Røgfri Fremtids Ungeundersøgelse 2017

Transkript

1 Røgfri Fremtids Ungeundersøgelse 2017

2 Røgfri Fremtids Ungeundersøgelse 2017 Copyright Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden, 2018 ISBN: Udarbejdet af: Anne-Line Brink, cand.scient. Maria Stage, cand.scient.san.publ. Layout & sats/grafisk tilrettelæggelse: Peter Dyrvig Grafisk Design Fotos: Shutterstock.com Forslag til citation: Røgfri Fremtids Ungeundersøgelse Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden. 1. udgave. Juni 2018.

3 Indhold Forord 4 Sammenfatning 6 Om undersøgelsen 8 Baggrund og formål 8 Metode 9 RESULTATER 11 Cigaretrygning 12 Rygedebut 12 Rygevaner 18 Faktorer der påvirker rygevanerne 21 Rygning og selvopfattelse 24 Rygestop 25 Afhængighed 27 Faktorer der afholder unge fra at ryge 29 Snus, vandpibe og e-cigaretter 32 Snus 32 Vandpibe 34 E-cigaretter 35 Cigaretrygernes brug af snus, vandpibe og e-cigaretter 36 Oplevet helbredsrisiko 37 UDSÆTTELSE FOR RØG 38 Tobaksrygning i hjemmet 39 E-rygning i hjemmet 39 E-rygning indendørs på skoler 40 HOLDNING TIL STRUKTURELLE TILTAG OG EN FREMTID UDEN RØG 41 Strukturelle tiltag 42 Røgfri skoletid 43 Røgfri kollegier 44 Røgfri Fremtid 45 Ansvar for unges rygning 46 DISKUSSION OG PERSPEKTIVERING 47 Styrker og svagheder ved undersøgelsen 48 Nye indsigter 49 Anbefalinger til Røgfri Fremtid 51 Litteraturliste 52 Bilag 54 RØGFRI FREMTIDS UNGEUNDERSØGELSE

4 Forord Røgfri Fremtid er etableret af Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden i 2016 med inspiration fra udlandet, hvor organisationer, politikere og borgere går sammen for at skabe en røgfri fremtid for kommende generationer. Målet for Røgfri Fremtid er, at ingen børn og unge ryger i 2030 og færre end fem procent af den voksne befolkning ryger. For at understøtte arbejdet for en røgfri fremtid er det nødvendigt at have omfattende viden om den fase, hvor børn og unge begynder at ryge. Fra andre undersøgelser ved vi, at det er i teenageårene, at unge begynder at eksperimentere med rygning. Til gengæld ved vi ikke særlig meget om anden rygerelateret adfærd og om unges holdninger og tanker om rygning. Vi har iværksat Røgfri Fremtids Ungeundersøgelse for at kunne følge de åriges rygevaner på nært hold over tid, men også for at få mere viden om de sociale, kulturelle og miljømæssige faktorer, der påvirker unges rygning. En styrke ved netop vores undersøgelse er de mange åbne spørgsmål, som for alvor giver et indblik i unges tanker om rygning. Vi håber, at denne rapport kan give ny inspirerende viden til alle, der arbejder med forebyggelse af rygning, og som deler vores vision om en røgfri fremtid. Forhåbentlig kan den give nye indsigter og dermed bane vej for nye initiativer og indsatser inden for tobaksforebyggelse. Mette Lolk Hanak Forebyggelseschef, Kræftens Bekæmpelse Trine Heidemann Underdirektør, TrygFonden RØGFRI FREMTIDS UNGEUNDERSØGELSE

5 Det var sjovt og voksent til at starte med, og så slog afhængigheden pludselig til, uden jeg lagde mærke til det. (17-årig pige, ryger lejlighedsvis) Nogle af mine venner havde købt en pakke. Jeg har aldrig haft et dårligt forhold til cigaretter, da min mor ryger, så jeg tænkte hvorfor ikke? Så tog den ene, den anden, og Wupti (16-årig dreng, ryger dagligt) RØGFRI FREMTIDS UNGEUNDERSØGELSE

6 Sammenfatning Røgfri Fremtids Ungeundersøgelse 2017 er en landsdækkende undersøgelse blandt børn og unge i alderen år. Undersøgelsen afdækker børn og unges adfærd, overvejelser og holdninger til rygning. Cigaretrygning Rygedebut Blandt alle de årige, der begynder at ryge, var mere end hver tredje begyndt at ryge mindst en gang om ugen, da de var fyldt 15 år. Der viser sig et billede af, at dagligrygerne debuterer tidligere end lejlighedsrygerne, der igen debuterer tidligere end de, der kun har prøvet at ryge enkelte gange. Blandt dem, der ryger dagligt, røg 34 pct. første gang til en fest, 18 pct. røg hjemme sammen med en ven, og 15 pct. røg første gang i skoletiden. Der er en væsentlig forskel på daglig- og lejlighedsrygernes oplevelse af, hvorfor de begyndte at ryge. Den årsag, der nævnes af flest dagligrygere (33 pct.), er, at mange i omgangskredsen ryger. Blandt lejlighedsrygerne er det forskellige forhold ved fester, der nævnes af flest (44 pct.). Rygevaner Der er et betydeligt skred i unges rygevaner, fra de er 14 år, og til de er 19 år. Blandt de årige har 18 pct. prøvet at ryge, hvilket stiger til 60 pct. for de årige. I denne undersøgelse er det meget få af de årige, der ryger dagligt eller lejlighedsvis (4 pct.), men blandt de årige er det 26 pct., der ryger dagligt eller lejlighedsvis. Hver fjerde af dem, der ryger dagligt, ryger altid eller ofte indendørs derhjemme. Størstedelen af dagligrygerne ryger hver dag mellem 5 og 14 cigaretter. Ikke overraskende ryger mange af lejlighedsrygerne til fester og på barer og værtshuse (både indendørs og udendørs), men 17 pct. af lejlighedsrygerne ryger også udendørs i forbindelse med fritidsaktiviteter. De, der ryger lejlighedsvis, ryger altså ikke kun i festlige sammenhænge. Faktorer der påvirker unges rygning Der er en sammenhæng mellem, hvor ofte de unge selv ryger, og hvor mange af deres venner, der ryger. Således svarer 77 pct. af dagligrygerne mod 11 pct. af dem, der aldrig har røget, at mange af deres venner ryger. 15 pct. af dem, der ryger hver dag, røg første gang i skoletiden. 59 pct. af dagligrygerne og 20 pct. af lejlighedsrygerne svarer, at de altid eller ofte bliver fristet til at ryge i skoletiden, når andre ryger. Yderligere svarer 23 pct. af de rygere, som forgæves har forsøgt at stoppe med at ryge, at de begyndte igen i skoletiden. Rygning i skoletiden er altså med til at fremme og fastholde rygning blandt børn og unge. Rygning i familien har også indflydelse på unges rygevaner. Fx er andelen med søskende, der ryger, over dobbelt så stor blandt rygerne (37 pct.) som blandt ikkerygerne (17 pct.). Tilsvarende er andelen med en far eller mor, der ryger, også højere blandt rygerne. Rygning og selvopfattelse Kun halvdelen af dem, der ryger ugentligt, opfatter sig selv som rygere. Blandt mange af lejlighedsrygerne er der tilsyneladende en opfattelse af, at man kun er ryger, hvis rygning er en daglig begivenhed. Rygestop 60 pct. af dagligrygerne vil gerne stoppe med at ryge, og 71 pct. har forgæves forsøgt. Ønsket om at stoppe er ikke nær så stort blandt dem, der ryger lejlighedsvis (38 pct.), og flertallet af lejlighedsrygerne har heller aldrig forsøgt at stoppe. RØGFRI FREMTIDS UNGEUNDERSØGELSE

7 Afhængighed Blandt dagligrygerne svarer 41 pct., at de tænker på at ryge som noget af det første, når de vågner om morgenen, og 66 pct. svarer, at der sjældent går mere end et par timer i mellem, at de ryger. 62 pct. af dagligrygerne mener selv, at de er afhængige af nikotin. Ikke overraskende udviser de, der ryger lejlighedsvis, ikke samme grad af afhængighed målt på disse parametre. Faktorer der afholder unge fra at ryge Størstedelen af dem, der ikke ryger, påpeger helbredskonsekvenserne ved rygning, som den væsentligste årsag til, at de ikke ryger (63 pct.). Dernæst nævnes et manglende behov, interesse og lyst som grund til at lade være med at ryge (23 pct.). Snus, vandpibe og e-cigaretter Jo ældre de unge er, des flere (og især drenge) har prøvet snus, vandpibe og e-cigaretter. I denne undersøgelse er der stort set ingen af pigerne, der bruger snus, vandpibe eller e-cigaretter på daglig eller ugentlig basis. Blandt de årige drenge bruger 5-7 pct. snus dagligt/ugentligt, og 4-6 pct. bruger e-cigaretter dagligt/ugentligt. Størstedelen af de unge, der ryger cigaretter, startede som cigaretrygere, men hver sjette dagligryger, startede med at bruge vandpibe, e-cigaretter, snus eller anden tobak. Når unge begynder på et nyt produkt, erstatter det ikke nødvendigvis det forrige, men bliver snarere et supplement. Halvdelen af dem, der dagligt ryger cigaretter, bruger således også vandpibe, e-cigaretter eller snus. Udsættelse for røg 87 pct. af de årige bor i et hjem, hvor der aldrig bliver røget tobak indendørs. I langt størstedelen af de unges hjem (91 pct.) bliver der heller aldrig brugt e-cigaretter indendørs. Efterhånden som de unge bliver ældre og selv i højere grad eksperimenter med cigaretter og e-cigaretter, ses dog en stigning i andelen af hjem, hvor der ryges indenfor. Holdning til strukturelle tiltag og en fremtid uden røg 82 pct. af de unge synes, at det er en meget god/ god idé med røgfri skoletid i grundskoler. 55 pct. bakker op om røgfri skoletid på ungdomsuddannelser. 73 pct. af de unge ville foretrække et røgfrit kollegie, hvor der slet ikke må ryges indenfor. 89 pct. af de unge bakker op om Røgfri Fremtids målsætning om, at ingen børn og unge ryger i år 2030, men kun 13 pct. mener, at målet er realistisk. To ud af tre unge synes godt/meget godt om at hæve prisen på cigaretter for at undgå rygning blandt børn og unge. Et flertal af de unge bakker også op om at have færre steder, der sælger tobak, og placere cigaretterne i butikkerne, så de ikke er synlige for kunderne. Omkring ni ud af ti vurderer, at de selv og forældrene har et ansvar for, at børn og unge ikke begynder at ryge. Godt halvdelen mener, at skoler, sportsklubber, musikmiljøer og steder, hvor unge færdes, har et ansvar. Omkring pct. mener, at politikere og tobaksindustrien har et ansvar. RØGFRI FREMTIDS UNGEUNDERSØGELSE

