SYGEMELDTE MED PSYKISKE FUNKTIONS NEDSÆTTELSER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SYGEMELDTE MED PSYKISKE FUNKTIONS NEDSÆTTELSER"

Transkript

1 2010 PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER SYGEMELDTE MED PSYKISKE FUNKTIONS NEDSÆTTELSER DEPRESSION PSYKOSER STRESS DIFFUSE SMERTER/ TRÆTHEDSSYNDROM/ FIBROMYALGI

2 Institut for Serviceudvikling a/s (ISU) omdanner viden til velfærd. ISU har omfattende erfaring med at bistå med kvalitetsudvikling og effektivisering af offentlige og private velfærdsydelser. ISU har gennemført en lang række udviklingspro jekter på beskæftigelsesområdet, blandt andet i samarbejde med Arbejdsmarkedsstyrelsen, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration samt en lang række Jobcentre og lokale be skæftigelsesråd. Netværk i hjernen Vi har i vores hjerne ca. 125 milliarder neuroner. Hvert neuron består af et cellelegeme med påhæftede dendritter, der modtager information fra andre neuroner. Det udgående signal foregår via axonet. Østre Stationsvej 43, Odense C Tlf Fax:

3 VÆRKTØJER personlighedsforstyrrelser Indhold Udredning/afklaring 4-11 Indledning 5 Baggrund for projektet 6 Målgruppen for projektet 7 Et screeningsværktøj til gennemgang, overblik og strukturering af sygedagpengesager 9 Grafisk visning af Sygemeldt med psykisk funktionsnedsættelse et screeningsværktøj 10 VÆRKTØJER flere depressioner VÆRKTØJER psykoser 2. Generelle sagsbehandlingsredskaber Generelle sagsbehandlingsredskaber 13 Nyttige metodiske tilgange overfor sygemeldte borgere med psykiske funktionsnedsættelser 18 Udredningsredskaber 19 Afklaringsredskaber 21 Vurderingsnøgle virksomhedsrettet opfølgning på bløde kvalifikationer 24 Foranstaltninger 28 Når en borger med psykiske funktionsnedsættelser skal fastholdes eller integreres på arbejdsmarkedet 31 Gode råd 34 Psykiske diagnoser 39 Opsamling på sagsgennemgang Stress Peter sygemeldt med arbejdsrelateret stress Redskabskombination ved stress 3. Depression Janne sygemeldt med depression Redskabskombination ved depression VÆRKTØJER længerevarende eller gentagen stress INDLEDNING TIL VÆRKTØJERNE UDREDNING AFKLARING INDLEDNING TIL VÆRKTØJERNE VÆRKTØJER diffuse smerter/ træthedssyndrom/ fibromyalgi 3. Personlighedsforstyrrelser Kenneth sygemeldt med personlighedsforstyrrelse Redskabskombination ved personlighedsforstyrrelse 3. Psykose Torben sygemeldt med skizofreni Redskabskombination ved psykose 3. Fibromyalgi Kirsten sygemeldt med fibromyalgi Redskabskombination ved fibromyalgi Læsevejledning til redskabspaletten: I første afsnit af paletten beskrives mere specifikt hvad baggrunden er for projektet, målgruppen for projektet samt det screeningsværktøj, som projektet har udviklet og anvendt. I andet afsnit beskrives en række sagsbehandlingsredskaber, som med fordel kan anvendes i forhold til screeningsværktøjet. I tredje afsnit beskrives en række cases udvalgt blandt de 500 sager, som har været gennemgået i jobcentre. Casene har til formål at beskrive nogle typiske forløb hvor screeningsredskabet er anvendt, samt en række andre konkrete virksomhedsrettede tilgange. Der er fokus på redskaber og metoder i forhold til sygemeldte med: 1. længerevarende eller gentagen stress 2. flere depressioner 3. personlighedsforstyrrelser 4. psykoser 5. diffuse smerter/træthedssyndrom/fibromyalgi

4 4 SYGEMELDT MED PSYKISKE FUNKTIONS NEDSÆTTELSE ISU 2010

5 Indledning: Projektets ide Projektets idé har været at udvikle redskaber, der kunne hjælpe med til at bringe personer med psykiske funktionsnedsættelser, som er sygemeldte tilbage til arbejdsmarkedet. Redskaberne er rettet mod såvel sagsbehandlerne i jobcentrene samt mod de virksomheder, der kunne have en interesse i at ansætte en person med en psykisk funktionsnedsættelse. Med redskaberne er det hensigten at få en hurtigere og mere systematisk indsigt i hvilke kompetencer og potentialer den sygemeldt måtte have samt hvilke støtteforanstaltninger, der kan etableres i virksomhederne. 1. Udredning/afklaring 4-9 -Indledning 5 Baggrund for projektet 6 Målgruppen for projektet 7 Et screeningsværktøj til gennemgang, overblik og strukturering af sygedagpengesager 8 Grafisk visning af Sygemeldt med psykisk funktionsnedsættelse et screeningsværktøj 9 I perioden fra marts 2008 til og med september 2009 gennemfører Institut for Serviceudvikling projektet Sygemeldt med psykisk funktionsnedsættelse - Redskabspaletten til fastholdelse på arbejdsmarkedet. Projektet er støttet af Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS), Handicappuljen. Projektet afvikles i et tæt samarbejde med en række jobcentre rundt om i landet. Der er blandt psykiske syge med funktionsnedsættelser store uudnyttede ressourcer og potentialer både i forhold til at vende tilbage til arbejdsmarkedet og i forhold til at begå sig på arbejdsmarkedet. Gruppen af psykiske syge med funktionsnedsættelser har diffuse problemer og udfordringer i forhold til at begå sig med en psykisk funktionsnedsættelse blive fastholdt og komme tilbage til arbejdsmarkedet ved en sygemelding. Projektet arbejder ud fra en hypotese om at ved i højere grad at screene og mobilisere den psykisk syges kompetencer vil flere personer med psykiske funktionsnedsættelser kunne vende tilbage - og på langt sigt fastholdes på arbejdsmarkedet. Hovedmål med projektet: at skabe overblik over de kompetencer og muligheder, der kan spores hos personer med psykiske funktionsnedsættelser som er i sygedagpengesystemet, og som må antages at have en (rest) arbejdsevne. at bringe relevante redskaber og metoder i spil, som kan anvendes af de kommunale jobcentre ift. at integrere og fastholde personer med psykisk funktionsnedsættelse på arbejdsmarkedet. at skabe grundlag for at drøfte holdninger, snitflader og gråzoner på området til gavn for rådgivere, jobkonsulenter (jobcentrene), virksomheder og naturligvis for personer med psykiske funktionsnedsættelser. Redskabspaletten er udviklet som en del af projektet. Paletten har til formål at assistere og inspirere sagsbehandlerne i landets jobcentre i at integrere og fastholde personer med psykiske funktionsnedsættelser på arbejdsmarkedet. 5

