruppe er omfattet af en skatteyderfinansieret velfærdsordning, gør adverse selection sig ikke gældende. Men problemet kan mindskes i private forsikringer gennem offentlig regulering. Eksempelvis indebærer lovkravet om ansvarsforsikring for bilister, at man ikke kan fravælge forsikringen. Adverse selection kan gøre sig gældende i relation til det enkelte forsikringsselskab, men ikke generelt på markedet. Fænomener som moral hazard knytter sig ikke kun til private forsikringer. Moral hazard 121

8 kendetegner også offentlige velfærdsydelser. Eksempelvis påvirkes den enkeltes incitament til at søge og fastholde beskæftigelse, til at uddanne sig og til at være mobil på arbejdsmarkedet af de offentlige velfærdsydelser. Jo højere en indkomstdækning, man opnår ved arbejdsløshed, jo større problemer med moral hazard. Problemet skjules gennem finansieringen over skatterne, men gør sig stadig gældende. Over tid er problemet formentlig størst i offentlige ordninger, fordi borgernes adfærd påvirkes over lang tid, mens bundliniebetragtninger i private forsikringsselskaber kræver en relativt hurtig indgriben over for fænomenet. En væsentlig forskel på offentlige velfærdsydelser og private forsikringer er finansieringsformen. Når der ses bort fra ovennævnte informationsproblemer, er privat forsikring økonomisk effektiv, fordi prisen (præmien) afspejler omfanget af den forsikringsdækning, den enkelte ønsker. Konkurrencen mellem selskaberne gør, at der løbende sker en tilpasning af produkterne til kundernes behov, samtidig med at omkostningerne i tilvejebringelsen af forsikringsydelserne holdes nede. Markedet skaber en dynamik, som det kendes fra andre markeder. Fremkomsten over de senere år af produkter som arbejdsløshedsforsikringer og Kritisk Sygdom-forsikringer er blot enkelte eksempler. De offentlige velfærdsydelser finansieres over de generelle skattebetalinger og i enkelte tilfælde over øremærkede skatter. Der er ikke den sammenhæng mellem den enkeltes betaling og ret til ydelse, som kendetegner de privat baserede forsikringsmarkeder. Skattefinansieringen indebærer navnlig, at der opstår en (stor) forskel mellem den løn, virksomhederne skal afholde og den løn, som den erhvervsaktive får udbetalt. Denne skattekile svækker effektiviteten i økonomien bl.a. ved at reducere både arbejdsudbudet, incitamentet til at uddanne sig og incitamentet til at tage en risiko. Det er en væsentlig negativ effekt af skattefinansierede velfærdsydelser, som ikke gør sig gældende i private forsikringer. Privat forsikring indebærer, at omkostningerne ved en given velfærdsordning bæres af dem, der nyder godt af ordningen. Det er med til at øge den samfundsøkonomiske effektivitet. Eksempelvis vil stigende arbejdsløshed med offentlig forsikring blive overvæltet på alle skatteydere og derfor først blive mærkbar over tid. Med privat arbejdsløshedsforsikring, derimod, overvæltes stigende omkostninger til arbejdsløshedsdagpenge umiddelbart på de forsikrede. Det skaber bedre incitamenter til at undgå arbejdsløshed. Mellemløsninger Alt for ofte betragtes valget mellem offentlige velfærdsydelser og private forsikringer som et enten eller. Enten skal en given velfærdsydelse forankres fuldt ud i offentligt regi med de fordele og ulemper, det indebærer, eller det må overlades til det frie marked at levere ydelsen med de informationsproblemer og den fordelingsprofil, det nu fører med sig. Denne tilgang er alt for primitiv. Der findes en lang række mellemformer mellem de helt offentlige og helt private løsningsmodeller. Det er illustreret i figuren. Nogle af de ulemper, der måtte være ved private forsikringsløsninger, kan imødegås gennem offentlig regulering. Det kan være med direkte eller indirekte krav om forsikringsdækning. I Danmark kan en långiver eksempelvis kræve sit pant i en privat ejendom indfriet, hvis der ikke er tegnet brandforsikring, ligesom det er obligatorisk at tegne ansvarsforsikring på sin bil. Men begge typer af forsikringer udbydes i konkurrence mellem private forsikringsselskaber. Ligeledes er der eksempler på, at offentlige ordninger involverer den private sektor. I Danmark er der etableret offentlige ordninger, der på nærmere vilkår yder økonomisk beskyttelse ved storm- 122