8 Om undersøgelsen Baggrund og formål Tobak er den forebyggelige faktor, der forårsager mest sygdom og død. I Danmark dør omkring mennesker hvert år på grund af rygning (1). Rygning øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme, lungesygdomme og mere end 15 forskellige kræftformer (2). Yderligere er sygdomme som diabetes og generelt nedsat immunfunktion på listen over de helbredsproblemer, som rygning forårsager (3). Hver dag begynder 40 unge under 18 år at ryge i Danmark (4). Det svarer til knap om året. I Danmark er det ulovligt at sælge tobak til børn og unge under 18 år, men alligevel starter de fleste af dem, der ryger, inden de fylder 18 år. Der er således et stort forebyggelsespotentiale i at undgå, at børn og unge begynder at ryge. På baggrund heraf lancerede Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden partnerskabet Røgfri Fremtid i foråret Partnerskabets vision er et røgfrit Danmark, hvor ingen ryger eller bliver udsat for tobaksrøg. Målet er, at ingen børn og unge under 18 år ryger i 2030, og færre end 5 pct. af den voksne befolkning ryger. For at realisere denne målsætning er det centralt at have omfattende viden om de sociale, kulturelle og miljømæssige faktorer, der gør at børn og unge i Danmark eksperimenterer med tobak og begynder at ryge. Det er også vigtigt at følge udviklingen i unges rygevaner og holdning til rygning for at kunne målrette og iværksætte relevante indsatser. Eksisterende undersøgelser af unges rygevaner Siden 1984 har rygevanerne for de 11-, 13- og 15-årige været monitoreret hvert fjerde år i Skolebørnsundersøgelserne (5). Undersøgelserne har bl.a. vist, at andelen af 15-årige, der ryger dagligt eller lejlighedsvis, er halveret fra 1998 til 2014 (6). For unge over 15 år er den eksisterende viden mere sporadisk: SIF gennemførte i 2014 Ungdomsprofilen blandt gymnasie- og erhvervsskoleelever. Undersøgelsen viste bl.a., at mere end hver tredje erhvervsskolelev ryger dagligt (7). Partnerskabet bag skolesundhed.dk gennemførte i 2015 Ungeprofilundersøgelsen blandt årige, men undersøgelsen var ikke repræsentativ for målgruppen (8). Kræftens Bekæmpelse gennemførte i 2015 og 2016 en undersøgelse af rygning blandt de årige, som led i en kampagneevaluering. Undersøgelserne viste, at der på et enkelt år var sket en signifikant stigning i andelen af årige, der ryger dagligt (9). Den Nationale Sundhedsprofil har i 2010, 2013 og 2017 (sideløbende med vores undersøgelse) undersøgt danskernes helbred (10, 11). Undersøgelserne viste, at der fra 2010 til 2013 var et fald i andelen af årige, der ryger dagligt, men at der fra 2013 til 2017 var en stigning. I både Skolebørnsundersøgelsen, Ungdomsprofilen, Ungeprofilundersøgelsen og Den Nationale Sundhedsprofil udgør spørgsmålene om rygning en mindre del af spørgerammen. Der findes i Danmark således ingen undersøgelse, der tilbundsgående undersøger udviklingen i børn og unges holdninger, viden og adfærd omkring rygning. Formålet med Røgfri Fremtids Ungeundersøgelse Formålet med Røgfri Fremtids Ungeundersøgelse er at få et mere nuanceret indblik i den fase, hvor unge begynder at ryge. Med undersøgelsen vil vi følge udviklingen i unges adfærd og holdninger til rygning, men også indsamle viden om de sociale, RØGFRI FREMTIDS UNGEUNDERSØGELSE

9 kulturelle og miljømæssige faktorer, der påvirker unges rygning. Røgfri Fremtids Ungeundersøgelse omfatter de årige, da størstedelen af de unge, der begynder at ryge, netop begynder at eksperimentere med rygning i denne alder. Undersøgelsen bliver gentaget efter ét år og derefter hvert andet år for at følge udviklingen på nært hold. Metode Undersøgelsen er gennemført som en webbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt årige i Danmark. Spørgeramme Spørgerammen er udviklet med afsæt i eksisterende undersøgelser på området såsom Skolebørnsundersøgelsen (HBSC) (5), Ungdomsprofilen 2014 (7), Ungeprofilundersøgelsen (8) og tidligere MULD-undersøgelser (12). I forhold til at monitorere unges rygevaner baserer spørgerammen sig også på WHO s anbefalinger (Global Youth Tobacco Survey, GYTS) (13). Spørgsmål om motivation for at ryge herunder afhængighed er inspireret af The Wisconsin Inventory of Smoking Dependence Motives (WISDM-68), der måler de underliggende faktorer, der knytter sig til afhængighed (14). Måleinstrumentet er flerdimensionelt, og måler derfor mere end den fysiske afhængighed. Spørgerammen indeholder også spørgsmål, som vi selv har udviklet. Disse spørgsmål er blevet testet i målgruppen både gennem mindre fokusgrupper og enkeltinterview. Spørgsmålene kan være med til at pege på nye opmærksomhedspunkter eller tendenser i målgruppen, som ikke tidligere er blevet undersøgt. Vi har desuden prioriteret en række åbne spørgsmål for at få ny indsigt i unges tanker og overvejelser i forhold til rygning. Stikprøve Sundhedsdatastyrelsen har foretaget et simpelt tilfældigt CPR-udtræk på i alt unge i alderen år. CPR-udtrækket indeholdt oplysninger om køn, alder, region, navn og adresse. Desuden var de åriges forældres navne og adresser oplyst. På baggrund af navne- og adresseoplysninger har analysebureauet Epinion efterfølgende foretaget en telefonnummerberigning. Der er fin overensstemmelse mellem fordelingen af køn, alder og region i stikprøven og i befolknings-fordelingen (Bilag, tabel A). Dataindsamling Epinion indsamlede data i perioden 24. maj til 26. juli Telefonisk rekruttering: Den 24. maj til 20. juni blev forældre til de årige kontaktet, for at få deres accept af de unges deltagelse i undersøgelsen. Hvis der blev givet accept, fik de unge efterfølgende tilsendt en mailinvitation med et link til spørgeskemaet. Der blev taget direkte kontakt til de årige, og de, der ønskede at deltage, fik ligeledes tilsendt en mailinvitation med link til spørgeskemaet. Postal invitation: For at optimere deltagelsen i undersøgelsen blev der den 21. juni yderligere udsendt invitationer med posten til de åriges forældre og invitationer med posten til de årige. Telefonisk påmindelse: Den 28. juni til 10. juli blev der gennemført telefoniske påmindelser. Repræsentativitet Svarprocent: I gennemsnit har hver fjerde af de adspurgte i stikprøven besvaret spørgeskemaet. Svarprocenten er lidt højere blandt piger end blandt drenge. I alt har unge i alderen år påbegyndt undersøgelsen, har gennemført hele undersøgelsen, mens 240 har afbrudt deres besvarelse undervejs (Bilag, tabel B). Vægtning af data: Der er ikke opsat kvoter i forbindelse med dataindsamlingen, hvilket betyder, at ingen er blevet frascreenet undervejs på baggrund af køn, alder eller region. Alle har kunnet besvare undersøgelsen også selvom der var opnået tilstrækkeligt antal besvarelser i de enkelte kvoter (strata). Det betyder, at der er nogle skævheder i svarprocenterne på de enkelte kvoter (Bilag, Tabel C). For at rette op på disse skævheder er data efterfølgende blevet vægtet, så fordelingen i det endelige datasæt er identisk med befolkningsfordelingen. De indsamlede data er først vægtet efter køn, alder og region. Dernæst er de blevet RØGFRI FREMTIDS UNGEUNDERSØGELSE

10 vægtet efter igangværende uddannelse og køn. Vægtene ligger i intervallet 0,51-2,4 med middelværdi 1,0 og standardafvigelse 0,31. En del af skævheden ift. uddannelse forsvinder, når data vægtes på køn, alder og region (Bilag, tabel D). For at opnå den bedst mulige repræsentativitet er data dog også vægtet på uddannelse. Variablen igangværende uddannelse er defineret ved følgende kategorier: Grundskole (inkl. 10. klasse), gymnasiale uddannelser, erhvervsfaglige uddannelser og produktionsskoler, videregående uddannelser, ikke under uddannelse. Andelen af de unge, der ikke er under uddannelse, er beregnet ved at fratrække elevtallet per. 1. oktober 2016 (DST register: UDDAKT10) fra befolkningstallet (DST register: FOLK1A 2017K2)(15, 16). 1 Statistiske test Hvor der har været tilstrækkeligt med statistisk styrke i data, er forskelle mellem køn, alder og rygestatus testet ved brug af chi-2-test på et 5%-signifikansniveau. Analyse af de åbne spørgsmål De steder, hvor vi har vurderet, at det er relevant, har vi foretaget en tematisk analyse af de åbne besvarelser for at nuancere resultaterne af de lukkede spørgsmål. Temaerne er herefter blevet inddelt i underkategorier, og enkelte steder har vi på baggrund af den tematiske analyse efterfølgende kvantificeret besvarelserne. Begreber/definitioner I rapporten præsenteres resultaterne for forskellige grupper. Grupperne er defineret således: Dagligrygere: Unge, som ryger hver dag. Lejlighedsrygere: Unge, der ryger ugentligt eller sjældnere. Rygere: Samlet betegnelse for alle, der ryger uanset om det er dagligt, ugentligt eller sjældnere. Eksrygere: Unge, som tidligere har røget, men ikke længere gør det. Aldrigrygere: Unge, som aldrig har prøvet at ryge heller ikke nogle få gange. Ikkerygere: Samlet betegnelse for aldrigrygere og eksrygere. 1 Befolkningstallet er udtrukket for 2. kvartal RØGFRI FREMTIDS UNGEUNDERSØGELSE

11 RESULTATER RØGFRI FREMTIDS UNGEUNDERSØGELSE

12 CIGARETRYGNING Rygedebut Mange unge starter i en tidlig alder med at eksperimentere med cigaretter. Blandt alle de årige, der har prøvet at ryge, var 10 pct. under 13 år, og 33 pct. var under 15 år, da de prøvede at ryge cigaretter første gang (figur 1). Blandt de årige, der ryger eller tidligere har røget (enten dagligt eller lejlighedsvis), var 4 pct. under 13 år, da begyndte at ryge mindst en gang om ugen og 21 pct. var under 15 år. To ud af tre (66 pct.) var begyndt at ryge mindst en gang om ugen, inden de fyldte 18 år (figur 2). Figur 1: Hvor gammel var du, da du prøvede at ryge cigaretter første gang? Under 10 år 10 år 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år 17 år 18 år 19 år Husker ikke 2 % 1 % 2 % 1 % 2 % 4 % 5 % 10 % 13 % 13 % 23 % 25 % 0 % 5 % 10 % 15 % 20 % 25 % 30 % Procenterne er udregnet af alle, der nogensinde har prøvet at ryge også selv om de kun har prøvet enkelte gange. (N=1533) Figur 2: Hvor gammel var du, da du begyndte at ryge mindst en gang om ugen? Under 10 år 10 år 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år 17 år 18 år 19 år Husker ikke Aldrig røget ugentligt 0 % 0 % 1 % 3 % 7 % 10 % 16 % 18 % 11 % 6 % 1 % 1 % 25 % 0 % 5 % 10 % 15 % 20 % 25 % 30 % Procenterne er udregnet af dem, der ryger dagligt eller lejlighedsvis eller som tidligere har røget. (N=693) RØGFRI FREMTIDS UNGEUNDERSØGELSE

13 Forskelle i rygedebut mellem daglig- og lejlighedsrygere Som det fremgår af figur 3, debuterede dagligrygerne tidligere end de lejlighedsvise rygere, som igen debuterede tidligere end dem, der kun har prøvet at ryge enkelte gange. Blandt dagligrygerne var 70 pct. under 15 år, da de prøvede at ryge første gang. Blandt de lejlighedsvise rygere var 33 pct. under 15 år, og blandt dem der kun har prøvet at ryge få gange, var 21 pct. under 15 år. Dette kan være udtryk for, at jo tidligere man begynder at ryge, jo større er risikoen for, at man bliver afhængig af nikotin, og des sværere er det at stoppe (17). Undersøgelser har vist, at børn og unge kan blive afhængige af nikotin, selv om de kun ryger få gange om måneden. De mest påvirkelige bliver afhængige af nikotinen allerede en måned efter, at de inhalerer den første cigaret (18, 19). Figur 3: Fordelt på rygestatus: Hvor gammel var du, da du prøvede at ryge cigaretter første gang? Under 10 år 1 % 2 % 6 % 10 år 0 % 1 % 4 % 11 år 2 % 1 % 4 % 12 år 2 % 3 % 16 % 13 år 4 % 11 % 23 % 14 år 10 % 17 % 17 % 15 år 17 % 20 % 29 % 16 år 10 % 23 % 32 % 17 år 2 % 12 % 17 % 18 år 0 % 2 % 6 % 19 år 1 % 0 % 2 % Husker ikke 1 % 0 % 3 % 0 % 5 % 10 % 15 % 20 % 25 % 30 % 35 % Ryger dagligt (N=218) Ryger lejlighedsvist (N=345) Har prøvet enkelte gange (n=842) RØGFRI FREMTIDS UNGEUNDERSØGELSE

