MEDLEMSBLAD FOR SYDBANK KREDS / EN VIRKSOMHEDSKREDS I FINANSFORBUNDET / AUGUST 2012

Transkript

1 MEDLEMSBLAD FOR SYDBANK KREDS / EN VIRKSOMHEDSKREDS I FINANSFORBUNDET / AUGUST 2012 HVORDAN ER DET NU MED DEN ARBEJDSTID?/3 NY MÅLING AF TRIVSLEN/4 KREDSBESTYRELSEN PÅ SKOLEBÆNKEN/5 LUSSING TIL BANKANSATTE/6 KAMPAGNE GAV 13 NYE MEDLEMMER/7 EN NY VERDEN HAR ÅBNET SIG/8

2 LEDER Harry Max Friedrichsen, kredsformand DET HANDLER OM DIN FREMTID Tryghed og sikkerhed i jobbet. Det er nok noget de fleste af os ønsker sig, men er det stadig muligt? Mit umiddelbare svar er nej. I den foranderlige verden, vi befinder os i, kan der ikke udstedes garantier i forhold til jobsikkerheden. Det er dog ikke ensbetydende med, at man ikke selv kan påvirke sin egen jobsikkerhed. Det kan man ved hele tiden at sørge for at bevare - og helst øge - sin værdi på arbejdsmarkedet. Dine kompetencerne skal således løbende udvikles. Det giver overenskomsten 2012 forbedrede muligheder for, idet den som noget nyt indeholder en beskrivelse af, hvad kompetenceudvikling er, og hvad banken skal have fokus på. Herudover er det nu obligatorisk for ledelsen at holde udviklingssamtale med hver enkelt medarbejder, som skal munde ud i en udviklingsplan om blandt andet udvikling i aktuelt job og kommende jobmuligheder samt en afklaring af nuværende kompetencer. Med afsæt heri skal der laves en uddannelsesplan, som konkretiserer, hvordan den enkelte gennem praktisk og teoretisk uddannelse støttes af banken til at nå de mål, der er fastlagt i udviklingsplanen. Beskrevet kort indeholder kompetenceudvikling således følgende fire elementer: Udviklingssamtale kompetenceafklaring udviklingsplan og uddannelsesplan. I overenskomsten er fastlagt, at det lokalt skal aftales, hvor ofte udviklingssamtaler og -planer skal gennemføres, og hvorledes kompetencerne afklares og dokumenteres. Dette er vi i øjeblikket i forhandlinger med banken om. Vi lægger her vægt på, at hver enkelt medarbejder får en konkret dokumentation af sine kompetencer herunder ikke mindst af de realkompetencer, der er opnået via jobbet. Vi vil endvidere lægge vægt på, at banken via intern og ekstern uddannelse giver hver enkelt mulighed for ikke kun at vedligeholde sine kompetencer, men for at få et egentligt kompetenceløft. De elementer, der indgår heri er betaling af uddannelsesafgift, bøger og materialer samt betalt frihed og transport m.m. Når lokalaftalen er indgået, skal PUS-materialet tilrettes med henblik på afholdelse af udviklingssamtalerne i Her bør der gennemføres samtaler med og laves udviklingsplaner for alle medarbejdere i banken. Det har både lederne og hver enkelt medarbejder et ansvar for. En leder bør efter kredsbestyrelsens opfattelse kunne måles på succeskriterier om, hvorledes vedkommende løfter ansvaret for PUS og evner at kompetenceudvikle medarbejderne. Omvendt har hver enkelt medarbejder et ansvar for løbende at udvikle egne kompetencer og erkende, at det er en forudsætning for at fastholde og udvikle sig i jobbet - og dermed øge jobsikkerheden. Udgiver: Sydbank Kreds Peberlyk Aabenraa Telefon: Telefax: sydbankkreds@sydbank.dk Redaktion: Kim Holmer (ansv.) Poul Erik Ravn Pedersen Ulla Spaabæk Journalist Carsten Jørgensen, Kommunikation, Finansforbundet Design og produktion: Grafix, Aabenraa Oplag: Foto: Kim Holmer Frokostmiljø fra Peberlyk Indlæg: Redaktionen modtager gerne indlæg fra medlemmer deadline: 1. oktober 2012 Udgives af Sydbank Kreds en virksomhedskreds i Finansforbundet. 2 / SYDBANK KREDS / AUGUST 2012