6 Baggrund for projektet: Paletten er udviklet i et 3-delt forløb: På baggrund af eksisterende projekter, undersøgelser og litteratur. På baggrund af person profiler fra de 500 gennemgåede sager af personer med psykiske funktionsnedsættelser. På baggrund af de deltagende jobcentres egne erfaringer med projekter, forløb mm. Redskabspaletten er udviklet som et vejledende værktøj, der med sine redskaber og metoder forhåbentlig kan inspirere til at skabe det mest hensigtsmæssige forløb for den sygemeldte borger med en psykisk funktionsnedsættelse. Redskaberne der præsenteres er ikke udtømmende for området. De er derimod vurderet at være de mest anvendelige i hovedparten af de sager, hvor den sygemeldte borger har én eller flere psykiske funktionsnedsættelser. Jobcentrene oplever en eksplosiv vækst på sygedagpengeområdet ift. sygedagpengeforløb. Disse har de senere år været støt stigende. Dette fremgår bl.a. i figur 1. Figur 1. Sygedagpengeforløb over 26 uger. Antal, tilgang og afgang samt andele. Antal sygedagpengeforløb over 26 uger Tilgang af sygedagpengeforløb over 26 uger Afgang af sygedagpengeforløb over 26 uger Hele landet Palettens redskaber nævnes kronologisk i forhold til forløbet dog kan flere af forløbene være overlappende i tid. Det er selvsagt ikke alle redskaberne, der bør og kan bringes i spil i enhver sag. De redskaber og metoder, der vurderes at være så generelle (jf. punkt 1), at de kan anvendes i alle sygedagpengesager har rod i, at det i projektforløbet har vist sig, at der er store forskelle i sagsbehandlingen i det enkelte jobcenter. Ved at indføre overordnede eller generelle redskaber gives den enkelte sagsbehandler en rettesnor i sagsbehandlingen. De 5 sygdomskategorier, som redskabspaletten beskriver mere specifikt, er inspireret af de typer af sygdomme, der dominerer i gennemgangen af 500 sygedagpengesager. Der er naturligvis variationer indenfor hver sygdomskategori, men de har en række fællestræk, der gør det muligt at påpege generelle tendenser for hver sygdomskategori. Afhængigt af den enkelte sag afgøres det af sagsbehandleren, hvilke specifikke redskaber og metoder, der er relevante at bringe i spil i forløbet. Kilde: KMD s sygedagpengeregister Anm.: Antal sygedagpengeforløb over 26 uger omfatter alle forløb i perioden med over 26 ugers varighed. Tilgang af sygedagpengeforløb over 26 uger omfatter forløb, der i perioden opnår en varighed på over 26 uger. Afgang af sygedagpengeforløb over 26 uger omfatter forløb af over 26 ugers varighed, som afsluttes i den valgte periode. Et forløb (over 26 uger) betragtes som afsluttet, hvis personen ikke modtager sygedagpenge den efterfølgende dag. Forskning i sygefravær har indtil for nylig fokuseret mest på sygefravær på grund af fysiske helbredsproblemer, typisk muskel- og skeletbesvær. Det er først i 1990erne, at der er kommet fokus på sygefravær som følge af mentale helbredsproblemer. Mentale helbredsproblemer ledsages ofte af reduktioner i funktions- og arbejdsevne. Nedsat arbejdsevne kan komme til udtryk i tre former: nedsat produktivitet i arbejdet, sygefravær eller tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Sådanne følgevirkninger har enorme samfundsmæssige og personlige omkostninger. 6

7 Figur 2. Samfundsmæssige omkostninger som følge af sygefravær. Sygedagpenge. Offentlige udgifter. Kommunale udgifter, løbende priser (kr.) Kommunale udgifter, faste priser (kr.) Statslige udgifter, løbende priser (kr.) Statslige udgifter, faste priser (kr.) Offentlige udgifter, løbende priser (kr.) Offentlige udgifter, faste priser (kr.) Hele landet Kilde: KMD s sygedagpengeregister Anm.: Kommunale udgifter i løbende priser viser udgiftsudviklingen fra år til år uden at tage højde for, at en del af udgiftsudviklingen skyldes satsregulering. Kommunale udgifter i faste priser viser udgiftsudviklingen fra år til år renset for de udgiftsstigninger, der alene skyldes den årlige løbende satsregulering. Pr. 1. juni 2008 er arbejdsgiverperioden øget fra dage. Dette vil isoleret set medføre færre og kortere sygedagpengeforløb. Pga. efterregistreringer vil specielt den seneste måned der findes data for blive øget ved næste opdatering. Der er tale om udgifter til forsørgelse af sygedagpengemodtagere. Udgifterne vedrører forløb på sygedagpenge inden for den valgte periode, dvs. at det er forløbets faktiske placering og ikke konteringstidspunktet, der bestemmer periodiseringen af udgiften. I redskabspaletten omtales mentale helbredsproblemer som psykiske funktionsnedsættelser. Dette defineres nærmere i det efterfølgende afsnit omkring målgruppen for projektet. Psykiske funktionsnedsættelser udvikling over tid De psykiske funktionsnedsættelser har typisk udviklet sig over tid, hvor personen har gjort alt, hvad vedkommende magtede for selv at klare sig igennem. Når personen endelig sygemelder sig, vil der ofte være tale om en kapitulation, hvor vedkommende oplever sig fastlåst i sin situation og føler sig magtesløs. Perspektiverne er svære at se for personen. Det stiller nogle anderledes krav til den sagsbehandler, som skal følge op på sygemeldingen, end hvis der er tale om en mere regulær somatisk sygdom med en mere klar prognose. Jobcentrene er famlende overfor de tilgange og redskaber, der med fordel kan bringes i anvendelse overfor disse personer. Mange personer i disse grupper har èn eller flere psykiske funktionsnedsættelser. Både ledere og rådgivere/sagsbehandlere udtrykker behov for at få indspark til at tænke nyt overfor personer med psykiske funktionsnedsættelser. Personer med psykiske funktionsnedsættelser befinder sig ofte i en gråzone i forhold til at få den rette støtte til enten at blive (varigt) integreret eller fastholdt på arbejdsmarkedet. Det gælder både i forhold til at anvende effektive og individualiserede redskaber i kontakten med personen, en hurtig indsats overfor arbejdspladsen ved sygemelding, og i forhold til at støtte og hjælpe på vej ind i virksomheder. Sidstnævnte er en kombineret indsats overfor virksomheden i nøje samarbejde med personen med psykiske funktionsnedsættelser. Dette gælder også ved den løbende opfølgning, hvor der med fordel kan anvendes forskellige værktøjer og tilgange. Både virksomheder og kommunale sagsbehandlere giver udtryk for, at når en medarbejder/borger er sygemeldt af psykiske årsager, giver det anledning til særlige problematikker. Baggrunden for dette projekter er således, jf. ovennævnte, et eksplicit behov for at turde tænke og handle anderledes i forhold til at få handicappede personer med psykiske funktionsnedsættelser ind på arbejdsmarkedet. Personer der ofte befinder sige i en sygdomsmæssig gråzone. Der er behov for at sammentænke en række redskaber, som bl.a. anvendes i forhold til at lave kompetenceafklaring, visitereog lave opfølgning i sygedagpengeforløb samt ikke mindst anvende i den konkret virksomhedskontakt og i de forløb, som etableres. 7