14 De fleste debuterer til en fest Størstedelen (62 pct.) af alle dem, der ryger eller har prøvet at ryge, røg første gang til en fest (figur ikke vist). Mønsteret ser dog anderledes ud, hvis man udelukkende ser på de nuværende dagligrygere. Blandt denne gruppe røg 34 pct. første gang til en fest. 18 pct. røg hjemme sammen med en ven, og 15 pct. røg første gang i skoletiden (dertil kommer 3 pct., som røg første gang på en efterskole) (figur 4). Figur 4: Dagligrygere: Hvor røg du første gang? Til en fest I skoletiden Hjemme sammen med en ven Hjemme alene I klubben På efterskole Festival/koncert I forbindelse med en fritidsaktivitet Andet, uddyb gerne 1 % 1 % 3 % 4 % 4 % 15 % 18 % 20 % 34 % 0 % 5 % 10 % 15 % 20 % 25 % 30 % 35 % Dagligrygere: n=218 RØGFRI FREMTIDS UNGEUNDERSØGELSE

15 Mange faktorer påvirker unges rygedebut International forskning har vist, at en række forskellige faktorer har indflydelse på, om unge begynder at ryge. Både sociale, socioøkonomiske, kulturelle og psykologiske faktorer samt omgivelserne spiller en rolle. Dertil kommer tobaksindustriens markedsføring, som også har stor indflydelse på udviklingen og udformningen af unges rygevaner (20). I denne undersøgelse er de unge direkte blevet spurgt, hvorfor de selv mener, at de begyndte at ryge. Analysen af de åbne besvarelser viser, at de unge også selv peger på forskellige årsager. De årsager, de selv er opmærksomme på, drejer sig i høj grad om sociale og psykologiske faktorer samt omgivelsernes betydning (tabel 1). Men flere af begrundelserne drejer sig også indirekte om tobaksindustriens markedsføring. Flere fortæller eksempelvis, at de begyndte, fordi de syntes, at det var sejt, eller at det var voksenagtigt, spændende og forbudt. Tabel 1: Unges egen opfattelse af, hvorfor de begyndte at ryge Hvorfor begyndte du at ryge? Tema Underkategori Eksempler på svar Social og kulturel påvirkning/ omgivelsernes betydning De andre røg Svar der beskriver, at mange i omgangskredsen røg uden at fester, fællesskab eller hygge nævnes. Fællesskab og hygge alt hvad der handler om fællesskab og hygge, der ikke er knyttet til fester. Fester Venner røg til fester; fællesskab omkring rygning til fester; hyggeligt at ryge til fester; var beruset. Gruppepres Jeg startede på efterskole, og der røg alle mine venner, og så blev det bare normalt. (18-årig dreng, ryger dagligt) En del af de andre fra min årgang gjorde det så jeg tror, jeg bare gik med flokken. (17-årig pige, ryger dagligt) Min mor røg, og det så spændende ud. I mellemtiden begyndte min årgang så småt at ryge, og så røg jeg med på bølgen. (19-årig pige, har tidligere røget) Jeg startede i gymnasiet, hvor der var et stort fællesskab ved at gå ud og ryge i frikvartererne. (19-årig pige, ryger dagligt) Fordi jeg synes, det er hyggeligt sammen med mine venner/kammerater. (15-årig dreng, ryger ugentligt) Jeg startede med at blive festryger. Der er et kæmpe socialt fællesskab, blandt andet til fester, mellem folk der ryger sammen. (19-årig pige, ryger ugentligt) I starten var det festrygning, sjov og ballade. (18-årig pige, ryger dagligt) Min veninde syntes, det kunne være sjovt at lære mig at ryge, og jeg var så fuld, at jeg ikke sagde nej. På dette tidspunkt var jeg ellers meget stor antiryger. (18-årig pige, ryger ugentlig) Det var de store elever, der fik mig til det. Jeg var i forvejen upopulær blandt folk. (17 årig pige, har tidligere røget) Følte mig presset af veninder. (18-årig pige, ryger dagligt) Î RØGFRI FREMTIDS UNGEUNDERSØGELSE

16 Tema Underkategori Eksempler på svar Psykologiske faktorer Ville bare prøve Det var noget, der skulle prøves. (15-årig dreng, ryger lejlighedsvis) Afledt af tobaksindustriens markedsføring Stress / presset hverdag Oplevelsen af at rygning er afslappende, afstressende eller giver et pusterum. Var inde i en svær periode Omhandler alt fra kærestesorger, til ensomhed og psykisk sygdom Kedsomhed Syntes det var sejt Ville bryde grænser Positive associationer med rygning Andet Havde lyst til at prøve og se, hvad det var, og hvordan det var at være ryger. (15-årig pige, ryger lejlighedsvis) Det var en måde at håndtere stress. (16-årig dreng, ryger dagligt) Jeg var presset i hverdagene, og cigaretterne gav mig et pusterum, og en form for ro. (17-årig pige, ryger ugentligt) Hjalp med at afstresse fra skolen og den hektiske hverdag. (16-årig dreng, ryger lejlighedsvis) Jeg begyndte fordi jeg havde en svær periode i mit liv. Jeg var meget alene, og der hjalp det at ryge, så jeg bare kunne slappe af. (17-årig pige, har tidligere røget) For at holde op med at skære i mig selv og for at få et pusterum fra mine psykiske problemer. (16-årig pige, ryger dagligt) Jeg var ked af det over min ekskæreste (18-årig pige, ryger dagligt) Der var lock-out for alle folkeskoler. Mit liv blev meget hurtigt meget kedeligt Det var smøgerne jeg tyede til, for ikke at kede mig... (19-årig pige, ryger ugentligt) Det ser fedt ud, lidt ligesom et ur eller et accessory. Det laver et statement (17-årig dreng, ryger dagligt) Jeg så en serie, der hedder Skins og der ser de vildt nice ud, når de ryger (18-årig pige, har tidligere røget) Syntes det var sejt, det var jo noget man ikke rigtig måtte. Men nu til dags er det ikke rigtig mere, og fortryder selvfølgelig. (19-årig dreng, ryger dagligt) Jeg syntes, det var lidt spændende og forbudt (14-årig pige, ryger ugentligt) Jeg tror det var, fordi det var lokkende og spændene = forbudt. (18-årig dreng, ryger sjældnere end ugentligt) Jeg synes om duften (14-årig pige, ryger sjældnere end ugentligt) Kunne lide idéen, lugten, følelsen. (19-årig pige, ryger dagligt) Jeg startede med e-cigaret, fordi det var sjovt med den damp, man kunne lave, men så ødelagde jeg den mange gange, så gad jeg ikke det mere, og da jeg allerede røg cigaretter i byen så begyndte jeg bare på det fast. (19-årig dreng, ryger cigaretter dagligt) RØGFRI FREMTIDS UNGEUNDERSØGELSE

17 Forskelle i egenopfattelse af hvorfor man begyndte at ryge Som det fremgår af figur 5, er der en væsentlig forskel på daglig- og lejlighedsrygernes opfattelse af, hvorfor de begyndte at ryge. Den årsag, der nævnes af flest dagligrygere, er, at mange i omgangskredsen røg (primært venner): Alle i min vennekreds røg, hvilket førte til, at jeg også begyndte at ryge (18 årig pige, ryger dagligt). Blandt lejlighedsrygerne, er det derimod forskellige forhold omkring fester, der nævnes af flest (44 pct.). Fester nævnes kun af 12 pct. af dagligrygerne. Det er samme andel, som svarer, at de begyndte at ryge, fordi de var inde i en svær periode. Figur 5: Daglig- og lejlighedsrygernes opfattelse af, hvorfor de begyndte at ryge De andre røg Fællesskab og hygge Ville bare prøve Syntes det var sejt Fester Svær periode/problemer Gruppepres Stress/presset hverdag Positive associationer m. rygning Bryde grænser Andet 1 % 2 % 1 % 2 % 1 % 1 % 4 % 3 % 4 % 6 % 5 % 7 % 14 % 14 % 13 % 12 % 12 % 17 % 17 % 22 % 35 % 44 % 0 % 10 % 20 % 40 % 30 % 50 % Dagligrygere (N=148) Lejlighedsrygere (N=276) Procentsatserne er beregnet på baggrund af den tematiske analyse af de åbne besvarelser. Ikke alle daglig- og lejlighedsrygere har besvaret spørgsmålet. Derfor er n et lavere end i de øvrige opgørelser. Nogle angav flere årsager til, at de begyndte at ryge, derfor summer tallene ikke til 100 pct. RØGFRI FREMTIDS UNGEUNDERSØGELSE

18 Rygevaner Som det fremgår af tabel 2, sker der et betydeligt skred i unges rygevaner fra de er 14 år, og til de er 19 år. Blandt de årige har 18 pct. prøvet at ryge, hvilket gælder for 60 pct. af de årige. Meget få af de årige i denne undersøgelse ryger dagligt eller lejlighedsvist (4 pct.), men blandt de årige er dette tal steget til 26 pct. Der er ikke signifikante forskelle mellem køn (figur 6). Tabel 2: De åriges rygevaner fordelt på alder Alle årige (n=3610) år (n=1168) år (n=1212) år (n=1228) Ryger hver dag 6% 1% 5% 12% Ryger ugentligt 4% 1% 4% 6% Ryger sjældnere end ugentligt 6% 2% 7% 8% Har tidligere røget 4% 1% 4% 5% Har prøvet enkelte gange 23% 12% 28% 30% Har aldrig røget 57% 82% 53% 40% Figur 6: Rygere fordelt på køn og alder Drenge år år år 2 % 1 % 2 % 5 % 12 % 4 % 7 % 8 % 7 % Piger år år år 1 % 2 % 5 % 3 % 10 % 3 % 6 % 5 % 9 % 0 % 5 % 10 % 15 % 20 % 25 % 30 % Ryger hver dag Ryger ugentlig Ryger sjældnere end ugentlig Drenge: n=1850 Piger: n=1760 Det er blevet meget normalt for unge at ryge, og jeg vil nærmest sige, at det er unormalt i nogle tilfælde at være den, der ikke ryger. (16-årig pige, ryger lejlighedsvis) Flere af mine venner er inden for det sidste år (9. kl.) begyndt at ryge. Nogle mere end andre. (15-årig pige, ryger ikke) RØGFRI FREMTIDS UNGEUNDERSØGELSE

19 Hvor stort er cigaretforbruget? Blandt dem, der ryger dagligt, ryger størstedelen hver dag enten 5-9 cigaretter (28 pct.) eller cigaretter (31 pct.) (figur 7). Blandt ugentlige rygere (n=141), ryger 58 pct. færre end 10 cigaretter om ugen, 35 pct. ryger cigaretter ugentligt og 6 pct. ryger mere end 25 cigaretter om ugen. Blandt dem, der ryger sjældnere end hver uge (n=204), ryger 60 pct. 1-4 cigaretter om måneden. 33 pct. ryger 5-15 cigaretter om måneden, og 8 pct. ryger mere end 15 cigaretter om måneden (figurer ikke vist). Figur 7: Dagligrygere: Hvor mange cigaretter ryger du dagligt? 1-4 cigaretter 5-9 cigaretter cigaretter cigaretter cigaretter cigaretter 30 cigaretter eller flere 0 % 3 % 9 % 11 % 18 % 28 % 31 % 0 % 5 % 10 % 15 % 20 % 25 % 30 % 35 % Dagligrygere: n=218 Når jeg er i skole, ryger jeg hver dag, da der er noget meget socialt over det og afstressende. Når jeg har ferie eller weekend, ryger jeg overhovedet ikke, med mindre jeg er til fest. (16-årig pige, ryger lejlighedsvis) RØGFRI FREMTIDS UNGEUNDERSØGELSE