3 OVERENSKOMST HVORDAN ER DET NU MED DEN ARBEJDSTID? Kredsbestyrelsen har modtaget mange henvendelser fra medlemmer, der ønsker at blive kloge på de nye arbejdstidsbestemmelser i overenskomsten Af Ulla Spaabæk, kredsbestyrelsesmedlem Kan man flekse i fix-tiden? Hvor tit kan man flekse? Skal det aftales med lederen, at man flekser? Sådan lyder nogle af de mange spørgsmål, vi i kredsbestyrelsen er blevet stillet af kolleger, siden den nye overenskomst trådte i kraft 1. april. Overenskomsten indeholder bestemmelser, som nærmest revolutionerer de eksisterende aftaler om arbejdstid, og derfor er det ikke underligt, at mange tillidsmænd og medarbejdere har spørgsmål til, hvordan de nu i praksis får indrettet arbejdstiden fleksibelt og bedst muligt, sådan som det præcis er hensigten. Her følger en række af de øvrige spørgsmål, vi har fået stillet og vores svar: Hvornår anvendes aftalt arbejdstid? Hvis medarbejderen eller ledelsen ønsker, at der skal arbejdes i tidsrummet fra til eller fra til Hvis det er på ledelsens initiativ skal der betales fuldt tillæg, mens der ikke betales tillæg, når det er på medarbejderens initiativ. Det kan eksempelvis være, når medarbejderen ønsker at møde tidligt, fordi det passer med ægtefællens eller naboens mødetid - og de på den måde kan dele transporten til og/eller fra arbejde. Hvornår anvender vi flekstid, og hvornår anvender vi merarbejde/overarbejde? Når man blive bedt om at arbejde over, er det lig flekshindring og derfor registreres tiden som merarbejde. Flekstid er når medarbejderen har et behov og ønske herom. For eksempel et ønske om at abejde en time længere i dag og så møde en time senere en anden dag. Kan man flekse i fix-tiden? Svaret er umiddelbart nej, men hvis medarbejderen har optjent timer som flekstid, og der er rigelig bemanding i afdelingen, kan der lokalt aftales herom med den nærmeste leder. Skal det aftales/meddeles lederen at man flekser? Overenskomstens vejledning er ikke helt klar på det område. Det grundlæggende princip for fleks er, at det sker under hensyntagen til afdelingens drift. Tag en snak med jeres leder om, hvad han/hun ønsker og aftal lokalt de rammer, der fungerer bedst for jer. Hvor tit kan man flekse? Der er umiddelbart ikke noget til hinder for at flekse tit, så længe der tages hensyn til afdelingens drift. Hvis det er meget ofte, man har behov for at flekse, så overvej om der i stedet er behov for en aftale med din leder om aftalt arbejdstid. Du er velkommen til at kontakte kredsbestyrelsen (se kontaktinfo på side 2) eller din tillidsmand, hvis du har spørgsmål til de nye bestemmelser i overenskomsten. Du kan også hente overenskomsten og vejledningen om arbejdstid på Finansforbundet.dk. Vælg i den øverste menu Bliv klogere på/ansættelsesvilkår/overenskomsten/den gældende overenskomst. SUDOKU KONKURRENCE Løs sudokuen på kredsens hjemmeside og vind 500 kroner. Vi trækker lod om 3 x 500 kr. blandt de rigtige indsendte løsninger. SYDBANK KREDS / AUGUST 2012 / 3

4 MTU NY MÅLING AF TRIVSLEN Husk at svare ærligt på spørgsmålene i medarbejdertrivselsundersøgelse (MTU), som banken gennemfører i september Af journalist Carsten Jørgensen og Poul Erik Ravn Pedersen, kredsbestyrelsesmedlem Sydbank Kreds opfordrer til, at alle deltager i undersøgelsen og giver deres ærlige svar på spørgsmålene, fordi det vil give det bedste grundlag for den efterfølgende opfølgning i alle afdelinger i banken. I september gennemfører banken en ny medarbejdertrivselsundersøgelse (MTU). Undersøgelsen gennemføres hvert andet år, og i årets undersøgelse er der blandt andet tilføjet spørgsmål om områdeledelsen. Det var et ønske fra seneste undersøgelse, at dette også blev belyst. Sydbank Kreds har også haft et ønske om at få belyst den sociale kapital i banken. De centrale elementer i social kapital er tillid, retfærdighed