9 Velfærd under udvikling flod og stormfald (private skove). Finansieringen sker via en afgift på alle brandforsikringer (dog ikke biler), og der er således ikke en sammenhæng mellem risiko og finansieringen af ordningen. Men ordningen administreres i privat regi (af F&P). Det brede spektrum af mellemformer mellem helt private og helt offentlige velfærdsordninger giver mulighed for at mindske de problemer, der knytter sig til ordningerne, jf. ovenfor, og samtidig realisere visse fordelingspolitiske ønsker. Men ordningerne skal naturligvis tilrettelægges med omhu. Hvis man eksempelvis gør det obligatorisk at tegne forsikring, og der ikke etableres en effektiv konkurrence mellem flere udbydere, der skaber en reel sammenhæng mellem præmie og risiko, vil der i realiteten være tale om en skat. Partnerskabsaftaler Samspillet mellem offentlige velfærdsydelser og private forsikringer kan altså indrettes på forskellig måde. Når vi i F&P peger på mulighederne for at aflaste de offentlige finanser ved at tildele forsikringsløsninger en større rolle i velfærdssamfundet, er der ikke tale om, at privat forsikring skal erstatte offentlig velfærd. Private forsikringer vil i den danske model også i fremtiden primært udgøre en overbygning på offentlige velfærdsydelser eller være under betydelig offentlig regulering. Rygmarvsreaktioner som Forsikringsdanmark og demontering af velfærdssamfundet høres imidlertid fra politisk hold, når man bringer privat forsikring på banen i den velfærdspolitiske debat. Men disse reaktioner er skudt helt ved siden af. Vi vil fremtidssikre velfærdssamfundet ved at tage toppen af den fremtidige udgiftsvækst til velfærdsydelser med forsikringsløsninger. Vi har i den forbindelse peget på partnerskabsaftaler, jf. figuren oven for. Partnerskabsaftaler dækker i den sammenhæng over en formaliseret dialog mellem de politiske myndigheder, forsikringserhvervet og andre interessenter som eksempelvis arbejdsmarkedets parter. Formålet er gennem en dialog om mål og midler at introducere forsikringsløs- 123

10 ninger som supplement til offentlige velfærdsløsninger på en sådan måde, at politiske hensyn varetages, samtidig med at en række fordele ved privat forsikring bevares. Modellen er ambitiøs, men mulig. Det viser opbygningen af arbejdsmarkedspensionerne i Danmark, der for alvor blev indledt i slutningen af 1980 erne. Ordningerne blev etableret som led i overenskomstaftalerne på arbejdsmarkedet. De blev ikke grundlagt gennem lovgivning, men fra politisk side billigede man ordningernes etablering, og man stillede rammebetingelser i form af bl.a. skatteregler, der tilskyndede til pensionsopsparing, til rådighed. I starten var de indbetalte bidrag til arbejdsmarkedspensionerne ret beskedne. Men over årene er bidragene blevet øget som led i de tilbagevendende overenskomstaftaler. En stor andel op mod 1/3 af de overenskomstaftalte lønstigninger er siden da blevet anvendt til at øge bidragene til pensionsopsparingen. Typisk betaler arbejdsgiver og arbejdstager i dag tilsammen over 10 pct. af lønnen til en arbejdsmarkedspension, ofte betydeligt mere. Og mere end 90 pct. af de beskæftigede lønmodtagere er omfattet af en arbejdsmarkedseller firmapensionsordning som led i ansættelsesforholdet eller af en individuel pensionsopsparing med arbejdsmarkeds- og firmapensionerne som de klart dominerende. Det vidner om solid opbakning til ordningerne. Det er for den enkelte lønmodtager obligatorisk at være med i en given ordning under et overenskomstområde. Det indebærer, at der enten slet ikke stilles eller kun er begrænsede krav om afgivelse af helbredsoplysninger ved optagelsen. Samtidig sikrer systemet stor solidaritet inden for de enkelte faggrupper i en given ordning. Dette har været en vigtig politisk præmis for ordningerne sammen med den store udbredelse til næsten alle lønmodtagergrupper, der kan tænkes at være omfattet. Ordningerne har nået et sådant omfang, at de udgør et reelt supplement til den offentlige folkepension. De vil derfor aflaste de offentlige finanser i fremtiden, netop når de demografiske ændringer lægger et pres på de offentlige finanser. Der er i øjeblikket livlig debat om arbejdsmarkedspensionernes indretning, struktur og mulighederne for at udvide den enkeltes indflydelse på sin ordning. Det er kun sundt med en sådan debat, der afspejler, at ordningerne har nået et omfang, hvor de har reel betydning for de kommende pensionisters økonomi. Men denne debat ændrer ikke på, at ordningerne er et vellykket eksempel på en model til efterfølgelse. Sundhedsområdet kunne være et område, hvor der kan etableres en partnerskabsaftale om øget involvering af forsikringserhvervet. Beregninger viser, at der kan opnås et solidt bidrag til at mindske det fremtidige finansieringsproblem, hvis toppen af den fremtidige udgiftsvækst på sundhedsområdet dækkes af forsikringsløsninger. Velfærdskommissionens rapport offentliggøres I begyndelsen af december 2005 blev Velfærdskommissionens rapport som nævnt offentliggjort. Rapporten var imødeset med spænding ikke bare i F&P, men hos politikere, organisationer, journalister og mange flere. Rapporten var et flot stykke arbejde, gennemarbejdet og bred i sin tilgang. Den indeholdt en lang række forslag til reformer af velfærdssamfundet, der understøttede og var afbalancerede i forhold til hinanden. Rapporten og de mere udførlige analyserapporter, der danner baggrund for anbefalingerne, kan findes på Fra forsikrings- og pensionsbranchens synsvinkel var det glædeligt, at Velfærdskommissionen havde overvejet private forsikringers fremtidige rolle i velfærdssamfundet. Et selvstændigt analysekapitel beskæftigede sig med Samspil mellem offentlig og privat forsik- 124