20 Hvor og hvor ofte ryges der? Både blandt dem, der ryger dagligt og lejlighedsvis, er der forholdsvis mange, der altid eller ofte ryger indendørs (figur 8). Det er især bemærkelsesværdigt, at omkring hver fjerde dagligryger altid eller ofte ryger indendørs derhjemme og hos venner. Både af figur 8 og 9 fremgår det, at de unge, der ryger lejlighedsvist, ikke kun ryger ved festlige lejligheder. 27 pct. af lejlighedsrygerne svarer, at de altid eller ofte ryger udendørs hos venner, og 17 pct. ryger udendørs i forbindelse med fritidsaktiviteter. De lejlighedsvise rygere er altså mere end blot festrygere. Figur 8: Andel af rygerne, der altid eller ofte ryger indendørs På bar og værtshuse Til private fester Til koncerter Hos venner Hjemme Til fritidsaktivitet 4 % 6 % 5 % 17 % 21 % 25 % 27 % 31 % 33 % 41 % 40 % 63 % 0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % Dagligrygere (n=218) Lejlighedsvise rygere (n=345) Spørgsmålet lød: Ryger du cigaretter indenfor disse steder? (Svarkategorier: Altid, Ofte, Nogle gange, Sjældent, Aldrig Figur 9: Andel af rygerne, der altid eller ofte ryger udendørs Hjemme Hos venner Til private fester Til koncerter Til fritidsaktivitet På bar og værtshuse 17 % 17 % 27 % 31 % 34 % 39 % 59 % 62 % 63 % 68 % 72 % 78 % 0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % Dagligrygere (n=218) Lejlighedsvise rygere (n=345) Spørgsmålet lød: Ryger du cigaretter udenfor disse steder? (Svarkategorier: Altid, Ofte, Nogle gange, Sjældent, Aldrig). RØGFRI FREMTIDS UNGEUNDERSØGELSE

21 Faktorer der påvirker rygevanerne Rygevaner blandt venner Jævnaldrendes rygevaner spiller en stor rolle i udviklingen af unges rygevaner. Forskere har observeret, at der blandt venner ofte opstår en homogenitet, når det gælder rygevaner. En af de mekanismer, der sandsynligvis er på spil, er en form for social læring. Man lærer at ryge, fordi man ser jævnaldrende venner ryge (20). Resultaterne fra denne undersøgelse er fint i tråd hermed. Blandt de årige ses således en klar sammenhæng mellem de unges egne rygevaner og deres venners rygevaner. 77 pct. af dagligrygerne mod 11 pct. af dem, der aldrig har røget, svarer således, at mange af deres venner ryger. Blandt dem, der aldrig har røget, svarer størstedelen (76 pct.) derimod, at ingen eller få af deres venner ryger. Blandt dagligrygerne er det kun 8 pct., der svarer dette (figur 10). Figur 10: Andel venner der ryger fordelt på rygestatus Ryger dagligt (n=218) 0 % 8 % 15 % 77 % Ryger ugentligt (n=141) 0 % 12 % 31 % 57 % Ryger sjældnere end ugentlig (n=204) 0 % 34 % 34 % 32 % Har tidligere røget (n=130) 4 % 27 % 28 % 42 % Har prøvet enkelte gange (n=840) 8 % 22 % 21 % 49 % Har aldrig røget (n=2077) 11 % 13 % 29 % 47 % 0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % Mange af mine venner ryger Lige mange venner ryger og ikke ryger Få venner ryger Ingen venner ryger Spørgsmålet lød: Ryger dine venner? Svarkategorier: 1) Ja, mange af mine venner ryger 2) Lige mange af mine venner ryger og ikke ryger 3) Ja, få af mine venner ryger 4) Nej, ingen af mine venner ryger. Jeg ved godt, det er skidt for mit helbred at ryge, men det sociale aspekt ved rygning påvirker mig en del. (17-årig pige, ryger ugentligt) Jeg begyndte fordi jeg følte, at det var en slags måde at blive godkendt af fællesskabet. Der var ingen gruppepres, det var af egen vilje. (18-årig dreng, ryger dagligt) RØGFRI FREMTIDS UNGEUNDERSØGELSE

22 Rygning i skoletiden Børn og unge tilbringer en stor del af deres tid i skolen og på uddannelsessteder. Undersøgelser viser, at børn og unge, der ser andre ryge i skoletiden, i højere grad opfatter rygning som socialt acceptabelt (20). På den måde er rygning i skoletiden med til at fremme og fastholde rygning blandt børn og unge. I denne undersøgelse er de årige blevet spurgt, om de bliver fristet til at ryge i skoletiden, når andre ryger. Af figur 11 ses det, at 59 pct. af dagligrygerne og 20 pct. af lejlighedsrygerne altid eller ofte bliver fristet til at ryge i skoletiden, når andre ryger. I afsnittet om rygedebut blev det nævnt, at 15 pct. af dagligrygerne røg første gang i skoletiden, og i afsnittet om rygestopforsøg omtales det, at blandt dem, der forgæves har forsøgt at stoppe, startede 23 pct. på at ryge igen i skoletiden. Samlet set viser der sig et billede af, at der er et stort forebyggelsespotentiale i at indføre røgfri skoletid. Figur 11: Jeg bliver fristet til at ryge i skoletiden, når andre ryger Ryger dagligt (n=218) 17 % 24 % 59 % Ryger lejlighedsvist (n=345) 20 % 15 % 65 % Ryger ikke (n=3047) 1 % 2 % 97 % 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % Altid eller ofte Nogle gange Sjældent eller aldring Spørgsmålet lød: Hvad passer på dig? Jeg bliver fristet til at ryge i skoletiden, når andre ryger? Svarkategorier: Altid, Ofte, Nogle gange, Sjældent, Aldrig. Jeg begyndte på grundforløbet i gymnasiet. Jeg havde ingen relationer til nogen i min klasse, så det var bare en nemmere måde at få snakket med folk på. Det er nemmere at få et fællesskab, når man har en ting til fælles. Her blev det rygning. (16-årig pige, ryger lejlighedsvis). Det startede som festryger og blev så senere hen dagligt, efter at alle i klassen gik ud i pauserne. (18-årig pige, ryger dagligt) RØGFRI FREMTIDS UNGEUNDERSØGELSE

23 Rygning i de nære relationer Unge, der ryger dagligt eller lejlighedsvist, oplever mere rygning i deres nære relationer sammenlignet med unge, der ikke ryger (figur 12). Den største forskel ses blandt kærester, idet der er fire gange så mange rygere som ikkerygere, der har en kæreste, som ryger. Dernæst ses en forskel blandt søskende, hvor over dobbelt så mange rygere (37 pct.) som ikkerygere (17 pct.) har søskende, der ryger. Tilsvarende er andelen med en mor eller far, der ryger, også størst blandt rygerne. Figur 12: Andel af rygere og ikkerygere, hvis mor, far, søskende eller kæreste ryger Ryger (n=563) 22 % 25 % 34 % 37 % Ryger ikke (n=3047) 5 % 15 % 17 % 19 % 0 % 10 % 20 % 40 % En eller flere søskende ryger Far ryger Mor ryger Kæreste ryger Spørgsmålet lød: Ryger din; Mor, Far, En eller flere af dine søskende, Kæreste? Svarkategorier (Ja, Nej, Ved ikke, Har ikke). Min daværende kæreste røg, så jeg ville også prøve. Det udviklede sig bare til, at jeg begyndte at ryge fast. (18-årig dreng, ryger dagligt) RØGFRI FREMTIDS UNGEUNDERSØGELSE

24 Rygning og selvopfattelse Hvorvidt de unge opfatter sig selv som rygere afhænger i høj grad af, hvor ofte de ryger. Kun hver anden, der ryger ugentligt, opfatter sig selv som ryger, hvilket gælder for 96 pct. af dagligrygerne (figur 13). Blandt mange lejlighedsrygere er der altså en opfattelse af, at man først er ryger, når rygning er en daglig begivenhed. Figur 13: Opfatter du dig selv som ryger? Dagligrygere (n=218) 2 % 2 % 96 % Ryger ugentligt (n=141) 13 % 38 % 50 % Ryger sjældnere end ugentligt (n=204) 5 % 7 % 87 % 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % Ja Nej Ved ikke RØGFRI FREMTIDS UNGEUNDERSØGELSE

25 Rygestop Ønske om rygestop Samlet set ønsker knap halvdelen af daglig- og lejlighedsrygerne at stoppe med at ryge. Ønsket om rygestop er dog størst blandt dagligrygerne (60 pct.) sammenholdt med dem, der ryger lejlighedsvist (38 pct.) (tabel 3). Det kan til dels hænge sammen med, at mange af dem, der ryger lejlighedsvist, ikke opfatter sig selv som rygere (figur 13), men det kan også hænge sammen med, at langt størstedelen af lejlighedsrygerne oplever, at de har kontrol over deres rygning, og at de ikke er afhængige (figur 16). Disse forhold kan også være årsagen til, at 39 pct. af lejlighedsrygerne slet ikke har taget stilling til, om de vil holde op med at ryge (tabel 3). Forsøg på rygestop Syv ud af ti dagligrygere (71 pct.) har forgæves forsøgt at stoppe med at ryge (tabel 4). Mange af dem, der ryger dagligt, fortryder altså allerede i en ung alder, at de er startet med at ryge, men har svært ved at stoppe. Det kommer blandt andet til udtryk i kommentarer som denne: Dengang var det lidt sejt at vise andre, at man kan ryge og ligesom vise, at man godt tør det. Men det er noget lort at starte på og svært at stoppe med. (15-årig dreng, ryger dagligt) Blandt dem, der ryger lejlighedsvis, er der ikke nær så mange, der har prøvet at stoppe (28 pct.). Som tidligere nævnt hænger det godt sammen med, at mange lejlighedsrygere ikke opfatter sig selv som ryger (figur 13), og mange har slet ikke har gjort sig tanker om rygestop (tabel 3). At 28 pct. af lejlighedsrygerne forgæves har forsøgt at stoppe, viser også, at selv om man kun ryger lejlighedsvist, så er man måske mere afhængig, end man tror: Det er dårligt for mig at ryge, men jeg har svært ved at stoppe med at ryge har prøvet flere gange. (19-årig dreng, ryger ugentligt) Tabel 3: Vil du gerne stoppe med at ryge cigaretter? Alle rygere (n=563) Dagligrygere (n=218) Lejlighedsrygere (n=345) Ønsker at stoppe inden for den næste måned 14% 13% 14% Ønsker at stoppe inden for det næste halve år 7% 7% 7% Ønsker at stoppe inden for det næste år 11% 17% 6% Ønsker at stoppe om mere end et år 16% 23% 11% Ønsker ikke at stoppe med at ryge 22% 20% 23% Ved ikke 31% 19% 39% Tabel 4: Har du prøvet at stoppe med at ryge cigaretter? Alle rygere (n=563) Dagligrygere (n=218) Lejlighedsrygere (n=345) Har aldrig prøvet at stoppe 43% 28% 53% Har prøvet 1 gang 22% 32% 17% Har prøvet 2-4 gange 19% 34% 9% Har prøvet 5 gange eller mere 3% 5% 2% Ved ikke 13% 1% 20% RØGFRI FREMTIDS UNGEUNDERSØGELSE

26 Tilbagefald Blandt dem, der forgæves har forsøgt at stoppe, startede 23 pct. på at ryge igen i skoletiden, 37 pct. til en fest og 18 pct. derhjemme alene (figur 14). Skoletiden er således en arena med et stort forebyggelsespotentiale, da unge både debuterer (se afsnit om rygedebut) og udfordres i at fastholde et rygestop her. Motivation til rygestop For at få et indblik i hvad der kan motivere til et rygestop, spurgte vi dem, der tidligere har røget cigaretter: Hvorfor er du stoppet med at ryge? De åbne besvarelser blev derefter kategoriseret. Resultaterne er dog ikke opgjort i procent, da der ikke indgår særlig mange eksrygere i undersøgelsen (n=104), og der derfor er en vis usikkerhed ved procentopgørelserne. Der tegner sig alligevel et billede af, at den væsentligste begrundelse for at stoppe er bevidstheden om, at rygning er farligt, og at man kan blive syg af det. En udtaler eksempelvis: Jeg blev klogere, og derfor gad jeg ikke at ryge mere, da det er sundhedsskadeligt (18-årig dreng). Den næsthyppigste begrundelse er, at rygning er dyrt og spild af penge. Jeg stoppede af den grund, at jeg simpelthen syntes, at det var for dyrt. En pakke smøger om dagen, bliver alligevel ret hurtigt til mange penge, som i sidste ende alligevel går op i røg. (15-årig dreng) Figur 14: Hvor begyndte du at ryge igen, efter du var stoppet? Til en fest 37 % I skoletiden 23 % Derhjemme alene 18 % På arbejdet 4 % Koncert eller festival Andet Husker ikke 1 % 6 % 12 % 0 % 10 % 20 % 30 % 40 % Rygere, der har forsøgt at stoppe n=250 RØGFRI FREMTIDS UNGEUNDERSØGELSE