8 Målgruppen for projektet: Målgruppen i projektet er primært personer med en psykisk funktionsnedsættelse i sygedagpengesystemet, der så og sige befinder sig i en gråzone i forhold til at blive udredt/ diagnosticeret, fastholdt og integreret på arbejdsmarkedet. Gråzonen består derfor i at målgruppen endnu ikke har været igennem en udredning, eller det er vanskeligt at stille en præcis diagnose, hvor der er identificeret en psykisk funktionsnedsættelse, og der er bl.a. af den grund ikke etableret mulige støtteordninger overfor personen. Støtteordninger henviser her til både virksomheden og konkret overfor personen med en psykisk funktionsnedsættelse. Udredning og evt. diagnose er dermed ikke igangsat eller færdiggjort. Uanfægtet diagnose oplever sagsbehandlere og jobkonsulenter det vanskeligt at integrere og fastholde personer med psykiske funktionsnedsættelser på arbejdsmarkedet. Gruppen af sygemeldte med psykiske funktionsnedsættelser spænder over personer med stress, angst, depression og til egentlige personlighedsforstyrrelser. Jobcentrene oplever, at det er vanskeligt at drøfte, tilrettelægge og iværksætte egnede beskæftigelsestilbud og optræning for sygemeldte med langvarige eller varige psykiske lidelser-/funktionsnedsættelser. Ofte vil denne gruppe endvidere være i medicinsk behandling, som ydermere kan vanskeliggøre egnede tiltag overfor personen. Fælles for personer med psykisk/psykosocial lidelse er, at de i vekslende omfang vil være generet af, at de sammenlignet med før: Har mindre energi Bliver hurtigere trætte Skal hvile mere og oftere Har øget søvnbehov Sover dårligt Har forringet koncentrationsevne Har forringet hukommelse Er langsommere til tingene Er mere støjfølsomme Lettere mister overblikket Har lavere stresstærskel, bliver hurtigere irritable Bliver oftere/mere urolige eller angste Er oftere/mere triste Har nedsat selvtillid/selvfølelse Har sværere ved at omgås andre Har indskrænket fritidsaktiviteterne og det sociale liv betydeligt. Primær målgruppe i projektet: Målgruppen blandt personer med psykiske funktionsnedsættelser er personer med følgende karakteristika: Komplekse problemstillinger ift. at begå sig socialt Lidelser veksler meget i intensitet, er ofte ikke diagnosticeret som værende kroniske Sygemeldes ofte Meget varierende ansættelsesforhold og forløb Fælles for målgruppen er, at der er tale om psykiske lidelse, som varierer i styrke og intensitet, og at dette har stor betydning for deres arbejdsevne. Målgruppen er både personer som har dokumentation for psykisk handicap og personer som ikke nødvendigvis (endnu) har dokumenteret deres psykiske handicap. Sekundær målgruppe i projektet: Den sekundære målgruppe i projektet er sagsbehandlere, kommunale lægefaglige konsulenter, jobkonsulenter og ikke mindst en række virksomheder, der bl.a. har vurderet og afprøvet en række redskaber. I projektet har der været fokus på at skabe relevante læringscirkler mellem målgrupperne. Dette med udgangspunkt i en række konkrete redskaber. Facts, som projektet arbejder ud fra: Ca. 20 % af sygefravær har psykiske årsager jobcentrene oplever at de psykiske årsager er væsentligt højere. Det vurderes at der skønsmæssigt er mellem 12 og 27% af den voksne befolkning, som har mindst en mental lidelse inden for en periode på ét år. Ved komplicerede psykiske lidelser får borgeren ofte et nyt arbejde ved endt sygdomsperiode, frem for at vende tilbage til nuværende arbejdsplads. Der vil ofte være en forøget risiko i sager, hvor det er nødvendigt at finde ny beskæftigelse. Dobbelt så mange kvinder som mænd får f.eks. depressioner. Depressioner viser sig i stadig højere grad også blandt yngre og midaldrende, hvor det tidligere har været blandt ældre. De fleste depressioner vender tilbage op til 75 % inden for en 10-års periode. Jo flere depressioner, desto større risiko for en kronisk udvikling, og for at behandlingen ikke virker. Det er almindeligt at have flere angstlidelser (f.eks. socialfobi, hypokondri, panikangst) samtidig med at man har andre psykiske lidelser, f.eks. depression. 8

9 Et screeningsværktøj til gennemgang, overblik og strukturering af sygedagpengesager Institut for Serviceudvikling (ISU) har i projektforløbet gennemgået 500 sygedagpengesager i 4 forskellige jobcentre. Dette med henblik på at se om der i gruppen af sygemeldte med psykiske funktionsnedsættelser kan beskrives en række best practice eksempler på hvorledes forskellige problemstillinger kan håndteres til gavn for den sygemeldte og i forhold til at skabe øget overblik over hvad der kendetegner sygemeldte med psykiske funktionsnedsættelser. For at skabe struktur og overskuelighed i gennemgangen af sagerne, har ISU udviklet et screeningsværktøj. Via registreringen af de 500 sygedagpengesager i screeningsværktøjet, er der opbygget en database med mange værdifulde oplysninger omkring sygemeldte med psykiske funktionsnedsættelser. Derudover har sagsgennemgangen i hvert af de deltagende jobcentre givet et godt indblik i arbejdsgange, rutiner samt styrker og svagheder i de forskellige sygedagpengeafdelinger. Dette har tjent dels som inspiration til opbyggelsen af redskabspaletten dels som mulighed for at tage en dialog med jobcentrene om, hvad der fungerer i sagsbehandlingen, og i forhold til hvilke områder, der kan strammes op. De deltagende jobcentre har med baggrund i data og oplysninger i screeningsværktøjet hver især fået en todelt tilbagemelding på deres gennemgåede sygedagpengesager. For det første er der givet et statistisk overblik over sygedagpengesagernes demografiske træk (borgernes alder, køn, nationalitet, civilstand). Derudover er der registeret omfanget af: Antallet af sager, hvor en ressourceprofil er lavet (samt i hvor mange den vurderes at være utilsvarende) Sagernes gennemsnitlige varighed samt indenfor hvilke uge-intervaller sagerne ligger I hvor mange sager, borgeren har gentagne sygemeldinger I hvor mange sager, der er registreret en somatisk lidelse i bevægeapparatet Hvor mange borgere, der har et misbrug Borgernes uddannelsesniveau Borgernes erhvervserfaring Desuden, og ikke mindst, er der foretaget en tilbagemelding på borgerens forskellige kompetencer og psykiske diagnoser. Generelt kan det nævnes omkring diagnoserne, at i en stor procentdel af sagerne, har det vist sig, at borgerne har mere end én psykisk diagnose enten som er diagnosticeret, eller som der fra praktiserende læge eller speciallæges side er mistanke eller formodning om. For det andet har jobcentrene fået en tilbagemelding på hver af de gennemgåede sager. Denne viser de registrerede punkter i forhold til borgeren samt indeholder en anbefaling ud fra det gennemgåede materiale. Anbefalingerne i de enkelte sager varierer naturligvis efter, hvordan sagen er belyst, og hvad indholdet er i den. Undervejs i arbejdet med registreringen og anbefalingerne i de enkelte sygedagpengesager har det i mange tilfælde fungeret som en sparring eller en vurdering for sagsbehandleren, at der var andre øjne, der vurderede en bestemt sag ud fra det foreliggende. Denne øvelse var i mange tilfælde givende, da det blev tydeliggjort, i hvor stor grad det har betydning for sagens vurdering, at det skriftlige materiale er opdateret, og at der hele sørges for, at alle samtaler, lægepapirer, vurderinger og andet materiale journaliseres. 9