og samarbejdsevne - det handler meget om relationerne på arbejdspladsen og samarbejdet omkring opgaverne. Ud fra nogle af spørgsmålene i undersøgelsen er det muligt at få et billede af den sociale kapital i banken. Forandringer kan have både positiv og negativ betydning for trivslen. Blandt de positive elementer kan nævnes øget selvstændighed, større mulighed for at deltage i beslutningsprocesser og mere støtte fra lederen. Derimod kan det have negativ betydning, hvis der stilles øgede jobkrav, øget tidspres, mindre fleksibilitet, forandret kultur og mindre støtte fra lederen. Mange ændringer i organisationen Personaledirektør Else Guldager håber også, at medarbejderne vil svare ærligt på spørgsmålene i medarbejdertrivselsundersøgelsen. Undersøgelsen er anonym, og det er konsulentfirmaet Rambøll, der står for den, hvilket garanterer uafhængigheden og troværdigheden. Jeg er meget åben og bevidst om, at vi i det seneste års tid har gennemført en del ændringer i organisationen, som kan have stor betydning for, hvordan medarbejdernes trivsel har udviklet sig. Der er givetvis nogle medarbejdere, der i en periode har været frustrerede, mens andre har følt sig motiverede af ændringerne. Men på forhånd er det svært at sige noget om, hvordan de generelle resultater af MTU en vil være, siger Else Guldager. Den lokale ledelse i banken har ansvaret for at følge op på resultaterne af undersøgelsen, og HR er klar til at sparre med områdeledelserne om, hvordan man bedst følger op, understreger Else Guldager. Hvis undersøgelsen peger på, at der er mere arbejdspres og symptomer på stress i et bestemt område af banken, er det klart, at vi vil gå i dialog med ledelsen omkring initiativer, der kan mindske belastningen og styrke trivslen. Og heldigvis har vi en række værktøjer mod eksempelvis stress, som vi kan tage i brug igen, hvis det skulle vise sig nødvendigt, siger Sydbanks personaledirektør. VIDSTE DU - at du skal have overskud, for at du kan være noget for andre? 4 / SYDBANK KREDS / AUGUST 2012

5 SAGSBEHANDLING KREDSBESTYRELSEN PÅ SKOLEBÆNKEN Hele kredsbestyrelsen er nu certificeret som sagsbehandlere Af Kim Holmer, kredsbestyrelsesmedlem I Sydbank Kreds har det hidtil været praksis, at certificeringen som sagsbehandler har været koncentreret omkring de kredsbestyrelsesmedlemmer, som har været tilknyttet kredskontoret, dvs. formand Harry Max Friedrichsen, næstformand Margrethe Weber samt sagskoordinator og økonomiansvarlig Erik Jepsen. Men med overgangen til en kredsbestyrelse på fuldtid i september 2011 med fordeling af særskilte ansvarsområder og en mere decentral struktur med faglig repræsentation på Sjælland, Fyn og Peberlyk samt hjemmekontor i Varde og Herning er alle medlemmer af kredsbestyrelsen blevet certificeret som sagsbehandlere i løbet af foråret Sagsbehandleruddannelsen er en overbygning til Finansforbundets grunduddannelse for tillidsmænd, som alle bankens tillidsmænd forventes at have gennemgået og bestået indenfor en 2-årig periode efter at være blevet valgt til tillidshvervet. Kursusforløbet bestod af tre heldags workshops samt to netværksdage sammen med 22 kursus-deltagere fra andre pengeinstitutter. På sagsbehandleruddannelsen sættes der fokus på god sagsbehandlerskik, Standardoverenskomsten, ansættelses- og funktionærret, lov om lige- og forskelsbehandling samt casestudier og erfaringsudveksling på netværksdagene Sagsbehandleruddannelsen blev afsluttet med en elektronisk multiple choise prøve og samt aflevering af en skriftlig opgave til advokat og censor Lars Svenning Andersen, som er medforfatter til lærebogen Funktionærret, og tillige virker som advokat for Finansforbundets eksterne