27 Afhængighed I spørgeskemaet er spurgt ind til afhængighed på forskellige måder. Blandt de unge, der ryger dagligt, svarer 41 pct., at de tænker på at ryge som noget af det første, når de vågner om morgenen, og 66 pct. angiver, at der kun går et par timer mellem, at de ryger (figur 15 og 17). Dertil kommer, at 63 pct. oplever, at de ikke har kontrol over deres rygning, og at de er afhængige (figur 16). Denne afhængighed kan både være social og fysisk. Spørger man, om de selv mener, at de er afhængige af nikotin, svarer 62 pct. af dagligrygerne, at de i høj eller nogen grad er afhængige af nikotin, og 18 pct. svarer i mindre grad (tabel ikke vist). Ikke overraskende ses ikke samme grad af afhængighed blandt dem, der ryger lejlighedsvist. Eksempelvis oplever størstedelen af lejlighedsrygerne, at de har kontrol over deres rygning, og at de ikke er afhængige (figur 16). Som én udtrykker det: Jeg føler, at jeg har kontrol over min rygning, så det ville ikke være et større problem for mig, hvis jeg skulle stoppe. (16-årig pige, ryger ugentligt). Alligevel vurderer 11 pct. af lejlighedsrygerne, at de i høj eller nogen grad er afhængige af nikotin (tabel ikke vist). Af kommentarerne i spørge skemaet fremgår det også, at nogle selv er opmærksomme på, at afhængigheden ikke behøver at være fysisk. En 18-årig pige udtaler: Jeg er ikke afhængig, men er afhængig af hyggen og det sociale ved at ryge til fester/sammen med vennerne. RØGFRI FREMTIDS UNGEUNDERSØGELSE

28 Figur 15: Jeg tænker på at ryge som noget af det første, når jeg vågner om morgenen Ryger dagligt 6 % 41 % 52 % Ryger ugentligt 0 % 4 % 96 % Ryger sjældnere end ugentligt 0 % 2 % 98 % 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % Ja Nej Ved ikke Figur 16: Jeg har kontrol over min rygning og er ikke afhængig Ryger dagligt 17 % 21 % 63 % Ryger ugentligt 8 % 15 % 77 % Ryger sjældnere end ugentligt 2 % 3 % 95 % 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % Ja Nej Ved ikke Figur 17: Der går kun et par timer, mellem jeg ryger Ryger dagligt 10 % 25 % 66 % Ryger ugentligt 6 % 15 % 79 % Ryger sjældnere end ugentligt 3 % 3 % 94 % 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % Ja Nej Ved ikke Figur 18: Jeg ryger ofte, fordi det hjælper mig til at slappe af Ryger dagligt 4 % 12 % 84 % Ryger ugentligt 14 % 45 % 41 % Ryger sjældnere end ugentligt 11 % 23 % 67 % 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % Ja Nej Ved ikke Figur 15-18: Ryger dagligt n=218, Ryger ugentligt n=141, Ryger sjældnere end ugentligt n=204. RØGFRI FREMTIDS UNGEUNDERSØGELSE

29 Faktorer der afholder unge fra at ryge For at få et billede af, hvad der afholder unge fra at ryge, er ikkerygerne i et åbent kommentarfelt blevet bedt om at angive de væsentligste årsager til, at de ikke ryger. Analysen af besvarelserne viser, at de unge selv er bevidste om en række psykologiske faktorer eksempelvis frygten for at blive syg af at ryge. Nogle fortæller om den sociale påvirkning, og mange skriver ganske enkelt, at de bare ikke bryder sig om produktet (cigaretter). Enkelte kommer indirekte ind på betydningen af strukturelle tiltag, der kan bremse rygning, idet de nævner, at det er dyrt/ spild af penge at ryge (tabel 5). I forlængelse af den tematiske analyse har vi kvantificeret besvarelserne. Af figur 19 fremgår det, at helbredskonsekvenserne ved rygning er den årsag, som nævnes af flest. Tabel 5: Unge, der aldrig har røget. Egenopfattelse af hvorfor de ikke ryger Hvad tror du, er de væsentligste grunde til, at du ikke ryger? Tema Underkategori Eksempler på svar Psykologiske faktorer Det er skadeligt man kan blive syg Ikke behov, interesse, lyst Ikke godt for min sport Sat mig et mål om ikke at ryge Kan påvirke mit udseende I skolen har vi set mange videoer om, hvad rygning gør ved éns krop, og det synes jeg er forfærdeligt. (14-årig pige) Jeg kan godt lide at leve. (18-årig dreng) Min mormor døde af kræft og jeg vil ikke være med til at udsætte min familie for sådan noget igen. (16- årig pige) Det interesserer mig ikke, der er andre måder at få venner på. (14-årig dreng) Ser ingen fordele ved det overhovedet. (16-årig pige) Jeg har det godt med mig selv, så jeg behøver ikke at begynde på noget, fordi det er smart, cool, sejt osv. eller for at føle mig inde i varmen. (18-årig pige) Jeg går meget op i min sport, og jeg synes på ingen måde, at rygning og fodbold passer sammen. (16-årig dreng) Jeg har sat mig det mål, at jeg ikke havde lyst til at ryge, da jeg var helt lille. (16-årig pige) Det ødelægger hud og negle. (14-årig pige) Analysen er gennemført på dem, der aldrig har prøvet at ryge eller som har prøvet at ryge enkelte gange. Eksrygere indgår altså ikke i denne analyse. Analysen er kun udført på de 14-, 16- og 18-årige (n=1447). Man kommer til at blive grimmere af det (hud, lugt, hår, negle osv.). (16- årig pige) Î RØGFRI FREMTIDS UNGEUNDERSØGELSE

30 Tema Underkategori Eksempler på svar Psykologiske faktorer Vil ikke være afhængig Jeg tror, der er en frygt for, at når jeg først prøver det én gang, så kan jeg ikke stoppe igen. (16-årig pige) Bryder sig ikke om produktet (cigaretter) Social påvirkning/ omgivelsernes betydning Strukturelle påvirkninger Bryder mig ikke om smagen Klamt/ulækkert Lugter dårligt Forældre er imod rygning Venner ryger ikke Ucharmerende og ikke sejt Dyrt/spild af penge Nogle har svært ved at stoppe igen, så jeg gider ikke engang at starte på det. (14-årig dreng) Hvis alle rygere alligevel bare siger, at de ville ønske, at de kunne stoppe, hvorfor skulle jeg så begynde? (18-årig pige) Jeg finder smagen frastødende. (16-årig pige) Det er pisse ulækkert og megaklamt. (14-årig dreng) Jeg synes, det er decideret ulækkert med cigaretter. (18-årig dreng Hver gang jeg går forbi én, som ryger, holder jeg faktisk vejret inden, fordi jeg synes, lugten er så slem. (16-årig pige) Jeg gider ikke at lugte af røg. (14-årig dreng) Mine forældre og bedsteforældre har altid fortalt mig, at det er dumt at ryge. (14-årig pige) Mine forældre er meget imod rygning og har i høj grad givet udtryk for det. (16-årig pige) Mine venner ryger ikke. Vi er en årgang, som er meget afslappede og har det godt med hinanden. (14-årig pige) At mine tætteste venner ikke ryger. (16-årig dreng) Jeg har aldrig sådan syntes, at det er sejt at ryge. (14-årig dreng) Jeg finder det meget ucharmerende. (16-årig pige) Jeg har meget mere fornuftige ting at bruge mine penge på end at sætte ild til dem! (14-årig pige) Spild af penge. (16-årig dreng) RØGFRI FREMTIDS UNGEUNDERSØGELSE

31 Begrundelsen for ikke at ryge ændrer sig en smule med alderen Der er kun små aldersmæssige forskelle i de 14-, 16- og 18-åriges opfattelse af, hvad der afholder dem fra at ryge (tabel ikke vist). Begrundelser om, at man bare ikke har lyst til at ryge, og at cigaretter er dyre, stiger dog wmed alderen, og flest 18-årige nævner, at de ikke behøver cigaretten for at føle sig godt tilpas og være en del af et fællesskab. Forklaringer om, at rygning er klamt eller ulækkert, afgives af flest 14-årige. Figur 19: Unge der aldrig har røget: Egen opfattelse af hvorfor de ikke ryger Det er skadeligt, kan blive syg Har ikke behov, interesse eller lyst Klamt/ulækkert Det lugter dårligt Dyrt/spild af penge Forældre imod rygning Ucharmerede og ikke sejt Ikke godt for sport Vil ikke være afhængig Venner ryger ikke Bryder mig ikke om smagen Sat mig et mål Kan påvirke udseende Andet 5 % 5 % 4 % 4 % 3 % 2 % 1 % 5 % 11 % 10 % 18 % 20 % 23 % 63 % 0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % Procentsatserne er beregnet på baggrund af den tematiske analyse af de åbne besvarelser. Spørgsmålet lød: Hvad tror du er de væsentligste grunde til, at du ikke ryger? Spørgsmålet blevet stillet til dem, der aldrig har prøvet at ryge, og til dem, der har prøvet at ryge enkelte gange. Procenterne summer ikke til 100 pct., da mange angav flere grunde til, at de ikke ryger. Analysen er kun udført på de 14-, 16- og 18-årige (n=1447). RØGFRI FREMTIDS UNGEUNDERSØGELSE

32 SNUS, VANDPIBE OG E-CIGARETTER Snus Snus indeholder nikotin ligesom cigaretter. Nikotin er afhængighedsskabende, og nogle under søgelser peger i retning af, at unge, der bruger snus, har større risiko for at begynde at ryge cigaretter senere hen (21-23). Størstedelen af de årige drenge og piger i denne undersøgelse har aldrig prøvet snus (76 pct.). Men jo ældre de unge bliver, des flere har prøvet snus (figur 20), og for de årige drenge er det næsten halvdelen (44 pct.), der nogensinde har prøvet snus. Flere drenge end piger bruger snus Flere drenge end piger har prøvet snus, og kun ganske få piger svarer, at de bruger snus hver dag eller hver uge. Blandt de årige drenge svarer 11 pct., at de bruger snus (7 pct. hver dag eller hver uge og 4 pct. sjældnere end hver uge). Blandt de årige drenge svarer 7 pct., at de bruger snus, hvoraf 5 pct. bruger det hver dag eller hver uge. For at få et indblik i hvorfor nogle unge bruger snus, har vi i et åbent spørgsmål spurgt: Hvorfor bruger du snus? Kategoriseringen af besvarelserne viser, at der ligesom for rygning er en række sociale og psykologiske faktorer på spil eksempelvis, at de andre gør det (tabel 6). I forhold til rygning er der den ekstra dimension, at snusen ses som et alternativ til rygning eksempelvis de steder, hvor der er indendørs rygeforbud. Enkelte omtaler, at de godt kan lide smagen af snus. Underkategorierne i tabel 6 er ikke blevet kvantificeret, da der ikke indgår så mange snusbrugere i undersøgelsen (n=162). En kvantificering ville derfor være behæftet med stor usikkerhed. Figur 20: Fordelt på køn og alder: Bruger du snus? Drenge år år år Piger år år år % 89 % 5 % 2 27 % 66 % 7 % 4 % 33 % 56 % 1 5 % 94 % % 79 % 2 24 % 74 % 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % Hver dag/hver uge Bruger sjældnere end hver uge Har prøvet/tidligere brugt Aldrig prøvet Drenge: n=1850, Piger: n=1760 Første gang var i efterskolen. Alle gjorde det. Det var dejligt, og det startede der. Svært at stoppe. (17-årig dreng, bruger snus lejlighedsvis) Jeg kan godt lide, så hårdt den rammer, og så hurtig man bliver nikotinskæv af det. (19-årig pige, bruger snus dagligt) RØGFRI FREMTIDS UNGEUNDERSØGELSE