10 Grafisk visning af Sygemeldt med psykisk funktionsnedsættelse et screeningsværktøj Forklaring af screeningsværktøjet herunder arbejdet med kompetencer og WHOs ICD-10 diagnoseliste Screeningsværktøjet er udviklet med det formål for øje, at der forholdsvis hurtigt ved anvendelse af dette, vil kunne skabes et overblik over en given sygedagpengesag. Derfor er værktøjet rimelig simpelt og ikke specielt tidskrævende at anvende. Screeningsværktøjet er bygget betydeligt op omkring borgerens kompetencer og potentialer. Disse er vurderet på en skala fra 1-3, og kan samlet eller hver for sig give en indikation af borgerens (udviklings)muligheder, potentielle erhvervs- eller uddannelsesretninger samt eventuelle begrænsninger. Screenningsværktøjet kan som grundmodel til almen anvendelse fås ved henendelse til serviceudvikling.dk Det er meget bevist, at en stor del af screeningsværktøjet fokuser på borgerens kompetencer og potentialer. Begrundelsen for dette er at skabe et samtaleforum og en motiverende stemning, der fordrer til at tænke i udviklingsmuligheder for borgeren i stedet for begrænsninger. Ud over at skabe overblik over borgerens sygedagpengesag, borgerens situation og kompetencer, kan screeningsværktøjet anvendes i situationer, hvor sagsbehandleren har behov for faglig sparring fra enten en kollega eller faglig koordinator. Det kan i denne forbindelse enten tjene som en oversigt over sagen eller som et værktøj, kollegaen anvender til vurdere sagen med. Screeningsværktøjet som dialogværktøj Screeningsværktøjet har nogle fordele og anvendelsesmuligheder i dagligdagen for sagsbehandlerne i jobcentrenes sygedagpengeafdelinger. For det første, kan screeningen af borgerens sag give sagsbehandleren et overblik over sagens omfang, fokuspunkter samt ikke mindst et overblik over borgerens kompetencer eller mangel på samme. Netop overblikket over borgerens kompetencer kan være ganske relevant, da dette i en vis grad kan være en hjælp eller guide i forhold til borgerens fremtidige aktiviteter. For det andet, kan screeningsværktøjet tjene som et dialogværktøj. Her tænkes der på, at arbejdet med at gennemgå de forskellige punkter i screeningen kan foregå delvist som led i en opfølgningssamtale med borgeren. Hermed får sagsbehandleren mulighed for at komme systematisk rundt om flere relevante områder sammen med borgeren end man nødvendigvis ellers vil gøre. Derudover kan borgeren i reflekteringen over eksempelvis kompetencerne selv opdage eller genfinde områder, som vedkommende har sans for eller som har interesse. Således kan arbejdet med screeningen gøre såvel sagsbehandler såvel som borger klogere på borgerens situation, muligheder og eventuelle begrænsninger. Mange af disse punkter vil også komme frem i arbejdet med en ressourceprofil for borgeren. Det er dog erfaringen, at ressourceprofilen i mange jobcentre ikke bliver anvendt løbende som et dialogredskab. Screeningsredskabet er også relevant at anvende når jobcentret vil have et samlet nuanceret, både kvalitativt og kvantitativt, overblik over borgere med psykiske funktionsnedsættelsers ståsted og muligheder. 10

11 Anbefaling (en anbefaling af det fremtidige forløb for borgeren ud fra de gennemgåede oplysninger) 11 Borgerens demografiske træk og indledende oplysninger (navn, alder, køn, nationalitet, civilstand, antal (hjemmeboende) børn, livskriser, årsag til sygemelding, beskæftigelsespotentiale på kort og lang sigt, uger på sygedagpenge samt oplysning om gentagne sygemeldinger) 1 2 Sagens omfang og aktiviteter (antal og længde af arbejdsprøvninger, opsamling fra ressourceprofilen samt perspektiver for borgeren umiddelbart) Borgerens egne ønsker (borgerens egne ønsker ift. fremtiden samt en vurdering af, hvorvidt disse er realistiske eller ej) 10 3 Borgerens uddannelsesog erhvervskompetencer (uddannelsesniveau, uddannelsesart, arbejdserfaring, primære arbejdsområde og seneste arbejdsområde) Opsamling (opsamling af oplysningerne ift. diagnose, prognose, sociale forhold, misbrug og skånehensyn) 9 Det hele menneske 4 Borgerens almene kompetencer (IT, matematik/talforståelse, forståelse for arbejdstilrettelæggelse) Psykiske lidelser (psykisk lidelse med diagnose efter WHO s ICD-10 diagnoseliste samt oplysninger om hvorvidt borgeren er udredt og af hvem) 8 7 Fysiske lidelser (lidelse i bevægeapparatet, diffus smerte eller træthed, hjerte/kar lidelse, åndedrætslidelse, kræft) 6 5 Borgerens personlige kompetencer (selvstændighed, samarbejdsevne, sociale færdigheder, stabilitet, koncentration, personlig fremtræden, fleksibilitet, initiativ, omstillingsparathed, mobilitet) Borgerens kommunikative kompetencer (forstå/lytte dansk, tale dansk, læse dansk, skrive dansk, indgå i samtaler) 11

12 12 SYGEMELDT MED PSYKISKE FUNKTIONS NEDSÆTTELSE ISU 2010

13 Generelle sagsbehandlingsredskaber: Dialog med borgere med psykiske funktionsnedsættelser redskaber og metoder Dette i forhold til at målrette indsatser overfor personer med psykiske funktionsnedsættelser, der måtte være sygemeldte. Mange forhold at tage hensyn til Mange borgere med psykiske funktionsnedsættelser er i et afklaringsforløb, hvor de modtager sideløbende behandling. Det kan være samtaleterapi, medicinsk behandling eller begge dele. Der kan også være sociale eller økonomiske problemer, som man må tage hånd om undervejs i forløbet, for at borgeren kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. For nogle borgere virker det uoverskueligt at skulle starte i arbejde, hvis de har andre problemer, men det viser sig ofte, at det ikke forværrer de andre problemer at få en tilknytning til en arbejdsplads og et sted at høre til. 2. Generelle sagsbehandlingsredskaber Generelle sagsbehandlingsredskaber 11 Nyttige metodiske tilgange overfor sygemeldte borgere med psykiske funktionsnedsættelser 14 Udredningsredskaber 15 Afklaringsredskaber 16 VURDERINGSNØGLE virksomhedsrettet opfølgning på bløde kvalifikationer 17 Foranstaltninger 20 Når en borger med psykiske funktionsnedsættelser skal fastholdes eller integreres på arbejdsmarkedet 23 Psykiske diagnoser 29 Som sagsbehandler og jobkonsulent er det en stor fordel at kende til den sygemeldte borgers sygdom eller psykiske sårbarhed. Kendskab til de forskellige psykiske sygdomme og deres betydning for et arbejdsliv forbedrer forudsætningen for at forstå borgeren. Gennem dialog med borgeren kan man afdække ressourcer, støttebehov, skånehensyn og begrænsninger i forhold til at varetage en konkret jobfunktion. Screnningsmodellen er som nævnt bygget op som en dialogmodel, hvor der spørges ind til de forskellige forhold omkring borgerens sygdom, tilknytning til arbejdsmarkedet, kompetencer, drømme og ønsker til et arbejdsliv. Knyttes dette sammen med konkrete sagsbehandlende metoder kan der dels tegnes meget systematiske beskrivelser af borgeren dels iværksættes konkrete virksomhedsrettede indsatser. I dette afsnit beskrives en række af disse tilgange, som deltagende jobcentre i projektet har peget på er udbytterige. Problemerne forsvinder ikke, men mange borgere oplever arbejdspladsen som et fristed fra bekymringer om sygdommen og fremtiden, og føler at de udfylder en funktion. Som rådgiver er det derfor vigtigt at have fokus på, om borgeren er i behandling for sin sygdom, og om behandlingen virker. Der kan være mange forhold, der påvirker, hvorvidt en medarbejder med psykiske funktionsnedsættelser sygemelder sig og i hvor lang en periode. Sandsynligvis har både faktorer i arbejdsmiljøet og individuelle faktorer betydning. På det personlige plan kan psykosociale og individuelle faktorer såsom motivation påvirke, hvor svært det er at komme tilbage til arbejde. Det har ofte stor betydning, hvilken hjælp og støtte medarbejderen får til at vende tilbage til arbejde, og om der tages hånd om det nedsatte funktionsniveau, som mange sygemeldte med psykiske funktionsnedsættelser oplever. Der er mange forhold, der spiller ind i forhold til, om en indsats også kaldet intervention - effektivt kan forbedre en medarbejders sygefravær og arbejdsfastholdelse. Effekten af interventioner kan derfor ikke anskues ud fra en ensidig årsag-effekt-model. Derimod må det betragtes som en dynamisk proces, der påvirkes af individuelle og arbejdsrelaterede faktorer samt den kontekst, individet indgår i. Dette behandles mere specifikt i afsnit 3. 13