11 ring. Her slog Velfærdskommissionen fast, at private forsikringer er vigtige for danskernes daglige tryghed, og at det fremtidige finansieringspres kan gøre det nødvendigt at lade private forsikringer aflaste de offentlige kasser. Generelt var Velfærdskommissionen noget mere nuanceret og åben i forhold til at vurdere fordele og ulemper ved private forsikringer, end tilfældet har været tidligere i diverse rapporter og udredninger m.v. fra myndigheder og eksperter m.fl. På det konkrete plan var det imidlertid småt med forslag til udbygninger af forsikringsordninger. Og det var skuffende, at Velfærdskommissionen på sundhedsområdet var ret afvisende over for at pege på forsikringer som en kilde til ikke bare at løfte den fremtidige finansieringsopgave, men også at tilfredsstille individuelle ønsker i større grad, end det er muligt for den offentlige sektor. Begejstringen for Velfærdskommissionens reformforslag hos regeringen der selv i sin tid nedsatte Kommissionen var til at overskue. Den danske statsminister lagde hurtigt luft til de mange reformslag. Baggrunden var formentlig ikke mindst, at Velfærdskommissionen foreslog en gradvis udfasning af efterlønnen, jf. ovenfor. Regeringen offentliggjorde i begyndelsen af april sine forslag til reform af de offentlige velfærdsydelser. Forslagene har som et væsentligt element at hæve tilbagetrækningsalderen fra arbejdsmarkedet. Det skal ske ved, at efterlønsalderen gradvist hæves med 3 år fra 2017 til 2021, således at man derefter kan gå på efterløn som 63-årig. Efterlønsperioden vil herefter være 4 år for alle, der går på efterløn efter Pensionsalderen (folkepension) hæves gradvist med 2 år i perioden 2023 til Folkepensionsalderen bliver dermed 67 år. Personer, der er 50 år eller mere ved udgangen af 2006, berøres ikke af ændringerne. F&P er positiv over for regeringens forslag, men havde gerne set, at lejligheden til at gennemtænke og revurdere arbejdsdelingen mellem de offentlige velfærdsydelser og forsikringserhvervet havde været brugt mere offensivt. De politiske forhandlinger om reformudspillet går nu i gang, og der synes at være bred enighed om det overordnede mål, at hæve tilbagetrækningsalderen. Men hvor et politisk forlig ender, er det for tidligt at spå om. Regeringen har tilkendegivet, at der på en række punkter vil være behov for at drøfte en hensigtsmæssig udformning af de nye regler med pensionsbranchen. Forsikringer får større rolle F&P vil tage positivt imod en anmodning fra regeringen om at deltage i sådanne drøftelser. Men vi må også se i øjnene, at regeringen ikke denne gang vil lave en seriøs og gennemarbejdet analyse af arbejdsdelingen mellem den offentlige sektor og forsikringserhvervet og af brugerbetalt sundhed og dermed heller ikke vil lægge op til en systematisk inddragelse af forsikrings- og pensionserhvervet i sit udspil til svar på de betydelige udfordringer, der tegner sig for velfærdssamfundet over de kommende årtier. Der kan være enkelte områder, der skal drøftes med regeringen og de politiske partier, men det er svært at forestille sig, at der vil blive taget initiativ til den dialog og diskussion om en fornuftig arbejdsdeling mellem forsikringserhvervet og den offentlige sektor, som vi i F&P har efterlyst. Men alligevel forventer vi, at forsikringer vil spille en stor og stigende rolle i fremtidens velfærdssamfund. De demografiske udfordringer er dokumenteret, og på et tidspunkt vil der melde sig et finansieringsproblem, der gør, at blikket systematisk må rettes mod private forsikringer som velfærdsleverandør, hvis regeringen ikke laver en fyldestgørende reformpakke. Indtil da har vi i F&P en vigtig opgave med at forklare, at vi ikke ser private forsikringer som et alternativ til de offentlige velfærdsydelser men som et supplement, en overbygning på en række offentlige velfærds- 125