33 Tabel 6: De unges egen opfattelse af, hvorfor de bruger snus Hvorfor bruger du snus? Tema Underkategori Eksempler på svar Social påvirkning De andre gør det Fordi alle på min skole gør det. (16-årig dreng) Fællesskab Psykologiske faktorer Afslappende virkning Det afstresser mig. (14-årig dreng) Tobaksindustriens markedsføring Rush / Kick Kedsomhed Bryde grænser Smag der tiltrækker unge Jeg har lige færdiggjort et år på efterskole, hvor snus fyldte meget. Det var en hyggelig og social ting med vennerne, hvor man kunne slappe helt af og få et lille rush. (16-årig pige) Det er godt til at slappe af på lige efter fodboldtræning eller en løbetur. (18-årig dreng) Det giver sådan en sjov fornemmelse i kroppen (15-årig pige) Jeg bruger det i byen for at føle mig mere fuld. (19-årig pige) Oftest når jeg keder mig eller føler, jeg har haft en energisk dag, så kan det være med til lige at gøre alenetid DET hyggeligere... (19-årig dreng) Hvis man keder sig meget, så gør jeg det nu i stedet for at gå og spise hele tiden. (18-årig pige) Hvis jeg er sur på mine forældre, så gør jeg det, fordi jeg ved, at jeg ikke må. (14-årig pige) Jeg kan godt lide smagen, og nu er det blevet en vane. (18-årig dreng) Alternativ til rygning Kan bruges, hvor der er rygeforbud Det er en hurtig måde at få nikotin på, når man f.eks. sidder til prøver og ikke kan ryge (18-årig dreng) Snusbrugere n=162 Nemt at skjule for forældre Nedsætter rygetrang Ikke så farligt som cigaretter Jeg er ikke nødt til at gå udenfor for at få den nikotin, jeg har brug for, og det er nemt at bruge i skoletiden. (17-årig pige) Det er oplagt at bruge, hvis ens forældre ikke ved, man ryger, da det ikke rigtig lugter og lige hurtigt kan pakkes væk. (16-årig dreng) Køber det bevidst for at erstatte smøgerne. (19-årig dreng) Det nedsætter min rygetrang, og jeg har generelt lettere ved at lægge snusen på hylden, end cigaretterne. Så for mit vedkommende er det et alternativ til rygning... (19-årig dreng) Det er sundere end at inhalere afbrændt plantemateriale. (19-årig dreng) RØGFRI FREMTIDS UNGEUNDERSØGELSE

34 Vandpibe Samlet set har 35 pct. af de årige prøvet at ryge vandpibe, og 7 pct. bruger det dagligt, ugentligt eller sjældnere (primært sjældnere end hver uge) (tabel ikke vist). Lidt flere drenge end piger har prøvet at ryge vandpibe (figur 21). I figuren ses også, at jo ældre de unge bliver, des flere har prøvet vandpibe. Både blandt drengene og pigerne i års alderen har mere end halvdelen prøvet vandpibe, dog er det kun en meget lille andel af de unge, der bruger vandpibe dagligt eller ugentligt. Blandt dem, der ryger vandpibe, svarer 93 pct. at de ryger vandpibe med smag af frugt, slik eller sodavand (tabel ikke vist) Figur 21: Fordelt på køn og alder: Ryger du vandpibe? Drenge år 2 8 % 89 % år 1 9 % 28 % 62 % år 1 15 % 45 % 39 % Piger år 1 7 % 92 % år år 1 5 % 7 % 28 % 47 % 66 % 46 % 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % Hver dag/hver uge Bruger sjældnere end hver uge Har prøvet/tidligere brugt Aldrig prøvet Drenge n=1850; Piger n=1760 Jeg ryger vandpibe meget sjældent, som sidste skoledag. Kun specielle situationer gør, at jeg ryger vandpibe. (15-årig dreng) RØGFRI FREMTIDS UNGEUNDERSØGELSE

35 E-cigaretter E-cigaretter er et forholdsvis nyt produkt, og med dem er der skabt en ny måde at ryge på. Fælles for vandpibetobak og e-cigaretter er, at de findes med mange forskellige smage, som kan virke tiltrækkende på børn og unge eksempelvis smag af vingummi, cola og jordbær. Kun en lille andel af de unge i denne undersøgelse bruger e-cigaretter dagligt eller ugentligt (2 pct.), men en stor andel har prøvet dem (35 pct.) (tabel ikke vist). Andelen, der har prøvet e-cigaretter stiger med alderen, og generelt eksperimenterer drengene i højere grad end pigerne med e-cigaretter. Blandt de årige drenge er det omkring halvdelen, der har prøvet e-cigaretter, og 8-9 pct., der bruger e-cigaretter dagligt, ugentligt eller sjældnere (figur 22). Størstedelen bruger e-cigaretter med nikotin I undersøgelsen har vi uddybende spurgt: Bruger du e-cigaretter med nikotin?, Hvilken smag har dine e-cigaretter? og Hvorfor bruger du e-cigaretter?. Da der ikke indgår så mange e-brugere i undersøgelsen (n=145), er der en vis usikkerhed ved resultaterne, men der tegner sig et billede af, at størstedelen af de unge e-rygere bruger e-ciga retter med nikotin. Hovedparten bruger e-cigaretter, der smager af frugt, slik eller sodavand, og det at e-cigaretterne smager godt, er en af de primære årsager til, at unge benytter dem (tabel ikke vist). Figur 22: Fordelt på køn og alder: Bruger du e-cigaretter? Drenge år år år % 4 % 4 % 39 % 6 % 3 % 43 % 79 % 54 % 48 % Piger år 1 11 % 88 % år % 66 % år % 60 % 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % Hver dag/hver uge Bruger sjældnere end hver uge Har prøvet/tidligere brugt Aldrig prøvet Drenge n=1850; Piger n=1760 Jeg bruger e-cigaret, hvis jeg ikke har smøger. (18-årig dreng, bruger e-cigaret hver dag) Jeg bruger mest af alt for at stoppe med at ryge, men det er gået hen og blevet en dimse-hobby. (Anden 18-årig dreng, bruger også e-cigaret hver dag) RØGFRI FREMTIDS UNGEUNDERSØGELSE

36 Cigaretrygernes brug af snus, vandpibe og e-cigaretter Størstedelen af de unge, der ryger cigaretter, startede som cigaretrygere, men hver sjette dagligryger startede med at bruge vandpibe, e-cigaretter, snus eller anden tobak. Blandt dem, der ryger lejlighedsvis, er det hver fjerde, der startede med et andet produkt (tabel 7). Af tabel 8 fremgår det, at når unge rygere begynder på et nyt produkt, så erstatter det ikke nødvendigvis det forrige, men bliver snarere et supplement. Halvdelen af dem, der dagligt ryger cigaretter bruger således også vandpibe, e-cigaretter og/eller snus. Blandt de lejlighedsvise rygere er det 36 pct., der er såkaldte dual-users, dvs. at de bruger mere end et produkt. Tabel 7: Cigaretrygere: Hvilket produkt startede du med at ryge/bruge? Alle rygere (n=563) Dagligrygere (n=218) Lejlighedsrygere (n=344) Cigaretter 79 % 84 % 76 % E-cigaretter 8 % 7 % 9 % Vandpibe 8 % 7 % 9 % Snus 3 % 1 % 5 % Andet 1 % 2 % 1 % Tabel 8: Andel af cigaretrygerne, der også bruger andre produkter Alle rygere (n=563) Dagligrygere (n=218) Lejlighedsrygere (n=344) Ryger også vandpibe 25 % 38 % 16 % Bruger også e-cigaretter 15 % 20 % 12 % Bruger også snus 16 % 12 % 19 % Bruger også snus, e-cigaretter og/eller vandpibe 41 % 50 % 36 % Jeg skifter mellem snus og cigaretter (19-årig dreng) Jeg bruger snus, hvis jeg ikke gider at ryge i den givne situation (14-årig dreng) RØGFRI FREMTIDS UNGEUNDERSØGELSE

37 Oplevet helbredsrisiko For at få et indblik i de unges opfattelse af helbredsrisikoen ved at bruge cigaretter, snus, vandpibe og e-cigaretter, er de unge blevet spurgt: Tror du, at du skader dit helbred, når du bruger? Næsten alle cigaretrygerne (96 pct.) tror, at de skader deres eget helbred, når de ryger cigaretter. Også blandt dem, der bruger snus, vandpibe eller e-cigaretter, er det langt størstedelen, der tror, at produktet skader deres helbred (tabel 9). Spørgsmålet belyser dog ikke, hvor dybt deres viden stikker, og hvordan de unge vurderer tobakkens skadevirkninger i forhold til andre sundhedsrisici. Af de åbne kommentarfelter fås et lille indblik i de unges tanker om skadevirkningerne. Kommentarerne peger i retning af, at en del af de unge distancerer sig/ignorerer viden, at de undervurderer helbredsrisikoen ved at ryge, og at de undervurderer risikoen for at blive nikotinafhængig. Kort sagt, de tror, at de sagtens kan stoppe, før det er for sent (tabel 10). Tabel 9: Tror du, at du skader dit helbred, når du bruger? Ja Nej Ved ikke Cigaretter (n=563) 96 % 3 % 1 % Snus (n=162) 83 % 8 % 9 % Vandpibe (n=252) 75 % 14 % 11 % E-cigaretter (n=145) 64 % 24 % 13 % Spørgsmålet er kun stillet til dem, der bruger de forskellige produkter. Tabel 10: Cigaretrygernes tanker om helbredsrisikoen ved at ryge Tror du, at du skader dit helbred, når du bruger (cigaretter, snus, vandpibe, e-cigaretter)? Eksempler på svar fra cigaretrygerne Der jo så meget, der skader, så hva fanden. (18-årig dreng, ryger dagligt) Jeg tænker kun, at det skader, hvis man ryger meget, og jeg ryger jo kun til fester. (16-årig dreng, ryger lejlighedsvist) Jeg er selvfølgelig klar over, at det er skadeligt for mine lunger på længere sigt. Men jeg føler, at jeg har kontrol over min rygning (16-årig pige, ryger ugentligt) Alt tobak-halløj skader helbredet, og det ved alle, men man gør det i nuet eller er oftest ligeglad. (19-årig dreng, ryger lejlighedsvist) Det er vigtigt, at man ikke gør det til en vane, men hvis man bare gør det i ny og næ, så er det vel ikke så galt. (18-årig dreng, ryger lejlighedvist) Du ved, det er skadeligt for dit helbred, men du tænker, du altid kan stoppe med at ryge, hvis det bliver alt for slemt. (19-årig dreng, ryger dagligt) Jeg får det bedre med det (red: rygning), når jeg dyrker sport eller er meget aktiv. (19-årig dreng, ryger ugentligt) RØGFRI FREMTIDS UNGEUNDERSØGELSE

38 UDSÆTTELSE FOR RØG RØGFRI FREMTIDS UNGEUNDERSØGELSE

39 Tobaksrygning i hjemmet Efter indførslen af rygeloven i 2007 er andelen af danskere, der er udsat for tobaksrøg, faldet markant. På grundskoler må der eksempelvis ikke ryges på matriklen, og nogle skoler har indført røgfri skoletid. Sideløbende med udviklingen i det offentlige rum har mange også ændret rygevaner i hjemmet. Denne undersøgelse viser, at 87 pct. af de årige bor i et røgfrit hjem, hvilket vil sige, at der aldrig bliver røget tobak indendørs i hjemmet. Efterhånden som de unge bliver ældre, og flere eksperimenterer med rygning, er der dog flere, som svarer, at der dagligt eller ugentligt bliver røget tobak indendørs i deres hjem (10 pct. af de årige mod 5 pct. af de årige) (figur 23). Dette mønster hænger fint sammen med, at andelen af dagligrygere stiger med alderen (tabel 2), og at hver fjerde dagligryger ryger cigaretter indendørs derhjemme (figur 8). Figur 23: Bliver der røget cigaretter eller andet tobak (ikke e-cigaretter) indenfor i dit hjem? år (n=1168) 5 % 6 % 89 % år (n=1212) 8 % 5 % 87 % år (n=1228) 10 % 5 % 85 % 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % Dagligt/ugentligt Månedligt eller sjældnere Aldrig E-rygning i hjemmet I undersøgelsen er der ikke kun spurgt ind til udsættelse for tobaksrøg i hjemmet, men også udsættelse for e-røg (aerosolerne fra e-cigaretter). I langt størstedelen af de åriges hjem bliver der aldrig brugt e-cigaretter indenfor (91 pct.). Efterhånden som de unge bliver ældre og i højere grad eksperimenter med e-cigaretter, ses dog en stigning i andelen af hjem, hvor der bliver brugt e-cigaretter indendørs. Således bliver der brugt e-cigaretter indendørs i 6 pct. af de åriges hjem, mens tallet er dobbelt så højt blandt de årige (13 pct.) (figur24). Figur 24: Bliver der brugt e-cigaretter indenfor i dit hjem? år (n=1168) 2 4 % 94 % år (n=1212) 4 % 6 % 91 % år (n=1228) 7 % 6 % 87 % 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % Dagligt/ugentligt Månedligt eller sjældnere Aldrig RØGFRI FREMTIDS UNGEUNDERSØGELSE