klageinstans. På forkant med ny bestemmelse i OK-2012 Sidenhen skulle det vise sig, at kredsbestyrelsen med beslutningen om at gennemføre kursusforløbet har været på forkant i relation til overenskomsten 2012, idet der mellem FA og Finansforbundet blev truffet aftale om skærpede regler for behandling af faglig strid. De skærpede regler indebærer, at den faglige repræsentant skal have gennemført og bestået sagsbehandleruddannelsen for at måtte varetage medlemmernes interesser samt indgå i lokale forhandlinger, hvilket den nye overenskomst nu i langt højere grad end tidligere lægger op til. Følgende medlemmer af kredsbestyrelsen har i denne omgang gennemført sagsbehandleruddannelsen: Jarl Oxlund, Næstformand og hovedbestyrelsesmedlem Poul Erik Ravn Pedersen, Politisk sekretær og arbejdsmiljøansvarlig Gitte Demant, Medlemsansvarlig, Lokalkontor: Sjælland Ulla Spaabæk, Kontakt til tillidsvalgte, Lokalkontor: Fyn Kim Holmer, Kommunikations- og projektansvarlig, Lokalkontor: Peberlyk HUSK TV-seminar Der afholdes seminar for tillidsvalgte september på Hotel Vejlefjord. Emnet er Skab trivsel på din arbejdsplads. Næsten alle tillidsvalgte deltager og vi håber naturligvis på sædvanlig forståelse for deres fravær. Medlemsmøde Der afholdes et medlemsmøde mandag den 19. november i Varde sæt allerede nu kryds i kalenderen. Der vil blive rig lejlighed til debat med kredsbestyrelsen omkring aktuelle emner, f.eks. overenskomst 2012 og MTU SYDBANK KREDS / AUGUST 2012 / 5

6 LØNSUMSAFGIFT LUSSING TIL BANKANSATTE Den 31. maj lancerede Finansforbundet en landsdækkende kampagne mod lønsumsafgiften og den forhøjelse som udspillet til skattereformen indeholdt. Formålet er at bevare arbejdspladser Af Jarl Oxlund, næstformand og hovedbestyrelsesmedlem I følge Sydbanks årsrapport for 2011 udgør personaleudgifter i alt millioner kroner, og heraf er lønsumsafgiften 99 millioner kroner. Ved at reducere bemandingen sparer banken altså ikke bare løn, pension mv., men også lønsumsafgift. Afgiften er derfor et direkte incitament til at skære i medarbejderstaben, og det er en besynderlig og meget uheldig konstruktion. Tilsvarende gælder ikke for moms og balanceskat. Sydbanks mål om at holde flade omkostninger kommer under pres af stigende personaleudgifter. Ved forårets overenskomstforhandling udviste Finansforbundets forhandlere og medlemmer ansvarlighed ved at acceptere en lønstigning på 1 procent årligt de næste to år. En lav stigning, der udhuler købekraften af lønnen. Som ansat er det derfor en gedigen lussing med en stigning i lønsumsafgiften på tilsvarende 1,8 procent. Sydbank Kreds ønsker at skabe de bedste rammevilkår for at bevare arbejdspladser i banken. Derfor bakkede vi op om kampagnen mod lønsumsafgiften, som forbundets hovedbestyrelse enstemmigt vedtog henover Pinsen. Finansforbundets tiltag Forud for kampagnen intensiverede Finansforbundet lobbyarbejdet overfor danske ministre og nøglepolitikere samt EU-systemet. Politikernes vilje til at lytte var dog ikke tilstrækkelig. Politisk påvirkning handler ofte om lange seje træk, og Finansforbundets bestræbelser på at få omlagt lønsumsafgiften til eksempelvis en balanceskat fortsætter i den kommende tid. En balanceskat afspejler størrelsen af en virksomheds forretning, ligesom en momsafgift afspejler en virksomheds forretning (omsætning). Flere af de lande, vi normalt sammenligner os med, har indført balanceskat på finanssektoren i forskellige varianter. Derfor kan det også lade sig gøre i Danmark. Fakta om lønsumsafgiften Lønsumsafgiften blev indført i 1988 som en afgift, der modsvarer den moms andre virksomheder skal afregne af sin omsætning. Fra starten var satsen 4,75 