12 ydelser. Modellen fra pensionsområdet hvor der stilles en offentlig grunddækning til rådighed og suppleres med privat baserede, herunder aftalebaserede, pensionsordninger kan udbredes til en række andre områder. Hertil kommer, at markedet driver nye løsninger og produkter frem, hvor der er et behov. I Danmark ser vi det bl.a. netop på sundhedsområdet, hvor der sker en kraftig vækst i antallet af forsikringer, der dækker (nærmere afgrænsede) hospitalsbehandlinger, jf. ovenfor. Udbredelsen af disse forsikringer sker i takt med, at den basale pensionsopsparing- og dækning er nået for store grupper, der herefter kobler nye forsikringsprodukter på. Tilsvarende ser vi, at stadigt flere tegner en privat overbygning på den offentlige arbejdsløshedsforsikring. Det er et nyt produkt, der vinder frem, fordi der er et behov på markedet. På den baggrund er der næppe tvivl om, at forsikrings- og pensionserhvervet over de kommende årtier vil komme til at spille en større rolle i velfærdssamfundet men det ville være mest hensigtsmæssigt, hvis det kunne ske som led i gennemtænkte og aftalte justeringer af arbejdsdelingen mellem den offentlige sektor og forsikringserhvervet, og ikke som reaktion på en offentlig finansieringsklemme og dermed forbunden utilfredshed med de offentlige velfærdsydelser. 126

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Aftale om senere tilbagetrækning

Aftale om senere tilbagetrækning 11-0518 - liss, - 16.05.2011 Kontakt: Lisbeth Sølvhøj - liss@ftf.dk, - Tlf: 33 36 88 00 Aftale om senere tilbagetrækning Regeringen indgik fredag den 13. maj en efterlønsaftale med Dansk Folkeparti og

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

Samspil mellem offentlig og privat forsikring. Velfærdskommissionens Rapport: kapitel 16

Samspil mellem offentlig og privat forsikring. Velfærdskommissionens Rapport: kapitel 16 Samspil mellem offentlig og privat forsikring Velfærdskommissionens Rapport: kapitel 16 Disposition Resume Kritik Oplæg til diskussion Kommentarer ved Klavs Lindeneg Resume 1 Grundantagelse: Demografisk

Læs mere

Velfærdsreformer og tilpasningsstrategi 1

Velfærdsreformer og tilpasningsstrategi 1 Velfærdsreformer og tilpasningsstrategi 1 Torben M. Andersen 2, professor Aarhus Universitet, tandersen@econ.au.dk Lars Haagen Pedersen, forskningsleder DREAM, lhp@dreammodel.dk Resume: Regeringens forslag