40 E-rygning indendørs på skoler Udsættelse for e-røg er tilsyneladende også et problem på skoler og uddannelsesinstitutioner. Hver fjerde erhvervsskoleelev angiver, at der bliver brugt e-cigaretter indenfor på deres skole. Blandt gymnasieelever er det hver femte, og 17 pct. af grundskoleeleverne svarer, at der bliver røget e-cigaretter indendørs på deres skole (figur 25). Figur 25: Bliver der brugt e-cigaretter indenfor på din skole/uddannelsesinstitution? Grundskole (n=1404) 17 % 62 % 21 % Gymnasial uddannelse (n=1175) 21 % 61 % 18 % Erhvervsfaglig uddannelse (n=319) 26 % 60 % 14 % 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % Ja Nej Ved ikke RØGFRI FREMTIDS UNGEUNDERSØGELSE

41 HOLDNING TIL STRUKTURELLE TILTAG OG EN FREMTID UDEN RØG RØGFRI FREMTIDS UNGEUNDERSØGELSE

42 Strukturelle tiltag Forskning viser, at strukturelle tiltag såsom forhøjede afgifter på tobak (24, 25) og forbud mod synlig markedsføring af tobak (tobak under disken) (26) er effektive redskaber til at forebygge rygning. Spørger man de unge, er størstedelen positive omkring strukturelle tiltag. To ud af tre unge synes således godt eller meget godt om at hæve prisen på cigaretter for at undgå rygning blandt børn og unge. Et flertal af de unge bakker også op om at have færre steder, der sælger tobak, og at placere cigaretterne i butikkerne, så de ikke er synlige for kunderne. Hvis man udelukkende kigger på dem, der ryger, er opbakningen dog noget lavere. Alligevel er det mere end hver tredje ryger, der synes godt om disse tre tiltag (tabel 11). Tabel 11: Hvad synes du om disse forslag til at undgå rygning blandt børn og unge? Alle (n=3610) Rygere (n=563) Godt 1 Dårligt 2 Ved ikke 3 Godt 1 Dårligt 2 Ved ikke 3 Sætte priserne på cigaretter op 67 % 14 % 19 % 36 % 44 % 20 % Have færre steder, der sælger tobak 63 % 14 % 23 % 37 % 39 % 24 % Forbyde rygning i arbejdstiden 56 % 15 % 29 % 28 % 41 % 31 % Placere cigaretter i butikkerne, så de ikke er synlige Forbyde rygning indenfor på små barer/ værtshuse 54 % 17 % 30 % 41 % 32 % 28 % 49 % 22 % 29 % 23 % 52 % 25 % Forbyde rygning udenfor på caféer og barer 39 % 29 % 32 % 14 % 62 % 24 % Begrænse rygning på tv og i film 31 % 28 % 41 % 22 % 44 % 34 % Forbyde alt salg af cigaretter og tobak 25 % 47 % 28 % 10 % 76 % 14 % 1 Andelen, der har svaret Meget godt eller Godt. 2 Andelen, der har svaret Dårligt eller Meget dårligt. 3 Andelen der har svaret Ved ikke eller Hverken godt eller dårligt. Jeg synes også, at butikker og kiosker skal have en andel i at holde unge fra at ryge, for jeg kender kiosker, der sælger cigaretter til mindreårige. (14-årig dreng) Jeg synes helt klart, at priserne bør sættes op. (14-årig pige, ryger ikke) RØGFRI FREMTIDS UNGEUNDERSØGELSE

43 Røgfri skoletid Opbakning til røgfri skoletid 73 pct. af alle de unge, der indgår i undersøgelsen, mener, at forbud mod rygning i skoletiden er et godt forslag til at undgå rygning blandt børn og unge. Selv blandt dem, der ryger, er det hver anden, der mener, at det er en god idé forbyde rygning i skoletiden hver fjerde ryger synes, at det er et dårligt forslag, og hver fjerde ved ikke (figur 26). Skolen har et ekstra stort ansvar. Det er mest lærerne, der står og ryger. (16-årig pige) Størst opbakning til røgfri skoletid i grundskoler I undersøgelsen er også spurgt mere specifikt ind til de unges holdning til røgfri skoletid i henholdsvis grundskolen og på ungdomsuddannelser. Umiddelbart inden spørgsmålene om røgfri skoletid fik de følgende forklaring: Røgfri skoletid betyder, at elever og lærere hverken må ryge på eller uden for skolens område i løbet af skoledagen. Resultaterne viser, at 82 pct. af de unge synes, at det er en meget god/god idé med røgfri skoletid i grundskoler. Færre (55 pct.) mener, at det er en meget god/god idé med røgfri skoletid på ungdomsuddannelser (tabel ikke vist). Kommende elever vil have røgfri ungdomsuddannelser Dem, som endnu ikke selv er i gang med en ungdomsuddannelse, er i højere grad positive over for røgfri skoletid på ungdomsuddannelser end dem, som allerede er i gang med en ungdomsuddannelse (tabel 12). Det kan til dels skyldes, at der ikke er så mange af grundskoleleverne, der selv ryger, men det kan også skyldes, at eleverne i grundskolen i højere grad er vant til, at der ikke må ryges på skolen. Uanset årsagen, så er der et forebyggelsespotentiale i at fastholde de unges positive holdning til røgfri skoletid, når de skifter fra grundskole til ungdomsuddannelse. Figur 26: Hvad synes du om at forbyde rygning i skoletiden for at undgå rygning blandt børn og unge? Alle (n=3610) 73 % 9 % 18 % Rygere (n=563) 49 % 24 % 27 % 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % Meget godt/godt Dårligt/meget dårligt Ved ikke/hverken godt eller dårligt Tabel 12: Hvad er din holdning til røgfri skoletid på ungdomsuddannelser? Grundskoleelever (n=1456) Gymnasieelever (n=1241) Erhvervsskoleelever (n=344) Meget god/god idé 64 % 52 % 37 % Hverken god eller dårlig idé 26 % 32 % 38 % Meget dårlig/dårlig idé 10 % 16 % 25 % Total 100 % 100 % 100 % RØGFRI FREMTIDS UNGEUNDERSØGELSE

44 Røgfri kollegier Røgfri kollegier er en måde at sikre, at unge kan bo og færdes i et røgfrit miljø under deres studie tid. For at få et indblik i unges holdning til rygning på kollegier har vi spurgt ind til, hvilket kollegie de ville foretrække at bo på, hvis de kunne vælge mellem et røgfrit og et ikke-røgfrit. Af figur 27 fremgår det, at hvis de unge skulle bo på kollegie, så ville langt størstedelen (73 pct.) foretrække et kollegie, hvor der ikke må ryges indenfor, hverken på egne værelser eller i fællesrum. 25 pct. ville foretrække et, hvor der må ryges på egne værelser. Én udtaler: Det er vel fint, at folk ryger på deres egne værelser, men jeg vil helst ikke have ét, hvor der tidligere er blevet røget på. (17-årig dreng har aldrig prøvet at ryge) Figur 27: Hvilket kollegium/ungdomsbolig ville du foretrække? 1 % 1 % 25 % Et helt røgfrit, hvor der ikke må ryges indenfor, hverken på egne værelser eller i fællesrum 73 % Et delvis røgfrit - hvor der må ryges på egne værelser, men ikke i fællesrum Et hvor der gerne må ryges overalt Andet De respondenter, som satte kryds i svarkategorien andet, blev efterfølgende kategoriseret, hvis de havde uddybet deres svar i det tilhørende fritekstfelt. Alle årige n=3610 Selvfølgelig skal folk have lov til at ryge, men kun udenfor ikke indenfor. (15-årig dreng, ryger ikke) RØGFRI FREMTIDS UNGEUNDERSØGELSE

45 Røgfri Fremtid Partnerskabet bag Røgfri Fremtid har en målsætning om, at ingen børn og unge ryger i år 2030, og at højest 5 pct. af de voksne ryger. Flertallet af unge bakker op om disse målsætninger (tabel 13 og 14), men relativt få (13 pct.) mener, at målet om, at ingen børn og unge ryger i år 2030, er realistisk (tabel 15). Tabel 13: Mener du, at det er en god idé at arbejde for, at ingen børn og unge under 18 år ryger i år 2030? Ryger (n=563) Ryger ikke (n=3047) Total (n=3610) Meget god/god idé 73 % 91 % 89 % Hverken eller 22 % 7 % 9 % Dårlig/meget dårlig idé 5 % 1 % 2 % Tabel 14: Mener du, at det er en god idé at arbejde for, at højest 5 % af de voksne ryger i 2030? Ryger (n=563) Ryger ikke (n=3047) Total (n=3610) Meget god/god idé 67 % 86 % 83 % Hverken eller 25 % 12 % 14 % Dårlig/meget dårlig idé 8 % 2 % 3 % Tabel 15: Mener du, at det er realistisk, at ingen børn og unge under 18 år ryger i år 2030? Ryger (n=563) Ryger ikke (n=3047) Total (n=3610) Ja 10 % 13 % 13 % Nej 81 % 74 % 75 % Ved ikke 9 % 13 % 12 % Jeg synes, det er en god tanke i sig selv med den 2030 plan, men jeg ved nu ikke lige, hvor realistisk den er. (16-årig pige, ryger ikke) Det er en sød tanke, at ingen under 18 år kommer til at ryge i år 2030, men medmindre, at der sker noget fantastisk, så skal I ikke regne med det. (14-årig pige, ryger ikke) RØGFRI FREMTIDS UNGEUNDERSØGELSE

46 Ansvar for unges rygning Som tidligere beskrevet er der mange faktorer, som har indflydelse på, om børn og unge begynder at ryge. Både sociale, kulturelle, psykologiske og miljømæssige faktorer (omgivelserne) spiller en rolle. Tobaksindustriens markedsføring af cigaretter i farvestrålende pakker lige ved kassen samt forholdsvis lav pris og høj tilgængelighed af cigaretter øger også risikoen for, at børn og unge starter med at ryge (20). Vi har i denne undersøgelse valgt at medtage spørgsmål, der belyser, om de unge selv er bevidste om alle disse faktorer, og hvem de mener, der har et ansvar for, at børn og unge ikke begynder at ryge. Flertallet pålægger sig selv det største ansvar Omkring ni ud af ti vurderer, at de selv og forældrene har et ansvar for, at børn og unge ikke begynder at ryge (tabel 16). Lidt mere end halvdelen mener, at skoler, sportsklubber, musikmiljøer og steder, hvor unge færdes, har et ansvar. Kun godt hver tredje mener, at politikere har et ansvar. De unge vurderer altså, at de, der er tæt på dem selv i hverdagen, i langt højere grad har ansvar for deres rygevaner frem for de, som ikke er en del af deres hverdag. Nogle udtrykker det således: Selvfølgelig er det forældres job at fortælle os unge, at vi ikke må ryge De har et ansvar over for os, indtil vi er 18, men vi når også et punkt omkring års alderen, hvor de ikke længere kan holde øje med os Så jeg synes, det i langt højere grad er vores eget ansvar at holde os fra rygning (16-årig pige) Alle har en del af ansvaret, dog er det det enkelte individ, der styrer det mest... (16-årig pige) Et sted som fx Roskilde Festival, synes jeg godt kunne forbyde rygning. (14-årig pige) Generelt folk, som man kender og kan snakke med, eller folk, man har direkte kontakt med. Altså ikke bare at man ser en eller anden ryge. (18-årig dreng) Potentiale i at udbrede viden om tobaksindustriens metoder Det er bemærkelsesværdigt, at 52 pct. af de unge vurderer, at tobaksindustrien ikke har et ansvar for unges rygning, og dertil kommer 10 pct., som er i tvivl. Ser man udelukkende på rygerne, er tallet endnu højere: 65 pct. af dem, der ryger, svarer nej til, at tobaksindustrien har et ansvar (tabel ikke vist). Det tydeliggør, at unge ikke selv er bevidste om alle de faktorer, der påvirker dem. Der ligger således et stort forebyggelsespotentiale i at gøre unge mere bevidste om eksempelvis tobaksindustriens markedsføringsmetoder. Både for at skabe et ønske om forandring men også for at synliggøre, at rygning ikke altid er et bevidst og frit valg. Tabel 16: Hvem, mener du, har et ansvar for, at børn og unge ikke begynder at ryge? Ja Nej Ved ikke Den unge selv 92 % 5 % 3 % Forældre 86 % 10 % 4 % Venner 59 % 34 % 7 % Skoler og uddannelsesinstitutioner 57 % 37 % 6 % Rollemodeller 57 % 34 % 9 % Steder hvor unge færdes (fx musikmiljø, sportsklubber) 53 % 38 % 9 % Tobaksindustrien 38 % 52 % 10 % Politikere 35 % 54 % 12 % Alle årige n=3610 RØGFRI FREMTIDS UNGEUNDERSØGELSE