procent, og den er løbende blevet forhøjet, senest i 2011 til 10,5 procent af lønsummen. Skattereformen vil betyde en yderligere forhøjelse til 12,3 procent, hvilket på årsbasis svarer til i alt over 4,4 milliarder kroner for hele finanssektoren. Lønsumsafgiften gør det dyrere at have medarbejdere. I 2011 udgjorde lønsumsafgiften i Sydbank 99 millioner kroner. STIL SKARPT PÅ DIN UDVIKLING F KUS O Finansforbundet FOKUS er den nye, samlede betegnelse for alle arrangementer i Finansforbundet-regi. Fællesnævneren er kurser, seminarer, gå-hjem-møder og netværk, der klæder dig på fagligt og personligt. I Finansforbundet FOKUS finder du nemlig gode tilbud til alle arbejdsområder i sektoren. Hold dig løbende opdateret på nogle af de mange andre tilbud på: finansforbundet.dk/fokus Finansforbundet FOKUS er derfor din indgang til uddannelses- og arrangementstilbud med udgangspunkt i dig som medarbejder i den finansielle sektor uanset om du arbejder med f.eks. rådgivning, it, forretningsudvikling eller er leder. 6 / SYDBANK KREDS / AUGUST 2012

7 HVERVNING KAMPAGNE GAV 13 NYE MEDLEMMER Personlig henvendelse fra en tillidsmand eller en kollega får flere til at melde sig ind i Finansforbundet Af Kim Holmer, kredsbestyrelsesmedlem Vi skal være flere medlemmer var overskriften i medlemsbladet i januar, hvor vi annoncerede, at Sydbank Kreds ville kickstarte året med en medlemshvervningskampagne i perioden fra den 15. februar og frem til den 1. juni. Nye medlemmer ville blive budt velkomne med en COOP Morebox til en værdi af 300 kroner og medlemmer, der hvervede et medlem, deltog i en lodtrækning om 5 gavekort til en værdi af 999 kroner. Kampagnen gav 13 nye medlemmer af i alt 205 potentielle medlemmer, som vi hermed byder hjertelig velkomne som nye medlemmer af Finansforbundet. Af de 13 nye medlemmer er 10 blevet hvervet af deres nærmeste kollega eller den lokale tillidsmand, blandt hvilke der er fundet fem vindere af gavekortene, som har fået direkte besked fra kredskontoret. Resultatet viser med stor tydelighed, at hvervningen af nye medlemmer i høj grad handler om den personlige henvendelse om medlemskab af Finansforbundet kommer fra en kollega, som man færdes sammen med i det daglige. Organisationsprocenten Som det fremgår af tabellen her på siden er andelen af medarbejdere i Sydbank, som er medlem af Finansforbundet faldet fra 2010 til Afskedigelsesrunden i 2011 og organisationsændringer med afledte fratrædelser har betydet, at en meget høj organisationsprocent i Sydbank Kreds på 92,7 procent i slutningen af 2010 ved udgangen af 2011 var faldet til 90,9 procent. Selvom Sydbank Kreds organisationsprocent fortsat er høj i forhold til den samlede banksektor, og selv om vi er placeret som nummer to blandt Finansforbundets virksomhedskredse, så er det vigtigt, at vi i fællesskab også fremadrettet har fokus på medlemshvervningen. Heri ligger nemlig en stærk signalgivning fra kollegernes side om opbakning til kredsbestyrelsen, hvilket er vigtigt i relation til forhandlingerne med bankens ledelse. Kampagnen fortsætter resten af året Kredsbestyrelsen har besluttet at kampagnen fortsætter resten af året, således at nye medlemmer får en velkomstgave og bestående medlemmer deltager i lodtrækningen om et gavekort til en værdi af 999 kroner, da vi tror at den personlige tilgang og relation er den bedste indgangsvinkel overfor kolleger, som endnu ikke er medlemmer. Den 28. december trækker vi lod om to gavekort til en værdi af 999 kroner blandt medlemmer, som har hvervet et nyt medlem. Sydbank Kreds vil samtidig sætte fokus på medlemshvervning i forbindelse med Sydbankdagen, hvor vi vil være til stede med en pavillon. UDVIKLING I ORGANISATIONSPROCENTEN Sydbank Kreds 91,3 91,0 90,1 88,1 87,2 87,7 89,3 92,7 90,9 Finansforbundet 84,8 85,0 82,9 81,2 79,7 78,5 80,2 80,3 80,5 SYDBANK KREDS / AUGUST 2012 / 7