Læs mere

Forsikring i velfærdssamfundet

Forsikring i velfærdssamfundet Forsikring i velfærdssamfundet Forsikringserhvervets bidrag til velfærdsdebatten Indhold Forord................................Side 3 Forsikring i velfærdssamfundet...............side 4 Sygdom og forsikring

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 31. oktober 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 344 af 9. juni 2016 stillet

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere

Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere Organisation for erhvervslivet 31. oktober 2008 Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere AF ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK OG CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK

Læs mere

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE 07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE Høringssvar til Europa-Kommissionens GRØNBOG - Sikre, tilstrækkelige og bæredygtige pensionssystemer i Europa FTF har modtaget

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Mere velfærd kræver mere arbejde

Mere velfærd kræver mere arbejde Mere velfærd kræver mere arbejde 23. april 2008 Arbejdsmarkedskommissionen skal, i løbet af det kommende halvandet år, komme med forslag til, hvordan man varigt får danskerne til at arbejde mere end i

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014 Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 150 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 29. april 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del)

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Valgmuligheder i pensionssystemet

Valgmuligheder i pensionssystemet Valgmuligheder i pensionssystemet Kundebehov og valgfrihed på pensionsområdet, Penge- og Pensionspanelets konference 30. oktober 2012. Adm. Direktør Per Bremer Rasmussen Forsikring & Pension Agenda 1.

Læs mere

Demografiske udfordringer for pensionssystemet

Demografiske udfordringer for pensionssystemet Demografiske udfordringer for pensionssystemet Nordisk Forsikringskonference 17. September 2014 Peter Foxman Forsikring & Pension Det positive først vi bliver ældre! Middellevetid for 0-årige mænd 80 78

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

To streger under facit Nyt kapitel

To streger under facit Nyt kapitel To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen

Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen 4. januar 2011 Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen Sammenfatning Den typiske efterlønner er faglært eller ufaglært med mange år på arbejdsmarkedet

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter d. 22.10.2014 Kommentar til lovforslag om udgiftslofter Formandsskabets bemærkninger til lovforslagene indgår i Dansk Økonomi, efterår 2014. Dette notat opsummerer disse bemærkninger. Finansministeren

Læs mere

Det danske pensionssystem i fugleperspektiv

Det danske pensionssystem i fugleperspektiv Det danske pensionssystem i fugleperspektiv Torben M. Andersen Institut for Økonomi Aarhus Universitet Pensionssystemer To primære opgaver: Indkomstsikring for alle ældre (minimumskrav) Forbrugsudglatning:

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Dansk pensionsalder vil sætte international rekord

Dansk pensionsalder vil sætte international rekord Tilbagetrækning Juni Dansk pensionsalder vil sætte international rekord Der er udsigt til en markant forhøjelse af de officielle tilbagetrækningsaldre i i de kommende årtier. Sammenlignet med andre europæiske

Læs mere

Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012

Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012 N O T A T Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012 Fokus på pension Danske Regioner ønsker at sætte fokus på temaet pension ved at formulere en pensionspolitik. Pensionsområdet er i stigende grad

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt Finansudvalget 56 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. september 6 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (Alm. del) af 4. april 6 stillet efter

Læs mere

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2016 Teknisk baggrundsnotat 2016-1 1. Indledning Dette er den fjerde baggrundsrapport om metode og datagrundlag,

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Velfærdssamfundet kan og skal sikres

Velfærdssamfundet kan og skal sikres Velfærdssamfundet NFT kan og 1/2005 skal sikres Velfærdssamfundet kan og skal sikres af Stine Bosse Stine Bosse stine.bosse@tryg.dk Når diskussionen handler om de grundlæggende velfærdsordninger i det

Læs mere

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet Statsministeriet Statsminister Hr. Anders Fogh Rasmussen Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Regeringens kvalitetsreform Kære Anders Fogh Rasmussen. Vedlagt fremsendes FOA Fag og Arbejdes oplæg/bemærkninger

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. Gradvis afskaffelse af efterlønnen 2. Befolkningens fordeling på beskæftigede og ikke-beskæftigede 3. Befolkningsudviklingen 4. Udsigt til mangel på arbejdskraft i fravær af reform

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Denne pjece har til formål at hjælpe dig, før du tegner livs- eller pensionsforsikring. Den fortæller kort om, hvad du skal overveje, inden du vælger,