47 DISKUSSION OG PERSPEKTIVERING RØGFRI FREMTIDS UNGEUNDERSØGELSE

48 Styrker og svagheder ved undersøgelsen Med denne undersøgelse er der for første gang indsamlet omfattende data om de åriges adfærd og holdninger til rygning samt sociale, kulturelle og miljømæssige faktorers betydning herfor. Der har ikke tidligere været gennemført en dansk undersøgelse, som giver så detaljeret en indsigt i børn og unges rygedebut, forsøg på rygestop, afhængighed, udsættelse for tobaksrøg, holdning til rygeforebyggende tiltag m.m. Styrken ved undersøgelsen er også de mange åbne spørgsmål, som giver et meget nuancereret indblik i unges tanker om rygning. En svaghed ved undersøgelsen er, at andelen af rygere (og især dagligrygere) sandsynligvis er lidt underrepræsenteret til trods for, at undersøgelsen er repræsentativ på køn, alder, region og uddannelse. I Den Nationale Sundhedsprofil 2017 ryger 24 pct. af de årige (11 pct. dagligt og 13 pct. lejlighedsvis) (27). I denne undersøgelse er det 21 pct. af de årige, der ryger (8 pct. dagligt og 13 pct. lejlighedsvis). Da Den Nationale Sundhedsprofil er repræsentativ på flere parametre end Røgfri Fremtids Ungeundersøgelse, er den sandsynligvis mere retvisende i forhold til rygeprævalenserne. RØGFRI FREMTIDS UNGEUNDERSØGELSE

49 Nye indsigter Unge undervurderer, hvor hurtigt man kan blive afhængig I tråd med andre undersøgelser viser Røgfri Fremtids Ungeundersøgelse, at lejlighedsvis-rygning er udbredt blandt unge. Som noget nyt giver undersøgelsen mere detaljeret viden om dette rygemønster. Flertallet af lejlighedsrygerne oplever, at de har kontrol over deres rygning, og at de ikke er afhængige. Dertil kommer, at mange lejlighedsrygere slet ikke betragter sig selv som rygere, hvilket også er set i internationale undersøgelser (28). Denne selvopfattelse bør give stof til eftertanke, idet undersøgelser har vist, at nikotin afhængighed kan opstå hurtigt blandt unge lej lighedsrygere (19), og at unge lejlighedsrygere har lige så stor risiko for at blive dagligrygere som for at stoppe med at ryge (29). Tal fra Den Nationale Sundhedsprofil 2017 giver da også grund til bekymring. Andelen af dagligrygere er 7 pct. point højere blandt de årige end blandt de årige. (27) Unge mangler viden om tobaksindustriens vildledende markedsføring Kun 38 pct. af de unge i Røgfri Fremtids Ungeundersøgelse mener, at tobaksindustrien har et ansvar i forhold til unges rygevaner. Det til trods for at flere fortæller, at de begyndte at ryge, fordi de syntes, at det var sejt, voksenagtigt, spændende eller forbudt. Disse udtalelser er interessante i og med, at der findes solid dokumentation for, at tobaksindustrien i flere årtier er gået målrettet efter at få børn og unge til at ryge. I et memo helt tilbage fra 1969 skriver tobaksindustrien: Smoking a cigarette for the beginner is a symbolic act. I am no longer my mother s child, I m tough, I am an adventurer As the force from the psychological symbolism subsides, the pharmacological effect takes over to sustain the habit (32). Selv om memoet er 50 år gammelt, er det en strategi, som tobaksindustrien tilsyneladende fortsat har held med. Og det viser, at der er et behov for at udbrede Eskalerende risikoadfærd i 20 erne Traditionelt har man betragtet teenageårene som de år, hvor risikovilligheden og risikoadfærd er mest udbredt. Nyere forskning viser dog, at denne risikoadfærd i dag fortsætter op i 20 erne. Der er teorier om, at den eskalerede risikoadfærd, man ser blandt unge i 20 erne kan skyldes, at overgangen mellem teenageårene og det egentlige voksenliv i dag er længere end for årtier tilbage (30). Eksempelvis er der i dag langt flere, der tager en længevarende uddannelse, og den gennemsnitlige alder for førstegangsfødende er i løbet af fire årtier steget med fem år (31). Overgangen mellem teenageårene og voksenlivet med Villa, volvo, vovse og børn er blevet til en periode i sig selv. En periode præget af ustabilitet, identitetsdannelse, selv-fokusering, følelsen af at være midt-i-mellem og at have mulighed for alt. Disse forhold kan medvirke til øget brug af stimulanser (30). Markedsføring påvirker os mere end vi tror Forskning viser, at reklamer og markedsføring påvirker os mere, end vi tror. Vores underbevidsthed bliver påvirket af reklamernes følelsesmæssige indhold, uden at vi er klar over det. Mange af os tror, at reklamer og branding ikke har nogen effekt, hvis vi ignorerer dem, eller hvis vi ikke kan huske dem. Vi er intetanende om, at meget markedsføring overhovedet ikke kræver vores opmærksomhed, men at vores hjerne alligevel fanger producentens budskab (34). Tobaksindustrien manipulerer for eksempel vores opfattelse af cigaretters smag, styrke og skadelighed ved at ændre på pakkens farve. Forskning viser således, at cigaretter i pakker med røde og mørke farver opfattes som værende fyldige og stærke i smagen. Cigaretpakker med hvide, lyse og lette farver opfattes derimod som værende milde og mindre skadelige (35). RØGFRI FREMTIDS UNGEUNDERSØGELSE

50 viden om tobaksindustriens vildledende og manipulerende markedsføringsmetoder. Et review konkluderer, at kampagner, der netop omhandler tobaksindustriens manipulation, er effektive til at forebygge rygning blandt unge, og især hvis de kombineres med et budskab om helbredskonsekvenserne ved rygning (33). Viden om helbredskonsekvenserne gør indtryk Størstedelen af ikkerygerne nævner helbredskonsekvenserne ved rygning, som den væsentligste årsag til, at de ikke ryger. Denne viden er vigtig i det forebyggende arbejde herunder udformningen af massemediekampagner. Et review konkluderer, at massemediekampagner kan være effektive i forhold til at reducere rygning blandt unge, men at budskab, intensitet og det følelsesmæssige indhold har betydning for kampagnens effekt. Massemediekampagner, der ikke vækker negative følelser, er mindre effektive end kampagner, der vækker disse følelser (fx kampagner om helbredskonsekvenserne ved rygning og tobaksindustriens manipulation). Reviewet konkluderer også, at kampagner, der er målrettet voksne, også influerer på unge. Nogle forskere advarer ligefrem mod at skabe mediekampagner, der kun retter sig mod unge, da sådanne kampagner risikerer at signalere en indirekte accept af voksnes brug af tobak (20). Stort forebyggelsespotentiale i at indføre røgfri skoletid Rygning i skoletiden er endnu et vigtigt punkt, som denne undersøgelse giver et større indblik i. Vores undersøgelse tydeliggør det forebyggende potentiale ved at indføre røgfri skoletid på både grundskoler og ungdomsuddannelser. Resultaterne i rapporten understreger, at røgfri skoletid både kan støtte op om rygestop og dæmme op for rygedebut. Undersøgelsen viser i øvrigt, at størstedelen af unge bakker op om røgfri skoletid, hvilket er i overensstemmelse med den generelle holdning i befolkningen (36). Røgfri Fremtid urealistisk eller visionært? Røgfri Fremtids mål, om at ingen børn og unge under 18 år ryger i år 2030, er i tråd med regeringens mål om en røgfri generation i 2030 (37). Til trods for de ensartede mål er det kun 13 pct. af de adspurgte i denne undersøgelse, der mener, at målet er realistisk. Samme billede tegner sig i øvrigt for befolkningen som helhed (36). At langt størstedelen betragter målet som urealistisk, kan til dels skyldes, at rygeprævalensen blandt unge er steget i de seneste år, og at der har været en del presseomtale af dette (38-40). Men holdningen kan også være et udtryk for, at både unge og voksne savner mere konkret handling eksempelvis fra politikerne. Analyse af tobaksforebyggelsen i Danmark I 2017 foretog nationale og internationale eksperter en analyse af tobaksforebyggelsen i Danmark. Analysen tog udgangspunkt i WHO s rammekonvention om tobak, som Danmark har tilsluttet sig. Analysen identificerede de vigtigste indsatsområder for dansk tobaksforebyggelse, hvilket mundede ud i fem centrale anbefalinger (41): 1. Der bør udvikles en national handleplan for at beskytte børn, unge og voksne mod de skadelige effekter af tobak. 2. Der bør indføres markant højere afgifter på tobak, idet det er et af de mest effektive tiltag til at mindske rygning især blandt børn og unge. 3. Der bør indføres standardiserede tobakspakker og tobak under disken, da det vil gøre cigaretter mindre attraktive især for børn og unge. 4. Der bør sikres tilstrækkelig beskyttelse mod tobaksrøg på alle uddannelsessteder, privat dagpleje, arbejdspladser (inklusive små værtshuse) og andre steder, der i dag er undtaget fra loven. 5. Der bør være transparens og beskyttelse mod tobaksindustriens indflydelse, således at sundhedspolitik beskyttes mod påvirkning fra tobaksindustrien. Det nuværende reklameforbud mod tobak bør også udvides, så det omfatter alle former for markedsføring herunder sponsorater til musikfestivaler. RØGFRI FREMTIDS UNGEUNDERSØGELSE

51 De fem anbefalinger drejer sig især om strukturelle tiltag, som skal indføres nationalt. Der ligger derfor et stort arbejde i Røgfri Fremtid med at øge den politiske opbakning til disse tiltag. I andre lande (fx Irland) har man erfaret, at den politiske opbakning til lignende tiltag kan øges ved at mobilisere en folkebevægelse, som presser på for en fremtid uden røg. Røgfri Fremtid bør derfor fortsætte arbejdet med at skabe folkelig opbakning til dens vision bl.a. ved at inddrage frivillige og partnere. Derudover bør der være fornyet fokus på at udbrede succeshistorierne fra de lande, hvor ovennævnte anbefalinger allerede er blevet iværksat med succes. Anbefalingerne hviler på et solidt evidensgrundlag, og WHO tilbyder talrige vejledninger til at implementere dem. Analysen og dens anbefalinger bør derfor danne grundlag for et kommende fokusområde i Røgfri Fremtid, med det formål at intensivere det politiske fokus på tobaksforebyggelse. Anbefalinger til fremtidige indsatser Udbred viden om hvorfor unge ryger, og hvilke effektive tiltag der kan iværksættes for at forebygge rygning blandt unge. Unge foretager ikke et velovervejet valg om at begynde at ryge, men påvirkes af mange forskellige faktorer. Fortsæt arbejdet med at indføre røgfri skoletid på både grundskoler og ungdomsuddannelser. Unge bakker selv op om det, og der er potentiale for at dæmme op for rygedebut og støtte op om rygestop. Overvej om helbredskonsekvenserne ved rygning kan være et budskab i kommende massemedieindsatser. Viden om helbredsrisikoen gør indtryk. Og især hvis den kombineres med et budskab om tobaksindustriens manipulation. RØGFRI FREMTIDS UNGEUNDERSØGELSE