14 At skabe forandring Ofte er der i sygedagpengesager, der er af langvarig karakter situationer, hvor der er behov for forandring hos borgeren, for at der kan ske en udvikling i sygeforløbet eller i borgerens fremtidige beskæftigelse. Dette kunne eksempelvis være, når borgeren skal overbevises om det fornuftige i en arbejdsprøvning, eller i situationer hvor borgeren skal hjælpes på vej, i forhold til beskæftigelse i en ny branche eller jobfunktion. I en samtale hvor perspektivet er, at borgeren skal foretage forandring, er det således vigtigt at sørge for, at borgeren er motiveret for denne forandring. Dette er ikke nødvendigvis tilfældet, hvorfor sagsbehandleren må arbejde for at gøde jorden for forandringen. Parallel indsats Jo længere tid man har været sygemeldt fra et job eller helt ude af arbejdsmarkedet, jo større indsats skal der som regel til for at man kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. Erfaringer viser, at selv en meget lille tilknytning til arbejdspladsen under sygdom har stor betydning for den fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet. Sygdom og arbejde Det bryder med den udbredte opfattelse af, at man ikke kan gå på arbejde, når man er syg. Nogle mennesker har brug for at være helt væk fra arbejdspladsen i nogen tid, men for mange psykisk sårbare mennesker er arbejde på nedsat tid eller forflytning til et andet arbejdsområde en god løsning. Samarbejde Den parallelle indsats, hvor man forsøger at få den psykisk sårbare i job samtidig med at vedkommende er i behandling, forudsætter et godt samarbejde mellem de involverede parter, herunder de psykisk sårbare, en eventuel arbejdsplads, egen læge, sagsbehandler og evt. en fagforening. Hurtigst muligt i gang For mange psykisk syge og sårbare mennesker kan for lange forløb med afklaring og intern praktik virke demotiverende og fratage dem troen på, at de kan klare et rigtigt job. Derfor er det vigtigt, at den ledige starter i praktik så hurtigt som muligt. Det korrekte spørgsmål er ikke hvorfor er denne person ikke motiveret? Men snarere Hvad er denne person motiveret til? Det er borgeren, der skal formulere argumenterne for forandring Udvikling af diskrepans Borgerens opfattelse af betydningen af ændringer bygger på diskrepans: inden diskrepans, ingen motivation. Diskrepansen består som regel mellem status quo og et ønskværdigt mål; mellem det der sker nu, og det man gerne vil opnå målet. Udfordringen er først at intensiver og derefter at afklare ambivalensen ved at forstærke diskrepansen mellem den aktuelle virkelighed og den ønskede fremtid. Kilde: Motivationssamtalen af William R. Miller & Stephen Rollnick 2004 Forandring fremmes ved at man kommunikerer på en måde der fremkalder personens egne grunde til og fordele ved forandring. Forandringsudsagn kan falde i en af disse fire kategorier: 1. Ulemper ved status quo 2. Fordele ved forandring 3. Optimisme over for forandring 4. Hensigt om forandring 14

15 Den motiverende samtale overfor borgere med psykiske funktionsnedsættelse Principperne i den motiverende samtale kan med fordel anvendes overfor borgere med psykiske funktionsnedsættelser. Nedenfor er der givet en kort indføring i nogle principper i den motiverendesamtale. Principperne kan anvendes i situationer, hvor der er behov for forandring for borgeren eller for borgerens situation. Afsnittet er inspireret af Motivationssamtalen af William R. Miller & Stephen Rollnick, Den motiverende samtale tager udgangspunkt i en systemisk tankegang, der overordnet vil sige, at man tænker i helheder, relationer og sammenhænge i forhold til udelukkende at arbejde med borgeren. Derudover er dialogen det væsentligste redskab til udvikling og forandring. Det er vigtigt, at sagsbehandleren inden hele forløbet formår at opbygge en god relation til borgeren. Sagsbehandleren skal agere personligt i sin kontakt og fremtoning til borgeren uden dog at blive privat. Borgeren skal have opfattelsen af, at det er en person der bekymrer sig for borgerens situation, og at det ikke er en samtale med systemet, Jobcentret, forvaltningen eller andre upersonlige instanser. Der er 4 overordnede principper i motivationssamtalen: 1. Udtryk empati Ved at vise borgeren accept og forståelse for hans/hendes situation uden at dømme, kritisere eller bebrejde fremmes muligheden for forandring. 2. Tydeliggør uoverensstemmelsen Forandringen motiveres af, at borgeren selv opfatter uoverensstemmelsen mellem den nuværende situation/adfærd og væsentlige personlige mål og værdier. Sagsbehandleren kan hjælpe til at tydeliggøre dette, men det bør så vidt muligt være borgeren, der i sidste ende formulerer egne argumenter for forandring. 3. Gå med modstanden Som nævnt i punkt nr. 2, er mest hensigtsmæssigt, at det er borgeren selv, der formulerer svar og løsninger. Derfor kan det være en fordel at undgå, at argumentere for forandring, hvis borgeren ikke umiddelbart er indstillet på dette. Derimod bør sagsbehandleren forholde sig anderledes og forsøge at få borgeren til selv at indse de positive aspekter ved forandringen. 4. Understøt borgerens mestringsforventning Når borgeren har formuleret de mulige forandringer, bør han/hun støttes i troen på dette. Sagsbehandlerens tro på borgerens evne til forandring bliver til en selvopfyldende profeti. 15

16 Selve motivationssamtalen kan opdeles i 3 faser, der læner sig op af de ovenstående 4 principper: Fase 1. Opbygge motivation for forandring: For at opbygge motivation for forandring kan der fra sagsbehandlerens side anvendes nogle forskellige metoder i samtalen. Dette indebærer blandt andet brugen af åbne spørgsmål, reflekterende lytning, bekræftelse af borgeren samt opsummering. Derudover kan sagsbehandleren hjælpe frembringelsen af forandringsudsagn hos borgeren på vej ved eksempelvis at gøre opmærksom på ulemper ved status quo, fordelene ved forandringen, minde om hensigten eller det langsigtede mål med forandringen samt have en optimisme og tro på borgerens mulighed for forandring. Har borgeren modstand mod forandringen, der ofte viser sig ved indsigelser, benægtelse, afbrydelse af sagsbehandlers argumentation, er det vigtigt at sagsbehandleren formår at skifte fokus i samtalen og vinkle udsagn mod forandringen, således at borgeren igen ser fordelene ved forandringen. Fase 2. Underbygge tro på forandring: For at målet om forandring skal lykkes, må sagsbehandleren styrke og understøtte denne. Konkret kan dette foregå ved sammen med borgeren at gennemgå tidligere processer, og se på borgerens styrker og støttepersoner. I denne fase er oplysninger og råd fra sagsbehandleren vigtige, men det er stadig vigtigt, at borgeren selv er primus motor på ønsket om forandring, og at sagsbehandleren ikke overtager forandringsprojektet. Fase 3. Underbygge beslutning om forandring: Når borgeren begynder at vise tegn på, at lysten og paratheden er til stede for forandring, er det sagsbehandlerens opgave at understøtte dette. Tegnene hos borgeren kan være mindsket modstand og mindre diskussion, beslutsomhed og egne ændrede fremtidsforestillinger. Sagsbehandleren kan hjælpe borgeren undervejs ved, at assistere med konkrete mål og delmål for forløbet. I denne sammenhæng kan den andetsteds skitserede jobplan med fordel anvendes, da den giver borgeren et overskueligt indblik i den overordnede plan. Det er således vigtigt, at borgeren er med til at lægge den konkrete plan, og dermed har ejerskab for at forandringen iværksættes og lykkes. 10 gode råd til samtale med borgere med psykiske funktionsnedsættelser 1. Vær forberedt Det er vigtigt at have klare skriftlige mål for samtalen. 2. Vær opmærksom Udvikler samtalen sig anderledes end forventet? Brug evt. timeout og halvvejsstatus. 3. Sæt grænser Vær bevidst om dine egne grænser og vær tydelig omkring dem. 4. Du er den professionelle Du skal styre samtalen fra start til slut. 5. Overvej udfordringer Hvad kunne blive en barriere i samtalen, og hvordan undgås den? 6. Vær rummelig Giv plads til både frustration og følelsesmæssige reaktioner. 7. Vær direkte Hvordan formidler jeg bedst og kortest budskabet? Pak ikke tingene ind. 8. Vær ikke bange for at gentage dig selv Hellere en gang for meget end en gang for lidt. 9. Vær autentisk Du kan godt være både rummelig, konfronterende og lyttende på én gang. Bare du er oprigtig og troværdig. 10. Afslut samtalen Opsummér samtalens mål, hovedpunkter og aftaler. Kilde: PsykiatriFondens Erhvervspsykiatriske Center Se også Samtaleguide til samtaler med borgere, der har en psykisk sygdom, til Jobcentre. Vidensnetværket Handicap og Beskæftigelse dk/inspiration/psykiske-sygdomme-1/samtaleguide-tiljobcentrene/1485_samtaleguide.pdf 16