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Maltas nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Maltas nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 267 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Maltas nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Maltas stabilitetsprogram

Læs mere

PENSIONSSYSTEMET I HOVEDTRÆK

PENSIONSSYSTEMET I HOVEDTRÆK DANMARK 1 PENSIONSSYSTEMET I HOVEDTRÆK Folkepensionen er en bopælsbaseret, ikke-bidragspligtig og lovfæstet alderspension, der ydes til alle og finansieres over de almindelige skatter. Fuld folkepension

Læs mere

Analyser og anbefalinger i

Analyser og anbefalinger i Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2010 Claus Thustrup Kreiner Nationaløkonomisk Forening Juni 2010 Disposition 1) Kort sigt: Konjunktursituationen og finanspolitikken 2) Mellemlangt sigt:

Læs mere

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Det skæve Danmark Der er stadig stor forskel på rig og på fattig på by og på land

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

16. juni Af Peter Spliid. Resumé: 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Fremtidens velfærd. En undersøgelse af toplederes syn på efterlønsordningen

Fremtidens velfærd. En undersøgelse af toplederes syn på efterlønsordningen Fremtidens velfærd En undersøgelse af toplederes syn på efterlønsordningen Ledernes Hovedorganisation December 2005 Sammenfatning Denne rapport handler om hvilke forventninger danske virksomhedsledere

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Mens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv

Mens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv JANUAR 2009 BAG OM NYHEDERNE Mens vi venter på Skattekommissionen Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv Den skattepolitiske debat har været ganske fastlåst i snart et årti. Men efterhånden som

Læs mere

Hvordan står det til med forebyggelsen i Danmark - Forsikring & Pensions Forebyggelsesbarometer

Hvordan står det til med forebyggelsen i Danmark - Forsikring & Pensions Forebyggelsesbarometer 14. MAJ 213 Hvordan står det til med forebyggelsen i - Forsikring & Pensions Forebyggelsesbarometer AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Barometeret Forsikring & Pensions forebyggelsesbarometer rangerer i forhold

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At følge op på seneste estimat (april 2012) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer, sammenholdt

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012

LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012 Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Sagsnr. 10-145 Vores ref. MLK/lph Deres ref. Den 21. marts 2012 LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012 LO har modtaget

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? 2 Efterløn er det noget for dig 5 Efterløn o Forsvinder efterlønsordningen eller bliver den ændret 5 Hvem, hvad, hvornår om efterløn o Efterløn hvad er det egentlig o Hvornår

Læs mere

Ældreudfordringen demografi og løsningsmuligheder

Ældreudfordringen demografi og løsningsmuligheder Ældreudfordringen demografi og løsningsmuligheder 1. Dagsordenen siden velfærdskommissionen 2. Det demografiske pres og udgiftspresset 3. Hvordan gør man velfærdskommissionens beregninger forkerte? 4.

Læs mere

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Få hjælp med det samme Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Næsten 1 million danskere har i dag en privat sundhedsforsikring. Langt de fleste har forsikringen igennem deres arbejde.

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen 2012 medfører, at dagpengenes værdi i forhold til lønningerne fremover bliver forringet markant. Dato: 12. oktober 2015 Int.: VSK, MK Det

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Velfærdskommissionens mavelanding Af: Christen Sørensen Professor, Syddansk Universitet:Odense

Velfærdskommissionens mavelanding Af: Christen Sørensen Professor, Syddansk Universitet:Odense Velfærdskommissionens mavelanding Af: Christen Sørensen Professor, Syddansk Universitet:Odense Velfærdskommissionens lange rejse er slut. Efter to rumrejser i 1000-årige tidståger beskrevet i Politikens

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg

Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg Af Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Formand for De Økonomiske Råd og professor ved Økonomisk Institut på Københavns

Læs mere

Kender du din pensionsalder?

Kender du din pensionsalder? Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en

Læs mere

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne Marie-Louise Søgaard Udgivet af, Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Identifikation af ydelsesmodtagere 5 3. Modtagere

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om Formandskabet Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 27. maj 2014 kl. 12 Vismandsrapport om Konjunkturudsigterne og aktuel økonomisk politik Holdbarhed og generationer Ungdomsuddannelser Vismandsrapporten

Læs mere