8 I KREDSBESTYRELSEN EN NY VERDEN HAR ÅBNET SIG Ulla Spaabæks indtræden i kredsbestyrelsen har betydet en ny hverdag med møder, uddannelse, politik, indflydelse og evig stræben efter at gøre Sydbank til en god arbejdsplads at være på Af journalist Carsten Jørgensen Hvorfor skippe sit gode job i banken til fordel for en plads i kredsbestyrelsen, som man risikerer at miste ved næste kampvalg? Det er et spørgsmål, som Ulla Spaabæk flere gange er blevet stillet. Og svaret, som fik hende til først at blive suppleant og siden træde ind i kredsbestyrelsen i februar, er ganske simpelt: Fordi hun brænder for det. Det er en helt ny verden, der har åbnet sig for mig, hvor jeg lærer nye ting og udvikler mig, og hvor jeg føler, jeg kan være med til at påvirke tingene, så Sydbank kan blive en så god arbejdsplads at være på som mulig, siger Ulla, der tidligere har været sekretariatsmedarbejder og tillidsmand i Sydbank Odense. Hendes hverdag består nu af møder, forhandlinger, samtaler med tillidsmænd og ledere og uddannelse. I foråret tog hun Finansforbundets sagsbehandleruddannelse, som dokumenterer, at hun er kompetent til at håndtere faglige sager på vegne af medlemmerne, og sidst i august begyndte hun på forbundets politiske kredsbestyrelsesuddannelse, som skal dygtiggøre hende yderligere. Jeg har fået et nyt hjem, nemlig min bil som jeg kører mange kilometer i, når jeg fra min bopæl i Odense skal til møder med kredsbestyrelsen i Aabenraa eller til Finansforbundet i København, hvor jeg repræsenterer kredsen i flere politiske ansvarsområder. Det kan godt være hårdt med meget transporttid, men omvendt deltager jeg i nogle møder med meget spændende indhold, hvor jeg føler, jeg kan gøre min indflydelse gældende fortæller hun. Ulla er i Finansforbundet med i debatter om, hvilken rolle fremtidens tillidsmand skal have, vigtigheden af at medlemmerne opretholder deres markedsværdi ved hjælp af kompetenceudvikling, eller hvordan regeringens mål om at spare fire milliarder kroner i dens økonomiske plan bedst kan nås. Debatter, der er med til at udforme forbundets politik. I kredsregi har hun Område Fyn og Område Midtjylland som ansvarsområde, hvilket vil sige, at hun er i tæt kontakt med tillidsmændene og områdeledelserne om de sager og udfordringer, der måtte være. Ulla har også kontakten til tillidsmændene i Sydbanks sekretariater, og så er hun en del af redaktionen bag medlemsbladet. Derudover er Ulla ansvarlig for alle tillidsvalgte, hvilket blandt andet betyder, at hun er med til at arrangere det årlige seminar for tillidsvalgte, og at hun ved netværksgruppemøderne løbende kommer med ideer og inputs. Der kan indimellem være rigtig meget at se til som kredsbestyrelsesmedlem, men så må der pustes lidt ud i sommermånederne, hvor der ikke er så mange møder, siger Ulla. Hun brænder for kollegernes ve og vel, og hun brænder for Sydbank. Jeg vil lige så gerne Sydbank, som andre vil. Jeg vil gerne påvirke udviklingen i banken i retning af, at vi sørger for at behandle hinanden ordentlig og har en god dialog om tingene. Jo bedre vi er til at have en god dialog, jo færre problemer vil der være på arbejdspladsen, og det vil give en bedre bundlinje for banken, siger Ulla Spaabæk. TILLYKKE TIL FØLGENDE NYUDDANNEDE TILLIDSVALGTE I første halvår af 2012 har følgende tillidsmænd afsluttet deres tillidsmandsuddannelse: Mette Mortensen, Kgs. Nytorv, Hovedstaden Ulla Spaabæk, Kredsbestyrelsen Brian Nielsen, Sekretariatet, Esbjerg 8 / SYDBANK KREDS / AUGUST 2012