17 17

18 Nyttige metodiske tilgange overfor sygemeldte borgere med psykiske funktionsnedsættelser Sygedagepengeteam I jobcentret oprettes et visitationsteam, der eksempelvis én eller to gange ugentligt, sætter sig sammen og gennemgår alle nye sygedagpengesager. Teamet får alle nye sygedagpengesager og vurderer derefter, hvorvidt sagen skal kategoriseres som 1, 2 eller 3. Med denne tilgang sker der en mere ensartet første-kategorisering af sygedagpengesager i jobcentret. Baggrunden for oprettelsen af visitationsteam er, at der sagsbehandlerne imellem, ofte er store forskelle i forhold til kategoriseringen af sygedagpengemodtagerne, og dette har en konsekvens for opfølgningen af sagerne (tidsfristerne). Brug af Guide til visitation og opfølgning i sygedagpengesager Guiden (http://sdpguide.ams.dk/) bidrager med information og opmærksomhedspunkter, der kan vejlede og inspirere sagsbehandleren ved de faglige vurderinger, i alle sygedagpengesagens faser. Visitationsguiden anvendes i dialogen på tværs af jobcentre, virksomheder, praktiserende læger, borgere mv.. Guiden er et elektronisk redskab, med mulighed for at gemme eller printe materialet til sagsmappen eller til yderligere inspiration. Guiden kan anvendes som opslagsværk til, at hente viden og inspiration om sygdomme, aktiviteter, aktører, opfølgningsforløb mv.. 20/30 ugers aktiv handleplan Der er i flere jobcentre gode erfaringer med, at lægge en fast opfølgning/handleplan ind i sagsbehandlingen. Dette sker efter en nærmere bestemt tid på sygedagpenge, - det kunne f.eks. være efter 20 eller 30 uger. Risikoen for, at sagen skal forlænges ud over 52 uger, formindskes ved at tvinge sagsbehandleren eventuelt i samarbejde med en faglig koordinator til at gennemgå sagen med henblik på at overveje nye tiltag. Placeres denne opfølgning af sygedagpengesagen efter 20 eller 30 uger, er der stadig mulighed for at få udredt og afklaret borgeren, hvis dette er nødvendigt. Derudover er det muligt gennem brug af 20/30 ugers aktiv handleplan, at der kan iværksættes en afprøvning, virksomhedspraktik eller lignende inden borgeren når de 52 uger. Klare aftaler Det er vigtigt i alle sager, der omfatter psykiske funktionsnedsættelser, at der eksisterer klare, specifikke entydige aftaler. Disse skal være på plads i starten af hvert forløb/tiltag, således, at der overfor den sygemeldte skabes tryghed, og mulighed for forventningsafstemning. Gennem etablering af klare aftaler for forløbet; klarhed omkring, hvem der gør hvad og overholdelse af tidsfrister og aftaler, er der større mulighed for, at skabe en tæt og god kontakt til borgeren. Samarbejde med praktiserende læger På grundlag af samarbejde med kommunens praktiserende læger er der opnået gode resultater i sygedagpengesager. Samarbejdet kunne bestå af ét eller flere af nedenstående punkter: Årlige eller halvårlige møder, hvor samarbejdet diskuteres og finpudses. Udarbejdelse af pjece til de praktiserende læger, der informerer om jobcentrets funktioner, opgaver og krav i forhold sygemeldte borgere. Heriblandt information om, hvordan de praktiserende læger kan bruge jobcentret, og hvad jobcentret har brug for fra lægerne, f.eks. i forbindelse med indhentning af generel helbredsattest. Informationsbesøg hos praktiserende læger med udgangspunkt i ovenstående. 18

19 Udredningsredskaber Psykologtest og psykiatrisk undersøgelse I en grundig udredning af borgerens kompetencer og muligheder, vil der for persongrupper, der har en psykiatrisk diagnose eller mistænkes for at have det være behov for, at indhente en (ny) speciellægeerklæring eller psykologudtalelse. Disse behov i udredningen omfatter status fra behandlende psykolog eller psykiater, og muligheden for at rekvirere en speciellægeerklæring. Det videre forløb for borgeren afhænger af, hvad borgeren har af kompetencer og muligheder. Derudover må sagsbehandleren være opmærksom på de eventuelle begrænsninger, der er betinget af borgerens psykiatriske diagnose. Med en udredning fra psykiater eller psykolog, vil sagsbehandlerens arbejde med sammensætningen af et borgerrettet forløb, der tager højde for skånehensyn, udviklingsmuligheder mm., blive mærkbart lettere. Arbejdsprøvninger eller virksomhedspraktikker kan, på dette grundlag, matche borgerens reelle muligheder og begrænsninger. Herigennem gives de bedste rammer for, at borgeren får det optimale ud af afprøvningen, og det forhindres, at der oprettes forløb som viser sig formålsløse. I de fleste af disse sager, vil det derfor være hensigtsmæssigt, at indhente en vurdering fra psykolog eller psykiater. Ressourceprofil som dialogværktøj Det anbefales, at anvende ressourceprofilen aktivt fra sygedagpengesagens start, af følgende årsager: Ressourceprofilen sikrer behandling af samtlige aspekter i borgerens situation, og involverer fra start den sygemeldte aktivt. Ressourceprofilen giver bedre overskuelighed ved overlevering af sagen til ny sagsbehandler. Dynamisk og løbende arbejde med ressourceprofilen letter arbejdsgangen ved ophør af sygedagpenge, indstilling til førtidspension, fleksjob eller anden ydelse. Her er tale om ydelser, hvor der foreligger en arbejdsevnevurdering, som indbefatter, at der ér udarbejdet en ressourceprofil. Med ovenstående in mente, benyttes ressourceprofilen, som et dialogredskab i forhold til borgeren. Borgeren vil her inspireret af empowerment-tankegangen være en medbestemmende del af sagsforløbet, og der skabes basis for borgerens ejerskab i beslutningerne. Grundprincipperne i empowerment-tilgangen i denne situation er, at: medinddragelse skaber medindflydelse medindflydelse skaber engagement engagement skaber medejerskab medejerskab skaber motivation Gennem inddragelse af borgeren i arbejdet med ressourceprofilen, sikres et solidt belæg for at vurdere, hvilke af de 12 elementer i ressourceprofilen, det er relevant at arbejde videre med. I arbejdet med beskrivelsen og vurderingen af de enkelte elementer i ressourceprofilen, skal der indgå tre punkter: Borgerens faktiske ressourcer, der kan anvendes i forhold til arbejdsmarkedet. Mulighederne for yderligere udvikling af borgerens ressourcer i forhold til arbejdsmarkedet. Mulighederne for at reducere eller fjerne de barrierer, der kan gøre det vanskeligt for borgeren, at anvende eller udvikle sine ressourcer i forhold til arbejdsmarkedet. 19

20 Under arbejdet med ressourceprofilen i samspillet med borgeren og i sagsbehandlernes eget arbejde med profilen har det stor betydning, at tankegangen i sygedagpengeoplægget følges; det handler om at se mulighederne og ikke begrænsningerne hos borgeren. For så vidt fokus ikke lægges her, kan det imidlertid vise sig formålstjenligt at beskrive begrænsningerne. Udviklingen for borgeren sker, når (udviklings)mulighederne og potentialet for udvikling bliver det bærende fokus i sagsarbejdet. Vurderingen af arbejdsevnen kan ikke foretages uafhængigt arbejdsmarkedet, men skal sammenholde en borgers ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer med de jobfunktioner, der er på arbejdsmarkedet. PAS-test Formålet med at anvende PAS-test (Pædagogisk Analyse System) i udredningen af sygemeldte borgere med psykiske funktionsnedsættelser er, at lokalisere kompetencer og potentialer hos en borger, frem for begrænsninger eller mangler. Dermed går PAS-testen godt i tråd med screeningsmodellen, der netop sætter fokus på kompetencerne hos borgeren. PAS-testen udføres konkret af en uddannet PAS-konsulent, der tester borgeren via øvelser, praktiske opgaver, iagttagelser, samtaler mv.. Herved afdækkes borgerens forudsætninger for at lære, samtidig med, at borgerens nuværende kompetencer og potentialer testes. Resultatet af PAS-testen gives som en skriftlig tilbagemelding. Målet er, at resultatet af PAS-testen skal kunne anvendes i den samlede udredning af borgeren, med henblik på en realistisk handleplan, og åbne op for iværksættelse af foranstaltninger til gennemførelse af handleplanen. PAS-test anvendes i dag i flere jobcentre som udredningsredskab overfor især unge mellem 18 og 25 år der har mere komplekse problemer. Derudover er den meget velegnet til, at give et billede af kompetencerne og potentialerne hos borgere, der har koncentrationsbesvær, dårlig hukommelse, opmærksomhedsproblemer og lignende. Derved udmærker PAS-testen sig overfor gruppen af personer, der har eller mistænkes for at have en psykisk funktionsnedsættelse. PAS-testen suppleres mange steder med en Serviceplan og en såkaldt Vurderingsnøgle Serviceplanen er et koordinerende redskab i forhold til at beskrive hvad personen kan, hvad kan personen med støtte/hjælp, hvad kan personen ikke. Hvilke kortsigtet og langsigtet mål er der i forhold til at indgå (gradvist) på arbejdsmarkedet? Vurderingsnøglen beskrives nærmere i det nedenstående. 20

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD:

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: Præsentation af Opfølgningsværktøjet s. 1 Hvorfor er der brug for et Opfølgningsværktøj? s. 1 Hvordan kan Opfølgningsværktøjet bruges? s. 2 Hvordan bliver samtalen så

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis?

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? Workshop nr. 120 AM 2010 Mandag den 8. november kl. 11.00 12.30 Dagens temaer Lovgivning Krav om sygesamtalen indenfor 4 uger Fastholdelsesplan

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304 Page 1 of 6 1-11-212 Forside Nyheder Dokumenter Registrering Statistik Log af Jobcenterstatistik Borgerliste Om statistikken Fra dato og til dato er valgfrie. Man kan nøjes med at angive én dato. Hvis

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt Sygemeldingen Kommunens afgørelse Ankestyrelsens afgørelse Erik/ Bemærkning til klagen over kommunens Sygemeldt den 20. nov. 2012 fra job

Læs mere

Dagens program Præsentation Socialret Arbejdsmarkedsrettet intervention Socialret er en central del af vores velfærdssamfund og omfatter bl.a. forskellige former for rettigheder, såsom kontanthjælp,

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam. - En materialesamling

Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam. - En materialesamling Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam - En materialesamling Indhold 1. Identificerede målgrupper i forandringsteoriprojektet:... 3 2. Målgruppekarakteristikker... 4 3. Forandringsteorier...

Læs mere

Udkast til Sygedagpengeanalyse.

Udkast til Sygedagpengeanalyse. Dato: 8. oktober Sagsnr.: -8-3 Udkast til Sygedagpengeanalyse. Indledning Analysen er blevet til på baggrund af et ønske om at opnå en bedre forståelse af den gruppe af borgere, der er sygemeldte i Middelfart

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION? BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer Den 16. april 2010 Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer og FTF a-kasser KL/FTF-udmeldingen af 24. juni 2009 indeholder tre samarbejdskoncepter, hvor KL og FTF anbefaler,

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Projekt SDA Et projekt rettet mod sygemeldte personer med stress,

Læs mere

JOBCENTER Sekretariatet. Dato: 06-05-2015. Kontaktperson: Ulla Kamp

JOBCENTER Sekretariatet. Dato: 06-05-2015. Kontaktperson: Ulla Kamp JOBCENTER Sekretariatet Dato: 06-05-2015 Kontaktperson: Ulla Kamp E-mail: uak@vejen.dk NOTAT Input til beskæftigelsesplanen 2016-19 Cases: Nyledig Stabil tilknytning til arbejdsmarked Egne ønsker God habil

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund... 2 2. Servicering og samarbejde med virksomheder... 3 2.1 Jobcenter Rebilds hensigtserklæring

Læs mere

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet OM JOB VISION Job Vision er et højt specialiseret udviklingshus for mennesker og virksomheder, der ønsker karriereudvikling. Job Vision blev etableret i 1992. Vi er en af landets største og mest erfarne

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

13 bud på nedbringelse af sygefraværet

13 bud på nedbringelse af sygefraværet NOTAT 13 bud på nedbringelse af sygefraværet Den 18. februar 08 Indsatsen for at reducere sygefraværet bør som minimum bestå af en indsats i forhold til arbejdsmiljøet på den enkelte arbejdsplads holdningerne

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Projektbeskrivelse Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige Baggrund: I Assens kommune har langtidsledigheden generelt været faldende det seneste

Læs mere

April 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten.

April 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten. April 2012 Trivsels- og arbejdsfastholdelsespolitikken: Sydvestjysk Sygehus skal være en rummelig arbejdsplads, hvor der også er plads til ansatte med nedsat arbejdsevne. Fastholdelsesindsatsen skal iværksættes

Læs mere

Drejebog for håndtering af sygefravær

Drejebog for håndtering af sygefravær Drejebog for håndtering af sygefravær I Gribskov kommune er arbejdsmiljø herunder trivsel, sundhed og arbejdsglæde et fælles anliggende, som ledere og medarbejdere i det daglige arbejder sammen om. Denne

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR - Guidelines til personaleansvarlige REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR Hensigten med denne pjece er at kvalificere jeres virksomhed

Læs mere

JUNI 2011. Erfaringer og best practice Beskæftigelsesrettet indsats for unge med psykiske lidelser

JUNI 2011. Erfaringer og best practice Beskæftigelsesrettet indsats for unge med psykiske lidelser JUNI 2011 Erfaringer og best practice Beskæftigelsesrettet indsats for unge med psykiske lidelser Erfaringer og best practice 2 Beskæftigelsesrettet indsat for unge med psykiske lidelser Udviklingskonsulent

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Sygefravær - hvem, hvad og hvordan og den svære samtale. Birgitte Poulsen, seniorkonsulent Skriv sted, dato

Sygefravær - hvem, hvad og hvordan og den svære samtale. Birgitte Poulsen, seniorkonsulent Skriv sted, dato Sygefravær - hvem, hvad og hvordan og den svære samtale Birgitte Poulsen, seniorkonsulent Skriv sted, dato HD i Organisation & Ledelse Proceskonsulent ISS Facility Services Handelshøjskolen i Århus Birgitte

Læs mere

MEB/OL Maj 2009. Notat: Sådan bruger socialrådgiverne deres arbejdstid i jobcentrene

MEB/OL Maj 2009. Notat: Sådan bruger socialrådgiverne deres arbejdstid i jobcentrene Dansk Socialrådgiverforening Sekretariatet MEB/OL Maj 2009 Notat: Sådan bruger socialrådgiverne deres arbejdstid i jobcentrene Dansk Socialrådgiverforening har spurgt socialrådgivere over hele landet,

Læs mere

Kerneydelser Reva Sønderborg

Kerneydelser Reva Sønderborg Kerneydelser Reva Sønderborg Reva Sønderborg Reva Sønderborg 1/12 Indholdsfortegnelse Henvisningsskema 2013... 3 Afklarende forløb - udviklingsmuligheder... 5 Udviklingsforløb... 6 Moduler... 7 Beskrivelse

Læs mere

Projektet skal svare på det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?

Projektet skal svare på det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Jobcenter København Indledning I Københavns Kommune er der 12.000 kontanthjælpsmodtagere i match 2. Kommunen bruger ca. 250 millioner kroner om året til en aktiv beskæftigelsesindsats for denne gruppe.

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Heldagstemaarrangement - netværket Sygefravær hvem, hvad og hvordan og den svære samtale. www.cabiweb.dk. 14.10.2013 Side 1

Heldagstemaarrangement - netværket Sygefravær hvem, hvad og hvordan og den svære samtale. www.cabiweb.dk. 14.10.2013 Side 1 Heldagstemaarrangement - netværket Sygefravær hvem, hvad og hvordan og den svære samtale Netværksansvarlig Center for Aktiv og Seniorkonsulent Beskæftigelsesindsats Camilla Høholt Åboulevarden Smith, mobil

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Tilbage til fremtiden Projektperiode : 1. februar 2009 31. maj 2009

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Stressreduktion med arbejdsmarkedsperspektiv Projektperiode : 11/8

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune Center for Økonomi og Personale Koncernstyring 8. maj 2015

Lyngby-Taarbæk Kommune Center for Økonomi og Personale Koncernstyring 8. maj 2015 Lyngby-Taarbæk Kommune Center for Økonomi og Personale Koncernstyring 8. maj 2015 Indstillede effektiviserings- og omstillingsforslag til fagudvalgsbehandling april 2015, 1.000 kr. Nr. Emne 2016 2017 2018

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd

Det Lokale Beskæftigelsesråd Det Lokale Beskæftigelsesråd i Kolding Kommune Strategiplan for indsatsen i 2013-2016 Indledning De lokale beskæftigelsesråd skal, jvf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010 om styringen af den aktive

Læs mere

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer 1 Indsatsgrupper med risiko for eller med langtidsledighed Indsatsgruppe Mål og delmål for indsatsgruppen Indsatser og tilbud Forventede effekter 1) Ved ikke

Læs mere

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere Jobcentret Ungeteamet Februar 2014 Målgruppe Unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse, der ansøger

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Heldagstemaarrangement - netværket Sygefravær hvem, hvad og hvordan og den svære samtale. www.cabiweb.dk. 18.04.2013 Side 1

Heldagstemaarrangement - netværket Sygefravær hvem, hvad og hvordan og den svære samtale. www.cabiweb.dk. 18.04.2013 Side 1 Heldagstemaarrangement - netværket Sygefravær hvem, hvad og hvordan og den svære samtale Netværksansvarlig Center for Aktiv og Seniorkonsulent Beskæftigelsesindsats Camilla Høholt Åboulevarden Smith, mobil

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig - Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - Lov om aktiv socialpolitik IDÈEN BAG TILBUDDET Alle kan bruges til noget, og

Læs mere

Hjerneskadecentret Det Fleksible Tilbud

Hjerneskadecentret Det Fleksible Tilbud Hjerneskadecentret Det Fleksible Tilbud Hjerneskadecentrets Fleksible Tilbud MÅLGRUPPE Personer over 18 år i den erhvervsaktive alder, der har pådraget sig en hjerneskade som ung eller voksen, og som følge

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

Efter hhv. 3/6 måneder i henhold til loven aktivering i virksomhedspraktik/løntilskud/jobrotation

Efter hhv. 3/6 måneder i henhold til loven aktivering i virksomhedspraktik/løntilskud/jobrotation Administration og udvikling Sagsnr. 264290 Brevid. 2066110 Ref. KRPE Dir. tlf. kristinep@roskilde.dk NOTAT: Konkrete tiltag i forbindelse med justering af Beskæftigelsesstrategi 24. februar 2015 Forsikrede

Læs mere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Indvandrere med ikke-vestlig baggrund er sygemeldt længere og oftere end deres etnisk danske kolleger. Og når de raskmeldes,

Læs mere

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Line Laursen Teamkoordinator Kort om mig. Uddannet Klinisk diætist og Civiløkonom Projektleder i Horsens kommune fra 2008 Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Sidder i det

Læs mere

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Status på integrationsindsatsen i Assens kommune I indeværende notat gives en status på integrationsindsatsen i Assens kommune

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Screeningsmodel med screeningsværktøj til segmentering af virksomheder i Jobcenter Struer

Screeningsmodel med screeningsværktøj til segmentering af virksomheder i Jobcenter Struer 14. oktober 2014 Screeningsmodel med screeningsværktøj til segmentering af virksomheder i Jobcenter Struer 1. Indledning Jobcenter Struer ønsker at styrke den gode relation til de lokale virksomheder for

Læs mere

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte [Skriv tekst] Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Hvornår finder samtalen sted Psykologens afklarende samtale finder

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 1 Resumé På baggrund af reformer på beskæftigelsesområdet og behovet for en mere virksomhedsrettet indsats i Jobcenter Roskilde, har forvaltningen, i samarbejde

Læs mere

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering - En forskel, der betaler sig Hvorfor: Ved virksomhedsnær aktivering bliver borgeren aktiveret i en virksomhed. Formålet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Ressourceforløbsstrategi

Ressourceforløbsstrategi Ressourceforløbsstrategi I januar 2013 blev beskæftigelsesområdet fornyet med en omfattende fleks- og førtidspensionsreform. Reformen ændrede grundlæggende ved både betingelserne for førtidspension og

Læs mere

Screeningsværktøj til visitation af unge under 30år. - Guide til visitationssamtale og model for afgivelse af uddannelsespålæg i Struer Kommune

Screeningsværktøj til visitation af unge under 30år. - Guide til visitationssamtale og model for afgivelse af uddannelsespålæg i Struer Kommune Screeningsværktøj til visitation af unge under 30år - Guide til visitationssamtale og model for afgivelse af uddannelsespålæg i Struer Kommune September 2014 1. Indledning Denne guide skal understøtte

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Assens Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen et stærkt partnerskab. Et stærkt partnerskab skaber fordel for alle parter Jobcenter

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Målsætning: At styrke sygedagpengemodtagernes tilknytning til arbejdsmarkedet At afklare sygedagpengemodtagernes

Læs mere

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 Godkendt af Kommunalbestyrelsen på

Læs mere